Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D"

Transkript

1 NIVEAU D

2 Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58 Sygehus hygiejne...58 Mikroorganismer...65 Arbejdsmiljø...73 Ergonomi...73 Sikkerhed og arbejdsmiljø på hospitalet

3 Korridoren>F>Krop>Varme Krop Varme Kroppens temperatur Mennesket er ligesom andre pattedyr og fugle ensvarme. Det vil sige, at kropstemperaturen holdes næsten konstant, uanset omgivelsernes temperatur. Det er meget vigtigt, at kropstemperaturen er konstant, da enzymerne i kroppen er meget temperaturafhængige. En konstant legemstemperatur er afhængig af, at varmeproduktionen er lig med varmetabet. Varmeproduktion Varmproduktionen kommer fra cellernes stofskifte og især muskelcellernes stofskifte. Ved cellernes stofskifte omdannes næringsstofferne i cellerne til energi, og en del af den energi, der dannes, vil være varmeenergi. Ved større muskelarbejde vil forbrændingen øges, og dermed vil der også dannes mere varme. Kropstemperaturen Temperaturen er ikke ens overalt i kroppen. Man kan inddele legemet i to zoner: Den indre zone, som er de indre organer, har normalt en kropstemperatur på 37 o C, og i ophold i kolde omgivelser forsøger kroppen at holde denne temperatur konstant. Den ydre zone, som er huden, har en lavere kropstemperatur, der normalt svinger fra ca. 28 o C til 35 o C. Denne temperatur er meget afhængig af omgivelsernes temperatur. Hudtemperaturen er normalt o, men kan ved ophold i kolde omgivelser falde helt til 20 o C, specielt på hænder og fødder. 3

4 Korridoren>F>Krop>Varme Varmemæssigt kan kroppen inddeles i en indre del, hvor kropstemperaturen er 37 grader C. og en ydre del, hvor temperaturen generelt er lavere. Temperaturen kan være forskellig fra kropsdel til kropsdel. Temperaturregulering Kroppens temperatur vedligeholdes ved en balance mellem den varmemængde, kroppen producerer, og den varmemængde, der afgives til omgivelserne. Denne balance styres af hypothalamus i hjernen, der indeholder et temperaturregulerende center, der kan ændre på både varmeproduktionen og varmeafgivelsen. 4 forskellige måder Der findes 4 forskellige måder, hvorpå kropstemperaturen kan reguleres: Varmestråling, som sker ved hjælp af kredsløbet i huden. Ved stråling bringes der varme til hudens overflade, og denne varme afgives til omgivelserne Fordampning, som sker ved hjælp af svedkirtler og huden. Her bringes varmen til svedkirtler og hudens overflade, hvorved der afgives en øget mængde sved Konvektion, som sker ved hjælp af huden. Huden opvarmes eller afkøles af luften i omgivelserne Varmeledning, hvor varme ledes ved direkte kontakt med genstande, som enten er koldere eller varmere end huden. 4

5 Korridoren>F>Krop>Varme Varme fra kroppen fjernes via huden. I huden er der mange blodkar, som varmen fra kroppens indre føres til, således at varmen kan afgives fra hudoverfladen ved forskellige processer som varmestråling, fordampning, varmeledning og konvektion. I varme omgivelser Hvis omgivelserne er varmere end huden og kropstemperaturen, kan der opstå problemer med varmeafgivelsen fra kroppen. Kroppen vil hele tiden optage varme ved konvektion og varmestråling, medens der kun kan fjernes varme ved fordampning. Ved høj luftfugtighed og ved meget høje temperaturer i omgivelserne kan den store svedproduktion ikke fjernes ved fordampning, så sveden løber ned ad kroppen. I kolde omgivelser Hvis omgivelserne er koldere end huden og kropstemperaturen, vil kroppen forsøge at holde på varmen ved at mindske varmeafgivelsen. Dette kan gøres ved at nedsætte varmstrålingen. Kroppen kan også øge varmeproduktionen ved, at stofskiftet i cellerne stiger. Er der brug for endnu en øgning af varmeproduktionen, vil der opstå kulderystelser. Ved kulderystelser begynder skeletmusklerne at sitre, og dermed øges muskelstofskiftet, hvilket medfører en større varmproduktion. 5

6 Korridoren>F>Krop>Varme Feber Hvis kroppen angribes af mikroorganismer, kan det temperaturregulerende center forhøje kropstemperaturen, så man får feber. Feber opstår ved, at mængden af affaldstoffer (pyrogener) fra de hvide blodlegemer stiger, og denne stigning registreres af det temperaturregulerende center. Først nedsættes varmetabet ved at mindske blodgennemstrømningen i huden, hvilket kan medføre at huden bliver bleg og kan føles kold. Derefter opstår der kulderystelser, som øger varmeproduktionen. Feber forbedrer immunsystemets arbejdsevne ved, at de hvide blodlegemer deler sig og arbejder hurtigere og mere effektivt, og samtidig nedsætter det mikroorganismernes aktivitet. De bliver mere sløve og dermed nemmere at angribe. 6

7 Korridoren>D>Krop>Væskebalance Væskebalance Væske i kroppen De fleste mennesker har mellem 50 % og 65 % væske i kroppen. Mængden af væske i kroppen afhænger af køn, alder og ernæringstilstand. Fedtvæv indeholder ca. 11 % væske, medens muskelvæv kan indeholde op til 75 % væske. Da mænd ofte har mere muskelvæv end kvinder, vil de derfor generelt have mere væske i kroppen. Mange ældre har mindre muskelvæv på grund af en mindre indtagelse af protein i deres kost. Dette medfører, at de for det meste har mindre væske i kroppen. Ligeledes vil overvægtige også have mindre væske i kroppen, da de har en stor mængde fedtvæv. Væskeindholdet i kroppen kan derfor svinge fra 40 % til 75 %. Størstedelen af væske i kroppen findes i cellerne som cytoplasma. Derudover er der en del væske mellem cellerne og i blodkar. Væskens opgave Væskens opgave i kroppen er at transportere stoffer rundt, fx næringsstoffer fra tarmene og ilt fra lungerne ud til cellerne. Væsken skal også transportere affaldsstoffer fra cellerne til nyrerne og kuldioxid (CO 2 ) til lungerne. Ud over dette reguleres kropstemperaturen ved hjælp af væske, og en del vand (H 2 O) indgår i kemiske reaktioner. Der frigives vand, når glukose forbrændes, og derfor får kroppen tilført ekstra væske ved forbrændingen i cellerne. Glukose og ilt bliver omdannet til kuldioxid, vand og energi. Glukose + ilt -> kuldioxid + vand + energi C 6 H 12 O 6 + 6O 2 -> 6CO 2 + 6H 2 O + energi (ATP). Væskebalance Væskebalance vil sige balance imellem den væske, der udskilles, og den væske, der indtages dagligt. Normalt udskilles ca. 2 ½ liter væske om dagen. Væskeindtagelse og væskeafgivelse varierer dog en hel del afhængig af den enkeltes aktivitetsniveau og ydre forhold som temperatur og luftfugtighed. 7

8 Korridoren>D>Krop>Væskebalance Væskebalancen styres fra et tørstregulerende center i hjernen. Dette center får besked om væskemængden i kroppen og kan ved hjælp af hormoner give nyrerne besked på enten at udskille mere væske eller at nedsætte udskillelsen af væske. Det vil sige, at urinudskillelsen kan variere fra dag til dag og fra menneske til menneske afhængigt af, hvor meget væske der indtages. Tegningen viser, hvor meget væske der normalt udskilles og indtages. For at opnå væskebalance skal der indtages lige så meget væske dagligt, som der udskilles. Dehydrering Hos ældre mennesker er det tørstregulerende center ikke så velfungerende. Dette kan medføre, at ældre ikke oplever tørst, før deres væskemængde er meget lav, og derfor drikker for lidt væske. De bliver dehydrerede, det vil sige, at væskeindtagelsen er for lille i forhold til deres væskeudskillelse. Symptomer på dehydrering kan være udtørring af hud og slimhinder, nedsat spændstighed i huden, forstoppelse, konfusion, svimmelhed og nedsat urinmængde og koncentreret urin. Alle har brug for at udskille mindst 400 ml diurese hver dag for at komme af med affaldsstoffer. 8

9 Korridoren>D>Krop>Nervesystemet Nervesystemet Nervesystemet Til at styre menneskekroppens funktioner har vi nervesystemet. Nervesystemet modtager hele tiden tusindvis af informationer fra de ydre omgivelser via sansecellerne, men også fra kroppens indre. Det kan fx være kropstemperaturen, blodtrykket, blodets ilt- og kuldioxidindhold og surhedsgraden i blodet. Nervesystemets opdeling Nervesystemet kan opdeles i centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Centralnervesystemet er hjernen og rygmarven. Det er menneskets "computer", der giver besked om, hvordan kroppen skal reagere på de forskellige former for påvirkninger, der kommer udefra og fra kroppens indre. Centralnervesystemet er dog meget mere komplekst end en computer. Nervesystemet består af hjernen og rygmarven, der tilsammen kaldes centralnervesystemet. Fra hjernen og rygmarven er der nerveforbindelser ud til alle kroppens væv og organer. Dette kaldes det perifere nervesystem. Det perifere nervesystem Det perifere nervesystem kan deles op i tre funktioner: 9

10 Korridoren>D>Krop>Nervesystemet 1. De sensoriske nerver, der også kaldes følenerver. Disse nerver sender impulser fra kroppen/ sansecellerne og ind til hjernen og rygmarven 2. De motoriske nerver, der også kaldes bevægenerver. Disse nerver sender impulser fra hjernen og rygmarven/ centralnervesystemet til kroppens tværstribede muskler. 3. Det autonome nervesystem, der sender impulser fra hjernen og rygmarven til kroppens glatte muskler, kirtler og hjertet. Sanser Sanserne Vi har forskellige typer sanseceller, som er i stand til, at opfange de forskellige påvirkninger, vi er udsat for hver dag. Sansecellerne er placeret alle steder i kroppen, og informationerne sendes ind til centralnervesystemet ved hjælp af de sensoriske nerveceller. Ydre og indre sanser Vi har 5 ydre sanser: synssansen, høresansen, lugtesansen, smagssansen og følesansen. Ud over disse sanser, har vi indre sanser som registrerer musklers og leds spændingstilstand og kroppens stilling, samt sanser, der kan registrere det indre miljø som blodtryk, ilt- (O 2 ) og kuldioxidkoncentrationen. (CO 2 ), blodsukker m.m. Hjernen modtager hele tiden millioner af nerveimpulser fra vores ydre og indre sanseorganer. De bearbejdes i forskellige områder af hjernen og bliver til en del af vores bevidsthed. Ved gentagne påvirkninger kan sansecellerne tilpasse sig, så der skal en kraftigere påvirkning til for at give den samme sanseoplevelse. 10

11 Korridoren>D>Krop>Nervesystemet Nervecellen Nerveceller Menneskets hjerne består af mere end 120 milliarder nerveceller, som kaldes neuroner, og et endnu større antal støtteceller. Nervecellerne er bygget til at lede, modtage og overføre elektriske signaler. De elektriske signaler dannes over nervecellens cellemembran. Nerveceller kan være over 1 meter lange. Nervecellen består af en soma (cellekrop) og udgreninger, der er henholdsvis dendritter og axon, evt. omgivet af myelinskeder. Støtteceller Omkring nervecellerne findes en masse støtteceller, der kaldes gliaceller. Gliacellernes opgave er bl.a. at forsyne nervecellerne med næringsstoffer fra hjernens blodkarnet og beskytte mod infektioner og giftstoffer. Andre gliaceller danner et fedtholdigt lag rundt om nervecellens axon, kaldet myelinskeder. Dette fedtholdige lag isolerer og beskytter axonet. Myelinskederne giver axonet et hvidligt udseende. Tab af nerveceller Hvis nerveceller dør, fx på grund af en blodprop i hjernen, kan der ikke dannes nye nerveceller. De nerveceller, der ligger lige omkring de beskadigede nerveceller, kan i mange tilfælde overtage den 11

12 Korridoren>D>Krop>Nervesystemet funktion, der er beskadiget, fx at kunne tale. Dette sker dog ikke automatisk, men kræver genoptræning og indlæring, der skal igangsættes hurtigst muligt. 12

13 Korridoren>D>Krop>Celler Celler Cellens opbygning Cellerne i kroppen har forskellige former og størrelser. De indgår i forskellige organer og væv og har vidt forskellige funktioner. De er dog opbygget efter samme skabelon og indeholder de samme bestanddele, som skal sørge for cellens vedligeholdelse, vækst og energiproduktion. Alle celler stammer fra den samme celle, nemlig ægcellen, som i sin tid blev befrugtet af en sædcelle. Den har under fosterudviklingen delt sig og er blevet til milliarder af celler, der undervejs har specialiseret sig. Cellemembranen Cellen er omkranset af en blød og elastisk cellemembran udadtil. Cellemembranen er semipermeabel (halvgennemtrængelig). Det betyder, at nogle stoffer, fx vand kan trænge ud af eller ind i cellen uden problemer, hvorimod andre stoffer, fx glucose skal hjælpes igennem. Cellemembranen kontrollerer hermed, hvilke stoffer der kommer ind eller ud af cellen. Cellens bestanddele Cellens indre består af væske med opløste stoffer som fx mineraler, kulhydrater og proteiner og små organer, der kaldes organeller. Organellerne er omgivet af membraner og er nødvendige for, at cellen kan udføre sine arbejdsopgaver. Hele komplekset med væske, stoffer og organeller hedder cytoplasma. Nogle af de vigtigste organeller er cellekernen, ribosomer, mitokondrier, endoplasmatisk retikulum (ER) og vesikler.

14 Korridoren>D>Krop>Celler Figuren viser cellens bestanddele Cellekernen Cellekernen indeholder arvemassen i form af kromosomer, som er opbygget af stoffet DNA. DNA indeholder gener (opskrifter) på alle de funktioner, cellen skal udføre. Kromosomkort fra et menneske Et menneske indeholder 46 kromosomer, som er opdelt i 23 par, hvoraf det ene par er kønskromosomer. De kaldes X og Y. Kvinder har to X kromosomer og mænd har et X og et Y kromosom. Figuren viser et kromosomkort med 23 par kromosomer. Kønskromosomerne er XX, derfor er det en pige. Kilde: Foci. Ribosomer Ribosomer er cellens værksted. Her opbygger cellen proteiner ud fra generne, dvs. "opskrifterne" i DNA. Hvis fx en celle i bugspytkirtlen skal producere hormonet insulin som et protein, bliver

15 Korridoren>D>Krop>Celler både insulinet og enzymet sat sammen på ribosomerne. Det vil sige, at aminosyrer bliver sat sammen i den rigtige rækkefølge og danner proteinet. Endoplasmatisk retikulum Ribosomerne sidder ofte i tilknytning til endoplasmatisk retikulum, som er et indviklet system af tynde rør. Her foregår transport af forskellige stoffer gennem cellen. Vesikler Vesikler er små blærer, der indeholder stoffer, fx enzymer, som skal transporteres til cellemembranen og udskilles. Mitokondrier Mitokondrierne er cellens kraftværker. De producerer den energi, der er nødvendig, så cellen kan udføre alle sine arbejdsopgaver. Energien udvikles ved hjælp af respirationsprocessen. Cellen fungerer som en fabrik Cellen kan sammenlignes med en fabrik. Cellekernen er administrationen, som giver ordrer om, hvad der skal produceres på fabrikken. Produktionshallen, cytoplasmaet, sørger for at udføre ordren og transporterer produktet til bestemmelsesstedet. Mitokondrierne leverer energi til produktionen. Kroppen er et cellesamfund Celler er de byggesten, alle levende organismer er opbygget af. De kan sammenlignes med murstenen, som byggesten i et hus. De mest primitive organismer, fx mikroorganismer, består af enkelte eller få celler, som klarer alle livsfunktioner. Højerestående organismer som fx den menneskelige krop består af flere hundrede milliarder celler, der er organiseret i væv og organer. Cellen er en selvstændig enhed, der har sit eget liv og funktioner. Samtidig har den et tæt samspil med kroppens andre celler.

16 Korridoren>D>Krop>Celler Cellens funktion Kroppen er et cellesamfund Celler er de byggesten, alle levende organismer er opbygget af. De kan sammenlignes med murstenen, som byggesten i et hus. De mest primitive organismer, fx mikroorganismer, består af enkelte eller få celler, som klarer alle livsfunktioner. Højerestående organismer som fx den menneskelige krop består af flere hundrede milliarder celler, der er organiseret i væv og organer. Cellen er en selvstændig enhed, der har sit eget liv og funktioner. Samtidig har den et tæt samspil med kroppens andre celler. Cellernes funktion Kroppens celler er meget specialiserede og varetager forskellige funktioner. Celler i leveren har til opgave at nedbryde skadelige stoffer som alkohol og medicin, og de regulerer stofskiftet. Muskelceller kan trække sig sammen, så vi dels kan bevæge vores krop og dels skabe bevægelse inde i kroppen, når fx hjertet pumper blod ud i kredsløbet. Nyrecellerne regulerer kroppens væske- og saltbalance. I tyndtarmen har cellerne specialiseret sig i at pumpe madens bestanddele over i blodbanen, så de kan transporteres til alle celler i kroppen. Hjernecellerne arbejder sammen i et netværk og afgiver og modtager konstant elektriske impulser. De styrer kroppens forskellige funktioner og vores tanker. Der findes mange flere typer af celler i andre væv og organer, som har hver deres specielle opgave. Samlet indgår alle typer af celler som en del af et cellesamfund, der skal fungere som en helhed, nemlig kroppen.

17 Korridoren>D>Krop>Celler Figuren viser forskellige celletyper og deres indbyrdes størrelsesforhold. Nervecellerne, der kan være 1 meter lange, leder nerveimpulser i nervesystemet. Glatte muskelceller er celler, der findes i den muskulatur, som ikke udgør skeletmuskulaturen i tarmen og arteriolerne. Celler i skeletmusklerne kan være 30 cm lange. De røde blodlegemer transporterer ilt. Sædcellerne overfører de mandlige arveegenskaber til ægcellen. Bakterier og virus er mikroorganismer, der kan have vidt forskellige former, størrelser og egenskaber. Respiration og forbrænding Respiration og forbrænding Produktion af energi sker via respirationsprocessen i cellernes mitokondrier. Det er en proces, som alle dyr og planter samt de fleste mikroorganismer benytter. Respiration er en forbrænding. Det svarer til at afbrænde energiholdigt kul, olie eller naturgas, som omdannes til varmeenergi. Det udnytter vi alle i hverdagen, når huse skal opvarmes eller der skal laves elektricitet til husholdninger eller virksomheder. Forbrænding af glukose Respiration kan kun foregå ved hjælp af ilt (O 2 ). Ved en fuldstændig forbrænding dannes kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O), og energien frigives. Respirationen er en kemisk proces, som kan sammenfattes på følgende måde: Glukose + ilt kuldioxid + vand + energi C6H12O6 + O6 CO2 + H2O + energi (ATP)

18 Korridoren>D>Krop>Celler Glukosemolekylet, der er et monosakkarid, er bundet sammen af energirige bindinger. Når molekylet, ved hjælp af ilt (O 2 ), nedbrydes til mindre molekyler, kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O), frigives energien, som overføres til stoffet ATP. Energi Respirationen er en kompliceret proces. De energigivende stoffer kommer fra maden, som vi spiser. I tarmsystemet nedbrydes de til deres mindste bestanddele, monosakkarider, fedtsyrer og aminosyrer. Disse stoffer optages i blodet og føres til cellerne. I cellernes cytoplasma omdannes de via kemiske processer til acetyl CoA (acetyl Coenzym A). Acetyl CoA transporteres til mitokondrierne og nedbrydes delvist ved en lang række kemiske processer i citronsyrecyklus. Ved disse processer frigives kuldioxid (CO 2 ) og energi. Energien overføres i respirationskæden til ADP, som omdannes til ATP. Til denne proces skal der bruges ilt (O 2 ), og der frigives vand (H 2 O). Cellerne kan derefter bruge energien i ATP til deres livsprocesser. ATP (adenosintrifosfat) er et kemisk stof, hvortil der er bundet 3 fosfatmolekyler (P). Fosfatbindingerne er meget energiholdige. Når cellen skal bruge energi, fraspaltes et fosfatmolekyle fra ATP, hvorved der frigives energi. ATP omdannes til ADP (adenosindifosfat), som kun indeholder 2 fosfatmolekyler. ADP omdannes igen til ATP ved respirationsprocessen. Processen kan sammenlignes med et genopladeligt batteri. Strømmen bruges (ATP omdannes til ADP), og batteriet genoplades (ADP omdannes til ATP). Cellens energibehov Cellerne har hele tiden brug for energi til deres husholdning. Noget bruger de til optagelse af næringsstoffer fra blodet, en stor del går til at opbygge og vedligeholde cellernes strukturer, og noget går til at nedbryde eller udskille uønskede stoffer. Akkurat som det kræver energi at vedligeholde et hus. Den energi, som cellerne i kroppen som minimum skal bruge, kaldes hvilestofskiftet eller basalstofskiftet.

19 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Blod/ kredsløb Kredsløbet Blodkredsløbet Blodkredsløbet består af hjerte og blodkar. Det indeholder ca. 5 liter blod, volumen er afhængig af vægt og køn. Blodkredsløbet er kroppens transportorgan, og det har en lang række funktioner. Det bringer ilt og næringsstoffer ud til cellerne og fjerner kuldioxid og andre affaldsstoffer. Det transporterer hormoner ud til cellerne og har en vigtig funktion i kroppens bekæmpelse af fremmede stoffer og mikroorganismer. Det medvirker i kroppens temperaturregulering. Hjertet Hjertet er en muskel, der pumper blodet rundt i blodkarrene. I hvile slår hjertet gange i minuttet. Det kaldes hvilepulsen. Under hårdt arbejde kan pulsen hos unge mennesker stige til maximalt 200 hjerteslag pr. minut. Kondition For at kroppen kan fungere i hverdagen, uden at blive træt, er det vigtigt at have en god kondition. Man kan måle konditionen. Konditionen angives som et tal, der fortæller, hvor god kroppen er til at optage ilt (ml optaget ilt/kg legemsvægt/minut). En af de ting, der forbedres ved konditionstræning, er, at kredsløbet bliver bedre til at sende ilt til cellerne, så cellerne kan udvikle mere energi. Hvis det er til muskelceller, betyder det, at de bliver bedre til at arbejde i længere tid. Slagvolumen Ved træning bliver hjertet stærkere og øger slagvolumen. Slagvolumen er den mængde blod, der pumpes ud af venstre hjertehalvdel pr. hjerteslag målt i ml. Når slagvolumen øges, behøver hjertet ikke slå så mange gange i minuttet. Det vil sige, at pulsen ikke stiger så hurtigt, når man arbejder. Derfor kan man arbejde i længere tid uden at blive træt. 19

20 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Minutvolumen Minutvolumen er den mængde blod, der sendes fra hjertet ud i kredsløbet pr. minut. Minutvolumen fremkommer, når pulsfrekvensen ganges med slagvolumen. Minutvolumen i hvile er ca ml blod pr. minut. Ved hårdt arbejde kan den stige til ml blod pr. minut. Minutvolumen kan også fortælle, hvor farligt det kan være, hvis en pulsåre beskadiges. Man kan faktisk forbløde i løbet af kort tid, hvis blødningen ikke standses. Blodkarsystemet Blodkarsystemet minder om et forgrenet vejnet, hvor vejene fører til og fra alle cellerne i kroppen. Arterierne er blodkar, der fører blodet væk fra hjertet, og vener fører blodet til hjertet. Forbindelsen mellem arterier og vener er kapillærnettet, hvor transporten af stoffer til og fra cellerne foregår. Små arterier, der kaldes arterioler, regulerer blodstrømmen til organerne. Når den glatte muskulatur i arteriolerne trækker sig sammen, standser blodtilstrømningen til organet, og når de slapper af, øges blodtilstrømningen. Regulering af blodtilstrømningen Ved hårdt arbejde øges tilstrømningen af blod til musklerne på bekostning af blodforsyningen til tarmene. Derfor er det en dårlig idé at spise, før man skal dyrke idræt, fordi fordøjelsen af maden standser, og det kan give ubehag. Ændringer i blodtilførslen sker også, når man udsættes for kulde eller varme. Kulde får arteriolerne i huden til at trække sig sammen, mens varme får dem til at afslappes. På den måde kan kroppen holde på varmen eller øge varmeafgivelsen. 20

21 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Figuren viser blodets fordeling i kroppen under hvile og under arbejde 21

22 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Hydrostatisk tryk blodtryk Blodtrykket Blodtrykket fortæller noget om hjertet og kredsløbet. Blodtrykket beskriver hjertets rytme og blodets tryk på arterierne. Blodtrykket inddeles i 2. Når venstre hjertekammer trækker sig sammen, sendes der en trykbølge af blod ud i aorta og de arterielle forgreninger. Hermed opstår det systoliske tryk, som er det højeste blodtryk, lige når hjertemusklen har trukket sig sammen. Det blodtryk der findes, når hjertemusklen er helt afslappet, kaldes det diastoliske tryk og er det laveste tryk. Blodtrykket påvirkes af den mængde blod, der findes i kroppen, og den modstand, blodkarrene yder. Blodtryksværdier Blodtrykket måles i mmhg (millimeter kviksølv). WHO har fastlagt grænser for det normale blodtryk i hvile. Det er, når systolen er under 140 mmhg og diastolen under 90 mmhg. Det skrives fx som 140/90 og udtales 140 over 90 mmhg. For unge mennesker kan det systoliske tryk ligge mellem mm Hg og det diastoliske på mmhg. Forhøjet blodtryk Hvis blodtrykket gennem længere tid er over 140/90, er det tegn på forhøjet blodtryk (hypertension). Ved forhøjet blodtryk er systolen over 160 mmhg og diastolen over 95 mmhg. WHO betegner et blodtryk, hvor systolen ligger mellem og diastolen mellem 90-95, for kritisk. Årsagerne til forhøjet blodtryk kan være mange. Blodtrykket stiger med alderen på grund af øget karstivhed. Åreforkalkning og fedtaflejeringer i arterievæggene forstærker denne tendens og kan føre til forhøjet blodtryk. Rygning, fedme, inaktivitet, for højt blodfedt i form af kolesterol og sukkersyge fremmer udviklingen af forhøjet blodtryk. For lavt blodtryk Er blodtrykket under 110/60, anses det for lavt (hypotension) og kan blandt andet skyldes hjerteproblemer, blodmangel, væskemangel og medicinforbrug. Et lavt blodtryk kan også være medfødt og er normalt ikke et problem. 22

23 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Måling af blodtryk Blodtrykket måles normalt på venstre overarm, tæt ved hjertet. Den person, der måles på, bør være afslappet både fysisk og psykisk, da blodtrykket let påvirkes af aktivitet og følelser. Både det systoliske og diastoliske blodtryk falder, jo længere man kommer væk fra hjertet og ud i kredsløbet. Blodets sammensætning Blodets sammensætning Blodet består af blodplasma og blodlegemer. Plasma udgør 55% af blodet og de resterende 45% er blodlegemer, dvs. røde og hvide blodlegemer og blodplader. Blodlegemerne dannes hovedsagelig i den røde knoglemarv. Blodet er sammensat af en mængde bestanddele Røde blodlegemer De røde blodlegemers (erytrocytternes) funktion er at transportere O2 fra lungerne til cellerne og CO2 fra cellerne til lungerne. De røde blodlegemer har en bikonkav form. De er flade med en fordybning i midten på begge sider. Størrelsen er 7,5 µm i diameter og 2 µm i tykkelsen. Deres form gør dem bøjelige, så de nemmere kan passere kapillærerne, som kun har en diameter på 8 µm. 23

24 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Til forskel fra andre celler har de røde blodlegemer ingen cellekerne. Derfor er de kun funktionsdygtige i 4 måneder, hvorefter de går til grunde og nedbrydes. På de røde blodlegemers overflade findes antigener, som bestemmer hvilken blodtype man har. Der findes 4-5 millioner røde blodlegemer pr µl blod. Hæmoglobin De røde blodlegemer indeholder stoffet hæmoglobin, det er et protein, hvoraf jern er en vigtig bestanddel. Når O2 og CO2 transporteres, bindes det til hæmoglobinet. Blodprocenten angives som procent af det, der er den mest normale hæmoglobinmængde i blodet. Hos mænd er den 8-11 mmol/l (millimol/liter) og hos kvinder 7-10 mmol/ l. Ved f.eks. mangel på jern i kosten falder blodprocenten. Kommer hæmoglobin uden for blodkredsløbet, f.eks. hvis man får blå mærker på huden efter slag, bliver hæmoglobinet nedbrudt til mindre molekyler. Samtidig vil der ske et farveskift, hvorefter farven forsvinder, når hæmoglobinet er helt nedbrudt. Hæmoglobin er årsag til, at blodet er rødt. Hvide blodlegemer De hvide blodlegemer (lymfocytter) udgør en del af immunforsvaret, som bekæmper fremmede organismer og skadelige stoffer, som trænger ind i kroppen. Immunforsvaret reagerer på fremmede antigener, der sidder på f.eks en bakteries overflade. Blodet indeholder hvide blodlegemer pr µl blod. Antallet øges hvis der er en infektion i kroppen. Størrelsen på de enkelte celler varierer De største celler er op til 20 µm. Foruden i knoglemarven dannes de i milten og tarmvæggen. I gruppen af hvide blodlegemer indgår undergrupperne granulocytter, monocytter (makrofager) og lymfocytter, som er opdelt i T-lymfocytter og B-lymfocytter. Granulocytter og monocytter De første 2 grupper indeholder celler, der fagocyterer mikroorganismer eller egne celler der er inficerede, dvs at de optager og nedbryder ved hjælp af enzymer. 24

25 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb T-Lymfocytterne T-hjælper-lymfocytter har en nøgleposition i immunforsvaret, idet de aktiverer alle andre celler i immunsystemet ved at udskille stoffer, de reagerer på. T-dræber-lymfocytter angriber og ødelægger inficerede celler. T-huske-lymfocytter kan genkende en fremmed organisme, der før er blevet bekæmpet af immunforsvaret. Derfor kan immunforsvaret hurtigt mobiliseres igen. Denne viden bruges ved vaccination, hvor man indsprøjter en svækket mikroorganisme eller et antigen, som immunforsvaret reagerer på. Hvis vi smittes med sygdommen, har immunforsvaret dannet T- huske-lymfocytter, derfor undgår vi at blive syge. B-lymfocytter B-lymfocytter aktiveres af T-hjælper lymfocytterne, når de opdager et fremmed antigen. B- lymfocytter begynder dele sig. Nogle celler bliver til plasmaceller, der danner specifikke antistoffer, som passer lige netop til antigenet. Antistofferne binder sig til antigenet og hvis det sidder på en bakterie, inaktiveres den og bliver senere nedbrudt. Andre celler bliver til huskeceller, der kan udvikles til plasmaceller, hvis de møder det samme antigen igen. Blodplader Blodplader (trombocytter) er små kerneløse celler. Der findes pr µl blod. Størrelsen er 3 µm. Blodpladerne har en vigtig funktion, når blødninger skal standses. Hvis der opstår skader på blodkar, hvilket hyppigt sker på små arterier og vener samt på kapillærer, vil blodpladerne strømme til for at standse blødningen. Blodpladerne klistrer sammen ved såret, nærmest som når man sætter en lap på en cykelslange. Nedsat mængde blodplader kan føre til øget blødningstendens. Plasma Plasmaet består af 90% vand og 10% tørstoffer. Tørstoffer består af næringsstoffer, plasmaproteiner, salte og affaldsstoffer, der skal transporteres til og fra celler. Næringsstofferne er aminosyrer, triglycerider og monosakkarider. 25

26 Korridoren>D>Krop>Blod/kredsløb Plasmaproteiner Plasmaproteiner består af albumin, globulin og fibrinogen. Plasmaproteinerne har mange funktioner. De deltager i blodkoagulationen, immunforsvaret og syre-base reguleringen, de udgør en proteinreserve, de skaber et kolloidosmotisk tryk i blodet og fungerer som stoftransportører af f.eks. insulin, triglycerider, kønshormoner, vitaminer, salte og lægemidler. Affaldsstoffer Affaldsstoffer kan være urinsyre og urinstof, som er kvælstofholdige stoffer, der dannes ved nedbrydning af proteiner. Stofferne udskilles gennem nyrerne som en del af urinen. Syrer dannes som nedbrydningsprodukter ved cellerne stofskifte. Eksempler er kuldioxid, som udskilles gennem lungerne eller mælkesyre, der dannes når musklerne ikke får tilført tilstrækkelig ilt. Salte Saltene i kroppen skaber et saltspændingstryk i plasma og i vævsvæsken, som er vigtig for vandtransport. Trykket kaldes det osmotiske tryk. Koncentrationen af salte er altid 0,3 mol pr liter. Saltopløsninger der har denne koncentration af salte kaldes isotonisk. Eksempler på isotoniske saltvandsopløsninger kan være drop, som indgives intravenøst hos en patient, der mangler væske. 26

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Phytokost Funder Løbeklub

Phytokost Funder Løbeklub Kost og træning Phytokost Funder Løbeklub Phytokost - præsentation Jytte Langkjær - Phytokost Personlig kostvejledning Coaching og personlig udvikling Analyser, stofskiftemåling, body-age Madværksted Sundere

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Teoretiske mål: Praktiske mål:

Teoretiske mål: Praktiske mål: Teoretiske mål: at kunne redegøre for simpel organisk kemi, herunder kulbrinter. at kunne redegøre for kulhydrater, herunder monosakkarider, disakkarider og polysakkarider samt deres indvirkning på kroppen.

Læs mere

Ernæring ved genoptræning

Ernæring ved genoptræning Ernæring ved genoptræning Foredrag 16.1.14 fysioterapeuter region Nord Randi Tobberup Klinisk diætist Cand. Scient i klinisk ernæring Ikke Birte i dag, men Randi Uddannet klinisk diætist i 2011 Cand. scient

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Flad mave for altid så enkelt er det!

Flad mave for altid så enkelt er det! B i r g i t t e N y m a n n Flad mave for altid så enkelt er det! p o l i t i k e n s fo r l ag Indhold Forord 004 Kap. 1 Kap. 2 Kap. 3 Kap. 4 Kap. 5 Kap. 6 Kap. 7 Kap. 8 Kap. 9 Kap. 10 Kap. 11 Kap. 12

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g))

Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kost og sundhed Vi får energi fra tre typer af organiske stoffer: Kulhydrater (17 kj/g), proteiner (17 kj/g) og fedt (38 kj/g) (+ alkohol (30 kj/g)) Kulhydrater Kul: carbon, hydrat: vand Frugt, grøntsager,

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING

BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING TEAM DANMARK BASIS KURSUS SPORTSERNÆRING DHF: Dame Y, Hobro30. juni 2008 TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2008 1/23 B3 Indledning De levende organismer og deres miljø i Grønland Livsbetingelser og levevilkår i Grønland er meget forskellige fra de danske. I Grønland, som er verdens

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere