S P E C I A L 0 P G A V E ÆwFà%_ %w'_03 H I S T 0 R I S K I N S T I T U T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S P E C I A L 0 P G A V E ÆwFà%_ %w'_03 H I S T 0 R I S K I N S T I T U T"

Transkript

1 `\ \ H Ø S P E C A L 0 P G A V E ÆwFà% %w'03 indleveret til H S T 0 R S K N S T T U T af JØRGEN BACH ` HRsTENsEN ÅRSKORTNUMMER: Specialeemnez KoLoN AMFuNDET 'PÅ ST. crox sdste~halvdel AF DET 8. ÅRHUNDREDE, MED SÆRLGT HENBLK PÅ ARSTOKRATET BLANDT PLANTAGEEJERNE C 0 Å R H*U S U N V E R S T E T aprí] W]978 \ ALU/ f z L "

2 Kolonisamfundet på St. Croix sidste halvd el af det 8.århundrede, med særligt henbk på aristokratíet blandt plantageejerne. M NDLEDNNG; Kapitel. Speoialets formål og afgrænsning. :gide 2. Meterialet og dets anvendelse. HSTORE side 5 -í» Z. Optakten til den danske kolonierhvervelse i Vestindien. 2. Det merkantilistiske idégrundlag. 3. Udviklingen på St. Thomas - erhvervelsen af'st. Jan. J J 4. Koloniens udvidelse med St. Croix. 5. Koloniens overgang til statseje, g 6. Frihavnsstatus til St. Thomas og St. Jan. 7. Planternes låntagning. J 8. Slavehandelens ophævelse. 9. Handel ~ krigskonjunkturer - storhedstid. J 0. Den engelske besættelse af'kolonien. 2. Øernes administration- retsvæsen og fbrsvar. 2. ndbgggerne og den besluttende myndighed. Kapte2 GEOGRAF side. Beliggenhed og klima. 2. Nedbør. 3. Landekabstyper (bonitetsområder). - f -` 4. Jordens anvendelse (sukkerdgrkningens udbredelse). 5. Sukkerdyrkningsprooessen. 6. Jordens udpining - og udbytte. 7. Bomuldens dgrkningsprooes.- 8. Slutning. Kapitel 3 JORDEN side.-.., 7 ' : 77' 28 Z. Opmåling og udstykning. 2. Kompagniets salgspolitik..luål.l'.l' h

3 ,, 3. Jordsamlingen (Vibæks påstandi plantage ~ produktionsenhed Den gennemsnitlige jordejendomsbesiddelse 742* Den strukturelle udvikling inden for jord? ejendomsbesiddelsen. 6..Jordpriser Bonitetens indfilydelse på udviklingen. 8. Konklusion..,,. 7 fz ':: 7Liífi',, C: ~ Kapitâl 4 SLAVERNE - S side 43. Negeren som løsning på plantagedriftens arbejdeproblem. 2. Slaveforsyningen til de donske øer. 8 e 7 a. triangulær og national? N rt '.: Q 8;-i 0 b. den donske slavehandels organisations* N form. 8 kr Slavesystemet. ' 4. Planternes syn på slaverne. 5. BetæWkningfra kommissionen til slavehandelens 8 ' ophævelse.. 6. Slavelovgivningen.' 8 7. Slavepriserne. 8. Slavetallets udviklingpå St.Croiæe szevefezzeee udvekzeeg, eee e feeheze eez ejendomsstrukturen og arealet i sukkerdyrkning. i sukkerområdet f " i det østlige område?42~804. -» i det nordlige område ' ; ( sees»l den sammensatte gruppe (DJ Konklusion;. 8 =<am<-=» sne Baggrunden for kolonisttilværelsen. 2. National kolonisering af'st. Croix? 3. Den hvide befolknings udvikling på St.Crox N 4, Den sociale struktur Levefod og leveomkostninger. 6. ndtægter. ' J - 7. Den aristokratiske gruppes ejendomsstruktur. r"' -uw.', :: ' f -.f.. -: ' f.-: - :r:,= :;jä;':;'l.:er..-;i.`:. =,`,,,`,.;..;?:,;.!... =-'.-;:.í. fihgeäiláfka.-ëi %, à:.íä,; rft'li

4 8. Aristokratiets nationale sammensætning. ' 9. Administrative poster. 0. Læger.. Aristokratiet og forsvaret. 2. Titler. 7 ' 3. Aristokratiets'handelsengagement.. J > 5 4. Jurister. ' ` 5. Længden af'opholdet på øen. f `. ' 6. nterrelationerne mellem aristokrati og r - administration. - ~ 7. Konklusion. J.» ; 8. Fortegnelse over planteraristokratiet ftabel XX)8 -. ÅFSLUTNNG 0 ~ 4 A side 05. W LTTERATURLSTE side 06 ff. -.,?,fü-.-k- ;: ;à='.;.:-.:»\.,å;.æiajç;év.:;aé$- :-'t.-,=:!;. ;,--el;-. ' ff'.'. '- ' -. ' ' ' " ' Ã='5f'=" '. ;; Ll"=' ' " -:E.' -":... - '-.' ' -'= 'f ' * - 'Ã 'f-.'-""'= =' =:" -V '* - - 'i= '.'-- - '; -j ' 'f:'.f '. -if '.- "=" -.; :'.`É= -"*f"3-f'i5r.: =--- **?-;'-` *'^`.'Z"P.

5 N D L E D N NJG >. Ofte-er den igangsættende faktor ved valget af speciale-» emne en subjektiv formening om, at de eksisterende frem- stillinger, der behandler det område, man selv er interes-. ' ' `.. ' 8 f, '.; seret i, har visse mangler eller måske direkte fejl. '( f Denne formening, der således bygger på et ønske om, både. ~ atkorrigere visse fejl og at bringe nye oplysninger for ' : - dagen, har dannet grundlaget for dette specialepnt, De to eneste fremstillinger, der med et bredt sigte behandler Dansk Vestindiens historie, er P.P. Sveistrup: Bidrag til de tidligere danskfvestindiske øers økonomiske historie. Kbhv. l942, og Vore gamle tropekolonier, bd. l-4 ved Johs. Brøndsted, Kbhv. l i,. be99&s fremstillinger af sukkerkolonien St. Croix' vdvikling studser man især over den centrale placering årstallet l803 har i undersøgelsen af en evt. godssamling på øen. -.v Ved nærmere studium af matriklerne ~de lokale skattelister -.(:~ der bl.a. indeholder oplysninger om jordejendomsforholdene,i 'vre åbenbares det imidlertid, at St. Croix matriklen fra l803 8 ` ' er den første optælling, hvor plantageejernes jordforhold-8 opregnes i produktionsenheder-(plantager). En fornemmelse at af plantagernes størrelse var det for de tidligere firgange umuligt at få, idet jordejendomsforholdene opgjordes inden, for de 9 kvarterer (en art regional opdeling af St. Croix) É ~! og med basis i de fra begyndelsen udstukne jordlodsnumre. f Hvor mange af disse matrikelnumre, der dyrkedes sammen som 5 ' en plantage - hvis altså ejeren havde flere jordlodder - ja, -det var umuligt at fastslå. Jens a Vibæk, der står som forfatter ef bd. 2 af Vore gamle tropekolonier, har ud fra en sammenligning mellem forekomster af plantager på l50acres «(ca. l00 td. land) i l803 og den udstykningspolitik, der il a. - -;. -'.- - '. - ' ='.' ". j - ' ' :" =:' " '- " -- ' '.- -- ".' 'f'i":"'= '5"--.;-5"7 :Å-7'-f.-"^'l--'Ei\É'i;-Å==f..=3':{f-.;;"''í-';:':}í:-'--'.":EL :=-'--;5' '24'>;.-Å--4.-'.';";-";.-'-». i'-tl'-"*' '-"ái. "~"<É-^'-=-- y;-,'f - " '- "= '~ -' '- =-' 'L' "`-'-JL-fâ?' ==*.\É'fG5'ÉåE?åäëL";'lêi`-53C-:(':f:f.iíÃ'íår*;Éf--:'T.'itu' - %'ffi'!35'5âfä-çlflflff'35 :.':iä`<:"""'ä~-'*7gi.'- " '- ` '=- '- '-. '- '.

6 2 de forste 20 år af koloniens historie brugte l5d acres jordarealet som foretrukket jordloddstørrelse, ment at kune ne postulere, at der på St. Croix fra overtagelsen i l735 > ' til l803 ikke fandt nogen udpræget godssamling stedzi Ude ' viklingen skulle sâledes forløbe anderledes på St. Creix,l end det ellers er symptomatisk for en sukkerkçloni, som f.eks R.B. Sheridan beskriver detzi 4 -` Det fgrste mål blev derfor at undersøge jordejendomsforholde~ ne på St; Croix i perioden op til-l803, for at af~ eller be-. krefte Vibæks påstand og bringe lys over dette forhold i det hele taget. r -. ' r. ' * - ' ' Det andet mål for specialet bygger delvis på resultaterne af den det første mål. Da ejendomsforholdene på' t.'croix ikke tidligere har været undersøgt nøjere, er det klart, at slavetallet og-dets udvikling heller ikke er sat i relation til. disse forhold. Udover denne jord-slaveproblematik vil det ane det mål også omfatte en belysning af jordbonitetens og udpiningens. indvirkning på-slavetallet.. N. Mälsætningens tredie og sidste punkt startede egentlig som' et ret banalt dnske om at vide noget mere om planterne som mennesker. Hvem var de - hvor kom de fra - hvad drev dem til at søge en levevej under disse fjerne og barske himmelstrøg? Disse spørgsmål er altfor mangelfuldt belyst! Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at oplysninger om planterne som helhed var meget vanskelige at finde frem til, især småplanterne manglede der oplysninger om. Ud fra dette forhold og da der i selve specialeskrivningen ligger en tidsmæssig beé grænsning, blev specialets 3. mål indsnævret til en undersegelse omkring aristokratiet eller de mest betydende plantere på St; Croix.~ s Til at skille disse aristokrater ud fra planterne som helhed vardet nødvendigt med visse kriterier, og til opstilling af disse kriterier kunne undersøgelsen af jorde og slaveforholder ne bruges. eftersom netop disse to faktorer gav a planteren det J )' Jens Vibæk: Vore gamle tropekolonier, bd.2, e Kbhv. 966, p. 97. ' s^- - 2). R.B. Sheridan: Sugar and Slavery, London 975, p ' - ; ' ' ' - :. `-'í'é-i=?'lä fli-'e-ll%t'»t iilí*f*i<diifiätätë-*4í=%=fi'life?' *tël il? 'lti"

7 ~ *-*.«.=-.-ai -»fl økonomiske grundlag, der dannede basis for hans sociale position. Da specialet således består af 3 undersøgelser, hvor resul- ~ tatet af undersøgelsen af jordejendomsforholdene danner grundlag for undersøgelsen af slaveforholdene, og begge disse undersøgelser danner de definitoriske rammer om undersøgelsen omkring aristokratiet, vil det være mest hensigtsmæssigt 8 at afslutte undersøgelserne enkeltvis, og derfor vil konklusionen stå efter hvert af de respektive afsnit i stedet for - at være samlet sidst i specialet. k - Materialet til belysning af jord- og slaveforholdene er helt r - klart landlisterne og matriklerne for St. Croix (matriklerne i» er en fortsættelse af landlisterne). Landlisterne findes be- ( varet fra , og mátrikierne fra , ivso-as. ~ -.., l786-l806 og l8l4-l9l5. Med små ændringer er deres indhold stort set ens. Matriklerne indeholder mandtalslister for byerne christiansstea og Freaeriksstea (sidstnævnte fra 72). ordnet efter gader med angivelse af personernes navne,hus+i standens forskellige medlemmer, samt oversigt over negrene og deres kopskat (kop = kopf = hoved), hvdraf der betaltes l rdl. pr. voksen slave og 48 sk. pr. barn mellem l2 og l6 år - dog med undtagelse af perioden op mod slavehandelens - ophævelse, hvor bl.a. kvindelige slaver var skattefrie. For landdistrikterne findes fortegnelser med matrikelnumre- ' i hvert af de 9 kvarterer, som St. Croix opdeltes i som ram- (MC me. Fra l803 opregnedes jorden på tværs af kvartererne i produktionsenheder (plantager). 'l disse fortegnelser angives navnene på matrikelnumrenes ejere samt jordstykkets are- al (i kvadratfod). Desuden opførtes antallet af beboere N(frie og ufrie), samt kopskatten som i byerne og en grund- ` skat på 2 rdl. pr. l mill. kvadratfod (eller 25 acres). Fra l797-l800 og igen fra l803 og fortløbende anførtes plantageejernes navne. Som materiale for dette speciale er anvendt ' ' landlister og matrikler fra årene l742, l754, l766, l780, l792 og l804, og hver af disse lister markerer sâledes seks tværsnit igennem den samfundsmæssige udvikling, der fandt sted i tidsrummet l742-l804. ntervallerne mellem disse tværsnit er sat til l2 âr, men pga. manglende lister mellem. l775 og l780 bliver intervallet her 4 år. ' ' `

8 Arbejdet med 4 disse matrikler har selvfølgelig først og fremmest bestået i en sammentælling af jordarealer ogfsla-l ver med dels den enkelte ejer som opgørelsesgrundlag - dels-, med bonitetsområderne som grundlag. Hvad angåroplysninger om planterne, så forekommer de kun rent undtagelsesvis i matriklerne. ' i ' Ud over selve matriklerne er landbrevsprotokoller for St.Croix y, ` ~ l (V-gk 529) anvendt. De oplyser om plantageoptagerens' navn og optagelsestidspunkt, og anfører endvidere planterens` sidste opholdssted. Mandtal og andre dokumenter vedrørende plantagernes optagelse på St. Croix l (V-gk 862)oply--' ser om jordens bonitet (skelner mellem bomulds- og sukkerplantager), og har oplysninger i '4 lighed med matriklerne. i u Her fandtes endvidere ekstrakter af hovedbøger og journaler angående de -W! solgte plantager l74l-47, der oplyser om købe~d rens navn, obligationernes dato, tinglysningsdato, kvarter- navn og nummer, og endelig købesum og evt. saldo. Vedlagt findes endvidere et edaflæggelsesdokument, hvor planterne med navns nævnelse aflægger troskabsed over for den danske krone. Dokumentet indeholder desværre ingen personalhistoriske oplysninger. Udover det nævnte primære materiale er der i undersøgelsen^ af aristokratiets forhold anvendt en række fremstillinger, artikler og opslagsværker ( se litteraturlisten). Ud af disv se må Chr. Martfelds "Samlinger om de danskevestindiske øer St. Croix, St. Thomas og St. Jan" nævnes. Hândskriftet, som findes i generaltoldkammeret og omfatter 6 bind, blev forfattet under et ophold på øerne i l765-68, og selvom indholdet er fuldstændig usystematisk opbygget, så indeholder det dog værdifulde oplysninger. Bind 3 har således en opsummering, af en lang række slægters nationale tilhørsforhold. Royal Danish American Gazette var ø-samfundets notitsblad,< der bl.a. giver en række oplysninger om borgernes aktiviteter. Af de bevarede eksemplarer kunne ârgangene l lånes på mikrofilm. Yderligere personalhistoriske oplysninger kunne ' måske hentes i borgerrådets protokoller og i kirkebøgerne, men de første var i en sådan forfatning, at de ikke måtte åbnes, og de sidste er af tidsøkonomiske årsager ikke blevet konsulteret.i ` f e ' i. L - r f l. - ;f=,,-~~:.--.f...-.l..-.f.-----,-,---.-;-5:.- :---.«.,:':if..'j.-:.'='-4::-'.-' '--'-=-:.!;='-.'* ' 'fä-eé-eli;-!3'.'3 ".!r.='f'!ié*i*!'7 :'-tié=i*é ;l:'?«=.===.*ë -:il-?='=*?=:'a=?':;?"-.=,'*' '»» -' - '.-

9 5 Kapitel l H S T O R E,Den 25. maj l672 nåede skibet "Færø" frem til St. Thomas med danske kolonister, under Jørgen versen Dyppels ledelseíj. Disse kolonisters bosættelse og begyndende kultivering af jor- ~> den var startskuddet til det danske monarkis optagelse blandt kolonimagterne i Vestinden. Forud var gået et forsøg på at oprette et vestindisk kompagni i l625 - et forsøg, der ikke nåede længere end til udfærdigelrsen af privilegierne for dette kompagni. Et kompagni så førsti ' i(f;å ttdagens lys i l653 - efter at enkelte skibe, udrustet til han- del på Vestindien i bl a. l65l og 52, havde påvist det profi- T.. ' W table i denne handel. f, ' Handelen, hvis man kunne kalde det sådan, blev der-imidlertid '- sat en bom for, med Karl Gustav-krigenes begyndelse i l657 - hvortil også kom, at tabet af flere fartøjer havde kølnet noget på sindenes ildhu. S Sejladsen blev dog genoptaget i l662, og i april l665 dukkede for første gang forslaget om landerhvervelse i Vestindienop. ~ Under kongelig protektion skulle kompagniet besætte og kolonir sere den øde og ubeboede ø, St. Thomas. Planen blev bragt til udførelse samme år, men kapere og krigsførende landes overfald, sammen med sygdom og døds hærgen, tvang efter l9 måneder de dan- (LT. iske kolonister til at opgivegg Først ved "Færø"s rejse blev denrl S ; danske kolonierhvervelse i Vestindien er realitet. ` ~. Hele denne foretagsomhed i det l7. århundrede, og som det vil fremgå senere, også i det l8. århundrede, hvilede ' kantilistiske. å idê, der omskrevet kunne lyde sådan: So ein Ding muss ich auch haben. dette tilfælde var bestræbelserne rettet mod erhvervelsen af et territorium, hvor produkter, som man ellers skulle handle sig til, kunne avles. På den måde kunne man fra dansk side undgå at købe disse produkter af andre nationer - og derved støtte disse. at, ;,f, ---,4 ;, f r --fq.-r : zfttf-rn :Arn- :*, f f ' "fe ' " tj f':' *:, fz? f f: ) J.0. Bro Jørgensen: Vore gamle tropekolonier, bd., e Kbh. 966, p. 57. S 2) samme, p D a.,. - ; -.» ' ; ;.-.--.=\= ;;;-i- lj=3

10 6 Baggrunden for denne holdning lå i merkantilismens hovedmål, at skabe fremgang for nationen. jagten på dette mål skulle udenrigs- og handelspolitik virke sammen, idet handelen blev' - betragtet som samfundsmaskineriets store hjul. Ud fra merkan- ~ tilismens tro på at velstanden i verden var konstant, gjaldt ; det for det enkelte land om at sikre sig den størst mulige del af kageuäl. Heri lå bl.a. begrundelsen for, dels forøgelse af den militære styrke, og dels for de krige som fandt sted om kolonierne - for ved at skade andre magter vandt man selv terræn. Kolonierne skulle levere råprodukterne, derdan- nede grundlaget for oprettelse af manufakturer i moderlandet ^ til forarbejdning af produkterne. For produktet sukkers ved- ; kommende betød det oprettelsen af raffinaderier i Danmark. S ` "'. (~s Målet var i første omgang at gøre moderlandet selvforsynende, men i anden omgang at nå en produktionsstørrelse, der muliggjorde eksport. Derved kunne man måske nå et andet af merkan- tilismens store mål: den positive handelsbalance4). ndenlandsk var målet at skabe arbejdspladser ( at fremme erhvervslivet). Dette skete ved, at staten, i f.eks. ophjælpning af en industri, betjente sig af protektionistiske foranstaltninger som indførselstold eller importborbud5). Kolonierne havde også en plads i det rent handelsmæssige aspektidet den befolkning dersflog sig ned i kolonierne dannede et afsætningsgrundlag for de varer, der blev forarbejdet i hjemlandet. Fragtmæssigt skulle denne handel helst foregå på moderlan- (Jr dets egne skibe, da denne indtægt, der lå i transporten, i bed-, ste merkantilistisk tankegang skulle berige hjemlandetð), og ikke andre nationer. Derved blev f.eks. også skibsbygningen stimuleret7).i - 'L Betegnende for merkantilismen var endvidere dens organisations-.form.' Næsten alle aktiviteter'skete*'i kompagniregi, da den- ::::"' 'ff F 'Jil ""' ' ' JYTWT T 7~' ' ' 3) Gyldendals opslagsbog: Historien,Kbh. l970, p S 4) V. Dybdahl: Historisk kommentar til nationaløkonomi, Århus..97, 5) samme,p b 33-6) Velkendt er den engelske navigationsakt 65. : 7) Dybdahl, p. 23., Historie, p

11 7 ne organisationsform gav landets indbyggere mulighed for at anvende deres overskudskapital og sikre sig et økonomisk udbytte, en organisationsform,t, som Degn hævder mere skyldes statens mangel på penge og midler til at iværksætte den slags foretagenerëi Koloniseringsopgaver blev da også overgivet til et kompagni - Det Kongelige Octroyerede Danske Vestindiske Compagni, dannet ll-3 l67i, der som aktionærertflia.også talte kongen og dronningen Samme,kompagni blev også i overensstemmelse med- ' mønstret forsynet med en række rettigheder - først og fremmest monopol på handelen i Vestindien, og retten til udnyttelse af andre områder end St. Thomas9).~ En række faktorer viser imidlertid, at det økonomiske udbytte, man havde håbetå fy på, ikke blev ved andet end håbet. Således udbetalte kompag-, Å (e -niet intet udbytte før l690 til aktionærerne, og kompagniet 2 greb endda til metoder, der stred mod den merkantilistiske verdensorden for at bedre økonomien. L. Dette brud fandt sted i 685, da.- det Brandenburgske Afrikanske Kompagni fik overladt et område på St. Thomas til dels at anlæggeí en handelsplads, dels at drive plantagedrift på. Et andet forsøg på at opnå en bedring i økonomien gjorde man først i l690-' erne, da hele øen bortforpagtedes til Bergenékøbmanden Thor Möhlen. Denne ordning medførte, at aktionærerne i l69l og 92S» for første gang fik udbetalt udbytte.í Ordningen ophævedes i 693 efter et Ther Mahien havde iiat etere tåb0). Eftersom opdyrkningen skred frem, og øen som produktionssted for koloni- (: produkter nåede et vist niveau - der var således l22 plantager ), pa St. Thomas vi år l700 --'.såst-eg ogsa udbyttet for kompagniet. Direktørerne fik således gager i l696, og aktionærerne udbytte igen i l7l4. denne periode udvidedes kompagniets aktiviteter til også at omfatte slavehandel - en handel, der var en na- ~ S S 8) J.H. Parry: Europe and the Wider Wold London 969, p Og Uhr. Degn: Die Sohimmelmanns im Atlantisoher Dreieoks Handel. Neumünster l974, p. 22 e9) Bro-Jørgensen, p. 46. P.P. Sveistrup: Bidrag til de tid; ' ligere dansk-vestindiske øers Økonomiske historie, Kbhv. l942, p, 8.. S' 0) Sveistrup, p. 0. ) Bro-Jørgensen, p. 76 ' ' - - f - - ' 'e - ;- -f ' :r~-- ;= ' tt'åt'-fia'irt=>'»=<=ä* -

12 ( 8 turlig følge af sammenlægningen med det Glückstadtske Afrikanske Kompagni i l6742). På trods af den meget mangelfulde udbytteudbetaling til aktionærerne, så var der hos ledelsen ingen planer om at opgive "forretningen". Ja. tværtimod! - Man hævdede, at grunden til det gik så dårligt for kompagniet lå St. Thomas' lidenhed - øen var for lille som økonomisk basis Denne overbevisning resulterede i, at den nærliggende ø, St. Jan, i l7l7 blev besat, efter at man i længere tid formelt havde 3) " gjort krav på den. Denne okkupation, som officielt fandt sted den 25. marts l7l8, affødte en protest fra engelsk side 4) selvom fredsslutningen mellem England og Spanien i l604 dannede præcedens for kolonierhvervelser. denne hed det nemlig, at kun effektivt okkuperet land kunne anerkendes som tilhørende 5 den koloniserende magt ). St. Jan var selvfølgelig ikke okkuperet på nogen måde af englænderne! St. Jan var, ifølge guver-. nør Fr. Moths f indberetning til direktionen, "ganske beboet" i 7266). i l720-erne søgte kompagniet også at komme ihd på sukkerraf- finaderi.området. Kompagniet fik således» tilstået privilegium til at oprette raffinaderi i København i l72l, men selve raffineringen startede først i l7297). T Det næste store ekspansive skridt, kompagniet foretog, var kø-s bet af St. Croix af Frankrig i l733. Købesummen på 75Q.000 liv - Y`eS eller l rdl. skaffedes dels ved et lån fra den kglkasse, dels ved en reorganisation af kapitalforholdene - herun- (Ä der nytegning af aktier. Nytegningen medførte, at en aktionær for hver l000 rdl*s indskud modtog en til sukkerdyrkning egnet 6 8) grund på St. Croix af en størrelsesorden på l50 acresr. Den formelle danske overtagelse af øen fandt imidlertid først sted 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) Sveistrup, p f samme, p.. ' Bro-Jørgensen, p. 28. Parry, p. 79 S S Bro-Jørgensen, p få;. P.P. Sveistrup, Rich. Willerslev: Den danske sukkerhandels og sukkerproduktions historie. Kbhv. 945, p (herefter benævnt: Willerslev).. Sveistrup, p. og kap. 3, p. 2 S ' q - - ;--..=;;,.-; - -" ;;-;.---.»-='--,.'.:g-. -,.;.:.-,; -'-=ëite-;z-fah;'t;=ë:t%=;=%{e-=r*:,;åit'="-"säetftsà=>=::fe:;:tr-f-;;=ä*.';m:7-ea:f<=:

13 ílft M K i l735 under iagttagelse af de behørige ceremonier. Først affyredes en kanonsalut på 9 skud, da det danske flag blev hejst, - dernæst blev et tællelys slukket og tændt igen, planter blev revet op og grene brækket af træerne. Der blev kastet med sten, S ` 9) og endelig smagtes der på bækkens vand. Dermed var øen dansk. Men kolonien skulle gerne befolkes, så en opdyrkning af jorden kunne finde sted. For at opnå dette mål. førte kompagniet en befolkningspolitik, der gennem bl.a. skattefrihed og billige lån søgte at tiltrække plantere fra de omkringliggende kolonier20). Politikken lykkedes. l755 var befolkningstallet på st.c roix godt l heraf dog knap 9000 slaver2). Baggrunden for den i national henseende så åbne befolkningspolit ik lå i, at Danmark klart savnede folk med ekspertice i plan- ( tagedrift, hvorfor man søgte at tiltrække plantere med denne 'w baggrund fra de andre kolonier. Derfor blev det væsentlig englændere,-der foretog opdyrkningen. Der var således i l74l ca. S 22) 5 gange så mange englændere som danskere på øen. l755 skete der en ny ændring i øernes historie idet staten afkøbte kompagniet besiddelserne dels i Vestindien, dels i Guinea, samt sukkerraffinaderiet i København. Baggrunden for dette skridt skal søges i kompagniets håndhævelse af sine privilegier - bl.a. monopolet på handel - en handel som kompagniet slet ikke havde format til at klare. Derved kom monopolet til S 23) at virke begrænsende på handelen, et paradoks i sig selv,, idet et af merkantilismens mål - handel - her hæmmedes af en af C samme politiks foranstaltninger - monopolet. En petition fra Sborgerrådet på St. Croix i l753 til kongen om at købe øerne slog da også ned på'dette punkt, idet man foruden at anføre et økonomisk aspekt (øget statsindtægt) også påpegede en forventet oplivelse af den almindelige foretagsomhed i kongens lande som helhed. Dette var netop statens ønske, og da til- 7, f-; -;.:~ -.-. ;í;: 7 -nå ;:; n-3 9) 20) 2) 22) 23) Waldemar Westergaard: The Danish West-ndies under Compagny Rule 67-l754, New York 97, p. 2. se kap. 3, p. S, 2 Sveistrup, p samme p. 2, med englændere skal der åbenbart forstås englændere, skotter og irere, se noten. 2 S Sveistrup, p. 3 og Bro~Jørgensen, p. 278.

14 S 0 budet til kompagniets aktionærerfra statens side lød på indløs-s ning af aktierne til parikurs, var der ingen indvendinger fra denne kant mod overtagelsenzé). Kompagniets rolle havde imidlertid ikke kun været af negativ karakter. Den jordpolitik, der for St. Croix s vedkommende blev ført dels i prissættelsen på jord, dels med ydelse af kreditter til planterne, havde stor betydning for opdyrkningenzä). Det var bl.a. på grund af denne kreditgivning, at staten blandt kompagniets passiver overtog en gæld på l l rdl26). Efter ændringen i øernes ejendoms- ` S - A H H H \ status blev handelen givet fri til danske købmænd, en frihed, ' r der også omfattede retten til at raffinere importeretgsukkergð). ' "`-.i;'.;'~.-='=-'**""w Det næste indgreb i øernes forhold, som havde stor betydning for ø-samfundene, kom i l764, da St. Thomas og St. Jan fik status (~i waf frihavne.) Bag dette skridt lå i første omgang de to øers dalende betydning som råstofproducenter. Hvad ville da være mere naturligt, end at skille de to øer fra St. Croix og give dem en sådan særstilling, at det blev muligt fra dansk side at få del i transithandelen i området? Det skete bl.a. ved i første omgang at kræve, at al forbindelse med Europa skulle opretholdes med danske skibe - et krav, der allerede i l767 blev ændret derhen, at danske skibe nu kun nød en præferancestilling med hensyn til toldgy). s Mens såledesst. Thomas og St. Jan ændrede status til handelskolonier, så forblev St. Croix en plantagekoloni, hvor det vigtige råstof, sukker,tflev produceret. Dette købers såvel som- (:;l sælgers marked søgte man at bevare på danske hænder ved hjælp af merkantelistiske foranstaltninger. Frihavnene holdtes såle- des afsondret fra St. Croix. Og dels gennem forbud mod import, dels ved told på udenlandske varer, man ikke selv fremstillede eller ikke fremstillede i tilstrækkelig grad, søgte man at bremse V denne handel. mporterede varer skulle endvidere først til moder- landet, hvorved loven fik samme virkning som Englands navigationslov. Af samme handelspolitiske årsager søgte man ved for- ' ' 77 tf; ' y-nr 'A:: 4;fJ"' ' llll ~à `q4fi4 24) Bro-Jørgensen, p ) Sveistrup, p. 3 og kap. 3, p. S 26) Bro-Jørgensen, p ) Jens Vibæk: Dansk Vestindien b.2 Vore gamle tropekolonier, red. Johannes Brøndsted, 2. udg., Kbh. 966, p `. S ', -.-= -- H -~~- :a.ea»:~+;.te«..--~.eaaemænnareaeeefi~e«eæe«e.r+ - ' -.=-, S:.S..S '-tf,- SS' 2..!'t'-i'=t"-ë'5S~S~+S= tease

15 (s C ordning i l770 at få sukkeret bragt til København og oplagret der i 8 uger, inden det måtte sendes videre til f.eks. kreditorer i Holland som renter og afdrag på långg). Heri ligger) kimen til statens opkøb af planternes lån i Holland l786. Planternes glædsstiftelse var nødvendig af flere forskellige M. årsager. De havde for det første i. f'. dagligdagen et kreditbehov til at dække leveomkostninger, vedligeholdelsesudgifter (eksempelvis slaver etc.), indtil høsten kom i hus. For det andet var den store prisstigning (efterspørgsel), der fandt sted på plantager i almindelighed og på jord i sædeleshed, en væsentlig årsag til, at en ny køber måtte låne for at kunne ffinanefiene købet og driften den eftekføgenae :a29). At så lântagningen fandt sted i Holland, skyldtes den~danskes stats manglende forståelse for dette økonomiske system. Man begyndte således, i stedet for at fortsætte systemet, med s hård hånd at inddrive de fordringer, man havde overtaget efter kompagnietsg). R. Én e H Efterhånden som den hollandske låntagning steg - den udgjorde 78 knap is niii fi. een ee. 8 niii naiiíl blev kanenhavns sukkerindustri og dets monopol i sukkerhandelen truet,, som følge af færre og færre leverancer, idet renter og afdrag betaltes i sukker. På denne baggrund - samt vel heller ikke. ahelt uvæsentligt p.g.a; huset Ter Borcks fallit, der sad på 3 over halvdelen af denne gældgg), skal opkøbet af det hollandske lån ses. Herved blev handelen igen koncentreret omkring, København., Negerne "müssten einen Teil der Ernte oder des baren Uberschus- ` ses erhalten. Es muss für sie und ihre Familien ein Genuss und Vorteil sein, wenn die Produktion zunimmt. - - Dieser Genuss, dieser Vorteil muss unabhängig von ihrem Lohn sein, welcher in Kleidung, Nohnung und Unterhalt besteht."33) Så revolutionerende var tankegangen hos Ernst Schimmelmann - drivkraften bag forslaget om negerslavehandelens ophævelse, der dukkede op i l792. T' ff f ff ff f f f ff fff 'ff ' '-~ - - ~-~ V ~~ L f f::f ff' f ~---~~ - 28) Sveistrup, 93 og Vibæk, p. 69,'75, ) Sveistrup, 63 og kap. 3, p. og kap. 5, p. 30) isveistrup, 63. t 3) Vibæk, p. CP: s 32) Sveistrüps "C3<o'C3T3*C$ 63 og Vibæk, p ) Degn, p. 257.

16 2 For de jordbundne og økonomisk tænkende plantere kom dette forbud, der hvilede på et humanitetsprincip, som en overraskelse. ngen i kolonien var blevet spurgt til råds i denne for samfundet så vigtige sag - en fremgangsmåde, der sparede kommisionen for voldsomme protester og uro inden vedtagelsen 34) For dels at mindske uroen og dels at skabe basis for selve plantagesystemets overlevelse skulle der være en overgangs- ordning på l0 år, indenfor hvilket planterne, gennem optagelse af billige statslän afsat til dette formål, skulle øge deres slavebestand til et sådant niveau, og af en sådan kønslig sammensætning, at slavebefolkningen kunne blive selvreproducerende. For således at øge fertilítetsgrundlaget blev der ydet større lån til køb af kvindeslaver end til mandsslaver, og selve slavehandelen blev frigivet til alle nationerää). På det handelsmæssige område var krigene og de deraf følgende konjunkmner af enorm betydning både for kolonien såvelsom for Danmark. kke alene betød en krigssituatiofi, at de krigsførende landes handelsflåder var enten helt eller delvis ude, af stand til at varetage deres funktioner. Derved skabtes der i Europa et umættet behov for kolonialprodukter - eksempelvis sukker - med en deraf følgende stigning i pris. Men det betød tillige en kolosal opblussen i aktiviteterne i transithavnene og en storslået chance for de neutrale magters handelsflåder til at overtage den handel, som de krigsførende lande ikke kunne besørge. Under den amerikanske frihedskrig oplevede den l danske handel nok sin største periode - af Degn betegnende nok ' ' 0 0" 36)' i kaldet Krieg-Hochkonjunktur-glänzende Zeiten S. Levnedsmiddelpriserne steg til det dobbelte i Vestindien under krigen, og bl.a. med levnedsmidler blev St. Thomas hovedhandelspladsen i Vestindien. Tilflytningen af spekulanter var stor - en omstændighed, der fik huslejepriserne til at stige uhyrligt. kostede et hus med 4 kamre rdl. pr. måned57). Således 34) Vibæk, p ) Vibæk, p og kap. 4, p. 36) Degn, p c 37) ssamme, p (sammenlign med West's opgivelser kap. 5, p.77. S A. -, ; ç; -. ;~ =-;-='-:;-.-;-..-=.' ^.>+.-' =.=,;--..-;=- ;-..='-"=-' ';='.-ii;--: - -.f;, ' -2-'~=,e?;?:=-:='efi&i-'*«f:=É;v.ee:=>.a=;i=.-.-sa-'Ea?f'z-:aaë*ea==-?J;f?:*-e*e::» E:í=--**,.

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Tjenestemandspensionister i Frankrig

Tjenestemandspensionister i Frankrig - 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015

Nyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015 21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

VW fra topscorer til bundprop

VW fra topscorer til bundprop 18 Børsen Torsdag den 1. december 2009 DAX 0 Indeks, Tyskland 500 5500 4500 +25,% 500 1.12. 08 29.12. 09 VW fra topscorer til bundprop PARIS Det tyske DAX0 indeks er kun steget 22 pct. i år, og det er

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik procent F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik forhold og procent F+E+D ISBN: 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun tilladt

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Personskadeerstatning - beskatning af erstatning for tabt erhvervsevne udmålt efter engelske regler som beskattet indkomst SKM2013.464.SR og SKM2013.465.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748

Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg. Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Viborg Kommunalbestyrelse Rødevej 3 8800 Viborg 21-12- 2 0 1 2 T I L S Y N E T Pris for udlejning af Viborg Stadion - Viborg Kommunes sagsnr. 2012/06748 Jyllands-Posten bragte den 5. januar 2012 en artikel

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO

NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO OPGAVE At designe en ny hjemmeside til den lokale bilklub, American Style Car Club Hadsund. Den tidligere hjemmeside som klubben havde, levede ikke op til og indeholdte

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Den topløse Volvo 1800

Den topløse Volvo 1800 Den topløse Volvo 1800 Af Per Groth Ann og Dirk Van Den Zegel på vej i deres Volvoville cabriolet. På en varm sommerdag tænker de fleste 1800-ejere nok, at det ville have været særdeles dejligt med en

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Opsætning og afregning af moms og afgifter

Opsætning og afregning af moms og afgifter Opsætning og afregning af moms og afgifter I Mamut Stellar er det muligt at opsætte en momsafregning, hvor du enten kan vælge Manuel indberetning/ periodeaflæsning (beløbene flyttes IKKE til Momsafregningskontoen),

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Matr. nr. 271lRødby Markjorder

Matr. nr. 271lRødby Markjorder Matr. nr. 271lRødby Markjorder 549a 271k 13a Finlandsvej 271i 629 m² 271l 2 m² 271n Sulkavavej 271m 271o 271q 271d 271p Sulkavavej 244ec Tegningsnr. : LE34_ 100128-1043_ 3 Ret til at udvide veje (midlertidigt

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33

De Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33 C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat

Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten. i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat Kabinetsordrer Struensee forsøgte gennem sine 16 måneder ved magten i begyndelsen af 1770 erne at transformere den danske stat fra en konservativ lidt langsommelig stat til et moderne oplystmønstersamfund

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010

Forslag til. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.6.2010 KOM(2010)336 endelig 2010/0183 (COD) C7-0157/10 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. xxxx/2010 af om ændring af Rådets forordning (EF)

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. september 2013 Sag 356/2012 Ejendomsselskabet X-gade ApS (advokat Carsten Led-Jensen) mod A (advokat Jesper Bang) og B (advokat Anne Louise Husen) I tidligere instanser

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder:

I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en af følgende måder: BILAG 20 1 - UDFYLDNING AF VISUMMÆRKATEN 1. Felt til obligatoriske angivelser 1.1. Rubrikken "GYLDIGT TIL": I denne rubrik anføres visummets territoriale gyldighed. Denne rubrik kan kun udfyldes på en

Læs mere

Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion

Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion Af Niklas Thode Jensen, Ph.d. og ekstern lektor ved Saxo Instituttet, Afd. for Historie, Københavns Universitet. (Alle billeder

Læs mere

penge, rente og valuta

penge, rente og valuta brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik penge, rente og valuta, G ISBN: 978-87-92488-13-8 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale

ELPASO BERN WEISS CHAMBERS. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale ELPASO BERN WEISS CHAMBERS SKUESPIL BERN WEISS PÅ SAGEN, BARRISTER BERN WEISS, REF SAG FILEN / 998.23, Februar 26th, 2013. IKKE-omgåelse, manglende oplysning & arbejdsvilkårene aftale MENS undertegnede

Læs mere