Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole. En forestilling fra grunden med 5. x. Skoleåret 2013/14

Transkript

1 Samarbejdsprojekt mellem Gladsaxe Musik- og Billedskole og Mørkhøj Skole En forestilling fra grunden med 5. x Skoleåret 2013/14 Udarbejdet af Henrik Lilleholt Smidt Juni

2 Indhold Baggrund... 3 En forestilling fra grunden med 5. x... 3 Projektrammerne... 3 Før projektet... 3 Projektforløbet... 3 Evaluering af projektet... 4 Folkeskolelærernes perspektiv... 4 GMBs læreres perspektiv... 5 Vigtige erfaringer... 5 Planlægning... 5 Klassetrivsel og samarbejde... 5 Logistik og lokaler

3 Baggrund Den nye folkeskolereform træder i kraft fra skoleåret 14/15. Et af temaerne i den nye reform er, at skolerne i højere grad skal åbne sig for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre foreninger. Reformen forpligter folkeskolen og musik-, kunst- og kulturskoler til et gensidigt samarbejde. På den baggrund har Gladsaxe Kommune ansat mig som udviklingskonsulent. Jeg har fået til opgave at iværksætte projektforsøg, som skal erhverve nogle erfaringer for, hvordan et tættere og mere forpligtende samarbejde mellem folkeskoler og Gladsaxe Musik- og Billedskole (GMB) kan udmønte sig i praksis. Mørkhøj skole er udvalgt som primær samarbejdspartner i forhold til iværksættelsen af projektforsøg, hvis intention det er yderligere at kvalificere musik- og billedkunstundervisningen på udvalgte klassetrin. Denne rapport er en erfaringsopsamling for ét af fire projekter på Mørkhøj skole. En forestilling fra grunden med 5. x Projektrammerne Projektet var for én 5. klasse. Tidsperspektivet for projektet var en sammenhængende uge fra mandag til fredag plus to timers introworkshop med klassen en uge i forvejen. Med gennem hele projektet var klassens klasselærer. Fra GMB var der tilknyttet tre musiklærere, som hver havde 30 timer til projektet. Lokalefaciliteterne var i de første tre projektdage GMBs lokaler på Telefonvej. I de sidste to dage foregik projektet i en gymnastiksal på Mørkhøj skole. Projektet skulle munde ud i en forestilling for de andre elever på skolen samt en forestilling for klassens forældre. Før projektet Projektet var fra starten tænkt som et forløb, hvor en del af klassens musiktimer i skoleåret blev brugt til dette projekt. Ideen var, at forestillingen skulle skabes i samarbejde med eleverne, og derfor var der ikke fastlagt noget repertoire forud for projektet. GMBs lærere havde forinden projektet et planlægningsmøde med lærerne fra Mørkhøj skole, hvor strukturen for forløbet blev aftalt. Her fastlagde de Forår som et overordnet tema for projektet og besluttede sig for et fællesnummer, som kunne danne udgangspunkt for forestillingen. Projektforløbet Introworkskoppen skulle bruges til en brainstorm sammen med eleverne således, at elevernes input kunne blive tænkt ind i forestillingens form og indehold. Workshoppen resulterede i, at eleverne kunne vælge sig ind på tre forskellige grupper. En slagtøjsgruppe, en band gruppe og en sanggruppe. Gennem de tre første projektdage arbejde grupperne, dels hver for sig med forskellige elementer, som skulle indgå i forestillingen, dels sammen om nogle numre som hele klassen skulle fremføre i fællesskab. Der blev i løbet af ugen arbejdet med små tekster 3

4 som handlede om forår. Disse kom til at fungere som bindeled mellem de forskellige numre i forestillingen. På den fjerde dag i projektugen blev forestillingen sat sammen i skolens gymnastiksal, og de sidste ting blev indøvet således, at alt var klart til den sidste dag hvor eleverne skulle optræde for de andre elever på skolen og om eftermiddagen for deres forældre. Evaluering af projektet Efter forestillingen lavede vi en evaluering af projektet sammen med de involverede lærer fra GMB og Mørkhøj skole. Folkeskolelærernes perspektiv Evalueringen med de involverede lærere viste følgende tendenser: Posetivt: Ugen kom til at virke som musikuge med stort fokus på klassens trivsel. Elevernes sociale relationer blev styrket igennem et intensivt samarbejde omkring musik. Styrelsen af det sociale sammenhold mindede om den måde sammenholdet i en klasse styrket gennem en lejrskoletur. I forhold til samarbejde fik eleverne et indtryk af hvor afhængige, man er af hinanden for at få et samarbejde omkring musikken til at fungere. Samtidig blev det meget synligt for eleverne, at det at terpe det samme igen og igen hjælper til at dygtiggørelse. Den oplevelse eleverne fik svarer til; at står og grave efter guld og så pludselig støde på diamanter. Det var en stor gevinst at så stor en del af projektet foregik i GMBs lokaler. Dels er lokalerne godt udstyret, dels var det en fordel at projektet foregik i GMB-lærerens domæne, fordi det så var klart fra begyndelsen, at det var GMB-læreren der satte rammerne for hvordan eleverne skulle begå sig i disse omgivelser. Eleverne var gennem hele forløbet meget begejstrede det var slet ikke noget med at nej det gider vi ikke. Modellen med tre lærere fra GMB til en enkelt klasse var et luksusprojekt. Det var selvfølgelig fedt, men det havde givet bedre mening, hvis der havde været to klasser involveret i projektet. Udfordringer: I udgangspunktet var det ideen at det var klassens musiklærer som skulle være med i projektet. Dette kunne i midlertidig ikke lade sig gøre rent logistisk. Derfor blev det klasselæreren som var med gennem hele projektet. Dette var heller ikke uden logistiske udfordringer at få til at hænge sammen. I forbindelse med transporten til GMB var det en udfordring at få dette til at hænge sammen, da én lærer ikke kan tage af sted med en klasse alene. Derfor måtte der bruges ekstra kræfter på dette (i dette tilfælde gik udviklingskonsulenten ind og hjalp med transporten til og fra GMB). 4

5 GMBs læreres perspektiv Evalueringen med de involverede lærere fra GMB viste følgende tendenser: Positivt: GMBs lærere så det virkelig som en gevinst for projektet, at klassens klasselærer var med gennem hele projektet. Noget af det som de lagde mest vægt på i denne forbindelse var lærerens gode relation til eleverne de blev styret med en fast og kærlig hånd, så vi lærere fra GMB kunne koncentrere os om det vi er gode til. Samtidig var det inspirerende at opleve, hvordan klassens lærer kunne nå hele vejen rundt i klassen fx i forbindelse med at brainstorme med eleverne og i forbindelse med at arbejde med de tekster som eleverne slev skulle skrive til forestillingen. Der blev givet udtryk for fordelene ved at være i GMBs lokaler, og lærerne var glade for, at de havde mulighed for at arbejde med eleverne i mindre grupper. Lærerne erfarede hvad der var realistisk at nå med et 5. klassetrin på en uge, i begyndelsen havde de forstillet sig, at de kunne nå længere, men blev overrasket over, hvor svært det fx var at lave et band med elever som næsten ingen forudsætninger på de forskellige instrumenter. Derfor var glæden også stor både for elever og lærere når det lykkedes at få noget til at fungere. Selve forestillingen kom til at forløbe fint og det var her tydeligt at se at eleverne både var stolte og gennem ugen havde rykket deres forståelse for hvad musik i sammenspil med andre kan og kræver. Lærerne var glade for at forestillingen blev opført i gymnastiksalen, frem for Aulaen, hovedsagelig på grund af akustikken i Aulaen på Mørkhøj skole. Udfordringer: De største udfordringer for GMBs lærere lå før projektet, hvor de havde svært ved at forestille sig, hvordan projektet ville komme til at forløbe. Dette var en af grundene til at vi valgte at sætte ekstra lærerkræfter ind, for at flere lærere fra GMB kunne få en oplevelse af hvad det kræver af dem, at lave et intensivt projektforløb i folkeskolen. Vigtige erfaringer Planlægning Projektet ville give mere hvis det var planlagt således at eleverne før selve projektugen skulle arbejde med elementer der skulle bruges i forløbet. Det kunne fx have været tekstarbejdet, i danskundervisningen og musikundervisningen kunne eleverne i forvejen have lært nogle rytmer og sange, således at forløbet ikke var startet fra bar bund. Dette kunne være med til at give eleverne et større ejerskab til projektet. Klassetrivsel og samarbejde Den kreative tilgang og det intensive forløb var med til at øge klassens trivsel og sociale relationer. Noget af det som forløbet kunne var at sætte fokus på samarbejdet i klassen både i mindre og større grupper og give eleverne en oplevelse af, hvor vigtigt den enkelte i gruppen er for at musikken og samarbejdet kan fungere. 5

6 Logistik og lokaler Det er en stor fordel at have den samme lærer fra folkeskolen tilknyttet hele forløbet, men der er store logistiske udfordringer forbundet med at få dette til at være en mulighed. Det fungerer virkeligt godt med brugen af lokalerne på GMB i forbindelse med et intensivt forløb. Men der skal findes en løsningsmodel for, hvordan transporten til og fra GMB skal organiseres. 6