Anker Brink Lund, De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anker Brink Lund, 2010. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien"

Transkript

1 Anker Brink Lund, 2010 De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

2 De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien Kommunernes Jubilæumsfond 2010 Forfattere Anker Brink Lund, CBS International Center for Business and Politics Redaktion Ane Eggert, KL Design og produktion: Rumfang Udgivelse KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold 3 Forord 4 Sammenfatning og anbefalinger 7 Den kommunale nyhedsdækning Kommunalstoffet før og nu Lokale/regionale bladhuse Andre lokale/regionale medier Ikke-lokale/regionale medier Gensidig afhængighed 16 Kommunikationsstrategiske perspektiver Borgerne, brugerne og journalisterne Proaktive udfordringer Reaktive udfordringer Kommunal nichepleje 26 Anvendt litteratur

4 Forord Kommunernes kommunikation er for alvor kommet i fokus efter kommunalreformen. På den baggrund har Kommunernes Jubilæumsfonds bestyrelse taget initiativ til et samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt, som blev påbegyndt i Denne rapport er den sidste i rækken af i alt tre rapporter, der udspringer af dette initiativ. Rapporten er udarbejdet af professor Anker Brink Lund, der er tilknyttet CBS International Center for Business and Politics. Den første rapport Kommunaldirektøren og kommunikationsstrategien gav anbefalinger til kommunaldirektørens opmærksomhed på og involvering i kommunikationsstrategien. Erfaring og forskning viser, at opmærksomhed fra topledelsen er en afgørende forudsætning for, at satsning på kommunikation for alvor får effekt. Borgeren, brugeren og kommunikationsstrategien var titlen på den anden rapport, som følger op på, hvordan topledelsen yderligere kvalificerer den kommunale kommunikation med såvel borgere i lokaldemokratiet som brugere af offentlig service. Denne tredje og sidste rapport giver indblik i nytten af kommunernes presseindsats. Anker Brink Lund har siden 2008 samarbejdet med 10 kommuner for at få afdækket det lokale nyhedsflow, og undersøge, hvad der kommer ud af kommunernes pressekontakt. Rapporten bygger på systematisk gennemgang af datamateriale indsamlet i 1999 og 2008 samt eksempelmateriale stillet til rådighed fra ti deltagende kommuner. Samarbejdet med de kommunale kommunikationsafdelinger har givet et godt indblik i hverdagens formidlingsarbejde og konkrete cases. Der skal derfor lyde en stor tak til de ti deltagende kommuner, hvoraf nogle enkelte har ønsket at bevare anonymiteten, hvilket naturligvis er respekteret i rapportskrivningen. Datamaterialet fra 1999 blev i sin tid indsamlet som led i Folketingets magtudredning. Bidragyderne til opfølgningen i 2008 er foruden Kommunernes Jubilæumsfond, Danske Dagblades Forening, Ugeaviserne og Aase og Ejner Danielsens Fond. God læselyst København, januar 2010 Peter Gorm Hansen De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

5 Sammenfatning og anbefalinger I de lokale nyhedsmedier ligger den samlede mængde kommunalstof og dens geografiske fordeling nogenlunde fast, men samlet set har de politiske aspekter ved kommunalstoffet tilsyneladende vigende journalistisk interesse i konkurrence med andre dele af lokalstoffet. Dækningen i hverdagen er præget af relativ ukritisk formidling af pressemeddelelser og andet servicestof. De centrale nyhedskriterier er nærhed og identifikation. Til gengæld bliver journalisterne ukritisk kritiske, når de oplever, at der en sjælden gang sker noget sensationelt. Ingen nok så professionel kommunikationsstrategi kan få kritisk kommunaljournalistik til at forsvinde. Det er da heller ikke målet for formidlingsarbejdet i lokaldemokratiet. Den overordnede mission for kommunal kommunikation må snarere være at sikre balancen mellem loyalt formidlet servicejournalistik og selvstændigt bearbejdet fokusjournalistik på en sådan måde, at nyhedsmedierne ikke forhindres i at udøve sin hævdvundne rolle som borgernes vagthund på en troværdig og konstruktiv måde. I den forbindelse tilbyder forskningsrapporten et strategisk værktøj, som kan anvendes af de kommunale kommunikationsafdelinger i samspil med topledelsen. Formålet er at afveje forskellige interesser i pressearbejdet: (1) De politiske og administrative aktører (f.eks. borgmester, udvalgsformænd, kommunale ledere og menige medarbejdere). (2) Publikum i rollen som borgere, som gennem deres skatter og stemmeafgivning finansierer og prioriterer de kommunale aktiviteter. (3) Publikum i rollen som brugere, som primært har den interesse at få bedst mulige (service)ydelser fra kommunen. (4) Journalister, der hovedsageligt har interesse i få råstof nok til at fylde lokalsider og sendeflader med nyheder, der lever op til kriterier som væsentlighed, nærhed og identifikation. Kun undtagelsesvist tilfredsstiller et kommunalt budskab alle disse interessenter på en gang. Som regel må en kommunal afsender nøjes med mindre, f.eks. at kun nogle brugere eller særligt engagerede borgere får maksimalt udbytte af kommunikationsindsatsen. Interessentanalysen kan i den forbindelse både bruges reaktivt og proaktivt til at afklare disse spørgsmål: De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

6 Hvem har interesse i den konkrete sag? Hvem er kommunens allierede og modspillere i sagen? Hvilke medier skal kontaktes? Er det en pressemeddelelse, der skal til? Eller tilbud om en solohistorie? Er der tale om service-, rutine- og fokusjournalistik? Det er vigtigt at skelne mellem forskellige grader af journalistisk originalitet. Det, vi i rapporten kalder servicejournalistik, er næsten udelukkende leveret udefra i form af pressemeddelelser. I rutinejournalistik tilføjer journalisten en lille smule til råstoffet udefra, fx i form af en ny case. Fokusjournalistik er derimod i overvejende grad formuleret på journalistens egne præmisser. Servicejournalistikken, som udgør 79 procent af kommunalstoffet, befinder sig hovedsageligt i relationen mellem kommune og bruger. Mange af disse budskaber blev tidligere af dagspressen henvist til betalt annoncering. Men nu kan næsten halvdelen direkte henføres til kommunale pressemeddelelser. Rutinejournalistikken, der har været i relativ tilbagegang siden strukturreformen, udspiller sig typisk på aksen mellem kommune og borger. Det gælder omtale af byrådsmøder, debat om skatteprocenten og læserbreve fra lokalpolitisk interesserede både i og uden for kommunalbestyrelsen. Fokusjournalistikken, der gennemsnitligt udgør 8 procent af kommunalstoffet, består hovedsageligt at kritisk vinklede enkeltsager på aksen borger/bruger kontra kommunen. Det er sjældent noget, kommunen selv tager initiativ til eller er specielt glade for at deltage i. Ofte opfattes fokusjournalistik kommunikationsstrategisk som ubehageligt, ude af proportion eller decideret fejlagtigt. Især når det drejer sig om omsorgssvigt, serviceforringelser og forskelsbehandling. Det forskningsbaserede analyseværktøj kan strategisk set hjælpe til at holde balancen mellem ukritisk servicejournalistik, dagsordenpræget rutinejournalistik og kommunalkritisk fokusjournalistik. De to førstnævnte vil ofte af de berørte opleves som mere væsentlige end resten af publikum. Sidstnævnte vil til gengæld typisk af de berørte opleves som irriterende. Men hvor de første to typer journalistik næppe gør den store forskel for det kommunale selvstyre, må fokusjournalistikken betragtes som helt afgørende for at opretholde de demokratiske idealer knyttet til nyhedsmedierne som borgernes vagthund og brugernes talerør: Er balancen mellem service-, rutine og fokusjournalistik optimal? Hvilke medier lægger mest vægt på hvilke dele af stoffet? Har vi det rette miks mellem (selv)kritik og hurra-historier? Bliver nogle af interessenterne stedmoderligt behandlet? I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at professionelle journalister sjældent beretter andet og mere, end de kan få kilderne til at sige eller gøre. Det gælder blandt andet udøvere af kommunalpolitik, der går efter kortsigtede gevinster i form De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

7 af profilering på enkeltsager frem for seriøse forsøg på at præge den målsættende debat. Kommunikationsstrategisk skal man naturligvis ikke indskrænke de folkevalgtes ytringsfrihed. Men på den anden side er der jo intet formelt, der forhindrer kommunen i at tilbyde sin bestyrelse en professionel introduktion til disse kommunikationsstrategiske udfordringer: Hvem skal reagere på, hvilke journalistisk formidlede udspil? Hvordan kan kommunikationsafdelingen hjælpe uden at blande sig politisk? Skal man helt forsøge at undgå konkret sagsbehandling i det offentlige rum? Hvordan opbygger man et kommunikationsstrategisk kriseberedskab? Det sidste punkt er det eneste, på hvilket de ti kommuner, vi har analyseret, har en klar og entydig politik. Men netop med henblik på at undgå kriser, forekommer det uheldigt, at der ikke i højere grad gøres forebyggende nichepleje af kommunikationsstrategisk art. Som påvist i de to tidligere rapporter fra forskningsprojektet er der en tendens til at koncentrere opmærksomheden om bruger-rollen og at glemme at involvere borgere og medarbejdere i den løbende nyhedsformidling. I begejstringen over nye, elektroniske medier må det heller ikke glemmes, at de gamle medier som rygtespredning, dagblade, ugeaviser, radio og TV stadig udgør den altovervejende del af nyhedsformidlingen til og fra danske kommuner. Derfor må den kommunale hjemmeside og andre internet-tjenester ikke blive en kommunikationsstrategisk sovepude. Det er således stadig en god investering at tilbyde både folkevalgte og kommunalt ansatte kurser i at være ambassadører for kommunen både i lokalsamfundet og i medierne. Vel at mærke ikke kun ved at lancere alle forandringer som forbedringer, men også ved at skabe realistiske forventninger til, hvad kommunen vil og kan med de ressourcer, der er til rådighed. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

8 Den kommunale nyhedsdækning I undersøgelsen indgår to relativt store kommuner over borgere (kaldet A og B), to små under indbyggere (I og J) og otte mellemliggende (C-H). De baggrundsdata, der ligger til grund er stillet til rådighed af de deltagende kommuner, suppleret med indholdsanalyse af lokale dagblade, de toneangivende ugeaviser samt systematiske søgninger i Infomedia og running lists stillet til rådighed af Infomedia, Ritzau, DR, TV2 og ANR. Vi har således i princippet inddraget al pressedækning vedrørende de ti kommuner i uge 46, 1999 og Med henblik på at kontrollere udbuddet for særlige begivenheder har vi desuden brugt uge 45 i 2008 som kontrolforanstaltning. I rapporten sætter vi i særlig grad fokus på den del af mediedækningen, som kan betegnes som kommunalstof. Det vil sige, at vi i denne sammenhæng ser bort fra annoncer og de dele af lokaljournalistikken, der ikke direkte beskæftiger sig med kommunale forhold i de ti kommuner. Procentsatserne knytter sig altså alene til kommunaldækningen i relativ snæver forstand: 604 redaktionelle enheder i 1999 og 631 i Kommunalstoffet før og nu Sammenligner vi kommunalstoffet i 2008 for de ti kommuner med tilsvarende tal for samme periode i 1999 fremgår det, at der er sket en lille øgning på 5 procent i de redaktionelle enheder. Den relative stabilitet skal vurderes på baggrund af, at det samlede output af ugentlige nyheder steg fra under til over (Lund, Willig & Ørsten, 2009:9). Udviklingen skal ses på baggrund af, at der i den mellemliggende tid er sket en reduktion af kommunale forvaltningsenheder fra 273 til 98, og at antallet af redaktionelle enheder vedrørende de ti indholdsanalyserede enheder samlet set er øget med 57 procent. Kommunalstoffet er således relativt konstant sammenlignet med lokaldækningen som helhed i de ti analyserede kommuner. Heller ikke mellem medietyperne er der sket de store forskydninger. I 1999 bragte lokale/regionale bladhuse (med dertil De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

9 hørende ugeaviser og web-sites) 64 procent af kommunalstoffet. I 2008 var andelen reduceret med fire procentpoint, som fordelte sig som en mindre øgning hos andre lokale/regionale medier - først og fremmest DR s regionalradioer. Nye medier i form af fritstående internetmedia og mobile tjenester spiller ingen større rolle i kommunalstoffet. Ganske vist kan man betragte kommunernes egne web sites som sådanne kommunikationskanaler. Men de citeres sjældent direkte med mindre, der følges op med andre udspil, f.eks. pressemeddelelser. Figur A: Fordelingen af den kommunale mediedækning (%) Der fremgår af Figur A, at der er en sammenhæng mellem kommunestørrelse og mediegennemslag især i de ikke lokale/regionale nyhedskanaler. Det illustrerer, at de såkaldt landsdækkende medier ikke har nogen systematisk overvågning af de danske lokalsamfund. Men selv den mindste af de analyserede kommuner (J) kan ikke desto mindre punktvis opnå en imponerende stor score på den landsdækkende mediedagsorden, hvis kommunikationsafdelingen formår at skabe interesse via en pressemeddelelse og Ritzaus Bureau. Tabel 1: Mediedækning og antal kommunale kommunikationsmedarbejdere (2008) Kom-årsværk Medieomtale Medieomtale pr. uge pr. kom-åsv. A: B: C: D: E: F: G: H: I: J: Gennemsnit: De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

10 Af tabel 1 fremgår, at presseomtalen ikke er ligefrem proportional med antallet af kommunikationsmedarbejdere (kom-årsværk). Det kan i nogen grad hænge sammen med, at kommunale kommunikatører har mange andre opgaver end pressekontakt. Men det spiller formodentlig også ind, at efterspørgselen efter kommunalstof er styret af den til rådighed stående tid og plads. Det fremgår af vore observationer, at det for lokale og regionale medier i høj grad handler om at få fyldt et vist antal sider og sendeminutter med et varieret miks af nyheder og debat. En redaktionssekretær på en større regionalavis udtrykker sammenhængen sådan: Hvis der er nok, bliver der ingen brok! Lokale/regionale bladhuse Dagbladene i Danmark er næsten alle vokset ud af partipressen. Da bladdøden lugede kraftigt ud i bestanden, valgte de sejrende bladhuse imidlertid at fraskrive sig partitilhørsforholdet og blive hele lokalsamfundets dagblad. Altså en omnibusavis med alt for alle. Desuden opkøbte dagbladsudgiverne lokale ugeaviser (også kaldet distriktsblade), der tidligere typisk fungerede som sideaktivitet for lokale bogtrykkere. Hertil kommer drift af lokalradio og oprettelse af dagbladsdrevne hjemmesider, som ud over genbrug af stoffet fra den trykte udgave og Ritzau-telegrammer også gratis tilbyder lokal debat og løbende opdatering af nyhedsstrømmen. Mange steder er ugeaviserne sat på journalistisk smalkost for ikke at skade salget af betalingsdagbladene. Ikke desto mindre har husstandsdækningen for betalingsdagblade været jævnt faldende i de seneste år. Den daglige dækning er nu gennemsnitligt nede på 32 procent. Til gengæld har oplaget af distriktsblade været svagt stigende, hvilket indikerer en øget tilgængelighed af det lokalmedie, der finder vej til 95 procent af de danske husstande. Det anslås, at 80 procent af danskerne ugentligt læser mindst en gratis ugeavis. De lokale betalingsaviser har siden kommunalreformen i 1970 systematisk opprioriteret det nære nyhedsstof. Nu er der de fleste steder kun en enkelt side mærket Udland og Indland, mens resten af avisen er vinklet lokalt med hovedvægt på journalistiske pastorater struktureret efter kommunalinddelingen i dækningsområdet. I halvdelen af de kommuner, som indgår i undersøgelsen (A,B,C,E og H) ligger det lokale/regionale bladhus hovedredaktion i samme by som kommunens rådhus. I to kommuner (D og J) har man sin egen lokalredaktion, mens de resterende kommuner dækkes af en fællesredaktion, hvor de må dele opmærksomheden med 2-4 andre kommuner. I absolutte tal har kommunalstoffet stort set ligget på samme niveau de seneste ti år, men da den samlede lokaldækning af de ti kommuner samtidig er øget, bliver der tale om en relativ tilbagegang. Resten af lokaldækningen er præget af 112-stof (ulykker og kriminalitet hovedsageligt baseret på politirapporten), foreningsstof (hovedsageligt baseret på pressemeddelelser) suppleret med amatørsport og navnestof. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

11 I kommunaldækningen blomstrer servicejournalistikken. De fleste steder er der så travlt i bladhusene, at journalisterne primært må bruge tid til at fylde den tilmålte plads med brugergenereret stof. Denne tendens er endnu mere udtalt i de gratis ugeaviser, som for hovedpartens vedkommende ejes af de lokale/regionale bladhuse. Her er over 90 procent af dækningen servicejournalistik især baseret på pressemeddelelser. I den periode, vi har registreret, fandt vi (foruden tre polemiske læserbreve) kun to ugeavisartikler om kommunale forhold, der havde en kommunalkritisk vinkling. Til gengæld har kommunale pressemeddelelser næsten uredigeret adgang til spalterne. Især hvis budskabet er rettet til konkrete brugere, f.eks. om gratis adgang til arrangementer på biblioteket eller information om initiativer fra vej- og parkforvaltningen. Jeg skriver ikke om jobcenteret og sorterer kværulanterne fra i læserbrevene, alt det negative, som det klart og tydeligt formuleres af en ugeavisredaktør. En sådan konfliktsky linje i redigeringen er også medvirkende til, at vi ikke finder ret meget kommunalpolitisk stof rettet til borgerne i de gratis ugeaviser, selvom næsten hver tiende redaktionelle enhed er en form for læserbrev. Denne prioritering hænger vel at mærke ikke entydigt sammen med ejerskabssammenfald. Ganske vist er det kommunalpolitiske stof helt fraværende i de toneangivende distriktsblade i kommunerne A og H, hvor bladhusene tilsyneladende reserverer dette stof til betalingsavisen. Derimod bringer ugeaviserne i kommunerne F og J mere kommunalpolitisk stof end gennemsnittet, selvom også de er ejet af den lokale dagbladsudgiver. Et bemærkelsesværdigt træk ved både lokale dagblade og ugeaviser er, at det ganske ofte er svært entydigt at identificere kilder. I en hel del tilfælde er det faktisk umuligt. Og kan kilden til historien identificeres, er der som regel kun brugt en enkelt kilde. En mulig årsag til manglende kilder kan være, at mange af historierne er små lokale nyheder, som journalisten selv opsnuser og skriver uden yderligere bearbejdning. Desuden er de mange en-kilde-historier naturligvis udtryk for, at mange af historierne er ret ukomplicerede og til tider minder mere om et ukontroversielt referat end om skarpvinklet journalistik. Sammenfattende gælder for det gennemsnitlige lokale/regionale bladhus, at der givet et relativt systematisk overblik over kommunale forhold i lokalområdet der praktiseres kun i begrænset omfang kritisk fokusjournalistik der bringes mange mere eller mindre omskrevne pressemeddelelser primært rettet til publikum som brugere ikke som borgere. Prognoser for udviklingen mediegruppen dagblade (og dertil knyttede ugeaviser, websites m.v.) viser, at denne medietype vil være under et markant stigende pres i det kommende år grundet ændringer i de danske medieforbrugsmønstre. Hvis denne udvikling fortsætter uforandret må det forventes, at dagbladenes oplag vil blive reduceret yderligere i de kommende år. Det giver de kommunale kommunikatører kommunikationsstrategiske udfordringer, som vi vender tilbage til i rapportens afsluttende kapitel. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

12 Andre lokale/regionale medier De lokale/regionale bladhuse leverer stadig broderparten af den kommunale nyhedsdækning. Men der er også andre lokalt forankrede medieudbydere, først og fremmest ugeaviser og web-sites, der ikke drives af lokale/regionale dagbladsudgivere. Hertil kommer DR s 11 regionalradioer, TV2 s 8 regionale fjernsynskanaler plus cirka 250 lokalradioer og 100 lokalt forankrede TV-kanaler. Fritstående ugeaviser og web-medier uden tilknytning til lokale/regionale bladhuse oplevede ganske vist en kortvarig opblomstring omring strukturreformen. Men nu er de fleste af dem enten helt lukkede eller hårdt ramt af den økonomiske afmatning. Den lille tredjedel af de gratis ugeaviser er ikke tilknyttet dagbladsudgivere. De behøver derfor ikke i samme grad passe på, at de ikke kannibaliserer udgivernes betalingsmedier. Det fremgår dog af vore analyser (og den tilsvarende undersøgelse i 2003), at uafhængig udgiverstatus ikke nødvendigvis medfører stærkere journalistisk dækning af kommunale anliggender. Det samme gør sig gældende for de relativt få fritstående web-medier, der kun i meget begrænset omfang forholder sig til kommunale forhold. Internettet er født globalt, selvom de fleste forbrugere stadig handler lokalt. Der er da heller ingen formelle hindringer for at starte lokale web-media, f.eks. bloggere og sociale mødesteder. Men interessen blandt læsere, lyttere og seere har indtil nu vist sig at være yderst begrænsede. Danmarks Radios regionalradioer, udgør tilsammen rygraden på DR P4. De har i løbet af den analyserede periode fået færre kommunale enheder at dele den tilmålte sendetid og web-plads imellem. Desuden er antallet af regionalradioer forøget fra 9 til 11. Så man skulle forvente forøget kommunaldækning. Det er da også tilfældet. Gennemsnitligt er der tale om en øgning på 30 procent i radiodækningen af de ti kommuner, der indgår i undersøgelsen her. Det betyder dog ikke, at DR gennemfører systematisk overvågning af sine kommuner. Hovedparten af de kommune-orienterede radionyheder kan henføres til pressemeddelelser samt lån og ran fra de trykte medier. Desuden bringes en del lokalt vinklede landshistorier. I uge , bringes en del historier bl.a. affødt af finanslovsforligets krav om renovering af skoletoiletter og loft over prisen på ældremad. Bort set fra Bornholms Radio, der kun har en kommune at overvåge og gør det relativt systematisk, er det tilsyneladende lettere for radioredaktionerne (og dertil knyttede web-sites) at vinkle det velbeskrevne Christiansborg-stof kommunalt end at følge med i de forskelligartede kommuner, som indgår i regionalradioernes dækningsområder. Denne tendens bliver endnu tydeligere i TV2/Regionernes kommunalstof. Alle dem, der indgår i undersøgelsen, har haft en fotograf ude på en skole i dækningsområdet på jagt efter ulækre lokummer (affødt af finanslovsforhandlingerne). Men kun to af dem har selvstændigt bearbejdede historier, der udspringer af kommunale forhold, der ikke umiddelbart kan henføres til pressemeddelelser eller forudgående dækning i den trykte presse. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

13 Dansk Oplagskontrol anslår, at der i 2008 var godt 100 kommercielle radiostationer, der helt eller delvis blev finansieret gennem radioreklame, og cirka 150 ikke-reklamebærende lokale radiokanaler. Tallet er baseret på skøn, som den aktive del af 641 statsligt bevilgede sendetilladelser. Ikke-kommercielle lokalradioer støttes gennem tildeling af licensmidler efter ansøgning baseret på sendetimer. Støtteordningen har til formål at yde tilskud til stationer med bred kontakt til lokalsamfundet, som ikke oppebærer reklameindtægter. Alt i alt får lokalt forankrede radio- og TV-udbydere 51 millioner kr. i støtte via licensmidlerne. Hertil skal lægges ca. 10 millioner kr., som danske kommuner yder til ikke-reklamebærende nærradio og lokal-tv. Kommunalkritiske indslag fra disse græsrodsaktivister var i sin tid med til at inspirere de lokale dagblade til mere opsøgende og dybdeborende journalistik i kommunaldækningen. Men da statstilskuddene til nærradio-forsøg blev reduceret (Jauert & Prehn, 1995), og regionale bladhuse blev førende på reklamebaserede lokalradio, har den lokalpolitiske dækning de fleste steder været begrænset. I forbindelse med indførelsen af digital TV-distribution har fem kommuner opnået sendetilladelse fra november Det vil muligvis kunne sætte nye standarder for kommunaldækningen blandt de ikke-dagbladsejede lokal/regional-medier, som dog indtil videre sammenfattende må karakteriseres således: giver et spredt og kalejdoskopisk overblik over kommunale forhold kun i begrænset omfang tilbyder selvstændigt bearbejdet kommunalstof foretrækker versionerede landshistorier frem for lokale udspil primært rettet til publikum som brugere ikke som borgere. Ikke-lokale/regionale medier Det fremgår af vore indholdsanalyser af mediedækningen af de ti kommuner, som er blevet analyseret i uge 46, 1999 og 2008, at vejen til de medier, som i daglig tale kaldes landsdækkende, primært går via Ritzaus Bureau. I den senest analyserede periode resulterer det bl.a. i disse nyhedstelegrammer, der fik mange citater i nyhedsmedierne uden for den kommune, der oprindeligt lancerede historien gennem en pressemeddelelse: Praktiserende læger skal belønnes for samarbejde med kommunerne Schaufuss-balletten på jagt efter nyt hjemsted Dansk Folkeparti skoser borgmester, fordi han besøgte moske Forældre skal på skolebænken med deres børn Gratis massage hit blandt dagplejere. Fælles for historierne er, at deres emne ikke snævert vedrører den enkelte kommune. Der er typisk noget mere alment på spil, som enten kan tematiseres landspolitisk eller tilbyde identifikation for brugere af offentlig service uafhængigt af geografisk De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

14 tilhørsforhold. Desuden finder vi i ugen en række kommunalt relaterede historier i de landsdækkende medier, som udspringer af forhandlinger på Christiansborg. Kun få af de nyhedsmedier, der kalder sig landsdækkende, har lokalredaktioner uden for København, Århus og Odense. Vore observationer på redaktionerne har påvist, at journalisternes geografiske udgangspunkt faktisk har en vis betydning for, hvad der anses for relevant. Ofte betyder journalistisk nærhed større mediemæssig opmærksomhed. Men i den kommunale dækning kan der også kastes medieskygge (Nord & Nygren, 2002). Selvom København således huser broderparten af danske journalister, og mange af dem bor i forstæderne, bliver kommunerne i disse randområder behandlet ganske stedmoderligt. Når de landsdækkende medier en sjælden gang tager kommunalpolitiske emner op, sker det ikke med borger-rollen i fokus. Det er sjældent lokalt selvstyre eller borgerligt ombud, som der vinkles journalistisk på, men derimod krav om ligebehandling. Kommunerne betragtes primært som lokale servicestationer og dermed som en integreret del af velfærdsstaten ( det offentlige ). De forventes at levere ensartet, decentraliseret service af høj kvalitet. Derfor er det ofte spektakulære enkeltsager om omsorgssvigt eller forskelsbehandling kommunerne imellem, som kalder på kritisk fokusjournalistik. Den eneste markante undtagelse fra denne tendens er fagbladene og dertil hørende web-media. Her kan kommunale historier udmærket få plads, selvom de hverken er skandaløse eller sensationelle. I og med at disse specialmedier retter sig mod relativt snævre nicher af særligt interesserede, er der således gode muligheder for at få kommunalt funderede budskaber ud her. Nogle gange vender historierne så senere tilbage via Ritzau til andre landsdækkende medier uden at fagpressen nødvendigvis krediteres eksplicit. Sammenfattende gælder for de landsdækkende nyhedsmedier, at de: stor set ikke giver noget systematisk overblik over kommunale forhold kun i begrænset omfang tilbyder selvstændigt bearbejdet kommunalstof foretrækker versionerede landshistorier frem for lokale udspil primært rettet til publikum som brugere ikke som borgere. Gensidig afhængighed For lokalstoffet i bred forstand er hovedkonklusionen på Projekt Nyhedsuge , at denne form for journalistik hovedsageligt produceres af lokale og regionale dagblade, som gennem et netværk af lokalredaktioner, ugeaviser og web-sites definerer, hvad der skal prioriteres i deres dækningsområde. Til gengæld sætter begrænsede ressourcer i form af tid og journalistisk arbejdskraft institutionelle rammer for udfyldning af den redaktionelt tildelte plads. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

15 Figur B: Kommunaldækningen fordelt på grader af journalistisk originalitet Når vi ser nærmere på de redaktionelle tekster, der involverer kommunale kilder, fremgår det af figur B, at mængden af servicejournalistik ligger nogenlunde konstant i perioden, mens den selvstændige fokusjournalistik er blevet øget en smule siden den tilsvarende måling i Det bekræfter den formodning, som mange kommunalfolk oplever i hverdagen: Lokalredaktionerne søger efter de seneste kommunesammenlægninger i højere grad at optræde som borgernes vagthund i konfrontation med autoriteterne. Især de relativt store kommuner (A, B, D og F) er udsat for mere selvstændig fokusjournalistik. Men gennemsnitligt er der trods alt kun tale om 8 procent af den samlede nyhedsdækning. Når tendensen alligevel opleves som relativ markant, kan det hænge sammen med det det samtidige fald i rutinejournalistikken fra 25 til 13 procent. Referater fra kommunale råd spiller en mere begrænset rolle i nyhedsdækningen end tidligere. Borgmestre og udvalgsformænd dominerer stadig denne del af nyhedsdækningen, men de har ikke længere samme spalteplads til uimodsagt at profilere sig. På dagbladsredaktionerne har man tilsyneladende nedprioriteret det, man nedsættende kalder dagsordenjournalistik, det vil sige pligtstof affødt af kommunalbestyrelsens udvalgskalender. For kommunalstoffet i snæver forstand betyder det, at sammenlignet med den landspolitiske dækning lægges der mindre vægt på holdningspolitiske konflikter. Grundlæggende hersker lokalpatriotiske præmisser både i kommunalforvaltningen og blandt lokalredaktørerne. Derved kommer det lokalpolitiske stof til at fremstå som en ensartet hverdagskost af pressemeddelelser, suppleret med nogle få, mere fokuserede historier, der bearbejdes mere selvstændigt og kritisk på tværs af nyhedsmedierne. Medieforskere taler i den forbindelse om lemming-defekter (Lund, Willig & Ørsten, 2009) i den forstand, at mange journalister synkront løber efter de samme sager. Det giver frit spil for kommunale udspil, men betyder også let adgang for utilfredse brugere af offentlig service, hvis de selv formår at vinkle deres sag som værende af journalistisk interesse. Der er gennemsnitligt afsat en femtedel af lokaldækningen til det kommunale stof. Da den journalistiske bemanding er begrænset, fyldes en stor del af dette nyhedshul med udspil fra kommunale interessenter. 39 procent af den kommunale medieomtale De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Gladsaxe en kommunikerende kommune

Gladsaxe en kommunikerende kommune gladsaxe.dk Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune ønsker at styrke kommunikationsindsatsen

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016

MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 MEDIEANALYSE Publicity for Business Region North Denmark August 2016 Analysens indhold 1. Indledning... 2 Introduktion... 2 Data... 2 Medierne... 2 2. Medieomtaler... 2 Antal omtaler... 2 Fordelt på måneder...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015

BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER POLITIKERNES HOLDNING TIL LOBBYISME SURVEY MED DANSKE POLITIKERE. November 2015 CLICK TO ADD TEXT BYGGET PÅ KOMPETENCER. OG KOMPETENCER Vi kombinerer altid faglig indsigt I kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi dobbeltkompetencer. POLITIKERNES HOLDNING

Læs mere

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger.

Staten finansierer eller delfinansierer public service-radio og fjernsyn og dagblade gennem forskellige ordninger. Danske Dagblades Forening DDF synspunkter på dagbladenes 0-moms Ebbe Dal, 14. maj 2008 En vigtig forudsætning for at opretholde og udvikle den samfundsprofil, som kendetegner Danmark, er bl.a. at skabe

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Kommunernes eksterne kommunikation

Kommunernes eksterne kommunikation A N A LYSEKONCEPT Kommunernes eksterne kommunikation KL har i samarbejde med en gruppe af kommunale kommunikationschefer udviklet en række koncepter, som kan bruges ved måling og analyse af den interne

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1

Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Mediesekretariatet H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V 17. september 2008 Høringssvar om ikke-kommercielt lokal-tv på MUX 1 Hermed fremsendes høringssvar fra

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke TV 2 ØSTJYLLAND De store øjeblikke Lige nu På tv, online og on demand er TV 2 ØSTJYLLAND østjydernes førstevalg, når det gælder nyheder og tv-programmer af høj journalistisk kvalitet om livet i Østjylland.

Læs mere

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati. Michala Høg Daimar

Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati. Michala Høg Daimar Op af sofaen - anbefalinger til det lokale demokrati Michala Høg Daimar Agenda Temperaturmåling på demokratiet: Hvorfor Hvordan Særligt om kommunikation Resultater af spørgeskemaundersøgelse Afrapportering:

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190 191 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale

Læs mere

Klagedrevet brugerkommunikation

Klagedrevet brugerkommunikation Anker Brink Lund CBS International Center for Business and Poltics Klagedrevet brugerkommunikation abl.cbp@cbs.dk International Center for Business and Politics abl.cbp@cbs.dk Privatlivet (u)fred Offentlighed

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND

Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND Plads til BEGEJSTRING TV 2 ØSTJYLLAND VELKOMMEN I foråret 2012 bliver TV 2 ØSTJYLLAND en rigtig tv-kanal med mulighed for at sende tv fra Østjylland i hele døgnet. Vi bevarer vores vinduer på TV 2 Danmark,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Notat. Assens Kommune på Facebook

Notat. Assens Kommune på Facebook Notat Assens Kommune på Facebook Facebook sigter i langt højere grad end traditionelle hjemmesider på at skabe personlig dialog og netværk og er derfor en velegnet platform for digital dialog mellem borgere

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Den kommunikerende NGO 2013 De 8 vigtigste pointer 1. Mere end 90% har minimum én fast kommunikationsmedarbejder og en stor del af disse har en journalistisk baggrund. 2. Der er styr på den overordnede vision. Herefter halter

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Status på tælleugen 2014. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014

Status på tælleugen 2014. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Aarhus Kommune. 1. Resultater for MSB. Dato 3. december 2014 Status på tælleugen 2014 Dato 3. december 2014 I uge 43 blev der for femte gang afholdt tælleuge i MSB. I søjlerne Ydelsescentret, Jobcentret, Familier, Børn og Unge, Voksenhandicap samt Socialpsykiatri

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

Kommunikationsstrategi BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Kommunikationsstrategi 2013-2016 BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Indhold Mission og vision 3 Kommunikation 4 Mål og prioriteter 5 Arbejdsdeling 6 Kommunikationsstrategiske

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Fakta om Spejdernes Lejr 2012

Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Fakta om Spejdernes Lejr 2012 Vidste du at: Lejrens afvikling blev en stor succes målt på samtlige parametre. 7.300 spejdere deltog på Spejdernes Lejr, hvor af de 26.400 spejdere

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014 Presse- og kommunikationskursus Nørre Aaby, den 4. april 2014 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4

Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Alle (12+ år) 94,4 14,4 BILAG 1. Karakteristika for det danske radiomarked Tallene dækker 2010, 1. halvår, de stammer fra Gallups Radiometer og er bearbejdet af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Danskernes radiolytning Tabel

Læs mere

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF

Læs mere

Forskning i kommunernes kommunikation

Forskning i kommunernes kommunikation Anker Brink Lund CBS International Center for Business and Poltics Forskning i kommunernes kommunikation abl.cbp@cbs.dk International Center for Business and Politics abl.cbp@cbs.dk Fokus på tre af fire

Læs mere

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier.

Med denne viden vil det være muligt at tilrettelægge fremtidige markedsføringsstrategier. Indledning Explora har i foråret 2005 udført en instrumentalitetsanalyse for De Lokale Ugeaviser. Formålet med instrumentalitetsanalysen er at beskrive, hvordan danskerne læser ugeaviserne, og hvorfor

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg

Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg Præsentation for Danske Regioner Regionsrådsvalg 2013 kampagne Strategisk og kreativt oplæg Anbefaling på medievalg PrimeTime Kommunikation A/S Onsdag 20. december 2012 Baggrund for kampagnen > Regionsrådsvalg

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse Jacob Torfing København, 23. juni, 2017 Danske kommunalreform Fantastisk eksempel på skraldespandsproces, hvor løsning kom før problem De fleste bekymringer

Læs mere

Formidling af trafikplanforslag

Formidling af trafikplanforslag Bilag 11 Formidling af trafikplanforslag Beskrivelse af strategi, proces og værktøjer i forbindelse med offentlighedsfasen Kragelund Kommunikation A/S 1. Indledning Dette notat beskriver offentlighedsfasen

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Aalborg, den 8. november 2013

Presse- og kommunikationskursus. Aalborg, den 8. november 2013 Presse- og kommunikationskursus Aalborg, den 8. november 2013 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Intern kommunikationsstrategi

Intern kommunikationsstrategi gladsaxe.dk Intern kommunikationsstrategi Intern kommunikationsstrategi Hvorfor skal vi have en intern kommunikationsstrategi? Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den interne kommunikation fordi: God intern

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005

Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Kommunikationsstrategi - Kampagnen Børn og bevægelse 2005 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 1 Formål 4 2 Målgruppen 5 3 Budskab 6 4 Medievalg 7 4.1 TV-spots 7 4.2 Dagblade, fagblade og magasiner 7 4.3 Interpersonel

Læs mere