Indhold. Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni Side 2 Hvem sidder der bag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009. Side 2 Hvem sidder der bag"

Transkript

1 Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 6 juni 2009 Indhold Side 2 Hvem sidder der bag Side 4 En hilsen fra Ungarn til det danske sprog Side 6 Sprogcentret i EU-samarbejde Side 7 Øvelse gør mester Side 8 Kommende kurser 2009 Læserne spø r Arbejdsmarkedsdansk på virksomheden Aller Aqua Af Thea Lund Holst, lærer i dansk som andetsprog Fiskefoderfabrikken Aller Aqua i Christiansfeld har gennem det seneste år beskæftiget en halv snes polske medarbejdere. Arbejdet i produktionen kræver ikke danskkundskaber på højt niveau. Alligevel er et grundlæggende kendskab til sproget uomgængeligt i det lange løb. Der er kontrol- og kvalitetsskemaer, som skal udfyldes, sikkerhedsbestemmelser, som skal overholdes, og den daglige kommunikation flyder lettere. Som en sidegevinst giver tilbuddet om efteruddannelse mere tilfredse medarbejdere, der føler sig værdsatte. Gennem Integrationsministeriets arbejdsmarkedspulje kunne virksomheden og Sprogcenter Vejle i efteråret 2008 gennemføre et fuldt finansieret, skræddersyet undervisningsforløb. Kursets indhold blev indkredset gennem forudgående drøftelser mellem arbejdspladsen og sprogcentret. Ud over det kom de sproglige mål. Aller Aquas ønske var, at polakkerne kunne komme til at kommunikere med andre i hverdagen, både på arbejdspladsen og i lokalsamfundet. Desuden ønskede virksomheden, at medarbejderne fik indsigt i det faglige system, tillidsmandens rolle og virksomhedens flade ledelsesstruktur. Efter samtaler med de enkelte medarbejdere viste det sig, at de havde et gennemgående ønske om at få information om skat, pension og forsikringsforhold. Undervisningen Undervisningen var hovedsageligt lagt an på mundtlig kommunikation. Der var stor fokus på sproglige udfordringer fra det daglige arbejde, og virksomhedens daglige sprog blev trænet. Fortsættes side 2

2 Fortsat fra side 1 Takket være bevillingen fra Integrationsministeriet var der midler til tolkebistand, når komplicerede emner skulle introduceres. Tillidsmanden informerede med tolk om lønstigningen, som var blevet aftalt mellem fagforbundet og Aller Aqua i foråret. En repræsentant fra virksomheden informerede blandt andet om pensionsordning og ulykkesforsikring, sygdom og behandling heraf. Medarbejderne havde nogle klare forventninger desangående, baseret på erfaringer og viden fra hjemlandet. Kulturforskelle mellem Danmark og Polen kom også til at spille en rolle. De polske medarbejdere oplever store forskelle i de professionelle omgangsformer, der i Danmark ikke er præget af de samme hierarkier som i Polen. Kan man for eksempel altid bede om hjælp? Og hvordan svarer man i det hele taget en kollega eller en overordnet i en given arbejdssituation? Hvem sidder der bag døren Af Anne Vind Andersen, Jobguide En kursist fra et af verdens mindste lande, Island, side om side med en fra verdens største, Kina. Der åbner sig en verden med mange dimensioner, når man en onsdag aften åbner døren til et af Sprogcentrets hold og møder ti personer med ti forskellige nationaliteter. Jeg er nysgerrig efter at høre, hvor kursisterne kommer fra, og hvorfor de er kommet til Danmark, og hvad de laver her, og jeg starter med at spørge mændene, som her udgør halvdelen af klassen hvilket faktisk er usædvanligt, da de fleste klasser har et stort overtal af kvinder. Efter kurset Aller Aqua kan mærke, at danskundervisningen har givet et løft. Medarbejderne er blevet mere sikre på sig selv, når de skal tale dansk, og det er også nødvendigt, for al vigtig information foregår på dansk. Medarbejderne har også været tilfredse med forløbet, og flere mener oven i købet, at det var for kort. Kurset har givet deltagerne et skub mod at fortsætte med at lære dansk på ordinære hold på lokale sprogcentre. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Anne Vind Andersen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til og komme på maillisten. Tre ud af de fem mænd er kommet til Danmark på grund af deres arbejde. Sergey fra Rusland arbejdede i en dansk virksomhed i Moskva og fik der tilbudt at komme til Danmark som trainee i firmaet. Han mødte så siden sin danske kone, og derfor blev han hængende. Han har siden skiftet job og arbejder nu på Lego, hvor han bruger sin sproglige baggrund i samhandlen med Rusland og Østeuropa. For Dmitrijs fra Letland er det lidt den samme historie: Han arbejdede i et firma i Letland, men blev tilbudt at blive overflyttet til Danmark og fortsætte arbejdet der, og han har nu været her i foreløbig to år men hvorvidt han også bliver hængende, melder historien ikke noget om endnu. Martin kommer fra Norge og er flyttet til Vejle for at arbejde på sygehuset som audiograf på høreklinikken. Han konstaterer, at Danmark er det eneste land i verden, hvor bilerne er dyrere end i Norge til gengæld er alt andet billigere. Og han har så købt en cykel. Med 3 gear og det, indrømmer han, er for lidt, når han bor i Vejle. Han troede, Danmark var helt fladt men i Vejle kunne man godt bruge 7 gear Jan kommer fra Tyskland, fra Berlin (vest) og har været på sommerferie i Danmark flere gange som barn. Han huskede landet som et dejligt land med søde mennesker, og han fik lyst til at flytte hertil og starte et nyt liv. Han er uddannet bygningsmaler og har mange års erfaring fra Tyskland. I 2004 kom han til Vejle og startede med at vaske op på et hotel men fik dog hurtigt et andet job inden for sit fag. Han er lige nu ramt af finanskrisen og ledig, men meget optimistisk med hensyn til at finde et andet arbejde. For Darren fra England er historien en lidt anden. Han kom til Danmark, fordi han havde mødt en dansk pige i Peru! Men hun boede altså 2

3 Et sprogcenter er en international arbejdsplads, hvor kursisterne kommer fra hele verden. På bare et hold på sprogcentret er der kursister fra i alt 10 forskellige nationaliteter: Kina, Island, Rusland, Letland, Norge, Tyskland, England, Holland og Tyrkiet. I alt har vi kursister fra over 70 forskellige lande. i København og det var lidt langt i længden. Så efter et par år fik han arbejde på Lego, og hun flyttede vestpå, og han flyttede østpå, så de havnede i Vejle. Darren sætter pris på roen i Vejle sammenlignet med London. Her er dejligt stille, men jeg savner lidt den pub-kultur, som er alle steder i England. Danskerne er altid hjemme, konstaterer Darren. De fem kvinder i klassen kommer fra fem forskellige lande: Fra Holland er der Saskia, der er uddannet pædagog og kom til Danmark, fordi hendes kæreste havde fået drømmejobbet på Lego. Og så valgte hun at følge med til Vejle. På grund af sprogbarrieren måtte hun arbejde i rengøringsbranchen det første halve års tid, men har nu efter to år i Danmark fået fast arbejde som pædagog i en børnehave. Sigridur fra Island er også uddannet pædagog. Og hun har lært dansk i folkeskolen i Island, så allerede efter 6 uger i Danmark fik hun arbejde som pædagog i en børnehave. Men hun har dog haft brug for at gå på sprogskole for at få sit dansk pudset af. Hun valgte at flytte til Danmark med sine to børn for at prøve noget nyt og vise børnene et andet land og en anden kultur. Xiao fra Kina kom hertil for at videreuddanne sig og bruge sin uddannelse til at avancere hjemme i Kina men så mødte hun sin mand på den højskole, hvor hun var i begyndelsen. Så hun kom aldrig hjem til Kina igen, men tog til gengæld med sin mand til Grønland i 3 år, og er nu tilbage i Danmark igen og i gang med en uddannelse til social-og sundhedsassistent. Og så har hun fået to børn, hvilket ifølge Xiao er noget af det mest fantastiske ved Danmark: At man kan få mere end et barn! Min mor i Kina er meget lykkelig for, at hun har TO børnebørn og det er oven i købet en dreng og en pige! For Paulina fra Slovakiet var det kærligheden, der trak hende til Danmark. Hun mødte sin danske mand, da han var på ferie i Slovakiet. Og han fik hende overtalt til at komme med til Danmark, hvor de nu er gift, og hun bruger sin uddannelse som syerske i en dansk virksomhed. Elif kommer fra Tyrkiet og er uddannet levnedsmiddelingeniør. Hun mødte sin danske mand, da han var på forretningsrejse til firmaets afdeling i Tyrkiet, hvor Elif arbejdede. Det var kærlighed ved første blik, og for at gøre proceduren med myndighederne så enkel som mulig, besluttede de hurtigt at gifte sig. Alligevel måtte de vente 6 måneder på, at Elif kunne få lov til at komme ind i landet, efter at de var blevet gift i Tyrkiet. Men nu bor de sammen i Vejle og har arbejdet i samme firma indtil for en måned siden. Der er nemlig kommet ny ledelse på virksomheden, som ikke ønsker at ægtefæller arbejder på samme arbejdsplads! Så Elif har p.t. ikke noget arbejde, men håber på at finde noget hurtigst muligt. Og ellers er jeg glad for at bo i Danmark selv om det I kalder sommer, er ligesom det vi kalder vinter 3

4 En hilsen fra Ungarn til det danske sprog Af Bernadett Marsay Dal, lærer i dansk som andetsprog og i ungarsk Du danske sprog, du er min moders stemme, lyder det smukt i H.C. Andersens digt, I Danmark er jeg født. Du danske sprog, du er ikke min moders stemme. Jeg fik dig som medgift, da jeg giftede mig her i landet. Kort tid efter blev du til mit levebrød. Jeg er blevet dus med dig igennem årene, dine ord blev fyldt med følelser, og du blev en del af mit voksne liv. Der er et ungarsk ordsprog, der siger Så mange sprog du taler, lige så mange mennesker er du. Dette er der bestemt noget om. Jeg sugede dansk til mig meget hurtigt. Jeg følte det som en nødvendighed at mestre sproget på et niveau, hvor jeg ved, at ikke alene mit budskab, men også en del af min personlighed kunne skinne igennem. For sprog er en del af ens identitet, og jeg vil ikke give afkald på min. Det, at jeg har et andet modersmål end dansk, tillader mig at anskue dansk som et fremmedsprog, uanset hvor stor en del det fylder i mig. Det ungarske sprog Mit modersmål, ungarsk, er ikke et indoeuropæisk sprog. Det hører til den finsk-ugriske sprogfamilie. Sproget har en helt anden sprogopbygning, sprogtænkning, bøjningssystemer, tempusbrug etc. Ungarsk er sprogtypologisk set et agglutinerende (sammenklæbende) sprog, mens dansk er et analytisk (adskillende) sprog 1. På ungarsk bygges ordene ved at klæbe morfemerne sammen i kæder. For eksempel: Han har købt det oversat til ungarsk megvette. Jeg har i denne artikel samlet en lille buket af de sproglige lækkerier i det danske sprog, som jeg synes er interessante set med ungarske øjne. Dette er selvfølgelig ikke en udtømmende kontrastiv analyse af ungarsk og dansk. Jeg vil give et par eksempler fra den danske fonetik, morfologi, syntaks og sprogbrug som jeg synes i særlig grad adskiller sig fra ungarsk. Dansk udtale, sammensatte navneord og køn Jeg vil tilslutte mig mine udenlandske skæbnefæller og erkende, at udtalen i dansk er et kapitel for sig. Reduktioner ved verbernes nutidsendelser, vokalernes positionsbestemte udtale, stød og nogle konsonanter som -d-, -dd- sætter en ungarers sprogøre på en hård test. Vokalerne -æ- og -å- findes kun i ungarsk dialekt som varianter for -e-, og -o-. Rytmen i dansk og intonationen er også meget anderledes end den ungarske. Ungarsk er meget melodisk i forhold til dansk. Den ungarske intonation i spørgsmålene er opadgående, mens den på dansk er faldende. De danske sammensatte ord er en morfologisk godbid. Jeg har længe spekuleret over, hvorfor man ikke bare kan skrive de to dele af sammensætninger sammen i alle tilfælde? Det fungerer jo godt på ungarsk og også for de fleste ord på dansk. For eksempel ordene bordplade, telefonbog, guldtand, rødvin, morgenmad og aftenhold. Hvorfor skal I blande -e- og -s- i sammensætninger, når der ikke engang er klare regler for, hvornår man skal bruge det ene eller det andet bindebogstav eller skrive ordene sammen uden dem? For eksempel hedder det på dansk aftensmad, men aftenhold, morgenmad men eftermiddagskaffe, dagsrejse men dagvagt. Der er flere ord hvor formen med og uden bindebogstav er korrekte. For eksempel ordene nytte(s)løs, barsel(s)orlov, stor(e)tå og tvilling(e)søster. 2 Navneordene på ungarsk har ikke køn, men efter mit første møde med russisk med tre køn var jeg hjulpet på vej til de to køn på dansk. Præpositioner og kasus Præpositioner har vi heller ikke på ungarsk, idet alle ord bøjes, og præ-, og suffikserne udfylder præpositionernes funktion. På syntaktisk plan er det selvfølgelig ordstillingen, der kræver øvelse på dansk. Ungarsk er, som jeg nævnte før, et agglutinerende sprog med et meget rigt kasussystem. (Ved hjælp af disse kasus/fald kan man identificere sætningens grundled, genstandsled, omsagnsled og adverbialled. Der er 18 kasus på ungarsk. Til sammenligning er der 15 kasus på finsk og 14 på estisk). De danske substantiver har 2 kasus (nævnefald f.eks. hunden og ejefald: hundens) og pronominerne har 3 kasus 3 (nævnefald/nominativ f.eks.: jeg, genstandsfald/akkusativ: mig og ejefald/genitiv: min). Det danske substantiv hunden (a kutya) har 18 bøjede former på ungarsk afhængig af, hvilken kasus det optræder i i sætningen. For eksempel i: Nominativ: Hunden sidder i haven. A kutya a kertben ül. Akkusativ: Jeg ser ikke hunden. Nem látom a kutyát. Genitiv: Hundens tænder er skarpe. A kutyának a fogai élesek. Dativ: Jeg giver hunden mad. Adok a kutyának enni. Ablativ: Katten gik væk fra hunden. A macska elment a kutyától. Sublativ: Bolden faldt på hunden. A kutyára ráesett a labda. Allativ: Jeg går hen til hunden. Odamegyek a kutyához. Superessiv: Der er jakke på hunden. Kabát van a kutyán. Og så videre i de resterende 10 kasus. 4

5 Endelserne på ungarsk bestemmer også relationerne mellem ordene i sætninger, og det giver mulighed for en ret fri ordstilling. Mens der er ret meget man skal holde styr på på dansk, især hvis man vil have en sammensat sætning formuleret korrekt. Netop fordi det gamle kasussystem er blevet opløst. 4 Ungarsk grammatik er meget kompleks, men fordelen ved at have et modersmål, der er rigt på detaljer, er, at når man skal lære et fremmedsprog, har man lært meget i sit modersmål om ordklasserne, sætningsleddene, bøjningssystemer, tidsog stedrelationer. Jeg synes derfor ikke, at de fremmedsprog, jeg taler, var vanskelige at lære. I må ikke lukke vinduerne (op)! Tak. Danske sprogblomster Der er flere forskelle end ligheder mellem dansk og ungarsk. Mine favoritter er blandt andet jeres brug af sproget. Ved I, at I takker meget? Rigtig meget! Man takker da også på ungarsk for noget, man har fået, og også, når svaret er et afslag, siger man høfligt nej tak. Men ikke nok med det. På dansk takker I også for noget, som I allerede har takket for et par gange før, og noget, der er foregået for dage, måske uger siden. Tak for sidst! Det er da for meget! Så hvor meget tak ligger der i den første tak? Og så går I i byen. Det tog mig ret lang tid at finde ud af, at det gør I rent faktisk ikke nødvendigvis. Men I siger det alligevel. Det kan godt være, at I sad hos tante Inge og drak kaffe hele eftermiddagen, men I sagde jo I skulle i byen. Tante Inge bor ikke spor i byen. Hun bor fire huse længere nede i nabogaden. Når man siger på ungarsk, at man går i byen, så har man altså et ærinde i byen. Man handler, sidder i café, spiser på en restaurant eller lignende. Hmm, I har snydt mit udenlandsk tænkende hoved, men jeg vil ikke sige i hvor mange år. Et andet udtryk, der har forvirret mig i lang tid, er at lukke op. Når man har ordet åbne, hvorfor skal vi stakkels udlændinge forvirres med at lukke op? Den første del henleder opmærksomheden i én retning, mens den anden halvdel af udtrykket ændrer betydningen til det modsatte. Så kalder I inderbane på motorvejen for yderbane og yderbanen for inderbane (dvs. stik modsat de ungarske betegnelser). Jeg vil nådigt skåne jer for detaljerne fra min første motorvejshjemtur ad tyske motorveje med min mand bag rettet og mig, der giver gode råd undervejs. Når vores lille dansk-ungarske familie hver sommer kommer til Balatonsøen, skal der bades i to uger. Jeg har længe undret mig over, hvorfor man på dansk går ud i vandet, mens vi på ungarsk siger gå ind i vandet. Omvendt, hvorfor kommer I ind, når I er færdige med at bade, mens alle os fornuftige unga- Foto: Leif Kjær rere går ud og får tørt tøj på, når vi er færdige med at plaske. Stakkels vores tosprogede børn. Jeg har opgivet at skælde ud, når de ikke følger mit kampråb fra bredden. Kan nogen så fortælle mig, hvorfor I prutter om priserne? I er da ellers nogle beherskede mennesker, jeg kan ikke forestille mig, at I vil eller nogensinde har gjort det. Hvorfor siger I det så? Det passer heller ikke sammen med jeres stille og nøje afmålte natur, at I verbalt slår hele tiden. I slår op med hinanden, I slår græs, I slår en prut, men også noget så uskyldigt som et lille ord skal I slå op i ordbogen. Hvorfor hedder den selvsamme salat Italiensk salat i Daneriget, mens den hedder fransk salat på ungarsk? Og sådan kunne jeg blive ved. For eksempel hvorfor har en dansk kat 9 liv, når en ungarsk kun har 7 og et tusindben hedder kun et hundredeben százlábú på mit sprog. Det er ret skægt at høre en dansk mor kalde sin lille datter min sveske, mit lille pus. Hun kunne da godt have sagt min lille kylling, eller min lille kanin. (Det er nemlig hvad man kalder de små i Ungarn.) Men sveske? Det er naturligvis begrænset hvor mange eksempler der er plads til i en artikel. Disse sprogblomster er bare nogle af mine favoritter. For mig er det disse forskelle og nuancer, der gør sproglæringen til en nydelse og udfordringer til leg. 1 Hentet fra Pygmalion af Hanne Dittmer, Simon Laursen, Thomas Kongsted udg.:systime 2 Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i nudansk 3.udg.,1999. S Hentet fra 4 Hentet fra 5

6 Sprogcentret i EU-samarbejde Af Birger Sørensen Sprogcenter Vejle er i øjeblikket med i et partnerskabssamarbejde i EU-regi. Det sker som led i et grænseoverskridende Grundtvig Partnership Project, som så småt startede op i efteråret, og som fortsætter frem til foråret Det er Elisabeth Gregersen, VIFIN, Videnscenter for Integration i Vejle, der er vores lokale projektansvarlige, og de øvrige samarbejdspartnere udgøres af en uddannelsesinstitution i hvert af landene Letland, Tyrkiet, Rumænien og Italien. Møde i Rimini I Italien er det ikke en uddannelsesinstitution, der er med i samarbejdet, men derimod et firma, Sistema Turismo, der har som arbejdsområde at etablere praktiksteder for udenlandske studerende inden for turistbranchen. Det var da også netop dem, der stod for det fire dages partnerskabsmøde i Rimini i marts, der var det andet møde siden projektets opstart. Der blev arbejdet og debatteret flittigt omkring de enkelte landes bidrag i projektet, og det var dejligt at opleve, at alle kan lære noget af hinanden, og i en international verden er det vigtigt med dialog og udvikling. Det første møde fandt sted i efteråret i Rumænien, idet det netop er samarbejdspartneren fra Bacau i Rumænien, der er projektlederen. International integration For Sprogcenter Vejle s vedkommende er det et særdeles relevant projekt, idet fokus er på integration såvel nationalt som internationalt, og det bærer den overordnede titel E-learning to live in a dynamic Europe. Det er naturligt nok også en række europæiske uddannelsesinstitutioner, der er med. Vi bidrager som de øvrige med udviklingen af digitale portofolier og CV, men vores udviklingsarbejde er væsentlig anderledes. En grundlæggende forskel mellem de øvrige projekter og vores er nemlig, at vi har en anden type studerende, end der normalt ses på uddannelsesinstitutioner. På sprogcentret drejer det sig således om voksne, der har arbejdserfaring og ofte en uddannelse med sig hjemmefra. Og her er det så, at sprogcentret kommer ind i billedet med den ekstra, men centrale service, der udgøres af sproglæring. Vi uddanner med andre ord ikke vore kursister i traditionel forstand inden for et fagområde, men giver dem sproglige kompetencer til at kunne begå sig her i Danmark og finde en plads på arbejdsmarkedet ud fra det, de allerede kan. Præsentationsportofolier i elektronisk form For at opnå den største nytteværdi ved projektet, så vil arbejdet for vores vedkommende bestå i at udvikle præsentationsportofolier, der kan karakteriseres som udvidede CV er, men alle i en elektronisk form, og som skal være den enkelte kursists ejendom til brug ved jobsøgning. Disse CV-er kommer til at indeholde forskellige elementer, præsenteret på en privat og indbydende hjemmeside med blandt andet følgende elementer: Baggrund, uddannelse, arbejdserfaring, publikationer, hobbys, rejseerfaring, frivilligt arbejde, og til disse kan der så lægges en kort præsentationsvideo, indscanninger af diplomer, anbefalinger, fotos, blogs samt diverse relevante links til publikationer eller tidligere arbejdspladser. På denne måde vil medbragte kompetencer og arbejdserfaringer bedst muligt kunne præsenteres til arbejdsgivere med henblik på, at kursisten lettere opnår fodfæste på det danske arbejdsmarked, ligesom en oversættelse til engelsk vil kunne bruges til at udvide jobsøgningen til det øvrige EU. Det er særdeles spændende at være med i et udviklingsprojekt, der giver arbejdet på Sprogcenter Vejle en international dimension, og som samtidig styrker integrationen, såvel af vore kursister som af landene i EU i det hele taget. Der hersker stor aktivitet under møderne. 6

7 Øvelse gør mester Af Katrine Liisberg, Marie Louise Gabriel, Jette Guldborg Schønning, lærere i dansk som andetsprog Lektiehjælpsprojekt Siden oktober 2008 har vi her på Sprogcentret tilbudt lektiehjælp i et særligt projekt, der støttes af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Projektet har til formål at etablere hjælp til lektielæsning som en fast del af deltagernes uddannelsestilbud for at træne dem i at lave hjemmearbejde og dermed sikre et optimalt udbytte af deres ordinære danskundervisning. Et mere langsigtet og overordnet mål med hjælpen er at styrke kursistens mulighed for integration i dennes lokalområde. Dette umiddelbart ambitiøse mål skal forstås sådan, at de i lektiehjælpen erhvervede færdigheder og rutiner i forhold til at være selvhjulpen, også vil fremme kursistens mulighed for og lyst til at integrere sig. Aktiviterne ud-af-huset (beskrevet herunder) skal ses i samme lys: lokalkendskab på flere måder, opbygning af netværk og kendskab til det kulturelle liv, er faktorer, der gør integrationen lettere. Projektet løber frem til udgangen af året, men skulle gerne blive så positiv en bestanddel af undervisningen, at lektiehjælp til de mindst skolevante kursister bliver et permanent tilbud. Målgruppen Målgruppen er kursister, som går på Sprogcenter Vejle på danskuddannelse 1 (DU1) eller på de første tre moduler på danskuddannelse 2 (DU2). Det vil sige ægte og latinske analfabeter på alle dansksproglige niveauer samt begyndere med kortere skolegang fra hjemlandet. Derudover tilbydes hjælpen til DU2 ere på de afsluttende moduler, hvis de har en langsom progression. Kursisterne kommer i lektiehjælpen én fast dag om ugen - fra danskuddannelse 1 kommer de om onsdagen, og dem fra danskuddannelse 2 møder om fredagen. Opdelingen af DU2 og DU1 kursisterne skyldes først og fremmest hensynet til sidstnævnte de har brug for ro og opmærksomhed og risikerer at forsvinde i mængden af de mange 2 ere. DU1-kursisterne går til ordinær undervisning fredag formiddag, hvilket giver os mulighed for at samle samtlige lektiehjælpskursister den dag til fælles arrangementer. Kort efter projektets opstart afholdt vi et intromøde, hvor vi sammen med diverse tolke forklarede kursisterne, hvorfor og hvordan, lektiehjælpen skulle bruges. Eleverne kommer uge efter uge. Aktiviteterne Og hvad laver vi så i lektiehjælpen? Allerede inden projektet startede, havde vi udarbejdet såkaldte træningsrum aktiviteter i forbindelse med specifikke færdigheder (f.eks. læsning, skrivning, samtale, grammatik, projekt og modultest). Kursisten vælger selv sit træningsrum fra gang til gang enten ud fra lyst og behov eller ud fra instruktioner fra sin lærer. Desuden foregår en stor del af undervisningen ved hjælp af computer vi har mange forskellige programmer, der eksempelvis hjælper kursisten med tilegnelsen af et nyt ordforråd og/eller træner skriftsproglige kompetencer. I lektiehjælpen lægger vi op til at mange aktiviteter foregår i par eller grupper, hvorved både mundtlige og sociale kompetencer styrkes. En anden vigtig del af arbejdet foregår ud af huset besøg på biblioteket, på virksomheder, i butikker og institutioner eller er ikke-boglige aktiviteter: eksempelvis har vi sået blomsterfrø og plantet de små blomster ud for at komme foråret i møde. For at øge bevidstheden omkring det at træne dansk selv og kende sin egen læringskompetence udleveres en logbog, hvori kursisten er med til at formulere dagens program og senere evaluere det. Erfaringer Nu hvor vi har tilbudt lektiehjælp i et halvt år, kan vi se, at de kursister, som benytter tilbuddet, får udbytte af det på flere måder. For det første understøtter lektiehjælpen den ordinære undervisning, da kursisterne ofte vil arbejde med de fortsættes side 8 7

8 fortsat fra side 7 samme emner og problemstillinger, som de er i gang med på deres hold. Der er således mulighed for repetition og fordybelse i lektiehjælpen. For det andet kan vi se, at kursisterne får indarbejdet gode rutiner her. De vænner sig til at bruge logbogen, og de bliver mere og mere selvhjulpne og forstår at benytte sig af lektiehjælpens mange forskellige træningsrum. For det tredje skaber kursisterne nye relationer til hinanden: venskaber forstærkes og nye etableres. Kursisterne holder eksempelvis pause sammen i Åbent Studiecenter, hvor lektiehjælpen forgår. De drikker kaffe og te her og snakker på kryds og tværs af hold og nationalitet. Denne positive atmosfære oplever vi lærere også som fremmende for læringen. En yderligere gevinst ved lektiehjælpen er, at der er tid og ro til, at de kursister, som har brug for ekstra støtte og hjælp af os lærere, kan få det. Det er for tidligt for alvor at sige noget om, hvorvidt lektiehjælpen er en så stor succes, at den kan blive en del af Sprogcenter Vejles faste tilbud i årene, der kommer. Men det faktum, at kursisterne uge efter uge kommer i lektiehjælpen af egen fri vilje, vidner om, at de også selv er bevidste om, at de får noget ud af dette ekstra tilbud. FAKTA Læserne spø r Min udenlandske svigersøn er kommet til Danmark, fordi han har fået arbejde. Han vil nu gerne begynde at lære dansk. Vi har henvendt os i vores kommune, X, og her siger man, at han skal følge undervisningen på det lokale sprogcenter, men han vil meget hellere gå i Vejle. Han skal endvidere betale et gebyr på 500 kr. Hvorfor kan han ikke gå i Vejle? Det kan han skam også. Når man som din svigersøn er selvforsørger, det vil sige, at han forsørger sig selv og ikke er under offentlig forsorg, kan han selv vælge, på hvilket sprogcenter han vil lære dansk. Det står helt klart i loven. Det er kommunens pligt at oplyse om hans rettigheder, og de kan ikke nægte at give ham en henvisning til Sprogcenter Vejle. Hvad gebyret angår derimod, kan han ikke slippe for at betale det. Det er op til den enkelte bopælskommune at bestemme, om man vil afkræve selvforsørgere et gebyr pr. danskuddannelsesmodul, og det har jeres kommune åbenbart bestemt sig for at gøre. Dette gebyr skal betales, før han kan starte på sprogundervisningen, som så til gengæld er gratis for ham, idet det er kommunens forpligtelse at betale herfor; kommunen får 50% refusion fra staten. Skriftlige prøver maj/juni Prøve i Dansk 1 torsdag den tilmeldt Prøve i Dansk 2 onsdag den tilmeldte Prøve i Dansk 3 tirsdag den tilmeldte Studieprøven mandag den Indfødsretsprøven onsdag den tilmeldte FLEGBORG VEDELSGADE GÅGADE Kommende prøver november/december P BLEGBANKEN KLOSTERGADE DÆMNINGEN Prøve i Dansk 1 torsdag den Prøve i Dansk 2 onsdag den Prøve i Dansk 3 tirsdag den Studieprøven mandag den Tilmeldingsfrist til prøverne i dansk er den ENGHAVEVEJ RÅDHUS TORVET KIRKEGADE GÅGADE BUS BANEGÅRDSPLADSEN Indfødsretsprøven onsdag den Tilmeldingsfrist til Indfødsretsprøven er den Klostergade Vejle Tlf SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Kæreste nej tak- opgaver

Kæreste nej tak- opgaver Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1

Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen ALFABETAS GRAMMATIK ØVEHÆFTE 1 Alfabetas grammatik Øvehæfte 1 Alfabeta 2006 Lene Bagger Frank Lisborg Hanne Villumsen 1. udgave, 1. oplag 2006 Mekanisk, fotografisk

Læs mere

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk

Lærdansk. Velkommen til Lærdansk Lærdansk Velkommen til Lærdansk 2 Kære kursist Vi er glade for at byde dig velkommen hos Lærdansk, og vil gøre vores til, at du får et godt forløb hos os. Pjecen her indeholder en række informationer,

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed

Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Modtagelsesundervisningens komplekse faglighed Multikulturelle Skoler 2015 Susanne Jacobsen Pérez Ph.d.-studerende, Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning susannep@ruc.dk Uddannelsesfrevens

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Test din viden om Pronominer

Test din viden om Pronominer Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2012. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2012 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn CPR-nummer

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Vi taler dansk 1' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Præsentation At præsentere / tage imod en ny kollega Dialog 1 Dialog 2 A: Det er Mike. Han er ny her. A: Hej, jeg er ny her. Jeg hedder Ivan. B: Hej, velkommen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN

SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN SPROGVURDERING OG SPROGSCREENING AF 3-ÅRIGE BØRN Århus Kommune Børn og Unge LINKS Denne pjece er oversat til somali, arabisk, tyrkisk, vietnamesisk, kurdisk, dari og pashto. Oversættelserne findes på følgende

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg

Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Resultatcenter Sprogcenter Aalborg Vores mission er: At undervise voksne i dansk sprog, kultur og samfundsforhold At skabe et motiverende og engagerende læringsmiljø At understøtte kursisternes deltagelse

Læs mere

Et år i Paris. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris?

Et år i Paris. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris? Opgaver til Et år i Paris Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålene: 1. Hvorfor vil Jacob til Paris? 2. Hvorfor er Lone ked af det? OPGAVE 2

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive

Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest. Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive Danskuddannelse 1 Trinmål og modultest Ministeriet for Børn og Undervisning Layout: Sprogcenter Skive DU1.1 Mål Modultest Lytte Kan forstå det meste i en lille samtale om en kendt hverdag med hjælp Kan

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16

Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Årsplan for tysk i 7.-8.klasse i skoleåret 2015/16 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale tysk

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Dansk som andetsprog G

Dansk som andetsprog G Dansk som andetsprog G Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift,

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Test din viden om Verber

Test din viden om Verber Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Verber 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 2 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Forældre Undervisning

Forældre Undervisning Forældre Undervisning På en skole nær dig Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Efterår 2010 Bliv bedre til at hjælpe dit barn med lektierne Hvorfor Forældreundervisning? Oplever du også at det

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen

Læs dansk på bibliotekerne. Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale til sprogskolerne af Tina Møller Kristensen Til sprogskolen Læs dansk på biblioteket. Intro De 4 besøg på biblioteket Ideer til dialog træning Modultest

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK

TEGNSPROG OG SKRIFTLIG DANSK KC København Kastelsvej 60 2100 København Ø Telefon: 3525 3860 Fax: 3525 3862 Email: kc@kc.dk KC Århus Engtoften 7 8260 Viby J Telefon: 8611 8899 Fax: 8611 8894 Email: kc-aarhus@kc.dk www.kc.dk KURSER

Læs mere

Sprogcenter Vejle blandt de mest effektive

Sprogcenter Vejle blandt de mest effektive Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 4 december 2008 Indhold Side 2 Læserne spø r Side 3 Studieprøveklassen Side 4 Hvorfor er dansk svært? (2) Side 5 Uddannelsesvurdering Sproget på arbejde Kært barn har

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet

OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet OBS!! Nyt i Bakkenyt: fælles kalender nederst i nyhedsbrevet Hørning d. 1.2.2012 Kære Forældre Vinterferie I uge 7 er der pasning på Højbo SFO. Der er ingen tilmelding, åbningstiderne er som vanligt fra

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Mido vil være VVS montør

Mido vil være VVS montør Mido vil være VVS montør Af Hanne Brøndum Mido har været i Danmark i snart tre år. Han lærte dansk på Lærdansk i Odense, og han bestod danskuddannelse 2 i december 2012. I januar 2013 begyndte han på Syddansk

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne

STYR TIDSRØVERNE. 1 Styr tidsrøverne 1 Styr tidsrøverne 9 1 Styr tidsrøverne Hverdag i kontormiljøet Fred og ro! Det er nu du tager en større sag frem som vil kræve et par timers koncentreret arbejdsindsats. Måske en sag hvor du skal sætte

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. OPGAVER TIL Livet går så hurtigt NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde og sikkerhed på arbejdet. Tal i grupper om jeres egne

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Test din viden om Adjektiver

Test din viden om Adjektiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden

Læs mere

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Bliv god til dansk! Velkommen til Danskuddannelserne på VUF Bliv god til dansk! Velkommen til rne på VUF Falstersvej 3-5 / Lindevangs Allé 10-12 2000 Frederiksberg Velkommen til rne på VUF Vi tilbyder Gratis danskundervisning for udlændinge på alle niveauer Undervisning

Læs mere

Forord. Nyhedsbrev Videnscenter for Integration

Forord. Nyhedsbrev Videnscenter for Integration Forord Bestyrelsen for VIFIN har taget initiativ til, at der regelmæssigt skal udsendes et nyhedsbrev, som primært skal henvende sig til politikere og ansatte i Vejle Kommune. Jeg har siddet i bestyrelsen

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15

Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Årsplan for tysk i 7. - 8. klasse i skoleåret 2014/15 Tyskbøgerne Alles klappt!, som eleverne undervises efter, tager udgangspunkt i fælles mål for faget. Alles klappt! ønsker at få eleverne til at tale

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Test din viden om Substantiver

Test din viden om Substantiver Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Substantiver 7 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 Med baggrund i vores meget gode erfaringer fra projektet Integration mod bygge og anlægsbranchen, vil vi gerne tilbyde et forløb bestående af afklaring og uddannelse for personer med en anden etnisk oprindelse

Læs mere

Dialog og bevægelse. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008. Side 2 Lidt respekt, tak!

Dialog og bevægelse. Indhold. Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008. Side 2 Lidt respekt, tak! Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle Nr. 3 september 2008 Indhold Side 2 Lidt respekt, tak! Side 3 Det tog to år Edit valgte Skovagerskolen Side 4 Hvorfor er dansk svært? Side 5 Cafemøde Side 6 Udvekslingsstudenterne

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

RESSOURCEPROFIL. Måned: År:

RESSOURCEPROFIL. Måned: År: RESSOURCEPROFIL Måned: År: Navn: Cpr.nr.: - Adresse: Nationalitet: Skolegang Her skal du fortælle, hvor mange år du har gået i skole i dit hjemland og i Danmark. Børneskole i hjemlandet: år. Har du mere

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere