Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober Helle Hagemann CASA

Transkript

1 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2003 Helle Hagemann CASA

2 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2002 Helle Hagemann

3 Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter CASA, oktober 2002 ISBN Elektronisk udgave: ISBN

4 Forord Denne rapport evaluerer Vesterbro Byfornyelsescenter og beskriver de metoder, som centret primært har anvendt i beboerarbejdet. Desuden beskrives de øvrige store projekter i Valdemarsgade. Det vil sige Den Sociale Enhed (DSE) og Byfornyelsesskolen, men disse evalueres ikke i rapporten. Projekterne er medtaget fordi der er en væsentlig synergieffekt mellem alle projekterne i huset på Valdemarsgade. Desuden beskrives nogle af de væsentligste aktiviteter, som er udsprunget fra de tre projekter, det vil sige Byfornyelsescentret, DSE og Byfornyelsesskolen. Det er Københavns Kommune, som har rekvireret evalueringen. Evalueringen er finansieret af Økonomi- og erhvervsministeriet. Rapporten er udarbejdet af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) som led i den samlede evaluering af gennemførelsen af handlingsplanen for Indre Vesterbro, som SBS-byfornyelse og Byfornyelse København står for. CA- SA har desuden udarbejdet en særskilt rapport om den sociale udvikling på Vesterbro. Rapporten bygger på forskelligt datamateriale. Blandt andet har mange beboere udfyldt et spørgeskema, og nogle har deltaget i personlige interview. Desuden er en række nøglepersoner blevet interviewet eller har deltaget i dialogmøder. Datamaterialet er indsamlet fra maj-november Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de beboere og andre, der har brugt tid på at deltage i undersøgelsen. I forbindelse med undersøgelsesarbejdet har der været nedsat en følgegruppe, der løbende har indgået i en dialog om undersøgelsesdesign og rapportudkast. I følgegruppen har følgende deltaget: Jørgen Stein, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Annelise Sørensen, Københavns Kommune, Bygge- og teknikforvaltningen; Birthe Lange, Københavns Kommune, Familieog arbejdsmarkedsforvaltningen; Henrik Zuschlag, SBS-byfornyelse; Kurt Christensen, SBS-byfornyelse; Jesper Storskov afløst af Marianne Vejen Hansen, Byfornyelse København; Jens Clemmensen, Byfornyelse København; Niels Vestergaard, Repræsentantskabet; Bente Juul-Thomsen, Repræsentantskabet afløst af Nana Holmgaard, Repræsentantskabet afløst af Ida Jørgensen, Repræsentantskabet; Steen Grove Møller, Den Sociale Enhed og Flemming Christensen, Byfornyelsescentret. Denne rapport er udarbejdet af cand.scient.pol. Helle Hagemann. Mag.art. Claus Syberg Henriksen har bearbejdet det kvantitative materiale. CASA Oktober 2002

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Rapportens opbygning Sammenfatning Byfornyelsescentrets interne organisering og arbejdsopgaver Byfornyelsescentrets organisering og samarbejdsparter Byfornyelsescentretsarbejdsopgaver DensocialeEnhed(DSE) Byfornyelsesskolen Byfornyelsescentrets betydning Byfornyelsescentrets formål og historie Centerledelsen Byfornyelsescentret Byfornyelsescentretsinterneorganisering Organisering og samarbejdspartnere for Vesterbro Byfornyelsescenter Byfornyelsescentrets driftsudgifter Byfornyelsescentretsopgaver Koordineringogadministration Beboerinddragelsen Denkonkreterådgivning Informationsopgaver DensocialeEnhed Byfornyelsesskolen Eksemplerpåaktiviteter Byfornyelsescentrets betydning Den individuelle beboerinddragelse Beboernesvurderingafrådgivningen Beboernesvurderingafinformationen Den organiserede beboerinddragelse En svær begyndelse Udviklingafdenkommunalekoordinering Centralkoordinering Lokalkoordinering Kontakt,informationogdeltagelse Informationogdeltagelse Deltagelse Aktivibyfornyelsesprocessen Information Samletinformationsniveau...56

6 Bilag...61 Bilag 1 Metode Bilag 2 Litteraturliste Bilag 3 Udgivelsesliste, videofilm m.v.

7 1 Indledning I disse år oplever Indre Vesterbro en voldsom social udvikling i forbindelse med byfornyelsen. Byfornyelsen har fundet sted gennem 1990erne og vil også fortsætte de næste år. Som et væsentligt led i byfornyelsesprocessen er der lagt vægt på at inddrage borgerne i processen og på at styrke den sociale udvikling i bydelen. Byfornyelsescentret i Valdemarsgade er oprettet for at tilgodese beboerindflydelsen. Man står nu overfor 2. evalueringsrunde af byfornyelsesprocessen, hvor det er vigtigt at evaluere Byfornyelsescentrets rolle og funktion samt analysere den sociale udvikling, der er foregået i bydelen som følge af byfornyelsesprocessen. Evalueringen af Byfornyelsescentret omfatter hele centrets levetid. Styregruppen for evalueringen har bedt CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) om at gennemføre evalueringen af Byfornyelsescentret. Byfornyelsescentret Byfornyelsescentret blev oprettet i startfasen af byfornyelsesperioden. Formålet med centret er bl.a. beskrevet i den handlingsplan, der er udarbejdet forud for byfornyelsesprojektet. Her står bl.a.: Byfornyelsescentret... er oprettet med henblik på at forbedre beboernes muligheder for indflydelse på byfornyelsen af Indre Vesterbro. Centret er det første af sin art i landet, og vil være fundament for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. (Udkast til handlingsplan bind I, s. 55.) Byfornyelsescentret skal være et centralt omdrejningspunkt i samarbejdsprocessen mellem byfornyelsesselskaberne, kommunen, beboerne og andre interessenter i byfornyelsesprocessen. Centret skal desuden støtte beboerne i formuleringen af deres ønsker og forslag. Nogle af de spørgsmål og problemstillinger, der kan nævnes som væsentlige i evalueringen af Byfornyelsescentret er: C C Centrets målsætninger, metoder og erfaringer: Hvilke mål og midler har man arbejdet med i centret? Hvordan har organiseringen været? Hvordan vurderer centret selv arbejdet? Brugernes vurderinger: Ser vi på brugerne beboere, erhvervsdrivende, handlende og andre på Vesterbro kan der være mange forskellige oplevelser af, hvordan centret har fungeret. Hvilke styrker og svagheder har der været i centrets arbejde i lokalområdet? Har centret medvirket til en øget beboerinddragelse i byfornyelsesprocessen? 7

8 C Samarbejdsparters vurderinger: Centret har stået for samarbejdet mellem kommune, byfornyelsesselskaber og beboerorganisationer. Hvordan har disse vurderet samarbejdet om byfornyelsesprocessen? Flere forskellige projekter er nært tilknyttet Byfornyelsescentret. Det drejer sig om Byfornyelsesskolen og Den Sociale Enhed. Projekterne beskrives i et vist omfang som et led i en samlet evaluering af Byfornyelsescentret, men projekterne evalueres ikke. Evalueringen af Byfornyelsescentret skal ses i sammenhæng med rapporten om den sociale status og udvikling på Indre Vesterbro, som også er udarbejdet af CASA, som led i den 2. evalueringsrunde af byfornyelsen på Indre Vesterbro. 1.1 Rapportens opbygning Kapitel 1 er en indledning til rapporten, der beskriver evalueringens formål og problemstillinger. Kapitel 2 sammenfatter rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 3 beskriver metoderne, der ligger til grund for rapporten, samt det anvendte datamateriales omfang og validitet. Kapitel 4 beskriver Byfornyelsescentrets formål og historie. Kapitel 5 beskriver Byfornyelsescentret som en helhed, dvs. både Byfornyelsescentret, Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen. Der sættes særligt fokus på en beskrivelse og en vurdering af Byfornyelsescentrets arbejdsopgaver. Kapitel 6 analyserer Byfornyelsescentrets betydning. 8

9 2 Sammenfatning Byfornyelsescentret, som ligger i Valdemarsgade på Ydre Vesterbro, bliver e- tableret i 1990 i forbindelse med iværksættelsen af handlingsplanen for Byfornyelsen på Indre Vesterbro. Byfornyelsescentret bliver etableret med det overordnede formål at sikre beboernes reelle indflydelse på byfornyelsen og tilvejebringe de nødvendige ressourcer, så beboerne kan deltage i arbejdet. Centret skal være fundamentet for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. Byfornyelsescentrets oprindelige formål er udgangspunktet for evalueringen, som CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) er ansvarlig for. Evalueringen søger at besvare følgende spørgsmål: Hvilken måde centret har indfriet sine målsætninger på, det vil sige, hvilke fokuspunkter og metoder har centret haft i tilrettelæggelsen af sine arbejdsopgaver? Hvilke arbejdsvilkår har centret haft for at indfri målsætningerne? Hvilken betydning centret har haft i byfornyelsesprocessen? Evalueringen baserer sig på interview med beboere og nøglepersoner, forstået som samarbejdspartnere og ansatte i centret, dialogmøder med aktive beboere og repræsentanter fra Vesterbros foreninger samt spørgeskemaer udsendt til beboere i byfornyede og ikke-byfornyede ejendomme på Vesterbro samt permanent genhusede beboere. 2.1 Byfornyelsescentrets interne organisering og arbejdsopgaver Byfornyelsescentret i Valdemarsgade udgør rammen om selve projektet Byfornyelsescentret samt en række øvrige projekter, hvor Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen er de to øvrige store projekter Byfornyelsescentrets organisering og samarbejdsparter Figuren på næste side viser sammenhængene mellem de forskellige projekter i Byfornyelsescentret, samt de enkelte projekters styreform. Projekterne ledes af hver sin styregruppe eller bestyrelse. Centerleder eller centrets souschef indgår i alle styregrupper og bestyrelser for at sikre en koordinering af den samlede indsats. 9

10

11 2.1.2 Byfornyelsescentrets arbejdsopgaver Fundamentet for Byfornyelsescentrets indsats er, at centret skal formidle beboerinteresser i byfornyelsesprocessen. I handlingsplanen fra 1991 beskrives byfornyelsescentrets arbejdsopgaver og her fremgår det, at centret udover at formidle beboerinteresser skal støtte beboerne i formuleringen af ønsker og forslag dels i samarbejde med byfornyelsesselskaberne og dels supplere selskabernes lovfæstede information med udgangspunkt i beboerønsker. En af Byfornyelsescentrets hovedarbejdsopgaver er derfor arbejdet med beboerinddragelsen. Beboerne har generelt mulighed for inddragelse på fire niveauer: gennem repræsentantskabet (bydelsniveau) gennem karrérådene gennem beboerorganiseringen f.eks. andelsboligforeningen gennem den individuelle rådgivning Byfornyelsescentret har f.eks. organiseret beboerinddragelsen på bydelsniveau ved at etablere et inspirations- og informationsforum samt et narkoforum på Vesterbro. Beboerinddragelsen i byfornyelsesprocessen, dvs. fra planlægningen til ombygningen, vurderes af alle parter på Indre Vesterbro, inklusiv Byfornyelsescentret selv, som en meget vanskelig proces. Processen vanskeliggøres af, at planlægningsfasen kan tage meget lang tid, og det er vanskeligt at holde beboernes interesse vakt. Desuden er det en vanskelig demokratisk proces for beboerne, hvor beboerne kan have svært ved at se, hvor de kan få indflydelse på beslutningerne. Byfornyelsescentret er generelt understøttende i forhold til beboerorganiseringen på forskellige niveauer spændende fra Repræsentantskabets involvering på bydelsniveau til den konkrete rådgivning af den enkelte beboer. Samtidig viser både interview og spørgeskemaundersøgelse, at beboerne har meget forskellige behov for hjælp og også vidt forskellige forventninger til hjælpen. På trods af forskellene i beboernes opfattelse af behovet for rådgivning, ser det ud til, at den konkrete rådgivning før og under ombygningen, er det arbejdsområde, som Byfornyelsescentret har størst succes med. Byfornyelsescentret informerer om byfornyelsen gennem avisen Bydelen Vesterbro, foldere og centrets hjemmeside. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af beboerne vurderer, at informationsmaterialet udarbejdet i forbindelse med byfornyelsen er brugbart. En del af beboerne læser dog ikke informationsmaterialet, der er udgivet specifikt i forbindelse med byfornyelsen f.eks. byfornyelsesbeslutninger. 11

12 Byfornyelsescentret har desuden informeret om byfornyelsesprocessen på informationsmøder og undervist om byfornyelsesforhold oftest i samarbejde med Byfornyelsesskolen. Af konkrete aktiviteter, som Byfornyelsescentret har været med til at tage, kan bl.a. nævnes Fabrikken, som er en gammel fabriksbygning, der er blevet omdannet til center for børne-, kultur- og uddannelsesaktiviteter. Byfornyelsescentret har desuden taget initiativ til et oplysnings- og undervisningsprojekt om boliger og etniske mindretal Den Sociale Enhed (DSE) Den Sociale Enhed er placeret i Byfornyelsescentret. I 1996 etablerede Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Den Sociale Enhed. Den Sociale Enhed er en delvis videreførelse af BSI (Boligsocial Indsats) og Servicepakken. DSE har til opgave at planlægge og koordinere Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningens opgaver i forbindelse med byfornyelsen, og tage selvstændige initiativer i takt med, at byfornyelsen skrider frem. DSE gennemfører f.eks. netværksskabende boligsociale indsatser i relation til enkelte beboere i de berørte karreer. Samtidig er det DSEs opgave at udbygge samarbejdet med beboere og samarbejdspartnere Byfornyelsesskolen Byfornyelsesskolen blev etableret i 1992 af beboere på Vesterbro. Projektet er dels fondsfinansieret og Den Sociale Enhed finansierer på nuværende tidspunkt (2002) en ud af skolens to fastansatte medarbejdere. Byfornyelsesskolen har til opgave at formidle viden, så beboere, som bliver berørt af byfornyelsen bliver i stand til at indgå i et ligeværdigt og koordineret samarbejde med byfornyelsens øvrige parter. Byfornyelsesskolen afholder desuden kurser. Byfornyelsesskolen bemander karrébutikkerne. Butikkerne er lokale satelitter for Byfornyelsescentret, og fungerer som møde- og informationslokaler for karrérne under byfornyelse. I karrébutikkerne aktiverer Byfornyelsesskolen ledige som karréstafetter Byfornyelsescentrets betydning Byfornyelsescentret, samt de øvrige projekter placeret i Valdemarsgade, har været gode til at skabe kontakt til ressourcesvage beboergrupper samt at give disse konkret rådgivning. Byfornyelsescentret har sammen med de øvrige projekter specielt været med til at sikre de svagere beboeres informationsniveau i byfornyelsesprocessen. På denne facon har Byfornyelsescentret gennem den individuelle rådgivning været med til at sikre den enkelte beboers mulighed for indflydelse og inddragelse i byfornyelsesprocessen. 12

13 Informationsarbejdet og den konkrete rådgivning har i høj grad været løftestang for centrets metoder i beboerinddragelsen. Desuden er det disse to metoder, som karakteriserer Byfornyelsescentrets faglige profil. De permanent genhusede beboere er generelt mere opsøgende i forhold til kontakt og rådgivning fra bl.a. Byfornyelsescentret, men er til gengæld mindre aktive i byfornyelsesprocessen. Dette skyldes formentlig, at de permanent genhusede ikke har nogen interesse i byfornyelsesprocessen, når de fraflytter ejendommen. Men de permanent genhusede har måske også sværere ved at være aktive, fordi de generelt er mere ressourcesvage end de øvrige beboergrupper set i relation til økonomi, arbejde og uddannelse. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at halvdelen af de tilbageflyttede og halvdelen af de permanent genhusede beboere har været tilfredse med Byfornyelsescentrets indsats. Den organiserede beboerinddragelse, som sker gennem Repræsentantskabets deltagelse i centerledelsen er udviklet over tid. I dag vurderes det, at centerledelsen i et samarbejde mellem alle parter formår at udstikke retningslinier for Byfornyelsescentrets drift. Igennem en længere periode var de forskellige parter i centerledelsen uafklarede omkring deres roller og indbyrdes kompetencer, hvilket gav Byfornyelsescentrets meget vanskelige arbejdsvilkår specielt i første halvdel af byfornyelsesperioden. Dette vurderes også at have affødt Byfornyelsescentrets noget svage profil i den organiserede beboerinddragelse. Den kommunale koordinering af byfornyelsesprocessen og indsatsen er desuden væsentligt forbedret i anden halvdel af byfornyelsesperioden. Det er særligt nedsættelsen af Kontaktudvalget, som består af fagpersoner fra alle relevante fagforvaltninger i Københavns Kommune, der har haft en positivt betydning for koordineringen af byfornyelsen på Indre Vesterbro. Kontaktudvalget har således været med til at forbedre Byfornyelsescentrets organisatoriske forudsætninger væsentligt. Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med byfornyelsen har været, hvordan de svage beboere har klaret sig igennem processen. Herunder om de har modtaget tilstrækkelig information og deltaget i møder i processen. Set i relation til Byfornyelsescentrets målsætning om at sikre beboerinddragelsen i byfornyelsesprocessen er en måde at vurdere Byfornyelsescentrets betydning, at se på hvordan de svagere beboere har deltaget i byfornyelsesprocessen og hvordan de er blevet informeret sammenlignet med andre beboergrupper. I denne sammenhæng forstår vi de svageste beboere udfra deres uddannelsesbaggrund. Det vil sige, at desto kortere uddannelse desto svagere er den enkelte beboer. Derfor har vi set på de forskellige spørgsmål i spørgeskemaerne om information og deltagelse udfra beboernes egen uddannelsesbaggrund. 13

14 For at få et samlet billede af beboernes informationsniveau har vi summeret op, hvilke møder beboerne har deltaget i, hvilken kontakt de har haft og hvilke informationsmaterialer, de har læst. Vi har samlet følgende aktiviteter: deltagelse i informationsmøder (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt Byfornyelsescentret (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt Den Sociale Enhed (én eller flere gange) kontaktet eller besøgt karrébutik (én eller flere gange) læst Vesterbrobladet (uanset vurdering heraf) læst Bydelen Vesterbro (uanset vurdering heraf) læst informationspjecer (uanset vurdering heraf) læst debatoplæg m.v. (uanset vurdering heraf) De mest aktive beboere kan således være aktive på 8 punkter (have læst informationsmateriale, deltaget i møder, kontaktet eller besøgt steder). Mens de mindst aktive beboere slet ikke har været aktive på nogle punkter. Man kunne på forhånd have en formodning om, at beboere med kortere uddannelse samlet set ville være de mindst aktive i byfornyelsesprocessen, dvs. deltaget i færrest møder, læst færre informationsmaterialer osv. Kort sagt, at de svagere havde fået færre informationer og været mindre aktive end beboere med længerevarende uddannelser. Men forskellen mellem de beboere der har en kortere uddannelse (dvs. grundskoleuddannelse) og de beboere, der har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse er ikke voldsom stor. En forsigtig konklusion ville være, at det samlet set langt hen ad vejen faktisk er lykkedes for Byfornyelsescentret at nå ud til de beboere, der ikke har længere uddannelsesmæssig baggrund, når man sammenligninger de forskellige beboergruppers informationsniveau. 14

15 3 Byfornyelsescentrets formål og historie Kapitlet beskriver Byfornyelsescentrets udvikling frem til i dag. Der lægges særlig vægt på udviklingen i Byfornyelsescentrets interne organisering, forstået som centerledelsen. I 1990 godkender Københavns Borgerrepræsentation oprettelsen af Byfornyelsescentret. Centret bliver oprettet med det overordnede formål at forbedre beboernes muligheder for indflydelse på byfornyelsen af Indre Vesterbro. Centret skal være fundamentet for en formidling af beboerinteresser i byfornyelsesprocessen 1. Af Byfornyelsescentrets formålsparagraf fra 1990, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen, fremgår det, at centret har følgende formål: a. At realisere Borgerrepræsentationens hensigtserklæring om, at LLO, lokale folkelige organisationer, grundejere og lokale erhvervsvirksomheder tilgodeses i byfornyelsens planlægning og gennemførelse. b. At inddrage erfaringer og viden fra indenlandske og udenlandske byfornyelsesopgaver. c. At skabe samarbejde og koordination mellem byfornyelsens parter på en ny måde. d. At sikre et ligeberettiget og koordineret samarbejde i opgavefordelingen mellem kommune, byfornyelsesselskab og den sociale dimension (berørte beboere, deres og bydelens forskellige organisationer). e. At fastholde en dimension om en social betinget byfornyelse, hvorved der tillægges den hidtil kendte byfornyelsesform en struktur, der sigter mod en stabil medvirken fra især beboerne og de enkelte karréer og folkelige organisationer i hele planlægnings- og gennemførelsesperioden. f. At udvikle centret forud for selve bygningsændringerne med sociale, kulturelle og miljømæssige elementer. g. At skabe fælles virke mellem selskaber, myndigheder, organisationer, beboere og erhverv for forsøg og eksperimenter og at give byfornyelsen en kulturel dimension udfra bydelens traditioner. h. At skabe forhold, som modsvarer bydelens særlige sociale behov og særlige etniske spørgsmål og derved modvirke en større befolkningsmæssig udskiftning i området i. At udvikle centrets funktion, så der løbende evalueres og ændres i takt med indvundne erfaringer. j. At medvirke i og igangsætte særlige projekter i fællesskab med beboerne og bydelens sociale og kulturelle institutioner. 1 Udkast til handlingsplan bind I, s

16 De 10 formål er meget omfattende, og de er ikke prioriteret indbyrdes. Derfor kan formålene opfattes som hensigtserklæringer i forhold til byfornyelsescentrets funktion, frem for egentlige handlingsanvisninger for centrets arbejde. Centrets funktioner beskrives i funktionsbeskrivelsen fra 1990, der er vedtaget af Borgerrepræsentationen. Funktionsbeskrivelsen udreder Byfornyelsescentrets formål, centrets lokalefaciliteter, bemanding og tidsplan samt centrets opstart og opgaver. Der lægges vægt på deltagelse i planlægningsfasen i forbindelse med handlingsplanens tilblivelse og den konkrete planlægning af byfornyelsen. Desuden skal centret etablere en rådgivningsfunktion for befolkningsgrupper og erhvervsdrivende. Centret skal etablere en informationsvirksomhed over for beboere og kommunens magistratsafdelinger og desuden skabe faste kontakter til områdets kommunale institutioner for at udbrede kendskabet til byfornyelsen. Funktionsbeskrivelsen fra 1990 sammenfatter, at centret skal udvikle sig til at være hjertet i byfornyelsen på Vesterbro gennem opsøgende virksomhed og informationsarbejde. Af forretningsordenen for centret fremgår det, at Stk.1. Det skal tilstræbes, at centret bedst muligt varetager de berørtes problemer samt gennem informationsvirksomhed, rådgivning, koordinering og formidling af synspunkter er behjælpelig med at udarbejde projekter for berørte ejendomme og deres beboere. Stk.2. Tilsvarende skal centret medvirke i og understøtte byfornyelsesområdernes sociale og kulturelle liv samt medvirke i forsøgsvirksomhed inden for miljø/byøkologi og boligsociale emner. Byfornyelsescentret etableres som en selvejende institution under Københavns Kommune. Denne status skal underbygge centrets uafhængighed og uvildighed i forholdet til kommunen. Der afsættes 5 stillinger i centrets budget, heraf 1 stilling i LLOs regi. LLO er forretningsfører for Byfornyelsescentret. De øvrige 4 stillinger besættes af en centerleder, 2 projektsekretærer, hvor af den ene har administrative opgaver i forbindelse med centrets funktioner samt 1 medarbejder med administrative funktioner vedrørende bygningen. 16

17 3.1 Centerledelsen I forbindelse med oprettelsen af Byfornyelsescentret etableres en centerledelse, der skal fungere som en bestyrelse for centret. Centerledelsen har følgende sammensætning: 2 repræsentanter fra LLO i Hovedstaden 1 repræsentant fra Vesterbro Lejerforening 4 repræsentanter fra Repræsentantskabet 2 1 repræsentant fra Vesterbros Handelsstandsforening 1 repræsentant fra Kjøbenhavns Grundejerforening 2 repræsentanter fra byfornyelsesselskaberne, der deltager i spørgsmål vedrørende centrets drift Centrets opgaver betinges af centerledelsen, idet centerledelsen er overordnet ansvarlig for centrets drift og opgavevaretagelse. Centerledelsen kan betragtes som en bestyrelse, der har en politisk funktion. Dette skyldes, at centerledelsen i kraft af sin sammensætning afspejler en ligevægt mellem forskellige aktører i byfornyelsesprocessen på Vesterbro. Centerledelsen skal dermed fungere som et organ, der kan viderebringe forskellige interesser og synspunkter i byfornyelsesprocessen. Der udpeges ikke et formandsskab i centerledelsen ved Byfornyelsescentrets start, og centerledelsens beslutninger forventes dermed at afspejle en konsensus, hvor beslutningerne kan afspejle en enighed eller i det mindste en overvejende enighed i centerledelsen. Af forretningsordenen fremgår det, at beslutninger træffes med 2/3 flertal, og at medlemmerne af centerledelsen er på valg i deres respektive organisationer en gang årligt. Centerledelsen skal have alle væsentlige problemer og dokumenter i forbindelse med byfornyelsen forelagt til udtalelse inden forelæggelse i Borgerrepræsentationen. Under centerledelsens ansvar forestår Lejernes LO i Hovedstaden (LLO) personaleforvaltningen, den økonomiske forvaltning, bogholderifunktionen og den statsautoriserede revision af årsregnskabet. Centerledelsen har instruktionsbeføjelsen over for det ansatte personale. Centerlederen kan dog ansætte personale tidsbegrænset. Forretningsordenens 7 beskriver endvidere sammenhængen mellem centerledelsens opgaver og centrets funktion: 2 Repræsentantskabet består af ca. 55 medlemmer, som er bydelens beboere, organisationer/institutioner og erhvervsdrivende. 17

18 Stk. 1. Centerledelsen, eller et udvalg heraf, fører forhandlingerne med offentlige myndigheder og andre relevante parter i byfornyelsesprocessen om betingelserne for samarbejdet. Af udkastet til handlingsplanen bind II, mål og midler beskrives centerledelsens funktion 3 : Sikring af ligeberettiget og koordineret samarbejde i opgavefordelingen mellem kommune, byfornyelsesselskaber og beboerne. Behandling af samtlige formelle dokumenter i byfornyelsesforløbet. Deltagelse i kontaktudvalg vedrørende byfornyelsens sociale dimension. Centerledelsen, inklusiv byfornyelsesselskaberne: Udvikling af centrets funktion ved en løbende evaluering. Styring af centrets etablering, drift og økonomi. I 1993 vælger Repræsentantskabets medlemmer i centerledelsen at udtræde af ledelsen. Repræsentantskabet oplever ikke, at de har indflydelse i centerledelsen, og de finder, at byfornyelsesselskaberne rolle i centerledelsen bør ændres til observatørstatus. Alternativt peger Repræsentantskabet på, at de tildeles y- derligere to pladser i centerledelsen, så beboerne i centerledelsen kan få flertal 4 i centerledelsen ved blot at indgå samarbejde med en af de øvrige parter. Centerledelsens sammensætning ændres ikke, men Repræsentantskabet vælger at genindtræde i centerledelsen i I 2000 vælger centerledelsen at ændre forretningsordenen for centerledelsen for at sikre den bedst mulige forretningsgang og skabe en klar ansvarsfordeling 5 mellem centerledelse, centerleder og forretningsfører. Centerledelsen får en funktion af selskabsbestyrelse, og centerlederen styrkes ved at få funktion som direktør i et selskab. I den forbindelse bliver LLO bedt om at udrede deres opgaver som forretningsfører for Byfornyelsescentret. Ændringerne i forretningsordenen betyder, at centerledelsen kan udpege et formandsskab, bestående af en formand og to næstformænd.formandsskabet har til opgave at: forberede møderne i centerledelsen i samarbejde med centerlederen lede møderne i centerledelsen foretage opfølgning på økonomirapportering 3 Udkast til handlingsplan, bind I, Mål og midler, s Notat vedrørende evaluering af handlingsplanen for Indre Vesterbro, bilag 1 i Evalueringen af handlingsplanen for byfornyelsen af Indre Vesterbro udvalgsbetænkningen, s Forretningsorden for centerledelsen, 7. august

19 deltage i væsentlige forhandlinger med myndighederne virke som sparringspartner for centerlederen Ændringerne vurderer nøglepersonerne betyder en mere effektiv og handlekraftig centerledelse og centerleder, fordi opgavefordelingen mellem centerledelse 6 og centerleder er blevet mere tydelig og konkretiseret. 6 For en uddybning se kapitel 5 om Byfornyelsescentrets betydning afsnittet om den organiserede beboerinddragelse. 19

20 4 Byfornyelsescentret Kapitlet beskriver Byfornyelsescentret og de øvrige store projekter, der er placeret i huset i Valdemarsgade. De øvrige projekter er Den Sociale Enhed og Byfornyelsesskolen, som ikke evalueres i denne rapport. Projekterne beskrives som et led i evalueringen af Byfornyelsescentret, fordi de er nære samarbejdsparter til Byfornyelsescentret. Kapitlet afsluttes med en beskrivelse af en række aktiviteter, som enten er udsprunget fra Byfornyelsescentret, Den Sociale Enhed eller Byfornyelsesskolen, eller hvor et af projekterne har været medinitiativtager eller understøttende for aktiviteten. 4.1 Byfornyelsescentrets interne organisering Udover lokalerne i Valdemarsgade 4 er der tilknyttet fire karrébutikker til centret, der fungerer som mødelokaler og informationsbutikker i de områder, der er under byfornyelse. Derudover har projektet Ydre Vesterbro Beboerrådgivning egne lokaler på Amerikavej 11. Basis i Byfornyelsescentret er en gruppe faste medarbejdere, der i starten af 2002 bestod af: 1 centerleder 3 beboerrådgivere, hvor af den ene også er souschef 7 1 informationskoordinator Hertil er knyttet et fast administrativt personale, der betjener hele centret, inklusive projekterne: 1 receptionist 1 bogholder (deltid) 1 vicevært Endvidere beskæftiger centret (eksklusiv projekterne) p.t. 9 personer i jobtræning 3 studentermedhjælpere (cafévagter ved aftenmøder) Der udover rummer centret følgende projekter: Byfornyelsesskolen 1 leder 1 medarbejder 8 personer i jobtræning (karréstafetter) 7 Beboerrådgiverne i Byfornyelsescentret er ikke ansat under Byudvalgsordningen. 20