Fra teori til praksis og fra praksis til teori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra teori til praksis og fra praksis til teori"

Transkript

1 Fra teori til praksis og fra praksis til teori * En projektrapport i forbindelse med det erhvervsrelaterede projekt på 7.semester Forfatter: Lotte Klemens Thomhave Vejleder: Rasmus Grøn Projektrapporten tager udgangspunkt i rapporten: Oplevelsen af fællesskab en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e- læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus Danmarks Biblioteksskole, Aalborg, 2007.

2 Indholdsfortegnelse Abstract 1. Indledning s Problemformulering. s Teori og metode s Bag om undersøgelsen s Vejen til produktet. s Overvejelser over valg af fokus.. s Overvejelser over valg af teori og metode. s Opsamling.. s Produktet.. s Den overordnede struktur i produktet. s De vigtigste resultater i undersøgelsen s Overvejelser over formidlingsformer. s Opsamling. s Min egen læreproces.. s Arbejdsdeling i forbindelse med undersøgelsen. s Overvejelser over projektstyringsværktøjer s Fra valgfag til bacheloropgave til projekt s Forslag til ændringer i bibliotekaruddannelsen s Opsamling s Konklusion s Litteraturliste s Bilag 1. projektplan 2. Swott-analyse 2

3 Abstract Denne projektrapport handler overordnet om studerendes læringsprocesser ved afslutningen af et uddannelsesforløb. Mere specifikt handler den om en individuel læringsproces i forbindelse med Det erhvervsrelaterede projekt på 7.semester, der afslutter Bibliotekar DB udannelsen i Danmark anno Projektrapporten er udarbejdet af bibliotekarstuderende Lotte Klemens Thomhave og er en opsamling af erfaringer og refleksioner i forbindelse med en undersøgelse af læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i Århus. Undersøgelsen er formidlet i rapporten Oplevelsen af fællesskabet en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e-læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus og udarbejdet af Lotte Klemens Thomhave og Christina Andersen. Den samlede opgave for hele projektet består af to dele, hvoraf rapporten for undersøgelsen er første del og projektrapporten er anden del. Projektrapportens formål er primært at reflektere over om de anvendte metoder og teorier i undersøgelsen har været anvendelige i praksis og overveje brugbarheden af bibliotekaruddannelsens samlede viden i denne sammenhæng. Projektrapporten indeholder overvejelser og refleksioner i forhold til tre væsentlige områder: vejen til produktet, de vigtigste pointer fra produktet, og egen læreproces. Forfatteren konkluderer overordnet, at anvendelsen af metoder og teorier i en praktisk undersøgelse er en forudsætningen for et brugbart resultat, der kan formidles til alle andre med interesse for biblioteksudvikling. Kombinationen af teori og praksis er forudsætningen for en læringsproces, der indeholder tid til refleksion og evaluering. Projektrapporten er på 29 sider og henvender sig til lærere og studerende ved Danmarks Biblioteksskole samt andre interesserede i læring og uddannelsesforhold. 3

4 1. Indledning I forbindelse med Det erhvervsrelaterede projekt på Danmarks Biblioteksskole skal de studerende enten enkeltvis eller i grupper udarbejde et produkt til en biblioteksvirksomhed som en del af et samlet projekt. Projektet kan være udbudt af stedet eller af de studerende og have form af en undersøgelse, en formidlingsopgave, udarbejdelsen af en hjemmeside eller en analyse af nogle forhold vedrørende virksomheden. Jeg valgte at lave en undersøgelse af et efteruddannelsesforløb på Hovedbiblioteket i Århus, som på dansk var døbt 23ting og på meget kort tid blev udbredt i hele biblioteksverdenen, både internationalt og nationalt. Undersøgelsen resulterede i rapporten Oplevelsen af fællesskabet en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e-læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus. En læringsproces er slut, der er sat et foreløbigt punktum, vel vidende at det først er nu det hele begynder, derude på biblioteket, sammen med kollegaerne i den virkelige verden. De seneste 6 måneder har været viet til at udarbejde det erhvervsrelaterede projekt på Danmarks Biblioteksskole. Og det er nu tid til at overveje, hvilke erfaringer jeg har gjort mig. Mit valg af projektemne var en videreudbygning af mit bachelorprojekt, der igen havde rod i forårets valgfag om virtuelle biblioteker og web 2.0. På Hovedbiblioteket i Århus var medarbejderne i maj 2007 startet på et efteruddannelsesforløb, der foregik på nettet, hvor medarbejderne skulle introduceres til web 2.0. Jeg var selv en af medarbejderne, der deltog i kraft af mit deltidsjob på Litteratursiden.dk, som har hovedkontor på i Århus. Projektrapporten indeholder mine overvejelser og mine refleksioner i forhold til tre væsentlige områder i forbindelse med det erhvervsrelaterede projekt. Det første er refleksioner i forbindelse med forholdet mellem produkt og form. Det andet område handler om vejen til produktet. Sidst, men ikke mindst min egen læreproces. Projektrapportens formål er primært at reflektere over om de anvendte metoder og teorier i undersøgelsen har været anvendelige i praksis og overveje brugbarheden af den viden, jeg har opnået via min uddannelsen som Bibliotekar DB på Danmarks Biblioteksskole. Århus 26. december

5 2. Problemformulering Projektrapporten besvarer følgende spørgsmål: Hvilket forhold er der mellem teori og praksis i forbindelse med det erhvervsrelaterede projekt og hvor brugbar har anvendte metoder og teori været i undersøgelsen af læringsmiljøet på Hovedbiblioteket? En række underspørgsmål er her vigtige at besvare: - Hvilken teori og hvilke metoder har vi anvendt for at udarbejde vores produkt og hvilke fordele og ulemper har det i forhold til vores praktiske udbytte? - Hvilke væsentlige resultater kom vi frem til i undersøgelsen, og hvordan har vi valgt at formidle dem? - Hvordan er forholdet mellem min egen læreproces og den viden og erfaring som jeg har med fra min specifikke uddannelse? 3. Teori og metode Teori 1 : Informationskompetence: Anette Skov Læringstil: Anne Malberg Web 2.0/Bibliotek 2.0: Tim O Reilly, Crawford og Esben Fjord Nielsen Mediekompetence og krav til den digitale bibliotekar: Hummelshøj og Nielsen Refleksion/læring: John Dewey Om læring: Hermansen Forholdet mellem teori og praksis: Dewey Om bibliotekaren som professionsidentitet: Shreiber m.fl. Didaktiske overvejelser: Hilde Hiim og Hippe. Metode: For at besvare projektrapportens spørgsmål om, hvordan jeg vurderer brugbarheden af forholdet mellem teori og praksis i undersøgelsen af læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i forbindelse med det erhvervsrelaterede projekt på Danmarks Biblioteksskole vil jeg tage udgangspunkt i problemformuleringens tre underspørgsmål. 1. For at besvare spørgsmålet om hvilken teori og hvilke metoder, vi har anvendt for at udarbejde vores produkt og hvilken relevans det har i forhold til vores praktiske udbytte vil jeg præsentere og anlysere vag af fokus og 4 anvendte metoder. 2. For at besvare spørgsmålet om hvilke væsentlige resultater vi kom frem til i undersøgelsen, og hvordan vi valgte at formidle dem vil jeg gøre rede for en række af de mest væsentlige resultater og dernæst sætte de mest væsentlige pointer ind i en sammenhæng med opgavens teoretiske ramme. Herefter vil jeg diskutere relevansen af formidlingen af de væsentligste resultater. 3. For at besvare spørgsmålet om hvordan forholdet er mellem min egen læreproces i forbindelse med den specifikke projekt vil jeg relatere min læreproces i forhold til den viden og erfaring, som jeg har erhvervet fra min udannelse på Danmarks Biblioteksskole. 1 Se den inverterede litteraturliste side 29. 5

6 4. Bag om undersøgelsen I dette kapitel fremlægges erfaringer og refleksioner i forbindelse med det erhvervsrelaterede projekt ud fra tre centrale områder: 1. Vejen til produktet 2. Produktet resultaterne, de væsentligste pointer og formidlingen af vores resultater 3. Egen læreproces set i forhold til uddannelsen som helhed 4. 1 Vejen til produktet Dette afsnit beskriver mit syn på vejen frem til rapporten Undersøgelsen af fællesskab - en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e-læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus. Vejen frem mod produktet er set ud fra tre udvalgte nedslag i processen. - Overvejelser over valg af fokus i undersøgelsen - Overvejelser over valg af teori og metoder til undersøgelsen - Overvejelser over forløbet Overvejelser over valg af fokus i undersøgelsen: Vores undersøgelse fokuserede på en evaluering af læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i Århus i forbindelse med 23ting. Vores valg af fokus i undersøgelsen skete med baggrund i en række fravalg. Følgende foki var i spil: - Forholdet mellem organisationsstrukturen og udbyttet af 23ting - En måling af deltagernes individuelle læring i forbindelse med læringsforløbet 23ting - Forholdet mellem deltagernes teoretiske viden om 23ting og udbyttet af det praktiske læringsforløb Et fokus på sammenhængen mellem organisationsstrukturen og udbyttet af 23ting ville evt. undersøge kommunikationsvejene imellem organisationens forskellige magtniveauer betydning i forhold til resultaterne af læringsforløbet 23ting. Vi fravalgte dette fokus, fordi vi ikke udelukkende ville lave en undersøgelse, der undersøgte om organisationens kommunikationsveje afspejlede sig i resultaterne læringsforløbet. Vi ønskede at undersøge ledelsens rolle i forhold til udbyttet, men ønskede ikke at fokus blev rykket væk fra 23ting med web 2.0 som omdrejningsfaktor. En detaljeret måling af deltagernes individuelle læring i forbindelse med læringsforløbet 23ting ville sætte fokus på læring og på måling af læring. Vi vurderede også, at en sådan undersøgelse ville kræve, at læringen blev målt flere gange over en tidsperiode på mere end de to-tre måneder, som vi havde til rådighed. Ved projektets start var læringsforløbet netop afsluttet og derfor knap nok integreret. Vi ønskede ikke at sætte fokus på deltagernes individuelle læring. Netop fordi web 2.0 handler om at deltagerne er aktive i forhold til at skabe og dele informationer med hinanden ønskede vi at undersøge om samspillet mellem deltagerne var en motiverende faktor i læringsprocessen. Et fokus på forholdet mellem teori og praksis i en læringsproces kunne have undersøgt hvorvidt deltagernes teoretiske viden om web 2.0 påvirkede den praktiske opgaveløsning i positiv eller negativ retning. Man kunne 6

7 f.eks. have målt om de deltagere, der ikke havde kendskab til web 2.0. klarede sig bedre eller værre i forhold til deltagere der havde kendskab til web 2.0. Vi valgte at inddrage det som et aspekt i den samlede undersøgelse uden at gøre det til opgavens centrale fokus. Vi opbyggede fokus ud fra en hypotese om at et optimalt læringsmiljø sikrer en optimal læring. Vores endelige fokus blev derfor en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med læringsforløbet 23ting. Det var et var et samlet begreb, der kunne sige noget om rammerne for den læring, der havde fundet sted i forbindelse med 23ting på Hovedbiblioteket i Århus 2. Vi forkastede altså at se læring alene ud fra et individuelt plan uden samtidig at se på betydningen af den kontekst, som læringen foregår i. Med inspiration fra anden forskning definerede vi læringsmiljøet som ud fra seks centrale faktorer, der påvirkede et læringsmiljø. Vi valgte at koncentrere os om læringskonceptet i 23ting, organisationskulturen, typen af læringsmetode, projektledelsens formål og forventede resultater, tilrettelæggelse og tidsrammer og endelig motivationen hos deltagerne 3. I vores arbejde med valg af fokus var der en bevægelse fra teori til praksis men også en returbevægelse, hvor praksis påvirker teorien. Vi støttede os op af tidligere forskning og tog udgangspunkt i forskernes begreb om læringsmiljø, men vores viden om praktiske forhold på Hovedbiblioteket generelt og specifikt i forbindelse med læringsforløbet 23ting var afgørende for det endelige valg af faktorer. Med udgangspunkt i Gorman og Claytons forskning i videnskabelige metoder til research i forbindelse er konteksten afgørende; der findes naturligvis ikke færdigsyede undersøgelsesdesign. Overvejelser over hvilke metoder, vi anvendte i forhold til den samlede undersøgelse præsenteres i næste afsnit Overvejelser over valg af teori og metode Vores valg af teori og metoder i forbindelse med undersøgelse af 23ting støttede det valgte fokus i vores undersøgelse. Vi valgte at benytte os af flere metoder og metodernes samspil, fordi moderne forskningsmetode vidner om, at brug af flere metoder kan berige undersøgelsen og øge validiteten af de endelige resultater 4. Valg af teori 5 : Den overordnede teoretiske ramme var en definition af læringsmiljøet med inspiration fra rapporten Læringsmiljøer på arbejdspladsen et forsknings og udviklingsprojekt på Institut for Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitetscenter i samarbejde med Institut for Produktion og Ledelse på Danmarks Tekniske Universitet i Udarbejdet af Anders Siig Andersen, Janne Gleerup & Vibeke Andersen. Derudover har vi benyttet begreber fra Tim O Reillys artikel fra 2004 What is web 2.0? Design Patterns and business models for the new generation of software. Og været inspireret af Walt Crawfords gennemgang af forskellige holdninger til og definitioner af begrebet web 2.0 og library 2.0 i afsnittet Library 2.0 fra Cites and Insights, nr. 6 fra Vi har samtidig benyttet os af begreber fra erfaringsfilosoffen John Dewey i værket 2 I vores definition af læringsmiljø blev vi inspireret af dels en aktuel debat, der foregik i faglige miljøer på bl.a. Biblioteksskolen med Jane Glerup som foredragsholder og dels af en forskning, der fokuserede på læringsmiljøet i offentlige organisationer. Se rapporten: Oplevelsen af fællesskab side 7 3 Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side 7. 4 Qualitative research for the Information Professional - a practical handbook. C.E. Gorman and Peter Clayton Se litteraturlisten i projektrapporten side 29 7

8 Erfaring og opdragelse i dansk oversættelse fra Netop sammenhængen mellem teori og praksis er et væsentligt element fra Deweys pædagogiske tænkning og meget centralt for 23tings indlejrede læringsmetode. Vores valg af teori gav os et fundament for at kunne lave en kvalificeret undersøgelse med baggrund i videnskabelig forskning. Begreberne fra teorierne brugte vi som redskaber til at analysere os frem til vores resultater. F.eks. kunne Deweys begreb om Erfaringens kontinuum bruges kvalificeret til at vurdere læringsprogrammet 23ting egnethed i forhold til den en medarbejdergruppe med forskellige web-kompetencer. Valg af metoder: I det følgende afsnit vil jeg gennemgå hver metode for sig ud fra en række spørgsmål, der uddyber vores overvejelser ved valg af metoden. 1. Egen deltagelse i 23ting 2. Kvalitative interviews med projektleder og instruktør 3. Observation af deltagernes 72 blogs 4. Online spørgeskema Egendeltagelse i 23ting a. Ud fra hvilken baggrund valgte vi metoden? Ved at sætte os i deltagernes sted ønskede vi at kvalificere vores undersøgelse ved at inddrage den subjektive tilgang. Den subjektive viden vi fik ved selv at gennemføre læringsforløbet kombinerede vi med en mere objektiv tilgang som forsker. b. Hvilke informationer søgte vi og hvordan stod det i forhold til den valgte metode? Vi søgte informationer om, hvilke fordele og ulemper, der var ved at gennemgå læringsforløbet. Kunne vi selv nå det? Kunne vi gennemføre uden at gå i stå? Hvad gjorde vi, når vi gik i stå? Kunne vi lære noget, som vi ikke kunne før? Var 23ting kvalificeret til at lære medarbejderne om hvad web 2.0 er? c. Hvad var metodens egenart - hvad kunne metoden og hvad kunne den ikke? Vi efterprøvede begge 23ting mht. sværhedsgrad og tidsramme. Og oplevede hvilke problemer, der kunne opstå undervejs og fik en foreløbig forståelse for årsagerne. Vi oplevede, også hvilke uanede muligheder, der kunne ligge i brugen af de nye værktøjer. Vores resultater blev i lighed med resten af deltagerne formidlet i en blog. Fordi jeg deltog både som forsker og som deltidsansat og min medstuderende udelukkende deltog som udenforstående kunne metoden give os erfaringer om forskellen mellem at være inde og ude af fællesskabet. Derudover kunne egendeltagelsen berige undersøgelsen med viden om deltagernes reaktioner på forløbet undervejs i processen. Ved at være deltidsansat på projektstedet var det muligt at følge de andre kollegaers positive eller negative reaktioner ved udvekslinger i kantinen og rundt omkring på gangene på projektstedet. Metoden kunne ligeledes skabe viden om konceptets logiske eller ikke logiske rækkefølge, valg af tjenester samt projektledelsens opbakning i forbindelse med afviklingen af 23ting. Metoden kunne ikke give os informationer om ledelsens forventede formål, baggrunden eller konceptet for 23ting eller uddybninger af de didaktiske overvejelser. 8

9 d. hvordan analyserede vi de indhøstede data? Vi sammenlignede vores erfaringer, der var nedfældet undervejs under løsningen af opgaverne i 23ting i hver vores blog 6. Og vi kommenterede løbende på indlæggene undervejs i 23ting. Vi afsluttede vores læringsprogram inden afslutningen den 21.september og havde derfor et indsigtsniveau på højde med de medarbejdere, der havde gennemført. Den viden, vi fik ved selv at deltage brugte vi til at kunne stille kvalificerede spørgsmål til projektledelsen og til deltagernes erfaringer med 23ting. Kvalitative interviews med projektleder og instruktør 7 a. Ud fra hvilken baggrund valgte vi metoden? Vi valgte interviewmetoden, fordi vi havde brug for hurtigt at indsamle informationer, der kunne kvalificere vores senere undersøgelse, herunder bl.a. fokus, problemstilling, undersøgelsesparametre til observation og spørgsmål til spørgeskema. Projektledelsen havde ingen dokumentation for deres formål og forventede resultater i forbindelse med 23ting, derfor var interviewene med projektleder og instruktør yderst nødvendige for at få indsigt i bevæggrunden for valg af læringsprogram. b. Hvilke informationer søgte vi og hvordan stod det i forhold til den valgte metode? De informationer vi søgte handlede om ledelsens rolle før, under og efter læringsforløbets afvikling. Herunder gennemførelsesprocenten for samtlige medarbejdere, baggrund for valget af 23ting, tilrettelæggelsen af 23ting, formål, mål og succeskriterier, ulemper og fordele. c. Metodens egenart - hvad kunne metoden og hvad kunne den ikke? Interviewet gav os en viden om projektledelsens styring af læringsforløbet. Herunder hvilke roller og magtpositioner, som projektlederen og instruktøren havde og hvilke tiltag og ændringer, der blev gjort undervejs for at hjælpe de medarbejdere, som var bagefter i programmet. Interviewet gav os mulighed for at få projektlederen og instruktørens divergerende syn på forløbet og forklaringer på evt. vanskeligheder. Bl.a. mente projektlederen ikke at manglende tid var et problem, men at forklaringen skulle findes i medarbejdernes forskellige indstilling til læring, mens instruktøren var ikke i tvivl om manglende tid var en af de største trusler mod projektet.. I interviewet med instruktøren, som havde fulgt medarbejderne undervejs i forløbet og været en form for tilkaldevikar, når der opstod problemer var forklaringen en anden. Under de to interviews kunne vi ligeledes spørge ind til nogle af vores egne foreløbige antagelser om hvad, der havde påvirket læringsmiljøet i negativ retning. Vi havde f.eks. hørt rygter om at bibliotekschefen havde truet medarbejderne med fyringstrusler til at gennemføre 23ting. Derfor blev frivillighedsproblematikken et af de områder, hvor vi spurgte ind til om deltagelsen var frivillig eller ej og deres syn på det ene og det andet kriterium. Vi havde også analyseret os frem til, at den offentlige blogkultur muligvis kunne være en hæmsko for flere medarbejdere, der ikke var vant til at formidle personlige erfaringer på nettet. Det blev derfor også et problemområde, der blev spurgt ind til. Interviewene gav os samtidig et indblik i projektledelsens fremadrettede strategi for at integrere læringen i organisationen efter afslutningen af 23ting. 6 Se min blog oprettet i forbindelse med læringsprogrammet 23ting på Hovedbiblioteket i Århus. 7 Se referat af interview med projektleder og instruktør bilag 3 og 4 i bilagshæftet til rapporten en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e-læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus. 9

10 Metoden kunne ikke give os et fuldgyldigt billede af deltagernes erfaringer undervejs i forløbet, fordi interviewene entydigt refererede projektledelsens erfaringer og synspunkter. d. hvordan vi analyserede de indhøstede data Ud fra referatet af begge interviews sammenlignede vi i første omgang deres udtalelser og noterede os, hvor de var enige og uenige. Uenigheden handlede f.eks. om tidsproblematikken (rammerne for deltagernes tidsforbrug) og frivillighedsproblematikken (hvilke personalegrupper deltog frivilligt og hvilke skulle gennemføre). Disse emner blandt flere besluttede vi os for at gå videre med i både spørgeskemaet (for at kunne spørge deltagerne direkte om flere aspekter omkring tid og frivillighed) og ved observation af deltagernes indlæg på bloggen for evt. ytringer om de to emner. Andre analyser af udtalelserne handlede om deltagernes mulige afstandtagen til den offentlige blogkultur, hvor vi i en diskussion sammenlignede læringsmetoden i 23ting, (hvor deltagerne udstillede deres foreløbige resultater til alle på internettet), med en traditionel læringsmetode, der i det fleste tilfælde ikke ville udstille nogen resultater overhovedet og hvis den gjorde udelukkende ville vise et færdigt resultat. Vi sammenlignede også udtalelserne omkring fordele og ulemper set fra projektledelsens side med deltagernes allersidste indlæg på bloggen for at finde ligheder og forskelle 8. Projektledelsens egne tal for gennemførelsesprocenten blev krydstjekket med data fra observationer på deltagernes blog og ved hjælp af direkte spørgsmål i det online spørgeskema. Og endeligt sammenlignet med gennemførelsesprocenten fra bibliotekerne i Herning, København og Randers, der havde haft et lignende forløb i foråret. Observation af deltagernes blogs 9 Definition: dvs. at observere alle indlæg på 72 deltageres dokumentation i forbindelse. m. 23ting ud fra 10 undersøgelsesparametre. Observationen af deltagernes blogs foregik ad to omgange. I første gennemgang skimmelæste vi alle deltagernes blogs for programmets sidste og endelige opgave (den 23.ting), hvor deltagerne evaluerer det samlede forløb, læringsmetode og kommer med forslag til evt. ændringer ved nye e-læringsforløb. Dette skete umiddelbart inden vores interview med instruktør og projektleder I anden gennemgang udvalgte vi 12 undersøgelsesparametre, der blev reduceret til 10 i den afsluttende skrivefase. De to parametre, der blev fravalgt angav 1. fornavn og efternavn for den enkelte deltager; 2. en karakteristik af tonen i indlæggene. Årsagen var at deltagerens identitet ikke var væsentlige for resultaterne, men rare at have i undersøgelsesfasen. En karakteristik af tonen i indlæggene er vanskelig at definere ud fra målbare parametre, der var videnskabeligt forsvarligt i denne specifikke undersøgelse. Dette ville til gengæld have været en uundværlig faktor at inddrage i f.eks. en stilistisk analyse af skønlitterære værker. a. ud fra hvilken baggrund valgte vi metoden? Vi valgte at observere deltagernes blogs, fordi vi ville lave en grundig undersøgelse af nogle forhold, der kunne observeres og sammenlignes med data fra interviews, spørgeskema og vores egen deltagelse. Undersøgelsen 8 I læringsprogrammet 23ting handlede den allersidste opgave til deltagerne om, at de skal reflektere samlet over hvad de har lært. Se bilag 2 i rapporten Oplevelsen af fællesskab - en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e-læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus. 9 En specifik beskrivelse af de endelige 10 undersøgelsesparametre kan ses i rapporten Oplevelsen af fællesskab. bilag 8, del 2, side

11 inkluderede observation af (kvantitative) data omkring afviklingen 23ting og deltagernes subjektive (kvalitative) tilkendegivelser undervejs i forløbet. b. hvilke informationer søgte vi og hvordan stod det i forhold til den valgte metode? Vi søgte informationer om deltagernes personaleforhold; gennemførelsesprocent; hvor i forløbet deltagerne gik i stå/hvis de gik i stå; årsag til at gå i stå; om der var en sammenhæng mellem stort socialt engagement og gennemførelse; deltagernes vurdering af læringsmetoden og fordele og ulemper generelt ved hele læringsforløbet 10. Derudover søgte vi informationer om evt. forskelle mellem deltagerne i forhold til personalegruppe og mellem deltagerne, der havde gennemført eller ikke gennemført forløbet. Vi fravalgte at observere data fra deltagerne i forhold til arbejdsteam, dels fordi vi ikke ønskede at beregne hvilket team, der klarede sig bedst og lade vores undersøgelse være en konkurrence om hvilket hold, der vandt. Vi ønskede i stedet at lade uddannelsesfaktoren danne grundlag for en beregning af forhold set ud fra i forskellige personalegrupper. Metoden kunne kun indhente data, derudover var det vigtigt via en analyse at lave matematiske beregninger, der kunne give os de ønskede svar. c. metodens egenart - hvad kunne metoden og hvad kunne den ikke? Metoden kunne give os værdifulde informationer om, hvordan deltagerne havde haft det med at løse opgaverne, hvordan de havde udført opgaverne, hvilke problemer/sejre, der har været. Metoden sikrede os informationer om erfaringer i forhold til specifik personalegruppe. Det var f.eks. afgørende for at vurdere læringsmetodens anvendelighed ud fra medarbejdernes forskellige uddannelse og arbejdsopgaver. Metoden var desuden den eneste metode, der kunne give os valide oplysninger om evt. forskelle i forhold hos deltagerne, der gennemførte (G) og ikke gennemførte (IG). Ligeledes var metoden værdifuld i forhold til at undersøge den sociale faktor ud fra det overordnede web 2.0 princip om "wisdom of the crods 11 ". Ved hjælp af metoden observerede vi, hvor mange deltagere, der havde modtaget kommentarer på bloggen og dermed delt viden med hinanden omkring løsning af opgaverne. Metoden kunne kun give os oplysninger, som deltagerne selv havde valgt at dele offentliggøre. Metoden var ikke anvendelig i forhold til at indhente uddybende oplysninger, der evt. var kritiske overfor forløbet og afviklingen af 23ting. Observationen af deltagernes endelige refleksion over forløbet var ikke uddybende i de generelt korte indlæg på op til ca. 10 linier. Og der var næsten ingen forslag til hvordan man kunne gøre det anderledes, mens der var tydelige tegn på kritik i forhold til tidsrammer og frivillighedsproblematikken. Metoden kunne ikke vise os antallet af kommentarer givet af den enkelte deltager. Det ville kræve en grundigere og mere tidskrævende observationsmetode og samtidig kræve en del manuel krydstjekking, der ikke kunne rummes indenfor vores tidsrammer i projektet 12. Derudover ville det kræve et specifikt fokus på deltagernes kommunikation i forbindelse med 23ting på tværs af organisationen, som vi ikke havde valgt. d. hvordan vi analyserede de indhøstede data? 10 Se samtlige data for observationer på blogs i rapporten Oplevelsen af fællsskab bilag del 2, nr.10, tabel 1, side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab... Afsnit Web 2.0 og bibliotek 2.0 s Se vores GANTT skema i projektplanen. Bilag 1 i projektrapporten. 11

12 Mens vi udvalgte de 10 undersøgelsesparametre 13 præciserede vi samtidig, hvilke spørgsmål, der skulle hjælpe os med at analysere de observerede data. Spørgsmålene rettede sig bl.a. mod oplysninger om antallet af deltagere, deltagernes placering i personalegruppe, hvilke personalegrupper, der havde lettest/sværest ved at deltage, hvor mange der gennemførte/ikke gennemførte 14. For at kunne få svarene på spørgsmålene lavede vi en række statistiske beregninger i 6 tabeller 15. Tabellerne beregnede følgende: Tabel nr. 2: Antal, deltagelse, Gennemført (G), ikke gennemført (IG) for hver personalegruppe. Tabel nr. 3: Ved hvilken ting gik deltagerne i stå for hver af de stoppede/ samt årsag Tabel nr. 4: Hyppighed for ved hvilken ting deltagerne gik i stå Tabel nr. 5: Antal kommentarer og antal indlæg for hver personalegruppe både G og IG Tabel nr. 6: Antal indlæg og kommentarer for G og IG i alt /min/max/gennemsnit Tabel nr. 7 Antallet af deltagernes tilfredshed/ikke tilfredshed med læringsmetode Derefter sammenlignede vi resultaterne med resultaterne fra de andre metoder set ud fra en overordnet teoretisk ramme, der inkluderede seks faktorer der påvirkede læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i forbindelse med læringsforløbet 23ting. Online spørgeskema a. Ud fra hvilken baggrund valgte vi metoden? Vi valgte at udarbejde et spørgeskema med 27 spørgsmål til deltagerne af 23ting 16. Spørgeskemaerne blev besvaret anonymt modsat indlæggene på deltagernes blogs. Vi forventede derfor at kunne spørge mere detaljeret og præcist ind til forhold, som ikke var uddybet på deltagernes blogs. b. hvilke informationer søgte vi og hvordan stod det i forhold til den valgte metode? Vi søgte primært informationer om nogle af de problemområder, vi havde fundet frem til via de andre metoder forhold til centrale områder for læringsmiljøet som formål, udbytte, tilrettelæggelse, tidsrammer og motivation. Vi søgte også informationer, der kunne fortælle om deltagernes benyttelse ad web 2.0 tjenester før og efter 23ting og specifikt informationer, der kunne danne grundlag for de 2X10 huskeregler. 71 ud af 72 deltagere modtog en invitation til spørgeskema. Vi fik 35 besvarelser retur. Dvs. halvdelen svarede, mens den anden halvdel af deltagerne ikke svarede. Ud fra en statistisk beregning målte vi at repræsentationen ud fra de enkelte teams var forsvarlig i forhold til at gælde deltagerne på tværs af organisationen. Beregningerne var følgende: - HB Børn: 9 inviterede: 6 har besvaret 66,7 %. - Faglitteratur 1: 13 inviterede: 4 har besvaret 30,8 %. - Faglitteratur 2: 9 inviterede: 4 har besvaret 44,4 %. 13 Se de 10 undersøgelsesparametre i undersøgelsesparametre i rapporten oplevelsen af fællesskab Bilag 2.del, nr. 8 s Se Spørgsmål til analyse i forhold til 10 undersøgelsesparametre i rapporten oplevelsen af fællesskab Bilag 2.del, nr. 8 s Se rapporten Oplevelsen af fællesskab Bilag 2.del, nr. 11, side 136 tabel Se 27 spørgsmål til deltagerne i rapporten Oplevelsen af fællesskab bilag, 1.del, nr. 5, side

13 - Litteratur og musik: 10 inviterede: 5 har besvaret = 50 % - Disken og Aviser: 11 inviterede: 5 har besvaret 45,5 % - Kørselsfunktionen: 3 inviterede: 1 har besvaret 33,3 % - Pedeltjenesten: 1 inviteret: 0 besvarelser = 0 % - Sekretariatet: 6 inviterede: 4 besvarelser 66,7 % - HB udefineret gruppe (Litteratursiden, ledelse o.a.): 9 inviterede: 6 har besvaret 66,7 % Kategorierne i beregningen er ikke direkte sammenlignelige med de personalegrupper, vi opstillede i forbindelse med observation på bloggen. Beregningerne er udelukkende interne og er ikke medtaget i produktet til projektstedet. Via metoden fik vi primært besvarelser fra de deltagere, der havde gennemført forløbet og dermed fik metoden en slagside i forhold til at fortælle os om deltagernes erfaringer vedr. problemer med at udføre opgaverne. c. metodens egenart - hvad kunne metoden og hvad kunne den ikke? Metoden hjalp os med at afklare mere præcist og detaljeret end blogindlæggene kunne om deltagerne f.eks. havde kendskab til formålet med 23ting, om de opfattede forløbet som frivilligt, om de benyttede sig af flere web 2.0 tjenester efter 23ting og hvilke, om de havde modtaget kommentarer på deres blog, om de gik i stå og hvad de gjorde for at komme videre, om deres indstilling var ændret undervejs, om deres erfaringer med at blogge var positiv/negativ/neutral, tid og sted for udførelse af 23ting, om hvilke erfaringer, de ville give videre til projektledere og medarbejdere i andre biblioteker 17. Vi udvalgte en række spørgsmål der både kunne besvares kvantitativt og kvalitativt. Ekempelvis supplerede vi spørgsmålet om, hvad deltagernes formål var med at deltage (hvor der var opstillede en række valgmuligheder) med spørgsmålet om de syntes, det var lykkedes (her var ingen valgmuligheder angivet på forhånd. Deltagerne kunne altså besvare spørgsmålet frit 18. Metoden kunne i udgangspunktet have givet os informationer fra deltagere, der gennemførte og ikke gennemførte, men især deltagere, der ikke gennemførte forløbet valgte ikke at besvare spørgeskemaet. Derfor var metoden ikke brugbar i forhold til at indhente oplysninger om problemer ved gennemførelse. d. hvordan vi analyserede de indhøstede data? Vi analyserede besvarelserne i spørgeskemaet ved at gøre brug af den indbyggede analysefunktion i det online spørgeskema, som vi havde udvalgt 19. Vi havde indstillet softwareprogrammet til at lave kvantitative beregninger ved at udregne resultaterne med angivelse af procenttal og antal besvarelser. Programmet leverede tallene i en overskuelig ramme sammen med en grafik (søjlediagrammer), der visuelt illustrerede forskelle på en synlig måde. Vi havde også indstillet programmet til at beregne de kvalitative besvarelser. De var overskueligt listet op i en lang række udsagn efter hinanden. 17 Se 27 spørgsmål til deltagerne i rapporten Oplevelsen af fællesskab Bilag 1.del, nr. 5 side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab. Bilag 1.del, nr. 5. spørgsmål 8og 9. Side Software fra: 13

14 Vi sammenlignede besvarelserne fra spørgeskemaet med resultaterne fra de andre anvendte metoder set ud fra en overordnet teoretisk ramme, der inkluderede seks faktorer der påvirkede læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i forbindelse med læringsforløbet 23ting. Vi fravalgte fokusgruppeinterview med udvalgte deltagere i den indledende fase i undersøgelsen, fordi vi allerede havde en viden om læringsmiljøet og fordele og ulemper via vores egen deltagelse, observation på deltagernes blog og uofficielle feltstudieundersøgelser ved min tilstedeværelse på projektstedet opsamling: Valg af fokus i undersøgelsen medførte fravalg af andre foki. Vores fokus blev endeligt læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i Århus i forbindelse med læringsprogrammet 23ting. Læringsmiljøet definerede vi ud fra seks faktorer, med inspiration fra et forskningsprojekt i offentlige organisationer. Vores valg af teori og anvendte metoder understøttede dette fokus. Ved benyttelse af begreber fra teorier om web 2.0 og bibliotek 2.0 og fra erfaringsfilosofi kvalificerede vi vores undersøgelse ud fra den specifikke kontekst som undersøgelsen indgik i. Undersøgelsens metoder sikrede forskellige informationer i forhold til undersøgelsens teoretiske ramme med de seks faktorer, der dels kunne undersøge de samme forhold på flere måder og dels havde individuel relevans. Metodetriangulering blev benyttet i flere tilfælde. 14

15 4.2 Om produktet I dette kapitel vil jeg først gøre rede for produktets overordnede struktur. I vores projekt er produktet lig med rapporten Oplevelsen af fællesskab en undersøgelse af læringsmiljøet i forbindelse med e-læringsforløbet 23ting, der blev afviklet sommeren 2007 på Hovedbiblioteket i Århus, der er udarbejdet sammen med min medstuderende Christina Andersen. Derefter vil jeg præsentere de væsentligste resultater i forbindelse med undersøgelsen i sammenhæng med rapportens teoretiske ramme. Dernæst vil jeg analysere udvalgte forhold omkring formidlingen af resultaterne Produktets overordnede struktur: Vi valgte at formidle undersøgelsens samlede resultater i fire dele, hvoraf første del havde en introducerende karakter, mens anden del indeholdt en fyldig præsentation og analyse af undersøgelsens resultater; tredie del havde form som en huskeliste til anvendelse ved nye e-læringforløb og fjerde del rummede 11 bilag som dokumentation for undersøgelsen. 1. del: Baggrundsafsnit. Side del: Resultater fra tre centrale kerneområder i undersøgelsen. Side del: Ti huskeregler til projektlederen og til medarbejderen. Side del: Bilag del 1 og 2. Side Formålet med udarbejdelsen af baggrundsafsnittene var at sætte læringsprogrammet 23ting ind i en meningsfuld sammenhæng og dermed kvalificere læseren til at kunne bedømme resultaterne fra undersøgelsens tre kerneområder. Formålet med anden del var at præsentere og analysere udvalgte delundersøgelser i forhold til områderne: a. forholdet mellem formål og udbytte, b. tilrettelæggelse og tidsrammer og c. motivation. Resultaterne fra de tre kerneområder i undersøgelsen var det mest fyldige kapitel i rapporten. De 2x10 huskeregler til henholdsvis projektlederen og til medarbejderen udgjorde rapportens tredje del. Formålet med huskereglerne var at inspirere og/eller provokere biblioteksledere og medarbejdere i forbindelse med nye e-læringsforløb ved at opsummere rapportens konklusioner i en række huskeråd. Som dokumentation for opgavens resultater udarbejdede vi et bilagshæfte i to dele. Bilagshæftet var på i alt 75 sider og udgør rapportens fjerde del Opgavens væsentligste resultater Her følger en kort gennemgang af resultaterne i forhold til rapportens teoretiske og metodiske ramme. Se tabel 1 på side 18 for en samlet oversigt over rapportens mest væsentlige pointer sat ind i en sammenhæng med seks væsentlige faktorer, der påvirkede læringsmiljøet på Hovedbiblioteket i Århus i forbindelse med 23ting. 1. Web 2.0 og 23ting konceptet Læringsprogrammet 23ting var et væsentligt initiativ i forhold til at lære medarbejderne på landets folkebiblioteker om web 2.0. Undersøgelsen viste, at programmet var med til at fremme benyttelsen af web 2.0 tjenester hos deltagerne og at programmet var med til at udvikle nye måder at lære på ved at medarbejderne delte deres erfaringer og refleksioner med hinanden både i den fysiske og i den virtuelle verden. 23ting var ligeledes væsentlig, fordi programmet øgede muligheden for at gøre medarbejderne både mere mediekompetente og mere informationskompetente og dermed må formodes at være bedre rustet til at servicere 15

16 brugernes behov i forhold til eksplicitte krav til den digitale bibliotekar 20. Bl.a. fordi programmet indeholdt opgaver, der introducerede til en bred vifte af forskellige medietyper, som video, audio og billeder. Læringsmetoden krævede, at deltagerne var aktive i en afprøvende og eksperimenterende afsøgning af ukendte internetværkstøjer og denne aktive deltagelse rummer elementer fra samtlige faser af Anette Skovs definition af, hvad der gør en person informationskompetent 21. Bibliotekarerne har naturligvis qua deres uddannelse og deres daglige arbejde erhvervet en stor viden om informationskilder og kan søge og vurdere og formidle informationen til andre, men internettets dynamiske udvikling af nye typer af informationskilder gør det nødvendigt at bibliotekerne gør en målrettet indsats for at lære fremtidens redskaber til informationssøgning. Ved hjælp af 23ting kan bibliotekarerne få øjnene op for en række nye nyttige informationskilder som f.eks. YouTube, wikipedia og del.icio.us, som alle benytter sig af sociale teknologier. I forhold til den overordnede udvikling på landets folkebiblioteker er det er meget vigtigt at medarbejderne er med til at vurdere nytten af de nye redskaber. Det er derfor et væsentligt initiativ for medarbejderne på landets folkebiblioteker at lære om nye måder at formidle viden på, hvor brugeren inddrages i den aktiv proces og skaber nye roller for informationsspecialister. Kendskabet til redskaberne kan også skabe nye måder at dele viden med kollegaerne på. Vores undersøgelse viste, at især bibliotekarerne kunne forstå at omsætte læringen til ny viden ved at f.eks. nogle medarbejdere oprettede en ny wiki om Århus, eller ved at inddrage et tegneprogram i forbindelse med et nyt indretningsprojekt. 22 Med baggrund i teorier om web 2.0 og bibliotek er de dynamiske ændringer i vidensamfundet i forhold til bl.a. formidling, produktion og organisation af viden væsentlige forhold, som bibliotekerne hurtigst muligt må forholde sig til. Afviklingen af 23ting belaster ikke budgettet i overvældende grad. Selve programmet kan kopieres og rettes til gratis. Opgaverne udføres individuelt, men i et læringsfællesskab. Opgaverne kan løses både overfladisk og mere grundigt. Efter at have løst opgaverne har deltagerne sandsynligvis fået en basisviden til at indgå kvalificeret i diskussionen omkring hvordan web 2.0 skal påvirke bibliotekerne i den udvikling, der foregår lige nu 24. Integrering af viden i organisationens daglige drift er et væsentligt element, der er indlejret i Hovedbibliotekets udviklingsstrategi, hvor interne porteføljekonsulenter er ansat til at skubbe medarbejdere ind i nye læringsprocesser for at være på højde med udviklingen Organisationskultur Organisationskulturen på projektstedet påvirkede læringsmiljøet på godt og ondt. Både eksterne og interne faktorer kunne give et signal om organisationskulturen på projektstedet. Eksternt var Hovedbiblioteket i Århus vurderet som en ekstrem effektiv og innovativ organisation i forhold til andre biblioteker i Danmark 26. Gennemførelsesprocenten på 71 % er et bevis på begge dele. Dels var Hovedbiblioteket var en af de første biblioteker herhjemme, der afviklede 23ting og med den hidtil største oplyste gennemførelsesprocent i Danmark 27. Internt var samspillet mellem ledelse og medarbejdere afgørende i forhold til motivationen og til 20 Jf. Hummelshøj, Marianne og Nielsen, Hans Jørn (2007): "Hvad bibliotekaren Need2Know". Rapport udarbejdet med udgangspunkt i projektet "Den digitale bibliotekar" på bibliotekerne i Aalborg. 21 Jf. Skov, Anette (2004): Information literacy and the role of public libraries I: Scandinavian Public Library Quarterly, Volume 37 NO Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side Den danske webguru Jacob Nielsen har i et blogindlæg fra 17. december 2007 advaret virksomheder (og biblioteker) om, at web 2.0 kan være farligt, hvis man ikke ved, hvorfor man indfører det. 25 Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side Bibliotekerne i Randers, København og Herning gennemførte i foråret et lignende forløb med en gennemførelsesprocent for alle tre biblioteker under 25 %. 16

17 gennemførelsesprocenten i forbindelse med 23ting. Med projektledelsens indgriben undervejs i forløbet var det muligt at ændre på fundamentale rammer for deltagerne. Herunder tidsrammen, der blev ændret fra ingen rammer til 1 time pr. uge pr. deltager. Samt skemalagte timer med undervisning i uge 26 til at samle op på opgaver, der ikke var nået. Ledelsens opbakning var nødvendig for at anerkende og bakke op om deltagernes læringsproces i et langt uddannelseskursus, der forløb over 20 uger 28. Projektledelsens strategi for at integrere og fortsat udvikle deltagernes læring sker ud fra et syn om læring som en fortløbende proces. Rammerne for en fortsat læring af medarbejderne er tænkt ind i bibliotekets serviceydelser med et nyt kompetencecenter, hvor især bibliotekarer underviser brugerne af biblioteket i anvendelsen af nye web 2.0 teknologier. Samtidig er deltagernes fortsatte læring ligeledes sat i system ved hjælp af stafetordningen på en ny blog. 3. Læringsmetode Learning by doing-metoden er ikke anvendelig overfor medarbejdere, der ikke har de nødvendige forkundskaber, fordi 23ting kræver grundlæggende kendskab til internettet. Læringsmetoden i 23ting tager udgangspunkt i erfaringsfilosofi og dogmet learning by doing. I en analyse af det erfaringsbaserede koncept fra USA er det muligt at drage en parallel til erfaringsfilosofi, hvor deltageren skal være aktiv i sin egen læreproces og udføre eksperimenterende opgaver, der sammentænker teori og praksis. Opgaverne har ofte ikke et endegyldigt og sandfærdigt resultat, men afhænger af eksperimentet og formålet og den, der udfører eksperimentet. Ud fra begrebet erfaringens kontinuum, der ser læring som et proces modsat et afsluttet forløb er det muligt at se 23ting som et e-læringsforløb, hvor forkundskaber er nødvendige for at kunne få det fulde udbytte. Vores undersøgelse viste, at metoden ikke var anvendelige overfor deltagerne med et manglende kendskab til internettet. Især HK erne, pedeltjenesten og kørselsafdelingen, der ikke arbejder med internettet til daglig havde problemer med at gennemføre og var den personalegruppe, der var mindst tilfreds med læringsmetoden. Af de deltagere, som gennemførte forløbet, brugte hovedparten internettet hver dag eller flere gange om dagen. For at kunne deltage må medarbejderne have grundlæggende kendskab til internettet. 4. Formål og udbytte Læringsforløbet var en succes i forhold til projektledelsens formål, fordi der var 71 % af deltagerne, der gennemførte forløbet i forhold til den endelige tidsramme på 20 uger og fordi de, der gennemførte havde en stigning i benyttelsen af web 2.0 tjenester på 65 %. Det gjorde medarbejderne i stand til at kunne undervise brugerne af biblioteket i efteråret 2007 i de nye sociale teknologier. Det var også en succes, fordi det lykkedes medarbejderne at lære at lære på en ny måde ved at dele viden med hinanden og integrere den nye viden i det daglige arbejde Tilrettelæggelse og tidsrammer Uklare rammer skabte et unødvendigt tidspres og forvirring omkring centrale forhold vedrørende afviklingen af 23ting blandt medarbejdere 30. Deltagerne forventede, at skulle færdiggøre 23ting på uger, men udførelsen af opgaverne krævede mere end 1 time pr. uge for hovedparten af deltagerne. Cirka 2/3 af deltagerne brugte mellem 19 og 29 timer på at udføre samtlige opgaver i 23ting. Mere end en tredjedel synes tiden var en hæmmende faktor. Der havde rådet en del forvirring blandt deltagerne om, hvilke personalegrupper der skulle deltage, om deltagelsen var frivillig eller tvungen, og hvordan opgaverne skulle løses. Startintroduktionen fandt 28 Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab... side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab... side 26 17

18 kun sted en gang, hvor alle deltagere ikke kunne være til stede, og den kunne ikke genfindes på skrift. Medarbejderne blev undervejs i forløbet opfordret til at lave opgaverne hjemmefra uden at der var klare rammer omkring hvordan en evt. kompensation for hjemmearbejde blev afviklet Motivation Sociale interaktioner og krav fra ledelsen var to store motivationsfaktorer i forbindelse med 23ting. Den største motivationsfaktor viste sig at komme fra deltagernes sociale interaktioner både de virtuelle og de fysiske. Undersøgelsen viste, at medarbejdernes motivation stiger, når de enten selv kommenterer på et indlæg eller modtager en kommentar fra kollegaerne 32. Overordnet var motivationen høj blandt de, der gennemførte. 71 % svarede i forbindelse med spørgeskemaet, at de enten var meget motiveret eller motiveret. Ca. 26 % svarede, at deres motivation var svingende. Procentandelen for den sidste gruppe er sandsynligvis langt højere i og med at 21 % af deltagerne ikke gennemførte og kun én af dem besvarede spørgeskemaet. Kravene fra ledelsen var med til at motivere deltagerne til at gennemføre. Medarbejderne havde i vid udstrækning opfattelsen af, at det ikke var frivilligt at gennemføre 23ting og dette bevirkede at der var flere, der gennemførte 33. Valget af de seks faktorer var nøje udvalgt med henblik på vores specifikke fokus. Havde vores fokus været koncentreret omkring læringsteorien ville vi have valgt at medtage en faktor, der undersøgte den bagvedliggende læringsteori i 23ting mere dybtgående ved f.eks. at sammenholde forskellige læringsteorier. De omfattende resultater i vores undersøgelse blev formidlet i en seriøs genre, der tilgodeså behovet fra målgruppen om dels at kunne skimmelæse udvalgte resultater, dykke ned i detaljerede beregninger og få et hurtigt overblik over forfatternes konklusioner. 31 Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab... side Se rapporten Oplevelsen af fællesskab side 39 18

19 Faktorer Beskrivelse af faktorer og konfliktfelter Pointer 1. Web 2.0 og 23tingkonceptet Web 2.0 er en betegnelse for Internettets udvikling af sociale teknologier, der sætter brugeren i centrum. 23ting konceptet er et e-læringsprogram, der introducerer til en lang række sociale internettjenester, der benytter sig af de sociale teknologier. Med programmet 23ting følger en læringsmetode, hvor deltagerne aktivt skal afprøve og formidle deres erfaringer. 2. Organisationskultur 3. Læringsmetode 4. Formål og udbytte 5. Tilrettelæggelse og tidsrammer 6. Motivation Konfliktfelt: Vi undersøger om konceptet sikrer en større mediekompetence blandt bibliotekarer og andre medarbejdere i forhold til efterlyste krav om større mediekompetence på landets folkebiblioteker. Kompetenceudvikling og læringsmiljø hænger sammen med en specifik organisationskultur. Organisationskultur et meget omfattende begreb, der dækker den kultur, der er præget af menneskers samspil i relation til organisatoriske rammer samt måder og traditioner for at gøre ting. Konfliktfelt: Vi undersøger om læringsmiljøet i 23ting påvirker fællesskabet i en motiverende eller demotiverende retning. Læringsmetode er den måde, som deltagerne bruger for at opnå læring. Det omfatter også en læringsteoretisk analyse af 23ting. I dette tilfælde er projektledelsens bevidste valg en metode, der bygger på erfaringsfilosofiens motto: learning by doing. Konfliktfelt: Vi undersøger om valget af metoden er optimal i forhold til det forventede udbytte. Formål henviser til projektledelsens og medarbejdernes formål med 23ting. Udbytte er lig med synlige resultater. Dvs. udnyttelsen af deltagernes nye viden i organisationen efter endt læringsforløb og deltagernes egen benyttelse af de nye sociale internettjenester samt gennemførelsesprocenten for hver personalegruppe. Konfliktfelt: Vi undersøger om projektledelsens formål stemmer overens med deltagernes egne formål, og om der er overensstemmelse mellem formål og resultater. Tilrettelæggelse og tidsrammer ligger i den forberedende fase i planlægning af læringsforløbet, hvor didaktiske overvejelser spiller ind i forhold til valg af læringskoncept, læringsmetode, af overordnede tidsrammer og hvilke hjælpefunktioner, der kan understøtte læring hos deltagerne. Konfliktfelt: Vi undersøger om valget af læringsmetode er optimal i forhold til målgruppen. Og om tidsrammerne og andre hjælpefunktioner har været optimale. Motivation handler ikke kun om deltagernes lyst eller ulyst til at deltage i læringsforløbet. Motivation er også pligt og ansvarsfølelse og denne oplevelse påvirkes af om deltagelse er frivilligt, hvilket internet-niveau deltagerne har som udgangspunkt, om læringsprocessen er en offentlig kontra privat ting og ikke mindst samspillet med kollegaerne. Konfliktfelt: Vi undersøger, hvordan tilrettelæggelsen, læringsmetoden og den sociale faktor påvirker motivationen. Kompetenceudvikling er et nødvendigt skridt i forhold til bibliotekernes fremtid i vidensamfundet. 23 ting er et væsentligt initiativ i forhold til at opkvalificere den analoge bibliotekar til den digitale bibliotekar og give denne en basis for at lære videre. Ledelsens opbakning er nødvendig for at påvirke motivationen i positiv retning. Hovedbibliotekets aktiviteter understøtter en fortsat integration af læring i en effektiv og innovativ organisation. Det er vigtigt at deltagerne har et grundlæggende kendskab til internettet for at kunne drage nytte af den erfaringsbaserede metode. Læringsmetoden i 23ting tager udgangspunkt i erfaringsfilosofi og dogmet learning by doing Læringsforløbet var en succes i forhold til projektledelsens formål. Der skete en markant stigning i deltagernes benyttelse af webtjenester, der benytter sig af sociale teknologier efter forløbets afslutning. Uklar ledelsesramme med henblik på tidsramme og instruktion, skabte et unødvendigt tidspres og stress blandt medarbejdere. Konflikt mellem rigtigt kursus og e- læring på grund af upræcise rammer. Den største motivationsfaktor viste sig at komme fra deltagernes sociale interaktioner både de virtuelle og de fysiske. De virtuelle sociale interaktioner styrker de sociale elementer i den fysiske verden. I forhold til skeptikerne kan det betale sig at stille krav. Tabel 1: Oversigt over de mest væsentlige resultater i sammenhæng med de seks faktorer, der påvirker et læringsmiljø Se også rapporten Oplevelsen af fællesskab. side 7. 19

20 Formidlingsformer I dette afsnit vil jeg fremhæve og analysere fire centrale elementer i mine overvejelser over formidlingen af vores resultater. 1. Genren: rapporten 2. Wiki som Alternativ formidlingsform 1. Brug af grafiske hjælpemidler 2. Appendix: Huskeregler Rapporten signalerer seriøsitet, overblik og brugbarhed Vi valgte rapporten som den foretrukne genre til at formidle resultaterne fra undersøgelsen ud fra en række opstillede krav. Vi ønskede først og fremmest at benytte os af en dokumenttype, der signalerede seriøsitet og overblik. Rapporten er en skriftlig genre, der typisk indeholder resultater fra undersøgelser baseret på videnskabelige krav men med mulighed for at formidle resultaterne i et lettilgængeligt sprog frem for f.eks. et akademisk sprog. To typer af krav, som vores målgruppe formodedes at stille til den type af informationer 35. Biblioteksledere og medarbejdere har generelt travlt og må formodes at ønske en kvalificeret og veldokumenteret, og sorteret information. Vores resultater blev overleveret til projektstedet i fysisk form til både projektledere og til medarbejdere. Vi sørgede samtidig for at gøre produktet digitalt, så der var mulighed at alle interesserede kunne downloade rapporten inklusiv bilag fra vores hjemmeside 36. Valg af en skriftlig genre, der kunne kopieres og distribueres rimelig let gjorde det muligt at leve op til kravet fra vores målbeskrivelse 37 om at kunne formidle resultaterne til biblioteksledere/medarbejdere ved andre biblioteker end vores projektsted. Rapportens gennemskuelige struktur gør det nemt for læserne både at skimme resultaterne og gå mere i dybden med delundersøgelserne. For hvert kapitel har vi indsat en foreløbig konklusion, der kan læses uafhængigt af den samlede konklusion. Overskuelighed har været et formidlingsprincip for forfatterne bag undersøgelsen, derfor er litteraturlisten også en sorteret liste, der skelner mellem det absolut mest nødvendige og den mere uddybende litteratur. I lighed med et af kerneelementerne i web 2.0 ønskede vi, at rapportens resultater nemt kunne danne baggrundsviden for nye undersøgelser og/eller være basis for andre måder at formidle informationerne på. For at dele vores informationer med andre har jeg derfor pr. 6.december linket til vores hjemmeside fra min konto på del.icio.us. 38 Og allerede nu danner rapporten grundlag for en kommende artikel i et internt blad mellem bibliotekerne i Århus Kommune udarbejdet af en eller begge forfattere til undersøgelsen 39. Bibliotekschefen Knud Schultz har ligeledes benyttet sig af rapportens resultater til at udarbejde en pressemeddelelse om opkvalificeringen af medarbejderne på Hovedbiblioteket i Århus. Wiki som alternativ formidlingsform: Der er naturligvis en lang række af alternative måder at formidle undersøgelsens resultater på, ud fra på forskellige formål. Rapporten er langt fra den eneste genre, der kunne opfylde vores krav. Resultaterne kunne også have været formidlet ved hjælp af wiki, der er et dynamisk vidensarkiv på nettet, hvor andre har mulighed 35 Se Bilag 1: Projektplanen s Se 37 Se projektplanen (bilag 1) i projektrapporten side 38 Seks dage senere blev mit link delt med en anden (webgirl). Se: 39 BOB-Nyt. Internt blad for medarbejdere i Biblioteker og Borgerservice i Århus kommune. 20

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014

Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 Organisation og ledelse Kursusevaluering efteråret 2014 55,8 % har besvaret skemaet om dette tilvalg. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12

Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Navn: DM505, databasedesign- og programmering, F12 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på det kursus, spørgeskemaet drejer sig om? Under 10 timer 10 52,6% 11-15 timer 3 15,8% 16-20 timer

Læs mere

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet)

SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) SurveyXact Semesterevalueringsrapport Læring og Forandringsprocesser, Aalborg - 8. semester foråret 2014 (Kommentarer i rapporten er fjernet) Om evalueringsundersøgelsen Evalueringsskemaet er udsendt til

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11. Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Offentlig styring, MPG-uddannelsen, F11 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Yderst relevant i forhold til den fokus der er på styring af

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely

Gruppe: 2 Hold: MulB Årgang 2013 Lærere: Merete Geldermann Lützen & Jesper Hinchely Bannerpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/bannerpage/ Landingpage: http://spicegirls.creativefolder.dk/ René Skovgaard Andersen cph-ra73@cphbusiness.dk Stig Hamborg Nielsen cph-sn9@cphbusiness.dk

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Projektplan. Målbeskrivelse.

Projektplan. Målbeskrivelse. Projektplan. Målbeskrivelse. Problemfelt. Det centrale problemfelt er, at Litteraturfestivalen Ordskælvs målgruppe er unge mellem 15 og 30 år. Denne gruppe af mennesker har det været arbejdsgruppens primære

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009.

Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. Konklusion på evaluering for 1. og 2. semester ergoterapeutstuderende, 2009. specialbørnehave for børn med vidtgående handicap Konklusionen dækker perioden 2007/2008 for ergoterapeutstuderende i klinisk

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

IVAs Dimittendundersøgelse 2010

IVAs Dimittendundersøgelse 2010 IVAs Dimittendundersøgelse 2010 Det informationsvidenskabelige Akademi gennemfører dimittendundersøgelser med 2 års mellemrum. Formålet er selvsagt løbende at få indblik i IVAs dimittenders beskæftigelsesforhold

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte!

Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen. Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler. Få et godt udbytte! Udviklingssamtaler på Social- og Sundhedsskolen Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Få et godt udbytte! Indholdsfortegnelse Retningslinier for medarbejderudviklingssamtaler på Socialog

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: SOSU-Uddannelsen som e-læring 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Poul M. Christensen E-mail: poc@aarhus.dk Telefon: 51186460

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere