1. august Fremtidens boliger til ældre Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. august 2011. Fremtidens boliger til ældre Tønder Kommune"

Transkript

1 1. august 2011 Fremtidens boliger til ældre Tønder Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Analysens formål Analysens fokus Analysens gennemførelse Læsevejledning 6 2. Sammenfatning af rapportens delanalyser Økonomi og drift Fremtidigt behov for boliger Madproduktion Effektiviseringspotentialer Konklusion på rapportens delanalyser i form af scenarier for plejeboligområdet i Tønder Kommune Behov for et kursskifte Visioner og scenarier Scenarie 1: etablering af korttidspladser Scenarie 1A: etablering af to korttidscentre i forbindelse med plejecentre Scenarie 1B: etablering af et rehabiliteringscenter på selvstændig lokalitet Vision og scenarier for specialplejecentre for demens år Scenarie 2A: to specialplejecentre for demens Scenarie 2B: ét specialplejecenter for demens Vision og scenarier for øvrig indsats Effektiviseringspotentialer Bilag A: Kortlægning Plejeboligområdet Organisering af Pleje & Omsorg Samarbejdsrelationer Samarbejdsrelationer i Pleje & Omsorg og inden for kommunen Eksterne samarbejdsrelationer Brugere, pårørende og frivillige 39

3 5.4. Nuværende struktur Plejecentre og plejeboliger Ældreboliger Dagcentre Samlet boligkapacitet Kapacitetsudnyttelse Plejecentrenes vedligeholdelsesstand Målgrupper Målgrupper og boligmasse Målgrupper i plejeboliger Korttidspladser Efterspørgsel efter boliger Venteliste Venteliste og dækningsgrad Ind og ud af kommunen Bilag B: Økonomi og drift Budgetgrundlag Benchmark af plejeboligområdet Revideret budgetmodel for plejebolig-området Bilag C: Fremtidigt behov for boliger Befolkningsfremskrivning Udvikling i sundhedstilstand Udvikling i sygehussektoren Udviklingen inden for demensområdet Harmonisering Bilag D: Madproduktion Afgrænsning Generelt om køkkenområdet Organisering Beskrivelse af leve-/bo-køkken Beskrivelse af modtagerkøkkener Sammenligningspunkter leve-/ bo- og modtagerkøkken Konklusion angående mad-produktionens serviceniveau Madproduktion scenarier Scenarie 1: Levering fra fælleskøkken Scenarie 2: Omlægning til leve-/bo-miljøer Scenarie 3: Justering af nuværende struktur 85

4 1. Indledning Nærværende rapport præsenterer Deloittes og Tønder Kommunes analyse af plejeboligområdet. I det følgende beskrives analysens baggrund, fokus og gennemførelse, ligesom rapportens videre opbygning skitseres. Tønder Kommune står over for betydelige udfordringer på ældreområdet. Den demografiske udvikling, borgernes forlængede middellevetid samt sygehusenes ændrede adfærd med accelererede patientforløb og omlægning fra indlæggelse til ambulant behandling er alle faktorer, der spiller direkte ind i ældreområdets rammevilkår og efterspørgsel på boligtyper Analysens formål Som følge af en politisk beslutning om udarbejdelse af budgetanalyser i Tønder Kommune i relation til budgetlægning 2012 er der peget på en budgetanalyse af plejecenterområdet, herunder leve-/bo-miljø og køkkenområdet. Plejecenterområdet er udvalgt, da budgetgrundlaget for plejecentrene ikke tidligere er ensrettet i forbindelse med kommunalreformen. Pr. 1. januar 2011 er der gennemført en organisationsændring i Pleje & Omsorg, hvor plejecentrene fremover er selvstændige driftsenheder. Analysen skal derfor medvirke til at sikre et ensartet og gennemsigtigt budgetgrundlag på samtlige 10 plejecentre, således at der skabes sammenhæng mellem serviceniveau og den økonomiske ramme. Analysen skal samtidig kortlægge Tønder Kommunes behov for plejeboliger både på kort og lang sigt. Både den demografiske udvikling, den sundhedsmæssige udvikling og sygehusenes udvikling inden for behandlingsmetoder har stor indflydelse på den opgave, Tønder Kommune skal løse nu og i fremtiden. Det er derfor nødvendigt at få kortlagt kapacitetsbehovet for det fremtidige antal boliger, herunder hvilke typer af boliger der fremover skal tilbydes, samt hvilke målgrupper der fremover skal have et tilbud i Pleje & Omsorg. Analysen skal herudover belyse, hvilke styringsmuligheder Tønder Kommune har for at imødekomme de udfordringer, der identificeres i processen. Formålet med budgetanalysen er at få belyst de udfordringer, som Tønder Kommunes plejecenterområde står over for. Analysen skal resultere i en langsigtet og bæredygtig plan, der skaber et samlet overblik over de fremtidige boligbehov for borgere i Tønder Kommune. 4 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

5 Kortlægning af eksisterende datagrundlag Samlet løsning for udfordringerne på plejeboligområdet på kort og lang sigt Et delmål er desuden at få foretaget en reel harmonisering af såvel serviceniveau som budgetgrundlag på tværs af plejecentrene Analysens fokus Analysens udførelse har været tilrettelagt i tre arbejdsgrupper, som i samarbejde med Deloitte har indsamlet dokumentation, analyseret og i fællesskab udarbejdet scenarier for fremtidens plejeboliger i Tønder Kommune. Arbejdsgrupperne er illustreret og beskrevet nedenfor. Figur 1: Analysens fokus Analysespor 1: Målgrupper, kapacitet og boligmasse Ansvarlig for målgruppe og boliganalyse Analysespor 2: Budgetgrundlag, driftsaftaler og vedligeholdelsesstand Ansvarlig for økonomisk styringsmodel Ansvarlig for vedligeholdelsesplan Analysespor 3: Madproduktion Ansvarlig for analysen af madproduktion Arbejdsgruppe 1: Målgrupper, kapacitet og tilbud Den første arbejdsgruppe har det primære ansvar for at kortlægge den eksisterende boligmasse, hvilke målgrupper der anvender boligerne samt forskelle og ligheder i visitationspraksis på tværs af plejecentre og dagcentre. Arbejdsgruppen har endvidere en opgave i at fremskrive behovet for plejeboliger samt afdække behovet for korttidspladser 1. Arbejdsgruppe 2: Budgetgrundlag, vedligeholdelsesstand samt driftsaftaler Denne arbejdsgruppe har ansvaret for at kortlægge det eksisterende budgetgrundlag samt plejecentrenes driftsaftaler og vedligeholdelsesstand. Arbejdsgruppen har samtidig ansvaret for at udarbejde forslag til nyt budgetgrundlag. Arbejdsgruppe 3: Madproduktion Arbejdsgruppen har ansvaret for at beskrive fordele og ulemper i forhold til produktion og levering af mad i plejeboligerne og derved udarbejde et beslutningsgrundlag med hensyn til maden i plejeboligerne i Tønder Kommune. 1 Der er ikke i arbejdsgruppe 1 udarbejdet en egentlig kompetenceafdækning af medarbejderne ansat på plejecentre, som kommissoriet oprindeligt foreskrev, og på denne baggrund udestår en vurdering af behovet for kompetenceudvikling for personalet fremadrettet. 5 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

6 Formulering af strategi for Tønder Kommunes plejeboligområde Arbejdsgrupperne har været bredt sammensat af medarbejdere fra Tønder Kommune. Deloitte har deltaget i alle arbejdsgrupper og forestået koordineringen på tværs af grupperne. De tre arbejdsgruppers arbejde udgør grundlaget for diskussionen om den fremadrettede strategi og udbygningsplan for Tønder Kommune. De tre arbejdsgrupper har herudover været samlet til en workshop den 6. juni 2011 i Skærbæk Fritidscenter, hvor en række eksterne eksperter udfordrede og bidrog med analyser til formuleringen af strategien for Tønder Kommunes plejeboliger. Rapporten er et produkt og et beslutningsoplæg på baggrund af den gennemførte proces Analysens gennemførelse Analysen er gennemført i perioden marts til august Arbejdsgrupperne har arbejdet parallelt, og dataindsamlingen har fundet sted i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i Tønder Kommune for at sikre analysens forankring i Tønder Kommune. Tønder Kommune har genereret og leveret data til de tre arbejdsgrupper. De involverede medarbejdere har udvist stor fleksibilitet, og analysen havde ikke kunnet gennemføres under de givne rammer uden dette tætte samarbejde. I forbindelse med dataindsamlingen har Deloitte endvidere gennemført en række aktiviteter, der involverer relevante medarbejdere og ledere på plejeog omsorgsområdet Læsevejledning Rapporten består ud over nærværende indledning af tre kapitler. Kapitlerne beskrives kortfattet nedenfor. 6 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

7 Kapitel 2 indeholder sammenfatningen af rapportens delanalyser samt Deloittes anbefalinger i forhold til arbejdsgruppernes bidrag, som beskrives særskilt i rapportens bilag. Kapitel 3 er analysens egentlige konklusion og beskriver en fremadrettet kurs for boliger til ældre i Tønder Kommune. Kapitlet er skrevet på baggrund af de enkelte arbejdsgruppers bidrag samt de input, processen har genereret. Kapitel 4 er en værdifastsættelse af de potentialer, som rapporten har identificeret. Beskrivelse af bilagsmateriale Bilag A: Kortlægning af plejeboligområdet i Tønder Kommune Bilag B: Økonomien på plejeboligområdet samt forslag til revideret budgetmodel Bilag C: Fremtidigt behov for plejeboliger indeholder en beskrivelse af det fremtidige behov samt udviklingen inden for det regionale sundhedsvæsen, som påvirker kommunens indsats på pleje- og omsorgsområdet. Bilag D: Madproduktion indeholder en beskrivelse af madproduktionen i dag samt en sammenligning mellem de forskellige produktionsformer. Herudover indeholder bilaget en beskrivelse af tre scenarier for en fremtidig madproduktion i plejeboligerne. 7 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

8 2. Sammenfatning af rapportens delanalyser Andet kapitel sammenfatter analysens konklusioner og anbefalinger. Sammenfatningen er skrevet på baggrund af analysens bilag, som er den faktuelle baggrund for analysens scenarier og en kortlægning af den aktuelle praksis og udfordringer for plejeboligområdet Nærværende analyse har været tilrettelagt som en 360-graders analyse af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Formålet med rapporten har været at foretage en dybdegående analyse af området med henblik på at afdække områdets styringsmæssige udfordringer samt formulere en fremadrettet kurs for plejeboligerne i Tønder Kommune. Analysen er blevet til i et tæt samarbejde mellem Tønder Kommune og Deloitte. Sammenfatningen er skrevet på baggrund af kortlægningen af de faktuelle oplysninger og forslagene til den fremadrettede kurs er beskrevet uddybende i kapitel 3 som er rapportens konkluderende kapitel med konkrete scenarier for udviklingen af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Kortlægningen af plejeboligområdet er faktuelt baseret, og de vigtigste faktuelle oplysninger er sammenfattet neden for. Kortlægningen har til hensigt at beskrive områdets aktuelle status. Pleje & Omsorg har undergået en omorganisering pr. 1. januar 2011 og er nu en funktionsopdelt organisation, hvor hjemmepleje, plejecentre og sygepleje varetages af særskilte enheder. Den centrale visitation i Pleje & Omsorg visiterer til ydelser i hjemmeplejen samt boliger på plejecenterområdet. Den centrale visitation omfatter ikke ydelser i plejeboliger og sygeplejen. Visitation til hjælpen i plejeboligerne sker lokalt på det enkelte plejecenter. Plejeboligområdet er kendetegnet ved mange samarbejdsrelationer. Der er et tæt samarbejde på tværs af enhederne i Pleje & Omsorg, og derudover er der samarbejde med andre kommunale instanser, det regionale sundhedsvæsen og forskellige borgergrupper. Infrastrukturen på plejeboligområdet består af plejecentre, ældreboliger og dagcentre, som er jævnt fordelt i Tønder Kommune. 8 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

9 Tønder Kommune har 10 plejecentre, som varierer i størrelse fra 26 til 69 boliger, og som i forskellig udstrækning er specialiseret i bestemte målgrupper, fx demente. Tønder Kommune har anvisningsret til 213 ældreboliger, som ligger spredt i kommunen med flest boliger i Tønder by, Skærbæk og Højer. 61 af ældreboligerne ligger i tilknytning til et plejecenter, hvor der kan være samarbejde mellem plejecentret og hjemmeplejen om indsats i forhold til pleje af beboerne. Tønder Kommune har i alt 75,5 dagcenterpladser. Dagcentrene arrangerer gymnastik og motion, sociale aktiviteter samt hjælp til at opretholde hverdagsstruktur til ældre borgere med behov. Deltagelse i aktiviteterne kræver forudgående visitation, hvor visitationen enten varetages af sygeplejen eller den centrale visitation. Der er en vis variation i de forskellige plejecentres tilbud i forhold til dagtilbud, som er historisk og lokalt betinget. Samlet set har Tønder Kommune 635 ældre- og plejeboliger fordelt på 393 plejeboliger, 29 korttidspladser (pr ) og 213 ældreboliger. Det giver en dækningsgrad på 30,8 ældre- og plejeboliger pr. 100 borgere over 80 år for Tønder Kommune som helhed. Tønder Kommune er sammenlagt af seks kommuner ved kommunalreformen, og dækningsgraden inden for de gamle kommunegrænser ligger som hovedregel omkring 30 procent (+/- 3 procentpoint). Eneste undtagelse er Højer, som har en dækningsgrad på 44,1 procent. Fra 2. til 4. kvartal i 2010 ligger belægningsprocenten på både ældre- og plejeboliger i intervallet 95,5-97,5 procent. Det vil i gennemsnit sige, at 1 ud af 25 boliger på et givet tidspunkt står tom. Tønder Kommune opgør ikke belægningsprocenten for de enkelte områder og plejecentre, og det er dermed ikke muligt at afgøre, om der er centre eller områder med ringe kapacitetsudnyttelse. De fleste af plejecentrene er enten opført eller renoveret inden for de seneste 15 år, og vedligeholdelsesstanden er derfor generelt god. Dog er der enkelte anmærkninger i forhold til vedligeholdelsesstanden på plejecentrene Solgården og Leos. Målgruppen på plejeboligområdet er borgere, der har behov for omfattende hjælp i hverdagen og ikke kan klare sig i eget hjem. Det drejer sig primært om ældre borgere over 80 år med aldersrelaterede lidelser, men omfatter også yngre borgere, som på grund af handicap eller lignende ikke kan klare sig i eget hjem. Pleje & Omsorg bruger ikke opdeling i målgrupper i visitationen, og derfor er der udstrakt fleksibilitet i anvendelsen af boligerne. Dog anvendes demensboligerne til svært demente og korttidspladserne til borgere med midlertidige behov. Hovedparten af borgerne i plejeboliger har fået tildelt en plejebolig på grund af somatiske lidelser (35 procent) og/eller demens (46 procent). 9 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

10 Tønder Kommune anvender korttidspladserne til aflastning af ægtefæller, pleje af borgere i terminale forløb, ophold med forebyggende sigte og modtagelse af borgere fra sygehus. Tønder Kommune har aktuelt ingen borgere på den generelle venteliste omfattet af plejeboliggarantien, hvor borgeren ikke har angivet ønske om plads på et bestemt plejecenter. Det betyder, at Tønder Kommune opfylder plejeboliggarantien. Den generelle venteliste er udtryk for et aktuelt behov for en plejebolig. I perioden fra januar til maj 2011 er der mellem 40 og 50 personer på den specifikke venteliste, hvor borgeren har angivet ønske om plads på et bestemt plejecenter. Den specifikke venteliste er ikke i sig selv et udtryk for et aktuelt behov for en plejebolig. Ventelisten til en plejebolig er kortere, jo flere plejeboliger der er i lokalområdet. Ventelisten til plejeboliger er længere, hvis der er mange ældreboliger i lokalområdet. Tønder Kommune skal med andre ord være forsigtig med at bygge ældreboliger som alternativ til plejeboliger, da efterspørgslen efter plejeboliger tilsyneladende stiger med antallet af ældreboliger. Tønder Kommune har gennem længere tid haft ledige plejeboliger og har midlertidigt lukket 5 plejeboliger Økonomi og drift Budgetgrundlaget for plejecentrene er delvist harmoniseret i 2008, hvor fokus var på en harmonisering af plejenormeringen (service). Den øvrige drift (bygninger mv.) af plejecentrene var ikke en del af harmoniseringen og er på nuværende tidspunkt ikke blevet harmoniseret siden kommunesammenlægningen. Plejecentrene er aktuelt rammestyret med vide decentrale beføjelser. De enkelte plejecentre har herudover en udstrakt overførselsadgang mellem service og drift, hvorfor det er vanskeligt entydigt at opgøre ressourcer til plejenormeringen og ressourcer til drift af bygninger mv. Det samlede budgetgrundlag for plejecentrene er derfor relativt ugennemsigtigt, og det realiserede serviceniveau kan ikke udspecificeres. Usikkerheden omfatter både lønbudgettet til plejepersonale og den øvrige drift samt overførsler mellem løn og drift. Plejecentrenes forskellige driftsaftaler og varierende praksis inden for de enkelte driftsaftaler bidrager ikke til gennemsigtigheden. Samtidig er den eksisterede budgetmodel med en normeringsnøgle og en gennemsnitsløn en udfordring, idet gennemsnitslønnen varierer markant fra plejecenter til plejecenter. Dette betyder samtidig, at det mulige serviceniveau er forskelligt fra plejecenter til plejecenter, mens det udmålte serviceniveau i budgetmodellen er sammenligneligt og ensartet. I forhold til servicepakkerne (beboernes betaling for tøjvask mv.) er der også kortlagt en række forskellige beregningsprincipper mv., som anbefales harmoniseret på tværs af plejeboligområdet. 10 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

11 Det må konkluderes, at det ikke lader sig gøre at sammenligne de enkelte plejecentres budgetgrundlag på en meningsfuld måde, hvorfor der også er vanskeligheder i forhold til såvel intern som ekstern benchmark. En overordnet benchmark er dog mulig på tværs af samtlige boligtyper, og den viser, at Tønder Kommune (budgettal) er billigere end Varde Kommune (regnskabstal), og vurderet i forhold til landet har Tønder Kommune et lavt omkostningsniveau. Tønder Kommune er dog reelt dyrere end det fremgår af denne benchmark, idet Tønder Kommune på plejeboligområdet har haft et merforbrug i På baggrund af usikkerheden om det nuværende budgetgrundlag anbefales: at Tønder Kommune som et første trin harmoniserer og implementerer den nuværende model på alle budgettets dele og foretager tæt opfølgning på dette i hele 2011 og at Tønder Kommune i 2012 ikke får overførselsadgang mellem aktivitetsbudgettet og kapacitetsbudgettet. Dette for at sikre, at Tønder kommune får etableret en gennemsigtighed og får afdækket de reelle omkostninger til service, bygninger, serviceareal mv. På denne måde etableres det bedste grundlag for udvikling af en prismodel der opfylder Tønder Kommunes ønsker. at udvikle en prismodel til implementering med budget 2013, der består af en mere variabel prismodel med en integreret tyngdevurdering af borgerens funktionsevne. Harmonisering af budgetgrundlag for 2012 I forhold til at få processen formuleret hen imod en gennemsigtig budgetmodel er det først og fremmest vigtigt, at Tønder Kommune iværksætter en harmonisering af de dele af plejecentrenes budgetter, som Tønder Kommune ikke i dag har fået harmoniseret. Gennemførelsen af nedenstående fem punkter vil medføre en fuldstændig harmonisering af Tønder Kommunes budgetmodel på plejecenterområdet: Stillingtagen til den plejenormering, som der er mulighed for inden for det aktuelle lønbudget, samt håndtering af de store forskelle i plejecentrenes gennemsnitsløn Formulering af minimumsdækning på nattevagten på de enkelte centre Analyse og harmonisering af plejecentrenes driftsaftaler samt vurdering af et eventuelt effektivitetspotentiale Analyse og harmonisering af principper for beregning af servicepakker på de enkelte plejecentre 11 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

12 Beslutning, om der i 2012 skal være decentral overførselsadgang mellem service og drift. Ved at gennemføre de fem punkter vil Tønder Kommune kunne formulere et entydigt budgetgrundlag for plejecentrene for Arbejdet vurderes at være ressourcekrævende. Det har ikke været muligt inden for den eksisterende analyseperiode at formulere løsninger på de identificerede problemstillinger. Afdækningen er dog så grundigt udført, at en stor del af forarbejdet til en operationel løsning er gjort Fremtidigt behov for boliger Afsnittet om behovet for fremtidige boliger til ældre indeholder en beskrivelse af de forskellige tendenser, som kan have en effekt for det fremtidige behov. De vigtigste konklusioner fremstår neden for. Det stigende antal ældre frem mod 2025 vil øge behovet for ældre- og plejeboliger, såfremt der ikke sker en anden tilgang til plejeboligområdet i Tønder Kommune. Frem til 2025 stiger antallet af +80-årige i Tønder Kommune med 52 procent. Der er aktuelt en mindre søgning til plejeboliger i Tønder Kommune. Der er således ledige boliger flere steder i Tønder Kommune og derfor aktuelt en overkapacitet. Det er usikkert, hvor meget behovet for ældre- og plejeboliger falder som følge af bedre helbred og sundhedstilstand frem mod Sygehussektoren undergår aktuelt en voldsom udvikling med flere behandlinger og udredninger samt kortere indlæggelser. Udviklingen medfører, at kommunerne generelt kommer til at varetage flere og tungere plejeforløb af midlertidig karakter end tidligere samt udbygge det kommunale akutberedskab. Hvis Tønder Kommune fastholder praksis med korttidspladser til de svageste borgere i forlængelse af indlæggelser, vil der være brug for en betydelig udbygning af antallet af korttidspladser frem mod I Tønder Kommune er der flere ældre- og plejeboliger pr. 100 borgere over 65 år end i Region Syddanmark og i landet som helhed. For borgere over 80 år er der færre ældre- og plejeboliger end i Region Syddanmark og i landet som helhed. Der er derfor en potentiel overkapacitet i forhold til fremtidige brugere af plejeboliger Madproduktion I Tønder Kommune bliver maden til plejeboligerne produceret på følgende to måder: 12 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

13 Hovedmåltidet (den varme ret) er lavet i Tønder Fælleskøkken og derefter færdigtilberedt i plejecentrets modtagerkøkken sammen med de øvrige måltider Hele døgnets mad tilberedes på afdelingen i et leve-/bo-køkken. Nærværende analyse af madproduktionen har afdækket en række ligheder mellem de to produktionsformer, men afspejler også enkelte områder, hvor der er forskelle. Overordnet set fungerer både Tønder Fælleskøkken og leve-/bomiljøerne under de samme formelle vilkår i forhold til ernæringskrav, fødevaresikkerhed, indkøbsaftaler og råvarepriser. Krav, der ikke kan fraviges, og som analysen har vist imødekommes bredt. Der kan tages individuelle hensyn og serveres specialkost inden for en forholdsvis kort ekspeditionstid alle steder, ligesom der er plads til korttidsplanlægning og impulsive tiltag. Endvidere fremgår det, at både Tønder Fælleskøkken og leve-/bo-miljøerne har indarbejdet praksis og fleksibilitet i forhold til at kunne tackle sygdoms- og ferieperioder. Uddannelsesniveauet er højere for medarbejderne under Tønder Fælleskøkken, idet der er en forholdsmæssig større andel af ufaglærte medarbejdere ansat i køkkenerne på leve-/bo-centrene. Denne forskel er historisk betinget og hænger direkte sammen med etableringen af Tønder Fælleskøkken og den omorganisering, der fandt sted i den forbindelse. Forskellen forventes at blive mindre fremadrettet. Madproduktionen i et leve-/bo-center foregår tæt på beboerne og er en nærværende del af dagligdagen. Små ændringer og justeringer i planlægningen kan umiddelbart forekomme mere ligetil, end når maden leveres fra produktionskøkkenet. Omvendt er der en fleksibilitet for plejehjem med modtagerkøkken, idet man her kan vælge, at den varme mad serveres om aftenen. Et sådant tiltag i et leve-/bo-plejecenter vil kræve øget bemanding om aftenen, og der vil skulle ske en omprioritering af ressourcerne. De egentlige forskelle mellem leve-/bo- og modtagerkøkkener ligger i de holdningsmæssige overvejelser i forhold til de to produktionsformer. Graden af beboerinvolvering er i udgangspunktet større i et leve-/boplejecenter end i et plejecenter med modtagerkøkken. Leve-/bo-centrene har en klart defineret filosofi om mad og madproduktionens betydning for de ældre. Det er dog usikkert, i hvilken grad beboerne har ressourcer til at bidrage til madlavningen. Det har imidlertid vist sig, at plejecentre med modtagerkøkken ligeså vel kan inddrage beboerne i menuplanlægning og madlavningen, hvis det er det, Tønder Kommune vælger at prioritere. 13 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

14 Samlet set kan begge produktionsformer derfor tilpasses et givet ønsket serviceniveau, uanset deres umiddelbare forskellighed. Analysen af madproduktionen viser også, at produktionen af maden i Tønder Fælleskøkken er et billigere alternativ end produktionen af maden i leve-/bo køkkenerne, hvorfor en afskaffelse af madproduktionen i leve-/bokøkkenerne indeholder et økonomisk potentiale, som beskrives i kapitlet om effektiviseringspotentialer Effektiviseringspotentialer Formålet med kapitlet har været at kvantificere en række af de fremadrettede handlemuligheder for plejeboligområdet i Tønder Kommune samt at skabe overblik over, hvilke økonomiske gevinster der er mulighed for at hente inden for en kortere implementeringshorisont. Det er afgørende at betone, at det følgende ikke udgør et implementeringskatalog, men er en illustration af, hvilke styringsmæssige håndtag der kan benyttes for at nedbringe udgifterne på plejeboligområdet. Samtidig skal Tønder Kommune være opmærksom på, at udgiftsniveauet allerede er lavt i Tønder Kommune. Effektivitetspotentialerne er ikke gensidigt udelukkende og kan derfor ikke lægges sammen ukritisk. Deloittes effektiviseringsforslag er opsummeret i nedenstående tabel 2.1. I oversigten er der ikke medtaget effektiviseringer eller reduktioner af serviceniveauet, idet Deloitte ikke ligger inde med sammenlignelige og valide data på serviceniveauer, som ligger lavere end Tønder Kommunes aktuelle serviceniveau. Idet Tønder Kommune samtidig ligger lavt på de samlede omkostninger, er det heller ikke muligt at beregne et potentiale på de samlede omkostninger. Tabel 2.1 Oversigt over effektivitetspotentialer Område De konkrete forslag Effekt i mio. kr. Madproduktion Lukning af plejeboligpladser Lukning af plejeboligpladser Effektivisering af driften af plejecentrene Al mad leveres fra Tønder Fælleskøkken og leve-/bo-køkkener omdannes til 1,8 modtagerkøkkener Lukning af 10 plejeboligpladser 1,90 Lukning af 20 plejeboligpladser 3,80 Effektivisering af den øvrige drift så den pr. bolig har samme omkostningsniveau som Varde Kommune 1,80 Samlet spænd i potentialer 5,5-7,4 14 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

15 3. Konklusion på rapportens delanalyser i form af scenarier for plejeboligområdet i Tønder Kommune Dette kapitel præsenterer analysens visioner og scenarier for fremtidens boliger til ældre i Tønder Kommuner. Visioner og scenarier er baseret på analysens faktuelle oplysninger, som er dokumenteret i analysens bilag og den proces, der har været mellem områdets faglige aktører og samarbejdsparter. Kapitlet har til formål at skabe en sammenhæng mellem de forskellige dele af analysen og formidle forslag til en fremtidig retning for udviklingen af området. Idet boligerne til ældre er en integreret del af det samlede område Pleje & Omsorg i Tønder Kommune, vil visionerne have en bred effekt på Pleje & Omsorg og vil skulle inddrage alle aktører i Pleje & Omsorg i realiseringen af visionerne. Kapitlet er struktureret efter en indledende præsentation af en række centrale fokuspunkter i udviklingen af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Herefter følger en beskrivelse af det enkelte scenarie samt dets fordele og ulemper Behov for et kursskifte To parametre er særlig udslagsgivende i forhold til den fremtidige udvikling af plejeboligområdet i Tønder Kommune. Det første parameter er den demografiske udvikling, hvor Tønder Kommune, som resten af landet, vil opleve en markant stigning i antallet af ældre over 80 år. I 2025 vil antallet af ældre over 80 år være steget med 52 procent i Tønder Kommune. Det andet parameter er udviklingen i det regionale sundhedssystem, hvor der vil ske en markant forandring af akutsystemet, samtidig med at andelen af ambulante behandlinger øges markant. Dette kræver en investering og ud- 15 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

16 vikling af kommunernes kompetencer og parathed til at håndtere flere borgere med komplekse behov og akutte henvendelser spredt over hele døgnet. Den store stigning i antallet af ældre inden for de kommende 10 til 15 år samt den eksplosive udvikling i behandlingsmønstret og deraf afledte effekter for Tønder Kommunes Pleje & Omsorg kræver et kursskifte. Såfremt Tønder Kommune skulle fortsætte med den eksisterende tilgang til ældre- og plejeboliger, ville Tønder Kommune skulle udbygge med 220 plejeboliger og 111 ældreboliger frem til år En udbygning, der økonomisk og rekrutteringsmæssigt vurderes urealistisk. Men den eksisterende tilgang til plejeboligområdet modsvarer heller ikke de faglige forventninger til områdets udvikling eller de ældres ønsker og forventninger til deres sidste bolig. Ældre Sagen har netop offentliggjort resultaterne af et stort Fremtidsstudie, hvor mennesker i aldersgrupperne: 50-54, 60-64, og udtaler sig om deres syn på og ønsker til bolig. Kun 4 procent på tværs af de fire aldersgrupper ønsker at flytte i ældre- eller plejebolig som ældre. Flere kommuner deler denne opfattelse, og Varde Kommune udarbejdede for nogle år siden en bolighandlingsplan, hvor Varde Kommune gradvist lukker plejeboliger og omdannede en række plejeboliger til ældreboliglignede boligfællesskaber. Dette er sket ud fra en forventning om, at de ældre ønsker at blive i eget hjem samtidig med at en højere boligstandard og velfærdsteknologien gør det muligt at levere kompleks pleje i eget hjem. Velfærdsteknologiens indtog på ældreområdet åbner nye og bedre muligheder for tilpasning af huse og lejligheder, således at en kompleks plejeopgave kan udføres uden at kompromittere hjemmehjælperens arbejdsmiljø. Denne udvikling bakkes op af Tønder Kommunes venteliste til plejeboliger. Der er en klar nedgang af borgere, der ønsker en plejebolig, og Tønder Kommune oplever i øjeblikket for første gang, at plejeboliger står tomme og ikke kan udlejes. Selvom Tønder Kommune midlertidigt har truffet beslutning om lukning af fem plejeboligpladser, er der stadig en aktuel overkapacitet af plejeboliger, hvor Tønder Kommune betaler tomgangslejen. Derfor er en generel præmis i scenarierne, at behovet for plejeboliger vil være faldende over de kommende år, og Tønder Kommune vil være nødsaget til at lukke plejeboliger. Forslag til fremadrettet kurs for plejeboligområdet Forslaget til en fremadrettet kurs på plejeboligområdet er baseret på fire veje, som i kombination udgør den fremadrettede kurs. De fire veje er: 1. Øget investering i rehabilitering, som har til formål at: a. forebygge, udsætte og minimere behovet for hjemmehjælp og plejeboliger. b. forebygge yderligere funktionstab ved eksisterende modtagere af hjælp i hjemmeplejen og i ældre- og plejeboligerne. 16 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

17 2. Øget indsats omkring det kommunale akutindberedskab og samarbejde med den regionale akutmodtagelse. Den øgede akutindsats har som mission at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser i hjemmeplejen og i ældre- og plejeboligerne samt sikre overgangen mellem udskrivning fra sygehus til at kunne klare sig i egen bolig og eget liv gennem en rehabiliterende fremgangsmåde. 3. Øget specialisering for en række målgrupper som de svært og udadreagerende demente samt yngre fysisk handicappede og yngre med senhjerneskade. Specialiseringen bunder dels i målgruppernes specifikke behov for særlige kompetencer blandt medarbejderne, dels i at den aktuelle og store forskellighed i behov blandt de eksisterende målgrupper i plejeboligerne i Tønder Kommune kan gøre det vanskeligere at fastholde et fællesskab blandt beboerne. 4. Øget anvendelse af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien er på vej ind i både ældre- og plejeboliger og i almindelige hjem. Anvendelsen af velfærdsteknologi er en forbedring af medarbejdernes arbejdsmiljø, i visse tilfælde ressourcebesparende idet medarbejderne aflastes i en række praktiske opgaver, og for borgeren kan velfærdsteknologien medvirke til at være selvhjulpen i en længere periode af sit liv. Rehabiliterende tilgang til de ældre Tønder Kommune har besluttet at arbejde med en rehabiliterende tilgang på pleje- og omsorgsområdet jfr. Kommunalbestyrelsens Strateginotat, vedtaget d Indsatsen skal medvirke til, at ældre borgere styrkes til at kunne mestre deres hverdagsliv længst muligt længst muligt i eget liv. Den strategiske omlægning af indsatsen på pleje- og omsorgsområdet skal i videst muligt omfang medføre, at ressourcerne anvendes til at give pleje på en trænende måde, hvor borgeren motiveres til hjælp til selvhjælp, for at mindske, udskyde og forebygge behovet for kompenserende hjælp. Det vil sige, at den tværfaglige indsats inddrager, motiverer og hjælper borgerne til at få øje på og anvende egne ressourcer. Erfaringer og specialviden fra Tønder Kommunes Hjemmetræningsprojekt omkring rehabilitering, samt erfaringer fra andre kommuner, skal udbredes til hele Pleje & Omsorg og dermed medvirke til en generel kompetenceudvikling hen mod det kulturskifte, som er nødvendigt for den samlede indsats. Foreløbige erfaringer fra Fredericia Kommune viser, at omlægningen til en rehabiliterende indsats er langvarig. Her har man været i gang i fire år, og den største udfordring er at få implementeret tilgangen helt ud i yderste led blandt medarbejderne. Ligeledes viser erfaringerne, at resultatet bliver en win-win-win-situation med fordele for borgere, medarbejdere og økonomien på pleje- og omsorgsområdet. 17 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

18 Erfaringer fra Fredericia Kommune har resulteret i følgende beregning af effekten af en specifik rehabiliteringsindsats til en borger: Efter ca. 16 timers intensiv træningsindsats i 31 dage var en borger selvhjulpen og havde således ikke længere behov for de hidtidige ca. 9 timers hjemmehjælp. Dette gav en årlig besparelse på ca kr., og investeringen i timer til intensiv træning tjente sig selv ind på ca. 2 måneder. Kilde : Sidsel Vinge, DSI. Materiale fra workshop i Tønder Kommune d Den rehabiliterende tilgang vurderes som afgørende for at modvirke den demografiske udvikling og for at sikre, at der er ressourcer til de mest plejekrævende ældre. Den rehabiliterende tilgang er ikke forbeholdt plejeboligområdet. Den rehabiliterende tilgang skal kendetegne alle de aktiviteter og ydelser, som pleje- og omsorgsområdet leverer. Den rehabiliterende tilgang skal både forebygge og udsætte behovet for kommunal hjælp for kommende ældre og mindske behovet for kommunal hjælp for eksisterende modtagere ved at gøre borgerne mest selvhjulpne, idet det forventes at give den højeste livskvalitet for den enkelte. Plejeboliger og etablering af korttidspladser I forhold til plejeboliger vurderes der aktuelt at være en permanent overkapacitet. Dette betyder, at Tønder Kommune i dag betaler tomgangsleje for en række boliger, som ikke kan udlejes. Det forventes, at denne overkapacitet fortsætter både grund af borgerens ønsker til bolig, og fordi Tønder Kommune med en målrettet rehabiliterende indsats kan sikre borgerne længst muligt i eget liv og hjem. Derfor anbefaler rapporten en gradvis lukning af plejeboligpladser startende med 10 pladser fra Herefter lukkes yderligere pladser efter et konkret skøn. Det anbefales, at Tønder Kommune lukker de pladser, som i dag har den ringeste vedligeholdelsestilstand og giver flest problemer i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø. Et andet vigtigt parameter for den fremadrettede udvikling af plejeboligområdet er udviklingen på sygehusene i Region Syddanmark. Flere ambulante behandlinger, stadig færre liggedage på sygehusene samt en højere effektivitet på regionens sygehuse for blot at nævne nogle enkelte udfordringer for Tønder kommune. Denne udvikling kræver en markant omstillingsevne i den kommunale organisation og evne til at agere hurtigere end i dag og over hele døgnet. Som et led i virkeliggørelsen af en hurtigere reagerende organisation, at der reserveres 18 til 20 pladser af de nuværende 29 midlertidige pladser til korttidspladser, og at disse pladser centraliseres et eller to steder i kommunen. Derved samles indsatsen omkring det rehabiliterende indsats og herudover 18 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

19 en kompetenceudvikling og professionalisering af Tønder Kommunes akutberedskab. Samlingen af akutberedskab og det rehabiliterende arbejde er logisk, idet en stor del af dette arbejde er koncentreret omkring ind- og udskrivninger fra sygehusene og overgang til eget hjem. Herudover er det kendetegnende for opgaver inden for såvel rehabilitering som akutområdet er, at der kræves tværfaglighed i opgaveløsningen. En samling på et eller to steder ville dermed være en markant styrkelse af de to miljøer, og deres funktion ville være at løfte opgaverne på kompetent vis, samtidig med at de som lokomotiv for det rehabiliterende arbejde skal medvirke til at kompetenceudvikle hele Tønder Kommunes Pleje & Omsorg til at være stærkere på den rehabiliterende tilgang og hurtigere reagerende i forhold til det akutte. Dagcenter En anden central diskussion i udviklingen af plejeboligerne i Tønder Kommune er, hvilken rolle det enkelte plejecenter skal have i kommunen. Skal plejecentrene spille en aktiv rolle i lokalsamfundet og være et samlingspunkt for de ældre, de frivillige og eventuelt foreninger, eller skal de spille en anden og mindre rolle i lokalsamfundet. Det har været afgørende i denne analyse at finde en balance mellem en øget harmonisering af tilbuddene og samtidig fastholde et lokalt råderum. Med en tydeliggørelse af et dagcenters opgave er det tanken både at fastholde det lokale råderum og målrette indsatsen. Det vil derfor være indstillingen fra analysen, at Tønder Kommune fremadrettet arbejder med tre typer af dagcentre: En specialiseret og central dagcenterfunktion (fremover kaldet Rehab-klinikken), der har et specifikt rehabiliterende sigte og tænkes placeret centralt i kommunen i sammenhæng med et antal korttidspladser. En specialiseret dagcenterfunktion for borgere med lettere til middelsvær demenssygdom. Placeringen vil være central i sammenhæng med kommende specialcentre/-center for demens. På enkelte plejecentre opretholdes en almen dagcenterfunktion målrettet borgere med behov for social støtte og psykisk pleje. På disse plejecentre gives der mulighed for åbne tilbud til pensionister i lokalområdet eventuelt baseret på inddragelse af frivillige. Samtidig er det anbefalingen, at alle dagcenterpladser visiteres via den centrale visitation for at sikre en ensartet tildeling af dagcenterpladser, og for at borgerne visiteres til det dagcenter tilbud, der passer deres situation bedst. 19 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

20 Med denne tredeling af dagcenterfunktionen får man skabt et specialiseret rum for det rehabiliterende arbejde i tæt tilknytning til korttidspladserne og etableret en dagcenterfunktion til de meget udadreagerende demente, som ikke har nytte af et almindeligt dagcentertilbud. Herudover fastholdes der et lokalt tilbud på det enkelte plejecenter, hvor der kan ske aflastning mv., som ikke har et rehabiliterende sigte. Specialisering Plejeboligerne i Tønder Kommune er aktuelt opdelt i kategorierne standardbolig, demensbolig og aflastning. Kortlægningen af borgerne i plejeboligerne viser en mere varieret sammensætning end den nuværende kategorisering. Der er for eksempel yngre borgere med misbrugsdemens og yngre borgere med senhjerneskade samt ældre med svær udadreagerende demens. Det har derfor været et gennemgående tema i analysen, om Tønder Kommune skulle specialisere en række boliger til en specifik målgruppe. Argumentationen har været, at der er for forskellige behov fra en funktionssvækket ældre til en yngre fysisk handicappet til at være på det samme plejecenter. Et problem, Tønder Kommune oplever allerede i dag. Den samme udfordring er der for de alkoholdemente, de yngre senhjerneskadede og de meget svære udadreagerende demente. Undervejs i processen er påbegyndt en udredning af mulighederne for, at yngre borgere med misbrugsdemens og yngre borgere med senhjerneskade fremover skal samles i et specialiseret botilbud. Samtidig er der allerede i dag en udvikling for beboere i plejebolig, at en meget stor andel har symptomer fra demenssygdomme i varierende grad, og det forventes, at en stadig større andel af plejeboligbeboere fremover vil lide af demens eller demenslignende sygdomme. Der vil derfor være behov for at differentiere mellem de ældre, der er plejekrævende på grund af fysisk sygdom eller mildere grad af demenssygdom og borgere med svær demenssygdom og grænseoverskridende adfærd. Det er derfor en generel indstilling til den fremadrettede kurs at: Borgere med misbrugsdemens fremover skal tilbydes bolig på et specialcenter Yngre borgere med senhjerneskadede fremover skal overvejende tilbydes bolig på et specialcenter At svære og udadreagerende demente ikke fremover skal rummes i en specialiseret institution. Fremover bør denne målgruppe have et eller to specialcentre, som er målrettet specielt til dem. 20 Budgetanalyse af plejecentre mv. Tønder Kommune

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-04 Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret

ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx. Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret ANLÆG Lb. Nr. SSU-A-xx Etablering af 11 nye plejeboliger samt rehabiliteringscenter, træning og aktivitetshus på Grøndalscenteret Udvalg: SSU/Center for Sundhed & Pleje Område: Flere områder Funktion:

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister

Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister SOCIAL- OG SUNDHED Dato: 11. august 2015 E-mail: tgl@balk.dk Kontakt: Tina Gleerup Notat Bilagsnotat vedrørende 2. Budgetopfølgning 2015 for budgetramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Nærværende bilagsnotat

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom

Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Baggrundsnotat Ældremilliard gavner mennesker med en demenssygdom Folketinget bevilgede i forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2014 en milliard kroner ekstra til løft af kommunernes indsats på

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet 2014 OPLÆG Januar 2014 Prioritet Indsats (herunder kategori 1-4 se ansøgningsskema) 1. Senhjerneskade genoptræning alle hverdage

Læs mere

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE

REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE REVISION OG OPDATERING AF BOLIGFORHOLD FOR ÆLDRE I REBILD KOMMUNE Marts 2015 1 Indhold Hovedresultater... 4 01 Indledning... 6 1.1 Analysens datagrundlag... 6 1.2 Rapportens opbygning... 7 02 Kapacitet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014

VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 VIRKSOMHEDSPLAN DISTRIKT 4 2013-2014 Distrikt 4 består af tre store plejecentre i Skive by, i alt 158 plejeboliger. Møllestien ligger midt i byen med udsigt over ådalen, der er 34 almene boliger. Boligerne

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune

PLEJECENTRE. Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune PLEJECENTRE Kvalitetsstandard 2012 December 2011 Norddjurs Kommune 1. Indledning...3 2. Ydelserne...3 2.1 Tildeling af hjælp...3 2.2 Praktiske opgaver...4 2.3 Personlig hjælp og pleje...5 2.4 Demens...5

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger

Sundheds- og omsorgsområdet. De kommunale tilsyn i plejeboliger Sundheds- og omsorgsområdet De kommunale tilsyn i plejeboliger Årsrapport 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Det overordnede formål med de kommunale tilsyn...3 3. Gennemførelse af det kommunale

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg

Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Evalueringsresultater vedrørende reorganisering af Pleje & Omsorg Notatet indeholder: Baggrund for evaluering side 1 Resultat fra medarbejderinterview side 2 Forslag til fremtidig organisering side 4 Understøttelse

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Aftalestyring Dok# 145289-14 Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde Midt 2015 Varde Kommunes overordnede vision - Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Notat om nyt Sundhedscenter.

Notat om nyt Sundhedscenter. Notat om nyt Sundhedscenter. Center for Sundhed og Omsorg 16/2 2012, Erik Petersen Overordnet Egedal Kommune står over for en stor investering i et Sundhedscenter. Dette Sundhedscenter skal ses som en

Læs mere

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne

1. Hvordan fungerer hjemmeplejen i dag og hvad er udfordringerne Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Strategi og Analysestab NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sagsnr. 2012-78503 Dokumentnr. 2012-439594 Dette notat beskriver erfaringerne med projekt Besøgsblokke i

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11

Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Bilag 2: Uddybende beskrivelser af tiltag 9, 10 og 11 Tiltag 9: Tilpasning af puljen til frivilligt socialt arbejde Frederiksberg Kommune støtter det frivillige sociale arbejde ved at udbyde en pulje,

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543

Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem. TNS 28. november 2012 58543 Tilfredshedsundersøgelser ældreområdet, Hørsholm Kommune 2012 - Spørgeskemaundersøgelse i hjemmeplejen og på plejehjem Contents 2 Baggrund og formål med undersøgelsen Baggrund og formål At få indblik i

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere