OmKreds H. TEMA: Styring i sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR MEDARBEJDERE SPURGT TIL RÅDS SKADELIGE NATTEVAGTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OmKreds H. TEMA: Styring i sundhedsvæsenet. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2015 MEDARBEJDERE SPURGT TIL RÅDS SKADELIGE NATTEVAGTER"

Transkript

1 NR OMKREDS H OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Styring i sundhedsvæsenet SKADELIGE NATTEVAGTER MEDARBEJDERE SPURGT TIL RÅDS

2 OmKreds H NR. 1/ årgang ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Kredsformand Vibeke Westh JOURNALISTISK REDAKTION: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, Kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, Redaktionen står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet OPLAG: eksemplarer DESIGN OG PRODUKTION: vahle+nikolaisen, Aarhus ADRESSE DSR Kreds Hovedstaden Frederiksborggade 15, København K Tlf.: Fax: web: INDHOLD LEDER 3 NYT FRA KREDSEN Patientpris til ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød 4 Regioner laver samlet jobportal 4 Kredsen har gang i kursusvirksomheden 5 Valg til Senior sammenslutningens landsbestyrelse 5 Ros og kritik i 1813-rapport 5 Flere sygeplejersker i den offentlige debat 6 Lovændring styrker sygeplejerskerne 6 Glade dimissions-dage 7 Aktiviteter på Kvindernes kampdag 8. marts 7 OK15 et kort overblik 7 ÅBNINGSTIDER Kontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre Onsdag Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales. KONTAKT TIL TEAMS Sekretariat og formandskab: Team Hospital, Psykiatri og Stat: Team Kommune og Privat: Team Politik og Kommunikation: Bogholderi: Kontakt det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling. Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på KONTAKT TIL LEDELSESCENTRET Som ledende sygeplejerske skal du kontakte DSRs Ledelsescenter, tlf , hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde KREDSLEDELSE Kredschef Anne Tovborg Teamleder Iben Frödin (sekundærteamet) Teamleder Anne Laulund (primærteamet samt det administrative team) SUNDHEDSTJEK FOR SÅRBARE UNGE 8 SKADELIGE NATTEVAGTER ER ET FÆLLES ANSVAR 10 UDDANNELSE UNDER FORANDRING 12 NYT KURSUS I KREDSEN: DEMENS 13 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET Styring udhuler fagligheden 14 Ydelsesstyring truer kvaliteten 16 Dokumentationen skal give mening 18 NYT HOSPITAL NORDSJÆLLAND: Medarbejdernes mening er vigtig 20 DET DÅRLIGE RYGTE BLIVER GJORT TIL SKAMME 22 KALENDER Arrangementer i DSR Kreds Hovedstaden 24 Forsidefoto: Mange sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle oplever, at omfattende dokumentation og styring udhuler fagligheden i sundhedsvæsenet. OmKreds H belyser emnet i bladets tema s KREDSFORMANDSKAB Kredsformand Vibeke Westh 1 kredsnæstformand Vibeke Schaltz 2 kredsnæstformand Charlotte Engell Kredsnæstformand Kristina Robins Kredsnæstformand Signe Hagel Andersen Kredsnæstformand Mette Sofie Haulrich Se hjemmesiden for kontaktinformation til kredsformand samt kredsnæstformand SATELLITKONTOR BORNHOLM: Haslevej 50, 3900 Rønne Tlf.: Fax: Telefonåbningstider som i København, se ovenfor. Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR s største lokale kreds. Vi organiserer cirka sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse.

3 LEDER OMKREDS H OK15 SUCCES FORDRER FÆLLES HJÆLP Når du sidder med dette blad i hånden, er der måske et overenskomstresultat på vej for de kommende år, som Dansk Sygeplejeråds delegerede og øvrige medlemmer skal forholde sig til ved en ekstraordinær kongres og efterfølgende urafstemning. Arbejdstid har været et centralt OK-emne denne gang, men løn og pension vejer naturligvis også tungt. Vi forventer et bedre resultat med OK15 end de seneste to overenskomstperioder. Men selvom en overenskomst falder fornuftigt på plads, udestår der stadig et stort lokalt arbejde for at sikre, at vilkår og muligheder faktisk bliver udmøntet. Det kræver en vedholdende indsats fra kredsen, og det er en politisk målsætning i kredsbestyrelsen at skabe opmærksomhed blandt medlemmerne på livslønnen. Men det mål kan vi ikke realisere alene. Det kræver aktiv indsats fra DIG som medlem. Lokalt i Hovedstaden ruller Hospitals- og psykiatriplan 2020 fortsat med løbende forandringer til følge aktuelt er der to store hospitalsfusioner på vej. Samtidig fortsætter udviklingen i opgaver og organisering med uformindsket styrke i sundhedsvæsenet, ikke mindst i kommunalt regi. Mange sygeplejersker vil få ændrede funktioner, forandrede vilkår, nye opgaver eller blive tiltrukket af nye spændende stillinger. Derfor vil jeg gerne også her på leder-plads slå et rungende slag for, at sygeplejersker ikke siger deres job op til fordel for et nyt, førend lønnen er forhandlet og kredsen har været inde over. Alt for mange sygeplejersker går fortsat glip af vigtige forhandlingsmuligheder eller må til egen overraskelse vinke farvel til eksisterende kvalifikationstillæg ved jobskifte. Det går ud over livslønnen som sygeplejerske. Og det gavner hverken den enkelte eller fagets anseelse. Et andet aspekt af livslønnen handler om deltid. Mange sygeplejersker arbejder på nedsat tid efter eget eller arbejdsgivers ønske. Det kan der være tungtvejende grunde til. Men deltid går ud over pensionen, og jeg opfordrer til, at den enkelte overvejer med sig selv, hvornår i livet det er vigtigst at købe sig til mere fritid. Deltid i de unge år kan vise sig at være rigtig dyrt betalt, når pengene til pension skal tælles op. Pensionsforbedringer er et vigtigt OK-krav. Men medlemmer og organisation skal hjælpes ad på vej mod målet: Bedre løn og pension i et sammenhængende arbejdsliv. Vibeke Westh Kredsformand

4 4 NYT FRA KREDSEN Patientpris til ortopædkirurgisk afdeling på Hillerød Nordsjællands Hospital i Hillerød har mottoet: Patienternes hospital først og fremmest. Derfor er patienternes mening om hospitalet vigtig. 160 patienter tog i efteråret mod opfordringen til at nominere en specifik afdeling på hospitalet, hvor de føler sig i gode hænder. Ortopædkirurgisk afdeling løb af med sejren og vandt dermed både æren og kroner, som skal bruges til at gøre patienterne endnu gladere for at være på afdelingen. Den fine begrundelse for prisen lød blandt andet: Afdelingen formår i særlig høj grad at få professionalisme til at gå hånd i hånd med empatien og de individuelle hensyn. Afdelingen har haft fokus på kommunikationen med patienterne gennem lang tid og har blandt andet holdt en stor temadag for de ansatte på afdelingen, hvor kommunikation og samarbejde med patienter og pårørende var på dagsordenen. -Det er tydeligt i patienternes tilbagemeldinger, at det handler om en god relation og god kommunikation med personalet, når de vurderer vores afdeling som et godt sted at være, siger tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne Rebekka Leth. -Jeg tror, det kommer af, at vi også personalet imellem har en god respektfuld kommunikation og kender hinanden godt, slutter tillidsrepræsentanten. REGIONER LAVER SAMLET JOBPORTAL Jobportalen er ændret. Går du ind på portalen, bliver du automatisk viderestillet til www. sundhedsjobs.dk. Her har Danske Regioner nemlig valgt at samle alle regionernes ledige jobs for otte forskellige faggrupper i sundhedsvæsenet. Den nye portal tilbyder blandt andet sygeplejerske-jobs i alle fem regioner, på Færøerne og i Grønland. Det er stadig muligt at oprette egen profil med tilhørende jobagent, som giver dig direkte besked om jobs, du finder interessante. Det er også muligt at afgrænse jobsøgningen geografisk. Portalen er designet, så den er let at navigere i fra både mobil og tablet. Er dit barn ligeglad med at blive hentet til tiden? Hvis ikke, så glæd dig over Arbejdstidsaftalen. Så er du sikker på, at fritid betyder frihed. Til at holde hvad du lover og holde fri, når du har det! Uden arbejdstidsaftalen ingen forudsigelighed eller planlagt fritid. 6 små videoer gør dig klogere på din arbejdstid(saftale). Se dem:

5 OMKREDS H VALG TIL SENIOR SAMMENSLUTNINGENS LANDSBESTYRELSE Kredsen har gang i KURSUSVIRKSOMHEDEN Kursustilbud om palliation, sårpleje eller demens, videnscafeer om aktuelle emner der er masser af medlemsrettede aktiviteter i kredsen, som du og dine kolleger kan deltage i. Vi kan se, at kurserne bliver stadig mere populære og ofte genererer ventelister inden for få dage efter, at de bliver udbudt blandt andet et to-dages kursus om palliation i januar, som billedet herover stammer fra. Hvis du ønsker at være blandt de første, der modtager information om kommende tilbud, opfordrer vi dig til at abonnere på kredsens nyhedsmail. Så modtager du nyheder og kursustilbud direkte i din mailboks, som du kan tilmelde dig, straks når de offentliggøres. Gå ind på hovedstaden og tilmeld dig ved at følge anvisningen i det blå felt øverst til højre på skærmbilledet. Kreds Hovedstaden har et bestyrelsesmedlem og en suppleant i Seniorsammenslutningens landsbestyrelse. Der er valg til begge disse poster i maj 2015 for den kommende to-årige periode. Kandidater, der ønsker at stille op som medlem af eller suppleant til bestyrelsen, skal derfor henvende sig til formanden for Seniorsammenslutningens Kontaktudvalg, Dora Pawlowski. Send en mail til senest fredag 1. maj Alle DSR-medlemmer, der er på pension eller efterløn, er automatisk medlem af Seniorsammenslutningen og er dermed valgbare og stemmeberettigede. Den nye bestyrelse konstituerer sig 10. juni 2015 i Fredericia. Såfremt mere end en kandidat stiller op til hver af posterne, bliver der afholdt valgmøde mandag 4. maj kl i kredsens lokaler, Frederiksborggade 15 4.sal, 1360 København K. På bestyrelsens vegne Bente Pedersen Formand for Seniorsammenslutningen ROS OG KRITIK I 1813-RAPPORT Den samlede evaluering af Region Hovedstadens omorganisering af akutberedskabet pr. 1. januar 2014 udkom i januar måned Den konkluderede, at opbygningen af en helt ny akutorganisation med et enstrenget, visiteret akutsystem (EVA) var i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Evalueringen pegede dog også på, at den store organisationsændring var taget på baggrund af en forhastet politisk beslutning, som har skabt store udfordringer. -Vi har i Dansk Sygeplejeråd bakket op om hele den grundlæggende ide med et enstrenget, visiteret akutsystem i regionen fra første dag, og det gør vi fortsat, sagde kredsformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh i forbindelse med rapportens udgivelse. Mangel på sygeplejersker En vedvarende udfordring er manglen på både læger og sygeplejersker. Det betyder, at der stadig er meget stort pres på de sygeplejersker, der er i front på Det må og skal have høj prioritet at få bugt med sygeplejerskemangelen og forbedre det pressede arbejdsmiljø. Rapporten peger på en række redskaber til at tiltrække de nødvendige medarbejdere, bl.a. højere løn, nye vagtformer og bedre mulighed for vagtbytte og delestillinger. Vi forventer, at regionen bruger de nye redskaber aktivt i tæt samarbejde med de faglige organisationer, siger Dansk Sygeplejeråds kredsformand. Siden rapportens udgivelse har kredsen fortsat drøftelser med regionen både om vilkårene for sygeplejerskerne på 1813 og 112 samt om den videre udvikling af EVA og de afledte konsekvenser for det øvrige akutområde.

6 6 NYT FRA KREDSEN FLERE SYGEPLEJERSKER I DEN OFFENTLIGE DEBAT Sidst i januar tog 24 sygeplejersker fra vidt forskellige grene af faget hul på et halvt års uddannelse som meningsdannere. Formålet er at lære at få et budskab igennem i medierne og ude på arbejdspladserne. -Jeg bliver så modløs og ked af det, når mine argumenter om patientens behandling ikke tages alvorligt, fortæller Christina Yogi Vilhelmsen, sygeplejerske på Bornholms Hospital og deltager på Sygeplejerske og Meningsdanner. Ligesom flere af de øvrige deltagere oplever Yogi, at det langtfra er en selvfølgelighed, at sygeplejersker tages med på råd, når det gælder væsentlige beslutninger i sundhedsvæsenet om sygeplejen og patienterne. Tværtimod er det ofte andre faggrupper, økonomer, forskere eller politikere, som ikke kender sygeplejerskernes faglighed og hverdag, der bestemmer i sundhedsvæsenet. Mere vægt i debatten Når jeg ernæringsscreener patienterne, udløser det point for at have udfyldt skemaet korrekt med vægt og ordinationsform. Men det udløser ikke point om patienten reelt har fået mad, mens han er indlagt fortæller Ditte Krøyer fra Hvidovre Hospital. Hendes erfaring er, at de påkrævede arbejdsgange ikke altid hjælper patienten. Men det skal laves om noget skal forandres. Det er deltagerne på Sygeplejerske og Meningsdanner samlet om. -Der er ganske enkelt brug for, at sygeplejerskers viden og faglighed bliver vægtet langt højere i sundhedsvæsenet og blandt beslutningstagerne, end tilfældet er i dag, siger kredsnæstformand Signe Hagel Andersen. Sammen med kredsformand Vibeke Westh er hun politisk ansvarlig for kredsens Meningsdanner-projekt. Kredsformanden glæder sig over, at uddannelsen nu er i gang: -Jeg har længe arbejdet for, at vi i kredsen kunne skabe yderligere en platform for at for at styrke sygeplejerskernes stemme i den offentlige debat. Det er skønt at se det ske i forlængelse af kredsbestyrelsens beslutning sidste år om at bevilge de nødvendige ressourcer til at uddanne 24 DSR-medlemmer til meningsdannere, siger en tilfreds Vibeke Westh. Sygeplejerskerne er udvalgt på baggrund af en motiveret ansøgning. I løbet af syv undervisningsdage fra januar til juni får deltagerne værktøjer til at skrive debatindlæg, videoblogge, bruge de sociale medier og kommunikere mundtligt. LOVÆNDRING STYRKER SYGEPLEJERSKERNE 22. januar 2015 var en god dag for AMiR Louise Kure på Rigshospitalet. På denne dag vedtog Folketinget med 100 stemmer for og 5 imod, at arbejdsgiver nu har pligt til at forebygge risikoen for, at medarbejdere i deres fritid bliver udsat for arbejdsrelateret vold og trusler. Louise har i samarbejde med en gruppe AMiR i DSR og FTF arbejdet ihærdigt for at sikre blandt andet sygeplejersker en bedre juridisk beskyttelse, hvis de bliver udsat for chikane eller trusler i fritiden fra borgere, de har haft kontakt med på deres arbejde. -Det er skønt at se en vedholdende indsats bære frugt. Men arbejdet slutter jo ikke her. Næste skridt er at sikre, at arbejdspladsen er klar over, hvordan de kan og skal håndtere den forebyggende opgave, som de har fået pålagt med lovændringen. En af de ting, jeg vil arbejde hen imod er, at sygeplejerskens fulde navn ikke behøver fremgå af navneskiltet på uniformen, eller at de skal underskrive med eget fulde navn ved dokumentation mv. Der findes andre måder at identificere den enkelte medarbejder på i tilfælde af klager mv., uddyber Louise Kure.

7 OMKREDS H GLADE DIMISSIONS-DAGE Sidst i januar færdiggjorde hundredvis af nye sygeplejersker deres uddannelse på professionshøjskolerne i København, Hillerød og på Bornholm. Kredsens formandskab havde endnu en gang den store glæde at deltage ved dimissionerne og dele de velkendte firkløver-emblemer ud til de mange nyuddannede DSR-medlemmer. Dimissionerne er altid positive begivenheder, hvor luften er spændt af forventning og glæde, og hvor mange følelser er i spil, ikke mindst når emblemet sættes på tøjet for første gang. Faget går ofte i arv, og mange tilstedeværende familiemedlemmer giver udtryk for en helt særlig stolthed over at se næste generation gå ind i sygeplejen.! DSR MENER Nyuddannet og på deltid? Pas på livslønnen -For os i kredsen er dimissionerne også en unik anledning til at få en kort snak og et helt aktuelt billede af de nyuddannedes ansættelsesvilkår længe før, udviklingen afspejler sig i statistikkerne. En vigtig ting, vi har erfaret denne gang, er at alle sygeplejersker, der ønsker det, har fået arbejde. Den arbejdsløshed blandt nyuddannede, som vi for få år siden sloges med, er heldigvis en saga blot. Samtidig har vi dog bemærket, at rigtig mange er blevet ansat på deltid, typisk på 30 eller 32 timer med mulighed for at tage ekstravagter. Det stiller mange unge sygeplejersker sig umiddelbart tilfreds med. Faktum er bare, at deltid ikke alene påvirker lønnen. Deltid går også hårdt ud over pensionen og dermed den samlede livsløn. Vi skal derfor i DSR se på, hvordan vi sætter tydeligt fokus på de kontante konsekvenser, det har at arbejde på deltid. Som sygeplejerske optjener du primært pension af din faste løn, ikke så meget af f.eks. ulempetillæg eller betaling for ekstravagter. Det betyder, at det er svært eller næsten umuligt at indhente pensionsefterslæbet i løbet af et helt arbejdsliv, hvis du har været på deltid i en årrække. Det gælder ikke mindst i de helt unge år, hvor pensionen grundlægges. Derfor er det utroligt vigtigt at være opmærksom på den samlede livsløn, når deltid kommer ind i job-overvejelserne. v/ kredsnæstformand CHARLOTTE ENGELL Aktiviteter på KVINDERNES KAMPDAG 8. marts 2015 er et jubilæumsår. Det er nemlig 100 år siden, danske kvinder fik valgret, og det markeres ved en lang række forskellige aktiviteter gennem året, som Dansk Sygeplejeråd støtter i flere sammenhænge. Nogle afvikles omkring jubilæet 5. juni, men også Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts bliver brugt til markeringen. Det gælder blandt andet en stor fest på selve Kvindernes kampdag søndag 8. marts kl i Vega på Vesterbro i København. Kvinfo står for arrangementet, som DSR støtter. Billetterne koster 175 kr., købes via Billetnet, og der er plads til 800 gæster. Initiativet 99 lyserøde elefanter, som tidligere minister Jytte Hilden står bag, er værter ved en midnatsfest i Pressen, som ligger i kælderen i Politikens Hus på Rådhuspladsen. Ved festen kåres en markant kvindelig normbryder som den lyserøde elefant nr Læs mere på om begge arrangementer. Dansk Sygeplejeråd har i flere år anvendt den grønne ligestillingssløjfe for at sætte fokus på ligelønsproblematikken. Det sker også i år i tiden omkring 8. marts. Læs mere om indsatsen på OK15 ET KORT OVERBLIK Overenskomstforhandlingerne var ved redaktionens slutning stadig i fuld gang, men kan være afsluttet, når du læser disse linjer. Følg udviklingen på Kreds Hovedstaden har igen ved disse forhandlinger udarbejdet to plakater, som på en enkelt side viser arbejdsgivers og arbejdstagers krav og prioriteringer ved forhandlingerne om OK15, som træder i kraft 1. april Der er udarbejdet en plakat for forhandlingerne på såvel det regionale som det kommunale område. Hvis du på dette tidspunkt i processen stadig er interesseret i et hurtigt og forenklet overblik over, hvad forhandlingerne faktisk handlede om, kan du se eller hente plakaterne til download på hvor de ligger på forsiden.

8 8 SUNDHEDSTJEK SUNDHEDSTJEK FOR SÅRBARE UNGE Københavns kommune har igangsat et pilotprojekt for at finde ud af, hvordan man tidligt kan opspore sårbare unge og imødekomme deres behov for støtte. Sygeplejersker er en central del af projektet. -Vi har ægte tværfagligt samarbejde i projektet. Ingen af os kan gøre arbejdet godt uden den anden, siger sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt om sit samarbejde med psykolog Susanne Blomsterberg. De er begge ansat i Københavns kommunes Børnevægtcenter, hvor de arbejder med svært overvægtige børn og deres familier. I en periode på 1½ år er de samtidig i gang med et pilotprojekt, som går ud på at vurdere, hvordan man kan få fat i de sårbare unge og vurdere deres behov for støtte. Kroppen er indgangen -Det er med fuldt overlæg, at vi i vores materiale og vores reklamer for projektet har betonet kroppen og de unges forhold til deres egen krop, forklarer Susanne Attrup. -Det er en rigtig god indgang til samtidig at få indblik i deres selvopfattelse og deres trivsel i øvrigt. Og for mig er det derfor Få tjek på din sundhed er et projekt under Københavns kommune. Sygeplejersker og psykologer tilbyder en samtale og et fysisk tjek af unge mellem 13 og 20 år. De fleste samtaler finder sted i Sundhedshuset på Vesterbrogade. Men en del af projektet går ud på også at være opsøgende på de unges uddannelsesinstitutioner. Sundhedstjekkene er kommet ud til blandt andet Frisørskolen og Gefion Gymnasium. En del af projektet henvender sig til unge i modelbranchen. et must at samarbejde med sygeplejerskerne. De har en masse viden om både ernæring og fysiologi. Og ikke mindst kan de bedre end mig skelne, hvornår vi har at gøre med en ung, der måske kan have brug for et psykiatrisk tilbud. Mette, som er sygeplejerske i projekt Sundhedstjek, medbringer vægt, fedtprocentmåler, blodtryks- og højdemåler, når hun og Susanne tager rundt på forskellige uddannelsesinstitutioner for at møde de unge. -Mange af de unge er dybt i tvivl om, hvorvidt de er normale i forhold til vægt og motion. De tumler med mange spørgsmål i den retning. Mange af dem, vi møder, har brug for et tjek og for en forvisning om, at de er helt normale, at vægten er som den skal være osv., forklarer Mette og fortsætter: -Vi bruger de målinger, jeg laver på stedet som udgangspunkt for samtalen. For eksempel kan vi tage den unges BMI op og spørger ind til, hvad den unge selv tænker om det. Vi har set en interessant tendens til, at mange ikke er tilfredse med et BMI, der ligger inden for normalområdet. De vil helst have et, som ligger enten tæt på den nedre grænse eller under normalen. Og deri ligger der rigtig mange underliggende både psykiske og trivselsmæssige forhold, som Susanne så kan spørge ind til under samtalen, uddyber sygeplejersken. Udfylder et tomrum Når projektet slutter sidst i 2015, skal det evalueres. Men allerede nu viser det sig, at de unge er glade for tilbuddet. Da de unge medlemmer via Facebook fik en reklame om tilbuddet, blev alle tider en måned frem revet væk. -Jeg tror, vi udfylder et tomrum mellem egen læge, psykolog og sundhedsplejerske, forklarer Susanne. - Sidste gang nogen har talt om sundhed med de unge, vi møder, var sundhedsplejersken engang i 9. klasse. De er knap nok bevidst om, at de har en egen læge. Mange gange giver de udtryk for, at de gør sig mange tanker om deres sundhed, men er i tvivl om, hvorvidt de har et egentligt problem. Derfor er denne mere uformelle og lidt bredere samtale om sundhed attraktiv for dem, siger Susanne. Mette tager tråden op:

9 OMKREDS H Sygeplejerske Mette Juel Blichfeldt (tv) og psykolog Susanne Blomsterberg var til stede på den nyligt overståede modemesse i København med deres tilbud om sundhedstjek. Københavns kommune ønsker med tilbuddet om sundhedstjek for modeller at adressere problematikken med tynde kropsidealer i modebranchen. - Krop, motion og kost er emner, som især optager pigerne i alderen år. Kroppen skal bare være helt perfekt, og pigerne tænker, at de støtter op, når de kontrollerer hinanden og kommenterer på, om man nu igen skal spise chokolade eller ej, forklarer Mette. -På den måde oplever mange piger, at forholdet til deres krop og de krav, de skal leve op til, næsten er invaliderende for dem. De trækker sig socialt og skjuler deres tanker og overvejelser over, om de nu er normale eller ej. Vores tilbud passer tilsyneladende rigtig godt ind i det behov, som de unge har for vejledning i forbindelse med både deres fysiske og mentale helbred. Bindeled til mere hjælp -Vi møder selvfølgelig unge, som har brug for hjælp ud over denne ene samtale med os, siger Susanne Blomsterberg, som vurderer at ca. ¼ af de unge, som benytter sundhedstjekket, bliver henvist til hjælp andetsteds. -Vi møder piger nogle gange drenge med spiseforstyrrelser. Dem er der en del af, forklarer Mette og fortsætter: -Angstproblematikker, stress og ensomhed eller måske problemer med overforbrug af rusmidler er nogle af de andre ting, vi ser. Vi har et godt kendskab til de relevante tilbud i København. Og vi har valgt en lidt pågående stil, når vi mener, at en af de unge har brug for mere hjælp. Med de unges tilladelse kontakter Susanne det relevante tilbud og forklarer lidt om problematikken. Derefter ringer en person fra tilbuddet den unge op. Det er vigtigt, at vi på den måde kan sørge for, at de, som har brug for det, får den hjælp, de skal have, slutter Mette Juel Blichfeldt. Hun er helt enig med Susanne i, at arbejdet med de unge er både spændende og relevant. -Det er nærmest en gave at få lov at høre de unge fortælle om deres liv, slutter Susanne.! Unge har brug for flere sundhedstilbud -Desværre er det sådan, at når unge forlader folkeskolen, forlader de samtidig skolesundhedsplejersken og andre kommunale sundhedstilbud. Men selvom man er 15 år, og i gang med folde sit eget liv ud, har man ofte stadig brug for vejledning fra voksne. Undersøgelser viser, at alt for mange unge holder deres problemer for dem selv. Blandt folkeskolens ældste elever er hver 10. pige og hver 16. dreng ensom, ligesom Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil også viser en stigning i særligt unge pigers problemer med mental sundhed. Der er brug for, at man både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne øger sundhedsindsatserne til de unge. Det er der, fordi vi ved, at sundhed og trivsel spiller sammen med muligheder for læring, for at gennemføre en uddannelse og efterfølgende at kunne varetage et job. Der eksisterer allerede gode erfaringer med at tilbyde sundhedssamtaler til unge eller knytte sundhedsplejersker til erhvervsskolerne. Også den nye folkeskolereform åbner mulighed for, at sundhedsplejersker fremadrettet spiller en større rolle i folkeskolen. Disse indsatser og erfaringer skal bredes ud. DSR MENER Social ulighed i sundhed begynder ofte i barndommen, forsætter i ungdommen og kan præge resten af ens voksne liv. Men det er ikke for sent at stoppe udviklingen. Lad os række ud til de unge nu. v/ kredsnæstformand SIGNE HAGEL ANDERSEN

10 10 NATARBEJDE Skadelige nattevagter er et fælles ansvar Natarbejde er skadeligt for helbredet. Det er en af de få ting, vi med sikkerhed ved om natarbejde. Hensigtsmæssig fordeling af og opgaver i nattevagter er fuld af dilemmaer, som ledelsen og de tillidsvalgte er nødt til jævnligt at tage op og drøfte i personalegruppen. Mange steder, hvor sygeplejersker arbejder, er nattevagter en uundgåelig nødvendighed. De fleste sygeplejersker, der har nattevagter som en del af arbejdslivet, kender til de gener, det giver både fysisk, socialt og psykisk. Ny viden om skade på hjernefunktionen Den forskningsbaserede viden om nattevagter blev en smule større i starten af dette år, da franske og engelske undersøgelser slog fast, at hjernekapaciteten tager skade af nattevagter ikke blot på kort sigt i den tid, nattevagterne står på, men også på lang sigt. Undersøgelsen viser, at der er skader på hjernen svarende til, at hjernen ældes seks år tidligere hos personer med natarbejde. Hjernefunktionen Arbejdsmiljørepræsentant og afgående medarbejderrepræsentant i Region Hovedstadens HovedMED udvalg (RMU) Louise Kure var med i flere tv-debatter om nattevagter, da den nye viden om skadelige langtidsvirkninger af nattevagter blev offentliggjort først på året. Her ses hun i DR2 Dagen sammen med arbejdsmiljøforsker Jens Peter Bonde. Forskeren fortæller, at det eneste middel mod de skadelige langtidsvirkninger er slet ikke at have nattevagter. bedres dog, når man ikke længere har natarbejde. Der går imidlertid fem til seks år, før hjernen er helt restitueret. -Noget af det, vi også ved med sikkerhed er, at nattevagter medfører risiko for brystkræft. Derudover har vi nu fået den ny viden om nedsat hjernekapacitet, siger Louise Kure, der er arbejdsmiljørepræsentant på Rigshospitalet og medarbejderrepræsentant i Region Hovedstadens HovedMED udvalg (RMU). -Alt i alt er det jo rigelig viden til, at vi er nødt til at tage nattevagter og konsekvenserne af dem alvorligt både på langt og kort sigt. Mange dilemmaer -Det er et problem, at det eneste, der ifølge forskerne med sikkerhed virker, er at have slet ingen eller meget få nattevagter. Og det er jo svært, når man arbejder i et fag som sygeplejen, hvor nattevagter er en nødvendighed mange steder. Så vi står med et dilemma, hvor den helt gode løsning ikke findes, forklarer Louise og fortsætter: -Der er flere gode råd, som man ved kan mindske generne ved nattevagt her og nu. Men der er ikke noget, vi med sikkerhed ved kan hindre langtidsskadevirkningerne. -Der er ingen enkle løsninger, og vagtplanen er hjerteblod for de fleste sygeplejersker. Blikket er rettet mod at få den til at harmonere med privatlivet på den bedste måde. I den forbindelse kan både korttidsgener og langtidsvirkninger af nattevagter nemt komme i anden række, konstaterer arbejdsmiljørepræsentanten. Hun mener, at ledelsen jævnligt skal tage en drøftelse på arbejdspladserne og lave et serviceeftersyn af, hvordan nattevagterne fordeles og fungerer ud fra et helbredssynspunkt. Så få gener som muligt Der er ikke sikker viden om, hvordan man undgår de skadelige langtidsvirkninger af nattearbejde. Derfor er det, man foreløbig kan gøre at mindske de gener af nattevagter, som sygeplejersker oplever nu og her. Der findes en række råd om, hvordan man gør det på Flere år med produktivitetsstigning i sundhedsvæsnet har betydet, at flere opgaver, som tidligere blev løst i på

11 OMKREDS H ! DSR MENER REEL MED-INDFLYDELSE STYRKER HELBRED OG TRIVSEL De helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde er en alvorlig arbejdsmiljøudfordring. Det giver arbejdsgiverne et meget stort ansvar for at sikre de nødvendige vilkår og rammer. Det er arbejdsgivers ansvar, at planlægningen af nattevagter efterlever de anbefalinger, der er på området og dermed mindsker generne på kort og på lang sigt. Se anbefalingerne på I de aktuelle overenskomstforhandlinger er det et af DSRs krav at styrke samarbejdet i MED udvalgene på arbejdspladserne og at sikre arbejdstidsaftalerne. Det er vigtigt, fordi det er i MED-udvalgene, de tillidsvalgte kan sikre sig, at de arbejdsmiljømæssige udfordringer i forhold til arbejdstiden bliver drøftet. Det er i MED-udvalgene, at ledelse og medarbejdere skal drøfte, hvordan generne ved natarbejde kan mindske, og hvordan aftaler om arbejdstid, kan være med til at forebygge generne. Reel indflydelse i MED-udvalgene gør en forskel for sygeplejerskernes helbred og trivsel. Sygeplejerskernes helbred både på kort og lang sigt skal tages alvorligt det er et arbejdsgiveransvar og en vigtig indsats for DSR. v/ kredsnæstformand KRISTINA ROBINS andre tidspunkter af døgnet, er flyttet over i nattevagterne. Det er en tendens, som er i klar modstrid mod de råd, der findes til at mindske gener af natarbejde. -Det betyder noget, at sygeplejerskerne ikke har for meget at lave i en nattevagt, men kan koncentrere sig om det allermest nødvendige nemlig de patienter, som skal observeres eller plejes om natten, siger Louise. -Powernap i løbet af natten på ca. 20 minutter også noget, der mindsker gener ved nattevagterne. Jo større mulighed for powernapping jo bedre, slutter Louise Kure. Arbejdsmiljørepræsentanten henviser til, at opgavefordeling bliver en del af det serviceeftersyn (se boksen herunder), som ledelse og tillidsvalgte bør sætte på dagsordenen med jævne mellemrum. Nattevagter et serviceeftersyn Et udpluk af de dilemmaer, der kan drøftes ved det næste servicetjek af nattevagter Hvordan holder lederen og hele arbejdspladsen fokus på at sikre attraktive forhold på nattevagterne? Hvordan sikrer vi, at vagtplanen generelt føles retfærdig, uden at vi ender i millimeterdemokrati? Skal alle have lige mange nattevagter, eller skal vi tage hensyn til den enkeltes særlige behov, f.eks. i forhold til civilstatus og delebørn? Kan det overhovedet lade sig gøre at lave toholdsskift eventuelt i en kortere periode ad gangen? Skal vores arbejdsplads tillade fuldtidsnattevagter, selv om vi ved, at det kan have konsekvenser for helbredet? Hvilke opgaver giver det mening at udføre på nattevagten? Hvilke muligheder er der for bedre samarbejde om nattens opgaver på tværs af faggrupper og på tværs i organisationen? Ovenstående servicetjek er udarbejdet af Rigshospitalet, som har givet tilladelse til, at kredsen formidler dilemmaerne her og på

12 12 UDDANNELSE Uddannelse under forandring Ministeriet har sat en såkaldt fremsynsproces i gang med henblik på en revision af uddannelsessystemet. Politiske oplæg fra regionerne og KL samt undersøgelser fra både Sundhedskartellet og Uddannelsesministeriet ligger til grund for de ændringer, som er på vej. Der er gang i et større eftersyn, en såkaldt fremsynsproces, af det danske uddannelsessystem. Det står allerede nu klart, at der bliver en ændring af bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen. Det ligger også fast, at efter- og videreuddannelser for sygeplejersker vil få andre betingelser. Forandringerne afhænger af resultatet af det arbejde, som Uddannelsesministeriet i disse dage sætter i gang sammen med interessenterne i uddannelsessystemet. DSR har plads i både styregruppe, projektgruppe og de relevante arbejdsgrupper i fremsynsprocessen. Kliniske vejledere og medlemmer af DSR Kreds Hovedstaden var samlet på et møde i januar for at få indblik i det grundlag, som det videre arbejde nu skal foregå på. Vejlederne kom samtidig med input til de DSR-repræsentanter, som har plads i arbejdsgrupperne. Medlemmer, der arbejder på henholdsvis Metropol og UCC er på samme måde inviteret til møde om processen med mulighed for at få deres input med i arbejdet. Sammenhæng mellem teori og praksis Sammenhængen mellem teori og praksis har altid været på dagsordenen i sygeplejerskeuddannelsen. Det er den også i det arbejde, der nu er sat i gang. Det, de studerende lærer i praktikken, bør ifølge Sundhedskartellets undersøgelse tillægges større værdi. Men hvordan? De kliniske vejledere kom blandt andet med følgende input: -Accept af og fokus på, at der er mange situationer i klinikken, hvor der foregår læring. På arbejdspladserne skal alle sygeplejersker og de studerende være mere bevidste om, hvor der er læring at hente -En kultur på arbejdspladserne, hvor der er sat tid af til faglig refleksion, og hvor refleksionen bliver en del af hverdagen både for studerende og sygeplejersker. De kliniske vejlederes kompetencer kan bruges til at sætte processen i gang. -Erkende og tydeliggøre, at måden, man lærer teori på og måden, man lærer praktiske færdigheder på, er forskellig. Deraf følger også, at metoderne til at måle de to ting på, skal være forskellige. Du kan finde både Sundhedskartellets og Undervisningsministeriets rapport om fremsyn på uddannelse på Kliniske vejledere og medlemmer af Kreds Hovedstaden var samlet til møde i januar for at få indblik i det såkaldte fremsyn, som Uddannelsesministeriet er i gang med at lave på alle videregående uddannelser.! Uddannelse og forskning højt på DSRs agenda -Arbejdet med at revidere uddannelserne foregår på ministerielt plan. Men det er vigtigt, at det tager udgangspunkt i den virkelighed, hvor uddannelserne foregår. Derfor er det magtpåliggende for kredsen at holde tæt kontakt med de sygeplejersker, der arbejder med uddannelse både grunduddannelse, efter- og videreuddannelse. Vi giver deres input videre til DSR s repræsentanter i de ministerielle udvalg og vil følge arbejdet meget tæt. Uddannelse og forskning står højt på kredsens agenda. For at være på forkant med den forestående revision har Sundhedskartellet (som DSR er en del af) valgt at bruge penge på at få udarbejdet en forskningsrapport, hvor de problematikker, som præger professionsbacheloruddannelserne, bliver belyst. Det er vigtigt for os, at der bliver sammenhæng i uddannelsessystemet: En god grunduddannelse, som ruster sygeplejerskerne til fremtidens sundhedsvæsen og sammenhængende efter- og videreuddannelsesmuligheder, som kan være med til at bringe kvalitet til faget og den sygepleje, der udføres hver dag. DSR MENER v/ kredsnæstformand VIBEKE SCHALTZ

13 OMKREDS H Nyt kursus i kredsen: Demens Borgere med demens kommer i alle dele af sundhedsvæsenet, og statistikker viser, at antallet af demente vil vokse i de kommende år. Med et nyt kursus ønsker kredsen at sætte fokus på mere viden og et bedre møde med sygeplejersker for demente og deres pårørende. Om kredsens Demens-kursus Kurset finder sted 27. marts 2015 og vil indeholde følgende: Demens hvad er demens og demenssygdomme De mellemmenneskelige psykologiske behov set i et demensperspektiv At være pårørende Nødvendig støtte og tilbud til demensramte familier Se mere og tilmeld dig på arrangementer. Kredsen tager forbehold for, at kurset kan være overtegnet, når dette blad udkommer -Enhver dement er i stor risiko for at få delir under en indlæggelse. Jo længere fremskreden sygdommen er, jo større risiko. Susanne Kaagaards barske konstatering er svar på spørgsmålet om dementes vilkår, når de møder sundhedsvæsenet. Hun er demenskonsulent i Frederiksberg kommune og er både psykolog og sygeplejerske. Og så underviser hun på kredsens første endagskursus i demens, som løber af stablen 27. marts De pårørende har vigtig viden -Der er behov for mere viden om demens, ingen tvivl om det. Men der skal også være et bedre øje for de pårørende og for at få dem inddraget meget mere under indlæggelser. Den viden, de pårørende har om deres far, mor, ægtefælle eller nabo, er meget vigtig for at kunne forstå den dementes reaktioner og behov. Vi skal virkelig lytte til dem og stole på deres vurderinger, forklarer Susanne og fortsætter: -Den demente har ofte ikke et realistisk billede af sig selv og egne evner. Hvis ikke de pårørende er inddraget, opstår der misforståelser og fejltolkninger. Det kan bidrage til konfusion og delir. Hun slår fast, at inddragelse af de pårørende ikke betyder, at de skal pålægges ansvar for, at den indlagte får mad og drikke osv. -Det er de ansattes ansvar. De pårørende er ofte selv sårbare i den situation, hvor en af deres nære er blevet indlagt, siger demenskonsulenten. Et omfattede handicap -Demens er et stort handicap, fordi hukommelsen er involveret i stort set alt, hvad vi tænker og alt, hvad vi foretager os. Derfor er demens så indgribende i dagligdagen, forklarer Susanne og fortsætter: -Det er en faglig udfordring for sygeplejersker. Sundhedsvæsenet er indrettet på en måde, der gør det svært at være dement. Der er mange overgange, et fragmenteret blik på patienten, travlhed osv. Men de professionelle er også nogle gange med til at skabe problemer og fremme en uhensigtsmæssig adfærd hos patienten med demens. Manglende viden og måske travlhed fører til mistolkninger af den dementes behov og sætter en ond spiral i gang. Susanne Kaargaard vil på kurset blandt andet komme ind på psykologen Tom Kitwoods teori om de mellemmenneskelige psykologiske behov set i et demensperspektiv. -Hvis jeg kan bidrage til en større forståelse af den dementes og de pårørendes sårbarhed, og de behov, de har i mødet med de professionelle, har jeg opnået det, jeg gerne vil, slutter Susanne Kaagaard.! DSR MENER v/ kredsformand VIBEKE WESTH Psykolog, sygeplejerske og demenskonsulent i Frederiksberg kommune Susanne Kaagaard er underviser på demenskurset 27. marts. Kurset er et nyt medlemstilbud fra DSR Kreds Hovedstaden. -Det er vigtigt for kredsen løbende at kunne tilbyde vores medlemmer aktuelle og relevante faglige aktiviteter. Det er vores nye demenskursus udtryk for. DSR vil gerne være med til både at udvikle faget og at sætte en dagsorden ved at adressere tendenser, som sygeplejersker oplever i deres hverdag.

14 14 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET! DSR MENER v/ kredsformand VIBEKE WESTH Om tillid og kontrol i sundhedsvæsenet -På de følgende sider kan du læse flere artikler med eksempler på, hvordan kravene om at kunne måle, veje og registrere enhver aktivitet i vores sundhedsvæsen ofte kolliderer med fagprofessionelles daglige praksis og det relevante og kloge faglige skøn. Der er ikke tvivl om, at styring og kontrol af vores sundhedsvæsen er kommet for at blive. Og fair nok. De offentlige kasser er jo ikke et bundløst kar. Det er ikke en dårlig ide at vide, hvordan vi bruger vores fælles penge og at have fokus på, hvor vi skal kikke hen for at få mere af det, der virker. Men det er vist efterhånden tydeligt for enhver, at vi er havnet i en skrue uden ende, hvor velfærd synes at være reduceret til et spørgsmål om effektivitet og produktivitet. Arbejdet i sundhedsvæsenet hviler på stærkt professionelt og personligt engagement og på værdier, der opstår og eksisterer i kraft af relationer mellem mennesker af kød og blod. Værdier, der bunder i ønsket om det gode samfund og en solidarisk tilgang til sundhed for alle ikke om konkurrence og markedsværdi. Det gamle udsagn om, at tillid er godt, men kontrol er bedre, udfordrer lige præcis begreber som faglighed, værdier og engagement. Det er på høje tid, at der politisk bliver skruet op for tilliden til kompetente sundhedsprofessionelles faglige skøn og værdibaseret styring. Og samtidig skruet ned for den fagligt invaliderende og tidskrævende kontrol i form af skemaer og styringsmekanismer langt over hovedhøjde, eksempelvis DRG-takster og afregningssystemer baseret på skyld og straf. Styring udhuler fagligheden Behovet for at kunne styre, måle og veje de offentlige ydelser er endt med meningsløshed og manglende overblik. Sygeplejerskers faglige viden og skøn udhules, når detaljestyringen tager over. Mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø bliver resultatet. Der findes uanede mængder af standarder og procedurer, som skal følges og dokumenteres inden for sundhedsvæsnet. Flere af dem modsiger direkte hinanden, og nye målinger viser, at sygeplejerskerne selv vurderer, at de bruger ca fuldtidsstillinger svarende til fire mio. timer på unødig dokumentation. I alt bruger sygeplejersker ca. 14,4 mio. timer om året på dokumentation ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Megafon i 2014 for Dansk Sygeplejeråd. Men hvad er det egentlig der foregår? Hvad er det for samfundsmæssige tendenser, der lander på sygeplejerskers skuldre hver eneste dag, når tilsyneladende meningsløse screeninger og mængder af skemaer og papirer skal udfyldes? De spørgsmål har tillids- og sikkerhedsrepræsentanter og ledere beskæftiget sig med på temadage og møder i Kreds Hovedstaden igennem de sidste par år. En af dem, som har været med til at sætte det hele i perspektiv og give nogle svar på, hvad der kan gøres ved det, er lektor Janne Gleerup fra Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC. -Vi er nødt til at se på problemet fra flere vinkler og niveauer. Se på den enkelte arbejdsplads. Her er det vigtigt,

15 OMKREDS H Janne Gleerup er lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet og taler for at styrke det faglige sprog og skabe mening i dokumentationen. at sygeplejersker og især tillids og sikkerhedsrepræsentanter samt daglige ledere skal kunne analysere og forstå, hvor de konkrete skemaer, screeninger og standarder kommer fra, forklarer Janne Gleerup og fortsætter: -Samtidig kan vi ikke arbejde med det på det nære plan uden at forstå de mekanismer og politiske vinde, der har sat udviklingen i gang. Kun på den måde kan ledere, de tillidsvalgte og fagforeningerne give det helt nødvendige modspil til de urimelige og alt for omfangsrige krav om styring og dokumentation. Styring af velfærden New Public Management (NPM) er betegnelse for det forsøg på at styre og begrænse de stadig stigende udgifter til at drive velfærdsstaterne, som opstod i 80 erne. Ideen var, at det skulle blive mere tydeligt, hvad man fik for pengene. En del af det, man gerne ville styre, var de fagprofessionelles ukontrollerede ret til at definere behov og kvalitet i sundhedsvæsnet. Markedsmekanismer som udbud/efterspørgsel og konkurrence sammen med ledelsesidealer fra den private sektor, var det, man tyede til. Begreber som BUM-model, mål og rammestyring, udlicitering, kontraktstyring og ny løn er blot nogle få af de redskaber, som de fleste sygeplejersker har stiftet bekendtskab med gennem årene. -Intentionen i styringsmodellerne er at effektivisere og rationalisere, men også samtidigt at få den bedste kvalitet for de penge, der er til rådighed. Evidensbasering, akkreditering og fremkomst af kvalitetsorganisationer på hospitaler og senere også i kommunerne er også børn af New Public Management tankegangen, forklarer Janne og fortsætter: -Det er forsøg på at kunne måle, styre og rette til i kvalitet ved at have overblik over processer og resultater i sundhedsvæsnet. Det lander tungt på de professionelles skuldre Centralt i ministerier og regioner opfinder man styringsmetoder, som ikke er funderet i det, der reelt finder sted ude på arbejdspladserne. Styringsmetoderne fungerer ved, at man opsplitter arbejdet i adskilte og målelige enheder. Det fører til kravet om at kunne udfylde diverse skemaer og screeninger, som ikke umiddelbart giver mening ude på arbejdspladserne, forklarer Janne Gleerup tendensen, som hun betegner centralt styret detailstyring : -Detailstyringen støder sammen med de fagprofessionelles idealer om en mere helhedsorienteret tilgang til arbejdet baseret på det faglige skøn, forklarer Janne Gleerup -Dertil kommer, at alle de data, som sygeplejerskerne leverer, sjældent finder vej tilbage til dem, som har leveret dem i første omgang. Og det bliver meget svært at se, hvordan de konkrete målinger kan bidrage til at øge kvalitet og understøtte det arbejde, man som sygeplejerske udfører hver dag. Ordet meningsløshed sammenfatter vist meget godt det, som mange fagprofessionelle føler i dag i forhold til dokumentationen. Og mening i arbejdet er et af de vigtigste parametre for trivsel og arbejdsmiljø, understreger forskeren.

16 16 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET Slører omsorg og svækker fagligt skøn -Hver gang man sætter et system i værk, åbner det noget og lukker noget andet, siger Janne. -Dokumentationskravene har nedtonet det, som ikke kan måles. I sygeplejen kan det være at opbygge en relation til patienten/borgeren. Eksempelvis kan det at skifte såret på en bestemt evidensbaseret måde godt måles. Men det stykke arbejde, der kræves for at få en relation til patienten, så man rent faktisk kan skifte såret kan ikke måles, forklarer Janne Gleerup. -Når noget ikke benævnes eller lader til ikke at have betydning for systemet, så bliver det devalueret. Jeg vil sætte det på spidsen og sige, at det kan føre til, at det for den enkelte sygeplejerske kan virke ligegyldigt, om man er uddannet, hvis det hele blot handler om at kunne tyde en standard og udfylde et skema, forklarer hun og tilføjer: - Opmærksomheden bliver lagt på at udføre dokumentationen korrekt det er den måde, man kan sikre sig selv på. Samtidig risikerer det faglige skøn at blive undermineret. Fagligheden er nøglen Alligevel knytter Jannes håb for at bryde med paradigmet sig til at sætte fagligheden i centrum. -Jeg mener, at man må styrke det faglige sprog, så man kan argumentere for de målinger og standarder, som rent faktisk giver mening i forhold til kvaliteten og arbejdet. Og dermed også argumentere imod målinger, som ikke giver mening. Den mening, der er med dokumentationen må gøres mere tydelig og mere knyttet til det daglige arbejde og patienten. Når det bliver tydeligere, hvorfor en bestemt standard eller et skema giver mening for kvaliteten, hjælper det til at mindske magtesløsheden og meningsløsheden, siger Janne og fortsætter: -De gode historier findes der, hvor man på et tidligt tidspunkt inddrager de fagprofessionelle, som faktisk arbejder med området, når der skal indføres nye metoder, systemer eller standarder. Det skal hele tiden være muligt at tilpasse systemerne og dokumentationen til det, der fagligt set giver mening. Det kræver også et fagligt miljø med læring og faglige mødesteder i hverdagen. Man skal hele tiden kunne vurdere dokumentationens og systemernes værdi for arbejdet og kvaliteten hos patienten, slutter Janne Gleerup. Ydelsesstyring truer kvaliteten Udfordringerne i ydelsesstyring nåede til den ambulante psykiatri, da der kom ventelistegaranti på at få en psykiatrisk diagnose og en pukkel af patienter på venteliste skulle ned. De tillidsvalgte på tværs af faggrupper og geografi arbejder sammen for at råbe politikerne op. Da en garanti på udredning trådte i kraft i 2014, blev der sat ind med hårdere registrering og styring af ydelserne i den ambulante psykiatri. De ansatte mødte et krav om, at de skulle se fire patienter ansigt til ansigt hver dag. Landet over skulle der skrues op for tempoet, så ventelisterne kunne blive bragt ned. Konsekvensen er, at kun en del af det arbejde, psykiatriske sygeplejersker udfører, bliver registreret. -Alt det, vi laver uden om patientens fremmøde i ambulatoriet, tæller ikke som ydelse, siger fællestillidsrepræsentant for psykiatriske sygeplejersker i Region Hovedstaden Helle Thorhus og fortsætter: -Det er eksempelvis kontakt til og møder med samarbejdspartnere omkring patienten og den meget vigtige kontakt til pårørende og netværk. Det udgør en stor del af arbejdet, når det drejer sig om sårbare og måske psykotiske patienter. Det betyder meget for behandlingen og patientens hverdagsliv, at der bliver taget hånd om den del også. Kvantitet frem for kvalitet Starten med den nye ydelsesstyring betød, at man rundt omkring på ambulatorier både her i Region Hovedstaden og andre steder i landet kunne se lister på opslagstavlerne med de ansattes navne og et tal for, hvorvidt de lå under eller over

17 OMKREDS H ! DSR MENER v/ kredsnæstformand METTE SOFIE HAULRICH Fokus på den enkelte psykiatriske patient -Som sygeplejersker har vi et fagligt ansvar for kontinuerligt at forholde os kritisk refleksivt til egen praksis. Ansvaret gælder ikke mindst i psykiatrien, hvor patienter og borgere netop er psykisk belastede og dermed ekstra sårbare og udsatte. Behandlingssystemet kan være stort og tungt, og hvis de politiske visioner om ligeværdig behandling skal opnås, kræver det, at vi styrer efter de konkrete resultater for den enkelte patient. Systemet skal kunne rumme patienterne, ikke den anden vej rundt. Måling af ydelser siger ikke noget om kvaliteten af ydelsen, og kvaliteten bliver ikke i sig selv bedre af at blive målt og talt. Men det koster ressourcer ressourcer, som kunne være brugt med direkte udbytte for patienterne. I en landsdækkende undersøgelse fra DSR Analyse svarer 72 pct. af de sygeplejersker, som måles på antallet af ydelser, at ydelsesstyringen forringer deres muligheder for at yde faglig forsvarlig sygepleje. Psykiatriens tillidsrepræsentanter i kredsen (billedet herover) har arbejdet med at få ændret ydelsesstyringen. deres kvote af ydelser. Fokus var på at nå kvoten. Kvaliteten af og meningen i arbejdet var ikke på dagsordenen. Tillidsrepræsentanterne i psykiatrien drøftede problematikken på deres møder og kunne fortælle hinanden om medlemmer, der følte, at jobbet hang i en tynd tråd, når tallet på tavlerne viste, at de var under deres kvote. -Patienter, der kommer i den ambulante psykiatri, har ofte svært ved at holde aftaler. Vi ser jævnligt, at møder med patienter bliver aflyst, forklarer Helle Thorhus. -Så bruger man tiden på blandt andet at få kontakt med patienten eller patientens netværk i telefonen for at høre, hvordan det går. Der kan sagtens komme informationer, som betyder, at man skal iværksætte handlinger omkring patienten. Men da patienten ikke er mødt op, bliver ydelsen ikke registreret. Så kommer man bagud, forklarer Helle Thorhus. Den tværfaglige gruppe af tillidsrepræsentanter tog i MED-samarbejdet spørgsmålet op om at hænge statistikker med kvoter op til offentligt skue. Den praksis er nu ophørt i Region Hovedstadens Psykiatri, men ydelsesregistreringen er der ikke endnu lavet om på. Tillidsrepræsentanterne tager affære Den uhensigtsmæssige ydelsesstyring blev taget op på DSR s kongres i maj, hvorefter DSR Kreds Hovedstaden indkaldte til medlemsmøde for sygeplejersker fra den ambulante psykiatri. Tilbagemeldingerne herfra gav anledning til, at fællestillidserepræsentanterne fra hele landet mødtes med DSRs næstformand Dorte Steenberg for at få et overblik over omfang og konsekvenser på landsplan. Dorte Steenberg bad på den baggrund om foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg for at forklare konsekvenserne af ydelsesstyringen. I Region Hovedstaden arbejdede den tværfaglige gruppe af tillidsrepræsentanter videre med problematikken. En gruppe på tre fik i oktober 2014 optaget et debatindlæg i dagbladet Information. Sådan opsummerer Information debatindlæggets indhold: Hovedstadens Psykiatri benytter et forældet registreringssystem til at overvåge behandlernes arbejde. Det opmuntrer behandlerne til at benytte sig af korte konsultationer, mens pårørendearbejde og længerevarende konsultationer risikerer at blive nedprioriteret. Væk er fokus på den bedst mulige behandling for den enkelte. Programmet Orientering i radioens P1 tog sagen op og kørte i december 2014 en uges tema om det tab af faglighed og mening, som ydelsesstyringen har givet anledning til. På sundhedsministerens bord En gruppe på tre aktive psykiatriske sygeplejersker i Region Hovedstaden fik også foretræde for Sundheds og Forebyggelsesudvalget og mødte i januar 2015 op for at give en kort orientering og svare på spørgsmål fra udvalget. Sygeplejerskerne argumenterede for, at regeringens visioner for psykiatrien på ingen måde hænger sammen med det fragmenterede blik på patienten, som ydelsesstyringen giver anledning til. Indsatsen fra DSR centralt og lokalt med psykiatriens tillidsrepræsentanter og de aktive sygeplejersker har alt i alt betydet, at sundhedsminister Nick Hækkerup er kaldt i samråd i Sundheds og Forebyggelsesudvalget for at redegøre for problematikken. Datoen for samrådet er ved redaktionens slutning primo februar ikke fastsat. Men mon ikke der bliver rift om tilhørerpladserne, når ministeren skal give sit syn på konsekvenserne af ydelsesstyringen? Redegørelsen fra ministeren vil være udgangspunkt for det forsatte arbejde for at sikre meningsfuld registrering af ydelser i den ambulante psykiatri.

18 18 TEMA: STYRINGSMEKANISMER I SUNDHEDSVÆSENET Dokumentationen skal give mening Data, som sygeplejersker leverer ind igennem den daglige registrering og dokumentation, skal tilbage til sygeplejerskerne og kunne give mening. For mange skemaer og forskellige systemer at forholde sig til gør det svært. -15,5 pct. af patienterne i vores afdeling oplevede fejl i Det er et eksempel på data, vi får tilbage fra den årlige LUP undersøgelse, der handler om patienttilfredshed, siger Annemette Lundmark Jensen, udviklings- og kvalitetskoordinator på gynækologisk/obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital. -Hvis sådan et tal skal give mening for nogen, skal det bearbejdes og omsættes. Det er en vigtig opgave for de kvalitetsansvarlige at forsøge at få brudt tal og data ned, så resultatet kan præsenteres meningsfuldt og være med til at rykke på kvaliteten hos patienterne. Fra procent til patient Annemette og afdelingssygeplejerske Birgitte Ljunggreen Rasmussen satte sig for at forvandle procenterne fra LUP-undersøgelsen til konkrete patienter i afsnittet. De gik i gang med at spørge alle patienter, der blev udskrevet, om deres oplevelser under indlæggelsen. -Hver uge ser jeg besvarelserne igennem og giver respons til personalet, fortæller Birgitte. -Jeg ringer ofte op til patienterne og får uddybet deres oplevelser. Hvis der har været utilfredshed, er der især rigtig meget at lære. Det bliver nærværende for personalet, når jeg præsenterer, hvad fru Hansen har sagt og oplevet, forklarer Birgitte, som bruger resultaterne af den lokale undersøgelse som læring i afsnittet. Resultaterne bliver drøftet enten med den enkelte medarbejder, hvis det handler om en person eller taget op til faglig refleksion i gruppen af ansatte eller omtalt i afsnittets ugentlige nyhedsbrev. -Jeg har fået det sådan, at jeg ligefrem glæder mig til at ringe patienterne op og få belyst også de negative situationer. Det er meningsfyldt viden for sygeplejerskerne og selvfølgelig for mig selv som leder af afsnittet, siger Birgitte. Mening i meningsløsheden I sin jagt på at få brudt tal og målinger ned og tygget igennem, oplever Annemette også at kunne finde faglig mening i tilsyneladende meningsløse screeninger. - Det gælder eksempelvis ernæringsscreening af gravide, som sygeplejerskerne og jordemødrene fandt meningsløse. De fleste gravide hos os har typisk et overvægtsproblem, og vi har ikke noget tilbud at gøre godt med for dem. Men da jeg dykkede ned i tallene, fandt jeg ud af at en lille procentdel rent faktisk var undervægtige. Det var en faglig problemstilling, vi egentlig ikke havde været så opmærksomme på. Men med det nye blik på ernæringsscreeningerne blev det fagligt interessant og vedkommende at fokusere på at finde dem, siger Annemette og tilføjer: - Den daglige her og nu registrering og respons på dataindsamling som eksempelvis synliggørelse af tryksår, CVK flebitter og lignende er eksempler på dokumentation, som det er let at skabe mening i. Det er tæt på patienten, og det er tæt på dagligdagen. Det er to forhold, som er grundlaget for at få mening i data og dokumentation, siger Annemette. Forenkling nødvendig Annemette og Birgitte kommer jævnligt til kort i deres forsøg på at gøre dokumentationen meningsfuld: Fem dogmer for at nedbringe dokumentation Danske Regioner har i september 2014 anerkendt, at der er alt for meget unødig dokumentation i sundhedsvæsnet og har derfor lavet fem dogmeregler, som skal bringe mængden af dokumentation ned. Kun det unormale skal registreres En ind to ud; Hver gang der kommer et nyt krav om dokumentation, skal to andre ud En gang et sted; Slut med dobbelt dokumentation Ikke hos os; Lokal tilpasning, så man kun dokumenterer det, der er relevant for patientgruppen lokalt Råb op og ryd op; Medarbejdere og ledere skal gøre opmærksom på det, hver gang de oplever, at en dokumentation ikke giver mening.

19 OMKREDS H Sygeplejersker bruger 14,4 mio. timer om året på at dokumentere. Det er en stigning på 19 pct. i forhold til Sygeplejerskerne vurderer selv, at fire mio. timer ud af de 14,4 mio. går med unødig dokumentation. (Megafon og Dansk Sygeplejeråd 2014). -Oftere end jeg ville ønske, må jeg sige til sygeplejerskerne: Jamen, det her skal vi bare gøre. Det kommer vi ikke udenom. Men i samme åndedrag siger jeg også, at det er min opgave at gå tilbage i organisationen og finde ud af, om der er en mening og i så fald hvilken, forklarer Birgitte. Hendes erfaring er, at det godt kan lade sig gøre at få tilpasset dokumentationen til virkeligheden i afsnittet. -Et eksempel er Early Warning Score (EWS) og de unge piger, vi har her kortvarigt til abort: De har ofte helt normalt et lavt blodtryk, og det burde ifølge EWS udløse tilsyn fra en læge. Det har vi fået ændret, så vi ikke behøver at kalde læge pr. refleks. -Det er ikke nødvendigvis let, og det kræver tålmodighed. Men jeg mener, at jeg befinder mig i en position, hvor jeg skal give respons tilbage opad i organisationen. Det er vigtigt at vide, hvordan kravene om måling og kontrol harmonerer med virkeligheden, siger Birgitte og tilføjer: -Vi arbejder i en region, hvor man politisk har sat fokus og forenkling på dagsordenen. I min optik betyder det, at dokumentation må stå højt på listen. Der er for meget af det, vi dobbeltdokumenterer, og endelig har vi for mange systemer at dokumentere i, siger Birgitte. Det synspunkt deler Birgitte med Danske Regioner, som har lavet fem dogmeregler til at nedbringe unødig dokumentation. Se dem i boksen på modsatte side. Perspektivet nedefra Annemette fremhæver, at arbejdet med at gøre dokumentationen meningsfyldt også handler om patientsikkerhed. -Hvis en screening eller registrering er meningsløs og faktisk nogle gange synes modsætningsfyldt, er det en menneskelig reaktion bare at få sat de krydser, uden at det nødvendigvis har bund i virkeligheden. Det kan jo ende med at være en risiko for patienterne, forklarer Annemette og fortsætter: -Kravene til dokumentation og målinger kommer oppefra og ned og i alt for store mængder. Derfor er det svært at få plads til også at arbejde med et perspektiv, som kommer nedefra, siger Annemette. -Vi er også i afdelingsledelsen optagede af, hvordan vi skaber meningsfuld dokumentation, som udvikler og giver kvalitet til plejen. Det vil sige dokumentation, som måler og beskriver på noget af alt det, som sygepleje også handler om, f.eks. kommunikation og relationer. Et eksempel er vores projekt med at skabe mening med afsæt i LUP undersøgelserne. Når det lykkes, giver det grobund for at udvikle fagligheden og kvaliteten for patienterne. På to år faldt antallet af patienter, der oplevede fejl fra 15,5 pct. til 8,7 pct., slutter Annemette.

20 20 XXXXXXX Mette Senniksen (midt i billedet) og andre medlemmer af sengestue-gruppen i aktion. Gruppen havde blandt andet til opgave at diskutere stuernes størrelse og indretning. Farvet tape og møbler på gulvet gjorde opgaven meget konkret (foto: Erik Tygesen, NHN) Nyt Hospital Nordsjælland: Medarbejdernes mening er vigtig Først om fem år slår et helt nybygget hospital uden for Hillerød dørene op for patienterne. Men længe før den første sten bliver lagt, har godt 180 medarbejdere på Nordsjællands Hospital sat deres klare fingeraftryk på hospitalets indretning og udformning i direkte dialog med arkitekter og bygherrer. Projektorganisationen Nyt Hospital Nordsjælland brugte Legoklodser, 45 plantegninger, kopper kaffe fordelt på 57 møder og en lang række andre ingredienser. Og efter et halvt års arbejde forelå resultatet: Et output-katalog med 285 konkrete behovsbeskrivelser til hospitalets fysiske indretning og placering af de forskellige funktioner fra en bredt sammensat gruppe af medarbejdere. Sygeplejerske på børneafdelingen Mette Senniksen har deltaget i den såkaldte brugerproces, som blev afsluttet med en præsentation på hospitalet i begyndelsen af februar efter et halvt års arbejde. -Det startede med, at der kom en mail rundt til alle afdelinger fra projektorganisationen sidste forår, hvor man blev inviteret til at melde sig, hvis man havde lyst til at deltage i brugerprocessen og give sit besyv med. Jeg synes, det lød som en spændende lejlighed til at bringe vores hverdag som medarbejdere ind i det nye hospital. Samtidig ville jeg få mulighed for at bidrage til, at børneafdelingens særlige behov ikke blev overset i planlægningsfasen, som vi var bekymrede for. Gode vilkår for vores patienter betyder jo blandt andet, at der skal være plads til at lege og at to forældre kan være indlagt sammen med barnet, fortæller Mette Tværfaglige arbejdsgrupper Mette deltog i en af de store arbejdsgrupper: Sengestuer og områder. I denne som i de øvrige 12 programgrupper, var medlemmerne blandede på tværs af faglighed og specialer. Grupperne mødtes i en periode på et halvt år en gang om måneden i et par timer for at komme med input til arkitekterne. Medarbejderne tog udgangspunkt i deres kliniske virkelighed og praktiske erfaringer, ikke mindst kendskabet til flow og arbejdsgange i hverdagen. Samtidig skulle de være indstillede på at tænke sig ind i fremtidens hospital og ikke bare holde fast i at gentage velkendte rutiner. -I min gruppe var vi blandt andet en lægesekretær fra ortopædkirurgien, en læge fra vores palliative enhed, en

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Fra tid til anden kan det være en god ide at gennemgå arbejdspladsens funktioner for at vurdere, om noget kan planlægges eller udføres bedre. Dette gælder også planlægning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere

Kursuskatalog. Ergoterapeutforeningens. for tillidsvalgte og ledere Kursuskatalog Ergoterapeutforeningens 2015 for tillidsvalgte og ledere I 2015 kan Etf s og F, AMiR og ledere vælge mellem uddannelse, kurser og workshops og glæd dig til flere nye tilbud på programmet

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2014 SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET

OmKreds H. TEMA: Politiske sygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 1 2014 SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET NR. 1 2014 OMKREDS H 01 14 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Politiske sygeplejersker KREDSBESTYRELSEN I ARBEJDSTØJET SÅRBEHANDLING EN MINIGUIDE OmKreds H NR. 1/2014 7. årgang ANSVARSHAVENDE

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Giv nattevagten et servicetjek

Giv nattevagten et servicetjek Giv nattevagten et servicetjek Inspiration til afsnitslederen og arbejdsmiljøgruppen Indledning Der findes en del materiale om, hvordan den enkelte medarbejder kan spise sundt, motionere og få gode sovevaner

Læs mere

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3.

UDKAST. Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland. Indholdsfortegnelse. Punkt 4 - bilag 3. UDKAST Retningslinje for valg til arbejdsmiljøgrupper og MED-udvalg i Region Sjælland [laves i I-paper] Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Overordnet om Region Sjællands MED-struktur 2 3. Organisering

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende

Ergo TERAPEUTFORENINGEN. Fra studerende til jobsøgende Ergo TERAPEUTFORENINGEN Fra studerende til jobsøgende 1 Kære nye kollega! Tillykke med din uddannelse som ergoterapeut og velkommen til det faglige fællesskab omkring ergoterapifaget. Du er nu en del af

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Velkommen til Danske Bioanalytikere

Velkommen til Danske Bioanalytikere Velkommen til Danske Bioanalytikere Copyright 2011 Danske Bioanalytikere Sankt Annæ Plads 30 Postboks 74 1003 København K. Tlf.: 4695 3535 dbio@dbio.dk www.dbio.dk Redaktion: Danske Bioanalytikere Foto:

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

OmKreds H. TEMA: Spot på løn og arbejdstid. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2014 DEN INVOLVERENDE STUEGANG

OmKreds H. TEMA: Spot på løn og arbejdstid. Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden NR. 4 2014 DEN INVOLVERENDE STUEGANG NR. 4 2014 OMKREDS H 04 14 OmKreds H Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden TEMA: Spot på løn og arbejdstid GENERALFORSAMLING OG SYGEPLEJERSKEPRIS DEN INVOLVERENDE STUEGANG OmKreds H NR. 4/2014 7. årgang

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Kursustilbud for ledige i DSR kreds Midtjylland

Kursustilbud for ledige i DSR kreds Midtjylland Dette er et kursuskatalog, hvor du kan finde en oversigt over de kursustilbud og temadage som Kreds Midtjylland samt DSA har sat i gang i forbindelse med aktiviteter til ledige sygeplejersker. Vi håber

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00

Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde. Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00 31. oktober 2013 Referat fra FTF Region Hovedstadens bestyrelsesmøde Fredag den 4. oktober 2013 kl. 09.00-12.00 Mødet afholdtes i Københavns Politiforening, H. C. Andersens Boulevard 42, 1. 1553 København

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten Uddannelsesveje - FIU 2001 Fællestillidsrepræsentanten er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen sætter fokus dels på FOAs

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole

Generel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere