Anker Brink Lund, De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anker Brink Lund, 2010. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien"

Transkript

1 Anker Brink Lund, 2010 De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

2 De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien Kommunernes Jubilæumsfond 2010 Forfattere Anker Brink Lund, CBS International Center for Business and Politics Redaktion Ane Eggert, KL Design og produktion: Rumfang Udgivelse KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold 3 Forord 4 Sammenfatning og anbefalinger 7 Den kommunale nyhedsdækning Kommunalstoffet før og nu Lokale/regionale bladhuse Andre lokale/regionale medier Ikke-lokale/regionale medier Gensidig afhængighed 16 Kommunikationsstrategiske perspektiver Borgerne, brugerne og journalisterne Proaktive udfordringer Reaktive udfordringer Kommunal nichepleje 26 Anvendt litteratur

4 Forord Kommunernes kommunikation er for alvor kommet i fokus efter kommunalreformen. På den baggrund har Kommunernes Jubilæumsfonds bestyrelse taget initiativ til et samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt, som blev påbegyndt i Denne rapport er den sidste i rækken af i alt tre rapporter, der udspringer af dette initiativ. Rapporten er udarbejdet af professor Anker Brink Lund, der er tilknyttet CBS International Center for Business and Politics. Den første rapport Kommunaldirektøren og kommunikationsstrategien gav anbefalinger til kommunaldirektørens opmærksomhed på og involvering i kommunikationsstrategien. Erfaring og forskning viser, at opmærksomhed fra topledelsen er en afgørende forudsætning for, at satsning på kommunikation for alvor får effekt. Borgeren, brugeren og kommunikationsstrategien var titlen på den anden rapport, som følger op på, hvordan topledelsen yderligere kvalificerer den kommunale kommunikation med såvel borgere i lokaldemokratiet som brugere af offentlig service. Denne tredje og sidste rapport giver indblik i nytten af kommunernes presseindsats. Anker Brink Lund har siden 2008 samarbejdet med 10 kommuner for at få afdækket det lokale nyhedsflow, og undersøge, hvad der kommer ud af kommunernes pressekontakt. Rapporten bygger på systematisk gennemgang af datamateriale indsamlet i 1999 og 2008 samt eksempelmateriale stillet til rådighed fra ti deltagende kommuner. Samarbejdet med de kommunale kommunikationsafdelinger har givet et godt indblik i hverdagens formidlingsarbejde og konkrete cases. Der skal derfor lyde en stor tak til de ti deltagende kommuner, hvoraf nogle enkelte har ønsket at bevare anonymiteten, hvilket naturligvis er respekteret i rapportskrivningen. Datamaterialet fra 1999 blev i sin tid indsamlet som led i Folketingets magtudredning. Bidragyderne til opfølgningen i 2008 er foruden Kommunernes Jubilæumsfond, Danske Dagblades Forening, Ugeaviserne og Aase og Ejner Danielsens Fond. God læselyst København, januar 2010 Peter Gorm Hansen De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

5 Sammenfatning og anbefalinger I de lokale nyhedsmedier ligger den samlede mængde kommunalstof og dens geografiske fordeling nogenlunde fast, men samlet set har de politiske aspekter ved kommunalstoffet tilsyneladende vigende journalistisk interesse i konkurrence med andre dele af lokalstoffet. Dækningen i hverdagen er præget af relativ ukritisk formidling af pressemeddelelser og andet servicestof. De centrale nyhedskriterier er nærhed og identifikation. Til gengæld bliver journalisterne ukritisk kritiske, når de oplever, at der en sjælden gang sker noget sensationelt. Ingen nok så professionel kommunikationsstrategi kan få kritisk kommunaljournalistik til at forsvinde. Det er da heller ikke målet for formidlingsarbejdet i lokaldemokratiet. Den overordnede mission for kommunal kommunikation må snarere være at sikre balancen mellem loyalt formidlet servicejournalistik og selvstændigt bearbejdet fokusjournalistik på en sådan måde, at nyhedsmedierne ikke forhindres i at udøve sin hævdvundne rolle som borgernes vagthund på en troværdig og konstruktiv måde. I den forbindelse tilbyder forskningsrapporten et strategisk værktøj, som kan anvendes af de kommunale kommunikationsafdelinger i samspil med topledelsen. Formålet er at afveje forskellige interesser i pressearbejdet: (1) De politiske og administrative aktører (f.eks. borgmester, udvalgsformænd, kommunale ledere og menige medarbejdere). (2) Publikum i rollen som borgere, som gennem deres skatter og stemmeafgivning finansierer og prioriterer de kommunale aktiviteter. (3) Publikum i rollen som brugere, som primært har den interesse at få bedst mulige (service)ydelser fra kommunen. (4) Journalister, der hovedsageligt har interesse i få råstof nok til at fylde lokalsider og sendeflader med nyheder, der lever op til kriterier som væsentlighed, nærhed og identifikation. Kun undtagelsesvist tilfredsstiller et kommunalt budskab alle disse interessenter på en gang. Som regel må en kommunal afsender nøjes med mindre, f.eks. at kun nogle brugere eller særligt engagerede borgere får maksimalt udbytte af kommunikationsindsatsen. Interessentanalysen kan i den forbindelse både bruges reaktivt og proaktivt til at afklare disse spørgsmål: De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

6 Hvem har interesse i den konkrete sag? Hvem er kommunens allierede og modspillere i sagen? Hvilke medier skal kontaktes? Er det en pressemeddelelse, der skal til? Eller tilbud om en solohistorie? Er der tale om service-, rutine- og fokusjournalistik? Det er vigtigt at skelne mellem forskellige grader af journalistisk originalitet. Det, vi i rapporten kalder servicejournalistik, er næsten udelukkende leveret udefra i form af pressemeddelelser. I rutinejournalistik tilføjer journalisten en lille smule til råstoffet udefra, fx i form af en ny case. Fokusjournalistik er derimod i overvejende grad formuleret på journalistens egne præmisser. Servicejournalistikken, som udgør 79 procent af kommunalstoffet, befinder sig hovedsageligt i relationen mellem kommune og bruger. Mange af disse budskaber blev tidligere af dagspressen henvist til betalt annoncering. Men nu kan næsten halvdelen direkte henføres til kommunale pressemeddelelser. Rutinejournalistikken, der har været i relativ tilbagegang siden strukturreformen, udspiller sig typisk på aksen mellem kommune og borger. Det gælder omtale af byrådsmøder, debat om skatteprocenten og læserbreve fra lokalpolitisk interesserede både i og uden for kommunalbestyrelsen. Fokusjournalistikken, der gennemsnitligt udgør 8 procent af kommunalstoffet, består hovedsageligt at kritisk vinklede enkeltsager på aksen borger/bruger kontra kommunen. Det er sjældent noget, kommunen selv tager initiativ til eller er specielt glade for at deltage i. Ofte opfattes fokusjournalistik kommunikationsstrategisk som ubehageligt, ude af proportion eller decideret fejlagtigt. Især når det drejer sig om omsorgssvigt, serviceforringelser og forskelsbehandling. Det forskningsbaserede analyseværktøj kan strategisk set hjælpe til at holde balancen mellem ukritisk servicejournalistik, dagsordenpræget rutinejournalistik og kommunalkritisk fokusjournalistik. De to førstnævnte vil ofte af de berørte opleves som mere væsentlige end resten af publikum. Sidstnævnte vil til gengæld typisk af de berørte opleves som irriterende. Men hvor de første to typer journalistik næppe gør den store forskel for det kommunale selvstyre, må fokusjournalistikken betragtes som helt afgørende for at opretholde de demokratiske idealer knyttet til nyhedsmedierne som borgernes vagthund og brugernes talerør: Er balancen mellem service-, rutine og fokusjournalistik optimal? Hvilke medier lægger mest vægt på hvilke dele af stoffet? Har vi det rette miks mellem (selv)kritik og hurra-historier? Bliver nogle af interessenterne stedmoderligt behandlet? I den forbindelse er det væsentligt at understrege, at professionelle journalister sjældent beretter andet og mere, end de kan få kilderne til at sige eller gøre. Det gælder blandt andet udøvere af kommunalpolitik, der går efter kortsigtede gevinster i form De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

7 af profilering på enkeltsager frem for seriøse forsøg på at præge den målsættende debat. Kommunikationsstrategisk skal man naturligvis ikke indskrænke de folkevalgtes ytringsfrihed. Men på den anden side er der jo intet formelt, der forhindrer kommunen i at tilbyde sin bestyrelse en professionel introduktion til disse kommunikationsstrategiske udfordringer: Hvem skal reagere på, hvilke journalistisk formidlede udspil? Hvordan kan kommunikationsafdelingen hjælpe uden at blande sig politisk? Skal man helt forsøge at undgå konkret sagsbehandling i det offentlige rum? Hvordan opbygger man et kommunikationsstrategisk kriseberedskab? Det sidste punkt er det eneste, på hvilket de ti kommuner, vi har analyseret, har en klar og entydig politik. Men netop med henblik på at undgå kriser, forekommer det uheldigt, at der ikke i højere grad gøres forebyggende nichepleje af kommunikationsstrategisk art. Som påvist i de to tidligere rapporter fra forskningsprojektet er der en tendens til at koncentrere opmærksomheden om bruger-rollen og at glemme at involvere borgere og medarbejdere i den løbende nyhedsformidling. I begejstringen over nye, elektroniske medier må det heller ikke glemmes, at de gamle medier som rygtespredning, dagblade, ugeaviser, radio og TV stadig udgør den altovervejende del af nyhedsformidlingen til og fra danske kommuner. Derfor må den kommunale hjemmeside og andre internet-tjenester ikke blive en kommunikationsstrategisk sovepude. Det er således stadig en god investering at tilbyde både folkevalgte og kommunalt ansatte kurser i at være ambassadører for kommunen både i lokalsamfundet og i medierne. Vel at mærke ikke kun ved at lancere alle forandringer som forbedringer, men også ved at skabe realistiske forventninger til, hvad kommunen vil og kan med de ressourcer, der er til rådighed. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

8 Den kommunale nyhedsdækning I undersøgelsen indgår to relativt store kommuner over borgere (kaldet A og B), to små under indbyggere (I og J) og otte mellemliggende (C-H). De baggrundsdata, der ligger til grund er stillet til rådighed af de deltagende kommuner, suppleret med indholdsanalyse af lokale dagblade, de toneangivende ugeaviser samt systematiske søgninger i Infomedia og running lists stillet til rådighed af Infomedia, Ritzau, DR, TV2 og ANR. Vi har således i princippet inddraget al pressedækning vedrørende de ti kommuner i uge 46, 1999 og Med henblik på at kontrollere udbuddet for særlige begivenheder har vi desuden brugt uge 45 i 2008 som kontrolforanstaltning. I rapporten sætter vi i særlig grad fokus på den del af mediedækningen, som kan betegnes som kommunalstof. Det vil sige, at vi i denne sammenhæng ser bort fra annoncer og de dele af lokaljournalistikken, der ikke direkte beskæftiger sig med kommunale forhold i de ti kommuner. Procentsatserne knytter sig altså alene til kommunaldækningen i relativ snæver forstand: 604 redaktionelle enheder i 1999 og 631 i Kommunalstoffet før og nu Sammenligner vi kommunalstoffet i 2008 for de ti kommuner med tilsvarende tal for samme periode i 1999 fremgår det, at der er sket en lille øgning på 5 procent i de redaktionelle enheder. Den relative stabilitet skal vurderes på baggrund af, at det samlede output af ugentlige nyheder steg fra under til over (Lund, Willig & Ørsten, 2009:9). Udviklingen skal ses på baggrund af, at der i den mellemliggende tid er sket en reduktion af kommunale forvaltningsenheder fra 273 til 98, og at antallet af redaktionelle enheder vedrørende de ti indholdsanalyserede enheder samlet set er øget med 57 procent. Kommunalstoffet er således relativt konstant sammenlignet med lokaldækningen som helhed i de ti analyserede kommuner. Heller ikke mellem medietyperne er der sket de store forskydninger. I 1999 bragte lokale/regionale bladhuse (med dertil De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

9 hørende ugeaviser og web-sites) 64 procent af kommunalstoffet. I 2008 var andelen reduceret med fire procentpoint, som fordelte sig som en mindre øgning hos andre lokale/regionale medier - først og fremmest DR s regionalradioer. Nye medier i form af fritstående internetmedia og mobile tjenester spiller ingen større rolle i kommunalstoffet. Ganske vist kan man betragte kommunernes egne web sites som sådanne kommunikationskanaler. Men de citeres sjældent direkte med mindre, der følges op med andre udspil, f.eks. pressemeddelelser. Figur A: Fordelingen af den kommunale mediedækning (%) Der fremgår af Figur A, at der er en sammenhæng mellem kommunestørrelse og mediegennemslag især i de ikke lokale/regionale nyhedskanaler. Det illustrerer, at de såkaldt landsdækkende medier ikke har nogen systematisk overvågning af de danske lokalsamfund. Men selv den mindste af de analyserede kommuner (J) kan ikke desto mindre punktvis opnå en imponerende stor score på den landsdækkende mediedagsorden, hvis kommunikationsafdelingen formår at skabe interesse via en pressemeddelelse og Ritzaus Bureau. Tabel 1: Mediedækning og antal kommunale kommunikationsmedarbejdere (2008) Kom-årsværk Medieomtale Medieomtale pr. uge pr. kom-åsv. A: B: C: D: E: F: G: H: I: J: Gennemsnit: De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

10 Af tabel 1 fremgår, at presseomtalen ikke er ligefrem proportional med antallet af kommunikationsmedarbejdere (kom-årsværk). Det kan i nogen grad hænge sammen med, at kommunale kommunikatører har mange andre opgaver end pressekontakt. Men det spiller formodentlig også ind, at efterspørgselen efter kommunalstof er styret af den til rådighed stående tid og plads. Det fremgår af vore observationer, at det for lokale og regionale medier i høj grad handler om at få fyldt et vist antal sider og sendeminutter med et varieret miks af nyheder og debat. En redaktionssekretær på en større regionalavis udtrykker sammenhængen sådan: Hvis der er nok, bliver der ingen brok! Lokale/regionale bladhuse Dagbladene i Danmark er næsten alle vokset ud af partipressen. Da bladdøden lugede kraftigt ud i bestanden, valgte de sejrende bladhuse imidlertid at fraskrive sig partitilhørsforholdet og blive hele lokalsamfundets dagblad. Altså en omnibusavis med alt for alle. Desuden opkøbte dagbladsudgiverne lokale ugeaviser (også kaldet distriktsblade), der tidligere typisk fungerede som sideaktivitet for lokale bogtrykkere. Hertil kommer drift af lokalradio og oprettelse af dagbladsdrevne hjemmesider, som ud over genbrug af stoffet fra den trykte udgave og Ritzau-telegrammer også gratis tilbyder lokal debat og løbende opdatering af nyhedsstrømmen. Mange steder er ugeaviserne sat på journalistisk smalkost for ikke at skade salget af betalingsdagbladene. Ikke desto mindre har husstandsdækningen for betalingsdagblade været jævnt faldende i de seneste år. Den daglige dækning er nu gennemsnitligt nede på 32 procent. Til gengæld har oplaget af distriktsblade været svagt stigende, hvilket indikerer en øget tilgængelighed af det lokalmedie, der finder vej til 95 procent af de danske husstande. Det anslås, at 80 procent af danskerne ugentligt læser mindst en gratis ugeavis. De lokale betalingsaviser har siden kommunalreformen i 1970 systematisk opprioriteret det nære nyhedsstof. Nu er der de fleste steder kun en enkelt side mærket Udland og Indland, mens resten af avisen er vinklet lokalt med hovedvægt på journalistiske pastorater struktureret efter kommunalinddelingen i dækningsområdet. I halvdelen af de kommuner, som indgår i undersøgelsen (A,B,C,E og H) ligger det lokale/regionale bladhus hovedredaktion i samme by som kommunens rådhus. I to kommuner (D og J) har man sin egen lokalredaktion, mens de resterende kommuner dækkes af en fællesredaktion, hvor de må dele opmærksomheden med 2-4 andre kommuner. I absolutte tal har kommunalstoffet stort set ligget på samme niveau de seneste ti år, men da den samlede lokaldækning af de ti kommuner samtidig er øget, bliver der tale om en relativ tilbagegang. Resten af lokaldækningen er præget af 112-stof (ulykker og kriminalitet hovedsageligt baseret på politirapporten), foreningsstof (hovedsageligt baseret på pressemeddelelser) suppleret med amatørsport og navnestof. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

11 I kommunaldækningen blomstrer servicejournalistikken. De fleste steder er der så travlt i bladhusene, at journalisterne primært må bruge tid til at fylde den tilmålte plads med brugergenereret stof. Denne tendens er endnu mere udtalt i de gratis ugeaviser, som for hovedpartens vedkommende ejes af de lokale/regionale bladhuse. Her er over 90 procent af dækningen servicejournalistik især baseret på pressemeddelelser. I den periode, vi har registreret, fandt vi (foruden tre polemiske læserbreve) kun to ugeavisartikler om kommunale forhold, der havde en kommunalkritisk vinkling. Til gengæld har kommunale pressemeddelelser næsten uredigeret adgang til spalterne. Især hvis budskabet er rettet til konkrete brugere, f.eks. om gratis adgang til arrangementer på biblioteket eller information om initiativer fra vej- og parkforvaltningen. Jeg skriver ikke om jobcenteret og sorterer kværulanterne fra i læserbrevene, alt det negative, som det klart og tydeligt formuleres af en ugeavisredaktør. En sådan konfliktsky linje i redigeringen er også medvirkende til, at vi ikke finder ret meget kommunalpolitisk stof rettet til borgerne i de gratis ugeaviser, selvom næsten hver tiende redaktionelle enhed er en form for læserbrev. Denne prioritering hænger vel at mærke ikke entydigt sammen med ejerskabssammenfald. Ganske vist er det kommunalpolitiske stof helt fraværende i de toneangivende distriktsblade i kommunerne A og H, hvor bladhusene tilsyneladende reserverer dette stof til betalingsavisen. Derimod bringer ugeaviserne i kommunerne F og J mere kommunalpolitisk stof end gennemsnittet, selvom også de er ejet af den lokale dagbladsudgiver. Et bemærkelsesværdigt træk ved både lokale dagblade og ugeaviser er, at det ganske ofte er svært entydigt at identificere kilder. I en hel del tilfælde er det faktisk umuligt. Og kan kilden til historien identificeres, er der som regel kun brugt en enkelt kilde. En mulig årsag til manglende kilder kan være, at mange af historierne er små lokale nyheder, som journalisten selv opsnuser og skriver uden yderligere bearbejdning. Desuden er de mange en-kilde-historier naturligvis udtryk for, at mange af historierne er ret ukomplicerede og til tider minder mere om et ukontroversielt referat end om skarpvinklet journalistik. Sammenfattende gælder for det gennemsnitlige lokale/regionale bladhus, at der givet et relativt systematisk overblik over kommunale forhold i lokalområdet der praktiseres kun i begrænset omfang kritisk fokusjournalistik der bringes mange mere eller mindre omskrevne pressemeddelelser primært rettet til publikum som brugere ikke som borgere. Prognoser for udviklingen mediegruppen dagblade (og dertil knyttede ugeaviser, websites m.v.) viser, at denne medietype vil være under et markant stigende pres i det kommende år grundet ændringer i de danske medieforbrugsmønstre. Hvis denne udvikling fortsætter uforandret må det forventes, at dagbladenes oplag vil blive reduceret yderligere i de kommende år. Det giver de kommunale kommunikatører kommunikationsstrategiske udfordringer, som vi vender tilbage til i rapportens afsluttende kapitel. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

12 Andre lokale/regionale medier De lokale/regionale bladhuse leverer stadig broderparten af den kommunale nyhedsdækning. Men der er også andre lokalt forankrede medieudbydere, først og fremmest ugeaviser og web-sites, der ikke drives af lokale/regionale dagbladsudgivere. Hertil kommer DR s 11 regionalradioer, TV2 s 8 regionale fjernsynskanaler plus cirka 250 lokalradioer og 100 lokalt forankrede TV-kanaler. Fritstående ugeaviser og web-medier uden tilknytning til lokale/regionale bladhuse oplevede ganske vist en kortvarig opblomstring omring strukturreformen. Men nu er de fleste af dem enten helt lukkede eller hårdt ramt af den økonomiske afmatning. Den lille tredjedel af de gratis ugeaviser er ikke tilknyttet dagbladsudgivere. De behøver derfor ikke i samme grad passe på, at de ikke kannibaliserer udgivernes betalingsmedier. Det fremgår dog af vore analyser (og den tilsvarende undersøgelse i 2003), at uafhængig udgiverstatus ikke nødvendigvis medfører stærkere journalistisk dækning af kommunale anliggender. Det samme gør sig gældende for de relativt få fritstående web-medier, der kun i meget begrænset omfang forholder sig til kommunale forhold. Internettet er født globalt, selvom de fleste forbrugere stadig handler lokalt. Der er da heller ingen formelle hindringer for at starte lokale web-media, f.eks. bloggere og sociale mødesteder. Men interessen blandt læsere, lyttere og seere har indtil nu vist sig at være yderst begrænsede. Danmarks Radios regionalradioer, udgør tilsammen rygraden på DR P4. De har i løbet af den analyserede periode fået færre kommunale enheder at dele den tilmålte sendetid og web-plads imellem. Desuden er antallet af regionalradioer forøget fra 9 til 11. Så man skulle forvente forøget kommunaldækning. Det er da også tilfældet. Gennemsnitligt er der tale om en øgning på 30 procent i radiodækningen af de ti kommuner, der indgår i undersøgelsen her. Det betyder dog ikke, at DR gennemfører systematisk overvågning af sine kommuner. Hovedparten af de kommune-orienterede radionyheder kan henføres til pressemeddelelser samt lån og ran fra de trykte medier. Desuden bringes en del lokalt vinklede landshistorier. I uge , bringes en del historier bl.a. affødt af finanslovsforligets krav om renovering af skoletoiletter og loft over prisen på ældremad. Bort set fra Bornholms Radio, der kun har en kommune at overvåge og gør det relativt systematisk, er det tilsyneladende lettere for radioredaktionerne (og dertil knyttede web-sites) at vinkle det velbeskrevne Christiansborg-stof kommunalt end at følge med i de forskelligartede kommuner, som indgår i regionalradioernes dækningsområder. Denne tendens bliver endnu tydeligere i TV2/Regionernes kommunalstof. Alle dem, der indgår i undersøgelsen, har haft en fotograf ude på en skole i dækningsområdet på jagt efter ulækre lokummer (affødt af finanslovsforhandlingerne). Men kun to af dem har selvstændigt bearbejdede historier, der udspringer af kommunale forhold, der ikke umiddelbart kan henføres til pressemeddelelser eller forudgående dækning i den trykte presse. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

13 Dansk Oplagskontrol anslår, at der i 2008 var godt 100 kommercielle radiostationer, der helt eller delvis blev finansieret gennem radioreklame, og cirka 150 ikke-reklamebærende lokale radiokanaler. Tallet er baseret på skøn, som den aktive del af 641 statsligt bevilgede sendetilladelser. Ikke-kommercielle lokalradioer støttes gennem tildeling af licensmidler efter ansøgning baseret på sendetimer. Støtteordningen har til formål at yde tilskud til stationer med bred kontakt til lokalsamfundet, som ikke oppebærer reklameindtægter. Alt i alt får lokalt forankrede radio- og TV-udbydere 51 millioner kr. i støtte via licensmidlerne. Hertil skal lægges ca. 10 millioner kr., som danske kommuner yder til ikke-reklamebærende nærradio og lokal-tv. Kommunalkritiske indslag fra disse græsrodsaktivister var i sin tid med til at inspirere de lokale dagblade til mere opsøgende og dybdeborende journalistik i kommunaldækningen. Men da statstilskuddene til nærradio-forsøg blev reduceret (Jauert & Prehn, 1995), og regionale bladhuse blev førende på reklamebaserede lokalradio, har den lokalpolitiske dækning de fleste steder været begrænset. I forbindelse med indførelsen af digital TV-distribution har fem kommuner opnået sendetilladelse fra november Det vil muligvis kunne sætte nye standarder for kommunaldækningen blandt de ikke-dagbladsejede lokal/regional-medier, som dog indtil videre sammenfattende må karakteriseres således: giver et spredt og kalejdoskopisk overblik over kommunale forhold kun i begrænset omfang tilbyder selvstændigt bearbejdet kommunalstof foretrækker versionerede landshistorier frem for lokale udspil primært rettet til publikum som brugere ikke som borgere. Ikke-lokale/regionale medier Det fremgår af vore indholdsanalyser af mediedækningen af de ti kommuner, som er blevet analyseret i uge 46, 1999 og 2008, at vejen til de medier, som i daglig tale kaldes landsdækkende, primært går via Ritzaus Bureau. I den senest analyserede periode resulterer det bl.a. i disse nyhedstelegrammer, der fik mange citater i nyhedsmedierne uden for den kommune, der oprindeligt lancerede historien gennem en pressemeddelelse: Praktiserende læger skal belønnes for samarbejde med kommunerne Schaufuss-balletten på jagt efter nyt hjemsted Dansk Folkeparti skoser borgmester, fordi han besøgte moske Forældre skal på skolebænken med deres børn Gratis massage hit blandt dagplejere. Fælles for historierne er, at deres emne ikke snævert vedrører den enkelte kommune. Der er typisk noget mere alment på spil, som enten kan tematiseres landspolitisk eller tilbyde identifikation for brugere af offentlig service uafhængigt af geografisk De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

14 tilhørsforhold. Desuden finder vi i ugen en række kommunalt relaterede historier i de landsdækkende medier, som udspringer af forhandlinger på Christiansborg. Kun få af de nyhedsmedier, der kalder sig landsdækkende, har lokalredaktioner uden for København, Århus og Odense. Vore observationer på redaktionerne har påvist, at journalisternes geografiske udgangspunkt faktisk har en vis betydning for, hvad der anses for relevant. Ofte betyder journalistisk nærhed større mediemæssig opmærksomhed. Men i den kommunale dækning kan der også kastes medieskygge (Nord & Nygren, 2002). Selvom København således huser broderparten af danske journalister, og mange af dem bor i forstæderne, bliver kommunerne i disse randområder behandlet ganske stedmoderligt. Når de landsdækkende medier en sjælden gang tager kommunalpolitiske emner op, sker det ikke med borger-rollen i fokus. Det er sjældent lokalt selvstyre eller borgerligt ombud, som der vinkles journalistisk på, men derimod krav om ligebehandling. Kommunerne betragtes primært som lokale servicestationer og dermed som en integreret del af velfærdsstaten ( det offentlige ). De forventes at levere ensartet, decentraliseret service af høj kvalitet. Derfor er det ofte spektakulære enkeltsager om omsorgssvigt eller forskelsbehandling kommunerne imellem, som kalder på kritisk fokusjournalistik. Den eneste markante undtagelse fra denne tendens er fagbladene og dertil hørende web-media. Her kan kommunale historier udmærket få plads, selvom de hverken er skandaløse eller sensationelle. I og med at disse specialmedier retter sig mod relativt snævre nicher af særligt interesserede, er der således gode muligheder for at få kommunalt funderede budskaber ud her. Nogle gange vender historierne så senere tilbage via Ritzau til andre landsdækkende medier uden at fagpressen nødvendigvis krediteres eksplicit. Sammenfattende gælder for de landsdækkende nyhedsmedier, at de: stor set ikke giver noget systematisk overblik over kommunale forhold kun i begrænset omfang tilbyder selvstændigt bearbejdet kommunalstof foretrækker versionerede landshistorier frem for lokale udspil primært rettet til publikum som brugere ikke som borgere. Gensidig afhængighed For lokalstoffet i bred forstand er hovedkonklusionen på Projekt Nyhedsuge , at denne form for journalistik hovedsageligt produceres af lokale og regionale dagblade, som gennem et netværk af lokalredaktioner, ugeaviser og web-sites definerer, hvad der skal prioriteres i deres dækningsområde. Til gengæld sætter begrænsede ressourcer i form af tid og journalistisk arbejdskraft institutionelle rammer for udfyldning af den redaktionelt tildelte plads. De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

15 Figur B: Kommunaldækningen fordelt på grader af journalistisk originalitet Når vi ser nærmere på de redaktionelle tekster, der involverer kommunale kilder, fremgår det af figur B, at mængden af servicejournalistik ligger nogenlunde konstant i perioden, mens den selvstændige fokusjournalistik er blevet øget en smule siden den tilsvarende måling i Det bekræfter den formodning, som mange kommunalfolk oplever i hverdagen: Lokalredaktionerne søger efter de seneste kommunesammenlægninger i højere grad at optræde som borgernes vagthund i konfrontation med autoriteterne. Især de relativt store kommuner (A, B, D og F) er udsat for mere selvstændig fokusjournalistik. Men gennemsnitligt er der trods alt kun tale om 8 procent af den samlede nyhedsdækning. Når tendensen alligevel opleves som relativ markant, kan det hænge sammen med det det samtidige fald i rutinejournalistikken fra 25 til 13 procent. Referater fra kommunale råd spiller en mere begrænset rolle i nyhedsdækningen end tidligere. Borgmestre og udvalgsformænd dominerer stadig denne del af nyhedsdækningen, men de har ikke længere samme spalteplads til uimodsagt at profilere sig. På dagbladsredaktionerne har man tilsyneladende nedprioriteret det, man nedsættende kalder dagsordenjournalistik, det vil sige pligtstof affødt af kommunalbestyrelsens udvalgskalender. For kommunalstoffet i snæver forstand betyder det, at sammenlignet med den landspolitiske dækning lægges der mindre vægt på holdningspolitiske konflikter. Grundlæggende hersker lokalpatriotiske præmisser både i kommunalforvaltningen og blandt lokalredaktørerne. Derved kommer det lokalpolitiske stof til at fremstå som en ensartet hverdagskost af pressemeddelelser, suppleret med nogle få, mere fokuserede historier, der bearbejdes mere selvstændigt og kritisk på tværs af nyhedsmedierne. Medieforskere taler i den forbindelse om lemming-defekter (Lund, Willig & Ørsten, 2009) i den forstand, at mange journalister synkront løber efter de samme sager. Det giver frit spil for kommunale udspil, men betyder også let adgang for utilfredse brugere af offentlig service, hvis de selv formår at vinkle deres sag som værende af journalistisk interesse. Der er gennemsnitligt afsat en femtedel af lokaldækningen til det kommunale stof. Da den journalistiske bemanding er begrænset, fyldes en stor del af dette nyhedshul med udspil fra kommunale interessenter. 39 procent af den kommunale medieomtale De lokale nyhedsmedier og kommunikationsstrategien

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder

Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Kortlægning af PS-mediers brug af internettet som platform for publikation af nyheder Af journalistisk lektor Filip Wallberg Center for Journalistik, Syddansk Universitet Odense, marts 213 1 af 5 Forord

Læs mere

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer

Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer Anker Brink Lund: Mediebranchen anno 2012: Forskningsbaserede udfordringer abl.dbp@cbs.dk Den digitale distributionsrevolution XXIth century XXth century ANALOGUE SATELLITE TELEVISION CINEMA DVB-H 3G SVOD

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Klagedrevet brugerkommunikation

Klagedrevet brugerkommunikation Anker Brink Lund CBS International Center for Business and Poltics Klagedrevet brugerkommunikation abl.cbp@cbs.dk International Center for Business and Politics abl.cbp@cbs.dk Privatlivet (u)fred Offentlighed

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV

INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV INDSAMLINGSPOLITIK FOR PLIGTAFLEVERET RADIO/TV August 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 3 2.1 Lovteksten... 3 2.2 Indsamlingsmetode... 3 2.3 Redaktionsgruppe... 4 3. Komplet indsamling...

Læs mere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere

Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Den direkte vej til offentlige beslutningstagere Tre medier 150.000 læsere dk-medier er en fællesbetegnelse for en gruppe af medier og fagportaler, som alle stiller skarpt på politik og offentlig forvaltning

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015

GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 GRAFIKKER AF HOVEDRESULTATER 2015 Danske husstandes forbrug på de medierelaterede udgiftsposter stiger og udgør i 2012*) 11,3 % af husstandenes samlede forbrug mod 5,5 % i 1994. For husstande med de laveste

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014

Presse- og kommunikationskursus. Nørre Aaby, den 4. april 2014 Presse- og kommunikationskursus Nørre Aaby, den 4. april 2014 Program Kl. 11.10-12.30: Velkommen Jeres forventninger til kurset Værdien af omtale Hvordan skabes omtale Eksempler Forventninger til dagen

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet)

Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Politiets pressepolitik (Rigspolitiet) Denne pressepolitik fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for politiets samspil med medierne og definerer de nærmere rammer for dette arbejde. Det strategiske

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C Bruttoliste over stikord fra drøftelse af distribution af ikkekommerciel lokalradio og -tv via internettet den 29. januar 2014 1a) Hvilke muligheder

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden

Kommunikation. Og information. V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden Kommunikation Og information V. Mogens Vig Pedersen, adm. direktør Energi Horsens Fonden 2 Energi Horsens Fonden Hvem vi er Vi investerer i innovative projekter, virksomheder, iværksættere inden for: Energi

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation

KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation KOMMUNIKATION Gode råd om basiskommunikation Etape 0 Kommunikationen er en del af jeres ansigt udadtil. Sørg derfor for at den stemmer overens med jeres foreningsstrategi. Mission: Hvorfor findes foreningen?

Læs mere

MEDIEDAGSORDENEN. Hestekød

MEDIEDAGSORDENEN. Hestekød MEDIEDAGSORDENEN 8000 7000 6818 6000 5000 4000 3000 Hestekød 2000 1000 0 73 104 96 439 239 2010 2011 2012 2013 2014 2015 MEDIEDAGSORDENEN 5000 4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 4746 Listeria

Læs mere

Håndbog i PR og pressekontakt. - skab omtale i dit nærområde

Håndbog i PR og pressekontakt. - skab omtale i dit nærområde Håndbog i PR og pressekontakt - skab omtale i dit nærområde Folkekirkens Nødhjælp 2012 Indhold 1. Hvorfor pressekontakt? 3 2. Den gode historie (nyhedskriterierne) 4 3. Omtale genbrugsbutikker (medier)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

samarbejder informerer illustrerer leder underviser coacher lytter mødes taler involverer rådgiver annoncerer smiler diskuterer betjener

samarbejder informerer illustrerer leder underviser coacher lytter mødes taler involverer rådgiver annoncerer smiler diskuterer betjener Kommunikationsstrategi 2012-2014 Når vi kommunikerer i Køge Kommune samarbejder informerer illustrerer leder hjælper underviser coacher taler lytter mødes involverer rådgiver annoncerer telefonerer viser

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Tips & ideer om kommunikation

Tips & ideer om kommunikation Tips & ideer om kommunikation Hvis du gerne vil vide Hvad du er gået glip af de sidste mange måneder, så fortvivl ej. Her er et uddrag af de (helt gratis og ultra nyttige) nyhedsbreve, der hver måned lander

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011

Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategi 2011 Kommunikationsstrategien tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede vision "Det vil vi sammen", kommunens fælles værdigrundlag og Den Centrale

Læs mere

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Presseteam Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside. Hvorfor har KLF et presse-team i mit netværksområde? Vi ønsker at synliggøre KLF

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk?

Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Nye sociale medier - Hvordan bruger man de nye medier strategisk? Jesper Brieghel Chefkonsulent KL Anna Ebbesen Rådgiver Advice Digital Formål med workshoppen Hvordan bruger man de nye medier strategisk,

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å

MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å MÅLSÆTNING OG INDSATSOMRÅDER å TEAM DANMARKS KOMMUNIKATION 2009-2012 Baggrund...1 Hvad vil vi?...2 Hvem vil vi kommunikere med?...3 Hvilke medier prioriterer vi?...5 Hvordan vil vi måle og analysere vores

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014

Aktuelt om kommunikation. Ny ledelse hos Kreab NYHEDSBREV: JUNI 2014 NYHEDSBREV: JUNI 2014 Aktuelt om kommunikation Hensigten er at dele vores viden om kommunikation med dig. Seks gange om året vil du få gode råd og tips - alt fra hvordan du udnytter agurketiden, hvordan

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Kommunikationspolitikken for Jammerbugt Kommune tager afsæt i kommunens visioner og værdier og understøtter disse. vi sætter dialog, involvering og åbenhed højt på dagsordenen. Dette

Læs mere

Jagten på The Missing Link

Jagten på The Missing Link Jagten på The Missing Link ictnorcom 27. august 2009 Halvfuldt eller halvtomt Does IT matter? IT is everything! Jan Horsager Jan Horsager Journalist fra DJH i 1993 Dansk VVS Dagbladet Børsen Koncerninformation

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015

Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune. Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Kommunikation og borgerdialog i Rudersdal Kommune Undersøgelse udført for Borgerdialogudvalget, april 2015 Undersøgelsens karakteristika Formålet med undersøgelsen er overordnet at afdække generelle holdninger

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014

KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 KOMMUNIKATIONSPOLITIK 2014 Kommunikationspolitik 2014 Denne politik er en redigeret udgave af Kommunikationsstrategi 2011. Kommunikationspolitikken tager udgangspunkt i Tønder Kommunes overordnede strategiplan

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Handlingsplan 2011-12

Handlingsplan 2011-12 AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere