S P E C I A L 0 P G A V E ÆwFà%_ %w'_03 H I S T 0 R I S K I N S T I T U T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S P E C I A L 0 P G A V E ÆwFà%_ %w'_03 H I S T 0 R I S K I N S T I T U T"

Transkript

1 `\ \ H Ø S P E C A L 0 P G A V E ÆwFà% %w'03 indleveret til H S T 0 R S K N S T T U T af JØRGEN BACH ` HRsTENsEN ÅRSKORTNUMMER: Specialeemnez KoLoN AMFuNDET 'PÅ ST. crox sdste~halvdel AF DET 8. ÅRHUNDREDE, MED SÆRLGT HENBLK PÅ ARSTOKRATET BLANDT PLANTAGEEJERNE C 0 Å R H*U S U N V E R S T E T aprí] W]978 \ ALU/ f z L "

2 Kolonisamfundet på St. Croix sidste halvd el af det 8.århundrede, med særligt henbk på aristokratíet blandt plantageejerne. M NDLEDNNG; Kapitel. Speoialets formål og afgrænsning. :gide 2. Meterialet og dets anvendelse. HSTORE side 5 -í» Z. Optakten til den danske kolonierhvervelse i Vestindien. 2. Det merkantilistiske idégrundlag. 3. Udviklingen på St. Thomas - erhvervelsen af'st. Jan. J J 4. Koloniens udvidelse med St. Croix. 5. Koloniens overgang til statseje, g 6. Frihavnsstatus til St. Thomas og St. Jan. 7. Planternes låntagning. J 8. Slavehandelens ophævelse. 9. Handel ~ krigskonjunkturer - storhedstid. J 0. Den engelske besættelse af'kolonien. 2. Øernes administration- retsvæsen og fbrsvar. 2. ndbgggerne og den besluttende myndighed. Kapte2 GEOGRAF side. Beliggenhed og klima. 2. Nedbør. 3. Landekabstyper (bonitetsområder). - f -` 4. Jordens anvendelse (sukkerdgrkningens udbredelse). 5. Sukkerdyrkningsprooessen. 6. Jordens udpining - og udbytte. 7. Bomuldens dgrkningsprooes.- 8. Slutning. Kapitel 3 JORDEN side.-.., 7 ' : 77' 28 Z. Opmåling og udstykning. 2. Kompagniets salgspolitik..luål.l'.l' h

3 ,, 3. Jordsamlingen (Vibæks påstandi plantage ~ produktionsenhed Den gennemsnitlige jordejendomsbesiddelse 742* Den strukturelle udvikling inden for jord? ejendomsbesiddelsen. 6..Jordpriser Bonitetens indfilydelse på udviklingen. 8. Konklusion..,,. 7 fz ':: 7Liífi',, C: ~ Kapitâl 4 SLAVERNE - S side 43. Negeren som løsning på plantagedriftens arbejdeproblem. 2. Slaveforsyningen til de donske øer. 8 e 7 a. triangulær og national? N rt '.: Q 8;-i 0 b. den donske slavehandels organisations* N form. 8 kr Slavesystemet. ' 4. Planternes syn på slaverne. 5. BetæWkningfra kommissionen til slavehandelens 8 ' ophævelse.. 6. Slavelovgivningen.' 8 7. Slavepriserne. 8. Slavetallets udviklingpå St.Croiæe szevefezzeee udvekzeeg, eee e feeheze eez ejendomsstrukturen og arealet i sukkerdyrkning. i sukkerområdet f " i det østlige område?42~804. -» i det nordlige område ' ; ( sees»l den sammensatte gruppe (DJ Konklusion;. 8 =<am<-=» sne Baggrunden for kolonisttilværelsen. 2. National kolonisering af'st. Croix? 3. Den hvide befolknings udvikling på St.Crox N 4, Den sociale struktur Levefod og leveomkostninger. 6. ndtægter. ' J - 7. Den aristokratiske gruppes ejendomsstruktur. r"' -uw.', :: ' f -.f.. -: ' f.-: - :r:,= :;jä;':;'l.:er..-;i.`:. =,`,,,`,.;..;?:,;.!... =-'.-;:.í. fihgeäiláfka.-ëi %, à:.íä,; rft'li

4 8. Aristokratiets nationale sammensætning. ' 9. Administrative poster. 0. Læger.. Aristokratiet og forsvaret. 2. Titler. 7 ' 3. Aristokratiets'handelsengagement.. J > 5 4. Jurister. ' ` 5. Længden af'opholdet på øen. f `. ' 6. nterrelationerne mellem aristokrati og r - administration. - ~ 7. Konklusion. J.» ; 8. Fortegnelse over planteraristokratiet ftabel XX)8 -. ÅFSLUTNNG 0 ~ 4 A side 05. W LTTERATURLSTE side 06 ff. -.,?,fü-.-k- ;: ;à='.;.:-.:»\.,å;.æiajç;év.:;aé$- :-'t.-,=:!;. ;,--el;-. ' ff'.'. '- ' -. ' ' ' " ' Ã='5f'=" '. ;; Ll"=' ' " -:E.' -":... - '-.' ' -'= 'f ' * - 'Ã 'f-.'-""'= =' =:" -V '* - - 'i= '.'-- - '; -j ' 'f:'.f '. -if '.- "=" -.; :'.`É= -"*f"3-f'i5r.: =--- **?-;'-` *'^`.'Z"P.

5 N D L E D N NJG >. Ofte-er den igangsættende faktor ved valget af speciale-» emne en subjektiv formening om, at de eksisterende frem- stillinger, der behandler det område, man selv er interes-. ' ' `.. ' 8 f, '.; seret i, har visse mangler eller måske direkte fejl. '( f Denne formening, der således bygger på et ønske om, både. ~ atkorrigere visse fejl og at bringe nye oplysninger for ' : - dagen, har dannet grundlaget for dette specialepnt, De to eneste fremstillinger, der med et bredt sigte behandler Dansk Vestindiens historie, er P.P. Sveistrup: Bidrag til de tidligere danskfvestindiske øers økonomiske historie. Kbhv. l942, og Vore gamle tropekolonier, bd. l-4 ved Johs. Brøndsted, Kbhv. l i,. be99&s fremstillinger af sukkerkolonien St. Croix' vdvikling studser man især over den centrale placering årstallet l803 har i undersøgelsen af en evt. godssamling på øen. -.v Ved nærmere studium af matriklerne ~de lokale skattelister -.(:~ der bl.a. indeholder oplysninger om jordejendomsforholdene,i 'vre åbenbares det imidlertid, at St. Croix matriklen fra l803 8 ` ' er den første optælling, hvor plantageejernes jordforhold-8 opregnes i produktionsenheder-(plantager). En fornemmelse at af plantagernes størrelse var det for de tidligere firgange umuligt at få, idet jordejendomsforholdene opgjordes inden, for de 9 kvarterer (en art regional opdeling af St. Croix) É ~! og med basis i de fra begyndelsen udstukne jordlodsnumre. f Hvor mange af disse matrikelnumre, der dyrkedes sammen som 5 ' en plantage - hvis altså ejeren havde flere jordlodder - ja, -det var umuligt at fastslå. Jens a Vibæk, der står som forfatter ef bd. 2 af Vore gamle tropekolonier, har ud fra en sammenligning mellem forekomster af plantager på l50acres «(ca. l00 td. land) i l803 og den udstykningspolitik, der il a. - -;. -'.- - '. - ' ='.' ". j - ' ' :" =:' " '- " -- ' '.- -- ".' 'f'i":"'= '5"--.;-5"7 :Å-7'-f.-"^'l--'Ei\É'i;-Å==f..=3':{f-.;;"''í-';:':}í:-'--'.":EL :=-'--;5' '24'>;.-Å--4.-'.';";-";.-'-». i'-tl'-"*' '-"ái. "~"<É-^'-=-- y;-,'f - " '- "= '~ -' '- =-' 'L' "`-'-JL-fâ?' ==*.\É'fG5'ÉåE?åäëL";'lêi`-53C-:(':f:f.iíÃ'íår*;Éf--:'T.'itu' - %'ffi'!35'5âfä-çlflflff'35 :.':iä`<:"""'ä~-'*7gi.'- " '- ` '=- '- '-. '- '.

6 2 de forste 20 år af koloniens historie brugte l5d acres jordarealet som foretrukket jordloddstørrelse, ment at kune ne postulere, at der på St. Croix fra overtagelsen i l735 > ' til l803 ikke fandt nogen udpræget godssamling stedzi Ude ' viklingen skulle sâledes forløbe anderledes på St. Creix,l end det ellers er symptomatisk for en sukkerkçloni, som f.eks R.B. Sheridan beskriver detzi 4 -` Det fgrste mål blev derfor at undersøge jordejendomsforholde~ ne på St; Croix i perioden op til-l803, for at af~ eller be-. krefte Vibæks påstand og bringe lys over dette forhold i det hele taget. r -. ' r. ' * - ' ' Det andet mål for specialet bygger delvis på resultaterne af den det første mål. Da ejendomsforholdene på' t.'croix ikke tidligere har været undersøgt nøjere, er det klart, at slavetallet og-dets udvikling heller ikke er sat i relation til. disse forhold. Udover denne jord-slaveproblematik vil det ane det mål også omfatte en belysning af jordbonitetens og udpiningens. indvirkning på-slavetallet.. N. Mälsætningens tredie og sidste punkt startede egentlig som' et ret banalt dnske om at vide noget mere om planterne som mennesker. Hvem var de - hvor kom de fra - hvad drev dem til at søge en levevej under disse fjerne og barske himmelstrøg? Disse spørgsmål er altfor mangelfuldt belyst! Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at oplysninger om planterne som helhed var meget vanskelige at finde frem til, især småplanterne manglede der oplysninger om. Ud fra dette forhold og da der i selve specialeskrivningen ligger en tidsmæssig beé grænsning, blev specialets 3. mål indsnævret til en undersegelse omkring aristokratiet eller de mest betydende plantere på St; Croix.~ s Til at skille disse aristokrater ud fra planterne som helhed vardet nødvendigt med visse kriterier, og til opstilling af disse kriterier kunne undersøgelsen af jorde og slaveforholder ne bruges. eftersom netop disse to faktorer gav a planteren det J )' Jens Vibæk: Vore gamle tropekolonier, bd.2, e Kbhv. 966, p. 97. ' s^- - 2). R.B. Sheridan: Sugar and Slavery, London 975, p ' - ; ' ' ' - :. `-'í'é-i=?'lä fli-'e-ll%t'»t iilí*f*i<diifiätätë-*4í=%=fi'life?' *tël il? 'lti"

7 ~ *-*.«.=-.-ai -»fl økonomiske grundlag, der dannede basis for hans sociale position. Da specialet således består af 3 undersøgelser, hvor resul- ~ tatet af undersøgelsen af jordejendomsforholdene danner grundlag for undersøgelsen af slaveforholdene, og begge disse undersøgelser danner de definitoriske rammer om undersøgelsen omkring aristokratiet, vil det være mest hensigtsmæssigt 8 at afslutte undersøgelserne enkeltvis, og derfor vil konklusionen stå efter hvert af de respektive afsnit i stedet for - at være samlet sidst i specialet. k - Materialet til belysning af jord- og slaveforholdene er helt r - klart landlisterne og matriklerne for St. Croix (matriklerne i» er en fortsættelse af landlisterne). Landlisterne findes be- ( varet fra , og mátrikierne fra , ivso-as. ~ -.., l786-l806 og l8l4-l9l5. Med små ændringer er deres indhold stort set ens. Matriklerne indeholder mandtalslister for byerne christiansstea og Freaeriksstea (sidstnævnte fra 72). ordnet efter gader med angivelse af personernes navne,hus+i standens forskellige medlemmer, samt oversigt over negrene og deres kopskat (kop = kopf = hoved), hvdraf der betaltes l rdl. pr. voksen slave og 48 sk. pr. barn mellem l2 og l6 år - dog med undtagelse af perioden op mod slavehandelens - ophævelse, hvor bl.a. kvindelige slaver var skattefrie. For landdistrikterne findes fortegnelser med matrikelnumre- ' i hvert af de 9 kvarterer, som St. Croix opdeltes i som ram- (MC me. Fra l803 opregnedes jorden på tværs af kvartererne i produktionsenheder (plantager). 'l disse fortegnelser angives navnene på matrikelnumrenes ejere samt jordstykkets are- al (i kvadratfod). Desuden opførtes antallet af beboere N(frie og ufrie), samt kopskatten som i byerne og en grund- ` skat på 2 rdl. pr. l mill. kvadratfod (eller 25 acres). Fra l797-l800 og igen fra l803 og fortløbende anførtes plantageejernes navne. Som materiale for dette speciale er anvendt ' ' landlister og matrikler fra årene l742, l754, l766, l780, l792 og l804, og hver af disse lister markerer sâledes seks tværsnit igennem den samfundsmæssige udvikling, der fandt sted i tidsrummet l742-l804. ntervallerne mellem disse tværsnit er sat til l2 âr, men pga. manglende lister mellem. l775 og l780 bliver intervallet her 4 år. ' ' `

8 Arbejdet med 4 disse matrikler har selvfølgelig først og fremmest bestået i en sammentælling af jordarealer ogfsla-l ver med dels den enkelte ejer som opgørelsesgrundlag - dels-, med bonitetsområderne som grundlag. Hvad angåroplysninger om planterne, så forekommer de kun rent undtagelsesvis i matriklerne. ' i ' Ud over selve matriklerne er landbrevsprotokoller for St.Croix y, ` ~ l (V-gk 529) anvendt. De oplyser om plantageoptagerens' navn og optagelsestidspunkt, og anfører endvidere planterens` sidste opholdssted. Mandtal og andre dokumenter vedrørende plantagernes optagelse på St. Croix l (V-gk 862)oply--' ser om jordens bonitet (skelner mellem bomulds- og sukkerplantager), og har oplysninger i '4 lighed med matriklerne. i u Her fandtes endvidere ekstrakter af hovedbøger og journaler angående de -W! solgte plantager l74l-47, der oplyser om købe~d rens navn, obligationernes dato, tinglysningsdato, kvarter- navn og nummer, og endelig købesum og evt. saldo. Vedlagt findes endvidere et edaflæggelsesdokument, hvor planterne med navns nævnelse aflægger troskabsed over for den danske krone. Dokumentet indeholder desværre ingen personalhistoriske oplysninger. Udover det nævnte primære materiale er der i undersøgelsen^ af aristokratiets forhold anvendt en række fremstillinger, artikler og opslagsværker ( se litteraturlisten). Ud af disv se må Chr. Martfelds "Samlinger om de danskevestindiske øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan" nævnes. Hândskriftet, som findes i generaltoldkammeret og omfatter 6 bind, blev forfattet under et ophold på øerne i l765-68, og selvom indholdet er fuldstændig usystematisk opbygget, så indeholder det dog værdifulde oplysninger. Bind 3 har således en opsummering, af en lang række slægters nationale tilhørsforhold. Royal Danish American Gazette var ø-samfundets notitsblad,< der bl.a. giver en række oplysninger om borgernes aktiviteter. Af de bevarede eksemplarer kunne ârgangene l lånes på mikrofilm. Yderligere personalhistoriske oplysninger kunne ' måske hentes i borgerrådets protokoller og i kirkebøgerne, men de første var i en sådan forfatning, at de ikke måtte åbnes, og de sidste er af tidsøkonomiske årsager ikke blevet konsulteret.i ` f e ' i. L - r f l. - ;f=,,-~~:.--.f...-.l..-.f.-----,-,---.-;-5:.- :---.«.,:':if..'j.-:.'='-4::-'.-' '--'-=-:.!;='-.'* ' 'fä-eé-eli;-!3'.'3 ".!r.='f'!ié*i*!'7 :'-tié=i*é ;l:'?«=.===.*ë -:il-?='=*?=:'a=?':;?"-.=,'*' '»» -' - '.-

9 5 Kapitel l H S T O R E,Den 25. maj l672 nåede skibet "Færø" frem til St. Thomas med danske kolonister, under Jørgen versen Dyppels ledelseíj. Disse kolonisters bosættelse og begyndende kultivering af jor- ~> den var startskuddet til det danske monarkis optagelse blandt kolonimagterne i Vestinden. Forud var gået et forsøg på at oprette et vestindisk kompagni i l625 - et forsøg, der ikke nåede længere end til udfærdigelrsen af privilegierne for dette kompagni. Et kompagni så førsti ' i(f;å ttdagens lys i l653 - efter at enkelte skibe, udrustet til han- del på Vestindien i bl a. l65l og 52, havde påvist det profi- T.. ' W table i denne handel. f, ' Handelen, hvis man kunne kalde det sådan, blev der-imidlertid '- sat en bom for, med Karl Gustav-krigenes begyndelse i l657 - hvortil også kom, at tabet af flere fartøjer havde kølnet noget på sindenes ildhu. S Sejladsen blev dog genoptaget i l662, og i april l665 dukkede for første gang forslaget om landerhvervelse i Vestindienop. ~ Under kongelig protektion skulle kompagniet besætte og kolonir sere den øde og ubeboede ø, St. Thomas. Planen blev bragt til udførelse samme år, men kapere og krigsførende landes overfald, sammen med sygdom og døds hærgen, tvang efter l9 måneder de dan- (LT. iske kolonister til at opgivegg Først ved "Færø"s rejse blev denrl S ; danske kolonierhvervelse i Vestindien er realitet. ` ~. Hele denne foretagsomhed i det l7. århundrede, og som det vil fremgå senere, også i det l8. århundrede, hvilede ' kantilistiske. å idê, der omskrevet kunne lyde sådan: So ein Ding muss ich auch haben. dette tilfælde var bestræbelserne rettet mod erhvervelsen af et territorium, hvor produkter, som man ellers skulle handle sig til, kunne avles. På den måde kunne man fra dansk side undgå at købe disse produkter af andre nationer - og derved støtte disse. at, ;,f, ---,4 ;, f r --fq.-r : zfttf-rn :Arn- :*, f f ' "fe ' " tj f':' *:, fz? f f: ) J.0. Bro Jørgensen: Vore gamle tropekolonier, bd., e Kbh. 966, p. 57. S 2) samme, p D a.,. - ; -.» ' ; ;.-.--.=\= ;;;-i- lj=3

10 6 Baggrunden for denne holdning lå i merkantilismens hovedmål, at skabe fremgang for nationen. jagten på dette mål skulle udenrigs- og handelspolitik virke sammen, idet handelen blev' - betragtet som samfundsmaskineriets store hjul. Ud fra merkan- ~ tilismens tro på at velstanden i verden var konstant, gjaldt ; det for det enkelte land om at sikre sig den størst mulige del af kageuäl. Heri lå bl.a. begrundelsen for, dels forøgelse af den militære styrke, og dels for de krige som fandt sted om kolonierne - for ved at skade andre magter vandt man selv terræn. Kolonierne skulle levere råprodukterne, derdan- nede grundlaget for oprettelse af manufakturer i moderlandet ^ til forarbejdning af produkterne. For produktet sukkers ved- ; kommende betød det oprettelsen af raffinaderier i Danmark. S ` "'. (~s Målet var i første omgang at gøre moderlandet selvforsynende, men i anden omgang at nå en produktionsstørrelse, der muliggjorde eksport. Derved kunne man måske nå et andet af merkan- tilismens store mål: den positive handelsbalance4). ndenlandsk var målet at skabe arbejdspladser ( at fremme erhvervslivet). Dette skete ved, at staten, i f.eks. ophjælpning af en industri, betjente sig af protektionistiske foranstaltninger som indførselstold eller importborbud5). Kolonierne havde også en plads i det rent handelsmæssige aspektidet den befolkning dersflog sig ned i kolonierne dannede et afsætningsgrundlag for de varer, der blev forarbejdet i hjemlandet. Fragtmæssigt skulle denne handel helst foregå på moderlan- (Jr dets egne skibe, da denne indtægt, der lå i transporten, i bed-, ste merkantilistisk tankegang skulle berige hjemlandetð), og ikke andre nationer. Derved blev f.eks. også skibsbygningen stimuleret7).i - 'L Betegnende for merkantilismen var endvidere dens organisations-.form.' Næsten alle aktiviteter'skete*'i kompagniregi, da den- ::::"' 'ff F 'Jil ""' ' ' JYTWT T 7~' ' ' 3) Gyldendals opslagsbog: Historien,Kbh. l970, p S 4) V. Dybdahl: Historisk kommentar til nationaløkonomi, Århus..97, 5) samme,p b 33-6) Velkendt er den engelske navigationsakt 65. : 7) Dybdahl, p. 23., Historie, p

11 7 ne organisationsform gav landets indbyggere mulighed for at anvende deres overskudskapital og sikre sig et økonomisk udbytte, en organisationsform,t, som Degn hævder mere skyldes statens mangel på penge og midler til at iværksætte den slags foretagenerëi Koloniseringsopgaver blev da også overgivet til et kompagni - Det Kongelige Octroyerede Danske Vestindiske Compagni, dannet ll-3 l67i, der som aktionærertflia.også talte kongen og dronningen Samme,kompagni blev også i overensstemmelse med- ' mønstret forsynet med en række rettigheder - først og fremmest monopol på handelen i Vestindien, og retten til udnyttelse af andre områder end St. Thomas9).~ En række faktorer viser imidlertid, at det økonomiske udbytte, man havde håbetå fy på, ikke blev ved andet end håbet. Således udbetalte kompag-, Å (e -niet intet udbytte før l690 til aktionærerne, og kompagniet 2 greb endda til metoder, der stred mod den merkantilistiske verdensorden for at bedre økonomien. L. Dette brud fandt sted i 685, da.- det Brandenburgske Afrikanske Kompagni fik overladt et område på St. Thomas til dels at anlæggeí en handelsplads, dels at drive plantagedrift på. Et andet forsøg på at opnå en bedring i økonomien gjorde man først i l690-' erne, da hele øen bortforpagtedes til Bergenékøbmanden Thor Möhlen. Denne ordning medførte, at aktionærerne i l69l og 92S» for første gang fik udbetalt udbytte.í Ordningen ophævedes i 693 efter et Ther Mahien havde iiat etere tåb0). Eftersom opdyrkningen skred frem, og øen som produktionssted for koloni- (: produkter nåede et vist niveau - der var således l22 plantager ), pa St. Thomas vi år l700 --'.såst-eg ogsa udbyttet for kompagniet. Direktørerne fik således gager i l696, og aktionærerne udbytte igen i l7l4. denne periode udvidedes kompagniets aktiviteter til også at omfatte slavehandel - en handel, der var en na- ~ S S 8) J.H. Parry: Europe and the Wider Wold London 969, p Og Uhr. Degn: Die Sohimmelmanns im Atlantisoher Dreieoks Handel. Neumünster l974, p. 22 e9) Bro-Jørgensen, p. 46. P.P. Sveistrup: Bidrag til de tid; ' ligere dansk-vestindiske øers Økonomiske historie, Kbhv. l942, p, 8.. S' 0) Sveistrup, p. 0. ) Bro-Jørgensen, p. 76 ' ' - - f - - ' 'e - ;- -f ' :r~-- ;= ' tt'åt'-fia'irt=>'»=<=ä* -

12 ( 8 turlig følge af sammenlægningen med det Glückstadtske Afrikanske Kompagni i l6742). På trods af den meget mangelfulde udbytteudbetaling til aktionærerne, så var der hos ledelsen ingen planer om at opgive "forretningen". Ja. tværtimod! - Man hævdede, at grunden til det gik så dårligt for kompagniet lå St. Thomas' lidenhed - øen var for lille som økonomisk basis Denne overbevisning resulterede i, at den nærliggende ø, St. Jan, i l7l7 blev besat, efter at man i længere tid formelt havde 3) " gjort krav på den. Denne okkupation, som officielt fandt sted den 25. marts l7l8, affødte en protest fra engelsk side 4) selvom fredsslutningen mellem England og Spanien i l604 dannede præcedens for kolonierhvervelser. denne hed det nemlig, at kun effektivt okkuperet land kunne anerkendes som tilhørende 5 den koloniserende magt ). St. Jan var selvfølgelig ikke okkuperet på nogen måde af englænderne! St. Jan var, ifølge guver-. nør Fr. Moths f indberetning til direktionen, "ganske beboet" i 7266). i l720-erne søgte kompagniet også at komme ihd på sukkerraf- finaderi.området. Kompagniet fik således» tilstået privilegium til at oprette raffinaderi i København i l72l, men selve raffineringen startede først i l7297). T Det næste store ekspansive skridt, kompagniet foretog, var kø-s bet af St. Croix af Frankrig i l733. Købesummen på 75Q.000 liv - Y`eS eller l rdl. skaffedes dels ved et lån fra den kglkasse, dels ved en reorganisation af kapitalforholdene - herun- (Ä der nytegning af aktier. Nytegningen medførte, at en aktionær for hver l000 rdl*s indskud modtog en til sukkerdyrkning egnet 6 8) grund på St. Croix af en størrelsesorden på l50 acresr. Den formelle danske overtagelse af øen fandt imidlertid først sted 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Sveistrup, p f samme, p.. ' Bro-Jørgensen, p. 28. Parry, p. 79 S S Bro-Jørgensen, p få;. P.P. Sveistrup, Rich. Willerslev: Den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie. Kbhv. 945, p (herefter benævnt: Willerslev).. Sveistrup, p. og kap. 3, p. 2 S ' q - - ;--..=;;,.-; - -" ;;-;.---.»-='--,.'.:g-. -,.;.:.-,; -'-=ëite-;z-fah;'t;=ë:t%=;=%{e-=r*:,;åit'="-"säetftsà=>=::fe:;:tr-f-;;=ä*.';m:7-ea:f<=:

13 ílft M K i l735 under iagttagelse af de behørige ceremonier. Først affyredes en kanonsalut på 9 skud, da det danske flag blev hejst, - dernæst blev et tællelys slukket og tændt igen, planter blev revet op og grene brækket af træerne. Der blev kastet med sten, S ` 9) og endelig smagtes der på bækkens vand. Dermed var øen dansk. Men kolonien skulle gerne befolkes, så en opdyrkning af jorden kunne finde sted. For at opnå dette mål. førte kompagniet en befolkningspolitik, der gennem bl.a. skattefrihed og billige lån søgte at tiltrække plantere fra de omkringliggende kolonier20). Politikken lykkedes. l755 var befolkningstallet på st.c roix godt l heraf dog knap 9000 slaver2). Baggrunden for den i national henseende så åbne befolkningspolit ik lå i, at Danmark klart savnede folk med ekspertice i plan- ( tagedrift, hvorfor man søgte at tiltrække plantere med denne 'w baggrund fra de andre kolonier. Derfor blev det væsentlig englændere,-der foretog opdyrkningen. Der var således i l74l ca. S 22) 5 gange så mange englændere som danskere på øen. l755 skete der en ny ændring i øernes historie idet staten afkøbte kompagniet besiddelserne dels i Vestindien, dels i Guinea, samt sukkerraffinaderiet i København. Baggrunden for dette skridt skal søges i kompagniets håndhævelse af sine privilegier - bl.a. monopolet på handel - en handel som kompagniet slet ikke havde format til at klare. Derved kom monopolet til S 23) at virke begrænsende på handelen, et paradoks i sig selv,, idet et af merkantilismens mål - handel - her hæmmedes af en af C samme politiks foranstaltninger - monopolet. En petition fra Sborgerrådet på St. Croix i l753 til kongen om at købe øerne slog da også ned på'dette punkt, idet man foruden at anføre et økonomisk aspekt (øget statsindtægt) også påpegede en forventet oplivelse af den almindelige foretagsomhed i kongens lande som helhed. Dette var netop statens ønske, og da til- 7, f-; -;.:~ -.-. ;í;: 7 -nå ;:; n-3 9) 20) 2) 22) 23) Waldemar Westergaard: The Danish West-ndies under Compagny Rule 67-l754, New York 97, p. 2. se kap. 3, p. S, 2 Sveistrup, p samme p. 2, med englændere skal der åbenbart forstås englændere, skotter og irere, se noten. 2 S Sveistrup, p. 3 og Bro~Jørgensen, p. 278.

14 S 0 budet til kompagniets aktionærerfra statens side lød på indløs-s ning af aktierne til parikurs, var der ingen indvendinger fra denne kant mod overtagelsenzé). Kompagniets rolle havde imidlertid ikke kun været af negativ karakter. Den jordpolitik, der for St. Croix s vedkommende blev ført dels i prissættelsen på jord, dels med ydelse af kreditter til planterne, havde stor betydning for opdyrkningenzä). Det var bl.a. på grund af denne kreditgivning, at staten blandt kompagniets passiver overtog en gæld på l l rdl26). Efter ændringen i øernes ejendoms- ` S - A H H H \ status blev handelen givet fri til danske købmænd, en frihed, ' r der også omfattede retten til at raffinere importeretgsukkergð). ' "`-.i;'.;'~.-='=-'**""w Det næste indgreb i øernes forhold, som havde stor betydning for ø-samfundene, kom i l764, da St. Thomas og St. Jan fik status (~i waf frihavne.) Bag dette skridt lå i første omgang de to øers dalende betydning som råstofproducenter. Hvad ville da være mere naturligt, end at skille de to øer fra St. Croix og give dem en sådan særstilling, at det blev muligt fra dansk side at få del i transithandelen i området? Det skete bl.a. ved i første omgang at kræve, at al forbindelse med Europa skulle opretholdes med danske skibe - et krav, der allerede i l767 blev ændret derhen, at danske skibe nu kun nød en præferancestilling med hensyn til toldgy). s Mens såledesst. Thomas og St. Jan ændrede status til handelskolonier, så forblev St. Croix en plantagekoloni, hvor det vigtige råstof, sukker,tflev produceret. Dette købers såvel som- (:;l sælgers marked søgte man at bevare på danske hænder ved hjælp af merkantelistiske foranstaltninger. Frihavnene holdtes såle- des afsondret fra St. Croix. Og dels gennem forbud mod import, dels ved told på udenlandske varer, man ikke selv fremstillede eller ikke fremstillede i tilstrækkelig grad, søgte man at bremse V denne handel. mporterede varer skulle endvidere først til moder- landet, hvorved loven fik samme virkning som Englands navigationslov. Af samme handelspolitiske årsager søgte man ved for- ' ' 77 tf; ' y-nr 'A:: 4;fJ"' ' llll ~à `q4fi4 24) Bro-Jørgensen, p ) Sveistrup, p. 3 og kap. 3, p. S 26) Bro-Jørgensen, p ) Jens Vibæk: Dansk Vestindien b.2 Vore gamle tropekolonier, red. Johannes Brøndsted, 2. udg., Kbh. 966, p `. S ', -.-= -- H -~~- :a.ea»:~+;.te«..--~.eaaemænnareaeeefi~e«eæe«e.r+ - ' -.=-, S:.S..S '-tf,- SS' 2..!'t'-i'=t"-ë'5S~S~+S= tease

15 (s C ordning i l770 at få sukkeret bragt til København og oplagret der i 8 uger, inden det måtte sendes videre til f.eks. kreditorer i Holland som renter og afdrag på långg). Heri ligger) kimen til statens opkøb af planternes lån i Holland l786. Planternes glædsstiftelse var nødvendig af flere forskellige M. årsager. De havde for det første i. f'. dagligdagen et kreditbehov til at dække leveomkostninger, vedligeholdelsesudgifter (eksempelvis slaver etc.), indtil høsten kom i hus. For det andet var den store prisstigning (efterspørgsel), der fandt sted på plantager i almindelighed og på jord i sædeleshed, en væsentlig årsag til, at en ny køber måtte låne for at kunne ffinanefiene købet og driften den eftekføgenae :a29). At så lântagningen fandt sted i Holland, skyldtes den~danskes stats manglende forståelse for dette økonomiske system. Man begyndte således, i stedet for at fortsætte systemet, med s hård hånd at inddrive de fordringer, man havde overtaget efter kompagnietsg). R. Én e H Efterhånden som den hollandske låntagning steg - den udgjorde 78 knap is niii fi. een ee. 8 niii naiiíl blev kanenhavns sukkerindustri og dets monopol i sukkerhandelen truet,, som følge af færre og færre leverancer, idet renter og afdrag betaltes i sukker. På denne baggrund - samt vel heller ikke. ahelt uvæsentligt p.g.a; huset Ter Borcks fallit, der sad på 3 over halvdelen af denne gældgg), skal opkøbet af det hollandske lån ses. Herved blev handelen igen koncentreret omkring, København., Negerne "müssten einen Teil der Ernte oder des baren Uberschus- ` ses erhalten. Es muss für sie und ihre Familien ein Genuss und Vorteil sein, wenn die Produktion zunimmt. - - Dieser Genuss, dieser Vorteil muss unabhängig von ihrem Lohn sein, welcher in Kleidung, Nohnung und Unterhalt besteht."33) Så revolutionerende var tankegangen hos Ernst Schimmelmann - drivkraften bag forslaget om negerslavehandelens ophævelse, der dukkede op i l792. T' ff f ff ff f f f ff fff 'ff ' '-~ - - ~-~ V ~~ L f f::f ff' f ~---~~ - 28) Sveistrup, 93 og Vibæk, p. 69,'75, ) Sveistrup, 63 og kap. 3, p. og kap. 5, p. 30) isveistrup, 63. t 3) Vibæk, p. CP: s 32) Sveistrüps "C3<o'C3T3*C$ 63 og Vibæk, p ) Degn, p. 257.

16 2 For de jordbundne og økonomisk tænkende plantere kom dette forbud, der hvilede på et humanitetsprincip, som en overraskelse. ngen i kolonien var blevet spurgt til råds i denne for samfundet så vigtige sag - en fremgangsmåde, der sparede kommisionen for voldsomme protester og uro inden vedtagelsen 34) For dels at mindske uroen og dels at skabe basis for selve plantagesystemets overlevelse skulle der være en overgangs- ordning på l0 år, indenfor hvilket planterne, gennem optagelse af billige statslän afsat til dette formål, skulle øge deres slavebestand til et sådant niveau, og af en sådan kønslig sammensætning, at slavebefolkningen kunne blive selvreproducerende. For således at øge fertilítetsgrundlaget blev der ydet større lån til køb af kvindeslaver end til mandsslaver, og selve slavehandelen blev frigivet til alle nationerää). På det handelsmæssige område var krigene og de deraf følgende konjunkmner af enorm betydning både for kolonien såvelsom for Danmark. kke alene betød en krigssituatiofi, at de krigsførende landes handelsflåder var enten helt eller delvis ude, af stand til at varetage deres funktioner. Derved skabtes der i Europa et umættet behov for kolonialprodukter - eksempelvis sukker - med en deraf følgende stigning i pris. Men det betød tillige en kolosal opblussen i aktiviteterne i transithavnene og en storslået chance for de neutrale magters handelsflåder til at overtage den handel, som de krigsførende lande ikke kunne besørge. Under den amerikanske frihedskrig oplevede den l danske handel nok sin største periode - af Degn betegnende nok ' ' 0 0" 36)' i kaldet Krieg-Hochkonjunktur-glänzende Zeiten S. Levnedsmiddelpriserne steg til det dobbelte i Vestindien under krigen, og bl.a. med levnedsmidler blev St. Thomas hovedhandelspladsen i Vestindien. Tilflytningen af spekulanter var stor - en omstændighed, der fik huslejepriserne til at stige uhyrligt. kostede et hus med 4 kamre rdl. pr. måned57). Således 34) Vibæk, p ) Vibæk, p og kap. 4, p. 36) Degn, p c 37) ssamme, p (sammenlign med West's opgivelser kap. 5, p.77. S A. -, ; ç; -. ;~ =-;-='-:;-.-;-..-=.' ^.>+.-' =.=,;--..-;=- ;-..='-"=-' ';='.-ii;--: - -.f;, ' -2-'~=,e?;?:=-:='efi&i-'*«f:=É;v.ee:=>.a=;i=.-.-sa-'Ea?f'z-:aaë*ea==-?J;f?:*-e*e::» E:í=--**,.

17 3 De danske undersåtter købte skibe, hvor de var til at få, bl.a opkøbtes skibe, der var taget som priser i de krigsførende landes havne, og de danske handelshuse erhvervede sig ligefrem flåder, - således ejede Frederik de Corninck, "König der Reeder 64 skibegg). 0g der var virkelig penge at tjene. På en rejse var der på Schimmelmanns nybyggede skib "Grev Ernst Schimmelmann" en nettofortjeneste på rdl, og i l783 havde tre skibe en fortjeneste på henholdsvis 3l%, 52% og 60%39). Det gjaldt imidlertid om at udnytte konjunkfurerne fuldt ud,' og på den baggrund dannedes Det Kgl. Danske Octroyerede Vestindiske Handelsselskab l l778; Også dette selskab nød godt af konjunkturerne, ' således udbetaltes der dividende på 50% if l78l-82, respektivt 40%, 20% og 20% i de efterfølgende regn- D ~ - skabsår40), Hvorefter det i l786 blev overtaget af staten - under den efterfølgende lavkonjunktur. Å Hvor stor aktiviteten var, kendes af.følgende tal: i perioden l77l-75 passerede omkr. 29 skibe årligt Krodborg med Vestindi '. en som destintion, mens tallet for l78l-83 gennemsnitlig lå helt oppe på omkring Med hensyn til sukkeret fra St. Croix, så hjemførtes der i perioden l77l-75 mellem l3000 og l8000 fade årligt, mens tallet 782 ven neit oppe på feaeií). kngsstuatanen betød økonomisk gevinst for det danske monarki i alle måder. forbindelse med den franske revolution dukkede der atter en gunstig handelssituation op - en situation, der også blev udnyttet, men hvor også regningen skulle betalesí = England ville nemlig ikke, under sin blokade af fastlandet, acceptere denne skjulte transport af franske koloniprodukter. Et dansk-engelsk modsætningsforhold, der skærpedes, da handelsskibene fik følgeskab af krigsskibe. Forholdet forværredes gennem oprettelsen af et væbnet neutralitetsforbund mellem Sverrig, Rusland og Danmark - og det endte med den engelske flådes overfald på København. 38) Degn, p. 57 0g ) samme, p. 6 og p ) samme, p ) Willerslev, p. 49 og 54. ' , ~ -:

18 ` 4 De danske øer i Vestindien blev besat, en besættelse, der dog kun varede til l802, da man fra dansk side - på englænderne krav - trådte ud af neutralitetsforbundet. Senere i l807 tilspidsedes situationen atter ved et engelsk forbud '" mod neutral skibsfart mellem de fjendtligsindede magters havne. En situation, der førte til Københavns bombardement og flådens udlevering til England. Vestindien førte den nye situation atter til besættelse af de danske øer, - en besættelse, der denne gang varede lige til l8l542). Besættelsen fik næppenogen betydning for øerne, undtagen måske at den afslørede en splittelse i samfundet.~ De engelske indbyggere ville, med baggrund i situationen l80l, ikke gøre milits- r tjeneste, hvis der blev tale om at forsvare sig mod en en- (' gelsk landgang, og således bekrige deres landsmænd43). ~ Efter statens overtagelse af kolonierne i : lz55 var det nødvendigt at skabe et nyt administrativt apparat, og naturligt nok startede man med centraladministrationen i Danmark. Herblev der oprettet et Vestindisk-Guinesisk renteskriverkontor under rentekammeret, hvorfra det dog blev udskilt i l760 og J slået sammen med genneraltoldkammeret. På aerne blev lokal- administrationen omorganiseret, således at generalguvernøren fik den øverste myndighed på. stedet, med, residens på St. ~ Croix. Omkring hans person opbyggedes så regeringen på øerne. :L Foruden generalguvernøren bestod den af kommandanten på St. Thomas, amtmanden og en sekretær. Derudover var der et sekret- (:\ råd både for St. Thomas og for St. Croix, hvor det på St. Croix omfattede generalguvernøren, amtmanden, landsdommeren, kammereren og en sekretær. Øverste myndighed havde generalguvernøren i både civile som militære anliggender, og som sådan måtte han ikke forlade øerne uden kgl. tilladelse. Generalguvernøren var underlagt kontoret i Danmark, men dels behovet for hurtige afgørelser - postforbindelsen til Danmark var jo temmelig dårlig - dels den vage instruks guvenøren var forsynet med på det kompetancemæssige område, gjorde at der of- te var uenighed mellem de 2 parter44). Amtmandsstillingen var ; rflfi: - f -fl f 'fil ' 7 '.4 4: ffff f f ' ' f f 42) Vibæk, p og , og Historien, p ) vibæk, p ) ivibæk, p. 4,. r = - = ' ".-,,. -.,,..g,=,..-., '-.-.-'.----,.; -, "'.--.+\-,-;-.. g. m ~,\ - ;.\,n...q,,.=;.^;. an,-.. -:-.. '.as;:`íé ;:~ f=.='*'.- É`'ëå}ff~.à.' '-f ~. 3if'?*tfi.:F'f=

19 5 ny, men dens levetid og betydning var kort, idet den ophævedes T764. Sekretæren havde selvsagt ingen stemme i regering eller sekretråd. sekretrådet fandtes foruden de allerede beskrevne stillinger kammereren og landsdommeren. Kammereren var rådets handelskyndigemedlemk Hans opgave '- var at arbejde i pakhusforvaltningen, dvs. at modtage indbetalinger i kolonialprodukter, samt salg af provisioner etc., som modtoges fra Danmark. Derudover var han auktionsdirektør og bogholder, den sidste funktion udskiltes senere. Landsdommeren var den retslige instans øverste person. Hensigten med at opbygge den udøvende magt på øerne af embedsmænd var selvfølgelig at undgå at denne magt blev tendetiøs, eksempelvis ved at plantere beklædte disse funktioner. Denne polikf tik lykkedes ikke alt for godt, idet man var nødsaget til di- -. ' ' rekte at forbyde generalguvernøren og embedsmændene at have plantager - et forbud, der i l773 blev gentaget, da sekretråd og regeringsråd blev slået sammen45). Å 0 Byfogeder i Christianssted og Frederikssted stod for den egentlige lokaladministration, idet de varetog nærings- og politivæsen foruden visse juridiske funktioner46); Byfogderne udgjorde i kraft af deres juridiske uddannelse det første trin i retssystemet, idet de var underretsdommere og bl a. ledede skifteretten. Fra underretten kunne 2 sager appeleres til lands- tinget, der under ledelse af landsdommeren egså omfattede de 6 medlemmer fra borgerrådet som bisiddere..herfra kunne sagen,- (». hvis det drejede sig om liv eller ære, eller hvis det drejede esig om mere end 200 rdl., appeleres til højesteret i København. retssystemet var der endvidere ansat en offentlig anklager - en Advocatus Regius. Endelig var der forskellige kommisioner, f.eks.forligskommisionen og gældskommisionen - i begge tilfælde med borgere som domsmænd47). Koloniens forsvar påhvilede staten og der udsendtes da også garnisionstropper fra Danmark til at varetage landforsvaret - og skibe til søforsvaret..den øverste militære ledelse sad generalkommisæren inde med og under sig havde han en søofficer, bosiddende på St. Thomas og chef for de 2 skibe, der 45) Vibæk, p. 26 og p ) samme, p ) samme, p ; ; -f-..- :.-,.;,---4--'- -;5:---=fi.:==.;- -'-=';-=f-.;a;--,--:-['f*:-33

20 6 hovedsagelig udgjorde søstridskræfterne. Til lands lededes garnisonerne af fortcheferne. Ved siden af de regulære tropper var der desuden 2 militskorps - et hvidt og et farvet -, hvor det sidste omfattede frinegrene. militser var milits- eller værnepligten, en Grundlaget for disse forsvarspligt, som i første omgang var blevet pålagt alle hvide våbenduelige mænd. Hvert kvarter48)havde sin milits (kompagni) under ledelse af en borgerkaptajn, der igen var underlagt de to byers stadthauptmænd. Stadthauptmands-stillingen syntes på St. Croix også at omfatte ledelsen af borgerrådet fra l76749). Det borgerråd, som er blevet nævnt flere gange, var, hvad man kunne fristes til at kalde, planternes fagforening. Valgbare til dette råd var alle med gode faste ejendomme, og hvert kvar- Cf, ter valgte 3 repræsentanter. Generalguvernøren udpegede så en til at være kvarterets repræsentant i rådet. Rådet havde ingen besluttende myndighed, men havde ret til at stille forslag til generalguvernøren50). (Å -; f.,;,.: --: ; jf- -ff' f f4 -'-f fff ~f;- 'f- f :;f 48) Kvarter = en art regional opdeling, hvoraf St. Croix havde 9. Se kortet, p.9. 49) svibæk, p g p. 4 50) Vibæk, p. 4. n -..;. -,.--,..,:; ü ;.--,.,;-eu.- ;;;-, ,;\-<f.- ra..».-`:,-.;

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

GIS på Galathea-ekspeditionen

GIS på Galathea-ekspeditionen Niels Chr. Nielsen, post doc. ved Center for Turisme, Innovation og Kultur, SDU-Esbjerg: GIS på Galathea-ekspeditionen en personlig beretning fra en deltager i Galathea3-projektet Sankt Croix i fortid

Læs mere

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254

Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile

I fortsættelse af mit brev af 13. marts 2006 vender jeg hermed tilbage til sagen om Aldershvile FOLKETINGETS OMBUDSMAND Gammeltorv 22, 1457 København K Telefon 33 13 25 12. Telefax 33 13 07 17 Personlig henvendelse 10-15 Gladsaxelisten v/ John Damm Sørensen Stenkrogen 6 2800 Lyngby Dato: J.nr.: 2003-4082-120

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0483 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.7.2004 KOM(2004) 483 endelig 2004/0149 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af en

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER Der er lang vej fra dyrkning af tobaksplanter, til der står cigaretpakker på hylderne i de danske forretninger. Tobakken skal dyrkes, høstes og

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Studiepartitur - A Tempo

Studiepartitur - A Tempo Himle ortæller om Guds herlighed ørge Grave Nielse 99 Sl 9 v - v -0 q = ca 9 ( gag) (ved DC) hæ - ders værk; c c c c S S A A ( gag) (ved DC) cresc (ved DC) Him - le or-tæl-ler om Guds Ó Kao: cresc (ved

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

B # n # # # #

B # n # # # # 1 3Somm i Tyrol Teor 1 Teor aritoe q 0 3 0 3 Л 0 som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es som - m - sol ved "De hvi - de hest" ag al - e - ro - s-es ass som - m - sol ved "De hvi - de

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

MØDER MELLEM BORGERE

MØDER MELLEM BORGERE Støtteansøgning GD for Uddannelse og Kultur EF-handlingsprogrammet til fremme af aktivt medborgerskab i Europa VENSKABSBYSAMARBEJDE Indkaldelse af forslag GD EAC nr. 25/05 MØDER MELLEM BORGERE Læs indkaldelsen

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer)

Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer) Indtastningsvejledning til Slavelister (matrikeloplysningsskemaer) (version 6, februar 2016) Når du indtaster slavelister, skal du overholde nedenstående regler: 1. Er dokumentet en forside, bagside eller

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS DIREKTIV KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.4.2003 KOM(2003) 186 endelig 2003/0075 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 92/79/EØF og 92/80/EØF med henblik på at bemyndige

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014

Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 1 Næring med fast ejendom virksomhed - TfS 41014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En sag fra Retten i Odense illustrerer de meget vanskelige bevismæssige overvejelser, der aktualiseres i

Læs mere

D Referat af ekstraordinær generalforsamling i Å T O F T E N S G RU N D E J E RF O RE N I N G tirsdag den 23. marts 2004 kl. 19.30 i fælleshuset a g s o r d e n 1. V a l g a f d i r i g e n t 2. K ø b

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 17.12.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 1223/2007 af Marc Wisbey, britisk statsborger, om skattemyndighedernes positive forskelsbehandling

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt

EF-Domstolen underkender landbrugslovens bopælspligt Europaudvalget EU-note - E 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. januar 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen underkender landbrugslovens

Læs mere

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER OVERENSKOMST OM SOCIAL SIKRING MELLEM KONGERIGET DANMARK OG REPUBLIKKEN FILIPPINERNE Kongeriget Danmarks regering og Republikken Filippinernes regering, som ønsker at styrke de gensidige relationer mellem

Læs mere

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard.

HAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. HAVENS TRAPPE Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. Forslaget Havens Trappe er en blanding mellem en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrørsplantage.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Stay on-bonus. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Stay on-bonus Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I praksis ses det ikke sjældent, at en virksomhed etablerer en såkaldt stay on bonus vedrørende nøglemedarbejdere. I forbindelse med DONG-sagen

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024548 (Nikolaj Aarø-Hansen, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 8. november 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024548 (Nikolaj Aarø-Hansen, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 8. november 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024548 (Nikolaj Aarø-Hansen, Jens Fejø, Jørgen Egholm) 8. november 2011 K E N D E L S E Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen, København) mod Nyborg Kommune

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

01629.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01629.00. Fredningen vedrører: Skibinge Kirke 08-06-1951, 23-06-1952. Domme. la ksations komm iss io nen

01629.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01629.00. Fredningen vedrører: Skibinge Kirke 08-06-1951, 23-06-1952. Domme. la ksations komm iss io nen , 01629.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01629.00 Fredningen vedrører: Skibinge Kirke e Domme la ksations komm iss io nen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 08-06-1951, 23-06-1952 Kendelser

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet

Elasund Rules Forberedelse Marker byggeområdet Elasund Rules År efter frygtløse søfarere opdagede og etablerede øen Catan voksede befolkningstallet konstant. Kolonister dukkede op på øen og langs kysten og der opstod en uundværlig handel mellem dem.

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes

Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes - 1 Forældrekøb - prisfastsættelse ved salg til barnet Når seneste ejendomsvurdering +/- 15 pct. ikke kan anvendes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sælger forældrene en forældrekøbslejlighed

Læs mere

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m².

KENDELSE. I 2006 ønskede sælger at sælge de 2 matrikel numre på tilsammen 1.320 m². 1 København, den 8. januar 2009 KENDELSE Klager ctr. Larsen Melbye Nielsen & Svane A/S v/aig Europe Kalvebod Brygge 45 1560 København V Sagen angår spørgsmålet, om indklagede har angivet ejendomsskat med

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 107/76 25.4.2015 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2015/656 af 4. februar 2015 om betingelserne, hvorunder kreditinstitutter har tilladelse til at medregne foreløbige overskud og overskud ved

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN

MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Randers Amtsavis 7. Maj 2011 MØLESTEN FRA RANDERS TIL HELE VERDEN Mølestensfabrikken Engsko var en af Randers' tidlige eksportsucceser. Af Tina Knudsen Jensen, arkivar Randers Lokalhistoriske Arkiv. Ekspreskværnen

Læs mere

Faaborg Kommune. Horne Sommerland.

Faaborg Kommune. Horne Sommerland. Faaborg Kommune Horne Sommerland. 1 Horne Sommerland Udvidelsesområdet ligger i Faaborg Kommune på den sydlige side af halvøen Horne Land umiddelbart bag ved det nuværende Horne Sommerland. Horne Sommerland

Læs mere

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A

Doks Sang. swing blues. q = 104. Krop-pen. Jeg. 2.En. Den kan. Men når. Jeg. Karen Grarup. Signe Wang Carlsen D(9) D(9) 13 G/A D(9) G/A D(9) D(9) G/A Signe Wang arlsen Doks Sang Karen rarup q = 104 swing blues 1.Jeg kan mær-ke på mit her-te, når eg hop-per eg dan - ser rundt Krop-pen 7 den blir' varm kin -der - ne de bræn- der, så det næs-ten gør ondt

Læs mere

Vejledning om tildeling af handyrtillæg

Vejledning om tildeling af handyrtillæg Vejledning om tildeling af handyrtillæg (HD-tillæg) Juli 2011 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af FødevareErhverv i 2011 Bidragyder(e): FødevareErhverv Fotograf(er): Colourbox Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Fortsættelse af Regneark II. Indhold. Side 1 af 14. Regneark EXCEL

Fortsættelse af Regneark II. Indhold. Side 1 af 14. Regneark EXCEL Side 1 af 14 Fortsættelse af Regneark II Indhold Telefonliste...2 Budget...4 Diagram...7 Regning...9 Underskrift...9 Rundt om Jorden...11 Matematisk problem...13 Et sidste eksempel...14 Side 2 af 14 Telefonliste

Læs mere