Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015"

Transkript

1 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 VESTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse og refleksioner, som de fremgår af skolens kvalitetsrapport.

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 VEDR. KAP. 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Differentierede indikatorer Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden...9 VEDR. KAP 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnit, 9. klasse årige karaktergennemsnit, 9. klasse Socioøkonomisk reference...12 VEDR. KAP 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN Overgang til ungdomsuddannelse...13 VEDR. KAP. 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning...14 BILAG 2: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE: HANDLINGSPLAN FAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK BILAG 3: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS...17 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 2 af 21

3 VEDR. KAP. 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.2 Differentierede indikatorer Trivsel, fordeling pr. indikator, kl., 2014/2015 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 3 af 21

4 Afd. Nordskov Om ro og orden samt social trivsel: Trivselsarbejdet pågår i alle klasser. I forhold til den nationale udarbejdes konkrete og relevante handleplaner målrettet klassen. Som opfølgning på det, er der tilknyttet en trivselslærer (inklusionslærer), som støtter op om udarbejdelse og afvikling af handleplanen. Der afholdes trivselskonferencer i alle klasser og dokumenteres i arkivet på intra. Ved særligt tunge sager henvender lærere og pædagoger sig til Filteret, så der hurtig aktion fra oplevelse af vanskeligheder til indsatser sættes i gang. Vi har stort fokus på lærer/pædagogsamarbejdet. Der er struktureret i team omkring klasserne med mulighed for ugentlige møder. Vi har oprettet Familieklasse, som tilbyder særligt udfordrede forældre hjælp til at hjælpe med deres barn skolegang. Vi har prioriteret efteruddannelse indenfor PALS, faglige vejledere og ekstra linjefag til lærere, dette for at optimere mulighed for at højne elevernes faglige trivsel samt støtte og inspiration i undervisningen. Beskrivelse af afdelings organisation af trivselsarbejdet: - Hvordan involveres lærerne/pædagogerne - Hvordan involveres eleverne Der er udarbejdet et årshjul for arbejdet. Her bindes trivselsmålingerne sammen med trivselskonferencerne og indsatserne. Organisatorisk er der et team (TT), som består af AKT-kyndige og inklusionsvejledere både lærere og pædagoger. De varetager hver især kontakten/vejledningen til klasserne på skolen. Dvs de tilrettelægger arbejdet med trivslen i klasserne sammen med klasseteamet. Det gøres efter følgende: Den nationale test Yderligere kortlægning på klassetrivsel.dk, som betyder eleverne giver udtryk for deres trivsel. Samtidig Trivselskonference med rep fra TT og afdelingsleder Der arbejdes i månederne frem med tiltag i forhold til resultaterne i de enkelte klasser. Der indstilles til Filteret (skolens koordinerende organ ifht til børn med særlige behov), hvis der ønskes involvering efterfølgende af trivselsteamet. Den nationale test nye mål I det forebyggende arbejde inddrager vi SSP-planen Afd. Vibeeng Indsatserne i de enkelte klasser i overskrifter Trivsel: - Alle klasser arbejder med klassetrivsel.dk eller andet Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 4 af 21

5 trivselsmateriale en gang om året Elevmedbestemmelse: - Fokus på elevmedbestemmelse - I begge team er der klasser der arbejder med ugeskemarevolutionen, som et udviklingsprojekt - Eleverne er med til at udvælge fokuspunkter til klassetrivsel.dk Respekt for hinanden: - Fokus på hvad det vil sige at respektere hinanden Hvilke fællestræk er der i indskoling, mellemtrin, udskoling og hele skolen - Se ovenfor Hvor er det status quo Der er udarbejdet sociale handleplaner i alle klasser. Er der noget der giver anledning til øjeblikkelig handling Nej Afd. Terslev Beskrivelse af afdelings organisation af trivselsarbejdet: - Hvordan involveres lærerne/pædagogerne - Hvordan involveres eleverne. Alle klasser gennemførte den nationale trivselsundersøgelse i foråret. I oktober tager alle klasser klassetrivsel.dk ud fra emner, der var røde i den nationale trivselsundersøgelse, for at se, om der er sket en udvikling til det bedre. Lærer og pædagoger får resultaterne af den nationale trivselsundersøgelse på mail, herefter behandles den både på lærermøde, fase- og teammøder. Eleverne involveres i de tiltag, som planlægges i klasseregi. Indsatserne i de enkelte klasser i overskrifter: Indskolingen: At eleverne ser det positive i hinanden At eleverne opnår og udviser respekt overfor hinanden At eleverne tør udtrykke deres mening i sociale sammenhænge At alle er trygge ved at komme i skole og har lyst til at lære At eleverne udvikler et godt selvværd At eleverne udviser gensidig respekt Man lytter til hinanden At der anvendes en ordentlig tone overfor både klassekammerater og voksne 3. klasse: Fokus på mere ro i klassen Definere uroen Afdække hvad og især hvem, der forårsager uro Bruge farvekoder til visuel kommunikation af forventet støjniveau Give klassepals for arbejdsro. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 5 af 21

6 4. klasse: Trivsel i klassen Kompetencerne at gå i skole (fx række fingeren op og vente) Ro i timerne Gruppe og samarbejde 5. og 6. klasse: Sproget: vi taler pænt til og om hinanden Ro i undervisningen: Vi taler en ad gangen. Vi er parate til undervisning. Vi arbejder og har orden i tingene. Mobning: Vi respekterer et nej. Vi taler pænt. Stop gælder. Jeg tænker selv og træffer egne valg. Vi henter voksenhjælp. Vi tager andre med i legen. Kammeratskab: Vi overholder aftaler. Vi respekterer et nej. Vi taler pænt om hinanden. Vi tager hensyn. Vi tager andre med i legen. Ved at fokusere på disse områder, vil vi opnå: At stemningen i klassen bliver positiv, og at der anvendes en god tone overfor både kammerater og voksne En større koncentration og dermed bedre læring At eleverne udviser gensidig respekt, og at de lærer at lytte til hunanden. Hvilke fællestræk er der i indskoling, mellemtrin, udskoling og hele skolen Fokus på: Godt kammeratskab Ro i undervisningen At eleverne udvikler sig i en positiv retning Evaluering af indsatserne hvad sagde den forrige måling. Vi har ikke haft nationale trivselsmåling tidligere og klassetrivsel.dk er brugt meget individuelt. Hvor har vi forbedret indsatserne. Fra den nationale trivselsmåling i foråret til klassetrivsel. dk i oktober er der sket forbedringer inden for: glæde/trivsel i skole og klasse flere venner, hovedpine og ondt i maven er reduceret medbestemmelse tryghed i klassen Hvor er det status quo toiletterne Er der noget der giver anledning til øjeblikkelig handling nej, men fokus på at alle har det godt og udvikler sig fagligt er væsentlig Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 6 af 21

7 6.3 Social trivsel Trivsel, social trivsel, gennemsnit pr klassetrin, Vestskolen, 2014/2015 Vestskolen, Terslev afdeling Vestskolen, Vibeeng afdeling Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 7 af 21

8 6.4 Faglig trivsel Faglig trivsel, fordeling pr klassetrin, Vestskolen, 2014/2015 Vestskolen, Terslev afdeling Vestskolen, Terslev afdeling Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 8 af 21

9 6.5 Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr klassetrin, Vestskolen, 2014/2015 Vestskolen, Terslev afdeling Vestskolen, Vibeeng afdeling 6.6 Ro og orden Trivsel, ro og orden, gennemsnit pr klassetrin, Vestskolen, 2014/2015 Vestskolen, Terslev afdeling Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 9 af 21

10 Vestskolen, Vibeeng afdeling Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 10 af 21

11 VEDR. KAP 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN 7.1 Karaktergennemsnit, 9. klasse Karaktergennemsnit for 9. klasseprøver i dansk, matematik og bundne prøver Skole, afdeling Fag 2011/ / / /2015 Vestskolen, Nordskov afdeling Dansk 5,9 6,2 5,8 6,7 Matematik 5,5 6,1 5,5 7,0 Bundne prøvefag 6,0 6,2 5,7 6,8 Kommunegennemsnit Dansk 6,0 6,4 6,2 6,5 Matematik 5,6 6,2 5,3 6,5 Bundne prøvefag 5,9 6,3 6,0 6,6 Landsgennemsnit Dansk 6,4 6,6 6,6 6,8 Matematik 6,5 6,5 6,4 6,9 Bundne prøvefag 6,5 6,6 6,6 6, årige karaktergennemsnit, 9. klasse Skole, afdeling Fag 2011/ / / /2015 Vestkolen, Nordskov afdeling Dansk 5,9 6,3 Matematik 5,7 6,3 Bundne prøvefag 6,0 6,3 Kommunegennemsnit Dansk 6,2 6,4 Matematik 5,7 6,0 Bundne prøvefag 6,1 6,3 Landsgennemsnit Dansk 6,5 6,7 Matematik 6,5 6,6 Bundne prøvefag 6,6 6,7 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 11 af 21

12 7.3 Socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference for en periode på 3 skoleår, 9. klasse, Vestskolen Fag Fag-disciplin 2011/ / / /2015 Karaktergennems nit Socioøko reference Forskel Karaktergennems nit Socioøko reference Forskel Bundne prøvefag i alt 6,0 6,5-0,5* 6,3 6,7-0,4* Dansk Læsning 5,9 6,2-0,3 5,9 6,1-0,2 Mundtlig 6,6 7,1-0,5* 6,8 7,3-0,5* Retskrivning 5,4 6,1-0,7* 6,2 6,4-0,2 Skriftlig 6,0 6,1-0,1 6,0 6,2-0,2 Engelsk Mundtlig 6,7 7,2-0,5* 6,7 7,3-0,6* Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 6,0 6,1-0,1 6,0 6,4-0,4* Matematik Problemløsning 5,4 6,0-0,6* 5,8 6,3-0,5* Færdigheder 6,0 6,7-0,7* 6,7 6,9-0,2 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 12 af 21

13 VEDR. KAP 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN Det er regeringens mål, at 95 procent af alle unge gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i Antallet af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse er udelukkende opgjort på kommune-niveau. Statistik vedr. dette findes derfor kun i kvalitetsrapporten for det samlede skolevæsen. Det samme er gældende for indikatorer uddannelsesstatus efter 9 måneder. 9.1 Overgang til ungdomsuddannelse Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritetsvalg (2014/2015) Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg pr. skoleafdeling Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 13 af 21

14 VEDR. KAP. 10. NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag (i procent) Fag Nordskov Terslev Vibeeng Faxe Hele landet Dansk 100,0 100,0 100,0 99,4 92,4 Engelsk 77,8 100,0 71,4 83,1 82,7 Tysk 88,9 100,0-88,1 87,0 Kristendomskundskab 20,8 30,4 41,9 42,2 Historie 66,7 66,7 61,3 60,5 Samfundsfag 100, ,7 67,5 Idræt 78,6 100,0 70,7 79,7 76,5 Musik 100,0 60,0 74,2 72,0 83,2 Billedkunst 81,3 100,0 90,9 65,7 65,8 Håndværk og design 100,0 57,1 87,3 77,8 Madkundskab 100,0 69,6 65,6 Matematik 96,0 50,0 100,0 92,7 85,3 Fysik/kemi 100, ,5 93,5 Geografi 53, ,8 66,9 Biologi 45, ,3 78,5 Natur/teknik 29,2 100,0 52,9 60,7 54, Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin (i procent) Fag Nordskov Terslev Vibeeng Faxe Hele landet 1. kl 80,0 86,7 78,1 79,5 76,7 2. kl 76,0 89,5 84,0 77,0 77,1 3. kl 78,8 53,3 92,3 81,0 77,5 4. kl 81,7 60,0 83,3 81,5 77,9 5. kl 80,0 100,0 76,3 82,0 79,0 6. kl 82,3-63,4 83,4 77,9 7. kl 83, ,6 85,4 8. kl 88, ,6 85,8 9. kl 93, ,9 86,8 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 14 af 21

15 BILAG 2: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE: HANDLINGSPLAN FAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Baggrund Byrådet vedtog 25. april 2012 Faxe Kommunes Sundhedspolitik for I tillæg til Sundhedspolitik har Center for Sundhed & Pleje i samarbejde med øvrige fagcentre udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen er bygget op om de fem målsætninger i Sundhedspolitik , som er: 1. Vi har fokus på trivsel hele livet for alle borgere. 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse. 3. Vi vil gøre det lettere for alle at leve det sunde liv, men vi har særligt fokus på udsatte grupper. 4. Vi vil styrke samarbejde om sundhed på tværs i kommunen. 5. Vi vil understøtte og styrke den frivillige indsats. Handlingsplanen skal kunne anvendes som et styringsredskab ved fremtidig planlægning og prioritering. Status på handlingsplan I marts 2015 blev der udarbejdet status over fremdriften i tiltagene. Herunder er udelukkende medtaget de indsatser, der direkte involverer skolerne Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 15 af 21

16 Mål 1: Vi har fokus på trivsel hele livet - for alle borgere Delmål Indsats Status marts 2015 Tobaksindsats på skolerne Rygestoprådgivere på skoler og ungdomsuddannelser tilbyder elever i klasse en målrettet indsats for at de ikke starter på at ryge eller stopper igen. Effekten forventes at værre færre unge, der ryger. Faxe Kommune vil skabe rammer for borgerne, som fremmer mulighederne for at have en hverdag med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg, mindre alkohol, færre ulykker og bedre seksuel sundhed. Røgfri matrikler for børn og unge Alle kommunens skoler er røgfri indendørs og udendørs jf. lovgivningen. Effekten forventes at være at færre unge begynder at ryge og mindre rygning hos rygerne. Sundhed og kost på skolerne Skolerne har en sundhedspolitik, der giver retning for, hvad der serveres i skolerne. Effekten forventes at være, at sundhedspolitikken medvirker til at eleverne får sunde kostvaner. Fra deltager Faxe Kommune sammen med 4 andre kommuner i et tobakssatspuljeprojekt vedr. implementering af ny national model for tobaksforebyggelse. Status i Faxe er, at to skoler, en ungdomsklub, Ak10vet og Heltidsundervisningen arbejder med forebyggelse af rygestart, rygestopforløb og informationsindsatser. Der arbejdes i 2015 videre med implementering af den nye nationale model. Skolerne lever op til lovgivningen. Midtskolen, Vestskolen og Østskolen har udarbejdet en sundhedspolitik. Ungdomsskolen har ikke nogen sundhedspolitik. Eksempel fra Østskolens politik: morgen-sfo tilbyder sund morgenmad, skoleboden forhandler ikke købekager og slik, bodens varer skal have lavt sukkerindhold og højt fiberindhold, der skal gives tid og ro til spisepauserne, eleverne må ikke medbringe chips slik og sodavand mm. Mål 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse Delmål Indsats Status marts 2015 Faxe Kommune vil arbejde med sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud, SFO, skoler og klubber. Skoleelever arbejder med sundhed Skolebørn i Faxekommune vil i løbet af deres skoleforløb gennem forskellige sundhedspædagogiske tilbud på udvalgte klassetrin arbejde med deres egen og hinandens sundhed. Effekten forventes at være, at de har bedre forudsætninger til at træffe sunde valg. Midtskolen har uddannede DGI-certificerede instruktører på alle afdelinger, der arbejder med sundhed generelt. Vestskolen er i gang med at uddanne DGIinstruktører. Fysisk aktivitet på skolerne Skolerne etablerer forskellige tiltag mht. fysisk aktivitet og deltager fx i Skolernes Motionsdag, Aktiv rundt i Danmark og Alle cykler. Desuden har skolerne etableret legepatruljer, der sørger for aktivering af eleverne i frikvartererne. Effekten forventes at give gode motionsvaner med fokus på sund levevis. Skolerne har på hver sin måde fokus på fysisk aktivitet, som de skal det i forhold til folkeskoleloven, fx: profil og linjer indkøbt specielle materialer til brug ved bevægelse i timerne, DGI-instruktører (se ovenstående indsats). Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 16 af 21

17 BILAG 3: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Ledelses-Informations-Systemet (LIS) indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Kommunerne er forpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Herunder beskrives afgrænsningerne i data-materialet og tabellerne i kvalitetsrapporten. Vedr. kap 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og kap. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund De nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 17 af 21

18 Vedr. kap. 6: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Spørgerammen Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Føler du dig ensom? 4. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. 5. Jeg kan godt lide pauserne i skolen. 6. De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 7. Andre elever accepterer mig, som jeg er. 8. Er du blevet mobbet i dette skoleår? 9. Er du bange for at blive til grin i skolen? 10. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. 1. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? 2. Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 3. Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? 4. Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 5. Kan du koncentrere dig i timerne? 6. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. 7. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 8. Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. 1. Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 2. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 3. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 4. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 18 af 21

19 5. Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. 6. Er undervisningen kedelig? 7. Er undervisningen spændende? Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. 1. Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 2. Møder dine lærere præcist til undervisningen? 3. Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 4. Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Kategorien Øvrige spørgsmål medgår ikke som en indikator i kvalitetsrapporten 1. Hvor tit har du ondt i maven? 2. Hvor tit har du ondt i hovedet? 3. Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 4. Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 5. Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 7. Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. 8. Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. 9. Jeg synes godt om udeområderne på min skole. 10. Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. 11. Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Vedr. kap. 7: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, der reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 19 af 21

20 Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Elever i folkeskoler, friskoler og private skoler indgår. Elever i specialskoler, specialklasser, efterskoler og privatister indgår ikke. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Vedr. kap 8: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Vedr. kap 9: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 20 af 21

21 Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2014 angiver perioden 1/10/ /9/2014. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Vedr. kap 10.1: Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 21 af 21

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Sulsted Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Sulsted Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/ modtageklasser

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole

Kvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Gl. Lindholm Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Gl. Lindholm Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport

Resultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

TRIVSEL 2016/ /17 SKOLERAPPORT. Emmerske Efterskole, klassetrin Tønder Kommune

TRIVSEL 2016/ /17 SKOLERAPPORT. Emmerske Efterskole, klassetrin Tønder Kommune TRIVSEL 2016/2017 2016/17 SKOLERAPPORT Tønder Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

TRIVSEL RE JUNI /16 SKOLERAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune

TRIVSEL RE JUNI /16 SKOLERAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune TRIVSEL RE JUNI 2016 2015/16 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune 2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Nordregårdsskolen, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Nordregårdsskolen, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Vestervang, klassetrin Læsø Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Vestervang, klassetrin Læsø Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Læsø Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning

Læs mere

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin

Virksomhedsplan Durup Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Durup Skole 0.- 6. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

TRIVSEL MAJ /16 SKOLERAPPORT. Sct. Joseph Søstrenes Skole S/I, klassetrin Gentofte Kommune

TRIVSEL MAJ /16 SKOLERAPPORT. Sct. Joseph Søstrenes Skole S/I, klassetrin Gentofte Kommune TRIVSEL MAJ 2016 2015/16 SKOLERAPPORT Gentofte Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin

Virksomhedsplan Resen Skole klassetrin Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 9A Skole 9, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 9A Skole 9, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 9A Skole 9, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Dette dokument indeholder analyser og refleksioner over skolens resultater. Kvalitetsrapportens

Læs mere

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Trivselsmåling i folkeskolen klasse Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere