Nyhedsbrev. Nummer. 9. årgang marts Temadage og konferencer side 6 Nyt fra Sammenslutningen side 6 Fra Ældreråd til Ældreråd side 8

Transkript

1 9. årgang marts 2007 Nummer Nyhedsbrev 2 Kvalitet - en udfordring i hverdagen Sidste år satte socialministeren sit skib i søen, et projekt om Kvalitet i ældreplejen, med en bred opfordring til at sætte emnet til debat. Mange ældreråd fulgte opfordringen. Som opfølgning på forårets debat blev der arrangeret fire store, offentlige debatmøder. Regeringen vil komme med en strategi for Bedre kvalitet i den offentlige service en kvalitetsreform, der vil komme et udspil i juni måned. Inden har et ministerudvalg gennemført fem temamøder om delemner. Sammenslutningen har været inviteret både til at deltage i møder og bidrage med skriftlige oplæg. De kan findes på hjemmesiden. Oppositionen er kommet med forskellige udspil til øget velfærd og mere kvalitet. Lige fra nationale kvalitetsstandarder til mere tillid. Kommunerne er, efter et travlt år med forberedelse til den store omstilling med kommunalreformen, i gang med at udmønte den til virkelighed. Det er en kæmpeopgave, som vil strække sig over de næste par år. Fra de kortsigtede til langsigtede løsninger, der kan indeholde øget effektivitet og kvalitet, der er målet med kommunalreformen. Forudsætningen for, at det kan lykkes, er ikke alene politiske beslutninger, men også at ledere, medarbejdere og ikke mindst borgerne har viden og forståelse for, hvad det er, der sker, tidsforløbet og målet. Ældrerådene har en vigtig opgave i denne - til tider - kaotiske proces ved at være et bindeled mellem politikerne og borgerne. Vi ved, hvad der rører sig rundt om i kommunen, ved hvor skoen trykker. Vi ved lidt om den megaomstilling, der er i gang, samtidig med at hverdagen skal fungere. Ingen kan være uenige i, at det er vigtigt at have fokus på kvaliteten. Men det er lige så vigtigt, at det er i kommunerne, hvor politikerne er tæt på borgerne, at beslutningerne om kvaliteten i servicen skal træffes. Det er der, kendskabet til de lokale forhold og kultur findes. Borgerne skal nok vide at drage politikerne til ansvar for deres beslutninger omkring kvaliteten i den kommunale service. I dette nummer Leder side 1 Ældrerådene - Samarbejde el. isolation side 2 Nyt fra ministerierne side 4 Undersøgelser og publikationer side 5 Ældrerådene har en særlig adgang til at være med - spiller i udviklingen af kommunens ældrepolitik. Vi er valgt til at være vore jævnaldrendes talerør, vi er en selvstændig forvaltning, vi skal høres inden, der træffes beslutning. Er det ensbetydende med at få indflydelse? Ikke altid. Men hvor meget vil til dels afhænge af, om vi respekterer de forudsætninger, kommunen har for at handle. Om vi har tid til at sætte os ind i materialet, inden vi afgiver svar. Den tid kniber det med mange steder. Sammenslutningen af Ældreråd har erfaret, at der er stor forskel, varierende fra få dage til fire uger. Lovens formulering rimelig tid er ret upræcis. Tilsynet i Hovedstadsregionen har afgjort, at seks dage er for kort tid. Det kan anbefales at drøfte spørgsmålet med kommunen. Kvalitet i den offentlige service bliver nøgleord lang tid fremover. Men det er vigtigt for resultatet, at politikerne på Christiansborg forstår, at kvaliteten ikke kan styres derfra: Det er i kommunerne livet leves, det er der, beslutningerne skal tages, det forventer borgerne. Kvalitet kommer vi til at drøfte fra flere vinkler på Sammenslutningens ældrepolitiske konference efter Repræsentantskabsmødet. Overskriften er: Kvalitet i ældrelivet hele livet. Den afsluttende debat vil blive med politikere fra kommunerne, dem vi er tættest på i hverdagen. Kirsten Feld, Formandm Program og tilmeldingsblanketter til Sammenslutningen af Ældreråd i Danmarks ældrepolitiske konference, Kvalitet i ældrelivet hele livet, er nu sendt ud til landets ældreråd og lagt ud på Sammenslutningens hjemmeside. Vær opmærksom på, at der findes to tilmeldingsblanketter én til medlemmer af ældreråd og én til dem, der ønsker at deltage, men ikke er medlem af et ældreråd. Der er tilmeldingsfrist d. 11. april. Temadage og konferencer side 6 Nyt fra Sammenslutningen side 6 Fra Ældreråd til Ældreråd side 8

2 2 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts 2007 Ældrerådene Samarbejde eller isolation? Af Martin Krog Frederiksen, Cand. Scient. Pol. Ældrerådene udfylder en interessant position i det kommunale demokrati, da de er et rigtig godt eksempel på borgerinddragelse. Den grundlæggende idé i det lokale demokrati er netop, at borgeren skal være tæt på de beslutninger, der vedrører borgernes dagligdag. Ældrerådsmedlemmernes opfattelse af deres egen rolle kan derfor ses som et mål for, hvor godt ældrerådene lever op til formålet. Ældrerådene indgår i et tæt samarbejde med kommunen, dels ved at kommunen støtter ældrerådene på forskellige måder, dels ved et samarbejde med forvaltningerne. Mit speciale ved Statskundskab på Aarhus Universitet omhandlede, hvordan forvaltningen og ældrerådenes ressourcer påvirker ældrerådsmedlemmernes opfattelse af deres egen rolle. Samarbejdet med forvaltningen og ressourcer er selvsagt ikke de eneste faktorer, der påvirker, hvordan ældrerådsmedlemmerne opfatter deres egen rolle. Men det vil være for omfattende - ja umuligt - at medtage alle faktorer, der påvirker ældrerådsmedlemmernes opfattelse af deres egen rolle. Specialet og dermed denne artikel skal derfor kun ses som en analyse af dette emne. Artiklen er en kort opsummering af specialet. Specialet var dels baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt alle medlemmerne af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark, dels på en række interviews blandt nogle af de personer, der havde svaret på spørgeskemaet. Samarbejdet med forvaltningen Mødet mellem ældrerådene og forvaltningen er spændende, da forvaltningen fungerer som bindeled til det politiske system. Forvaltningen og ældrerådene har grundlæggende forskellige ressourcer og måder at opfatte de politiske problemstillinger på. Forvaltningen vil principielt anlægge et helhedssyn på de politiske sager, da den skal betjene alle sagsområder. Derudover vil forvaltningen lægge stor vægt på rutiner og ekspertise, da det reducerer omkostningerne ved at føre de politiske beslutninger ud i livet. Ældrerådene er teoretisk set mere snævert orienterede mod de ældres interesser, da det er formålet med ældrerådene. Derudover vil ældrerådene have en mere ad hoc baseret tilgang til problemerne. Forvaltningen har den stærkeste udgangsposition ressourcemæssigt, dels fordi forvaltningen kan bruge alle kommunens faciliteter, dels fordi medarbejderne i forvaltningen beskæftiger sig med det kommunale system til daglig. Overfor dette står ældrerådsmedlemmerne, som udfører arbejdet frivilligt og derfor normalt ikke anvender al deres tid på arbejdet - selvom det ofte drejer sig om mange timer. Ressourcemæssigt er ældrerådene afhængige af, hvad kommunen støtter med. Ældrerådene fungerer dermed i en struktur, som giver forvaltningen en fordel. Forskellen i den grundlæggende opfattelse af hvordan man skal opfatte de politiske sager, samt de teoretiske forskelle i arbejdsgange etc., gør, at forvaltningen på et teoretisk plan opfatter borgerinddragelse - i dette tilfælde ældrerådene - som noget unormalt. Forvaltningen kan bedre acceptere borgerinddragelsen, og dermed forbedre oplevelsen af den, jo mere borgerne ligner forvaltningen med hensyn til arbejdsgange og normer. Tesen i specialet er, at man kan forbedre ældrerådenes position ved at styrke deres ressourcer, så de lettere kan matche forvaltningens arbejdsgange. F.eks. vil støtte til en sekretær hjælpe ældrerådene med at overholde tidsfrister osv. Dermed kan ældrerådene komme til at ligne forvaltningen på den måde, det administrative arbejde udføres - uden nødvendigvis at dele forvaltningens opfattelse af, hvordan man skal se på problemerne. Samarbejdet mellem forvaltningen og ældrerådsmedlemmerne kan ligne en af to typer: Den første er et samarbejde, her inddrager forvaltningen borgerne aktivt. Hvis ældrerådsmedlemmerne er ressourcestærke, kan forvaltningen se en fordel ved at inddrage dem i et samarbejde. Årsagen er dels, at ældrerådene bliver bedre til at gøre sig synlige, dels at forvaltningen kan se en fordel i at samarbejde med et ældreråd, der arbejder på en måde, der ligner forvaltningens. Den anden idealtype er isolation, her vil forvaltningen forsøge at køre ældrerådene ud på et sidespor, f.eks. ved at give for sene frister til høringspligten. Hvis ældrerådsmedlemmernes ressourcer er lave, og de dermed har svært ved at være et modspil til forvaltningen, kan borgerne blive isolerede. Årsagen til, at forvaltningen gør dette, er, at det letter arbejdet for forvaltningen, da deres rutiner og opfattelse af tingene så ikke forstyrres. Denne beskrivelse er en teoretisk fremstilling af verdenen og er derfor ikke 100% dækkende for, hvordan det er i virkeligheden. Resultatet af undersøgelsen Ældrerådenes ressourcer og samarbejdet med

3 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts forvaltningen blev undersøgt ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt ud til alle ældreråd, som er medlem af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark. Spørgeskemaundersøgelsen bestod af to dele; den første beskæftigede sig med hvilke ressourcer, kommunerne stillede til rådighed for ældrerådene, samt hvilke personer ældrerådene havde kontakt til i kommunen. Den anden del af spørgeskemaundersøgelsen undersøgte ældrerådsmedlemmernes tilfredshed med samarbejdet med kommunen. Ifølge loven om Ældreråd skal kommunen støtte ældrerådet, men formuleringen er vag, så kommunerne har mulighed for blot at støtte en lille smule og stadig overholde lovens bogstav. Resultatet af undersøgelsen viser dog, at de fleste ældreråd modtager støtte i en rimelig grad. I tabel 1 ses, hvordan svarene fordelte sig i forhold til spørgsmålet om, hvilke ressourcer ældrerådene har adgang til. Tabel 1 Ældrerådenes ressourcer 1 Ressource Procentdel af ældreråd, der har denne ressource Eget lokale 12% Adgang til lokale 91% Adgang til IT 21% Adgang til sekretær 81% Andet 22% En af idéerne i specialet var, at en eller flere faste kontaktpersoner i forvaltningen ville forbedre samarbejdet med forvaltningen: Personligt kendskab og samarbejde gennem længere tid vil nedbryde nogle af de barrierer, der er for et samarbejde. Resultatet af undersøgelsen var, at 88% af ældrerådene havde én eller flere kontaktpersoner. Det samlede billede af ældrerådenes ressourcer og kontakter er altså, at de fleste ældreråd bliver støttet af kommunerne samt har faste kontakter i forvaltningen. Men som det fremgår af tallene, er der variationer i, hvor meget støtte og hvor mange kontakter ældrerådene har. Det er derfor interessant at se, om de ældreråd der har flest ressourcer samt flest kontakter i forvaltningen, også er de ældreråd som vurderer samarbejdet med forvaltningen bedst. Der er en svag statistisk sammenhæng mellem den samlede tilfredshed, og hvor mange ressourcer og indflydelseskanaler 1 Nogle ældreråd har svaret ja til både Eget lokale og Adgang til lokale - derfor bliver det mere end 100%. ældrerådene har. Man kan forsigtigt konkludere, at ressourcer, der hjælper ældrerådene med at få deres arbejdsgange til at ligne forvaltningens, samt gode faste kontakter til forvaltningen, har en positiv effekt på ældrerådenes arbejde. For at få et større indblik i de forskellige facetter af ældrerådenens samarbejde med forvaltningen blev spørgeskemaundersøgelsen suppleret med interviews. Ældrerådene blev inddelt i fire grupper, fordelt efter hvor mange ressourcer og indflydelseskanaler de havde. Derefter udvalgtes to ældrerådsmedlemmer fra hver gruppe, der blev interviewet om deres samarbejde med forvaltningen. Resultatet af interviewene støttede opfattelsen af, at ældreråd med mange ressourcer og gode kontakter i forvaltningen oplevede deres rolle mere positivt end ældreråd med færre ressourcer og kontakter. Interviewene bekræftede også, at ældreråd med mange ressourcer og støtte fra forvaltningen, tilnærmede deres arbejdsgange til de arbejdsgange, forvaltningerne bruger. Det kan konkluderes, at ældreråd, der har mange ressourcer og gode kontakter til forvaltningen, nærmer sig idealtypen samarbejde, hvor forvaltningen inddrager ældrerådet aktivt. Hvorimod ældreråd med færre ressourcer, nærmer sig idealtypen isolation. Hvordan fremmes samarbejdet? Som ældrerådsmedlem vil man naturligt være interesseret i at indgå i et samarbejde med forvaltningen frem for at være isoleret. Som det fremgår af ovenstående resultater, er der en positiv sammenhæng mellem ældrerådsmedlemmernes opfattelse af deres samarbejde med forvaltningen, og hvor mange ressourcer - forstået som hjælp til det administrative arbejde - ældrerådene har. En eller flere faste kontaktpersoner har også en positiv effekt på, hvordan ældrerådsmedlemmerne opfatter deres egen rolle. Samlet set vil et godt råd altså være, at man som ældreråd forsøger at nærme sig forvaltningens arbejdsgange og rutiner, da dette skaber en positiv effekt i samarbejdet. En tilnærmelse til forvaltningens arbejdsgange kan, efter min overbevisning, godt ske, uden at man behøver overtage forvaltningen og politikernes opfattelse af problemerne. En metode, til at nærme sig forvaltningens arbejdsgange på, er, at kommunen støtter det administrative arbejde i ældrerådet, f.eks. ved at stille sekretærhjælp til rådighed, adgang til IT

4 4 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts 2007 osv. De ældreråd, der ikke allerede modtager denne støtte, tror jeg, vil kunne drage nytte af at bede om det ved kommunerne. Udgiften vil være overskuelig for kommunen, og gevinsten er et bedre samarbejde med ældrerådet. En god fast kontakt til forvaltningen vil også fremme muligheden for, at ældrerådene vil opleve et samarbejde frem for at blive isoleret. Til slut skal lyde en tak til Marianne Lundsgaard for god hjælp med spørgeskemaet, en tak til alle de ældrerådsmedlemmer, som har udfyldt spørgeskemaet og endelig en tak til de ældrerådsmedlemmer, der afsatte tid til interviews. Specialet var ikke blevet til noget uden denne hjælp. Martin Krog Frederiksen færdiggjorde specialet ved Aarhus universitet i december Ved henvendelse til Sammenslutningen af Ældreråds sekretariat vil man kunne få tilsendt specialet, Ældrerådene Samarbejde eller isolation?, elektronisk (PDF-fil). Høringssvar til lovforslag om diæter mm. Socialministeriet har sendt et udkast til lovforslag om diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til høring blandt andet hos Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark. Ud - over at Sammenslutningen af Ældreråd i høringssvaret bifalder initiativet, kommenteres blandt andet, at lovforslaget bliver langt dyrere end beregnet. For at understøtte dette udsagn har Sammenslutningen af Ældreråd gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt landets ældreråd, som omtales under Nyt fra Sammenslutningen i dette nyhedsbrev. Høringssvaret kan ses i sin helhed på Folketinget og ministerier Høringssvar Høringssvar 2007 Udkast til lovforslag om diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmer af ældreråd (1. marts) Nyt fra ministerierne Klageråd og ligestilling Der er blevet rettet henvendelse til Sammenslutningen af Ældreråd, da der er opstået tvivl, om Ligestillingslovens regler også er gældende i forhold til sammensætningen af klageråd. Efter henvendelse til Ligestillingsafdelingen i Socialministeriet er det nu klart, at der i henhold til Ligestillingslovens 10 a skal tages hensyn til køn ved sammensætning af klageråd, hvilket betyder, at der skal være en lige andel mænd og kvinder. Reglen gælder for Klageråd, da medlemmerne er udpegede, men ikke for Ældrerådets medlemmer, da disse vælges ved direkte afstemning. I forhold til de nuværende klageråds gyldighed skriver Ligestillingsafdelingen: De klageråd, der er nedsat efter den 22. maj 2006, hvor ligestillingslovens 10 a trådte i kraft, og som ikke er nedsat i overensstemmelse med ligestillingsloven, er ikke ugyldige. De er dog ikke i overensstemmelse med loven, hvilket er kommunalbestyrelsens ansvar. Se hele svaret fra Ligestillingsafdelingen på i rubrik ken Nyheder Dokumentation på ældreområdet KL og regeringen aftalte i forbindelse med kommuneaftalen 2006 et samarbejde om dokumentation på væsentlige kommunale serviceområder heriblandt ældreområdet som det første. Her skal gøres en indsats for bedre at belyse, hvad de ældre får ud af bevillingerne på ældreområdet. Projektet skal forbedre, forenkle og sikre en mere sammenhængende dokumentation, som skal skabe større gennemsigtighed. Der lægges særligt vægt på, at dokumentationen skal tjene både lokale og nationale hensyn så regering og Folketing får bedre overblik over indsats, resultater og effekt. Hovedparten af de 23 indikatorer, der indgår i dokumentationen indsamles via kommunernes it-systemer. Herudover indsamles brugeroplevede indikatorer ved en årlig brugerundersøgelse. Socialminister Eva Kjer Hansen siger: Aftalen er et væsentligt skridt mod udvikling af et stabilt nationalt dokumentationssystem - ikke kun på ældreområdet men på en lang række områder. I første omgang får vi nu øget validitet og kvalitet i ældredokumentationen, og vi sikrer et godt grundlag for en fremtidig styringsmodel baseret på mål og rammer. Den første brugerundersøgelse finder sted i 1. kvartal af 2007.

5 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts For at læse mere om projektet se Nyheder Nyhedsoversigt Socialministeriet: Bedre dokumentation på ældreområdet ( ) For at finde mere information om konkurrencen og det elektroniske skema gå ind på Nyheder Nyhedsoversigt: Socialministeriet: Hvor ligger Danmarks bedste plejehjem? Pulje til bedre ældrepleje 100 mio. kr. Det er nu muligt at søge støtte fra Socialministeriets pulje til udvikling af bedre ældrepleje (UBÆP). Puljen skal være med til at fremme gode idéer og initiativer fra borgere og medarbejdere, der kan forbedre kvaliteten i ældreplejen. Puljen kan søges af kommuner og private leverandører indtil d. 7. maj 2007 og 1. januar Det er en oplagt opgave for ældrerådet at foreslå, hvad pengene kan bruges til. Læs mere om puljen, betingelser, skemaer og inspiration på Puljer Ansøgningsskemaer Find Pulje til udvikling af bedre ældrepleje (UBÆP) Konkurrence om det bedste plejehjem I samarbejde med B.T. udskriver socialminister Eva Kjer Hansen en konkurrence for at finde det bedste plejehjem i Danmark. Formålet er at fremhæve nogle af de gode historier om plejehjem som modstykke til de seneste års negative omtale af forholdene på danske plejehjem. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også håber, at konkurrencen kan bidrage til at sikre flere hænder på ældreområdet. Det får vi brug for i de kommende år. Jeg vil gerne vise, at et plejehjem er et godt sted at arbejde, siger Eva Kjer Hansen. Frem til d. 9. april er det muligt at komme med forslag til Danmarks bedste plejehjem. Forslagene kan sendes enten elektronisk på Socialministeriets og B.T. s hjemmeside, ved at udfylde et skema og sende det til B.T. eller ringe til B.T. på tlf Valget af plejehjem begrundes i dette skema. I skemaet kan man vælge én eller flere af de følgende fem kategorier: Pleje og omsorg, aktiviteter, mad, indflydelse på dagligdagen eller konkrete gode oplevelser. Det er også muligt at komme med et andet forslag, der ikke falder indenfor de nævnte fem kategorier i skemaets punkt 6. I Bededagsferien begynder offentliggørelsen af de fem finalister, og den endelige vinder af konkurrencen bliver udpeget af en dommerkomité og offentliggjort i B.T. i maj måned Undersøgelser og publikationer Inspiration til tilsyn For at hjælpe kommunerne med at sikre et målrettet og effektivt tilsyn på plejecentre, har KL udarbejdet et inspirationspapir. Inspirationspapiret er ment som en hjælp til kommunalbestyrelsens drøftelser og beslutninger om, hvordan det kommunale tilsyn skal tilrettelægges. Inspirationspapiret omhandler blandt andet forslag til rammer, gennemførelse og opsamling på tilsynene. Herudover indeholder bilagene skemaer til brug ved både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Det er muligt at orientere sig om lovgivning, der har betydning for tilsynene i det sidste bilag i inspirationspapiret. Dette drejer sig om: Lov om social service 151 regler om tilsyn på plejecentre Lov om social service 16 og 17 brugerinddragelse og bruger- pårørenderåd, Lov om social service, kapitel 24 - om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, Lov om social service 150 kommunalbestyrelsens pligt til at følge op på enkeltsager, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 43 overladelse af opgaver til private, Værgemålsloven kapitel 2 værgemål for voksne, Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp mv. kvalitets- og priskrav, og Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger 24 brugerinformation. Find inspirationspapiret på skriv inspirationspapir i søgefeltet Godtgørelse til frivillige I en artikel på hjemmesiden for Center for frivilligt socialt arbejde forklares, hvordan frivillige foreninger kan yde skattefri godtgørelse til befordring, rejse, telefon og administration. Ligningsloven giver mulighed for, at ulønnede besty-

6 6 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts 2007 relsesmedlemmer eller frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, kan modtage skattefrie godtgørelser fra foreningen. For at frivillige kan modtage en godtgørelse fra foreningen uden personligt at skulle indtægtbeskattes, skal godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne. Samtidig må godtgørelsen ikke overstige de satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Du kan læse mere om godtgørelse og Ligningsrådets satser her: rådgivning artikler artikeloversigt Skattefri godtgørelse til frivillige Temadage og konferencer Nyt fra kursusudvalget Snestormen i slutningen af februar satte en effektiv stopper for de planlagte kurser i Tylstrup og Fårvang for medlemmer af klagerådene i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Alle de tilmeldte deltagere har nu fået tilbudt et erstatningskursus med frit valg mellem Tylstrup, tirsdag den 27. marts eller Fårvang, tirsdag den 3. april. Samme eftermiddag er der også i Fårvang et møde med regionsformand Bent Hansen for alle ældrerådsmedlemmer i Region Midtjylland. På Sammenslutningens temadage om Klage - rådet i arbejde har der været meget stor deltagelse langt over forventning så vi måtte dublere i Roskilde. Sammenlagt har der været del - tagelse af klagerådsmedlemmer fra 75 af landets 98 kommuner. Under de afsluttende drøftelser i plenum har det vist sig, at der er endog meget stor forskel på forvaltningernes opfattelse af, hvordan klager over ydelser efter Servicelovens 83 og 84 skal behandles. Deltagerne i Sammenslutningens temadage rejste hjem med nyttig viden og praktiske forslag til det fremtidige arbejde. Der har ofte været fremsat ønsker om, at Sammenslutningen ville lave langtidsplanlægning af kursustilbuddene, så det bliver lettere at lave budget for ældrerådets virksomhed i det kommende år. Netop nu er vi i ældrerådene gået i gang med at lave forslag til ældrerådets budget for Sammenslutningens bestyrelse har på den baggrund vedtaget en indstilling fra kursusudvalget om de fremtidige aktiviteter med temadage, kurser og konferencer. Her bliver det fastslået, at vi som hovedregel vil indbyde til to arrangementer om foråret og to om efteråret. Hertil kommer så det årlige repræsentantskabsmøde og en ældrepolitisk konference i forbindelse hermed. Prisniveauet må forventes at være nogenlunde uændret. For kursusudvalget Jens Erik Madsen, Formand Nyt fra Sammenslutningen Hvordan arbejder de andre ældreråd? Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark har som bekendt gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med udarbejdelse af et høringssvar til Socialministeriet om lovforslag om diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmer af ældreråd. I starten af februar udsendtes spørgeskemaer elektronisk eller pr. post til alle ældreråd, der er medlemmer af Sammenslutningen af Ældreråd. Vi modtog besvarelser fra i alt 72 ældreråd til undersøgelsen. I spørgeskemaet blev der spurgt ind til fire områder: Medlemmer og møder, udvalg, befordring og erhverv. I forhold til mange af spørgsmålene - f.eks. om mødeaktivitet og nedsatte udvalg - har de fleste ældreråd svaret ud fra praksis i Resultater fra undersøgelsen Gennemsnitligt har hvert ældreråd 11 medlemmer, som årligt afholder 10 ordinære ældrerådsmøder. Ud af samtlige besvarelser er Lolland, Lemvig og Randers ældreråd med 17 medlemmer de største ældreråd, mens Tårnby ældreråd er det mindste med kun fire medlemmer. De fleste af ældrerådene (54) har en eller flere gange årligt møder med socialudvalget, mens færre (37) har møder med sundhedsudvalget. I flere kommuner findes der dog slet ikke et sundhedsudvalg, og i andre er de to slået sammen. Mindre end en fjerdel af ældrerådene (17) har et forretningsudvalg. Til gengæld har de fleste af ældrerådene mange andre udvalg: 72% af ældrerådene har faste udvalg, mens andre nedsætter udvalg efter behov. Gennemgående har ældrerådene med faste udvalg fire i alt, men det er meget forskelligt fra ældreråd til ældreråd. Eksempelvis har et ældreråd hele 11 udvalg, hvor mange (9) dog kun har et enkelt. Typisk er der nedsat et presseudvalg og et økonomi udvalg.

7 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts Andet 21% Ad hoc udvalg 7% Faste udvalg 72% Herudover er der blandt andet nedsat udvalg om trafik, kultur, kost, hjemmepleje, sundhed, bolig, infrastruktur og genoptræning. Udvalgene består gennemsnitligt af fire medlemmer, der holder fem møder årligt. Mange af ældrerådene skriver dog i deres svar, at udvalgene holder møde efter behov. For at deltage i de forskellige møder må medlemmerne af ældrerådene vidt omkring. Med de nye kommuner er afstandene blevet større. Herud - over har flere ældreråd gjort opmærksom på, at de ikke har fast kontor og derfor holder møder på forskellige steder rundt om i kommunen. De af medlemmerne i hvert ældreråd, der har længst til møderne, transporterer sig gennemsnitligt 42 km. tur/retur. Ældrerådenes svar på spørgsmålet om, hvor langt den person, der bor længst væk, har til møder i ældreråd, forretningsudvalg eller udvalg tur/retur er dog meget varierede. Dette skyldes, at kommunerne er af meget forskellig geografisk udstrækning. Ni ældrerådsmedlemmer skal således køre 70 km. eller derover tur/ - retur for at komme til møde. Gennemsnitligt har de medlemmer, der har kortest til møde, 4 km tur/retur. De enkelte medlemmer, der har kortest til møde, skal gå 200 meter tur/retur. Med hensyn til erhverv er der stadig en hel del ældrerådsmedlemmer, der er erhvervsaktive, både i heltids- og deltidsjob. Hvis man fordeler antallet i forhold til de 72 besvarelser svarer det til, at hver gang der er to ældreråd, har ét medlem fuldtidsarbejde eller sagt på en anden måde; der findes en erhvervsaktiv på halvtid per ældreråd. Lise Sørensen, studendermedhjælp, Sammenslutning af Ældreråd i Danmark Budget 2008 Kommunalbestyrelsen betaler udgifterne ved ældrerådets virksomhed og stiller sekretariats - bistand til rådighed, hvis rådet ønsker dette. Således siger loven. Men den siger ikke noget om, hvor store udgifterne må være. Der er da også særdeles store forskelle på de beløb, de enkelte ældreråd har til rådighed. Der er ikke andet for, end at vi hver for sig må forhandle os til det bedst mulige resultat. Men i år skal vi være meget opmærksomme på en lovændring, som er undervejs: Socialmini - steren har udfærdiget forslag, der lyder således: Kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse til ældrerådets medlemmer. Herunder hører befordringsgodtgørelse. Se det er jo noget helt nyt. Ikraftstrædelsestidspunktet forventes at blive 1. juli i år. Den sag må vi drøfte med vores kommune! Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark skal ved repræsentantskabsmødet i maj have nye vedtægter. Her bestemmes det, hvor mange repræsentanter den enkelte kommune får. Ved samme møde fastsættes kontingentet. Efter repræsentantskabsmødet kan vi så vide, hvad alt dette kommer til at koste. Vi skal også huske pengene til konferencen i forbindelse med repræsentantskabsmødet. Og så er der alt det andet! Vi tager naturligvis vort udgangspunkt i tidligere års erfaringer. Her er en huskeliste: Kurser og temadage Lokale, møder for ældre i vor kommune Porto, papir mv. Telefongodtgørelse Repræsentation Evt. mødeudgifter udover det ovenfor anførte Evt. IT-udgifter I Lemvig kommune har vi ingen pensionistavis, men det er der i mange kommuner. Så skal der også være budgetmæssig dækning for den opgave. God arbejdslyst! Villy Christensen, Lemvig Medlem af bestyrelsen i Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark

8 8 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Nyhedsbrev nr årgang marts 2007 Projekt Nærdemokrati Projektet kører rigtig godt, og Gribskov og Faaborg-Midfyn ældreråd har nu også afholdt debat - arrangementer. Det var igen to gode arrangementer med stor opbakning. I Gribskov var titlen: Kommunalreformen Hvordan undgår vi de ældre bliver B-patienter? Finn Rønholt holdt et oplæg om dette. I Faaborg-Midfyn var det trafik og transport rundt i den nye kommune, der var på dagsordenen. Den 7. marts bød Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark alle pilotkommuner og bestyrelsens styregruppe til møde. Her blev udvekslet erfaringer, og projektets startfase blev evalueret. Det var et rigtig fint møde til stor glæde og inspiration for alle. Der er desuden blevet sammensat en inspirationsmappe med programmer, presseklip osv. fra de afholdte arrangementer til andre ældreråd, der kunne have lyst til at deltage i projektet. Mappen kan rekvireres ved henvendelse til projektmedarbejder, Nana Alsted på mail-adressen alsted@aeldreraadssamenslutningen.dk På hjemmesiden kan man følge med i projektets dagbog og finde relevante links: Organisationen Projekt Nærdemokrati Flere nye medlemmer af ældreråd og klageråd har efterlyst viden om, hvilke paragraffer ældrerådene og klagerådene arbejder efter. Der findes derfor to orienteringer om emnet på Sammenslutningen af Ældreråds hjemmeside forfattet af henholdsvis social- og sundhedsudvalget og næstformand Jens Erik Madsen. Orienteringerne findes ved at gå ind på og kigge i nyhedsbjælken til højre. Fra Ældreråd til Ældreråd Overset ældreråd I Ærø kommune har politikerne fjernet rabatten på de ældre borgeres busbilletter, uden at ældrerådet er blevet hørt. Medlemmerne i ældrerådet er frustrerede og føler slet ikke, de bliver taget alvorligt og lyttet til. Børge Strandberg fra ældrerådet siger: Det er ikke bare, fordi vi gerne vil høres. Vi skal høres. Lovgivningen siger udtrykkeligt og helt krystalklart, at kommunen har pligt til at høre kommunens ældreråd. Forargelse over t-shirts I Thisted har en gruppe nyuddannede social- og sundhedshjælpere ladet sig fotografere i t-shirts med påskriften kommunale røvvaskere, hvilket blandt andet vækker forargelse ved Thisteds ældreråd. Ældrerådets sekretær, Martin Stoltenberg mener, t-shirten er et udtryk for en nedgørelse af arbejdet i ældreplejen. Afdelingslederen på Social- og Sundhedsskolen i Thisted tager afstand fra trøjerne. Hun forklarer, at eleverne mente det ironisk, og at de beklager sagen. Nyhedsbrev er udgivet af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Oplag: ISSN Næste nummer: Maj 2007 Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Formand: Kirsten Feld (tlf.: mobil: ) Næstformand: Jens Erik Madsen (Mobil: ) Jernbane Allé 54, 3. sal th Vanløse Tlf.: Mobil: Fax: info@aeldreraadssammenslutningen.dk Ansvarshavende: Kirsten Feld Redaktion: Marianne Lundsgaard Sekretariatet: Marianne Lundsgaard, sekretariatsleder Lundsgaard@aeldreraadssammenslutningen.dk Christel Rasmussen, bogholder/kursussekretær Rasmussen@aeldreraadssammenslutningen.dk Lise Sørensen, studentermedhjælp Soerensen@aeldreraadssammenslutningen.dk Nana Alsted, projektmedarbejder Alsted@aeldreraadssammenslutningen.dk Telefontid: Mandag-torsdag 9-12 Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf fax info@aeldreraadssammenslutningen.dk