Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Transkript

1 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede amerikanere i dag. Derimellem er der en spændende beretning om at skifte land og nationalitet, men samtidig at bevare og udvikle samværsformer og værdier. Udstillingen er derfor et godt udgangspunkt for at tale om indvandring og udvandring og om, hvad man tager med i bagagen - både fysisk i sin kuffert og i overført betydning i sine tanker, følelser og handlinger. På de følgende sider er der uddrag af tekster og billeder fra udstillingen, samt forslag til udsagn og spørgsmål, som man kan snakke om på klassen under eller efter besøget. Udstillingen egner sig til tværfagligt arbejde i fagene engelsk, dansk, historie og samfundsfag. Det er gratis at besøge museet i forbindelse med undervisning. Ring venligst og anmeld besøg til museumsformidler Sanne Steenberg Hansen på tlf

2 Hvad har Grundtvig med amerikansk football at gøre? Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ( ) virkede i sit lange liv som præst, salmedigter, forfatter, historiker og politiker. Grundtvig anses som den enkeltperson, der har haft størst betydning for dannelsen af den danske nation. Han talte for frihed, frisind og fællesskab og gav på mange måder inspiration til indretningen af det danske samfund. Det gælder bl.a. folkeskolen, folkekirken og det politiske liv. Grundtvig var idémand til folkehøjskolerne og har digtet 1500 salmer. Du har sikkert hørt salmerne: Dejlig er den himmel blå og Morgenstund har guld i mund. Nogle af de danskere, som udvandrede til Amerika i slutningen af 1800-tallet, tog Grundtvigs tanker med sig. På den amerikanske prærie opførte de kirker, folkehøjskoler, forsamlingshuse og andelsmejerier, som de kendte fra Danmark. Fællessang, foredrag, gymnastik, folkedans og gudstjeneste hørte til de aktiviteter, som de grundtvigsk sindede samledes om. Sangen og dansen gav dem senere tilnavnet The Happy Danes. Byerne fik navne som Askov, West Denmark, Ringsted, Nysted, Kronborg, Dagmar m.fl. I dag kan man stadig se kirker med inspiration fra danske middelalderkirker og forsamlingshuse, hvor folk mødes til foredrag og gymnastik. Grand View University i Des Moines, Iowa blev oprindeligt grundlagt som et præsteseminarium og college for den grundtvigske kirke. I dag er det et universitet, der naturligvis også har sit eget hold i amerikansk football: Vikings! De grundtvigske i USA ligner på mange måder de øvrige dansk-amerikanere. De regnes blandt de hurtigst og lettest integrerede indvandrere i USA. Men de grundtvigske dansk-amerikaneres bevaring af kulturelle og religiøse traditioner er et særsyn blandt skandinaverne i USA. I udstillingen kan man se mere om, hvilke kulturelle værdier, man har prøvet at bevare.

3 Om at rejse til et nyt land Da danskerne omkring 1870 blev grebet af Amerika-feber, kunne man komme til USA med dampskib og videre med jernbaner. Tidligere havde sejlskibe og flodtransport i USA gjort rejsen langvarig og bekostelig. Den nemme transport fik mange danskere til at rejse af sted på egen hånd. Norge, Sverige og Danmark var fra midten af 1800-tallet frem til 1930 blandt de mest fremtrædende udvandrerlande i Europa. Kun Irland havde en udvandring, der i forhold til befolkningstallet var større. Mange danskere rejste utvivlsomt til Amerika med ordet Homestead i hovedet. Homestead-Loven fra 1862 bestemte nemlig, at indvandrere i USA kunne erhverve 160 acres landbrugsjord (ca. 118 tønder land) for nogle få dollars. Desuden skulle de have til hensigt at blive amerikanske statsborgere. Netop udsigten til at få fod under eget bord var den store drivkraft for danske landarbejdere, karle og piger. Men det var en barsk og ensom affære at begynde tilværelsen som farmer på prærien. Den første bolig var ofte et simpelt hus bygget af græstørv. Klimaet med sommerens varme med op til over 40 grader og vinterens ekstreme kulde med ned til minus 30 grader var svært at vænne sig til. Arbejdet var hårdt og udbyttet ofte ringe. Det er ikke svært at forstå, at der hos mange opstod et behov for at mødes med landsmænd og tale ens eget sprog. Danske gudstjenester gav også en mulighed for at få døbt de senest tilkomne børn. Udvælg og tag billede: Kig på billederne fra de første indvandrere i udstillingen. Vælg et billede på plancherne eller i fotoalbummet, som du synes fortæller en god historie om det at være indvandrer i et nyt land. Tag et foto af det valgte billede med din mobil og fortæl, hvorfor du har valgt det billede.

4 Integration og identitet Hvornår er man borger i sit nye land? 1. Verdenskrig blev på mange måder et vendepunkt for det amerikanske samfund og dets indvandrere. Op mod unge dansk-amerikanere var indkaldt som soldater. Mange af dem kæmpede i Europa og vendte ofte hjem til USA med en ny forståelse af at være amerikanere. Omkring 1,4 mio. amerikanere angiver ifølge målinger at have danske forfædre. Men det er meget forskelligt, hvad den danske baggrund betyder for folk. For mange har den kun lille betydning. Måske viser den sig i julen, hvor familien fx køber lidt dansk julepynt eller dansk mad. Mange dansk-amerikanere kalder sig i dag mest for sjov for Danes. Der er opstået en hel industri for etniske souvenirs, hvor navne på nationaliteter pryder skilte, krus, nummerplader osv. Det er nok mest for morskab, men de små etniske tegn kan sagtens spille en vigtig rolle for den enkeltes identitet. For andre spiller deres danske baggrund en større rolle. Det kan have stor betydning, at man som amerikaner med danske forfædre identificerer sig med andre Danes og gennem sociale aktiviteter viser denne identitet. En del af det sociale er i dag at tage på family camp på en af de folkehøjskoler, der blev oprettet af de første grundtvigianere i USA. I udstillingen er der billeder og programmer fra family camps. Diskussion på klassen: Tag en snak om identitet i et nyt land. Hvornår er man borger i sit nye land? Kig på indholdet i programmerne for family camps ene og på sangbøgerne. Virker det dansk på Jer? Se på souvenirs og skilte. De er ment som sjov, men nogle ting kan også såre andre. Tag en snak om det.

5 Fra smeltedigel til salatskål.. og æbleskiver og kransekage I begyndelsen af 1900-tallet talte man om, at integrationen ville være som en smeltedigel (melting pot). Altså en proces, der fjernede de etniske træk. I 1960erne erkendte mange, at sådan gik det ikke. Man har derfor brugt billedet en salatskål (salad bowl) med forskellige ingredienser om den amerikanske befolknings kulturelle forskellighed. Dansk-amerikanerne er her blot en lille ingrediens i den store salatskål. I de sidste år har en ny etnisk interesse været mærkbar blandt efterkommerne i 2., 3. og 4. generation. De etniske grupper fremhæver gerne særlige kendetegn fx etnisk mad. Dansk-amerikanerne kendes bl.a. for deres æbleskiver! De oprindelige navne på retterne lever nemlig ofte videre, så man nyder både æbleskiver og kransekage. Wienerbrød er dog blevet til Danish derovre! Både smag og duft har stor betydning for menneskers måde at huske på. Derfor er det ikke så mærkeligt, at mad spiller en stor rolle, når man skal mindes sin historie. Her er nogle spørgsmål, som man kan tale om i udstillingen eller på klassen omkring mad og identitet: Hvad tænker du på, når man taler om dansk mad? Hvilken ret ville du selv tage med, hvis du skulle bo i et andet land? Har du prøver at bo i et andet land, og var der noget særligt, I spiste, som var dansk? Hvis du eller din familie stammer fra et andet land, hvad er så særlige madretter fra det land?

6 Engelsk-øvelse I udstillingen er der syv amerikanerne med danske rødder, der er blevet interviewet om deres familiebaggrund. To af personerne er søstre, der fortæller sammen, så der er seks forskellige fortællinger, som man kan høre i et par høretelefoner. Der er to sæt høretelefoner. Eleverne danner par to og to. Hvert par får til opgave at vælge et af interviewene nr Eleverne lytter til interviewet samtidigt på hver sit par høretelefoner og noterer hovedpunkter i personens fortælling ned. Efterfølgende udleveres den danske oversættelse at interviewet, og eleverne i parret sammenligner deres notater og sammenligner med oversættelsen for at finde ud af, om de har forstået historien. De seks interviews gennemgås på klassen ud fra notaterne, og man snakker om interviewpersonernes historier. Fx: Hvor længe har de/deres familie været amerikanere? Hvad er særligt dansk for dem? Kan de nogle danske ord? Hvilke ord, og hvorfor tror I, at det lige er de ord?