1. august Fremtidens boliger til ældre Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. august 2011. Fremtidens boliger til ældre Tønder Kommune"

Transkript

1 1. august 2011 Fremtidens boliger til ældre Tønder Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Analysens formål Analysens fokus Analysens gennemførelse Læsevejledning 6 2. Sammenfatning af rapportens delanalyser Økonomi og drift Fremtidigt behov for boliger Madproduktion Effektiviseringspotentialer Konklusion på rapportens delanalyser i form af scenarier for plejeboligområdet i Tønder Kommune Behov for et kursskifte Visioner og scenarier Scenarie 1: etablering af korttidspladser Scenarie 1A: etablering af to korttidscentre i forbindelse med plejecentre Scenarie 1B: etablering af et rehabiliteringscenter på selvstændig lokalitet Vision og scenarier for specialplejecentre for demens år Scenarie 2A: to specialplejecentre for demens Scenarie 2B: ét specialplejecenter for demens Vision og scenarier for øvrig indsats Effektiviseringspotentialer Bilag A: Kortlægning Plejeboligområdet Organisering af Pleje & Omsorg Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationer i Pleje & Omsorg og inden for kommunen Eksterne samarbejdsrelationer Brugere, pårørende og frivillige 39

3 5.4. Nuværende struktur Plejecentre og plejeboliger Ældreboliger Dagcentre Samlet boligkapacitet Kapacitetsudnyttelse Plejecentrenes vedligeholdelsesstand Målgrupper Målgrupper og boligmasse Målgrupper i plejeboliger Korttidspladser Efterspørgsel efter boliger Venteliste Venteliste og dækningsgrad Ind og ud af kommunen Bilag B: Økonomi og drift Budgetgrundlag Benchmark af plejeboligområdet Revideret budgetmodel for plejebolig-området Bilag C: Fremtidigt behov for boliger Befolkningsfremskrivning Udvikling i sundhedstilstand Udvikling i sygehussektoren Udviklingen inden for demensområdet Harmonisering Bilag D: Madproduktion Afgrænsning Generelt om køkkenområdet Organisering Beskrivelse af leve-/bo-køkken Beskrivelse af modtagerkøkkener Sammenligningspunkter leve-/ bo- og modtagerkøkken Konklusion angående mad-produktionens serviceniveau Madproduktion scenarier Scenarie 1: Levering fra fælleskøkken Scenarie 2: Omlægning til leve-/bo-miljøer Scenarie 3: Justering af nuværende struktur 85

4 1. Indledning Nærværende rapport præsenterer Deloittes og Tønder Kommunes analyse af plejeboligområdet. I det følgende beskrives analysens baggrund, fokus og gennemførelse, ligesom rapportens videre opbygning skitseres. Tønder Kommune står over for betydelige udfordringer på ældreområdet. Den demografiske udvikling, borgernes forlængede middellevetid samt sygehusenes ændrede adfærd med accelererede patientforløb og omlægning fra indlæggelse til ambulant behandling er alle faktorer, der spiller direkte ind i ældreområdets rammevilkår og efterspørgsel på boligtyper Analysens formål Som følge af en politisk beslutning om udarbejdelse af budgetanalyser i Tønder Kommune i relation til budgetlægning 2012 er der peget på en budgetanalyse af plejecenterområdet, herunder leve-/bo-miljø og køkkenområdet. Plejecenterområdet er udvalgt, da budgetgrundlaget for plejecentrene ikke tidligere er ensrettet i forbindelse med kommunalreformen. Pr. 1. januar 2011 er der gennemført en organisationsændring i Pleje & Omsorg, hvor plejecentrene fremover er selvstændige driftsenheder. Analysen skal derfor medvirke til at sikre et ensartet og gennemsigtigt budgetgrundlag på samtlige 10 plejecentre, således at der skabes sammenhæng mellem serviceniveau og den økonomiske ramme. Analysen skal samtidig kortlægge Tønder Kommunes behov for plejeboliger både på kort og lang sigt. Både den demografiske udvikling, den sundhedsmæssige udvikling og sygehusenes udvikling inden for behandlingsmetoder har stor indflydelse på den opgave, Tønder Kommune skal løse nu og i fremtiden. Det er derfor nødvendigt at få kortlagt kapacitetsbehovet for det fremtidige antal boliger, herunder hvilke typer af boliger der fremover skal tilbydes, samt hvilke målgrupper der fremover skal have et tilbud i Pleje & Omsorg. Analysen skal herudover belyse, hvilke styringsmuligheder Tønder Kommune har for at imødekomme de udfordringer, der identificeres i processen. Formålet med budgetanalysen er at få belyst de udfordringer, som Tønder Kommunes plejecenterområde står over for. Analysen skal resultere i en langsigtet og bæredygtig plan, der skaber et samlet overblik over de fremtidige boligbehov for borgere i Tønder Kommune. 4 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

5 Kortlægning af eksisterende datagrundlag Samlet løsning for udfordringerne på plejeboligområdet på kort og lang sigt Et delmål er desuden at få foretaget en reel harmonisering af såvel serviceniveau som budgetgrundlag på tværs af plejecentrene Analysens fokus Analysens udførelse har været tilrettelagt i tre arbejdsgrupper, som i samarbejde med Deloitte har indsamlet dokumentation, analyseret og i fællesskab udarbejdet scenarier for fremtidens plejeboliger i Tønder Kommune. Arbejdsgrupperne er illustreret og beskrevet nedenfor. Figur 1: Analysens fokus Analysespor 1: Målgrupper, kapacitet og boligmasse Ansvarlig for målgruppe og boliganalyse Analysespor 2: Budgetgrundlag, driftsaftaler og vedligeholdelsesstand Ansvarlig for økonomisk styringsmodel Ansvarlig for vedligeholdelsesplan Analysespor 3: Madproduktion Ansvarlig for analysen af madproduktion Arbejdsgruppe 1: Målgrupper, kapacitet og tilbud Den første arbejdsgruppe har det primære ansvar for at kortlægge den eksisterende boligmasse, hvilke målgrupper der anvender boligerne samt forskelle og ligheder i visitationspraksis på tværs af plejecentre og dagcentre. Arbejdsgruppen har endvidere en opgave i at fremskrive behovet for plejeboliger samt afdække behovet for korttidspladser 1. Arbejdsgruppe 2: Budgetgrundlag, vedligeholdelsesstand samt driftsaftaler Denne arbejdsgruppe har ansvaret for at kortlægge det eksisterende budgetgrundlag samt plejecentrenes driftsaftaler og vedligeholdelsesstand. Arbejdsgruppen har samtidig ansvaret for at udarbejde forslag til nyt budgetgrundlag. Arbejdsgruppe 3: Madproduktion Arbejdsgruppen har ansvaret for at beskrive fordele og ulemper i forhold til produktion og levering af mad i plejeboligerne og derved udarbejde et beslutningsgrundlag med hensyn til maden i plejeboligerne i Tønder Kommune. 1 Der er ikke i arbejdsgruppe 1 udarbejdet en egentlig kompetenceafdækning af medarbejderne ansat på plejecentre, som kommissoriet oprindeligt foreskrev, og på denne baggrund udestår en vurdering af behovet for kompetenceudvikling for personalet fremadrettet. 5 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

6 Formulering af strategi for Tønder Kommunes plejeboligområde Arbejdsgrupperne har været bredt sammensat af medarbejdere fra Tønder Kommune. Deloitte har deltaget i alle arbejdsgrupper og forestået koordineringen på tværs af grupperne. De tre arbejdsgruppers arbejde udgør grundlaget for diskussionen om den fremadrettede strategi og udbygningsplan for Tønder Kommune. De tre arbejdsgrupper har herudover været samlet til en workshop den 6. juni 2011 i Skærbæk Fritidscenter, hvor en række eksterne eksperter udfordrede og bidrog med analyser til formuleringen af strategien for Tønder Kommunes plejeboliger. Rapporten er et produkt og et beslutningsoplæg på baggrund af den gennemførte proces Analysens gennemførelse Analysen er gennemført i perioden marts til august Arbejdsgrupperne har arbejdet parallelt, og dataindsamlingen har fundet sted i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i Tønder Kommune for at sikre analysens forankring i Tønder Kommune. Tønder Kommune har genereret og leveret data til de tre arbejdsgrupper. De involverede medarbejdere har udvist stor fleksibilitet, og analysen havde ikke kunnet gennemføres under de givne rammer uden dette tætte samarbejde. I forbindelse med dataindsamlingen har Deloitte endvidere gennemført en række aktiviteter, der involverer relevante medarbejdere og ledere på plejeog omsorgsområdet Læsevejledning Rapporten består ud over nærværende indledning af tre kapitler. Kapitlerne beskrives kortfattet nedenfor. 6 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

7 Kapitel 2 indeholder sammenfatningen af rapportens delanalyser samt Deloittes anbefalinger i forhold til arbejdsgruppernes bidrag, som beskrives særskilt i rapportens bilag. Kapitel 3 er analysens egentlige konklusion og beskriver en fremadrettet kurs for boliger til ældre i Tønder Kommune. Kapitlet er skrevet på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers bidrag samt de input, processen har genereret. Kapitel 4 er en værdifastsættelse af de potentialer, som rapporten har identificeret. Beskrivelse af bilagsmateriale Bilag A: Kortlægning af plejeboligområdet i Tønder Kommune Bilag B: Økonomien på plejeboligområdet samt forslag til revideret budgetmodel Bilag C: Fremtidigt behov for plejeboliger indeholder en beskrivelse af det fremtidige behov samt udviklingen inden for det regionale sundhedsvæsen, som påvirker kommunens indsats på pleje- og omsorgsområdet. Bilag D: Madproduktion indeholder en beskrivelse af madproduktionen i dag samt en sammenligning mellem de forskellige produktionsformer. Herudover indeholder bilaget en beskrivelse af tre scenarier for en fremtidig madproduktion i plejeboligerne. 7 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

8 2. Sammenfatning af rapportens delanalyser Andet kapitel sammenfatter analysens konklusioner og anbefalinger. Sammenfatningen er skrevet på baggrund af analysens bilag, som er den faktuelle baggrund for analysens scenarier og en kortlægning af den aktuelle praksis og udfordringer for plejeboligområdet Nærværende analyse har været tilrettelagt som en 360-graders analyse af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Formålet med rapporten har været at foretage en dybdegående analyse af området med henblik på at afdække områdets styringsmæssige udfordringer samt formulere en fremadrettet kurs for plejeboligerne i Tønder Kommune. Analysen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Tønder Kommune og Deloitte. Sammenfatningen er skrevet på baggrund af kortlægningen af de faktuelle oplysninger og forslagene til den fremadrettede kurs er beskrevet uddybende i kapitel 3 som er rapportens konkluderende kapitel med konkrete scenarier for udviklingen af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Kortlægningen af plejeboligområdet er faktuelt baseret, og de vigtigste faktuelle oplysninger er sammenfattet neden for. Kortlægningen har til hensigt at beskrive områdets aktuelle status. Pleje & Omsorg har undergået en omorganisering pr. 1. januar 2011 og er nu en funktionsopdelt organisation, hvor hjemmepleje, plejecentre og sygepleje varetages af særskilte enheder. Den centrale visitation i Pleje & Omsorg visiterer til ydelser i hjemmeplejen samt boliger på plejecenterområdet. Den centrale visitation omfatter ikke ydelser i plejeboliger og sygeplejen. Visitation til hjælpen i plejeboligerne sker lokalt på det enkelte plejecenter. Plejeboligområdet er kendetegnet ved mange samarbejdsrelationer. Der er et tæt samarbejde på tværs af enhederne i Pleje & Omsorg, og derudover er der samarbejde med andre kommunale instanser, det regionale sundhedsvæsen og forskellige borgergrupper. Infrastrukturen på plejeboligområdet består af plejecentre, ældreboliger og dagcentre, som er jævnt fordelt i Tønder Kommune. 8 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

9 Tønder Kommune har 10 plejecentre, som varierer i størrelse fra 26 til 69 boliger, og som i forskellig udstrækning er specialiseret i bestemte målgrupper, fx demente. Tønder Kommune har anvisningsret til 213 ældreboliger, som ligger spredt i kommunen med flest boliger i Tønder by, Skærbæk og Højer. 61 af ældreboligerne ligger i tilknytning til et plejecenter, hvor der kan være samarbejde mellem plejecentret og hjemmeplejen om indsats i forhold til pleje af beboerne. Tønder Kommune har i alt 75,5 dagcenterpladser. Dagcentrene arrangerer gymnastik og motion, sociale aktiviteter samt hjælp til at opretholde hverdagsstruktur til ældre borgere med behov. Deltagelse i aktiviteterne kræver forudgående visitation, hvor visitationen enten varetages af sygeplejen eller den centrale visitation. Der er en vis variation i de forskellige plejecentres tilbud i forhold til dagtilbud, som er historisk og lokalt betinget. Samlet set har Tønder Kommune 635 ældre- og plejeboliger fordelt på 393 plejeboliger, 29 korttidspladser (pr ) og 213 ældreboliger. Det giver en dækningsgrad på 30,8 ældre- og plejeboliger pr. 100 borgere over 80 år for Tønder Kommune som helhed. Tønder Kommune er sammenlagt af seks kommuner ved kommunalreformen, og dækningsgraden inden for de gamle kommunegrænser ligger som hovedregel omkring 30 procent (+/- 3 procentpoint). Eneste undtagelse er Højer, som har en dækningsgrad på 44,1 procent. Fra 2. til 4. kvartal i 2010 ligger belægningsprocenten på både ældre- og plejeboliger i intervallet 95,5-97,5 procent. Det vil i gennemsnit sige, at 1 ud af 25 boliger på et givet tidspunkt står tom. Tønder Kommune opgør ikke belægningsprocenten for de enkelte områder og plejecentre, og det er dermed ikke muligt at afgøre, om der er centre eller områder med ringe kapacitetsudnyttelse. De fleste af plejecentrene er enten opført eller renoveret inden for de seneste 15 år, og vedligeholdelsesstanden er derfor generelt god. Dog er der enkelte anmærkninger i forhold til vedligeholdelsesstanden på plejecentrene Solgården og Leos. Målgruppen på plejeboligområdet er borgere, der har behov for omfattende hjælp i hverdagen og ikke kan klare sig i eget hjem. Det drejer sig primært om ældre borgere over 80 år med aldersrelaterede lidelser, men omfatter også yngre borgere, som på grund af handicap eller lignende ikke kan klare sig i eget hjem. Pleje & Omsorg bruger ikke opdeling i målgrupper i visitationen, og derfor er der udstrakt fleksibilitet i anvendelsen af boligerne. Dog anvendes demensboligerne til svært demente og korttidspladserne til borgere med midlertidige behov. Hovedparten af borgerne i plejeboliger har fået tildelt en plejebolig på grund af somatiske lidelser (35 procent) og/eller demens (46 procent). 9 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

10 Tønder Kommune anvender korttidspladserne til aflastning af ægtefæller, pleje af borgere i terminale forløb, ophold med forebyggende sigte og modtagelse af borgere fra sygehus. Tønder Kommune har aktuelt ingen borgere på den generelle venteliste omfattet af plejeboliggarantien, hvor borgeren ikke har angivet ønske om plads på et bestemt plejecenter. Det betyder, at Tønder Kommune opfylder plejeboliggarantien. Den generelle venteliste er udtryk for et aktuelt behov for en plejebolig. I perioden fra januar til maj 2011 er der mellem 40 og 50 personer på den specifikke venteliste, hvor borgeren har angivet ønske om plads på et bestemt plejecenter. Den specifikke venteliste er ikke i sig selv et udtryk for et aktuelt behov for en plejebolig. Ventelisten til en plejebolig er kortere, jo flere plejeboliger der er i lokalområdet. Ventelisten til plejeboliger er længere, hvis der er mange ældreboliger i lokalområdet. Tønder Kommune skal med andre ord være forsigtig med at bygge ældreboliger som alternativ til plejeboliger, da efterspørgslen efter plejeboliger tilsyneladende stiger med antallet af ældreboliger. Tønder Kommune har gennem længere tid haft ledige plejeboliger og har midlertidigt lukket 5 plejeboliger Økonomi og drift Budgetgrundlaget for plejecentrene er delvist harmoniseret i 2008, hvor fokus var på en harmonisering af plejenormeringen (service). Den øvrige drift (bygninger mv.) af plejecentrene var ikke en del af harmoniseringen og er på nuværende tidspunkt ikke blevet harmoniseret siden kommunesammenlægningen. Plejecentrene er aktuelt rammestyret med vide decentrale beføjelser. De enkelte plejecentre har herudover en udstrakt overførselsadgang mellem service og drift, hvorfor det er vanskeligt entydigt at opgøre ressourcer til plejenormeringen og ressourcer til drift af bygninger mv. Det samlede budgetgrundlag for plejecentrene er derfor relativt ugennemsigtigt, og det realiserede serviceniveau kan ikke udspecificeres. Usikkerheden omfatter både lønbudgettet til plejepersonale og den øvrige drift samt overførsler mellem løn og drift. Plejecentrenes forskellige driftsaftaler og varierende praksis inden for de enkelte driftsaftaler bidrager ikke til gennemsigtigheden. Samtidig er den eksisterede budgetmodel med en normeringsnøgle og en gennemsnitsløn en udfordring, idet gennemsnitslønnen varierer markant fra plejecenter til plejecenter. Dette betyder samtidig, at det mulige serviceniveau er forskelligt fra plejecenter til plejecenter, mens det udmålte serviceniveau i budgetmodellen er sammenligneligt og ensartet. I forhold til servicepakkerne (beboernes betaling for tøjvask mv.) er der også kortlagt en række forskellige beregningsprincipper mv., som anbefales harmoniseret på tværs af plejeboligområdet. 10 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

11 Det må konkluderes, at det ikke lader sig gøre at sammenligne de enkelte plejecentres budgetgrundlag på en meningsfuld måde, hvorfor der også er vanskeligheder i forhold til såvel intern som ekstern benchmark. En overordnet benchmark er dog mulig på tværs af samtlige boligtyper, og den viser, at Tønder Kommune (budgettal) er billigere end Varde Kommune (regnskabstal), og vurderet i forhold til landet har Tønder Kommune et lavt omkostningsniveau. Tønder Kommune er dog reelt dyrere end det fremgår af denne benchmark, idet Tønder Kommune på plejeboligområdet har haft et merforbrug i På baggrund af usikkerheden om det nuværende budgetgrundlag anbefales: at Tønder Kommune som et første trin harmoniserer og implementerer den nuværende model på alle budgettets dele og foretager tæt opfølgning på dette i hele 2011 og at Tønder Kommune i 2012 ikke får overførselsadgang mellem aktivitetsbudgettet og kapacitetsbudgettet. Dette for at sikre, at Tønder kommune får etableret en gennemsigtighed og får afdækket de reelle omkostninger til service, bygninger, serviceareal mv. På denne måde etableres det bedste grundlag for udvikling af en prismodel der opfylder Tønder Kommunes ønsker. at udvikle en prismodel til implementering med budget 2013, der består af en mere variabel prismodel med en integreret tyngdevurdering af borgerens funktionsevne. Harmonisering af budgetgrundlag for 2012 I forhold til at få processen formuleret hen imod en gennemsigtig budgetmodel er det først og fremmest vigtigt, at Tønder Kommune iværksætter en harmonisering af de dele af plejecentrenes budgetter, som Tønder Kommune ikke i dag har fået harmoniseret. Gennemførelsen af nedenstående fem punkter vil medføre en fuldstændig harmonisering af Tønder Kommunes budgetmodel på plejecenterområdet: Stillingtagen til den plejenormering, som der er mulighed for inden for det aktuelle lønbudget, samt håndtering af de store forskelle i plejecentrenes gennemsnitsløn Formulering af minimumsdækning på nattevagten på de enkelte centre Analyse og harmonisering af plejecentrenes driftsaftaler samt vurdering af et eventuelt effektivitetspotentiale Analyse og harmonisering af principper for beregning af servicepakker på de enkelte plejecentre 11 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

12 Beslutning, om der i 2012 skal være decentral overførselsadgang mellem service og drift. Ved at gennemføre de fem punkter vil Tønder Kommune kunne formulere et entydigt budgetgrundlag for plejecentrene for Arbejdet vurderes at være ressourcekrævende. Det har ikke været muligt inden for den eksisterende analyseperiode at formulere løsninger på de identificerede problemstillinger. Afdækningen er dog så grundigt udført, at en stor del af forarbejdet til en operationel løsning er gjort Fremtidigt behov for boliger Afsnittet om behovet for fremtidige boliger til ældre indeholder en beskrivelse af de forskellige tendenser, som kan have en effekt for det fremtidige behov. De vigtigste konklusioner fremstår neden for. Det stigende antal ældre frem mod 2025 vil øge behovet for ældre- og plejeboliger, såfremt der ikke sker en anden tilgang til plejeboligområdet i Tønder Kommune. Frem til 2025 stiger antallet af +80-årige i Tønder Kommune med 52 procent. Der er aktuelt en mindre søgning til plejeboliger i Tønder Kommune. Der er således ledige boliger flere steder i Tønder Kommune og derfor aktuelt en overkapacitet. Det er usikkert, hvor meget behovet for ældre- og plejeboliger falder som følge af bedre helbred og sundhedstilstand frem mod Sygehussektoren undergår aktuelt en voldsom udvikling med flere behandlinger og udredninger samt kortere indlæggelser. Udviklingen medfører, at kommunerne generelt kommer til at varetage flere og tungere plejeforløb af midlertidig karakter end tidligere samt udbygge det kommunale akutberedskab. Hvis Tønder Kommune fastholder praksis med korttidspladser til de svageste borgere i forlængelse af indlæggelser, vil der være brug for en betydelig udbygning af antallet af korttidspladser frem mod I Tønder Kommune er der flere ældre- og plejeboliger pr. 100 borgere over 65 år end i Region Syddanmark og i landet som helhed. For borgere over 80 år er der færre ældre- og plejeboliger end i Region Syddanmark og i landet som helhed. Der er derfor en potentiel overkapacitet i forhold til fremtidige brugere af plejeboliger Madproduktion I Tønder Kommune bliver maden til plejeboligerne produceret på følgende to måder: 12 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

13 Hovedmåltidet (den varme ret) er lavet i Tønder Fælleskøkken og derefter færdigtilberedt i plejecentrets modtagerkøkken sammen med de øvrige måltider Hele døgnets mad tilberedes på afdelingen i et leve-/bo-køkken. Nærværende analyse af madproduktionen har afdækket en række ligheder mellem de to produktionsformer, men afspejler også enkelte områder, hvor der er forskelle. Overordnet set fungerer både Tønder Fælleskøkken og leve-/bomiljøerne under de samme formelle vilkår i forhold til ernæringskrav, fødevaresikkerhed, indkøbsaftaler og råvarepriser. Krav, der ikke kan fraviges, og som analysen har vist imødekommes bredt. Der kan tages individuelle hensyn og serveres specialkost inden for en forholdsvis kort ekspeditionstid alle steder, ligesom der er plads til korttidsplanlægning og impulsive tiltag. Endvidere fremgår det, at både Tønder Fælleskøkken og leve-/bo-miljøerne har indarbejdet praksis og fleksibilitet i forhold til at kunne tackle sygdoms- og ferieperioder. Uddannelsesniveauet er højere for medarbejderne under Tønder Fælleskøkken, idet der er en forholdsmæssig større andel af ufaglærte medarbejdere ansat i køkkenerne på leve-/bo-centrene. Denne forskel er historisk betinget og hænger direkte sammen med etableringen af Tønder Fælleskøkken og den omorganisering, der fandt sted i den forbindelse. Forskellen forventes at blive mindre fremadrettet. Madproduktionen i et leve-/bo-center foregår tæt på beboerne og er en nærværende del af dagligdagen. Små ændringer og justeringer i planlægningen kan umiddelbart forekomme mere ligetil, end når maden leveres fra produktionskøkkenet. Omvendt er der en fleksibilitet for plejehjem med modtagerkøkken, idet man her kan vælge, at den varme mad serveres om aftenen. Et sådant tiltag i et leve-/bo-plejecenter vil kræve øget bemanding om aftenen, og der vil skulle ske en omprioritering af ressourcerne. De egentlige forskelle mellem leve-/bo- og modtagerkøkkener ligger i de holdningsmæssige overvejelser i forhold til de to produktionsformer. Graden af beboerinvolvering er i udgangspunktet større i et leve-/boplejecenter end i et plejecenter med modtagerkøkken. Leve-/bo-centrene har en klart defineret filosofi om mad og madproduktionens betydning for de ældre. Det er dog usikkert, i hvilken grad beboerne har ressourcer til at bidrage til madlavningen. Det har imidlertid vist sig, at plejecentre med modtagerkøkken ligeså vel kan inddrage beboerne i menuplanlægning og madlavningen, hvis det er det, Tønder Kommune vælger at prioritere. 13 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

14 Samlet set kan begge produktionsformer derfor tilpasses et givet ønsket serviceniveau, uanset deres umiddelbare forskellighed. Analysen af madproduktionen viser også, at produktionen af maden i Tønder Fælleskøkken er et billigere alternativ end produktionen af maden i leve-/bo køkkenerne, hvorfor en afskaffelse af madproduktionen i leve-/bokøkkenerne indeholder et økonomisk potentiale, som beskrives i kapitlet om effektiviseringspotentialer Effektiviseringspotentialer Formålet med kapitlet har været at kvantificere en række af de fremadrettede handlemuligheder for plejeboligområdet i Tønder Kommune samt at skabe overblik over, hvilke økonomiske gevinster der er mulighed for at hente inden for en kortere implementeringshorisont. Det er afgørende at betone, at det følgende ikke udgør et implementeringskatalog, men er en illustration af, hvilke styringsmæssige håndtag der kan benyttes for at nedbringe udgifterne på plejeboligområdet. Samtidig skal Tønder Kommune være opmærksom på, at udgiftsniveauet allerede er lavt i Tønder Kommune. Effektivitetspotentialerne er ikke gensidigt udelukkende og kan derfor ikke lægges sammen ukritisk. Deloittes effektiviseringsforslag er opsummeret i nedenstående tabel 2.1. I oversigten er der ikke medtaget effektiviseringer eller reduktioner af serviceniveauet, idet Deloitte ikke ligger inde med sammenlignelige og valide data på serviceniveauer, som ligger lavere end Tønder Kommunes aktuelle serviceniveau. Idet Tønder Kommune samtidig ligger lavt på de samlede omkostninger, er det heller ikke muligt at beregne et potentiale på de samlede omkostninger. Tabel 2.1 Oversigt over effektivitetspotentialer Område De konkrete forslag Effekt i mio. kr. Madproduktion Lukning af plejeboligpladser Lukning af plejeboligpladser Effektivisering af driften af plejecentrene Al mad leveres fra Tønder Fælleskøkken og leve-/bo-køkkener omdannes til 1,8 modtagerkøkkener Lukning af 10 plejeboligpladser 1,90 Lukning af 20 plejeboligpladser 3,80 Effektivisering af den øvrige drift så den pr. bolig har samme omkostningsniveau som Varde Kommune 1,80 Samlet spænd i potentialer 5,5-7,4 14 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

15 3. Konklusion på rapportens delanalyser i form af scenarier for plejeboligområdet i Tønder Kommune Dette kapitel præsenterer analysens visioner og scenarier for fremtidens boliger til ældre i Tønder Kommuner. Visioner og scenarier er baseret på analysens faktuelle oplysninger, som er dokumenteret i analysens bilag og den proces, der har været mellem områdets faglige aktører og samarbejdsparter. Kapitlet har til formål at skabe en sammenhæng mellem de forskellige dele af analysen og formidle forslag til en fremtidig retning for udviklingen af området. Idet boligerne til ældre er en integreret del af det samlede område Pleje & Omsorg i Tønder Kommune, vil visionerne have en bred effekt på Pleje & Omsorg og vil skulle inddrage alle aktører i Pleje & Omsorg i realiseringen af visionerne. Kapitlet er struktureret efter en indledende præsentation af en række centrale fokuspunkter i udviklingen af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Herefter følger en beskrivelse af det enkelte scenarie samt dets fordele og ulemper Behov for et kursskifte To parametre er særlig udslagsgivende i forhold til den fremtidige udvikling af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Det første parameter er den demografiske udvikling, hvor Tønder Kommune, som resten af landet, vil opleve en markant stigning i antallet af ældre over 80 år. I 2025 vil antallet af ældre over 80 år være steget med 52 procent i Tønder Kommune. Det andet parameter er udviklingen i det regionale sundhedssystem, hvor der vil ske en markant forandring af akutsystemet, samtidig med at andelen af ambulante behandlinger øges markant. Dette kræver en investering og ud- 15 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

16 vikling af kommunernes kompetencer og parathed til at håndtere flere borgere med komplekse behov og akutte henvendelser spredt over hele døgnet. Den store stigning i antallet af ældre inden for de kommende 10 til 15 år samt den eksplosive udvikling i behandlingsmønstret og deraf afledte effekter for Tønder Kommunes Pleje & Omsorg kræver et kursskifte. Såfremt Tønder Kommune skulle fortsætte med den eksisterende tilgang til ældre- og plejeboliger, ville Tønder Kommune skulle udbygge med 220 plejeboliger og 111 ældreboliger frem til år En udbygning, der økonomisk og rekrutteringsmæssigt vurderes urealistisk. Men den eksisterende tilgang til plejeboligområdet modsvarer heller ikke de faglige forventninger til områdets udvikling eller de ældres ønsker og forventninger til deres sidste bolig. Ældre Sagen har netop offentliggjort resultaterne af et stort Fremtidsstudie, hvor mennesker i aldersgrupperne: 50-54, 60-64, og udtaler sig om deres syn på og ønsker til bolig. Kun 4 procent på tværs af de fire aldersgrupper ønsker at flytte i ældre- eller plejebolig som ældre. Flere kommuner deler denne opfattelse, og Varde Kommune udarbejdede for nogle år siden en bolighandlingsplan, hvor Varde Kommune gradvist lukker plejeboliger og omdannede en række plejeboliger til ældreboliglignede boligfællesskaber. Dette er sket ud fra en forventning om, at de ældre ønsker at blive i eget hjem samtidig med at en højere boligstandard og velfærdsteknologien gør det muligt at levere kompleks pleje i eget hjem. Velfærdsteknologiens indtog på ældreområdet åbner nye og bedre muligheder for tilpasning af huse og lejligheder, således at en kompleks plejeopgave kan udføres uden at kompromittere hjemmehjælperens arbejdsmiljø. Denne udvikling bakkes op af Tønder Kommunes venteliste til plejeboliger. Der er en klar nedgang af borgere, der ønsker en plejebolig, og Tønder Kommune oplever i øjeblikket for første gang, at plejeboliger står tomme og ikke kan udlejes. Selvom Tønder Kommune midlertidigt har truffet beslutning om lukning af fem plejeboligpladser, er der stadig en aktuel overkapacitet af plejeboliger, hvor Tønder Kommune betaler tomgangslejen. Derfor er en generel præmis i scenarierne, at behovet for plejeboliger vil være faldende over de kommende år, og Tønder Kommune vil være nødsaget til at lukke plejeboliger. Forslag til fremadrettet kurs for plejeboligområdet Forslaget til en fremadrettet kurs på plejeboligområdet er baseret på fire veje, som i kombination udgør den fremadrettede kurs. De fire veje er: 1. Øget investering i rehabilitering, som har til formål at: a. forebygge, udsætte og minimere behovet for hjemmehjælp og plejeboliger. b. forebygge yderligere funktionstab ved eksisterende modtagere af hjælp i hjemmeplejen og i ældre- og plejeboligerne. 16 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

17 2. Øget indsats omkring det kommunale akutindberedskab og samarbejde med den regionale akutmodtagelse. Den øgede akutindsats har som mission at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser i hjemmeplejen og i ældre- og plejeboligerne samt sikre overgangen mellem udskrivning fra sygehus til at kunne klare sig i egen bolig og eget liv gennem en rehabiliterende fremgangsmåde. 3. Øget specialisering for en række målgrupper som de svært og udadreagerende demente samt yngre fysisk handicappede og yngre med senhjerneskade. Specialiseringen bunder dels i målgruppernes specifikke behov for særlige kompetencer blandt medarbejderne, dels i at den aktuelle og store forskellighed i behov blandt de eksisterende målgrupper i plejeboligerne i Tønder Kommune kan gøre det vanskeligere at fastholde et fællesskab blandt beboerne. 4. Øget anvendelse af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien er på vej ind i både ældre- og plejeboliger og i almindelige hjem. Anvendelsen af velfærdsteknologi er en forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø, i visse tilfælde ressourcebesparende idet medarbejderne aflastes i en række praktiske opgaver, og for borgeren kan velfærdsteknologien medvirke til at være selvhjulpen i en længere periode af sit liv. Rehabiliterende tilgang til de ældre Tønder Kommune har besluttet at arbejde med en rehabiliterende tilgang på pleje- og omsorgsområdet jfr. Kommunalbestyrelsens Strateginotat, vedtaget d Indsatsen skal medvirke til, at ældre borgere styrkes til at kunne mestre deres hverdagsliv længst muligt længst muligt i eget liv. Den strategiske omlægning af indsatsen på pleje- og omsorgsområdet skal i videst muligt omfang medføre, at ressourcerne anvendes til at give pleje på en trænende måde, hvor borgeren motiveres til hjælp til selvhjælp, for at mindske, udskyde og forebygge behovet for kompenserende hjælp. Det vil sige, at den tværfaglige indsats inddrager, motiverer og hjælper borgerne til at få øje på og anvende egne ressourcer. Erfaringer og specialviden fra Tønder Kommunes Hjemmetræningsprojekt omkring rehabilitering, samt erfaringer fra andre kommuner, skal udbredes til hele Pleje & Omsorg og dermed medvirke til en generel kompetenceudvikling hen mod det kulturskifte, som er nødvendigt for den samlede indsats. Foreløbige erfaringer fra Fredericia Kommune viser, at omlægningen til en rehabiliterende indsats er langvarig. Her har man været i gang i fire år, og den største udfordring er at få implementeret tilgangen helt ud i yderste led blandt medarbejderne. Ligeledes viser erfaringerne, at resultatet bliver en win-win-win-situation med fordele for borgere, medarbejdere og økonomien på pleje- og omsorgsområdet. 17 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

18 Erfaringer fra Fredericia Kommune har resulteret i følgende beregning af effekten af en specifik rehabiliteringsindsats til en borger: Efter ca. 16 timers intensiv træningsindsats i 31 dage var en borger selvhjulpen og havde således ikke længere behov for de hidtidige ca. 9 timers hjemmehjælp. Dette gav en årlig besparelse på ca kr., og investeringen i timer til intensiv træning tjente sig selv ind på ca. 2 måneder. Kilde : Sidsel Vinge, DSI. Materiale fra workshop i Tønder Kommune d Den rehabiliterende tilgang vurderes som afgørende for at modvirke den demografiske udvikling og for at sikre, at der er ressourcer til de mest plejekrævende ældre. Den rehabiliterende tilgang er ikke forbeholdt plejeboligområdet. Den rehabiliterende tilgang skal kendetegne alle de aktiviteter og ydelser, som pleje- og omsorgsområdet leverer. Den rehabiliterende tilgang skal både forebygge og udsætte behovet for kommunal hjælp for kommende ældre og mindske behovet for kommunal hjælp for eksisterende modtagere ved at gøre borgerne mest selvhjulpne, idet det forventes at give den højeste livskvalitet for den enkelte. Plejeboliger og etablering af korttidspladser I forhold til plejeboliger vurderes der aktuelt at være en permanent overkapacitet. Dette betyder, at Tønder Kommune i dag betaler tomgangsleje for en række boliger, som ikke kan udlejes. Det forventes, at denne overkapacitet fortsætter både grund af borgerens ønsker til bolig, og fordi Tønder Kommune med en målrettet rehabiliterende indsats kan sikre borgerne længst muligt i eget liv og hjem. Derfor anbefaler rapporten en gradvis lukning af plejeboligpladser startende med 10 pladser fra Herefter lukkes yderligere pladser efter et konkret skøn. Det anbefales, at Tønder Kommune lukker de pladser, som i dag har den ringeste vedligeholdelsestilstand og giver flest problemer i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø. Et andet vigtigt parameter for den fremadrettede udvikling af plejeboligområdet er udviklingen på sygehusene i Region Syddanmark. Flere ambulante behandlinger, stadig færre liggedage på sygehusene samt en højere effektivitet på regionens sygehuse for blot at nævne nogle enkelte udfordringer for Tønder kommune. Denne udvikling kræver en markant omstillingsevne i den kommunale organisation og evne til at agere hurtigere end i dag og over hele døgnet. Som et led i virkeliggørelsen af en hurtigere reagerende organisation, at der reserveres 18 til 20 pladser af de nuværende 29 midlertidige pladser til korttidspladser, og at disse pladser centraliseres et eller to steder i kommunen. Derved samles indsatsen omkring det rehabiliterende indsats og herudover 18 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

19 en kompetenceudvikling og professionalisering af Tønder Kommunes akutberedskab. Samlingen af akutberedskab og det rehabiliterende arbejde er logisk, idet en stor del af dette arbejde er koncentreret omkring ind- og udskrivninger fra sygehusene og overgang til eget hjem. Herudover er det kendetegnende for opgaver inden for såvel rehabilitering som akutområdet er, at der kræves tværfaglighed i opgaveløsningen. En samling på et eller to steder ville dermed være en markant styrkelse af de to miljøer, og deres funktion ville være at løfte opgaverne på kompetent vis, samtidig med at de som lokomotiv for det rehabiliterende arbejde skal medvirke til at kompetenceudvikle hele Tønder Kommunes Pleje & Omsorg til at være stærkere på den rehabiliterende tilgang og hurtigere reagerende i forhold til det akutte. Dagcenter En anden central diskussion i udviklingen af plejeboligerne i Tønder Kommune er, hvilken rolle det enkelte plejecenter skal have i kommunen. Skal plejecentrene spille en aktiv rolle i lokalsamfundet og være et samlingspunkt for de ældre, de frivillige og eventuelt foreninger, eller skal de spille en anden og mindre rolle i lokalsamfundet. Det har været afgørende i denne analyse at finde en balance mellem en øget harmonisering af tilbuddene og samtidig fastholde et lokalt råderum. Med en tydeliggørelse af et dagcenters opgave er det tanken både at fastholde det lokale råderum og målrette indsatsen. Det vil derfor være indstillingen fra analysen, at Tønder Kommune fremadrettet arbejder med tre typer af dagcentre: En specialiseret og central dagcenterfunktion (fremover kaldet Rehab-klinikken), der har et specifikt rehabiliterende sigte og tænkes placeret centralt i kommunen i sammenhæng med et antal korttidspladser. En specialiseret dagcenterfunktion for borgere med lettere til middelsvær demenssygdom. Placeringen vil være central i sammenhæng med kommende specialcentre/-center for demens. På enkelte plejecentre opretholdes en almen dagcenterfunktion målrettet borgere med behov for social støtte og psykisk pleje. På disse plejecentre gives der mulighed for åbne tilbud til pensionister i lokalområdet eventuelt baseret på inddragelse af frivillige. Samtidig er det anbefalingen, at alle dagcenterpladser visiteres via den centrale visitation for at sikre en ensartet tildeling af dagcenterpladser, og for at borgerne visiteres til det dagcenter tilbud, der passer deres situation bedst. 19 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

20 Med denne tredeling af dagcenterfunktionen får man skabt et specialiseret rum for det rehabiliterende arbejde i tæt tilknytning til korttidspladserne og etableret en dagcenterfunktion til de meget udadreagerende demente, som ikke har nytte af et almindeligt dagcentertilbud. Herudover fastholdes der et lokalt tilbud på det enkelte plejecenter, hvor der kan ske aflastning mv., som ikke har et rehabiliterende sigte. Specialisering Plejeboligerne i Tønder Kommune er aktuelt opdelt i kategorierne standardbolig, demensbolig og aflastning. Kortlægningen af borgerne i plejeboligerne viser en mere varieret sammensætning end den nuværende kategorisering. Der er for eksempel yngre borgere med misbrugsdemens og yngre borgere med senhjerneskade samt ældre med svær udadreagerende demens. Det har derfor været et gennemgående tema i analysen, om Tønder Kommune skulle specialisere en række boliger til en specifik målgruppe. Argumentationen har været, at der er for forskellige behov fra en funktionssvækket ældre til en yngre fysisk handicappet til at være på det samme plejecenter. Et problem, Tønder Kommune oplever allerede i dag. Den samme udfordring er der for de alkoholdemente, de yngre senhjerneskadede og de meget svære udadreagerende demente. Undervejs i processen er påbegyndt en udredning af mulighederne for, at yngre borgere med misbrugsdemens og yngre borgere med senhjerneskade fremover skal samles i et specialiseret botilbud. Samtidig er der allerede i dag en udvikling for beboere i plejebolig, at en meget stor andel har symptomer fra demenssygdomme i varierende grad, og det forventes, at en stadig større andel af plejeboligbeboere fremover vil lide af demens eller demenslignende sygdomme. Der vil derfor være behov for at differentiere mellem de ældre, der er plejekrævende på grund af fysisk sygdom eller mildere grad af demenssygdom og borgere med svær demenssygdom og grænseoverskridende adfærd. Det er derfor en generel indstilling til den fremadrettede kurs at: Borgere med misbrugsdemens fremover skal tilbydes bolig på et specialcenter Yngre borgere med senhjerneskadede fremover skal overvejende tilbydes bolig på et specialcenter At svære og udadreagerende demente ikke fremover skal rummes i en specialiseret institution. Fremover bør denne målgruppe have et eller to specialcentre, som er målrettet specielt til dem. 20 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Strategi: Boligformer og målgrupper

Strategi: Boligformer og målgrupper Strategi: Boligformer og målgrupper Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Forskelligartede behov kræver fleksible boliger Pleje- og ældreboliger Fremtidens ældre- og handicapboliger skal imødekomme

Læs mere

Som følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet.

Som følge af erfaringerne med specialiserede demenspladser og lukningen af Rosenvænget er dette forslag til ny aktivitetstildelingsmodel udarbejdet. Ny aktivitetstildelingsmodel for plejecentrene Baggrund Den nuværende aktivitetstildelingsmodel blev godkendt d. 5. marts 2012 i forlængelse af vedtagelse af en ny struktur på plejecenterområdet. I forbindelse

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Behovsanalyse af plejeboligområdet

Behovsanalyse af plejeboligområdet Behovsanalyse af plejeboligområdet Et naturligt afsæt for en behovsanalyse af plejeboligområdet er udvikling i ældrebefolkningen. Alt andet lige er det naturligt at forvente at med flere ældre og særligt

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU

FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU FORSLAG TIL MODGÅENDE FORANSTALTNINGER UDOVER ALLEREDE IVÆRKSATTE I 2016 - SSU Nr. Tekst Anslået beløb (1000 kr) 2016 2017 2018 2019 1a* Robotstøvsuger -212-363 -363-363 1b* Rengøring hver 4. uge, borgere

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune

Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune Kapacitets- og behovsanalyse på ældre- og plejeboligområdet i Viborg Kommune August 2014 Indhold 1. BAGGRUND OG FORMÅL... 3 2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF ÆLDRE I VIBORG KOMMUNE... 5 Den generelle udvikling...

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet Indsatser Ressourcebehov 214 Ressourcebehov 215 Ressourcebehov 216 Styrket rehabiliterings-

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -

Næstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 - Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold

Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Status på plejeboliger i Varde Kommune Indhold Venteliste til plejeboliger...1 Belægningsprocenter og antal måneder med tomgangshusleje...2 Betaling til og fra kommunen for brug af plejeboligpladser...4

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015

Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015 Orientering om plejecentrene i Langeland Kommune 2015 Generelt for plejecentrene Af de faste boliger på plejecentrene er der demenspladser og almindelige pladser. Demenspladserne er for de beboere, der

Læs mere

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Udvalget for Social og Sundhed

Udvalget for Social og Sundhed Udvalget for Social og Sundhed Udvalget varetager opgaver indenfor områderne: Sundhedsfremme og forebyggelse Medfinansiering af sundhedsudgifter Genoptræning Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til

Læs mere

Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv

Mennesker, som kan klare sig selv, vil klare sig selv BEMÆRK: Budgetbemærkningerne baserer sig på ØKU første rammeudmelding fra marts 2016.. Konsekvenser af P/L-korrektion, lov- og cirkulæreprogram, andre reguleringer samt eventuelle reduktioner som resultat

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb.

Sundhed og Omsorg ønsker at fortsætte og fremme implementeringsprocessen, som er iværksat i forbindelse med En Borger Et Forløb. Notat Dato: 19. august 2014 Kopi til: Emne: Kort beskrivelse af initiativer i ansøgning til puljen til løft af ældreområdet 2015 1. Styrket rehabiliteringsindsats En borger Et forløb (fortsat fra 2014)

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet Indsatser Ressourcebehov 214 Ressourcebehov 215 Ressourcebehov 216 Styrket rehabiliterings-

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Ansøgning: ældrepuljen 2015

Ansøgning: ældrepuljen 2015 Ældreafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt,Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8832 4401 Fax +45 8888 5501 Dato: 3. september 2014 Sagsnr.:

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen.

Plejeboliger. Visitator udfylder sammen med borgeren og/eller pårørende et ansøgningsskema. Borgeren modtager et skriftligt tilbud om boligen. Plejeboliger n er borgere, som har et varigt behov for omsorg, pleje og tæt kontakt og ikke længere kan få tilgodeset dette i nuværende bolig. Målet er at give borgeren: fysisk, psykisk, social omsorg

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre

Vision. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. ældre Vision ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar Forord Med Handleplan for Ældre 2011 2015 ønsker Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget at beskrive rammerne omkring opgaverne på Ældreområdet

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat. Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 17. marts 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 1. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Tyngde Start-Slut, Alle

Tyngde Start-Slut, Alle Evaluering af Korttidscenter I 2013 blev der oprettet et korttidscenter i Center Sundhed, og det blev besluttet at indsatsen skulle evalueres i 2014. Formålet med Korttidscenteret er, at borgeren skal

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg

Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 3. juli 2015 Serviceniveau 2016 for pleje, praktisk hjælp m.m. i Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal efter servicelovens 139

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Beredskabsforslag. Budget 2016-19

Beredskabsforslag. Budget 2016-19 Harmonisering af sygepleje Ændringer i driftsbudgettet 1.200 1.700 1.700 1.700 I Skive Kommune har man som en af landets eneste kommuner haft en privat leverandør af sygepleje siden 2003. Ordningen har

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015

Forord og indledning. Vision. ældre. Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar. side. Handleplan for Ældre 2011 2015 Vision Forord og indledning ældre Et aktivt og sundt liv med muligheder og ansvar side Handleplan for Ældre 2011 2015 Rammerne for Handleplan for Ældre 2011-2015 Antal plejeboliger og placering Ældreboliger

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Borgere med demens NOTAT

Borgere med demens NOTAT Borgere med demens I Handleplan for Ældre 2011-2015 præsenteres seks temaer, som alle skal understøtte den overordnende vision for ældreområdet om et aktivt og sundt (ældre) liv med muligheder og ansvar.

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Caroline Schmidts Minde - Opgangsfællesskab for yngre demente

Caroline Schmidts Minde - Opgangsfællesskab for yngre demente Click here to en ter text. Opgangsfællesskab for yngre deme nte - Caroline Schmi dts Mind e «edocad dresscivilcode» Caroline Schmidts Minde - Opgangsfællesskab for yngre demente 2014-27445/ 2014-267035

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune Værdighedspolitik for Ældreområdet Herlev Kommune Juni 2016 Forord Herlev Kommune kan her præsentere sin første Værdighedspolitik. Med Værdighedspolitikken fortsætter Herlev Kommune arbejdet med at udvikle

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder:

Handleplanen indeholder fire overordnede fokusområder: BUDGETNOTAT - UDKAST Demenspakke Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget har i januar 2015 besluttet, at der skal udarbejdes en handleplan for demensindsatsen under den nye ældrepolitik. Dette budgetnotat

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere