Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober Helle Hagemann CASA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober 2003. Helle Hagemann CASA"

Transkript

1 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2003 Helle Hagemann CASA

2 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2002 Helle Hagemann

3 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter CASA, oktober 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport evaluerer Vesterbro Byfornyelsescenter og beskriver de metoder, som centret primært har anvendt i beboerarbejdet. Desuden beskrives de øvrige store projekter i Valdemarsgade. Det vil sige Den Sociale Enhed (DSE) og Byfornyelsesskolen, men disse evalueres ikke i rapporten. Projekterne er medtaget fordi der er en væsentlig synergieffekt mellem alle projekterne i huset på Valdemarsgade. Desuden beskrives nogle af de væsentligste aktiviteter, som er udsprunget fra de tre projekter, det vil sige Byfornyelsescentret, DSE og Byfornyelsesskolen. Det er Københavns Kommune, som har rekvireret evalueringen. Evalueringen er finansieret af Økonomi- og erhvervsministeriet. Rapporten er udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) som led i den samlede evaluering af gennemførelsen af handlingsplanen for Indre Vesterbro, som SBS-byfornyelse og Byfornyelse København står for. CA- SA har desuden udarbejdet en særskilt rapport om den sociale udvikling på Vesterbro. Rapporten bygger på forskelligt datamateriale. Blandt andet har mange beboere udfyldt et spørgeskema, og nogle har deltaget i personlige interview. Desuden er en række nøglepersoner blevet interviewet eller har deltaget i dialogmøder. Datamaterialet er indsamlet fra maj-november Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de beboere og andre, der har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. I forbindelse med undersøgelsesarbejdet har der været nedsat en følgegruppe, der løbende har indgået i en dialog om undersøgelsesdesign og rapportudkast. I følgegruppen har følgende deltaget: Jørgen Stein, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Annelise Sørensen, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Birthe Lange, Københavns Kommune, Familieog arbejdsmarkedsforvaltningen; Henrik Zuschlag, SBS-byfornyelse; Kurt Christensen, SBS-byfornyelse; Jesper Storskov afløst af Marianne Vejen Hansen, Byfornyelse København; Jens Clemmensen, Byfornyelse København; Niels Vestergaard, Repræsentantskabet; Bente Juul-Thomsen, Repræsentantskabet afløst af Nana Holmgaard, Repræsentantskabet afløst af Ida Jørgensen, Repræsentantskabet; Steen Grove Møller, Den Sociale Enhed og Flemming Christensen, Byfornyelsescentret. Denne rapport er udarbejdet af cand.scient.pol. Helle Hagemann. Mag.art. Claus Syberg Henriksen har bearbejdet det kvantitative materiale. CASA Oktober 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapportens opbygning Sammenfatning Byfornyelsescentrets interne organisering og arbejdsopgaver Byfornyelsescentrets organisering og samarbejdsparter Byfornyelsescentretsarbejdsopgaver DensocialeEnhed(DSE) Byfornyelsesskolen Byfornyelsescentrets betydning Byfornyelsescentrets formål og historie Centerledelsen Byfornyelsescentret Byfornyelsescentretsinterneorganisering Organisering og samarbejdspartnere for Vesterbro Byfornyelsescenter Byfornyelsescentrets driftsudgifter Byfornyelsescentretsopgaver Koordineringogadministration Beboerinddragelsen Denkonkreterådgivning Informationsopgaver DensocialeEnhed Byfornyelsesskolen Eksemplerpåaktiviteter Byfornyelsescentrets betydning Den individuelle beboerinddragelse Beboernesvurderingafrådgivningen Beboernesvurderingafinformationen Den organiserede beboerinddragelse En svær begyndelse Udviklingafdenkommunalekoordinering Centralkoordinering Lokalkoordinering Kontakt,informationogdeltagelse Informationogdeltagelse Deltagelse Aktivibyfornyelsesprocessen Information Samletinformationsniveau...56

6 Bilag...61 Bilag 1 Metode Bilag 2 Litteraturliste Bilag 3 Udgivelsesliste, videofilm m.v.

7 1 Indledning I disse år oplever Indre Vesterbro en voldsom social udvikling i forbindelse med byfornyelsen. Byfornyelsen har fundet sted gennem 1990erne og vil også fortsætte de næste år. Som et væsentligt led i byfornyelsesprocessen er der lagt vægt på at inddrage borgerne i processen og på at styrke den sociale udvikling i bydelen. Byfornyelsescentret i Valdemarsgade er oprettet for at tilgodese beboerindflydelsen. Man står nu overfor 2. evalueringsrunde af byfornyelsesprocessen, hvor det er vigtigt at evaluere Byfornyelsescentrets rolle og funktion samt analysere den sociale udvikling, der er foregået i bydelen som følge af byfornyelsesprocessen. Evalueringen af Byfornyelsescentret omfatter hele centrets levetid. Styregruppen for evalueringen har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at gennemføre evalueringen af Byfornyelsescentret. Byfornyelsescentret Byfornyelsescentret blev oprettet i startfasen af byfornyelsesperioden. Formålet med centret er bl.a. beskrevet i den handlingsplan, der er udarbejdet forud for byfornyelsesprojektet. Her står bl.a.: Byfornyelsescentret... er oprettet med henblik på at forbedre beboernes muligheder for indflydelse på byfornyelsen af Indre Vesterbro. Centret er det første af sin art i landet, og vil være fundament for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. (Udkast til handlingsplan bind I, s. 55.) Byfornyelsescentret skal være et centralt omdrejningspunkt i samarbejdsprocessen mellem byfornyelsesselskaberne, kommunen, beboerne og andre interessenter i byfornyelsesprocessen. Centret skal desuden støtte beboerne i formuleringen af deres ønsker og forslag. Nogle af de spørgsmål og problemstillinger, der kan nævnes som væsentlige i evalueringen af Byfornyelsescentret er: C C Centrets målsætninger, metoder og erfaringer: Hvilke mål og midler har man arbejdet med i centret? Hvordan har organiseringen været? Hvordan vurderer centret selv arbejdet? Brugernes vurderinger: Ser vi på brugerne beboere, erhvervsdrivende, handlende og andre på Vesterbro kan der være mange forskellige oplevelser af, hvordan centret har fungeret. Hvilke styrker og svagheder har der været i centrets arbejde i lokalområdet? Har centret medvirket til en øget beboerinddragelse i byfornyelsesprocessen? 7

8 C Samarbejdsparters vurderinger: Centret har stået for samarbejdet mellem kommune, byfornyelsesselskaber og beboerorganisationer. Hvordan har disse vurderet samarbejdet om byfornyelsesprocessen? Flere forskellige projekter er nært tilknyttet Byfornyelsescentret. Det drejer sig om Byfornyelsesskolen og Den Sociale Enhed. Projekterne beskrives i et vist omfang som et led i en samlet evaluering af Byfornyelsescentret, men projekterne evalueres ikke. Evalueringen af Byfornyelsescentret skal ses i sammenhæng med rapporten om den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, som også er udarbejdet af CASA, som led i den 2. evalueringsrunde af byfornyelsen på Indre Vesterbro. 1.1 Rapportens opbygning Kapitel 1 er en indledning til rapporten, der beskriver evalueringens formål og problemstillinger. Kapitel 2 sammenfatter rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 3 beskriver metoderne, der ligger til grund for rapporten, samt det anvendte datamateriales omfang og validitet. Kapitel 4 beskriver Byfornyelsescentrets formål og historie. Kapitel 5 beskriver Byfornyelsescentret som en helhed, dvs. både Byfornyelsescentret, Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen. Der sættes særligt fokus på en beskrivelse og en vurdering af Byfornyelsescentrets arbejdsopgaver. Kapitel 6 analyserer Byfornyelsescentrets betydning. 8

9 2 Sammenfatning Byfornyelsescentret, som ligger i Valdemarsgade på Ydre Vesterbro, bliver e- tableret i 1990 i forbindelse med iværksættelsen af handlingsplanen for Byfornyelsen på Indre Vesterbro. Byfornyelsescentret bliver etableret med det overordnede formål at sikre beboernes reelle indflydelse på byfornyelsen og tilvejebringe de nødvendige ressourcer, så beboerne kan deltage i arbejdet. Centret skal være fundamentet for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. Byfornyelsescentrets oprindelige formål er udgangspunktet for evalueringen, som CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) er ansvarlig for. Evalueringen søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilken måde centret har indfriet sine målsætninger på, det vil sige, hvilke fokuspunkter og metoder har centret haft i tilrettelæggelsen af sine arbejdsopgaver? Hvilke arbejdsvilkår har centret haft for at indfri målsætningerne? Hvilken betydning centret har haft i byfornyelsesprocessen? Evalueringen baserer sig på interview med beboere og nøglepersoner, forstået som samarbejdspartnere og ansatte i centret, dialogmøder med aktive beboere og repræsentanter fra Vesterbros foreninger samt spørgeskemaer udsendt til beboere i byfornyede og ikke-byfornyede ejendomme på Vesterbro samt permanent genhusede beboere. 2.1 Byfornyelsescentrets interne organisering og arbejdsopgaver Byfornyelsescentret i Valdemarsgade udgør rammen om selve projektet Byfornyelsescentret samt en række øvrige projekter, hvor Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen er de to øvrige store projekter Byfornyelsescentrets organisering og samarbejdsparter Figuren på næste side viser sammenhængene mellem de forskellige projekter i Byfornyelsescentret, samt de enkelte projekters styreform. Projekterne ledes af hver sin styregruppe eller bestyrelse. Centerleder eller centrets souschef indgår i alle styregrupper og bestyrelser for at sikre en koordinering af den samlede indsats. 9

10

11 2.1.2 Byfornyelsescentrets arbejdsopgaver Fundamentet for Byfornyelsescentrets indsats er, at centret skal formidle beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. I handlingsplanen fra 1991 beskrives byfornyelsescentrets arbejdsopgaver og her fremgår det, at centret udover at formidle beboerinteresser skal støtte beboerne i formuleringen af ønsker og forslag dels i samarbejde med byfornyelsesselskaberne og dels supplere selskabernes lovfæstede information med udgangspunkt i beboerønsker. En af Byfornyelsescentrets hovedarbejdsopgaver er derfor arbejdet med beboerinddragelsen. Beboerne har generelt mulighed for inddragelse på fire niveauer: gennem repræsentantskabet (bydelsniveau) gennem karrérådene gennem beboerorganiseringen f.eks. andelsboligforeningen gennem den individuelle rådgivning Byfornyelsescentret har f.eks. organiseret beboerinddragelsen på bydelsniveau ved at etablere et inspirations- og informationsforum samt et narkoforum på Vesterbro. Beboerinddragelsen i byfornyelsesprocessen, dvs. fra planlægningen til ombygningen, vurderes af alle parter på Indre Vesterbro, inklusiv Byfornyelsescentret selv, som en meget vanskelig proces. Processen vanskeliggøres af, at planlægningsfasen kan tage meget lang tid, og det er vanskeligt at holde beboernes interesse vakt. Desuden er det en vanskelig demokratisk proces for beboerne, hvor beboerne kan have svært ved at se, hvor de kan få indflydelse på beslutningerne. Byfornyelsescentret er generelt understøttende i forhold til beboerorganiseringen på forskellige niveauer spændende fra Repræsentantskabets involvering på bydelsniveau til den konkrete rådgivning af den enkelte beboer. Samtidig viser både interview og spørgeskemaundersøgelse, at beboerne har meget forskellige behov for hjælp og også vidt forskellige forventninger til hjælpen. På trods af forskellene i beboernes opfattelse af behovet for rådgivning, ser det ud til, at den konkrete rådgivning før og under ombygningen, er det arbejdsområde, som Byfornyelsescentret har størst succes med. Byfornyelsescentret informerer om byfornyelsen gennem avisen Bydelen Vesterbro, foldere og centrets hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af beboerne vurderer, at informationsmaterialet udarbejdet i forbindelse med byfornyelsen er brugbart. En del af beboerne læser dog ikke informationsmaterialet, der er udgivet specifikt i forbindelse med byfornyelsen f.eks. byfornyelsesbeslutninger. 11

12 Byfornyelsescentret har desuden informeret om byfornyelsesprocessen på informationsmøder og undervist om byfornyelsesforhold oftest i samarbejde med Byfornyelsesskolen. Af konkrete aktiviteter, som Byfornyelsescentret har været med til at tage, kan bl.a. nævnes Fabrikken, som er en gammel fabriksbygning, der er blevet omdannet til center for børne-, kultur- og uddannelsesaktiviteter. Byfornyelsescentret har desuden taget initiativ til et oplysnings- og undervisningsprojekt om boliger og etniske mindretal Den Sociale Enhed (DSE) Den Sociale Enhed er placeret i Byfornyelsescentret. I 1996 etablerede Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Den Sociale Enhed. Den Sociale Enhed er en delvis videreførelse af BSI (Boligsocial Indsats) og Servicepakken. DSE har til opgave at planlægge og koordinere Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens opgaver i forbindelse med byfornyelsen, og tage selvstændige initiativer i takt med, at byfornyelsen skrider frem. DSE gennemfører f.eks. netværksskabende boligsociale indsatser i relation til enkelte beboere i de berørte karreer. Samtidig er det DSEs opgave at udbygge samarbejdet med beboere og samarbejdspartnere Byfornyelsesskolen Byfornyelsesskolen blev etableret i 1992 af beboere på Vesterbro. Projektet er dels fondsfinansieret og Den Sociale Enhed finansierer på nuværende tidspunkt (2002) en ud af skolens to fastansatte medarbejdere. Byfornyelsesskolen har til opgave at formidle viden, så beboere, som bliver berørt af byfornyelsen bliver i stand til at indgå i et ligeværdigt og koordineret samarbejde med byfornyelsens øvrige parter. Byfornyelsesskolen afholder desuden kurser. Byfornyelsesskolen bemander karrébutikkerne. Butikkerne er lokale satelitter for Byfornyelsescentret, og fungerer som møde- og informationslokaler for karrérne under byfornyelse. I karrébutikkerne aktiverer Byfornyelsesskolen ledige som karréstafetter Byfornyelsescentrets betydning Byfornyelsescentret, samt de øvrige projekter placeret i Valdemarsgade, har været gode til at skabe kontakt til ressourcesvage beboergrupper samt at give disse konkret rådgivning. Byfornyelsescentret har sammen med de øvrige projekter specielt været med til at sikre de svagere beboeres informationsniveau i byfornyelsesprocessen. På denne facon har Byfornyelsescentret gennem den individuelle rådgivning været med til at sikre den enkelte beboers mulighed for indflydelse og inddragelse i byfornyelsesprocessen. 12

13 Informationsarbejdet og den konkrete rådgivning har i høj grad været løftestang for centrets metoder i beboerinddragelsen. Desuden er det disse to metoder, som karakteriserer Byfornyelsescentrets faglige profil. De permanent genhusede beboere er generelt mere opsøgende i forhold til kontakt og rådgivning fra bl.a. Byfornyelsescentret, men er til gengæld mindre aktive i byfornyelsesprocessen. Dette skyldes formentlig, at de permanent genhusede ikke har nogen interesse i byfornyelsesprocessen, når de fraflytter ejendommen. Men de permanent genhusede har måske også sværere ved at være aktive, fordi de generelt er mere ressourcesvage end de øvrige beboergrupper set i relation til økonomi, arbejde og uddannelse. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at halvdelen af de tilbageflyttede og halvdelen af de permanent genhusede beboere har været tilfredse med Byfornyelsescentrets indsats. Den organiserede beboerinddragelse, som sker gennem Repræsentantskabets deltagelse i centerledelsen er udviklet over tid. I dag vurderes det, at centerledelsen i et samarbejde mellem alle parter formår at udstikke retningslinier for Byfornyelsescentrets drift. Igennem en længere periode var de forskellige parter i centerledelsen uafklarede omkring deres roller og indbyrdes kompetencer, hvilket gav Byfornyelsescentrets meget vanskelige arbejdsvilkår specielt i første halvdel af byfornyelsesperioden. Dette vurderes også at have affødt Byfornyelsescentrets noget svage profil i den organiserede beboerinddragelse. Den kommunale koordinering af byfornyelsesprocessen og indsatsen er desuden væsentligt forbedret i anden halvdel af byfornyelsesperioden. Det er særligt nedsættelsen af Kontaktudvalget, som består af fagpersoner fra alle relevante fagforvaltninger i Københavns Kommune, der har haft en positivt betydning for koordineringen af byfornyelsen på Indre Vesterbro. Kontaktudvalget har således været med til at forbedre Byfornyelsescentrets organisatoriske forudsætninger væsentligt. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med byfornyelsen har været, hvordan de svage beboere har klaret sig igennem processen. Herunder om de har modtaget tilstrækkelig information og deltaget i møder i processen. Set i relation til Byfornyelsescentrets målsætning om at sikre beboerinddragelsen i byfornyelsesprocessen er en måde at vurdere Byfornyelsescentrets betydning, at se på hvordan de svagere beboere har deltaget i byfornyelsesprocessen og hvordan de er blevet informeret sammenlignet med andre beboergrupper. I denne sammenhæng forstår vi de svageste beboere udfra deres uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at desto kortere uddannelse desto svagere er den enkelte beboer. Derfor har vi set på de forskellige spørgsmål i spørgeskemaerne om information og deltagelse udfra beboernes egen uddannelsesbaggrund. 13

14 For at få et samlet billede af beboernes informationsniveau har vi summeret op, hvilke møder beboerne har deltaget i, hvilken kontakt de har haft og hvilke informationsmaterialer, de har læst. Vi har samlet følgende aktiviteter: deltagelse i informationsmøder (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt Byfornyelsescentret (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt Den Sociale Enhed (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt karrébutik (én eller flere gange) læst Vesterbrobladet (uanset vurdering heraf) læst Bydelen Vesterbro (uanset vurdering heraf) læst informationspjecer (uanset vurdering heraf) læst debatoplæg m.v. (uanset vurdering heraf) De mest aktive beboere kan således være aktive på 8 punkter (have læst informationsmateriale, deltaget i møder, kontaktet eller besøgt steder). Mens de mindst aktive beboere slet ikke har været aktive på nogle punkter. Man kunne på forhånd have en formodning om, at beboere med kortere uddannelse samlet set ville være de mindst aktive i byfornyelsesprocessen, dvs. deltaget i færrest møder, læst færre informationsmaterialer osv. Kort sagt, at de svagere havde fået færre informationer og været mindre aktive end beboere med længerevarende uddannelser. Men forskellen mellem de beboere der har en kortere uddannelse (dvs. grundskoleuddannelse) og de beboere, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse er ikke voldsom stor. En forsigtig konklusion ville være, at det samlet set langt hen ad vejen faktisk er lykkedes for Byfornyelsescentret at nå ud til de beboere, der ikke har længere uddannelsesmæssig baggrund, når man sammenligninger de forskellige beboergruppers informationsniveau. 14

15 3 Byfornyelsescentrets formål og historie Kapitlet beskriver Byfornyelsescentrets udvikling frem til i dag. Der lægges særlig vægt på udviklingen i Byfornyelsescentrets interne organisering, forstået som centerledelsen. I 1990 godkender Københavns Borgerrepræsentation oprettelsen af Byfornyelsescentret. Centret bliver oprettet med det overordnede formål at forbedre beboernes muligheder for indflydelse på byfornyelsen af Indre Vesterbro. Centret skal være fundamentet for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen 1. Af Byfornyelsescentrets formålsparagraf fra 1990, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen, fremgår det, at centret har følgende formål: a. At realisere Borgerrepræsentationens hensigtserklæring om, at LLO, lokale folkelige organisationer, grundejere og lokale erhvervsvirksomheder tilgodeses i byfornyelsens planlægning og gennemførelse. b. At inddrage erfaringer og viden fra indenlandske og udenlandske byfornyelsesopgaver. c. At skabe samarbejde og koordination mellem byfornyelsens parter på en ny måde. d. At sikre et ligeberettiget og koordineret samarbejde i opgavefordelingen mellem kommune, byfornyelsesselskab og den sociale dimension (berørte beboere, deres og bydelens forskellige organisationer). e. At fastholde en dimension om en social betinget byfornyelse, hvorved der tillægges den hidtil kendte byfornyelsesform en struktur, der sigter mod en stabil medvirken fra især beboerne og de enkelte karréer og folkelige organisationer i hele planlægnings- og gennemførelsesperioden. f. At udvikle centret forud for selve bygningsændringerne med sociale, kulturelle og miljømæssige elementer. g. At skabe fælles virke mellem selskaber, myndigheder, organisationer, beboere og erhverv for forsøg og eksperimenter og at give byfornyelsen en kulturel dimension udfra bydelens traditioner. h. At skabe forhold, som modsvarer bydelens særlige sociale behov og særlige etniske spørgsmål og derved modvirke en større befolkningsmæssig udskiftning i området i. At udvikle centrets funktion, så der løbende evalueres og ændres i takt med indvundne erfaringer. j. At medvirke i og igangsætte særlige projekter i fællesskab med beboerne og bydelens sociale og kulturelle institutioner. 1 Udkast til handlingsplan bind I, s

16 De 10 formål er meget omfattende, og de er ikke prioriteret indbyrdes. Derfor kan formålene opfattes som hensigtserklæringer i forhold til byfornyelsescentrets funktion, frem for egentlige handlingsanvisninger for centrets arbejde. Centrets funktioner beskrives i funktionsbeskrivelsen fra 1990, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Funktionsbeskrivelsen udreder Byfornyelsescentrets formål, centrets lokalefaciliteter, bemanding og tidsplan samt centrets opstart og opgaver. Der lægges vægt på deltagelse i planlægningsfasen i forbindelse med handlingsplanens tilblivelse og den konkrete planlægning af byfornyelsen. Desuden skal centret etablere en rådgivningsfunktion for befolkningsgrupper og erhvervsdrivende. Centret skal etablere en informationsvirksomhed over for beboere og kommunens magistratsafdelinger og desuden skabe faste kontakter til områdets kommunale institutioner for at udbrede kendskabet til byfornyelsen. Funktionsbeskrivelsen fra 1990 sammenfatter, at centret skal udvikle sig til at være hjertet i byfornyelsen på Vesterbro gennem opsøgende virksomhed og informationsarbejde. Af forretningsordenen for centret fremgår det, at Stk.1. Det skal tilstræbes, at centret bedst muligt varetager de berørtes problemer samt gennem informationsvirksomhed, rådgivning, koordinering og formidling af synspunkter er behjælpelig med at udarbejde projekter for berørte ejendomme og deres beboere. Stk.2. Tilsvarende skal centret medvirke i og understøtte byfornyelsesområdernes sociale og kulturelle liv samt medvirke i forsøgsvirksomhed inden for miljø/byøkologi og boligsociale emner. Byfornyelsescentret etableres som en selvejende institution under Københavns Kommune. Denne status skal underbygge centrets uafhængighed og uvildighed i forholdet til kommunen. Der afsættes 5 stillinger i centrets budget, heraf 1 stilling i LLOs regi. LLO er forretningsfører for Byfornyelsescentret. De øvrige 4 stillinger besættes af en centerleder, 2 projektsekretærer, hvor af den ene har administrative opgaver i forbindelse med centrets funktioner samt 1 medarbejder med administrative funktioner vedrørende bygningen. 16

17 3.1 Centerledelsen I forbindelse med oprettelsen af Byfornyelsescentret etableres en centerledelse, der skal fungere som en bestyrelse for centret. Centerledelsen har følgende sammensætning: 2 repræsentanter fra LLO i Hovedstaden 1 repræsentant fra Vesterbro Lejerforening 4 repræsentanter fra Repræsentantskabet 2 1 repræsentant fra Vesterbros Handelsstandsforening 1 repræsentant fra Kjøbenhavns Grundejerforening 2 repræsentanter fra byfornyelsesselskaberne, der deltager i spørgsmål vedrørende centrets drift Centrets opgaver betinges af centerledelsen, idet centerledelsen er overordnet ansvarlig for centrets drift og opgavevaretagelse. Centerledelsen kan betragtes som en bestyrelse, der har en politisk funktion. Dette skyldes, at centerledelsen i kraft af sin sammensætning afspejler en ligevægt mellem forskellige aktører i byfornyelsesprocessen på Vesterbro. Centerledelsen skal dermed fungere som et organ, der kan viderebringe forskellige interesser og synspunkter i byfornyelsesprocessen. Der udpeges ikke et formandsskab i centerledelsen ved Byfornyelsescentrets start, og centerledelsens beslutninger forventes dermed at afspejle en konsensus, hvor beslutningerne kan afspejle en enighed eller i det mindste en overvejende enighed i centerledelsen. Af forretningsordenen fremgår det, at beslutninger træffes med 2/3 flertal, og at medlemmerne af centerledelsen er på valg i deres respektive organisationer en gang årligt. Centerledelsen skal have alle væsentlige problemer og dokumenter i forbindelse med byfornyelsen forelagt til udtalelse inden forelæggelse i Borgerrepræsentationen. Under centerledelsens ansvar forestår Lejernes LO i Hovedstaden (LLO) personaleforvaltningen, den økonomiske forvaltning, bogholderifunktionen og den statsautoriserede revision af årsregnskabet. Centerledelsen har instruktionsbeføjelsen over for det ansatte personale. Centerlederen kan dog ansætte personale tidsbegrænset. Forretningsordenens 7 beskriver endvidere sammenhængen mellem centerledelsens opgaver og centrets funktion: 2 Repræsentantskabet består af ca. 55 medlemmer, som er bydelens beboere, organisationer/institutioner og erhvervsdrivende. 17

18 Stk. 1. Centerledelsen, eller et udvalg heraf, fører forhandlingerne med offentlige myndigheder og andre relevante parter i byfornyelsesprocessen om betingelserne for samarbejdet. Af udkastet til handlingsplanen bind II, mål og midler beskrives centerledelsens funktion 3 : Sikring af ligeberettiget og koordineret samarbejde i opgavefordelingen mellem kommune, byfornyelsesselskaber og beboerne. Behandling af samtlige formelle dokumenter i byfornyelsesforløbet. Deltagelse i kontaktudvalg vedrørende byfornyelsens sociale dimension. Centerledelsen, inklusiv byfornyelsesselskaberne: Udvikling af centrets funktion ved en løbende evaluering. Styring af centrets etablering, drift og økonomi. I 1993 vælger Repræsentantskabets medlemmer i centerledelsen at udtræde af ledelsen. Repræsentantskabet oplever ikke, at de har indflydelse i centerledelsen, og de finder, at byfornyelsesselskaberne rolle i centerledelsen bør ændres til observatørstatus. Alternativt peger Repræsentantskabet på, at de tildeles y- derligere to pladser i centerledelsen, så beboerne i centerledelsen kan få flertal 4 i centerledelsen ved blot at indgå samarbejde med en af de øvrige parter. Centerledelsens sammensætning ændres ikke, men Repræsentantskabet vælger at genindtræde i centerledelsen i I 2000 vælger centerledelsen at ændre forretningsordenen for centerledelsen for at sikre den bedst mulige forretningsgang og skabe en klar ansvarsfordeling 5 mellem centerledelse, centerleder og forretningsfører. Centerledelsen får en funktion af selskabsbestyrelse, og centerlederen styrkes ved at få funktion som direktør i et selskab. I den forbindelse bliver LLO bedt om at udrede deres opgaver som forretningsfører for Byfornyelsescentret. Ændringerne i forretningsordenen betyder, at centerledelsen kan udpege et formandsskab, bestående af en formand og to næstformænd.formandsskabet har til opgave at: forberede møderne i centerledelsen i samarbejde med centerlederen lede møderne i centerledelsen foretage opfølgning på økonomirapportering 3 Udkast til handlingsplan, bind I, Mål og midler, s Notat vedrørende evaluering af handlingsplanen for Indre Vesterbro, bilag 1 i Evalueringen af handlingsplanen for byfornyelsen af Indre Vesterbro udvalgsbetænkningen, s Forretningsorden for centerledelsen, 7. august

19 deltage i væsentlige forhandlinger med myndighederne virke som sparringspartner for centerlederen Ændringerne vurderer nøglepersonerne betyder en mere effektiv og handlekraftig centerledelse og centerleder, fordi opgavefordelingen mellem centerledelse 6 og centerleder er blevet mere tydelig og konkretiseret. 6 For en uddybning se kapitel 5 om Byfornyelsescentrets betydning afsnittet om den organiserede beboerinddragelse. 19

20 4 Byfornyelsescentret Kapitlet beskriver Byfornyelsescentret og de øvrige store projekter, der er placeret i huset i Valdemarsgade. De øvrige projekter er Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen, som ikke evalueres i denne rapport. Projekterne beskrives som et led i evalueringen af Byfornyelsescentret, fordi de er nære samarbejdsparter til Byfornyelsescentret. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af en række aktiviteter, som enten er udsprunget fra Byfornyelsescentret, Den Sociale Enhed eller Byfornyelsesskolen, eller hvor et af projekterne har været medinitiativtager eller understøttende for aktiviteten. 4.1 Byfornyelsescentrets interne organisering Udover lokalerne i Valdemarsgade 4 er der tilknyttet fire karrébutikker til centret, der fungerer som mødelokaler og informationsbutikker i de områder, der er under byfornyelse. Derudover har projektet Ydre Vesterbro Beboerrådgivning egne lokaler på Amerikavej 11. Basis i Byfornyelsescentret er en gruppe faste medarbejdere, der i starten af 2002 bestod af: 1 centerleder 3 beboerrådgivere, hvor af den ene også er souschef 7 1 informationskoordinator Hertil er knyttet et fast administrativt personale, der betjener hele centret, inklusive projekterne: 1 receptionist 1 bogholder (deltid) 1 vicevært Endvidere beskæftiger centret (eksklusiv projekterne) p.t. 9 personer i jobtræning 3 studentermedhjælpere (cafévagter ved aftenmøder) Der udover rummer centret følgende projekter: Byfornyelsesskolen 1 leder 1 medarbejder 8 personer i jobtræning (karréstafetter) 7 Beboerrådgiverne i Byfornyelsescentret er ikke ansat under Byudvalgsordningen. 20

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger

Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger 116 Planprocessen Planprocessen Lovgivningen om byfornyelse er meget kompliceret, men selvom loven er ændret 31 gange under handlingsplanens gennemførelse, og der har været økonomiske nedskæringer, er

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Organisationsdiagram 1 Masterplan Syd samarbejdet

Organisationsdiagram 1 Masterplan Syd samarbejdet Organisationsdiagrammet er opdelt i følgende: 1. Partnerskabets er det overordnet gældende og af Partnerskabets organisationsdiagram udspringer Følgegruppen for rækkehusene i syd. 2. Følgegruppen er det

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016 Forslag til Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune Gældende fra 1. januar 2016 Indhold Styregruppen for SSP-samarbejdet i Faxe Kommune...3 Koordinationsgruppen for SSP samarbejdet i Faxe Kommune...4

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010

Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds Handleplan for 2009/2010 Frivilligcenter Hillerøds handleplan for 2009/2010 præsenterer de strategiske målsætninger og indsatsområder, som FcH vil prioritere i 2010. Handleplanen

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.

rammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb. N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør

Vedtægter. for. Foreningen. Frivilligcenter Helsingør Vedtægter for Foreningen Frivilligcenter Helsingør Indhold: 1 NAVN OG HJEMSTED 3 2 FORMÅL 3 3 MEDLEMMER 4 4 GENERALFORSAMLING 5 5 BESTYRELSEN 6 6 REGNSKAB OG REVISION 8 7 HÆFTELSE OG TEGNINGSREGLER 8 8

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel

ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP. Delprojekt Alken Købmandshandel UDKAST FORENINGEN LIV I LANDSBYEN - et socialøkonomisk projekt - ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Delprojekt Alken Købmandshandel Foreningen Liv i Landsbyen Foreningen Alken Mejeri Alken,

Læs mere

Notat Dato: 31. august 2007/jru

Notat Dato: 31. august 2007/jru Notat Dato: 31. august 2007/jru SSP i en ny kontekst efter kommunalreform og politireform - refleksioner og spørgsmål, som kan stilles i forbindelse med valget af organisation Den kendte SSP-struktur udfordres

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond

VEDTÆGTER. for. Grundejernes Investeringsfond VEDTÆGTER for Grundejernes Investeringsfond København 2005 Grundejernes Investeringsfond er en selvejende institution med hjemsted i København. Fonden er oprettet ved lov af 14. februar 1967 om midlertidig

Læs mere

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011

118. Månedlig økonomirapport pr. 30. november 2011 Dagsorden til mødet i Udvalget for Børn og Familie den 6. december 2011 kl. 17:00 i Mariager Rådhus, Fjordgade 5, Mariager - Mødelokale 4 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 118 Månedlig økonomirapport pr.

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg)

VEDTÆGT. for. Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg. (herefter kaldet AKU-Aalborg) 16.12.1999/hmg redigeret i pkt. 1, 3.9 og 12.2, 22.02.2000/hmg godkendt af Aalborg Byråd 13. marts 2000 redigeret i pkt. 3.2, 4.2, og 5.2, 27.04.2004/ej redigeret i pkt. 3.1, 3.9, 3.10, og 4.5, 26.10.2004/ej

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro. Februar 2002. Claus Syberg Henriksen CASA

Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro. Februar 2002. Claus Syberg Henriksen CASA Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro Februar 2002 laus Syberg Henriksen ASA Den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro Februar 2002 laus Syberg Henriksen Den sociale status og udvikling

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as

DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as Pressemeddelelse 17. marts 2003 DIS i strategisk alliance med Dan-Ejendomme as Parterne opretter et fælles internetbaseret selskab, Ungdomsboliger.dk, der skal administrere ungdomsboliger og kollegier

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013.

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse. Den 11.06.2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 11.06.2013 Driftsfinansiering af Stofindtagelsesrum fra 2014 1. Resume Aarhus Byråd traf ved Byrådsmødet d. 20. februar

Læs mere

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner Indledning Mellem kommunerne Ringsted, Sorø og Slagelse er indgået aftale om drift af et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning kaldet Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland (UU Vestsjælland).

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere