NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC"

Transkript

1 NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Resultatkontrakt

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledni ng Side 1 2. Oplysninger om konservatoriet Side Konservatoriets lovgrundlag Side 2 Konservatoriets hovedaktiviteter Side 2 Konservatoriets organisation Side 5 Konservatoriets bygningsmæssige situation Side 6 3. Konservatoriets overordnede mål og strategi Side 8 4. Resultatmål i kontraktperioden Side Uddannelse Side Prognose for udviklingen i bestanden af aktive Side 9 1. studerende 4.1. Mål og resultatkrav for uddannelserne Side Dialog med de fødekæder, der rummer de

3 potentielle studerende og refleksion over Side 10 egen mulig indsats NMs forhold til og kontakt med arbejdsmarkedet Side 11 Forskning, pædagogisk og kunstnerisk udvikling Side 13 Efteruddannelse Side 14 Andet Side Instrumenter og teknisk udstyr Side NM og informationsteknologi Side Dialog med musiklivet i Nordjylland Side Budget og bevillingsforhold Side Grundbevilling Side 18 Særskilte bevillinger Side 21 Den samlede bevilling Side 21 Andre bevillingsmæssige forhold Side Resultatvurdering og revision Side 22 Bilag 1: Notat: Budgetmodel for musikkonservatorierne Bilag 2: Notat: Resultatkontrakter og budgetsikkerhed Bilag 3: Systematisk opstilling af resultatkrav Bilag 4: Notat af : Gennemførelsesprocent.

4

5 M I N I S T E R I E T 1. Indledning Kontrakten indgås mellem Kulturministeriet og Nordjysk Musikkonservatorium. Kontraktperioden er Med denne kontrakt eller det kontraktlignende forhold, som den er udtryk for, er der på den ene side skabt større råderum for konservatoriets opgaveløsning. På den anden side er der opstillet en række resultatkrav for konservatoriets virksomhed, der sikrer, at det større råderum omsættes til øget effektivitet og kvalitet. Det skal præciseres, at det aftale- og kontraktlignende begreb, som anvendes her, juridisk set ikke er en aftale i almindelig aftaleretslig betydning. Kulturministeriet har stadig det sædvanlige parlamentariske ansvar, og gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster osv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til fravigelse. Dette indebærer også, at der til enhver tid kan gøres sædvanligt politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes opgavevaretagelse, herunder også forløbet af kontraktstyringen. Dette indebærer endvidere, at ministeren fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af det almindelige over-/underordnelsesforhold. I så fald ændres kravene til konservatoriet tilsvarende. Kontrakten er således en gensidig tilkendegivelse fra henholdsvis ministeren og fra konservatoriet vedrørende den ønskede fremtidige udvikling i konservatoriets aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. 2. Oplysninger om konservatoriet J. NR Ledelsessekretariatet, jrs f:\jrs\taxa\notat01.doc

6 2.1. Konservatoriets lovgrundlag Konservatoriets overordnede opgave er fastlagt i lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Det fremgår heraf, at: Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområde. 2.2 Konservatoriets hovedaktiviteter Konservatoriets virksomhed består af følgende hovedaktiviteter: * Almindelig uddannelse omfattende musiklæreruddannelser inden for klassisk og rytmisk musik herunder også musikpædagogiske og musikteoretiske uddannelser. I kontraktperioden tilbyder konservatoriet følgende uddannelser fordelt på takstgrupper jvf. bilag 1. Takstgruppe 1: Ingen. Takstgruppe 2: Ingen. Takstgruppe 3: Kirkemusikalsk Diplomuddannelse. Takstgruppe 4: Klassiske instrumentale musiklæreruddannelser med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse, rytmiske instrumentale/vokale musiklæreruddannelser med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse samt almen musiklæreruddannelse. Takstgruppe 5: Klassisk vokal musiklæreruddannelse med

7 efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse, musiklæreruddannelse med særlig vægt på musikpædagogiske fag som f.eks. kor- og ensembleledelse og med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse samt musiklæreruddannelse inden for musikteoretiske fag med efterfølgende mulighed for en 1-årig diplomuddannelse. Konservatorierne kan udbyde de uddannelser, der er omfattet af den nugældende uddannelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995) samt uddannelser givet ved diverse dispensationer. Nye uddannelser skal som udgangspunkt godkendes af Kulturministeriet. Ministeriet lægger imidlertid op til en ny procedure fremover. Den nye procedure vil snarest muligt blive meldt ud. Ministeriet har dog umiddelbart før kontraktens indgåelse givet afslag på anmodning om nye uddannelser som fraviger den arbejdsdeling og specialisering, der er fastlagt mellem konservatorierne. Dette afslag omfatter bl.a. et forslag til en ny uddannelse ved Nordjysk Musikkonservatorium. Det drejer sig om, at Nordjysk Musikkonservatorium i forbindelse med kontraktforhandlingerne har fremsat ønske om at måtte oprette en 5-årig diplomuddannelse inden for klassisk musik på orkesterinstrumenter med særlig vægt på kammermusik herunder ny musik. Uddannelsen kan udvides med pædagogik og tilvalgsfag, så den studerende kan tage musiklærereksamen efter 4. år og evt. fortsætte med en 1-årig diplomuddannelse eller musikpædagogisk diplomuddannelse. Konservatoriet skønner, at et sådant uddannelsesforløb vil få flere med et orkesterinstrument som hovedfag til at søge optagelse på NM, hvilket vil styrke dette vigende

8 område på konservatoriet og i regionens professionelle musikliv. Det vil samtidig give mulighed for at motivere en del af disse studerende til at tage musiklærereksamen og musikpædagogisk diplomeksamen, således at der på sigt vil blive uddannet et øget antal musiklærere/pædagoger på orkesterinstrumenterne. Konservatoriet har ved flere lejligheder gjort Kulturministeriet opmærksom på dette ønske, som en løsning på en problematik som også understreges kraftigt i Orla Vinthers afhandling fra 1997 Musikkonservatorierne og musikskolerne. En relationsanalyse (side 59 og 60 i afsnittet Musikkonservatorierne. Virkelighedsaspektet. Diskussion og sammenfatning ). Konservatoriet tager til efterretning at ministeriet har givet afslag på anmodning om oprettelse af den beskrevne uddannelse, men frygter, at den problematik, som uddannelsen skulle løse, forstærkes i de kommende år. Ud over ovennævnte uddannelse har konservatoriet på baggrund af markante signaler fra landets musikskoler desuden gjort sig overvejelser vedr. uddannelse af undervisere til de 0-6 årige. På baggrund af erfaringer med en Børnepædagogisk Musiklæreruddannelse, som NM uden resultat udbød i begyndelse af 90 erne og udsagn fra Orla Vinther i forbindelse med MPU-Midtjyllandprojektet, er udgangspunktet, at motivationen til og interessen for at beskæftige sig med de 0-6 åriges musikalske udvikling kræver en modenhed udover den modenhed optagelsessøgende i begyndelsen af 20 erne normalt besidder. Indsatsen for at uddanne musiklærere til de 0-6 årige vil derfor i første omgang blive koncentreret om gennem efteruddannelse at give nuværende musiklærere kompetencer indenfor 0-6 åriges musikalske udvikling jf Såfremt erfaringer fra disse efteruddannelseskurser og udviklingen i øvrigt

9 giver anledning til at overveje et fornyet tilbud om uddannelse af musiklærere med speciale i 0-6 årige, vil det fremgå af virksomhedsregnskabet for år * Forskning, kunstnerisk virksomhed og kunstnerisk/pædagogisk udviklingsarbejde (FOKU). FOKU aktiviteterne på musikkonservatorierne vil hovedsagelig have karakter af kunstnerisk udviklingsarbejde, men kan også omfatte basisforskning jf. Kulturministeriets Forskningsudvalgs handlingsplan. * Efteruddannelse Konservatoriets organisation Konservatoriets organisation kan beskrives således: REKTOR PROREKTOR KONSERVATORIERÅD STUDIENÆVN 1 STUDIENÆVN 2 STUDIENÆVN 3 3 LÆRERE REKTOR 3 LÆRERE 3 LÆRERE 3 LÆRERE 3 STUD. PROREKTOR 3 STUDERENDE 3 STUDERENDE 3 STUDERENDE 1 TAP Den faglige organisation er overordnet bestemt af de til enhver tid gældende styrelsesregler; for tiden bekendtgørelse nr. 782 af 15. oktober 1997 om styrelse af musikkonservatorierne. På Nordjysk Musikkonservatorium er der for tiden 3 studienævn, som er beskrevet nedenfor: Studienævn I: Studienævn II: Klaver, sang og orkesterinstrumenter. Teori/musikhistorie, hørelære, orgel,

10 guitar, blokfløjte, accordeon samt korog ensembleledelse. Studienævn III: RM og AM. Den administrative organisation kan beskrives således: REKTOR 1 STUDIESEKRETÆR 1 BOGHOLDER 1 BIBLIOTEKAR 1 PEDEL/ AV-MEDARBEJDER 1 KASSERER/SEKRETÆR 1 ASSISTENT 1 ELEV Assistenten er ansat på deltid (20/37). Alle øvrige er ansat på fuld tid. Alle udfylder mere end den/de funktioner, der er anført i oversigten Konservatoriets bygningsmæssige situation. De fysiske rammer på NM er på mange måder udmærkede, men der er behov for mere plads. En stigning på 75% i antallet af ansøgere fra 1997 til 98 svarende til en stigning på 108% i forhold til gennemsnittet i de seneste 17 år giver grundlag for at tro, at NM fremover

11 kan udfylde det tildelte antal studiepladser med deraf følgende pladsproblemer. Behov for flere undervisningslokaler bl.a. et koncertlokale til de rytmiske uddannelser - løses ikke ved at tage lokaler fra de klassiske uddannelser, som vi samtidig gør en stor indsats for at fastholde og udbygge efter en uheldig kvantitativ nedgang de seneste par år. Samtidig ønsker konservatoriet at etablere en egentlig kantine for at skabe rammer for et godt socialt sammenhold, som vi tror kan blive afgørende for en bedre forståelse på tværs af uddannelserne og dermed blive forudsætningen for tværgående aktiviteter. Desuden ønsker vi at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne bl.a. ved at etablere et større lærerværelse, et hvilerum samt et større arbejdslokale med ITarbejdspladser. Endelig vil etablering af efteruddannelseskurser jf også kræve mere plads. NM er det eneste af konservatorierne, der bor til leje. Med henblik på at kunne overtage hele Ryesgade skole og gennem køb sikre, at konservatoriets investering i bl.a. lydisolering af flere og flere lokaler ikke pludselig er tabt, hvis Aalborg Kommune opsiger lejemålet, er der derfor med ministeriets accept indledt forhandlinger med kommunen om køb af skolen. Kommunen har ultimo 97 meddelt, at man gerne vil sælge til konservatoriet, forudsat, at der kan opnås enighed om prisen. Det bemærkes, at der også vil være udgifter til istandsættelse og indretning efter nærmere aftale. Beløbet til vedligeholdelse har hidtil alene skullet dække indvendig vedligeholdelse. Såfremt købet gennemføres skal der tilføjes beløb til merudgiften til indvendig vedligeholdelse, udvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af et grønt område.

12 På tidspunktet for indgåelse af denne kontrakt er Forskningsministeriets Byggedirektorat efter anmodning fra Kulturministeriet inddraget i sagen, og der pågår en række forberedende undersøgelser bl.a. af teknisk karakter med henblik på at skabe grundlag for, at Forskningsministeriets Byggedirektorat kan fremkomme med en vurdering af en evt. købspris, bygningernes tilstand, udgifter til istandsættelse m.v. 3. Konservatoriets overordnede mål og strategi Målsætning.ıNMs overordnede målsætning er at uddanne velkvalificerede kandidater og aktivt medvirke til en positiv udvikling af musiklivet i Nordjylland. Denne målsætning fremmes gennem 1: dialog med de fødekæder, der rummer de potentielle studerende, 2: løbende evaluering af indholdet af og vilkårene for uddannelserne, 3: dialog med arbejdsmarkedet, der skal aftage kandidaterne og 4: dialog med musiklivet i Nordjylland. ı 4. Resultatmål i kontraktperioden

13 I det følgende er der formuleret en række resultatkrav for kontraktperioden inden for hovedområderne uddannelse, FOKU og hjælpefunktioner. For hvert resultatkrav er det tillige opgjort hvorledes målopfyldelsen skal opgøres. I den samlede opgørelse af målopfyldelsen vægtes resultatkravene for de enkelte hovedaktiviteter således: Resultatkrav for Vægtning hovedområdet Uddannelse Gennemfør. procent 45 % Øvrige krav 40 % FOKU 10 % Hjælpefunktioner 5 % I alt 100 % 4.1. Uddannelse Konservatoriet sigter i kontraktperioden mod at uddanne 20 studerende pr. år fordelt med 0 i gruppe 1, 0 i gruppe 2, 1 i gruppe 3, 16 i gruppe 4 og 3 i gruppe 5. I kontraktperioden sigter konservatoriet mod en gennemsnitlig gennemførelsesprocent for alle uddannelsesgrupper under et på mere end 85 %. Den faktiske gennemsnitlige gennemførelsesprocent dokumenteres i virksomhedsregnskabet efter retningslinierne i notat om gennemførelsesprocent af 3. juni 1998 bilag 4. Baggrunden for ovennævnte tal er den følgende prognose for udviklingen i antal aktive studerende på konservatoriet i kontraktperioden.: Prognose for udviklingen i bestanden af aktive studerende Prognosen for opdeling af studerende i de 5 takstgrupper ser således ud:

14 Prognose for udviklingen i studenterbestand (finansårsstuderende) Gruppe/år Gruppe 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 2 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 3 4,0 4,0 4,0 4,0 Gruppe 4 89,0 93,5 95,0 95,0 Gruppe 5 17,0 16,5 16,0 16,0 I alt Konservatoriet styrer den årlige tilgang af studerende sådan, at studenterbestanden følger prognosen så tæt som muligt. Ministeriet vil årligt tage stilling til størrelsen af den ønskede tilgang til konservatorierne på grundlag af søgning og behovene på arbejdsmarkedet. Ministeriet kan pålægge konservatoriet at forøge eller formindske tilgangen i forhold til den tilgang, der er forudsat i kontrakten. Hvis dette sker, sker der en tilsvarende justering af prognosen for studenterbestanden og den deraf afledte bevilling. Konservatoriet forpligter sig til årligt at producere en liste, som viser bestanden af aktive studerende pr. 1. august. For hver aktiv studerende vises navn, CPRnummer, uddannelsesgruppe, den normerede studietid samt antallet af år den pågældende har været aktiv studerende Mål og resultatkrav for uddannelserne Dialog med de fødekæder, der rummer de potentielle studerende og refleksion over egen mulig indsats.

15 NM har en vital interesse i at have kontakt med fødekæderne og i givet fald udvikle egne fødekæder, hvor de etablerede ikke er tilstrækkelige. NMs fødekæder er erfaringsmæssigt primært Musikalsk Grundkursus (MGK), højskoler, universitetets musikuddannelser, kirkemusikskolerne og undervisning hos privatlærere. Kontakten med disse fødekæder må derfor dyrkes intensivt i det omfang, det er muligt. Men NM stiller dog spørgsmålstegn ved, om disse fødekæder er optimale. Hvordan kan vi være med til at påvirke instrumentvalg? Hvordan får vi kontakt til f.eks. dem, der ikke optages på MGK på grund af adgangsbegrænsning, men som besidder et potentiale? Hvordan hjælper vi dem det sidste stykke frem til at kunne bestå optagelsesprøven på konservatoriet? Hvordan påvirker vi, at der i musikundervisningen gøres noget særligt for den potentielle elite? Strategimål: Dialogen med fødekæderne udbygges bl.a. med henblik på at forbedre rekrutteringsgrundlaget for orkesterinstrumenter og andre svagt repræsenterede instrumenter. Resultatkrav: Målet er at øge antallet af studerende, der har de svagt repræsenterede instrumenter som hovedfag. NM overvejer internt muligheden af at forbedre forberedelsesmulighederne for potentielle studerende, og i det omfang de etablerede forberedelsesmuligheder ikke er tilstrækkelige, initierer eller etablerer NM selv kvalitative forberedelsesmuligheder.

16 Det bemærkes, at resultatet af ovenstående indsats kun i meget begrænset omfang kan nå at blive synligt i kontraktperioden. Resultatopgørelse: Der udfærdiges årlige statistikker over ansøgernes og de optagnes hovedinstrument. Tallene for det enkelte instrument eller den enkelte instrumentgruppe sammenholdes år for år i kontraktperioden med henblik på at konstatere, om målet at øge antallet af studerende, der har et svagt repræsenteret hovedfag indfries. Det første år i kontraktperioden sammenholdes tallene med tallene fra året før kontraktperioden. Tallene sammenholdes desuden med konservatoriets samlede antal aktive studerende med samme hovedfag NMs forhold til og kontakt med arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er et ønske om at fastholde et højt fagligt niveau som afgørende for dialog og udvikling. Det høje faglige niveau tilstræbes derfor i såvel egne færdigheder som undervisningsfærdigheder, idet det samtidig understreges, at det er en forudsætning for kvalitet i formidling/undervisning, at underviserens egne færdigheder i det pågældende stofområde er i top. NM ønsker at evaluere uddannelserne ved at følge kandidaterne i årene efter, at deres eksamen er aflagt. Kandidaternes evne til og mulighed for at få arbejde/jobs er ganske vist ikke entydig, idet en række faktorer har indflydelse: Uddannelsens kvalitet, kandidatens resultat, behovet for kandidater med den pågældende uddannelsesprofil og en række psykologiske og geografiske faktorer. Til trods for det mener vi, at tilbagemelding fra kandidaterne om deres arbejdsliv giver det mest realistiske helhedsbillede. Tilbagemelding fra kandidaterne om ansættelsesforhold/jobs kan suppleres med udsagn om

17 erfarede positive sider og evt. mangler ved den gennemførte uddannelse. Strategimål: NM vil tilstræbe at dialogen med arbejdsmarkedet - det udøvende såvel som det formidlende - bliver gensidig åben og lydhør. NM vil til stadighed fastholde kravet om høj kvalitet i egne færdigheder som forudsætning for kvalitet ikke blot hos den udøvende men også som forudsætning for kvalitet i undervisningen. Dialogen med arbejdsmarkedet udbygges gennem konkrete samarbejdsprojekter. Resultatkrav: Der udarbejdes årlige statistikker over kandidaternes beskæftigelsessituation. I virksomhedsregnskabet for 2002 redegøres der i givet fald for, hvilke kvalitative og/eller kvantitative ændringer dialogen med arbejdsmarkedet og kandidaternes tilbagemeldinger giver anledning til. Hvis der i løbet af kontraktperioden foretages ændringer på den nævnte baggrund, redegøres der for dette i det efterfølgende virksomhedsregnskab. Resultatopgørelse: I det årlige virksomhedsregnskab redegøres der for hovedtendenserne i statistikkerne over kandidaternes beskæftigelsessituation Forskning, pædagogisk og kunstnerisk udvikling Konservatoriet skal i forbindelse med det årlige virksomhedsregnskab redegøre for resultatet af anvendelse af ressourcerne til FOKU. Det er således et krav, at FOKU-ressourcerne anvendes på en måde, der fører til dokumenterbare resultater. NM er interesseret i, at undervisningen på konservatoriet ikke alene bygger på lærernes forudsætninger ved ansættelsen og den udvikling

18 lærernes undervisning efterfølgende gennemløber, men at undervisningen tilføres øgede kvaliteter gennem forskning og udviklingsarbejde. Kun få lærere - primært teoretikerne - har afsæt i en egentlig forskningsmæssig oplæring, hvorfor kunstnerisk og pædagogisk udviklingsarbejde for de fleste vil være den naturlige platform for søgende skridt. Ressourcerne til FOKU er fra mindre end hidtil. Fordelingen af FOKU-ressourcerne vil ske efter nærmere aftale med den enkelte docent, og der vil efter ikke nødvendigvis længere være tale om en procentuel ligedeling af disse ressourcer docenterne imellem. Strategimål: NM vil støtte forsknings- og udviklingsarbejde ikke blot gennem lønnet tid men også gennem nødvendigt udstyr m.v. Den tid, der afsættes til FOKU for den enkelte docent, aftales individuelt. Resultaterne skal være dokumenterbare. Resultatkrav: Der indgås en aftale med hver docent om hvilke(t) FOKUprojekt(er), der skal gennemføres, hvornår de(t) skal være afsluttet og hvorledes de(t) dokumenteres. Resultatopgørelse: For hver enkelt docent redegøres for tildelte FOKUressourcer, indgåede aftaler om FOKU-projekter, aftalt termin for afslutning samt dokumentation Efteruddannelse. Nordjysk Musikkonservatorium ønsker af mindst to grunde at udbyde kortere efteruddannelseskurser til imødekommelse af musiklivets behov, sådan som muligheden beskrives i 32 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 23. marts 1995

19 "Bekendtgørelse om uddannelserne ved musikkonservatorierne og Operaakademiet". Vi finder det opportunt i forhold til arbejdsmarkedet, og samtidig vil de studerende som en positiv sideeffekt få mulighed for uformelt at møde musikere/musiklærere, som har været ude på arbejdsmarkedet i en årrække, hvilket vil være et optimalt tilskud til/en optimal udbygning af den viden om arbejdsmarkedet, som vi i øvrigt søger at give de studerende. Konservatorierne vest for Storebælt har - som pendant til RM/DKDMs udspil - i samarbejde udarbejdet en model, der kan danne grundlag for et koordineret efteruddannelsesudbud. Det enkelte konservatoriums udbud af efteruddannelseskurser fastlægges på baggrund af de behov, arbejdsmarkedet giver udtryk for i den dialog mellem arbejdsmarkedet og konservatoriet, som konservatoriet tager initiativ til. Det ligger dog på forhånd fast, at der vil blive udbudt efteruddannelseskurser i undervisning af de 0-6 årige, idet musikskolernes udmelding om behovet herfor, har været særdeles markant. I første halvdel af 1999 indledes den ovenfor beskrevne dialog med henblik på, at NM inden indsender en ansøgning til Statens Musikråd om tildeling af midler i år 2000, hvilket vil sige, at første efteruddannelsesår bliver undervisningsåret 2000/2001. De tildelte midler suppleres med deltagerbetaling. Efteruddannelseskurserne etableres dog kun i det omfang NM modtager midler til formålet. Strategimål: NM vil arbejde for i tæt kontakt med arbejdsmarkedet og de øvrige konservatorier vest for Storebælt at udbyde relevante efteruddannelseskurser, der finansieres via bevillinger fra Statens Musikråd og deltagerbetaling.

20 Resultatkrav: Under forudsætning af, at NM fra Statens Musikråd tildeles midler til etablering af efteruddannelseskurser, udbyder konservatoriet hvert år efteruddannelseskurser første gang i efteråret Udbuddet vil fra starten bl.a. omfatte kurser i undervisning af de 0-6 årige. Resultatopgørelse: Opgørelse over omfang og indhold af gennemført og igangværende efteruddannelse. Bilag til opgørelsen: Brochuremateriale eller anden dokumentation vedr. kursusudbud Andet Instrumenter og teknisk udstyr Resultatkrav: Konservatoriet forpligter sig til inden den 1. marts 1999 at udfærdige en oversigt over beholdninger af aktiver forstået som instrumenter og teknisk udstyr anvendt i forbindelse med undervisningen. Konservatorierne udarbejder i 1999 i samråd med Kulturministeriet en vedligeholdelsesnorm for hvert enkelt konservatoriums instrumenter og tekniske udstyr. Vedligeholdelsesnormen og de nærmere afskrivningsregler indarbejdes som et tillæg til resultatkontrakten i Resultatopgørelse: Konservatorierne rapporterer årligt i virksomhedsregnskabet om værdien af beholdningen af instrumenter og teknisk udstyr på , den tilhørende vedligeholdelsesnorm og de faktiske udgifter anvendt hertil.

21 NM og informationsteknologi. NM vil arbejde på informationsteknologisk at være på forkant med udviklingen i relevant omfang. Det gælder i undervisningen, lærernes forberedelse, administration, forskning og udviklingsarbejde, studerendes forberedelse og opgaveløsning, på biblioteket, i administrationen samt på konservatoriets hjemmeside. Resultatkrav: Adgangen til internettet udbygges så ikke kun administrationen og biblioteket er på. Målet er at give samtlige studerende og lærere adgang til internettet og at give hver enkelt egen adresse. I forbindelse med et nyt lærerværelse (som forudsætter mere plads jf. 2.4.) oprettes et arbejdslokale med ITarbejdspladser, men da der på konservatorierne ikke er tradition for eller plads til, at hver lærer har sit eget kontor, vil NM søge at placere IT hjemme hos den enkelte docent. Desuden vil målet i administrationen være at indføre "det elektroniske kontor", som integrerer alle de informationer, der findes i bit-form i den enkelte enhed. På sigt er det også tanken at indføre elektronisk journalisering og i det hele taget bruge IT til at lette de administrative processer mest muligt. Endelig vil vi gerne i gang med udvikling af inter- /intranetbaserede undervisningsmaterialer. Det bemærkes, at denne udvikling dog er afhængig af tilstrækkelig, særskilt bevilling til formålet. Kulturministeriet har i 1999 bevilget kr. til dette formål. Resultatopgørelse: Konservatoriet redegør i det årlige virksomhedsregnskab for den gennemførte informationsteknologiske udvikling.

22 Dialog med musiklivet i Nordjylland Dialogen med musiklivet i Nordjylland er mangfoldig og foregår i både formelle og uformelle sammenhænge. Lærere, studerende og ledelse er løbende involveret i det nordjyske musikliv, men på ét punkt vil vi gerne udbygge dialogen. Konservatoriet ønsker i højere grad at afholde koncerter uden for konservatoriet, så befolkningen i hele Nordjylland kan få kendskab til og glæde af konservatoriets geografiske placering og kvalitet. Mindre turnearrangementer kan også komme på tale. Resultatkrav: Konservatoriet afholder koncerter uden for konservatoriet primært i Nordjylland, men evt. også andre steder. Resultatopgørelse: Der føres statistik over afholdte koncerter uden for konservatoriet. Statistikkerne sammenholdes år for år. Det bemærkes, at denne aktivitet dog er afhængig af tilstrækkelig, særskilt bevilling til formålet. Kulturministeriet har til formålet bevilget følgende: 1999: kr., 2000: kr., 2001: kr. og 2002: kr. 5. Budget og bevillingsforhold Med denne resultatkontrakt indføres et aktivitetsstyret budget for konservatoriet, jf. bilag 1, Kulturministeriets notat af 28. april 1998, Budgetmodel for musikkonservatorierne.

23 Det aktivitetsstyrede budget medfører, at der udløses bevillinger på baggrund af det forventede antal aktive studerende, antal professorater og antal kvadratmeter ved det enkelte konservatorium i kontraktperioden. Bevillingsgrundlaget består af følgende elementer: En aktivitetsgenereret grundbevilling, som modsvarer de grundlæggende krav, der stilles til konservatoriet både hvad angår uddannelse, forskning, kunstnerisk og pædagogisk udvikling, bygningsdrift og generel ledelse og hjælpefunktioner i øvrigt, og herudover består grundbevillingen af en konkret budgettering af bevillingerne til husleje og skatter, bygningsvedligeholdelse og efter en overgang også anskaffelse og vedligeholdelse af instrumenter og teknisk udstyr, og evt. supplerende beløb til gennemførelse af særlige initiativer i kontraktperioden. Hovedmekanismen i den opstillede budgetmodel er en inddeling af konservatoriets uddannelser i 5 uddannelsesgrupper, jf. afsnit 4.1. Uddannelserne i hver uddannelsesgruppe vil i gennemsnit have en forholdsvis ensartet udgiftsprofil opgjort i lærerlønstimer. Der er derfor fastsat én takst for hver uddannelsesgruppe, selv om der kan være et vist udsving mellem de enkelte uddannelser indeholdt i en uddannelsesgruppe Grundbevilling I skema 5.1. er grundbevillingen beregnet i 97-niveau:

24 Bevillingsforudsætninger Antal aktive studerende pr Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Antal aktive studerende finansårsstuderende): Gruppe 1 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 2 0,0 0,0 0,0 0,0 Gruppe 3 4,0 4,0 4,0 4,0 Gruppe 4 89,0 93,5 95,0 95,0 Gruppe 5 17,0 16,5 16,0 16,0 I alt Antal m Taxameter-prognose "Takst" Alm.uddannelse Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Gruppe Professorårsværk Professorkompensation I alt FOKU Andel af udd.bev 10% Professorkompensation I alt Fællesudgifter Husleje og skatter Vedligeholdelse Instrumenter m.v Bygningsdrift

25 Øvrige fællesudgifter I alt Den anførte grundbevilling er den maksimale bevilling, der gives i kontraktperioden bortset fra de bevillinger, der er givet til særlige initiativer, jf. afsnit 5.2. Konservatoriet kan ikke opnå yderligere bevillinger ved at ændre fordelingen af antal aktive studerende mellem uddannelsesgrupperne i kontraktperioden. Kulturministeriet forbeholder sig ret til i kontraktperioden at ændre prognosen for studenterbestanden, hvis der kan konstateres væsentlige elementer af over- eller underbudgettering i konservatoriets grundbevilling som følge af markante afvigelser i aktivitetsprognosen. Den bevilling der udløses til instrumenter og teknisk udstyr i grundbevillingen erstattes fra år 2000 af den vedligeholdelsesnorm som konservatorierne i henhold til afsnit 4.4. er forpligtiget til at udarbejde. Såfremt konservatoriet senere anskaffer instrumenter eller teknisk udstyr, skal konservatoriet selv afholde udgifterne til den del af vedligeholdelsesnormen, der vedrører de nyanskaffede instrumenter og teknisk udstyr.

26 5.2. Særskilte bevillinger Der er til særlige initiativer givet flg. særskilte bevillinger (1997-niveau): Koncertaktivite ter jf IT-anskaffelser jf I alt På FL 1999 udgør bevillingerne i alt Den samlede bevilling Bevillingsforhold FFL (mio. kr.) Lønninger 12,5 11,9 11,9 11, Øvrig drift 4,7 4,5 4,5 4, Indtægter 0,1 0,1 0,1 0, Udgifter 0,1 0,1 0,1 0, Indtægter 0,1 0,1 0,1 0,1 Udgift i alt 17,3 16,5 16,5 16,5 Indtægt i alt 0,2 0,2 0,2 0,2 Nettoudgiftsbevilling 17,1 16,3 16,3 16,3 Den angivne samlede bevilling gives under de forudsætninger, der er en del af resultatkontrakten. Bevillingen opregnes årligt med reguleringsprocenter, der udmeldes fra Finansministeriet. Kulturministeriet giver garanti for det angivne bevillingsniveau efter retningslinjer angivet i bilag

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret

Egnsteateraftale vedr. Team Teatret Egnsteateraftale vedr. Team Teatret 1. Aftaleparter Team Teatret (herefter kaldt teatret) og Herning Kommune (herefter kaldt kommunen) 2. Aftaleperiode 1.1.2016 31.12.2016 3. Lovgrundlag Egnsteateraftalen

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Egnsteateraftale mellem

Egnsteateraftale mellem Egnsteateraftale mellem Carte Blanche, Egnsteater i Viborg (herefter teatret) Og Viborg Kommune (herefter kommunen) For perioden 01.01.2014 31.12.2017 Aftalen er indgået i henhold til Bekendtgørelse om

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser

Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Studieadministrative medarbejdere på bachelor- og kandidatuddannelsesområdet Nye bekendtgørelser om adgang til bachelor-, og kandidatuddannelser Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2008 Afgivet af Civilstyrelsen i april 2008 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater

Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Studieordning 2012/2013 Skuespilleruddannelsen Aarhus Teater Indholdsfortegnelse Studieordning for skuespilleruddannelsen Aarhus Teater...3 Uddannelsens formål og indhold m.v....3 Optagelse af elever...3

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse Bilag 2 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen 1.a) Angiv det budgetterede forbrug af lærerarbejdstimer/tap-timer for 1998 ved den pædagogiske diplomuddannelse (inklusiv forberedelse). Arbejdstimer

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014)

Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Vejledning om Enhedstimebetalingssystemet (gældende fra 1. januar 2014) Overordnet om enhedstimebetaling. Staten yder økonomisk tilskud til kommunernes uddannelse af frivillige. Tilskuddet ydes gennem

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015

Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 Egnsteateraftale 1. januar 2012 31. december 2015 mellem Helsingør Kommune og den selvejende institution HamletScenen Aftalen er indgået i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 2003, som

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 21. februar 2006 RN C602/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i 5 sager i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2003 (beretning nr. 15/03)

Læs mere

31. musikdramatik - eller

31. musikdramatik - eller eller primært for p 2007. Aftalen gælder for perioden 1. januar 2012 december 2015. 31. Aftaleperiode, aftaleformål og lovgrundlag Den Ny Opera og Esbjerg Kommune. Egnsteateraftale mellem det musikdramatiske

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015

Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 VER. 2 (bemærk: væsentlige ændringer angivet med rødt) Notat vedr. Ændringsforslaget til Finansloven for 2015 I forbindelse med ændringsforslaget til finansloven for 2015 (ÆFL15) er der indarbejdet en

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM VIRKSOMHEDSREGNSKAB 2000 Indholdsfortegnelse: Virksomhedsregnskab 2000 1. FORMÅL OG OPGAVER... 3 2. BERETNING... 4 2.1. VÆSENTLIGE AKTIVITETER I 2000... 4 2.1.1. Internationalt

Læs mere

Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1997

Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1997 Det Jyske Musikkonservatorium Virksomhedsregnskab 1997 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 1.1. Indholdet af virksomhedsregnskabet... 3 1.2. Påtegning... 4 2. Rammer og organisation... 5 2.1. Lovgrundlag

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland

Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Vedtægt for Erhvervsakademi Sjælland Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Erhvervsakademi Sjælland er en selvstændig institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr

Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr Bekendtgørelse om tilskud til energieffektive opvarmningssystemer ved skrotning af oliefyr I medfør af 4, 5, stk. 3, 6 og 7, stk. 2, i lov nr. 129 af 25. februar 1998 om statstilskud til produktrettede

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Elite 2650 Ansøgningsvejledning

Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 Ansøgningsvejledning Elite 2650 er en økonomisk pulje, hvis formål er at støtte og udvikle idrætten på eliteplan. Puljen kan søges af kommunale idrætsklubber og -foreninger, og sigter mod at

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse

Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Finansieringsmodel for Taleinstituttets opgaveportefølje efter overdragelse til kommunal varetagelse Resumé Bilaget beskriver finansieringsmodellen for varetagelse af Taleinstituttets samlede, nuværende

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 1. juli 2008 om tilskud til kurser på erhvervsuddannelsesområdet I medfør af 49 og 52, stk. 2, i landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 -

Resultatlønskontrakt. mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - Resultatlønskontrakt mellem Rektor Pia Nyring og Bestyrelsen for Øregård Gymnasium 2009/2010-1 - 1. Indledning Undervisningsministeriet har ved skrivelse af 1. oktober 2007 bemyndiget bestyrelserne for

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 15.75.18.60

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 15.75.18.60 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til Styrket uddannelsesindsats på sikrede institutioner 15.75.18.60 Ansøgningsfrist d. 23.

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr.

kommunaldirektører, 3 måneder + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Centerchef i CFH, 5 måneders løn + feriepenge opgjort til ca. 0,4 mio. kr. Notat budget 2013 - Udfordringer på Økonomiudvalgets område. Med baggrund i beslutningen om en tidligere budgetopstart i udvalgene har forvaltningen udarbejdet et notat om udfordringer indenfor Økonomiudvalgets

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012.

Notat. Aarhus Kommune. Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private. Til Kopi til. August 2012. Notat Emne Til Kopi til Retningslinjer for godkendelse af og tilsyn med private tilbud August 2012. 1. Indledning Aarhus Kommune har siden 1. januar 2007 haft opgaven med godkendelse af og tilsyn med private

Læs mere

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF

VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF VEDTÆGT FOR NØRRESUNDBY GYMNASIUM OG HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nørresundby Gymnasium og Hf er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aalborg Kommune,

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst

Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner Udkast den 31. januar 2014 Driftsoverenskomst mellem Aarhus Kommune Aarhus Kommune og bestyrelsen for den selvejende

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN

RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN GENTOFTE KOMMUNE Børn, Unge og Fritid Fritid RETNINGSLINIER FOR TILSKUD TIL DET FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGSARBEJDE I GENTOFTE KOMMUNE. GENTOFTE-ORDNINGEN Vedtaget i Underudvalget vedr. Aktiviteter

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere