Østre Landsret Præsidenten

Transkript

1 Østre Landsret Præsidenten Den 04/ J.nr. 11F-ØL-3-09 Østre Landsrets embedsregnskab for Indledning Østre Landsrets aktiviteter i 2009 har fortsat været præget af Politireformen og Domstolsreformen, hvis væsentligste bestanddele trådte i kraft den 1. januar Landsretten har således også i 2009 modtaget færre civile anke og færre straffesagsanker end forventet. Den stigning i antallet af civile, som landsretten oplevede i 2008, er dog fortsat i 2009, omend ikke med samme store procentvise stigning som i På straffesagsområdet er der sket en markant stigning i antallet af nævninge svarende til 27 %, hvorimod antallet af øvrige straffe stort set er uændret og fortsat under det forventede niveau, når byretternes sagsafvikling er normaliseret. Embedsregnskabet for 2009 er udarbejdet på baggrund af et ledelsesinformationssystem, der igennem 2008 er blevet færdigudviklet og nu taget fuldt i brug. Systemet bygger delvist på nye principper og med inddragelse af nye sagstyper. En direkte sammenligning med tidligere år er derfor ikke i alle tilfælde mulig. Da det imidlertid er et grundlæggende element, at udviklingen ved embedet belyses ved at sammenligne tidligere år med det år, som beskrives, er tidligere embedsregnskaber inddraget i det omfang, at det er fundet forsvarligt. Dette embedsregnskab er i øvrigt en redegørelse for Landsrettens organisation og medarbejdere Sagerne og deres behandling Produktivitetsudvikling Domstolsreformen Landsrettens arbejde med kvalitetsudvikling Administrative aktiviteter Opfølgning på handlingsplan 2009 Vurdering af udviklingen i 2009 og forventningerne til fremtiden. Bredgade 59, 1260 København K. Tlf (Fax ) Hjemmeside:

2 Landsrettens organisation 2.1. Landsrettens juridiske personale Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 58 udnævnte landsdommere. Landsretten havde i konstituerede landsdommere. 1 Landsretten arbejder siden 1. maj 2009 i 23 afdelinger, hver bestående af 3 landsdommere. Af hensyn til uddannelsen af og bedømmelsen af de konstituerede landsdommere knyttes disse i konstitutionsperioden til tre afdelinger, således at de gør tjeneste i hver af disse i 3 måneder. Som følge heraf har kun i gennemsnit knapt 7 af landsrettens afdelinger kunnet bestå af 3 udnævnte landsdommere. I Østre Landsret er endvidere ansat en administrationschef og en sekretariatschef, der bistår præsidenten med at varetage en række af de ledelsesmæssige og administrative opgaver i landsretten. Landsrettens øvrige jurister bistår retsafdelingerne og landsrettens administration Administrative medarbejdere Landsrettens ca. 75 administrative medarbejdere har siden 1. marts 2008 været fordelt på 6 retssektioner, der hver udfører de administrative sagsbehandlingsfunktioner for 4 (3) retsafdelinger, samt på andre sektioner, der varetager en række centrale, administrative opgaver Administrativ struktur Landsrettens nuværende administrative struktur trådte i kraft den 1. marts Landsrettens administrative organisation kan illustreres således: 1 14 almindelige konstitutioner (varighed 9 måneder), 4 advokatkonstitutioner (varighed 3 måneder) samt 1 forfaldskonstitution på grund af landsdommeres orlov m.v. (varighed ca. 1 år). Den sidste således som afløsning for faste dommere.

3 Dommere Information IT-Afd. Bibliotek Dommerfuldmægtige Dommerkonsulent Bygningsservice Præsident Sekretariat Sekretariatschef Administrationskontor Administrationschef Chefsekretær Sektionsleder Personalekonsulent Sekretariatspersonale Løn & Regnskabs personale Sektion A Adm. retsformand Sektionsleder Souschef og sektionspersonale Sektion B Sektion C Sektion D Sektion E Sektion F Hertil er knyttet 4 (3) afdelinger Den ny struktur har betydet, at der er skabt større og mere robuste retssektioner og en klarere, administrativ ledelsesstruktur, hvor de administrerende retsformænd refererer direkte til retspræsidenten om administrative forhold. Fra 1. maj 2009 har en af de 6 sektioner bestået af 3 afdelinger Dommer- og sagsfordeling Præsidenten udarbejder hver måned dommerfordelingsliste med angivelse af, hvilke 3 dommere der skal gøre tjeneste i hver afdeling. For de konstituerede tredjedommeres vedkommende sker fordelingen ud fra det ovennævnte princip om 3- månedersperioder i den enkelte afdeling. Den ledende og den assisterende retsformand i en afdeling vil som regel samarbejde i en periode på 2 år, hvorpå den assisterende retsformand placeres sammen med en anden ledende retsformand. I princippet behandler alle afdelinger alle sagstyper. Dog fordeles følgende sagstyper kun til udvalgte afdelinger: dødsboskifte, bolig, advokatnævns, gældssanerings, om umyndiggørelse og værgemål, børne (prøvelse af forvaltningens beslutning om anbringelse uden for hjemmet), faderskabs, udlændinge og ægteskabs. Tidligere behandlede landsretten endvidere patent. Efter Domstolsreformen behandles disse som udgangspunkt af Sø- og Handelsretten i det omfang patentloven er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Verserende patent behandles forsat kun af en enkelt af landsrettens afdelinger. Specialiseringen af retsarbejdet sker i den nuværende administrative struktur som udgangspunkt sektionsvis, således at f.eks. ægteskabs behandles af afdelingerne tilknyttet 3 sektioner. Præsidenten påser, at der sker en udjævning af opståede forskelle i berammelsestider i de enkelte afdelinger.

4 Rejser til bitingsteder Landsretten behandlede i 2009 ved bitingstederne i Nykøbing Falster, Odense og Bornholm samt på Færøerne og i Grønland. Landsrettens afdelinger foretog i 2009 i alt 64 tjenesterejser til bitingstederne. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2008 foretog i alt 74 tjenesterejser og i tjenesterejser. Reformen har således bevirket, at der også i 2009 har været et fald i rejseaktiviteten. Rejserne havde som overvejende hovedregel hver en uges varighed og blev bortset fra rejserne til Grønland, Færøerne og Bornholm foretaget i en af landsrettens 4 tjenestebiler. På hver rejse var afdelingen som udgangspunkt bemandet med 3 landsdommere og 2 landsretssekretærer. På rejserne behandles straffe og i mindre omfang forberedende møder i henhold til retsplejelovens 353 og 378, ligesom der på rejserne til Grønland og Færøerne tillige behandles civile. Fra 1. januar 2010 har landsretten ikke længere funktion som ankeinstans i forhold til Grønlands Landsret, bortset fra allerede verserende. Landsdommere fra Vestre og Østre Landsret vil i stedet tiltræde Grønlands Landsret i, der i 1. instans er afgjort af Retten i Grønland. 3. Sagerne og deres behandling 3.1. Sagsantal og sammensætning Civile Årsstatistik for civile 2009 Verserende ved periodens begyn. Verserende ved periodens slutning Modtagne Afsluttede Tabel A 1. instans Anke Kære Aktindsigt m.v I alt Landsretten modtog i civile. Heraf var civile kæremål, 163 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterede var almindelige civile, fordelt med 140 civile 1. instans og anke. Til sammenligning kan det oplyses, at landsretten i 2008 modtog i alt civile. Heraf var civile kæremål, 104 var anmodninger om aktindsigt m.v., og de resterede var almindelige civile, fordelt med 146 civile 1. instans og anke. Fremhæves kan således, at hvor der fra 2006 til 2007 skete et fald i civile 1. instans på ca. 90 %, modtog landsretten i 2008 i forhold til flere civile 1. instans, hvilket svarer til en stigning på ca. 54 %. I 2009 er antallet af modtagne civile 1. instans stort set det samme som i 2008.

5 - 5 - Det fald i civile anke, som kunne ses fra 2006 til 2007 på ca. 25 %, blev i 2008 vendt til en stigning på små 30 %. Også denne tendens er fortsat i 2009, hvor landsretten modtog 103 flere civile anke end i 2008, hvilket svarer til en stigning på små 7 %. Dette må tilskrives, at byretternes situation efter reformen nu er ved at blive stabiliseret, så flere er blevet gennemført med hovedforhandling og dom. Det må derfor forventes, at denne stigning vil fortsætte i I 2009 blev der afsluttet i alt civile. Sagerne fordeler sig på instans, almindelige anke, heraf 517 ægteskabs- og forældremyndigheds m.v., kære og 163 om aktindsigt m.v. I 2008 blev der til sammenligning afsluttet i alt Disse fordelte sig på instans, almindelige anke, herunder 351 ægteskabsog forældremyndigheds m.v., kæremål og 108 om aktindsigt m.v. Det ses i tabel A ovenfor, at antallet af verserende civile 1. instans er væsentlig nedbragt. Beholdningen af verserende anke er stort set den samme som i 2008; 957 i 2009 mod 947 i Dette skal ses i forhold til, at antallet af anke er steget med små 7 %, jf. ovenfor. De civile kære og aktindsigtsbegæring m.v., der modtages, bliver alle ekspederet løbende, hvilket medfører, at tallet for modtagne og afsluttede er stort set identisk. Samlet er landsrettens beholdning af civile faldet fra i 2008 til i 2009, hvilket er et fald på ca. 5 %. Straffe Årsstatistik for straffe 2009 Tabel B Verserende ved periodens begyn. Modtagne Afsluttede Verserende ved periodens slutning Nævninge Ankesag med bevis Ankesag uden bevis Kære I alt Der er sket et mindre fald i de indkomne fra i 2008 til i 2009, hvilket svarer til godt 3 %. Der blev i 2009 ekspederet straffe mod i Sagsbeholdningen er fra 2008 til 2009 steget med 11 % fra 542 til 603. Hvor landsretten i perioden 2002 til 2006 oplevede en stigning i antallet af nævninge, så landsretten i 2006 modtog 81, har landsretten både i 2007

6 - 6 - og 2008 oplevet et fald i disse, idet der i 2007 er indkommet 41 og i 2008 er indkommet 22 nævninge. Denne tendens er i 2009 vendt, idet landsretten i 2009 modtog 28 nævninge, svarende til en stigning på 27 %. Alle Det fald i modtagne, som landsretten i 2007 havde på grund af Domstolsreformen, blev i 2008 vendt til en stigning, idet landsretten i 2008 samlet modtog 7.168, hvilket svarede til en stigning på godt 14 % i forhold til Også i 2009 er der sket en stigning, idet landsretten samlet modtog 7.311, hvilket svarer til en stigning på små 2 %. Stigningen i antallet af modtagne har ikke medført en tilsvarende stigning i landsrettens sagsbeholdning, idet denne ved udgangen af 2009 var på mod ved udgangen af Sagsbeholdningen er således faldet med ca. 1 % Sagskompleksiteten a. Længerevarende Østre Landsret har i 2009 behandlet et større antal store straffe. Der har således været behandlet flere længerevarende nævninge, og der behandledes også flere længerevarende domsmands, som angår tiltale for økonomisk kriminalitet. Det tilstræbes, at disse store straffe altid behandles af tre udnævnte dommere. Østre Landsret har foretaget en opgørelse af antallet af i 2009, der har haft mere end 1 dags varighed. Når en sag varer mere end en dag, vil de følgende dage blive anført som tillægsdage. I 2009 har der været 226 tillægsdage i civile mod 291 i 2008 og 372 tillægsdage i straffene mod 397 i Således har der i 2009 været afsat i alt 598 dage ekstra til behandling af tunge civile og kriminelle. b. Forligsprocenter Landsretten har opgjort antallet af civile, der forliges efter hovedforhandling. Det kan have væsentlig betydning for landsrettens arbejde, om en sag forliges, idet der skrives dom i de, som ikke forliges. I 2009 har landsretten hovedforhandlet i alt 147 civile 1. instans, hvoraf 136 er sluttet ved dom, 2 ved forlig efter hovedforhandling efter skriftlig tilkendegivelse og 9 ved forlig efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 7. Forligsprocenten var i I 2009 har landsretten hovedforhandlet i alt anke, hvoraf 805 er sluttet ved dom, 4 ved forlig efter hovedforhandling efter skriftlig tilkendegivelse og 227 ved forlig efter hovedforhandling efter mundtlig tilkendegivelse. Forligsprocenten kan derfor opgøres til 22. Forligsprocenten for 2008 var Retsmægling Siden april 2008 har der ved landsretten virket 4 retsmæglere, der er dommere. I 2009 blev der udpeget yderligere en landsdommer som retsmægler. I september

7 blev der i Østre Landsrets kreds udpeget 27 advokatretsmæglere, der er blevet tildelt fra den 1. januar Under forberedelsen af alle civile vurderer den enkelte afdeling, om sagen er egnet til retsmægling, hvorefter sagens parter får tilbudt, at sagen kan overgå til retsmægling. Hvis parterne ønsker at benytte sig at dette tilbud, bliver sagen udsat med henblik på gennemførelse af mægling, hvorefter en retsmægler bliver udpeget. I 2009 er der gennemført retsmægling i 45. Af disse blev 23 afsluttet som forligt efter retsmægling og 22 blev ikke forligt og overgik derfor efter retsmægling igen til almindelig sagsbehandling. 4 blev enten tilbagekaldt eller ikke fundet egnet til retsmægling alligevel. Ved årets udgang var 4 fortsat udsat på retsmægling Sagsbehandlingstider Indledning Tidligere har landsretten opgjort udviklingen i forberedelses- og berammelsestiderne. Landsretten har endvidere opgjort nes gennemsnitlige gennemløbstid. Efter Domstolsreformen har forberedelses- og berammelsestid ikke den samme betydning, idet ne kan (forhånds)berammes allerede kort tid efter modtagelsen, således at forberedelses- og berammelsestid nu er overlappende. Det bemærkes, at gennemløbstiden alene måles på, som er hovedforhandlede, og f.eks. ikke på, der er forligt før hovedforhandling Et relativt stort antal afsluttes således væsentlig hurtigere, end hvad der fremgår af det nedenfor anførte. Landsretten har fastsat mål for gennemløbstiden for årene 2009 og Målene for 2009 fremgår af tabel C. Målopfyldelse gennemløbstid Civile Tabel C-1 Målsætning i procent 2009 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Første inst. - Andel sluttet inden 12 måneder 50 44,4-5,6 - Andel sluttet inden 18 måneder 75 82,7 7,7 Anke, økonomi m.v. - Andel sluttet inden 9 måneder 55 55,8 0,8 - Andel sluttet inden 12 måneder ,0 Anke, ægteskab mv. - Andel sluttet inden 4 måneder 85 58,3-26,7 - Andel sluttet inden 6 måneder Civile kæremål - Andel sluttet inden 6 uger 85 75,5-9,5 - Andel sluttet inden 3 måneder 95 92,8-2,2

8 - 8 - Det bemærkes, at målopfyldelsen for civile 1. instans kun vedrører, der er anlagt efter 1. januar Straffe Tabel C-2 Målopfyldelse gennemløbstid Målsætning i procent 2009 Målopfyldelse i procent Afvigelse i forhold til målsætning i procentpoint Nævninge - Andel sluttet inden 3 måneder 60 4,2-55,8 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 58,3-31,7 Straffeanke, m. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 54,7-15,3 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 79,5-10,5 Straffeanke, u. bevis - Andel sluttet inden 4 måneder 70 73,2 3,2 - Andel sluttet inden 6 måneder 90 91,2 1,2 Straffekære - Fængsl.kære - Andel sluttet på dagen 90 74,9-15,1 - Fængsl.kære - Andel sluttet på inden 1 uge 98 93,6-4,4 - Andre kæremål - Andel sluttet på dagen 40 3,5-36,5 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 1 uge 45 32,4-12,6 - Andre kæremål - Andel sluttet inden 2 uger 75 59,2-15, Gennemløbstider Gennemsnitlig gennemløbstid Tabel D Gennemløbstid i måneder Civile alle (u.kære) 10,4 12,9 13,3 Første inst. (anlagt efter reformen) 13,6 10,4 6,1 Første inst. (anlagt eller henvist før reformen) 46,2 37,8 25,0 Anke, økonomi m.v. 10,3 10,1 10,6 Anke, ægteskab mv. 4,1 3,0 2,8 Civile kæremål 43,4** 38,9 ** 37,9 ** Andre civile 26,9** 40,8 ** 49,2 ** Straffe alle (u. kære) 4,5 3,9 5,1

9 - 9 - Nævninge 6,4 4,5 4,5 Straffeanke, m. bevis 4,9 4,2 5,4 Straffeanke, u. bevis 3,4 2,9 4,2 Straffekære, fængsling 2,6** 2,4 ** 3,5 ** Straffekære, uden fængsling 24,1** 26,0 ** 31,4 ** ** Gennemløbstid er opgjort i dage For at sikre kortest mulig berammelsestid berammes en sag i de fleste tilfælde til den afdeling inden for sektionen, der har den første ledige tid. Det sker dog jævnligt, at parternes advokater grundet travlhed ikke har mulighed for at møde på de tilbudte tider, hvorfor ne reelt bliver berammet senere, end hvad landsretten har kunnet tilbyde. Dette er medvirkende til, at det ikke har været muligt at leve op til måltallene for gennemløbstid i f.eks. nævninge- og ægteskabs. Landsretten er i løbende dialog med advokaternes brancheforeninger om spørgsmålet for derved at fremme kortest mulige berammelsestider. For så vidt angår nævninge ændres målsætningen i 2010 fra 3 måneder til 4 måneder, da landsretten har måttet sande, at målsætningen på 3 måneder var urealistisk. Det skal bemærkes, at gennemløbstiden tillige trækkes op af, der på grund af tiltaltes/indstævntes forhold, ikke har kunnet afsluttes. Dette f.eks. hvis tiltalte/indstævnte opholder sig i udlandet, hvorved forkyndelse er blevet vanskeliggjort eller tiltalte/indstævnte er forsvundet Sagernes alder Ved udgangen af 2009 fordelte de verserende civile 1. instans- og anke sig således med hensyn til nes alder: Civile Modtaget Tabel E Verserende Før instans Anke, økonomi m.v Ægteskab m.v Små Civile kæremål Andre civile Civile i alt

10 ,7 % af ne er modtaget i ,0 % af ne er modtaget i ,6 % af ne er modtaget i ,1 % af ne er modtaget i ,0 % af ne er modtaget i ,6 % af ne er modtaget før 2005 Der har også i 2009 været stort fokus på afvikling af civile anlagt før reformen. Der er typisk tale om tunge og omfangsrige. Landsretten vil fortsat i 2010 gøre en betydelig indsats for at få nedbragt antallet af disse. Ved udgangen af 2009 fordelte de verserende straffe (nævninge og straffeanke) sig således med hensyn til alder: Modtaget Straffe Tabel F Verserende Før Nævninge Anke med bevis Anke uden bevis Kæremål Straffe i alt ,4 % af ne er modtaget i ,0 % af ne er modtaget i ,3 % af ne er modtaget i ,2 % af ne er modtaget i % af ne er modtaget i ,2 % af ne er modtaget før Produktivitet Landsretterne har i samarbejde med Domstolsstyrelsen udarbejdet en model til at opgøre den årlige produktivitet, således at der i opgørelsen anvendes vægte, der tager hensyn til nes art, den måde de sluttes på og hovedforhandlede s varighed. I modellen indregnes landsrettens samlede årsværksforbrug for henholdsvis juridisk personale og administrativt personale. Det tilsigtes således, at

11 man med anvendelsen af denne model bl.a. vil få et mere sikkert billede af udviklingen i landsretternes produktivitet. Vægtenhederne er særskilt fastsat for henholdsvis administrative medarbejdere og jurister efter en vurdering af det arbejde, der for den enkelte medarbejdergruppe er forbundet med sagens behandling. Der er således ikke tilsigtet nogen sammenhæng mellem de vægtenheder, der ved en sags slutning tildeles henholdsvis jurister og administrative medarbejdere, og der er derfor ikke grundlag for nogen sammenligning af antallet af vægtede pr. årsværk for de forskellige personalegrupper. Modellen er ikke færdigudviklet, og blandt andet Domstolsreformen og de heraf følgende nye sagtyper gør det nærliggende at antage, at modellen undervurderer produktiviteten i 2007 og navnlig i 2008 og En direkte sammenligning mellem modellens resultater i 2007, 2008 og 2009 med årene før reformen vil således ikke give et retsvisende billede af udviklingen. Dels er arbejdet med den enkelte ankesag efter reformen mere omfattende end før. Således skal der i ankedomme nu ofte udarbejdes en egentlig sagsfremstilling, idet størstedelen af byretternes domme er udarbejdet uden (fuldstændig) sagsfremstilling. Dels er "den typiske ankesag" nu tungere end før reformen, idet langt hovedparten af de tidligere 1.- instans nu indledes i byretten herunder også de tungere. Det overvejes i samarbejde med Domstolsstyrelsen at revurdere sagsvægtene for de enkelte sagskategorier med henblik på at kunne give et mere retvisende billede af landsrettens produktivitet i de kommende år. Udviklingen i årsværksforbrug fordelt på de enkelte medarbejdergrupper Tabel G Juridisk personale 85,11 85,61 85,51 84,69 80,13 76,75 Kontorpersonale 66,71 68,12 66,38 64,9 61,32 60,82 Elever ,67 2,67 0,65 1,22 0,93 0,97 0,26 0,51 Øvrigt personale 11,96 11,8 7,62 7,71 7,30 9,06 Forholdet mellem sluttede og anvendte årsværk Tabel H-1 Almindelige straffe Ansatte i beskæftigelsesordning Straffekære Kontorpersonale Almindelige Civile civile kære i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk ,3 1834, ,5 2635, ,7 63,17*** 303, ,5 1892, , , ,40 61,62** 315,45

12 ,8 1687, , , ,30 64,53 351, , , , , ,05 65,88 385, , , , , ,85 67,62 373, , , , , ,05 66,21 380,49 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder ** 2008 inklusiv 2 elever *** 2009 inklusiv 4 elever Tabel H-2 Almindelige straffe Straffekære Juridisk personale Almindelige Civile civile kære i alt Normativ (Årsværk) * Vægtet produktion pr. årsværk ,7 765, ,8 1371, ,7 76,28 179, ,70 797, , , ,80 79,57 177, ,60 704, , , ,00 83,53 201, ,70 756, , , ,70 84,81 214, ,04 848, , , ,14 84,91 211, ,46 940, , , ,70 84,41 214,75 * Reguleret med rejsetid til bitingsteder Udarbejdelsen af embedsregnskab for 2007 skete med udgangspunkt i tal genereret i et da endnu ikke færdigudviklet ledelsesinformationssystem. Tallene for de enkelte sagskategorier må derfor tages med et vist forbehold, hvorimod det samlede antal vægtede for 2007 er sikkert. Tabellernes tal tyder, med de nævnte forbehold på, at produktiviteten i 2009 sammenlignet med 2008 er steget lidt for det juridiske personales vedkommende og er stort set uændret for kontorpersonalets vedkommende, når elevforbruget udeholdes. Som ovenfor anført er den model, der anvendes til produktivitetsberegninger ikke færdigudviklet, og blandt andet Domstolsreformen og de heraf følgende nye sagtyper gør det nærliggende at antage, at modellen undervurderer produktiviteten i 2007 og navnlig i 2008 og En direkte sammenligning mellem modellens resultater i 2007, 2008 og 2009 med årene før reformen vil således ikke give et retsvisende billede af udviklingen.

13 Det overvejes som tidligere anført i samarbejde med Domstolsstyrelsen at revurdere sagsvægtene for de enkelte sagskategorier med henblik på at kunne give et mere retvisende billede af landsrettens produktivitet i de kommende år. 5. Domstolsreformen Domstolsreformen indebærer, at landsretterne i helt overvejende grad er blevet ankeinstans i såvel civile som straffe fra 1. januar 2008 tillige i nævninge. Da Højesteret samtidig i fremtiden alene skal virke som ankeinstans i principielle, bliver de to landsretter endelig ankeinstans i det store flertal af såvel civile som straffe. Den nye rolle stiller krav til landsretternes evne til at fastlægge og formidle retspraksis på en entydig måde i forhold til såvel offentligheden som byretterne og landsretterne internt imellem. Arbejdet på dette område er udført og udføres fortsat i tæt samarbejde med Vestre Landsret. 6. Udvikling af kvalitet Landsretten har i 2009 taget en række initiativer med henblik på en kvalitetsudvikling af landsrettens sagsbehandling, afgørelser og service. På baggrund af landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppes rapport om evaluering af retsledelsen, har en del af landsrettens dommere overværet en anden dommers retsledelse med henblik på efterfølgende evaluering og sparring. På baggrund af et oplæg fra landsrettens Kvalitetsarbejdsgruppe gennemførte landsretten i 2009 en faglig dag for dommerne, hvor kravene til og udformningen af en god ankedom blev drøftet. På baggrund af disse drøftelser er der udarbejdet udkast til en vejledning, der drøftes med Vestre Landsret og forventes vedtaget i 2010, hvorefter vejledningen fremover vil være retningsgivende for landsretternes udformning af ankedomme i civile. Endvidere har landsretten i 2009 i samarbejde med Vestre Landsret taget initiativ til at udarbejde en vejledning i gennemførelse af straffe. Vejledningen forventes færdig i løbet af Som opfølgning på landsrettens temadag i november 2008 blev der i juni 2009 gennemført en faglig dag for kontormedarbejderne, hvor blev drøftet, hvordan de enkelte sektioner kan bidrage til øget service af landsrettens brugere. Landsrettens intranet er medvirkende til at understøtte korrekt og effektiv sagsbehandling, ligesom intranettet generelt kan være medvirkende til at understøtte videndeling. I 2009 er der derfor taget initiativ til at gennemføre et redesign af landsrettens intranet, så det sikres, at intranettet er medarbejderes foretrukne elektroniske forum for troværdige og opdaterede informationer. Implementering af det ny intranet forventes gennemført i foråret 2010.

14 Administrative aktiviteter Landsrettens administrative aktiviteter varetoges i 2009 i al væsentlighed af Præsidentens Sekretariat, Journalen, Løn- og Regnskab og IT-afdelingen Udtalelser mv. Præsidenten har i 2009 afgivet udtalelser i 63 hørings vedrørende lovforslag m.v. En del af ne havde forinden været behandlet på et af de månedlige plenarmøder for landsrettens dommere. Præsidenten har i årets løb afgivet 36 udtalelser til brug for Dommerudnævnelsesrådets drøftelser vedrørende besættelse af stillinger som byretsdommer eller landsdommer. Der er tillige afgivet udtalelser til Domstolsstyrelsen vedrørende konstitutioner i faste dommeres forfald. På baggrund af konstituerede landsdommeres arbejde i landsretten har præsidenten i løbet af 2009 afgivet 17 udtalelser om de pågældendes egnethed til at blive byretsdommer Klage Efter den tidligere retsplejelovs 48, jf. 55, kunne vedkommende landsretspræsident, såfremt en landsdommer, dommer, retsassessor eller dommerfuldmægtig havde gjort sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, eller hvis dommeren i øvrigt havde udvist utilbørligt eller usømmeligt forhold, meddele den pågældende en advarsel. Ved Domstolsreformen blev klagesystemet ændret således, at landsretspræsidenterne alene behandler klager over landsdommere og byretspræsidenter, jf. den nugældende retsplejelovens 48, stk. 2. Denne ændring har betydet et væsentligt fald i antallet af klager, som nu ligger forholdsvist stabilt, jf. nedenfor. Landsretten modtog i 2009 i alt 29 klager, mod 24 i 2008, hvoraf 13 angik klager over landsdommere og 16 angik klager over byretsdommere. De sidstnævnte klager blev videresendt til fortsat behandling i byretterne. Herudover modtog og behandlede landsretten 16 klager, der ikke var direkte personrelateret. Af de 13 der angik klager over landsdommere, førte alene de 10 til konkret sagsbehandling. I ingen af disse fandt præsidenten anledning til påtale overfor den indklagede Anden sagsbehandling Præsidenten foretog i 2009 i medfør af retsplejelovens 46 i alt 86 beskikkelser af sættedommere, fordi byretsdommere var inhabile. Landsrettens journal kontrollerer ved nes modtagelse, at der er betalt korrekt retsafgift. Tvivlstilfælde bliver forelagt landsrettens afdelinger, der træffer afgørelse om spørgsmålet.

15 Der er i 2009 afgjort 107, hvori advokater og advokatfuldmægtige har ansøgt om proceduretilladelse for landsret m.v. efter retsplejelovens 136, stk Der er i 2009 modtaget 118 anmodninger fra advokater om godkendelse af prøve, og 55 advokater har i 2009 bestået prøven og derfor opnået møderet for landsret m.v. I 31 har advokater ansøgt om udstedelse af øvethedserklæring efter retsplejelovens 134, stk. 1, med henblik på at opnå møderet for Højesteret. Præsidenten har i 2009 udpeget 23 landsdommere til særlige hverv, herunder 18 som formænd for voldgifts og 5 til varige råd og nævn. Endvidere har præsidenten udpeget 4 formænd for tjenestemandsforhør Mødeaktivitet Som i de foregående år har især retspræsidenten og landsrettens administrative personale, men også en række landsdommere, i 2009 deltaget i et betydeligt antal møder i både interne og eksterne fora Internt Østre Landsret har i årets løb afholdt 11 plenarmøder, 11 møder i et kontaktudvalg med deltagelse af præsidenten og 6 landsdommere og 8 møder i landsrettens ledelsesforum Herudover har en række møder været afholdt i landsrettens interne udvalg: samarbejdsudvalget, sikkerhedsudvalget, IT-udvalget, kunstudvalget, informationsudvalget og restaurationsudvalget. I disse udvalg er såvel landsdommere som administrative medarbejdere repræsenteret. Hertil kommer afholdelse af månedlige møder mellem administrationschefen og sektionslederne. Tekstudvalget, hvori deltager landsdommere og administrative medarbejdere, har i 2009 fortsat arbejdet med bl.a. at udarbejde en række ændringer af landsrettens standardbreve i forbindelse med forberedelsen af civile samt ændringer af standardformuleringer i retsbøger. Som i de foregående år var Østre Landsret i 2009 vært for det årlige møde for dommere i Østre Landsrets kreds. De faglige emner var i 2009 følgende: Professor Niels Morling og viceafdelingsleder ph.d. Bo Thisted Simonsen fra Københavns Universitet, Retsmedicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling, orienterede om visse problemstillinger vedrørende retsgenetiske undersøgelser. Departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas og direktør i Center for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen holdt oplæg om administrativ udvisning med udgangspunkt i betænkning nr og tilhørende lovforslag om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed.

16 Eksternt Præsidenten er blandt andet medlem af Bibeskæftigelsesnævnet og formand for Straffelovrådet. Om andre landsdommeres deltagelse i lovforberedende og andre udvalg henvises til Dommerforeningens årsberetning og til de på Domstolsstyrelsens hjemmeside offentliggjorte oversigter over dommeres bibeskæftigelse Udvalg under Domstolsstyrelsen Landsretten har i årets løb været repræsenteret i forskellige udvalg og arbejdsgrupper i Domstolsstyrelsens regi. Præsidenten er medlem af Hovedsamarbejdsudvalget. Han har desuden bl.a. deltaget i Domstolenes Ledelsesforum, ligesom han er medlem af styregruppen for Kvalitetsprogrammet, Programstyregruppen og formand for Evalueringsrådet. Administrationschefen har deltaget i møderne i Domstolenes IT-udvalg, IT- Brugerudvalget og Visionsudvalget for Kontorpersonalet. Sekretariatschefen har deltaget i Domstolenes Kommunikationsnetværk. Nogle ansatte har deltaget i brugerforum vedrørende udvikling af JFS-systemerne Møder med samarbejdspartnere Præsidenten og udvalgte landsdommere samt kontorpersonaler har i 2009 deltaget i møder med anklagemyndigheden og advokaterne om emner af fælles interesse, f.eks. fastsættelse af vejledende salærtakster og bedst mulig fremmelse af med henblik på forkortelse af sagsbehandlingstiderne. Der har været afholdt møder i følgende fora: Kontaktudvalget med Advokatrådet og Danske Advokater Statsadvokaten for København og Bornholm, Statsadvokaten for Nordsjælland og Københavns Vestegn, Statsadvokaten for Midt-, Vest-, og Sydsjælland samt Lolland-Falster og Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland, og Statsadvokaten for henholdsvis Særlig økonomiske kriminalitet og for Særlige internationale straffe. Administrative kontaktudvalg og Statsadvokaterne Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Danske Advokater og Danske Familieadvokater Dansk Inkassobrancheforening Samarbejde med andre retter m.v. En væsentlig del af landsrettens dommere deltog i 2009 i Dommerforeningens årsmøde. Præsidenten deltog desuden i det Jyske Dommermøde I årets løb fortsatte den udveksling af erfaringer mellem landsdommerne i Østre og Vestre Landsret, der nu har fundet sted over en årrække, og som har vist sig særdeles nyttig for de to landsretter. Dette blandt andet ved et Øst/Vestmøde, der blev afholdt i efteråret. En tilsvarende udveksling finder sted mellem de to landsretters kontormedarbejdere. Præsidenten holdt i møder med byretspræsidenterne i Østre Landsrets kreds vedrørende en række faglige emner.

17 Landsrettens administrationschef og sekretariatschef har i årets løb deltaget i møder med de respektive kolleger ved de præsidentledede embeder Kontakter til udlandet Præsidenten deltager på forskellig måde i det internationale juridiske samarbejde, navnlig mellem dommere, herunder møder for de nordiske landsretspræsidenter Samarbejdsorganet for efteruddannelse af nordiske dommere (SEND) medlem af arbejdsgruppe om gensidig tillid mellem europæiske dommere under ENCJ medlem af IPPF Landsretten har i 2009 haft besøg af udenlandske delegationer fra blandt andet Sverige og Japan Synliggørelse af landsretten Landsretten har i 2009 gennemført informationsmøde for jurister, der overvejer at søge konstitution i landsretten. Ved mødet, hvor der deltog ca. 40 fortrinsvis advokater, orienterede landsrettens præsident, en udnævnt dommer og en tidligere konstitueret landsdommer om konstitutionsforløbet, herunder hvilke krav der stilles til en konstitueret dommer, og på hvilken baggrund den efterfølgende udtalelse afgives. Endvidere deltog landsretten igen i 2009 i Kulturnat, hvor lidt over personer benyttede muligheden for at se landsretten og høre både om landsrettens historie og arbejdsområder. 8. Opfølgning på handlingsplan 2009 Østre Landsret har i det væsentlige gennemført de initiativer, som er beskrevet i landsrettens handlingsplan for Kvalitet m.v. Østre Landsret har drøftet mulighederne for intern videndeling i landsretten og de to landsretter i mellem. Der har igennem 2009 været en tæt dialog mellem landsretternes præsidenter og de to landsretters dommere om udarbejdelse af generelle retningslinjer og vejledninger og ved behandlingen af særlige sagsområder. Der vil i 2010 fortsat blive arbejdet med en forbedring af videndelingen, herunder med udarbejdelse af et nyhedsbrev med beskrivelse af udvalgte indkomne og afgørelser og med etablering af en database med udvalgte afgørelser truffet af landsretten, alt jf. landsrettens handlingsplan for Domstolenes Kommunikationsudvalg har udarbejdet en hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole, og landsretten sikrer fortsat, at denne hjemmesidepolitik

18 følges i videst muligt omfang. Igennem 2009 er det løbende sket opdatering af landsrettens hjemmeside. Landsretten har endvidere øget antallet af pressemeddelelser om, der har offentlighedens interesse. Landsretten har således i 2009 offentliggjort 28 pressemeddelelser i tilknytning til domsafsigelser Landsrettens bygninger og sikkerhed I 2009 gennemførtes en tiltrængt indvendig renovering af flere retssale, voteringsværelse, vente- og gangarealer, toiletter, trappeopgang B samt plenarmødesalen i Hoved- og Havebygningen. Der er i denne forbindelse samtidig etableret et ventelokale for nævninger og domsmænd, som tages i anvendelse i 2010 og muliggør, at nævninger og domsmænd, som ofte møder ind tidligt, kan få en kop kaffe eller te og vente i rolige rammer isoleret fra de øvrige brugere af retten. Det har gennem en årrække været vanskeligt for landsrettens brugere at orientere sig i bygningerne. På den baggrund er den indvendige renovering ultimo 2009 også fulgt op af nye informative skilte i Hoved- og Havebygningen samt i Staldbygningen, så det er lettere for landsrettens brugere at orientere sig i bygningerne. Der er samtidig påbegyndt en udskiftning af de papirbaserede retslister uden for retssalene med mere informative retslister på elektroniske skærme. Dette projekt forventes tilendebragt i februar måned Der er endvidere taget skridt til at opstille koldtvandsautomater til rettens brugere og personale flere steder i bygningerne. De første automater er opstillet, og de sidste vil blive opstillet ultimo februar I 2009 igangsattes i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Schønherr Landskabsarkitekter en omfattende renovering af landsrettens have ud mod Bredgade. Renoveringen er muliggjort efter tilsagn om støtte fra Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal. Samtidig har Slots- og Ejendomsstyrelsen igangsat en renovering af muren/gitteret mod Bredgade. Projektet skulle efter planen have været afsluttet ultimo 2009, men det er blevet forsinket af en forkert stenleverance fra et stenbrud i Tyskland. Renoveringen af haven forventes nu afsluttet med udgangen af april måned Til opfyldelse af et påbud fra Arbejdstilsynet om forbedring af indeklima og luftkvalitet har landsretten i samarbejde med Slots- og Ejendomsstyrelsen og Erik Møller Arkitekter i 2009 etableret mekanisk ventilation i en række af landsrettens retssale i Hoved- og Havebygningen og i Staldbygningen. I Palæet er erindret om en intern instruks for udluftning. I 2009 viste der sig en permanent bygningsmæssig løsning ved bitingstedet i Odense, som kan opfylde landsrettens ønske om at forblive i tilknytning til Odense Domhus. Hvis en aftale mellem på den ene side Slots- og Ejendomsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Retten i Odense og landsretten og på den anden side bygherre kan falde hurtigt på plads, forventer bygherre, at en ny bygning i forlængelse af Tinghusgårdsbyggeriet, hvor blandt andet den øverste etage er indrettet til landsrettens brug, vil kunne stå færdig i begyndelsen af Indtil da gør landsretten brug af lokaler i Odense Domhus, hvor de lokalemæssige forhold vil være under et meget stort pres, indtil indflytningen i den ny bygning er sket. Landsretten vil

19 Østre Landsret Retterne Staten Østre Landsret Retterne Staten Østre Landsret Retterne Staten dog, som tidligere tilkendegivet, fortsat så vidt muligt ikke anvende lokalerne i Havnegade i større omfang, end tilfældet er i dag. I april 2009 ansatte landsretten en vagt. Den uniformerede vagt går rundt i bygningerne og bistår derved til at sikre ro og orden. Vagten skal desuden bistå vidner m.fl., som er utrygge, og forestå den daglige koordinerende kontakt med politi og fængselsfunktionærer. Vagten skal tilkalde politiet ved optræk til problemer og overtager således ikke politiets opgaveportefølje. Det er landsrettens bestemte indtryk, at vagtordningen har vist sig at være en succes Personaleområdet Nedenstående tabel viser indledningsvis forskellige nøgledata om personaleområdet i 2009: Personaleomsætning (%) 15,5 16,1 13,5 14,7 17,4 16,8 10, ,8 Sygefravær (dage) 9,0 11,2 8,1 8,5 11,2 12, Personaleforbrug (årsværk) ,8 Personaleforbrug 2007= Kilde: Økonomistyrelsens Isola Tabellen viser, at landsrettens personaleforbrug i perioden 2007 til 2009 er faldende og at sygefravær og personaleomsætning steg fra 2007 til I 2009 er personaleomsætningen faldet på ny til under niveauet i På afleveringstidspunktet for embedsregnskabet var der desværre endnu ikke modtaget opgørelse af kalenderårets samlede sygefravær. Det er landsrettens vurdering, at den øgede personaleomsætning i 2008 må ses i sammenhæng med såvel implementering af en ny administrativ struktur i landsretten med nye større sektioner som et arbejdsmarked, hvor konkurrencen om arbejdskraft var meget betydelig. Denne vurdering underbygges af, at landsrettens personaleomsætning er faldet markant i 2009, hvor arbejdsmarkedet har været præget af den økonomiske krise i samfundet, og hvor landsrettens administrative struktur er indarbejdet. Landsrettens personaleomsætning i 2009 er dog fortsat højere end i retterne under ét og i staten. Det hænger sammen med, at landsretten løbende har 15 uddannelseskonstitutter i midlertidige forløb, som i væsentlig grad bidrager til personaleomsætningen i landsretten. Det forholdsvis høje sygefravær skyldes i vidt omfang langtidssygdom. Landsretten har indført systematiske sygesamtaler for at opretholde en tæt dialog mellem medarbejder og arbejdsplads under fraværet og med henblik på at sikre, at der ikke er arbejdsbetingede år til fraværet. I 2010 vil landsretten fortsætte ar- 2 Sygefraværet for 2009 var endnu ikke opgjort i ISOLA på afleveringstidspunktet, og har derfor ikke kunne medtages.

20 bejdet med at fokusere på sygefraværet og dets år med henblik på at nedbringe dette fravær til under gennemsnit for retterne. Ultimo 2008/primo 2009 gennemførte Domstolsstyrelsen en trivselsundersøgelse, en APV-undersøgelse og en ledelsesevaluering ved hver ret. Trivselsundersøgelsen viste for Østre Landsret, at landsretten på næsten alle parametre scorer på eller over gennemsnittet, men der er naturligvis punkter, hvor der kan arbejdes videre med at øge trivslen. Der er fulgt målrettet op på undersøgelsen ved personalemøder i alle sektioner. Personalekonsulenten har fungeret som coach i relation til sektionernes fortsatte arbejde med at forbedre trivslen. Landsrettens ledelse har endvidere etableret faste årlige møder med de enkelte sektioner, hvor ledelsen blandt andet informerer generelt om udviklingen, og hvor man drøfter trivslen i sektionen. APV-undersøgelsen angav en række konkrete initiativer, som der er fulgt op på i Der blev i Sikkerhedsorganisationen udarbejdet en liste med alle nødvendige forbedringer (træk fra utætte vinduer/ luftudskiftning, bord- og stoleindstillinger og lysforhold). Opgaverne på listen er efterfølgende udført. APVundersøgelsen har endvidere sat feedback på dagsordenen. I ledelsesevalueringen scorede landsrettens ledere i gennemsnit 5,6 i forhold til et gennemsnit på 5,3 for alle retter. Der er gennemført opfølgningssamtaler med de enkelte sektionsledere. På baggrund af den samlede ledelsesrapport er der aftalt et kompetenceudviklingsforløb for alle sektionsledere. Landsretten har i 2009 fortsat en høj prioritering af personalets kompetenceudvikling i form af såvel sidemandsoplæring og interne kurser som deltagelse i eksterne kurser udbudt af Domstolsstyrelsen eller af andre. Landsretten har i den forbindelse tilrettelagt et omfattende lederuddannelsesforløb for sektionslederne over i alt 23 dage i 2010 i samarbejde med 3 byretter og udbudt af CPH West. Den 1. april 2009 indførte Domstolsstyrelsen efter aftale med organisationerne ny løn for det ikke akademisk uddannede personale ved retterne. I overensstemmelse hermed indgik Østre Landsret en intern lønpolitisk aftale med de berørte organisationer om mål, procedurer og spilleregler for lønforhandlingerne i Landsretten. På baggrund af denne aftale gennemførtes i efteråret forhandlinger, som mundede ud i udmøntning af konkrete lønforbedringer for ca. ½ mio. kr. Landsretten lagde ved forhandlingerne særligt vægt på succesparametre som god service, flid og dygtighed, tværgående samarbejde, hjælpsomhed, skabelse af trivsel og fremmelse af læring IT-aktiviteter Østre Landsret har i 2009 deltaget i forskellige udvalg og arbejdsgrupper under Domstolsstyrelsen med henblik på udvikling af nye sagsbehandlingssystemer til domstolene. Navnlig skal nævnes landsrettens medvirken til udvikling af et berammelsesmodul, som landsretten skal pilotteste i I 2009 har udviklingen af de overordnede retters it-systemer i det væsentlige vedrørt tilretninger i det ledelsesinformationssystem, som blev sat i drift i 2008, og som har genereret data til brug for dette embedsregnskab.

21 Landsrettens sagsfordelingssystem er i 2009 løbende tilpasset i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet med hensyn til fordeling af ne, herunder vedrørende specialisering, og der er gennemført kontrol af systemets fordeling af ne. Der er gennemført et pilotforsøg i 2009 med anvendelse af et standardiseret time/sagssystem til afløsning af ældre egenudviklede flekstidsregnskabssystemer, fraværsindberetningssystemer m.fl. Time/Sags-systemet forventes efter evaluering implementeret ved landsretten i februar I 2009 er den omlægning for de overordnede retter til Windows 2008 og Office 2007 tilendebragt med en omlægning af Word. 9. Vurdering af udviklingen i 2009 og forventningerne til fremtiden 9.1. Udviklingen i 2009 Udviklingen i 2009 har isoleret set været tilfredsstillende, da det er lykkedes at nedbringe gennemløbstider og trods en mindre stigning i sagsbeholdningerne fastholde i forhold til tiden før Domstolsreformen stærkt reducerede sagsbeholdninger. En væsentlig årsag til nedbringelsen af antallet af verserende har været en mindre sagstilgang i 2007, 2008 og 2009 end i de foregående år. Nedgangen var ventet, men ikke helt i det realiserede omfang. Nedgangen i antallet af civile anke og straffeanke har således været større end forventet og har utvivlsomt sammenhæng med politiets og byretternes mindre sagsproduktion som følge af tilpasning til Politi- og Domstolsreformen. Udviklingen synes at være vendt med en stigende sagstilgang til følge navnlig i slutningen af 2008, hvilken udvikling er fortsat i 2009 dog med mindre styrke Det må derfor antages, at 2007, 2008 og 2009 for landsretten har været usædvanlige år præget af de nævnte forhold og landsrettens egen tilpasning til Domstolsreformen og egen interne organisationsændring Forventningerne til de kommende år Nedbringelsen af landsrettens sagsbeholdning og en fortsat effektiv styring fra rettens side af sagsforberedelsen forventes i de kommende år at kunne medvirke til en fortsat nedbringelse af gennemløbstiderne for såvel civile som straffe. En forudsætning herfor er selvsagt, at der set i forhold til sagsporteføljen til stadighed er de fornødne personalemæssige ressourcer til stede på såvel dommerside som på kontorfunktionærside. Det er på nuværende tidspunkt meget vanskeligt at vurdere, hvorledes sagstilgangen til landsretten vil udvikle sig over de kommende år. Der kan være en formodning for, at såvel politiet/anklagemyndigheden som byretterne også i 2010 vil være præget af tilpasningen til nye opgaver, personale og organisationer, og at landsret-

22 ten derfor heller ikke i 2010 vil modtage helt så mange, som det må forventes i de kommende år. Det må tillige forventes, at de store og ressourcekrævende civile, som landsretten tidligere behandlede i første instans, og som enten er henvist fra landsretten efter overgangsreglerne til byretterne, eller er anlagt i byretterne i 2007, først i et større antal vil blive hovedforhandlet i byretterne i løbet af 2009/10, og derfor først vil kunne ankes og dermed belaste landsretten i 2010 og formentlig først som samlet portefølje finde et mere endeligt leje i slutningen af 2010 eller i første halvdel af Landsretten har i 2010 fortsat drøftelserne med Domstolsstyrelsen om en eventuel yderligere tilpasning af personaleressourcerne som følge af Domstolsreformen. Bent Carlsen