Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg"

Transkript

1 Evaluering af Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM), Syddansk Universitet Esbjerg - Eksternt peer review af den videnskabelige produktion Elsa Bach og Bente Moen Arbejdsmiljøinstituttet Danmark Universitetet i Bergen Norge 1

2 Forord Denne evaluering er sket på foranledning af bestyrelsen for Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM). Målgruppen for evalueringen er bestyrelsen, de bevilgende myndigheder samt de ansatte på forskningsenheden. Den er gennemført af Projektkoordinationschef, PhD Elsa Bach, Arbejdsmiljøinstituttet i København samt Professor Bente Moen, Universitetet i Bergen. Til evalueringen har vi modtaget samtlige artikler, rapporter og andre publikationer, som er udgivet Desuden har vi haft årsberetningerne fra FMM ( , 2002, 2003, 2004) samt vedtægterne for forskningsenheden. Senere har vi modtaget forskningsenhedens selvevaluering samt bestyrelsens evaluering. Vi havde møde med bestyrelsen i juni måned (2005) og efterfølgende har Elsa Bach kontaktet udvalgte medlemmer af bestyrelsen, der også repræsenterer brugerne, samt en ekstern konsulent med henblik på uddybende kommentarer. Vi håber, at vores evaluering kan bidrage til forskningsenhedens fortsatte udvikling. Forskningsenheden planlægger en ny evaluering i August 2005 Bente Moen og Elsa Bach 2

3 Resume Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) blev oprettet i år 2000 ud fra det tidligere Søfartsmedicinsk Institut (fra 1992). FMM er et sektorforskningsinstitut tilknyttet Syddansk Universitet og har fælles ledelse med arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg. Arbejdsopgaverne er forskning, udvikling, dokumentation, rådgivning, undervisning og kliniske undersøgelser. Personalet består af (i slutningen af 2004): 4 læger, 1 biolog, 1 etnograf, 1 korrespondent og 1 bogholder. FMM har overvejende arbejdet med anvendt forskning inden for søfartsmedicin, afgrænset til forebyggende emner, som har med søfolks helbred at gøre. Dette er i overensstemmelse med FMMs formål. Enhedens største rapportproduktion var i 1996, senere er antallet af rapporter faldet. Nedgangen i antallet af rapporter skyldes, dels at rapporter produceres i bestemte perioder i projekterne, dels at rapporter fravælges, da de har en begrænset målgruppe. Enheden har skrevet 21 originale artikler i peer reviewede tidsskrifter. Produktionen var størst i Omfanget af videnskabelige artikler er lidt mindre end hvad man ville forvente, men omfanget har været stigende siden oprettelsen af FMM. Den videnskabelige forskning fra FMM er sjældent publiceret i tidsskrifter med høj impact faktor, men til gengæld ligger adskillige af artiklerne højt mht. citeringer. FMM er inde i en god udvikling med stigende forskningsproduktion og øget relevans af forskningen. Den videnskabelige produktion bør med 6 videnskabeligt ansatte ligge lidt højere end nu, nemlig på 6-8 artikler om året. For at opnå dette, er det nødvendigt med en klar forskningsstrategi og en klar plan for samarbejde med eksterne forskere samt en plan for at opnå midler/fonds/finansielle samarbejdspartnere. FMM har netop ajourført sin forskningsstrategi for de næste 4 år. Søfartsmedicin rummer alle medicinske discipliner, dog med fokus på søfarende. Det er aktuelt at studere epidemiologi for alle typer sygdomstilstande og alle eksponeringsforhold. FMM har valgt temaer, som er klart relevante inden for søfartsmedicin. De har koncentreret sig om nogle få temaer, såsom ulykker, infektionssygdomme, mortalitet, morbiditet og fiskeres helbredsproblemer. Dette har været klogt. En lille enhed med få ressourcer skal søge at blive dygtige på få felter. Man savner alligevel, at FMM svarer på en tendens i tiden, nemlig at psykisk belastning og psykisk sygdom bliver mere og mere centralt. FMM har modtaget støtte fra flere forskellige fonde, herunder Forskningsrådene. Dette tyder på, at FMM også i fremtiden vil kunne tiltrække midler til forskningsopgaver. De enkelte fonde har dog kun støttet FMM en enkelt gang, hvorfor en strategi for ansøgninger i fremtiden bør udarbejdes. En vigtig gruppe støtter mangler, nemlig rederierne. Det er vigtig for en enhed som FMM at have et godt samarbejde med disse. Uden et aktivt samarbejde med rederierne vil FMM vanskeligt kunne opfylde sit formål. FMM har et godt nationalt netværk, særlig blandt hospitalslæger. Især en så lille enhed som FMM har desuden brug for at samarbejde med andre forskningsenheder, også for at få ekspertise, som enheden ikke selv dækker. Enheden har ikke indtil vide- 3

4 re en så tilstrækkelig kontakt med andre forskere, hverken i indland eller udland, at den giver anledning til flere fælles publikationer. FMM er et sektorforskningsinstitut med en ret begrænset størrelse. For at kunne producere forskning på videnskabeligt højt niveau og brugerrelevant forskning er enheden afhængig af et solidt samarbejde med andre forskningsmiljøer. Det vil i øvrigt øge muligheden for at samarbejde med forskere med andre kompetencer, end dem enhedens forskere selv besidder, fx psykologer, sociologer, statistikere. Enten bør tilknytningen til Syddansk Universitet styrkes, så den giver anledning til fælles ansøgninger, projekter og på længere sigt publikationer, eller den kan ophøre. Bestyrelsens 8 medlemmer skal ifølge vedtægterne bestå af 2 repræsentanter fra Syddansk Universitet og 2 uafhængige forskere udpeget af Syddansk Universitet og Søfartsstyrelsen, 1 fra Søfartsstyrelsen, 1 fra Energistyrelsen, 1 fra Søfartens Arbejdsmiljøråd samt 1 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Bestyrelsens sammensætning sikrer således kontakt til både forskningen og brugerne. Det rådgivende udvalg har 16 medlemmer, og det er nedsat således, at de repræsenterer relevante institutioner og organisationer inden for det maritime område. Det er ikke lykkedes at få det rådgivende udvalg til at fungere. Bestyrelsen varetager derfor partsinteressen. FMM bør være mere kendt og respekteret blandt brugerne og i forskningsverdenen. Uden dette har et sektorforskningsinstitut ingen berettigelse. Derfor anbefales, at FMM udvikler en formidlingsstrategi. Dette er helt nødvendig for at få kontakter projekter og midler: Kontakten til brugerne bør øges, fx ved: at definere hvem der er brugere at udarbejde en behovsanalyse blandt brugerne og lave en plan for at indlede et aktivt samarbejde med de enkelte medlemmer at inddrage brugerne i strategien for forskningsområderne populær formidling, fx på hjemmesiden og i korte danske publikationer at oprette egen hjemmeside FMM er en unik enhed som Danmark skal være stolt over, og den har muligheder for at udvikle en meget god forskergruppe, som der ikke findes så mange af i verden inden for søfart. Det er evaluatørernes anbefaling at enheden får den støtte og de ressourcer, som er nødvendige i den videre udvikling. 4

5 Indledning Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) blev oprettet i år 2000, ud fra det tidligere Søfartsmedicinsk Institut (fra 1992). FMM er et selvstændigt forvaltningssubjekt under Søfartsstyrelsen/Erhvervsministeriet, dvs. et sektorforskningsinstitut. Enheden er tilknyttet Syddansk Universitet, uden dog direkte at indgå heri, og har fælles ledelse med arbejdsmedicinsk klinik i Esbjerg. I dag (slutningen af 2004) har enheden 8 personer ansat, heraf 6 forskere. Enheden har en selvstændig bestyrelse på 8 medlemmer. Enheden har desuden tilknyttet et rådgivende udvalg på 16 medlemmer. Formål: FMM skal levere ekspertise til udvikling og sikring af det bedst mulige arbejdsmiljø og den højest opnåelige sundhed og sikkerhed for de maritime erhverv, dvs. søfolk, fiskere og ansatte i offshore industrien. Arbejdsopgaverne er forskning, udvikling, dokumentation, rådgivning, undervisning, kliniske undersøgelser. Vision: Nationalt og internationalt vil FMM være det førende videncenter for sundhed og sikkerhed i de maritime erhverv. Personalet Fra starten på Søfartsmedicinsk Institut i 1992 var der 4 videnskabelige medarbejdere. I slutningen af 2004 var ansat 6 videnskabelige medarbejdere (den ene på deltid). Det årlige antal videnskabelige medarbejdere fremgår af nedenstående figur. Antal videnskabelig personale, FMM Figur 1. Antal ansatte med videnskabelig baggrund på Søfartsmedicinsk Institut ( ) og FMM ( ). 5

6 Personalets faglige baggrunde i dag (slutningen af 2004) er: 4 med medicinsk baggrund (3 er speciallæger i arbejdsmedicin) 1 med biologisk baggrund 1 med etnografisk og socialantropologisk baggrund 1 korrespondent (engelsk og tysk) 1 bogholder (deltid) Stillingsstruktur for videnskabeligt personale juni 2005: 3 har erhvervet PhD-grader, dvs er enten forsker- eller seniorforskerkvalificerede 1 har indleveret PhD-afhandling (udgående fra FMM) til bedømmelse (forsvaret 22/6 2005) 1 har status af seniorforsker (1 har været seniorforsker på et andet sektorforskningsinstitut) 1 er MPH Alle ikke seniorforskere skal seniorforskerbedømmes i løbet af 2006 Ingen forskningsassistenter Ingen PhD-studerende Kompetencer på det maritime område er epidemiologi for sygdomme og ulykker (fiskeri og søfart), interventionsundersøgelser (fiskerne) samt kvalitativ forskning (søfart). Andre kompetencer er epidemiologi bevægeapparatbesvær og lidelser, sygefravær, psykosocialt arbejdsmiljø, ergonomi, HIV-AIDS og andre smitsomme sygdomme, cancer, intervention i livsstil, ergonomi og psykosociale forhold på virksomheder, kliniske undersøgelser, metodeudvikling og validering vedr. overekstremitetslidelser samt generelle helbredsundersøgelser. Endelig har FMM for forholdsvis nylig inkluderet kvalitativ forskning. Enheden har ingen kompetencer inden for fx statistik, psykologi og arbejdshygiejne. 6

7 Vurdering af den videnskabelige produktion Til grund for vurderingen har vi haft samtlige publikationer, dvs. såvel artikler som rapporter, fra 1992 og frem til og med 2004 (bilag 1 og 2). Vi har struktureret vurderingen i følgende punkter: 1. Har forskningen ligget inden for centrale og relevante problemstillinger for faget søfartsmedicin 1a) Hvad er søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med forskningstemaer inden for dette felt? 1b) Hvad er forskning, og i hvilken grad har FMM udført forskning? 1c) Hvilke forskningstemaer er aktuelle inden for Søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med disse? 2. Har forskningsprioriteringerne været relevante? 2a) Har FMM anvendt sine ressourcer på at løse de vigtigste problemer? 2b) Har forskningsstaben været kvalificeret til at løse forskningsopgaver på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau? 2c) Har FMM etableret et grundlag således at FMM fremover kan tiltrække nye opgaver, fondsmidler og forskere? 2d) Er netværksdannelsen tilstrækkelig stærk, både nationalt/internationalt og mellem forskere og praktikere? 1a) Hvad er Søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med forskningstemaer inden for dette felt? Søfartsmedicin er et bredt felt inden for medicinen. Feltet inkluderer både forebyggende og kurativ medicin, som er nødvendig for at sikre nuværende og fremtidig sundhed hos folk som færdes på søen først og fremmest for dem, som har søen som arbejdsplads, men også for passagererne. Med udgangspunkt i FMMs skrevne artikler og rapporter, kan man opsummere at FMM har koncentreret sig om temaer, som kommer ind under en sådan definition. Af produceret materiale er kun fire originalartikler inden for andre temaer. Disse artikler omhandler andre typer af arbejdsmedicinske emner. FMM har desuden koncentreret sig om at lave publikationer, som omhandler forebyggende emner, ikke kurative. FMM har videre koncentreret sig om søfolks helbred, og ikke gået ind på forhold som direkte har med passagerer at gøre. Opsummering: FMM har hovedsagelig arbejdet med søfartsmedicin, afgrænset til forebyggende emner, som har med søfolks helbred at gøre. Dette er i overensstemmelse med FMMs formål. 7

8 1b) Hvad er forskning, og i hvilken grad har FMM udført forskning? Forskning er at forsøge at finde ud af noget nyt. OECD (1976) har defineret forskning som: skabende arbejde på systematisk grundlag for at øge den videnskabelige og tekniske viden, og bruge denne viden til at anvise praktiske resultater. Ud fra dette kan forskning deles i to hovedtyper, grundforskning og anvendt forskning. FMM har arbejdet med anvendt forskning. Inden for denne type forskning leder man efter nye sandheder og ny viden, primært med et praktisk formål. De fleste projektarbejder, som udgår fra FMM, er af denne type. Det er mange måder at vurdere projektarbejder på i relation til om de er forskning eller ikke. Vi definerer gerne et projekt som forskning, fordi: - projektet har klare hypoteser, man vil undersøge - projektet bruger anerkendte metoder og vælger sit materiale på en professionel måde - projektet går i dybden af eksisterende litteratur og vurderer resultaterne i forhold til, hvad man vidste tidligere - projektet bliver publiceret således, at andre har adgang til den nye viden. Det er desuden almindeligt, at forskning bliver vurderet kvalitetsmæssigt i forhold til, hvor projektet publicerer sin viden. De bedste arbejder bliver publicerede i internationale tidsskrifter, som benytter sig af peer-review af artiklerne. Her bliver publikationerne vurderet nøje fagligt, før de bliver accepteret. Hvis man publicerer sine resultater som rapporter i skriftserier, er man ikke i samme grad sikret en sådan kvalitetsvurdering. Det er i denne sammenhæng nyttigt at se på omfanget af det skriftlige materiale, som FMM har produceret. Totalt set har enheden skrevet 38 rapporter (engelske og danske) i tiden , hvoraf 4 af de engelske er direkte oversættelser af danske rapporter. Nedenstående figur, hvor de 34 ikke-identiske rapporter indgår, viser at den højeste rapportproduktion var i 1996, senere er antallet af rapporter faldet. I 1996 blev enhedens eneste doktorafhandling publiceret, og i 1998 blev en masteropgave (Master of Public Health) publiceret. Nedgangen i antallet af rapporter skyldes ifølge bestyrelsen, dels at rapporter produceres i bestemte perioder i projekterne, dels at rapporter fravælges, da de har en meget begrænset målgruppe. 8

9 Figur 2. Antal rapporter publiceret fra FMM Ser man på produktionen af tidsskriftartikler, har enheden skrevet 29 engelsksprogede, 1 spansk og 8 danske tidsskriftartikler. 4 af disse artikler er opsummerende eller informative, og må klassificeres som populærvidenskabelige 2 af disse artikler er breve til redaktøren 4 af originalartiklerne handler ikke om søfartsmedicin, men har andre arbejdsmedicinske temaer Tilbage er 21 originale, engelske forskningsarbejder (inkl. breve til redaktøren) i peer reviewede tidsskrifter. Denne opdeling af artiklerne er sket ud fra lektørernes bedømmelse, da FMMs publikationsliste ikke skelner mellem artikeltyperne. Produktionen var størst i Efter dannelsen af FMM har produktionen igen været stigende. 9

10 Figur 3. Antal peer reviewede engelske tidsskriftartikler publiceret fra FMM Desuden har FMM i alt 7 internationale artikler på vej (i følge selvevalueringen, de er ikke fremsendt til evaluatorerne). Af dem er 2 i trykken, 1 er accepteret og 4 er indsendt. Ingen af disse artikler indgår i den efterfølgende evaluering. Desuden er 3 under udarbejdelse, hvoraf den ene vist ikke handler om søfartsmedicin. Det ser således ud til, at produktionen af videnskabelige artikler fortsat er stigende. De artikler, som man traditionelt vurderer som bedst, er skrevet i tidsskrifter med høj impact factor. Dette er en faktor, som estimeres ud fra hvor ofte tidsskriftet bliver citeret i andre arbejder, dvs. det giver et billede af hvor nyttig forskningen er for andre forskere (eksempelvis har Lancet en impact factor på 5.8). Vi har undersøgt impact faktoren for tidsskrifter, som FMM har publiceret sine engelske originalartikler i, jvf. nedenstående tabel. 10

11 Journal Impact factor Accident Analysis and Prevention (1) - American Journal of Industrial Medicine (3) 1,5 Bulletin of Institute of Maritime and Tropical Medicine Gdynia (2) - Clinical Toxicology (1) - International Journal of Epidemiology (1) 3,3 International Maritime Health (1) - Medicina Maritima (2) - Occupational and Environmental medicine (2) 1,8 Occupational Medicine (2) - Scandinavian Journal of Infectious Disease (3) 1,1 Travel Medicine International (1) - Tabel 1. En oversigt over de internationale tidsskrifter, hvor FMM har publiceret sine engelske artikler, samt impact factor for disse. Antal artikler i hvert tidsskrift er angivet i parentes. Hvis der ikke står noget tal for impact factor, så har tidsskriftet ikke en sådan status. (Kilde:2003 Journal of Citation, Web of science). Opsummering: FMM har udført forskning inden for Søfartsmedicin. Dele af denne forskning har høj kvalitet. Denne forskning er blevet udført af få personer ved enheden. Omfanget af forskning af høj kvalitet er mindre end hvad man ville forvente over en så lang periode, men omfanget af videnskabelige artikler er stigende siden oprettelsen af FMM. Antallet burde, med den nuværende videnskabelige stab, ligge på 6-8 artikler om året. 1c) Hvilke forskningstemaer er aktuelle inden for Søfartsmedicin, og har FMM arbejdet med disse? Søfartsmedicinen er et meget bredt felt, da det rummer alle medicinske discipliner. Til forskel fra de enkelte discipliner, er det således at fokus er på søfarende. Således er det aktuelt at studere epidemiologi for alle typer sygdomstilstande, og det er interessant at studere alle eksponeringsforhold. Hvilke temaer, som er mest aktuelle vil således være afhængig af forskeren, og det er vanskelig at komme med noget facit inden for dette tema. En generel trend er alligevel, at man i dag mindre grad koncentrerer sig om arbejdsforhold relateret til kemiske og fysiske helbredsrisici, og der er et større behov for at forskere koncentrerer sig om psykiske og psykosomatiske belastninger. 11

12 Det er interessant at se på, hvilke temaer FMM har arbejdet med. De temaer som FMM har publiceret videnskabelige artikler om, listes her i rækkefølge efter hvor mange videnskabelige artikler, der er skrevet inden for hvert af disse felter: Fiskernes helbred - 4 Infektionssygdomme blandt sømænd - 3 Dødelighed blandt sømænd - 3 Brug af spørgeskemaer i helbredsovervågning - 4 Klassificering af skibe/skibstyper i forskningsøjemed - 2 Videre er der publiceret enkeltstående artikler om kvindelige sømænd, forgiftninger, skader og livsstil. De temaer som FMM har publiceret rapporter om, listes her op i rækkefølge efter hvor mange rapporter, der er skrevet inden for hvert af disse felter: Ulykker blandt fiskere 19 Sømænds helbredsuddannelse - 3 Sygelighed på danske skibe 2 Desuden er der skrevet enkeltstående rapporter om søfarende i den danske handelsflåde, arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser inden for olie/gas-produktion, skibsmedicinkisten, sygelighed og kræft, forgiftninger, efterlevelse af sikkerhedskrav, litteraturoversigt over psykosociale forhold, international overvågning af søfarendes helbred og arbejdsmiljø, det maritime sundhedsvæsen og flerkulturelle forhold. FMM har også startet forskning inden for et nyt og relevant felt, nemlig betydningen af at besætningen på skibe består af flere nationaliteter med meget forskellige arbejdsforhold og holdninger til arbejdsmiljø. Citeringer i litteraturen Det er vanskelig at vurdere, hvor vigtige og nyttige disse publikationer har været for samfundet og sømændene. En objektiv måde at se på dette på, er at vurdere hvor mange gange arbejderne er blevet citeret af andre, som har forsket inden for samme felt. Ved at bruge Web of Science, ISI Web of Knowledge, har vi undersøgt hvilke arbejder fra FMM som er blevet citeret og hvor mange gange: 12

13 Publikation Brandt LPA, Kirk NU, Jensen OC et al: Mortality among Danish merchant seamen from Am J Ind Med 1994 Hansen HL, Andersen PL, Brandt L et al: Antibodies against hepatitis viruses in merchant seamen Scand J Inf Dis 1995 Hansen HL, Pedersen G: Influence of occupational accidents and deaths related to lifestyle on mortality among merchant seamen. Int J Epidemiol 1996 Hansen HL, Hansen KG, Andersen PL: Incidence and relative risk for hepatitis A, hepatitis B and tuberculosis and occurrence of malaria among merchant seamen. Scand J Inf Dis 1996 Jensen OC: Work related injuries in Danish fishermen Occ Med 1996 Hansen HL: Surveillance of deaths on board Danish merchant ships Occ Environ Med 1996 Jensen OC: Health hazards while fishing in heavy weather. Occ Environ Med 1997 Hansen HL, Jensen J: Female seafarers adopt the high risk lifestyle of male seafarers. Occ Environ Med 1998 Jensen OC: Nonfatal occupational fall and slip injuries among commercial fishermen Am J Ind Med 2000 Hansen HL, Pedersen G: Poisoning at sea. J of Toxicology 2001 Roberts SE, Hansen HL: An analysis of the causes of mortality among seafarer in the British merchant fleet. Occ Med 2002 Hansen HL, Nielsen D, Frydenberg M: Occupational accidents aboard merchant ships. Occ Environ Med 2002 Jensen OC, Stage S, Noer P et al: Classification of working processes to facilitate occupational hazard coding on industrial trawlers An J Ind Med 2003 Antal citationer Tabel 2 Citeringer af videnskabelige artikler ifølge Web of Science, ISI Web of Knowledge 13

14 Opsummering. FMM har valgt temaer, som er klart relevante inden for søfartsmedicin. De har koncentreret sig om nogen få temaer, såsom ulykker, infektionssygdomme, mortalitet, morbiditet og fiskeres helbredsproblemer. Dette har sandsynligvis været klogt. En lille enhed med få ressourcer skal ikke forsøge at dække mange felter, men søge at blive dygtige på få felter. Man savner alligevel at FMM svarer på en tendens i tiden, nemlig mod at psykisk belastning og psykisk sygdom bliver mere og mere centralt for sømændene. Forskningen set på denne baggrund kan være lidt gammeldags og ikke så dynamisk mht. sine hypoteser. Den videnskabelige forskning fra FMM er sjældent publiceret i tidsskrifter med høj impact faktor, men adskillige af artiklerne ligger højt mht. citeringer. 2a) Har FMM anvendt sine ressourcer på at løse de vigtigste problemer? Enheden har overvejende beskæftiget sig med ulykker, hvilket er et indlysende emne at beskæftige sig med for denne branche. Af andre emner har været infektionssygdomme (hepatitis, tuberkulose og malaria), aids og cancer. Der er også en del forskning omhandlende generel dødelighed og dødelighedsmønsteret blandt søfolk. Der er, så vidt vi kan se, ikke lagt en egentlig strategi for hvilke sygdomme/diagnoser, som forskningsenheden skal beskæftige sig med. Det bør overvejes, hvorledes en sådan strategi, kan underbygges se fx nedenstående figur fra Erhvervsindlæggelsesregistret (findes på 14

15 2b) Har forskningsstaben været kvalificeret til at løse forskningsopgaverne på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau? De personer som har publiceret originale arbejder i engelsksprogede tidsskrifter som førsteforfatter er: Hansen H - 8 arbejder Jensen, Olaf C - 11 arbejder Brandt et arbejde 15

16 Hansen har udført et PhD-arbejde ved enheden, og Jensen har skrevet en masteropgave (Master of Public Health). Det ser ud til at i begyndelsen var de som blev ansat ved Søfartsmedicinsk Institut/ FMM, videnskabeligt relativt uerfarne på ansættelsestidspunktet. Men de tre, som er ansat siden dannelsen af FMM, var alle PhD og en var endvidere seniorforsker Dette har sandsynligvis været hovedårsagen til, at der har været begrænset videnskabelig produktion ved enheden, og at det har taget tid at få arbejder frem. Med videnskabelig kvalificerede ansatte fra begyndelsen, havde billedet været et andet. I øvrigt er Hansen, som var den mest kvalificerede til at vejlede PhD er, holdt op ved FMM. Det er derfor vigtigt, at FMM får seniorforskervurderet medarbejderne, som planlagt. For en sådan enhed er det vigtig at få kvalificerede forskere på plads snarest, så de kan vejlede og uddanne nye i et forskerforløb. 2c) Har FMM etableret et grundlag, således at den fremover vil tiltrække nye opgaver, fondsmidler og forskere? FMM har modtaget fondsmidler fra adskillige forskellige fonde: ITF Seafarers Trust Den Samfundsmedicinske Forskningsfond. Den Europæiske Socialfond (PESCA), via Arbejdsmarkedsstyrelsen Indenrigsministeriets og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Sygekassernes Helsefond Fødevareministeriet Søfartens Arbejdsmiljøråd Vurdering Disse forskellige fondes støtte tyder på, at FMM også i fremtiden vil kunne tiltrække supplerende midler til forskningsopgaver. De enkelte fonde har tilsyneladende kun støttet FMM en enkelt gang, hvorfor en strategi for ansøgninger i fremtiden bør udarbejdes. Vi har ikke oplysninger om, hvor mange ansøgninger FMM har sendt, dvs. hvor mange af ansøgningerne som har givet resultater. Det er åbenlyst, at hvis der sendes få ansøgninger om midler, så kommer der kun få penge ind. For at få midler fra fonde og lignende, er det i denne sammenhæng vigtig for FMM at udnytte, at de nu har flere kompetente forskere. Høj kompetence og et godt faglig samarbejde er en stor fordel, når eksterne organisationer/fonds skal vurdere om en enhed skal have midler. Følgende punkter bliver ofte vurderet af eksterne finansieringskilder: - Faglig kompetence i forskergruppen - Evne til netværksdannelse og samarbejde internt i forskergruppen og med eksterne forskere i andre fagmiljøer - Grad af integritet, at man har tillid til forskergruppen - God administration 16

17 Ud fra listen ovenfor med hvem, som har bidraget med midler til FMM, ser vi at en vigtig gruppe mangler, nemlig rederierne. Det er vigtig for en enhed som FMM at have et godt samarbejde med rederierne. Grundene til at dette samarbejde ikke eksisterer er vel flere, og kan til dels have sin baggrund i tidligere forhold med lav bemanding og et blakket ry hos rederne, bl.a. pga. en oplevelse af at instituttet også agerede fagpolitisk. Det er vanskeligt at vide. Det er imidlertid vigtig i dag at tage kontakt med rederier og indlede projektsamarbejde. Dette vil bidrage med projekter, som er aktuelle for dagens sømænd. Uden at man har et aktivt samarbejde med rederierne, vil FMM vanskeligt kunne opfylde sit formål. 2d) Er netværksdannelsen tilstrækkeligt stærk, både nationalt/internationalt og mellem forskere og praktikere? Antal medforfattere på originale artikler: Medforfatterskab på videnskabelige arbejder viser noget om det forskningssamarbejde (netværk), som enheden har medvirket i. I de 20 originalartikler, som er skrevet fra FMM, er det kun fire som har en forfatter alene. Alle de andre har to eller flere forfattere. Disse medforfattere er til dels andre ansatte ved FMM, men der er også personer fra følgende enheder i Danmark: Bornholms Centralsygehus Cancerregisteret Danish Maritime Authority Danish Shipowners Association Esbjerg Centralsygehus Fredriksberg Hospital, København Hvidovre Hospital, København Marselisborg Hospital, Aarhus Odense Universitetshospital Rigshospitalet, København Et par alment praktiserende læger/sømandslæger er også nævnt som medforfattere. Efterfølgende (2005) har enheden publiceret en artikel i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet. Tre artikler har medforfattere udenfor Danmark, og følgende lande er repræsenteret blandt disse forfattere: Finland, Kina, Kroatien, Spanien og Storbritannien. Disse er skrevet i 2003 og Projektsamarbejde generelt: FMM har vist ved sine mange rapporter, at den har haft samarbejde med enheder som: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Søfartsstyrelsen Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart Forskellige rederier og skibe. 17

18 Vurdering: FMM har et godt nationalt netværk, særlig blandt hospitalslæger. Dette er meget vigtigt, således at enheden kan opfattes som en faglig ressource for det danske sundhedsvæsen. FMM har også haft kontakt med autoriteter, som det er naturlig at have kontakt med, fordi de har brug for den producerede viden, samt fordi de kan bidrage med ressourcer. Især en så lille enhed som FMM har brug for at samarbejde med andre forskningsenheder, også for at få ekspertise, som enheden ikke selv dækker. Det ser imidlertid ikke ud til, at enheden har en så tilstrækkelig kontakt med andre forskere, hverken i indland eller udland, at den giver anledning til fælles publikationer. En publikation fra 2005 viser, at enheden er ved at etablere samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttets overvågningsgruppe. En tilsvarende kontakt til forskere i Norge inden for søfartsmedicin mangler stadig at resultere i publikationer. Det samme gælder for det danske netværk af ulykkesforskere. FMM mangler herunder kontakt med forskere med anden faglig baggrund end den medicinske, fx psykologiske, sociologiske og arbejdshygiejniske forskere. FMM har heller ingen forskere, der har statistisk ekspertise som faglig basis. Dette er en svaghed, og der må arbejdes med at forbedre netværket på dette punkt. Som nævnt tidligere er samarbejdet med rederier ikke særlig udviklet. I den grad det eksisterer, er det i forbindelse med fiskeriprojekterne. 18

19 3. Bestyrelsens ansvar og rolle i fremtiden Dette afsnit er overvejende baseret på de supplerende oplysninger, som bestyrelsen har givet på et møde med evaluatørerne, og kommentarerne i de efterfølgende interviews af udvalgte personer fra bestyrelsen. Forskningsenhedens betingelser og struktur Bestyrelsens 8 medlemmer skal ifølge vedtægterne bestå af 2 repræsentanter fra Syddansk Universitet og 2 uafhængige forskere udpeget af Syddansk Universitet og Søfartsstyrelsen, 1 repræsentant fra Søfartsstyrelsen, 1 fra Energistyrelsen, 1 fra Søfartens Arbejdsmiljøråd samt 1 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste. Bestyrelsens sammensætning sikrer således kontakt til både forskningen og brugerne. Ud over almindelige bestyrelsesopgaver har denne bestyrelse ansættelses- og afskedigelseskompetencen for samtlige varige stillinger ved enheden. Det skyldes især ledelsesproblemer i de første år, hvor instituttet eksisterede. Det rådgivende udvalg har 16 medlemmer, og det er nedsat således, at de repræsenterer de institutioner og organisationer, der har berøring med fiskeri-, søfarts- og offshoreerhvervet. Dette udvalg skal mødes mindst en gang om året. Ifølge bestyrelsen er det ikke lykkedes at få det rådgivende udvalg til at fungere. Antallet af deltagere på det årlige møde er stærkt begrænset. Det blev af flere nævnt, at brugerne ikke har tillid til den forskning, som enheden udfører. Bestyrelsen varetager derfor partsinteressen. Det blev også nævnt, at enheden ikke har nogen egentlig pressestrategi, som måske skal være IKKE at skrive pressemeddelelser, så længe kontakten til brugerne er så begrænset, som den er. FMM er etableret som et selvstændigt sektorforskningsinstitut, ud fra det tidligere Søfartsmedicinske institut, der var et universitetsinstitut. Instituttet/enheden har dog altid været finansieret af et ministerium. FMMs hjemmeside er stadig af historiske grunde placeret på universitetets hjemmeside (og er i øvrigt svær at finde). Dette fællesskab har ikke resulteret i fælles publikationer, men der er samarbejde om uddannelse af PhD-er. I dag er enheden tæt knyttet til den arbejdsmedicinske klinik i Esbjerg de har samme adresse og samme leder. En af ideerne med dette var at etablere et fællesskab for uddannelse af PhD-er, en anden var at styrke ledelsen af enheden, hvilket også er lykkedes. Bestyrelsen har endnu ikke overvejet ledelsesformen, når den danske strukturreform får den konsekvens, at den arbejdsmedicinske klinik i Esbjerg ikke længere er en selvstændig enhed. En kommentar: Det er bedre at have en aktiv bestyrelse end at stræbe efter at holde liv i et rådgivende organ, som ikke fungerer. Det kan være en idé at fjerne det rådgivende 19

20 organ og i stedet lave en god strategi for konkret projektsamarbejde med nogen af de parter, som indgik i det rådgivende organ. Anbefalinger til bestyrelsen Er kvaliteten af FMMs forskning på niveau med andre sammenlignelige forskningsinstitutioner? FMM og Arbejdsmiljøinstituttet er sammenlignelige, således at FMM dækker søfarten, mens AMI dækker resten af arbejdsmarkedet. FMM er et sektorforskningsinstitut med en ret begrænset størrelse. For at kunne opfylde kravene til et sektorforskningsinstitut, nemlig både forskning på et videnskabeligt højt niveau og brugerrelevant forskning, så er enheden afhængig af solidt samarbejde med andre forskningsmiljøer. Det vil i øvrigt øge muligheden for at samarbejde med forskere med andre kompetencer, end dem enhedens forskere selv besidder, fx psykologer, sociologer, statistikere. FMM er inde i en god udvikling, med stigende forskningsproduktion og relevans af forskningen. Den videnskabelige produktion bør med 6 videnskabeligt ansatte ligge lidt højere end nu, nemlig på 6-8 artikler om året. For at opnå dette, er det nødvendig med en klar forskningsstrategi og en klar plan for samarbejdet med eksterne forskere, samt en plan for at opnå midler/fonds/finansielle samarbejdspartnere. Anvendes ressourcerne på den mest hensigtsmæssige måde? Som sektorforskningsinstitut skal FMM både producere forskning på højt niveau samt anvendelsesorienteret forskning. FMM har problemer med det sidste. Det anbefales, at der i FMMs udvikling inddrages følgende aspekter: FMM bør være mere kendt og respekteret både blandt brugerne og i forskningsverdenen. Uden dette har et sektorforsknings institut ingen berettigelse. Derfor anbefales, at FMM udvikler en formidlingsstrategi. Dette er helt nødvendig for at få kontakter projekter og midler: a) FMM bør have sin egen hjemmeside. b) Kontakten til deltagerne i det nuværende rådgivende udvalg og til brugerne bør øges, fx ved at Definere, hvem der er brugere Udarbejdelse af behovsanalyse blandt medlemmerne i det rådgivende udvalg og lave en plan for at indlede aktivt samarbejde med de enkelte medlemmer Inddragelse af udvalgets medlemmer i strategien for forskningsområderne Populær formidling, fx på hjemmesiden og i korte danske publikationer En måde at få bedre kontakt med brugere, sømænd og ledere, er at man også stiller op og holder foredrag på møder som disse enheder har, således at man får mulighed for at etablere en dialog og blive mere kendt i erhvervet. Sådanne personlige kontakter og netværksrelationer er ofte meget værdifulde Den lagte forskningsstrategi må skønnes at pege i den rigtige retning FMM satser på registerforskning og ulykkesforskning. Dette er særdeles relevant. 20

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Forskningsenheden for Maritim Medicin Beretning 2000-2001 v/syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9 6700 Esbjerg Tlf. 6550 4216 www.esb.sdu.dk/fmm Forord I den forløbne periode har enheden været igennem væsentlige ændringer af rammerne for

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Målsætning Som universitetshospital vil vi gennemføre forskning ved alle sygehusets afdelinger med henblik på at forbedre forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering,

Læs mere

Hvorfor satse på den maritime klynge?

Hvorfor satse på den maritime klynge? Danmarks Maritime Klynge Københavns Rådhus, 10. maj 2012 Hvorfor satse på den maritime klynge? Henrik Sornn-Friese CBS, Centre for Shipping Economics and Innovation De nemme svar Vi skal satse på den maritime

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter.

Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Mulighed for postdocstipendier i forskellige programmer og sammenhænge f.eks. integreret i større forskningsprojekter. Individuelle postdocstipendier fra Det Frie Forskningsråd De individuelle postdocstipendier

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud I Sundt Samarbejde er princippet co-branding. Det betyder, at både Aarhus Universitet og Region Midtjylland fremstår som tydelige afsendere. For at

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG

VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG 2014 Syddansk Universitet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Version juni 2014 VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG Opdatering af vejledning i forbindelse med implementering af SDUjob rekrutteringssystem

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret

Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCC-registret Juli 2014 Vejledning og ansøgningsskema vedr. forskningsadgang til data fra HNPCCregistret Betingelser, der skal opfyldes,

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

Fundamentet. Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver

Fundamentet. Autoriseret Arbejdsmiljørådgiver SIKKERHED OG TEKNIK ARBEJDSMILJØ OG MILJØ TRIVSEL, SUNDHED OG SYGEFRAVÆR LEDELSE OG ORGANISATION Toppen af pyramiden symboliserer arbejdslivet og arbejdsmiljøet, der fuldender pyramiden og det hele menneske.

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi

CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR-analyse - et førende videncenter for dansk økonomi CEBR Centre for Economic and Business Research en del af Copenhagen Business School CEBR-analyse leverer altid Troværdighed i alle detaljer Vores

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret

Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Juliane Marie Centret Vision, strategier og handleplaner for jordemoderfaglig forskning i Juliane Marie Centret Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning på Rigshospitalet Region Hovedstadens

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN

INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010. kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN INFORMATIONSMØDE D. 24. NOVEMBER 2010 kl. 16.00 18.00 VELKOMMEN 1 Videncentret i TV2-Nyhederne mandag d. 26.10.2010 2 Program Velkomst v/ forskningsleder Sine Skovbjerg 16.05-16.15: Status for Videncentret

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

EMUC Network Meeting 26/11-2014

EMUC Network Meeting 26/11-2014 EMUC Network Meeting 26/11-2014 Agenda Historik Hvordan udvikler A2SEA ISM systemerne i Crew bådene? Hvordan auditerer A2SEA deres ISM system ombord op skibene? Hvordan implementeres ISM / i skibene med

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. MLC 2006 Implementering Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s. Agenda Regelsættet Regeleksempler Implementering Udfordringer Status MLC 2006 Formål Yderligere sikring af søfarendes

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

GCRC-projektorganisation og -samarbejde

GCRC-projektorganisation og -samarbejde Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland Aftale GCRC-projektorganisation og -samarbejde mellem Greenland Climate Research Centre

Læs mere

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri

Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Forskeruddannelsesprogrammet i Fysisk Aktivitet & Bevægeapparatet udbyder nu Klinimetri Vurdering af egenskaber hos kliniske måleredskaber. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M. 14. 16. december

Læs mere

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater

Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Samfundsudfordringer kræver interdisciplinær forskning, men hvordan? Metode og resultater Ved Maria Theresa Norn Chefkonsulent, PhD DAMVAD 1 Hvad ville vi (og hvorfor) Udgangspunktet: Interdisciplinær

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere