BERETNING 2012 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BERETNING 2012 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING"

Transkript

1 BERETNING 2012 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN E-BIBLIOTEKET MEDIE- MARKEDET KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE LÆRING, FOLKEOPLYSNING OG KULTURVANER INTERNATIONALT: e-action, e-action, e-action MEDLEMMER, PENGE OG STRUKTUR DB OG BIBLIOTEKERNE I SYV TEMAER TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER

2 ET FORRYGENDE ÅR - MED BIBLIOTEKERNE PÅ DAGSOR Vagn Ytte Larsen, formand Danmarks Biblioteksforening Danmarks Biblioteksforening har i det forløbne år brugt mange kræfter på at få folkebibliotekerne øverst på den politiske dagsorden og bidraget til, at man i både medier og i den brede offentlighed har fået debatteret, hvordan vi ønsker fremtidens biblioteker skal indrettes. Det er i den grad lykkedes. Særligt udfordringerne i at sikre borgerne adgang til alle de digitale materialer i fremtiden har været i front og til debat siden vores velbesøgte årsmøde i marts i 2012 i Frederikshavn. Dialog i en digital mellemtid DB har været en central spiller i forhold til at skabe dialog mellem folkebibliotekerne på den ene side og forlag og forfattere på den anden side. Både gennem brede velbesøgte dialogmøder, hvor også film og musikindustri har været repræsenteret, og på anden vis. DB har også været i direkte dialog med de forskellige parter selv med det formål at få skabt fremtidige forretningsmodeller, som bibliotekerne kan finansiere og som samtidig kan sikre forlag og forfattere en rimelig indtægt. Det er en helt central debat for fremtidens folkebiblioteker, og den er nødvendig af mange grunde. Ikke mindst for at være klar til dét øjeblik, hvor borgerne mere bredt for alvor vil efterspørge de digitale materialer. At de er begyndt på det, viser det gennembrud, som tilbuddet ereolen.dk fik i sin første projektfase fra slutningen af november 2011 og et år frem. Læs mere om det efterfølgende. Folkebibliotekernes rolle som en dannelsesinstitution og aktør i det demokratiske samfund ændrer sig ikke grundlæggende ved at verden fortsat bliver mere digital. Det handler stadig om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og sikre borgerne adgang til viden og information. Men det kommer til at ske på nye måder, uden at man bare skal glemme de mere klassiske biblioteksydelser som udlån af fysiske bøger. For Danmarks Biblioteksforening har det været vigtigt at få debatteret dette emne. Vi har derfor stillet os centralt i den offentlige debat for at skabe dialog mellem de kommercielle parter, politikere og borgerne om, hvad fremtidens biblioteker skal kunne og tilbyde. Det er lykkedes at få både de lokale og nationale medier til at bruge meget spalteplads på den debat, ligesom DB har deltaget i debatter både i radio og TV. Omstilling til fremtidens bibliotek Et andet initiativ, som ligger i forlængelse af den aktuelle udvikling, er oprettelsen af Tænketanken Fremtidens biblioteker, som DB har været primus motor for. Den er kommet op at stå i et lovende og perspektivrigt samarbejde med mange andre gode kræfter i bibliotekssektoren: Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen samt 29 folkebiblioteker og en række private og centrale aktører. Tænketanken har til huse hos DB og i oktober ansattes en leder af tænketanken. Den vil de næste to år kigge nærmere på udviklingen og bibliotekernes rolle og nye opgaver, lave nødvendige undersøgelser, skabe nye modeller og i øvrigt undervejs sætte bibliotekernes rolle til debat. Følg arbejdet på og læs her Tænketankens egen beretning på side 15. Vores store Tendensundersøgelse af Budget 2013 viste, at halvdelen af landets kommuner stadig sparer på bibliotekerne. En tendens, der ifølge senere tal fra Danmarks Statistik, hvor alle kommunernes tal er udmøntede, endog er større, idet godt en ud af fire fortsat sparer på folkebibliotekerne. Det er en paradoksal udvikling. For regeringens også den forriges mål er Danmark som erklæret vidensamfund, og folkebibliotekernes besøgstal er på mere end 36 millioner årligt. Tallet gør biblioteket til Danmarks mest velbesøgte kulturinstitution. Og selv om der har været tale om et svagt fald i udlån af bøger og andre fysiske materialer med et par procent, var udlånstallet i 2011 alligevel på knap 45 millioner. Vel at mærke samtidig med et markant voksende brug af de digitale ydelser. Bibliotekerne er midt i transformationsproces, og det koster både energi og kroner. På to år er antallet af biblioteker, hvor man kan betjene sig selv de såkaldt åbne biblioteker med delvis selvbetjening steget fra 67 til 158 biblioteker. En bemærkelsesværdig udvikling som giver borgerne meget mere bibliotek for pengene helt i overensstemmelse med DBs ønsker, men også en løsning som i nogle varianter ikke er helt uden faldgruber, se side 4. Blandt årets andre tiltag kan et par fremhæves som interessante og perspektivrige i forhold til fremtidens biblioteksbetjening: Det store medborgercenterprojekt, hvor bibliotekerne går aktivt ind i de boligsociale områder sammen med andre parter og

3 DENEN! så Det gode liv i landområderne hvor mobil biblioteksbetjening virkelig gør en forskel. Det er også dejligt at se, at mange kommuner fortsat bygger nyt og at mange er i gang med nytænkning af rummet. Aktuel medlems- og foreningsudvikling I det forløbne år har vi måtte sige farvel til syv medlemskommuner, så vi nu har 76 medlemskommuner. Det vil sige, at vi nu næsten er på niveau med situationen fra før kommunesammenlægningen i 2007, hvis vi ser på antallet af borgere, som DB repræsenterer. Udmeldelserne beror på besparelser, forlyder det, og er klart beklagelige, og er noget DB på forskellig vis arbejder meget på at imødegå. Jeg så selv allerhelst, at alle landets kommuner var medlemmer. Behov for nyudvikling af aktiviteterne og gode idéer drøftes med de enkelte kommuner på Tur Danmark-besøgene. Biblioteksforeningen har fra og med 2013 valgt at nedsætte kommunernes medlemskontingent med 5% yderligere i forhold til de 10%, der blev besluttet ved kommunalreformen. Endvidere har DB centralt i sekretariatet iværksat en besparelsesproces med kontoromflytning og omstilling for at sikre en fortsat bæredygtig økonomi. I DB er vi overbeviste om, at vi får vendt udviklingen og får flere med. Det er afgørende at stå sammen, politikere og fagfolk, specielt i en tid med stram økonomi og udvidede opgaveområder. DB giver bibliotekerne en stemme, de ellers ikke ville have og presser på for nødvendig udvikling hvor det er muligt. Ikke for bibliotekernes skyld men for borgernes og samfundets. I et demokratisk samfund er folkeoplysning, den enkeltes frie adgang til oplysning, viden og kultur lokalt, helt basal. Danmarks Biblioteksforening selv er også under udvikling. DB skal have en ny og mere fleksibel struktur. Den skal styrke de regionale aktiviteter i forhold til lokale ønsker og samtidig styrke hovedforeningens gennemslagskraft. Både Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg, repræsentantskabet og regionerne har været dybt involveret i debatten om strukturen. Et forslag, godkendt på repræsentantskabets møde den 23. november 2012, fremsendes til debat og vedtagelse på Årsmøde 2013 i København! TEMAER 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN > Det åbne, selvbetjente bibliotek 4 > Danskernes Digitale Bibliotek - DDB 5 > Ophavsret, biblioteksafgift og karenstid 5 2 E-BIBLIOTEKET > E-bogens gennembrud og de digitale medier 6 3 MEDIEMARKEDET > Medier, bogmarked og bibliotekernes e-formidling 7 4 KOMMUNIKATION & SAMARBEJDE > Information og møder 8 > Netværk, råd og udvalg 8 > Borgerservice og biblioteker 8 > Biblioteksudvikling og samarbejdsprojekter 9 > DB sætter dagsordenen 9 5 LÆRING, FOLKEOPLYSNING OG KULTURVANER > DB og læring 10 > Folkemødet 10 > Danskerne og biblioteket 10 > Kulturvaneundersøgelsen om biblioteket 10 6 INTERNATIONALT: E-ACTION, E-ACTION, E-ACTION > EBLIDA, IFLA og nordisk samarbejde 11 7 MEDLEMMER, PENGE OG STRUKTUR > Resultatopgørelse > Medlemssituationen og Tur Danmark 13 > Strukturen og de styrende organer 14 > Forretningsudvalget > Sektretariatet 14 TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER 15 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDET > > > Fotos: Peter Birk, Jakob Boserup og bibliotekerne. DB BERETNING

4 TEMA 1 BIBLIOTEKET, KOMMUNERNE OG STATEN DET ÅBNE, SELVBETJENTE BIBLIOTEK Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De dukker op landet over med en fart, som gør, at vi selvfølgelig også i Danmarks Biblioteksforening har reflekteret over fænomenet. DB har med god effekt de senere år arbejdet med en række udvalgte indsatsområder og temaer bl.a. fra 2009 med anbefalingen Længere åbningstid med differentieret betjening. Udviklingen siden, understøttet kraftigt af daværende kulturminister Carina Christensens seks mio. kroner til Biblioteker i hele landet-projekter, har på helt utrolig vis understreget dét, vi i DB dengang som nu, troede og tror på: Biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri og mulighed for at komme der. Både med professionel bistand fra dygtige bibliotekarer og medarbejdere og andre gange uden bemanding, hvor man klarer sig med selvbetjening og selv lukker sig ind, som man gør det i de bibliotekstilbud, der lidt fejlagtigt kaldes de åbne biblioteker. Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til i dag har innovative biblioteker og deres medarbejdere evnet at omstille sig og etablere et alternativt og attraktivt bibliotekstilbud baseret på delvis selvbetjening. I dag findes der mere end 100 af slagsen, og også hovedbibliotekerne er flere steder kommet med. Borgerne har nu langt bedre adgang til de store investeringer i både mursten, samlinger og it-adgang, som det lokale folkebibliotek jo reelt rummer. Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte? Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtigt for borgerne. DB ønsker et mere nuanceret billede af sagen, og følger derfor nøje disse tilbud. Situationen er, at man enkelte steder baserer biblioteket på frivillige eller slet ingen betjening og det er på sigt naturligvis ikke nok til at skabe et bibliotek af kvalitet. Et sådant forudsætter dygtige fagfolk, uden hvilke tilbuddet let ender med alene at blive et besparelsesprojekt; og i sidste ende bare en samling gamle bøger i et offentligt finansieret lokale. DB anbefaler og opfordrer i stedet alle kommunalpolitikere til at tage fordel af biblioteket og sikre det som lokalt oplevelses-, videns- og mødested. Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte? Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtigt for borgerne. DB ønsker et mere nuanceret billede af sagen... 4

5 DDB Igen i år har debatten om Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) fyldt en del i biblioteksverdenen bl.a. på DBs Årsmøde i Frederikshavn. I DB bakker vi op om visionen og hilser det velkomment, at der nu er skabt et sekretariat, samt nedsat en styregruppe og en koordinationsgruppe. Vi ser frem til samarbejdet med både styregruppe og koordinationsgruppen, som består af kvalificerede mennesker, og formanden for koordinationsgruppen, Rolf Hapel, har allerede lagt op til dialog. Desværre valgte KL og Kulturministeriet i opbygningen ikke at inddrage organisationer fra området, men udelukkende at vælge enkeltindivider til de styrende organer. Det mener DB har givet et demokratisk underskud, og foreningen har derfor søgt dialog med styrelse og ministeriet om den manglende demokratiske opbygning, uden at der er lavet om på den formelle opbygning. Dog har kulturministeriet lovet, at styregruppen vil holde jævnlige orienteringsmøder med DB og Bibliotekschefforeningen (BCF). Så nu venter vi på en invitation til det første møde. Vigtigt er det for projektets gennemførelse, at man holder det prisniveau på allerhøjst 5 kroner pr. borger, der er meldt ud i forbindelse med den DDB-rappport, der udkom i marts 2012 lige før årsmødet. En af tankerne bag DDB er, at man skal tage fordel af de strukturer og netservices, der findes, for så vidt det er relevant. Services og en udvikling, der er betalt, og derfor forventer DB, at det anslåede udgiftsniveau for DDB også reflekterer dette. DDB var ligesom idéen om et fælles bibliotekssystem for folkebibliotekerne, som er under realisering i Kombit-projektet, en del af anbefalingerne i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Den kom tilbage i 2010 og meget er sket siden, men nu ser det ud til, at der i alle tilfælde på disse punkter kommer gang i den efterspurgte udvikling. Det er også nødvendigt for andre udfordringer presser sig på i forhold til fremtidens bibliotek. OPHAVSRET, BIBLIOTEKSAFGIFT OG KARENSTID Hvordan sikres adgang til viden og kultur, når bøger og musik mv. i stigende omfang bliver digitale. I ophavsretslovgivningen er bibliotekers køb og udlån af trykte bøger sikret ved undtagelsesbestemmelser. Det samme gør sig ikke gældende i forhold til de nye e-formater. Det er ikke bare et dansk problem. Der arbejdes også ihærdigt med internationalt at sikre en sidestilling af de trykte materialer og de digitale. Det er helt centralt for bibliotekernes grundlæggende betjening, at der ikke, heller ikke i den nationale lovgivning, er begrænsninger, der som nu reelt forhindrer bibliotekerne i kommercielt at erhverve (købe) værker i de ønskede formater, og som forhindrer, at sådanne kommercielt erhvervede eksemplarer kan udlånes. Biblioteksafgiften opdateres. Det forventes, at udlånet af e-bøger og e-lydbøger vil stige de kommende år. Hvor hurtigt det sker, beror på forskellige faktorer, men i alle afledte sammenhænge skal den stigende brug af e-medierne behandles og inkorporeres også i forhold til biblioteksafgiften. Bibliotekerne er repræsenteret af Danmarks Biblioteksforening ved Lars Bornæs, bibliotekschef i Silkeborg og medlem af DBs forretningsudvalg, i et udvalg som skal komme med relevante anbefalinger på området til kulturministeren indenfor finanslovens givne økonomiske ramme for biblioteksafgiften. I dag er ordningen på ca. 166 millioner kroner og bevilges af Folketinget på de årlige finanslove. Støtten fordeles af Kulturstyrelsen ud fra en bestemt beregningsnøgle, og går til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger står på danske biblioteker. Biblioteksafgiften er en kulturstøtte, der er ikke tale om en betaling for bibliotekernes udlån. Ordningen er baseret på Nationalbibliografiens registrering af udgivelser og på bibliotekernes indberetninger for materialebestanden. De nye modeller udarbejdes under hensyn til overholdelse af EU-retten, herunder reglerne om forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet og det forhold, at biblioteksafgiftsordningen i sin nuværende form er indirekte anerkendt af EU-Kommissionen. Udvalget påbegyndte sit arbejde i efteråret 2012 og skal afgive rapport til kulturministeren senest 1. juli Karenstidsordning på musikcd er er slut. Der har siden 2005 været en karenstidsordning, der gør, at bibliotekerne først må udlåne musik-cd er fire måneder efter udgivelsesdatoen. Begrundelsen for karenstidsordningen var oprindelig frygt for øget kopiering af musik-cd er. Den blev etableret af daværende kulturminister Brian Mikkelsen på forslag fra musikindustrien. Danmarks Biblioteksforening har altid været modstander af ordningen og gav derfor i et høringssvar sin fulde støtte til Kulturministeriets forslag om dens ophævelse. DB er som ministeriet af den opfattelse, at karenstidsordningen er utidssvarende bl.a. som følge af øget brug af netbaseret musik. Med ophævelsen af ordningen primo 2013 kan folkebibliotekerne som før 2005 tilbyde udlån af nye musik-cd er. DB BERETNING

6 TEMA 2 E-BIBLIOTEKET E-BOGENS GENNEMBRUD OG DE DIGITALE MEDIER Siden efteråret 2011 har landets borgere kunne låne e-bøger via ereolen.dk, og det har skabt et regulært gennembrud for e-bogen i Danmark. Den mest perspektivrige udvikling på biblioteksområdet i 2012 er ifølge Danmarks Biblioteksforening denne online biblioteksservice. E-bogen er formentlig det nye generelle bogformat, som man også her i Danmark skal vænne sig til at bruge side om side med den trykte bog. Man har i flere år forsøgt sig med forskellige projekter men uden stor gennemslagskraft. Dét kom med ereolen.dk, og den skabte bibliotekerne i et samarbejde med landets forlag. Efter første projektårs udløb valgte enkelte store forlag at trække sig fra ereolen i slutningen af 2012 for at afprøve en anden forretningsmodel, ebib.dk, så der ved årsskiftet er to modeller. DB anbefaler, at man i fremtiden arbejder med området og fællesløsninger i DDB s regi. Danmarks Biblioteksforening har i årets løb arbejdet på at skabe dialog mellem parterne for at opnå en enighed, til gavn for brugerne. DB arbejder forsat på at parterne bringes sammen igen, fordi én fælles løsning vil gavne ik- ke alene brugerne men også forfattere, forlag og biblioteker. Bibliotekernes økonomi er sådan, at de skal overveje meget nøje, hvad de bruger penge til. Ingen tvivl om at to løsninger er dyrere end én. En ny fælles løsning bør drage fordel af den tilgængelighed, der er for borgerne i digitale bøger, hvilket licensmodellen ikke umiddelbart synes at udnytte. Når man taler biblioteksservices, stræbes der i alle sammenhænge altid efter at skabe en biblioteksmodel, der sikrer borgerne én enkel adgang til servicen. I det store perspektiv handler debatten derfor om meget mere end blot forretningsmodeller for e-bøger forlag og biblioteker imellem. Det handler om hele den demokratiske tanke, der altid har ligget bag biblioteket, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Den skal fastholdes også i en digital fremtid. Kulturpolitisk er det væsentligt, at trykte bøger og e-bøger sidestilles, så forhåbentlig vil man på sigt kunne få skabt en ny variant, hvor også de store forlags bøger er med. Det handler om hele den demokratiske tanke, der altid har ligget bag biblioteket, som den institution der sikrer almindelige mennesker adgang til viden. Den skal fastholdes også i en digital fremtid. 6

7 TEMA 3 MEDIEMARKEDET MEDIER, BOGMARKED OG BIBLIOTEKERNES E-FORMIDLING I sidste halvdel af december startede en regulær avisstorm om et bog- og musikmarked i digitalt opbrud, hvor også bibliotekernes fælles digitale løsninger og fremtid har stået for skud. Debatten har strakt sig langt ind i det nye år og kører i skrivende stund endnu. Den megen blæst handler om mange ting og har været diskuteret i DBs forretningsudvalg 1. februar 2013, og spørgsmålene tages også op på den kommende årsmøde. På den ene side har det drejet sig om bogmarkedets udvikling. Mere konkret om e-bogsudviklingen herunder om bibliotekernes rolle, lukning af boghandlere og ringere indtjening i bogbranchen i det hele taget. Hvilket har fået blandt andre de to helt store forlag først ved Lars Boesgaard, direktør for Lindhardt og Ringhof, og siden Gyldendal, ved formand Poul Erik Tøjner og direktør Stig Andersen, samt boghandlersiden ved Bogmarkedets redaktør, Bjarke Larsen, til at fremsætte forslag om reetablering af faste bogpriser, evt. i form af en karenstid på nogle måneder (og evt. kun salg via fysiske boghandlere i perioden) samt fremsætte ønske om en boglov eller regulering af markedet. Ud fra den opfattelse, at kun en boglov vil sikre et forsat stærkt net af lokale boghandlere og fortsat udgivelse af dansk indhold og smal litteratur. Forslag som fik rigtigt mange andre på banen med modsatrettede synspunkter fra bl.a. Anja Philip, Forbrugerrådets formand, og Jan Østergaard Bertelsen, tidligere bl.a. direktør for Bibliotekstilsynet. Sideløbende med dén debat kom så Københavns og Aarhus bibliotekers udmeldelse af musiktjenesten BibZoom.dk sidst i december og melding om, at man i stedet vil egenproducere et site med anmeldelser og musikinformation samt henvisning til kommercielle musik-sites. Det rejste tillige diskussion om bibliotekerne og deres fremtidige musikformidling. Er det i orden og lovligt at vælge ikke at stille digitale medier til rådighed på musikområdet men alene at henvise til kommercielle tjenesters service set i forhold til Lov om biblioteksvirksomhed og dens formulering om bibliotekernes opgave ( 1) der er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og andre egnede materialer til rådighed, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer herunder internet og multimedier. I en biblioteksverden, hvor det fælles fodslag om de fælles strategier og løsninger er en mangeårig tradition og en uomgængelig dyd har udmeldingerne naturligt givet anledning til en del debat. Enkelte medier har dertil benyttet lejligheden til at stille principielt spørgsmål ved bibliotekernes musikformidling. Danmarks Biblioteksforening har ved formand Vagn Ytte Larsen og kst. direktør Hellen Niegaard været aktiv i begge dele af debatten og bad straks efter nytår kulturminister Marianne Jelved om et møde for at få drøftet de mange forandringer, der finder sted på biblioteksområdet i kølvandet på medieudviklingen, og deres konsekvenser for folkebibliotekernes lovpligtige folkeoplysningsopgave. Herunder e-bogsområdet som sådan og de forskellige barrierer, der er i dag for bibliotekernes formidling af e- bøger i fremtiden. Bogbranchen har i debatten flere gange efterlyst ministerens holdning, hvilket førte til, at Folketingets Kulturudvalg ved Lars Barfoed (C) kaldte kulturministeren i åbent samråd om bogmarkedet specifikt. Marianne Jelved har nu indkaldt branchen til et møde den 1. marts og vil i øvrigt senere mødes med Danmarks Biblioteksforening. I første omgang bliver der lejlighed til at høre om vores nye kulturministers syn på området, når Marianne Jelved deltager på DBs årsmøde den 14. marts i Bella Center i år. Det er altid sundt og godt med en debat om bibliotekerne og deres opgaveløsning. DB opfatter derfor også de bunkevis af artikler, kommentarer, ledere og tv-indslag debatterne har ført med sig som noget positivt. De er nemlig også med til at skabe bedre viden om biblioteket på nettet, herunder også til de digitale netbiblioteker mv. For selv om de som bibliotek.dk allerede er over 10 år gamle, så er det jo desværre langt fra alle borgere, der ved de findes.

8 TEMA 4 KOMMUNIKATION OG SAMARBEJDE Danmarks Biblioteksforenings virksomhed handler om informations- og videndeling. Opgaven er først og fremmest at skubbe til holdninger og fremme en udvikling, så landets folkebiblioteker i dag og i fremtiden kan give borgere i alle aldre og i alle samfundslag en tidssvarende biblioteksbetjening af samme høje standard som hidtil og i overensstemmelse med intentionerne i landets Lov om biblioteksvirksomhed (2000). Endvidere arbejder DB med at skabe kendskab til aktuel biblioteks- og medieudvikling og ny service, herunder borgernes mediebrug og biblioteksbrugsmønstre blandt medlemmerne, dvs. de kommunale bibliotekspolitikere, forvaltnings- og biblioteksledere, andre beslutningstagere, leverandører af forskellig art og biblioteksfolk fra alle sider af bibliotekssektoren. Det sker ad flere kanaler. Biblioteksforeningen søger også til stadighed at styrke samarbejder og partnerskaber med foreninger, organisationer, institutioner, virksomheder m.m. i og uden for kulturverdenen. Information & møder Oplysning om foreningens biblioteks- og kulturpolitiske holdninger til aktuelle biblioteksspørgsmål gennemføres både direkte og indirekte og både kontinuerligt og i form af ad hoc-aktiviteter. Hvert år har DB således en række individuelle møder med bl.a. kulturministeren, centrale folketingspolitikere og repræsentanter for KL, Kulturstyrelsen (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier) og Dansk BiblioteksCenter (DBC). I 2012 mødtes DB bl.a. med kulturminister Uffe Elbæk, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl samt med flere medlemmer af Folketinget og med DBCs ledelse. DB havde endvidere møde med Kulturstyrelsens direktør, Anne Mette Rahbæk, og områdedirektør Trine Nielsen. Kulturstyrelsen afløste Styrelsen for Bibliotek og Medier 1. januar 2012, da den blev lagt sammen med Kulturarvsog Kunststyrelserne. DB er naturligvis meget optaget af, at den nye store styrelse og sammenlægningen bliver en fordel og ikke en ulempe for bibliotekssektoren, og at det gode samarbejde med styrelsens ledelse og medarbejdere fortsætter til fordel for en stærk biblioteksudvikling. Netværk, Råd & Udvalg DB påvirker dagsordenen gennem sin eksterne repræsentation i en række faste råd og udvalg, ligesom DB deltager i mange netværkssammenhænge. Netværket om folkeoplysning med bl.a. DFS, Folkemødet på Bornholm og biblioteksorganisationernes fælles paraplysamarbejde, hvor DB fungerer som sekretariat og indkalder til møder, står for referater og fælles høringssvar. I det forløbne år har Bibliotekschefforeningen ved Mogens Vestergaard været formand for paraplyen, hvilket har bidraget med god dialog og en offensiv dagsorden. DB sidder bl.a. i Biblioteksrådet, Det Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen for Folke- og skolebiblioteker, Udvalget vedrørende udviklingsopgaver af overbygningskarakter, IVA s Aftagerpanel, IVA Bruger- og aftagerudvalget/ Masteruddannelsen, SDU s Aftagerpanel, BA i bibliotekskundskab og videnskommunikation/cand.it i webkommunikation, Nota s Overbygningsudvalg, Dansk Standard og er tilforordnet Kommunernes Skolebiblioteksforenings Hovedbestyrelse. DB har også et medlem i hhv. Kulturstyrelsens Kontaktudvalg for den digitale borger og Fagudvalget for bibliotek.dk. På kulturområdet er DB desuden repræsenteret i Kunstrådets Repræsentantskab, Statens Kunstfonds Repræsentantskab, Klassikerkomitéen, Kontaktudvalget for Det Danske Filminstitut og dettes Råd for Kort- og Dokumentarfilm. DB er også med i Foreningen Nordens Repræsentantskab og dens arbejdsgruppe om Skumringstid og Nordisk Litterær Top-Ti. Endelig er DB med i en række fondsbestyrelse og priskomitéer bl.a. Stipendiefonden, Læsernes Bogpris, DB Bibliotekspris, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterprisudvalg og R. Lysholt Hansens Bibliotekspris. Se eksterne beretninger på Borgerservice & biblioteker Vi ser stadig flere partnerskaber, og et af dem, vi har haft fokus på i 2012, er Borgerservice, hvor det nu er 2/3 af kommunerne, der i forskellige varianter sammenkobler borgerservice og biblioteker lokalt. DB deltager fortsat i forskellige projekter om borgerservice og biblioteker. Bl.a. projekt DIGITALT MEDBORGERSKAB, hvor en kvantitativ undersøgelse er gennemført i 2012, der afdækker de fremtidige kompetencebehov i kommunerne. Projektet blev afsluttet i ultimo 2012 med en publikation og konference. I foråret 2013 udbyder SDU en efteruddannelse i samarbejde med DB, der retter sig mod Strategisk udvikling af bibliotek og borgerservice. Endvidere udbygges samarbejdet med bibliotekernes borgerservicenetværk, db.dk/ borgerservice. 8

9 Biblioteksudvikling og samarbejdsprojekter Foreningens krav og ønsker til bibliotekernes service til borgerne og videreudvikling af dem stimuleres også på anden vis. Dels gennem særlige indsatsområder, p.t. Partnerskaber, Læring og Det altid åbne bibliotek. Dels gennem foreningens repræsentation i centrale råd og komitéer samt via deltagelse i konkrete projekter, enten initieret af DB eller som partner se Fra 2012 vil vi særligt fremhæve samarbejdet med Dansk Folkeoplysnings Samråd om Læringslørdag og i det hele taget indsatsen for at få styrket relationerne mellem folkebibliotekerne og folkeoplysningsforbundene lokalt, som en del af samme sag. Biblioteksforeningen har også løbende mere projektorienterede samarbejder om f.eks. Årets Klassiker med Klassikerkomitéen, Kierkegaardåret med Højskoleforeningen, med Spil Dansk Dagen, kampagnen om at undgå stigmatisering af psykiske sygdomme med En af Os, med forlag og biblioteker om SMS julekalender, med Ældresagen om IT læring, med Berlingske og flere sponsorer om Læsernes Bogpris. DB forbereder flere kampagner sammen med forfatterforeningerne, arkitektforeningen og folkeoplysningsområdet. Denne type samarbejder er i stadig vækst og opstår ad hoc med god effekt og med understregning af bibliotekernes rolle som kulturaktør og centralt møde- og læringssted lokalt. DB opfordrer andre til at tænke i samme muligheder og til at skabe sådanne samarbejder, gerne med DB som koordinator. DB SÆTTER DAGSORDENEN > via debat og idéudveksling Det kan være som udtalelser og kommentarer i pressen og sker i høj grad også gennem møder, seminarer og konferencer. En anden kanal er DBs forskellige typer af undersøgelser, som f.eks. DBs faste budgetundersøgelser, der siden kommunalreformen årligt har belyst tendenserne i budgetudviklingen. Et vigtig indsatsområde i DB s bestræbelser på at sætte dagsorden er også at lave større undersøgelser, der kan belyse borgernes brug af og behov for bibliotekerne. En af 2012-undersøgelserne pegede på, at De unge er vilde med biblioteket, og at de unge er den største brugergruppe på bibliotekerne. En undersøgelse som rigtig mange biblioteker og kommuner har brugt lokalt og givet deres eget islæt i den lokale presse, hvor den har fået stor omtale. Vores undersøgelser viser også, at over mennesker siger, de har været på biblioteket for at få hjælp til at bruge en digital selvbetjeningsløsning. Hjælp, forstået som vejledning og ikke egentlige kurser. Det er ressourcekrævende, og dét skal der være fokus på, når Danmark digitaliserer. > via magasin og nyhedsformidling Danmarks Biblioteker, biblioteksforeningens kulturmagasin (6 numre årligt), bringer indslag om aktuel biblioteksog samfundsudvikling f.eks. borgerservice, brugerbevægelser, ikke-brugere, medieudvikling, state-of-the art biblioteksbyggeri, statistikker, økonomi og tendenser samt internationalt biblioteksstof og politikerinterviews. Ajour kommer man som medlem og biblioteksinteresseret løbende med DBs aktualitetsservices: Følg DB på Twitter, DB på Facebook DB og den ugentlige AviserneSkriver.dk og nyhedsmails. Foreningens hjemmeside, www. db.dk, giver adgang til viden, onlineartikler, konferenceindslag, DB-publikationer som Biblioteket i byudviklingen og Biblioteket i tid og rum om arkitektur, indretning og formidling, høringssvar og foreningens pressemeddelelser! Endelig deltager direktør Michel Steen-Hansen og chefkonsulent Hellen Niegaard med blog-indlæg, artikler i danske og udenlandske publikationer og oplæg på konferencer. DB BERETNING

10 TEMA 5 LÆRING, FOLKEOPLYSNING OG KULTURVANER DB og læring Danmarks Biblioteksforening arbejder bredt med begrebet læring. Først og fremmest i forhold til bibliotekerne som et sted for personlig udvikling og uformel læring, men også som et bidrag til bibliotekernes fokus på opgaveløsning. Et godt eksempel på det første er DBs fortsatte engagement i det nationale projekt Lær mere om IT (lærmereomit.dk), som det fælles læringsprogram for landets biblioteker. Her har biblioteksforeningen fra første færd været en aktiv partner. I tillæg til konferencerne arbejder DB på at udvikle inspirations- og værktøjskurser. I 2012 har det været i samarbejde med Organisationen Danske Museer, hvor der er udbudt fire forskellige kurser med relevans både for museer og biblioteker. Derudover udvikles aktuelle kursusog temadage i samarbejde med bl.a. medlemsbiblioteker og andre interessenter, bl.a. Tænketanken. Alt det øvrige, som DB herudover er involveret i: Se foreningens virksomhedsplan på Folkemødet Igen i 2012 var DB med ved Folkemødet på Bornholm, hvor foreningens direktør deltog i debatmøder om fremtidens biblioteker, de digitale medier og i DR s evalueringsudsendelse. Folkemødet er et godt sted at skabe dialog med centrale politikere, og DB planlægger at indgå i tættere samarbejde med andre organisationer, bl.a. Arkitektforbundet, om at lave debat om Kulturens Bygninger i tyndt befolkede områder, og om de digitale medier med Kulturstyrelsen/Statsbiblioteket. Danskerne og biblioteket DB skubber på, deltager i og initierer løbende en masse projekter, som ikke på forhånd kan skrives ind i en virksomhedsplan. Et eksempel er den nye udgave af Kulturvaneundersøgelsen, som kom den 5. november Den har DB efterlyst i flere år over for Kulturministeriet. Den forrige undersøgelse af danskernes fritids- og kulturvaner kom tilbage i 2005 og omfattede årene frem til 2004, og afspejlede ikke den kraftigt voksende brug af digitale medier o.l. og ejheller biblioteket som kultursted f.eks. i forhold til integration. Kulturvaneundersøgelse 2012 har ganske vist været under kritik, bl.a. fordi den ikke sammenholder undersøgelsens brugerbesvarelser med data fra Danmarks Statistik. Men nu er den her, og den giver i alle tilfælde et fingerpeg om tendenserne i danskernes kulturvaner. 10 Kulturvaneundersøgelse 2012 om biblioteket Overordnet set har den teknologiske udvikling ændret borgernes kulturvaner gennemgribende, konstaterer undersøgelsen, også selv om de traditionelle kulturområder og medier holder niveau. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet. Hele 78% af danskerne oplyser, de er biblioteksbrugere. Til spørgsmålet Hvor ofte kommer du på et bibliotek? (Tabel 5.1:) svarer 22% præcis som i 2004, at de aldrig bruger biblioteket. Der er 25%, som kommer en gang om måneden eller oftere mod 29% i 2004; 29% kommer mindst en gang om året mod 36% i 2004, mens 23% kommer sjældnere mod 11% i Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er altså faldet siden Det er dog fortsat en bred andel på over halvdelen (54%) af danskerne, der fast bruger biblioteket, mens hver 4. dansker (25%) bruger det endog meget hyppigt og har svaret ja til et af flg. spørgsmål Dagligt eller næsten dagligt, Mindst en dag om ugen og Mindst en dag om måneden. Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede. Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket. Hvorfor kommer de? Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning sammenholdt med 2004 i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer. Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse. En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. Tænketanken Fremtidens Biblioteker, et stort landsdækkende udviklingsprojekt initieret af DB, vil bl.a. se nærmere på, hvordan folk bruger biblioteket, og hvad de forventer af det. Se side 15.

11 TEMA 6 INTERNATIONALT: E-ACTION, E-ACTION, E-ACTION Danmarks Biblioteksforening agerer og samarbejder på tre fronter, når det gælder international virksomhed. DB er medlem af EBLIDA, den europæiske biblioteksorganisation, og af IFLA, den internationale biblioteksorganisation, og samarbejder i øvrigt med de nordiske biblioteksforeninger i et velfungerende, mangeårigt netværk har været karakteriseret af EBLIDA s og IFLA s intensiverede indsats for at bringe bibliotekernes formidling af de digitale medier og e-ressourcer og afledte problemer som copyright og forretningsmodeller på den internationale dagsorden på flere måder. Danmarks Biblioteksforening er repræsenteret i begge foreningers øverste styrelser med to medlemmer fra DBs repræsentantskab. I EBLIDA af Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, og i IFLA af Kent Skov Andreasen, bibliotekschef i Odense. At kunne give adgang til kvalitets e-bøger, inkl. på sigt at kunne sikre kontinuerlig adgang til dem, er et af de mest presserende problemer for bibliotekerne lige nu. På den mediemæssige front har alle tre fora i 2012 intenst debatteret, hvordan man internationalt kan sikre lige så gode rammer for verdens biblioteker, når det gælder formidling af adgang til e-bøger og andre digitale ressourcer, som man har det for de trykte materialers vedkommende takket være årtiers velfunderede undtagelsesregler fra ophavsretten. EBLIDA lagde ud med en vigtig debat på sin store årlige konference, der i 2012 blev afholdt den 11. maj i Danmark i Ingeniørforeningen med Danmarks Biblioteksforening som praktisk arrangør og vært, og med Kulturstyrelsen og paraplyorganisationerne og Det Kgl. Bibliotek som støtter og sponsorer. På foreningens Council-møde dagen før i den Sorte Diamant vedtog man en e-action erklæring og et mål om en e-bogs politik for biblioteker i Europa, se Denne blev i december 2012 fulgt op af kampagneinitiativet EBLIDA Key Principles on the acquisition of and access to E-books by libraries og udtrykker den enighed, man nåede på maj-mødet om fem hovedprincipper, når det gælder e-bøger på biblioteker. Principperne omhandler bibliotekets køb/anskaffelse af e-bøger, adgang til dem, herunder kontinuerlig adgang inkl. langsigtet bevaring samt adgang til metadata, prissætning og privatlivsaspekter. EBLIDA s centrale principper fremhæver bl.a. vigtigheden af, at bibliotekerne har adgang til alle e-bøger i samme øjeblik, de bliver offentliggjort, og til den pris, der gælder på markedet! Også globalt arbejdes der med problematikken. IFLA styrkede i 2012 sin e-indsats og udsendte i starten af 2013 med henblik på godkendelse i IFLAs styrende organ Governing Board principper, der også omfatter forskning og rådgivning for e-lån (elending) i biblioteker. IFLA har tidligere i 2012 udsendt et baggrundsdokument om elending. Læs mere på: På ALA 2012, den amerikanske årskongres, hvor DBs formand Vagn Ytte Larsen deltog, fyldte emnet også meget, selv om man har flere års e-bogserfaringer, end vi har. I USA diskuteredes også andre centrale, digitale problemer ikke mindst netbrugernes rettigheder og privatlivsbeskyttelse. På nordisk plan blev det vedtaget på årets fælles arbejdsmøde i oktober i Stockholm, at der skulle etableres et fællesnordisk e-statement i Formålet er at styrke de nordiske politikeres kendskab til vilkår og problemer om e-bøger. DB er desuden aktiv i to af IFLAs fagsektioners bestyrelser: Management of Library Associations ved Hellen Niegaard, chefkonsulent i DB, og i Section for Libraries for Children and Young Adults ved Kirsten Boelt, DBs faglige næstformand og publikumschef i Aalborg. Også MLAS har fokus på e-bogssituationen og har forberedt en international étdags-konference om emnet i samarbejde med den engelske biblioteksorganisation Cilip. Den afholdes den 21. februar dagen før MLAS s årlige arbejdsmøde. I børnesektionen er bl.a. forberedt en ny vejledning for verdens børnebiblioteker, når det gælder små og yngre biblioteksbrugere og deres færden på internettet. Forslaget er udarbejdet af Kirsten Boelt, der også er sekretær i sektionen. Emnet forventes endeligt behandlet på IFLA 2013 verdenskongressen i Singapore. Læs de individuelle beretninger Eksterne beretninger på DB BERETNING

12 TEMA 7 MEDLEMMER, PENGE OG STRUKTUR Resultatopgørelse for 2012 (i t.kr.) Budget 2013 Regnskab 2012 Opdateret budget 2012 Kontingenter Salgs- og driftsindtægter Annonceindtægter Tilskud Tilskud til internationalt arbejde INDTÆGTER I ALT Direkte udgifter Udgifter vedrørende møder, rejser m.v Andre eksterne udgifter Personaleudgifter Afskrivning m.v UDGIFTER I ALT RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ÅRETS RESULTAT BALANCE AKTIVER Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender salgsindtægter / kongtingenter Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter Moms Likvide beholdninger AKTIVER I ALT PASSIVER Egenkapital Leverandørgæld Hensættelser Anden gæld PASSIVER I ALT Regnskabskommentar: Totalafvigelse mellem regnskab 2012 og opdateret budget 2012 på i alt kroner. Der var budgetteret med et underskud på kroner, men i stedet er der opnået et overskud på kr. Afvigelserne afspejler rettidig omhu, afledt af igangsatte spareinitiativer for at imødegå nedskæringerne i 2013 og 2014 afledt af to ting: det nedsatte kommunekontingent fra 2013 og udmeldelser. Besparelserne handler om reduktion af personale/lønkostninger, flytning til mindre kontorer og andet. Regnskabet er revideret af BDO og er godkendt af DBs forretningsudvalg den 1. februar 2013 og indstillet til godkendelse i repræsentantskabet på marts-mødet Forretningsudvalget vedtog, at årets overskud lægges i DB s kassebeholdning. Der var enighed om, at Tænketanken skal prioriteres, såfremt det skønnes muligt i budget

13 Medlemssituationen og Tur Danmark I det forløbne år har Danmarks Biblioteksforening måttet sige farvel til syv medlemskommuner, så antallet af medlemskommuner nu er på 76 + Sydslesvig. Der er udmeldelser fra Assens, Brøndby, Fredensborg, Greve, Lemvig, Rudersdal og Struer. Det betyder, at DB i dag har et medlemsgrundlag svarende til niveauet fra før kommunesammenlægningen i 2007, opgjort på antallet af borgere, som DB repræsenterer. Pr. 1. januar er tallet for Personlige medlemmer: 385, for Studerende: 154 og for Institutioner (og organisationer) 37. Tallet for de to første grupper er faldende, men uændret for den sidste gruppe. I DB arbejdes der på at styrke foreningens position, og det gøres bedst ved at have så mange medlemmer som muligt. Derfor er det en central problemstilling at stoppe medlemstilbagegangen og få flere til at melde sig ind. Foreningen søger derfor at styrke dialogen med medlemmerne og DB s synlighed i offentligheden, samtidig med at det nu er blevet billigere at være medlem for kommunerne. Medlemskontingentet for kommuner er sat ned med 5% til DB hovedforening, ligesom DB-regionerne er opfordret til at nedsætte deres kontingenter med det samme fra i år. Derudover arbejder DB løbende på at trimme organisationen og billiggøre driften. DB er i gang med en omlægning af organisationen og medarbejderstaben i forhold til at blive mere projektorienteret. Der er gennem de seneste år lavet en del rationaliseringer i forhold til de administrative udgifter og siden 2011 er der foretaget en kontinuerlig personalereduktion, som vil slå fuldt igennem ved udgangen af Endelig går foreningens tidsskrift Danmarks Biblioteker fra otte til seks årlige numre. Det skal dog ses i sammenhæng med et ønske om i løbet af 2013 at styrke onlinebaserede nyhedsbreve o.l. I det hele taget arbejdes der med forbedret tilgængelighed til DB s viden og formidling og videreudvikling af foreningens website også i forhold til evt. at integrere det med samarbejdsorganisationer. Hjemmesiden kan ses på db.dk. Udmeldelserne skaber en udfordring for DB. Det er foreningsmæssigt den vigtigste udfordring, som vi bruger mest energi på, når vi i øjeblikket er rundt til møder i de enkelte kommuner under Tur Danmark. I det sidste års tid er omkring halvdelen af landets kommuner besøgt. Indsatsen afsluttes i Ved hvert besøg mødes to fra DBs forretningsudvalg, altid en kommunalpolitiker og en fagpolitiker eller direktøren hhv. chefkonsulenten til møde med kulturudvalg, kultur- og bibliotekschefer for at tage temperaturen på biblioteksdanmark, og på hvordan DB bedst kan udvikle sig til gavn for bibliotekerne. Udfordringen i at nogle kommuner har valgt at melde sig ud, søger DB at imødegå ved at få direkte dialog med kommunerne, når de signalerer, at de vil melde sig ud. Det handler om, hvad de mener medlemskabet betyder, og hvad de får for pengene. Derfor har DB også intensiveret kommunikationen på alle fronter, lavet flere undersøgelser, flere pressemeddelelser, flere projekter og været med i flere samarbejder. DB er overbevist om, at vi får vendt udviklingen og kan få flere med. For det er nødvendigt at stå sammen, specielt i en nedskæringstid. Det er også en af grundene til, at Danmarks Biblioteksforening har stået fadder til Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Målet med den er at få et klarere syn på, hvad fremtiden er for bibliotekerne. Og dermed i realiteten også på fremtiden for deres organisation: Danmarks Biblioteksforening. DB BERETNING

14 Strukturen og de styrende organer Både Danmarks Biblioteksforenings forretningsudvalg og repræsentantskab har som styrende organer involveret sig passioneret i debatten om bibliotekernes fremtid. Foreningen har i det forløbne år tematiseret alle møder sådan, at der ud over den daglige drift er blevet sat fokus på udviklingstendenser og fremtidige udfordringer. Der har været afholdt temamøder om fremtidens biblioteker og de digitale medier. Hver gang er interessenter ude fra inviteret med. DBs egen struktur har også været genstand for flere temamøder både med medlemmerne ude i vore fem regioner og som tema for repræsentantskabet. Det sidste har resulteret i et oplæg til en ny struktur for hele foreningen, hvor der er udarbejdet nye vedtægter til behandling på Årsmøde 2013, så de kan træde i kraft efter kommunalvalget til årsmødet i Den nye struktur kaldes EN FLEKSIBEL REGIONSSTRUK- TUR. En struktur, der bygger på en styrket central organisation og fem regionale valgkredse, der hvert fjerde år vælger medlemmer til repræsentantskabet. Regionalt vælger man efter lokale behov, hvordan man indretter sig: Om man vil lave en egentlig foreningsdannelse med vedtægter eller arbejde med en løsere struktur. Eneste fælles regel er, at der en gang hvert 4. år skal være et valgmøde, men ellers kan man lokalt tilpasse mødestruktur og aktiviteter. Regionsforeningerne vil have mulighed for at lave arrangementer, debatmøder og andre koncepter i samarbejde med DB centralt og søge tilskud til lokale aktiviteter. Samtidig foreslås det, at der i fremtiden bliver større prisdifference mellem medlemmer og ikke-medlemmer for at deltage i vores aktiviteter, ligesom det vil blive væsentlig billigere, hvis man arbejder i en kommune eller institution, der er medlem af DB. Fremover lægges også op til kun at afholde generalforsamling på årsmødet hvert fjerde år efter et kommunalvalg frem for som nu hvert år. Årsmøderne ændres samtidig til at blive egentlige bibliotekspolitiske topmøder. Forretningsudvalgets medlemmer Vagn Ytte Larsen (A), formand, medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse Hanne Pigonska (V), 1. næstformand, medlem af Odsherreds Kommunalbestyrelse Kirsten Boelt, 2. næstformand, publikumschef Aalborg Bibliotekerne Steen B. Andersen (A), medlem af Aarhus Byråd Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg Kommune Carl Gustav Johannsen, lektor, Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Olsen (A), medlem af Ishøj Kommunalbestyrelse Jørn Rye Rasmussen (F), medlem af Silkeborg Byråd Henrik Vestergaard (V), medlem af Aarhus Byråd Tine Vind, bibliotekschef, Lyngby-Taarbæk Kommune. Se alle medlemmer af Repræsentantskabet på Sekretariatet Som led i en sparerunde sagde DB med udgangen af september måned 2012 farvel til regnskabskonsulent Bonnie Nørr, som foreningen har delt med Kommunernes Skolebiblioteksforening gennem tre år. DB har nu indgået en aftale med Organisationen Danske Museers eksterne bogholder, svarende til én dag pr. uge. Som yderligere led i besparelsesprocessen påbegyndtes i december måned en omflytning til mindre og færre lokaler, fortsat på Vartov, med afslutning i starten af Medarbejderstaben pr. oktober 2012: Michel Steen-Hansen, direktør Hellen Niegaard, chefkonsulent og redaktør af Danmarks Biblioteker Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent Michael Hartz Larsen, informationskonsulent og webredaktør Jeanette Fog Vogelius, assistent på deltid Tove Kusier (ResultatKompagniet), ekstern bogholder. 14

15 TÆNKETANKEN FREMTIDENS BIBLIOTEKER Tænketanken Fremtidens Biblioteker har fyldt meget for DB i det forløbne år, da vi finder, at en del af svarene på morgendagens udfordringer kan findes gennem denne. DB administrerer, lægger lokaler til og deltager i styringen af Tænketanken. Den arbejder på tværs af sektorer og bibliotekstyper og skal skabe en modelbeskrivelse af fremtidens BIBLIOTEKER, samt igangsætte en offentlig debat om emnet. Lederen af Tænketanken Lotte Hviid Dyhrbye blev ansat 1. oktober. Hun rapporterer her fra den indledende projektfase i sidste kvartal af 2012 og de planlagte aktiviteter frem over. Globalisering, individualisering og digitalisering sætter bibliotekerne i deres oprindelige form under pres. Og de tørre tal viser nu, at ca. halvdelen af alle danskere ikke kommer på biblioteket. Den røde tråd i biblioteksvirksomheden har gennem årene været et demokratisk og dannende virke over for den danske befolkning. Der har været fokus på en ligelig oplysningsservice for alle som svar på vidensamfundets udfordringer. Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Kommunernes Skolebiblioteksforening og Danmarks Forskningsbiblioteksforening har derfor nedsat en Tænketank for Fremtidens Biblioteker, der skal bidrage med løsninger, så bibliotekerne udvikler en naturlig og aktiv plads i fremtidens vidensamfund. Betyder folkebibliotekernes faldende udlånstal, at den oprindelige opgave er løst? Eller har bibliotekerne stadig en vigtig rolle at spille i opbygning og udvikling af fremtidens vidensamfund? Er der i virkelighed mere end nogensinde brug for et samlende og dannende bibliotek. Dét vil tænketanken give et svar på i løbet af de næste par år. Tænketanken Fremtidens Biblioteker vil skabe resultater på følgende områder: Udvikle brugbare modeller for fremtidens biblioteker i samarbejde med borgere, biblioteker, erhvervsliv og andre relevante aktører Generere, formidle og dele viden med særligt fokus på fremtidens brugere, hvem er de og hvad efterspørger de? Opfordre til debat - Engagere, involvere og udfordre i den brede offentlighed Skabe involvering & partnerskaber Involvering af biblioteker & ikke biblioteksfaglige aktører Tænketanken skal undersøge, teste og skabe ny viden om: Hvad fremtidens bibliotek indeholder, hvordan det ser ud, hvilke services der tilbydes, og hvilke behov brugeren har. Årets gang 2012 April: Indledende workshop med deltagelse af 27 folkebiblioteker, tre private aktører og fire organisationer be- sluttes det at starte Tænketanken. Oktober: Lotte Hviid Dyhrbye blev ansat som leder i 50% stilling. November: Styregruppe beslutter nyt kommissorium, tidsplan, organisation og aktiviteter. Planlagte aktiviteter 2013 Januar: Kulturvaneundersøgelsen 2012 og nedsættelse af arbejdsgruppe. Februar: Workshop og nedsættelse af strategiske værksteder/arbejdsgrupper. Juni: Folkemødet og NEXT Aarhus. Medio 2013: Salon for yngre biblioteksfolk Viden og undersøgelser Det er planen at gennemføre flere forløb: Brugeren i dag og i morgen en behovssegmentering & scenarier: En praksisanvendelig kortlægning af brugere og potentielle brugere nu og i fremtiden, deres behov og holdninger. Brugerstudier antropologisk afdækning af biblioteksbrugere, deres adfærd, værdier, vaner, holdninger, ønsker og uerkendte behov. Der er i 2012 ansøgt om støtte på ca. halv mio. kroner fra Udviklingspuljen (beløbet er bevilget i starten af 2013). Udvikling af modeller for Fremtidens Biblioteker Målet er udvikling af modeller/prototyper for fremtidens biblioteker. Modeller, der er udviklet, testet og evalueret inden for projektet med fokus på digitalisering, dannelse og sammenhængskraft i samarbejde med borgere, biblioteker, erhvervsliv og andre relevante aktører. En indledende workshop afholdes sidst i februar Der oprettes herefter værksteder for videreudvikling med eksterne aktører og involvering af brugere samt afdækning af behov for relevante undersøgelser og analyser. Organisation & økonomi I tillæg til styregruppen og plenum nedsættes et advisory board med repræsentation af bibliotekseksterne profiler. Herudover arbejdes med tre andre former for kvalificering af Tænketanken: Tilførsel af kompetencer og ressourcer til Tænketankens arbejde. Yderligere eksterne fondsmidler gennem fundraising i forhold til aktiviteter, undersøgelser, projekter og organisationsudvikling. Samt opbygning af et tværfagligt netværk. Debat Tænketanken vil bidrage til biblioteksdebatten via www. fremtidensbiblioteker.dk, Linkedin diskussionsforum, løbende debat knyttet op på de konkrete modeller og undersøgelser og bl.a. et avis-indstik om Fremtidens Biblioteker. Se Tænketankens medlemmer på /Lotte Hviid Dyhrbye

16 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING Farvergade 27 D. 2 sal 1463 København K Tlf.:

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur

En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur En styrket biblioteksforening i en ny Organisation Oplæg til ny struktur Vedtaget af forretningsudvalget juni 2012 1 Strukturoplæg 2013 For at være en slagkraftig moderne interesseorganisation, er det

Læs mere

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek

Biblioteksforeningen Region Sjælland. Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Generalforsamling i Danmarks Biblioteksforening Region Sjælland 23/2 2012 Slagelse Bibliotek Tilstedeværende: Frederik Pedersen Tine Brings Brock Lars Lindskov Christel Grahndin Michael Gottfredsen Jana

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING ÅRSRAPPORT

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING ÅRSRAPPORT Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen.

Referat. Koordinationsgruppen for DDB. Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Referat 11. februar 2015 DDB sekretariatet Koordinationsgruppen for DDB Møde den 28. januar 2015, kl. 12-17 i Kulturstyrelsen. Deltagere: Bente Nielsen, Bodil Have, Erik Barfoed, Flemming Munch, Jakob

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt. Fokusområder Kulturudvalget gennemfører i 2012 en temadrøftelse på kulturområdet, hvor der er fokus på en række temaområder: - udvikling af biblioteksområdet - evt. etablering af en kulturskole for børn

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne

Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Rapport om udviklingen i musikkens udbredelse på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE 2012-2013 Kvalitetsaftale 2012-2013 Indholdsfortegnelse AssensBibliotekerne - Kvalitetsaftale 2012-2013 1. Indledning......................................................................................2

Læs mere

Årsberetning og Regnskab 2010

Årsberetning og Regnskab 2010 Årsberetning og Regnskab 2010 1 Det er Kultursamarbejdets vision, at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets strategiske

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING HVAD SKAL VI MED DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK? Verden bliver mere digital: vores viden, vores flow af information, vores muligheder for kulturelle oplevelser.

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2011

Bestyrelsens beretning for 2011 9. januar 2012 AJC-019-047 Bestyrelsens beretning for 2011 Bestyrelsen aflægger beretning for 2011 med fokus på: Markedsudviklingen Ophavsret Fælles klassifikationssystem Fællesstanden i Frankfurt Forlagsuddannelsen

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om tidligere indsamling af statistik på produktionsskoleområdet. 2. Godkendelse af referat

Læs mere

BIBZOOM STRATEGI 2016

BIBZOOM STRATEGI 2016 BIBZOOM STRATEGI 2016 GODKENDT AF LEDELSEN JUNI 2015 BIBZOOM STRATEGI 2016 Godkendt af Ledelsen Juni 2015 INDHOLD Målgruppe... 3 VISION OG MISSION Vision... 3 Mission... 3 STRATEGI... 3 Bibzoombibliotekernes

Læs mere

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne: STYRK BORGERNE - gennem mere målrettet betjening, digitalisering og inddragelse i fremtidens biblioteker og borgerserviceindgange. (sagsnummer: 2014-0116363) Plan for implementering af længere åbningstider,

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE Litteratur, teater, dans, billedkunst og musik FFB - FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR 2008 FAGLIGT FORUM FOR BØRNEKULTUR Fagligt Forum for Børnekultur er et fagligt netværk

Læs mere

BERETNING 2009 Valgt til DBs Repræsentantskab Kulturordførernes ønsker til biblioteksudviklingen. Nr 2. 2010

BERETNING 2009 Valgt til DBs Repræsentantskab Kulturordførernes ønsker til biblioteksudviklingen. Nr 2. 2010 DANMARKS BIBLIOTEKER Nr 2. 2010 Per Stig Møller afløser Carina Christensen som kulturminister BERETNING 2009 Valgt til DBs Repræsentantskab Kulturordførernes ønsker til biblioteksudviklingen Forsidefoto:

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Formidlingsstrategi, version 1

Formidlingsstrategi, version 1 Nordplus Adult development project, August 2009 June 2011 NOVA Nordic Tools for Learning Validation HJV / 04.03.2011 Formidlingsstrategi, version 1 I. Overblik formidlingsstrategi 1. Mål at gøre opmærksom

Læs mere

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget.

9.1. Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. 9.1 Ad dagsordenens punkt 9: FASTSÆTTELSE AF KONTINGENT Ifølge FTF s vedtægter 39 stk. 1 fastsætter den ordinære kongres endeligt kontingent på baggrund af et rammebudget. Under henvisning hertil vedlægges

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011

SALG 2011. BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 BibZoom.dk - Salgsmøde 2011 Agenda BibZoom.dk strategi Bibzoom.dk 2011 Dialog Vision BibZoom.dk skal bidrage aktivt til at positionere de danske biblioteker som en innovativ, vigtig og serviceorienteret

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger

MØDEREFERAT. Møde den 27. august 2009 i Styrelsen for bibliotek og Medier. Kontaktudvalget for den digitale borger MØDEREFERAT Kontaktudvalget for den digitale borger 24. september 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte telefon: 33 73 33 59 Møde den 27. august 2009 i Styrelsen

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod

Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Forankring af hjemmesiden Sommerbogen.dk i Palles Gavebod Afsluttende rapport, januar 2012 Af projektleder Anne Hvilsted Andersen, Greve Bibliotek Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet og projektets

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen

Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen Referat fra generalforsamling i Frederikssund Landsbyråd mandag den 27.10.2014 i Skuldelev Hallen 31.10.14 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Forelæggelse af revideret regnskab 4.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 2015

Referat af ordinær generalforsamling 2015 ArbejdsmiljøNET Referat af ordinær generalforsamling 2015 26. april 2015 Sekretær Bente Nørgård Referat af Ordinær generalforsamling Onsdag den 15. april 2015, kl. 17.00-18.00 på Comwell Kolding, Skovbrynet

Læs mere

Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne

Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne Rapport om e-bogens udvikling på folkebibliotekerne Udarbejdet af Kulturstyrelsen for Kulturministeriet Center for Kunststøtte, Biblioteksafgift, april 2012 H.C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen

100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen 100 nye lektiecaféer Bibliotekskoncepter til lektiehjælp, læring og styrkelse af aktivt medborgerskab Vejledning fra Biblioteksstyrelsen Elektronisk udgave August 2006 Udarbejdet af Ann K. Poulsen Udgivet

Læs mere

Titel: Fælles sekretariat mellem Borgerservice og Biblioteker Århus samt Københavns Biblioteker til afholdelse af internationale konferencer i Danmark

Titel: Fælles sekretariat mellem Borgerservice og Biblioteker Århus samt Københavns Biblioteker til afholdelse af internationale konferencer i Danmark Titel: Fælles sekretariat mellem Borgerservice og Biblioteker Århus samt Københavns Biblioteker til afholdelse af internationale konferencer i Danmark Ansøger: Borgerservice og Biblioteker Århus (ÅKB)

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5 % via reduktion i lønfremskrivningen i 2015 og frem fordeles i Borgerservice

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme

Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme Hvordan udnyttes de digitale bibliotekstjenester på Aalborg Bibliotekerne og hvordan formidles indholdet over for brugerne via de digitale platforme i dag? Start med at tage en kopi! 1995 Alle folkebiblioteker

Læs mere

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 123-127 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL SIDE 123-127 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2013 Tlf: 39 15 52 00 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab koebenhavn@bdo.dk Havneholmen 29 www.bdo.dk DK-1561 København V CVR-nr. 20 22 26 70 DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDSKRIFT AF REVISIONSPROTOKOL

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm.

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm. Stabil fremgang i medlemstallet Støtteforeningen Hirtshals Fyr bag en lang række aktiviteter i 2013 398 medlemmer i Støtteforeningen Hirtshals Fyr ved årsskiftet, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke

Læs mere

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken

Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken Danskernes Digitale Bibliotek Juli 2013 Bilag 1 til tilslutningsaftale - DDB Basispakken DDB Basispakken består af ydelser, der bygger videre på DanBib og bibliotek.dk infrastrukturkomplekset og skaber

Læs mere

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1 Dagsorden Generalforsamling 2014 Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL Fredag 7. november kl 9:00-11:00 Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2008

Årsberetning og regnskab 2008 Årsberetning og regnskab 2008 Kultursamarbejdet år 2 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage til områdets

Læs mere

Et Make it Your Library netværksbaseret brugerdrevent ungdomsbibliotek

Et Make it Your Library netværksbaseret brugerdrevent ungdomsbibliotek Et Make it Your Library netværksbaseret brugerdrevent ungdomsbibliotek Et bibliotekstiltag for, med og af unge Mindspot Resultat af projektet YOUng: Pågik fra 01. januar 2007 til 01. april 2009. Støttet

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre

Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud til de ældre Ældrerådet, den 25. marts 2015 Thomas Jakobsen // Direktør, Kultur- og Fritidsforvaltningen Borgerservice tilbud til ældre 16-04-2015 DUKA projekt for

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde 29. november 2014 kl. 10.00-17.00 på Gl. Strand 46, lokale St. Strand Frokost kl. 13.00-14.00

FreelanceGruppen bestyrelsesmøde 29. november 2014 kl. 10.00-17.00 på Gl. Strand 46, lokale St. Strand Frokost kl. 13.00-14.00 FreelanceGruppen bestyrelsesmøde 29. november 2014 kl. 10.00-17.00 på Gl. Strand 46, lokale St. Strand Frokost kl. 13.00-14.00 Dagsorden Referat Mødt: Referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden Vagn

Læs mere

SSP Samrådets vedtægter

SSP Samrådets vedtægter Gældende vedtægter SSP Samrådets vedtægter Forslag til ændringer 1. NAVN. Foreningens navn er SSP-Samrådet. Foreningens navn er SSP-Samrådet. 2. FORMÅL. At være kontaktorgan mellem medlemmerne. At holde

Læs mere