Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger"

Transkript

1 116 Planprocessen

2 Planprocessen Lovgivningen om byfornyelse er meget kompliceret, men selvom loven er ændret 31 gange under handlingsplanens gennemførelse, og der har været økonomiske nedskæringer, er planlægningen af byfornyelsen kun forsinket i 2 år. Den karrévise fornyelse er lykkedes, men den parallelle spredte indsats fik ikke den store bevågenhed og blev derfor kun en beskeden del af den samlede byfornyelse på Indre Vesterbro. Byfornyelseslove i handlingsplanperioden: Lov nr. 300 af 9. juni 1982, i kraft 1. januar 1983 ( den gamle lov ) En lang række ændringslove, 1991 Lovbekendtgørelse 11. august 1993 Lovbekendtgørelse 15. september 1994 Lov nr. 381 af 1. juni 1997, i kraft 1. januar 1998 ( den ny lov ) Lovbekendtgørelse af 1. marts 2001 Lovbekendtgørelse af 7. april 2003 Produktionen af byfornyelsesplaner har stort set fulgt det i handlingsplanen forudsatte. Der er således i år 2001 truffet byfornyelsesbeslutninger for alle karreerne på Indre Vesterbro. Det vil sige, at de sidste beslutninger, trods økonomiske nedskæringer i kommunens byfornyelsesrammer og en stadig strøm af lovændringer undervejs, er truffet med kun 2 års forsinkelse. Lov og økonomi Handlingsplanen fra juni 1991 var baseret på den da gældende Lov om byfornyelse og boligforbedring, lov nr. 300 af 9. juni 1982, der trådte i kraft 1. januar 1983 Denne gamle lov er i sin levetid ændret i alt 20 gange, og den nye lov fra 1997 er allerede ændret 11 gange. Selvom der i disse tal indgår mindre ændringer, er der tale om et stort antal ændringer på kort tid. Ud over forbedringer eller forringelser på det rent indholdsmæssige indebærer det store antal ændringer problemer i administration af loven. De økonomiske forudsætninger for byfornyelsen på Indre Vesterbro er også ændret undervejs Handlingsplanens udmeldinger var, at kommunens rammer for Indre Vesterbro burde være på mio. kr./år, svarende til ca. 2-3 karrébeslutninger om året. På dette tidspunkt var kommunens vejledende ramme fra By- og Boligministeriet mio. kr. Undervejs er ministeriets rammer langsomt indskrænket, og det er også delvist gået udover byfornyelsen på Indre Vesterbro, hvor byfornyelsesområdets rammer for 2001 var helt nede på 214 mio. kr. (se tabel på næste side). Trods de stadigt faldende tilsagnsrammer til Københavns Kommune er Indre Vesterbro i kommunens budgetlægning alligevel blevet Planprocessen 117

3 Ekstraordinær (forsøg m.v.) Almindelig ramme Bevillingsrammer De samlede årlige bevillingsrammer til Københavns Kommune steg i løbende priser fra mio. kr. i 1991 til mio. kr. i 1994, men faldt i 1998 til 793 mio. kr. I 2001 steg de igen til mio. kr., takket være tildeling af 111 mio. kr., der blev overført fra 5 provinskommuner tilgodeset i rimeligt omfang, og de sidste beslutninger har da også kunnet træffes med kun 2 års forsinkelse i forhold til handlingsplanens udmeldinger. Lovmæssige forudsætninger Ved handlingsplanens vedtagelse i juni 1991 gjaldt loven fra juni 1990, med ændringer i maj og juni De efterfølgende lovændringer har haft mere eller mindre betydning for både byfornyelsens professionelle parter og for beboere og ejere Loven fra juni 1993 medførte ændringer under overskriften forenkling og metodefrihed: Debatoplæg om karreens bygninger og friarealer erstattedes af en orientering om kommunens byfornyelsesplaner, og om ejere og beboeres mulighed for at komme med forslag. Der blev indført pligt til at udarbejde drifts- og vedligeholdelsesplaner for byfornyede ejendomme. En række ændringer fik konkret betydning for Indre Vesterbro. Der blev mulighed for at støtte indretning af beboelse i uudnyttede etagearealer, opdeling af store lejligheder, påbygninger på op til 10 m 2 i stedet for 5 m 2 og afhjælpning af jordforurening i begrænset omfang. Loven gav endvidere mulighed for at ombygge lejligheder, så de også er egnede til personer med særlige sociale behov. Denne mulighed er udnyttet til at etablere et bofællesskab for psykisk syge. Loven fra juni 1994 indebar en række mere omfattende ændringer omhandlende huslejeforhold og finansieringsvilkår, de fleste med betydning for Indre Vesterbro. Der blev valgfrihed mellem indekslån og nominallån til finansiering af de værdistigende udgifter, mulighed for at omprioritere (konvertere) nominallån med ydelsesbidrag og reglerne om sparet vedligeholdelse blev ændret, så hensættelser fuldt ud kan anvendes til vedligeholdelse efter byfornyelsen. Samme ændringslov indebar en begrænsning af den individuelle vetomulighed i forbindelse med påbygninger og en forenkling af huslejebetaling under midlertidig genhusning Der blev indført et nyt i realiteten højere huslejeloft, hvor huslejen mindst skal sættes til 83% af lejen i nyt almen boligbyggeri. Det nye huslejeloft kom ikke til at gælde for Indre Vesterbro efter, at By- og Boligministeriet udnyttede en særlig mulighed for at give dispensation til fortsat at benytte de gamle lejeregler i områder, hvor der var skabt en klar forventning om det. Endvidere blev aftrapning af byfornyelsesboligsikring forkortet fra 5 til 4 år. For at stramme op på processen blev der indført en 6 måneders frist for kommunens godkendelse af byggeregnskaber. Den nye lov fra juni 1997 indførte flere nye beslutningstyper, nemlig regler om helhedsorienteret byfornyelse og bygningsforbedringsudvalg. Endvidere samledes den gamle lovs byfornyelsesbeslutninger og boligforbedringsbeslutninger (kap. III-sager) under en og samme beslutningstype benævnt bygningsfornyelse, ligesom den selvstændige lov om privat byfornyelse blev ophævet og indarbejdet i byfornyelsesloven som aftalt boligforbedring. For den traditionelle byfornyelse indebar den nye lov ikke mange og omfattende ændrin- 118 Planprocessen

4 ger. De ændringer, der blev gennemført og som får betydning for de sidste karreer i handlingsplanområdet er blandt andet følgende: Indsnævring af kommunens adgang til at råde over ejendomme, der skal ombygges. Hvis ejeren ikke er indforstået med afståelsen, skal kommunen helt konkret begrunde, at ejeren ikke selv vil være i stand til at gennemføre ombygningen. Afståelse kan heller ikke gennemtvinges, hvis ejeren opnår tilslutning hos mindst halvdelen af beboerne til at gennemføre et projekt. Ændringen indebærer, at det fremover må antages at blive ret sjældent, at kommunen overtager ejendomme som rådeover-ejendomme med henblik på ombygning. I de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet er kun en enkelt ejendom blevet rådeover. Lejerne får mulighed for at antage konsulentbistand og få udgifterne dækket. Tidligere har det været nødvendigt at få særlige forsøgsbevillinger som eksempelvis det igangværende forsøg med beboere som bygherre for rådeover-ejendommene i Eskildsgade-karreen. Loven indførte et nyt begreb, forhandlet finansiering, der betyder, at kommunen kan optage forhandling med ejeren om at give afkald på støtte til en del af ombygningsudgifterne, uden at huslejen af den grund kan forhøjes. Boliginterieur fra Prangerhuset. Kommunen er i gang med forhandlinger efter disse regler i de sidste 4 karreer på Indre Vesterbro både for udlejningsejendomme, andelsboligforeninger og ejerforeninger. Specielt for ejerlejligheder ønsker man at bruge forhandlet finansiering til at rette op på den efter kommunens opfattelse alt for ringe egenfinansiering, der hidtil har været tale om. Forhandlinger kan føre til en større medfinansiering, men kan også resultere i en nedskæring i istandsættelsesarbejderne, men det er kommunens holdning, at ejendommen efter ombygning i det mindste skal være i forsvarlig vedligeholdelsesmæssig stand. Et par ændringer har endnu ikke fået stor betydning, bl.a. mulighed for med byfornyelsesstøtte at opføre nyt boligbyggeri, hvor der nedrives under byfornyelsen. Loven fra december 2000 indførte en lang række ændringer med det overordnede mål at effektivisere byfornyelsen og reducere de offentlige udgifter. De får generelt virkning for Planprocessen 119

5 Debatoplæggene erstattedes i midten af 90 erne af Orienteringer og i de mere komplicerede karreer udarbejdedes Programgrundlag, der skulle skildre de lokale holdninger sammenholdt med kommunens byfornyelsespolitik. de sidste 4 karreer i handlingsplanområdet og handler bl.a. om: - Valgfrihed for ejeren ved finansiering af de værdiforøgende ombygningsudgifter. - Bortfald af statens bidrag til tab på forbedringsudgifter i udlejningsejendomme, et tab som kommunen fremover selv skal dække, og som derfor kan føre til beskæring i forbedringsarbejderne og/eller krav til ejerne i forbindelse med forhandlet finansiering. - Reduktion af støtten til andelsboligforeninger, således at egenbetalingen for forbedringsdelen forhøjes fra 5% til 6% - en forringelse der muligvis vil formindske interessen for forbedringer. - Gradvis begrænsning af kommunens adgang til statslige mertilsagn til tidligere beslutninger til max. 10% af den årlige investeringsramme en ændring der vil indebære, at kommunen bliver (endnu) mere tilbageholdende med at give mertilsagn på de enkelte byggesager. - Bortfald af tabsdækning ved ombygning af erhverv til boliger - en ændring, der ikke får betydning for Indre Vesterbro, men som fører til, at disse ombygninger vil blive ret sjældne i byfornyelsessammenhæng. 120 Planprocessen

6 Grundmodeller for planlægningsprocessens hoveddokumenter, debatoplæg/orientering (rød), byfornyelsesforslag (gul) og byfornyelsesbeslutning (grøn), blev udformet i et tæt samarbejde mellem lokale repræsentanter, byfornyelsesselskaberne og kommunen. Registreringsrapporter for hver enkelt ejendom blev diskuteret på ejendomsvise beboermøder før de dannede grundlag for udkast til Byfornyelsesforslag. Planforløb karrévis indsats Planlægningen har taget udgangspunkt i handlingsplanens forudsætninger om at bevare bydelens karré og bygningsstruktur og, at beboere og ejere inddrages. De politiske beslutninger er således truffet på baggrund af en dialog med de lokale parter og en vurdering af deres ønsker til byfornyelsen. Den karrévise planlægning har primært sigtet mod at få truffet byfornyelsesbeslutninger karré for karré, og det i byfornyelsesloven forudsatte nødvendige plangrundlag har været lokalplaner efter planloven, som definerede bestemmelser om fremtidige byggefelter, arkitektur, lejlighedssammenlægning, miljømæssige forhold etc. Det viste sig allerede fra starten vanskeligt for kommunen at udarbejde brugbare lokalplaner, før der var et nærmere kendskab til de enkelte karreers forhold og til beboernes og ejernes ønsker. Lokalplanarbejdet blev derfor for hovedparten af karreerne igangsat parallelt med planlægningen af byfornyelsen, men har ikke haft den samme vægt som byfornyelsesforslagene. Lokalplanarbejdet er dog ikke sket efter samme procedure som planlægning af byfornyelsen d.v.s med karremøder etc. Det skyldes, at lokalplanerne alt overvejende har understøttet den bevarende byfornyelse. Kun Planprocessen 121

7 i enkelte tilfælde har lokalplanerne dannet grundlag for et omfattende nybyggeri (f.eks. i Absalonsgade). I et enkelt tilfælde - Saga karreen - blev der grundet et byggeønske nedsat en arbejdsgruppe som led i lokalplanarbejdet bestående af bygherre, beboere og kommunens berørte forvaltninger samt rådgivere for at definere fremtidige byggefelter, adgangsforhold, forholdet til karreens friarealer etc. For Brune Kødby blev der tilsvarende nedsat en arbejdsgruppe, bestående af kommunens berørte forvaltninger, beboerrepræsentanter og andre interessenter, som skulle arbejde med henholdsvis en handlingsplan og en lokalplan i forhold til en fremtidig anvendelse af området. For 1. hovedetape (prøvekarreerne Skydebane Øst, Eriksgade og Lille Colbjørnsensgade) udarbejdedes debatoplæg, der sendtes i offentlig høring i en 8 ugers periode. Debatoplæggenes løsningsforslag havde en tendens til at blive kunstige og lidt teoretiske, idet den lokale diskussion endnu ikke havde fundet sted. For de første karreer kom debatten derfor primært til at foregå på karrémøder under den senere offentlighedsperiode. Lokalplaner har karré for karré været det planlægningsmæssige grundlag for Byfornyelsesbeslutningerne, og forslag hertil har været sendt i offentlig høring parallelt med Byfornyelsesforslagene. for de tidligere debatoplæg var meget vanskelig at bruge i en dialog med beboere og ejere. Kvarterplan for Indre Vesterbro, 1997, blev udarbejdet for at supplere handlingsplanen med en fysisk plan som en del af en borgerdialog. Efter den kommunale omstrukturering i 1995, hvor Plandirektoratet og Ejendomsdirektoratet blev sammenlagt blev mulighederne for koordinering af planredskaberne bedre. Man indførte de såkaldte plannotater, der kort skildrer byfornyelsesselskabernes og Plandirektoratets (nu Plan & Arkitektur) umiddelbare vurdering af karreernes problemer og muligheder. Derefter indledtes planlægningen med møder for beboere og ejere. Da byfornyelsesloven blev ændret i 1993 fik kommunerne en metodefrihed, der i Vesterbroarbejdet kom i anvendelse 1994, hvor kommunen ændrede planproceduren. Det indledende papir i dialogen med lokalområdet blev nu en orientering om byfornyelsen og lokalplanen, som i loven var kædet sammen med en formel offentlig høring, der ligesom I den nye procedure indførtes en fast praksis med ejendomsvise beboermøder om registreringsrapporterne. For de mere komplicerede karreer udarbejdedes det såkaldte programgrundlag som et redskab, der skulle sikre en mere direkte dialog mellem beboere og politikere om de enkelte 122 Planprocessen

8 karreers fornyelse. Idéen var, at byfornyelsesselskaberne i samarbejde med beboere og ejere via karrérådene skulle udarbejde et planoplæg, der skulle skildre de lokale holdninger og sammenholde dem med kommunens byfornyelsespolitik. Programgrundlaget og et uddybende notat fra byfornyelsesselskabet gav politikere og embedsmænd et mere direkte kendskab til de lokale ønsker til karreens byfornyelse, før kommunens forslag til byfornyelsesbeslutning blev offentliggjort. Efter offentlighedsperioden udarbejder byfornyelses selskaberne udtalelser til de indkomne indsigelser og kommentarer til forslaget, hvorefter forvaltningen indstiller eventuelle rettelser til den endelige byfornyelsesbeslutning til Borgerrepræsentationen. Politisk stillingtagen til indsigelser og eventuelle foretræder foregår i Bygge- og teknikudvalget, hvorefter den endelige vedtagelse sker I Borgerrepræsentationen. Før ændringen af styreformen i kommunen, januar 1998, blev forvaltningens indstillinger i de enkelte faser først forelagt Borgerrepræsentationen, der som regel henviste dem til behandling i det daværende Byfornyelsesudvalg. Efter behandling i udvalget, kunne Borgerrepræsentationen tage endelig stilling. I evalueringen fra 1997 konstateres det om den tværsektorielle indsats, at man i højere grad end det var sket, burde have sikret en koordinering af det samlede byfornyelsesløft. Områdets forsyning med sociale og kulturelle institutioner, trafiksaneringen og parkeringsforholdene burde i højere grad følge byfornyelsesindsatsen omkring boligerne og friarealerne. I forbindelse med igangsætningen af byfornyelsen blev det i den kommunale forvaltning overvejet om koordineringen allerede fra starten kunne sikres med en kvarterplan for Vesterbro, hvori den snævre byfornyelse (boliger og friarealer) skulle indgå. Dette blev på daværende tidspunkt opgivet, og i stedet satsede kommunen på en løbende koordinering mellem forvaltningerne. Dette resulterede i en række enkeltstående projekter af væsentlig betydning for kvarteret, men koordineringen var ikke i starten af perioden styret af ideen om at give området et fremadrettet helhedsorienteret løft. Beskæftigelsesudvalget blev på et tidligt tidspunkt nedlagt og senere blev Det Sociale Kontaktudvalg også nedlagt, fordi det ikke fungerede optimalt. Efter 1.etape -evalueringen blev der oprettet det såkaldte Kontaktudvalg med repræsentanter fra alle kommunens forvaltninger, Vesterbros Repræsentantskab for Byfornyelse og Vesterbro Byfornyelsescenter samt byfornyelsesselskaber. Repræsentantskabet havde ligesom byfornyelsesselskaberne i stedet ønsket tværsektorielle projektgrupper karré for karré med repræsentanter fra karreernes beboere og ejere. Kommunen mente ikke, at der kunne skaffes ressourcer til en sådan decentral model. Kontaktudvalgets første opgave var at være følgegruppe for den kvarterplan for Vesterbro, der blev udarbejdet i Kvarterplanen blev udarbejdet for at supplere Handlingsplanen med en fysisk plan som en del af en borgerdialog, et redskab som på nogle punkter kunne have været nyttigt på et tidligere tidspunkt ikke mindst, hvad angår forhold uden for karreerne herunder trafik, byrum, grøn struktur etc. En kvarterplan svarende til de kvarterplaner som i dag anvendes med succes i kommunens nuværende kvarterløftområder. Kontaktudvalget var oprindelig tænkt som et kontakt- og diskussionsforum for at skabe overblik omkring kommunens byfornyelsesindsats samt de planmæssige forhold, der knytter sig til byfornyelsen. Reelt har det fungeret mest effektivt i forbindelse med udarbejdelse af ovennævnte kvarterplan og senere med denne evaluering af Handlingsplanen. Det skal dog fremhæves, at Kontaktudvalget har givet mulighed for udveksling af en række informationer om byfornyelsen, og parterne er blevet opmærksomme på problemstillinger, som efterfølgende har kunnet løses i f. eks. de enkelte forvaltninger. Kontaktudvalget har imidlertid ikke fungeret som et forum for konkret løsning af forhold i byfornyelsen, blandt andet fordi fremmødet har været svingende. Planprocessen 123

9 Planmetode karrévis og spredt indsats I evalueringen af handlingsplanens 1. hovedetape var en af konklusionerne, at det i store træk var lykkedes at gennemføre byfornyelsen efter handlingsplanens hovedmålsætninger. Der blev dog samtidig peget på behovet for justeringer af forløbet, herunder organiseringen af samarbejdet og præcisering af de retningslinier, der lægges til grund for planlægningen og gennemførelsen. Det er stadig vurderingen, at den karrévise byfornyelse har fungeret efter hensigten. Det gælder både den organisatoriske ramme for samarbejdet med de involverede parter og i forhold til en løsning af behovet for istandsættelser af ejendomme og forbedring af friarealer Nyt boligbyggeri på Gasværksvej 13. Den eksisterende bygning blev vurderet ikke rentabel at renovere og i stedet er byggeriet opført som en infillbebyggelse på den meget snævre byggegrund. Ejendommen rummer 12 lejligheder med en gennemsnitlige størrelse på ca. 80 m 2. Arkitekten er NOBEL Arkitekter A/S. Foto NOBEL Arkitekter A/S Uafklarede planforhold omkring en 25 år gammel midlertidig børneinstitution med meget klemte friarealer, har medvirket til, at byfornyelsen i Hestestaldskarreen har været meget kompliceret, langvarig og dyr. Det har yderligere kompliceret planlægningen, at institutionerne hører under to forskellige forvaltninger. I evalueringen af 1. etape blev der peget på problemet med de relativt gode ejendomme, der ofte fik støtte til fuldt niveau, selvom de udelukkende havde almindelige vedligeholdelsesproblemer. Det blev anbefalet, at gode ejendomme i de kommende karreer skulle springes over, og efter konkret vurdering er enkelte ejendomme af denne kategori sprunget over. I samme evaluering blev det også konstateret, at det næppe ville være muligt at færdiggøre en karré indenfor en samlet tidsramme på 5-6 år, som det var handlingsplanens mål. Nu kan vi konstatere, at den gennemsnitlige byfornyelsesperiode fra start af planlægning til færdigt gårdanlæg er på 6-6 1/2 år. For at minimere den samlede tidsramme blev der allerede i handlingsplanen peget på to forhold: - at kommende bygherrer til nybyggeri bør inddrages tidligt i planlægningsforløbet, og - at rådeoverejendomme allerede i planfasen bør søges overtaget ved aftaler med ejerne. I de tilfælde, hvor sådanne tiltag har kunnet sættes i værk, er det også gjort, men uden at det er lykkedes at nedbringe byfornyelsens tidsramme nævneværdigt, specielt hvad nybyggeriet angår. Men det har sikret en større sammenhæng i planlægningen. Forhandlinger om overtagelse af rådeover ejendomme har i mange tilfælde været indledt allerede i planfasen, men en del eksempler viser, at der er gået lang tid før det er lykkedes. I Eskildsgade-karreen har nogle overtagelser været vanskelige. Der gik 18 måneder fra beslutningen blev bekendtgjort til de 6 rådeover ejendomme var overtaget, og ingen af dem er overtaget i planfasen. 124 Planprocessen

10 mod yderligere tilbagefald, mens man ventede på den karrévise indsats. Ser man på hvilke ejendomme den spredte indsats kom til at omfatte, er der dog kun få frivilligt ejertilmeldte ejendomme med større bevaringsværdi. Metoden og planlægningsredskaberne i den spredte indsats har bestået i kriterier for støtte, udformet som annoncering efter interesserede ejere eller beboere, afkrydsningsskema om bygnings- og boligmangler, og endelig prioriteringsoversigt til brug for forvaltningens indstilling om udpegning af ejendomme. Den spredte indsats har udgjort en meget beskeden andel af den samlede byfornyelse på Indre Vesterbro, nemlig ca. 100 mio. kr. ud af den samlede ramme til bygnings- og boligforbedringer på ca. 4-5 mia. kr. Det må således konstateres, at en byfornyelse af denne karakter rummer en flerhed af vanskelige problemstillinger, som ikke lader sig løse hurtigt, og derfor er det uundgåeligt, at byfornyelsen i de enkelte karrreer har haft et langt forløb. Handlingsplanen lagde op til at supplere den karrévise indsats med en spredt indsats, opdelt i 3 kategorier: - Boligforbedringsbeslutninger, hvoraf der er givet tilsagn til 21, heraf 9 før handlingsplanens vedtagelse, - Kondemneringer, der omfatter 74 boliger (3 bygninger) til nedrivning og forbud mod beboelse for 72 boliger i 3 ejendomme, samt - Gårdrydninger, hvoraf ingen af de 2 foreslåede har kunnet gennemføres. Herudover pegedes på andre former for spredt indsats: Forsøgsprojekter, nybyggeri på tomter eller alternativt etablering af flytbare gårdanlæg. Et af målene med den spredte boligforbedring var at sikre bevaringsværdige ejendomme En styrke ved den spredte indsats er, at ejendommene alle har overstået deres primære byfornyelsesarbejder før resten af ejendommene i karreen. En svaghed er derimod, at mange af projekterne efterfølgende måtte have supplerende midler for at kunne gennemføre en modernisering til fuldt tidssvarende niveau. En del fik først de ekstra midler i forbindelse med den karrévise indsats, hvilket betød en belastende forlængelse af ombygningsperioden. I kommunens fremtidige byfornyelsesindsats er et af målene at få en bredere afsmittende effekt i form af flere private investeringer. Planprocessen 125

11 Konklusion: Byfornyelsesloven er ændret 31 gange under handlingsplanens gennemførelse, og det har givet administrative problemer. Alligevel og trods økonomiske nedskæringer er planlægningen kun 2 år forsinket i forhold til tidsplanen. Lovgivningen om byfornyelse er meget kompliceret selv for de, der har med den at gøre til daglig. Med en stribe af lovændringer har ministeriet bl.a. indført metodefrihed for kommunerne, valgfrihed på finansieringsområdet og opstramning af processen. Overskrifterne har været forenkling, effektivisering og privat medfinansiering. Københavns Jobcenter i Abel Cathrines Gade 13. Dette skal opnås ved offentlige tilskud til løft i mange af byens nedslidte kvarterer. For den spredte indsats på Indre Vesterbro kan en sådan virkning selvsagt ikke registreres. Her har ejerne fra starten haft berettiget forventning om stor offentlig støtte i den takt og det omfang, handlingsplanen har angivet, og mange har derfor bevidst undladt at investere. Der er endog eksempler på, at ejere har kunnet sælge til overpris baseret på købers forventning om byfornyelsesstøtte. Kommunens planlægning for den kommende byfornyelsesindsats vil fortsat være præget af helhedsbetragtninger og karrévis indsats, men en mere differentieret tildeling af midler rettet mod de mest trængende områder og ejendomme vil betyde en bredere og mere spredt indsats. Dette vil give et bedre grundlag for indsatsen og styrke private initiativer. Det må dog ikke glemmes, at dette område på Vesterbro var et af de mest nedslidte i byen, og derfor har den massive byfornyelsesindsats haft sin berettigelse. De offentlige udgifter er søgt reduceret, f.eks. er statens bidrag til tab på forbedringsudgifter fjernet, støtten til andelsboligforeninger er blevet mindre og der er indført en gradvis begrænsning af statslige mertilsagn. Planlægningen var i handlingsplanen forudsat tilrettelagt som en kombination af karrévis og spredt indsats koordineret med den øvrige kommunale planlægning. Den karrévise indsats har vist sig at være det rigtige organisatoriske grundlag for indsatsen. Den spredte indsats må karakteriseres som en engangsforestilling og fik ikke den 126 Planprocessen

12 vægt, som handlingsplanen lagde op til. Der blev derfor ikke udviklet et planredskab, som tager udgangspunkt i frivillige tilbagemeldinger fra ejere/beboere. Det havde blandt andet baggrund i, at spredt indsats bør baseres på karrévis planlægning i udvalgte indsatsområder. Det var handlingsplanens mål, at karreerne skulle byfornyes indenfor en periode på 5-6 år. Nu kan vi konstatere, at den gennemsnitlige byfornyelsesperiode er 6-6 1/2 år. Byfornyelse af denne karakter tager imidlertid lang tid, fordi der er så mange komplekse problemstillinger. Der har i vidt omfang været et tværsektorielt samarbejde om gennemførelsen af en helhedsorienteret byfornyelse af kvarteret. Kontaktudvalget har dog ikke haft den tænkte indflydelse på dette, men samarbejdet mellem forvaltningerne og byfornyelsens parter i øvrigt har fungeret ved løsning af konkrete problemstilliinger. Planprocessen 127

13 128 Information, formidling og beboersamarbejde

14 Information, formidling og beboersamarbejde Det har været intensionen at give beboere og ejere et tilbud om aktiv medvirken i byfornyelsen, og grundidéen har været, at processen startes nedefra. De mange involverede parter har hver deres rolle i den komplicerede struktur, men det har været svært for almindelige mennesker at finde ud af, hvem der bestemmer hvad, og hvornår. Hovedlinien i tilrettelæggelsen af de organisatoriske rammer for byfornyelsesprocessen har været at sikre de berørte en aktiv indflydelse tidligt i planlægningsforløbet. Dette skulle ikke udelukkende forstås som et tilbud om at være med i en møderække, hvor der informeres om de lovbestemte rettigheder, men som et tilbud, der reelt skulle muliggøre en aktiv medvirken. Grundidéen har været, at processen startes nedefra og, at de forslag til fornyelsen af karreen, som beboere, erhvervsdrivende og ejere i samarbejde med byfornyelsessel skaberne finder frem til, præsenteres for beslutningstagerne Borgerrepræsentationen. Handlingsplanens retningslinier udgør de overordnede rammer for det lokale karrésamarbejde. Et andet afgørende element har været, at beslutningsprocessen tilrettelægges, så den er gennemskuelig for de involverede. En række initiativer blev igangsat med dette perspektiv for øje først og fremmest oprettelsen af Vesterbro Byfornyelsescenter, men også etableringen af lokale beboerlokaler, karrébutikker, til brug for mødeaktiviteter i forbindelse med byfornyelsen og sociale aktiviteter bestemt af beboerne i de enkelte karreer. Et fundament for samarbejdet mellem kommunen, byfornyelsesselskaberne, ejerne og beboerne har været byfornyelseslovens vetoret. Den har betydet, at man fra kommunal side tidligt i processen har skullet sikre sig mod, at beboerflertal eller ejere stoppede projektforslagene, før de godkendtes af kommunen og blev omsat til virkelighed. Det er således erfaringen, at man ved information og forhandling får stor tilslutning til gennemførelse af en gennemgribende istandsættelse, herunder etablering af bad i de fleste lejligheder. Det har da også vist sig, at efterhånden som flere ejendomme blev ombygget, blev ejere og beboere meget bevidste om, at byfornyelse er et vældig godt tilbud. Herudover har beboerne haft løbende mulighed for indflydelse gennem møder, debatter og høringer i planlægningsprocessen, som loven men også handlingsplanen siger, skal ske i samarbejde med de berørte. Information, formidling og beboersamarbejde 129

15 Proces og mulighed for indflydelse Planlægning: Debatoplæg / Orientering høring Ejendomsregistrering kommentering Programgrundlag lokale holdninger viderebringes Forslag til beslutning høring / foretræde for udvalget Beslutning klage (kun over procedure) Bygningsprojekt, opfordring: Forprojekt høring og vetoret (ejer, beboere visse arbejder) Hovedprojekt ejer indflydelse Genhusning beboer indflydelse (hvis afhængighed af lokalområdet) Gennemførelse ejer indflydelse Aflevering kommentering Bygningsprojekt, rådeover: Forprojekt ingen beboerindflydelse (permanent genhusning) Hovedprojekt ejer indflydelse (kommunen / byf.selskabet) Genhusning beboer indflydelse (æønskeseddel, accept, evt. tilbage flytning) Gennemførelse ejer indflydelse (kommunen / byf.selskabet) Aflevering kommentering (kommunen / byf.selskabet) Overtagelse på andelsbasis (nye) beboeres accept Gårdanlæg: Skitseprojekt beboer kommentering i gårdgruppe Forprojekt høring Hovedprojekt beboer kommentering i gårdgruppe Gennemførelse orientering De svageste grupper herunder indvandrere, der typisk har boet i de dårligste udlejningsejendomme, har dog formentlig somme tider haft svært ved at få øje på indflydelsesmulighederne. Deres ejendomme er ofte blevet overtaget af kommunen som rådeover ejendomme med henblik på total istandsættelse og sammenlægning af lejligheder eller i nogle tilfælde nedrivning, hvilket har betydet tab af vetoret og dermed nedkølet interesse for at søge indflydelse. Der er undervejs gjort store anstrengelser for at nå de svageste grupper. F.eks. er udsendte dokumenter fulgt op af resuméomslag, der er udarbejdet videoer og målrettede oplysningspjecer, og der er annonceret med tolkede møder, alt udgivet på dansk og 4 fremmedsprog. Det har været en udbredt opfattelse, at man ikke har nået de svageste grupper med information og inddragelse i processen i tilstrækkeligt omfang. For så vidt angår gruppen af indvandrere, må det konstateres, at ikke mange indvandrere har været aktive. Samtidig skal det dog fremhæves, at indvandrerne på Vesterbro generelt er ressorucestærke og velintegrerede. Det er således ikke indtrykket, at byfornyelsesprocessen skulle have været specielt vanskelig for den fremmedsprogede del af beboerne, der, som nævnt, også er blevet informeret særskilt på forskellig vis. De stærkere grupper ejere, herunder ejer- og andelsboligforeninger, hvor beboerne har været organiseret på forhånd, men også de mest aktive fra beboerorganisationerne, har 130 Information, formidling og beboersamarbejde

16 derimod haft rimelig stor indflydelse, naturligvis indenfor de rammer lovgivningen og kommunens politiske flertal har udstukket. CASA-undersøgelsen kommer med en forsigtig konklusion, nemlig, at det samlet set langt hen ad vejen faktisk er lykkedes at nå ud til de beboere, der ikke har længere uddannelsesmæssig baggrund, og som det normalt ofte er vanskeligt at opnå kontakt til i forbindelse med beboerinddragelse. Aktørernes roller og virke Byfornyelsesprocessens mange involverede har hver deres rolle og placering i den komplicerede struktur, der set fra beboerside er næsten uoverskuelig. Det er svært for almindelige mennesker at overskue den samlede proces og finde ud af, hvem der bestemmer hvad, hvornår. Flokken af involverede spænder meget bredt, helt fra de mange ikke aktive beboere, over de aktive beboere i bestyrelser, karréråd, repræsentantskab og centerledelse, arkitekter, jurister, sociale medarbejdere og tilknyttede rådgivende teknikere fra byfornyelsesselskaberne og i Vesterbro Byfornyelsescenter til embedsmændene i kommunens forvaltninger Byfornyelskabernes og beboernes tillid til hinanden var i starten ikke stor. Samarbejdsformen har udviklet sig og nu, hvor 2/3 af fornyelsen er gennemført, er tilliden vokset og tonen humoristisk, men stadig karsk. Collagen er en gave fra Karrérådet for Karré 1, 4 og 7 til Byfornyelse København i anledning af selskabets 30 års jubilæum. Information, formidling og beboersamarbejde 131

17 Vesterbro lokale organisation PROCEDURE OG ADMINISTRATION Byfornyelse i Københavns kommune, Vesterbro Diagrammet viser kun nogle af sammenhængene mellem Vesterbros lokale organisationer (til venstre), de kommunale instanser (til højre) og de formidlende instanser (i midten). Lokalområdets organisationer har sæde i Repræsentantskabet, der igen vælger medlemmer til Centerledelsen (bestyrelsen) for Vesterbro Byfornyelsescenter. Enkelte organisationer er direkte medlemmer i Centerledelsen. På den kommunale side hører byfornyelsen under Bygge- og Teknikforvaltningen, forankret i Plan & Arkitektur. Byfornyelsessagerne behandles i Arbejdsudvalget, der har repræsentanter fra de fleste af kommunens forvaltningsgrene. Byfornyelsesspørgsmål, såvel konkrete som generelle, debatteres endvidere i det tværsektorielle Kontaktudvalget, hvor det lokale repræsentantskab, Vesterbro Byfornyelsescenter og byfornyelsesselskaberne også har sæde. ORGANISATIONER I LOKALOMRÅDET LLO i Hovedstaden Vesterbro Lejerforening ABF AB-net Københavns undejerforening Handelseforening Vesterbro Lokalrådet Indvandrer organisationer KARRÉRÅD 1, 4 og 7 2, 3 og 23 5, 8 og 10/13 15/16 og 19 6 og , 21 og 22 BYFORNYELSES- SELSKABERNE Planlægning Gennemførelse Genhusning VESTERBRO BYFORNYELSESCENTER Folkeparkrådet Den Sociale Enhed Vester Gror Byfornyelsesskolen Narko-forum Tilknyttede projekter Vesterbro Kulturuge Vesterbro Lokal-TV REPRÆSENTANT- SKABET Agenda 21 gruppen Lokalrådet Vesterbro Idrætssammenrend Settlementet Skolesamarbejdet på Vesterbro Lokalhistorisk forening Kompetencecentret på Vesterbro Ældrerådet m.m.fl. Handel og erhverv Indvandrer-grupper Sociale netværk Kultur og idræt Boligorganisationerne Vester Gror Lejergruppen Andels/ejergruppen Karrérådsrepræsentanter 132 Information, formidling og beboersamarbejde

18 Organisation for kommunale aktiviteter Kontaktudvalget for byfornyelse Arbejdsudvalg for byfornyelse Kultur- og Fritidsforvaltningen BORGERREPRÆSEN- TATIONEN Kvarterløftsekretariatet Overborgmesterens forvaltning Overborgmesteren Plan & Arkitektur Vej & Park Bygge- og teknikforvaltningen Bygge- og teknikudvalget R Byggeri og Bolig Lokalforvaltning Center for aktivvering og beskæftigelse Institutioner Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen Familie- og arbejdsmarkedsudvalget Sekretariatet Kultur- og fritidsudvalget Byggekontoret Sundheds- og omsorgsforvaltningen Sundheds- og omsorgsforvaltningen Bygningsområdet Uddannelses- og ungdomsforvaltningen Uddannelses- og ungdomsudvalget Miljøkontrollen Københavns Energi Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljø- og forsyningsudvalget Information, formidling og beboersamarbejde 133

19 tet, når byfornyelsen er ovre. Uden at der er statistik på det, er en del formodentlig flyttet til det, der var byens næstdårligste boligkvarterer - nu de dårligste, men de er ikke helt ude af kommunen, med mindre de selv har ønsket det. Det er vanskeligt i tal at angive, hvor folk i den svage gruppe bor efter byfornyelsen, men genhusningskontorets statistik viser, at ca. 6% af de permanent anviste genhusninger er til Sydvest- og Nordvestkvarteret samt til Amager. Dette kan sammenholdes med CASA s undersøgelse, der viser, at gruppen af permanent genhusede svage (arbejdsløs/kontanthjælp) i 2001 udgjorde 10% af de (spurgte) permanent genhusede. Karrébutikken Det gule Hus lå tidligere her på hjørnet af Istedgade og Eskildsgade. På grund af renovering af bygningen flyttede aktiviteten til en butik i Gasværksvej 12. og politikerne i Borgerrepræsen tatio nen og dens udvalg. Netop derfor har det været vigtigt at have Vesterbro Byfornyelsescenter og byfornyelsesselskaberne som centrale aktører og som koordinerende. Den særdeles aktive flok af rådgivende arkitekter, ingeniører og administratorer, samt entreprenørerne og håndværkerne har endvidere meget vigtige og for det meste rimelig klare roller i byfornyelsen. Byfornyelsens ikke aktive beboere udgør den største gruppe, dem hvis boliger, det hele drejer sig om. De deltager kun sjældent i mødeaktiviteter, men lader sig repræsentere eller opsøger selv informationer, hvis de har behov. De er ofte kun i berøring med byfornyelsen, når de skal genhuses, og når de flytter tilbage i den renoverede bolig. En lille gruppe, som man kunne kalde de fattige / marginaliserede / sårbare, er flyt- De aktive beboere agerer på andres vegne og er som regel valgt som beboerrepræsentanter i udlejningsejendomme eller til bestyrelser i andels- eller ejerboligfor eninger. Via disse poster kan de være aktive i karréråd og i Vesterbros repræsentantskab for Byfornyelse, og via disse igen i Centerledelsen og kommunens kontaktudvalg. En del af dem er tillige aktive i en eller flere af Vesterbros mange foreninger eller organisationer. Der er en ganske naturlig tendens til, at de aktive udgør en form for Tordenskjoldssoldater, men de har en vigtig rolle. De er med til at udvikle beboersamarbejdet og indgår i forhandlinger om større indflydelse, eksempelvis på valg af tekniske rådgivere til bygningsregistrering og projektering af gårdanlæg. 134 Information, formidling og beboersamarbejde

20 Man kan godt få indtryk af, at de aktive f.eks. i karrérådene har vanskeligt ved at holde løbende kontakt til det bagland, de er valgt af eller kommer fra. Et af problemerne er den meget lange byfornyelsesproces, hvor mange falder fra, flytter o.s.v. Særligt under byggearbejderne, hvor beboerne er spredt for alle vinde, går meget af kontakten tabt. Karrérådsdemokratiet er i alle karreer formaliseret, men det fungerer ikke altid i praksis. De aktive lærer en stor del af beboerne at kende under processen og bringer ønsker, problemer og synspunkter videre, men er der gået for lang tid uden konkrete beslutninger og handlinger, mister mange troen på, at der virkelig kommer til at ske noget og organiseringen risikerer at falde fra hinanden. Specielt for lejerne i de private udlejningsejendomme har det været et problem, at ejeren ofte ikke informerer om projekteringsarbejdet, men først lader høre fra sig, når den lovpligtige vetohøring skal gennemføres. En fremtidig mere udbredt anvendelse af aftalt boligforbedring, hvor ejeren er afhængig af en aftale med lejerne, kan måske løse en del af dette problem i nye byfornyelsesområder. CASA s spørgeskemaundersøgelse fra maj/ august 2001 fastslår, at 15% af beboerne i lejeboligerne, 25% i andelsboligerne og 33% i ejerboligerne betragter sig som aktive. Dette dækker formentlig ikke kun en aktiv rolle i byfornyelsens forskellige organer, men snarere en bredere aktiv forholden sig i byfornyelsesprocessen. Ifølge handlingsplanens opgavefordeling varetager byfornyelsesselskaberne - planlægning og gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger som kommunens rådgivere og forretningsførere, - information af ejere og lejere i henhold til byfornyelseslovens krav, - deltagelse i Kontaktudvalget vedrørende byfornyelsens sociale Dimension (nedlagt i 1995, hvorefter Kontaktudvalget blev oprettet i 1997), og - samarbejde med kommunen om byarkitektoniske og planmæssige spørgsmål. Karrébutikkerne styres af karrérådene. De er bemandet af langtidsledige eller folk i aktivering, såkaldte karréstafetter, ansat via Centret og lønnet af kommunen. Herudover er der én fastansat stafet i karrébutikken Det gule Hus. Primærdriften betales fra byfornyelsesselskaberne over sagernes informationsbudgetter. Karrébutikkernes bemanding er ikke uden problemer, idet stafetternes ansættelse kun varer 6-12 måneder. De korte ansættelser gør det meget vanskeligt at skabe kontinuitet i samarbejdet med karrérådene og de aktive beboere. Et godt samspil mellem de aktive beboere, byfornyelsesselskaberne og Vesterbro Byfornyelsescenter foregår gennem Byfornyelsesskolen, der har til huse i Centret, og via de tilknyttede informationsbutikker, de såkaldte karrébutikker. Fra starten var der stor uenighed mellem kommunen / byfornyelsesselskaberne og Repræsentantskabet om, hvorvidt skolen skulle være uafhængig af Vesterbro Byfornyelsescenter. Lokalt ønskede man ressourcer til informationsarbejdet og mødeaktiviteterne i karreerne, og mulighed for selv at disponere kursusforløb, foredragsrækker m.v. Det endte med at skolen fik egen bestyrelsen med et flertal af lokale repræsentanter og et par repræsentanter for centerledelsen, egen aktivitetsplan og eget budget og regnskab. På grund af de senere års vanskelige økonomi, men også for at koordinere aktiviteterne, har skolen og Centret nu indgået en samarbejdsaftale. Skolen er finansieret af kommunen og af anden projektstøtte. En gruppe som står lidt i baggrunden, når det handler om samarbejde, er ejerne (forstået som udlejerne). De deltager sjældent i den demokratiske proces, men optræder ofte først aktivt, hvis der i byfornyelsesforslagene lægges op til overtagelse af deres ejendom, eller foreslås et byggeprogram og en støtte, der ikke passer dem. De fleste er aktive, når opfordringerne er sendt ud og der skal projekteres, søges om godkendelse og bygges. Nogle har Information, formidling og beboersamarbejde 135

Bilag 5.0. Byfornyelsen i tal. Statuskort. Skemaoplysninger. socialstatik

Bilag 5.0. Byfornyelsen i tal. Statuskort. Skemaoplysninger. socialstatik 5.0 Bilag Byfornyelsen i tal Statuskort Skemaoplysninger socialstatik 161 Kort 1 privat udlejning andelsboligforening ejerforening Københavns Kommune Byfornyelse København Ejerforhold 1991 16 Bilag Kort

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING Som opfølgning på Evaluering af lokaludvalg i København fra august 2010, skal Økonomiudvalget tage stilling til principper for ændringer i lokaludvalgskonceptet. INDSTILLING OG BESLUTNING Økonomiforvaltningen

Læs mere

ing b y g g e r p å v i d e n

ing b y g g e r p å v i d e n ing bygger på viden folderen er udarbejdet af sbs første udgave: september 2008 tekst: sbs foto: copyright sbs layout: sbs 2 INDHOLD GENHUSNING... 4 MIDLERTIDIG GENHUSNING... 5 - ved udflytning... 8 -

Læs mere

Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2010 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv.

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum

Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 05-11-2009 Bilag 1 - Vedtægter for områdefornyelsen i Husum Vedtægter for styregruppen for områdefornyelse i Husum 1 Navn Styregruppen for Områdefornyelse i Husum Sagsnr.

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Forslag til tillæg til byfornyelsebeslutning for Tøndergade-karréen Ydre Vesterbro

Forslag til tillæg til byfornyelsebeslutning for Tøndergade-karréen Ydre Vesterbro Forslag til tillæg til byfornyelsebeslutning for Tøndergade-karréen Ydre Vesterbro 2007 Dette forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutning er sendt til alle ejere, lejere og erhvervsdrivende i Tøndergade-karréen

Læs mere

Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober 2003. Helle Hagemann CASA

Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter. Oktober 2003. Helle Hagemann CASA Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2003 Helle Hagemann CASA Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter Oktober 2002 Helle Hagemann Evaluering af Vesterbro Byfornyelsescenter CASA, oktober

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen BYFORNYELSE I KØBENHAVN Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen Byfornyelse 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...

SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER... BYFORNYELSEN I KØBENHAVN budgetanalyse Maj 2002 2 FORORD 3 I et møde den 23. februar 2001 besluttede økonomichefkredsen at iværksætte et antal budgetanalyser, derunder en analyse af byfornyelsen. Der blev

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november 2013. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. november 2013 for Aarhus Kommune i forlængelse af Kommuneplan 2013. Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume

Læs mere

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG

TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene.

Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Budgetnotat vedrørende overførelse af Miljøpunkterne til Lokaludvalgene, sammenlægning af Ældrerådene og sammenlægning af frivillighedscentrene. Baggrund

Læs mere

Boligministeriet. nye regler om ERSTATNINGS. boliger. ved byfornyelse N Y E L Y F O R S E. vejledning

Boligministeriet. nye regler om ERSTATNINGS. boliger. ved byfornyelse N Y E L Y F O R S E. vejledning Boligministeriet nye regler om RSTATNINGS ved byfornyelse boliger B Y F O R N Y L S vejledning Nye regler om erstatningsboliger ved byfornyelse vejledning er udgivet af Boligministeriet, Slotsholmsgade

Læs mere

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Kommune Indhold: INDLEDNING...2 AALBORG KOMMUNE SOM BYGHERRE...2 DET ALMENE BOLIGBYGGERI...3 DEN PROFESSIONELLE BYGHERRE...3

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger Hvis du bor i en andelsbolig eller en ejerbolig, hvor ejendommen

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015 BYFORNYELSE I KØBENHAVN ABF, februar og marts 2015 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er byfornyelse? 2. Støttemuligheder 3. Mål og evaluering 4. Kriterier og prioriteringer 5. Genhusning og tabsdeklarationer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Bilag 3 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Notat om høringsproces og modtagne indsigelser Forslagene har været offentliggjort

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget.

Der tages forbehold for min godkendelse af det kommunale ejendomsoplysningsskema, som jeg endnu ikke har modtaget. 1 København, den 20. september 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Thomas Ottesen, Hans Skovgaard & Carsten Jørgensen v/ Chartis Kalvebod Brygge 45 1560 København V. Sagen angår spørgsmålet,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

INDSTILLING OG BESLUTNING

INDSTILLING OG BESLUTNING 1. TMU 66/2006 J.nr. 639.0029/05 Billige boliger INDSTILLING OG BESLUTNING På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 15. december 2005 om, at der over en femårig periode, bygges 5.000 boliger

Læs mere

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere.

Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape e i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. 2. Social Bolighandlingsplan - Tvedvej Resume: Forbedring af fire eksisterende boliger på Tvedvej til social udsatte. Sagsfremstilling: har vedtaget en bolighandlingsplan for det sociale område for at

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Skitser: Bente Lange: s. 78-79. Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun og Barbara Clemmensen, Grafisk Design MDD. Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S

Skitser: Bente Lange: s. 78-79. Grafisk tilrettelæggelse: Grethe Bruun og Barbara Clemmensen, Grafisk Design MDD. Tryk: Richard Larsen Grafisk A/S Titel: Bind 1: Indre Vesterbros fornyelse Planlægning og gennemførelse Udgivet af: Bygge- og Teknikforvaltningen Københavns Kommune Udarbejdet af: Byfornyelse København SBS Plan & Arkitektur, Københavns

Læs mere

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen. NOTAT PROCEDURER VEDRØRENDE STATSBYGGESAGER 3.maj 2013 Juridisk Center LKR Almindelig orientering Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov om offentlig byggevirksomhed nr. 1712 af 16. december 2010

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune

Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune Punkt 10. Opfølgning på handlingsplan for boligplacering af flygtninge i Aalborg Kommune 2014-002592 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, i samarbejde med Familie- og Socialforvaltningen, at byrådet

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry

Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 04-08-2013 Skanderborg Kommune Byggesagsafdelingen Knudsvej 34 8680 Ry Mail: byggesag@skanderborg.dk HØRINGSSVAR: Byggesag -2013-0228 på ejendommen Gartnervænget 22, 8680 Ry 1. Indledning: På vegne af

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania Fællesskabet Christiania og Christianias beboere og virksomheder 31. marts 2011 J.nr. 11/00264 Ledelsessekretariatet SVS/TOP/KLJ Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania I forlængelse af finansministerens

Læs mere

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle

Læs mere

Kommentarer og uddybende forklaringer

Kommentarer og uddybende forklaringer Kommentarer og uddybende forklaringer Følgende tekst giver en uddybning og forklaring på hvorfor enkelte paragraffer er som de er, i udkastet til nye vedtægter. Der er ligeledes givet en bemærkning om

Læs mere

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52

EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 EKSTRAORDINÆRT AFDELINGSMØDE AFD. 50, 51 OG 52 RENOVERING Til beboerne! Hermed indkaldes der til ekstraordinært afdelingsmøde. Mandag den 8. oktober 2012 kl. 19.00 i Sundheds- og Kvartershuset, Fyrkildevej

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Hermed følger Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 3 i 2013. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man henvende sig til ens sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen.

KTH startede mødet med, at byde de 3 fremmødte fra afd. 8 velkommen. KTH gennemgik kort dagsordenen. Afdelingsmøde for afd. 8 Mariagervej 1 A-B Torsdag, den 17. september 2015 kl. 18.30. Tilstede fra boligforeningen var direktør Kenneth Hansen (KTH), inspektør Thomas Petersen (TP) og Karina Karlsen. Fra

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune. Eventuelt salg af kommunale ældreboliger i Allerød Kommune NOTAT Allerød Kommune Sekretariat Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Dato: 04. december 2013 Sekretariatet Eventuelt salg af kommunale ældreboliger

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende foranstaltninger m.v.) I lov om byfornyelse

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V

Klager. København, den 3. maj 2010 KENDELSE. ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V 1 København, den 3. maj 2010 KENDELSE Klager ctr. Base 1 Danmark A/S Sønder Boulevard 55 1720 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede skal betale godtgørelse til klager som følge af, at indklagede

Læs mere

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder

Læs mere

Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus. Byggeriet på Provstevej 5, København NV

Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus. Byggeriet på Provstevej 5, København NV Til Teknik og Miljøudvalget, Københavns Kommune, Købehavns Rådhus Byggeriet på Provstevej 5, København NV side 1 / 4 Bispebjerg Lokaludvalg har fulgt sagen nøje fra start. Vi har også tilkendegivet vores

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden 21-06-2011 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:55 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Ekrem Günbulut

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 15. februar 2005 02.01.05G01/SA/00/10939-137

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger 1. udgave, 2009 Etablering af tagboliger Ernst Jan de Place Hansen (red.) Lis Strunge Andersen (red.) SBi-anvisning 225 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd

Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd Udkast 12. juni 2015 Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Asger Jorns Allé i Ørestad Syd mellem Udviklingsselskabet By og Havn I/S og Københavns Kommune Indhold ASGER JORNS ALLÉ SOM AKTIV HOVEDGADE...

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland

Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune. Regionsrådet Region Sjælland Kommunalbestyrelsen Vordingborg Kommune Regionsrådet Region Sjælland modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelsen

Læs mere

Beretning for 2010/2011

Beretning for 2010/2011 Beretning for 2010/2011 Beboerdemokratiet Den forløbne periode har stået i samarbejdets tegn, men har også været præget af at boligkontorets fra september og frem til 1 maj har stået uden direktør. Bo83

Læs mere

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse

Bygherrerådgivning. Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Bygherrerådgivning Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Økonomisk bygherrerådgivning og byggesagsforretningsførelse Procesbeskrivelse: Procesbeskrivelsen giver et overblik over arbejds

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Gennemgang af forskellige opgørelsesmetoder vedrørende opbakning til fælles gårdhaver

Gennemgang af forskellige opgørelsesmetoder vedrørende opbakning til fælles gårdhaver KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik Bilag 3 10-04-2015 Gennemgang af forskellige opgørelsesmetoder vedrørende opbakning til fælles gårdhaver Forvaltningen har undersøgt, hvilke

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital

Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Brev sendt til Københavns Kommune: Vedrørende inspektion af Sct. Hans Hospital Den 26. maj 2004 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 18. og 24. februar 2004 af Sct. Hans Hospital. I rapporten

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park Sekretariatet Tlf.: 33 66 35 01, Fax: 33 66 71 05, E-mail: obach@btf.kk.dk Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 (BR 367/03),

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere