Private følgeinvesteringer ved områdefornyelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Private følgeinvesteringer ved områdefornyelse"

Transkript

1 Private følgeinvesteringer ved områdefornyelse

2 KOLOFON INTRODUKTION Foto: Områdeløft Sundholmskvarteret Områdeløft i Sundholmskvarteret i København skaber lokalt engagement og private følgeinvesteringer. private følgeinvesteringer ved områdefornyelse udgivet af Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter, maj 2015 forfatter Seniorforsker Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København foto og illustrationer Syddjurs Kommune, Områdeløft Sundholmskvarteret, Sirid Bonderup, Colourbox, Guldborgsund Kommune, Områdefornyelsen Valby, Frederiksberg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Morsø Kommune. Forsidefoto: Syddjurs Kommune. grafisk tilrettelæggelse MONTAGEbureauet ApS Publikationen kan bestilles hos Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ISBN nr.: Områdefornyelse motiverer til private investeringer Det er en god forretning, når stat og kommuner investerer i forbedring af veje, stier og grønne områder eller støtter sociale indsatser i udsatte områder. Det motiverer også de private bygningsejere i området til at investere i forbedringer. For hver offentlig krone, der gives i tilskud til områdefornyelser, investerer bygningsejere i gennemsnit 3,5 kroner i forbedringer af deres ejendom. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København, der har haft til formål at synliggøre, i hvor høj grad områdefornyelse skaber følgeinvesteringer blandt private bygningsejere. Undersøgelsen er lavet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der hvert år giver 80 millioner kroner i tilskud til områdefornyelser, der skal styrke fysiske og sociale forhold i udsatte byer og byområder i Danmark. I denne pjece kan du læse om resultaterne af undersøgelsen og se eksempler på, hvordan områdefornyelse har genereret følgeinvesteringer. Pjecen giver også en række anbefalinger til, hvordan kommuner kan fremme private følgeinvesteringer ved områdefornyelser. Pjecen er baseret på en rapport fra SBi, der kan findes på SIDE 3

3 OM UNDERSØGELSEN OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen hvad er områdefornyelse? Kommuner kan søge om statsligt tilskud til områdefornyelser, der skal styrke udsatte områder. Tilskuddet går fx til nye kultur- og forsamlingshuse, forbedring af gader, stier og pladser, opretning af særlige bygninger, omdannelse af ældre byområder og til sociale og kulturelle aktiviteter. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter betaler maksimum 10 mio. kroner pr. område. Den pågældende kommune skal som minimum investere det dobbelte. Det en forudsætning, at lokale borgere, virksomheder og organisationer inddrages i planlægning og gennemførelse af områdeindsatsen. Det skal sikre en fortsat udvikling, når de offentlige investeringer ophører. En områdefornyelse skal gennemføres over 5 år. Siden 2004 har danske kommuner sat mere end 100 områdefornyelsesprojekter i gang. fakta om undersøgelsen private bygningsejere har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen om deres følgeinvesteringer ved områdefornyelse. 45 områder er repræsenteret i undersøgelsen. hvad er følgeinvesteringer? I undersøgelsen er der fokus på de investeringer, bygningsejerne foretager i deres ejendomme som følge af områdefornyelsen. Det kan være både større og mindre forbedringer, ombygninger, tilbygninger, vedligeholdelsesopgaver m.m. Ikke alle forbedringer er lige synlige, men kan alligevel ses som udtryk for, at områdefornyelse motiverer lokale bygningsejere til at investere i deres bygninger, fx i form af et nyt bad eller køkken. Da undersøgelsen kun omfatter følgeinvesteringer blandt private bygningsejerne, er der mange potentielle følgeinvesteringer, som ikke tælles med. Det kan fx være kommunale investeringer i infrastruktur, kommunale driftstilskud til kulturbygninger og ungdomshuse, EUmidler, fondsmidler, private tilskud til offentlige bygninger, gadeinventar, indsatser over for udsatte grupper m.m. Frivillig arbejdskraft, hvor lokale bidrager med egne ressourcer og tidsforbrug, kan også være en effekt af områdefornyelsen. Det vigtige med private og offentlige følgeinvesteringer er den synergieffekt, der kan opstå, når investeringerne falder på samme tid og i samme område. Når de unge fx inddrages i driften af det nyetablerede ungdomshus, samtidig med at torvet renoveres, og gadeinventaret fornys, giver det området en attraktionsværdi, der er større end summen af de enkelte bidrag. Foto: Syddjurs Kommune Denne pjece samler hovedkonklusionerne af spørgeskemaundersøgelsen om private bygningsejeres investeringer ved områdefornyelse. Undersøgelsens formål er at synliggøre, i hvor høj grad områdefornyelsen har inspireret de lokale bygningsejere til at igangsætte forbedringer af deres egne bygninger. Mange kommuner har rapporteret om markante private investeringer som følge af de synlige forbedringer af stier og veje, nye mødesteder og den involverende proces af lokalbefolkningen, der typisk følger med en områdefornyelse. En tidligere undersøgelse fra SBi har vist, at der under den tidligere statslige støtteordning, Helhedsorienteret byfornyelse, blev genereret 5 private kroner for hver kommunal og statslig krone, der blev investeret i områdefornyelse 1). Det var imidlertid i perioden , hvor der var stor vækst i de private ejendomsinvesteringer. Denne undersøgelse tegner et billede af følgeinvesteringer i perioden fra 2006 til I denne periode har stat og TABEL 1. kommuner tilsammen investeret knap 1/2 mia. kroner (459 mio. kroner) i områdefornyelse i 45 udsatte områder. Det svarer til lidt over 10 mio. kroner i hvert område. Fokus på bygningsejeres følgeinvesteringer I undersøgelsen er der udvalgt et repræsentativt udsnit at bygningsejere i de 45 områder, undersøgelsen omfatter. Der er modtaget svar fra bygningsejere. Ejerne omfatter private ejere, udlejere, boliger og erhverv m.m. se tabel 1. Ejerne er blevet spurgt om, hvor store bygningsinvesteringer de har foretaget i perioden 2006 til 2010, og hvor meget, de skønsmæssigt mener, skyldes områdefornyelsen. De er også blevet spurgt til, hvilke typer forbedringer investeringerne er gået til, fx nybyggeri eller forbedringer af boliger, erhverv og udearealer. De svar, bygningsejerne har givet, er baseret på deres egne skønsmæssige vurderinger af områdefornyelsens betydning for deres investeringer. Type og andel af bygningstyper og ejergrupper, der indgår i undersøgelsen (afrundet procent). Erhvervsudlejning 8% Boligudlejning 35% Private udlejere: blandede ejendomme Erhverv 10% Fremstillingserhverv Andre serviceerhverv Lokal kultur og service Butikserhverv Ejerboliger 46% Boligejere Undersøgelsen har fokus på områdefornyelser, der er gennemført i perioden Private udlejere: rene boligejendomme Fra 2006 til 2010 har stat og kommuner investeret 459 mio. kroner i områdefornyelse. Almene boligselskaber Andelsboligforeninger 1) Evaluering af helhedsorienteret byfornyelse. Delrapport under evaluering af lov om byfornyelse. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, SBi 2008:06. SIDE 4 SIDE 5

4 RESULTATER Et pænt nærmiljø/bymiljø i et helt kvarter øger lysten selv til at lave noget pænt og miljøvenligt, der matcher omgivelserne.. Hvis ikke der havde været områdefornyelse, havde der ikke været boliger i området og dermed ingen investeringer. Jeg har løbende sat ejendommen i stand (nyt tegltag, nye vinduer med bue osv.), siden jeg købte den i Det har hele tiden været væsentligt for mig at bevare stilen, og det har glædet mig MEGET, at byfornyelsen har støttet det samme formål. Der er ingen tvivl om, at andre ejere har ladet sig inspirere af byfornyelsen, og at resultatet er godt. Udvalgte citater fra private bygningsejere der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen om følgeinvesteringer efter områdefornyelse. Ølgod Mange kommuner prøver at opgøre, hvor mange følgeinvesteringer private som offentlige der genereres af områdefornyelsen. Det kan ofte være store beløb. Områdefornyelse øger private investeringer med 15% Bygningsejerne giver udtryk for, at 15% af deres samlede investeringer i egne bygninger skyldes, at der er gennemført områdefornyelse i bydelen se tabel 2. Det svarer til et samlet beløb på 1,6 mia. kroner. De samlede offentlige investeringer på 459 mio. kroner i perioden har altså givet en spinoff-effekt på faktor 3,5 i form af private følgeinvesteringer blandt bygningsejerne. Det betyder, at for hver offentlig krone, der er investeret i områdefornyelse, har bygningsejerne investeret 3,5 kroner ekstra til forbedringer af deres bolig- og erhvervsejendomme, fx efterisolering, vinduer, maling af facader, indvendige forbedringer af ejendommene, nybyggeri, forbedringer af de grønne områder etc. Bygningsejerne vurderer, at disse investeringer ikke ville være sket uden områdefornyelsen i deres område. Det er især bygningsejerne i de mindre byer, der påvirkes til ekstra investeringer ved områdefornyelse. Tabel 2 viser, at ejerne i de mindre byer vurderer, at 20% af deres investeringer skyldes områdefornyelsen, mens ejerne i de større byer mener, det er 11%. En opgørelse fra Varde Kommunes områdefornyelse i Ølgod viser, at der har været genereret for i alt 93 mio. kroner private og offentlige investeringer på basis af et byfornyelsesbudget på i alt 7,5 mio. kroner. Det svarer til en spinoff-faktor 12 på de offentlige investeringer. De 93 mio. kroner er fordelt på 50 mio. kroner private investeringer, 30 mio. kroner kommunale investeringer, 8 mio. kroner regionale investeringer og 5,5 mio. kroner statslige investeringer (kilde: I.C. Byfornyelse, 2012). TABEL 2. Bygningstype Andelen af bygningsejernes samlede ejendomsinvesteringer, der er sket som følge af områdefornyelse. Centralt i større by Mindre by I alt Ejerboliger 8% 18% 14% Boligudlejning 12% 28% 16% Erhvervsudlejning 15% 22% 17% Erhverv 3% 12% 7% I alt 11% 20% 15% SIDE 6 Foto: Colourbox MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Foto: Guldborgsund Kommune. SIDE 7

5 Størst effekt i de mindre byer Guldborgsund Kommune De private følgeinvesteringer fra områdefornyelsen kan variere meget fra sted til sted, også selvom indsatserne finder sted i samme kommune. En opgørelse af private følgeinvesteringer i fire områdefornyelser i Guldborgsund Kommune i perioden 2000 til 2014 viser, at der i de forskellige områder har været private følgeinvesteringer med en spinoff-faktor på mellem 3 og 28. De offentlige midler har altså genereret helt op til 28 gange så meget i følgeinvesteringer. I sidstnævnte projekt er det EU-midler, som har genereret den store spinoff. Når spinoff-effekten i de mindre byer er størst, kan det skyldes, at områdefornyelsen er mere synlig i de mindre byer end de større pga. de fysiske forandringer og opmærksomhed i medierne. Offentlige investeringer i områdefornyelse Følgeinvesteringer Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune Man kan antage, at der er en stigende erkendelse blandt byernes indbyggere, erhvervsliv m.m. af, at initiativerne skal komme fra dem selv, hvis byen skal have en fremtid. Kilde: Guldborgssund Kommune Fornyelse af grønt område i Ryslinge på Fyn Faktor (private følgeinvesteringer/ offentlige investeringer) Kommune Stat Private Hollands Gaard ,0 2,2 55,2 6 Østerbro-kvarter ,4 3,6 30 3*) Slotsgade-kvarter ,0 4,0 55 Gedser-indsatsen ,6 3,1 I de større byer er spinoff-faktoren på 2,4. Her har stat og kommuner investeret 287 mio. kroner i områdefornyelse fra 2006 til Bygningsejerne har som følge heraf investeret i alt 675 mio. kroner i deres ejendomme. se tabel 4. At områdefornyelsen ses som et væsentligt bypolitisk instrument afspejler sig i, at det i mange mindre byer ofte er indbyggerne selv, der tager initiativet til områdefornyelsen. Det kan betyde, at de er mere villige til at medfinansiere indsatserne under områdefornyelsen, herunder forbedringer på egen ejendom. Private følgeinvesteringer fra områdefornyelser i Guldborgssund Kommune. Bygningstype Områdefornyelsen har størst afsmittende effekt på de private følgeinvesteringer i de mindre byer. Her har stat og kommuner investeret 172 mio. kroner i områdefornyelse, og bygningsejerne har investeret 935 mio. kroner som følge heraf. Det giver en spinoff-faktor på 5,4 i de mindre byer. Det store offentlige fokus, der har været på udkantsområder og de mindre byer de senere år, kan også have medvirket til at fremme de private investeringer. Foto: Guldborgsund Kommune TABEL 3. RESULTATER 360 Puljer, fonde m.m. 0,5 3, TABEL 4. Spin-off fra områdebyfornyelse beregnet på samlede offentlige tilskud (kommunale og statslige) og private ejendomsinvesteringer. Områdetype Centralt i større by Mindre by Total Offentlige investeringer i områdefornyelse, mio. kr Private ejendomsinvesteringer som følge af byfornyelse blandt ejere i området, mio. kr Spin-off på offentlige investeringer 2,4 5,4 3,5 *) I Østerbro-kvarteret har der været markante forbedringer i form af mere sikre skoleveje, ændret beboer adfærd og reduceret banestøj for boliger. Det er forbedringer med stor effekt, men der er ikke sat beløb på. SIDE 8 SIDE 9

6 Når stat og kommune investerer 1 krone i områdefornyelse Den offentlige investering i områdefornyelse var fra ca. ½ mia. kroner GRAFIK: SIRID BONDERUP investerer private bygningejere 3,5 kroner Private følgeinvesteringer: Boligejere står for 50% Boligudlejere står for 39% Erhverv for 11% Grafikken viser resultater fra spørgeskemaundersøgelse af private bygningsejeres investeringer som følge af områdefornyelse bygningsejere har svaret. De repræsenterer 45 områder, hvor der er sket områdefornyelse fra 2006 til For hver offentlig krone til områdefornyelse Hvor de bruges på: investerer private bygningsejere i STØRRE byer 2,4 kroner Af investeringerne går 71% til boliger. 20% GÅR TIL ERHVERV OG DE SIDSTE 9% GÅR TIL UDEAREALER mens de i mindre byer investerer 5,4 kroner af bygningsejernes private investeringer var ikke sket uden områdefornyelserne - det svarer til 1,6 mia. Boligforbedring 39% Nybyggeri og tilbygning 38% kroner Bygningsforbedring 23% SIDE 10 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 11

7 R ES U LTATER Der investeres mest i ejerboliger Kolind I områdefornyelser samarbejder kommuner typisk med en lang række forskellige ejere, organisationer m.m. om konkrete projekter. Denne samarbejdsproces er med til at generere private følgeinvesteringer. Kolind i Syddjurs Kommune fik i 2010 tilsagn om støtte til områdefornyelse over en femårig periode. Kolind var udfordret af et stigende antal borgere med sociale problemer, og byen var præget af dårligt vedligeholdte eller faldefærdige bygninger. blevet brugt på at opkøbe og nedrive nedslidte bygninger fra private ejere. De private ejere har til gengæld brugt en del af deres indtjening fra salget til at istandsætte egne huse, fx med nye døre og vinduer. Det forventes, at der gennem samarbejder og partnerskaber skabes privat medfinansiering på omkring 1 mio. kroner, og at der til etablering af omfartsvej og forsamlingshus skabes medfinansiering fra andre kommunale instanser på omkring 8 mio. kroner. Det samlede budget til områdefornyelsen var på 9 mio. kroner, hvoraf den statslige støtte udgør 3 mio. kroner, og de kommunale midler 6 mio. kroner. Nogle af midlerne er FIGUR 1 Samlet set er det ejerboligerne, der investeres mest i, De står samlet set for 50% af investeringerne. Dog er det mest markant i mindre byer, hvor ejerboligerne står for hele 69% af investeringerne, mens ejerboligerne i de større byer står for 22 % af følgeinvesteringerne. Investeringer i bygninger til boligudlejning udgør samlet set 39%, men med en større andel i de større byer på 51% og en mindre andel i de mindre byer på 22%. Der er også stor forskel på, hvor meget områdefornyelsen påvirker boligudlejerne i mindre og større byer. I de større byer skyldes 12% af boligudlejernes investeringer områdefornyelse, mens det i de mindre byer er 28%. Få følgeinvesteringer i erhvervs- og kulturbygninger I både større og mindre byer fylder investeringer i erhvervs- og kulturbygninger relativt lidt, i alt 11%. Imidlertid kan selv mindre investeringer i denne type bygninger have stor betydning for attraktiviteten af områderne, da de ofte er beliggende på meget synlige steder i bybilledet. Selvom investeringerne i erhvervsejendomme er relativt lille i det samlede billede, har områdefornyelsen alligevel stor afsmitning på erhvervsudlejningen såsom butikker, kultur, service etc. Erhvervsudlejerne vurderer, at 17% af deres samlede ejendomsinvesteringer skyldes områdefornyelse se også tabel 2 på side 7.. Selvom investeringer i boligforbedringer ikke nødvendigvis skaber synlige forbedringer i området, kan de tages som indikator for, at områdets bygningsejere får en øget tro på områdets fremtid gennem de forbedringer, der foretages gennem områdefornyelsen. Kort over de projekter, der indgår i områdefornyelsen i Kolind, og nogle af de aktører, der er etableret samarbejde med. Kafe Kolind Byens Hus Byens Hus Private investorer Foreninger Bibliotek Lokalarkiv Idrætsforening Kultur- fritidsforvaltning Selvejende institution Alsrode Tømrerfirma KFUM s Sociale arbejde Jobcenter Kafe Kolind Menighedsrådet Nedrivningspulje Cowi Cowi Ejerboliger Boligudlejning Erhvervsudlejning Erhverv 50% 4000 Bredgade P-lommer Kirkeparkering Aktiverende Uderum Torv Nyt hjørne % Byhallen Grønt Uderum Syddjurs Spildevand A/S Kolind Fjernvarme Amba Kolind Vandværk Handelsstandsforening Distriktsråd Veje og Trafik Distriktsråd Natur & Miljø Samlede ejendomsinvesteringer (mio. kroner) i områder med områdebyfornyelse fordelt på bygningstyper og områdetyper. Kirkeparkering Kirkesti Bredgade Kløversti FIGUR 2. Byport 51% 69% % Byhallen Borgerforening Uderum Ungehus PPR Nedrivningspulje % 9% 7% 4% 4% 5% 3% 0 Centralt i større by Mindre by Alle (Kilde: Syddjurs Kommune; Illustration: Sirid Bonderup). SIDE 12 MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER SIDE 13

8 R ES U LTATER Investeringerne i boliger fylder mest Sundholmsvej, København 71% af de private investeringer går til boligerne i områderne enten i form af nybyggeri, boligforbedringer eller bygningsforbedringer. Sundholmskvarterets Områdeløft blev gennemført i perioden med et budget på 60 mio. kroner. Med udgangspunkt i bygnings- og byrumsforbedringer har der været fokus på at skabe sociale og fællesskabsfremmende aktiviteter i området og at skabe organisatoriske rammer for, at indsatserne forankres lokalt. Under områdefornyelsen er der gennemført mere end 250 delprojekter, bl.a. med etablering en række nye byrum, byhaver, boldbaner, træer, plantekasser, bistader m.m. Etablering af grønne byrum kan ifølge en undersøgelse fra Københavns Universitet (2013)2) være med til at øge værdierne af omkringliggende ejendomme betragteligt og dermed øge ejernes lyst til og muligheder for investeringer. Ifølge opgørelser fra sekretariatet for områdeløftet er der gennemført byfornyelsesprojekter for 143 mio. kroner med 73 mio. kroner i medfinansiering fra private bygningsejere. Desuden er der trukket mere end 245 mio. kroner til kvarteret som ekstern finansiering fra private og offentlige bidrag, fonde, boligselskaber m.m. Hertil kommer, at der er skabt en række positive effekter i form af bl.a. mindre hærværk i området. De erhvervsrelaterede investeringer til nybyggeri, tilbygninger, forbedringer af erhvervslokaler samt forbedringer af bygninger eller facader udgør 20%. FIGUR 2. Endelig udgør forbedringer af udendørsarealer 9%. I figur 2 fremgår det, hvordan de forskellige typer forbedringer er fordelt på de enkelte ejergrupper. De største typer af forbedringer foretages af boligejerne og går til nybyggeri og tilbygning på boligejendomme samt til boligforbedringer. Private investeringer (mio. kr.) fordelt på typer af forbedringer og typer af bygningsejere Fremstillingserhverv Andre serviceerhverv Lokal kultur og service 2000 Butikserhverv 1800 Udlejere af erhvervsejendomme Private udlejere: rene boligejendomme +blandede ejendomme Almene boligselskaber Andelsboligforeninger 1000 Boligejere 800 a. Nybyggeri af eller tilbygning til boligejendom 600 b. Nybyggeri af eller tilbygning til erhvervslokaler c. Boligforbedring d. Forbedring af erhvervslokaler a TABEL 5. b c d e f g h e. Bygningsforbedring af boligejendom f. Bygningsforbedring af erhvervsejendom g. Forbedring af forretningsfacader h. Forbedring af tilliggende udendørsarealer i. Andet i De private investeringers fordeling på typer af forbedringer og områdetyper. Områdetype Centralt i større by Mindre by Total Forbedring Nybyggeri af eller tilbygning til boligejendom 29% 23% 27% Nybyggeri af eller tilbygning til erhvervslokaler 7% 8% 7% 26% 31% 28% 4% 12% 7% 20% 10% 16% Bygningsforbedring af erhvervsejendom 4% 3% 4% Forbedring af forretningsfacader 3% 2% 2% Forbedring af tilliggende udendørsarealer 7% 11% 9% 100% 100% 100% Boligforbedring Forbedring af erhvervslokaler Bygningsforbedring af boligejendom I alt Områdefornyelse er med til at engagere de lokale borgere. Her ved indvielsen af Sundholm Bakker, en ny plads etableret i forbindelse med områdeløftet i Sundholmsgadekvarteret (Foto: Områdeløft Sundholmskvarteret). SIDE 14 2) Værdisætning af bykvaliteter fra hovedstad til provins. IFRO-rapporter 216ac. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Københavns Universitet, SIDE 15

9 ANBEFALINGER ANBEFALINGER Hvordan kan kommuner fremme private følgeinvesteringer? Der er forskellige muligheder for at styrke private følgeinvesteringer i forbindelse med områdefornyelse. Her er en række mulige emner, der kan indgå i investeringsredegørelsen, som skal udarbejdes i forbindelse med en områdefornyelse 3). Læg en strategi, og lav en målsætning Overvej allerede tidligt i processen, hvordan de private investeringer i et område kan øges. Identificer private investorer, og lav en strategi for, hvordan de nås. Opstil målsætninger for private investeringer, og klargør hvilke vilkår, der skal være for private investeringer, fx krav om privat medfinansiering, forhandlede løsninger, investorernes indflydelse på planlægningen m.m. Som eksempel har Guldborgsund Kommune i deres byfornyelsesprogram for Slotsgadekvarteret formuleret en række ambitiøse mål sætninger for private følgeinvesteringer og handlingsmuligheder for at nå målene 4). Synliggør områdefornyelsen For developere og investorer er områdefornyelsens midler meget små. Derfor er der god grund til at beskrive, hvilke muligheder områdefornyelsen som helhed bringer med sig. Det kan fx være øget offentligt fokus på området, muligheden for andre kommunale og statslige investeringer i området, lokalt engagement og vilje til at bidrage til løsninger, forbedringer af det fysiske miljø, der øger attraktiviteten af området, salg af grunde der muliggør nybyggeri i området etc. Figur 3 Foto: Frederiksberg Kommune FIGUR 3 Investeringsoversigt for områdefornyelse i Hedehusene. Oftenlige investeringer Private investeringer Investeringspartnerskaber Investeringens indhold Placering Estimeret beløb Tidsramme Faciliteter til forskønnelse, ophold, aktiviteter, Hedemarked m.m. Faciliteter til forskønnelse, ophold, aktiviteter, leg, motion, teater/musik m.m. Byrum ved Stationsforplads og Hovedgaden Byrum ved Byparken og omkring Hedehushallen ca. 4 mio kr ca. 4,3 mio. kr Projekt- og informationshus Stationsbygningen ca driftsmidler (drift ) Kortlægning og information om attraktioner i Hedehusene Stationsbygning, Hovedgaden ca. 1 mio. kr Stiforbindelser Det centrale Hedehusene ca. 1,3 mio. kr Bygningsfornyelse Hovedgaden omkring 4,5 mio kr. heraf ca. 3 mio private investeringer Etablering af bydel med ca boliger Energirenovering og energirigtig byggeri Vision Gammelsø ECO-life Kombination af kommunale og private investeringer. Kendes ikke Samlet budget 73,5 mio. kr. (32 mio. kr. investeres af danske partnere) Bibliotek Byparken Afsat 25 mio. kr. på budget Estimeret til at ske i løbet af de næste 20 år Dagligvarebutik mm. Bycenter Kendes ikke. Forventes i løbet af de næste 6 år Kulturhus Område ved Hedehushallen Boligsocial helhedsplan Charlottekvarteret mio. kr Facaderenovering Renovering af Hovedgaden Kendes ikke Ikke fastlagt Modernisering af fjernvarme Områder i Hedehusene ca. 55 mio. kr Energirenovering Hedehushallen Kløverstier og oplevelsesværdier Hedehusene og Høje Taastrup Kendes ikke Kilde: Hedehusene et prospekt for investorer. Investeringsredegørelse. Høje Taastrup Kommune, år Synliggør området For investorer kan det lokale kendskab være begrænset. Derfor kan der være brug for at skabe et bedre kendskab til området. Byfornyelse kan for investorer og developere skabe visse fordomme om et marginaliseret område uden vækstmuligheder. Men ofte kan områderne have mange kvaliteter og stor lokal handlekraft, der sammen med andre offentlige investeringer kan rumme et potentiale for private investeringer. Skab ejerskab Hvis ikke de lokale bygningsejere og andre potentielle investorer er bekendt med områdefornyelsen og de initiativer, der igangsættes, så er sandsynligheden for, at det medfører private følgeinvesteringer begrænset. Derfor er der en grund til at tænke i måder at styrke synligheden af områdefornyelsen over for ejere og lejere af boliger, erhverv, butikker, kulturinstitutioner m.m. i området. Ejerskab til og indflydelse på områdefornyelsen medfører typisk, at private investorer er mere villige til at deltage i fornyelsen af området og bidrage aktivt, herunder at lade indsatsen smitte af på egne bygninger. Synliggør aktørerne For eksterne investorer kan det være svært at overskue, hvilke personer i kommunen, der sidder med planlægning, byggetilladelser og erhverv, hvem der repræsenterer de forskellige forvaltninger, og hvilke lokale aktører der er i området. Ved at synliggøre aktørerne, der er involveret i områdefornyelsen, kan det agere vejviser for eksterne investorer. Samarbejd med lokale ejendomsmæglere Det kan være svært at vide, hvilke investorer og developere, der kan være interesserede i området. Ejendomsmæglere har ofte god viden om området og dets kvaliteter, hvilke forbedringer der efterspørges m.m. Man kan med fordel inddrage lokale ejendomsmæglere i en markedsvurdering af området og udnytte, at mæglerne ofte indgår i netværk med developere og investorer. Inddrag eksterne investorer fra start Hvis man søger at få private investorer til at deltage i udviklingen af området, bør de inddrages tidligt jo tidligere, jo bedre. Det kan give et realitetstjek på de forventninger, kommunen har til de eksterne investeringer, og medvirke til, at man kan nå at integrere mulige projekter i indsatsen. Planlægning og tidlig dialog skal dog ikke stå i vejen for opportunisme, hvis muligheden byder sig uventet sent i forløbet hvis det vel at mærke sker i god dialog med kommunen og andre aktører i området. Styrk det interne samarbejde i kommunen Skab oversigt over, hvilke investeringer forskellige forvaltninger har planlagt i området, og inddrag dem i strategien for at fremme private investeringer ved områdefornyelsen. 3) For uddybning og inspiration: se Vejledning til investeringsredegørelse, investeringsredegoerelse.pdf 4) Byliv og partnerskab. Slotsgadekvarteret frem mod Områdefornyelse gennem fremme af private investeringer, offentlig-privat samarbejde og samfinansiering. Guldborgsund kommune, SIDE 16 SIDE 17

10 MERE INFORMATION MERE INFORMATION Hele rapporten Private følgeinvesteringer ved områdefornyelse kan hentes på sbi.dk/foelgeinvesteringer Læs SBi s rapport Private investeringer i områdebaseret byfornyelse (SBi 2009:25) på sbi.dk Foto: Morsø Kommune Læs også pjecen Samarbejde med virksomheder i områdeindsatser på mbbl.dk. Foto: Områdefornyelsen Valby SIDE 18 SIDE 19

11 muner investerer i områdefornyelse i udsatte områder. Det motiverer også de private bygningsejere i området til at investere i forbedringer af deres ejendomme. Det viser en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet København, der er udarbejdet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Denne pjece opsamler resultaterne fra undersøgelsen og viser eksempler på private investeringer som følge af områdefornyelse. Pjecen retter sig særligt mod kommunale byplanlæggere og indeholder også en række mulige emner, der kan indgå i planlægningen af en områdefornyelse. Ministeriet for By, Bolig- og Landdistrikter Gammel Mønt 4, København K Telefon: Foto: Områdefornyelsen Valby Det er en god forretning, når stat og kom-

PRIVATE FØLGEINVESTERINGER VED OMRÅDEFORNYELSE SBI 2015:13

PRIVATE FØLGEINVESTERINGER VED OMRÅDEFORNYELSE SBI 2015:13 PRIVATE FØLGEINVESTERINGER VED OMRÅDEFORNYELSE SBI 2015:13 Private følgeinvesteringer ved områdefornyelse Jesper Ole Jensen Anders Rhiger Hansen Mark Martino Hans Skifter Andersen SBi 2015:13 Statens

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier:

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier: Dato: 06.08.2012 Kontor: Byfornyelse Sagsnr.: 2012-482 Midtvejsevaluering af Indsatspuljen I. Baggrund og formål II. Sammenfatning III. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse IV. Resultater og opgørelse

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer SBi 2008:02 Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer Sammenfatning Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer Sammenfatning Thorkild Ærø Hans Skifter Andersen Georg Gottschalk

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG BYFORNYELSE PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG OG THISTED KOMMUNE 1 INDHOLD Forord side 3 Historien om Vestervig Byfornyelse Aps

Læs mere

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen

Krav og kvalitet. - i bygningsfornyelsen Krav og kvalitet - i bygningsfornyelsen 1 Kolofon Sammenfatningen er udarbejdet af: sbs rådgivning a/s Fotos: sbs og BvB Layout: sbs rådgivning a/s ISBN: Elektronisk: 987-87-754-6435-7 Indenrigs- og Socialministeriet,

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

SBi 2008:03. Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse

SBi 2008:03. Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse SBi 2008:03 Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret byfornyelse efter lov om byfornyelse Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer samt helhedsorienteret

Læs mere

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE

VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE VEJLEDNING OM OMRÅDEFORNYELSE ET REDSKAB TIL KOMMUNERNE OM HVORDAN MAN PLANLÆGER OG GENNEMFØRER ET OMRÅDEFORNYELSESPROJEKT JULI 2013 BYFORNYELSE 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 1.0. GENERELT OM OMRÅDEFORNYELSE...

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget NOTAT 18. maj 2011 Plan- og Miljøudvalget Plan- og Miljøudvalget har ansvaret for al myndighedsbehandling indenfor plan- og byggeområdet. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Byfornyelse i mindre bysamfund

Byfornyelse i mindre bysamfund SBi 2008:13 Byfornyelse i mindre bysamfund Udfordringer, muligheder og gode eksempler Byfornyelse i mindre bysamfund Udfordringer, muligheder og gode eksempler Jesper Ole Jensen Thorkild Ærø Jan K. Staunstrup

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Marked OG planlægning

Marked OG planlægning Marked OG planlægning 19. april 2013 Seminar Dansk Byplanlaboratorium Holckenhavn Slot Poul Erik Jørgensen pej@nykredit.dk Nykredit April 2013 1 Forretningsudvikling - aktivitet Mia. kr 1200 1000 800 600

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse SOLRØD Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune

Forslag. til udviklingsarbejde i lokalsamfundene - proces for projekt Udvikling i en hel kommune Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 24. maj 2011 Sagsnr.: 201103042-12

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

STATIONSBYER I FORANDRING

STATIONSBYER I FORANDRING KONFERENCE STATIONSBYER I FORANDRING Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, Realdania og Ikast- Brande Kommune inviterer kommuner, rådgivere og ildsjæle til konference om de mindre stationsbyers

Læs mere

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE Fakta om konkurrenceudsættelse KOLDING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Ændring af byfornyelsesloven

Ændring af byfornyelsesloven By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 16 Offentligt Ændring af byfornyelsesloven (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by) Fremsat 23. oktober 2014 Ikrafttræden

Læs mere

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden- Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim

Ved eventuelle spørgsmål kan der rettes henvendelse til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Navn: Brian Hansen Westerheim Første statusrapport for beslutninger om områdefornyelser i hhv. nedslidte byområder i større og mindre byer samt nyere boligområder med sociale problemer Denne første statusrapport, som kommunerne skal

Læs mere

Finansiering med Vækstfonden

Finansiering med Vækstfonden Finansiering med Vækstfonden Lån og kautioner Erhvervskundechef Peter Bo Byggeri og Anlæg Holbæk 2015+ Holbæk 3. februar 2015 Om Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringsfond, der medvirker

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Tillægsreferat Dato 07. april 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 21:45 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Thomas Christfort, Asger Diness Andersen, Nina

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk

renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk renovering - med respekt for de oprindelige værdier Bryggergården, Kastrupværk Triarc A/S Arkitekter Triarc A/S Arkitekter blev etableret i 1991. Tegnestuen drives og ejes ligeligt af 3 partnere: - Gorm

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ

HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ HALSSKOVVEJ I SOLSKIN SET FRA BIBLIOTEKSTORVET HALSSKOVVEJ SKAL VÆRE FULD AF LIV OG KUNST FREM FOR AT AFVIKLE, ØNSKER VI AT UDVIKLE HALSSKOVVEJ 1 Kunst- og kulturgruppen i Korsør BAGGRUND: Halsskov Hovedgade

Læs mere