Trivsel og Bevægelse i Skolen. - Introduktion
|
|
|
- Gabriel Bundgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Trivsel og Bevægelse i Skolen - Introduktion
3
4 År 2 hvem og hvordan 12 skoler 6 gengangere og 6 nye 6 skoler fra Fyn og 6 fra Jylland Assens: 4 Odense: 2 Varde: 2 Holstebro: 2 Vejen: 1 Ikast-Brande: 1
5 Formål med dagen? Formålet med dagen er at give inspiration og forberede jer til den kommende indsats. Der vil blive arbejdet med aktiviteter, principper og fokuspunkter, som skal bruges i den kommende periode.
6 Erfaringsudveksling Central gevinst Central udfordring
7 HVORFOR??? Hvad skal ændres og hvorfor?
8 1 Eleverne har en lang skoledag, hvor de sidder ned i lang tid. Hvis dagen ikke varieres mister de koncentrationen og bliver fraværende!
9 2 Krop og hjerne er ikke adskilte men sammenhængende. Kroppen skal i langt højere grad inddrages aktivt i skolen i stedet for at tæmmes!
10 3 At ha det godt med sin krop og med bevægelse har betydning for trivslen nu og her og i fremtiden. Alt for mange har for få gode oplevelser med bevægelse!
11 4 Mange elever motiveres af konkurrence, men for nogle elever har det den helt modsatte virkning. Vi skal styrke andre typer af motivation for bevægelse!
12 5 Klassetrivsel er fundamentet for en godt læringsudbytte. Gennem bevægelsesaktiviteter kan klassetrivslen styrkes.
13 6 Idrætsundervisningen er et fag, hvor de idrætsstærke brilierer, og de idrætsuerfarne har for svært ved at lykkes. Der skal sættes mere fokus på at få alle med!
14 7 Idrætsundervisningen har for meget fokus på aktivitet og intensitet, og for lidt fokus på læringsudbytte til alle elever!
15 8 Reformens tilskriver 45 minutters daglig bevægelse i skolen. Trivsel og Bevægelse i Skolen er en hjælp til at opnå det på en god måde!
16
17 Hvordan kommer det 4l at ske? Support Medarbejderudviklings program Konkrete ak4viteter, forløb og materialer
18
19
20 FLERE SKAL HA MERE UD AF BEVÆGELSE I SKOLEN
21 FLERE SKAL HA MERE UD AF BEVÆGELSE I SKOLEN SUCCESOPLEVELSER MEDSKABELSE OG FÆLLESSKAB
22 FLERE SKAL HA MERE UD AF BEVÆGELSE I SKOLEN SUCCESOPLEVELSER MEDSKABELSE OG FÆLLESSKAB MÅL OG MANGFOLDIGHED
23 FLERE SKAL HA MERE UD AF BEVÆGELSE I SKOLEN SUCCESOPLEVELSER MEDSKABELSE OG FÆLLESSKAB MÅL OG MANGFOLDIGHED IDRÆTSUNDERVISNING, FRIKVARTER, BRAIN BREAKS OG TEMADAGE
24
25 Trivsel og Bevægelse i Skolen - brain breaks
26 Hvad er brain breaks? Kort afbræk i den stillesiddende undervisning, hvor kroppen aktiveres En god brain break er: Let at igangsætte Inkluderer hele klassen Kan afvikles inden for 5 min!
27 Hvorfor brain breaks? Øge variationen i undervisningen og give pause til koncentrationen Øge motivation og give energi Styrke sociale relationer og klassetrivsel Sænke stressniveauet og øge velbefindende Social, psykisk og fysisk trivsel
28 Fokus i brain breaks
29 Sociale Fællesskab Grine sammen Samarbejde Evt. berøring
30 Koordination Koordination og krydsbevægelser Mentale bevægelsesudfordringer Forbedrer koncentration og indlæring
31 Puls Høj intensitet/puls Kondition eller styrke Skabe energi og motivation
32 Velvære Øge fysisk og psykisk velbefindende Afspænde kroppen Sænke energiniveauet
33 Mindst 2 BB om dagen Faste rammer 5 minutter; igangsætning inkl. afrunding (signal). Faste aftaler Sæt brain breaks på skemaet gns. to om dagen Fast del af undervisningen Forbered tidspunktet for bb det optimale tidspunkt for alle findes ikke Formålsstyret Brug eksempelsamling og hjemmeside Lærerstyring à elevstyring
34 Medskabelse og Brain break-kasse Temadag - opstartsdagen Eleverne finder (på) og nedskriver brain breaks Eleverne står for at igangsætte brain breaks Involvering, medinddragelse, engagement
35 Trivsel og Bevægelse i Skolen - frikvarter
36 Mål Indsatsen indebærer udarbejdelse af en frikvarterspolitik med tilhørende handleplan. Herunder skal der arbejdes med medarbejdernes rolle som understøttende for det gode frikvarter - både før, under og efter frikvarteret.
37 Frikvarteret PosiAv vokseninvolvering Frikvartersregler/poli4k = trivsel og bevægelse Tre-4l-trivsel (organiser fælles ak4vitet) Gårdvagt trivselsvagt RekvisiQer
38 SYNLIGHED REKVISITTER STEMNING DET GODE FRIKVART ER REGLER RUM RELATIONER
39 Hvordan får vi et frikvarter, der sparker r!! Synlighed Hvordan synliggøres/reklameres for mulighederne i frikvarteret? RekvisiTer Hvordan kommer rekvisiqerne ud, og hvem er ansvarlige? Regler Hvilke regler understøqer det ak4ve frikvarter og en posi4ve adfærd? RelaAoner Hvordan kan vi inkludere flere, og hvordan skaber vi posi4v vokseninvolvering? Rum Hvordan kan vi ak4vere steder på skolen? Stemning Hvordan skaber vi posi4v energi i frikvarteret?
40 Indsats Frikvarterspolitik Ansvar hos koordinationsgruppe Workshop III: inddragelse af elever Opstartsdagen: prioritering og handling Trivselstaske Workshop III - frikvartersdagen Kursus for elever og medarbejdere
41 Workshop III Kamp- og fangelege Sjippe, gøgl og hoppeelasak Indendørslege Lege med kridt
42 Trivsel og Bevægelse i Skolen - idrætsundervisning
43 Idrætsundervisning Fokus på hvad de skal lære - ikke hvad de skal lave Fokus på forskellige succesoplevelser - ikke konkurrence Fokus på forskellighed som en styrke ikke en svaghed Fokus på mangfoldige aktiviteter - ikke sportsgrene Opgaveorienteret vs. konkurrenceorienteret motivation
44 Idrætslige tema4kker Forløb Faglige områder Foreslået placering Idrætsludo (BASIS) Ak4vitetsudvikling Samarbejde og ansvar Skills Kropsbasis Samarbejde og ansvar SEPT OKT UDE UDE/INDE Teambold (BASIS) Boldbasis & boldspil Alsidig idrætsudøvelse NOV/DEC INDE Dans og udtryk Performance Alsidig idrætsudøvelse JAN INDE RedskabsakAvitet Redskabsak4viteter Alsidig idrætsudøvelse FEB INDE Parkour Kropsbasis/redskabsak4vitet Alsidig idrætsudøvelse APR INDE/UDE Disc golf Boldbasis/teambold Krop, træning & trivsel MAJ UDE LSK Løb, spring og kast Alsidig idrætsudøvelse JUNI UDE
45 Trivsel og Bevægelse i Skolen - temadage
46 Fokus på projektets baggrund og formål Involvering af eleverne i indsatserne Skabe fællesskab på mellemtrinnet
47
48
49 Temadage (WORKSHOP III) 1. temadag Opstartsdagen 2. temadag Skolernes moaonsdag 3. temadag Midtvejsdagen AUG-SEP (uge 34-35) SEPT-OKT (uge 38-41) OKTOBER (uge 41) MARTS (uge 9) ü Frikvarter ü Fokus på trivsel og bevægelse ü Involvering af eleverne ü Tradi4on og fornyelse ü Give ekstra skub 4l indsatsen ü Formidling 4l omgivelserne ü SDU planlægger og udfører ü Medarbejdere assisterer ü Program fra SDU ü Medarbejdere udfører ü Inspira4on fra SDU ü Medarbejdere udfører ü Program fra SDU ü Medarbejdere udfører
50 Trivsel og Bevægelse i Skolen - centrale udfordringer
51 1 I vil møde modstand fra eleverne (lærerne og forældrene), der har været vant til noget andet. Vær afklaret om: Mål, vilkår og rammer!
52 2 I vil blive presset på tid. Vælg indfasningsstrategi, sæt jer fælles mål og hjælp hinanden.
53 3 Inddragelse af eleverne kræver tilvænning. Vær afklaret med at ting kan mislykkes, og at I nogle gange kan miste kontrollen.
54 4 Det er ikke et quick-fix. Forandring tager tid og energi og kræver vedholdenhed.
55 .og så 4l hallen!! J
Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt
Trivsel og Bevægelse i Skolen 2016-2017 Projektoversigt Baggrund og formål Flere skal ha mere ud af bevægelse i skolen Med den nye skolereform skal alle elever røre sig 45 minutter om dagen for at forbedre
FYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL
FYSISK SUNDHED BEVÆGELSE LÆRING SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Mestring Medskabelse Gøre noget man føler sig god 1l RelaFoner Gøre noget man
Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)
Dagens program Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer Trivsel og bevægelse i skole (TBS) Tema 1 idrætsundervisning Erfaringer, resultater og anbefalinger fra TBS Tematisk idrætsundervisning
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Gøre noget man føler sig god til Gøre noget man har indflydelse på Succesoplevelser Medskabelse
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer -integration af bevægelse i skolen udenfor idrætstimerne med fokus på de mindst aktive Program: 12.45-13.45 Brain Breaks: Projekterfaringer
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Projektoversigt
Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt Baggrundogformål Flereskalha mereudafbevægelseiskolen Meddennyeskolereformskalalleeleverrøresig45minutteromdagenforatforbedresundhed,læringog trivsel.menhvordanleverbevægelsesaktiviteternebedstoptildemål?mangestederhalterplanlægningen,
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer
Trivsel og Bevægelse i Skolen: Bevægelse i skolens øvrige arenaer -integration af bevægelse i skolen udenfor idrætstimerne med fokus på de mindst aktive Program: 12.45-14.00 Brain Breaks: Projekterfaringer
Vi tweetter live på #fiibl. Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det?
Vi tweetter live på #fiibl www.fiibl.dk www.facebook.dk/fiibl Twitter: @FIIBL_dk Linkedin/FIIBL Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Hvad skal der
Formål med forløbet. Struktur
Formål med forløbet Projektet Trivsel og Bevægelse i Skolen skal øge børns motivation for og glæde ved bevægelse for på den måde at styrke deres fysiske selvopfattelse og generelle trivsel. Rigtig mange
Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Afsluttende konference 22. november 2017
Trivsel og Bevægelse i Skolen Hvordan gik det? Afsluttende konference 22. november 2017 Hvad er meningen. At styrke grundskoleelevers trivsel ved at udvikle og afprøve en skolebaseret fysisk aktivitetsindsats,
Frikvarterspolitik. Aktiviteter:
Frikvarterspolitik Formål: Formålet med denne workshop er at skabe opmærksomhed om frikvarterskulturen på skolen, og inddrage eleverne i udviklingen af det gode frikvarter. I workshoppen bliver eleverne
Fagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Motion som løftestang til læring i erhvervsuddannelserne
Motion som løftestang til læring i erhvervsuddannelserne Hvad virker - hvordan kommer vi godt fra start? Hvordan bliver vi klar til august 2015? og hvordan undgåes det, at nogle brækker nakken? Baggrund
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag
Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
En aktiv og sund skoledag
En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:
+ = Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen
Fra intentioner til handling - implementering af fysisk aktivitet i skolen + = Søren Smedegaard, centerkoordinator i FIIBL Netværksdag, Sunde Børn Bevæger Skolen, 2019 Implementering er et vrøvleord? et
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til elever og/eller undervisere på Næstveds skoler. Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb.
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Introduktion
Trivsel og Bevægelse i Skolen Introduktion Bevægelsessalen Udenfor Hallen 8.30-9.00 9.00-10.00 Ankomst og introduktion Roller og muligheder om at få alle med - - - - 10.00-10.30 - Walk n talk TBS på
Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik
Didde Munk Andersen Puls/styrke og springgymnastik Didde underviser i puls, styrke og kondition på mellemtrinnet og i springgymnastik i 6.klasse. Undervisningen er med høj intensitet. Det handler om at
Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD. Bevægelse, leg og idræt for Klasse
Læringsmateriale til pædagoger og lærere FOLD LUNGERNE UD Bevægelse, leg og idræt for 0.-7. Udviklet i samarbejde med Michael Lykke, Øverst Oppe December 2016 Ha det sjovt med vores kæmpe Flip-flap Astma-Allergi
Kvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
Snejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON
FYSISK-MOTORISK BASISTRÆNING I BADMINTON KOM I GANG KOM I GANG! Motorisk udvikling sker over et helt livsforløb. I børneårene op til puberteten er den motoriske udvikling essentiel, da indlæring af bevægelser
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling vol. 2. Brain breaks
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling vol. 2 Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 SOCIALE BODY TWIST... 3 GRUPPE-JONGELERING... 5 SEND DEN RUNDT... 6 KOORDINATION TÆL TIL ABC...
Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Motion og bevægelse. En ny folkeskole
Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive
Undervisningsplan for idræt
Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed
Aktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i:
Aktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i: Foreningsnavn: DGI SMARTsport Aktivitet: Bevægelse og leg med forskellige apps Instruktør: Forskellige Dato: Variabel Målgruppe: Mellemtrinet er bedst
Indledning. Dette lille hæfte indeholder: Ideer til bevægelse på skolevejen Ideer til 0 2 klasse Ideer til 3 6 klasse Ideer til 7 8 klasse
Krop og Hoved Ude Indledning Optimalt set er bevægelse i frikvarteret lystbetonet og iscenesat af eleverne selv. Denne form for bevægelse eller fri leg er den bedste pause for alle. Næstbedst er leg og
Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Bevægelse i naturfagene
Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan
Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen Vi arbejder i idrætsundervisningen med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idræts Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige færdigheder
Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
Prøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen
Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.
2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Idræt Fælles Mål 2019
Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb
Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget
KURSUSKATALOG skoleidraet.dk/kurser
KURSUSKATALOG 2019 skoleidraet.dk/kurser KURSUSKATALOG 2019 NYE KOMPETENCER OG INSPIRATION? VÆRSGO! Velkommen til Dansk Skoleidræts kursuskatalog. Vi har samlet en lang række kurser, der vil være relevante
Introduktion. Kort om oplæget
Lyst til læring Introduktion Kort om oplæget Hvad er det vi vil? Udskoling Mellemtrin Indskoling Hvordan gør vi det? Problemknusere Handlingsplan for motivation Lokalsamfundet Operation lokalsamfund Ny
Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C
Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og
Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune
Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne
Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Psykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk
Psykiatrifonden og DGI Boost trivslen i foreningslivet Øvelseshæfte til trænere dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk 2 ww.dgi.dk Boost trivslen i foreningslivet, Øvelseshæfte til trænere Udgivet af: DGI
Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet. Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1
Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet 1 2 Bevægelsesglæde i udskolingen en eksemplarisk aktivitet Indhold 1 Introduktion 4 2 Runde
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo KLAR TIL PRØVEN I IDRÆT Hvordan målrettes undervisningen, så både lærere og elever kan få det optimale udbytte af den afsluttende
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
HVA MED ET SKUB I GANG ARRANGEMENT? Et tilbud om en håndsrækning til udvikling af Bevægelse i leg og læring
HVA MED ET SKUB I GANG ARRANGEMENT? Et tilbud om en håndsrækning til udvikling af Bevægelse i leg og læring Et tilbud om en håndsrækning til udvikling af de 45 minutters bevægelse i løbet af skoledagen.
Øget bevægelse i skolen kan. fremme. trivsel og læring
Øget bevægelse i skolen kan fremme trivsel og læring Webinar 24 september 2014 Nanett Borre nanettborre@gmail.com Nihil est in intellectu quod non prius fuerit in sensu ( Aristoteles 300 f.kr.) Nothing
Håndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015 PROGRAM: Præsentation af os Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner Gruppearbejde:
ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail Jakob.andersen@trelleborgfriskole.dk Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen
Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen Sundhedsambassadører Furesø Kommune Farum d. 11. november 2013 Daniel Bundgaard Afdelingsleder for idrætsskolen Bellahøj Skole Københavns Idrætsskole
Midtvejsseminar d. 24. september 2013
Midtvejsseminar d. 24. september 2013 Forsknings- og udviklingsprojektet Drenge Uddannelse Roskilde 2011-2015 Sunde livsstilsvaner Forsker: Ditte-Marie From Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde
Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo
Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Trivsel og Bevægelse i Skolen. Eksempelsamling. Brain breaks
Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Brain breaks Indholdsfortegnelse INTRODUKTION)...)2! SOCIALE)...)3! TÆL TIL 10)...)3! HVEM ER HVEM HAR SCHYYY )...)3! SVUISJ SPOING BANG)...)4! KOORDINATION)...)5!
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v. Anders Halling,
Idræts prøven i 9. klasse 2015 - lærerperspek8v Anders Halling, ahal@via.dk Undersøgelsen De@e undersøgte jeg Hvordan foregår prøven i praksis? Hvordan er lærerens kommunika8on? Hvordan foregår votering
Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc
Undervisningsbeskrivelse http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/uvb/uvb-skabelon.doc Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015/16 Institution Herning HF og VUC Uddannelse
Strategi GHG 2012-16. * Værdier * Vision * Strategiske mål. * Handleplaner
STRATEGI 2012-16 Strategi GHG 2012-16 * Værdier * Vision * Strategiske mål * Handleplaner værdier Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Et miljø præget af høj faglighed med tilbud om udfordringer og udvikling.
Bilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål
Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan
Vindblæs Friskole Sundhedspolitik Mobbeplan Generelt er børnene på Vindblæs Friskole sunde og har en god trivsel Dette ønsker Vindblæs Skole at fastholde og udvikle i samarbejde med forældrene. Skolens
IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt
Idrætsskoler Information om konceptet Idrætsskoler kvalificerer og opprioriterer idræt i skolen med fokus på, at eleverne styrker deres grundmotoriske fundament, mestrer alsidige idrætslige færdigheder
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om
Skolernes Trivselsdag
Skolernes Trivselsdag Skolernes Trivselsdag er en national mærkedag for trivsel i skolen. Skolernes Trivselsdag afholdes hvert år den første fredag i marts - i 2016 er det d. 4. marts. Skolernes Trivselsdag
STRATEGI 2012-16. Fællesskab. faglighed. mangfoldighed
STRATEGI 2012-16 Strategi GHG 2012-16 * Værdier * Vision * Strategiske mål * Handleplan værdier Faglighed Fællesskab Mangfoldighed Et miljø præget af høj faglighed med tilbud om udfordringer og udvikling.
- Alsidig idrætsudøvelse (Eleven kan anvende grundlæggende sammensatte bevægelser i idrætspraksis)
2018-2019 IDRÆT 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til idræt i 3. klasse I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal
OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.
Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt
Politik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Politik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND
KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen
Resultater af trivselsmåling
Punkt 6. Resultater af trivselsmåling - 2015 2014-34006 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalget oientering, resultaterne af trivselsmålingen 2015. Beslutning: Til orientering kl. 08.30 Side 1 af
Tema 1: Teenagere/unge
S N E P P O H S K R WO R E A TEM e i Skive r s l e g æ v n og be ns seks temae o i t o m r o éer f hoppe d s i k r e y o n w å f Find p for ét a n e d n i e Kommun Tema 1: Teenagere/unge Teenagere og unge
Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse
Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt
Prøve-situationen. ing%20idraet%20september%
Prøve-situationen http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejledn ing%20idraet%20september%202014.pdf Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan foretager vi en vurdering af prøvesituationen?
Idrætsundervisningen er tilrettelagt i moduler af 95 min. varighed
Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Idræt c Christina Riise og Carsten Gade (1. og 2. g) og Peter Balmer Broholm (3.g) 2010 m id Idrætsundervisningen
Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Principper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014
Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen
Den nye folkeskolereform
Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget