Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober Helle Hagemann CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober 2003. Helle Hagemann CASA"

Transkript

1 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2003 Helle Hagemann CASA

2 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2002 Helle Hagemann

3 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter CASA, oktober 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport evaluerer Vesterbro Byfornyelsescenter og beskriver de metoder, som centret primært har anvendt i beboerarbejdet. Desuden beskrives de øvrige store projekter i Valdemarsgade. Det vil sige Den Sociale Enhed (DSE) og Byfornyelsesskolen, men disse evalueres ikke i rapporten. Projekterne er medtaget fordi der er en væsentlig synergieffekt mellem alle projekterne i huset på Valdemarsgade. Desuden beskrives nogle af de væsentligste aktiviteter, som er udsprunget fra de tre projekter, det vil sige Byfornyelsescentret, DSE og Byfornyelsesskolen. Det er Københavns Kommune, som har rekvireret evalueringen. Evalueringen er finansieret af Økonomi- og erhvervsministeriet. Rapporten er udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) som led i den samlede evaluering af gennemførelsen af handlingsplanen for Indre Vesterbro, som SBS-byfornyelse og Byfornyelse København står for. CA- SA har desuden udarbejdet en særskilt rapport om den sociale udvikling på Vesterbro. Rapporten bygger på forskelligt datamateriale. Blandt andet har mange beboere udfyldt et spørgeskema, og nogle har deltaget i personlige interview. Desuden er en række nøglepersoner blevet interviewet eller har deltaget i dialogmøder. Datamaterialet er indsamlet fra maj-november Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de beboere og andre, der har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. I forbindelse med undersøgelsesarbejdet har der været nedsat en følgegruppe, der løbende har indgået i en dialog om undersøgelsesdesign og rapportudkast. I følgegruppen har følgende deltaget: Jørgen Stein, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Annelise Sørensen, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Birthe Lange, Københavns Kommune, Familieog arbejdsmarkedsforvaltningen; Henrik Zuschlag, SBS-byfornyelse; Kurt Christensen, SBS-byfornyelse; Jesper Storskov afløst af Marianne Vejen Hansen, Byfornyelse København; Jens Clemmensen, Byfornyelse København; Niels Vestergaard, Repræsentantskabet; Bente Juul-Thomsen, Repræsentantskabet afløst af Nana Holmgaard, Repræsentantskabet afløst af Ida Jørgensen, Repræsentantskabet; Steen Grove Møller, Den Sociale Enhed og Flemming Christensen, Byfornyelsescentret. Denne rapport er udarbejdet af cand.scient.pol. Helle Hagemann. Mag.art. Claus Syberg Henriksen har bearbejdet det kvantitative materiale. CASA Oktober 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapportens opbygning Sammenfatning Byfornyelsescentrets interne organisering og arbejdsopgaver Byfornyelsescentrets organisering og samarbejdsparter Byfornyelsescentretsarbejdsopgaver DensocialeEnhed(DSE) Byfornyelsesskolen Byfornyelsescentrets betydning Byfornyelsescentrets formål og historie Centerledelsen Byfornyelsescentret Byfornyelsescentretsinterneorganisering Organisering og samarbejdspartnere for Vesterbro Byfornyelsescenter Byfornyelsescentrets driftsudgifter Byfornyelsescentretsopgaver Koordineringogadministration Beboerinddragelsen Denkonkreterådgivning Informationsopgaver DensocialeEnhed Byfornyelsesskolen Eksemplerpåaktiviteter Byfornyelsescentrets betydning Den individuelle beboerinddragelse Beboernesvurderingafrådgivningen Beboernesvurderingafinformationen Den organiserede beboerinddragelse En svær begyndelse Udviklingafdenkommunalekoordinering Centralkoordinering Lokalkoordinering Kontakt,informationogdeltagelse Informationogdeltagelse Deltagelse Aktivibyfornyelsesprocessen Information Samletinformationsniveau...56

6 Bilag...61 Bilag 1 Metode Bilag 2 Litteraturliste Bilag 3 Udgivelsesliste, videofilm m.v.

7 1 Indledning I disse år oplever Indre Vesterbro en voldsom social udvikling i forbindelse med byfornyelsen. Byfornyelsen har fundet sted gennem 1990erne og vil også fortsætte de næste år. Som et væsentligt led i byfornyelsesprocessen er der lagt vægt på at inddrage borgerne i processen og på at styrke den sociale udvikling i bydelen. Byfornyelsescentret i Valdemarsgade er oprettet for at tilgodese beboerindflydelsen. Man står nu overfor 2. evalueringsrunde af byfornyelsesprocessen, hvor det er vigtigt at evaluere Byfornyelsescentrets rolle og funktion samt analysere den sociale udvikling, der er foregået i bydelen som følge af byfornyelsesprocessen. Evalueringen af Byfornyelsescentret omfatter hele centrets levetid. Styregruppen for evalueringen har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at gennemføre evalueringen af Byfornyelsescentret. Byfornyelsescentret Byfornyelsescentret blev oprettet i startfasen af byfornyelsesperioden. Formålet med centret er bl.a. beskrevet i den handlingsplan, der er udarbejdet forud for byfornyelsesprojektet. Her står bl.a.: Byfornyelsescentret... er oprettet med henblik på at forbedre beboernes muligheder for indflydelse på byfornyelsen af Indre Vesterbro. Centret er det første af sin art i landet, og vil være fundament for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. (Udkast til handlingsplan bind I, s. 55.) Byfornyelsescentret skal være et centralt omdrejningspunkt i samarbejdsprocessen mellem byfornyelsesselskaberne, kommunen, beboerne og andre interessenter i byfornyelsesprocessen. Centret skal desuden støtte beboerne i formuleringen af deres ønsker og forslag. Nogle af de spørgsmål og problemstillinger, der kan nævnes som væsentlige i evalueringen af Byfornyelsescentret er: C C Centrets målsætninger, metoder og erfaringer: Hvilke mål og midler har man arbejdet med i centret? Hvordan har organiseringen været? Hvordan vurderer centret selv arbejdet? Brugernes vurderinger: Ser vi på brugerne beboere, erhvervsdrivende, handlende og andre på Vesterbro kan der være mange forskellige oplevelser af, hvordan centret har fungeret. Hvilke styrker og svagheder har der været i centrets arbejde i lokalområdet? Har centret medvirket til en øget beboerinddragelse i byfornyelsesprocessen? 7

8 C Samarbejdsparters vurderinger: Centret har stået for samarbejdet mellem kommune, byfornyelsesselskaber og beboerorganisationer. Hvordan har disse vurderet samarbejdet om byfornyelsesprocessen? Flere forskellige projekter er nært tilknyttet Byfornyelsescentret. Det drejer sig om Byfornyelsesskolen og Den Sociale Enhed. Projekterne beskrives i et vist omfang som et led i en samlet evaluering af Byfornyelsescentret, men projekterne evalueres ikke. Evalueringen af Byfornyelsescentret skal ses i sammenhæng med rapporten om den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, som også er udarbejdet af CASA, som led i den 2. evalueringsrunde af byfornyelsen på Indre Vesterbro. 1.1 Rapportens opbygning Kapitel 1 er en indledning til rapporten, der beskriver evalueringens formål og problemstillinger. Kapitel 2 sammenfatter rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 3 beskriver metoderne, der ligger til grund for rapporten, samt det anvendte datamateriales omfang og validitet. Kapitel 4 beskriver Byfornyelsescentrets formål og historie. Kapitel 5 beskriver Byfornyelsescentret som en helhed, dvs. både Byfornyelsescentret, Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen. Der sættes særligt fokus på en beskrivelse og en vurdering af Byfornyelsescentrets arbejdsopgaver. Kapitel 6 analyserer Byfornyelsescentrets betydning. 8

9 2 Sammenfatning Byfornyelsescentret, som ligger i Valdemarsgade på Ydre Vesterbro, bliver e- tableret i 1990 i forbindelse med iværksættelsen af handlingsplanen for Byfornyelsen på Indre Vesterbro. Byfornyelsescentret bliver etableret med det overordnede formål at sikre beboernes reelle indflydelse på byfornyelsen og tilvejebringe de nødvendige ressourcer, så beboerne kan deltage i arbejdet. Centret skal være fundamentet for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. Byfornyelsescentrets oprindelige formål er udgangspunktet for evalueringen, som CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) er ansvarlig for. Evalueringen søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilken måde centret har indfriet sine målsætninger på, det vil sige, hvilke fokuspunkter og metoder har centret haft i tilrettelæggelsen af sine arbejdsopgaver? Hvilke arbejdsvilkår har centret haft for at indfri målsætningerne? Hvilken betydning centret har haft i byfornyelsesprocessen? Evalueringen baserer sig på interview med beboere og nøglepersoner, forstået som samarbejdspartnere og ansatte i centret, dialogmøder med aktive beboere og repræsentanter fra Vesterbros foreninger samt spørgeskemaer udsendt til beboere i byfornyede og ikke-byfornyede ejendomme på Vesterbro samt permanent genhusede beboere. 2.1 Byfornyelsescentrets interne organisering og arbejdsopgaver Byfornyelsescentret i Valdemarsgade udgør rammen om selve projektet Byfornyelsescentret samt en række øvrige projekter, hvor Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen er de to øvrige store projekter Byfornyelsescentrets organisering og samarbejdsparter Figuren på næste side viser sammenhængene mellem de forskellige projekter i Byfornyelsescentret, samt de enkelte projekters styreform. Projekterne ledes af hver sin styregruppe eller bestyrelse. Centerleder eller centrets souschef indgår i alle styregrupper og bestyrelser for at sikre en koordinering af den samlede indsats. 9

10

11 2.1.2 Byfornyelsescentrets arbejdsopgaver Fundamentet for Byfornyelsescentrets indsats er, at centret skal formidle beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. I handlingsplanen fra 1991 beskrives byfornyelsescentrets arbejdsopgaver og her fremgår det, at centret udover at formidle beboerinteresser skal støtte beboerne i formuleringen af ønsker og forslag dels i samarbejde med byfornyelsesselskaberne og dels supplere selskabernes lovfæstede information med udgangspunkt i beboerønsker. En af Byfornyelsescentrets hovedarbejdsopgaver er derfor arbejdet med beboerinddragelsen. Beboerne har generelt mulighed for inddragelse på fire niveauer: gennem repræsentantskabet (bydelsniveau) gennem karrérådene gennem beboerorganiseringen f.eks. andelsboligforeningen gennem den individuelle rådgivning Byfornyelsescentret har f.eks. organiseret beboerinddragelsen på bydelsniveau ved at etablere et inspirations- og informationsforum samt et narkoforum på Vesterbro. Beboerinddragelsen i byfornyelsesprocessen, dvs. fra planlægningen til ombygningen, vurderes af alle parter på Indre Vesterbro, inklusiv Byfornyelsescentret selv, som en meget vanskelig proces. Processen vanskeliggøres af, at planlægningsfasen kan tage meget lang tid, og det er vanskeligt at holde beboernes interesse vakt. Desuden er det en vanskelig demokratisk proces for beboerne, hvor beboerne kan have svært ved at se, hvor de kan få indflydelse på beslutningerne. Byfornyelsescentret er generelt understøttende i forhold til beboerorganiseringen på forskellige niveauer spændende fra Repræsentantskabets involvering på bydelsniveau til den konkrete rådgivning af den enkelte beboer. Samtidig viser både interview og spørgeskemaundersøgelse, at beboerne har meget forskellige behov for hjælp og også vidt forskellige forventninger til hjælpen. På trods af forskellene i beboernes opfattelse af behovet for rådgivning, ser det ud til, at den konkrete rådgivning før og under ombygningen, er det arbejdsområde, som Byfornyelsescentret har størst succes med. Byfornyelsescentret informerer om byfornyelsen gennem avisen Bydelen Vesterbro, foldere og centrets hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af beboerne vurderer, at informationsmaterialet udarbejdet i forbindelse med byfornyelsen er brugbart. En del af beboerne læser dog ikke informationsmaterialet, der er udgivet specifikt i forbindelse med byfornyelsen f.eks. byfornyelsesbeslutninger. 11

12 Byfornyelsescentret har desuden informeret om byfornyelsesprocessen på informationsmøder og undervist om byfornyelsesforhold oftest i samarbejde med Byfornyelsesskolen. Af konkrete aktiviteter, som Byfornyelsescentret har været med til at tage, kan bl.a. nævnes Fabrikken, som er en gammel fabriksbygning, der er blevet omdannet til center for børne-, kultur- og uddannelsesaktiviteter. Byfornyelsescentret har desuden taget initiativ til et oplysnings- og undervisningsprojekt om boliger og etniske mindretal Den Sociale Enhed (DSE) Den Sociale Enhed er placeret i Byfornyelsescentret. I 1996 etablerede Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Den Sociale Enhed. Den Sociale Enhed er en delvis videreførelse af BSI (Boligsocial Indsats) og Servicepakken. DSE har til opgave at planlægge og koordinere Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens opgaver i forbindelse med byfornyelsen, og tage selvstændige initiativer i takt med, at byfornyelsen skrider frem. DSE gennemfører f.eks. netværksskabende boligsociale indsatser i relation til enkelte beboere i de berørte karreer. Samtidig er det DSEs opgave at udbygge samarbejdet med beboere og samarbejdspartnere Byfornyelsesskolen Byfornyelsesskolen blev etableret i 1992 af beboere på Vesterbro. Projektet er dels fondsfinansieret og Den Sociale Enhed finansierer på nuværende tidspunkt (2002) en ud af skolens to fastansatte medarbejdere. Byfornyelsesskolen har til opgave at formidle viden, så beboere, som bliver berørt af byfornyelsen bliver i stand til at indgå i et ligeværdigt og koordineret samarbejde med byfornyelsens øvrige parter. Byfornyelsesskolen afholder desuden kurser. Byfornyelsesskolen bemander karrébutikkerne. Butikkerne er lokale satelitter for Byfornyelsescentret, og fungerer som møde- og informationslokaler for karrérne under byfornyelse. I karrébutikkerne aktiverer Byfornyelsesskolen ledige som karréstafetter Byfornyelsescentrets betydning Byfornyelsescentret, samt de øvrige projekter placeret i Valdemarsgade, har været gode til at skabe kontakt til ressourcesvage beboergrupper samt at give disse konkret rådgivning. Byfornyelsescentret har sammen med de øvrige projekter specielt været med til at sikre de svagere beboeres informationsniveau i byfornyelsesprocessen. På denne facon har Byfornyelsescentret gennem den individuelle rådgivning været med til at sikre den enkelte beboers mulighed for indflydelse og inddragelse i byfornyelsesprocessen. 12

13 Informationsarbejdet og den konkrete rådgivning har i høj grad været løftestang for centrets metoder i beboerinddragelsen. Desuden er det disse to metoder, som karakteriserer Byfornyelsescentrets faglige profil. De permanent genhusede beboere er generelt mere opsøgende i forhold til kontakt og rådgivning fra bl.a. Byfornyelsescentret, men er til gengæld mindre aktive i byfornyelsesprocessen. Dette skyldes formentlig, at de permanent genhusede ikke har nogen interesse i byfornyelsesprocessen, når de fraflytter ejendommen. Men de permanent genhusede har måske også sværere ved at være aktive, fordi de generelt er mere ressourcesvage end de øvrige beboergrupper set i relation til økonomi, arbejde og uddannelse. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at halvdelen af de tilbageflyttede og halvdelen af de permanent genhusede beboere har været tilfredse med Byfornyelsescentrets indsats. Den organiserede beboerinddragelse, som sker gennem Repræsentantskabets deltagelse i centerledelsen er udviklet over tid. I dag vurderes det, at centerledelsen i et samarbejde mellem alle parter formår at udstikke retningslinier for Byfornyelsescentrets drift. Igennem en længere periode var de forskellige parter i centerledelsen uafklarede omkring deres roller og indbyrdes kompetencer, hvilket gav Byfornyelsescentrets meget vanskelige arbejdsvilkår specielt i første halvdel af byfornyelsesperioden. Dette vurderes også at have affødt Byfornyelsescentrets noget svage profil i den organiserede beboerinddragelse. Den kommunale koordinering af byfornyelsesprocessen og indsatsen er desuden væsentligt forbedret i anden halvdel af byfornyelsesperioden. Det er særligt nedsættelsen af Kontaktudvalget, som består af fagpersoner fra alle relevante fagforvaltninger i Københavns Kommune, der har haft en positivt betydning for koordineringen af byfornyelsen på Indre Vesterbro. Kontaktudvalget har således været med til at forbedre Byfornyelsescentrets organisatoriske forudsætninger væsentligt. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med byfornyelsen har været, hvordan de svage beboere har klaret sig igennem processen. Herunder om de har modtaget tilstrækkelig information og deltaget i møder i processen. Set i relation til Byfornyelsescentrets målsætning om at sikre beboerinddragelsen i byfornyelsesprocessen er en måde at vurdere Byfornyelsescentrets betydning, at se på hvordan de svagere beboere har deltaget i byfornyelsesprocessen og hvordan de er blevet informeret sammenlignet med andre beboergrupper. I denne sammenhæng forstår vi de svageste beboere udfra deres uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at desto kortere uddannelse desto svagere er den enkelte beboer. Derfor har vi set på de forskellige spørgsmål i spørgeskemaerne om information og deltagelse udfra beboernes egen uddannelsesbaggrund. 13

14 For at få et samlet billede af beboernes informationsniveau har vi summeret op, hvilke møder beboerne har deltaget i, hvilken kontakt de har haft og hvilke informationsmaterialer, de har læst. Vi har samlet følgende aktiviteter: deltagelse i informationsmøder (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt Byfornyelsescentret (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt Den Sociale Enhed (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt karrébutik (én eller flere gange) læst Vesterbrobladet (uanset vurdering heraf) læst Bydelen Vesterbro (uanset vurdering heraf) læst informationspjecer (uanset vurdering heraf) læst debatoplæg m.v. (uanset vurdering heraf) De mest aktive beboere kan således være aktive på 8 punkter (have læst informationsmateriale, deltaget i møder, kontaktet eller besøgt steder). Mens de mindst aktive beboere slet ikke har været aktive på nogle punkter. Man kunne på forhånd have en formodning om, at beboere med kortere uddannelse samlet set ville være de mindst aktive i byfornyelsesprocessen, dvs. deltaget i færrest møder, læst færre informationsmaterialer osv. Kort sagt, at de svagere havde fået færre informationer og været mindre aktive end beboere med længerevarende uddannelser. Men forskellen mellem de beboere der har en kortere uddannelse (dvs. grundskoleuddannelse) og de beboere, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse er ikke voldsom stor. En forsigtig konklusion ville være, at det samlet set langt hen ad vejen faktisk er lykkedes for Byfornyelsescentret at nå ud til de beboere, der ikke har længere uddannelsesmæssig baggrund, når man sammenligninger de forskellige beboergruppers informationsniveau. 14

15 3 Byfornyelsescentrets formål og historie Kapitlet beskriver Byfornyelsescentrets udvikling frem til i dag. Der lægges særlig vægt på udviklingen i Byfornyelsescentrets interne organisering, forstået som centerledelsen. I 1990 godkender Københavns Borgerrepræsentation oprettelsen af Byfornyelsescentret. Centret bliver oprettet med det overordnede formål at forbedre beboernes muligheder for indflydelse på byfornyelsen af Indre Vesterbro. Centret skal være fundamentet for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen 1. Af Byfornyelsescentrets formålsparagraf fra 1990, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen, fremgår det, at centret har følgende formål: a. At realisere Borgerrepræsentationens hensigtserklæring om, at LLO, lokale folkelige organisationer, grundejere og lokale erhvervsvirksomheder tilgodeses i byfornyelsens planlægning og gennemførelse. b. At inddrage erfaringer og viden fra indenlandske og udenlandske byfornyelsesopgaver. c. At skabe samarbejde og koordination mellem byfornyelsens parter på en ny måde. d. At sikre et ligeberettiget og koordineret samarbejde i opgavefordelingen mellem kommune, byfornyelsesselskab og den sociale dimension (berørte beboere, deres og bydelens forskellige organisationer). e. At fastholde en dimension om en social betinget byfornyelse, hvorved der tillægges den hidtil kendte byfornyelsesform en struktur, der sigter mod en stabil medvirken fra især beboerne og de enkelte karréer og folkelige organisationer i hele planlægnings- og gennemførelsesperioden. f. At udvikle centret forud for selve bygningsændringerne med sociale, kulturelle og miljømæssige elementer. g. At skabe fælles virke mellem selskaber, myndigheder, organisationer, beboere og erhverv for forsøg og eksperimenter og at give byfornyelsen en kulturel dimension udfra bydelens traditioner. h. At skabe forhold, som modsvarer bydelens særlige sociale behov og særlige etniske spørgsmål og derved modvirke en større befolkningsmæssig udskiftning i området i. At udvikle centrets funktion, så der løbende evalueres og ændres i takt med indvundne erfaringer. j. At medvirke i og igangsætte særlige projekter i fællesskab med beboerne og bydelens sociale og kulturelle institutioner. 1 Udkast til handlingsplan bind I, s

16 De 10 formål er meget omfattende, og de er ikke prioriteret indbyrdes. Derfor kan formålene opfattes som hensigtserklæringer i forhold til byfornyelsescentrets funktion, frem for egentlige handlingsanvisninger for centrets arbejde. Centrets funktioner beskrives i funktionsbeskrivelsen fra 1990, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Funktionsbeskrivelsen udreder Byfornyelsescentrets formål, centrets lokalefaciliteter, bemanding og tidsplan samt centrets opstart og opgaver. Der lægges vægt på deltagelse i planlægningsfasen i forbindelse med handlingsplanens tilblivelse og den konkrete planlægning af byfornyelsen. Desuden skal centret etablere en rådgivningsfunktion for befolkningsgrupper og erhvervsdrivende. Centret skal etablere en informationsvirksomhed over for beboere og kommunens magistratsafdelinger og desuden skabe faste kontakter til områdets kommunale institutioner for at udbrede kendskabet til byfornyelsen. Funktionsbeskrivelsen fra 1990 sammenfatter, at centret skal udvikle sig til at være hjertet i byfornyelsen på Vesterbro gennem opsøgende virksomhed og informationsarbejde. Af forretningsordenen for centret fremgår det, at Stk.1. Det skal tilstræbes, at centret bedst muligt varetager de berørtes problemer samt gennem informationsvirksomhed, rådgivning, koordinering og formidling af synspunkter er behjælpelig med at udarbejde projekter for berørte ejendomme og deres beboere. Stk.2. Tilsvarende skal centret medvirke i og understøtte byfornyelsesområdernes sociale og kulturelle liv samt medvirke i forsøgsvirksomhed inden for miljø/byøkologi og boligsociale emner. Byfornyelsescentret etableres som en selvejende institution under Københavns Kommune. Denne status skal underbygge centrets uafhængighed og uvildighed i forholdet til kommunen. Der afsættes 5 stillinger i centrets budget, heraf 1 stilling i LLOs regi. LLO er forretningsfører for Byfornyelsescentret. De øvrige 4 stillinger besættes af en centerleder, 2 projektsekretærer, hvor af den ene har administrative opgaver i forbindelse med centrets funktioner samt 1 medarbejder med administrative funktioner vedrørende bygningen. 16

17 3.1 Centerledelsen I forbindelse med oprettelsen af Byfornyelsescentret etableres en centerledelse, der skal fungere som en bestyrelse for centret. Centerledelsen har følgende sammensætning: 2 repræsentanter fra LLO i Hovedstaden 1 repræsentant fra Vesterbro Lejerforening 4 repræsentanter fra Repræsentantskabet 2 1 repræsentant fra Vesterbros Handelsstandsforening 1 repræsentant fra Kjøbenhavns Grundejerforening 2 repræsentanter fra byfornyelsesselskaberne, der deltager i spørgsmål vedrørende centrets drift Centrets opgaver betinges af centerledelsen, idet centerledelsen er overordnet ansvarlig for centrets drift og opgavevaretagelse. Centerledelsen kan betragtes som en bestyrelse, der har en politisk funktion. Dette skyldes, at centerledelsen i kraft af sin sammensætning afspejler en ligevægt mellem forskellige aktører i byfornyelsesprocessen på Vesterbro. Centerledelsen skal dermed fungere som et organ, der kan viderebringe forskellige interesser og synspunkter i byfornyelsesprocessen. Der udpeges ikke et formandsskab i centerledelsen ved Byfornyelsescentrets start, og centerledelsens beslutninger forventes dermed at afspejle en konsensus, hvor beslutningerne kan afspejle en enighed eller i det mindste en overvejende enighed i centerledelsen. Af forretningsordenen fremgår det, at beslutninger træffes med 2/3 flertal, og at medlemmerne af centerledelsen er på valg i deres respektive organisationer en gang årligt. Centerledelsen skal have alle væsentlige problemer og dokumenter i forbindelse med byfornyelsen forelagt til udtalelse inden forelæggelse i Borgerrepræsentationen. Under centerledelsens ansvar forestår Lejernes LO i Hovedstaden (LLO) personaleforvaltningen, den økonomiske forvaltning, bogholderifunktionen og den statsautoriserede revision af årsregnskabet. Centerledelsen har instruktionsbeføjelsen over for det ansatte personale. Centerlederen kan dog ansætte personale tidsbegrænset. Forretningsordenens 7 beskriver endvidere sammenhængen mellem centerledelsens opgaver og centrets funktion: 2 Repræsentantskabet består af ca. 55 medlemmer, som er bydelens beboere, organisationer/institutioner og erhvervsdrivende. 17

18 Stk. 1. Centerledelsen, eller et udvalg heraf, fører forhandlingerne med offentlige myndigheder og andre relevante parter i byfornyelsesprocessen om betingelserne for samarbejdet. Af udkastet til handlingsplanen bind II, mål og midler beskrives centerledelsens funktion 3 : Sikring af ligeberettiget og koordineret samarbejde i opgavefordelingen mellem kommune, byfornyelsesselskaber og beboerne. Behandling af samtlige formelle dokumenter i byfornyelsesforløbet. Deltagelse i kontaktudvalg vedrørende byfornyelsens sociale dimension. Centerledelsen, inklusiv byfornyelsesselskaberne: Udvikling af centrets funktion ved en løbende evaluering. Styring af centrets etablering, drift og økonomi. I 1993 vælger Repræsentantskabets medlemmer i centerledelsen at udtræde af ledelsen. Repræsentantskabet oplever ikke, at de har indflydelse i centerledelsen, og de finder, at byfornyelsesselskaberne rolle i centerledelsen bør ændres til observatørstatus. Alternativt peger Repræsentantskabet på, at de tildeles y- derligere to pladser i centerledelsen, så beboerne i centerledelsen kan få flertal 4 i centerledelsen ved blot at indgå samarbejde med en af de øvrige parter. Centerledelsens sammensætning ændres ikke, men Repræsentantskabet vælger at genindtræde i centerledelsen i I 2000 vælger centerledelsen at ændre forretningsordenen for centerledelsen for at sikre den bedst mulige forretningsgang og skabe en klar ansvarsfordeling 5 mellem centerledelse, centerleder og forretningsfører. Centerledelsen får en funktion af selskabsbestyrelse, og centerlederen styrkes ved at få funktion som direktør i et selskab. I den forbindelse bliver LLO bedt om at udrede deres opgaver som forretningsfører for Byfornyelsescentret. Ændringerne i forretningsordenen betyder, at centerledelsen kan udpege et formandsskab, bestående af en formand og to næstformænd.formandsskabet har til opgave at: forberede møderne i centerledelsen i samarbejde med centerlederen lede møderne i centerledelsen foretage opfølgning på økonomirapportering 3 Udkast til handlingsplan, bind I, Mål og midler, s Notat vedrørende evaluering af handlingsplanen for Indre Vesterbro, bilag 1 i Evalueringen af handlingsplanen for byfornyelsen af Indre Vesterbro udvalgsbetænkningen, s Forretningsorden for centerledelsen, 7. august

19 deltage i væsentlige forhandlinger med myndighederne virke som sparringspartner for centerlederen Ændringerne vurderer nøglepersonerne betyder en mere effektiv og handlekraftig centerledelse og centerleder, fordi opgavefordelingen mellem centerledelse 6 og centerleder er blevet mere tydelig og konkretiseret. 6 For en uddybning se kapitel 5 om Byfornyelsescentrets betydning afsnittet om den organiserede beboerinddragelse. 19

20 4 Byfornyelsescentret Kapitlet beskriver Byfornyelsescentret og de øvrige store projekter, der er placeret i huset i Valdemarsgade. De øvrige projekter er Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen, som ikke evalueres i denne rapport. Projekterne beskrives som et led i evalueringen af Byfornyelsescentret, fordi de er nære samarbejdsparter til Byfornyelsescentret. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af en række aktiviteter, som enten er udsprunget fra Byfornyelsescentret, Den Sociale Enhed eller Byfornyelsesskolen, eller hvor et af projekterne har været medinitiativtager eller understøttende for aktiviteten. 4.1 Byfornyelsescentrets interne organisering Udover lokalerne i Valdemarsgade 4 er der tilknyttet fire karrébutikker til centret, der fungerer som mødelokaler og informationsbutikker i de områder, der er under byfornyelse. Derudover har projektet Ydre Vesterbro Beboerrådgivning egne lokaler på Amerikavej 11. Basis i Byfornyelsescentret er en gruppe faste medarbejdere, der i starten af 2002 bestod af: 1 centerleder 3 beboerrådgivere, hvor af den ene også er souschef 7 1 informationskoordinator Hertil er knyttet et fast administrativt personale, der betjener hele centret, inklusive projekterne: 1 receptionist 1 bogholder (deltid) 1 vicevært Endvidere beskæftiger centret (eksklusiv projekterne) p.t. 9 personer i jobtræning 3 studentermedhjælpere (cafévagter ved aftenmøder) Der udover rummer centret følgende projekter: Byfornyelsesskolen 1 leder 1 medarbejder 8 personer i jobtræning (karréstafetter) 7 Beboerrådgiverne i Byfornyelsescentret er ikke ansat under Byudvalgsordningen. 20

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Organisering og samspil med helhedsplan

Organisering og samspil med helhedsplan Kontaktoplysninger Per Faurby Boligsocial koordinator T 38 38 18 86 F 38 38 18 02 Videreførelse af beboerrådgiverfunktion og aktivitetspulje i AKB, Lundtoftegade pfa@kab-bolig.dk Boligselskabet AKB, København

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter Fællesråd Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen Kommunal Styregruppe Består af Direktør, Centerchefer, kulturchef, kulturhuskoordinator erforum 4 x årligt Består af brugere som

Læs mere

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling,

Vejledning om. procedureretningslinie for omstilling, Inspirationsnotat nr. 7 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 17. juni 2008 Vejledning om procedureretningslinie for omstilling, herunder udbud og udlicitering Denne vejledning og tilhørende forslag til procedureretningslinie

Læs mere

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj.

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. (sendt til LBF april 2009) Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. Formålet med dette notat er at indfri Landsbyggefondens forudsætninger om en mere fyldestgørende

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes

Den frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om

Læs mere

Vedtægter for Seniorrådet Ishøj Kommune

Vedtægter for Seniorrådet Ishøj Kommune Vedtægter for Ishøj Kommune 1 i Ishøj Kommune c/o Rådhuset, Sundhed og ældre, Store Torv 20, 2635 Ishøj. Navn Lovgrundlag 2 Lov om retssikkerhed og administration 30-33 (Lovbekendtgørelse nr. 930 af 17

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 05-11-2009 Bilag 1 - Vedtægter for områdefornyelsen i Husum Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum 1 Navn Styregruppen for Områdefornyelse i Husum Sagsnr.

Læs mere

FURESØ KOMMUNE. Referat. Ekstraordinært møde i Børneudvalget

FURESØ KOMMUNE. Referat. Ekstraordinært møde i Børneudvalget FURESØ KOMMUNE Referat Ekstraordinært møde i Børneudvalget Den 27. februar 2007 kl. 17.30, møde nr. 4 Mødested: mødelokale 14 F, Rådhustorvet 2, Farum Indholdsfortegnelse Til efterretning 1. Resultat af

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger

Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger 116 Planprocessen Planprocessen Lovgivningen om byfornyelse er meget kompliceret, men selvom loven er ændret 31 gange under handlingsplanens gennemførelse, og der har været økonomiske nedskæringer, er

Læs mere

Retningslinjer for 18 puljen

Retningslinjer for 18 puljen Retningslinjer for 18 puljen Revisionsoplæg, juni 2015 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen 1 Indholdsfortegnelse Puljens formål... 3 Ansøgningsfrist...

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden

Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden Udsatterådet i Københavns Kommune Forretningsorden Formål og opgaver 1. Udsatterådet, benævnt Rådet i det følgende, skal være et samlet talerør og en formel indgang til medindflydelse på de kommunale indsatser

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt.

Indsatsen omkring det rummelige arbejdsmarked skal efter Kommunalbestyrelsens opfattelse udøves så helhedsorienteret som muligt. 1 SERVICESTRATEGI. Indsatsområde: Det rummelige arbejdsmarked: Indledning: Egebjerg Kommunalbestyrelse har valgt det rummelige arbejdsmarked som et af sine indsatsområder i 2003 bl.a. fordi der er et stærk

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen for tosprogede småbørn NOTAT Dato: 15. august 2007 Kontor: Kontoret for Beskæftigelse og Uddannelse J.nr.: 3589 Sagsbeh.: HTA Fil-navn: Sprogstimuleringsindsatsen Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af sprogstimuleringsindsatsen

Læs mere

Samarbejde med borgere og pårørende Beskrivelse af hvordan vi på Vinklen samarbejder om fælles forhold i tilbuddet

Samarbejde med borgere og pårørende Beskrivelse af hvordan vi på Vinklen samarbejder om fælles forhold i tilbuddet Samarbejde med borgere og pårørende Beskrivelse af hvordan vi på Vinklen samarbejder om fælles forhold i tilbuddet Samarbejdet med borgere og pårørende har til formål at sikre borgernes medbestemmelse

Læs mere

Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark

Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark 1 Sammenslutningens navn og hjemsted. Stk.1 Sammenslutningen navn er: Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, herefter kaldet

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Forretningsorden for Grønt Råd i Ballerup Kommune

Forretningsorden for Grønt Råd i Ballerup Kommune CENTER FOR MILJØ OG TEKNIK Dato: 13. juni 2012 Tlf. dir.: 4477 2000 E-mail: balkom@balk.dk Sagsnr.: 2012-13684 Dok. nr.: 2012-95323 Forretningsorden for Grønt Råd i Ballerup Kommune Formål 1 Grønt Råd

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg

NOTAT. Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg Dato: 11-02-2014 Kontaktperson: Simon Christen Simonsen E-mail: scs@vejenkom.dk NOTAT Oplæg til drøftelse vedr. etablering af 17.4 udvalg 17 stk. 4. I øvrigt kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige udvalg

Læs mere

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik

Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik Jammerbugt Kommunes Frivilligpolitik I Jammerbugt Kommune findes der over hundrede frivillige foreninger, organisationer og grupper, der arbejder frivilligt for at hjælpe andre og gøre hverdagen lettere

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse

Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Nærdemokrati - politik for borger- og brugerinddragelse Strategi og Ledelse Forord Byrådet besluttede i februar 2007 en vision for vores kommune: Fredensborg Kommune tilfredse borgere. Skal Fredensborg

Læs mere

Vedtægter for Fonden Settlementet på Vesterbro

Vedtægter for Fonden Settlementet på Vesterbro Dybbølsgade 41, 1721 København V Tlf. 33 22 88 20 * Fax 33 22 40 16 CVR nr. 18 21 08 51 Bank 5331-0240301 settlementet@settlementet.dk Vedtægter for Fonden Settlementet på Vesterbro Navn og stifter 1 Stk.

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Budget for boligsocial helhedsplan

Budget for boligsocial helhedsplan Budget for boligsocial helhedsplan Boligområde/projektnavn Boulevardbebyggelserne i Varde Journal nr.: Jnr: 171 Udgifter pr. år Samlede udgifter Finansiering LBF/CFBU 213 214 215 216 217 Landsbyggefonden

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere