Virksomhedsplan 2014

Transkript

1 og Virksomhedsberetning 2013 Lyngby-Taarbæk Kommune Åbningstider: Telefon: E-post: Børnehuset Klokkeblomsten man.-tor. kl Gl. Bagsværdvej 8 fre. kl Kgs. Lyngby

2 Virksomhedsplanen for Børnehuset Klokkeblomsten indeholder 1. Beskrivelse af institutionen 2. Målsætning og vision 3. Indsatsområder 4. Skematisk tidsperspektiv af arbejdet med indsatsområderne 5. Indsatsområder én for én: A. Danmarks bedste læringsmiljø A.1 Netværksprojekt; Rum og indretning - Louise Friis A.2 Pædagogisk opnomering af rum; indretning garderobe A.3 Udnyttelse af vores rum; hvordan bruger vi vores hus B. IT strategi - Implementering af børnelynet C. SAL - Organisering og brug i huset D. AL - Organisering og brug i huset E. In-klusion E.1 Netværks projekt; Lene Gundersen E.2 Kommunikation; brug af babytegn i vuggestuen F. Natur - Netværks projekt; Ro i naturen G. Pædagogisk / organisatorisk strukturering 6. Generel dokumentation og evaluering 7. Virksomhedsberetning 2013 Side 2 af 14

3 1. Beskrivelse af institutionen Navn: Børnehuset Klokkeblomsten adr.: Gl. Bagsværdvej 8, 2800 Lyngby tlf.: Hjemmeside: Antal børn: der er i alt 84 børn i Børnehuset 24 vuggestue børn og 60 børnehavebørn Fysiske rammer: Vi bor i et moderne hus med mange gode faciliteter f.eks. vandrum, rytmikrum, eventyrrum samt en stor dejlig legeplads med bl.a. boldbane og bålplads. Vi er beliggende tæt ved Lyngby Sø og Lyngby Station. Personale: I Børnehuset er der ansat 17 personer. Én leder, som startede 1. marts 2014, én socschef (som frem til 1. marts 2014 var konstitueret som dagligleder), 10 pædagoger, to pædagogiskassistenter og fire medhjælpere. Hvoraf den ene medhjælper har praktiske og administrative opgaver, dels for andre insitutioner i kommunen og dels for Børnehuset. Vi har derudover indimellem én PAU studerene i praktikforløb. Børnehusets ledelsesteam er: Leder Dorte Colbert Videriksen og souschef Henriette Kjærsgaard. Struktur og organisering: Børnehuset er en integreret institution, hvor vi nogle tidspunkter af dagen arbejder som ét Børnehus og andre mere opdelt som én vuggestue og én børnehave. Børnehuset åbner sammen hver dag og samles i løbet af eftermiddagen, enten ude eller inde. Generelt er huset åbent, børnene kan frit bevæge sig rundt i huset og må gerne være med på tværs af stuer og afdelinger. I vuggesten er der to stuer med hver 12 børn og 3,5 medarbejder pr. stue I børnehaven er der tre stuer med hver ca. 20 børn og hhv. 3 og 2 medarbejdere. To stuer i børnehaven er aldersintegreret med 3-5 årige børn og én stue er storgruppe med 5-6 årige børn. I de aldersintegrerede grupper er der 3 medarbejdere (2 pædagoger og én medhjælper el. pædagogiskassistent) og i storgruppen er der 2 medarbejdere (2 pædagoger). Personalet i storgruppen følger børnene og dannes hvert år i maj, hvor én pædagog fra hver aldersintegreret gruppe rykker sammen med de ældste børn og danner den nye storgruppe. Åbningstider: mandag-torsdag kl fredag kl Der er ca. 5 lukkedage pr. år. Lukkedagene placeres i samarbejde med Forældrebestyrelsen. Forældresamarbejde: Udover det daglige forældresamarbejde og samarbejdet via forældrebestyrelsen, har Børnehuset Klokkeblomsten en forældreforening. Forældreforeningen forvalter bla. en frugtordning ifht. eftermiddagsfrugten og varetager et festudvalg som har opgaver ifbm. sociale arrangementer i Klokkeblomsten. Der er én repræsentant fra forældrebestyrelsen med i forældreforeningen. Forældreforeningen forvalter også overskuddet fra frugtordningen og indtægter fra fester og andre sociale arrangementer. Formålet er at give børnene nogle ekstra muligheder. Muligheder, der ikke er plads til i Klokkeblomstens normale budget. Børnene har bl.a. fået tilskud til at komme på bondegårdsture, Side 3 af 14

4 biografklub og til svømning. Vedtægterne og forvaltningen af forældrebestyrelsen er forældrestyret og det årlige kontigent fastsættes af forældrebestyrelsen efter aftale med forældreforeningen. Forældrebestyrelse: I Klokkeblomstens forældrebestyrelse sidder 5 forældre, 2 suppleanter, 2 medarbejder repræsentanter samt Børnehusets leder. Bestyrelsesmedlemmerne og medarbejderrepræsentanterne vælges for to år og suppelanterne for ét år. Forældrebestyrelsen konstituere sig hvert år efter valget i maj måned. Valget foregår ifbm forældremødet. 2. Målsætning Børnehusets mål og vision er at alle børn bliver; SET vi er nærværende og ser dig HØRT vi anerkender og hører, hvad du siger og FORSTÅET vi vil gerne forstå, hvad du mener og hvad din hensigt er Vi bestræber os på at børnene, hver dag møder nærværende og interesserede voksne, som skaber en tryg ramme, hvor de kan udvikle sig gennem gode muligheder for fri udfoldelse og læring. Både via fri leg og en pædagogisk struktureret hverdag. I det daglige pædagogisk arbejde lægger vi vægt på, at børnene får mulighed for at udvikle deres talenter. Vi tager udgangspunkt i børnenes spor, som går ud på, at vi har fokus på børnenes aktuelle interesseniveau samt at forskellilghed er en styrke. 3. Indsatsområder Center for Uddannelse og pædagogik (CUP) har valgt at fokusere på hovedindsatsområdet; Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljøer, hvilket vi arbejder med udfra Lyngby-Taarbæk kommunes fælles læringsgrundlag. At arbejde med en af læringsmiljøer, er en kontinuerlig og vedvarende proces og stort set alt hvad vi laver relaterer sig på en eller anden vis til det indsatsområde, overordnet set. Formålet med Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljøer er, at skabe de bedst mulige læringsbetingelser for alle børn i Lyngby-Taarbæk Kommune. Dette konkretiseres gennem følgende mål: Alle børn og unge fra tidlig start i dagtilbud til afslutning i skole og efterfølgende ungdomsuddannelse skal være en del af et læringsmiljø, som tilgodeser tilegnelsen af viden og kompetencer Alle børn skal inkluderes i fællesskaber, hvor de føler sig set, hørt og respekteret Lyngby-Taarbæk Kommune fastholder positionen som førende indenfor faglige resultater Så mange børn som muligt udfolder deres potentialer i almen miljøet Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljøer, både på den måde at det spænder bredt tidsmæssigt og indover flere andre temaer og områder. Opbygningen af vores virksomhedplan tager udgangspunkt i Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljøer som overordnet tema vi har valgt at blande de forvaltningsbestemte fælles indsatsområder, netværksbasseret indsatsområder og egne indsatsområder da der er en rød tråd fra det ene til det andet. Omkring evaluering af indsatsområderne arbejder vi udover den pædagogiske evaluering med en tæt forbindelse til vores forældrebestyrlese, hvor vi har besluttet at tale om virksomhedplanen ved hvert møde for at holde en rød tråd gennem hele organisationen fra dagligdag personale ledelse forældre. Side 4 af 14

5 3. Skematisk tidsperspektiv af arbejdet med indsatsområderne Vi har valgt at lave en skematisk oversigt over indsatsområderne da de ofte strækker sig over flere år, ved at være dynamiske med kortere eller længere levetid. Udover den skematiske oversigt vil hvert indsatsområde blive beskrevet ud fra følgende skabelon: a. indsatsområde b. mål c. handleplan d. evaluering e. Økonomiske / ressourcemæssige konsekvenser, hvis dette ligger ud over alm. drift Indsatsområde Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljø Rum og indretning ifbm. Danmarks bedste læringsmiljø og inklusion Pædagogisk opnomering af rum Ifbm. Danmarks bedste læringsmiljø og inklusion Udnyttelse af vores rum Ifbm. Danmarks bedste læringsmiljø og inklusion Legepladsen som læringsrum Ifbm. Danmarks bedste læringsmiljø og natur IT strategi (børnelynet) Udmeldt fra CUP Fælles i netværket LUN Eget indsatsområde Eget indsatsområde Eget indsatsområde Udmeldt fra CUP SAL Udmeldt fra CUP / eget indsatsområde i fokus/ i gang med forløb af Louise Friis fra oktober Samlet op på ønsker - forbedringer i gang fra april Hvordan udnytter vi vores rum og indretning forløb startes vinter 2014/ 2015 i tråd med Louise Friis Implementering startes op i majjuni AL Udmeldt fra CUP fortsat i gang med forløb af Louise Friis Indsatsområde i gang / startes Arbejde med udendørs rum og pædagogik fortsat i og evaluering. fortsat i fokus Side 5 af 14

6 Indsatsområde Inklusion Inklusion / brug af Babytegn Natur Natur / Ude rum på Legepladsen Pædagogisk / organisatorisk strukturering Udmeldt fra CUP og fælles med netværket LUN Eget indsatsområde Udmeldt fra CUP og fælles med netværket LUN Eget indsatsområde Eget indsatsområde. Projekt m Lene Gundersen startet op fra medio maj i gang med projekt ro i naturen. statet op fra marts Legepladsen som en del af naturen. fortsat i fokus Forvenetet at være en implementeret del af hverdagen fortsat i fokus A. Indsatsområde: Danmarks bedste Læringsmiljø Læringsmiljøet skal opfattes bredt. Lige fra de fysiske rums indretninger, lys og materialers anvendelse, til pædagogernes muligheder for at tilrettelægge de sociale srum for børnene. Et godt læringsmiljø kræver en overensstemmelse mellem institutionens pædagogiske praksis og de fysiske rum. I Klokkeblomsten er hvert eneste rum et læringsmiljø, som inspirerer til uformel og formel læring. Udvikling af Danmarks bedste læringsmiljø, ser vi som et dynamisk indsatasområde, både på den måde at det spænder bredt tidsmæssigt og indover flere andre indsatsområder. At skabe et inspirerende og udviklende læringsmiljø som kan rumme alle børn At vi tilegner os ny viden om rum og pædagogik At vi reflekterer over en af det gode læringsmiljø Vi vil løbende arbejde med af Klokkeblomstens læringsrum og fysiske indretning Vi samler løbende op på stuemøder og personalemøder Det er lederens ansvar at holde fokus på processerne og nå hele vejen rundt Ændringer i indretningen prøver at vi holde indenfor Børnehusets egen økonomi Side 6 af 14

7 A.1 Indsatsområde: Danmarks bedste Læringsmiljø / Netværksprojekt Rum og indretning Louise Friis I tråd med at Danmarks bedste læringsmiljø er et politisk bestemt indsatsområde, har vi i netværk besluttet at bruge nogle af netværkets inklusionsmidler til at arbejde med rum og indretning, da disse har stor betydning for barnets trivsel, og læring. Vi vil indgå et samarbejde med Louise Friis, kunstpædagog og designer af pædagogiske og æstetiske læringsrum. Helt konkret vil hun designe og skabe nye læringsrum i netværkets institutioner, samt give forslag til hvordan vi selv kan tænke indretning som et pædagogik greb i vores dagligdag. Pædagogerne tilegner sig viden om indretning, farver og læringsmiljø. Pædagogerne arbejder bevidst med rummene og derigennem skaber bedre læringsmiljøer. Børnene oplever rum med legemuligheder eller læringsmuligheder og har lettere ved at afkode rummet. Vi vil etablere rum som er indrettet med baggrund i viden og forskning og derigennem tydeliggøre de pædagogiske overvejelser og valg. Vi ønsker at skabe en pædagogisk praksis som giver et fællesskab og inklusion. Louise Friis kommer ud i alle huse i netværket, der gennemgår hun husene med en pædagog og ledelse. Inden da har personalet fundet et rum de godt kunne tænke at udvikle ud fra konceptet; Hvilke pædagogisk mål og visioner skal indretningen afspejle? Hvilke sanser taler rummet til og hvilke bevægelsesmønstre skal rummet understøtte? Alle husene vil arbejde videre med den viden der kommer i gennemgangen. Louise og ledergruppen vælger efterfølgende 3 huse hvor Louise designer rummene. Disse huses personalegrupper vil have en intens proces omkring disse rum. Vi vil evaluere i ledergruppen og i de enkelte huse. Udgifter ifbm forløbet dækkes af Netværks Inklusionspuljen. Økonomien ligger til grund for det er 3 rum der istandsættes i 2014, men ledergruppen vil fortsætte projektet i 2015 med flere af husene i netværket. A.2 Indsatsområde: Danmarks bedste Læringsmiljø / pædagogisk opnomering af rum Som opsamling på tidligere temaarbjede med konfilkt situationer i hverdagen, hvor komlimentere indretningen til konflikter, hvor kan den være konfliktdæmpende ect. vil vi følge op på konkrete ønkser/ ændringer. Primært fokus forsommeren 2014 har været vuggestuen. At minimere daglige udfordringer og opnomrere praksis At ændre på indretningen så rummene understøtter gode læringssituationer Side 7 af 14

8 At processen kan komme hele huset rundt og at hver stue arbejder med, hvad deres rum kan gøre ved hverdagen ect. Konkrete ønkser skrives ned og drøftes med ledelsen Ledelsen beslutter hvad der prioriteres her og nu, samt hvad der må vente Der evalueres på stuemøderne i samarbejde med ledelsen Ændringer i indretningen prøver at vi holde indenfor Børnehusets egen økonomi A.3 Indsatsområde: Danmarks bedste Læringsmiljø / udnyttelse af vores rum Klokkeblomsten indeholder rigtig mange muligheder og rum. Læringsmiljøets mange muligheder er en del af hverdagen og vores indretningen er umiddelbar god for børnenes mangfoldighed. Dog er vi optaget af om vi nu også husker vores muligheder og om vi bruger dem optimalt i hveragen? At vi bliver mere fokuserede på at implementere husets muligheder i den daglige praksis At gøre det synligt om vi får udnyttet egne muligheder At vi arbejder målrettet med miljøet og læringsrummene At vi hele tiden tilpasser rummene til de aktuelle læringsaktiviteter og de muligheder vi gerne vil have Skabe fokus på vores muligheder ved arbejde på tema -personalemøde At få øje på mulighederne og arbejde med rummene én for én og samle op på potentialer, udfordringer og forbedringer. At komme i gang med enkelte rum i Børnehuset og arbejde videre i 2015, 2016 osv. Evaluere på personalemøder og undervejs når der ændres ting. Samle op på praksis ved at bruge konkrete erfaringer Ændringer i indretningen prøver at vi holde indenfor Børnehusets egen økonomi B. Indsatsområde: IT strategi - Børnelynet Center for Uddannelse og pædagogik (CUP) har valgt at fokusere på indsatsområdet; IT strategi. IT strategi rummer blandet andet at alle dagtilbud bruger den digitale platform Børnelynet som; - kommunikationsforum med forældre - dokumentation for det pædagogiske arbejde - kommunikations- og informationsforum for personale Side 8 af 14

9 at alle dagtilbud skal bruge BørneLynet som digitalt forum at medarbejdere og forældre læres op i brug af BørneLynet og det implementeres i dagligdagen. At vi har en fælles platform At vi opnormere dokumentationsrummet for den daglige praksis, både med skrift og billeder Før sommerferien vil vi indsamle erfaring fra institutioner som er i gang med BørneLynet Vi vil nedsætte en arbejdsgruppe som laver en implementeringsplan både ifht. personalet og forældrene 1. september bliver startskuddet for at bruge BørneLynet i hverdagen. Det er lederens ansvar at holde fokus på processerne og nå hele huset rundt Arbejdsgruppen vil i deres proces samle op og bringe information videre på hhv. stuemøder og personalemøder Indkøb af div. elektroniske arbejdsredskaber prøver at vi holde indenfor Børnehusets egen økonomi C. Indsatsområde: SAL Systemisk Analyse af læringsmiljøer SAL er en mental model til brug ved analyse og refleksion samt af strategier og tiltag i pædagogiske institutioner. I Lyngby-Taarbæk kommune er der fokus på at videreudvikle et inkluderende læringsmiljø. Herunder hvilke kompetencer og fokus i institutionen, der fremmer læring og trivsel hos børnene. Ved anvendelsen af SAL modellen, sørger vi for at blive klogere på egen praksis, og afdække faktorer omkring det enkelte barn. Arbejdsmetoden understøtter at vi arbejder udfra en antagelse af; at det ikke er barnet som er problemet. I Klokkeblosmten har hovedparten af medarbejderne været på kursus i SAL, vi har to uddannede tovholdere og de tre nyeste medarbejdere skal på introduktionskursus til SAL i Vi skal kompetenceudvikle personalet til at kunne rumme og inkludere alle børn at skabe en reflekterende pædagogisk praksis som rummer faglige refleksioner og overvejelser i tråd med hverdagens pædagogiske praksis Tovholderne afholder SAL møder med kollegerne, hvor der arbejdes efter en specifik model til at udarbejde en handlingsplan på de børn, der har behov for en særlig indsats. Det kan f.eks. være et barn med sproglige vanskeligheder, sociale relationer eller generelle problemer i en i forhold til alder møderne på de forskellige stuer sker løbende efter en struktur, hvor der afholdes SAL stuemøder hver uge på skift mellem stuerne, således at hver stue har et forløb i gang hele tiden. SAL tovholderne arbejder på tværs af vuggestue og børnehave, så tovholderen også er med i SAL forløb omkring egne børn SAL tovholderne skal på workshop ifht. opsamling på funktionen og SAL i øvrigt i efteråret 2014 nye medarbejdere uddannes løbende, 3 medarbejdere skal af sted på introkursus i efteråret 2014 Side 9 af 14

10 Personalet tager udgangspunkt i handleplanen og vurderer om de kan se, høre eller fornemme om der er sket en forandring med barnet. Vi vil endvidere evaluere på effekten af SAL analyser på baggrund af følgende spørgsmål: Hvad har fungeret godt i forhold til de gennemførte tiltag? Hvad kan gøres bedre, eller evt. ændres, for at føre til ændret adfærd? Skaber SAL de nødvendige rammer for at holde et fælles fokus omkring tiltagene? SAL tovholderne samler overordnet op med lederen minimun to gange årligt SAL tovholderne evaluere og samler op med tovholderen i Netværket 1-2 gange om året SAL forløbene og uddannelse af medarbejdere forventer vi, at holde indenfor Børnehusets egen økonomi D. Indsatsområde: AL aktionslæring Kommunen har besluttet, at tage et læringsværktøj i anvendelse som hedder Aktionslæring. Det er et værktøj som kan bruges til, at udvikle den pædagogiske praksis ved at fokusere på konkrete situationer i hverdagen, noget man stopper op ved, observere, reflektere over og bliver klogere på i forhold til praksis. At bliver klogere på hverdagen, åbne op for refleksioner og forundringer. At skabe praksisnær viden om og erfaring med at udvikle det pædagogiske arbejde. At der minimum to gange om året er to aktionslæringsforløb Én medarbejer har i marts 2014 færdiggjort uddannelse i Aktionslæring ved UCC og er husets tovholder Tovholder har afholdt et aktionslæringsforløb i børnehuset forår/ forsommer 2014, i efteråret 2014 afvikles yderlig et forløb Samtlige medarbejdere skal på et introduktionskursus i Aktionslæring, tidrammen for dette er ikke afklaret. AL tovholderen og lederen samler op på forløb og i gang sætter nyt forløb AL tovholderen sparre med andre tovholdere i netværket som del af netværksstrukturen AL tovholderen og lederen evaluere sammen ifht de forløb der har været, både jf. praktisk koordinering og planlægning samt indhold SAL forløbene og uddannelse af medarbejdere forventer vi, at holde indenfor Børnehusets egen økonomi. Uddannelsen koster en del børnetimer og vi håber noget kan refunderes på en eller anden vis. Side 10 af 14

11 E. Indsatsområde: Inklusion Generelt: Inklusion handler om at høre til, og om at det enkelte barn er en del af et udviklende og forpligtende miljø, hvor det føler sig anerkendt, bidragende og uundværlig. Inklusion er ikke kun den pædagogiske verdens anliggende, men et fællesskab og samarbejde mellem pædagoger, forældre og børnene. I Børnehuset Klokkeblomsten arbejder vi med inklusion hele tiden; både formelt og uformelt. I forbindelse med vores organisations struktur og pædagogiske aktiviteter, har måden vi griber tingene an på stor betydning for miljøet relationerne og hele hverdagen har stor betydning for inklusionsmulighederne og rummelighenden. Vi bestræber os på at planlægge en hverdag, der sikrer børnenes individuelle, uanset det enkelte barns og forudsætninger. Indsatsområde: Inklusion - netværksprojekt Med baggrund i netværkets fælles inklusionspulje, har vi valgt at have fokus på af personalets kompetencer. Det gør vi via et forløb med Lene Gundersen. Lene Gundersen er Psykolog og samarbejdspartner med Jørn Nielsen, som tidligere har holdt oplæg til personaler, bestyrelser og ledere i Lyngby Taarbæk kommune. at højne personalets pædagogiske faglighed omkring social inklusion. Igennem teoretisk og praksisorienteret indføring i socialt inkluderende arbejde løftes personalets kompetencer i forhold til at skabe udviklende læringsmiljøer for alle børn. Formålet med netop dette initiativ er at skabe en forbindelse mellem teoretisk inspiration og det pædagogiske personales konkrete virkelighed - at få teorien 'ned på gulvet', ud i praksis. Forløbet tager udgangspunkt i og er målrettet Lyngby Taarbæk kommunes vision om, at alle institutioner skal arbejde socialt inkluderende." At synliggøre social inklusion, hvad er det vi allerde gør i vores daglige praksis Lene vil i praksis tilbringe en dag i hvert hus, hvor formålet er observationer af de enkeltes huses dagligdag. Formålet med disse observationer er at få indblik i vores hverdag. Dette indblik skal være med til at få øje på de gode historier, og ligeledes få øje på, hvor der kan skabes set i forhold til at skabe inkluderende læringsmiljøer. Lene deltager i personalemøder i forlængelses af hendes dag i institutionen. Der vil hun blandt andet give et oplæg om social inklusion med eksemplificeringer fra den enkeltes institutions hverdag. Ligeledes er det efterfølgende aftalt et 2 timers møde med ledelse i hvert hus og Lene, hvor det er den ledelsesmæssige platform der kigges på, for at støtte op om den inkluderende praksis. Vi vil evaluere i ledelsesnetværket LUN samt på egne personalemøder. Udgifter ifbm forløbet dækkes af Netværks Inklusionspuljen Side 11 af 14

12 E. Indsatsområde: Inklusion kommunikation I vuggestuen har vi besluttet at implimenterer brugen af babytegn ifht kommunikationen med børnene. Med brug af babytegn kan børnenes behov for at kommunikere undersøttes før de lærer at tale og børnenes får mulighed for at udtrykke egne behov. At børnene lærer at kommunikere og udtrykke deres behov At se og anerkende børnene i kontakten via en ny udtryksform At personalet tillærer sig tegnene og bruger dem aktivt At introducere forældrene til tegnene og samarbejde med dem om at bruge dem At vi tilegner os viden om babytegn Personalet introduceres til brug af babytegn, fra den medarbejder som har været på uddannelse og som tidligere har arbejdet med tegn til tale. Forældrene introduceres til begrebet babytegn, mål og metode samt tegene Tegnene introduceres én for én ét om ugen og implementeres derved fra maj 2014 Personalet evaluerer løbende på stuemøder og samler op med forældrene i det daglige. Hvis der opstår yderlig behov for evaluering planlægges det i fælllesskab med ledelsen. Det forventes at udgifterne til implementering af babytegn afholdes indenfor Børnehusets egen økonomi F. Indsatsområde: Natur netværksprojekt Med baggrund i fælles naturmidler, som skal udmøntes i netværket, har vi i vores netværk valgt at have fokus på af personalets kompetencer. Det gør vi via et projekt som hedder Ro i naturen med naturformidler og ergoterapeut Pernille Hede. Vi har valgt at udnævne 1-2 tovholdere i hvert hus, som efterfølgende skal samarbejde på tværs af husene. Ro i naturen planlagt sådan, at det er et identisk projekt der forløber i alle institutioner. Det forløber over 14 uger, hvor en gruppe børn og voksne er af sted 3 dage hver uge. Projektets indhold er afstemt efter hvilken aldersgruppe der er af sted. Pernille kommer ud i alle personalegrupper og holder et foredrag om den viden/ forskning som er på området i forhold til både ro og naturens indflydelse på læring, sansning og evne til at koncentrerer sig. Grundtankerne bag dette projekt og forskningen viser : Natur inviterer til fordybelse, er beroligende og inspirerer til aktiviteter. Derfor er udelivet med til at mindske børns stressniveau. Børn lærer gennem bevægelse de tænker med kroppen og gennem deres aktiviteter og leg udvikler de ikke bare deres fysik men også deres selvforståelse og selvværd. Personalet bliver inspireret og får en viden der gør de kan etablerer en praksis, hvor der arbejdes med begrebet Ro i naturen Personalet introduceres til konkrete øvelser, som der arbejdes med i samarbejde med Pernille. Personalet skal efterfølgende stå for øvelserne med børnene. Side 12 af 14

13 Naturtovholderen skal arbejde med projektet selv efterfølgende i samarbejde med et andet hus/naturtovholder. Naturtovholderen skal videre formidle i eget hus til kollegaer. At få etableret en tovholder gruppe som kan sparre/ udveksle erfaringer og ud fra evalueringen være medbestemmende på fremadrettet projekter omkring naturformidling. Vi vil via samarbejdet med Pernille Hede arbejde med personalets bevidsthed om hvilke konkrete virkemidler, den voksne kan anvende og hvordan det påvirker børnene. Få en øget bevidsthed og stillingstagen til, hvordan personalet selv er det vigtigste redskab i formidling og etablering af ro. Børnene vil få anderledes naturoplevelser, i form af bl.a sanseoplevelser og samarbejdsøvelser, både i de 3 dage men også efterfølgende sammen med børn og voksne fra andre huse i netværket. Børnene får arbejdet med ro på den måde: Fokuseringsopgaver, sanse og opleve naturen, opmærksomhed på opgaver løst i fællesskabet, mærke sin egen krop og ro. Der vil blive evalueret i den enkelte institution (personalemøder) og i netværket (ledelsesnetværksmøder samt tvoholdere) Der planlægges en fælles dag for tovholderne i netværket, en leder og Pernille efter projektets afslutning. Udgifter ifbm forløbet dækkes af Netværks Naturpulje G. Indsatsområde: Pædagogisk / organisatorisk strukturering I forbindelse med at der i ca. 5 mdr. har manglet en leder i Klokkeblomsten, hen over efteråret og vinteren og der er kommet ny leder i marts 2014, har der været et naturligt behov for og øget opmærksomhed på, hvordan det er vi arbejder, hvem er hvor o.l. Overgangsperiodens dagligdag er blevet afløst af en reorganisering i ledelsen, en proces med tydeliggørelse af roller, opgaver, personalets kompetencer, fordeling og sammensætning. At synliggøre hvordan det er vi arbejder og er organiseret At synliggøre den organisatoriske struktur, møder og roller (formelle som uformelle) At gøre hverdagen overskuelig At skabe det bedst mulige grundlag for arbejdstrivsel og klarhed over Klokkeblomsten som organisation At få ressourcer og kompetencer fordelt og brugt bedst muligt At skabe gode udvkilingsmiljøer for børnene, miljø hvor persoanlet trives At arbejde med struktur og grundramme i vores hverdag på pædagogisk lørdag i marts (øge bevidsthed om enkelt individs behov for struktur, betydningen af struktur og fælles udgangspunkt) Side 13 af 14

14 At samle op på organiseringen i hele huset både samlet og hhv. i børnehave og vuggestue dette gøres dels på fælles P-møder og på stuemøder At have tid til proces, men også rum for forandring, hvor ledelsen evt. træffer beslutninger som implmenteres hen over året Vi vil evaluere i ledelsen (leder og souschef) og på P-møder og stuemøder Eventuelle udgifter ifbm forløbet dækkes af Børnehusets egen økonomi 6. Generel dokumentation og evaluering Dokumentation Vi dokumenterer på alle indsatsområder i form af bl.a. dagbøger og billeder fra hverdagen, Nyhedsbreve og månedsplaner, som sendes ud til forældrene. Når BørneLynet implementeres forventer vi at det digitaleforum kommer til at understøtte vores dokumentation af hverdagen og tilføje forældresamarebjdet en ny vinkel. Evaluering De pædagogiske læringsaktiviteter / læringsrum evalueres løbende på vores pædagog-faglige møder og personalemøder. 7. Virksomhedsberetning 2013 se andet dokument Side 14 af 14