Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0. UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0. UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk"

Transkript

1 Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0 UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk

2 Program: 1. Hvad er Kompetencehjulet, og hvad kan I bruge Kompetencehjulet til? 2. Kort om Kompetencehjulets indhold og dets børne- og læringssyn a. Kort om Kompetencehjulets børne- og læringssyn b. Eksempler på indhold. c. Aktiver login og prøv selv at finde rundt i indholdet 3. Hvordan er Kompetencehjulet version 3.0 organiseret, og hvordan finder man evt. profiler 4. Oprettelse af børn og profiler og andre funktioner i V 3.0 a. Oprettelse af børn og lave kompetenceprofil i Version 3.0 b. Gruppebesvarelse: oprette en gruppe og starte besvarelse 5. Hvordan aflæses profiler: Se ressourcer, udviklingsniveau og sammenhænge 6. Sådan laves Handleplan: Klikke mål over, hente inspiration i Mere viden 7. Sammenligning og statistik bl. a. til effektundersøgelser 8. Evt. a. Sammenligne to profiler eller gruppeprofiler helt eller delvist b. Statistik for institution, område m.m.

3 1. Hvad kan i bruge Kompetencehjulet til? Jeg forestiller mig, at I som studerende kan bruge Kompetencehjulet til: Konkret viden om børns udvikling i hele spektret fra nyfødt til børnehaveklassen Videoklip (700 stk.) af pædagogisk praksis med børn i alle aldre til illustration eller til iagttagelsesopgaver og analyser Lege og aktivitetsforslag (herunder også APPS) samt de faglige vurderinger af disse De faglige tekster og oversigtsartikler som supplement og til analyse Faglig diskussion af udviklingsbeskrivelsens udviklingssyn, dens spørgeramme og de nye graduerede svarkategorier, der både indeholder nærmeste udviklingszone og små initiativer (ICDP/Marte Meo/Valsiner-inspiration) Eksempel på hvordan man i praksis kan bruge et helheds-, relations- og ressourcesyn bl. a. i relation til inklusion og handleplaner Som eksempel på et redskab til udviklingen af forældresamarbejde og tværfaglige samarbejder og overgange mellem institutioner og til skolen Diskussion af evaluerings- og dokumentationsmetoder og metoder til tidlig opsporing, der ikke er testorienterede, men bygger på pædagogers iagttagelser Diskussion af behovet for en sådan ny udviklingsbeskrivelse ud fra krydsfelter af såvel videnskabssyn/evidenskrav og pragmatik/pædagogisk praksisudvikling I evt. pædagogiske udviklingsarbejder kan Kompetencehjulet bruges til at effektevaluere set som progression over tid og evt. sammenligne med en kontrolgruppe.

4 2.a: Kompetencehjulets/Skolebarometerets børne- og læringssyn Barnets læring og udvikling : er ikke en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil Grundlæggende holdninger: Barnet er fra begyndelsen parat til aktiv kommunikation og social deltagelse Alle børn har ressourcer og fortsatte udviklingspotentialer Kompetencer udvikles i takt med de erfaringer barnet får ud fra de læringsmiljøer vi tilbyder Barnet udvikler sig hele livet igennem i relationen til andre Udvikling sker i relationen: Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen Kvaliteten af samværet har betydning for barnets udvikling

5 Relation og læring Den pædagogiske firkant Sag Mediering Voksen Kontaktetablering Barn S. Broström (10): Liv og læring i vuggestuen Børn

6 Daniel Stern s udviklingspsykologi som udgangspunkt - Barnets gryende selv bygger på relationserfaringer Daniel Stern : Nogle selvfornemmelser eksisterer forud for selvbevidsthed og sprog. Barnet er således ikke i en symbiose med moderen og kan først adskille sig fra moderen i 8. mnd. s alderen, som Margaret Mahler og andre ældre udviklingspsykologier har hævdet før. Ifølge Stern har barnet selvfornemmelser fra starten der indeholder: Et Selv : et gennemgående opmærksomhedsmønster som barnet organiserer sine nye erfaringer i. En Fornemmelse : (en) opmærksomhed over for eller viden om en Umiddelbar oplevelse, som ikke er sat på begreb. (p. 380) Stern mener, at barnets første selvfornemmelser handler om selvfornemmelse af handlekraft, fysisk sammenhæng, kontinuitet i tid, at have hensigter mm..

7 Selvfornemmelsernes udvikling Udviklingen inddeles i følgende selvfornemmelsers domæner med tilhørende relateringsområder. Det nonverbale selv (0-18 mnd.) 1. Den gryende selvfornemmelse (Følelsernes verden: ca. 0-2½ måneder) 2. Oplevelsen af et kerneselv (Den nære sociale verden: 2½-9 måneder) 3. Oplevelsen af intersubjektivitet (gensidig forståelse) (Sindlandskabernes verden: 9-18 måneder) Det verbale/ sproglige selv (18 mdr 5 år) 4. Det talende selv (18 mdr 3 år) (Ordenes verden) 5. Det fortællende (narrative) selv (3 5 ½ år) (Historien/selvfortællingens verden) Alle fornemmelser og relateringsområder forbliver aktive gennem hele udviklingsforløbet, idet de videreudvikles samtidig med at nye kommer til (de ligger oven på hinanden ). Barnet er derfor heller ikke fastlåst i bestemte udviklingsaldre, men kan udvikles hele tiden.

8 Kompetencehjulet baserer sig på et Ressourcesyn Mangelsyn Individet defineres som problembærer Fokus på individuel årsag Kompensation Det mangelfulde individ Kom som du er og bliv som os Assimilation/tilpasning Klientperspektiv Ressourcesyn Problemet ses i relationen og miljøet Fokus på tolkning af samspil og handlinger Anerkendelse innovation Det ressourcestærke individ Anderledeshed er en styrke Social inklusion Medborgerperspektiv

9 Vygotskys pædagogiske begreb: Den nærmeste udviklingszone Barnets egen udviklingszone Barnets udvikling støttet af kompetent person

10 Ressourcesyn Hvor er barnet på vej hen? Nærmeste udviklingszoner med nye inspiration Inspireret af Jaan Valsiner s nytolkning af Vygotskijs nærmeste udviklingszone betragter vi i Den Interne Kompetencevurdering barnets udviklingszoner sådan: Viser ikke endnu initiativ til at ville eller kunne lære kompetencen (Potentiel udviklingszone) Viser initiativer, men kan ikke selv. Zone for kommende udvikling (Valsiner) Barnet kan med samarbejdende Barnet kan med hjælp støtte Barnet kan kompetencen selv (Aktuel udvikl. zone) Ikke observeret i forhold til pågældende kompetence.

11 2. b: Eksempler på links i Teori og dokumentation: Selvfølelse - Børns strategier for at beskytte deres selvfølelse når de ikke kan, eller er bekymrede for ikke at kunne det, der ønskes fra dem, og de stræber efter at undgå en utilstrækkelighedsfølelse/skamfølelse. (Kort resume af link) Strategierne beskrives i spektre hvor det førstnævnte er den typiske adfærd ved god selvfølelse, og den anden ende er, hvor en skrøbelig selvfølelse udfordres for meget. Her dog kun resume af det sidste. a) Tage ved lære eller trække sig tilbage Trække sig tilbage: Stille, tilbageholdende og passive børn. b) Hævde sig eller gå til angreb Gå til angreb: Det føles bedre at være vred, end skamfuld. Skammen nedbryder selvet, mens vreden samler det. I stedet for at blive tilintetgjort og svag af skam og miste sig selv, giver vreden kraft til at forsvare sig. Det der udløser skamfølelsen, opleves som et overgreb eller en trussel. En anden strategi er at forsøge at indpode andre skamfølelse. At vise foragt, håne og latterliggøre andre er også en måde at beskytte en svag selvfølelse på. c) Se det komiske eller gøre sig latterlig Gøre sig latterlig: Barnet gør sig dum eller komisk for at beskytte sig selv mod skamfølelse. Barnet vælger, at latterligøre sig selv, inden andre når at gøre det. Børn der altid påtager sig klovnerollen, så snart de kommer i fokus i gruppen, har ofte en skrøbelig selvfølelse. Det føles bedre selv, at forsøge at få alle til at le, end at risikere at blive leet ud. d) Være god nok, som man er, eller altid være bedst Altid være bedst: Børn der hele tiden søger bekræftelse. De vil næsten altid være i centrum. Det er de børn, der altid skal være først og bedst, og som forlader legen, når det bliver andres tur til at være i fokus. De værger sig mod skammen over at være sidst, og dårligst. (se uddybning i Kompetencehjulet Selvfølelse Teori og dokumentation)

12 (Andet eks.): Ros og ris - Sammenhænge mellem feedback og barnets mestringsoplevelse (kort udsnit) Forældre og pædagoger kan give 3 former for feedback, efter at barnet har gjort et forsøg: Feedbacken kan være rettet mod personen, mod resultatet eller mod processen. Og denne feedback kan følge efter et vellykket forsøg eller et mislykket forsøg. (Spaten (10)). Her er et eksempel i forh. t. at spille klaver: Eksempler Efter vellykket forsøg (Ros) Efter mislykket forsøg (Kritik) Personrettet feedback (Fører til hjælpeløshed) Resultatrettet feedback (Neutral virkning) Procesrettet feedback (Fører til mestringsorientering) Du er vel nok dygtig Ja, det var rigtigt Ja, der kan man se, at du gjorde dig umage både med fingerstillingen og med takten Du er ikke ret god til det der Du spiller forkert Prøv med denne fingerstilling, samtidigt med at gør dig umage med takten (Poulsen (08))

13 2. c: Eksempel på kommende Metodeeksempel (udsnit). (Se et eksempel (+ alle) i Sprog Kommunikation år - De første to-ords-ytringer) Mundmotorikkuffert Beskrevet med input fra dagplejer Eva Øster, Skals, Viborg Kommune Baggrund Kort om metoden Mundmotorikkufferten indeholder ting, der på en sjov og legende måde kan styrke børnenes mundmotorik. Situationen omkring arbejdet med mundmotorikkufferten emmer af fællesskab, nærhed og samtale, alt sammen igangsat af den voksne. Metoden henvender sig primært til børn i alderen 1-3 år samt ældre børn, der har behov for særlig indsats omkring mundmotorik. Pædagogiske overvejelser De sjove redskaber, der gemmer sig i mundmotorikkufferten, er med til at pirre børnenes nysgerrighed og fastholde deres opmærksomhed og interesse. Ud over det mundmotoriske udbytte, som kufferten giver børnene, så understøtter metoden også børnenes oplevelse af, hvordan samvær føles, og hvad kommunikation betyder i samspillet med andre. En vigtig læring set i relation til børnenes egne evner til at indgå i større børnefælleskaber. At se, hvordan et barn koncentrerer sig, gør sig umage og studerer sig selv, når det slikker honning af læberne, det er virkelig imponerende. Nogle har meget svært ved det i starten, men børnene synes, det er en sjov udfordring, og stille og roligt bliver de langsomt bedre. Eva Øster, dagplejer Formål Mundmotorikkufferten er med til at: styrke barnets mundmotorik styrke barnets selvværd og selvstændighed styrke barnets fællesskabsfølelse øve barnet i at koncentrere sig og vente på tur. Metodebeskrivelse Hvad er konteksten?. (tekst her udeladt pga. manglende plads, LM) Konkrete elementer i metoden.(tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Fremgangsmåden trin og trin.. (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Afsluttende bemærkninger Fordele ved metoden. (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Forhold, man skal være opmærksom på (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Litt: Metodehåndbogen - DCUM

14 2. c.: Aktiver login og prøv selv - Generel opstart

15 Startsiden man kommer ind på. Scroll ned. Bemærk disse hjælpemenuer

16 Adgang til hele Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse. Scroll ned og find Kompetencehjulet med eller uden O. kl. Sæt musen ind og se kompetencepunkter der fremkommer. Tryk på musen hvis du vil se mere, eller tryk på de grå kasser.

17 Eksempel på nedslag

18 3. Hvordan er resten af version 3.0 organiseret og hvordan finder man profiler Startside. Tryk på firkanten her og vælg Organisationer for at se Jeres institution. ( Profiler er kun til evt. at se egne børn man er forælder for) Bemærk disse hjælpemenuer

19 Eksempel på en kommune-organisation og åbning af denne Tryk på plus (+) i den blå bjælke med Jeres organisations børn for at se profiler. Tryk derefter på plus (+) ved barnets navn. For at se den enkelte profil trykkes der på det understregede navn på profilen

20 Sådan næsten ser det ud, når du har valgt organisation. I vil nu oprette et barn, og trykker på firkanten i den blå bjælke ved UCN:børn, for at få en menu frem. Heri vælger I Tilføj bruger

21 Nedenstående billede fremkommer så, og der udfyldes med oplysningerne om barnet i alle felter undtagen de to sidste Status og Organisation. Tryk på Opret.. Herved fremkommer lille kalender. Tryk to gange på aktuel måned og år for så kommer der mulighed for at vælge barnets fødselsår I skal, da det er en prøve, her vælge et voksent CPR.nr. - f. eks. jeres eget fødselsår.

22 Organisationen ser nu sådan ud, og der er nu klart til at oprette en profil på det oprettede barn, her Martin. Det gøres ved at trykke på firkanten til højre i hans egen hvide bjælke, så der fremkommer en Brugermenu. Heri vælges Start udfyldelse.

23 4. a: Lave profiler - Besvarelse og aflæsning Kompetencehjulet bygger på et relations- og ressourceorienteret udviklingssyn (Daniel Stern, Vygotsky, Hundeide m.fl.). Ressourcesynet giver sig bl.a. udtryk i, at man skal forholde sig til, hvor langt barnet er i sin udvikling ved at besvare i 4 gradueringer, heraf 2 om hvor det pt. er på vej i sin udvikling. Dette er inspireret af Jaan Valsiner s nyfortolkning af Vygotskys nærmeste udviklingszone. De 4 gradueringer har hver sin farve og kan illustreres sådan: Viser ikke endnu initiativ til at ville eller kunne lære kompetencen (Potentiel udviklingszone) Viser lidt af kompetencen eller initiativer, men kan ikke selv. Zone for kommende udvikling (Valsiner) Barnet kan kompetencen Barnet med kan samarbejdende støtte med hjælp (Nuzo) Barnet kan kompetencen selv (Aktuel udvikl. zone) Ikke observeret Denne 5 mulighed er, hvis man ikke har haft reel mulighed for at observere om barnet kan. Måske fordi det er for lang tid siden, man har lavet sådanne aktiviteter med barnet, eller det er en anden der har gjort det. De kan evt. besvares senere, når man har svaret.

24 Besvarelse af spørgsmål Spørgsmålene er lavet ud fra Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse. I vælger (vi anbefaler man er mere end en om at svare) selv hvilket tema, I vil starte i, eller nøjes med. Men vi anbefaler klart, at I tema for tema kommer hele vejen rundt om barnet for at få helheden og ressourcerne med. Mange spørgsmål indeholder ofte eksempler på adfærd, der viser kompetencen. Men når der står f. eks., er det ikke lige det, barnet absolut skal have vist, men er bare eksempler på i hvad retning det måske kunne være, at barnet viser den kompetence der omtales. Der bliver af og til i et spørgsmål om en kompetence spurgt til flere kompetencedele eller forskellig adfærd. Hovedreglen er her, at begge/alle ting skal være opfyldt, ellers vælges laveste niveau som svar. (Dette gælder ikke når der står f. eks. (se ovf.)). Bliver man forvirret over dobbelte spørgsmål, er det en god ide at se på overskriften af spørgsmålet (den samlede kompetence), og evt. trykke på Mere viden for at få uddybet baggrunden for spørgsmålet. At barnet ikke viser kompetencen i alle de situationer vi, ud fra vores opfattelse ville forvente, betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke kan, eller kun kan i nogen grad. Hvis vi har observeret, at barnet gør kompetencen i nogle sammenhænge, hvor det er motiveret til det, må vi jo sige, at barnet kan kompetencen. Undtagelserne fra dette er selvfølgelig spørgsmål hvor vi vurderer, at barnets motivation bør opstå f. eks. kompetencen i forhold til empati, samarbejde mm..

25 Når man laver kompetenceprofiler: Bør man bruge vejledningen (Har man den ikke lige i hånden, så er den I hjælpemenuen ved start lige når man er logget ind) Hvis siden går i stå eller andre problemer opstår, er det oftest internettet der er forbindelsesproblemer med, så opdater/genetabler kontakten med tasten F5 øverst på tastaturet eller brug de andre genopdateringsmuligheder (på PC er det oftest en lille cirkelpil)

26 4. b.: Gruppebesvarelser Man kan i version 3.0 lave gruppebesvarelser, d.v.s. svare på kompetencespørgsmål for flere børn på en gang. Gruppebesvarelserne resulterer også i en profil til hvert barn, så de både ligger som gruppebesvarelse og som individuel besvarelse. Der kommer, ligesom med det enkelte barn, en advarsel om at gå ned i alder i besvarelserne, eller låse for flere spørgsmål, når man har svaret Kan ikke flere gange. Gruppebesvarelserne er specielt anvendelige til: 1. at være flere om at svare i forhold til en gruppe af børn på et forholdsvist ens niveau. Det sparer tid, og gruppens udvikling kan følges over tid. Jo flere der er i børnegruppen og jo mere uensartet børnegruppen er, jo lavere udviklingsalder bør man starte besvarelserne i, og så får man også flere spørgsmål. 2. opsporing af hvilke børn der har mest behov for pædagogiske indsatser 3. at følge skolegruppens eller en evt. sprog- eller motorikgruppes fremskridt 4. at give et hurtigt fundament for statistik til selvevaluering af indsatserne på stuen, gruppen eller institutionen. Statistik kan dog også laves ud fra de andre profiler.

27 5. Hvordan aflæses profiler Aflæsning af barnets Kompetencer: En grå søjle viser samlet hvor langt barnet er kommet i det enkelte læringstema. Søjlen er fremkommet ved at de tre første svarmuligheder gives forskellig vægtning, der resulterer i hvor udfyldt den grå søjle bliver. Det er derfor ud fra det grå man i første omgang vurderer barnets kompetencer, ressourcer og udvikling samt alsidighed i kompetencer, så barnet kan ses som en helhed med ressourcer og evt. udviklingsbehov. Cirklerne angiver typisk forventet udvikling i aldersintervaller. Cirklerne ved 1 år og 3 år er ekstra fremhævede. Her er en profil uden børnehaveklassen og en med denne som yderste ring

28 Om at læse Kompetencehjulets profil 3.1 Alsidighed og Ressourcer Kompetencehjulets profil giver et vejledende og visuelt billede af barnets alsidighed og ressourcer, som vi ser dem, i den kontekst vi har skabt. Kompetenceprofilen viser altså såvel styrker, som hvilke behov for hjælp til ny læring barnet kan have i vores læringsmiljø. Det er vigtigt også at fæstne sig ved barnets alsidighed og ressourcer, da disse er et væsentligt element i forståelsen af barnet. Barnets ressourcer kan også anvendes til en hensigtsmæssig aktivitetsmæssig indgang til at lære barnet noget af de læringstemaer, det måske har behov for speciel hjælp til.

29 Se efter sammenhænge - Fokuser Hvis man af læringsprofilen kan se, at barnet har specielt behov for hjælp til f. eks. det sproglige område, bør man også kigge på barnets udvikling indenfor de sociale og personlige kompetencer. Her er der nemlig udviklingstræk der har betydning for barnets udvikling af sproget, som f. eks. barnets udvikling af social abstraktionsevne som den kommer til udtryk i udviklingstræk som gensidighed og sammenspil. Barnets tilknytning og kognitive abstraktionsevne, som fremgår af personlige kompetencer, kan også have stor indflydelse. Fordelen ved Kompetencehjulet er netop, at man kan få ideer om disse sammenhænge og sætte ind på flere vigtige fronter, i stedet for blindt at arbejde på den umiddelbart mest iøjnefaldende. Det kan nemlig være at problemet stammer fra andre udviklingstræk, og at man derfor ikke får sat ind på de rette områder, og derved bruger ressourcerne frugtesløst. Næste skridt er så: en fokusering på det i øjeblikket væsentligste for barnets udvikling

30 Analyser og lav forarbejde til: vurdering af behov for handleplan beslutning om indhold i handleplan samarbejde med forældre tværfagligt samarbejde F R F Aflæsning af Kompetencehjulet: Find : relative ressourcer, fokusområder og evt. udviklingssammenhænge R F F R Emma 3,5 år R F

31 6.: Arbejde med handleplan A. Forarbejde til handleplan: 1. Vurdering af profil ved brug af R, F og S 2. Beslutning af indsatsområder B. I gang med handleplanen: 1. Klikke mål over/beskriver selv mål 2. Beskrive sammenhænge ( der hvor barnet viser mest af kompetencen) 3. Beskrive evt. delmål 4. Beslutte tiltag udgangspunkt i Ressource-Fokus eller Fokus-Ressourcetilgang. selv finde på eller klikker over fra Kompetencehjulet: lege/aktiviteter, legetøj og APPS OBS! Videoklip indeholder gode eksempler på aktiviteter C. Arbejde videre med handleplanen: 1. Metoder og organisering 2. Dokumentation og evaluering

32 Vælg altid i Nærmeste UdviklingsZOner når det er muligt! Det vil være hensigtsmæssigt primært at vælge de mål, hvor barnet er i nærmeste udviklingszone (de grønne), og de mål de viser initiativer i forhold til (de gule). Årsagen til dette er, at her viser barnet, at det er parat til at lære (er i nærmeste udviklingszone, eller vi kan finde denne i initiativerne (de gule)) 2. Kompetencemål barnet ikke kan - og end ikke viser initiativer til (de orange) - kan man måske blive nød til at lave mål og handleplan ud fra. Men her skal man finde mindre delmål der kan motivere barnet anderledes, og se om barnet viser initiativer der kan følges op på. I modsat fald vil man presse barnet til noget, det ikke er parat til at lære endnu (arbejde i den potentielle udviklingszone hvor barnet endnu ikke har forudsætninger for at lære kompetencen)

33 Sådan laves Handleplan. Fokus mål klikkes over på handleplanen fra NUZO-listen. 3-5 mål er ABSOLUT maksimum for mål på en gang. Find hellere få brede mål, der smitter af på andre kompetencer I hvilke sammenhænge er der erfaring for, at det pågældende barn helst arbejder eller er længst med denne kompetence? Er det i bestemte aktiviteter, situationer eller sammen med bestemte kammerater, yndlingsbørn/-voksne? Bør det medføre opstilling i delmål af det ønskede mål? (Det gøres så ovenfor.) Er der situationer hvor barnet er utrygt i forhold til at arbejde med kompetencen?

34 Overvej hvordan og i hvilken grad tiltagene kan tage udgangspunkt i sammenhængene ovenfor og barnets relative ressourcer, eller hvordan ressourcerne kan blive en del af den målrettede aktivitet (R eller F tilgang). Brug egne gode idéer og hent evt. inspiration til aktiviteter og lege i Kompetencehjulet, som du kan klippe over. Også i videoklippene er der inspiration at hente. Tænk samtidig over, hvor mange kompetencer, der i øvrigt kommer i spil med aktiviteten. 2.

35 Eksempel på Ressource-Fokus-orientering for Emma Mål: Generelt sproglig udvikling. Her primært Kommunikation. Sekundært Social tænkning og Mestring (Hukommelse) x Natur og kropslig leg. Tiltag: Udgangspunkt i ressourcer som er Motoriske lege og Forhold til Naturen. Så aktiviteter bør tage udgangspunkt i dette. Metode: Benævn og anerkend Emmas initiativer og få Emma ind i samarbejder om legene, hvor der kan støttes op om hendes kommunikation. Samtal bagefter om aktiviteterne og hendes oplevelser Evaluering: På Stuemøde d.

36 Eksempel på Fokus-Ressource-orientering for Emma Mål: Generelt sproglig udvikling. Her primært Kommunikation. Sekundært Social tænkning og Mestring (Hukommelse) Tiltag: Sproglige aktiviteter som Dialogisk læsning og Fotobøger om Emmas egne oplevelser med motoriske lege i naturen. Metode: Inddrag kropslig leg ved dramatisering i Dialogisk oplæsning og lad evt. bøgerne være om naturting. Lad ligeledes Fotobøger handle om Emmas egne lege og naturoplevelser. Benævn og lad Emma benævne hvad der sker på billederne og historierne. Evaluering: På stuemøde d.

37 Her beskrives både organiseringen af indsatsen og de metoder du vil bruge. Hvem skal deltage (se evt. sammenhæng)? Hvordan rammer jeg barnets udviklingszoner? Hvordan kan jeg være stillads for at barnet udvikler sig? Hvad er min rolle som pædagog? Vær opmærksom på at skelne skarpt mellem de to begreber.

38 Evaluering og opfølgning: Skriv her hvornår, der skal evalueres og følges op på planen, og hvem der er ansvarlig. Tilfør evt. også her løbende evalueringer. Overvej om der skal laves pædagogisk dokumentation i form af nedskrevne iagttagelser og/eller videooptagelser.

39 Beskriv selv mål: Her kan flere mål sammenfattes til ét. Relevant, når der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og arbejdet med flere mål på én gang.

40 Mål: Tiltag: Ressource/fokus Fokus/ressource

41 7. Sammenligning/statistik i den pædagogiske praksis og som ledelsesværktøj Muligheder hvilke data er tilgængelige: fra spørgsmålsniveau til søjleniveau for et barn, en gruppe, en institution, et område, en kommune sammenligning af to sæt data for: et barn, en gruppe, en institution, et område, en kommune Eksempler på træk af data: 1. Sammenligning af to profiler for et barn, en gruppe, en institution en kommune: a. Alle søjler i Kompetencehjulet b. Udvalgte søjler: fokusområder, der er arbejdet med 2. Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: a. alle børn i en årgang b. drenge i årgangen c. piger i årgangen 3. Udtræk af udvalgte udsagn/spørgsmål for et barn, en gruppe, en institution, en kommune: a. Vist konkret for de valgte børn b. Vist som køn/% c. Vist som køn/antal

42 Barnets eller gruppens kompetencetilvækst over tid til evaluering og dokumentation Man kan følge barnets kompetencetilvækst over tid, hvis man laver flere profiler, f. eks. efter ½ år eller 1 år, eller i opstarten og i afslutning af perioden. Sammenligning af profilerne over tid kan bruges til at dokumentere og evaluere indsatsen, og kan som sådan bruges til f.eks. status-rapporter og kvalitetsoplysninger. Det enkelte barn: For at kunne skelne mellem de forskellige profiler, er det derfor altid en god ide, at kalde profilerne for den alder barnet har på det tidspunkt hjulet er lavet, f.eks. 3,5 år. Hvis vi så vil følge Emmas udvikling kan vi om et ½ år lave en kopi et der hedder 3,11 år og opdatere kopien med For en gruppe: For grupper anbefaler vi, at man laver en her og nu kompetenceprofil og kalder den Status juni At man herefter tager en kopi, som man kalder Periode Det er denne kopi, der arbejdes med. Det er nu løbende muligt at få vist det enkelte barns/gruppens progression generelt eller helt ned på spørgsmålsniveau.

43 Statistik kan vise status og progression: for et barn for en gruppe for en institution for en kommune 2. f

44 Statistik kan vise status og progression for enkelte kompetencer: for et barn for en gruppe for en institution for en kommune 2. f

45 Overblik over børns kompetencer i forhold til en kompetence

46 Visning af status for udvalgte udsagn/spørgsmål: for et barn, en gruppe, en institution, en kommune.

47 Visning af status for udvalgte udsagn/spørgsmål: for en gruppe børn

48 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og Forhold til naturen Sprog, begreber og Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og Musik og sang som Musikalsk fantasi, Musikkens Billedvirksomhed Billedsproglig Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne og alle børn i en årgang år Daginstitutionen Agerhønen Agtrup/ Brunebjerg år år år år år mdr mdr 0

49 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og Forhold til naturen Sprog, begreber og Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og Musik og sang som Musikalsk fantasi, Musikkens Billedvirksomhed som Billedsproglig Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne: drenge i årgangen år Daginstitutionen Agerhønen: Agtrup/Brunebjerg drenge drenge år år år år år mdr mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

50 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som Musikalsk fantasi, viden Musikkens Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne: piger i årgangen år Daginstitutionen Agerhønen: Agtrup/Brunebjerg piger piger år år år år år mdr mdr 0

51 Tak for denne gang! Brug Kompetencehjulet og brug os!

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 213 Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016

Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Daginstitution Stensballe Pædagogisk læreplan 2014 2016 Pædagogisk læreplan Side 1 Indledning: I Daginstitution Stensballe definerer vi os som Højkvalitetsdagtilbud, udfra en bevidsthed om, at forskningsresultater

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune

Pædagogisk handleplan. Hillerød kommune Pædagogisk handleplan Hillerød kommune Pædagogisk handleplan for 0-6 års dagtilbud i Hillerød kommune Indhold 1.1. Indledning 2 1.2. Børnesyn 2 2.0. Science didaktik 3 2.1. Den professionelle pædagog 3

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis

Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Pædagogiske læreplaner mål, teori og praksis Af Carlo Grevy, UC Syd Siden august 2004 har alle dagtilbud skullet udforme pædagogiske læreplaner. I dagtilbudene har man landet over siden arbejdet med opgaven,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål

Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Mål Tema 1:Barnets alsidige personlige udvikling (marts/april) Få barnet til at føle sig som en værdifuld person i fællesskabet. Besøge alle børste-børns hjem. Her vil vi tage billeder af det pågældende barn

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ...

DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... DET SIGER BØRNENE OM DERES BØRNEMILJØ... Rapport om børnenes svar på det TALENDE spørgeskema i forbindelse med BørneMiljøVurdering november 8 UdviklingsForum og Århus Kommune november 8 UdviklingsForum

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Download, installation og opdateringer... 3 1.1 Hvordan får jeg fat i det elektroniske APV-program?... 3 1.2

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på

Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på Vuggestuen indgår den privatejede institution Børnehuset Ta Fat. Vuggestuen er derfor en del af en natur, - og idrætsbørnehus med speciel fokus på sprogudviklingen. Vuggestueafdelingen er normeret til

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor!

2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor! Forslag til Web kursus indhold. 1. Hvordan finder man vores side? 2. Gennemgå de offentligt tilgængelige sider. Hvad kan man finde hvor! 3. Gennemgå hvordan man bliver oprettet som medlem og får adgang

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Læreplan i dagplejen 2009

Læreplan i dagplejen 2009 Pædagogiske læreplaner 2009 1 Læreplan i dagplejen 2009 I Haderslev kommunale dagpleje har vi p.t 873 Dagplejen har ca. 873 indskrevne børn i alderen 0-3 år. Nogle børn har særlige behov: 2-sprogede, for

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Tilpas: Hurtig adgang

Tilpas: Hurtig adgang Tilpas: Hurtig adgang Genveje, Se skærmtips Se tips Hold alt tasten nede. Og brug bogstaver Word Fanen Filer PDF dokument Brug skabelon Visninger Husk Luk ved fuldskærmsvisning Brug zoom skyder Marker,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD RAMME FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I DAGTILBUD I KOLDING KOMMUNE FORORD Kolding Kommunes ramme for pædagogiske læreplaner blev sidst revideret i 2011. Siden 2011 er der imidlertid sket en række

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Den selvejende institution Børnehaven Solsikken Kontaktoplysninger Institution: Børnehaven Solsikken Astersvej 25 4000 Roskilde Telefon: 46 31 47 11 Mail: solsikken@roskilde.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere