Kvalitetsvurdering af. Det danske Kunstindustrimuseum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsvurdering af. Det danske Kunstindustrimuseum"

Transkript

1 Kvalitetsvurdering af Det danske Kunstindustrimuseum 2005

2 Indhold Baggrund for kvalitetsvurderingen 3 Lovgrundlag og ejerforhold 4 Museets arbejdsgrundlag og formål 4 Samlinger, arkiver og bibliotek 5 Indsamling, erhvervelser, undersøgelser og forskning 7 Konserverings- og bevaringsarbejde 8 Formidling 9 Bygninger og udendørs arealer 11 Inventar og materiel 11 Museets organisation og administration 12 Ledelse og personale 12 Økonomi 14 Konklusion og anbefalinger 15 Bilag Kulturarvsstyrelsens notat om museets internetformidling, november Kunstindustrimuseets kommentar af 7. november 2006 til bedømmelsen af museets internetformidling. Det Kunsthistoriske Faglige Råds bedømmelse af museets forsknings- og formidlingspublikationer. 2

3 Baggrund for kvalitetsvurderingen Som et led i Kulturarvsstyrelsens resultatkontrakt med Kulturministeriet skal styrelsen årligt kvalitetsvurdere et antal statsanerkendte museer. Styrelsen udvælger disse museer ud fra kriterier, der sikrer en bred repræsentation. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af Det danske Kunstindustrimuseum (Kunstindustrimuseet) er en opfølgning på styrelsens 16 rapport, hvorefter styrelsen fik til opgave at vurdere, hvorledes Trapholt og Kunstindustrimuseets varetagelse af deres ansvarsområder indenfor møbelkunst relaterer sig til hinanden. Begge museer omfattes derfor af styrelsens kvalitetsvurdering i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering 2005 af Kunstindustrimuseet er baseret på: Museets besvarelse af styrelsens kvalitetsvurderingsskema med bilag modtaget pr. mail i styrelsen den 6. september Museet indsendte et stort antal publikationer og artikler til bedømmelse i Kulturarvsstyrelsen den 2. juni Drøftelse af museets forhold på grundlag af det udfyldte skema fandt sted på Kunstindustrimuseet onsdag den 21. september 2005 på et møde med følgende deltagere: - Fra Kunstindustrimuseet: Museumsdirektør Bodil Busk Laursen, bestyrelsesformand Thomas Graversen. - Fra Kulturarvsstyrelsens museumskontor: Souschef Michael Lauenborg og museumskonsulenterne Lise Skytte Jakobsen og Hanne Jönsson. Under mødet blev museets udstillingslokaler, magasiner samt kontorer beset. Bedømmelse af museets forsknings- og formidlingspublikationer ved Kulturarvsstyrelsens kunsthistoriske faglige råd af 18. januar Bedømmelsen vedlægges rapporten. Bedømmelse af museets internetside vedlægges. 3

4 Lovgrundlag og ejerforhold Det danske Kunstindustrimuseum er et statsanerkendt kunstmuseum efter museumslovens 16 med følgende ansvarsområde: Museets formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for kunstindustri, kunsthåndværk og industriel formgivning gennem alsidig og tidssvarende museumsvirksomhed. I tilknytning hertil driver museet biblioteksvirksomhed. Det danske Kunstindustrimuseum (Kunstindustrimuseet) er en selvejende institution. Museumsledelse: Museumsdirektør Bodil Busk Laursen Bestyrelse: Thomas Graversen (formand), Leif Typkær, Flemming Lindeløv, Klaus Bonde Larsen, Jette Gemzøe, Kjeld von Folsach, Christina Lage, Peter Lybecker, Per Magid, Olav Grue, Allan Hannover, Lene Kann-Rasmussen, Susanne Scharff, Christian von Lotzbech. Museets adresse: Bredgade København K Museets arbejdsgrundlag og formål Ansvarsområde Kunstindustrimuseet fungerer som dansk hovedmuseum for såvel dansk kunsthåndværk og design som for Østasiens kunst. Museet har til formål indenfor dette bredt formulerede område at udforske og formidle formgivningens historie og aktuelle stade på tværs af materialer med fokus på den danske udvikling, men med et internationalt perspektiv. Dertil kommer dokumentationsforpligtelsen for dansk designhistorie. For møbelsamlingens vedkommende er ansvarsområdet beslægtet med Trapholts, hvilket er baggrunden for, at begge museer indgår i årets kvalitetsvurderinger. Fælles for tre af de museer, Trapholt, Museet på Koldinghus og Kunstindustrimuseet, der er udtaget til kvalitetsvurdering i 2005, er, at alle museers ansvarsområder helt eller delvis falder indenfor kunsthåndværk og kunstindustri. For Kunstindustrimuseets vedkommende udgør kunsthåndværk/kunstindustri selve kernen af museets virksomhed, mens det kun er en del af ansvarsområdet på Trapholt og Museet på Koldinghus. Da formuleringen af de berørte museers ansvarsområder er meget bred har det være styrelsens formål at vurdere i hvor høj grad museernes indsamling indenfor området er sammenfaldende. Oprettelse Museet blev oprettet i 1890 på initiativ af Industriforeningen og brygger Carl Jacobsen. I 1895 indviedes museumsbygningen på H. C. Andersens Boulevard tegnet af Vilhelm Klein. 4

5 I 1919 modtog museet det tidligere Frederikshospital i Bredgade som gave. Museet blev ombygget til museumsformål efter en arkitektkonkurrence vundet af Ivar Bentsen og Kaare Klint. I 1926 flyttede museet ind i de lokaler, hvor det har befundet sig lige siden. Samdriftsaftaler Museet har ingen samdriftsaftaler. Medlemskab af foreninger, organisationer og netværk Museets medarbejdere er meget aktive deltagere i diverse foreninger, organisationer, netværk m.v. og medvirker dermed prisværdigt til videndeling indenfor det organisatoriske og faglige museumsnetværk. Samlinger, arkiver, bibliotek Samlinger Museets samlinger falder i følgende otte hovedområder: Ældre europæiske samlinger - fra med højdepunkter indenfor spansk, italiensk og fransk fajance, tysk og fransk porcelænskunst samt franske og engelske møbler. Østasiatiske samlinger specielt de japanske samlinger, der i museets første år udgjorde omkring 20% af alle erhvervelser. Samlingen blev udbygget i anden halvdel af det 20. århundrede og hører i dag til blandt de vigtigste samlinger udenfor Japan. Området er senere blevet suppleret med en begrænset kinesisk og koreansk indsamling. Dansk møbelkunst og internationale designermøbler fra slutningen af 1700-tallet, guldalderens kunstnermøbler, samt danske arkitekt- og snedkermestermøbler (ca. 400) og udenlandske møbler (ca. 150) fra det 20. og 21. århundrede. Dansk keramik omfatter ca numre af hhv. danske fajance og porcelæn samt værkstedskeramik indeholdende en rig samling af Th. Bindesbøll og hans kreds. Samlingen føres ajour med samtidskeramik. Industriel design - museet indsamler specielt apparatdesign. Kommunikation er valgt som et særligt indsamlingsområde, der omfatter ca. 300 genstande (radioer, tv, telefoner, skrivemaskiner, computere). Tekstil- og dragtsamlingen er en af landets største. Samlingen omfatter i alt ca numre fra renæssancen til i dag., såsom flamske og franske gobeliner, italienske og franske silkestoffer, linned-dækketøj i damask- og drejlsvævning, almuevævninger og broderier fra alle egne af verden, hedebobroderier, kniplinger, kinesiske og japanske tekstiler og dragter m.m. Hovedvægten ligger på dansk broderi, vævning og tekstiltryk samt dragt- og dragttilbehør. Plakatsamlingen er Danmarks officielle plakatsamling, der sigter mod repræsentation af plakatkunstens internationale historie. For det danske område er målet det samme, men med ønske om større repræsentativitet. Samlingen omfatter ca plakater. 5

6 Arkiv for dansk design / Billedsamlingen - er det nationale arkiv for dokumentation indenfor museets ansvarsområde. Samlingen omfatter forarbejder, tegninger, skitser af danske kunstnere fra 1780 erne til i dag. Dertil kommer en forbilledsamling, en samling af ornamentstik, japanske træsnit, stofskabeloner samt papirklip, collager m.v. Desuden tryksager, bogbind, bogomslag, tapeter etc. De ældre europæiske samlinger har international standard og de danske samlinger udgør på flere områder de danske hovedsamlinger. Det gælder således keramik, arkitektmøbler i det 20. århundrede, vævede og trykte tekstiler, mode og dragt samt den moderne konceptuelle smykkekunst. Den samlede genstandsmængde udgør i alt ca , heraf udgør tekstiler stk. Dertil kommer biblioteket, der indeholder publikationer, plakatsamlingen: plakater og Arkiv for Dansk Design med ca værker Registrering Registreringen af genstandssamlingen og bibliotekets publikationer er ført helt ajour. For de øvrige samlinger er der et stort efterslæb. For plakatsamlingen drejer det sig om et efterslæb på 37%, mens det udgør 34% for billedsamlingens vedkommende (Arkiv for Dansk Design). Museet vurderer, at det vil være nødvendigt med min. 5 årsværk til at rette op på efterslæbet. Museet har ikke indberettet til Kulturarvsstyrelsen centrale register over kunst, KID, på grund af manglende standarder for indrapportering af kunsthåndværk. Museet deltager sammen med Kulturarvsstyrelsen i udviklingen af disse standarder. Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at registreringen af genstandssamlingen og bibliotekets publikationer er ført helt ajour. Registrering af museumsgenstande er et grundlæggende element i en nødvendig sikkerhedsprocedure samt i tilgængeliggørelsen af samlingerne. Kulturarvsstyrelsen henstiller derfor, at museet opprioriterer afviklingen af det store efterslæb for hhv. plakatsamlingen og Arkiv for Dansk Design, som museet fremhæver som kerneområder i museets virksomhed og ikke afventer en ekstrabevilling. Deponeringer og udlån Museet foretager kun deponeringer i meget begrænset omfang. De fleste større uddeponeringer har været tidsbegrænsede. Siden 1973 har der dog befundet sig en større deponering på i alt 500 museumsnumre på Museet på Sønderborg Slot uden tidsbegrænsning. Det drejer sig om den såkaldte Cumberlandske samling, der omfatter bl.a. træskæringer på især manglebrædder og møbler. Museet er selv indehaver af en stor inddeponering på ornamentstik, dateret , fra Statens Museum for Kunst Museets samling benyttes i stigende grad af kollega-museer til udlånsvirksomhed, især til udlandet. I visse tilfælde forsøger museet at få dækning for de administrative udgifter. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet foretager en udskillelse af den cumberlandske samling og forærer den til Museet på Sønderborg Slot. Kulturarvsstyrelsen finder ligeledes, at den inddeponerede ornamentstiksamling burde overdrages Kunstindustrimuseet fra Statens Museum på Kunst. 6

7 Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet i lighed med Nationalmuseet informerer om sine krav i forbindelse med udlån til særudstillinger på sin hjemmeside. Bibliotek Museets bibliotek er hovedfagbibliotek for kunsthåndværk, kunstindustriel og grafisk design samt Asiens kunst, forsknings- og uddannelsesbibliotek for forskere m.v. og offentligt udlånsbibliotek. Biblioteket rummer i alt ca bøger, pjecer og tidsskrifter. Af særlige samlinger kan nævnes dokumentationsarkiv for danske kunsthåndværkere og designere samt kunstnerisk værdifulde danske og udenlandske bogbind. Materialer i biblioteket og plakatsamlingen er søgbart on-line via bibliotekets hjemmeside. Museet finder, at budgettet til indkøb af bøger er utilstrækkeligt til at dække anskaffelse af publikationer indenfor ansvarsområdet. Arkiv Arkiv for Dansk Design og Plakatsamlingen består hovedsageligt af originalt materiale, skitser og tegninger og er fundamental for forskningen i dansk designhistorie. Sammen med Plakatsamlingen udgør den hovedsamlingen for den designmæssige grafiske kunst i Danmark. Museet finder det væsentligt fortsat at modtage arkiver fra de betydelige håndværkere og designere fra midten af 1900-tallet, der i stigende grad overlader deres arkiver til museet. Kulturarvsstyrelsen finder det tilfredsstillende, at museets bibliotek er velregistreret og velfungerende i forhold til publikum. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet finder en løsning på en sikker mærkning af de museale bøger. Kulturarvsstyrelsen finder det til gengæld uacceptabelt, at en så betydelig del som en tredjedel af museets primære og originale materiale end ikke er minimumsregistreret med nummer etc. For at opfylde de nødvendige krav i forbindelse med museets funktion som hovedarkiv for dansk design og herunder også møbelkunst, bør registrering af arkivmaterialet opprioriteres i museets arbejdsplan. Indsamling, erhvervelser, undersøgelser og forskning Indsamling Det er museets hensigt at erhverve væsentlige nybrud i udviklingen indenfor sit ansvarsområde formgivningens historie. Museets indsamling omfatter såvel det lange, historiske perspektiv som samtidens eksperimenterende og fremadrettede virksomhed og forsøger at fylde hullerne i samlingen ud, men arbejder ikke efter en nedskrevet plan. For dokumentationsafdelingen erhverves der materiale ud fra en prioriteret oversigt over betydende kunsthåndværker og designere. For tiden prioriteres fuldstændiggørelsen af dokumentation fra det 20. århundrede højt samtidig med en aktiv indsamling på nutidsområdet. Museet finder at samlingerne står i rimeligt forhold til ansvarsområdet, men ønsker en styrkelse indenfor industrielle designprodukter. Der arbejdes specielt på at gøre samlingen af udenlandsk industriel 7

8 design fra de seneste 30 år mere repræsentativ, mens der på møbelområdet ønskes en bedre repræsentation af svenske møbler og kunsthåndværk. Museet har ikke formuleret en indsamlingsplan. Kulturarvsstyrelsen henstiller, at museet af hensyn til den koordinerende planlægning på landsplan udarbejder en konkret indsamlingsplan, der tilkendegiver museets intentioner indenfor alle erhvervelsesfelter i ansvarsområdet dansk og international design, keramik, møbler, glas, tekstiler, mode, dragter, japansk kunsthåndværk etc., der samtidig angiver hvilke områder, der nedprioriteres. I planen tilkendegives desuden hvilken dokumentation og arkivalier museet vil prioritere. Forskning Kunstindustrimuseet har i de seneste år publiceret en omfattende række bestandskataloger over museets samlinger bl.a. gennem en stor bevilling fra Ny Carlsbergfondet samt flere udstillingskataloger. Der findes et betydeligt forskningstræk på museets samlinger både fra udenlandske og danske forskere, der betjenes enten i forbindelse med deres besøg på museet eller gennem korrespondance. Dertil kommer samlingernes anvendelse til studiebrug for studerende og lærere fra Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole ligesom der de senere år har været rådgivning af specialestuderende fra både indland og udland. Museet anfører, at integrationen af museum, bibliotek og arkiv er styrken ved dets varetagelse af ansvarsområdet. Ved eksterne forskeres og studerendes brug af museet styrkes et vidtforgrenet forskningsnetværk og -miljø omkring museets samlinger. Der er dog ikke tale om egentlige forskningsmæssige samarbejder. Kulturarvsstyrelsens Kunsthistoriske Faglige Råd konkluderer i sin bedømmelse (der vedlægges rapporten), at museet til fulde lever op til kravene om at bedrive og publicere samlingsrelateret forskning og med sin markante forskningsprofil indtager pladsen som en førende kraft i forskningen i kunstindustri og industriel design i Danmark. Rådet finder, at forskningen er stærkt forankret i institutionen, hvor det fastansatte personale arbejder med et mangefacetteret forskningsbegreb og desuden udviser et forholdsvis højt aktivitetsniveau med artikelbidrag til tidsskrifter og antologier. Styrelsen noterer med tilfredshed, at museets medarbejdere bidrager til forskningen i museets samlinger bl.a. med den omfattende publikationsrække af bestandskataloger, samt at museets arkiver og samlinger er genstand for et stort forskningstræk. Konserverings- og bevaringsarbejde Museet har ikke eget konserveringspersonale, men har gennem en årrække benyttet sig af såvel konserveringsafdelingen på Rosenborg som Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Finansieringen sker ved at 8

9 søge eksterne midler til større konserveringsarbejder. Fra 2005 er der imidlertid tegnet en andel i Fælleskonserveringen. Museet finder, at bevaringstilstanden for samlingerne overvejende er acceptabel, bortset fra plakatsamlingen. Museet finder ikke, at der er behov for en bevaringsplan. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet udarbejder en status over samlingernes bevaringstilstand og på baggrund heraf udarbejder en bevaringsplan såvel for plakatsamlingen som for de øvrige dele af museets samling med henblik på at afsætte tidsmæssige og økonomiske ressourcer til bevaringsindsatsen på museets arbejdsplan. Formidling Museets har udarbejdet en meget bred vifte af særlige formidlingsstrategier, der bl.a. retter sig mod børn og børnefamilier, fx gennem udstillingen Materialer i Designstudiet, hvor genstandene må berøres. Der er derudover blevet opbygget en skoletjeneste med undervisningstilbud til såvel elever i folkeskolen, gymnasiet, VUC og HF. Der afholdes i den forbindelse workshops, lærer kurser etc. Et særligt indsatsområde er integration/kulturmødet, hvor der gennem samarbejde med andre museer og kulturinstitutioner udvikles tilbud til indvandrere. Dertil kommer bl.a. omvisninger i de permanente samlinger og særudstillinger samt flere forelæsningsrækker for Folkeuniversitetet og særundervisning for en lang række Tekniske Skoler. Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at museets formidlingsstrategi retter sig mod mange forskellige mål- og uddannelsesgrupper. Udstillinger Basisudstillingerne viser et repræsentativt udsnit af den europæiske og danske udvikling indenfor museets ansvarsområde. Store dele af basisudstillingerne er nyopstillede i perioden 2002 til 2004 og nyeste opstillinger er Studiesamlingen Europæisk fajance og porcelæn i specialdesignede montrer og Over alle grænser med bl.a. museets indkøb af moderne kunsthåndværk på Verdensudstillingen i Paris Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at basisudstillingerne er af ret ny dato. Mode/tekstilaspektet er beklageligvis fraværende i basisudstillingerne. Særudstillinger En overvældende stor del af museets særudstillingsvirksomhed retter sig mod kortvarige udstillinger, der ikke er egenproduktion udsprunget af museets samlinger. I perioden afholdt museet i alt 92 særudstillinger, heraf var et fåtal væsentlige, gennemarbejdede forskningsbaserede museumsudstillinger, og ingen af disse udstillinger var skabt i samarbejde med andre museer. De mange kortvarige udstillinger, der åbner med en uges mellemrum året igennem, markedsfører museet som en udstillingsbygning og ikke som museum og svækker dermed museets faglige profil. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet formulerer en særudstillingspolitik, der tager udgangspunkt i museets samlinger og i højere grad prioriterer ressourcer på væsentlige, forskningsbaserede udstillinger, der kan give museets museale virksomhed en klar profil frem for at fungere som galleri for kunsthåndværkere. 9

10 Med museets store ansvarsområde og rige samlinger, der stilles til rådighed i form af udlån til andre museer, bør museet udnytte de investerede ressourcer ved at indgå i faglige samarbejder med danske såvel som udenlandske museer om særudstillinger og dermed udnytte de investerede ressourcer til glæde også for publikum i hovedstaden. Anden formidling Museets medarbejdere underviser studerende fra Danmarks Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole, holder i vidt omfang foredrag for bl.a. Folkeuniversitetet, Dansk Selskab for Antikvitetshistorie, brancheforeninger, grupper fra Københavns, Århus og Lunds Universitet, Konservatorskolen, Biblioteksskolen, Museumshøjskolen, Danske Kunsthåndværkere samt deltager herudover bl.a. i radio og TV-udsendelser. Undervisning Museet har indgået en samarbejdsaftale med Skoletjenesten. Finansieringen af stillingen som leder af museets skoletjeneste deles mellem museet og Skoletjenesten. Museets skoletjeneste udvikler undervisningsmaterialer til faste samlinger og særudstillinger, forestår workshops samt lærerkurser og seminarer. Internet formidling Kulturarvsstyrelsens bedømmelse af museets hjemmeside vedlægges rapporten. Museets svar vedlægges samtidig. Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at museet forventer at have tilendebragt en total inddatering af genstandssamlingerne i 2009, og at der i dag er adgang til bibliotekets bogsamling, furnitureindex samt samlingen af porcelæn og fajance og dele af plakatsamlingen via internettet. PR-virksomhed Efter at stillingen som pr-medarbejder blev nedlagt for nogle år siden, har museet savnet en person til at udfylde denne funktion. Museet glæder sig over, at Kulturministeriet har stillet museet en bevilling til en ny medarbejder i udsigt. Åbningstid og besøgstal I årene ligger museets besøgstal på årsbasis mellem gæster. Blandt disse viser antallet af voksne personer og grupper en stærkt stigende tendens, mens der for grupperne studerende og pensionister samt gratis entré-gruppen er en betydelig tilbagegang. Museet kender ikke baggrunden for disse udsving. Museets åbningstid er sammenlignet med museer for kunsthåndværk i andre lande meget lav. Den ligger på i alt 34 timer, fordelt på tirs-fre: 10-16, ons og lør-søn: Især lørdag søndag forekommer 4 timer pr. dag at være sparsomt i en hovedstad. På Röhsska i Göteborg er åbningstiden i weekenden på 6 timer pr. dag (11-17), på Museum für Kunst- und Gewerbe i Hamburg er der i weekenden åbent 8 timer pr. dag (10-18), Kunstgewerbemuseum i Berlin har åbent i 7 timer pr. dag lørdagsøndag mens Museum für Angewandte Kunst (MAK) i Wien lørdag-søndag har åbent 8 timer pr. dag (10-18). 10

11 Konklusion Kulturarvsstyrelsen finder det glædeligt, at museets formidlingsstrategi retter sig mod såvel skoleelever i folkeskolen, gymnasiet, VUC og HF. Kulturarvsstyrelsen finder imidlertid, at museet har et uudnyttet potentiale i relation til det voksne publikum med hensyn til at tilbyde velfunderede, forskningsbaserede særudstillinger til belysning af og med museets rige samlinger og mange kerneområder. En skærpelse af museets faglige profil vil sammen med en udvidelse af åbningstiden kunne bidrage til at styrke publikums interesse for museet. Bygninger og udendørsarealer Museets udstillingslokaler, magasiner og bibliotek er beliggende i en firfløjet, fredet bygning, der ejes af museet. Bygningen blev ombygget til museumsformål i 1920 erne, og er nu på mange områder helt utilstrækkelige. Magasinernes er fyldt op, og udnyttelsesgraden er højere end 100 %, samtidig findes der ikke klimastyring hverken i udstillingslokaler eller magasiner. Ved hjælp af et fjernmagasin afhjælpes magasinbehovet til en vist grad. Museet forestiller sig, at magasinsituationen kan blive løst i fællesskab med andre museer i Københavnsområdet. Der savnes udstillingslokaler til at vise væsentlige dele af samlingen såsom plakat og billedsamlingen samt tekstil og mode. Museet er i færd med at undersøge mulighederne for at udvide museets areal under Grønnegården for dermed at forbedre udstillings- og magasinforholdene. Et projekt hvortil museet allerede har en mæcen. Det er planen, at den nye underjordiske bygning skal indvies den 17. januar For det resterende bygningskompleks vedkommende forestår der en snarlig hovedistandsættelse af tage og sandstensudsmykninger, der beløber sig til ca. 60 mio. kr. Til afholdelsen af denne udgift foreligger der ingen mæcener. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet udarbejder en handlingsplan for hele bygningskomplekset, der omfatter 1) plan for finansiering af den påtrængende hovedistandsættelse af den gamle, fredede bygning, således at den er tæt på tag og fag, 2) udarbejder en detaljeret formålsbeskrivelse for arealet i den planlagte udvidelse af museet forsåvidt angår dens anvendelse til udstillingslokale og/eller magasin, 3) foretager en beregning af de øgede driftsudgifter, der følger med ibrugtagning af udbygningen under Grønnegården. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet indgår i et samarbejde med øvrige københavnske museer om etablering af fællesmagasiner. Inventar og materiel Museet vurderer, at det har det nødvendige materiel m.m. for at varetage ansvarsområdet. 11

12 Museets organisation Lønadministration udføres via indberetninger og indtastninger i SLS, Statens Lønsystem, der varetager udbetalinger m.m. Museets venneforening: Selskabet Kunstindustrimuseets Venner blev stiftet i Den har ca. 550 medlemmer. Foreningens formand er automatisk medlem af museets bestyrelse og forretningsudvalg. Foreningens overskud, der ligger på mellem og kr. om året anvendes til erhvervelser til samlingen. Det organisatoriske arbejde i foreningen lægger imidlertid et ikke ubetydeligt beslag på museets sekretærer og faglige medarbejdere, fx i forbindelse med planlægning og afvikling af udenlandsrejser. Der er dermed ikke reelt tale om noget økonomisk merbidrag til museet i forbindelse med foreningens virksomhed. Museets IT-drift varetages primært af to IT-studerende med de fornødne kompetencer indenfor området. Herudover benyttes ekstern konsulentbistand ved opsætning og vedligeholdelse af hovedservere etc. Størstedelen af medarbejderne har ikke modtaget efteruddannelse indenfor it-området. Der mangler økonomiske og tidsmæssige ressourcer til efteruddannelse. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet prioriterer sine ressourcer og lader museets venneforening selv tilrettelægger sine arrangementer og dermed i endnu højere grad støtter museet. Antallet af medlemmer forekommer ikke højt. En strategi for en styrkelse af medlemstallet bør overvejes. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet opprioriterer den nødvendige efteruddannelse af medarbejderne. Museets ledelse og personale Bestyrelse Museet ledes af en bestyrelse på i alt 15 medlemmer, heraf udpeger Dansk Industri tre medlemmer, Håndværksrådet to, Ny Carlsberg Museumslegat og Davids Samling to, Selskabet Kunstindustrimuseets Venner fem medlemmer og museets faste medarbejdere to repræsentanter. Københavns Kommune har gennem en årrække ikke gjort brug af sin plads i bestyrelsen. Da kommunen ikke er tilskudsgiver nedlægges denne post nu. Bestyrelsen vælger formand og næstformand af sin midte. Bestyrelsen nedsætter et forretningsudvalg, der udover formand og næstformand består af 3-5 medlemmer af bestyrelsen. Forretningsudvalget består for tiden af i alt 7 personer. Museet finder ikke, at den nuværende bestyrelsessammensætning tager højde for udviklingen på designområdet og museets samarbejdsrelationer. 12

13 Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres til 5-7 medlemmer, og at bestyrelse og forretningsudvalg gøres identiske, hvilket vil styrke effektiviteten og engagementet hos medlemmerne. Ved fx at reducere antallet af medlemmer for hvert udpegende organ til 1 person, vil antallet af medlemmer nå ned på det anbefalede. Kulturarvsstyrelsen finder det ikke påtrængende, at museets samarbejdsrelationer indgår i overvejelserne vedrørende antallet af bestyrelsesposter., men en repræsentation fra højere læreanstalter og/eller universitetet kunne måske styrke museets virksomhed. Personale På grund af nedskæringer i museets budget blev der i 2001 ifølge museets opgivelser foretaget personalereduktioner på i alt fire stillinger, deriblandt en stilling som leder af plakatsamlingen og en som inspektør ved museumssamlingen. Det fastansatte, museumsfaglige personale omfatter derefter udover direktøren, to museumsinspektører samt en overbibliotekar. Hertil kommer en forskningsbibliotekar, to bibliotekarer og en biblioteksbetjent alle på fuld tid samt en bibliotekar på deltid. Af øvrige fuldtidsansatte kan nævnes en butikschef, en regnskabschef samt en museumsforvalter, en varmemester, en magasinforvalter, en håndværker og to sekretærer. Lederen af skoletjenesten er ansat under Københavns Kommune. Museet betaler halvdelen af lønudgiften. Af deltidsansatte findes en bogholder, en registrator samt en museumsassistent, der leder tekstilsamlingen. Det midlertidigt ansatte personale omfatter på fuld tid: en rengøringsassistent, to museumsvagter, to bibliotekarer og en projektleder (i det af Oak Foundation Denmark støttede registreringsprojekt). På deltid: ni museumsvagter og fire rengøringsassistenter samt tre studentermedhjælpere i skoletjenesten, seks studentermedhjælpere i Oakprojektet samt otte studentermedhjælpere i øvrige funktioner Museet benytter sig af henvist arbejdskraft i forbindelse med ekspedition, biblioteksarbejde og registrering og opmåling, mens medlemmer af museets venneforening udfører frivilligt havearbejde og registreringsopgaver i 14 timer om ugen. Museet giver udtryk for, at det savner designfaglig kompetence til udvikling af arkiv for dansk design, samt faglig kompetence indenfor sydøstasiatisk kunsthåndværk, PR-arbejde samt it-området. Kulturministeriet har åbnet mulighed for støtte til en PR-medarbejder. Arbejdspladsvurdering Der er foretaget en spørgeskemaundersøgelse til brug for en arbejdspladsvurdering blandt medarbejderne i Den skriftlige vurdering forelå endnu ikke ved mødet i september Kulturarvsstyrelsen finder, at museet bør styrke fagligheden gennem at efteruddanne/videreuddanne det nuværende personale indenfor de manglende kompetencer, herunder også i relation til it. Kulturarvsstyrelsen forventer, at museet prioriterer opfyldelsen af lovkravet om udformming af en skriftlig arbejdspladsvurdering højt. 13

14 Museets økonomi Museets samlede driftsbudget var i 2004 på i alt 28 mio. kr. Tilskud fra staten i ht. 16 Særbevilling fra staten Driftstilskud fra private fonde Tilskud fra fonde til indkøb Tilskud fra fonde til publikationer Tilskud fra fonde til udstillinger og formidling Diverse indtægter Entréindtægt Omsætning museumsbutik Lejeindtægt ejendom kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Staten har i mange år været museets eneste offentlige tilskudsyder. Kulturministeriet har udover det årlige tilskud tildelt museet en særbevilling for årene 2004 til 2007 på kr om året til en bevaringsmæssig indsats for samlingen. Museet modtager ikke tilskud fra Københavns eller Frederiksberg kommune. Museets fundamentale aktiviteter såsom udstillinger, erhvervelser til samlingen, publikationer og genstandsregistrering bygger i høj grad på fondsmidler. Fondsmidler og entréindtægter udgør i alt ca. 38% af museets budget. Det nuværende budget er imidlertid ikke tilstrækkeligt, idet stigende personaleudgifter, udgifter til ejendomsskatter og -drift samt tvingende istandsættelser af ejendommen udhuler museets økonomi. Set i lyset af museets planer om udbygning samt det nuværende budgets utilstrækkelighed i relation til personaleudgifter, ejendomsskatter samt tvingende istandsættelser af museets ejendom, bør museet parallelt med udbygningsplanernes konkretisering udarbejde et realistisk driftsbudget for de økonomiske følgevirkninger af udbygningen for så vidt angår udgifter til varme, klima, affugtning, opsynspersonale etc., dvs. udgifter der ikke normalt dækkes af fondsmidler. 14

15 Konklusion og anbefalinger Kunstindustrimuseet er et veldrevet museum med et bredt ansvarsområde, der omfatter dansk kunsthåndværk (bl.a. møbelkunst, keramik og tekstil- og dragtsamling) og design med dertilhørende arkiv samt øvrig europæisk og østasiatisk kunsthåndværk. Baggrunden for at museet indgår i Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering er, at dele af museets ansvarsområde har berøring med to øvrige danske statsanerkendte museer, Trapholt og Museet på Koldinghus. Fælles for de tre museer: Trapholt, Museet på Koldinghus og Kunstindustrimuseet er, at alle museers ansvarsområder helt eller delvis falder indenfor kunsthåndværk og kunstindustri. På Trapholt (møbler) og Museet på Koldinghus (sølv) udgør kunsthåndværk/kunstindustri kun en del af ansvarsområdet, mens det for Kunstindustrimuseets vedkommende udgør selve kernen af museets virksomhed. Linjen i Kunstindustrimuseets erhvervelsespolitik indenfor møbelområdet og sølv er at etablere en samling af enkeltværker, der dokumenterer æstetiske og formmæssige nybrud. Kulturarvsstyrelsen henstiller, at Kunstindustrimuseet af hensyn til koordineringen på landsplan udarbejder en konkret handlingsplan med udgangspunkt i de publicerede forskningsresultater, der kan danne grundlag for en formuleret arbejdsdeling mellem museerne. Handlingsplanen bør 1. tilkendegive museets intentioner indenfor alle erhvervelsesfelter i ansvarsområdet: dansk og international design, keramik, møbler, glas, tekstiler, mode, dragter, japansk kunsthåndværk etc. 2. angive hvilken dokumentation og arkivalier museet vil prioritere 3. angive hvilke områder, der nedprioriteres. Kulturarvsstyrelsen anbefaler samtidig, at museet foretager en udskillelse af den cumberlandske samling og forærer den til Museet på Sønderborg Slot. Kulturarvsstyrelsen finder ligeledes, at den inddeponerede ornamentstiksamling burde overdrages Kunstindustrimuseet fra Statens Museum på Kunst. Registrering af genstandssamling og arkiv Registrering af museumsgenstande er et grundlæggende element i en nødvendig sikkerhedsprocedure samt for tilgængeliggørelsen af samlingen. Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at registreringen af genstandssamlingen og bibliotekets publikationer er ført helt ajour. Kulturarvsstyrelsen finder det til gengæld uacceptabelt, at en så betydelig del som en tredjedel af museets primære og originale materiale i museets arkiv end ikke er minimumsregistreret med nummer etc. Kulturarvsstyrelsen henstiller derfor, at museet opprioriterer afviklingen af det store efterslæb for hhv. plakatsamlingen og Arkiv for dansk design, som museet fremhæver som kerneområder i museets virksomhed og ikke afventer en ekstrabevilling. For at opfylde de nødvendige krav i forbindelse med museets funktion som hovedarkiv for dansk design og herunder også møbelkunst, bør registrering af arkivmaterialet opprioriteres i museets arbejdsplan. 15

16 Forskning Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at museets medarbejdere bidrager til forskningen i museets samlinger bl.a. med den omfattende publikationsrække af bestandskataloger, samt at museets arkiver og samlinger er genstand for et stort forskningstræk. Formidling Kulturarvsstyrelsen noterer med tilfredshed, at museets formidlingsstrategi retter sig mod mange forskellige mål- og uddannelsesgrupper. Der er udarbejdet en meget bred vifte af særlige formidlingsstrategier, der bl.a. retter sig mod børn og børnefamilier, og der er opbygget en skoletjeneste med undervisningstilbud til såvel elever i folkeskolen, gymnasiet, VUC og HF. Et særligt indsatsområde er integration/kulturmødet, hvor der gennem samarbejde med andre museer og kulturinstitutioner udvikles tilbud til indvandrere. Dertil kommer bl.a. omvisninger i de permanente samlinger og særudstillinger samt flere forelæsningsrækker for Folkeuniversitetet og særundervisning for en lang række Tekniske Skoler. Særudstillingsvirksomhed En overvældende del af museets særudstillingsvirksomhed er kortvarige udstillinger, der ikke udspringer af museets samlinger. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museets særudstillinger i højere grad består af væsentlige forskningsbaserede udstillinger, der bygger på museets samlinger og styrker museets profil som museum og forskningsinstitution frem for at fungere som galleri for kunstnere. Museet bruger ressourcer på at stille sine rige samlinger til rådighed for andre museer. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet udnytter de investerede ressourcer ved at indgå i faglige samarbejder med danske såvel som udenlandske museer om forskningsbaserede særudstillinger, der dermed også kan blive til glæde for publikum i hovedstaden. Bygning Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet udarbejder en handlingsplan for hele det fredede bygningskompleks, der omfatter 1) plan for finansiering af den påtrængende hovedistandsættelse af den gamle, fredede bygning, således at den er tæt på tag og fag, 2) udarbejder en detaljeret formålsbeskrivelse for arealet i den planlagte udvidelse af museet forså vidt angår dens anvendelse til udstillingslokale og/eller magasin, 3) foretager en beregning af de øgede driftsudgifter, der følger med ibrugtagning af udbygningen under Grønnegården, se nedenfor. Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at museet indgår i et samarbejde med øvrige københavnske museer om etablering af fællesmagasiner. Ledelse Kulturarvsstyrelsen anbefaler, at antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres til 5-7 medlemmer, og at bestyrelse og forretningsudvalg gøres identiske, hvilket vil styrke effektiviteten og engagementet hos medlemmerne. Ved at reducere antallet af medlemmer for hvert udpegende organ til 1 person, vil antallet af medlemmer nå ned på det anbefalede. Kulturarvsstyrelsen finder det ikke påtrængende, at museets samarbejdsrelationer indgår i overvejelserne vedrørende antallet af bestyrelsesposter. Repræsentanter for de højere læreanstalter og/eller universitetet kunne imidlertid evt. styrke museets virksomhed. Økonomi Set i lyset af museets planer om udbygning, samt det nuværende budgets utilstrækkelighed i relation til personaleudgifter, ejendomsskatter samt tvingende istandsættelser af museets ejendom, bør museet som anført ovenfor parallelt med udbygning planernes konkretisering udarbejde et realistisk driftsbudget for de økonomiske følgevirkninger af udbygningen for så vidt angår udgifter til varme, klima, affugtning, opsynspersonale etc., dvs. udgifter der normalt ikke dækkes af fondsmidler. 16

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012

DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 DANSKE MUSEER I TAL - oplysninger fra kalenderåret2012 Kulturstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: jba@kulturstyrelsen.dk Vejledning Du kan få vejledende

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune.

MUSE UM SALLING. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING. Navn, ejerforhold, art og status. 1. MUSE UM Salling ejes og drives af Skive Kommune. VEDTÆGTER for MUSE UM SALLING baseret på: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 1512 af 14. december 2006 om museer Bekendtgørelse nr. 1510 af 14. december

Læs mere

Vedtægter Østfyns Museer 2008

Vedtægter Østfyns Museer 2008 Vedtægter Østfyns Museer 2008 baseret på: Lov nr. 473 af 7. juni 2001, museumsloven med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 952 af 27. november 2002 om museer Bekendtgørelse nr. 953 af 27. november 2002

Læs mere

Genveje til indsamling?

Genveje til indsamling? Genveje til indsamling? Spørgeskema vedr. arkivernes virksomhed - til brug for det fremtidige indsamlingsarbejde i arkiverne og i SLA Om spørgeskemaet (en vejledning) Dette spørgeskema har to formål. Det

Læs mere

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger

Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Introduktion og spørgeramme til Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger Indholdsfortegnelse Introduktion til kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingskonceptet 3 Kvalitetsvurderingsprocessen 4 Inden

Læs mere

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov.

VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK. Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. VEDTÆGTER FOR KVINDEMUSEET I DANMARK Museets vedtægter er underlagt gældende museumslov. 1. Museets navn og ejerforhold, art og status. 1.1. Kvindemuseet i Danmark er et statsanerkendt landsdækkende kulturhistorisk

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner

nmlkji nmlkj 43102 FFM Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst info@faaborgmuseum.dk Grønnegade 75 5600 Faaborg Museernes arbejdsplaner Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 139230 Formularens ID: 494 Sendt til: info@faaborgmuseum.dk Sendt: 04-02-2011 11:32 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Kvalitetsvurdering af NATURAMA

Kvalitetsvurdering af NATURAMA Kvalitetsvurdering af NATURAMA 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE NATURAMA..5 Nøgletal for museet.5 Kulturarvsstyrelsens samlede vurdering...6 KVALITETSVURDERINGENS FOKUSOMRÅDE Forskning 6 Formidling...7 Indsamling

Læs mere

SPØRGESKEMA. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN:

SPØRGESKEMA. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN: SPØRGESKEMA Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museer MUSEETS NAVN: Senest revideret i februar 2007 Vejledning Spørgeskemaet besvares af museets leder i samarbejde med museets bestyrelsesformand

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue.

V E D T Æ G T E R. for Den Selvejende Institution Museum Amager. 1.3. I forholdet til 3. mand hæfter Museet alene med sin formue. april 2011 V E D T Æ G T E R for Den Selvejende Institution Museum Amager 1 Navn og stiftere 1.1. Den Selvejende Institutions navn er: Den Selvejende Institution Museum Amager (herefter Museet ). 1.2.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

1.1 Museet på Koldinghus er en selvejende institution, oprettet 1992 af Kolding Kommune.

1.1 Museet på Koldinghus er en selvejende institution, oprettet 1992 af Kolding Kommune. MUSEET PÅ KOLDINGHUS Postbox 91, DK - 6000 Kolding Telefon: + 45 76 33 81 00 Telefax: + 45 76 33 81 99 E-mail: museum@koldinghus.dk SE-nr.: 18 11 98 97 Giro: 584-7346 Internet: www.koldinghus.dk Vedtægt

Læs mere

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes.

Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye museum til en succes. Til potentielle ansøgere til de ledige stillinger på Mosede Fort, Danmark 1014-18 Museet Mosede Fort, Danmark 1914-18 åbner til august. Vi søger studentermedhjælpere, der vil være med til at gøre det nye

Læs mere

Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum Kvalitetsvurdering af Naturhistorisk Museum 2004 KULTURARVSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse BAGGRUND FOR KVALITETSVURDERINGEN... 3 NATURHISTORISK MUSEUM... 3 MUSEETS ARBEJDSGRUNDLAG OG FORMÅL... 4 MUSEETS

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM

KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM KVALITETSVURDERING AF DANSK JØDISK MUSEUM 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 DANSK JØDISK MUSEUM... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING...

Læs mere

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum

Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum VEJLEDNING REVIDERET JUNI 2009 JUNI 2009 Vejledning vedrørende ansøgninger til museumslovens generelle sum i henhold til museumslovens 16, stk. 2 Rådighedssum, erhvervelsessum og hastesum KULTURARVSSTYRELSEN

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Oplevelseskoncept for World of Energy. 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Oplevelseskoncept for World of Energy. 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08 Resultatkontrakt Vedrørende Oplevelseskoncept for World of Energy 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013. Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014

Bestyrelsens beretning 2013. Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014 Bestyrelsens beretning 2013 Generalforsamling Grønbechs Gård 11-03-2014 Omsætning på 486.615 kr. Omsætning 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 180000 160000 140000 120000 100000 DKK 80000 60000 40000

Læs mere

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver

nmlkji nmlkj RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver RÅDIGHEDSSUM 2011 - Tilskud til museernes virksomhed og fællesopgaver Kulturarvsstyrelsen Museer H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon: 33 74 51 00 E-mail: postmus@kulturarv.dk Vejledning

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering

J.F. Willumsens Museum. Kvalitetsvurdering J.F. Willumsens Museum Kvalitetsvurdering 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURARVSSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 Vurderingsgrundlag...3 J.F. WILLUMSENS MUSEUM... 5 Nøgletal for museet...5

Læs mere

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK

VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK VEDTÆGTER FOR MUSEUM SYDØSTDANMARK Ver. 22.10.2013 Vedtægter for Museum Sydøstdanmark cvr-nr. 184711914 I henhold til: Lov nr. 1505 af 14. december 2006, museumsloven med senere ændringer. Bekendtgørelse

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården.

Om Færgegården: Om Roskilde Museum. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Fusion mellem Roskilde Museum og Museum Færgegården. Baggrund Det danske museumslandskab er i forandring. En igangværende udredning peger på større museer, som fagligt, økonomisk og organisatorisk er bæredygtigt

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011.

Retningslinier. Kunstudvalget Struer Kommune. Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier Kunstudvalget Struer Kommune Godkendt af Struer Byråd den 25. januar 2011. Retningslinier for Struer Kommunes Kunstudvalg Kunstudvalget har til formål at medvirke til kunstrenisk udsmykning

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Sparekatalogets konsekvenser for Odder Museum og en skitse til en plan for fremtiden.

Sparekatalogets konsekvenser for Odder Museum og en skitse til en plan for fremtiden. Sparekatalogets konsekvenser for Odder Museum og en skitse til en plan for fremtiden. Overordnet Lederen og bestyrelsen på Odder Museum er klar over alvoren af den økonomiske situation i Odder Kommune.

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Arken Museum for Moderne Kunst

Kvalitetsvurdering af. Arken Museum for Moderne Kunst Kvalitetsvurdering af Arken Museum for Moderne Kunst 2006 Indhold Baggrund for kvalitetsvurderingen 3 Lovgrundlag og ejerforhold 4 Museets arbejdsgrundlag og formål 4 Samlinger, arkiver og bibliotek 5

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Dit, mit & vores museum

Dit, mit & vores museum Kulturstyrelsens Museumsårsmøde Radisson Blu H.C. Andersen Hotel 21. og 22. maj 2012 Dit, mit & vores museum Stærke museumstilbud i enkle rammer VELKOMMEN Vi har gennem længere tid drøftet anbefalinger

Læs mere

Johannes larsen museet

Johannes larsen museet Johannes larsen museet om glæden ved kunst og natur Tilbud til skoler Johannes Larsen museet Johannes Larsen Museet er dels et kunstnerhjem, dels et kunstmuseum med egen kunstsamling og skiftende udstillinger.

Læs mere

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER

VIDENCENTER FOR UNGE STEMMER Kulturaftale mellem kulturministeren og kommuner i Midt- og Vestjylland 2007-2010 BILAG 3 nr. 8: Videncenter for Unge Stemmer Side 1 af 5 BAGGRUND Behovet for et Videncenter for Unge Stemmer udspringer

Læs mere

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg.

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. DRIFTSAFTALE Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg er omfattet af offentlighedsloven

Læs mere

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet

Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet Statens Arkiver Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Rigsarkivet og rigsarkivarembedet I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31. maj

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. december 2001 Bekendtgørelse om bevaring og kassation af arkivalier hos forskningsinstitutioner I medfør af 7, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 554 af 31.

Læs mere

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015

Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Budget 2015 Fuglsang Kunstmuseum Buget 2015 Ændrede konti er markeret med fed Note Konto Budget 2015 Udgifter Indtægter Drift Drift 1 22. Personale 3.641.996 229.000 2 28. Lokaler 1.134.750 3 32. Samlingen 60.000

Læs mere

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008

NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 NORDISK LIGESTILLINGSKONFERENCE ÅRHUS 2008 Program Onsdag, den 21. maj 2008 Ankomst og indkvartering på Hotel Scandic Plaza, Banegårdspladsen. Hotellet ligger i centrum af Århus 200 meter fra Banegården

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Kulturhistorisk Museum Randers

Kvalitetsvurdering af. Kulturhistorisk Museum Randers Kvalitetsvurdering af Kulturhistorisk Museum Randers 2008 Indhold Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger 3 Baggrund for kvalitetsvurderingen 4 Arbejdsgrundlag og formål 5 Samlinger, arkiver, bibliotek

Læs mere

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER

MEDLEMSBLADET. CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER MEDLEMSBLADET CCcCC HANS J. WEGNER ET NORDISK DESIGNIKON FRA TØNDER HUSK DET ÅRLIGE KONTINGENT C HVAD GÅR PENGENE TIL? Gennem dit medlemskab af foreningen Venner af Kunstmuseet i Tønder medvirker du for

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer

ICOM Danmark. Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer ICOM Danmark Referat af ICOM Danmarks generalforsamling onsdag d.05.05. 2015 kl. 13.00-16.00 Sted: Møntergården, Odense Bys Museer Til stede fra bestyrelsen: Vinnie Nørskov (formand), Mille Gabriel (sekretær),

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Skagens Museum

Kvalitetsvurdering af. Skagens Museum Kvalitetsvurdering af Skagens Museum 2009 Indhold Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingen af Skagens Museum 4 Lovgrundlag og ejerforhold 5 Arbejdsgrundlag og formål 5 Samlinger,

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard.

REFERAT. Til stede fra udvalget: Rune Gade (formand), Jette Gejl Kristensen (næstformand), Kristina Ask, Lars Mathisen, Inge Merete Kjeldgaard. 9. november 2011 Jour.nr.: Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Møde nr. 6 Mødedato: 05 07.10.2011 Tidspunkt: 05.10 Kl. 10.00-16.00 06.10 Kl. 09.00 16.00 07.10 Kl. 09.00 16.00 Sted: Lokale 8 REFERAT Til

Læs mere

Udviklingskontrakt mellem. Kolding Kommune. Trapholt 2010-2012

Udviklingskontrakt mellem. Kolding Kommune. Trapholt 2010-2012 Udviklingskontrakt mellem Kolding Kommune og Trapholt 2010-2012 1 INDHOLD 1. Indledning Kolding Kommunes forventninger Fra resultatkontrakt til udviklingskontrakt Fra dannelse til oplevelse: Trapholt nu

Læs mere

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom

Vedtægter for Det Danske Institut i Rom DET DANSKE INSTITUT FOR VIDENSKAB OG KUNST I ROM ACCADEMIA DI DANIMARCA Vedtægter for Det Danske Institut i Rom Navn og hjemsted 1 Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom (Accademia di Danimarca)

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Arktisk Institut / Ledelsesberetning 2003

Arktisk Institut / Ledelsesberetning 2003 Arktisk Institut / Ledelsesberetning 2003 Arktisk Institut blev som en privat selvejende institution stiftet i 1954 ved Kgl. Resolution efter at en kreds bestående af universitetsfolk, aktive danske arktiske

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V København, 9. april 2015 Ansøgning om underskudsdækning vedrørende Historiske Dage 2015 Den Selvejende Institution

Læs mere

Kvalitetsvurdering af. Museerne i Fredericia

Kvalitetsvurdering af. Museerne i Fredericia Kvalitetsvurdering af Museerne i Fredericia 2009 Indhold Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurderinger 3 Kvalitetsvurderingen af Museerne i Fredericia 4 Arbejdsgrundlag og formål 5 Samlinger, arkiver, bibliotek

Læs mere

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring

Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. 28. april. Museumslandskabet i forandring Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2011 Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter 27. Museumslandskabet i forandring KulturArVsstYrelsen 27. april Dagens moderator: Thomas Buch-Andersen, P1 9.30 Ankomst og

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF STRUER MUSEUM

KVALITETSVURDERING AF STRUER MUSEUM KVALITETSVURDERING AF STRUER MUSEUM 2013 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 Vurderingsgrundlag... 2 Opfølgning... 3 STRUER MUSEUM... 4 Nøgletal i 2012... 4 KULTURSTYRELSENS

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Randers Kunstforening

Randers Kunstforening Randers Kunstforening Efterår og vinter 2014 Stiftet 3. juni 1851 - landets 3. ældste! Kalender Kunstforeningens arrangementer: omtales i bladet Tirsdag d. 23. september kl. 19: Omvisning i Statsskolens

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM HANDLINGSPLAN 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Museet som sted 3. Det lokale, det nationale og det internationale 4. Museets forpligtigelser:

Læs mere

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering

2011-2012 Udgifter Egenfinanciering BUDGET FOR FESTIVAL FOR SAMTIDSKUNST 2012 2011-2012 Udgifter Egenfinanciering Festivalsekretariat Festivalleder 950.000 Administration og controlling 406.000 Koordinator af fundraising og sponsorater 406.000

Læs mere

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007

Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalarkiv Årsberetning og Status for 2007 Stenløse Lokalhistoriske Arkiv blev 1. januar 2007 overført til Egedal Arkiver og Museum efter at være drevet af Stenløse Historiske Forening i 39 år.

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK. Nyhedsbrev 1 Vi er i fuldt sving med International Art Festival 2013 International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvalitetsvurdering af Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst

Kvalitetsvurdering af Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst Kvalitetsvurdering af Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 2011 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 2 Vurderingsgrundlag....2 Opfølgning.....3 FAABORG MUSEUM FOR

Læs mere

Analyse af Geografisk Have som selvejende institution

Analyse af Geografisk Have som selvejende institution Analyse af Geografisk Have som selvejende institution 1 Baggrund Udvalget pålagde forvaltningen på mødet d. 8.april 2014 på forslag fra Jesper Elkjær og Merete Due Paarup, at belyse muligheder og konsekvenser

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Alt hvad I skal vide som arrangører i Kulturnatten 2015

Alt hvad I skal vide som arrangører i Kulturnatten 2015 Alt hvad I skal vide som arrangører i Kulturnatten 2015 Vi forventer, at I som arrangør er indforstået med nedenstående deadlines og kriterier. Har I spørgsmål, så er I selvfølgelig velkomne til at kontakte

Læs mere

KUNSTINDUSTRIMUSEET 1 BESTYRELSENS FORORD 05 2 LEDELSENS FORORD 06

KUNSTINDUSTRIMUSEET 1 BESTYRELSENS FORORD 05 2 LEDELSENS FORORD 06 ÅRSBERETNING 2009 KUNSTINDUSTRIMUSEET ÅRSBERETNING 2009 1 BESTYRELSENS FORORD 05 2 LEDELSENS FORORD 06 3 ÅRET I HOVEDTRÆK 09 Museumssamlingerne Nyt fjernmagasin Biblioteket og dets samlinger Konservering

Læs mere

KVALITETSVURDERING AF MEDIEMUSEET

KVALITETSVURDERING AF MEDIEMUSEET KVALITETSVURDERING AF MEDIEMUSEET 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION TIL KULTURSTYRELSENS KVALITETSVURDERING... 3 MEDIEMUSEET... 5 Nøgletal for museet... 5 KULTURSTYRELSENS SAMLEDE VURDERING... 6 KVALITETSVURDERINGENS

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling

Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling Notat vedr. ansøgninger til De frie kulturmidler til behandling på møde i Udvalget for kultur og planlægning d. 4. juni 2013. A. sart Danseteater - 13/12988 sart Danseteater søger produktionstilskud på

Læs mere

Sankt Annæ Europaskole

Sankt Annæ Europaskole Sankt Annæ Europaskole Oplæg SAG 13. december 2011, v. sekretariatschef Thomas Hjortenberg 1 Struktur Hvorfor en Europaskole i København? Beslutningsforløbet indtil nu Hvad sker der de næste måneder? SAGs

Læs mere

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486

Vedtægter. for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. Fondsregister nummer 1486 Vedtægter for Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904 Fondsregister nummer 1486 1. Navn og hjemsted 1. Fondens navn er Fonden Børnehjælpsdagen af 6. maj 1904. 2. Fonden er en selvejende institution undergivet

Læs mere

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG

HUSK 13. NOVEMBER 2013 FOREDRAG OM MALEREN OLUF HØST MUSEUMSDIREKTØR JENS ERIK SANDBERG MEDLEMSBLADET 24. SEPTEMBER 2013 HUSK UDEN FOR MYLDRETID MØD KUNSTNERNE BAG UDSTILLINGEN HUSK 6. OKTOBER 2013 EKSKURSION TIL KUNSTHALLE I HAMBURG DANSK KUNST FRA ECKERSBERG TIL HAMMERSHØI 2. NOVEMBER 2013

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker

Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Kunst.dk: Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Page 1 of 3 Refusion af udgifter ved lån af kunstværker Refusion af dækning af udgifter for lån af nulevende kunstneres, kunsthåndværkeres og designeres

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

Information til ansøgere vedr. stillingen som arrangementschef i Katuaq

Information til ansøgere vedr. stillingen som arrangementschef i Katuaq Information til ansøgere vedr. stillingen som arrangementschef i Katuaq Om virksomheden Katuaq er Grønlands Kulturhus. Vores aktiviteter spænder vidt fra biografforestillinger, teaterstykker, koncerter,

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag:

Bemærkninger til budgetforslag: Roskilde Museum Oprindeligt budget 2012 Budget 2013 TOTALER udgifter indtægter udgifter indtægter 22 Personale 13.887.526-85.000 13.705.380 0 28 Lokaler 1.932.442-32.100 1.708.042 0 32 Samlingerne 1.375.302-396.302

Læs mere

6...Sager på lukket møde. 1. Meddelelser 2003007573. Kultur- og Fritidsudvalgets møde 5. oktober 2004 Punkt 2:

6...Sager på lukket møde. 1. Meddelelser 2003007573. Kultur- og Fritidsudvalgets møde 5. oktober 2004 Punkt 2: Møde i Kultur- og Fritidsudvalget tirsdag den 5. oktober 2004, Kl. 08.00 OBS! Mødet afholdes i Store Peters Hus, Pederstrup. REFERAT INDHOLDSFORTEGNELSE 1... Meddelelser... 2 2... Årsregnskab 2003 - gennemgang

Læs mere

dbio 2005 Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond

dbio 2005 Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond Bioanalytikernes Uddannelses- og Forskningsfond Fundats: 1. Fonden, der er stiftet af Danske Bioanalytikere, har som formål at støtte udviklings- og forskningsprojekter udført af bioanalytikere inden for

Læs mere

REFERAT. Til stede fra udvalget: Astrid Krogh (AK), Bettina Milling Bakdal (BMB), Boris Berlin (BB), Morten Løbner Espersen (MLE)

REFERAT. Til stede fra udvalget: Astrid Krogh (AK), Bettina Milling Bakdal (BMB), Boris Berlin (BB), Morten Løbner Espersen (MLE) Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design Møde nr. 12 Dato: 24. november 2014 Tidspunkt: 9-12 - efterfulgt af et fællesmøde med legatudvalget 12:30-14:30 (Referat: Bilag 1) - efterfulgt

Læs mere

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk

Årsberetning 1998. Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 Tuborg Havnevej 7-2900 Hellerup - Tel. 39 27 33 33 - Fax. 39 27 33 95 - info@experimentarium.dk Årsberetning 1998 En ny særudstilling, Sport & Krop!, et værksted for alle med lyst til

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere