ADIOGRAFEN I DUBAI STUDIETUR SIDE RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - MAJ 2013 ET STORT JA TIL OK13 TVÆRPROFESSIONEL SAMARBEJDSLÆRING

Transkript

1 ADIOGRAFEN RADIOGRAF RÅDET 41. ÅRGANG - MAJ 2013 STUDIETUR I DUBAI SIDE I DETTE NUMMER: 6 ET STORT JA TIL OK13 10 TVÆRPROFESSIONEL SAMARBEJDSLÆRING 16 VED RADIOGRAFSKOLERNE I NORGE DERFOR GÅR KVINDER PÅ PENSION FØR MÆND

2 EMNEORD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på FORMAND: Charlotte Graungaard Falkvard Tlf PRODUKTION: RADIOGRAF RÅDETS KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax kontakt@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis Radiograf Rådets holdninger. KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt IND HOLD ET STORT JA TIL OK Sundhedskartellets medlemmer stemte ja til OK13-forlig med regionerne og så er aftalen i hus. Vi ser lidt på afstemningsresultatet på lands- og på regionsplan. DIN KALENDER Radiograf Rådet udsender hvert år en kalender til medlemmerne. Det har i mange år været en almen antagelse, at kalenderen i vid udstrækning giver værdi og synlighed for det enkelte medlem, som typisk benytter den til at notere arbejdstider. Vi tjekker den antagelse. TVÆRPROFESSIONEL SAMARBEJDSLÆRING VED RADIOGRAFSKOLERNE I NORGE Den radiografstuderendes historie viser hvordan radiografstuderende kan lære radiografi og oparbejde samarbejdskompetence. Den studerende bliver en aktør i et tværprofessionelt samspil. Dette er hovedbudskabet i en videnskabelig artikel, der er udlånt til Radiografen fra det norske tidskrift Hold Pusten. DERFOR GÅR KVINDER PÅ PENSION FØR MÆND Det er hårdt, både fysisk og psykisk, at arbejde med mennesker. Uforholdsmæssigt mange kvinder har denne type job, og det forklarer ifølge ny forskning, hvorfor kvinder forlader arbejdsmarkedet næsten to år tidligere end mænd. REVIDEREDE RETNINGSLINJER FOR INDLÆG & ARTIKLER TIL RADIOGRAFEN Redaktionen vil gerne synliggøre overfor jer medlemmer, hvad der kan udløse den ene eller den anden honorering af de indlæg, som I leverer. DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer til redaktionen ÅRGANG Udkommer ca. Juni TRANSKULTUREL RADIOGRAFI radiografstuderende og 4 undervisere fra University College Lillebælt har været i Dubai den næststørste stat af de syv Arabiske Emirater, også kendt som Mellemøstens Singapore. En tur rig på fagligt indhold, oplevelser og kulturforskelle. Juli Ingen udgivelse August September I HVERT NUMMER LEDER 3 KORT NYT 4-5 STUDIESIDEN 21 2 RADIOGRAFEN MAJ 2013 KURSUSKALENDEREN 22

3 FORMANDEN HAR ORDET ET STORT JA - TIL STATUS QUO Af Charlotte Graungaard Falkvard, Formand Radiograf Rådets medlemmer har givet resultatet af forhandlingerne til OK 13 et stort ja. Med 87,4 procent der stemte ja, 9,6 procent der stemte nej og 3 procent blanke stemmer er resultatet utvetydigt. Og så alligevel noget mere skeptisk end ved OK 11, der på mange måder ligner OK 13. Og stemmeprocenten er også blevet en kende lavere, således at vi ikke denne gang kan sige at et flertal af alle radiografer har stemt ja. Flere har undladt at stemme og flere har stemt nej. Dette er der som sådan ikke noget at sige til. OK 13 minder i karakter om OK 11. Mådeholdenhed, krisesnak og truende fyringsrunder tegner billedet, og vi som arbejdstagere viser os villige til at give et bidrag til at vise økonomisk ansvarlighed. Kigger vi fremad herfra, så er jeg ikke helt så tryg ved arbejdsgivernes hensigter. Det gamle ordspil om, at hvis man rækker fanden en lillefinger, så tager han hele hånden ligger og rumler i baghovedet. Der har både op til OK 11 og nu til OK 13 været røster ude om at vores arbejdstidsaftale er en hindring for fleksibilitet og ledelsesretten, ligesom de 29 minutters pause, som vi angiveligt skulle have midt på dagen, er en torn i øjet på mange politikere. Især de der ikke har begreb om vores virkelige verden. Med det in mente, så gør det ikke trygheden større at se på arbejdsgivernes ageren i forhold til lockouten på undervisningsområdet. Jeg synes ikke at man kan være bekendt at insinuere at egne ansatte har unormalt lukrative arbejdsforhold, der skal normaliseres. Det næste der skal normaliseres kan meget vel netop være de 29 minutter, reglerne om merarbejde eller tillæg for omlagt tjeneste. Jeg synes at de offentlige arbejdsgivere, senest ved KL, agerer mere og mere ud fra produktive kriterier, og den vej igennem glemmer almindelige gode kutymer, der har kendetegnet forholdet gennem al den tid Radiograf Rådet har eksisteret som fagforening. Kutymen om at tale sammen inden der konfliktes, kutymen om en god tone i debatten eller kutymen om i fællesskab at søge de bedste løsninger i begge parters interesse. Den rumlende utilfredshed, trods det klare ja, kan let springe ud i lys lue. Men så langt når vi nok ikke, hvis Danske Regioner næste gang beslutter sig for at følge det spor KL har lagt ud. For hey, de kan jo bare lockoute, og så spare en kvart milliard om ugen MAJ 2013 RADIOGRAFEN 3

4 KORT NYT LANDSKURSUS FOR RADIOGRAFER 2014 DØDELIGHEDEN PÅ SYGEHUSENE FALDER STØT Siden 2007 er dødeligheden på sygehusene faldet med godt 12 procent. Udviklingen skyldes bedre kvalitet i behandlingen og større fokus på patientsikkerhed. I beretningen ved Danske Regioners generalforsamlingen slog Bent Hansen fast, at der skal fokuseres på kvalitet på sygehusene. OPFØLGNING PÅ UNDERSØGELSE OM FTF ERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NU ÅBEN FOR INDSENDELSE AF ABSTRACTS. Del din viden inden for radiografien på Landskursus Som noget nyt vil der på Landskurset i 2014 være sessioner med korte 7 minutters oplæg såvel som de velkendte længere præsentationer. Der er nu åben for indsendelse af abstract mhp præsentation på årets landskursus, så benyt denne mulighed og del den forskning, udvikling, optimering, nye tiltag og projekter, store som små, som med sikkerhed foregår rundt omkring på landets røntgenafdelinger. Skriv et kort abstract indeholdende formål, metode, resultater og konklusion, send det til Radiograf Rådet (roland@radiograf.dk) senest d. 1. Juli. Skriv gerne om du ønsker at præsentere et 7 minutters oplæg eller et af de længere oplæg. FTF planlægger i efteråret 2013 en opfølgende spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne i FTF s undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø fra Den nye undersøgelse vil sætte fokus på centrale aktuelle udfordringer i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø og desuden styrke grundlaget for fremover at kunne dokumentere konsekvenserne af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der ønskes en drøftelse af de foreslåede temaer for undersøgelsen. FTF gennemførte i slutningen af 2011 for fjerde gang en stor undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø. I alt deltog mere end personer fra FTForganisationerne i undersøgelsen, deriblandt 221 radiografer, hvor de 159 svarede. Der planlægges at sætte fokus på følgende temaer. 1. Nedskæringer, jobusikkerhed og konsekvenser for arbejdsmiljø og trivsel 2. Vold og mobning 3. Stress 4. konsekvenser af arbejdsmiljøet 4 RADIOGRAFEN MAJ 2013

5 BODYSCANNER I LUFTHAVNEN SKAL AFSLØRE SKJULT NARKOTIKA En bodyscanner i Københavns Lufthavn er SKATs nyeste våben mod indsmugling af narkotika. Bodyscanneren skal afsløre forsøg på indsmugling af narkotika, som fx er slugt eller på anden måde gemt på kroppen. Den nye bodyscanner vil kun blive brugt over for personer, hvor der efter en individuel risikovurdering er mistanke om narkotikasmugling. Den samme målgruppe der tidligere kunne risikeres at blive sendt til en CT scout på hospitalet. - Selv om vi nu har taget et nyt effektiv redskab i brug, så skal man som rejsende ikke frygte, at alle vilkårligt bliver scannet. Der skal ligge en konkret risikovurdering og mistanke bag enhver scanning. Der er altså ingen grund til at være nervøs for at blive udtaget til scanning, hvis man bare har været på ferie med familien, understreger Erling Andersen, direktør for Indsats i SKAT. Bodyscanneren er placeret i et særligt indrettet rum i lufthavnen, hvor både sikkerhedsforholdene for den mistænkte og for personalet er optimale. Vi har spurgt leverandøren af scanneren, Lars Gleerup fra NORAD A/S, hvordan scanneren er opbygget. Der er tale om en lavdosis scanner med en lille generator, hvor en scanning giver en strålingsdosis på max 3,2 μsv (mikrosievert), men typisk mindre. Der er ikke mulighed for at skrue op for dosis. Der er ligeledes tale om et pilotprojekt, der foreløbigt løber over 6 måneder, hvor SKAT har lejet maskinen. Herefter skal projektet evalueres, og det vurderes, om SKAT skal benytte teknologien fremadrettet. De norske og svenske toldmyndigheder følger med interesse afprøvningen i Danmark. Det samme gør det danske fængselsvæsen som en mulig indsats i forhold til indsmuglingsproblemerne i de danske fængsler. Den nye scanner står i et afskærmet rum, og forløbet op til etableringen er foregået i samarbejde med SIS. Der er lavet målinger omkring udstyret, som SIS også har godkendt som værende indenfor grænseværdierne, således at ingen ansatte eller tilfældige passagerer tilføres unødig stråling. Endelig er tolderne undervist i elementær anatomi og billedgenkendelse, så de kan finde det der ikke skal være der. INGEN AKUTLEDIGE RADIOGRAFER Der er 80 akutledige i DSA. Et særligt akutteam af medarbejdere arbejder særligt med denne gruppe. Her kan du få et overblik over, hvad der karakteriserer gruppen af akutledige. Medlemmerne fordeler sig således: 36 ergoterapeuter 30 sygeplejersker 6 fysioterapeuter 4 bioanalytikere 4 jordemødre 0 radiografer Som det fremgår af tallene er der heldigvis ingen akutledige radiografer. Det samlede antal ledighedsberørte radiografer, som er medlem af enten DSA eller FTF-A er (marts 2013) 56, hvoraf de 44 var dimittender. DANSKERE VIL BEHOLDE FAST KRÆFTKONTROL Syv ud af 10 danskere ønsker at holde fast i de rutinemæssige kontroller af tidligere kræftpatienter, som både Danske Regioner og sundhedsminister Astrid Krag ønsker et opgør med. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Rambøll. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner har nedsat 14 arbejdsgrupper, der i løbet af de kommende måneder skal gennemgå kræftpatienternes behov for opfølgning, og kvaliteten af den opfølgning de rent faktisk modtager. Der er lagt op til, at nogle patienter fremover skal kontrolleres hos den praktiserende læge, andre af en sygeplejerske, mens nogle skal kontrollere sig selv og andre skal fortsætte hos specialisterne på sygehusene.»blandt fagfolk er der bred enighed om, at vi kan styrke kræftbehandlingen ved at omlægge opfølgningsprogrammerne, og at vi udnytter ressourcerne bedre, hvis speciallægerne på sygehusene kan bruge mere tid på at behandle kræftpatienter i stedet for at foretage kontroller, som der ikke er dokumentation for virker,«siger Astrid Krag. Kilde: Dagens Medicin MAJ 2013 RADIOGRAFEN 5

6 ET STORT JA TIL OK 13 Sundhedskartellets medlemmer stemte ja til OK13-forlig med regionerne og så er aftalen i hus. RADIOGRAFERNE 25/apr Region Antal stemmeberettigede Procent stemmer Hovedstaden ,7% Midtjylland ,5% Nordjylland ,2% Sjælland ,1% Syddanmark ,8% Samlet ,20% Medlemmerne har vist stort ansvarlighed ved at stemme ja til en smal aftale. Dermed viser vi igen, at Sundhedskartellets medlemmer er fleksible og løsningsorienterede. Det bør arbejdsgiverne skrive sig bag ørerne ikke mindst i forhold til de næste overenskomstforhandlinger om to år, udtalte Grete Christensen, formand for Sundhedskartellet. Færrest ja og flest nej Det samlede resultatet af afstemningen i Sundhedskartellet blev, at 39,9 procent stemte, 89,2 procent stemte ja, 5,7 procent stemte nej, og 5,1 procent stemte blankt. I Radiograf Rådet var stemmeprocenten på 47,2, med 87,4 der stemte ja, 9,6 procent stemte nej og 3 procent blanke stemmer. Dermed ligger Radiograf Rådet nogenlunde i midten i forhold til stemmeprocenten. Til gengæld er vi den organisation i Sundhedskartellet som havde færrest medlemmer der stemte ja og flest medlemmer der stemte nej. Den samlede oversigt over afgivne stemmer i Sundhedskartellet kan du se her: Det betyder, at du over de næste to år får generelle lønstigninger (inklusiv skøn for reguleringsordningen) på 1,92 procent og en generel forbedring af pensionen pr. 1. januar 2014 på 0,24 procent til alle i basisstillinger og 0,26 procent til alle i lederstillinger. Lønstigningerne vil være fordelt på: april 2013 stiger lønnen med 0,50 procent oktober 2013 stiger lønnen med 0,21 procent januar 2014 stiger lønnen med 0,50 procent oktober 2014 stiger lønnen med 0,71 procent 6 RADIOGRAFEN MAJ 2013

7 Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr Som medlem af Radiograf Rådet kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på din lønkonto og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af Radiograf Rådet, have afsluttet din uddannelse og du skal samle hele din privat økonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 21. januar Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. SåDan Får Du 5% på Din lønkonto ring: Ring til os på online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Er du studerende? Tjek studiekonto.dk

8 DIN KALENDER Radiograf Rådet udsender hvert år en kalender til medlemmerne. Det har i mange år været en almen antagelse, at kalenderen i vid udstrækning giver værdi og synlighed for det enkelte medlem, som typisk benytter den til at notere arbejdstider. Af Troels Jeppesen Mayland, Smartphones, tablets, timemanager eller fantastisk hukommelse. Mulighederne er mange når det kommer til at holde styr på aftalerne. I ca. 30 år har radiograferne kunne benytte foreningens kalender og i alle årene har der været en udpræget tilfredshed med denne service, som især har hjulpet med at holde styr på vagterne. Men i de seneste år er der kommet flere, og helt nye, metoder til at holde styr på vagterne. Der er stadig dem der sværger til Mayland og flere har et årligt ritual med at overføre fødselsdage og mærkedage til det nye års tidsstyrer. Men det er efterhånden sjældent, at man møder en med 80 ernes must for yuppier; Time Manageren. Til gengæld møder man efterhånden rigtig mange der benytter en Smartphone og dens indbyggede kalender, når der skal holdes styr på aftaler og fødselsdage. Derfor besluttede hovedbestyrelsen i efteråret 2012, at gennemføre en undersøgelse af radiografernes brug af kalenderen. På baggrund af de informationer, som undersøgelsen har givet, var det også en enig hovedbestyrelse, der tiltrådte indstillingen om at bevare kalenderen, med få ændringer i forhold til den nuværende. LÆNGDE: Undersøgelsesperioden var fra 31. januar 1. marts 2012 BESVARELSER: Vi har fået 232 brugbare besvarelser og 11 besvarelser som ikke har gennemført hele undersøgelsen. Det er omkring 12 % af medlemmerne, hvilket giver undersøgelsen en høj repræsentation. KØN: Mænd....25,1 % Kvinder....74,9 % Dette svarer i store træk til kønsfordelingen af alle medlemmer. 8 RADIOGRAFEN MAJ 2013

9 FAKTA OM UNDERSØGELSEN Radiograf Rådets kalender skaber både synlighed og værdi for medlemmerne. Det er konklusionen på kalenderundersøgelsen som løb i første kvartal af Selve undersøgelsen løb af stablen i første kvartal af Det var et par måneder efter at kalenderen for 2013 var udsendt, men stadig inde for kort tid efter at den evt. var taget i brug. Der var rigtig mange besvarelser, med en flot demografisk spredning; en fin kønsfordeling og en bred repræsentation inden for aldersgrupperingerne og regionerne, hvilket har givet et solidt og validt fundament. Antal af besvarelse i forhold til medlemstal er næsten oppe på 12 procent, hvilket er rigeligt for at være repræsentativt. Fysisk kalender Et centralt led i undersøgelsen var at fastslå, hvor mange radiografer der faktisk foretrækker en fysisk kalender, da det viser noget om, hvor mange der potentielt kan tænkes at ville benytte kalenderen. Det viser sig, at være 66,5 procent, hvilket efterlader ca. 35 procent, som enten benytter en elektronisk kalender, ingen kalender eller den guds givende på toppen af korpus. Umiddelbart virker det måske ikke af mange, men når man tænker på alle de nye muligheder teknologien har givet os i de sidste år, så er 66,5 procent egentligt ret imponerende. Det er lidt over halvdelen af alle medlemmerne som tager kalenderen i brug, godt 55 procent og de fleste benytter den til at holde styr på vagter og timer. Blandt dem der ikke tager den i brug er der flere som lader den gå videre, for eksempel til deres bedre halvdel. Igen virker 55 procent måske ikke af meget, men der er nok ikke mange andre ting, som så mange af vores medlemmer har til fælles det skulle da lige være, at de er radiografer. Når man så ser på, hvor mange af dem der foretrækker en fysisk kalender, der vælger at benytte Radiograf Rådets kalender, så viser det sig at udgøre 76,2 procent. Den bliver altså i vid udstrækning brugt af dem der finder anvendelse i en fysisk kalender. Opbygning og udseende Overordnet er der meget få som er utilfredse med kalenderen. Spørgeskemaet indeholdt en række spørgsmål som omhandlede kalenderens opbygning og udseende, og på baggrund af dem kan der drages følgende konklusioner: Konklusion: En sikker konklusion er, at den aktuelle models hårde materiale ikke bør bevares. Det skal de 3 fløje til gengæld, da der er flest der foretrækker denne opbygning. En interessant opdagelse er, at godt en tredjedel foretrækker at benytte kalenderen uden omslag. Det er helt klart, at Radiograf Rådet ikke bør sigte på at omslaget holder 3 år, da det er samlet 88 % af målgruppen, som mener dette er urealistisk. Det lader til, at 2 år er realistisk, skønt det kunne tyde på, at 1 år er ønskværdigt. Kalenderens opbygning bør ikke ændres væsentligt, selvom flere har udtrykt ønsket om en samlet årsoversigt,,hvilket vi vil forsøge at imødekomme. Der er kommet flere meget kreative, og personlige, forslag i forhold til udseendet, men langt de fleste er tilfredse med den stil der er i dag, hvor det er tydeligt at kalenderen er fra Radiograf Rådet. ALDERSFORDELING: Der er en rigtig flot aldersfordeling, hvor alle aldersgrupper er jævnt repræsenterede år...6,2% år... 16,5% år... 14,8% år... 14,0% år...11,1% år... 14,8% år... 12,8% 58 - år... 9,9% DEMOGRAFISK FORDELING: Der er ligeledes en rigtig flot typografisk fordeling, hvor ingen af regionerne er forfordelt. Hovedstaden ,2% Sjælland...11,1% Nordjylland...19,8% Midtjylland...18,1% Sydjylland...22,6% Uden for Danmark...1,2% MAJ 2013 RADIOGRAFEN 9

10 TVÆRPROFESSIONEL SAMARBEJDSLÆRI Af: Helen Egestad og Ragnhild Nilsen i Hold Pusten, oversat fra norsk af Kathrine Brønnes Mortensen SAMMENDRAG BAGGRUND: Kompetence i tværprofessionel samarbejde er vigtigt for at kunne udøve radiograffaglig praksis. HENSIGTEN MED STUDIET: Drøfte hvordan ramme-og fagplaner for radiografskolerne lægger op til tværprofessionel samarbejdslæring. METODE: Undersøgelsen er en dokumentanalyse af rammeplanen for sundhedsuddannelserne (rammeplan, i Norge) og de fagplaner der er udarbejdet lokalt. Rammeplanen er fælles for de seks radiografskoler vi har i Norge. RESULTAT: Rammeplanen giver rum for tolkninger. Derfor er fagplanerne for tværprofessionel samarbejdslæring beskrevet på forskellige måder, både i forhold til målformuleringer og måden at arbejde på. Der er uoverensstemmelse mellem måltaksonomien i rammeplanen og de enkelte fagplaner. En lavere måltaksonomi i fagplanen end i rammeplanen, vanskeliggør samarbejdslæring fra et teoretisk og praktisk perspektiv. KONKLUSION: Den nuværende rammeplan giver uklare retningslinjer for de lokale fagplaner. Rammeplanens begrebsanvendelse er ikke i overensstemmelse med international standard. Rammeplanen bør revideres. NØGLEORD: Tværprofessionel samarbejdskompetence, planer, medspilleridentitet, måltaksonomi, kognitive mål. INDLEDNING I CT venter vi på en traumepatient. Der havde været et frontalt sammenstød, en personbil havde kørt sammen med en trailer. Der var en meget speciel stemning. Pludselig var rummet overfyldt med ortopædkirurg, neurokirurg, radiolog, teamleder, turnuslæge og sygeplejersker. Radiografen fik en vigtig rolle i den akutte situation. Anlægge venflon, indstille parametre på apparaturet og tryksprøjte i al hast, samt at bevare hovedet koldt og ikke blive stresset af alle menneskerne og af situationen. Førsteårs radiografstuderende i observationspraksis. Den radiografstuderendes historie viser hvordan radiografstuderende kan lære radiografi og oparbejde samarbejdskompetence. Den studerende bliver en aktør i et tværprofessionelt samspil. Arbejdsopgaverne er forskellige og det kræver samarbejde for at foranstaltningerne skal føre til en optimal udredning og behandling. Et eksempel kunne være, at anæstesien har hovedansvaret for patienten, medens radiografen har ansvaret for at positionere patienten korrekt, håndtere apparaturet og at minimallisere stråledosis. Dette samarbejdet beskrives som meget vigtigt af Egestad (1), og hun mener at teamet bør have en central plads i radiografuddannelsen. For at uddannelsestilbuddet ved universiteter og højskoler i Norge skal være ens, er der udarbejdet rammeplaner. En rammeplan er et nationalt styringsmiddel der beskriver mål, indhold, arbejdsmåder, organisering og omfang for de forskellige emner i studiet. I Norge er sundhedsfagligt samarbejdslæring beskrevet i fælles indhold i rammeplanerne (fra , med revisioner 2005 og 2008) (omtales herefter som rammeplan). Rammeplanen er en fælles referenceramme for professionsudøvere i sundhedssektoren der giver grundlag for forståelse og samarbejde på tværs af professionerne. Temaerne der er beskrevet i denne del af rammeplanen er tilknyttet generelle emner som etik, kommunikation, samspil og konfliktløsning, statog kommunal kundskab, sundhedspolitik, samt videnskabsteori og forskningsmetoder. På baggrund af rammeplanen udarbejdes der fagplaner. Disse viser hvordan uddannelserne har valgt at organisere og tilrettelægge sit uddannelsesforløb. De studerende har den juridiske ret til at modtage undervisning planer fra institutioner der tilbyder undervisning. Departementet kan fastsætte regler om indholdet i planen. Dette er nedfældet som et særskilt punkt i Lov om universiteter og høgskoler, 4-2. Rammeplaner, fagplaner/studieplaner og uddannelsesplaner (planværk) er at betragte som styringsdokumenter i arbejdet med at definere undervisningens indhold og organisering for at nå de mål der er sat. I tillæg skal Kvalifikationsrammeværket, som er en del af den europæiske Bologna-processen 1, give et fælles europæisk rammeværk for at beskrive de studeredes kvalifikationer efter endt uddannelse. Gennem en professionsuddannelse udvikler de studerende sin egen fagidentitet som for eksempel radiograf, sygeplejerske eller fysioterapeut. I samarbejdssituationer vil de sundhedsstuderende få en mulighed til at udvikle en kollektiv autonomi, samtidig med at den enkelte udøver kan gøre krav om en individuel autonomi (2). Begrebet kollektiv autonomi refererer til man har ret til i fællesskab at regulerer sine arbejdsbetingelser (3,4). Begrebet omfatter også fælles refleksion og evaluering af egen profession (5). I sundhedsvæsenet vil personer handle i en konkret kontekst. Det at mestre en situation bliver et spørgsmål om hvilke relationer personen har til de andre, og hvilke personlige kvalifikationer man har som sundhedsperson. Uddannelsen skal føre til at de studerende tilegner sig en dannelse, det vil sige kundskaber som er forenelige med det fælles værdigrundlag som sundhedsprofessionerne er baseret på (6). Berg (6) beskriver at sundhedsfagligt arbejde bygger på værdier som repræsenterer et formål i sig selv, som for eksempel sundhed og retfærdighed. Refleksion over sin egen udøvelse er vigtigt for at kunne udføre funktionen i overensstemmelse med de etiske retningslinjer. Uddannelserne vurderer ikke bare de studeredes kundskaber, men også deres holdninger. I 2006 blev forordningen om sikkerhedsvurdering i de højere uddannelser vedtaget i Lov om universiteter og høyskoler ( 4-10 sjette led). Her behandles vurderingskriterier for sundhedsprofessionerne. De studerende skal vurderes om han/hun er kvalificeret til uddannelsen, efter flere kriterier. Et af kriterierne for at være kvalificeret er, at den studerende viser vilje og evne til at samarbejde, til at etablere tillidsforhold, samt at kommunikere med blandt andet samarbejdspartnere. WHO (2010) refererer til et globalt sundhedsvæsen i krise (7), og fortaler for, 1 ) I 1999 mødtes uddannelsesministre og universitetsledere fra hele Europa for at drøfte den videre udvikling af højere uddannelse i Europa. Visionen om udvikling af et europæisk område for højere uddannelse inden 2010 blev nedfelt i en erklæring fra mødet, den såkaldte Bologna-erklæringen. 10 RADIOGRAFEN MAJ 2013

11 NG VED RADIOGRAFSKOLERNE I NORGE at tværprofessionel uddannelse er en vigtig strategi for at imødekomme nogle af udfordringerne. Til trods for dette oplever vi at tilbuddet om undervisning tilknyttet tværprofessionel samarbejdslæring reduceres ved flere uddannelsessteder i Norge. Ved Høgskolen i Sør-Trøndelag blev Eksperter i team 2 nedlagt i 2009,Høgskolen i Oslo udfasede to fællesmoduler for sine sundhedsstuderende i 2009, og ved Universitetet i Tromsø bestemte ledelsen ved Afdeling for Helsefag at tage en pause fra fællesundervisningen efteråret Samspilsreformen (8) viser et sundhedsvæsen hvor patientens behov for koordinerede tjenester ikke varetages på en tilfredsstillede måde. Dette ser vi på som et paradoks, samspilsemner tages ud af fagplanerne samtidig med samspilsreformen gennemføres i sundhedsvæsenet. Hensigten med artiklen er at rette fokus mod hvordan de seks radiografuddannelser i Norge forbereder sine studerende til et tværprofessionelt samarbejd, ud fra de begrænsninger som er beskrevet i læseplaner for de enkelte uddannelser. Målet med artiklen er at afklare, i hvilket omfang retningslinjerne i læseplane fremmer mulighederne for tværprofessionel samarbejdslæring for de radiografstuderende. Teoretisk referenceramme Indenfor sundhedsfaglige uddannelser oparbejder de studerende en faglig identitet samtidig med at en medspilleridentitet i et større sundhedsfællesskab udvikles (9). Det teoretiske grundlag for artiklen bygger på professionsteori og samarbejdsteori. Begge teorier belyser samarbejdsrelationer, og danner grundlag for de studerendes identitetsdannelse. Vi vil her belyse udarbejdelse af tværfagligt samarbejdskompetence. Flere forfattere efterspørger et teorigrundlag for udarbejdelse af tværprofessionel samarbejdskompetence (9,10). Clark (9) viser, at litteraturen for tværprofessionel samarbejdskompetence er beskrivende, karakteristisk og meget lidt teoretisk, og 2 ) Eksperter i team (EiT) er et emne på tværs af professioner og instutioner ved Høgskolen i Sør-Trøndelag, hvor man vægtlægger at øge de studeredes samhandlingskompetencer. Der tages udgangspunkt i reelle udfordringer fra arbejdslivet som de studerende arbejder med i team. påpeger at der er et behov for teoretiske rammer. Han beskriver fem mulige teoretiske tilgange: 1) medvirkende, eller social læring, 2) erfaringsbaseret læring, 3) kundskabs-teori, 4) udvikling af kompetence, og 5) uddannelse af den reflekterede praktiker (9). 1) Medvirkende, eller social læring: kundskab opnås når studerende arbejder sammen med studerende fra andre professionsuddannelser for at løse komplekse problemer. Ved at de studerende lærer sammen, fra, og om hinanden, kan professionel dannelse og faglig skøn udvikles. En social dimension kan udvikles, hvor de studerende bliver opmærksomme på andre professioners perspektiver. I tillæg opnår studenterne færdigheder i kommunikation, lederskab og konflikthåndtering tilknyttet det at arbejde i team (9). At være en god samarbejdspartner forudsætter, ifølge Halland (11), fire betingelser: tillid, kommunikationsfærdigheder, organiseret samspil og konstruktiv håndtering af konflikter. Tillid handler om at personerne viser hinanden forståelse, anerkendelse og opmuntring. Kommunikationsfærdigheder er nødvendige for at føre en konstruktiv dialog, det vil sige at der er rum for forskellige meninger og følelser. At samspillet organiseres indebærer at spille på hinandens kompetencer sådan at arbejdet bliver planlagt og gennemført. Konflikter vil kunne opstå på grund af forskellige behov, interesser og værdier. Spørgsmålet er derfor ikke om personerne bliver uenige, men når. Halland påpeger at uenigheden i sig selv ikke behøver at være et problem, men at det er hvordan uenigheden håndteres som er afgørende (11). 2) Erfaringsbaseret læring: denne teori baserer sig på at læring er en kontinuerlig proces, og ikke et produkt, eller et læringsudbytte. Samarbejdslæringen er baseret på erfaringer, og kan være en konfliktfyldt proces. Processen kan føre til indsigt, forståelse og kundskab. De studerende skal føle, se, tænke og udføre en klinisk situation eller omkring en realistisk case for at opnå tværprofessionel kompetence. For at kunne opnå dette kræves tid, sted og rum sådan at de studerende kan reflektere rundt om processen, både alene og i samarbejd med andre (9). 3) Kundskabsteori: baseres på den enkelte sundhedsprofessions beherskelse af, og evne til at udvikle og udnytte kompleks kundskab. Forskellige professioner har forskellige kognitive og normative kort som blandt andet inkluderer basiskundskaber, moralske ræsonnementer og metoder for at løse praktiske og etiske spørgsmål (9,12,13). Medlemmer af en tværprofessionel gruppe skal have indsigt i andre sundhedsprofessioners kort for at udnytte hinandens foskellige kompetencer (9). 4) Udvikling af kompetence: under uddannelse er det nødvendigt at den studerende ændrer sin rolle fra at være gruppemedlem til at blive en gruppemedspiller. For at opnå dette skal studerende gennem flere stadier af forståelse: fra at tro at kundskab er fakta, desto mere du ved desto smartere er du, til at komme frem til en forståelse fra refleksion (9). Dreyfus og Dreyfus (14) har udviklet en model der viser udvikling af kompetence for flyvere: både flyvere og sundhedsarbejdere har et stort ansvar, de skal kunne udøve faget forsvarligt og samarbejdskompetence er en del af udøvelsen. Udvikling af kundskab beskrives gennem fem stadier: novice, avanceret nybegynder, kompetent, dygtigere og ekspert. Nybegynderen følger regler. I næste fase, avanceret nybegynder, genkender personen forskellige situationer og begynder at anvende reglerne i sammenhæng med situationerne. Personen lærer hovedsagelig af erfaringer der erhverves ved deltagelse i forskellige praksissituationer, og i mindre grad af regler. I kompetencefasen tilpasser personen sine handlinger ud fra situationen. Nu involverer personen sig i situationen og reflekterer over sin egen rolle. I dygtighedsfasen har personen udviklet en hurtig og flydende udøvelse på baggrund af utallige erfaringer fra forskellige situationer. Eksperten beskrives som en person som ved hvad der fungerer, og udfører tiltag der er i tråd med situationen. 5) Uddannelse af den reflekterede praktiker: Schöns (15) beskrivelse af at uddanne den reflekterede praktiker har også indvirkning på samarbejdsteori. Praksisforståelse er en kombination af at udøve praksis, og refleksion over praksis (15). Derudover skal prakti- MAJ 2013 RADIOGRAFEN 11

12 TVÆRPROFESSIONEL SAMARBEJDSLÆRI keren forstå og inkorporere andre praktikeres perspektiver, for at kunne være en kompetent praksisudøver (15). Clark beskriver hvilke arbejdsmetoder der kan udvikle den reflekterede praktiker. Arbejdsmetoderne kan være brug af journaler, selvevaluering og tværprofessionelt gruppearbejd (9). For at sikre progression gennem studieforløbet er beskrivelse af taksonomiske niveau af færdigheder beskrevet. Taksonomi betyder at ordne efter slægtskab. Der findes flere forskellige taksonomiske systemer indenfor undervisning. Måltaksonomi anvendes i undervisnings sammenhæng for at lette forståelsen af forholdet mellem undervisning og læringsmål. Det der er mest kendt er Blooms taksonomi for kognitive mål (16), hvor de enkelte mål er hierarkisk organiseret. Hvert niveau forudsætter at den studerende mestrer det der kræves på et lavere niveau. Ofte fremstilles det som at bevæge sig op af en trappe. Bloom rangerede dem i seks niveauer efter hvor avancerede de var, og klassificerede kognitiv mestring som det mest centrale. Det første niveau er kundskab. Eksempler på verber der benyttes for at nå dette niveau er: genkende, referere, tælle op og beskrive. Næste niveau er forståelse. Ord der beskriver dette niveau er: forklare, vise og navngive. Tredje niveau er tillempning med tilknyttede verber som at forudsige og beregne. Fjerde niveau er analyse hvor verber som analyse og opdage er relevante. Næste niveau er syntese, her benyttes verber som at organisere og drage konklusioner. Det højeste niveau er vurdering, aktuelle verber der anvendes for at beskrive dette vil være at diskutere og drøfte. De radiografstuderendes oparbejdelse af tværprofessionel samarbejdskompetencer vil blandt andet være afhængigt af hvordan studiet er sammensat for at udvikle medspilleridentitet, hvilke læringsudbytte der beskrives, og hvilke arbejdsmetoder der benyttes. Metode Fokus i vores analyse har været de radiografstuderendes beskrivelse af tværprofessionel samarbejdskompetence, og hvordan dette kommer til udtryk gennem begrebsanvendelsen i læseplaner; i indledningen, i beskrivelserne af læringsudbytterne og i hvilke arbejdsmetoder der benyttes. Vores tekstmateriale er studieordninger til de seks radiografuddannelser, samt rammeplanen med de overordnede retningslinjer. Radiograffaglige studieordninger er hentet fra nettet i december 2009 fra Høgskolen i Oslo (HiO), Høgskolen i Bergen (HiB), Høgskolen i Buskerud (HiBu), Høgskolen i Sør-Trøndelag (HiST), Høgskolen i Gjøvik (HiG) og Universitetet i Tromsø (UiT). Svennevig, Sandvik og Vagle (17) hævder at man i en kritisk tekstanalyse leder efter en måde hvor en mening er udtrykt i forskellige situationer, og hvilke udtryksformer som er valgt. Hensigten er at trække frem det der står mellem linjerne, og de intentioner og bagom liggende tanker hensigter og formål teksten har. Vi ønsker at vise hvordan teksten bliver meningsfuld ud fra den måde den er skrevet på, og dermed vise hvordan radiografuddannelserne kommer til syne, og til orde, i tekstmaterialet. Situation og kontekst er væsentlige begreber i en tekstanalyse. Teksten er aldrig en neutral gengivelse af et sagsforhold. Kjeldstadlie (18)peger på at et dokument skal læses som tekst i kontekst. Kontekst er ofte defineret som den sproglige eller ikke-sproglige sammenhæng der bidrager til at give teksten mening (19). Dokumenterne bliver dermed en slags fikseret udgave af en tidligere levende proces, som uddannelsesledere og lærere på de forskellige radiografuddannelser har diskuteret og nedskrevet, der beskriver hvordan de studerende samarbejdslæring skal være. Dette kan blive et problem, idet ordene bliver løsrevet fra sit ophav, og lever sit eget liv på papiret. Når en tekst bliver analyseret, gøres dette i forhold til hvilke mål og problemstillinger man har. I en tekst er de fleste ytringer flerfunktionelle, og kan tolkes på forskellige måder. Således kan forskellige antagelser dannes, ud fra kontekst, erfaringer, forventninger, forståelse/fordomme, meninger og tro hos den der tolker teksten (19). Ud fra dette skal vi beskrive vores egen position og eget ståsted. For os har det været vigtigt at være bevidste på vores egen forforståelse i forskningsarbejdet. Vi har begge været vejledere, og Nilsen har været faglig leder af den aktuelle undervisning i flere år. Tekstanalysen er udført i diskursanalytisk hermeneutisk perspektiv (20). Det er uddannelsespolitiske tekster der danner udgangspunkt for diskursanalysen der præsenteres. Uddannelsespolitiske analyser foretages ofte ved hjælp af dokumentanalyser (20). Forskere som Ball (21,22), og Giroux (23) er optaget af at analysere uddannelse i et kritisk perspektiv. Balls (21) diskussion omkring tekstanalyse af dokumenter kan relateres til hermeneutisk tolkning, hvor helheden bygger på forståelsen af delene, og delene ud fra helheden. Fagplanerne blev systematisk gennemgået og analyseret flere gange. I dokumentanalyse er vekslingen mellem delforståelse og helhedsforståelse vigtigt (1interaktion9). I analysen så vi på hvilke ord og begreber som blev brugt og som kunne fremme samarbejdslæring hos de studerende. Vi danner os et indtryk af hvad teksten handlet om. Derefter læste vi igennem alle fagplanerne og markerede ord som; team, samarbejd, interaktion, samarbejdsformer, samarbejdslæring, andre professioner, andet sundhedspersonel, andre sundhedspersoner, andet fagpersonel og andre professioner. Mulige betydninger af ord og udtryk blev så diskuteret før vi sammenlignede resultaterne fra de seks radiografuddannelser, og noterede forskelligheder og ligheder mellem dem. Ord og begreber som vi ønsker at diskutere nærmere er citeret fra planerne. Fund Fagplanerne til radiografuddannelser fra fem højskoler og et universitet (UiT) viser hvordan samarbejdslæring er beskrevet og tilrettelagt i indledningerne, i læringsudbyttebeskrivelser og hvilke arbejdsmetoder der benyttes. Resultaterne viser at dette er udført på forskellige måder. Nogle institutioner redegør for samarbejdslæring i egne planer, medens andre har udeladt, eller beskrevet det med få ord. Anvendelsen af begreberne er også forskelligt. Med undtagelse af to radiografuddannelser bliver begrebet tværprofessionel ikke anvendt i nogle af de andre fagplanerne. Begrebet bliver heller ikke anvendt i rammeplanen. Ud over ordet tværfaglig, bliver forskellige varianter af i samarbejd med andre, interaktion med andet sundhedspersonel, og team anvendt for at beskrive det at radiografer arbejder sammen med andre. Tabel 1 viser at samarbejdslæring bliver beskrevet forskelligt, fra ikke at være tematiseret i starten af en radiograf uddannelse, til at de andre institutioner anvender andre ord, samtidig med at indholdet fremstår som tilsvarende. Tabellen viser også at en af uddannelserne anser det som sit ansvar at de nyuddannede radiografer opnår tværprofessionel samhandlingskompetence. 12 RADIOGRAFEN MAJ 2013

13 NG VED RADIOGRAFSKOLERNE I NORGE Radiografuddannelserne benytter forskellige begreber i læseplanerne. Ved at sammenligne ord og udtryk fremkommer det, at både betegnelsen læringsudbytte og mål/ formål bliver anvendt (tabel 2). En radiografuddannelse har anvendt begrebet læringsudbytte, medens andre uddannelser anvender læringsudbytte i overskrifter og mål i beskrivelsen. Selv om de overordnede begreberne (læringsudbytte og kompetence versus formål) er forskelligt, er indholdet det samme: fremme de studerendes evne til at samarbejde med andre professioner. Ved at se bort fra de overordnende begreber som anvendes (mål versus læringsudbytte/kompetence), og kun se på indholdet, beskrives forskellige læringsniveauer. Ved en uddannelsesinstitution skal en studerende: kunne forklare betydningen af tværfagligt samarbejd, mens det ved en anden institution er beskrevet som at den studerende skal: have handlekompetence som inkluderer at kunne arbejde i team, lede andre og samarbejde med egne og andre erhverv. Tabel 2 viser at HiST og HiBu fremhæver ledelse som en metode for tværprofessionel samarbejdslæring. Dette er i kontrast til de andre uddannelser. Tabel 3 viser at uddannelserne benytter forskellige arbejdsmetoder for at nå læringsmålerne. HiG og HiB beskriver problembaseret (PBL) læring som hovedarbejdsform. HiO benytter varierede arbejdsmetoder. UiT vægtlægger erfaringslæring. HiST beskriver at undervisningsformerne skal bidrage til de studerendes refleksion. Kun HiB og UiT beskiver tværprofessionel gruppearbejde som en arbejdsmetode. Diskussion Korrekt brug af begreber er vigtigt når fagområder skal omtales. Tre af de seks radiografuddannelser har som et mål at de radiografstuderende skal opnå læringsudbytte, og de sidste tre anvender ordet kompetence. Rammeplanen anvender begreberne mål og formål for at definere undervisningens indhold og organisering. I 2004 fastsatte departementet det nationale kvalifikationsrammeværk for højere uddannelse baseret på den europæiske Bologna-proces. Her har begrebet læringsudbytte en nøglerolle. Læringsudbyttet er defineret som de kundskaber de studerende har erhvervet sig gennem studiet, for eksempel skriftlig eller mundtlig formule- TABEL 1: Citater vedrørende tværprofessionel samarbejdslæring fra fagplanernes indledning, hentet fra de seks radiografskolerne i Norge Høgskolen i Oslo Høgskolen i Gjøvik Universitetet i Tromsø Høgskolen i Bergen Høgskolen i Trondheim Høgskolen i Buskerud Formålet er også at uddanne kandidater der kan samarbejde tværfagligt i tråd med intentionerne i Lov om helsepersonell. Modulen International Public Health er fælles for ergoterapeut, fysioterepaut og radiografstudiet. Det er høgskolens ansvar at en nyudannet radiograf opnår handlingskompetence i forhold til den aktuelle udvikling og i samarbejd med andre i og udenfor egen organitation. Et fælles indhold i studiet har som sit sigtemål at øge viljen og evnen til at samarbejde for patientens bedste. Ikke beskrevet. ringsevne, evner til problemløsning, samarbejdsevner eller lignende. Begrebet er vigtigt i kvalifikationsrammeværker, og står i kontrast til begreberne mål og formål som er brugt i rammeplanen for radiografuddannelserne. Til trods for at begreberne læringsudbytte og kompetence er inkluderet i fagplanerne til tre af de seks radiografuddannelser, og de dermed følger den europæiske standard, er indholdet beskrevet forskelligt. Den ene institution (HiO) vælger at give de nye begreber det samme indhold som de uddannelser som fortsat anvender begreberne mål og indhold, for eksempel UiT. Dermed har denne Høgskolen nye overordnede begreber, men uden nyt indhold. Den anden institution (HiBu) vælger at anvende det europæiske rammeværkets begreb, læringsudbytte, for sine radiografstuderende, og beskriver indholdet ud fra kvalifikationsrammeværkets kriterier. Rammeplanen, sidst revideret i 2008, der er det overordnede styrende dokument for radiografuddannelserne, anvender fortsat begreberne mål og formål for at beskrive undervisningens indhold og organisering. Dette til trods for at det europæiske kvalifikationsrammeværket for højere uddannelse anvender begreberne læringsudbytte og kompetence. Det er vigtigt at have et sæt begreber der reflekterer En radiograf skal kunne varetage patientens behov på en forsvarlig måde, samtidig som at tekonlogien udnyttes optimalt. Dette omfatter kundskab om og evne til kommunikation og samhandling med patienter, pårørende og andet sundhedspersonell. Radiografi er koordinert arbejd for og med patienter. Primært består det at samarbejde med patienter, alene eller sammen med andet helsepersonel. arbejdsmetoderne der er tilknyttet læringsformen. Begrebsanvendelsen bør være mest mulig præcis for at sikre en ens forståelse, og for at undgå misforståelser. Unøjagtigheden i begreberne der er beskrevet gør det svært at forstå hvordan rammeplaner skal kunne give undervisningspersonalet ved radiografuddannelserne en forpligtende ramme til at udforme fagplaner, samt planlægge, gennemføre og vurdere virksomheden. At begreberne heller ikke er tilsvarende med de der anvendes i kvalifikationsrammeværket for højere uddannelse vanskeliggør arbejdet yderligere. Vurderingsmetoder skal sikre at de studerende i løbet af studiet tilegner sig de kundskaber og kvalifikationer der er skitseret i målsætningen for uddannelsen. Det er forskellig brug af måltaksonomi for tværprofessionel samarbejdslæring i fagplanerne, som tabel 2 viser. Ved HiBu påhviler det den radiografstuderende selv at tage ansvar for at kunne samarbejde og lede et samarbejd med flere professioner efter endt uddannelse. Clark (24) viser forskellige metoder for at fremme refleksioner der bidrager til tværprofessionel samarbejdslæring, blandt andet konflikthåndtering og lederansvar. Men for at kunne tage ansvar for tværprofessionel sam- MAJ 2013 RADIOGRAFEN 13

14 TVÆRPROFESSIONEL SAMARBEJDSLÆRI arbejd og for at lede arbejdet, skal den studerende have opnået et højt taksonomisk niveau, i tråd med Blooms (16) model. At kunne tage ansvar i en samhandlingssituation hvor flere professioner deltager, kræver refleksion over handlinger, der bygger på blandt andet erfaring. De studerende kan opnå nybegynderkompetence under studiet, det vil sige at de kan have oparbejdet et overblik ud fra Dreyfus og Dreyfus (14) model. Men for at kunde tage ansvar for situationen og lede andre, kræves dygtighed. Dette kan opnås på baggrund af utallige erfaringer fra forskellige situationer (14). Ved at se dette mål mod mål der er beskrevet i rammeplanen, ser vi at niveauet er adskilligt højere i fagplanen ved institutionen, i forhold til i rammeplanen. I rammeplanen står det at den studerende skal styrke sin evne til tværfagligt samarbejd, mens den studerende i pensum ved HiBu desuden skal have lederansvar. Ud fra beskrivelserne af arbejdsmetoder vist i tabel 3, er det uklart hvordan uddannelserne sørger for at den studerende skal opnå dette læringsudbyttet. De radiografstuderende ved HiG kan blive godkendte som radiograf dersom de kan forklare betydningen af tværprofessionelt samarbejd, eller vise at han/hun har nogen teoretisk kundskab om begrebet. Det er ikke et krav at have erfaret hvad tværprofessionelt er for noget. Dette står i kontrast til hvad de andre uddannelsesinstitutioner som har et højere ambitionsniveau. HiG beskriver den studerendes læringsudbytte som samarbejdslæring på et lavere taksonomisk niveau i forhold til i rammeplanen. Denne uoverensstemmelse gør det svært at forstå hvordan højskolen skal opfylde rammeplanens mål om at de studerende efter fuldført studie skal være en teammedarbejder og kunne samarbejde med andre erhverv. Resultaterne viser at uddannelserne benytter forskellige arbejdsmetoder for at fremme forskellige tværprofessionel samarbejdslæring. Dette kan ses i sammenhæng med manglende teorigrundlag (9,10). Et teoretisk rammeværk er vigtigt for at kunne føre kundskab videre fra et beskrivende grundlag om tværprofessionel samarbejdslæring til at kunne fokusere på forskningsspørgsmål og arbejdsmetoder. HiG ser det som sit ansvar at en nyuddannet radiograf har handlingskompetence i forhold til tværprofessionel samarbejdslæring. Det er imidlertid vigtigt at de studerende i læringsprocessen erkender sit TABEL 2: Citater vedrørende tværprofessionel samarbejdslæring fra fagplanernes del om læringsmål/læringsudbytte, hentet fra de seks radiografskolerne i Norge. Høgskolen i Oslo Høgskolen i Gjøvik Universitetet i Tromsø Høgskolen i Bergen Høgskolen i Trondheim Høgskolen i Buskerud ansvar, og er det bevidst, sådan at tværprofessionel samarbejdskompetence udvikles. De studerende skal i løbet af studiet ændre sig fra at være gruppemedlem til at blive en gruppespiller (9). Uddannelsen benytter problembaseret læring (PBL) som hovedarbejdsform. Studenterne arbejder ofte med praksisrelaterede udfordringer, og ansvar for egen læring er et vigtigt aspekt. Ud fra dette er det et paradoks at det er radiografuddannelsen, og ikke den studerende, der påtager sig ansvaret for fagudøvelsen. To institutioner, (UiT og HiB), skriver at de studerende arbejder sammen i tværprofessionelle grupper. Ved at være i en tværprofessionel socialiseringsproces vil de studerende kunne udvikle både samarbejdskompetence og en fælles identitet som sundhedsarbej- Læringsudbytte og kompetence: Fremme de studerendes evne til at samarbejde med andre professioner. Være holdspiller og kunne samarbejde med brugere og andre professioner. Læringsudbytte: Stats- og kommunalkundskab, sundhedspolitik: kende til professionalisering inden sundhed og forskellige aktørers roller. Kommunikation, samhandling og konfliktløsning: forklare betydningen af et tværfagligt samarbejd mellem afdelinger og faggrupper. Formål: at fremme de studerendes evne til at samarbejde med andre yrkesgrupper. Mål: at have erfaring med og have udviklet en forståelse for nødvendigheden af tværfagligt samarbejd. Mål: at have erfaring med og have udviklet en forståelse for nødvendigheden af tværfagligt samarbejd. Færdighedstræning og observationspraksis: Få kendskab til egen og andre yrkesgruppers arbejdsområder samt forskellige samarbejdsformer. Praksis: vise en reflekteret holdning til egen og andre sundhedsarbejdere yrkesudøvelse. Kende sin egen rolle i at tage ansvar for teamarbejd og tværfagligt samarbejd. Radiografi er et koordineret arbejd for og med patienter. Primært består det i at samarbejde med patienter, alene eller sammen med andet sundhedspersonel. Læringsudbytte: Den studerende skal have handlingskompetence der includerer at arbejde i team, lede andre og samarbejde med ens egen og andres yrkesgrupper. dere. Efter Berg (6) og Moos og Thomassen (5) har de studerende mulighed for at opnå en kollektiv autonomi ved fælles refleksion og evaluering. Det er uklart hvordan de andre institutioner begrunder sine valg af arbejdsmåder for at opnå kollektiv autonomi. Clark (9) viser hvordan tværprofessionel samarbejdslæring kræver refleksion over processen, både individuelt og i gruppe, og beskriver forskellige metoder der kan fremme de studerendes refleksioner. De studerende skal arbejde sammen for at forstå egne og andre professioners kognitive og normative kort. Dette kan ses i sammenhæng med Wengers (25) beskrivelse af en parallel socialisering hvor sundhedsstuderende skal udvikles og socialiseres i to parallelle praksisfællesskab, den ene knyttet til egen profession, den anden til deltagelse 14 RADIOGRAFEN MAJ 2013

15 NG VED RADIOGRAFSKOLERNE I NORGE i tværprofessionelle grupper. For at kunne oparbejde tværprofessionel samarbejdskompetence skal læring ses som en proces, og ikke et produkt (9). De studerende lærer med, fra, og om hinanden ved at deltage i tværprofessionelle grupper hvor fagidentitet og samarbejdsidentitet kan etableres (9). HiST skriver at undervisningsformerne skal bidrage til at de studerende reflekterer over egen udvikling. Dette knyttes til Schön (15) og Clark (9) som viser at refleksion er vigtigt i læringsprocessen. Clark (9) understreger at det ikke bare er en refleksion over en selv som person og som professionel der er vigtigt, men også som et teammedlem hvor gruppen reflekterer over processen. Et centralt spørgsmål er om de fire hovedtemaerne der indgår i Fælles indholdsdel og som er beskrevet i planværket bidrager til at fremme tværprofessionel samarbejdslæring hos de radiografstuderende. Vi undres over om vores oplevelse af en udfasning af samarbejdslæring kan skyldes at temaerne der indgår i rammeplanen ikke betragtes som relevant for et samarbejde af fagekspertisen der udvikler rammeplanen. En konsekvens vil således være at team inkluderes i den fagspecifikke del. Vi støtter begrundelsen for valget af kommunikation og etik som et relevant tema for samarbejdslæring ud fra Clark (9) og Hallands (1) beskrivelser af samarbejdsudvikling. Et vigtigt aspekt indenfor interaktion er kommunikation (11). Etik handler om værdier, og arbejdet med etik sker via god kommunikation og refleksioner over møder med mennesker. Det er derfor vigtigt at de radiografstuderende læres op til etisk refleksion i udøvelsen af radiograffaget sammen med andre studerende fra andre uddannelser. Etisk refleksion bidrager til faglig og personlig bevidstgørelse, og er et relevant tema for samarbejdslæring (11). Ved at diskutere og reflektere over forskellige etiske problemstillinger knyttet til praksis, kan de radiografstuderende få en begyndende tværprofessionel samarbejdskompetence, som kan være til fordel for patienten. Når det gælder de to andre temaer, stats- og kommunalkundskab, sundhedspolitik, samt videnskabsteori og forskningsmetoder mener vi at disse fag ikke nødvendigvis skal arbejdes med tværprofessionelt, set ud fra Clark (9) og Hallands (11) samarbejdskriterier. Afslutning Denne studies hensigt var at drøfte hvilke begrænsninger planværket giver i forhold til at fremme de radiografstuderendes tværprofessionelle samarbejdslæring. Studiet viser at rammeplanens mål om tværprofessionel samarbejdslæring bliver fulgt på forskellige måder ved radiografuddannelserne. Føringerne i rammeplanen kan opfattes som vage og uklare, eftersom de giver store tolkningsmuligheder for den enkelte uddannelsesinstitution. Rammeplanen giver blandt andet muligheder for at institutionerne kan tolke og gennemføre tværprofessionel samarbejdslæring på forskellige måder, ved at institutionerne pålægges at uddanne udøvere som kan samarbejde tværprofessionelt, samtidig med at det står beskrevet at dette skal gennemføres hvis det er muligt. Det er manglende overensstemmelse mellem måltaksonomien i rammeplanen, og tilsvarende i fagplaner ved det forskellige institutioner. En lavere måltaksonomi fremmer ikke samarbejdslæring for de studerende, mens en højere måltaksonomi i fagplanen i forhold til i rammeplanen kan forvirre de studerende der forholder sig til rammeplanen. På baggrund af de fund der er fremlagt i dette studie mener vi at rammeplanens fælles indholdsdel for sundhedsuddannelserne skal revideres. Begreberne er ikke opdateret efter moderne termer, og anvendelsen af begreberne synes hverken konsekvent eller logisk. De forskellige temaer, og hvem de studerende skal samarbejde med undervejs, bør også revurderes. Det kan diskuteres hvorvidt institutionerne skal forpligtes, og ikke opfordres, til at tilrettelægge for fælles undervisning på tværs af professioner. TABEL 3:Citater vedrørende samarbejdskompetence fra fagplanens fælles- og studiespecifikke del, hentet fra de seks radiografskolerne i Norge. Høgskolen i Oslo Høgskolen i Gjøvik Universitetet i Tromsø Høgskolen i Bergen Høgskolen i Trondheim Høgskolen i Buskerud Fælles del De studerende skal planlægge og organisere helhetlige tiltag i samarbejd med brugere og andre tjenesteydere. Høgskolen tilrettelægger fælles undervisning på tværs af studierne der det er muligt. Tværprofessionel gruppearbejde. Tværprofessionel gruppearbejd. Ikke beskrevet. Består af ressursforelæsinger, arbejd med studiespørgsmål samt vejledning. Studie specifik del Arbejdsmetoderne skal være varierede. Studiet anvender problembaseret læring (PBL) som hovedarbejdsform. Anvender PBL som hovedarbejdsform. Erfaringslæring og praksisnærhed er valgt som hovedprincip for tilrættelæggelse af arbejdsmetoder. Undervisningsformerne skal bidrage til at den studerende reflekterer over sin faglige og personlige udvikling. I studietvægtlægges dannelse hen i mod radiografjobbet i lige så stor grad som uddannelse til jobbet. MAJ 2013 RADIOGRAFEN 15

16 DERFOR GÅR KVINDER PÅ PENSION FØR MÆND Det er hårdt, både fysisk og psykisk, at arbejde med mennesker. Og hvis lønnen tillige ikke er blandt de højeste, så bærer det kun ved til bålet. Uforholdsmæssigt mange kvinder har denne type job, og det forklarer ifølge ny forskning, hvorfor kvinder forlader arbejdsmarkedet næsten to år tidligere end mænd. Danske kvinder forlader arbejdsmarkedet i gennemsnit næsten to år tidligere end mænd. Det står i modsætning til vores nabolande, hvor mænd og kvinder bliver lige lang tid på arbejdsmarkedet. Men skal mønsteret blandt danske kvinder ændres, bør især typiske kvindefag sikres et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling af sociolog og forsker Karina Friis, Aalborg Universitet. Undersøgelsen er den første herhjemme, der målrettet afdækker kønsaspektet i forbindelse med tilbagetrækning. Afhandlingen om Kønsforskelle i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er baseret på telefoninterview med næsten tilfældigt udvalgte efterlønsmodtagere. Hertil kommer registerdata fra Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning ved Danmarks Statistik. Og Karina Friis peger på tre hovedårsager til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet to år før mænd: Kvinder har typisk et dårligere arbejdsmiljø. Kvinder har ofte ældre ægtefæller, som allerede har forladt arbejdsmarkedet. Kvinder har angiveligt lettere ved at tilpasse sig det nye liv som efterlønsmodtager og pensionist, end mænd har. En overraskelse At arbejdsmiljøet skulle være en central årsag til kvinders tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er en nyhed for Jens Stenbæk, formand for Det Løn- og Personalepolitiske Udvalg i Danske Regioner, der er arbejdsgiver for et stort antal kvindelige lønmodtagere. Eksempelvis er 80 procent af de ansatte på landets sygehuse kvinder. Det skriver Ugebrevet A4.»Vi ved, at arbejdsmiljøet er vigtigt, men vi har ingen registrering af, at kvinder trækker sig tilbage tidligere end mænd på grund af netop den faktor. Jeg kunne meget vel forestille mig, at beslutningen om tilbagetrækning er drevet af noget personligt at kvinder hellere vil noget andet end at fortsætte på arbejdsmarkedet,«siger Jens Stenbæk, der tilføjer, at det formentlig er mere vigtigt for mænds identitet end for kvinders at have et job. Jens Stenbæk understreger dog også, at Danske Regioner gerne vil fastholde seniormedarbejdere så længe som muligt, og han er derfor parat til at se nærmere på det mønster, der tegner sig i ph.d.-afhandlingen. Helt så overrasket er formand for Radiograf Rådet, Charlotte Graungaard Falkvard dog ikke.»der ligger jo noget i den mangel på anerkendelse vi oplever i fx sundhedssektoren. Det dårlige arbejdsmiljø skabes af et konstant pres oppefra om øget effektivitet. Det er ikke så svært at slippe tøjlerne, når der fra politisk side bliver sået tvivl ved værdien af din indsats,«udtaler Charlotte Graungaard Falkvard til Radiografen. Hun understreger, at med fare for at falde tilbage til en sang, der er hørt før, så handler det om at der skal ses kønspolitisk på motiverne.»når Jens Stenbæk udtaler at tilbagetrækning er drevet af noget personligt, så tror jeg da bestemt at lønnen eller den generelt lavere løn i de typiske faggrupper, hvor der hovedsagligt er beskæftiget kvinder - er en faktor, der netop gør det lettere at tilpasse sig i et liv som efterlønsmodtager og pensionist,«afslutter Charlotte Graungaard Falkvard. 16 RADIOGRAFEN MAJ 2013

17 REVIDEREDE RETNINGSLINJER FOR INDLÆG & ARTIKLER TIL RADIOGRAFEN Redaktionen vil gerne synliggøre overfor jer medlemmer, hvad der kan udløse den ene eller den anden honorering af de indlæg, som I leverer. Det faglige indhold i bladet udgøres blandt andet af faglige artikler, best pratice-, case- og metode artikler, afgangsartikler (master, diplom og bachelor), videnskabelige artikler, faglige rejseoplevelser, nyheder og orienteringer fra ind og udland samt hints og forslag om hvad der rør sig lige nu. Alle indlæg bør være relateret til faget enten og alle indlæg kan blive underlagt redaktionelle ændringer og korrektur. Indlæg bør desuden som udgangspunkt overholde følgende retningslinjer. Undtagelser kan blive tilladt, men skal aftales med redaktionen. Ansvaret for indlægs korrekthed og ophavsrettigheder m.m. påhviler indlægsholderen. Ønskes forbehold eller betingelser skal dette fremgå tydeligt ved første henvendelse. Redaktionen kan til enhver tid ændre i hvilken udgivelse et indlæg bringes. Honorering Det er til en hver tid redaktionen der afgøre, hvilken honoreringen et indlæg kan opnå. Evt. ønske om honorering skal aftales med redaktionen inden udgivelsen. Er der intet nævnt om dette ved første henvendelse fra indlægsholderen, antager redaktionen at materialet må anvendes efter nedenstående anvisninger. Der er ingen honorering for korte indlæg, læserbreve, dødsannoncer samt annoncer og indlæg, hvor der i forvejen er givet honorar via studie-, uddannelses- eller forskningsfonden, og/eller med kommercielt indhold. Korte artikler (under 2 sider/ max anslag), indlæg af lav faglig relevans eller redaktionelt krævende indlæg kan honoreres med en Radiograf T-shirt. (nyheder, faglige rejseoplevelser, bachelorabstracts, mindre indlæg/artikler) Længere artikler (2 4 sider/ anslag), indlæg af almindelig faglig relevans honoreres med en vin- eller ølgave. (længere artikler baseret på bachelor-, diplom- og masteropgaver, best pratice-, case- og metode artikler samt de fleste øvrige artikler om faget) Fagligt videnskabelige artikler (over 4 sider/ anslag) eller artikler med exceptionel høj standart og faglighed honoreres med et kontant beløb pålydende kr. Har du den gode ide? Redaktionen modtager i øvrigt meget gerne opfordringer og hints til indholdet i Radiografen. Disse skal dog som udgangspunkt være uddybende forklaret (evt. med kildehenvisninger) for at komme i betragtning og udløser som udgangspunkt ingen honorering. Overvejer du at skrive en artikel? Hvis du har viden og vinkel til en god artikel, men ikke rigtig ved hvordan du kommer i gang. Så kontakt redaktionen. Vi hjælper dig gerne med at pudse indholdet af og sparring og vejledning i opbygningen og skrivningen af din artikel. Redaktionen DET MED SMÅT Ophavsret: For alt indhold gælder det, at det er skribenten som har ophavsrettighederne, men giver tilladelse til at radiografen benytter materialet. Nordisk samarbejde: Radiografen indgår i et nordisk magasinsamarbejde (Sverige, Norge, Finland), hvor alt trykt materiale er frit tilgængeligt for de andre redaktioner, under forudsætning af henvisning til originalartikel. Medmindre andet er specifikt og skriftligt aftalt med redaktionen inden udgivelsesdeadline er forfatteren indforstået med dette. MAJ 2013 RADIOGRAFEN 17

18 EMNEORD TRANSKULTUREL RADIOGRAFI Visiting Dubai Arab Health Congress th Middle East Imaging and Diagnostics Conference and Neuro Spinal Hospital Af Trine Hansen og Alice Bang, hold RAD110, UCL Tidligt søndag morgen, d. 27. januar 2013, drog 12 radiografstuderende og 4 undervisere fra University College Lillebælt af sted mod Kastrup Lufthavn. Destinationen var Dubai den næststørste stat af de syv Arabiske Emirater, også kendt som Mellemøstens Singapore. Forud ventede Arab Health 2013 en kæmpestor sundhedsfaglig kongres, som hvert år er besøgt af omkring deltagende fra hele verden. Under Arab Health konferencen bliver der afholdt specialekongresser herunder Imaging and Diagnostics som omfatter den radiologiske specialeretning. Kongressen foregik i modulpausen, uge 5, og var derfor ikke noget der berørte vores undervisning/klinikophold Turen var arrangeret af os studerende, i samarbejde med vores studievejleder Claus Brix. Den var ment som et slags pilotprojekt, da målet var at undersøge muligheden for en årlig radiograffaglig studietur for studerende på modul Udover kongressen havde vi arrangeret et besøg på Neuro Spinal Hospital et privathospital, der er specialiseret inden for lidelser i centralnervesystemet. Kontakten med hospitalet havde vi fra radiografuddannelsen og en af de radiografstuderende, som havde været på et 14 dages klinikophold dernede et halvt år tidligere. Formålet med turen var i øvrigt at opleve den arabiske kultur, de mærkbare kulturforskelle og atmosfæren på et moderne arabisk hospital samt på kongressen. Sommervarme Vi var derfor en flok meget begejstrede og forventningsfulde radiografstuderende, der efter 7,5 times flyvetur, med mellemlanding i Wien, tjekkede ind på Hotel Chelsea Tower et luksuriøst paradis på 54 etager, midt i Down Town Dubai. Efter at have forladt den danske vinterkulde, var det fantastisk at komme ned og opleve en temperatur, som i dagtimerne bevægede sig op mod de 30 grader. Dog var det for mange af os en udfordring, med hensyn til påklædningen, da det af respekt for den arabiske kultur, ikke er tilladt at vise bare skuldre og ben i offentligheden. Den første dag i Dubai var sat af til hospitalsbesøget. Vi mødte op på deres radiologiske afdeling, og blev vist rundt af en rigtig flink radiolog fra Pakistan. Vi fik set deres interventionsrum, et DR røntgenrum, samt en CT- og MR-scanner. Det lignede alt i alt det vi kendte hjemmefra, rent maskine- og modalitetsmæssigt. Den største mærkbare forskel var den ikkeeksisterende travlhed blandt det multietniske personale og det halvtomme venteværelse, som for øvrigt var opdelt i to, da kvinder har deres eget venterum. Det var spændende at opleve denne vinkel på 18 RADIOGRAFEN MAJ 2013

19 EMNEORD den arabiske kultur, og generelt var besøget på hospitalet en meget positiv og lærerig oplevelse. Kongressen Arab Health 2013 bød ligeledes på mange interessante aspekter for os nysgerrige radiografstuderende. Forud for denne tur havde vi været af sted til ECR 2012, og vi følte os derfor bedre klædt på til at begå os i mængden af sælgere og forretningsfolk. Vi var ikke bange for at tage kontakt, forhøre os og stille kritiske spørgsmål til stand-folkene. Vores mål var at finde ud af hvor meget radiograffagligt, kongressen havde at byde på indenfor henholdsvis almindelig billeddiagnostik, stråleterapi og nuklearmedicin. Det viste sig hurtigt, at der var noget for enhver smag, og for os med generel sundhedsfaglig interesse, var det især også interessant at opleve udvalget af nye hygiejniske foranstaltninger, ergonomiske redskaber, forskellige lejeløsninger osv. Der var mange firmaer med nye løsninger og tilbud som vi ikke ser på ECR specielt fjernøsten dominerede. MAJ 2013 RADIOGRAFEN 19

20 EMNEORD Sightseeing Vi havde hjemmefra fået lavet en forhåndsaftale om et standbesøg hos vores gode samarbejdspartner fra ItMark, som er forhandler af Sectra. Vi besøgte deres stand og fik en introduktion til det nyeste nye en kæmpe tablet med diagnostiks skærm, som kan benyttes til at holde konferencer ud fra. Vi var alle enige om, at dette var et ganske uundværligt læringsredskab, og at vi straks måtte hjem og overtale Marianne Gellert til at investere i sådan én ned til vores radiografiske videncenter CONRAD. Udover det faglige udbytte på hospital og kongres, var der også god mulighed for at nyde godt af de mere sociale aktiviteter Dubai byder på: Sightseeing, verdens højest bygning; Burj Khalifa, strandture, shopping, restaurantbesøg og hygge på hotellet. Mens vi var i Dubai, var der tilfældigvis Shopping Festival, så i butikkerne var der besparelser på % at hente, hvilket selvfølgelig vakte stor glæde hos os fattige studerende. Stort udbytte Efter 6 dage i Dubai var det tid til at tage hjem. Pengepungen var tom, men kufferten var til gengæld fyldt op med en masse nyt og lækkert ikke mindst nye kulturelle oplevelser, bl.a. den iøjnefaldende forskel på mænd og kvinder i mellemøsten, sammenlignet med den danske kulturs kamp for ligestilling heriblandt. Derudover havde vi fået positive oplevelser med fra hospital og kongres; særligt den store imødekommenhed vi oplevede ved standene. Vi vil gerne sende en stor tak til Radiografuddannelsen samt EasyMed/Yoko Endo fra fantomfirmaet Kyoto for tilskud til turen. Desuden en stor tak til vores undervisere som var med på denne tur, og en særlig tak til Claus Brix, som var primusmotor for turen. Turens formål var som sagt at se muligheden for en fremtidig studietur, som rent fagligt har noget at byde på. Set ud fra vores personlige udbytte, har turen været en kæmpe succes både fagligt, socialt og kulturelt. Vores besøg har også ført til en kontrakt med Neuro Spinal Hospital, omkring udveksling og studieophold for radiografstuderende på UCL, og på messen fik vi kontakt med et dansk firma, som rekrutterer sundhedsfagligt personale til arbejde i udlandet. Det har derfor på mange måder været en meget indbringende og oplevelsesrig tur, et stort boost til den faglige stolthed, og dermed noget vi kan tænke tilbage på med stor glæde. Økonomien i turen: fly/hotel kan gøres for ca 5000 kr Arab Health er gratis mens foredrag til Imaging and Diagnostics kan tilvælges for kr pr dag. Mad og lokaltransport kan gøres til langt under danske priser. 20 RADIOGRAFEN MAJ 2013