Mellemkommende rettigheder i tinglysningssystemet
|
|
- Tove Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Titel: Mellemkommende rettigheder i tinglysningssystemet Specialisering: 9. semester Projektpraktik Tema: Faglig og professionel udvikling Projektgruppe: L9LM-08 Deltager: Lars Peter Larsen Vejleder: Bent Hulegaard Jensen Oplagstal: 4 Sideantal: 78 Bilag: 4 Appendiks: 1 Projektperiode: Synopsis: Dette projekt er blevet til som en del af et projektpraktikophold hos det privatpraktiserende landinspektørfirma Bjørn Christiansen Landinspektører i Randers. Projektets emne mellemkommende rettigheder er blevet fundet i samarbejde med landinspektørfirmaets to indehavere, på baggrund af et problem firmaet havde oplevet. Projektet tager udgangspunkt i undersøgelser af både det nuværende og det kommende tinglysningssystem. Igennem projektet udredes hvilke muligheder der måtte være for at forhindre, at mellemkommende rettigheder giver problemer for gennemførslen af en matrikulær sag. I projektet beskrives to forskellige løsningsmodeller. Først et flag, der oplyser kreditor og andre interesserede om igangværende matrikulære sager. Således kan kreditor foretage forhåndsrelaks af lånet samtidig med lysningen. Dernæst en løsning der indebærer en midlertidig fiktiv ejendom, der gennem dens oprettelse kan forhindre de komplikationer der ellers ville komme som følge af ændringer i tingbogens hæftelsesrubrik. Rapportens indhold er frit tilgængeligt.
2
3 Forord Forord Dette projekt er udarbejdet på landinspektørstudiets 9. semester på specialiseringen Land Management på Aalborg Universitet år 2008/2009. En del af semestret har været en tre måneders projektpraktik hos det privatpraktiserende landinspektørfirma Bjørn Christiansen Landinspektører, der er forløbet fra primo september til ultimo november. Rapporten henvender sig primært til censor og vejleder, men yderligere også til praktikstedet, samt andre der måtte have interesse i den problemstilling, der behandles i projektet. Til rapporten er der lavet en procesanalyse der er vedlagt som appendiks. Appendiks forefindes bagerst i rapporten. I dette appendiks findes også vurdering af læringsmål samt metodekritik. Kildehenvisninger er i denne rapport angivet i kantede parenteser [ ] med forfatter/organisation, udgivelsesår og sidetal. Yderligere oplysninger vil være at forefinde i kildelisten, hvor Web-kilder ligeledes vil være at finde. Figurer, hvor der ikke er angivet kildeangivelse ved, er udarbejdet af rapportens forfatter. I forbindelse med denne rapport ønsker jeg at takke indehavere af og ansatte hos Bjørn Christiansen Landinspektører for et godt, spændende og lærerigt samarbejde og ophold. Aalborg Universitet, d. 12. januar 2009 Lars Peter Larsen
4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Foranalyse... 9 Sag 1 Arealoverførsel [Bilag 1] Arealoverførsel Sag 2 udstykning fra to ejendomme, til en ny samlet fast ejendom [Bilag 2] Udstykning fra to ejendomme til en samlet ny ejendom Problemets kerne Fremtidens sagsbehandling Problemets omfang Hvor er der handlemuligheder? Opsamling Metodeafsnit Projektstruktur Metode til foranalysen Casestudy Interview Problemformulering Metode til hovedanalysen Hovedanalyse Tinglysningssystemet i dag Hvad er tinglysningssystemet? Opbygningen af tingbogen Hvilke muligheder ligger der i den eksisterende opbygning? Flag Ansvarsfordeling for flaget Diskussion om flag -metoden... 35
5 E-TL Hvad er E-Tinglysning? Hvad kommer skiftet til E-tinglysning til at betyde for projektets problemstilling? 40 Hvorfor betyder E-tinglysningen næsten ingenting? Hvorfor betyder E-tinglysningen en hel masse? Hvad betyder den ændrede tinglysningsmetode for projektets problemstilling?.. 41 Dommerattest Nye muligheder i det elektroniske system Opsamling på mulighederne i E-tinglysningen Konklusion Perspektivering Litteraturliste Figurliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Appendiks
6
7 Indledning Indledning Når en kunde ringer til et landinspektørfirma for at få gennemført en matrikulær forandring, er det en stor proces, der bliver sat i værk. Landinspektøren skal sikre tilstrækkelige oplysninger til at kunne finde eksisterende skel og afsætte eventuelle nye skel. Desuden skal landinspektøren sikre, at der ikke er rettigheder, eller juridiske forhold der er til hindring for at den ønskede matrikulære forandring kan gennemføres. Af forhold, der skal iagttages under en sags udarbejdelse, er pantehæftelser, vejadgang, naturbeskyttelsesloven, fredningsloven, kommunal planlægning og ejerforhold blot nogle af de områder der skal undersøges. Når alle relevante bemyndigelser og underskrifter er indhentet, sendes sagen ind til KMS til godkendelse og indførsel i matriklen, og herefter til tinglysningsdommeren til godkendelse og indførsel i tingbogen. I en ideel sagsgang vil der, når landinspektøren har udarbejdet sagen i henhold til Bekendtgørelse om matrikulære arbejder, ikke gå lang tid fra sagen er godkendt i KMS, til forandringerne bliver indført i tingbogen. Der kan dog ske ændringer i panteforholdene på en ejendom mens sagen bliver udarbejdet hos landinspektøren, eller mens sagen ligger hos KMS. Dette resulterer i, at sagen bliver afvist når den kommer til tinglysningsdommeren, idet de ændrede panteforhold, der fremgår af tingbogen, ikke er iagttaget i henhold til Tinglysningslovens 23 i de dokumenter, der indgår, i den til KMS indsendte sagspakke. Afvisningen ved tinglysningsdommeren ledsages af en tidsfrist fra KMS til at få de påpegede forhold bragt i orden og de nødvendige dokumenter fremsendt til godkendelse. Hvis denne tidsfrist overskrides bliver de matrikulære forandringer i matriklen annulleret og sagen skal igennem en ny godkendelse både hos KMS og ved tinglysningsdommeren, hvis den skal gennemføres. Afvisningen hos tinglysningsdommeren betyder at landinspektøren igen skal have fat i de aktører, der er involveret, hvilket i forbindelse med et lån vil sige panthaverne, da der skal foretages relaksation på det nye lån. Det betyder, at landinspektøren skal gennemføre et ekstra stykke arbejde på en sag, der reelt er udarbejdet og forventet afsluttet fra landinspektørens side. 7
8 Indledning Som loven er i dag, er der ikke indbygget nogen sikring mod mellemkommende rettigheder i tinglysningssystemet. Det betyder, at landinspektøren til stadighed, står med en risiko for at få tilbagesendt sager, de har udfærdiget og indsendt korrekt, på grund af forhold, de ikke har haft nogen indflydelse på. Rapporten arbejder på baggrund af to cases med en problemstilling der er relativt ny for Bjørn Christiansen Landinspektører, omkring mellemkommende rettigheder. I de to cases, der bliver opridset i problemanalysen, blev der lyst nye rettigheder, imens sagen stod på, hvilket gav komplikationer for sagens afslutning. 8
9 Foranalyse Foranalyse Formålet med dette afsnit er at få indkredset den problemstilling, der skal lede frem til den endelige problemanalyse. Dette formål opnås gennem et casestudy af to forskellige sager, der omhandler en problemstilling omkring relaksation og pant. Gennem arbejdet med denne problemstilling, der i sig selv er relativt simpel, dukker en række spørgsmål op, som vækker en undren. Ud fra denne undren udledes den problemformulering hovedanalysen søger at besvare. I dette projekt bliver der bl.a. arbejdet med begrebet arealoverførsel. I den forbindelse skal det understreges, at der med det udtryk i dette projekt arbejdes med arealoverførsler, hvor det overførte areal har en værdi på under kr. Hvis det overførte areal overstiger dette beløb, så kræver udstykningsloven, at der oprettes et arealoverførselsskøde [UL 25 stk. 3]. Hvis et sådant skøde forefindes er dette projekts problemstilling ikke længere relevant. De to sager, der kan ses i [Bilag 1 & Bilag 2], er opstået på forskelligt grundlag, men giver tilsammen et godt billede af, hvilke forhold, der skal til før den aktuelle problemstilling kan opstå, samt hvilke ting der kan være til hindring for problemets løsning. De to sager er anonymiserede af hensyn til de implicerede, samt udtyndet i forhold til deres fulde omfang, således at kun de relevante dele af sagerne er gengivet, og eventuelle akter uden relevans (som f.eks. korrespondenser mellem landinspektør og klient, fakturaer mv.) er udeladt. 9
10 Foranalyse Sag 1 Arealoverførsel [Bilag 1] Opsummeringen starter med et samlet overblik over tidsforløbet for sagen, efter figuren er der givet en forklaring for de enkelte numre. Figur 1 tidslinje for sag /05/2007 Bjørn Christiansen Landinspektører bliver rekvireret til at gennemføre en arealoverførsel 2. 21/05/ /10/2007 sagen behandles hos BCL, herunder indhentes dommerattest 3. 24/9/2007 Dommerattest afgives 4. 03/12/2007 Indehaver af afstående ejendom optager nyt lån 5. 31/10/ /04/2008 sagen behandles hos KMS 6. 10/04/2008 sagen afvises ved tinglysningen 7. 03/07/2008 ny dommerattest udstedes 8. 10/07/2008 Sagen godkendes og indskrives endeligt i tingbogen. Arealoverførsel Den første sag omhandler en arealoverførsel af 348m 2 mellem to naboer. Rekvirenten kontakter Bjørn Christiansen Landinspektører (BCL) for at få gennemført arealoverførslen og BCL udarbejder sagen, indhenter de nødvendige godkendelser og skemaer, herunder sikrer at der er foretaget relaksation, og bliver indhentet dommerattest og indsender den til KMS til godkendelse. Sagen ligger hos KMS i 5-6 måneder før den bliver godkendt og indført i matriklen og blot afventer godkendelse fra tinglysningsdommeren samt indførsel i tingbogen. I løbet af de 5-6 måneder er der dog sket det, at indehaveren af den matrikel der frasælger jord, har optaget et nyt lån, der ifølge tingbogen ikke er relakseret for. Kreditor har dog i dette tilfælde været opmærksom på den igangværende sag, og lånet er derfor optaget på baggrund af det areal, der restere i matriklen, efter arealoverførslen er gennemført. Den nye relaksation af lånet tinglysningsdommeren kræver, er dermed reelt set lavet, men fremgår kun indirekte af lånet, gennem 10
11 Foranalyse lånekontraktens arealangivelse. Denne argumentation var ikke baggrund nok for tinglysningsdommeren til at afvige kravet om ny dommerattest. En skriftlig relaksation blev derfor givet af kreditor, der reelt havde taget stilling til forandringen i forvejen. Herefter blev relaksationen og den nye dommerattest sendt ind, og sagen blev endeligt godkendt og indført i tingbogen med en forsinkelse på 3 måneder, samt en ekstra omkostninger til løn og tinglysning. 11
12 Foranalyse Sag 2 udstykning fra to ejendomme, til en ny samlet fast ejendom [Bilag 2] Opsummeringen starter med et samlet overblik over tidsforløbet for sagen, under figuren er givet en forklaring for de enkelte numre. Figur 2 Tidslinje for sag /03/3007 BCL rekvireres til at gennemføre den matrikulære forandring 2. 08/03/ /07/2007 sagen behandles hos BCL 3. 20/06/2007 Dommerattest afgives 4. 25/06/2007 Nyt lån optages i en af de implicerede ejendomme 5. 25/07/ /12/2007 sagen behandles hos KMS 6. 07/01/2008 Sagen afvises af tinglysningsdommeren pga. (4) 7. 01/04/2008 Ny dommerattest udstedes 8. 10/04/2008 Sagen godkendes og indskrives i tingbogen Udstykning fra to ejendomme til en samlet ny ejendom Sag 2 er en anden type sag end den foregående, idet der er tale om en udstykning fra to forskellige ejendomme, til en ny samlet fast ejendom. I forbindelse med denne sag, blev der ligeledes indhentet en dommerattest, der attesterede at panteforholdene på de to ejendomme, der skulle udstykkes fra, var i orden. Fem dage efter at denne dommerattest blev udstedt optager rekvirentens advokat, på vegne af rekvirenten, et lån i den ene af de implicerede ejendomme. Konsekvensen af dette er, at da sagen efter godkendelse hos KMS sendes til tinglysningsdommeren, kan denne ikke opdatere tingbogen, da der er panteforhold, der ikke er afklarede. Der bliver derfor indhentet en ny relaksation og dommerattest, hvorefter sagen kan endeligt godkendes hos tinglysningsdommeren og indføres i tingbogen. Også i dette tilfælde blev der tale om en tre måneders forsinkelse samt en ekstraudgift til rekvirenten. 12
13 Foranalyse Problemets kerne Årsagen til, at problemet opstår i de to opsummerede sager, er primært to ting. Den første er, at der ikke er nogen sikring mod mellemkommende rettigheder i tinglysningssystemet. Ligeledes har kreditorer ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt der er matrikulære forandringer i gang på en matrikel, når de modtager en låneanmodning. Dermed er der reelt i dag ikke nogen hindring i vejen for eventuelle mellemkommende rettigheder. Det andet forhold er tid. Tidsrummet fra der gives dommerattest, til den matrikulære forandring er godkendt i KMS, og skal indskrives i tingbogen, er lang. Primært i kraft af lang sagsbehandlingstid hos KMS. Herunder er der lavet et diagram, der viser, hvorledes sagsbehandlingstiden er fordelt mellem landinspektøren (LSP), tinglysningsdommeren (TL) og KMS, med baggrund i den første af de to sager der er opridset tidligere. Figur 3 Den samlede sagsbehandlingstid for en matrikulær forandring Som det fremgår af Figur 3 ligger sagen til godkendelse hos KMS i en lang tidsperiode. I denne tidsperiode er det muligt for indehaveren af den afstående ejendom, at foretage ændringer i pantet. I forbindelse med figuren skal det nævnes, at de 5 måneder der er afsat til landinspektøren, er fra og med datoen hvor landinspektøren bliver rekvireret, og ikke nødvendigvis reel arbejdsperiode for landinspektøren. Dette er dog i forbindelse til den pågældende problemstilling heller ikke relevant, idet det er perioden mellem første og sidste behandling hos Tinglysningen, der er relevant. Den nyeste opdatering af sagsbehandlingstiden hos KMS, blev sendt ud til landinspektørfirmaer landet over d. 21. november, og ifølge den skrivelse er de forventede sagsbehandlingstider endnu længere, end i den sag Figur 3 er baseret på: 13
14 Foranalyse Papirsager indsendt i 2008 Forventet registrering Marts Ultimo december 2008 April Medio februar 2009 Maj Marts 2009 Juni April 2009 Juli Maj 2009 August Juni 2009 Figur 4: Forventede sagsbehandlingstider for papirsager (MIA2 hyldesager) hos KMS [Bilag 3] Af tiderne i Figur 4 fremgår det, at den forventede sagsbehandlingstid for de papirsager, der er sendt til KMS, er ni til ti måneder. Indenfor en tidsramme af den størrelse, kan der ske væsentlige ændringer i de involverede personers økonomi, således at ændringer i pantet kan blive nødvendige. Tidsrammen på de ni til ti måneder gælder dog kun de gamle papirsager. For de nye elektroniske sager, der er indsendt til KMS efter august 2008, er der en forventet sagsbehandlingstid på tre måneder, gældende for første halvår af 2009 [Bilag 3]. En sagsbehandlingstid på tre måneder er en markant forbedring i forhold til tiden for de gamle papirsager, men efterlader stadigt mulighed for, at der kan opstå ændringer i pantet mens sagen ligger til behandling hos KMS. 14
15 Foranalyse Fremtidens sagsbehandling Det nye system KMS arbejder med i dag, har vist sig at være knapt så problemfrit at starte op som forventet. Men i fremtiden skulle sagsbehandlingstiden kunne forkortes væsentligt. Ligeledes skulle det nye E-Tinglysningssystem bl.a. medvirke til at nedsætte behandlingstiden hos tinglysningen. I skemaet nedenfor er der lavet en simpel tidsoversigt over, hvorledes tidsforbruget i en sag tilsvarende sag 1 forventes at blive, når begge nye elektroniske systemer er fuldt implementerede og funktionsdygtige. Figur 5 Forventet samlet sagsbehandlingstid for en matrikulær forandring, når de elektroniske sagsbehandlingssystemer hos Tinglysningen og KMS er fuldt funktionelle Som det fremgår af Figur 5, er der en markant forskel på både det samlede tidsforbrug i sagsforløbet, men særligt er tidsforbruget i forbindelse med tinglysningen og KMS drastisk forkortet i forhold til Figur 4. Dette har selvfølgelig en stor betydning for den problemstilling, der bliver behandlet i dette projekt. Den store tidsforskel, hvor der i Figur 5 er tale om få dage, betyder at sandsynligheden for at en indehaver af en afstående ejendom når at optage et lån mens sagen er til behandling, falder markant. Årsagen til det store fald i sagsbehandlingstid er, at der i de elektroniske systemer er indbygget digitale kontroller, som medvirker at de sager der bliver modtaget, bliver gennemgået straks. Kun i tilfælde af uoverensstemmelser eller særlige forhold, vil sagen blive kontrolleret manuelt. Til Figur 5 skal det dog bemærkes, at sagsbehandlingstiden for TL og KMS er estimerede tider, idet der ikke er angivet officielle forventede sagsbehandlingstider for de to systemer. Ligeledes skal det bemærkes, at der ikke er noget endeligt billede af, hvilken tidshorisont, der er for hvornår de to systemer kommer til at køre optimalt. For MIA3 systemets vedkommende har KMS et foreløbigt mål, der hedder, at komme under to måneder [Bilag 3]. 15
16 Foranalyse Projektets problemstilling bliver, jo bedre og hurtigere de elektroniske systemer kommer til at fungere, mere og mere marginaliseret. Dette sker fordi det tidsrum, hvori det er muligt at optage nyt pant, bliver meget kort. Indtil sagsbehandlingstiden er nede på så lavt et niveau, at muligheden for mellemkommende rettigheder kan siges at være rent teoretisk, eksisterer der dog stadigt et reelt problem. Problemets omfang For at få etableret et kendskab til, hvor alvorligt denne problemstilling er, og i hvilket størrelsesmæssige omfang det sker, blev der i forbindelse med empiriindsamlingen taget kontakt til Jess Svendsen, der er chefjurist hos KMS. I forbindelse med interviewet blev Jes stillet flere spørgsmål omkring den aktuelle problemstilling. De stillede spørgsmål og tilhørende svar kan ses i [Bilag 4]. Jess Svendsen skønner at der tilbagesendes 1-3 sager om ugen, fordi de ikke kan indføres i tingbogen på grund af mellemkommende rettigheder. Baseret på et arbejdsår på 45 uger (et skøn) bliver det ca. 90 sager på årsbasis. Antallet af sager er så højt, at det ikke kan være en problemstilling, der generelt er ukendt, hvorfor en løsning af den kan være interessant for flere parter. Samtidig skal antallet af sager dog ses i lyset af at KMS, ifølge Jes Svendsen, registrerer sager om matrikulære forandringer om året. Hvilket betyder, at de ca. 90 tilfælde svarer til 7 af sagerne om året. Dette giver et hint om, at problemstillingen ikke er et stort problem for KMS, hvilket Jess Svendsen også tilkendegiver i forbindelse med interviewet. At sagen ikke ses som et stort problem hos KMS, hænger også sammen med et andet forhold. Det er det forhold, at mellemkommende rettigheder kun har været skyld i, at en enkelt eller to matrikulære forandringer er tilbageført fra matriklen, siden udstykningsreformens ikrafttræden i Dog er den standard 3 måneders frist, der bliver givet landinspektøren til at få styr på de ændrede rettigheder (som også fremgår i begge de sager der opsummeres længere oppe i dette afsnit), flere gange blevet forlænget [Bilag 4]. Problemstillingen virker som irritationselement hos KMS, der dog kun i meget mild grad bliver berørt af sagerne, idet den matrikulære forandring ikke tilbageføres. I højere grad ligger irritationsmomentet hos landinspektørerne, der får sagerne tilbage og skal til at bruge ekstra ressourcer på at få løst problemet endnu en gang. 16
17 Foranalyse Hvor er der handlemuligheder? Formålet med dette afsnit er at, få indsnævret undersøgelsesområdet for hovedanalysen yderligere, ved at undersøge, hvilke områder det vil være relevant at sætte ind på, for at være i stand til at løse det problem, mellemkommende rettigheder udgør. Den matrikulære proces omkring arealoverførsler er bl.a. beskrevet i Dannelse og transaktioner vedrørende ejendomsdannelse i de nordiske lande. Heri er der opstillet skemaer for de forskellige typer af matrikulære forandringer, hvori de forskellige trin i processen bliver nævnt, samt hvem der gør hvad. Der er tale om et standard skema, hvor forskellige trin kan variere fra sag til sag, afhængigt af forholdene. I dette projekt anvendes standard skemaet til at danne et generelt overblik. Af skemaet i Figur 6 fremgår det, at panteforholdende kun bliver berørt ganske få gange undervejs. I første omgang er det i forbindelse med trin 2, hvor handling 2d er at landinspektøren anmoder om samtykke til frigørelse af arealet fra pantehæftelser [KMS 1, 2006, s. 129]. Dette sker i henhold til tinglysningslovens 23 af hvilken det fremgår at: Arealoverførsel må kun foretages, såfremt 1) panthaverne i den ejendom, som det pågældende areal skal overføres fra, ved tinglyste påtegninger på pantebrevene har givet samtykke til arealets frigørelse fra hæftelserne og [TL 23] Ved at få tinglyst en relaksationspåtegnelse, hvoraf det fremgår, at det ønskede areal kan udgå af pantet hos de aktuelle panthavere, opfylder man kravet fra tinglysningsloven. At kravet fra Tinglysningslovens 23 er opfyldt, er en betingelse for at den dommerattest, der nævnes i nedenstående skemas trin 14a, kan indhentes. I trin 14a bliver der indhentet en dommerattest. Formålet med dommerattesten er at dokumentere at 13 i Bekendtgørelse om matrikulære arbejder er overholdt. BMA 13 er reelt en forlængelse af TL 23, idet ordlyden af 13 lyder: 17
18 Foranalyse Før arealoverførsel skal der for matrikelmyndigheden foreligge dokumentation for, at bestemmelserne i tinglysningslovens 23 om pantehæftelser og servitutter er iagttaget. [BMA 13] Den dommerattest der indhentes i skemaets trin 14, er den dokumentation, der kræves i BMA 13, der sikrer at TL 23 er overholdt. Efter trin 14 er gennemført, behandler KMS sagen i trin 15 og denne bliver herefter sendt til tinglysningsdommeren, så den i trin 16a kan ajourføres med tingbogen. Her kontrollerer tinglysningsdommeren bl.a. TL 23 igen, og det er i den forbindelse projektets problemstilling opstår, hvis der er sket ændringer i pantet siden trin 14, der ikke har taget hensyn til de matrikulære ændringer, der er undervejs. 18
19 Foranalyse Figur 6 Den matrikulære proces ved en arealoverførsel. [KMS 1, 2006, s.129] Det der kan udledes af den oversigt der fremgår i Figur 6 er, at der reelt kun er to deltagere i denne proces, der er berørt af bestemmelserne i BMA 13 og TL 23 omkring pant. Det er hhv. Landinspektøren og tinglysningsdommeren. Desuden er der selvfølgelig indehaveren af den arealafstående ejendom, der forårsager problemstillingen ved at optage lånet, samt kreditor for lånet. Det giver tilsammen 19
20 Foranalyse fire parter, der på hver sin måde er indblandet, og som på hver sin måde har mulighed for at medvirke til at mindske den aktuelle problemstilling. Kreditor Indehaveren af den afstående ejendom. Landinspektøren Tinglysningsdommeren Kreditor (bank/kreditforening) har muligheden for at lave en forhåndsrelaks af den ejendom, der optages lån i. Dette kræver blot at dette tinglyses samtidigt med lånet. En betingelse for at dette kan ske, er dog, at panthaver skal være opmærksom på, at der er en sag i gang. I det nuværende tinglysningssystem er der ikke mulighed for at se, hvorvidt der er en matrikulær sag i gang eller ej. Oplysninger til kreditor om en eventuel sag skal derfor komme fra debitor. Indehaveren af den afstående ejendom, har den mulighed for at påvirke problemstillingen, at han/hun kan lade være med at få foretaget ændringer i pantet. Årsagen til at det alligevel sker, kan skyldes manglende viden om de mulige konsekvenser ændringerne kan have, hvorfor information på dette område i forbindelse med sagen muligvis kan afhjælpe problemstillingen. Hvis indehaveren havde den fornødne viden, og brugte den, kunne kreditor få de nødvendige informationer på forhånd, og det nye lån relakseres straks, således at problemstillingen ad den vej undgås. Landinspektøren har ingen handlemuligheder for at forhindre konsekvenserne, hvis lånet først er optaget og tinglyst, idet landinspektøren ikke er indblandet i låneprocessen. De muligheder landinspektøren har, ligger primært i grundig information omkring den matrikulære proces, således det sikres at rekvirenten er klar over, og forstår hvordan, og hvilke konsekvenser der kan opstå i forbindelse med ændringer i pantet, mens sagen endnu ikke er godkendt. Tinglysningsdommeren har på samme vis, som landinspektøren, ikke nogle muligheder for at handle, når en eventuel ændring i panteforholdene er foretaget. Det er dog muligt at tinglysningssystemet i sig selv indeholder uudnyttede muligheder for at afværge problemer af den type, der behandles i dette projekt. Disse muligheder undersøges videre i dette projekt, hvor det også undersøges om mulighederne ændres i kraft af det nye E-Tinglysningssystems ikrafttræden. 20
21 Foranalyse Opsamling De to sager, der er opsummeret i dette kapitel, har, på trods af at de er forskellige i matrikulær ændringstype, mindst to ting til fælles. Det første er, at der i begge typer af sager, skal indhentes en dommerattest som dokumentation for at der er foretaget relaksation, før sagen kan godkendes ved KMS og tinglysningsdommeren. Det andet forhold de har til fælles er, at der i forbindelse med sagsgangen er blevet optaget et lån i den af de berørte ejendomme, der afstår areal. Lånet er optaget efter der er foretaget relaksation, men før sagen er blevet endeligt godkendt, hvorfor sagen i første omgang er blevet afvist ved tinglysningsdommeren, da ændringerne i tingbogen ikke kan ændres på grund af strid med Tinglysningslovens 23 hhv. BMA 11 stk. 4. Problemstillingen ligger herved i, at der er mulighed for at ændre på panteforholdene i en verserende matrikulær sag (mellemkommende rettigheder) mens sagen er under færdiggørelse. Ændringerne medfører konsekvenser, både for rekvirenten og for landinspektøren. For rekvirenten betyder komplikationerne, at den samlede sagsbehandlingstid bliver øget, samt den samlede pris bliver dyrere, idet der skal betales nye tinglysningsafgifter oveni de allerede betalte. For landinspektøren er konsekvenserne mere på frustrationsniveau, idet de skal gentaget et stykke arbejde, i en sag der er formodet afsluttet og blot venter på godkendelse. Det skal yderligere bemærkes, at problemstillingen ikke kun kan opstå ved optagelse af nye lån, men ved enhver ændring af rettighederne i hæftelsesrubrikken, som for eksempel skatteretslige eller kommunale udlæg, og lån-konverteringer. Yderligere en del af problemstillingen er at tingbogen er passiv, hvad angår ændringer i forbindelse med arealoverførsler, idet der ikke er noget midlertidigt skøde eller lignende, der kan advare kreditorer om, at der er en proces i gang. På trods af, at de to sager ikke betegner en graverende problemstilling for landinspektørfaget, åbner de alligevel for nogle spørgsmål omkring problemstillingens forhold til tinglysningsprocessen. Spørgsmålene der dukker op drejer sig om, hvilke forskellige muligheder. Der findes for at forhindre optag af ny pant, eller at optaget nyt pant påvirker en eksisterende sag, for derigennem at kunne mindske problemet. Og ikke mindst, kan en omlægning af de nuværende rutiner alene være med til at påvirke problemstillingen. Samtidigt venter der store forandringer for tinglysningssystemet, idet den nye E-tinglysning er på vej. 21
22 Foranalyse Ovenstående giver anledning til at undersøge, om relativt små ændringer i tinglysningen kunne afhjælpe problemstillingen. Samtidig bliver det relevant at undersøge, hvorledes fremtidens tinglysningssystem stiller sig til problemstillingen, og om problemet kan afværges her. Hovedanalysen i denne rapport analyserer netop spørgsmålet om, hvordan en problemstilling af den skitserede type kan undgås gennem tinglysningssystemet, både nu og i fremtiden. Dette gøres ud fra problemformuleringen: Hvilke muligheder ligger der i det eksisterende, samt det kommende tinglysningssystem, der kan medvirke til at forhindre komplikationer som følge af mellemkommende rettigheder? 22
23 Metodeafsnit Metodeafsnit Formålet med dette afsnit er at få præsenteret de metoder projektets analyser vil benytte sig af. Dette vil ske gennem en gennemgang af de valgte metoder, hvor det gennemgås hvad de indebærer, hvilke dele af projektet de benyttes i, samt hvilket resultat der forventes ved brugen. For at sikre et overblik over dette projekt, bliver der først i dette afsnit gennemgået et strukturdiagram, hvori det tydeliggøres hvordan projektet er struktureret, samt et grundlæggende indblik i, hvad de forskellige afsnit kommer til at indeholde. Projektstruktur Projektets strukturelle opbygning er vist i Figur 7. Af figuren fremgår det, at der er to hovedgrupperinger, der hver indeholder flere underpunkter. Disse to grupperinger viser omfanget af foranalysen, hvis formål er at indsnævre problemstillingen gennem indsamling og behandling af empiri, således at der kan formuleres en problemformulering, der skal danne grundlag for den efterfølgende hovedanalyse, der er den anden gruppering. Problemformuleringen danner grundlag for udformningen af hovedanalysen, hvis formål er at løse det stillede problem. Besvarelsen af det i problemformuleringen stillede spørgsmål, sker igennem projektets anden hovedgruppe, hovedanalysen. Efter hovedanalysen kommer den endelige besvarelse på spørgsmålet, konklusionen hvoraf resultatet af projektets analyser fremgår og vurderes. 23
24 Metodeafsnit Indledning Case 1 Foranalyse Case 2 Interview Empiribehandling Opsamling og problemformulering Metodeafsnit Hovedanalyse Tinglysningen Tinglysningssystemet Hvilke muligheder ligger der i det nuværende system E- Tinglysningen Hvilke muligheder ligger der i det kommende system? Opsamling Konklusion Perspektivering Figur 7 Strukturdiagram 24
25 Metodeafsnit Metode til foranalysen I foranalysen, hvis formål er, gennem indsamling og bearbejdelse af empiri, at præcisere og indsnævre problemstillingen, er det valgt at bruge to forskellige metoder. Der er tale om henholdsvis Casestudy og interview. Casestudy Casestudyet tager i dette projekt udgangspunkt i to sager, der begge indeholder den problemstilling rapporten omhandler. Derved bliver casestudyet i dette projekt en kvantitativ, komparativ analyse, der giver et øget indblik i problemstillingens natur. Ud fra en gennemgang af sagerne, med en efterfølgende sammenligning af de udslagsgivende parametre, uddrages der konklusioner om, hvad det er der sker, og hvilket grundlag det sker på. Derigennem indsnævres problemstillingen til at omhandle et mere bestemt emnefelt. Igennem denne indsnævring medvirker til at det senere er muligt at formulere en endelig problemformulering for projektet. For at øge indsigten i den behandlede problemstilling bliver der, som den anden metode til indsamling af empiri, foretaget et interview med Jes Svendsen fra KMS. Jess Svendsen sidder som leder af den juridiske afdeling hos KMS, og er derfor i kraft af sin stilling velegnet som informant, netop til opklarende spørgsmål omkring den aktuelle problemstilling, og KMS s syn på selvsamme. Interview Interviewet er foretaget som interview. Dette er valgt idet den følgende analyse ikke er afhængig af den interviewedes personlige meninger og holdninger, men i højere grad af kvantitative fakta som den interviewede er i besiddelse af. Disse fakta skal bruges til, sammen med resultaterne fra casestudiet, at danne et grundlag for at komme frem til den endelige problemformulering. 25
Geodatastyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1
Geodatastyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 494 af
Læs mereHuskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo
Desi Designelementer: Logo Logo På Domstol.dk findes logoet i øverste venstre hjørne på alle websitets sider. Huskeliste Designguide for Domstol.dk - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog Domstolsstyrelsen
Læs mereLandinspektør L blev tildelt en irettesættelse
Om en landinspektørs utilstrækkelige grundlag for afgivelse af erklæring om vejret I en matrikulær sag om arealoverførsel og udvidelse af en privat fællesvej på kortet havde landinspektør L afgivet erklæring
Læs mereSpørgsmål og svar om brug at uskadelighedsattester, november 2013
Hvor finder jeg ejendommens SFE-nr.?... 2 Hvad kan der dispenseres for i tinglysningsbekendtgørelsens 46, stk. 1?... 2 Kan der dispenseres fra kravet om, at en dispensation kræver panthaversamtykke?...
Læs mereOm en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom
Om en landinspektørs udstykning af en ejerlejlighedsejendom Landinspektørnævnet konstaterede indledningsvis, at afklaring af adkomst- og/eller panteforhold i forbindelse med nedlæggelse af et ejerlejlighedsfællesskab
Læs mereDigital Tinglysning. Brian Pedersen en præsentation
Digital Tinglysning Sekretariatschef Brian Pedersen Tinglysningsretten Brian Pedersen en præsentation Uddannet jurist Tidligere jobindhold Ejendomskonsulent landbruget Dommerfuldmægtig Advokat Retsasssor,
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Pantebrev. Udgivet 24. september 2010 version 1.4
Digital Tinglysning Vejledning til Pantebrev Udgivet 24. september 200 version.4 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste for at sikre, at
Læs mereKort- og Matrikelstyrelsen. Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1
Kort- og Matrikelstyrelsen Vejledning om anvendelse af uskadelighedsattest 1 1. Generelle regler Denne vejledning knytter sig til reglerne i 20, stk. 1, 1. pkt., i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr.
Læs mereIdentifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9
Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...
Læs meresamtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af
samtlige Distrikter Skovpolitisk kontor Den 11. august 1997 FREDSKOVSNOTERING Vejledning i distrikternes arbejde med løbende vedligeholdelse af fredskovsnoteringen I forbindelse med ændringen af skovloven
Læs mereI brevet af 2. september 1999 har klageren bl.a. skrevet:
Landinspektørnævnet fandt landinspektør L s ekspeditionstid i en sag om fraskillelse af jordene fra en landbrugsejendom uantagelig lang, ligesom nævnet fandt det kritisabelt, at landinspektøren ikke på
Læs merePraktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA
Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Servitut. Udgivet 1. september 2010 version 2.1
Digital Tinglysning Vejledning til Servitut Udgivet 1. september 2010 version 2.1 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste, for at sikre,
Læs mereOm håndteringen af forskellige situationer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning.
Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige situationer i forbindelse med overgangen til digital tinglysning. I forbindelse med overgangen til digital tinglysning den 8. september 2009 er der fastlagt
Læs mereOm håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning.
Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Bilbogens overgang til digital tinglysning den 2.
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Påtegning på pant. - Kreditorskifte. Udgivet 24. september 2010 version 1.3
Digital Tinglysning Vejledning til Påtegning på pant - Kreditorskifte Udgivet 4. september 00 version.3 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste
Læs mereLandinspektør L blev pålagt en bøde på 10.000 kr. -------------------------
Om manglende færdiggørelse af en sag om arealoverførsel Landinspektørnævnet fandt det særdeles kritisabelt, at landinspektør L, der havde modtaget fuld betaling for en sag om arealoverførsel, ikke sørgede
Læs mereOm forhaling af arealoverførselssag
Om forhaling af arealoverførselssag Landinspektørnævnet fandt det kritisabelt, at der gik over 2½ måned fra landinspektøren modtog kommunens godkendelse indtil sagen blev sendt til registrering i matriklen,
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 210: Advokat A på vegne af B mod landinspektør L afsagde nævnet den 28. februar 2000 følgende KENDELSE:
Landinspektørnævnet fandt landinspektør L s ekspeditionstid i en arealoverførselssag uantagelig lang, og at det var en grov tilsidesættelse af pligterne som landinspektør, at han ikke fremmede sagen mest
Læs mereFolketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079
Læs mereTitel: Indførelse af digital tinglysning i privat landinspektørvirksomhed. Synopsis. Tema: Faglig og professionel udvikling
Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Fibigerstræde 11-13 9220 Aalborg Øst Tlf.: 96 35 80 80 Landinspektøruddannelsens 9. semester (Land Management) Titel: Synopsis Tema: Faglig
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Påtegning på pant. - Relaksation. Udgivet 1. september 2010 version 1.2
Digital Tinglysning Vejledning til Påtegning på pant - Relaksation Udgivet 1. september 2010 version 1.2 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende tjekliste
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til opslag i Tingbog. Udgivet 9. september 2010 version 1.4
Digital Tinglysning Vejledning til opslag i Tingbog Udgivet 9. september 2010 version 1.4 Inden du starter Inden du går i gang med at søge i Tingbogen, kan du benytte følgende tjekliste for at sikre, at
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007
Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
Læs mereI skødet står der bl.a. følgende:
A havde slutningen af 1998 købt en bygningslod med et areal på 5000 m 2 af en råstofentreprenør, som selv skulle beholde den resterende del af den samlede landbrugsejendom på 9 ha. Landinspektør L, som
Læs mereSkatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold
1 Skatteforbehold afvisning af skøde fra lysning p.g.a. skatteforbehold UfR 2007.50 VLK Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en kendelse af 6/9 2006, ref. i UfR
Læs mereKlagerne. J.nr. 2011-0268 aq. København, den 3. juli 2012 KENDELSE. ctr.
1 København, den 3. juli 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jacob Andreasen og Jens Saugstrup Valby Langgade 203 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 20.
Læs mereSØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION
SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION 1. Tinglysning af tvangsauktion Tinglysningslovens 13, stk.
Læs mereLov om ændring af lov om udstykning og anden registrering i matriklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og forskellige andre love
LOV nr 80 af 24/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Energi-, Forsynings- og Klimamin., j.nr. KMS-620-00049 Senere ændringer
Læs mereNotat. Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018
Notat Område Ejendomme og Jura Dato 4. juni 2018 J nr. 121-0111 / MAENG/JSTEE Vejledning til ændringer i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der træder i kraft den 1. juni 2018 Geodatastyrelsen har
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Bekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen Herved bekendtgøres lov om udstykning og anden registrering i
Læs mereKlagerne. København, den 1. november 2010 KENDELSE. ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre
1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. DanBolig Rødovre A/S Rødovrevej 265 2610 Rødovre Nævnet har modtaget klagen den 15. december 2009. Sagen angår spørgsmålet, om det kan bebrejdes
Læs mereKENDELSE
Om en landinspektørs håndtering af en tinglyst færdselsret i en sag om omdeling og sammenlægning I forbindelse med en sag om omdeling og sammenlægning i 1989 tolkede landinspektør L et skøde fra 1894,
Læs mereVejledning. mortifikation
J.nr. 2013-1501-0020 18. november 2013 Vejledning om mortifikation Indholdsfortegnelse 1. HVILKE DOKUMENTER KAN MORTIFICERES?... 3 2. FORMÅLET MED REGLERNE... 3 3. BETINGELSER FOR MORTIFIKATION VED DOM...
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Ejerpantebrev. Udgivet 1. september 2010 version 1.2
Digital Tinglysning Vejledning til Ejerpanterev Udgivet. septemer 200 version.2 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du enytte følgende tjekliste for at sikre, at du
Læs mereAktuel driftsstatus for IndFak
Aktuel driftsstatus for IndFak Side 1 af 5 Der er på nuværende tidspunkt 72 institutioner, som anvender IndFak. Der er fortsat forskellige driftsmæssige problemer samt uhensigtsmæssigheder i systemet.
Læs mereBekendtgørelse af lov om udstykning og anden registrering i matriklen
LBK nr 1213 af 07/10/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Geodatastyrelsen, j.nr. KMS-201-00019 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereInsolvens & Rekonstruktion
Insolvens & Rekonstruktion Nyhedsbrev august 2009 Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Konkursretlige overvejelser som følge af den midlertidige lukning af tinglysningskontoret
Læs mereKENDELSE. Klager ønskede at sælge sin ejendom og henvendte sig derfor til de indklagede.
1 København, den 2. oktober 2008 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Bente og Erik Rask Nielsen Langagergård Lodsskovvej 23 5863 Ferritslev Fyn Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede
Læs mereLov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven
Lov om ændring af tinglysningsloven, retsplejeloven og konkursloven (Pant og udlæg i andelsboliger m.v.) LOV nr 216 af 31/03/2004 (Gældende) LBK Nr. 961 af 21/09/2004 Senere ændringer til forskriften Forskriftens
Læs mereTinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder
16. april 2012 Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder Resultatet af Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012, som blev foretaget i de sidste 2 uger af januar, foreligger
Læs mereVejledning til sagkyndige i småsagsprocessen
Vejledning til sagkyndige i småsagsprocessen Domstolsstyrelsen den 10. december 2014 Sagsnr. 2014-4308-0001 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Hvad er småsagsprocessen?...3 3. Beskikkelse som sagkyndig...3
Læs mereDuplik. Kammeradvokaten. I j.nr. 4. afd. B-3159-11: mod. Til Østre Landsret
7501978 SFS/JNO Duplik Til Østre Landsret I j.nr. 4. afd. B-3159-11: Gruppesøgsmål.nu H.C. Andersens BOulevard 45 1553 København V (v/advokat Morten Samuelsson) mod Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3
Læs mere# # # % )*+, - ,5 7-3-"*"!
!"!"""!$! %"% % )*+, -.!*-0! 123"!45*+6,,55 23"!4,*+5-*",5 7-3-"*"! 32"!0!"%3"!$!*+ 3-"%343+*"3-+ *2-+!*+!%3"*+*%* %3%38 1. EndeligtSkøde 2. EndeligtSkødeMageskifte 3. BetingetSkødeKøbesum 4. BetingetSkødeAndet
Læs mereDanmarks Rejsebureau Forenings Etiske Regelsæt
Danmarks Rejsebureau Forenings Etiske Regelsæt vedtaget på foreningens generalforsamling den 29. marts 2006 Danmarks Rejsebureau Forenings (DRF) Etiske Regelsæt er udarbejdet og godkendt af bestyrelsen
Læs mereStedfæstelse af servitutter
Stedfæstelse af servitutter v/ Peter Jensen Landinspektørfirmaet Vestergade 8 Århus C Lov nr. 539 af 08/06/2006 om ændring af lov om tinglysning mv. 10, stk. 5. desuden skal servituttens geografiske udstrækning
Læs mereEndelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti
Dato 26. juni 2018 Sagsbehandler Julie Flagsø Mail juf@vd.dk Telefon +45 7244 3013 Dokument 18/03783-15 Side 1/5 Endelig afgørelse ang. klage over afslag på anmodning om optagelse af privat fællessti Vejdirektoratet
Læs mereOm manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel
Om manglende inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Landinspektør L havde i 2012 i forbindelse opførelsen af et byggeri på matr.nr. 24 afsat det matrikulære skel mellem matr.nr. 24 og matr.
Læs mereUdbud af ejendommen matr. nr. 12u, Burgård, Vildbjerg. Salgsmappe
Udbud af ejendommen matr. nr. 12u, Burgård, Vildbjerg. Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Skifteretsattest. Udgivet 13. september 2010 version 1.5
Digital Tinglysning Vejledning til Skifteretsattest Udgivet 13. septemer 010 version 1.5 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du enytte følgende tjekliste for at sikre,
Læs mereRetsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt
Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 11. juli 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Thode
Læs mereDe nærmere omstændigheder for klagen er følgende:
I forbindelse med en ejendomshandel blev landinspektør L rekvireret til at gennemføre en arealoverførselssag. I samme forbindelse lovede landinspektøren køberen af ejendommen, at han inden 2 år ville færdiggøre
Læs mereLovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011
Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011 15. marts 2011. Nr. 214. Bekendtgørelse om tinglysning i andelsboligbogen I medfør af 42 k, stk. 3, 42 l, stk. 4, 50, stk. 1, og 50 f, stk. 2, i lov om tinglysning,
Læs merePrivate fællesveje i området bliver administreret efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne), jf. privatvejslovens 3, stk. 1.
Dato 8. april 2016 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon +45 7244 3113 Dokument 15/16754-18 Side 1/6 Spærring af vejadgang til Vestre Strandvej 6 I brev af 20. november 2015 har Landinspektører
Læs mereBilag [nr.] Trepartsaftale
J.nr.: 7501417 MPE/KRM Bilag [nr.] Trepartsaftale Kammeradvokaten Telefon +45 33 15 20 10 Vester Farimagsgade 23 Fax +45 33 15 61 15 DK-1606 København V www.kammeradvokaten.dk Trepartsaftale INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereLandinspektørfirma L blev tildelt en irettesættelse. Landinspektør M blev frifundet
Om et landinspektørfirmas sagstilrettelæggelse i forbindelse med overførsel af fællesareal til en ejerlejlighed i Københavns Kommune Landinspektørnævnet fandt, at Landinspektørfirma L ikke havde handlet
Læs mereDomstolsstyrelsen. Genudbud af e-tl. Spørgsmål / Svar i forbindelse med tilbudsfasen
Pulje 1, 13. juni 2014. 1 Kontrakt, punkt 9.5 Er det korrekt forstået, at Leverandøren har ret til at nearshore, herunder opbevare persondata inden for EU, når henses til Kontraktens punkt 9.5 om, at Leverandøren
Læs mere2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
København, den 15. december 2015 Sagsnr. 2015-2497/GGR 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereSamtidig foretages tilpasning til ændringer i anden lovgivning og redaktionelle ændringer.
Til høringsparterne Område Ejendomme og Jura Dato 1. februar 2018 J nr. 121-0090 / JSTEE Høring over 1) Udkast til bekendtgørelse om matrikulære arbejder. 2) Udkast til bekendtgørelse om udstykningskontrollen
Læs mereI Landinspektørnævnets sag nr. 269: A og B mod landinspektør L afsagde nævnet den 4. marts 2005 følgende KENDELSE:
Landinspektør L var indklaget for Landinspektørnævnet for at have initieret afholdelsen af en skelforretning og misbrugt skelforretningsinstituttet for at dække over, at Landinspektørfirmaet, som L er
Læs mereVEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER
VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,
Læs mereKENDELSE: Som bilag til brevet var vedlagt en redegørelse for sagsforløbet fra Jordfordelingskontoret ved fuldmægtig A. I redegørelsen står der bl.a.
Landinspektørnævnet fandt, at landinspektør L s ekspeditionstid i forbindelse med den matrikulære berigtigelse af en jordfordelingssag havde været uantagelig lang, ligesom det måtte anses for særdeles
Læs mereOdense og Co er et partnerskab mellem Odense Kommune, det private erhvervsliv og offentlige institutioner.
Statsforvaltningens brev til en borger 2016-53180 Dato: 14-03-2017 Tilsynet Henvendelse vedrørende Odense Kommune om aktindsigt Du har den 3. juli 2016 meddelt Odense Kommune, at du ønsker at påklage kommunens
Læs mereProduktbeskrivelse for
Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereOpretter en ny hæftelse i e-akten. Opretter derefter eventuelt en underpantsætning (se ekspeditionstype 19)
Release 4.2+ 1 EndeligtSkøde Et dokument hvorved ejeren af en ejendom overdrager denne, eller en del af denne, til en anden. 3 SkoedeOpret + A O 2 EndeligtSkødeMageskifte Et dokument hvorved ejeren af
Læs mereAFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010.
AFTALE OM AKTIVOVERDRAGELSE AF ROSKILDE KOMMUNES VARMEFORSYNINGSVIRKSOMHED TIL ROSKILDE VARME A/S (UNDER STIFTELSE) W:\42523\146104\000010.doc Side 2 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 2.4 Anlægskartoteker pr. 1.
Læs mereLandinspektør L blev herefter frifundet.
Om inddragelse af grundejere forud for afsætning af skel Forsyningsselskab X havde i forbindelse med fjernelse af en mast gravet en skelpæl op i skellet mellem klagers ejendom og naboejendommen. Landinspektør
Læs mereOm håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning.
Tinglysningsretten Om håndteringen af forskellige praktiske situationer i forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning. I forbindelse med Personbogens overgang til digital tinglysning
Læs mereVi skal derfor bede Kommunen tage stilling til disse udlæg efter privatvejslovens 11, stk. 2 og 4.
Dato 6. august 2014 Dokument 14/01667 Side Klage over sagsbehandling ved arealoverførsel - Den private fællesvej F vej Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. maj 2014 til Vejdirektoratet bedt direktoratet
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereEjendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur - Bilag C Processer
Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet - Matriklen Løsningsarkitektur
Læs mereDen digitale tingbog er på vej
Den digitale tingbog er på vej Tinglysningsmotor, digital signatur og internettet. Arbejdet med udformningen af den nye digitale tingbog er i fuld gang i Domstolsstyrelsen. Af chefkonsulent Anja Olsen,
Læs mereNotat. Dato: Reference: Direktionssekretariatet Journalnr.: 14/7737. Deklaration og 6 sommerhusgrunde St. Sjørup
Notat Dato: 18.08.2016 Reference: Direktionssekretariatet Journalnr.: 14/7737 Deklaration og 6 sommerhusgrunde St. Sjørup 1 Kronologisk oversigt over sagen: 7. januar 1965: Blev deklaration lyst på foranledning
Læs mereKAOS 2009-2010 TINGLYSNINGS- VEJLEDNING ER DU EN AF DEM? SÅ GØR DIT KRAV GÆLDENDE NU!
VEJLEDNING TINGLYSNINGS- KAOS 2009-2010 Jan Schøtt-Petersen Formand for Danske BOLIGadvokater Tusindvis af danskere købte og solgte bolig. Mange tabte penge på grund af kaos i tinglysningen ER DU EN AF
Læs mereDigitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne?
10. september 2010 Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? Den 2. november 2010 bliver Bilbogen digital. Det kan komme til at betyde ændringer i arbejdsgangene hos forhandlere
Læs merePROBLEMSTILLINGER (1)
PROBLEMSTILLINGER (1) FULDMAGTER 1. Registrering og rettelser af fejl 2. Fuldmagter i forbindelse med privat skiftede boer ADKOMSTER 3. Skøder lyst med frist 4. Endelighedspåtegning (skøder lyst før 08.09.2009)
Læs mereKrav til licensaftale
Krav til licensaftale Nedenstående krav, skal indarbejdes i den licensaftale der skal finde anvendelse mellem parterne. Ifald der er modstrid mellem kundens krav og øvrige bestemmelser i leveranceaftalen,
Læs mere2. Udstykningsloven. Erik Stubkjær. Department of Development and Planning, Aalborg University, DK
Udstykningsloven, 2003 1 of 10 2. Udstykningsloven Erik Stubkjær Department of Development and Planning, Aalborg University, DK 5. sem. kursus: Udstykningsprocessen Aalborg Universitet, Efterår 2003 Oversigt
Læs mereK e n d e l s e: Klagen angår, om indklagede har afgivet erklæring før behørig registrering i Revireg.
Den 27. juni 2012 blev i sag nr. 32/2011 B (Bank) mod Registreret revisor C afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 5. april 2011 har B (Bank) klaget over registreret revisor C. Klagen angår,
Læs mereRegistrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger
Registrering af offentligretlige rådighedsindskrænkninger i matriklen Af specialkonsulent LARS BUHL, Kort & Matrikelstyrelsen I artiklen beskrives de nye registreringer i matriklen af strandbeskyttelses-
Læs mereUdbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum. Salgsmappe
Udbud af ejendommen matr.nr. 2ac, Skjerk By, Aulum Salgsmappe Udarbejdet af Herning kommune, Juridisk Kontor i forbindelse med offentligt udbud af ejendommen med annoncering i Herning Folkeblad den 5.
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereAjourføringsdato: FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager
Ajourføringsdato: 12.10.2018 FAQ Relation mellem matriklen og BBR i matrikulære sager Denne FAQ har til hensigt at samle og besvare ofte stillede spørgsmål i relation til ny 41 i bekendtgørelse om matrikulære
Læs mereFremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov
Læs mereLindhardt og Ringhof Forlag A/S
AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens
Læs mereDet erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan
Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)
Læs mereIt-sikkerhedstekst ST9
It-sikkerhedstekst ST9 Single Sign-On og log-ud Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST9 Version 1 Juli 2015 Single Sign-On og log-ud Betegnelsen Single Sign-On (SSO)
Læs mereTinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.
Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.
Læs mereLindhardt og Ringhof Forlag A/S
E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren
Læs mereEjerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015
Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur
Læs merePRIVATLIVSPOLITIK MONTAGEBUREAUET APS S AF PRIVATLIVSPOLITIK
PRIVATLIVSPOLITIK MONTAGEBUREAUET APS S AF PRIVATLIVSPOLITIK Vores privatlivspolitik giver dig et tydeligt overblik over, hvordan vi behandler dine data, samt hvad du kan forvente, at vi bruger dem til.
Læs mereDigital Tinglysning. Ikke opdateret. Vejledning til Vielsesattest tinglyst rådighedsindskrænkende. Udgivet 1. september 2010 version 1.
Digital Tinglysning Vejledning til Vielsesattest tinglyst rådighedsindskrænkende Udgivet. september 200 version.2 Inden du starter Inden du går i gang med at ekspedere din anmeldelse, kan du benytte følgende
Læs mereDet kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018
2018-11 Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger En borger klagede til ombudsmanden over det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Ombudsmanden udtalte, at en sagsbehandlingstid
Læs mereRapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.
Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme
Bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme I medfør af tekstanmærkning nr. 106 ad konto 24.21.02.15 på finansloven for finansåret 2019 fastsættes følgende efter
Læs mereDet indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.
Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat
Læs mere