Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg

Transkript

1 Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg - Eksternt peer review af den videnskabelige produktion Elsa Bach og Bente Moen Arbejdsmiljøinstituttet Danmark Universitetet i Bergen Norge 1

2 Forord Denne evaluering er sket på foranledning af bestyrelsen for Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM). Målgruppen for evalueringen er bestyrelsen, de bevilgende myndigheder samt de ansatte på forskningsenheden. Den er gennemført af Projektkoordinationschef, PhD Elsa Bach, Arbejdsmiljøinstituttet i København samt Professor Bente Moen, Universitetet i Bergen. Til evalueringen har vi modtaget samtlige artikler, rapporter og andre publikationer, som er udgivet Desuden har vi haft årsberetningerne fra FMM ( , 2002, 2003, 2004) samt vedtægterne for forskningsenheden. Senere har vi modtaget forskningsenhedens selvevaluering samt bestyrelsens evaluering. Vi havde møde med bestyrelsen i juni måned (2005) og efterfølgende har Elsa Bach kontaktet udvalgte medlemmer af bestyrelsen, der også repræsenterer brugerne, samt en ekstern konsulent med henblik på uddybende kommentarer. Vi håber, at vores evaluering kan bidrage til forskningsenhedens fortsatte udvikling. Forskningsenheden planlægger en ny evaluering i August 2005 Bente Moen og Elsa Bach 2

3 Resume Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) blev oprettet i år 2000 ud fra det tidligere Søfartsmedicinsk Institut (fra 1992). FMM er et sektorforskningsinstitut tilknyttet Syddansk Universitet og har fælles ledelse med arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg. Arbejdsopgaverne er forskning, udvikling, dokumentation, rådgivning, undervisning og kliniske undersøgelser. Personalet består af (i slutningen af 2004): 4 læger, 1 biolog, 1 etnograf, 1 korrespondent og 1 bogholder. FMM har overvejende arbejdet med anvendt forskning inden for søfartsmedicin, afgrænset til forebyggende emner, som har med søfolks helbred at gøre. Dette er i overensstemmelse med FMMs formål. Enhedens største rapportproduktion var i 1996, senere er antallet af rapporter faldet. Nedgangen i antallet af rapporter skyldes, dels at rapporter produceres i bestemte perioder i projekterne, dels at rapporter fravælges, da de har en begrænset målgruppe. Enheden har skrevet 21 originale artikler i peer reviewede tidsskrifter. Produktionen var størst i Omfanget af videnskabelige artikler er lidt mindre end hvad man ville forvente, men omfanget har været stigende siden oprettelsen af FMM. Den videnskabelige forskning fra FMM er sjældent publiceret i tidsskrifter med høj impact faktor, men til gengæld ligger adskillige af artiklerne højt mht. citeringer. FMM er inde i en god udvikling med stigende forskningsproduktion og øget relevans af forskningen. Den videnskabelige produktion bør med 6 videnskabeligt ansatte ligge lidt højere end nu, nemlig på 6-8 artikler om året. For at opnå dette, er det nødvendigt med en klar forskningsstrategi og en klar plan for samarbejde med eksterne forskere samt en plan for at opnå midler/fonds/finansielle samarbejdspartnere. FMM har netop ajourført sin forskningsstrategi for de næste 4 år. Søfartsmedicin rummer alle medicinske discipliner, dog med fokus på søfarende. Det er aktuelt at studere epidemiologi for alle typer sygdomstilstande og alle eksponeringsforhold. FMM har valgt temaer, som er klart relevante inden for søfartsmedicin. De har koncentreret sig om nogle få temaer, såsom ulykker, infektionssygdomme, mortalitet, morbiditet og fiskeres helbredsproblemer. Dette har været klogt. En lille enhed med få ressourcer skal søge at blive dygtige på få felter. Man savner alligevel, at FMM svarer på en tendens i tiden, nemlig at psykisk belastning og psykisk sygdom bliver mere og mere centralt. FMM har modtaget støtte fra flere forskellige fonde, herunder Forskningsrådene. Dette tyder på, at FMM også i fremtiden vil kunne tiltrække midler til forskningsopgaver. De enkelte fonde har dog kun støttet FMM en enkelt gang, hvorfor en strategi for ansøgninger i fremtiden bør udarbejdes. En vigtig gruppe støtter mangler, nemlig rederierne. Det er vigtig for en enhed som FMM at have et godt samarbejde med disse. Uden et aktivt samarbejde med rederierne vil FMM vanskeligt kunne opfylde sit formål. FMM har et godt nationalt netværk, særlig blandt hospitalslæger. Især en så lille enhed som FMM har desuden brug for at samarbejde med andre forskningsenheder, også for at få ekspertise, som enheden ikke selv dækker. Enheden har ikke indtil vide- 3

4 re en så tilstrækkelig kontakt med andre forskere, hverken i indland eller udland, at den giver anledning til flere fælles publikationer. FMM er et sektorforskningsinstitut med en ret begrænset størrelse. For at kunne producere forskning på videnskabeligt højt niveau og brugerrelevant forskning er enheden afhængig af et solidt samarbejde med andre forskningsmiljøer. Det vil i øvrigt øge muligheden for at samarbejde med forskere med andre kompetencer, end dem enhedens forskere selv besidder, fx psykologer, sociologer, statistikere. Enten bør tilknytningen til Syddansk Universitet styrkes, så den giver anledning til fælles ansøgninger, projekter og på længere sigt publikationer, eller den kan ophøre. Bestyrelsens 8 medlemmer skal ifølge vedtægterne bestå af 2 repræsentanter fra Syddansk Universitet og 2 uafhængige forskere udpeget af Syddansk Universitet og Søfartsstyrelsen, 1 fra Søfartsstyrelsen, 1 fra Energistyrelsen, 1 fra Søfartens Arbejdsmiljøråd samt 1 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Bestyrelsens sammensætning sikrer således kontakt til både forskningen og brugerne. Det rådgivende udvalg har 16 medlemmer, og det er nedsat således, at de repræsenterer relevante institutioner og organisationer inden for det maritime område. Det er ikke lykkedes at få det rådgivende udvalg til at fungere. Bestyrelsen varetager derfor partsinteressen. FMM bør være mere kendt og respekteret blandt brugerne og i forskningsverdenen. Uden dette har et sektorforskningsinstitut ingen berettigelse. Derfor anbefales, at FMM udvikler en formidlingsstrategi. Dette er helt nødvendig for at få kontakter projekter og midler: Kontakten til brugerne bør øges, fx ved: at definere hvem der er brugere at udarbejde en behovsanalyse blandt brugerne og lave en plan for at indlede et aktivt samarbejde med de enkelte medlemmer at inddrage brugerne i strategien for forskningsområderne populær formidling, fx på hjemmesiden og i korte danske publikationer at oprette egen hjemmeside FMM er en unik enhed som Danmark skal være stolt over, og den har muligheder for at udvikle en meget god forskergruppe, som der ikke findes så mange af i verden inden for søfart. Det er evaluatørernes anbefaling at enheden får den støtte og de ressourcer, som er nødvendige i den videre udvikling. 4

5 Indledning Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) blev oprettet i år 2000, ud fra det tidligere Søfartsmedicinsk Institut (fra 1992). FMM er et selvstændigt forvaltningssubjekt under Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet, dvs. et sektorforskningsinstitut. Enheden er tilknyttet Syddansk Universitet, uden dog direkte at indgå heri, og har fælles ledelse med arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg. I dag (slutningen af 2004) har enheden 8 personer ansat, heraf 6 forskere. Enheden har en selvstændig bestyrelse på 8 medlemmer. Enheden har desuden tilknyttet et rådgivende udvalg på 16 medlemmer. Formål: FMM skal levere ekspertise til udvikling og sikring af det bedst mulige arbejdsmiljø og den højest opnåelige sundhed og sikkerhed for de maritime erhverv, dvs. søfolk, fiskere og ansatte i offshore industrien. Arbejdsopgaverne er forskning, udvikling, dokumentation, rådgivning, undervisning, kliniske undersøgelser. Vision: Nationalt og internationalt vil FMM være det førende videncenter for sundhed og sikkerhed i de maritime erhverv. Personalet Fra starten på Søfartsmedicinsk Institut i 1992 var der 4 videnskabelige medarbejdere. I slutningen af 2004 var ansat 6 videnskabelige medarbejdere (den ene på deltid). Det årlige antal videnskabelige medarbejdere fremgår af nedenstående figur. Antal videnskabelig personale, FMM Figur 1. Antal ansatte med videnskabelig baggrund på Søfartsmedicinsk Institut ( ) og FMM ( ). 5

6 Personalets faglige baggrunde i dag (slutningen af 2004) er: 4 med medicinsk baggrund (3 er speciallæger i arbejdsmedicin) 1 med biologisk baggrund 1 med etnografisk og socialantropologisk baggrund 1 korrespondent (engelsk og tysk) 1 bogholder (deltid) Stillingsstruktur for videnskabeligt personale juni 2005: 3 har erhvervet PhD-grader, dvs er enten forsker- eller seniorforskerkvalificerede 1 har indleveret PhD-afhandling (udgående fra FMM) til bedømmelse (forsvaret 22/6 2005) 1 har status af seniorforsker (1 har været seniorforsker på et andet sektorforskningsinstitut) 1 er MPH Alle ikke seniorforskere skal seniorforskerbedømmes i løbet af 2006 Ingen forskningsassistenter Ingen PhD-studerende Kompetencer på det maritime område er epidemiologi for sygdomme og ulykker (fiskeri og søfart), interventionsundersøgelser (fiskerne) samt kvalitativ forskning (søfart). Andre kompetencer er epidemiologi bevægeapparatbesvær og lidelser, sygefravær, psykosocialt arbejdsmiljø, ergonomi, HIV-AIDS og andre smitsomme sygdomme, cancer, intervention i livsstil, ergonomi og psykosociale forhold på virksomheder, kliniske undersøgelser, metodeudvikling og validering vedr. overekstremitetslidelser samt generelle helbredsundersøgelser. Endelig har FMM for forholdsvis nylig inkluderet kvalitativ forskning. Enheden har ingen kompetencer inden for fx statistik, psykologi og arbejdshygiejne. 6

7 Vurdering af den videnskabelige produktion Til grund for vurderingen har vi haft samtlige publikationer, dvs. såvel artikler som rapporter, fra 1992 og frem til og med 2004 (bilag 1 og 2). Vi har struktureret vurderingen i følgende punkter: 1. Har forskningen ligget inden for centrale og relevante problemstillinger for faget søfartsmedicin 1a) Hvad er søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med forskningstemaer inden for dette felt? 1b) Hvad er forskning, og i hvilken grad har FMM udført forskning? 1c) Hvilke forskningstemaer er aktuelle inden for Søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med disse? 2. Har forskningsprioriteringerne været relevante? 2a) Har FMM anvendt sine ressourcer på at løse de vigtigste problemer? 2b) Har forskningsstaben været kvalificeret til at løse forskningsopgaver på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau? 2c) Har FMM etableret et grundlag således at FMM fremover kan tiltrække nye opgaver, fondsmidler og forskere? 2d) Er netværksdannelsen tilstrækkelig stærk, både nationalt/internationalt og mellem forskere og praktikere? 1a) Hvad er Søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med forskningstemaer inden for dette felt? Søfartsmedicin er et bredt felt inden for medicinen. Feltet inkluderer både forebyggende og kurativ medicin, som er nødvendig for at sikre nuværende og fremtidig sundhed hos folk som færdes på søen først og fremmest for dem, som har søen som arbejdsplads, men også for passagererne. Med udgangspunkt i FMMs skrevne artikler og rapporter, kan man opsummere at FMM har koncentreret sig om temaer, som kommer ind under en sådan definition. Af produceret materiale er kun fire originalartikler inden for andre temaer. Disse artikler omhandler andre typer af arbejdsmedicinske emner. FMM har desuden koncentreret sig om at lave publikationer, som omhandler forebyggende emner, ikke kurative. FMM har videre koncentreret sig om søfolks helbred, og ikke gået ind på forhold som direkte har med passagerer at gøre. Opsummering: FMM har hovedsagelig arbejdet med søfartsmedicin, afgrænset til forebyggende emner, som har med søfolks helbred at gøre. Dette er i overensstemmelse med FMMs formål. 7

8 1b) Hvad er forskning, og i hvilken grad har FMM udført forskning? Forskning er at forsøge at finde ud af noget nyt. OECD (1976) har defineret forskning som: skabende arbejde på systematisk grundlag for at øge den videnskabelige og tekniske viden, og bruge denne viden til at anvise praktiske resultater. Ud fra dette kan forskning deles i to hovedtyper, grundforskning og anvendt forskning. FMM har arbejdet med anvendt forskning. Inden for denne type forskning leder man efter nye sandheder og ny viden, primært med et praktisk formål. De fleste projektarbejder, som udgår fra FMM, er af denne type. Det er mange måder at vurdere projektarbejder på i relation til om de er forskning eller ikke. Vi definerer gerne et projekt som forskning, fordi: - projektet har klare hypoteser, man vil undersøge - projektet bruger anerkendte metoder og vælger sit materiale på en professionel måde - projektet går i dybden af eksisterende litteratur og vurderer resultaterne i forhold til, hvad man vidste tidligere - projektet bliver publiceret således, at andre har adgang til den nye viden. Det er desuden almindeligt, at forskning bliver vurderet kvalitetsmæssigt i forhold til, hvor projektet publicerer sin viden. De bedste arbejder bliver publicerede i internationale tidsskrifter, som benytter sig af peer-review af artiklerne. Her bliver publikationerne vurderet nøje fagligt, før de bliver accepteret. Hvis man publicerer sine resultater som rapporter i skriftserier, er man ikke i samme grad sikret en sådan kvalitetsvurdering. Det er i denne sammenhæng nyttigt at se på omfanget af det skriftlige materiale, som FMM har produceret. Totalt set har enheden skrevet 38 rapporter (engelske og danske) i tiden , hvoraf 4 af de engelske er direkte oversættelser af danske rapporter. Nedenstående figur, hvor de 34 ikke-identiske rapporter indgår, viser at den højeste rapportproduktion var i 1996, senere er antallet af rapporter faldet. I 1996 blev enhedens eneste doktorafhandling publiceret, og i 1998 blev en masteropgave (Master of Public Health) publiceret. Nedgangen i antallet af rapporter skyldes ifølge bestyrelsen, dels at rapporter produceres i bestemte perioder i projekterne, dels at rapporter fravælges, da de har en meget begrænset målgruppe. 8

9 Figur 2. Antal rapporter publiceret fra FMM Ser man på produktionen af tidsskriftartikler, har enheden skrevet 29 engelsksprogede, 1 spansk og 8 danske tidsskriftartikler. 4 af disse artikler er opsummerende eller informative, og må klassificeres som populærvidenskabelige 2 af disse artikler er breve til redaktøren 4 af originalartiklerne handler ikke om søfartsmedicin, men har andre arbejdsmedicinske temaer Tilbage er 21 originale, engelske forskningsarbejder (inkl. breve til redaktøren) i peer reviewede tidsskrifter. Denne opdeling af artiklerne er sket ud fra lektørernes bedømmelse, da FMMs publikationsliste ikke skelner mellem artikeltyperne. Produktionen var størst i Efter dannelsen af FMM har produktionen igen været stigende. 9

10 Figur 3. Antal peer reviewede engelske tidsskriftartikler publiceret fra FMM Desuden har FMM i alt 7 internationale artikler på vej (i følge selvevalueringen, de er ikke fremsendt til evaluatorerne). Af dem er 2 i trykken, 1 er accepteret og 4 er indsendt. Ingen af disse artikler indgår i den efterfølgende evaluering. Desuden er 3 under udarbejdelse, hvoraf den ene vist ikke handler om søfartsmedicin. Det ser således ud til, at produktionen af videnskabelige artikler fortsat er stigende. De artikler, som man traditionelt vurderer som bedst, er skrevet i tidsskrifter med høj impact factor. Dette er en faktor, som estimeres ud fra hvor ofte tidsskriftet bliver citeret i andre arbejder, dvs. det giver et billede af hvor nyttig forskningen er for andre forskere (eksempelvis har Lancet en impact factor på 5.8). Vi har undersøgt impact faktoren for tidsskrifter, som FMM har publiceret sine engelske originalartikler i, jvf. nedenstående tabel. 10

11 Journal Impact factor Accident Analysis and Prevention (1) - American Journal of Industrial Medicine (3) 1,5 Bulletin of Institute of Maritime and Tropical Medicine Gdynia (2) - Clinical Toxicology (1) - International Journal of Epidemiology (1) 3,3 International Maritime Health (1) - Medicina Maritima (2) - Occupational and Environmental medicine (2) 1,8 Occupational Medicine (2) - Scandinavian Journal of Infectious Disease (3) 1,1 Travel Medicine International (1) - Tabel 1. En oversigt over de internationale tidsskrifter, hvor FMM har publiceret sine engelske artikler, samt impact factor for disse. Antal artikler i hvert tidsskrift er angivet i parentes. Hvis der ikke står noget tal for impact factor, så har tidsskriftet ikke en sådan status. (Kilde:2003 Journal of Citation, Web of science). Opsummering: FMM har udført forskning inden for Søfartsmedicin. Dele af denne forskning har høj kvalitet. Denne forskning er blevet udført af få personer ved enheden. Omfanget af forskning af høj kvalitet er mindre end hvad man ville forvente over en så lang periode, men omfanget af videnskabelige artikler er stigende siden oprettelsen af FMM. Antallet burde, med den nuværende videnskabelige stab, ligge på 6-8 artikler om året. 1c) Hvilke forskningstemaer er aktuelle inden for Søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med disse? Søfartsmedicinen er et meget bredt felt, da det rummer alle medicinske discipliner. Til forskel fra de enkelte discipliner, er det således at fokus er på søfarende. Således er det aktuelt at studere epidemiologi for alle typer sygdomstilstande, og det er interessant at studere alle eksponeringsforhold. Hvilke temaer, som er mest aktuelle vil således være afhængig af forskeren, og det er vanskelig at komme med noget facit inden for dette tema. En generel trend er alligevel, at man i dag mindre grad koncentrerer sig om arbejdsforhold relateret til kemiske og fysiske helbredsrisici, og der er et større behov for at forskere koncentrerer sig om psykiske og psykosomatiske belastninger. 11

12 Det er interessant at se på, hvilke temaer FMM har arbejdet med. De temaer som FMM har publiceret videnskabelige artikler om, listes her i rækkefølge efter hvor mange videnskabelige artikler, der er skrevet inden for hvert af disse felter: Fiskernes helbred - 4 Infektionssygdomme blandt sømænd - 3 Dødelighed blandt sømænd - 3 Brug af spørgeskemaer i helbredsovervågning - 4 Klassificering af skibe/skibstyper i forskningsøjemed - 2 Videre er der publiceret enkeltstående artikler om kvindelige sømænd, forgiftninger, skader og livsstil. De temaer som FMM har publiceret rapporter om, listes her op i rækkefølge efter hvor mange rapporter, der er skrevet inden for hvert af disse felter: Ulykker blandt fiskere 19 Sømænds helbredsuddannelse - 3 Sygelighed på danske skibe 2 Desuden er der skrevet enkeltstående rapporter om søfarende i den danske handelsflåde, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for olie/gas-produktion, skibsmedicinkisten, sygelighed og kræft, forgiftninger, efterlevelse af sikkerhedskrav, litteraturoversigt over psykosociale forhold, international overvågning af søfarendes helbred og arbejdsmiljø, det maritime sundhedsvæsen og flerkulturelle forhold. FMM har også startet forskning inden for et nyt og relevant felt, nemlig betydningen af at besætningen på skibe består af flere nationaliteter med meget forskellige arbejdsforhold og holdninger til arbejdsmiljø. Citeringer i litteraturen Det er vanskelig at vurdere, hvor vigtige og nyttige disse publikationer har været for samfundet og sømændene. En objektiv måde at se på dette på, er at vurdere hvor mange gange arbejderne er blevet citeret af andre, som har forsket inden for samme felt. Ved at bruge Web of Science, ISI Web of Knowledge, har vi undersøgt hvilke arbejder fra FMM som er blevet citeret og hvor mange gange: 12

13 Publikation Brandt LPA, Kirk NU, Jensen OC et al: Mortality among Danish merchant seamen from Am J Ind Med 1994 Hansen HL, Andersen PL, Brandt L et al: Antibodies against hepatitis viruses in merchant seamen Scand J Inf Dis 1995 Hansen HL, Pedersen G: Influence of occupational accidents and deaths related to lifestyle on mortality among merchant seamen. Int J Epidemiol 1996 Hansen HL, Hansen KG, Andersen PL: Incidence and relative risk for hepatitis A, hepatitis B and tuberculosis and occurrence of malaria among merchant seamen. Scand J Inf Dis 1996 Jensen OC: Work related injuries in Danish fishermen Occ Med 1996 Hansen HL: Surveillance of deaths on board Danish merchant ships Occ Environ Med 1996 Jensen OC: Health hazards while fishing in heavy weather. Occ Environ Med 1997 Hansen HL, Jensen J: Female seafarers adopt the high risk lifestyle of male seafarers. Occ Environ Med 1998 Jensen OC: Nonfatal occupational fall and slip injuries among commercial fishermen Am J Ind Med 2000 Hansen HL, Pedersen G: Poisoning at sea. J of Toxicology 2001 Roberts SE, Hansen HL: An analysis of the causes of mortality among seafarer in the British merchant fleet. Occ Med 2002 Hansen HL, Nielsen D, Frydenberg M: Occupational accidents aboard merchant ships. Occ Environ Med 2002 Jensen OC, Stage S, Noer P et al: Classification of working processes to facilitate occupational hazard coding on industrial trawlers An J Ind Med 2003 Antal citationer Tabel 2 Citeringer af videnskabelige artikler ifølge Web of Science, ISI Web of Knowledge 13

14 Opsummering. FMM har valgt temaer, som er klart relevante inden for søfartsmedicin. De har koncentreret sig om nogen få temaer, såsom ulykker, infektionssygdomme, mortalitet, morbiditet og fiskeres helbredsproblemer. Dette har sandsynligvis været klogt. En lille enhed med få ressourcer skal ikke forsøge at dække mange felter, men søge at blive dygtige på få felter. Man savner alligevel at FMM svarer på en tendens i tiden, nemlig mod at psykisk belastning og psykisk sygdom bliver mere og mere centralt for sømændene. Forskningen set på denne baggrund kan være lidt gammeldags og ikke så dynamisk mht. sine hypoteser. Den videnskabelige forskning fra FMM er sjældent publiceret i tidsskrifter med høj impact faktor, men adskillige af artiklerne ligger højt mht. citeringer. 2a) Har FMM anvendt sine ressourcer på at løse de vigtigste problemer? Enheden har overvejende beskæftiget sig med ulykker, hvilket er et indlysende emne at beskæftige sig med for denne branche. Af andre emner har været infektionssygdomme (hepatitis, tuberkulose og malaria), aids og cancer. Der er også en del forskning omhandlende generel dødelighed og dødelighedsmønsteret blandt søfolk. Der er, så vidt vi kan se, ikke lagt en egentlig strategi for hvilke sygdomme/diagnoser, som forskningsenheden skal beskæftige sig med. Det bør overvejes, hvorledes en sådan strategi, kan underbygges se fx nedenstående figur fra Erhvervsindlæggelsesregistret (findes på 14

15 2b) Har forskningsstaben været kvalificeret til at løse forskningsopgaverne på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau? De personer som har publiceret originale arbejder i engelsksprogede tidsskrifter som førsteforfatter er: Hansen H - 8 arbejder Jensen, Olaf C - 11 arbejder Brandt et arbejde 15

16 Hansen har udført et PhD-arbejde ved enheden, og Jensen har skrevet en masteropgave (Master of Public Health). Det ser ud til at i begyndelsen var de som blev ansat ved Søfartsmedicinsk Institut/ FMM, videnskabeligt relativt uerfarne på ansættelsestidspunktet. Men de tre, som er ansat siden dannelsen af FMM, var alle PhD og en var endvidere seniorforsker Dette har sandsynligvis været hovedårsagen til, at der har været begrænset videnskabelig produktion ved enheden, og at det har taget tid at få arbejder frem. Med videnskabelig kvalificerede ansatte fra begyndelsen, havde billedet været et andet. I øvrigt er Hansen, som var den mest kvalificerede til at vejlede PhD er, holdt op ved FMM. Det er derfor vigtigt, at FMM får seniorforskervurderet medarbejderne, som planlagt. For en sådan enhed er det vigtig at få kvalificerede forskere på plads snarest, så de kan vejlede og uddanne nye i et forskerforløb. 2c) Har FMM etableret et grundlag, således at den fremover vil tiltrække nye opgaver, fondsmidler og forskere? FMM har modtaget fondsmidler fra adskillige forskellige fonde: ITF Seafarers Trust Den Samfundsmedicinske Forskningsfond. Den Europæiske Socialfond (PESCA), via Arbejdsmarkedsstyrelsen Indenrigsministeriets og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Sygekassernes Helsefond Fødevareministeriet Søfartens Arbejdsmiljøråd Vurdering Disse forskellige fondes støtte tyder på, at FMM også i fremtiden vil kunne tiltrække supplerende midler til forskningsopgaver. De enkelte fonde har tilsyneladende kun støttet FMM en enkelt gang, hvorfor en strategi for ansøgninger i fremtiden bør udarbejdes. Vi har ikke oplysninger om, hvor mange ansøgninger FMM har sendt, dvs. hvor mange af ansøgningerne som har givet resultater. Det er åbenlyst, at hvis der sendes få ansøgninger om midler, så kommer der kun få penge ind. For at få midler fra fonde og lignende, er det i denne sammenhæng vigtig for FMM at udnytte, at de nu har flere kompetente forskere. Høj kompetence og et godt faglig samarbejde er en stor fordel, når eksterne organisationer/fonds skal vurdere om en enhed skal have midler. Følgende punkter bliver ofte vurderet af eksterne finansieringskilder: - Faglig kompetence i forskergruppen - Evne til netværksdannelse og samarbejde internt i forskergruppen og med eksterne forskere i andre fagmiljøer - Grad af integritet, at man har tillid til forskergruppen - God administration 16

17 Ud fra listen ovenfor med hvem, som har bidraget med midler til FMM, ser vi at en vigtig gruppe mangler, nemlig rederierne. Det er vigtig for en enhed som FMM at have et godt samarbejde med rederierne. Grundene til at dette samarbejde ikke eksisterer er vel flere, og kan til dels have sin baggrund i tidligere forhold med lav bemanding og et blakket ry hos rederne, bl.a. pga. en oplevelse af at instituttet også agerede fagpolitisk. Det er vanskeligt at vide. Det er imidlertid vigtig i dag at tage kontakt med rederier og indlede projektsamarbejde. Dette vil bidrage med projekter, som er aktuelle for dagens sømænd. Uden at man har et aktivt samarbejde med rederierne, vil FMM vanskeligt kunne opfylde sit formål. 2d) Er netværksdannelsen tilstrækkeligt stærk, både nationalt/internationalt og mellem forskere og praktikere? Antal medforfattere på originale artikler: Medforfatterskab på videnskabelige arbejder viser noget om det forskningssamarbejde (netværk), som enheden har medvirket i. I de 20 originalartikler, som er skrevet fra FMM, er det kun fire som har en forfatter alene. Alle de andre har to eller flere forfattere. Disse medforfattere er til dels andre ansatte ved FMM, men der er også personer fra følgende enheder i Danmark: Bornholms Centralsygehus Cancerregisteret Danish Maritime Authority Danish Shipowners Association Esbjerg Centralsygehus Fredriksberg Hospital, København Hvidovre Hospital, København Marselisborg Hospital, Aarhus Odense Universitetshospital Rigshospitalet, København Et par alment praktiserende læger/sømandslæger er også nævnt som medforfattere. Efterfølgende (2005) har enheden publiceret en artikel i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet. Tre artikler har medforfattere udenfor Danmark, og følgende lande er repræsenteret blandt disse forfattere: Finland, Kina, Kroatien, Spanien og Storbritannien. Disse er skrevet i 2003 og Projektsamarbejde generelt: FMM har vist ved sine mange rapporter, at den har haft samarbejde med enheder som: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Søfartsstyrelsen Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart Forskellige rederier og skibe. 17

18 Vurdering: FMM har et godt nationalt netværk, særlig blandt hospitalslæger. Dette er meget vigtigt, således at enheden kan opfattes som en faglig ressource for det danske sundhedsvæsen. FMM har også haft kontakt med autoriteter, som det er naturlig at have kontakt med, fordi de har brug for den producerede viden, samt fordi de kan bidrage med ressourcer. Især en så lille enhed som FMM har brug for at samarbejde med andre forskningsenheder, også for at få ekspertise, som enheden ikke selv dækker. Det ser imidlertid ikke ud til, at enheden har en så tilstrækkelig kontakt med andre forskere, hverken i indland eller udland, at den giver anledning til fælles publikationer. En publikation fra 2005 viser, at enheden er ved at etablere samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttets overvågningsgruppe. En tilsvarende kontakt til forskere i Norge inden for søfartsmedicin mangler stadig at resultere i publikationer. Det samme gælder for det danske netværk af ulykkesforskere. FMM mangler herunder kontakt med forskere med anden faglig baggrund end den medicinske, fx psykologiske, sociologiske og arbejdshygiejniske forskere. FMM har heller ingen forskere, der har statistisk ekspertise som faglig basis. Dette er en svaghed, og der må arbejdes med at forbedre netværket på dette punkt. Som nævnt tidligere er samarbejdet med rederier ikke særlig udviklet. I den grad det eksisterer, er det i forbindelse med fiskeriprojekterne. 18

19 3. Bestyrelsens ansvar og rolle i fremtiden Dette afsnit er overvejende baseret på de supplerende oplysninger, som bestyrelsen har givet på et møde med evaluatørerne, og kommentarerne i de efterfølgende interviews af udvalgte personer fra bestyrelsen. Forskningsenhedens betingelser og struktur Bestyrelsens 8 medlemmer skal ifølge vedtægterne bestå af 2 repræsentanter fra Syddansk Universitet og 2 uafhængige forskere udpeget af Syddansk Universitet og Søfartsstyrelsen, 1 repræsentant fra Søfartsstyrelsen, 1 fra Energistyrelsen, 1 fra Søfartens Arbejdsmiljøråd samt 1 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Bestyrelsens sammensætning sikrer således kontakt til både forskningen og brugerne. Ud over almindelige bestyrelsesopgaver har denne bestyrelse ansættelses- og afskedigelseskompetencen for samtlige varige stillinger ved enheden. Det skyldes især ledelsesproblemer i de første år, hvor instituttet eksisterede. Det rådgivende udvalg har 16 medlemmer, og det er nedsat således, at de repræsenterer de institutioner og organisationer, der har berøring med fiskeri-, søfarts- og offshoreerhvervet. Dette udvalg skal mødes mindst en gang om året. Ifølge bestyrelsen er det ikke lykkedes at få det rådgivende udvalg til at fungere. Antallet af deltagere på det årlige møde er stærkt begrænset. Det blev af flere nævnt, at brugerne ikke har tillid til den forskning, som enheden udfører. Bestyrelsen varetager derfor partsinteressen. Det blev også nævnt, at enheden ikke har nogen egentlig pressestrategi, som måske skal være IKKE at skrive pressemeddelelser, så længe kontakten til brugerne er så begrænset, som den er. FMM er etableret som et selvstændigt sektorforskningsinstitut, ud fra det tidligere Søfartsmedicinske institut, der var et universitetsinstitut. Instituttet/enheden har dog altid været finansieret af et ministerium. FMMs hjemmeside er stadig af historiske grunde placeret på universitetets hjemmeside (og er i øvrigt svær at finde). Dette fællesskab har ikke resulteret i fælles publikationer, men der er samarbejde om uddannelse af PhD-er. I dag er enheden tæt knyttet til den arbejdsmedicinske klinik i Esbjerg de har samme adresse og samme leder. En af ideerne med dette var at etablere et fællesskab for uddannelse af PhD-er, en anden var at styrke ledelsen af enheden, hvilket også er lykkedes. Bestyrelsen har endnu ikke overvejet ledelsesformen, når den danske strukturreform får den konsekvens, at den arbejdsmedicinske klinik i Esbjerg ikke længere er en selvstændig enhed. En kommentar: Det er bedre at have en aktiv bestyrelse end at stræbe efter at holde liv i et rådgivende organ, som ikke fungerer. Det kan være en idé at fjerne det rådgivende 19

20 organ og i stedet lave en god strategi for konkret projektsamarbejde med nogen af de parter, som indgik i det rådgivende organ. Anbefalinger til bestyrelsen Er kvaliteten af FMMs forskning på niveau med andre sammenlignelige forskningsinstitutioner? FMM og Arbejdsmiljøinstituttet er sammenlignelige, således at FMM dækker søfarten, mens AMI dækker resten af arbejdsmarkedet. FMM er et sektorforskningsinstitut med en ret begrænset størrelse. For at kunne opfylde kravene til et sektorforskningsinstitut, nemlig både forskning på et videnskabeligt højt niveau og brugerrelevant forskning, så er enheden afhængig af solidt samarbejde med andre forskningsmiljøer. Det vil i øvrigt øge muligheden for at samarbejde med forskere med andre kompetencer, end dem enhedens forskere selv besidder, fx psykologer, sociologer, statistikere. FMM er inde i en god udvikling, med stigende forskningsproduktion og relevans af forskningen. Den videnskabelige produktion bør med 6 videnskabeligt ansatte ligge lidt højere end nu, nemlig på 6-8 artikler om året. For at opnå dette, er det nødvendig med en klar forskningsstrategi og en klar plan for samarbejdet med eksterne forskere, samt en plan for at opnå midler/fonds/finansielle samarbejdspartnere. Anvendes ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde? Som sektorforskningsinstitut skal FMM både producere forskning på højt niveau samt anvendelsesorienteret forskning. FMM har problemer med det sidste. Det anbefales, at der i FMMs udvikling inddrages følgende aspekter: FMM bør være mere kendt og respekteret både blandt brugerne og i forskningsverdenen. Uden dette har et sektorforsknings institut ingen berettigelse. Derfor anbefales, at FMM udvikler en formidlingsstrategi. Dette er helt nødvendig for at få kontakter projekter og midler: a) FMM bør have sin egen hjemmeside. b) Kontakten til deltagerne i det nuværende rådgivende udvalg og til brugerne bør øges, fx ved at Definere, hvem der er brugere Udarbejdelse af behovsanalyse blandt medlemmerne i det rådgivende udvalg og lave en plan for at indlede aktivt samarbejde med de enkelte medlemmer Inddragelse af udvalgets medlemmer i strategien for forskningsområderne Populær formidling, fx på hjemmesiden og i korte danske publikationer En måde at få bedre kontakt med brugere, sømænd og ledere, er at man også stiller op og holder foredrag på møder som disse enheder har, således at man får mulighed for at etablere en dialog og blive mere kendt i erhvervet. Sådanne personlige kontakter og netværksrelationer er ofte meget værdifulde Den lagte forskningsstrategi må skønnes at pege i den rigtige retning FMM satser på registerforskning og ulykkesforskning. Dette er særdeles relevant. 20