Alle skolebestyrelsernes svar kan læses på
|
|
- Marianne Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Opsamling af svar på de ni spørgsmål til skolebestyrelserne Skoleafdelingen har modtaget svar fra alle 28 skolebestyrelser i kommunen. Skolebestyrelserne har lagt et stort arbejde og engagement i svarene. Flere skolebestyrelser tilkendegiver, at de er glade for at blive involveret i arbejdet med skolestrukturen. Skoleafdelingen har læst og lavet nedenstående opsamling på svarene. Dokumentet rummer 9 opsamlinger. Én opsamling for hvert spørgsmål, hvor de væsentligste tematikker i svarene på spørgsmålet er trukket frem og beskrevet med forskellige vinkler og generelle tendenser. Alle skolebestyrelsernes svar kan læses på Nogle få skolebestyrelser har valgt at besvare gennem en form for notat til Børne- og Ungeudvalget. Skoleafdelingen har valgt at trække væsentlige pointer ud fra disse notater og bruge dem i temaer, hvor det vurderes at give mening. En del skoler har valgt ikke at svare på enkelte spørgsmål, hvis de finder dem irrelevante, eller hvis de mener, at de har besvaret dem via deres første høringssvar. Høringssvar fra efteråret kan læses på Skoleafdelingen, februar 2016/PH/HPB Indhold 1) Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? ) Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling (a) og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven (b)? ) Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning (a)? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses (b)? ) Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? ) På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse (a) og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende (b)? ) Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? ) Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? ) Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med (a)? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse (b)? ) Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning?... 7 Side 1 af 8
2 1) Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Skolebestyrelserne ser muligheder på særligt 5 områder: 1) Udvikling sker på skolerne: Bestyrelserne lægger generelt meget vægt på, at ansvaret for udviklingen af skoleområdet primært skal ligge hos skolernes medarbejdere, ledelser og bestyrelser fremover. 2) Fleksible undervisningsformer: Mange skolebestyrelser beskriver, hvordan de ser muligheder i at arbejde mere med holddeling, samlæsning og aldersintegreret undervisning. Nogle bestyrelser beskriver imidlertid også, at de har betænkeligheder ved eller ikke ønsker at benytte aldersintegreret undervisning (læs mere under spørgsmål 2). 3) Mere samarbejde: Mange bestyrelser beskriver, at de godt kan se fordele i at samarbejde mere med andre skoler på udvalgte områder og i geografisk nærhed (læs mere under spørgsmål 5). Ligesom flere bestyrelser nævner mere samarbejde på børneområdet fra 0-12 år, hvor særligt pædagog- og ledelsesressourcer kan deles, og med fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Overbygningen nævnes af de fleste skolebestyrelser som det helt oplagte samarbejdsområde fremover (læs mere under spørgsmål 4). 4) Benytte lokalområdets ressourcer: Flere bestyrelser nævner, at der ligger et potentiale i at benytte lokalområdets ressourcer mere, fx ved at få foreninger, privatpersoner og erhvervsliv ind i undervisningen og i at samarbejde med lokalområdets andre tilbud. Mange nævner også byudvikling som et ønske i forhold til at få flere elever på skolerne (læs mere under spørgsmål 9). 5) Ændring af rammerne for skolevæsenet: Mange bestyrelser påpeger, at økononien på skolerne er meget stram. Flere af skolerne har svært ved at se muligheder for udvikling på baggrund af økonomien, og mange er bekymrede for kvaliteten ved yderligere besparelser. Mange af skolebestyrelserne giver udtryk for, at mulighederne lokalt for at imødekomme fremtidens krav er forbundet med, om der kan komme flere penge eller flere børn (læs mere under spørgsmål 9). 2) Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling (a) og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven (b)? a) De fleste skolebestyrelser tilkendegiver, at de allerede benytter sig af holddeling, samlæsning eller aldersintegreret undervisning i en eller anden grad. De fleste skoler benytter sig mest af holddeling og/eller samlæsning. Flere skoler angiver, at de også benytter aldersintegreret undervisning, men som supplement til den almindelige klasseundervisning. Skolerne benytter de forskellige fleksible undervisningsformer både af pædagogiske/faglige og økonomiske årsager. Mange bestyrelser skriver, at de kan se kvalitative fordele ved at benytte forskellige undervisningsformer og vil gerne udvikle på især holddeling og samlæsning fremover. Enkelte skoler er usikre på, om der er noget økonomisk at vinde ved fleksible undervisningsformer. b) Flere bestyrelser problematiserer at bruge fleksible undervisningsformer som en løsning på en økonomisk udfordring, men flere tilkendegiver samtidigt at stå i en situation, hvor det kan blive nødvendigt. Side 2 af 8
3 Mange bestyrelser beskriver, at afprøvningen af forskellige undervisningsformer kræver flere ressourcer i forhold til den almindelige klasseundervisning, idet det kræver et grundigt forarbejde med meget planlægning, tæt teamsamarbejde og forberedelse af undervisning. Enkelte bestyrelser beskriver, at denne større arbejdsbyrde er årsag til, at de ikke er kommet langt med at benytte forskellige undervisningsformer. Ligesom en enkelt skole beskriver, at de er gået i gang af økonomiske årsager, og at de ikke er nået i mål med indsatsen bl.a. fordi det pædagogiske personale ikke har haft den fornødne kompetence. De fleste bestyrelser beskriver, at de ønsker mere videndeling mellem skolerne om, hvad der virker, og kurser for skolens medarbejdere der kan understøtte indsatsen i fx didaktik og organisering. Aldersintegreret undervisning: Få bestyrelser ønsker at arbejde med aldersintegreret undervisning. Nogle bestyrelser udtrykker, at de ikke ønsker yderligere at arbejde med aldersintegreret undervisning, med mindre det er økonomisk nødvendigt, der er for få elever, eller det er et politisk ønske. Begrundelsen er bl.a., at der allerede er gode muligheder i at arbejde med holddeling og samlæsning enten på tværs af årgange eller klassetrin. Bestyrelserne tilkendegiver generelt, at aldersintegreret undervisning er en stor opgave, som vil kræve mere kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Skolebestyrelsen på Buskelundskolen, som er aldersintegreret organiseret, fremhæver især to vigtige forhold: Målet er ikke det aldersintegrerede, men at alle børn lærer mest. Og vores organisering er et både-og. Bestyrelsen beskriver et antal vilkår som meget væsentlige for succes, bl.a. at kommunen har en klar og meningsfuld vision for skolen, og at der er formuleret et læringsgrundlag. 3) Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning (a)? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses (b)? a) Mange bestyrelser udtrykker, at de fremadrettet kan honorere kravet om fuld kompetencedækning eller ikke ser det som en stor udfordring. En del bestyrelser tilkendegiver at have større udfordringer eller udfordringer i helt specifikke fag. b) Bestyrelserne beskriver, at udfordringerne kan løses ved: Efter- og videreuddannelse herunder ønskes fuld kompensation af udgifterne til uddannelse i forhold til kompetencedækning Strategisk fokus ved ansættelser Andre temasammensætninger på skolen Deling af personalet med visse forbehold mellem skolerne via forskellige ordninger Løsningerne bør sikres både på de enkelte skoler og i samarbejde med Skoleafdelingen. Flere bestyrelserne peger på, at der en udfordring med, at fokusset er så entydigt på faglighed som vilkår for læring. En skole henviser til Dansk Clearinghouses konklusioner, der viser, at den væsentligste faktor, for at undervisningen lykkes, er relationskompetencen, den næst vigtigste er klasseledelseskompetencen, og den tredje er den faglige kompetence. Side 3 af 8
4 En anden skole påpeger, at de ser en stor udfordring i fortsat at kunne prioritere de nære relationer med eleverne, idet kompetencekravet vil give flere faglærere om de enkelte klasser og færre faste lærere. 4) Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? De fleste skolebestyrelser tilkendegiver, at udskolingen eller overbygningen kan blive det store fremtidige samarbejdsområde. Det er her, hvor eleverne vil have gavn af at kunne specialisere sig fagligt, møde andre jævnaldrene med samme interesser og blive rustet til at skulle videre til ungdomsuddannelserne. En bestyrelse henviser til en netop udgivet rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som konkluderer, at det motiverer eleverne, når de selv vælger retning og har indflydelse på indholdet. Derved har eleverne et bedre afsæt for at søge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Linjerne skal favne elevernes mangfoldighed, så de også har mod og lyst til at vælge bredt blandt ungdomsuddannelser. En anden bestyrelse gør opmærksom på, at større enheder i en udskolingsstruktur kan give øget risiko for, at de svageste elever tabes og dermed ikke får taget en ungdomsuddannelse. Bestyrelserne udtrykker ligeledes, at et udbygget samarbejde omkring overbygningen kan være et attraktivt alternativ til private skoler og efterskoler, samt tiltrække fagligt og socialt kompetente lærerkræfter, som sikrer høj kvalitet. Ligesom det kan give mulighed for at fokusere ressourcerne og dermed skabe en robust økonomi til at lave investeringer i bl.a. undervisningslokaler, materialer og udstyr herunder særligt IT. Mange bestyrelser peger på mulighederne i specialisering i linjer/spor eller differentiering i skoletilbud, som giver valgmuligheder for eleverne på de ældste årgange, og som kan udbydes på forskellige matrikler enten inden for et skolesamarbejde eller på udvalgte skoler, evt. profilskoler. Bestyrelserne kommer med mange eksempler på specialiseringer eller initiativer så som en praktisk orienteret linje, en elite-linje, en international linje, en friluftslinje, projektorienterede, musiske, kreative, sproglige, tekniske spor, elitesport, temauger og valgfag på tværs i kommunen, innovation camps, teateropsætninger, koncerter, m.fl. Ligesom de foreslår et mere uddannelsesrettet fokus bl.a. via samarbejder med ungdomsuddannelserne og ved at inddrage erhvervslivet for at give eleverne en bredere horisont på deres læring. Bestyrelserne er generelt meget optagede af, at der skal være fokus på læring og kvaliteten i kommende overbygningssamarbejder, således eleverne får noget ud af det. Bestyrelserne peger på flere modeller såsom en samling af overbygningen på færre skoler evt. tæt på Silkeborg, udvidede samarbejder mellem flere skoler omkring overbygningen, nye samarbejder mellem enkelte skoler, mere samarbejde om valgfag koordineret af Ungdomsskolen m.fl. De fleste peger på, at den geografiske nærhed og transportforhold har betydning i forhold til den praktiske udførelse af undervisningen og forholdene omkring elevernes skoletid. Side 4 af 8
5 5) På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse (a) og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende (b)? a) Bestyrelserne tilkendegiver, at et forpligtende samarbejde kan give højere kvalitet og bedre ressourceudnyttelse på følgende områder: Deling af vejledningskompetencer og specialkompetencer såsom AKT-medarbejdere, læsevejledere, andre vejledere, IT-eksperter, mm. Større samarbejde omkring udskolingen (se uddybning i spørgsmål 4) Samarbejde om fælles projekter fx det virtuelle læringsrum, temadage/uger m.fl. Vidensdeling og faglig og didaktisk sparring omkring undervisningsmetoder og materialer inden for de enkelte fag og fritidstilbud. Deling af faglokaler som eksempelvis madkundskab og håndværk og design. Etablering af fælles årsplaner. Fælles pædagogiske aktiviteter for personale. Frivillig jobrotation og deling af arbejdstid mellem skoler. Fælles vikarordning. Sparring på ledelsesniveau. Samling af udvalgte administrative opgaver. B) Flere bestyrelser peger på, at et samarbejde bedst kan gøres reelt forpligtende gennem en frivillig aftale mellem skoler og med en klar samarbejdsaftale, der beskriver målet med samarbejdet, samarbejdsområder, forventninger til tid og ressourcer, mm. Ligesom det skal være muligt at træde ud af et samarbejde, hvis skolen ikke opnår de ønskede mål. Det udtrykkes fra flere, at principperne og forpligtelser for det forpligtende samarbejde skal være udstukket fra Skoleafdelingen. Skoleafdelingen nævnes i den forbindelse som mulig ansvarlig for indgåelse af samarbejdsaftaler og som facilitator i opstarten af samarbejdet. Enkelte bestyrelser stiller sig tvivlende over for, om der kan laves et reelt forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler, da økonomi fortsat vil være delt og ansvaret for samarbejdet ikke vil være entydig placeret. Et samarbejde skal i så fald besluttes centralt. Opbygningen af reel forpligtelse beskrives ligeledes af bestyrelserne som: Fastholdelse via systematik som eksempelvis årlige eller kvartalsvise sparringsdage/dage med vidensdeling på tværs af skolerne. Inddragelse af de involverede skolebestyrelser og medarbejdergrupper i bl.a. planlægningen af fællesskabet. At holde fast i, at målet skal være højeste kvalitet. At det er de selvstændige ledere, der skal tage fælles ansvar for samarbejdet. At det for begge parter i samarbejdet skal opfattes som en gevinst. Opfølgning på samarbejder fra Skoleafdelingens side via fx evalueringer og dialogmøder At det opleves som relevant og givende ift. den daglige praksis At der tænkes i vi og ikke os og dem. At samarbejdet giver ligeværd mellem skolerne. Side 5 af 8
6 6) Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? Langt de fleste skolebestyrelser angiver, at de gerne vil indgå i et forpligtende samarbejde med en eller flere skoler. De større skoler ønsker ligeværdigt samarbejde ofte især om udskolingen, og de mindre skoler ønsker samarbejde med en overbygningsskole. Geografien spiller ind i de konkrete ønsker. Enkelte skoler ønsker ikke forpligtende samarbejde, men skolefællesskaber. De enkelte skolers ønsker til skoler, de ønsker at samarbejde med, kan læses i de enkelte bestyrelsers svar: 7) Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? Bestyrelserne peger på følgende tiltag, som ikke nødvendigvis peger i samme retning eller udelukker hinanden: Brug det nye ledelsesgrundlag, hvor der er sat en tydelig retning for den strategiske, pædagogiske og personalemæssige ledelse. Lav lederteams eller fællesskaber på eller mellem skolerne med forskelligartede kompetencer på min. 4 5 personer. Kan gøres evt. ved at lægge ledelsestimerne fra SFO en ind under skolen eller forpligtende samarbejder mellem skoler eller sammentænke 0-12 års området. Der er brug for, at opgaver kan fordeles og uddelegeres, at der bliver tale om en vis grad af specialisering indenfor ledelsen, og at den enkelte leder har nogen at sparre med. Skab synlig og tæt-på ledelse, som er forankret og har sin dagligdag på skolen. Det er vigtigt for både ansatte og forældre. Lav ledernetværk på tværs af skoler med Skoleafdelingen, der stiller en facilitator til rådighed. Sammentænk administrative opgaver og funktioner i større enheder. Derudover bør de administrative opgaver formindskes, og der bør bl.a. ses på, om afrapporteringer giver værdi. Giv ledelsen på den enkelte skole en reel ledelsesret og sørg for, at der ikke opbygges et trægt og bureaukratisk system. Undersøge organiseringen af Skoleafdelingen, set i lyset af Skoleafdelingens need to opgaver i forhold til at stå til tjeneste for elevernes læring via den lokale ledelse. Sats på udvikling af nye ledere og efteruddannelse af nuværende ledere, således der er fokus på ledelse som profession. 8) Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med (a)? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse (b)? a) Enkelte skoler ønsker skolefællesskaber, men de fleste skolebestyrelser angiver, at de ikke ønsker at indgå i et skolefællesskab. Enkelte skoler angiver skoler i den geografiske nærhed som muligheder, hvis det skulle blive aktuelt. Læs de enkelte skolers svar omkring skolefællesskaber: Side 6 af 8
7 b) Få bestyrelser har svaret på spørgsmålet. De udtrykker, at der i tilfælde af skolefællesskaber fortsat bør være en lokalbestyrelse i de enkelte afdelinger, som samarbejder på tværs med de andre lokalbestyrelser i skolefælleskabet. Samarbejdet kan udmøntes ved, at formand og næstformand er med i en fælles bestyrelse, som dækker det samlede skolefællesskab. Der bør ligeledes arbejde på så meget medindflydelse som muligt i skolefællesskaberne, sådan at der lokalt fortsat er TR, AMIR og MED. 9) Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Skolebestyrelserne kommer med følgende bud på sikring af det samlede skolevæsen: Bedre økonomi til skoleudvikling De fleste skolebestyrelser peger på økonomien som det helt centrale, for at der kan sikres en udvikling. Selvom spørgsmålet lægger op til, at bestyrelserne skal tage de kommunale budgetter og udviklingen i betragtning, accepterer flere skoler ikke præmissen omkring økonomien, idet de pointerer, at Silkeborg Kommunes skoler allerede drives meget billigt. Mange bestyrelser opfordrer til derfor til at: Prioritere skoleområdet og investere i børn og unge. Friholde skolerne for de kommende besparelser. Flere bestyrelser opfordrer til at gentænke tildelingsmodellen. Nogle bestyrelser ønsker en mere differentieret model, der tager højde for skolernes forskellighed, demografi, geografi m.v. Andre ønsker en mere enkel model, der fordeler midlerne alene efter klasseantal eller elevtal. De forskellige ønsker til tildelingsmodellen viser, at der er forskellige holdninger til, om der bør ske skævvridning af økonomien fremover og til, om alle skoletilbud skal fortsætte fremover. Nogle bestyrelser peger på styrken i at have mange skoler i forskellige lokalsamfund og med mulighed for forskellige profiler, som giver forældre valgmuligheder. Andre skoler peger på, at alt for dyre skoletilbud bør lukkes, så elever og ressourcer kan samles i robuste enheder til gavn for alle skolers økonomi. De fleste bestyrelser giver udtryk for, at uanset hvilken model, der vælges politisk, så bør der sikres den fornødne økonomi til grundydelsen og et passende minimum af frie timer til alle de ønskede matrikler. Alle børn bør møde et ligestillet skoletilbud, hvor end de bor i kommunen. Find rationaliseringsmuligheder En skolebestyrelse gør opmærksom på, at de tror, at de kan lave mere rationel og hensigtsmæssig drift, hvis skolelederen selv har ansvaret for alle forhold vedrørende drift af skolen. De er inspireret af Anders Seneca og Morten Christensens tanker om Kend din kerneopgave og henviser til: En skolebestyrelse gør opmærksom på, at der findes kommunale kan-opgaver, som der måske kan reduceres i. De anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe, udvalg eller en konkret aktør, der får til opgave at afsøge muligheden for en evt. fortsat drift af disse områder med udgangspunkt i frivilligt arbejde. Der er gode erfaringer i foreningslivet samt i projektet omkring Coding Pirates (FabLab) at hente. Side 7 af 8
8 En skolebestyrelse anbefaler, at det undersøges, om der kan frigøres midler og ressourcepersoner ved at foretage afbureaukratisering Gør Silkeborg Kommune attraktiv og markedsfør det Flere bestyrelserne er ligesom høringssvarene fra efteråret optaget af at gøre hele Silkeborg Kommune endnu mere attraktiv for tilflyttere. Mange bestyrelser peger på, at skolerne er en vigtig brik i dette. En bestyrelse foreslår at skabe en aktiv lokalplanspolitik, der kan medvirke til at skabe robuste skoledistrikter ved at skabe gode vilkår for bosættelse i områder uden for Silkeborg by i form af f.eks. udstykninger og attraktive grundpriser. En bestyrelse anbefaler, at de kommunale udvalg arbejder mere på tværs og finder synergier imellem f.eks. erhvervslivets ønsker og indsats for at tiltrække arbejdskraft til kommunen og behovet for at få flere børnefamilier til Silkeborg. Flere bestyrelser foreslår en mere offensiv markedsføring herunder særligt af områderne i øst mod Aarhus. Andre bud: Giv eleverne en kortere skoledag og dermed færre undervisningstimer. Danske elever er presset i deres hverdag, og vi er i Danmark blandt dem, der har flest undervisningstimer i klasse. Der er ingen evidens for, at længere skoledag og mange timer skulle give bedre skoler, og det vil spare ressourcer. Giv mulighed for at styrke skolens økonomi ved at åbne op for indtægtsdækkende virksomhed såsom kurser/aftenskole/vuc, der kan skabe fundament for en fuld kompetencedækning. Tænk 0-6 års området med i kommende samarbejder fx ved at dele op i 0-12 år og år, for at bevare de lokale kulturer og tilknytningen til lokalområdet. Arbejd med flydende skoledistrikter med søskendegaranti. Flyt skoledistriktsgrænser, så det giver mere robuste skoler. Integrér tosprogede elever på den skole, hvor de går i modtagelsesklasse. Tænk strategisk, så fejlinvesteringer undgås, og de økonomiske midler anvendes mere målrettet i forhold til en planlagt udvikling. Investér i fremsynet byggeri, så lappeløsninger undgås og renomméet øges, hvilket kan føre til øget elevtal altså at satse på en vækststrategi. Giv tid til at få ændringerne og kravene i reformen ikke bare implementeret, men udviklet ud fra de forskellige lokale forhold, så Silkeborgs skoler kan fastholde den gode udvikling. Sæt skatten op! Skæv til Odense kommune. Læs her: Decentralisér psykolog, sundhedsplejerske, UU-vejleder, familierådgiver, IT-teknik m.fl. Side 8 af 8
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger Med udarbejdelsen af de 9 spørgsmål som Børn- og Ungeudvalget har udsendt til de lokale skolebestyrelser, er det tydeligt, at der lægges op til at samarbejde med skolebestyrelserne.
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereDen 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune
Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolebestyrelsen for Sorring Skoles svar på Børne- og Ungeudvalgets ni spørgsmål
Skolebestyrelsen for Sorring Skoles svar på Børne- og Ungeudvalgets ni spørgsmål Skolebestyrelsen for Sorring Skole finder det meget positivt, at Børne- og Ungeudvalget har indledt en dialog med skolernes
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mereBusiness case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk
Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereDragør Kommune Skole Side nr. 1
Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs merePædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil
Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereIntroduktion til skoleområdet
BFU 5.2.18 Introduktion til skoleområdet Skolestruktur Styrelsesvedtægt (bilag 1) Tildelingsmodel (bilag 2) Skolepolitiske mål 2014-2018 (bilag 3) Praksisfortællinger (bilag 4) Skoletjenesten (bilag 5)
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag
Vestre Skole og Åløkkeskolen for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen http://odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende Skoledag handler det om at skabe helhed og sammenhæng i børnenes
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mereSilkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg
Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger
Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs mereUngeuniverser i Haderslev Kommune
Notat Haderslev Kommune Børne- og Familieservice (BF) Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 5. maj 2011 Sagsident: 11/7604 Sagsbehandler: Kim
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereResume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen
NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereSkoleområdet 12 skoler
Skoleområdet 12 skoler Folkeskolerne Byskovskolen (Special-afd) 0.-9. årgang 644 elever Campusskolen (Modtager-kl) 7.-10. årgang 695 elever Dagmarskolen (Modtager-kl) 0.-6. årgang 501 elever Kildeskolen
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereFakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereGreves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014
Greves fremtidige skolestruktur Temamøde i Byrådet 24. juni 2014 Temamøde i Byrådet den 24. juni 2014 Samle op på dialogmøder mellem skolebestyrelserne og Børne- og Ungeudvalget Drøfte tidsperspektiv for
Læs mereFremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune
Fremtidig organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune 1. Baggrund 2 2. Lovgivning 3 2.1 Frit skolevalg 3 3. Scenarier for organisering af 10. klasse i Halsnæs Kommune 4 3.1 Scenarie 1: 10. klasse organiseret
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereSamlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne Forslag fra Broskolen
Samlet oversigt over forslag til tema til dialogmøderne 2015-16 Forslag fra Broskolen 25. september 2015 FagU Palle Olesen Forslag til emner vi gerne ser drøftet på mødet mellem udvalget og bestyrelserne.
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mere1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4
Notat Sagsnr.: 2014/0004924 Dato: 7. november 2014 Titel: Organisering af udskolingslinjer i Halsnæs skolevæsen Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent 1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereHøringssvar til forslag om ny skolestruktur
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med
Læs mereDen sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin
Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader
Læs mereForslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel
Forslag til justering af struktur og ændring af ressourcetildelingsmodel 19/8649 Beslutningstema Skoleafdelingen har analyseret struktur og ressourcetildeling på specialundervisningsområdet og har på den
Læs mereBørn & unge Godkendt den
Børn & unge Godkendt den 26.6.2018 Børn & unge Strategien er udarbejdet af Byrådet. Strategien har særlig relevans for afdelingen Dagtilbud & Skole, der har børns læring, uddannelsesparathed og trivsel
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereREKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE FRITIDSCENTER 1 JOB OG Ung i Aarhus SYD LÆS MERE PÅ HJEMMESIDEN TIL FRITIDSCENTER Er du en visionær og engageret leder? Har du lyst til at være med til at skabe et unikt ungdomsliv
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereOMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015
OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE SKOLER OG BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER D. 7. MAJ 2015 Dagens program 17.30 17.40 Velkommen og dagens program 17.40 18.45 Opsamling fra
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Lær af de private institutioner, så de kommunale bliver et tilvalg f.eks. ved at kigge på: Færre lukkedage Bedre normering (er de
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mere