Træningshøjskolen skal arbejde ud fra Marselisborgscentrets hvidborgsdefinition for rehabilitering:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat vedr. etablering af en træningshøjskole i Randers Kommune Sagsnavn: Træningshøjskole - oktober 2015 Sagsnummer: G Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen Dorthe.Hogh.Hansen@randers.dk Forvaltning: Sundhed, kultur og omsorg Dato: Sendes til: Baggrund Den 21. maj godkendte udvalget Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundheds- og ældreområdet. Notatet sætter rammerne for en større satsning på rehabiliteringsområdet på tværs af de forskellige dele af ældre- og sundhedsområdet. Et af tiltagene er en træningshøjskole målrettet borgere berettiget til kommunal hjælp. Ideen om træningshøjskolen er inspireret af Aalborgs kommunes rehabiliteringscenter i Mou, som repræsentanter fra forvaltningen besøgte i foråret Siden juni har en arbejdsgruppe arbejdet med et oplæg til den konkrete udformning af en træningshøjskole i Randers Kommune og der lægges nu op til, at der etableres en træningshøjskole med foreløbig 10 pladser på Åbakken. Formål og vision for træningshøjskolen Formålet med etablering af en træningshøjskole i Randers Kommune er at forbedre kursisternes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse. Målet er, at kursisterne får et intensivt løft i funktionsevne og efter endt ophold kan mestre egen hverdag og blive helt eller delvis uafhængig af kommunal hjælp. Træningshøjskolen skal arbejde ud fra Marselisborgscentrets hvidborgsdefinition for rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Indhold og miljø Rehabiliteringstankegangen skal være gennemgribende i indholdet på træningshøjskolen ved, at kursisterne træner almindelige hverdagsfærdigheder hele døgnet. Kursisterne skal deltage i madlavning, oprydning, rede seng, gøre rent, træne i selv at gå i bad, gå på trapper, styre egen medicin, købe ind osv. Herudover vil indholdet bestå af aktiviteter, der tilsammen løfter kursisternes funktionsniveau. Det kan være styrke- og muskeltræning, forskellige former for holdtræning, træning i varmtvandsbassin, balancetræning og kognitiv træning.

2 Miljøet på træningshøjskolen skal som navnet tilsiger være et højskolemiljø, der er præget af fællesskab og en hyggelig og rar stemning. Dette kan f.eks. skabes gennem faste holdepunkter i løbet af dagen som fælles morgensang, gåtur og fælles madlavning og -spisning og andre sociale aktiviteter som foredrag og spil. Der reserveres en pulje til tilkøb af undervisningstid/foredrag eller andet - dette kunne være IT-undervisning, foredrag af diætister eller bistand fra socialrådgivere. Miljøet og hverdagen på træningshøjskolen skal dermed også inspirere kursisterne til at danne relationer, som de kan have gavn af efterfølgende. Opstart og afslutning af ophold af træningshøjskolen Ved opstart vil der være en samtale mellem kursist og træningshøjskolens leder/medarbejdere omkring målene for den konkrete kursists ophold på træningshøjskolen. Dette skal således afspejle, hvad det er borgeren gerne vil kunne ved endt ophold og udgøre den råde tråd for opholdet på træningshøjskolen. Ved afslutning på træningshøjskolen vil der være en efterbyggelsessamtale omkring mål for hjemmelivet, herunder hvordan kursisten kan arbejde videre med at fastholde og udvikle funktionsevne og relationer samt ikke genoptage gamle uhensigtsmæssige vaner. Det kan være ved at informere om og inspirere kursisten til at deltage i foreninger, informere om selvtræningsmuligheder, aktiviteter på ældrecentre, inspirere til frivilligt arbejde m.m. Herudover vil der en gang om måneder være mulighed for gamle kursister at komme på besøg på træningshøjskolen. En del af borgerne vil stadig have behov for noget hjælp efter endt ophold på træningshøjskolen. Det er derfor centralt, at der er et tæt sammenspil til hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og terapueterne i ældreområdet. Via medarbejderne omkring borgeren i de enkelte områder skal der således bygges videre på det fundament, der er lagt på træningshøjskolen. Målgruppe og visitation Målgruppen for træningshøjskolen er borgere, der enten modtager eller er berettiget til kommunal hjælp og som vurderes til at have et betydeligt udbytte af et intensivt træningsforløb. Det kan f.eks. være borgere, der er svækket efter et langt sygdomsforløb, borgere med dalende funktionsniveau over tid eller borgere, der bliver udskrevet fra hospitalet med f.eks. en brækket hofte. Der er dermed tale om en forholdsvis bred målgruppe, der både kan komme fra eget hjem, herunder også visiteret bolig, fra midlertidlig kortidsplads eller fra sygehuset både med og uden en genoptræningsplan. Det afgørende er, at borgerne har lyst til et gennemgå et udviklende forløb og tage del i hverdagen på træningshøjskolen ligesom det er afgørende, at borgerne forholdsvis nemt kan overføre det, der læres til egen hverdag. Det forventes, at de fleste borgere, der kommer til træningshøjskolen bor i eget hjem og sekundært, at borgerne bor på plejecenter. Opholdslængden på træningshøjskolen vil være fleksibel det forventes dog, at den vil være mellem 2-12 uger og i gennemsnit 5 uger baseret på erfaringerne fra det lignende Rehabiliteringscenter i Mou i Aalborg Kommune. Borgeren selv, dennes pårørende, medarbejdere i hjemmeplejen/hjemmesygeplejen og på plejecentrene, visitationen, den praktiserende læge eller andre, som har kontakt med borgeren, kan henvise borgerne til et ophold på træningshøjskolen. Det er lederen af træningshøjskolen, der har den endelige visitationsret i forhold til at afgøre, om borgerne er indenfor den beskrevne målgruppe. Opholdet på træningshøjskolen sker i henhold til servicelovens 86 eller sundhedslovens 140. Der skal være et tæt samarbejde med visitationen, der fortsat skal visitere borgernes hjælp forud og efter endt ophold.

3 Placering og faciliteter Træningshøjskolen placeres på Åbakken i afdeling D og etableres med i første omgang 10 pladser. Åbakken er valgt, fordi der her er mulighed for at skabe et sammenhængende miljø for kursisterne med boliger, fællesrum og udendørsmiljø samt skabe et godt træningsmiljø. Samtidigt har der her tidligere været genoptræningsafdeling med bl.a. varmvandsbassin. Arbejdsgruppen har opsat en række kriterier ift. valg af placering mellem kommunens plejecentre se bilag 1. I Åbakkens afdeling D er der et stort fællesrum med køkken, plads til fællesspisning og hyggehjørne med sofaer samt udgang til gårdmiljø. Rundt om fællesrummet er der 10 1-rums boliger med bad/toilet. Der er ligeledes et træningskøkken, der kan anvendes i løbet af dagen. I bilag 2 er der en oversigt over hvor træningshøjskolen er planlagt til at være i afdeling D på Åbakken. Der skal etableres et træningsmiljø i kælderen, hvor varmtvandsbassin genetableres. Ved siden af vamtvandsbassinet er der et lokale, der indrettes til holdtræning og med forskelligt træningsudstyr. Samtidigt er der i stueetagen allerede et træningsrum med forskelligt udstyr, der også kan benyttes af træningshøjskolens kursister. Endelig skal det nuværende uderum og faciliteter på Åbakken tænkes ind i den daglige træning. Nuværende beboere og boliger Otte af de 10 boliger tiltænkt højskolen er i dag udlejningsboliger, hvor der bor beboere. Der er dog ikke venteliste til boligerne. I forhold til de nuværende beboere vil forvaltningen indlede en proces, hvor man i samarbejde med borgeren og de pårørende finder anden egnet bolig og hvor kommunen afholder udgifterne forbundet med flytningen. De sidste to af de 10 boliger tiltænkt højskolen udgør to af i alt seks kortidspladser på Åbakken. De to korttidspladser flyttes til andre lokaler sådan, at Åbakken bibeholder deres nuværende seks kortidspladser. Mulighed for udvidelse Så frem træningshøjskolen bliver en succes og der er efterspørgsel på flere pladser, er der mulighed for udvidelse af flere pladser. Udvidelsen kan ske i to etapper, hvor man i første omgang kan udvide med op til 14 pladser ved at inddrage de fire kortidspladser, der lægger udmiddelbart i forlængelse af boligerne på træningshøjskolen (de hvide boliger i bilag 2). Endelig er der mulighed for en udvidelse med yderligere otte pladser og dermed op til 22 pladser ved at inddrage kontorer og sundhedsklinikken, der ligger langs en gang i forlængelse af træningshøjskolen (ikke illustreret på tegningen). Personale Personalet på træningshøjskolen skal bestå af et tværfagligt team med kompetencer og erfaring indenfor rehabilitetering samt en leder, der indgår i det daglige liv. Et af de centrale elementer i successen fra rehabiliteringscentret i Mou i Aalborg kommune, er den daglige leder, som hele tiden er garant for den rehabiliterende tankegang både ift. medarbejdere og kursister. Medarbejdergruppen skal bestå af forskellige faggrupper det kan f.eks. være ergo- og fysioterapeuter, SOSU-assistenter, sygeplejersker, pædagoger og psykoterapueter. Det er lederen, der ansætter medarbejderne. I forbindelse med ansættelsesprocessen

4 vægtes også kompetencer indenfor sang, musik og andre kreative udfoldelsesmuligheder. Endelig reserveres en mindre pulje, som træningshøjskolen råder over til tilkøb af undervisere/foredragsholdere eller bistand fra andre relevante faggrupper og personer. Teknologi På træningshøjskolen skal integreres teknologiske løsninger dette kan f.eks. være apps med træningsøvelser, som kursisterne også kan anvende efterfølgende i eget hjem, skærme på værelser og i fællesrum samt introduktion af forskellige hjælpemidler. Herudover skal der på træningshøjskolen indgå undervisning i IT f.eks. i anvendelse af netbank, digital postkasse m.m. Sammenspil til ældreområdets andre trænings- og rehabiliteringstilbud samt korttidspladser Det er afgørende, at der bliver et sammenspil mellem de forskellige rehabiliteringstilbud på ældreområdet. Ældreområdet har i dag allerede en genoptræningsafdeling på Svaleparken, som modtager en del af den beskrevne målgruppe for træningshøjskolen. I fremtiden lægges der op til, at Svaleparken skal være et mere specialiseret genoptræningstilbud, der henvender sig til borgere med høj kompleksitet, f.eks. borgere med senhjerneskade. Træningshøjskolen skal henvende sig til den i notatet beskrevne målgruppe, hvor det afgørende er, at borgerne kan indgå i højskolemiljø og overføre det, de har lært til egen hverdag. På et kontinuum for modtagere af hjemmehjælp begyndende fra borgere, der modtager få timers hjemmehjælp og hvis problematikker har en lav kompleksitet til borgere, der modtager mange timers hjælp og har problematikker af høj kompleksitet, er ældreområdets rehabiliteringstilbud illustreret i nedenstående figur. Foruden illustrerede tilbud er der en række af forskellige trænings- og aktivitetstilbud på ældreområdet. Dette drejer sig bl.a. om vedligeholdende træning og genoptræning i individuelle forløb eller som holdtræning på ældrecentre og i borgernes eget hjem. Denne træning går på tværs borgere med problematikker af både høj og lav kompleksistet. Figur 1: Rehabiliteringstilbud - ældreområdet Hverdagstræning Træningshøjskole Døgngenoptræning Svaleparken Få timer/lav kompleksitet Modtagere af hjemmehjælp Mange timer/stor kompleksitet Der skal være et tæt samarbejde mellem lederen af træningshøjskolen, koordinatoren på Svaleparken og lederen af Tryghedshotellet (som repræsentant for korttidspladserne) ift. at sikre, at borgerene kommer til de rigtige tilbud tilpasset deres behov. I dette samarbejde indgår udskrivningskoordinatorerne og repræsentanterne fra fritvalgsområdet. Mad og vask Spørgsmålet omkring egenbetaling af mad og vask er et diskuteret område også konkret i forhold til træningshøjskolen. Spørgsmålet er diskuteret fordi egenbetalingen på den ene side kan have nogle uheldige konsekvenser, idet det kan være en høj udgift for borgere med få midler og dermed bevirke fravalg af tilbud.

5 Omvendt er der hensynet til den samlede økonomi og udgiften ved ikke at have egenbetaling, der påvirker den samlede prioritering af midler. I relation til træningshøjskolen anbefaler forvaltningen, at mad og vask bliver gratis for kursisterne på træningshøjskolen i første omgang i en forsøgsperiode på 2 år. Dette anbefales med den begrundelse, at der er tale om en ny måde at arbejde på, hvor kursisterne aktivt tager del i de daglige gøremål med madlavning, tøjvask og rengøring og dermed selv indgår i udførelsen af disse opgaver. Samtidigt vurderes det, at en udgift for den enkelte på kr. for et ophold på fem uger vil kunne afholde nogle borgere fra et ophold på træningshøjskolen. Dette vil være uhensigtsmæssigt set både i forhold til den enkeltes borgers livskvalitet og ved at et træningsophold vurderes til at reducere/fjerne borgerens behov for hjælp fra kommunen. At træningshøjskolen er helt gratis skal dermed virke som en ekstra motiverende faktor for borgerne. Udgifter til mad og vask er derfor indeholdt i nedenstående budget for træningshøjskolen. Dette stiller dog naturligt spørgsmål ved egenbetalingen på kommunens øvrige tilbud, hvilket kan afføde en generel debat omkring egenbetaling og manglende forståelse for forskellige praksis, som er vigtig at holde sig for øje. Dette er måske især ift. Svaleparken og akutpladserne på Tryghedshotellet, der også har specielle formål. Ønskes egenbetalingen fjernet på disse to tilbud har forvaltningen udregnet, at det vil betyde en udgift på ca. 1,04 mio. kr. Ønskes egenbetalingen fjernet fra kommunens samlede 68 korttidspladser vil det betyde en udgift på ca. 2,3 mio. Økonomi Træningshøjskolen skal være selvfinansierende samt give en økonomisk gevinst ved, at kursisterne efter endt ophold bedre kan mestre egen hverdag og bliver helt eller delvist uafhængige af kommunal hjælp. Erfaringerne fra rehabiliteringscentret i Mou i Aalborg Kommune viser, at det er muligt at opnå betydelige rehabiliteringseffekter ved et træningsophold og dermed at opnå økonomisk gevinst i form af sparede ressourcer til hjemmehjælp m.m. Med udgangspunkt i erfaringer fra Aalborg, forudsættes i beregningerne en opholdsvarighed på 5 uger, reduktion i behov for hjælp på 6,3 timers ugentlig hjælp i gennemsnit pr. borger samt en belægningsprocent på 80 %. I nedenstående udgifter er ikke indregnet udgifter til administration, servicepersonale, da dette indgår som en del af områdets budget beregnet via fordelingsmodellen og dermed indgår som en del af Åbakkens betjening. Af lønudgiften reserveres en pulje til tilkøb af forskellige ydelser/undervisningstid udenfor grundpersonalet. Som beskrevet skal der være et tæt sammenspil på rehabiliteringsområdet og dette gælder især mellem den nuværende genoptræningsafdeling på Svaleparken og træningshøjskolen, der målrettes forskellige borgergrupper. Svaleparken skal som nævnt fremtidigt udelukkende tage sig af en borgergruppe med større kompleksitet set i forhold til i dag. Dermed indregnes i nedenstående budget et opnormering af Svaleparkens budget for at matche denne målgruppe. Samlet medfører det en udgift til årlig drift på 6,8 mio. med en årlig nettogevinst på 2,1 mio. kr.

6 Tabel 1: Udgifter/gevinster træningshøjskole Udgifter/gevinster Træningshøjskolen Forventet antal borgere pr. år 83 Udgifter til drift*: 6,8 mio. Lønudgifter 4,4 mio. Husleje og forbrug 0,8 mio. Mad, vask, rengøring m.m., herunder ingen egenbetaling 0,6 mio. Ekstra lønsum til genoptræningsafdelingen på Svaleparken 1 mio. Bruttogevinst i kr. baseret på en årlig udgift på kr. for en ugentlig hjemmehjælpstime 8,9 mio. Årlig nettogevinst** 2,1 mio. Etableringsomkostninger*** 0,7 mio. *Der er ikke taget højde for udgifter til vedligehold, følgeomkostninger til personale **Den fulde effekt viser sig først i år 2. *** Etableringsomkostninger dækker bl.a. udgifter til træningsudstyr, møbler, inventar m.m. Evaluering Der foretages en løbende evaluering af træningshøjskolen. Evalueringen skal følge op på: Målet omkring reducering i behov for hjælp efter endt ophold på træningshøjskolen. Konkret ved at undersøge kursisternes hjælp målt i antal timer forud og efter endt ophold og ved at følge op på, om kursisterne fortsat over tid forbliver mere selvhjulpne. Der kigges her både på praktisk hjælp, personlig pleje og sygeplejeydelser samt evt. besparelser i hjælp til borgere i visiteret bolig. Brugeroplevet tilfredshed på højskolen Målgruppe og sammenspil til øvrige særlige tilbud på ældreområdet. Dette ved at undersøge, om der er den rette målgruppedifferentiering og den rette sammenhæng imellem tilbuddene. Løbende vurdering af opnået gevinst, økonomi og behov for antal pladser Tidsplan Nedenfor fremgår tidsplanen for etablering af træningshøjskolen, der følger så fremt træningshøjskolen bliver politisk besluttet. Der indledes her bl.a. en flytteproces for nuværende beboere og klargøring af de fysiske faciliteter. Herudover følger en nærmere præcisering af de i notatet beskrevet samarbejdsrelationer. Tidsplan: Oktober 2015: Udvalgsbehandling af etablering af en træningshøjskole i Randers Kommune Oktober 2015 marts 2016: o Flytteproces for nuværende beboere o Ansættelsesproces af medarbejdere og leder til træningshøjskolen o Klargøring af de fysiske faciliteter o Nærmere præcisering af samarbejdsrelationer og arbejdsgange vedr. bl.a. visitation og opfølgning.

7 o Information og kommunikation internt og eksternt. Marts 2016: Opstart på træningshøjskolen November 2016: Første statusnotat til udvalget Marts 2018: Evaluering af træningshøjskolen

8 Bilag 1 kriterier for udvælgelse af placering til træningshøjskolen Center/kriterie Holdtrænings mulighed Cafe samt køkken og i bo enhed Fællesstue facilitet Faciliteter - miljø Øvrige Udemiljø Særlige / faciliteter nærmiljø Boenhed på 10 pladser Mulighed for et samlet miljø Kan centres øvrige døgn bemand ing supplerer Er der Boliger som er vanskelig at udleje Kan også være Velegnet på lang sigt (f.eks. udvidelse) Den Geografiske Område placering Svaleparken syd 26 genptræningafd Tirsdalen Syd 21 Kristrup-centret Syd 14 Gudenåcentret Syd 21 Vorup Syd 20 Lindevænget Syd 19 Thors Bakke Syd 10 Kollektivhuset Vest 21 Borupvænget Vest 24 Asferg Vest 18 Fårup Vest 17 Kildevang Vest 23 Åbakken (Bassin) Nord 28 Aldershvile Nord 14 Møllevang Nord 22 Møllebo Nord 13 Bakkegården Nord 10 Rosenvænget Nord 21 Dronningborg Nord 18 Spentrup Ældrecenter Nord 15 Point Bedst = 3 SUM

9 Bilag 2 Oversigt over Åbakken og forslag til placering af træningshøjskole i afdeling D

10 Bilag 2 fortsat