Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0. UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0. UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk"

Transkript

1 Præsentation af det didaktiske redskab Kompetencehjulet - Version 3.0 UCN foråret 2015 ved Lars Z. Mortensen Legetek.dk

2 Program: 1. Hvad er Kompetencehjulet, og hvad kan I bruge Kompetencehjulet til? 2. Kort om Kompetencehjulets indhold og dets børne- og læringssyn a. Kort om Kompetencehjulets børne- og læringssyn b. Eksempler på indhold. c. Aktiver login og prøv selv at finde rundt i indholdet 3. Hvordan er Kompetencehjulet version 3.0 organiseret, og hvordan finder man evt. profiler 4. Oprettelse af børn og profiler og andre funktioner i V 3.0 a. Oprettelse af børn og lave kompetenceprofil i Version 3.0 b. Gruppebesvarelse: oprette en gruppe og starte besvarelse 5. Hvordan aflæses profiler: Se ressourcer, udviklingsniveau og sammenhænge 6. Sådan laves Handleplan: Klikke mål over, hente inspiration i Mere viden 7. Sammenligning og statistik bl. a. til effektundersøgelser 8. Evt. a. Sammenligne to profiler eller gruppeprofiler helt eller delvist b. Statistik for institution, område m.m.

3 1. Hvad kan i bruge Kompetencehjulet til? Jeg forestiller mig, at I som studerende kan bruge Kompetencehjulet til: Konkret viden om børns udvikling i hele spektret fra nyfødt til børnehaveklassen Videoklip (700 stk.) af pædagogisk praksis med børn i alle aldre til illustration eller til iagttagelsesopgaver og analyser Lege og aktivitetsforslag (herunder også APPS) samt de faglige vurderinger af disse De faglige tekster og oversigtsartikler som supplement og til analyse Faglig diskussion af udviklingsbeskrivelsens udviklingssyn, dens spørgeramme og de nye graduerede svarkategorier, der både indeholder nærmeste udviklingszone og små initiativer (ICDP/Marte Meo/Valsiner-inspiration) Eksempel på hvordan man i praksis kan bruge et helheds-, relations- og ressourcesyn bl. a. i relation til inklusion og handleplaner Som eksempel på et redskab til udviklingen af forældresamarbejde og tværfaglige samarbejder og overgange mellem institutioner og til skolen Diskussion af evaluerings- og dokumentationsmetoder og metoder til tidlig opsporing, der ikke er testorienterede, men bygger på pædagogers iagttagelser Diskussion af behovet for en sådan ny udviklingsbeskrivelse ud fra krydsfelter af såvel videnskabssyn/evidenskrav og pragmatik/pædagogisk praksisudvikling I evt. pædagogiske udviklingsarbejder kan Kompetencehjulet bruges til at effektevaluere set som progression over tid og evt. sammenligne med en kontrolgruppe.

4 2.a: Kompetencehjulets/Skolebarometerets børne- og læringssyn Barnets læring og udvikling : er ikke en spontan proces, hvor barnets biologiske modning og tilpasning til omgivelserne er drivkraft men en menneskelig understøttet proces, hvor barnet udfordres og vejledes af dets omsorgsgivere i et kommunikativt samspil Grundlæggende holdninger: Barnet er fra begyndelsen parat til aktiv kommunikation og social deltagelse Alle børn har ressourcer og fortsatte udviklingspotentialer Kompetencer udvikles i takt med de erfaringer barnet får ud fra de læringsmiljøer vi tilbyder Barnet udvikler sig hele livet igennem i relationen til andre Udvikling sker i relationen: Den voksne er ALTID ansvarlig for relationen Kvaliteten af samværet har betydning for barnets udvikling

5 Relation og læring Den pædagogiske firkant Sag Mediering Voksen Kontaktetablering Barn S. Broström (10): Liv og læring i vuggestuen Børn

6 Daniel Stern s udviklingspsykologi som udgangspunkt - Barnets gryende selv bygger på relationserfaringer Daniel Stern : Nogle selvfornemmelser eksisterer forud for selvbevidsthed og sprog. Barnet er således ikke i en symbiose med moderen og kan først adskille sig fra moderen i 8. mnd. s alderen, som Margaret Mahler og andre ældre udviklingspsykologier har hævdet før. Ifølge Stern har barnet selvfornemmelser fra starten der indeholder: Et Selv : et gennemgående opmærksomhedsmønster som barnet organiserer sine nye erfaringer i. En Fornemmelse : (en) opmærksomhed over for eller viden om en Umiddelbar oplevelse, som ikke er sat på begreb. (p. 380) Stern mener, at barnets første selvfornemmelser handler om selvfornemmelse af handlekraft, fysisk sammenhæng, kontinuitet i tid, at have hensigter mm..

7 Selvfornemmelsernes udvikling Udviklingen inddeles i følgende selvfornemmelsers domæner med tilhørende relateringsområder. Det nonverbale selv (0-18 mnd.) 1. Den gryende selvfornemmelse (Følelsernes verden: ca. 0-2½ måneder) 2. Oplevelsen af et kerneselv (Den nære sociale verden: 2½-9 måneder) 3. Oplevelsen af intersubjektivitet (gensidig forståelse) (Sindlandskabernes verden: 9-18 måneder) Det verbale/ sproglige selv (18 mdr 5 år) 4. Det talende selv (18 mdr 3 år) (Ordenes verden) 5. Det fortællende (narrative) selv (3 5 ½ år) (Historien/selvfortællingens verden) Alle fornemmelser og relateringsområder forbliver aktive gennem hele udviklingsforløbet, idet de videreudvikles samtidig med at nye kommer til (de ligger oven på hinanden ). Barnet er derfor heller ikke fastlåst i bestemte udviklingsaldre, men kan udvikles hele tiden.

8 Kompetencehjulet baserer sig på et Ressourcesyn Mangelsyn Individet defineres som problembærer Fokus på individuel årsag Kompensation Det mangelfulde individ Kom som du er og bliv som os Assimilation/tilpasning Klientperspektiv Ressourcesyn Problemet ses i relationen og miljøet Fokus på tolkning af samspil og handlinger Anerkendelse innovation Det ressourcestærke individ Anderledeshed er en styrke Social inklusion Medborgerperspektiv

9 Vygotskys pædagogiske begreb: Den nærmeste udviklingszone Barnets egen udviklingszone Barnets udvikling støttet af kompetent person

10 Ressourcesyn Hvor er barnet på vej hen? Nærmeste udviklingszoner med nye inspiration Inspireret af Jaan Valsiner s nytolkning af Vygotskijs nærmeste udviklingszone betragter vi i Den Interne Kompetencevurdering barnets udviklingszoner sådan: Viser ikke endnu initiativ til at ville eller kunne lære kompetencen (Potentiel udviklingszone) Viser initiativer, men kan ikke selv. Zone for kommende udvikling (Valsiner) Barnet kan med samarbejdende Barnet kan med hjælp støtte Barnet kan kompetencen selv (Aktuel udvikl. zone) Ikke observeret i forhold til pågældende kompetence.

11 2. b: Eksempler på links i Teori og dokumentation: Selvfølelse - Børns strategier for at beskytte deres selvfølelse når de ikke kan, eller er bekymrede for ikke at kunne det, der ønskes fra dem, og de stræber efter at undgå en utilstrækkelighedsfølelse/skamfølelse. (Kort resume af link) Strategierne beskrives i spektre hvor det førstnævnte er den typiske adfærd ved god selvfølelse, og den anden ende er, hvor en skrøbelig selvfølelse udfordres for meget. Her dog kun resume af det sidste. a) Tage ved lære eller trække sig tilbage Trække sig tilbage: Stille, tilbageholdende og passive børn. b) Hævde sig eller gå til angreb Gå til angreb: Det føles bedre at være vred, end skamfuld. Skammen nedbryder selvet, mens vreden samler det. I stedet for at blive tilintetgjort og svag af skam og miste sig selv, giver vreden kraft til at forsvare sig. Det der udløser skamfølelsen, opleves som et overgreb eller en trussel. En anden strategi er at forsøge at indpode andre skamfølelse. At vise foragt, håne og latterliggøre andre er også en måde at beskytte en svag selvfølelse på. c) Se det komiske eller gøre sig latterlig Gøre sig latterlig: Barnet gør sig dum eller komisk for at beskytte sig selv mod skamfølelse. Barnet vælger, at latterligøre sig selv, inden andre når at gøre det. Børn der altid påtager sig klovnerollen, så snart de kommer i fokus i gruppen, har ofte en skrøbelig selvfølelse. Det føles bedre selv, at forsøge at få alle til at le, end at risikere at blive leet ud. d) Være god nok, som man er, eller altid være bedst Altid være bedst: Børn der hele tiden søger bekræftelse. De vil næsten altid være i centrum. Det er de børn, der altid skal være først og bedst, og som forlader legen, når det bliver andres tur til at være i fokus. De værger sig mod skammen over at være sidst, og dårligst. (se uddybning i Kompetencehjulet Selvfølelse Teori og dokumentation)

12 (Andet eks.): Ros og ris - Sammenhænge mellem feedback og barnets mestringsoplevelse (kort udsnit) Forældre og pædagoger kan give 3 former for feedback, efter at barnet har gjort et forsøg: Feedbacken kan være rettet mod personen, mod resultatet eller mod processen. Og denne feedback kan følge efter et vellykket forsøg eller et mislykket forsøg. (Spaten (10)). Her er et eksempel i forh. t. at spille klaver: Eksempler Efter vellykket forsøg (Ros) Efter mislykket forsøg (Kritik) Personrettet feedback (Fører til hjælpeløshed) Resultatrettet feedback (Neutral virkning) Procesrettet feedback (Fører til mestringsorientering) Du er vel nok dygtig Ja, det var rigtigt Ja, der kan man se, at du gjorde dig umage både med fingerstillingen og med takten Du er ikke ret god til det der Du spiller forkert Prøv med denne fingerstilling, samtidigt med at gør dig umage med takten (Poulsen (08))

13 2. c: Eksempel på kommende Metodeeksempel (udsnit). (Se et eksempel (+ alle) i Sprog Kommunikation år - De første to-ords-ytringer) Mundmotorikkuffert Beskrevet med input fra dagplejer Eva Øster, Skals, Viborg Kommune Baggrund Kort om metoden Mundmotorikkufferten indeholder ting, der på en sjov og legende måde kan styrke børnenes mundmotorik. Situationen omkring arbejdet med mundmotorikkufferten emmer af fællesskab, nærhed og samtale, alt sammen igangsat af den voksne. Metoden henvender sig primært til børn i alderen 1-3 år samt ældre børn, der har behov for særlig indsats omkring mundmotorik. Pædagogiske overvejelser De sjove redskaber, der gemmer sig i mundmotorikkufferten, er med til at pirre børnenes nysgerrighed og fastholde deres opmærksomhed og interesse. Ud over det mundmotoriske udbytte, som kufferten giver børnene, så understøtter metoden også børnenes oplevelse af, hvordan samvær føles, og hvad kommunikation betyder i samspillet med andre. En vigtig læring set i relation til børnenes egne evner til at indgå i større børnefælleskaber. At se, hvordan et barn koncentrerer sig, gør sig umage og studerer sig selv, når det slikker honning af læberne, det er virkelig imponerende. Nogle har meget svært ved det i starten, men børnene synes, det er en sjov udfordring, og stille og roligt bliver de langsomt bedre. Eva Øster, dagplejer Formål Mundmotorikkufferten er med til at: styrke barnets mundmotorik styrke barnets selvværd og selvstændighed styrke barnets fællesskabsfølelse øve barnet i at koncentrere sig og vente på tur. Metodebeskrivelse Hvad er konteksten?. (tekst her udeladt pga. manglende plads, LM) Konkrete elementer i metoden.(tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Fremgangsmåden trin og trin.. (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Afsluttende bemærkninger Fordele ved metoden. (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Forhold, man skal være opmærksom på (tekst udeladt pga. manglende plads, LM) Litt: Metodehåndbogen - DCUM

14 2. c.: Aktiver login og prøv selv - Generel opstart

15 Startsiden man kommer ind på. Scroll ned. Bemærk disse hjælpemenuer

16 Adgang til hele Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse. Scroll ned og find Kompetencehjulet med eller uden O. kl. Sæt musen ind og se kompetencepunkter der fremkommer. Tryk på musen hvis du vil se mere, eller tryk på de grå kasser.

17 Eksempel på nedslag

18 3. Hvordan er resten af version 3.0 organiseret og hvordan finder man profiler Startside. Tryk på firkanten her og vælg Organisationer for at se Jeres institution. ( Profiler er kun til evt. at se egne børn man er forælder for) Bemærk disse hjælpemenuer

19 Eksempel på en kommune-organisation og åbning af denne Tryk på plus (+) i den blå bjælke med Jeres organisations børn for at se profiler. Tryk derefter på plus (+) ved barnets navn. For at se den enkelte profil trykkes der på det understregede navn på profilen

20 Sådan næsten ser det ud, når du har valgt organisation. I vil nu oprette et barn, og trykker på firkanten i den blå bjælke ved UCN:børn, for at få en menu frem. Heri vælger I Tilføj bruger

21 Nedenstående billede fremkommer så, og der udfyldes med oplysningerne om barnet i alle felter undtagen de to sidste Status og Organisation. Tryk på Opret.. Herved fremkommer lille kalender. Tryk to gange på aktuel måned og år for så kommer der mulighed for at vælge barnets fødselsår I skal, da det er en prøve, her vælge et voksent CPR.nr. - f. eks. jeres eget fødselsår.

22 Organisationen ser nu sådan ud, og der er nu klart til at oprette en profil på det oprettede barn, her Martin. Det gøres ved at trykke på firkanten til højre i hans egen hvide bjælke, så der fremkommer en Brugermenu. Heri vælges Start udfyldelse.

23 4. a: Lave profiler - Besvarelse og aflæsning Kompetencehjulet bygger på et relations- og ressourceorienteret udviklingssyn (Daniel Stern, Vygotsky, Hundeide m.fl.). Ressourcesynet giver sig bl.a. udtryk i, at man skal forholde sig til, hvor langt barnet er i sin udvikling ved at besvare i 4 gradueringer, heraf 2 om hvor det pt. er på vej i sin udvikling. Dette er inspireret af Jaan Valsiner s nyfortolkning af Vygotskys nærmeste udviklingszone. De 4 gradueringer har hver sin farve og kan illustreres sådan: Viser ikke endnu initiativ til at ville eller kunne lære kompetencen (Potentiel udviklingszone) Viser lidt af kompetencen eller initiativer, men kan ikke selv. Zone for kommende udvikling (Valsiner) Barnet kan kompetencen Barnet med kan samarbejdende støtte med hjælp (Nuzo) Barnet kan kompetencen selv (Aktuel udvikl. zone) Ikke observeret Denne 5 mulighed er, hvis man ikke har haft reel mulighed for at observere om barnet kan. Måske fordi det er for lang tid siden, man har lavet sådanne aktiviteter med barnet, eller det er en anden der har gjort det. De kan evt. besvares senere, når man har svaret.

24 Besvarelse af spørgsmål Spørgsmålene er lavet ud fra Kompetencehjulets udviklingsbeskrivelse. I vælger (vi anbefaler man er mere end en om at svare) selv hvilket tema, I vil starte i, eller nøjes med. Men vi anbefaler klart, at I tema for tema kommer hele vejen rundt om barnet for at få helheden og ressourcerne med. Mange spørgsmål indeholder ofte eksempler på adfærd, der viser kompetencen. Men når der står f. eks., er det ikke lige det, barnet absolut skal have vist, men er bare eksempler på i hvad retning det måske kunne være, at barnet viser den kompetence der omtales. Der bliver af og til i et spørgsmål om en kompetence spurgt til flere kompetencedele eller forskellig adfærd. Hovedreglen er her, at begge/alle ting skal være opfyldt, ellers vælges laveste niveau som svar. (Dette gælder ikke når der står f. eks. (se ovf.)). Bliver man forvirret over dobbelte spørgsmål, er det en god ide at se på overskriften af spørgsmålet (den samlede kompetence), og evt. trykke på Mere viden for at få uddybet baggrunden for spørgsmålet. At barnet ikke viser kompetencen i alle de situationer vi, ud fra vores opfattelse ville forvente, betyder ikke nødvendigvis, at barnet ikke kan, eller kun kan i nogen grad. Hvis vi har observeret, at barnet gør kompetencen i nogle sammenhænge, hvor det er motiveret til det, må vi jo sige, at barnet kan kompetencen. Undtagelserne fra dette er selvfølgelig spørgsmål hvor vi vurderer, at barnets motivation bør opstå f. eks. kompetencen i forhold til empati, samarbejde mm..

25 Når man laver kompetenceprofiler: Bør man bruge vejledningen (Har man den ikke lige i hånden, så er den I hjælpemenuen ved start lige når man er logget ind) Hvis siden går i stå eller andre problemer opstår, er det oftest internettet der er forbindelsesproblemer med, så opdater/genetabler kontakten med tasten F5 øverst på tastaturet eller brug de andre genopdateringsmuligheder (på PC er det oftest en lille cirkelpil)

26 4. b.: Gruppebesvarelser Man kan i version 3.0 lave gruppebesvarelser, d.v.s. svare på kompetencespørgsmål for flere børn på en gang. Gruppebesvarelserne resulterer også i en profil til hvert barn, så de både ligger som gruppebesvarelse og som individuel besvarelse. Der kommer, ligesom med det enkelte barn, en advarsel om at gå ned i alder i besvarelserne, eller låse for flere spørgsmål, når man har svaret Kan ikke flere gange. Gruppebesvarelserne er specielt anvendelige til: 1. at være flere om at svare i forhold til en gruppe af børn på et forholdsvist ens niveau. Det sparer tid, og gruppens udvikling kan følges over tid. Jo flere der er i børnegruppen og jo mere uensartet børnegruppen er, jo lavere udviklingsalder bør man starte besvarelserne i, og så får man også flere spørgsmål. 2. opsporing af hvilke børn der har mest behov for pædagogiske indsatser 3. at følge skolegruppens eller en evt. sprog- eller motorikgruppes fremskridt 4. at give et hurtigt fundament for statistik til selvevaluering af indsatserne på stuen, gruppen eller institutionen. Statistik kan dog også laves ud fra de andre profiler.

27 5. Hvordan aflæses profiler Aflæsning af barnets Kompetencer: En grå søjle viser samlet hvor langt barnet er kommet i det enkelte læringstema. Søjlen er fremkommet ved at de tre første svarmuligheder gives forskellig vægtning, der resulterer i hvor udfyldt den grå søjle bliver. Det er derfor ud fra det grå man i første omgang vurderer barnets kompetencer, ressourcer og udvikling samt alsidighed i kompetencer, så barnet kan ses som en helhed med ressourcer og evt. udviklingsbehov. Cirklerne angiver typisk forventet udvikling i aldersintervaller. Cirklerne ved 1 år og 3 år er ekstra fremhævede. Her er en profil uden børnehaveklassen og en med denne som yderste ring

28 Om at læse Kompetencehjulets profil 3.1 Alsidighed og Ressourcer Kompetencehjulets profil giver et vejledende og visuelt billede af barnets alsidighed og ressourcer, som vi ser dem, i den kontekst vi har skabt. Kompetenceprofilen viser altså såvel styrker, som hvilke behov for hjælp til ny læring barnet kan have i vores læringsmiljø. Det er vigtigt også at fæstne sig ved barnets alsidighed og ressourcer, da disse er et væsentligt element i forståelsen af barnet. Barnets ressourcer kan også anvendes til en hensigtsmæssig aktivitetsmæssig indgang til at lære barnet noget af de læringstemaer, det måske har behov for speciel hjælp til.

29 Se efter sammenhænge - Fokuser Hvis man af læringsprofilen kan se, at barnet har specielt behov for hjælp til f. eks. det sproglige område, bør man også kigge på barnets udvikling indenfor de sociale og personlige kompetencer. Her er der nemlig udviklingstræk der har betydning for barnets udvikling af sproget, som f. eks. barnets udvikling af social abstraktionsevne som den kommer til udtryk i udviklingstræk som gensidighed og sammenspil. Barnets tilknytning og kognitive abstraktionsevne, som fremgår af personlige kompetencer, kan også have stor indflydelse. Fordelen ved Kompetencehjulet er netop, at man kan få ideer om disse sammenhænge og sætte ind på flere vigtige fronter, i stedet for blindt at arbejde på den umiddelbart mest iøjnefaldende. Det kan nemlig være at problemet stammer fra andre udviklingstræk, og at man derfor ikke får sat ind på de rette områder, og derved bruger ressourcerne frugtesløst. Næste skridt er så: en fokusering på det i øjeblikket væsentligste for barnets udvikling

30 Analyser og lav forarbejde til: vurdering af behov for handleplan beslutning om indhold i handleplan samarbejde med forældre tværfagligt samarbejde F R F Aflæsning af Kompetencehjulet: Find : relative ressourcer, fokusområder og evt. udviklingssammenhænge R F F R Emma 3,5 år R F

31 6.: Arbejde med handleplan A. Forarbejde til handleplan: 1. Vurdering af profil ved brug af R, F og S 2. Beslutning af indsatsområder B. I gang med handleplanen: 1. Klikke mål over/beskriver selv mål 2. Beskrive sammenhænge ( der hvor barnet viser mest af kompetencen) 3. Beskrive evt. delmål 4. Beslutte tiltag udgangspunkt i Ressource-Fokus eller Fokus-Ressourcetilgang. selv finde på eller klikker over fra Kompetencehjulet: lege/aktiviteter, legetøj og APPS OBS! Videoklip indeholder gode eksempler på aktiviteter C. Arbejde videre med handleplanen: 1. Metoder og organisering 2. Dokumentation og evaluering

32 Vælg altid i Nærmeste UdviklingsZOner når det er muligt! Det vil være hensigtsmæssigt primært at vælge de mål, hvor barnet er i nærmeste udviklingszone (de grønne), og de mål de viser initiativer i forhold til (de gule). Årsagen til dette er, at her viser barnet, at det er parat til at lære (er i nærmeste udviklingszone, eller vi kan finde denne i initiativerne (de gule)) 2. Kompetencemål barnet ikke kan - og end ikke viser initiativer til (de orange) - kan man måske blive nød til at lave mål og handleplan ud fra. Men her skal man finde mindre delmål der kan motivere barnet anderledes, og se om barnet viser initiativer der kan følges op på. I modsat fald vil man presse barnet til noget, det ikke er parat til at lære endnu (arbejde i den potentielle udviklingszone hvor barnet endnu ikke har forudsætninger for at lære kompetencen)

33 Sådan laves Handleplan. Fokus mål klikkes over på handleplanen fra NUZO-listen. 3-5 mål er ABSOLUT maksimum for mål på en gang. Find hellere få brede mål, der smitter af på andre kompetencer I hvilke sammenhænge er der erfaring for, at det pågældende barn helst arbejder eller er længst med denne kompetence? Er det i bestemte aktiviteter, situationer eller sammen med bestemte kammerater, yndlingsbørn/-voksne? Bør det medføre opstilling i delmål af det ønskede mål? (Det gøres så ovenfor.) Er der situationer hvor barnet er utrygt i forhold til at arbejde med kompetencen?

34 Overvej hvordan og i hvilken grad tiltagene kan tage udgangspunkt i sammenhængene ovenfor og barnets relative ressourcer, eller hvordan ressourcerne kan blive en del af den målrettede aktivitet (R eller F tilgang). Brug egne gode idéer og hent evt. inspiration til aktiviteter og lege i Kompetencehjulet, som du kan klippe over. Også i videoklippene er der inspiration at hente. Tænk samtidig over, hvor mange kompetencer, der i øvrigt kommer i spil med aktiviteten. 2.

35 Eksempel på Ressource-Fokus-orientering for Emma Mål: Generelt sproglig udvikling. Her primært Kommunikation. Sekundært Social tænkning og Mestring (Hukommelse) x Natur og kropslig leg. Tiltag: Udgangspunkt i ressourcer som er Motoriske lege og Forhold til Naturen. Så aktiviteter bør tage udgangspunkt i dette. Metode: Benævn og anerkend Emmas initiativer og få Emma ind i samarbejder om legene, hvor der kan støttes op om hendes kommunikation. Samtal bagefter om aktiviteterne og hendes oplevelser Evaluering: På Stuemøde d.

36 Eksempel på Fokus-Ressource-orientering for Emma Mål: Generelt sproglig udvikling. Her primært Kommunikation. Sekundært Social tænkning og Mestring (Hukommelse) Tiltag: Sproglige aktiviteter som Dialogisk læsning og Fotobøger om Emmas egne oplevelser med motoriske lege i naturen. Metode: Inddrag kropslig leg ved dramatisering i Dialogisk oplæsning og lad evt. bøgerne være om naturting. Lad ligeledes Fotobøger handle om Emmas egne lege og naturoplevelser. Benævn og lad Emma benævne hvad der sker på billederne og historierne. Evaluering: På stuemøde d.

37 Her beskrives både organiseringen af indsatsen og de metoder du vil bruge. Hvem skal deltage (se evt. sammenhæng)? Hvordan rammer jeg barnets udviklingszoner? Hvordan kan jeg være stillads for at barnet udvikler sig? Hvad er min rolle som pædagog? Vær opmærksom på at skelne skarpt mellem de to begreber.

38 Evaluering og opfølgning: Skriv her hvornår, der skal evalueres og følges op på planen, og hvem der er ansvarlig. Tilfør evt. også her løbende evalueringer. Overvej om der skal laves pædagogisk dokumentation i form af nedskrevne iagttagelser og/eller videooptagelser.

39 Beskriv selv mål: Her kan flere mål sammenfattes til ét. Relevant, når der tages udgangspunkt i barnets ressourcer og arbejdet med flere mål på én gang.

40 Mål: Tiltag: Ressource/fokus Fokus/ressource

41 7. Sammenligning/statistik i den pædagogiske praksis og som ledelsesværktøj Muligheder hvilke data er tilgængelige: fra spørgsmålsniveau til søjleniveau for et barn, en gruppe, en institution, et område, en kommune sammenligning af to sæt data for: et barn, en gruppe, en institution, et område, en kommune Eksempler på træk af data: 1. Sammenligning af to profiler for et barn, en gruppe, en institution en kommune: a. Alle søjler i Kompetencehjulet b. Udvalgte søjler: fokusområder, der er arbejdet med 2. Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: a. alle børn i en årgang b. drenge i årgangen c. piger i årgangen 3. Udtræk af udvalgte udsagn/spørgsmål for et barn, en gruppe, en institution, en kommune: a. Vist konkret for de valgte børn b. Vist som køn/% c. Vist som køn/antal

42 Barnets eller gruppens kompetencetilvækst over tid til evaluering og dokumentation Man kan følge barnets kompetencetilvækst over tid, hvis man laver flere profiler, f. eks. efter ½ år eller 1 år, eller i opstarten og i afslutning af perioden. Sammenligning af profilerne over tid kan bruges til at dokumentere og evaluere indsatsen, og kan som sådan bruges til f.eks. status-rapporter og kvalitetsoplysninger. Det enkelte barn: For at kunne skelne mellem de forskellige profiler, er det derfor altid en god ide, at kalde profilerne for den alder barnet har på det tidspunkt hjulet er lavet, f.eks. 3,5 år. Hvis vi så vil følge Emmas udvikling kan vi om et ½ år lave en kopi et der hedder 3,11 år og opdatere kopien med For en gruppe: For grupper anbefaler vi, at man laver en her og nu kompetenceprofil og kalder den Status juni At man herefter tager en kopi, som man kalder Periode Det er denne kopi, der arbejdes med. Det er nu løbende muligt at få vist det enkelte barns/gruppens progression generelt eller helt ned på spørgsmålsniveau.

43 Statistik kan vise status og progression: for et barn for en gruppe for en institution for en kommune 2. f

44 Statistik kan vise status og progression for enkelte kompetencer: for et barn for en gruppe for en institution for en kommune 2. f

45 Overblik over børns kompetencer i forhold til en kompetence

46 Visning af status for udvalgte udsagn/spørgsmål: for et barn, en gruppe, en institution, en kommune.

47 Visning af status for udvalgte udsagn/spørgsmål: for en gruppe børn

48 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og Forhold til naturen Sprog, begreber og Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og Musik og sang som Musikalsk fantasi, Musikkens Billedvirksomhed Billedsproglig Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne og alle børn i en årgang år Daginstitutionen Agerhønen Agtrup/ Brunebjerg år år år år år mdr mdr 0

49 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og Forhold til naturen Sprog, begreber og Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og Musik og sang som Musikalsk fantasi, Musikkens Billedvirksomhed som Billedsproglig Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne: drenge i årgangen år Daginstitutionen Agerhønen: Agtrup/Brunebjerg drenge drenge år år år år år mdr mdr 0 Sprog Naturen & naturfænomener Kultur og kulturelle Sociale kompetencer Personlige kompetencer Krop & bevægelse

50 Alder: gennemsnit Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde og lytteforståelse Ordforråd Grammatik Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og Æstetisk erkendelse Leg fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som Musikalsk fantasi, viden Musikkens Billedvirksomhed som Billedsproglig udvikling. Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed 3.3 Visning af status for alle temaer i Lov om pædagogiske læreplaner: alle søjler i temaerne: piger i årgangen år Daginstitutionen Agerhønen: Agtrup/Brunebjerg piger piger år år år år år mdr mdr 0

51 Tak for denne gang! Brug Kompetencehjulet og brug os!

1. En kompetenceprofil der giver et billede af et barn, som har særlige behov og derfor skal indstilles til afklaring/støtte

1. En kompetenceprofil der giver et billede af et barn, som har særlige behov og derfor skal indstilles til afklaring/støtte Legetek.dk ApS Skalhuse 27, 9240 Nibe tlf. 96352807 Eksempler på kompetenceprofiler som redskab til: tidlig opsporing og indsats gode overgange med udgangspunkt i et ressourceorienteret barnesyn, der giver

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens 212 Leder: Bente Rasmussen Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe

Læs mere

Center for Børn & Familie

Center for Børn & Familie Center for Børn & Familie Dato 10-06-2014 j./sagsnr. 28.00.00-P15-1-13 Minikvalitetsrapport 2014 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Dagtilbuddenes kompetenceprofiler Kompetencehjulet bygger på et

Læs mere

Kalundborg Kommune Børneområdet

Kalundborg Kommune Børneområdet Kalundborg Kommune Børneområdet Lokal kvalitetsrapport for Børnehaven Hækkemosen Bjergsted Bakker 2014 Pædagogisk Teamleder/Leder: Merete Gøeg Nielsen Områdeleder: Lone Christensen Side 0 af 7 Personalets

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Seest Gl. Skole 2013. Leder: Jannie Stenholt Gundelach-Taabbel

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Seest Gl. Skole 2013. Leder: Jannie Stenholt Gundelach-Taabbel Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Seest Gl. Skole 2013 Leder: Jannie Stenholt Gundelach-Taabbel Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn

Læs mere

Kompetencehjulet og Skolebarometeret Tillæg til: Vejledning for brugere af Version 3.0 - generel og nyttig viden -

Kompetencehjulet og Skolebarometeret Tillæg til: Vejledning for brugere af Version 3.0 - generel og nyttig viden - Kompetencehjulet og Skolebarometeret Tillæg til: Vejledning for brugere af Version 3.0 - generel og nyttig viden - 2 Tekniske forudsætninger: Programmet kan normalt afvikles i almindeligt brugte browsere.

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 2013. Leder: Dorte Dam Jensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Troldblomst 213 Leder: Dorte Dam Jensen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Kompetencehjulet. - fælles udgangspunkt til det pædagogiske arbejde, læreplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde

Kompetencehjulet. - fælles udgangspunkt til det pædagogiske arbejde, læreplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde Kompetencehjulet - fælles udgangspunkt til det pædagogiske arbejde, læreplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde Handleplanen giver overblik og fastholder én i den pædagogiske indsats der er valgt.

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehusene i Vonsild Leder: Marianne Dupont

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehusene i Vonsild Leder: Marianne Dupont Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehusene i Vonsild 213 Leder: Marianne Dupont Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 2013. Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Taps Børnehave 213 Leder: Gitte Bregnhøj-Olesen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

Politisk møde om 0-18 års området November 2016 Om Kvaliteten i dagtilbud

Politisk møde om 0-18 års området November 2016 Om Kvaliteten i dagtilbud Politisk møde om 0-18 års området November 2016 Om Kvaliteten i dagtilbud Forskningen viser Opsigtsvækkende store kvalitetsforskelle i dagtilbud i kommunerne! Overraskende tidlige forskelle i børns forudsætninger

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Engsøens Børnehus Gerth Aastrup Hansen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Engsøens Børnehus Gerth Aastrup Hansen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Engsøens Børnehus 2014 Gerth Aastrup Hansen Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner 2013 2014 Antal børn total Antal børn

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær Leder: Helle M. Sørensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær Leder: Helle M. Sørensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær 2012 Leder: Helle M. Sørensen Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Under Egen Leder: Kirsten Marie Høeg

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Under Egen Leder: Kirsten Marie Høeg Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Under Egen 214 Leder: Kirsten Marie Høeg Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner Antal børn total 18 Antal børn i børnehave

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens Leder: Bente Rasmussen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitution Drejens 213 Leder: Bente Rasmussen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Vamdrup Børnehave Bodil Østergaard-Christensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Vamdrup Børnehave Bodil Østergaard-Christensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Vamdrup Børnehave 214 Bodil Østergaard-Christensen Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner Antal børn total 55 Antal børn

Læs mere

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011

Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 Evaluering af pædagogiske læreplaner 2011 1 Indledning... 3 Evalueringsmetode... 4 Dokumentationsmetoder... 5 De seks læreplanstemaer... 5 Alsidig personlig udvikling... 5 Sociale kompetencer... 5 Sproglig

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mælkebøtten Leder: Antoinette Nybo Kjeldsen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mælkebøtten Leder: Antoinette Nybo Kjeldsen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Mælkebøtten 2013 Leder: Antoinette Nybo Kjeldsen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Sønderled 2013. Leder: Tina Bojsen Petersen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Sønderled 2013. Leder: Tina Bojsen Petersen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Sønderled 23 Leder: Tina Bojsen Petersen Talfakta 22* 23 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær 2013. Leder: Helle M. Sørensen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær 2013. Leder: Helle M. Sørensen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Mariekjær 2013 Leder: Helle M. Sørensen Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue 152 146

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd 2013. Leder: Marianne de Place

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Tusindfryd 2013. Leder: Marianne de Place Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Tusindfryd 23 Leder: Marianne de Place Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe 77 77

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Højvang børnehave karin Boisen Thorup

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Højvang børnehave karin Boisen Thorup Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Højvang børnehave 24 karin Boisen Thorup Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner Antal børn total 4 Antal børn i børnehave

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Skovbrynet Leder: Lisbeth Dyrup Petersen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Skovbrynet Leder: Lisbeth Dyrup Petersen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Skovbrynet 214 Leder: Lisbeth Dyrup Petersen Talfakta Institutionen taster i alle de grønne celler. Institutioner Antal børn total 79

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Regnbuen Leder: Inge Kepp

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Børnehaven Regnbuen Leder: Inge Kepp Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Børnehaven Regnbuen 213 Leder: Inge Kepp Talfakta Antal børn total Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Herunder antal børn i specialgruppe 212*

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Formålet med mødet i aften

Formålet med mødet i aften FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Daginstitution Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå 2013/2014 D A G I N S T I T U T I O N B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner HORSENS KOMMUNE Pædagogiske læreplaner Dagtilbud Brædstrup Eventyrhuset, Tinggården, Himmelblå & Dagplejen 2015/2016 D A G T I L B U D B R Æ D S T R U P Baggrund Baggrunden for de pædagogiske læreplaner

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Petersbjerggård Leder: Jane Bødskov Petersen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Petersbjerggård Leder: Jane Bødskov Petersen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Petersbjerggd 2013 Leder: Jane Bødskov Petersen Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012 - Børneomra det

Kvalitetsrapport 2012 - Børneomra det Kvalitetsrapport 2012 - Børneomra det Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning december 2012 Indhold: Indledning... 2 Kvalitetsrapportens opbygning... 2 Konklusion... 2 Overordnede fakta om daginstitutionerne...

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

September 2013 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GARTNERVEJENS KØN, KROP OG BEVÆGELSE BØRNEHUSE

September 2013 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN GARTNERVEJENS KØN, KROP OG BEVÆGELSE BØRNEHUSE September 2013 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN KØN, KROP OG BEVÆGELSE Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden

Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Uddannelsesplan for Børnenes hus Lærkereden Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Børnenes hus Lærkereden L.P. Houmøllersvej 19, 9900 Frederikshavn Telefon nr.: 40 42 30 23 E-mail:

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere