, skal betale ,93 kr. med procesrente fra den 28. oktober Sagen, der er behandlet under medvirken af 3 dommere, er anlagt den 4.

Transkript

1 Retten i Svendborg Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 18. november 2013 i sag nr. BS R3-44/2013: HK/Danmark s.m.f. A mod X Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en konsulent ved en uddannelsesinstitution er blevet opsagt i strid med forskelsbehandlingsloven for så vidt angår forbuddet mod at forskelsbehandle på grund af handicap. Sagsøgeren, HK/Danmark som mandatar for A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, X, skal betale ,93 kr. med procesrente fra den 28. oktober X har påstået frifindelse. Sagen, der er behandlet under medvirken af 3 dommere, er anlagt den 4. januar Oplysningerne i sagen Den 1. maj 2010 blev A ansat hos X som konsulent/økonomisk assistent for økonomichefen. I en beskrivelse af A hedder det følgende blandt andet: s ansvarsområder og kvalifikationskrav " Ansvarsområder: Arbejdsopgaverne for konsulent / PA for økonomichef omfatter, men er ikke begrænset til: - Ad hoc-opgaver for økonomichefen - Konsulent og koordinationsopgaver i forhold til teams og ledelsen - Medvirke til udarbejdelse af diverse planer (f.eks. vedligehold og renove-

2 Side 2/33 ring af bygninger) - Være tovholder på udvalgte projekter - Medvirke til videreudvikling af økonomistyringen og ledelsesinformation - Indgå i det strategiske arbejde i ledergruppen - Udarbejde diverse oplæg til Chefgruppen, selvstændigt eller i samarbejde med kolleger - Diverse analyser og statistikker - Selv være med til at præge egne arbejds- og ansvarsområder Kvalifikationskrav: Ansættelsen som konsulent / PA for økonomichef kræver nedenstående kvalifikationer og sker med udgangspunkt i en samlet vurdering af følgende: - Videregående økonomisk uddannelse - Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner - Gode analytiske evner - Selvstændigt initiere, tilrettelægge og prioritere opgaverne - Gode samarbejdsevner på alle niveauer - Velfunderet indenfor sagsbehandling, eventuelt med erfaring i offentlig forvaltning. " A fik den 27. oktober 2010 en hjerneblødning på arbejdspladsen. Hun blev efterfølgende sygemeldt på fuld tid frem til maj 2011, hvor hun efter det oplyste fik nogle mindre opgaver fra X, som hun kunne løse hjemmefra. I en erklæring af den 15. april 2011 udfærdiget af fysioterapeut H, Q, er blandt andet gengivet neuropsykologisk undersøgelse af den 24. februar 2011 og oplysninger fra genoptræningsplan ved R Sygehus. Af erklæringen fremgår følgende blandt andet: " Neuropsykologisk undersøgelse den 24. februar 2011 udarbejdet af : K De primære kognitive følgevirkninger er: 1: Nedsat psykomotoriske tempo/arbejdstempo 2: Nedsat hukommelse for visuelt materiale 3: Let nedsat opmærksomhed for venstre synsfelt 4: Nedsat rumlig abstraktionsevne/rum-retning A er en velbegavet kvinde, hvis følgevirkninger primært er inden for det visuelle område. Endvidere er arbejdstempoet også nedsat. A er velbegavet og har en verbal abstraktionsevne, god almen viden og god hukommelse for verbal materiale. Vil altså kunne indlære og huske nyt materiale. A kan godt koncentrere sig i den time undersøgelsen varer. Oplysninger fra Genoptræningsplan ved R Sygehus: Funktionsniveau ved udskrivelsen: Er selvhjulpen ved forflytninger. Har selvstændig siddende balance. Går om-

3 Side 3/33 kring indendørs med stok, behov for følge udendørs. Gangtræner ved fys uden hjælpemidler, A har behov for der er en person der for at føle sig tryg. Der er let instabilitet over ve. knæ, som har tendens til at overstrække. Klarer trappegang med alm. benskifte samt gelænderstøtte, A skal have fokus på styring og stabilitet under trappegang. " Uddybende information: Resterende problemstillinger: - Nedsat kraft i ve. OE - Nedsat kraft i ve. UE - Nedsat stående og gående balance - Nedsat udholdenhed - Let nedsat koncentration - Let instabilitet over ve. hofte og knæ. H har i erklæringen skrevet blandt andet følgende om den aktuelle status og vurdering: "Aktuel status Følgevirkninger / ressourcer indenfor følgende områder: A største ønsker er at vende tilbage til arbejdsmarked igen, gerne så hurtig som det er muligt. Kognitive: - A er velformuleret, kan genfortælle sin livshistorie sammenhængende, uden at fordybe sig i detaljerne. - Er orienteret i tid, dato, klokkeslæt, private aftaler. - Laver aftensmad som tidligere, dog tager det lidt længere tid pga. nedsatte funktion i ve. hånd. - Har løst et par små opgaver for sit arbejde, synes selv at det er gået fint. Mangler dog bekræftelse på dette fra arbejdsgiver. - Er utålmodig, vil meget gerne have at det her snart er overstået. Fysiske: - Let nedsat balance, går uden stok indendørs. Kan gå på trapper. - Svært nedsat udholdenhed i benene. - Nedsat bevægelse (fin motorik) i ve. hånd og fingere. - Let nedsat sensibilitet i ve. hånds fingere. - Nedsat muskelkraft i ve. arm. Har igennem en længere periode haft smerter ve. skulder led, dette er af hjulpet efter at der to gange er blevet suget væske ud samt indsprøjte benyrerbarkhormon. - Nedsat sensibilitet i ve. side af ansigtet samt svag hængende mundvig i ve. side. Vurdering i Q s regi: Endvidere anbefaler Q at det vil være gavnligt, hvis A får tilkoblet en mentor eller supervisor, således at hun kan få feedback på hendes arbejdsopgaver. For at der kan gives konstruktiv feedback er det vigtigt at arbejdsopgaverne er veldefineret og meget korrekte. Man kan give feedbacken mundtlig, men det [vil] være rigtig godt at understøtte det med et skriftligt notat.

4 Side 4/33 " Af journalblad fra Y hospital vedrørende referat af orienteringsmøde den 21. marts 2011 fremgår følgende blandt andet: " TIL STEDE: A ( A ), ægtefælle B, fra Q H, A s arbejdsgiver økonomichef på X C, fra Z Kommune I, fra Neurorehabiliteringen socialrådgiver J, psykolog K, fysioterapeut L, sygeplejerske M og overlæge N Ved neuropsykologisk testning er hukommelsen og den intellektuelle funktion god. Det går fint med at klare flere bolde i luften af gangen, det vil sige normalt delt opmærksomhed. Der er ganske let nedsat arbejdstempo og rumretningssans. Let nedsat opmærksomhed for ting til venstre. A deltager i daglige aktiviteter i Æ og inddrager sin arm så meget som muligt. A opleves som perfektionistisk og ønsker præcise forklaringer. Andet medfører frustration. Er lidt utålmodig af væsen, ting kan ikke gå hurtigt nok. 2. PLANLÆGNING AF FREMTIDIG TRÆNING Der vil være behov for træning i mange måneder endnu af venstre arm, skulder og hånd. Vi forventer, at A er færdigbehandlet herfra om ca. 14 dage, herefter foregår træningen i kommunalt regi. Der vil blive udarbejdet en genoptræningsplan. Træningen foregå efter vores skøn bedst 1:1, dvs. ikke på hold. I orienterer om kommunens overordnede tilbude desangående. fra kommunens side. Ægte- AKTUELLE HJÆLPEBEHOV: Der skønnes ikke at være behov for speciel hjælp til A fælle B assisterer i det omfang, der er behov for. ARBEJDSSITUATIONEN Vi har drøftet muligheden for at kombinere arbejde og træning, dette er der for så vidt ikke noget i vejen for. Det er vigtigt, at arbejdet genoptages i et beskedent omfang til at begynde med, f.eks. få timer 1 gang ugentligt. A er fortsat i en rehabiliteringsperiode, hvor der ikke mindst skal være overskud til fysisk træning. Smerterne kan også være begrænsende for aktivitet, ligesom de smertestillende medikamenter kan gøre A mere træt. A har bestridt overordnede konsultentfunktioner i firmaet, som går ud på at løse opgaver ad hoc, det drejer sig primært om planlægning og organisering. Evt. genoptagelse af disse aktiviteter vil nok kræve en mentor den første tid. Præcis hvornår, arbejdet skal genoptages, kan vi ikke sige, men normalt anbefales en længere rehabiliteringsperiode med fokus på genoptræning af tabte færdigheder. Udfordringer i forbindelse med genoptagelse af arbejdet vil for A være at klare funktionerne til sit sædvanlige høje niveau med gode resultater, uden at det går ud over den fysiske tilstand eller medføre unødig mental træthed. Arbejdsgiveren rådgives i samarbejde med Q og Jobcentret. Der må påtænkes en fortsat sygemelding, også selvom A er på arbejdspladsen få timer om ugen. " Med virkning fra den 8. juni 2011 blev der indgået en aftale om 13 ugers virksomhedspraktik hos X med henblik på afklaring af A s funktionsniveau. Der var efter det oplyste mulighed for forlængelse af

5 Side 5/33 virksomhedspraktikken med yderligere 13 uger. I "Aftale om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats" hedder det om A s arbejdsopgaver: " A s arbejdsopgaver vil være udarbejdelse af projektplaner, ad hoc opgaver efter chefmøder og løsning af fuldmagt opgaver. Opgaverne opstår i nuet, konsulentopgaver efter møder, tovholder på implementering af nyt EDB-system. A s opgaver er meget udefinerbare opgaver, der opstår hen ad veje. A s skånejob er ikke lægedefineret." Af ergonomisk undersøgelse af 27. juni 2011 udarbejdet af ergonom fremgår følgende blandt andet: P " A beskriver sit arbejdstempo og sin fysiske udholdenhed som let nedsat. Har behov for jævnlige, korte pauser. Hun sover godt om natten. A har hovedpine 3-5 gange ugentlig, hvilket hun også havde før aktuelle sygdom. Der ses let venstresidig fascialisparese, og A fortæller, at der er nedsat følesans i venstre side af ansigtet. Hun oplever ingen spise- eller synkeproblemer, men fortæller, at talen bliver langsommere, når hun bliver træt. Hun synes desuden at hendes stemme har "ændret sig". Konklusion: De motoriske færdigheder ligger både under cutoff og under det forventlige i forhold til A s alder, hvilket betyder, at hun vil opleve motoriske vanskeligheder og anstrengelse ved udførelsen af daglige opgaver. Dette understøttes af, at A også selv fortæller, at hendes udholdenhed og arbejdstempo er nedsat, at hun har behov for jævnlige pauser, og at der er visse praktiske opgaver, hvor hun har behov for hjælp fra ægtefællen. De procesmæssige færdigheder ligger over cutoff og indenfor det forventlige i forhold til A 's, hvilket indikerer, at hun arbejder effektivt, når hun udfører daglige opgaver. Det understøttes af, at hun heller ikke selv oplever at have procesmæssige vanskeligheder ifm. udførelsen af daglige opgaver i hjemmet. Der vurderes ikke at være generelle sikkerhedsmæssige problemer forbundet med udførelsen af praktiske daglige opgaver, dog bør A være meget opmærksom på placeringen af sin venstre arm/hånd pga. den nedsatte følesans og den nedsatte opmærksomhed mod venstre side af kroppen. A vurderes at være i stand til at udføre daglige praktiske opgaver selvstændigt, bortset fra hjælp til tunge løft og andre fysisk krævende opgaver. Det vurderes, at A vil have gavn af fortsat fysisk træning mhp. øget kraft og udholdenhed. Det anbefales derudover, at der arbejdes med at øge opmærksomheden på venstre arm/hånd, således at den inddrages mere i de daglige opgaver. "

6 Side 6/33 Der blev den 5. juli 2011 afholdt et møde vedrørende opfølgning af virksomhedspraktikken. I mødet deltog A, hendes ægtefælle B, H fra Q og C fra X. I referatet fra mødet hedder det blandt andet følgende: "Arbejdsopgaver; - A får opgaver stillet af andre, hvor hun laver sagsfremstilling og derefter vender den med C. - Interne organisationsdiagramer fra chefsekretarietet. - Korter medarbejders udfyldte arbejdsformuleringer ned til kortere sætninger. Der er medarbejdere på X. - medhjælper i brugen af nyt EDB-system - Fraværsstatistikker i regneark. Trækker dataerne fra en database og lægger ind i et Exelark med formler. - Opgaver, som IT-chefen aflevere, men A mener hun mangler nogle tilbagemeldinger på det arbejde hun laver for IT. - Andre udefinerbare forefaldende opgaver, der opstår hen af vejen. A føler sig presset, fordi hendes venstre hånd ikke er så god som tidligere. Hun mener det er et psykisk pres og hun har svært ved selv at acceptere at det ikke er det samme som før sygdomme og at det kan tage tid at få det oplært til samme niveau igen. H fra senhjerneskaderådgivningen taler med A om dette, og A bliver ked af det, ved tanken om at det kommer til at tage længere tid for hende at nå det gamle funktionsniveau. Ved tastaturbrug oplever A ret hurtig træthed og fingrene på venstre hånd bliver kolde og stive. Fin motorikken i fingrene er ikke optimal endnu og A oplever stress, pga. fingrenes dårlige motorik. Det går stærkere med højre hånd, så den bruger A meget, men ved også at det er vigtigt at for hende at få den venstre optrænet. A øver sig i tastaturbrug og i at skrive på skrivemaskine ved at komme med ideer, som hun så sender til C. C mener, hun har svært ved at vurdere hvordan A løser opgaverne men mener at A er god til at overskue opgaverne. A tænker meget over den forestående opgaver og skriver alt ned på papir. A har svært ved at glæde sig over sine fremskridt, da hun ikke mener, at hun er god nok til at udføre de stillede opgaver. Hun mener ikke at være god nok til at kunne varetage en ordinær stilling igen. A føler sig hele tiden presset til at kunne præstere. Hun er meget taknemlig over at X, har givet hendes chancen for at komme i arbejde igen. A har ingen problemer med datoer og tidsangivelser. Hun kan nu gå uden stok og samtidig bære noget i sine hænder. Hjemme er det A der laver mad, støvsuger m.m. Alt foregår i hendes eget tempo og hun laver alle ting i de naturlige rækkefølger. Grundet ferielukning af virksomhed, holder A ferie i uge C C mener at det kan være lidt tungt, da A en gang imellem ikke virker glad. Det er som om at A ikke kan glæde sig over de fremskridt hun gør, der er ingen følelse af tilfredsstillelse at spore, hvor C en gang imellem mangler lidt feedback fra A. C mener at A føler sig meget under pres og fremkommer derved at virke lidt lukket. A er ellers en effektiv medarbejder, hun kender procedurerne. A har nedsat udholdenhed, men bruger sine energiressourcer fornuftigt, og overbruger derved ikke

7 Side 7/33 sine energidepoter. C er ked af at A føler sig presset til at præstere, for det er ikke X s strategi, men de vil meget gerne hjælpe A igennem dette, da hun har været en meget respekteret og værdsat medarbejder inden sygdommen ramte hende. Vurdering Grundet A s iver efter at opnå samme funktionsniveau som tidligere, blev det aftalt, at forøge A s timer ½ time om ugen. A og C finder sammen ud af den mest optimale dag for forøgelsen. A vurderes endnu ikke at være klar til hele arbejdsdage, hvorfor timeforøgelsen ikke er større. " Den 2. september 2011 blev der efter det oplyste, afholdt et opfølgningsmøde med deltagelse af A, B, en repræsentant fra Jobcenter Z Kommune, H fra Q samt direktør O og økonomichef C fra X. På mødet blev det fra X tilkendegivet, at man ikke var tilfreds med praktikforløbet. Af jobcenterets referat fra mødet og vurdering (som gengivet i ressourceprofil for A af den 27. oktober 2011) fremgår følgende blandt andet: " Når A får en opgaver, tænker hun meget over, hvordan den forestående opgave skal udføres og skriver alt ned. A mener, det går rigtig godt med udførelsen af opgaverne, hun har indtil nu løst alle de opgaver der er blevet forelagt hende. Hun er klar over at det ikke er sket i samme tempo, som før hun blev syg, men hun ville hellere løse opgaven i nedsat tempo, end slet ikke løse den. A mener selv, at hastigheden er stærkt nedsat, når det primært drejer sig om at få noget ned på skrift. Skånehensyn I skrivelse fra Q er der noteret følgende; Q anbefaler konstruktiv feedback på arbejdsopgaverne, veldefinerede opgaver og feedback, der gerne må understøttes af et skriftligt notat. Økonomichef C C beretter at A ikke løser opgaverne på samme niveau som tidligere, hvilket hun beklager meget og er rørt over. Det er C s opfattelse at A mangler noget struktur i opgaverne, hun har svært ved at holde overblik, systematik i opgaverne samt ved at vurdere tidsforbrug. Derudover mangler A også situationsfornnemelse, som kommer til udtryk ved at A eks. bliver siddende længe efter mødernes slutning og fornemmer ikke at det er tiden til at bryde op. A har haft opgaver hun selv har fundet på og defineret, men C har manglet en klar målsætning og at problemstillingen blev løst. A har ikke selv taget "teten" til løsningen af problemstillingen. C fortæller at A kommunikere godt, hun kender procedurerne i virksomheden, men har en nedsat udholdenhed og effektivitet i forhold til den stilling A skulle bestride.

8 Side 8/33 C fortæller at chefgruppen desværre er nået til den konklusion, at de er nødt til at fyre A med fratrædelse ved udgangen af året. Fyringen er begrundet i at A ikke kan bestride den stilling hun havde før sin sygdom og der er ingen andre muligheder for at tilrettelægge en stilling der ville kunne matche A. Derfor vælger X også at takke nej til en forlængelse af A s virksomhedspraktik. Vurdering A er, ifølge hjerneskadeforeningen, startet meget tidligt op på arbejdsmarkedet igen, efter en så alvorlig sygdom. Det var A s helt klare ambition at komme igang og genoptage sin tidligere stilling ved X. Fordi A er i besiddelse af en vilje af stål, har hun da også i løbet af den 3 mdr. virksomhedspraktik, udvist store fremskridt i forhold til at komme på arbejdsmarkedet igen. A har i praktikken og i genoptræningsforløbet haft en god udvikling mod helbredelse, styret af A s egen vilje til at genoptage sin stilling ved X. Ud fra praktikforløbet kan ut. beskrive A som en meget ansvarsbevidst, udadvendt person. A kommunikerer fint, hun har en stor erhvervskundskab, samt mange kvalifikationer, både faglige og personlige, indenfor sin branche, hun er en stærk og viljefast person, der har svært ved at acceptere sin begrænsede arbejdsevne. For A kan der ikke være tale om en udelukkelse fra arbejdsmarkedet, grundet hendes sygdom. Derudover har A en anden stærk ressource i hendes mand, som yder A en u- trolig stor støtte og opbakning., hvilket klart kommer til udtryk ved hans engagement for A s velbefindende på arbejdsmarkedet. A s barriere for at genoptage en fuldtidsstilling på nuværende tidspunkt er finmotorikken, motorikken i den venstre hånd og fingre er ikke optimal endnu, balancen og udholdenheden i benene er svagt nedsat, selvom der tydelig ses stor fremskridt. " Ved X s brev af 7. september 2011 modtog A et opsigelsesvarsel, hvorefter opsigelse ville ske pr. 30. september 2011 til fratræden den 31. december I gennemgangen af forløbet henviste X til, at der den 5. juli 2011 havde været afholdt et møde med deltagelse af, hendes ægtefælle samt repræsentanter fra Jobcenter A Z Kommune, Q og X. Det blev samtidig anført, at dette møde primært havde fokus på A s fysiske og mentale tilstand, antallet af arbejdstimer og disses placering over ugen i forhold til hendes genoptræning, transportforhold mm., og at der på tidspunktet for mødet ikke var basis for at vurdere niveauet i hendes opgaveløsning, da det var ret begrænset, hvad hun havde afleveret af opgaver. I brevet af 7. september 2011 anførte opsigelsen: X følgende om baggrunden for "Ud fra en samlet vurdering må vi konstatere, at dine faglige færdigheder ikke er på konsulentniveau. Du mangler struktur og overblik i sagsfremstillingen. De gængse faser i en god sagsfremstilling er ikke til stede. Det er også vores opfattelse, at du har vanskeligt ved at begå dig socialt. Du mangler situationsfornemmelse, det være sig initiativforpligtigelse i forbindelse med møder, du selv indkalder til; som almindelig deltagelse i samtaler på teammøder eller lignende. Begge forhold blev uddybet og eksemplificeret på mødet. På den baggrund og fordi vi synes, at du er bedst tjent med at være i en arbejdssituation, hvor forventningerne til dig og det du kan præstere er i

9 Side 9/33 bedre overensstemmelse med hinanden, er der således ikke basis for at forlænge virksomhedspraktikken." I et brev af 18. september 2011 fremkom A med sine bemærkninger til X s opsigelsesvarsel, idet hun ikke var enig i X s vurdering af hendes arbejdsindsats. I brevet anførte hun blandt andet, at det aldrig havde været en forudsætning, at hun fra første dag, hvor hun var tilbage på arbejdet, skulle kunne yde det samme som før hendes sygdom, idet hun skulle starte blødt op både med hensyn til antallet af arbejdstimer, arten og omfanget af opgaver, og at en af grundstenene var de løbende tilbagemeldinger. I en intern mail af 21. september 2011 fremkom økonomichef hos X, C, med sine bemærkninger til A s indsigelser. Den 29. september 2011 blev der afholdt et møde mellem HK og X, hvor der ikke kunne opnås enighed, hvorefter X ved brev af 30. september 2011 opsagde A til fratræden den 31. december Af en udtalelse af 23. november 2011 fra Kommune fremgår følgende blandt andet: Q i Y " Det er nu 1 år siden, at A har pådraget sig en hjerneskade i højre temporallap, og det er Q vurdering at hendes tilstand ikke må betegnes som stationær, da den naturlige remission godt kan foregår op til 1½ år efter hændelsen. Skal A opnå et yderligere funktionsløft er det i form af kompenserende strategier, som skal trænings og indarbejdes i A hverdag, også jobmæssigt. Q anbefaler, at A får forlænget sine sygedagpenge, således at det bliver muligt at afprøve hendes arbejdsevne i en fornyet erhvervspraktik, samt få synliggjort hvorvidt det er muligt for A at anvende relevante kompensation strategier. Det er vigtigt at man tager følgende skånhensyn i forhold til A arbejdsliv: - Ekstra tid til at planlægge og strukturerer sine arbejdsopgaver - At A ikke afbrydes eller forstyrres i sine arbejdsopgaver - At der tages hensyn til A forsatte træthed i form af reduceret antal arbejdsstimer. Med udgangspunkt i, hvor A s hjerne er beskadiget, kan man antage, at A vil have meget vanskelig ved at indordne sig under nye forhold samt vil have behov for at bruge ekstra ressourcer på at bevare overblik og strukturere de enkelte opgaver samt overskuelig arbejdsdag. Det er endvidere vigtigt at A tilbydes en god mentorordning til bl.a. konstruktiv feed back. " I Jobcenter Z s resssourceprofil for A er gengivet lægekonsulentlig vurdering af den 19. september 2011, hvoraf blandt andet fremgår:

10 Side 10/33 " Vurdering: Der er i det væsentlige tale om kognitive dysfunktioner, som følge af hjerneblødning. Der er ingen væsentlig funktionsbegrænsende fysiske symptomer. På det foreliggende vurderes der, at være tale om skånehensyn i forhold til generelt alt fysisk tungt arbejde og arbejdsfunktioner, som kræver intakt finmotorik. I forhold til de kognitive følgevirkninger er der behov for overskuelighed, struktur og forudsigelighed. Bør undgå stressudløsende faktorer, herunder arbejdsfunktioner med krav om tidspres og opgaver som er forbundet med deadlines. Funktionsevnen vurderes at være nedsat i lav grad, som følge af de kognitive følgevirkninger. Skånehensynene vurderes i en vis grad at kunne kompensere for funktionsnedsættelsen. Med den fremgang der har været siden sygemeldingen, skønnes prognosen god. " Jobcenteret har i ressourceprofilen den 14. november 2011 vurderet følgende vedrørende blandt andet A s udviklingsmuligheder og barrierer: "Udviklingsmuligheder Beskrivelse: Som beskrevet fra lægekonsulentens side, vurderes A s prognose at være god og derfor vil der kunne forventes yderligere fremskridt over tid. Hermed forventes hendes fysiske problematikker i forhold til finmotorik og gangdistance at kunne bedres, og også de få kognitive begræsninger forventes fremadrettet at kunne bedres. Alternativt forventes A at lære at kompencere for sine problematikker via sine mange øvrige ressourcer. Barrierer Beskrivelse: Som beskrevet har hjerneblødning. A udviklet en lettere funktionsnedsættelse som følge af hendes Fysisk har hun problemer med gang over længere distancer og opgaver der kræver fuld finmotorik. Begge dele vurderes dog ikke at ville hindre hende i at varetage et kontorarbejde, og ses derfor heller ikke som betydelige barrierer i forhold til arbejdsevnen. Rent kognitivt, er beskrevet skånebehov i forhold til stressfaktorer som deadlines og meget tidspres, og fremadrettet vurderes A at ville kunne fungere bedst i job med overskuelighed, struktur og forudsigelighed i arbejdsopgaverne. Disse skånebehov vurderes A fint at kunne få tilgodeset indenfor hendes fagområde, hvor hun vil have mulighed for at søge lettere beskæftigelse indenfor den offentlige administration eller eksempelvis bogholderi, hvor hun ikke vil blive mødt med samme krav som i sit tidligere job. A vurderes altså at have gode muligheder for at kompensere for sine kognitive begrænsninger ved at målrette i sin jobsøgning fremadrettet, og her have fokus på jobs

11 Side 11/33 hvor hendes skånebehov kan tilgodeses. Herved forventes hun selv at kompensere for sin funktionsnedsættelse. Uanset at A kun i lettere grad ses påvirket af følgerne efter hendes hjerneblødning, ses hun at have problemer med udtrætning hvis hun overbelastes. Hun vurderes derfor at kunne være i risiko for øget sygefravær i en periode, indtil hun igen har vænnet sig til at være på arbejdsmarkedet. Det sygefravær vil kunne kompenseres med tilbud om en 56 aftale til en ny arbejdsgiver, hvorved der kan ydes kompensation fra første fraværsdag via sygedagpengeloven. " Af Jobcenterets samlede vurdering i ressourceprofilen fremgår blandt andet følgende: "Ressourcer Det er muligt at hun ikke vil være i stand til at klare samme krævende type af job som hun senest har været beskæftiget med, men bør kunne finde andet kontorarbejde med lettere belastning og evt. deltid i opstart. Som sådan bør hun kunne håndtere et almindeligt kontorarbejde, eksempelvis uden ledelsesfunktioner og stor forudsigelighed i den daglige opgaveløsning. Udviklingsmuligheder. Rent helbredsmæssigt forventes fundet sted frem til nu. A at fortsætte den positive udvikling som har Hendes fysiske problemer i forhold til finmotorik og gangdistance forventes bedret via fortsat genoptræning, og de få kognitive begrænsninger forventes fremadrettet at kunne bedres ved at hun fortsætter med at leve en aktiv tilværelse. Såfremt hendes aktuelle skånebehov viser sig at være af en mere varig karakter, vil der være mulighed for at tilbyde støtte til eksempelvis arbejdsredskaber, indretning af en kommende arbejdsplads eller evt. støtte til personlig assistance. Herved vil A kunne sikres ergonomisk optimale arbejdsbetingelser og med en personlig assistance vil hun kunne oppebære støtte til varetagelsen af konkrete jobfunktioner som kan blive for meget for hende, eksempelvis meget tastearbejde. En personlig assistance vurderes også at kunne komme i spil, såfremt A ikke lære at kompencere fuldt ud for sine problematikker via sine mange øvrige ressourcer. Med en assistent vil hun således kunne støtte i sin opgaveløsning og i pressede situationer mhp. at forebygge udviklingen af stress. Tiltag. A vurderes ikke længere at være berettiget til en udbetaling af sygedagpenge. Hun vurderes ikke at opfylde betingelserne for fuld uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens 7, stk. 5, da hun selv i sin aktuelle situation vurderes at have mulighed for at søge og varetage passende arbejde, under hensyn til sine skånebehov i forhold til stressende arbejde.

12 Side 12/33 Vedrørende punkt 1: Det vurderes ikke at være relevant at iværksætte revalideringstiltag på baggrund af A s helbredsmæssige tilstand, da hun selv forventes at kunne kompensere for de beskrevne problematikker og i øvrigt vurderes at have gode muligheder for at opnå fornyet kontakt til arbejdsmarkedet via anden lovgivning Vedrørende punkt 2: Det vurderes ikke at være behov for at afklare arbejdsevnen. Vedrørende punkt 3: Arbejdsevne vurderes allerede at være genskabt via lægelig behandling. Jobcenteret vil i denne forbindelse også have mulighed for at tilbyde et passende og erhvervs- og livskvalitetsfremmende tilbud. Herved vil A have mulighed for at få udviklet sin arbejdsevne over tid, samtidig med at de helbredsmæssige problematikker bedres. " Af ambulantnotat af 14. maj 2012 fra Y hospital vedrørende et ambulantbesøg den 2. april 2012 fremgår følgende blandt andet: " Sammenhæng mellem eksponering og sygdom: Patienten har fortsat lettere sequelae efter en subaraknoidal blødning, som må formodes at svinde helt med tiden, så hendes arbejdsevne restitueres fuldt ud. Da hun blev afskediget, fungerede hun i sin primære opgave med løsning af større projekter og opgaver. Skal hun i fremtidigt job skrive meget på pc, vil der nok være en periode, hvor hun vil gøre dette i nedsat tempo, men som anført må man formode, at tempoet efterhånden normaliseres. " I et brev af 28. september 2012 til X fastholdt HK/Danmark, at opsigelsen af A var i strid med forskelsbehandlingsloven, idet man samtidig fremsatte krav om betaling af godtgørelse på det påståede beløb svarende til 9 måneders løn. I et brev af 25. oktober 2012 afviste Kammeradvokaten, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, hvorefter HK Danmark i et brev af 30. november 2012 fastholdt kravet. Forklaringer Der er afgivet forklaringer af A, C,, B og D. H A har forklaret, at hun er uddannet kontorassistent, og hun

13 Side 13/33 har suppleret med bl.a. merkonom i regnskab. Hun har i 21 år arbejdet i V, hvor hun de seneste 16 år var bogholder og ansvarlig for administration og IT. Hun blev den 1. maj 2010 ansat som konsulent og personlig assistent for økonomichef C, X. I stillingsbeskrivelsen, dateret 1. maj 2010, er stillingens indhold og opgaver beskrevet, og det var også de opgaver, som hun rent faktisk udførte. Hun udførte opgaver, som hun fik fra C, og opgaver hun selv definerede. Hun fik også opgaver fra øvrige medlemmer af direktionen eller opgaver, som dukkede op på chefmøder, som hun af og til deltog i. Stillingsindholdet svarede til de sjoveste af de opgaver, som hun udførte under ansættelsen ved V. Under sin ansættelse var hun blandt andet tovholder i en stor sammenflytning, hvor medarbejdere, som sad på to forskellige adresser, nu alle skulle have arbejdsplads på skolens adresse på U. Hun skulle stå for den praktiske udførelse af flytningen, bl.a. fordi servicelederen og andre i serviceafdelingen var på ferie. Hun syntes forløbet af projektet gik rigtig godt. Hun syntes, at det var sjovt at gå på arbejde, og hun følte, at hun havde et godt samarbejde med alle, hun samarbejdede med, og at hun udførte opgaverne på en tilfredsstillende måde. C og hun var ikke altid enig om udførelsen af opgaverne, men som regel fandt de en løsning, som var tilfredsstillende for dem begge. Den 27. oktober 2010 fik hun en hjerneblødning, mens hun var på arbejde. Hun opfattede den efterfølgende kontakt mellem hende og C som positiv. Der var også en positiv kontakt mellem hendes ægtefælle B og C, mens hun var i coma. Hun var efterfølgende sygemeldt, men hun begyndte i maj 2011 at løse opgaver, som hun fik efter et besøg på X. Det var ganske få opgaver, som hun kunne løse hjemmefra. Der var blandt andet en opgave med udarbejdelse af en oversigt over parkeringspladser på U, samt et udkast til kontrakt til samarbejde med en anden maskinmesterskole. Løsningen af opgaverne tog nogle arbejdsdage, men hun husker ikke det præcise antal. Hun husker ikke, at hun fik direkte feedback på løsningen af disse opgaver, men hun syntes, at udkastet til kontrakten til samarbejde forholdsvis hurtigt blev brugt som kontrakt i aftalen mellem X og den pågældende maskinmesterskole. Hun husker ikke, om hun blev bedt om at lave ændringer i udkastet, og hun ved ikke, om der blev foretaget ændringer af andre. Hun tog selv initiativ til etablering af en virksomhedspraktik, da hun var træt af at være sygemeldt og følte sig klar til det. H fra Q skulle give tilladelse til, at hun deltog i virksomhedspraktikken. H var ikke begejstret, da hun mente, at det var for tidligt.

14 Side 14/33 Den 31. maj 2011 blev der afholdt møde med deltagelse af G, Jobcenteret i Z kommune, C, H, B og hende. På mødet drøftede de arbejdstiden samt arten og mængden af de opgaver, som hun ville blive stillet overfor. H spurgte meget ind til karakteren af arbejdsopgaverne. Der blev ikke drøftet specifikke opgaver, og indholdet af Jobcenterets referat er nok en beskrivelse af, hvilke opgaver der hidtil havde været i stillingen. Virksomhedspraktikken havde en varighed af 13 uger, og hun husker, at G under mødet gav udtryk for, at kommunen ville bidrage til yderligere en praktikperiode, men bortset fra dette husker hun ikke drøftelser omkring forlængelse af virksomhedspraktikken. Det var H, som definerede skånehensynene. Hun begyndte i virksomhedspraktikken den 8. juni Hun forsøgte de første dage at hilse på så mange kollegaer som muligt. Hun husker ikke, om hun fik arbejdsopgaver den første dag. Hun fik i den følgende tid mange forskellige typer opgaver, som der ikke kan sættes en bestemt overskrift på. Hun fik arbejdsopgaverne fra C. Som hun husker det, var den første opgave at beskrive medarbejderne til brug for intranettet. Der var sendt en formular rundt, som den enkelte medarbejder skulle udfylde. Hun skulle forkorte disse beskrivelser og give dem et fælles udtryk. Da hun afleverede en større portion af disse medarbejderbeskrivelser, gav IT-chefen udtryk for, at det var perfekt arbejde. Hun husker ikke, at hun blev bedt om at rette i disse beskrivelser. Hun husker ikke, at hun frem til den 5. juli 2011 fik tilbagemeldinger på de opgaver, som hun blev stillet overfor. Den 5. juli 2011 blev der afholdt et møde med opfølgning på virksomhedspraktikken med de samme mødedeltagere, som ved mødet den 31. maj Det er hendes opfattelse, at Jobcenterets referat er dækkende for det passerede i mødet, men hun mener dog, at det er udeladt, at det blev aftalt, at hun skulle have sine egentlige konsulentopgaver tilbage i den sidste halvdel af praktikken. Det var sandsynligvis hende, der ønskede flere arbejdsopgaver med mere substans. C bemærkede hertil, at nu skulle de huske, at A var hjerneskadet og aldrig blev den, som hun var tidligere. Hun blev stødt over denne udtalelse. Hun husker ikke præcis arbejdstidens længde, men hun husker, at hun deltog i et serviceledermøde en eftermiddag, hvilket bevirkede, at hun først var hjemme kl. 16. Hun holdt kun pauser som andre ansatte, og hun var frustreret over, at hun ikke var i stand til at løse opgaverne så hurtigt som før, men ikke over kompleksiteten af opgaverne. Hun har i dag stadig problemer med funktionen af sin venstre hånd. Det blev på mødet den 5. juli 2011 drøftet, om praktikken skulle forlænges med de uger, hvor hun afholdt ferie. Hun har efterfølgende af G fået at vide, at C ikke var indstillet på at forlænge praktikken. Det var ikke hendes opfattelse, at C på mødet udtalte kritik af, at hun ikke løste opgaverne hur-

15 Side 15/33 tigt nok eller godt nok. Hun ophørte med genoptræningen i R omkring den 1. august 2011, da de mente, at hun havde opnået et normalt niveau og ikke havde behov for yderligere genoptræning. Hun øgede arbejdstiden med den tid, som hun tidligere havde anvendt til genoptræning. De sidste 2-3 uger af virksomhedspraktikken arbejdede hun ca. 30 timer om ugen. Forud for mødet den 2. september 2011 frygtede hun, at hun ville blive opsagt. Hun følte ikke, at hun på dette tidspunkt havde en dialog med C, og hun følte, at hun ikke fik feedback fra hende. C påpegede, hvis der var stavefejl, men hun fik ikke nogen tilbagemelding på, om det gik godt eller skidt med udførelsen af arbejdet, og første gang hun fik tilbagemelding på dette, var i høringsbrevet. Hun var tillige påvirket af C s udmelding på det forrige møde. Hun fik kun få opgaver fra andre. Hun havde under virksomhedspraktikken foreslået C, at det skulle undersøges, om der var besparelser ved udskiftning af vandhaner. Hendes undersøgelser viste, at en udskiftning ikke ville medføre en besparelse, men derimod en udgift. Da hun gerne ville have en tilbagemelding på konklusionen fra servicelederen, lavede hun alene et "skriv" som alternativ til en mundtlig forelæggelse, som netop ikke ville indeholde en tilbagemelding på beregningerne fra servicelederen. Hun husker ikke C s reaktion på dette "skriv". Faktisk husker hun ikke, at C reagerede bortset fra, at hun bad hende indkalde til et møde med servicelederen. Det var hendes hensigt, at hun ville lave en egentlig skrivelse, når hun kendte servicelederens indstilling. Der blev herefter afholdt et møde, hvor servicelederen var enig i hendes vurdering af rentabiliteten i udskiftning af vandhanerne. C påpegede efterfølgende manglerne ved "skrivet". Da hun svarede, at hun ville rette dette, sagde C, at det så hun ikke nogen grund til, da de ikke ville gå videre med projektet med udskiftning af vandhaner. Hun lavede også et udkast til X s interne skriftlige procedurer, og hun modtog ikke tilbagemeldinger herpå fra C, herunder heller ikke, at C fandt, at udkastet havde et festsang-præg, som C har beskrevet det i skrivelsen af den 27. februar Hvis hun ikke var blevet opsagt, så er det hendes opfattelse, at hun gennem sit arbejde på X kunne fortsætte genoptræningen og rehabiliteringen til et højere niveau og flere arbejdstimer. X bad hende ikke om dokumentation for prognoserne, hverken fra læger eller fra Q.

16 Side 16/33 Efter hun havde modtaget sin opsigelse, gav G udtryk for, at der hurtigst muligt skulle findes et nyt praktiksted. Kommunen ville samtidig stoppe sygedagpengene. Hun bad H om hjælp til at få bevilget en ny virksomhedspraktik, inden dagpengene blev stoppet. Hun fik tilladelse til en ny praktik i slutningen af november Der gik dog lang tid, før der blev iværksat en ny virksomhedspraktik, og hun og hendes mand fandt selv praktikstedet ved hendes tidligere arbejdssted, V. Hun begyndte her i virksomhedspraktik den 9. maj På et møde efter 3 måneder blev det besluttet, at hun skulle fortsætte i et revalideringsforløb, som hun har været i frem til den 1. marts 2013, hvor hendes sygedagpenge stoppede. Hun var herefter arbejdsløs. Hun har siden den 1. august 2013 været selvstændig konsulent, idet hun udfører blandt andet bogholderiog regnskabsopgaver for virksomheder samt er certificeret som Microsoft Office-specialist, hvor hun opkvalificerer medarbejdere i officepakken. Hendes venstre side er stadig delvis følelsesforstyrret, og hun er mere træt end før sin hjerneblødning. Hun havde tidligere en arbejdsuge på timer. I den sidste periode af forløbet ved V havde hun en arbejdsuge på 37 timer. Hun har også været over 37 timer om ugen, og det er hendes vurdering, at hun i dag kan klare en fuldtidsstilling. Ved V lavede hun udtræk fra EDB-systemer, som blev omdannet til afdelings- og produktregnskaber. Hun lavede også en ny hjemmeside med tekst og billeder samt nyhedsbreve via mails. Det er hendes opfattelse, at hun i sin selvstændige virksomhed løser opgaver med lige så høj sværhedsgrad som opgaverne i X, før hun blev syg. C har forklaret, at hun er uddannet cand.oecon. Hun har tidligere blandt andet arbejdet som planlægningschef på Y Hospital i 9 år, og hun har været økonomichef hos X siden den 1. august Hun er åremålsansat og er i en forlængelsesperiode. Hun har på X det overordnede ansvar for økonomi, serviceafdeling, pedelfunktion, rengøring og kantinen, ligesom hun har ansvaret for drift- og anlægsbudgetter med referat til bestyrelsen. Hun har i dag ca. 10 personer i sin afdeling, men der har tidligere været flere ansatte. X er et uddannelsescenter med ca. 600 studerende pr. år samt 70 medarbejdere. Organisationen har de senere år gennemgået store forandringer på grund af nye studieordninger. I 2009 havde de 600 årsstuderende, hvilket antal året efter faldt til 500, og derefter har antallet af årsstuderende været mellem 350 og 400. I efteråret 2010 blev der varslet en afskedigelse af mere end 10 % af personalet. A var ikke blandt disse 10 %. Trods afskedigelserne var opgaveporteføljen den samme, men den skulle nu varetages af færre personer, hvilket har krævet omstillinger og tilpasninger. A blev ansat som konsulent og personlig assistent, fordi hun gjorde et godt indtryk både før og efter jobsamtalen. Det var hendes klare opfattelse, at stillingen var et bevidst tilvalg fra A s side, idet

17 Side 17/33 hun så det som et udviklingsorienteret job i en stabsfunktion med sparringsmuligheder i et indflydelsesrigt miljø. A varetog den opgaveportefølje, som er beskrevet i stillingsbeskrivelsen af den 1. maj Fra ansættelsen og frem til sin sygdom, var A en dygtig og omhyggelig medarbejder. Hun havde den akademiske metode og sans for sagsbehandling. A var god til at fornemme, hvor i organisationen "skoen trykkede", og hun kunne give hende disse informationer uden at udlevere nogen. Hun havde også et øje for muligheder for effektivisering i organisationen. A og hun havde forskelligt sprogbrug, og de opfattede ting forskelligt, men hun opfattede ikke dette negativt. Hun er enig i, at A løste sammenflytningsopgaven til alles tilfredshed. Sammenflytningen blev planlagt til mindste detalje, og A lavede aftaler, også med modvillige medarbejdere. Hun holdt kontakt til A og hendes ægtefælle i perioden efter A s hjerneblødning. Fra hendes egen familie havde hun haft en tilsvarende situation, hvor hendes bror slog hovedet mod et betongulv. Hun kendte derfor til forløbet og til vigtigheden af at blive taget imod på hospitalet, ligesom hun kendte til frustrationerne og magtesløsheden. Hun satte stor pris på A, og hun var sikker på, at hun også kunne støtte B i den periode, hvor A var i coma, og hvor mange ville spørge til hendes tilstand. Hun påtog sig derfor at informere i organisationen ifølge aftale med B. I november 2010 havde hun en samtale med A. Hun havde først vanskeligheder ved at genkende A s stemme i telefonen, idet stemmen var anderledes, og A talte langsomt. Allerede under samtalen talte A om at komme tilbage på arbejde. Den 11. februar 2011 sendte A en mail til alle ansatte. Hun roste A for at have skrevet mailen, ligesom hun roste indholdet i mailen. A svarede, at det også havde taget hende lang tid at skrive den. I X blev A s sygemelding drøftet i chefgruppen, fordi det påvirkede den lille organisation meget. Der blev under A s sygemelding ikke "sat nye skibe søen", og der var projekter og arbejdsopgaver, som blev overdraget til andre. Der var i X enighed om at give A tilbud om en "blød opstart". Den 21. marts 2011 deltog hun i et orienteringsmøde på Y hospital, efter at A havde kontaktet hende og bedt hende deltage. Under mødet hæftede hun sig særligt ved, at hun ikke opfattede lægens tilbagemelding så positivt som A havde refereret over for hende, og at alle var opsatte på, at A skulle være ihærdig i sin træning og nok udvise større ihærdighed, end hun hidtil havde udvist. A

18 Side 18/33 havde stærke smerter i sin venstre skulder, og de så genoptræningen som det primære og en genoptagelse af arbejdet som det sekundære. Der blev på mødet ikke drøftet mentorordning. Deltagerne på mødet var sundhedsfagligt personale, som kun forholdt sig til det medicinske samt genoptræningen og ikke til genoptagelse af arbejdet. I maj 2011 var A meget fokuseret på at komme tilbage i arbejde og varetage rigtige arbejdsopgaver. A fik nogle hjemmeopgaver, blandt andet at lave udkast til en aftale med S om varetagelse af lønadministrationen. Den medarbejder, som havde forestået lønadministrationen, var afskediget, og A skulle have overtaget denne opgave. Da A var sygemeldt, blev det aftalt, at en medarbejder fra Fredericia et par gange om måneden skulle udføre arbejde for X. A kunne ved løsningen af opgaven tage udgangspunkt i en tilsvarende aftale om IT-opgaver, som hun tidligere havde lavet med S. A løste opgaven, men opgaven var løst rodet. Aftalen var ikke sat op i paragraffer, der var store og små bogstaver i en forvirring, og der var stavefejl. Hun gav ikke A en skriftlig tilbagemelding på opgaven, herunder at hun skulle se på opstilling og stavefejl m.v., men hun sagde til A, at hun skulle lave en generel korrekturlæsning. A rettede herefter lidt i udkastet, men hun måtte selv efterfølgende rette det til. A havde forud for sin sygemelding påtaget sig en opgave med at lave en oversigt over parkeringsforholdene på U, og A tog nu denne opgave op igen. A afleverede et produkt, hvor billederne var placeret oveni hinanden og med en uhensigtsmæssig tekst. Det var ikke en hensigtsmæssig måde at løse opgaven, og hun skrev til hende, at de skulle se på opgaven og tage den op igen, når hun kom tilbage på arbejde. A undersøgte også licensforhold vedrørende nogle info boards. Hun havde A s løsning med i direktionen. Løsningen indeholdt en masse henvisninger til lovstof og afskrivninger. Der var ingen forklaringer til anvendelse og ingen konkret stillingtagen i forhold til X C. A s konklusion var, at der ikke var problemer med licensforhold, men at de nok skulle ringe til Danmarks Radio først. Alle 3 opgaver var opgavetyper, som A tidligere ville have løst uden problemer. A kontaktede hende efter et møde med H og sagde, at H ville kontakte hende med henblik på etablering af virksomhedspraktik. H tog kontakt til Jobcenteret, men H deltog ikke i mødet forud for virksomhedspraktikken. På mødet blev en virksomhedspraktik med et forløb over 13 uger drøftet. X var berettiget til sygedagpengerefusion, da A stadig var sygemeldt. Hun blev under mødet spurgt om, hvilke typer opgaver A

19 Side 19/33 plejede at løse. Hun nævnte de opgaver, som A havde løst inden sin sygemelding. Der var ingen drøftelser af, hvilke typer opgaver X kunne tildele A under virksomhedspraktikken. Der blev på det indledende møde eller det første statusmøde nævnt muligheden for forlængelse af virksomhedspraktikken. Hun husker, at hun svarede, at det ville hun ikke tage stilling til på nuværende tidspunkt, idet hun ville afvente og evaluere forløbet af den første virksomhedspraktik. De tog ved tilrettelæggelsen af A s arbejdstid udgangspunkt i, hvornår A var til genoptræning. De drøftede i direktionen, hvilke opgaver de gerne ville have løst. Det blev besluttet, at A skulle lave en opgave for direktøren og HR-manageren med medarbejderbeskrivelser. A skulle lave ekstrakter af de af medarbejderne udfyldte formularer, så medarbejderbeskrivelserne fremstod som en ensartet præsentation på intranettet. Der var ingen deadline på opgaven, og A havde således al den tid til sin rådighed, som var fornøden. Organisationen var på plads efter afskedigelsesrunden, og A havde ikke længere titel af personlig assistent, men havde alene et jobindhold som konsulent. A var stadig placeret i projektkontoret med sine tidligere kolleger. Der var 4 medarbejdere i projektkontoret, og det fremgik tydeligt, at disse kolleger var til rådighed, så A kunne sparre med dem. De arbejdsopgaver, som er beskrevet i Jobcenterets referat fra mødet den 5. juli 2011, svarer til de arbejdsopgaver, som A fik tildelt. To af opgaverne, udarbejdelse af interne organisationsdiagrammer samt opgaver for IT-chefen, var dog sammenhængende opgaver. Hun så dagligt A i perioden frem mod den 5. juli 2011, men hun havde ikke i slutningen af juni 2011 set noget færdigt arbejde fra hendes hånd, hvorfor hun før mødet spurgte hende, hvordan hun syntes, at det gik. Hun havde på et tidspunkt spurgt til en opgave med fraværsstatistikker, og hun fik svar i en mail fra A. Opgaven blev løst med store regneark, men løsningen var ikke brugbar i afdelingen. A havde arbejdet med arbejdsområdet inden sin sygemelding, og hun fik også instruktion forud for opgaven. A sagde, at de tilgængelige data ikke kunne laves specifikt for afdelingerne eller de enkelte teams. Det var efter hendes opfattelse ikke en umulig opgave at løse for en IT-kyndig som A. Hun så ikke øvrige opgaver fra A s hånd før mødet i juli. Hun spurgte andre medarbejdere i organisationen, og hun fik en melding tilbage fra IT-chefen om, at A ved opgaven med medarbejderbeskrivelserne havde vanskeligt ved at forstå, hvad der var oprindelige skabeloner, ligesom hun havde svært ved at lave ekstrakterne ud fra medarbejdernes beskrivelse. Det gik derfor ikke så godt med opgaveløsningen. Hun husker ikke, om hun på mødet den 5. juli 2011 nævnte opgaven med personbeskrivelserne, idet hun ikke selv havde stillet opgaven. Da hun således ikke selv havde fået noget tilbage fra A, så forholdt hun sig på mødet kun til det generelle, og at hun ikke i A så en medarbejder, som brændende ønskede sig tilbage i jobbet.

20 Side 20/33 Under mødet forsøgte H at få A til at forstå, at en hjerneblødning medfører en hjerneskade, som kan ses på en scanning, og som altid vil være til stede. Hendes egen udtalelse om A kom i en sammenhæng, hvor hun mindede om, at de skulle huske, at A havde en hjerneskade. Hun har aldrig sagt, at A ikke ville nå sit tidligere niveau. Der blev på mødet ikke diskuteret forhold om arbejdsopgavernes karakter, deadlines og mentorordning. Der har ikke været deadlines på de opgaver, som A fik stillet. På mødet blev der primært drøftet praktiske ting som fx. taxaordning. Taxachaufføren bar om morgenen A s taske op på kontoret, og de andre ansatte hjalp med andre praktiske ting. I august 2011 fik A flere opgaver, men der var også et issue om organisationsdiagrammer og kommunikationsbrist m.v. Da A kom og foreslog hende et projekt med udskiftning af vandhaner for at opnå en besparelse, var det hendes opfattelse, at det var en opgave, som var egnet til at se, hvordan A kunne løse en opgave. A formulerede således hele opgaven selv, og der var derfor ingen risiko for, at der kunne opstå kommunikationsbrist eller lignende. A kunne også ved løsning af opgaven demonstrere alle sagsgange, så som sagsbehandling, sagsfremstilling, beskrivelse af alternativer, økonomiske beregninger samt anbefaling. Der var således en opgave med gængs sagsbehandling. A kom en eftermiddag og afleverede sagen i papirform til trods for, at de normalt afleverede løsninger elektronisk. A sagde: "Nu håber jeg, at du synes jeg er tilbage på niveau". Hun spurgte, om A var færdig med sagen, hvilket A bekræftede. Da A afleverede sagen, sagde hun, at hun ville holde et møde med servicechefen. Hun bad om, at de alle 3 deltog i mødet, så der var flere øjne til at se A s løsning af opgaven. A s løsning af opgaven var rodet, ustruktureret, der var ingen sagsfremstilling, og hun behandlede ikke de issues, som hun nævnte, at hun ville behandle. De økonomiske beregninger var sat ind i teksten og ikke i et bilag, der var ingen konklusioner eller indstillinger, så løsningen havde karakter af "læs og forstå selv". Hun talte med A om udførelsen af opgaven på mødet med servicechefen. A sagde, at hun ville lave notatet om. Hun svarede, at det var der ikke nogen grund til, når konklusionen var, at tilbagebetalingstiden var for lang, og det derfor ikke var økonomisk rentabelt at udskifte vandhanerne. A fik på et afdelingsmøde, som afholdes hver 14. dag, en op-