Referat, møde i DASSOS den 25. januar Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt.

Transkript

1 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Helle Bro, Lars Kirkegaard, Hans Henrik Gaardsøe Mødedato: 25. januar 2016 Mødetid: kl Januarkonference kl Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 28. januar 2016 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Ved behandling af sidste punkt deltager fra Socialtilsyn Midt, Tilsynschef, Ulla B. Andersen, Stabsleder Simon Ø. Foldager samt fra Silkeborg Kommune, Børne- og Familiechef, Ken Engedal. kabi@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand), Hedensted Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Karin Holland, Horsens Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Dorte Eastwood, Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Steinar E. Kristensen, Randers Kommune Søren Liner Christensen, Herning Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Bjarne Høyer Andreasen, Aarhus Kommune Lars Harder, Skive Kommune Hanne Beyer, Syddjurs Kommune Gitte Graversen, Sekretariat for rammeaftaler, økonomi Mette Vest Hansen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Referat, møde i DASSOS den 25. januar Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 10. november 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse

2 Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 10. november Referat: Godkendt. 3. Rammeaftale Udviklingsstrategi, kommunale indberetninger v/jesper Thyrring Møller I bekendtgørelse om Rammeaftaler mv. på det sociale område står: Udviklingsstrategien udarbejdes på baggrund af et samlet overblik over tilbud, jf. 2, der ligger i regionen, samt kommunalbestyrelsernes og regionsrådets overvejelser over sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Regionsrådet bidrager til udviklingsstrategien for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen, eller som kommunalbestyrelserne påtænker at anmode regionen om at etablere med henvisning til 5 i lov om social service. Herudover indgår konklusionerne fra socialtilsynets seneste årsrapport i drøftelserne om udviklingsstrategien, jf. 9 i lov om socialtilsyn. Ligeledes behandlingen af Socialstyrelsens Centrale Udmelding, jf. 9 i bekendtgørelsen om rammeaftaler. På møde i Koordinationsforum i KL den 27. november 2015 deltog Socialstyrelsen, jf. referat fra mødet (se punkt 7). Her orienterede Socialstyrelsen om, at de hvert år skal gennemføre en høring, hvor det er muligt at indmelde målgrupper og indsatser, hvor der er bekymring i forhold til at bevare højt specialiseret viden og indsatser. I høringsrunden er der fra forskelligt hold (organisationer/politikere) på tværs af landet blevet peget på kommunikationsområdet. Socialstyrelsen vil derfor i 2016 og 2017 sætte ekstra fokus på dette området evt. i form af en Central Udmelding (endnu ikke besluttet). Som følge af den ekstra fokus på Kommunikationsområdet, kan der være behov for at kunne dokumentere kommunernes indsats på kommunikationsområdet yderligere i Rammeaftale Derfor vil der i de kommunale indberetningsskemaer være tilføjet spørgsmål i forhold til kommunernes anvendelse af Kommunikationscentrene. Ligeledes vil der blive indhente data på aktiviteten i Kommunikationscentrene samt ydelsesbeskrivelser. Proces: Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer for kommunale indberetninger primo februar 2016 med indrapportering medio marts Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 2. Skema vedr. kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi Bilag 3. Årshjul 2016, udarbejdelse af Rammeaftale Referat: Godkendt. 2

3 4. Fokus- og udviklingsområder, Rammeaftale 2017 v/jesper Thyrring Møller KKR Midtjylland drøfter pejlemærker i Rammeaftale 2017 på møde den 8. februar Inden KKR-mødet drøfter DASSOS mulige fokus- og udviklingsområder. Efter drøftelse i KKR behandles Fokus- og udviklingsområderne i Forretningsudvalget den 1. marts Central Udmelding, borgere med svære spiseforstyrrelser: Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kapitel 4 udsendt Central Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser, jf. DASSOS-møde den 10. november Ifølge lovgivningen behandles emnet i Udviklingsstrategi Voksenhandicapområdet: Temaet på årets politiske Januarkonference er voksenhandicapområdet. DASSOS nedsatte på møde den 10. november 2015 en styregruppe for udarbejdelse af et konkret rammepapir (formand, Socialchef Lotte Henriksen, Aarhus Kommune). Første møde i Styregruppen afholdes februar Hovedkonklusionerne fra rammepapiret kan indarbejdes som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale Voksenpsykiatriområdet sammenhængende indsats: Rammepapir for Voksenpsykiatriområdet er udarbejdet i samarbejde med KOSU og indarbejdet i Rammeaftale En opfølgning på rammepapiret er på nuværende tidspunkt under udarbejdelse. For at holde fokus på voksenpsykiatriområdet kan emnet indarbejdes igen i Rammeaftale Fælles metodeudvikling-/anvendelse: DASSOS besluttede på møde den 10. november 2015, at et nyt fælles metodeudviklingsprojekt på handicapområdet i 2016 skal være Udvikling og afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder i støtten til borgere med handicap inspireret af collective impacttilgangen. Ligeledes overføres fokus på Social Impact Investment (SII) til For at holde fokus på fælles metodeudvikling-/anvendelse kan emnet indarbejdes igen i Rammeaftale Til inspiration er vedhæftet en status på nuværende og tidligere fokus- og udviklingsområder. Der indstilles: - DASSOS drøfter mulige fokus- og udviklingsområder for Rammeaftale 2017 med henblik på drøftelse i KKR og efterfølgende behandling i Forretningsudvalget. Bilag: - Bilag 4. Status på fælleskommunale indsatsområder Referat: DASSOS anbefaler Voksenhandicapområdet som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale 2017 med afsæt i drøftelserne på Januarkonferencen Handicappede så tæt som muligt i ordinær beskæftigelse samt hele rehabiliteringstankegangen er væsentlige elementer ind i arbejdet med rammepapiret på voksenhandicapområdet. Forretningsudvalget drøfter på næste møde opfølgningen på rammpapiret på Voksenpsykiatriområdet. Såfremt opfølgningen ikke giver anledning til særlige tiltag, anbefaler DAS- SOS ikke området som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale Det konkrete arbejde fortsættes fremadrettet ude i kommunerne med hovedvægten lagt i sundhedsregi. 3

4 For at fastholde fokus på metodeudvikling-/anvendelse og de igangsatte fælleskommunale initiativer, anbefales det som et fokus- og udviklingsområde i Rammeaftale DASSOS anbefaler Kommunikationsområdet som et fælles fokus- og udviklingsområde. DASSOS fandt de sjællandske initiativer på Kommunikationsområdet spændende og inspirerende, jf. bilag 5. I første omgang foretages en analyse i forbindelse med de kommunale indberetninger, herunder en kortlægning af Kommunikationscentrenes aktiviteter og ydelser. Analysen vil danne grundlag for det videre arbejde på Kommunikationsområdet i DASSOS peger på en specialisering i Kommunikationscentrenes ydelser, som et væsentligt element. Vigtigt, at de ikke alle tilbyder de samme ydelser, men at der aftales en specialisering af konkrete ydelser på bestemte Kommunikationscentre. 5. Rammeaftale 2017, Styringsaftale v/jesper Thyrring Møller KKR Midtjylland drøfter pejlemærker i Rammeaftale 2017 på møde den 8. februar Kd.net drøfter pejlemærker på møde den 22. januar Der skal ske en re-godkendelse i Rammeaftale 2017 af takstaftalen i Rammeaftale 2016: Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden , med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til Der indstilles: - DASSOS drøfter pejlemærker med henblik på drøftelse i KKR Referat: DASSOS anbefaler en re-godkendelse af takstaftalen i Rammeaftale Koordinationsforum, KL v/jesper Thyrring Møller Koordinationsforum i regi af KL afholdt den 27. november 2015 møde med repræsentanter fra landets 5 administrative Styregrupper, jf. vedhæftet referat. Socialstyrelsen og VISO deltog i en del af mødet. Følgende temaer blev drøftet: Kommunikationsområdet: Socialstyrelsen tilkendegav på mødet, at de i 2016 og 2017 ønsker at sætte ekstra fokus på Kommunikationsområdet som følge af henvendelser de har modtaget fra forskelligt hold (organisationer/politikere) i høringsrunde Dette kan evt. udmønte sig i en Central Udmelding i november Der udestår i DASSOS en drøftelse af, om Kommunikationsområdet i den midtjyske region kræver en særlig opmærksomhed. Drøftelsen kan evt. afvente resultatet af tillægsspørgsmålene om kommunikationsområdet i skemaerne for de kommunale indberetninger, jf. punkt 4. Til inspiration henvises endvidere til Rammeaftale 2016 i den sjællandske region, hvor der i 2016 vil være fokus på at udvikle en fælles strategi, der skal udgøre grundlaget for en mere solidarisk forpligtelse i rammeaftalesamarbejdet mellem kommunikationscentrene og kommunerne, jf. vedhæftet bilag. Kapacitet på sikrede institutioner: Jf. referatet fra møde i Koordinationsforum vil der bliver arbejdet i retning af en fælles tekst i landets fem Rammeaftaler, der opfordrer til en kapacitetsjustering på landets sik- 4

5 rede institutioner, der i højere grad matcher efterspørgslen naturligvis med respekt for de udsving i efterspørgslen (peak-perioder), der kan forekomme. Drøftelserne på mødet viste imidlertid også, at det kommunerne imellem kan blive en udfordring at nå til enighed om at udpege de institutioner, hvor en kapacitetsjustering konkret skal finde sted. VISO træk på generelle ydelser: VISO har pt. ikke overblik over hvilke kommuner, som trækker på VISO s generelle ydelser. Det er et overblik, som VISO er ved at gøre sig. Der er ikke fastsat grænser for den kommunale trækningsret. VISO kan ikke afgøre, om nogle kommuner spekulerer i at benytte en gratis rådgivning fra VISO i stedet for at betale for ydelsen hos et Kommunikationscenter. I givet fald kan det på sigt udhule centrenes økonomiske grundlag. Central Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser: Kommunikationsforum bemærkede, at Socialstyrelsens definition af målgruppen for den Centrale Udmelding efterlader et stort fortolkningsarbejde til kommunerne. Der er derfor enighed om, at der på tværs af de fem KKR er er et stort behov for fælles forpligtigelse til at arbejde med en fælles ramme for afrapportering, således den ikke eskaleres unødvendigt op. Rammeaftalesekretariaterne samarbejder om dette. Der indstilles: - DASSOS drøfter, om kommunikationsområdet i den midtjyske region kræver en særlig opmærksomhed evt. afventer resultatet af tillægsspørgsmålene om kommunikationsområdet i de kommunale indberetninger, jf. punkt 4. - DASSOS drøfter hvilket mandat repræsentanterne fra den midtjyske region skal have i forhold til drøftelserne om konkrete kapacitetsjusteringer på de sikrede institutioner. Bilag: - Bilag 5. Fælles strategi på kommunikationsområdet, kommissorium fra Sjælland - Bilag 6. Koordinationsforum, referat fra møde den 27. november Bilag 7. Sikrede institutioner, antal pladser i drift og belægningsprocent - Bilag 8. Sikrede institutioner, notat vedr. belægning og omkostningsreduceringer Referat: Kommunikationsområdet som fokus- og udviklingsområde, jf. punkt 4. DASSOS anbefaler, at antal pladser på landsplan på de sikrede institutioner reduceres. Væsentlige parametre i drøftelserne af hvor reduktionen konkret skal finde sted bør være lav belægning og høje priser. Forretningsudvalget drøfter på næste møde - i forbindelse med drøftelserne af rotation i Forretningsudvalget, om der også bør ske rotation i forhold til de midtjyske repræsentanter i Koordinationsforum. DASSOS fandt det vigtigt, at der ved afbud sendes andre deltagere fra Forretningsudvalget. De nuværende repræsentanter er henholdsvis Jesper Thyrring Møller og Lars Kirkegaard. 7. Input til ministeren på socialområdet v/steinar E. Kristensen Social- og Indenrigsminister, Karen Elleman, deltog før jul på Fælles direktionsseminar mellem kommunerne og Region Midtjylland. Ministeren efterspurgte ønsker til ændringer eller opmærksomhedspunkter, som hun kan arbejde videre med. Der indstilles: - DASSOS drøfter, om der i fællesskab skal fremsendes temaer og i givet fald hvilke. 5

6 Referat: DASSOS drøftede en række relevante emner, herunder: - BPA-ordningen - Midlertidige tilbud - Magtanvendelse over for voksne - Afbureaukratisering og automatisering - Systematisk brug af handleplaner - Bedre styringsvilkår styrelse af voksenhandicapområdet - Manglende styringsmulighed ved ophold på krisecentre og forsorgshjem i andre kommuner - Forældrebetaling ved anbringelser - Lovgrundlag for botilbud til borgere med betydelig nedsat funktionsevne - Egenbetaling - Budgetskemaet. Favrskov, Horsens og Aarhus Kommuner sender materiale til Sekretariat for rammeaftaler for en fælles fremsendelse. Fremsendes hurtigst muligt. 8. Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau v. Jesper Thyrring Møller Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau er et nyt specialiseringsniveau, der fremgår af bekendtgørelse om genoptræning og rehabilitering. Sundhedskoordinationsudvalget skal på møde den 17. marts 2016 forelægges en status for implementeringen af den nye bekendtgørelse på kommune- og hospitalsniveau. Sundhedsstyregruppen behandler status herfor på møde den 1. februar Rehabilitering på specialiseret niveau omfatter indsatser, der udover sundhedsfaglige også omfatter socialfaglige indsatser samt indsatser, der retter sig mod undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet. Hospitalerne udarbejder en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Kommunerne er ansvarlige for tilrettelægge rehabilitering på specialiseret niveau, som kommunerne finansierer 100 %. Der ikke fulgt flere økonomiske midler med den nye bekendtgørelse. De væsentligste nye elementer er: Nye specialiseringsniveauer (almen genoptræning på basalt niveau, almen genoptræning på avanceret niveau, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau) Kommunen skal vurdere på baggrund af genoptræningsplan til almen genoptræning, om borgeren skal have genoptræning på basalt eller avanceret niveau Det er ikke længere et krav, at hospitalet skal beskrive patientens funktionsniveau ved indlæggelse i genoptræningsplanen Krav om at beskrive det samlede rehabiliteringsbehov for de patienter, som får en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Krav om at genoptræningsplanen angiver en tidsfrist for opstart af genoptræningen, hvis der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor Krav om at kommunen tilrettelægger genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven og anden lovgivning Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder specialiseringsniveau for indsatsen 6

7 Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering har arbejdet med følgende nye milepæle for træningsområdet: Hvornår har hospitalerne implementeret udarbejdelsen af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau? 1. oktober Det vil primært være neurorehabiliteringsenhederne i Hospitalsenheden Midt og Hospitalsenheden Vest, som skal udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Regionshospitalet Hammel Neurocenter har siden sommeren 2015 udarbejdet genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Hospitalsenheden Vest begynder at udarbejde genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau primo Hvornår har kommunerne og hospitalerne implementeret den nye MedCom Standard, som skal bruges til genoptræningsplaner? Hospitalerne: 1. oktober Kommunerne: 1. oktober Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering er ansvarlig for den organisatoriske implementering af MedCom Standarden. Den vil i første halvår 2016 udarbejde en retningslinje, som beskriver, hvordan hospitalerne og kommunerne skal anvende MedCom Standarden. Hvornår har kommunerne og Region Midtjylland implementeret de nye arbejdsgange vedr. rehabilitering på specialiseret niveau? 31. december Kommunerne oplyser, at de har myndighedsansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau og er ved at implementere indsatsen. Opgaven ligger i at implementere Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje "Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade - en faglige retningslinje" og Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, som forventes at udkomme i marts De borgere, som skal have rehabilitering på specialiseret niveau, fik også tilbud før den nye bekendtgørelse trådte i kraft. Det nye er, at borgerne nu får tilbuddet via en genoptræningsplan og, at der stilles særlige krav til tilbuddene, herunder til kompetencerne. Det er en indsats, som følges tæt i Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering. Genoptræningsgruppen, som er nedsat under temagruppen, vil i samarbejde med repræsentanter fra voksen-hjerneskadesamrådet og børne-hjerneskadesamrådet følge implementeringen af rehabilitering på specialiseret niveau tæt og præsentere en status for Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering, Sundhedsstyregruppen og Sundhedskoordinationsudvalget ultimo Hvornår har kommunerne implementeret stratificeringen mellem almen genoptræning på basalt niveau og almen genoptræning på avanceret niveau? 1. januar Kommunerne har udarbejdet et fælles værdidokument, som beskriver de overordnede kriterier, der lægges til grund for stratificeringen. Det er kun forholdsvis få borgere, som skal tilbydes en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, og det vil primært være borgere med erhvervet hjerneskade, som har meget komplekse følger af deres skade. Der indstilles: - DASSOS drøfter statusnotatet, herunder milepælsplan med henblik på at fremsende særlige DASSOS-relaterede bemærkninger til Sundhedsstyregruppen. Bilag: - Bilag 9. Status for implementering af bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. - Bilag 10. Milepælsplan, træning 7

8 Referat: Godkendt. 9. Rotation i deltagerkreds i Forretningsudvalget v/jesper Thyrring Møller DASSOS besluttede på møde den 15. august 2013, at der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved op til 3 kommuner efter 2 år udskiftes med et tilsvarende antal nye kommuner. Beslutningen er indarbejdet i Rammeaftalens bilag 5. Første møde i det nuværende Forretningsudvalg var den 24. april Første møde i det nye Forretningsudvalg vil være den 4. april I Rammeaftalens bilag 5 står følgende om deltagerkredsen: Deltagerkreds Forretningsudvalget består af én kommunaldirektør (formand), 7 kommunale socialdirektører udpeget af Kommunaldirektørnetværket, rammeaftalesekretariatskommunen, socialdirektør fra Region Midtjylland, KKR konsulent samt konsulent fra Sekretariat for rammeaftaler (referent). Der indføres rotation i Forretningsudvalget, hvorved op til 3 kommuner efter 2 år kan udskiftes med 3 nye kommuner. Kontinuitet i deltagerkredsen er afgørende, hvorfor der som udgangspunkt ikke sendes stedfortrædere. Kommunaldirektørnetværket har i udpegningen af socialdirektører til Forretningsudvalget tilstræbt en geografisk spredning. Forretningsudvalget vil også fremadrettet have for øje, at de repræsenterer alle kommuner i regionen samt helheden mellem kommunerne. Sekretariat for Rammeaftaler vil få afdækket, hvilke kommuner der ønsker at være medlem af Forretningsudvalget. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med at få kredsen til Forretningsudvalget på plads. Der indstilles: - til godkendelse Referat: Kd.-net har anmodet DASSOS om at stå for rotationen. Sekretariat for rammeaftaler rundsende er forespørgsel i DASSOS-kredsen for eventuelle kandidater - med henblik på at Forretningsudvalget kan drøfte emnet på næste møde. 10. Fælles redskab, apopleksipatienter Implementeringsgruppen for Apopleksiomlægningen besluttede på møde den 6. juni 2014, at man som led i omlægning af apopleksiforløb skal udvælge få valide test og screeningsredskaber, der kan anvendes i hospitalsregi og i kommunerne. Dette forpligter sektorerne til at bruge de samme redskaber på tværs af patientforløb. Et igangværende forskningsprojekt ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har påvist, at der i Region Midtjylland langt fra er konsensus omkring hvilke redskaber, der anvendes hverken blandt de regionale enheder eller i kommunerne. På baggrund heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af fagpersoner fra det specialiserede, hovedfunktion og kommunale niveau, med ledende overlæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Merete Stubkjær Christensen som ledelsesansvarlig. Arbejdsgruppen fokuserer på områderne kognition, gang og dysfagi. Arbejdet er begrænset 8

9 til diagnosen apopleksi, men kan anbefales til alle diagnoser i forløbsprogrammerne for erhvervet hjerneskade. Arbejdsgruppens anbefalinger af testredskaber til vurderingen af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, blev behandlet på Hjerneskadesamrådet for Voksenområdet den 27. oktober Hjerneskadesamrådet anbefaler, at testredskaberne implementeres i kommunerne og regionen. Indeværende notat behandles efterfølgende i KOSU og i Sundhedsstyregruppen den 1. februar 2016 med det formål, at beslutte, om testredskaberne skal implementeres i kommunerne og regionen. Arbejdsgruppens anbefalinger Arbejdsgruppen peger på nedenstående testredskaber til vurderingen af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, som kan anvendes i overgange i rehabiliteringsforløb: Kognition: ved screening for kognitionsfunktionsevnenedsættelse anvendes MoCA. Gang: ved test af gangfunktion anvendes som førstevalg 10 meter gang test og Timed Up and Go. Derudover kan suppleres med 6 min gang test. Dysfagi: ved test af dysfagi anvendes GUSS under indlæggelse på hospital. Når patienten udskrives til kommunalt regi skal GUSS scoren være tilknyttet en faglig beskrivelse af dysfagiens sværhedsgrad (om det et let, moderat eller svær dysfagi) samt kostanbefalinger. Hvis der efter udskrivelse fra hospital er symptomer på dysfagi udredes med EAT-10 i samarbejde mellem kommuner og egen læge. De anvendte test angiver resultater på aktivitetsniveau, men det anbefales at formidling af resultaterne formidles på deltagelsesniveau til den enkelte borger. For yderligere information henvises til vedhæftede bilag. Der indstilles: - DASSOS godkender Hjerneskadesamrådets anbefaling vedr. implementering af de fælles testredskaber til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi. Bilag: - Bilag 11. Fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos apopleksipatienter Referat: Godkendt. DASSOS bemærker, at testene giver god mening men understreger, at udredningen ikke er en kommunal opgave, jf. sundhedsaftalen. Opmærksomheden bør rettes mod, at der ikke sker et skred hen imod dette. MoCA-testen kan suppleres af andre. 11. Børnehus, budget v/bjarne Høyer Andresen, Aarhus Kommune Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen, orienterede på DASSOS-møde den 10. november 2015 om, at eventuelle ændringer i budget for Børnehuset fremadrettet altid drøftes i DASSOS inden effektuering. Der indstilles: - Til drøftelse 9

10 Bilag: - Bilag 12. Orientering om budget og takst, Børnehus Midt Referat: Taksten pr. sag fastholdes som i 2015, men da antallet af sager stiger vil kommunernes betaling stige tilsvarende. Taget til efterretning. Til orientering: 12. Afrapportering, ministertema 2015 Ministertemaet 2015 var Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse. Sekretariat for rammeaftaler har udarbejdet vedhæftet afrapportering, der den 17. december 2015 blev fremsendt ministeriet fra de midtjyske kommuner. Afrapporteringen drøftes i Chefnetværk for børn og unge den 22. januar Det skal bemærkes, at ministeren ikke har udmeldt særlige temaer til behandling i Rammeaftalen for 2016 eller 2017, jf. 5 bekendtgørelse om rammeaftaler. I stedet fokuseres på de Centrale Udmeldinger fra Socialstyrelsen. Der indstilles: - Til orientering: Bilag: - Bilag 13: Afrapportering på ministertema Referat: Taget til efterretning. 13. Magtanvendelsesregler, ny teknologi overhaler lovgivningen. DASSOS drøftede på møde den 10. november 2015 en henvendelse fra Silkeborg og Viborg Kommuner vedr. magtanvendelsesreglerne. Kommunerne oplever, at ny teknologi har overhalet lovgivningen, idet Silkeborg Kommune har modtaget påbud fra Socialtilsyn Nord om at nedtage fire eksisterende døralarmer i et botilbud. Alarmerne er etableret efter aftale med pågældende handlekommuner for at sikre hensigtsmæssige og sikkerhedsmæssige forsvarlige løsninger. Alternativet til døralarmerne er døgnovervågning via personale, som vurderes at have en række uhensigtsmæssige og potentielt alvorlige konsekvenser for borgerne. Samtidig vil døgnovervågning medføre betydelige ressourcemæssige udfordringer for driften, hvilket alt andet lige vil påvirke taksten. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS besluttede at sende en anmodning til KL om at løfte problematikken i den konkrete sag. Løftestangen skal være en ren sag, som eksemplet fra Silkeborg Kommune ellers er der fare for, at den drukner i lovgivningsmæssige forbehold. Efterfølgende kan sagen udvikle sig til en mere principiel drøftelse af problematikken i regi af KL samt på dialogmøderne med Socialstyrelsen. Sekretariat for rammeaftaler fremsender til KL på vegne af DASSOS med hjælp fra Silkeborg Kommune. Sekretariat for rammeaftaler fremsendte vedhæftet notat til KL den 20. november

11 KL tilkendegiver i en mail den 23. november 2015, at de er helt enig i, at magtanvendelsesreglerne på voksenområdet har brug for et eftersyn og til at blive opdateret ift. bl.a. den teknologiske udvikling. KL indsamler eksempler på, hvor magtanvendelsesreglerne på voksenområdet er uhensigtsmæssig med henblik på at rejse problemstillingerne over for Social- og Indenrigsministeriet. Sekretariat for rammeaftaler har via Myndighedsnetværk for voksenområdet indhentede vedhæftet eksempler og fremsendte til KL. Status i sagen: Mail fra KL den 16. december 2015: Henvendelsen behandles i KL's politiske udvalg i januar måned som en del af en samlet sag vedr. behovet for revision af servicelovens voksenbestemmelser, herunder også reglerne om magtanvendelse. Rigmor Lond og Janne Roesen fra KL's økonomiske sekretariat indgår i en arbejdsgruppe sammen med Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet om lovrevisionen. KL har bragt behovet for at ændre magtanvendelsesreglerne op over for dem mundtligt allerede, og problematikken vil også være beskrevet i et notat KL afleverer til de to ministerier inden jul. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 14. Magtanvendelse, den teknologiske udvikling, DASSOS til KL. - Bilag 15. Uhensigtsmæssigheder ved magtanvendelsesreglerne Referat: Taget til efterretning. Bilag 15 sendes med til ministeren, jf. punkt Regnskab 2015, Sekretariat for rammeaftaler Regnskab 2015 for Sekretariat for rammeaftaler er fremsendt til Kd.-net. Restmidler fra JYFE på kr. er indarbejdet. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 16. Regnskab 2015, Sekretariat for rammeaftaler Referat: Taget til efterretning. 15. Uhensigtsmæssigheder ved kvalitetsmodellen På DASSOS-mødet den 19. maj 2015 drøftede DASSOS-kredsen samarbejde med Socialtilsyn Midt, herunder uhensigtsmæssigheder ved kvalitetsmodellen. På mødet blev det besluttet, at Sekretariatet for Rammeaftaler indhenter eksempler fra kommuner og region og udarbejder et notat, der beskriver de uhensigtsmæssigheder Regionen og kommunerne oplever, med henblik på dialog herom med Socialstyrelsen. 11

12 På vegne af DASSOS blev notatet fremsendt til Socialstyrelsen den 14. august Socialstyrelsen har fremsendt vedhæftet svar på henvendelse den 13. november Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 17. Notat om uhensigtsmæssigheder i kvalitetsmodellen - Bilag 18. Svar fra Socialstyrelsen, uhensigtsmæssigheder i kvalitetsmodellen Referat: Taget til efterretning. 16. Kapacitetsjustering, Sabroegaarden, Skive Kommune Grundet et faldende antal indskrevne børn og som følge heraf et akkumuleret underskud, har Skive Byråd besluttet at indstille institutionerne Sabroegaarden og Familiedøgn til lukning pr. 31. marts Der indstilles: - til godkendelse Bilag: Bilag 19. Lukning af institutionerne Sabroegaarden og Familiedøgn Referat: Godkendt. 17. Eventuelt A. Nyt fra KOSU DASSOS har besluttet, at et fast punkt på dagsordenen er Nyt fra KOSU. Der har imidlertid ikke været afholdt møder i KOSU siden sidste DASSOS-møde, hvorfor punktet udgår. Næste møde i KOSU er den 1. februar B. Næste møde: Forretningsudvalget den 1. marts 2016, herunder bl.a.: - oplæg fra Metodecentret vedr. Collective Impact-tilgangen - status på kommunernes opfølgning på målene i rammepapir, Voksenpsykiatriområde DASSOS den 18. maj 2016, herunder bl.a.: - udkast til Rammeaftale udkast til afrapportering på Centrale Udmelding, spiseforstyrrelser (Da Ulla B. Andersen og Simon Ø. Foldager også deltager i den efterfølgende politiske Januarkonference, er nedenstående punkt placeret til slut) 18. Socialtilsyn Midt v. Jesper Thyrring Møller Tilsynschef, Ulla B. Andersen samt Stabsleder, Simon Ø. Foldager fra Socialtilsyn Midt deltager i drøftelserne. A. Aflastningsfamilier 12

13 DASSOS drøftede på seneste møde den 10. november 2015 manglen på aflastningsfamilier efter en henvendelse fra Chefnetværk for børn og unge. Chefnetværk for børn og unge efterlyser større hjælp fra Socialtilsyn Midt til at løse problematikken. Socialtilsyn Midt havde i en skriftlig redegørelse kommenteret på de forhold, som Sekretariat for rammeaftaler havde indsamlet i kommunerne, herunder lange godkendelsesprocedurer mv. Redegørelsen blev rundsendt til DASSOS inden mødet og er vedhæftet. Følgende blev skrevet til referat: DASSOS tog skriftlig redegørelse fra Socialtilsyn Midt til efterretning og kvitterer for, at Socialtilsyn Midt gerne indgår i yderligere drøftelser om aflastningsproblematikken. På tværs af kommuner genkendes problemstillingen med mangel på aflastningsfamilier. DASSOS ønsker en nærmere beskrivelse af opmærksomhedspunkterne inden problematikken drøftes med Socialtilsyn Midt. Sekretariat for rammeaftaler nedsatte efter DASSOS-mødet en arbejdsgruppe med relevante kommunale fagpersoner. Arbejdsgruppen har udarbejdet vedhæftet notat, der beskriver problemstillingerne nærmere, herunder forholder sig til den skriftlige redegørelse fra Socialtilsyn Midt. Der indstilles: - DASSOS og Socialtilsyn Midt drøfter problemstillingen, herunder forslag til konkrete løsninger Bilag: - Bilag 20. Mangel på aflastningsfamilier, notat fra arbejdsgruppe - Bilag 21. Socialtilsyn midt, svar vedr. interne skoler og aflastningsfamilier Referat: Socialtilsyn Midt gennemgik punktvis de forhold, som arbejdsgruppen havde oplistet - oplæg fra Socialtilsyn Midt vedhæftes referatet. Socialtilsyn Midt oplever pt. stor afgang i antallet af aflastningsfamilier. DASSOS tog gennemgangen til efterretning. DASSOS og Socialtilsyn Midt er enige om ikke sprogligt at fastholde problematikker, der allerede er løst. Omvendt er der også enighed om at fortsætte dialogen, hvis problematikkerne fortsat opleves af kommunerne. B. Interne skoler DASSOS drøftede på møde den 10. november 2015 Interne skoler og en eventuel problematik i, at tilsynet med de interne skoler og andre sociale tilbud således ikke længere er samlet under samme tag. DASSOS tog den skriftlig tilkendegivelse vedr. samarbejde om snitfalder fra Socialtilsyn Midt til efterretning, jf. bilag fra ovenstående punkt. DASSOS ønsker en beskrivelse af problemets omfang inden det afgøres, om emnet skal være genstand for en fælles drøftelse med Socialtilsyn Midt. Kun hvis omfanget er stort nok, skal emnet løftes fælleskommunalt sammen med Socialtilsyn Midt. Sekretariat for rammeaftaler kortlægger i samarbejde med Chefnetværk for børn og ungeområdet på tværs af de midtjyske kommuner. Chefnetværk for børn og unge drøfter emnet på møde den 22. januar Sekretariat for rammeaftaler giver en tilbagemelding herpå. 13

14 Der indstilles: - DASSOS vurderer problemstillingens omfang og såfremt det vurderes at være relevant, drøfter snitfalder og fremadrettet samarbejde / styrkelse af koordineringen omkring de interne skoler med Socialtilsyn Midt Referat: Chefnetværk for børn og unge kan genkende problemstillingen om end i mindre grad. DASSOS og Socialtilsyn Midt ser derfor tiden an, men vil være opmærksomme på eventuelle uhensigtsmæssigheder. I givet fald drøftes emnet igen. C. Egenbetaling På vegne af Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, fremsendte Sekretariat for rammeaftaler den 11. december 2015 en anmodning til Socialtilsyn Midt i forhold til at finde en midlertidig pragmatisk løsning. Socialtilsyn Midt fremsendte følgende: Socialtilsyn Midt har konstateret, at tilbuddets anvendte praksis vedrørende opkrævningen af borgernes egenbetaling ikke er lovmedholdelig jf. Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20, nr af 12. december & 5 og Styrelseslovens 41 a, hvilket som udgangspunkt medfører, at tilsynet ikke kan godkende denne praksis og dermed ikke kan godkende budget 2016 for tilbuddet. Tilbuddet har ligeledes ikke dokumenteret over for Socialtilsyn Midt, at man har fået overdraget myndighedsopgaven vedrørende fastsættelse og opkrævning af egenbetaling fra anbringelseskommunen for den enkelte borger. Socialtilsyn Midt er dog bekendt med, at der pågår drøftelser mellem KL og Socialministeriet om ændring af ovennævnte bekendtgørelse vedrørende egenbetaling. Socialtilsyn Midt har derfor godkendt budgettet for 2016 med den bemærkning, at tilbuddet skal indrette sin praksis vedrørende borgernes egenbetaling, så der fremadrettet er overensstemmelse med lovgivningen. Kommunerne og Socialtilsyn Midt afventer en tilbagemelding fra ministeriet og KL. Der indstilles: - til orientering Referat: Taget til efterretning. D. Eventuel i forhold til Socialtilsyn Midt Referat: Præcision i forhold til tidsfrister: DASSOS efterlyser større præcision i forhold til at udmelde tidsfrister for besøg af Socialtilsynet. Standardsvaret er 1-2 måneder, selvom besøget (stort set) altid kommer inden for én måned. Kommunen må derfor planlægge med 2 måneder. Socialtilsyn Midt tager dette med tilbage og forsøger at blive mere præcise. Videregivelse af udsagn fra borgere: 14

15 Kommunerne oplever, at Socialtilsyn Midt i visse tilfælde i deres rapporter kommer til at videregive udsagn fra borgerne uden at forholde sig til dem. Eventuelle særlige forhold omkring borgeren eller i borgerens akutelle tilstand/situation bliver ikke nævnt, hvorved udsagnet kommer til at stå uimodsagt i rapporten. DASSOS peger på vigtigheden af, at få løse ender eller uimodsagte udsagn lukket ned i rapporterne. Socialtilsyn Midt var enig heri. DASSOS nævnte vigtigheden af Socialtilsynets imødekommenhed i forhold til smidige løsninger på særlige vanskelige og akutte problemstillinger, ligesom da kommunerne havde tilsynsrollen i eget regi. Opmærksomheden henledes på, at fleksibilitet og smidighed er vigtige elementer, når akutte problemstillinger skal løses. Parterne var enige om dette. 15

16 Bilag 1

17 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Jens Peter Hegelund Jensen, Lars Harder, Karin Holland, Henrik Beyer, Anne Mette Lund, Kjeld Berthelsen, Kate Bøgh Mødedato: 10. november 2015 Mødetid: kl Fælles frokost kl Mødested: Viborg Rådhus, mødelokale M5 Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Dato: 12. november 2015 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand), Hedensted Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Lene Hornstrup (for Kjeld Berthelsen), Struer Kommune Inge-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Mette Faust Kjær (for Jens Peter Hegelund Jensen), Silkeborg Kommune Poul Erik Poulsen, Lemvig Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Mie Nørgaard (for Kate Bøgh), Favrskov Kommune Steinar E. Kristensen, Randers Kommune Ejnar Tang (for Henrik Beyer), Herning Kommune Helle Bro, Holstebro Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Hanne Beyer, Syddjurs Kommune Jette Lorentzen, Odder Kommune Lars Kirkegaard, Skanderborg Kommune Mette Vest Hansen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Referat, møde i DASSOS den 10. november Godkendelse af dagsorden v. Jesper Thyrring Møller Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 18. august 2015 v. Jesper Thyrring Møller Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 18. august 2015

18 Referat: Godkendt. Vedr. børnehus: Socialchef i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen, orienterede om, jf. drøftelserne på seneste DASSOS-møde den 18. august 2015, at eventuelle ændringer i budget for Børnehuset fremadrettet altid drøftes i DASSOS inden effektuering. 3. Fælles metodeudvikling, oplæg til udviklingsprojekt (Chefkonsulent, Simon Østergaard Møller, fra Metodecentret deltager ved dette punkt). DASSOS indgik i forbindelse med Rammeaftale 2015 en samarbejdsaftale med Metodecentret omkring implementering af metoder samt gennemførsel af en række andre aktiviteter, jf. vedhæftet dokumenter. Forretningsudvalget drøftede på møde den 29. september 2015 et statusnotat fra Metodecentret og besluttede følgende: Nyt udviklingsprojekt på handicapområdet: De resterende ca kr. fra Understøttelse af metodeimplementering overføres til et nyt metodeudviklingsprojekt på handicapområdet. Det nye udviklingsprojekt skal fokusere på handicapområdet, men både børn- og ungeområdet samt voksenområdet kan være aktuel. Evt. kan Metodecentrets projekt med Randers og Herning Kommuner omkring mestringsstøtte til familier med børn og unge med handicap udfoldes til flere kommuner. Projektet har et helhedsorienteret sigte og ønsker at udvikle en best practice for familiecentreret mestringsstøtte - indenfor både myndigheds- og leverandørområdet i kommuner samt samarbejde med regioner. Udviklingsprojektet kan også fokusere på at få oversat eksisterende modeller for udsatte børn og unge til handicapområdet. Metodecentret udarbejder oplæg til DASSOS herom. Social Impact Investment (SII): Metodecentret har manglet efterspørgsel efter konkret støtte til afprøvning af SII. Forretningsudvalget besluttede at overføre midlerne ( kr.) til 2016 og få beskrevet de lovgivningsmæssige og tekniske udfordringer, der måtte være på området. VELTEK: Forretningsudvalget besluttede at overføre midlerne ( kr.) til udviklingsprojektet på handicapområdet, jf. ovenstående. Inspirationskataloger: Inspirationskatalogerne præsenteres på Januarkonference Der indstilles: - DASSOS drøfter oplæg fra Metodecentret omkring nyt udviklingsprojekt Bilag: - Bilag 2. Udviklingsprojekt fra Metodecentret, Voksenhandicap Referat: 2

19 DASSOS besluttede, at det nye fælles metodeudviklingsprojekt på handicapområdet i 2016 skal være forslag D Udvikling og afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder i støtten til borgere med handicap inspireret af collective impact-tilgangen. I collective impact-tilgangen fokuseres der på at sætte flere aktører sammen om et fælles mål for at løse en kompleks social problemstilling. Mulighederne for herigennem at reducere omkostningerne samt øget inddragelse af civilsamfundet er centrale elementer for DASSOS. Hvor det er muligt og relevant skal collective impact-tilgangen suppleres med elementer fra forslag B Spredning af afprøvede velfærdsteknologiske løsninger. Ikke nye velfærdsteknologiske løsninger, men eksisterende løsninger. Ligeledes skal relevante elementer fra KL s IT-løsning indarbejdes. 4. Socialstyrelsen, Afrapportering på Centrale Udmeldinger. DASSOS godkendte udkast til afrapporteringer på de Centrale Udmeldinger på møde den 19. maj Jf. referat fra DASSOS-møde den 18. august 2015 efterlyste Socialstyrelsen imidlertid en nærmere beskrivelse af de specialiserede tilbud, som de midtjyske kommuner benytter på hjerneskadeområdet samt en mere detaljeret beskrivelse af de matrikelløse tilbud og opsøgende teams, herunder hvilke kommuner der benytter denne form. Ligeledes en uddybning af de udfordringer, som beskrives i begge afrapporteringer. Sekretariat for rammeaftaler har efter sparring med følgegruppen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, indhentet disse oplysninger hos de midtjyske kommuner og de konkrete tilbud og indarbejdet dette i afrapporteringerne. Afrapporteringerne fremsendes til politisk behandling i KKR den 20. november 2015 og efterfølgende til godkendelse i byråd og regionsråd. Frist for endelig afrapportering til Socialstyrelsen er den 1. marts Der indstilles: - DASSOS godkender udkast til afrapportering på de Centrale Udmeldinger, herunder proces for det videre forløb. Bilag: - Bilag 3. Udkast til afrapportering, Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade - Bilag 4. Udkast til afrapportering, Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Referat: DASSOS godkendte udkast til afrapporteringer og fremsender dem til politisk behandling i KKR. Center for kommunikation i Herning indsættes i afrapportering vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, afsnit Samarbejdsaftaler. 5. Koordinering og samarbejde med Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Midt har efter aftale med Jesper Thyrring Møller, fremsendt en skriftlig redegørelse forhold til drøftelserne i DASSOS om interne skoler samt mangel på aflastningsfamilier. Redegørelsen er vedhæftet separat i mail udsendt den 5/ A. Interne skoler 3

20 DASSOS fik på møde den 19. maj 2015 en orientering om arbejdet med Ministertema 2015 Anbragte børn og unges skolegang, herunder afholdes af temadag om emnet den 12. marts I forbindelse hermed blev det skrevet til referat, at: Det bemærkes, at der generelt fokuseres meget ensidigt på de interne skoler, men at der er sammenhæng til andre kommunale sociale tilbud fordi brugerne ofte også har andre problemstillinger. Det er kommunerne, der har tilsynsopgaven med de interne skoler, hvorfor koordineringen til Socialtilsynet i forhold til tilsynet på andre tilbud er central. Emnet tages op igen i DASSOS-regi. Tilsynet med de interne skoler og andre sociale tilbud er således ikke længere samlet under samme tag. Der udestår i regi af DASSOS en drøftelse af problemstillingens omfang og i givet fald, hvorledes koordineringen til Socialstyrelsen kan styrkes på dette felt, således relevant viden ikke går tabt / kommer for sent frem. Der indstilles: - DASSOS drøfter problemstillingens omfang, herunder om der skal rettes fælleskommunal henvendelse fra DASSOS til Socialtilsynet eller om kommunerne skal tage emnet op særskilt på dialogmøderne med Socialtilsynet. Bilag: - Bilag 5. Opsamling på temadag, Anbragte børn og unges skolegang Referat: DASSOS tog skriftlig tilkendegivelse fra Socialtilsyn Midt til efterretning. DASSOS er ønsker en beskrivelse af problemets omfang inden det afgøres, om emnet skal være genstand for en fælles drøftelse med Socialtilsyn Midt. Kun hvis omfanget er stort nok, skal emnet løftes fælleskommunalt sammen med Socialtilsyn Midt. Sekretariat for rammeaftaler kortlægger dette på tværs af de midtjyske kommuner. Herning Kommune stiller vidensperson til rådighed. B. Mangel på aflastningsfamilier, samarbejde med Socialtilsyn Midt Chefnetværk for børn og unge har gjort Sekretariat for rammeaftaler opmærksom på, at kommunerne oplever en stor mangel på aflastningsfamilier (og i varierende grad også døgnplejefamilier) og at de samtidig efterlyser større hjælp fra Socialtilsyn Midt til at løse problematikken. Kommunerne har rekrutteringspligten i forhold til at skaffe nye aflastningsfamilier og plejefamilier og afholder derfor informationsmøder for at tiltrække nye ansøgere. Men når godkendelsesprocessen i visse tilfælde strækker sig over 1 år mister nogle interessen igen. For at blive godkendt som plejefamilie kræver Socialtilsyn Midt, at ansøgerne først har gennemført det lovpligtige grundkursus inden de starter godkendelsesproceduren. Dette gør sig ikke gældende i alle Tilsyn og ansøgerne skal ofte stå i kø til at komme ind på uddannelsen. Kommunerne oplever, at de gerne vil benytte en familie til en opgave, men skal vente omkring 1 år på godkendelse. Mange familier ønsker at starte som døgnplejefamilie pga. af økonomi og fordi de oplever, at de her kan gøre den største forskel. Det er imidlertid fornuftigt kun at starte som aflastningsfamilie, hvilket kommunerne informerede meget om, da opgaven var placeret 4

21 her. Dels fordi nogle finder ud af, at det måske alligevel ikke er noget for dem og dels fordi kommunerne har brug for flere aflastningsfamilier end døgnplejefamilier. Kommunerne er ikke bekendt med, at Socialtilsyn Midt går længere ind i den diskussion, hvis ansøgeren fra start ønsker godkendelse til døgnplejefamilie. Samtidig ønskes større fleksibilitet i forhold til at omdøbe fuldtidspladser til 2 aflastningspladser (evt. søskende). Der indstilles: - DASSOS drøfter problematikken, herunder om der skal rettes fælleskommunal henvendelse fra DASSOS til Socialtilsynet eller om kommunerne skal tage emnet op særskilt på dialogmøderne med Socialtilsynet Referat: DASSOS tog skriftlig redegørelse fra Socialtilsyn Midt til efterretning og kvitterer for, at Socialtilsyn Midt gerne indgår i yderligere drøftelser om aflastningsproblematikken. På tværs af kommuner genkendes problemstillingen med mangel på aflastningsfamilier. DASSOS ønsker en nærmere beskrivelse af opmærksomhedspunkterne oplistet i dagsordenspunktet inden problematikken drøftes med Socialtilsyn Midt. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder notat i samarbejde med relevante kommunale fagpersoner. Viborg Kommune stiller vidensperson til rådighed. 6. KKR-målsætninger KKR-målsætningerne er bilag 7 til Rammeaftale 2016 og er dermed rundsendt til godkendelse i byråd og regionsråd med høringsfrist den 15. oktober Den videre proces er aftalt således: På KKR-møde den 20. november 2015 behandles det endelige forslag til målsætninger Efter godkendelse i KKR nedsætter DASSOS det nødvendige antal bredt funderende styregrupper og igangsætter den konkrete samarbejdsproces omkring fælles metodeanvendelse og realisering af de socialpolitiske mål. o Styregrupperne nedsættes i det tempo, der kan sikres sekretariatsbistand til. o KKR Midtjylland drøfter de konkrete rammepapirer, som de bliver færdige til. Omdrejningspunktet på Januarkonference 2016 bliver Voksenhandicapområdet med fokus på medborgerskab og aktiv deltagelse samt progression og udvikling hos den enkelte borger. Drøftelserne sker på baggrund af oplæg samt en række workshops omkring dilemmaer og paradokser eksempelvis hvornår nok er nok, hvor går grænsen for hjælp og hvordan skaber vi inklusion. Januarkonferencen 2016 kan dermed være startskuddet for, at en bredt funderet styregruppe igangsætter det videre arbejde med udarbejdelse af et konkret rammepapir på Voksenhandicapområdet. Rammepapir på voksenpsykiatriområdet er udarbejdet, jf. næste punkt på dagsordenen. Udarbejdelse af et rammepapir for henholdsvis socialt udsatte børn og unge samt misbrugsområdet igangsættes enkeltvis, når rammepapir på voksenhandicapområdet er færdig og klar til behandling i KKR. 5

22 Der indstilles: - DASSOS drøfter den skitserede proces og nedsætter en bredt funderet styregruppe for udarbejdelse af et rammepapir på voksenhandicapområdet. Bilag: - Bilag 6. KKR-målsætninger på det specialiserede socialområde Referat: DASSOS godkendte processen, herunder første rammepapir udarbejdes på Voksenhandicapområdet. Evidens på handicapområdet er generelt en mangelvare, men effektmål skal indarbejdes i forløbet, hvor det er relevant. Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, henviste bl.a. til et projekt i regi af Socialstyrelsen, hvor der fokuseres på hvad tror kommunerne virker uden der er udarbejdet evidensmålinger af det. Styregruppen består af Århus, Randers, Holstebro, Herning og Ikast-Brande Kommuner samt Region Midtjylland. Socialchef, Lotte Henriksen, fra Århus Kommune er formand for Styregruppen. 7. Rammepapir på voksenpsykiatriområdet, opfølgning I regi af Rammeaftale 2015 og 2016 har de midtjyske kommuner og regionen udpeget socialpsykiatrien som et særligt fokus- og udviklingsområde. Desuden har kommunerne i 2013 udarbejdet fire sundhedspolitiske KKR målsætninger, hvoraf den fjerde målsætning indebærer at alle kommuner skal arbejde med bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien. For at omsætte den fjerde KKR-målsætning i praksis har kommunerne i fællesskab udarbejdet et rammepapir. KKR Midtjylland godkendte 20. april 2015 det fælleskommunale rammepapir for indsatser i forhold til voksne borgere med psykisk sygdom. I rammepapiret står endvidere: Efter godkendelse af rammepapiret udarbejdes der i regi af KOSU og DASSOS en plan for opfølgning på målene i rammepapiret. Opfølgningen vil skulle ske lokalt i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne. Der udestår i henholdsvis KOSU og DASSOS en drøftelse af, hvorledes og hvor detaljeret opfølgningen på målene i rammepapiret skal finde sted. Umiddelbart tegner der sig to muligheder for opfølgning: A. KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler udarbejder og rundsender et spørgeskema til alle kommuner, hvor der spørges ind til den enkelte kommunes arbejde med de bærende principper i indsatsen samt de fire fælles tiltag for kommunerne for at sikre en sammenhængende indsats (Samarbejde, Mestring, Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte, Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfundet). På den baggrund udarbejdes et notat, der opsummerer opfølgningen på tværs af kommuner. B. KOSU og DASSOS drøfter hver især primo 2016, hvorledes der generelt i de enkelte kommuner er blevet arbejdet med de bærende principper i indsatsen samt de fire fælles tiltag for kommunerne for at sikre en sammenhængende indsats (Samarbejde, Mestring, Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte, Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfundet). På baggrund af drøftelserne i henholdsvis KOSU og DAS- SOS udarbejdes et notat, der opsummerer opfølgningen på tværs af kommuner. Der indstilles: 6

23 - DASSOS drøfter opfølgningen på rammepapiret form og tidshorisont Referat: DASSOS besluttede at gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse, jf. mulighed A som kan danne grundlag for en drøftelse, jf. mulighed B. Muligheden for at gennemføre undersøgelsen i samarbejde med KOSU undersøges. 8. Magtanvendelsesregler, ny teknologi overhaler lovgivning Silkeborg Kommune har modtaget påbud fra Socialtilsyn Nord om at nedtage fire eksisterende døralarmer i et botilbud. Alarmerne er etableret efter aftale med pågældende handlekommuner for at sikre hensigtsmæssige og sikkerhedsmæssige forsvarlige løsninger. Alternativet til døralarmerne er døgnovervågning via personale, som vurderes at have en række meget uhensigtsmæssige og potentielt alvorlige konsekvenser for borgerne. Samtidig vil døgnovervågning medføre betydelige ressourcemæssige udfordringer for driften, hvilket alt andet lige vil påvirke taksten. Til trods for det umiddelbare uhensigtsmæssige i Socialtilsynets påbud, er det formodentligt juridisk korrekt ud fra de eksisterende magtanvendelsesregler. Imidlertid har Silkeborg (efter aftale med Viborg som handlekommune) klaget over afgørelsen med henblik på at søge opsættende virkning og samtidig få påbuddet prøvet i Ankestyrelsen. Problemstillingen illustrerer nemlig et mere principielt spørgsmål om magtanvendelsesreglernes anvendelse i situationer, hvor ny teknologi tilbyder mindre indgribende foranstaltninger end f.eks. døgnovervågning via personale. Det er Silkeborg og Viborg Kommuners opfattelse, at anvendelse af døralarmer i botilbud er udbredt på tværs af kommunerne. På den baggrund ønskes en drøftelse af mulighederne for i fællesskab at rejse problemstillingen omkring magtanvendelsesreglerne og anvendelse af alarmsystemer og lignende ny teknologi over for ministeriet evt. i samarbejde med KL. Der indstilles: - DASSOS drøfter problematikken med henblik på en mulig anmodning til KL om at løfte problematikken over for ministeriet. Bilag: - Bilag 7. Døralarmer i botilbud, problematisering af magtanvendelsesreglerne Referat: DASSOS drøftede det principielle i oplevelse af, at magtanvendelsesområdet visse steder ikke er fulgt med tiden / den teknologiske udvikling. Derved opstår en række etiske dilemmaer ude på de enkelte tilbud i kontakten med borgeren. DASSOS besluttede at sende en anmodning til KL om at løfte problematikken i den konkrete sag. Løftestangen skal være en ren sag, som eksemplet fra Silkeborg Kommune ellers er der fare for, at den drukner i lovgivningsmæssige forbehold. Efterfølgende kan sagen udvikle sig til en mere principiel drøftelse af problematikken i regi af KL samt på dialogmøderne med Socialstyrelsen. Sekretariat for rammeaftaler fremsender til KL på vegne af DASSOS med hjælp fra Silkeborg Kommune. 7

24 9. Ledsagelse på hospitalerne, løsning v/inge Marie Vestergaard og Karsten Binderup Region Midtjylland og kommunerne i regionen har som bekendt indgået en samarbejdsaftale, således borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer får den nødvendige personlige hjælp, hjælp til kommunikation og ledsagelse i forbindelse med behandling på hospitalet. Samarbejdsaftalen er bilag til Sundhedsaftalen for perioden Jf. referat fra DASSOS-møde den 18. august 2015 har en række udfordringer på ITområdet problematiseret effektueringen af samarbejdsaftalen. Der er imidlertid fundet en løsning på problemet, hvorfor vedhæftede Standardkontrakt vedr. ledsagerordningen samt Anvendelsesinstruks er udarbejdet og bliver udsendt til kommunerne og hospitalsenhederne hurtigst muligt - sammen med fælles følgebrev fra Koncerndirektør, Christian Boel og Kommunaldirektør og formand for DASSOS, Jesper Thyrring Møller. Inden udsendelse til hospitaler og kommuner udestår blot godkendelse af en tilføjelse i samarbejdsaftalen omkring respirationspatienter, der løbende er indlagt på hospitalet og hvor hospitalet og kommunen kun skal indgå én kontrakt. Tilføjelsen er indarbejdet i vedhæftet samarbejdsaftale. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 8. Samarbejdsaftale, ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling - Bilag 9. Standardkontrakt vedr. ledsagerordningen - Bilag 10. Anvendelsesinstruks - Bilag 11. Følgebrev, samarbejdsaftale omkring ledsagelse af borgere på hospitalerne Referat: DASSOS godkendte standardkontrakt uden bemærkninger. DASSOS godkendte anvendelsesinstruks med et ønske om en præcisering i punkt 2 af kommunen i dette tilfælde typisk det sociale tilbud, hvor borgeren bor. DASSOS godkendte samarbejdsaftalen dog med det forbehold, at afsnittet omkring respirationspatienter midlertidig tages ud af aftalen indtil KOSU og Region Midtjylland i regi af Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering har udredt en række økonomiske og juridiske spørgsmål, herunder en vurdering af tilstrækkeligheden af de anførte 2 7 timer pr. måned, der 100 % er regionsfinansieret. Med nævnte korrektioner udsendes materialet hurtigst muligt til hospitaler og kommuner og skal ikke afvente en endelig afklaring i forhold til respirationspatienter. Link til samarbejdsaftale, skema og anvendelsesinstruks. Rundsenes også til DASSOSkredsen. 8

25 10. Nyt medlem til Samrådet for voksne udviklingshæmmede lovovertrædere Da ét medlem af Samrådet for Voksne Udviklingshæmmede Lovovertrædere i Midtjylland udtræder af samrådet pr. 31/ , anmodes DASSOS, hvor ledelsesrepræsentanter for de fleste af Samrådets kommuner er repræsenteret, om at tage endelig stilling til udpegning af en ny kommunal repræsentant. Samrådets sekretariat har modtaget følgende indstillinger: - Jannie Bek Kirkegaard, Socialrådgiver og tilsynsførende i Socialafdelingen i Holstebro Kommune. Arbejder ligeledes med borgere tilknyttet retspsykiatrien (indstilles af Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner) - Lars Severin Olesen, leder af Bøgehusene, Ikast-Brande Kommune og tidligere leder af samrådet (indstilles af Ikast-Brande, Lemvig, Struer, Herning og Skive Kommuner) Der indstilles: - DASSOS udpeger nyt medlem Bilag: - Bilag 12. Nyt medlem, Samrådet for voksne udviklingshæmmede lovovertrædere Referat: DASSOS peger på Jannie Bek Kirkegaard, som nyt medlem af Samrådet. Beslutningen begrundes med Jannie Bek Kirkegaards baggrund i en myndighedsafdeling, hvor hun har arbejdet med målgruppen, som tilsynsførende i en kommune og arbejde med borgere tilknyttet retspsykiatrien. Til orientering: 11. Orientering om MultifunC Midtjylland oplæg v/ann-britt Wetche MultifunC Midtjylland er en døgninstitution for unge i alderen år med svære adfærdsvanskeligheder som kriminalitet, misbrug og antisocial adfærd. Institutionen blev oprettet i et partnerskab med Aarhus og Herning Kommuner i oktober 2012 og med støtte fra Socialstyrelsen. Aarhus og Herning Kommuner har nu opsagt partnerskabsaftalen med Region Midtjylland om MultifunC Midtjylland gældende fra udgangen af november måned Opsigelsen af partnerskabsaftalen betyder, at Region Midtjylland fremover har det fulde økonomiske ansvar for døgninstitutionen. Aarhus og Herning Kommuner har samtidig meddelt, at man på trods af opsigelserne stadig ønsker at benytte tilbuddet. Som bilag er vedlagt Socialstyrelsen nylige vurdering af den faglige kvalitet på MultifunC Midtjylland. Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 13. Notat fra Socialstyrelsen, MultifunC 9

26 Referat: Socialdirektør i Region Midtjylland, Ann-Britt Wetche, gav en status på MultifunC Midtjylland, jf. vedhæftet notat. Institutionen har på nuværende tidspunkt fuld belægning. 12. Nyt fra KOSU v/medlemmer af KOSU, Kate Bøgh, Kjeld Berthelsen og Lars Kirkegaard. Med henblik på at sikre en løbende opmærksomhed omkring tværgående emner og opgaver, hvor en orientering vil være hensigtsmæssigt for en optimal opgavevaretagelsen, gives der en kort status på relevante emner. Derved bliver det muligt at komme på forkant af tiltag og beslutninger, der træffes i sundhedsregi men med stor betydning for borgerne på socialområdet. Se endvidere: Der indstilles: - til orientering Referat: Lars Kirkegaard orienterede. 13. Nye udpegninger for Jens Peter Hegelund Jensen Direktør Jens Peter Hegelund Jensen forlader som bekendt Silkeborg Kommune pr. 1. januar 2016 og tiltræder en stilling som direktør i ALBOA (almene boligorganisation i Aarhus). Det betyder også, at der skal udpeges nye repræsentanter til en række ledige poster på tværs af KOSU og DASSOS. KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler udarbejder et samlet opslag på de ledige poster: Medformand temagruppe forebyggelse Medformand temagruppe voksenpsykiatri Medformand hjerneskadesamrådet voksne Der indstilles: - Til orientering Referat: Horsens Kommune foreslår, at der udpeges en formand til Hjerneskadesamrådet for voksne blandt Forretningsudvalgets kommunale medlemmer. Såfremt dette ikke viser sig at være en mulighed, vil Karin Holland gerne stille sig til rådighed som formand. 14.Tilbudsportalen, dialogmøde med Socialstyrelsen den 26. oktober Socialstyrelsen inviterede den 22. april 2015 til første dialogmøde vedr. Tilbudsportalen. Efter anmodning fra de midtjyske kommuner blev fokus på mødet omfanget af indberetninger. Fra de midtjyske kommuner deltog Jesper Christiansen, Aarhus Kommune samt Søren Kastoft og Torben Risom fra Holstebro Kommune. Mødet formede sig som en struktureret gennemgang af alle de uhensigtsmæssigheder, der er forbundet med indberetningen og med søgefunktionen. 10

27 Socialstyrelsen afholdt den 26. oktober 2016 anden dialogmøde vedr. Tilbudsportalen for de fem Styregruppeformænd og fagpersoner. Fra det midtjyske deltog Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller, Jesper Christiansen, Aarhus Kommune samt Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler. Socialstyrelsen kvitterer for det materiale, som den midtjyske region løbende har fremsendt til Styrelsen. Socialstyrelsen kan ikke efterkomme ønsket om en opdeling i henholdsvis obligatoriske indberetninger og frivillige indberetninger. Socialstyrelsen tilkendegiver, at sagsbehandlerne er den primære interessent for Tilbudsportalen. Med henblik på at efterkomme ønsket om færre indberetninger, har Socialstyrelsen gennemgået alle ca. 275 indberetningsfelter i Tilbudsportalen og vil kunne slette ca. 50 felter. Det vil i enkelte tilfælde kræve gen-indtastninger. Der indstilles: - Jesper Thyrring Møller orienterer fra mødet. Bilag: - Bilag 14. Beslutningsreferat fra dialogmøde, Tilbudsportalen Referat: Taget til efterretning. 15. Ministertema 2015, børn og unges skolegang De midtjyske kommuner afholdt den 12. marts 2015 temadag om Anbragte børn og unges skolegang, jf. DASSOS-møde den 19. maj Baggrunden for temadagen var dels Ministertemaet for 2015 og dels de midtjyske kommuners arbejde med Ministertemaet i 2013 vedr. Forskellige former for familieplejeanbringelser, hvor anbragte børn og unges skolegang blev formuleret som et fremtidigt opmærksomhedspunkt for kommunerne. Ligeledes med afsæt i Ministertema 2015 og Ministertema 2013, afholdt de midtjyske kommuner den 19. oktober 2015 temadag om Netværksplejefamilier igen med Chefnetværk for børn og unge samt Sekretariat for rammeaftaler som arrangør. Temadagen bød bl.a. på oplæg fra SFI, Københavns Kommune samt tidligere formand for børnerådet, Per Schultz Jørgensen. Vedhæftet notat opsamler på de væsentligste opmærksomhedspunkter, som oplægsholdere og deltagere formulerede på temadagen. Opmærksomhedspunkterne bliver efterfølgende dagsordensat i Chefnetværket for børn og unge og udsendes til de midtjyske kommuner og region, herunder deltagerne på temadagen. Med udgangspunkt i de to afholdte temadage samt de efterfølgende drøftelser i Chefnetværk for børn og unge, udarbejder Sekretariat for rammeaftaler ultimo 2015 en skrivelse til Socialstyrelsen, der giver en samlet opsamling på Ministertema 2015 fra den midtjyske region. Skrivelsen rundsendes også til DASSOS. Der indstilles: - til orientering Bilag: 11

28 - Bilag 15. Opsamling på temadag Netværksplejefamilier Referat: Taget til efterretning. 16.Socialstyrelsens Centrale udmelding spiseforstyrrelser Socialstyrelsen har på baggrund af lov om social service kapitel 4 udsendt central udmelding vedr. det mest specialiserede socialområde for borgere med svære spiseforstyrrelser. Målgruppen er børn, unge og voksne med en svær spiseforstyrrelse, der har behov for en højt specialiseret social rehabiliteringsindsats på grund af moderate til svære psykiske og fysiske funktionsnedsættelser samt sociale problemer. Formålet med udmeldingen er at sikre den nødvendige koordination og planlægning af de højt specialiserede sociale rehabiliteringsindsatser og tilbud til målgruppen på tværs af kommuner og regioner. Rammeaftalesekretariaterne koordinerer de kommunale afrapporteringer og vil derfor bede de enkelte kommuner i regionen om oplysninger til brug for rapporten. Rammeaftalesekretariaterne fremsender en samlet afrapportering fra regionen til Socialstyrelsen. Regionsrådet skal bidrage til rammeaftalesekretariaternes behandling af Socialstyrelsens udmelding, for så vidt angår de tilbud, der aktuelt drives af regionen. I henhold til bekendtgørelsen om rammeaftaler skal udmeldingen behandles i forbindelse med indgåelse af Udviklingsstrategi Afrapportering skal derfor ske inden den 15. oktober 2016 og i umiddelbar forlængelse heraf sendes til Socialstyrelsen. Proces: Forretningsudvalget godkendte på møde den 29. september en faglig følgegruppe, som Sekretariat for rammeaftaler kan sparre med i hele processen og kvalificere materialet. Direktør i Odder Kommune, Jette Lorenzen er formand for følgegruppen. Desuden deltager repræsentanter fra Herning, Skanderborg, Favrskov, Holstebro, Silkeborg og Aarhus kommuner samt Region Midtjylland. Som det fremgår af vedhæftet tidsplan, skal KKR præsenteres for udkast til afrapportering i juni 2016, således den kan indarbejdes i Udviklingsstrategi Sekretariat for rammeaftaler udsender spørgeskema til dataindsamlingen for de centrale udmeldinger medio november 2015 med indrapportering primo januar september Forretningsudvalget nedsatte faglig følgegruppe 1. november Socialstyrelsen udmelder Centrale Udmelding 10. november DASSOS godkender proces Medio november Sekretariat for rammeaftaler udsender skemaer til kommunerne januar Frist for indberetning af skemaer fra kommunerne Januar marts Følgegruppe kvalificerer udkast til afrapportering 4. april Forretningsudvalget behandler udkast til afrapportering 18. maj DASSOS behandler udkast til afrapportering 27. maj Kd.-net behandler udkast til afrapportering 16. juni KKR behandler udkast til afrapportering Juni Udkast til afrapportering indarbejdes i Udviklingsstrategi 2017 Juni oktober Byråd og Regionsråd behandler Udviklingsstrategi 2017, herunder udkast til afrapportering på Centrale Udmelding 12

29 15. oktober Frist for godkendelse, Udviklingsstrategi 2017 i byråd/regionsråd, herunder afrapportering på Central Udmelding 15. oktober Endelig afrapportering til Servicestyrelsen Der indstilles: - til orientering Bilag: - Bilag 16. Central Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser - Bilag 17. Bilag 1 til Centralt Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. - Bilag 18. Bilag 2. Skema for afrapportering på Centralt Udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Referat: DASSOS drøftede undersøgelsens sigte og de vanskeligheder der er forbundet herved, når en borger med svær spiseforstyrrelser ofte har psykisk komorbiditet, som kan være med til at komplicere deres rehabiliteringsforløb. Kommunaldirektør, Jesper Thyrring Møller samt formand for den faglige følgegruppe, direktør, Jette Lorentzen, vil drøfte sagen med Socialstyrelsen på dialogmøde i marts Med udgangspunkt i DASSOS drøftelse vil den faglige følgegruppe og Sekretariat for rammeaftaler tilrettelægge undersøgelsen mest hensigtsmæssigt for modtagerne af spørgeskemaet i de enkelte kommuner. Spørgeskemaet vil blive afstemt, således det både tage højde for Socialstyrelsens ønske om en enslydende landsdækkende undersøgelse, der giver mulighed for sammenligning af indsatsten på tværs af landet samt DASSOS fokus på, at undersøgelsen også skal kunne rumme spiseforstyrrelser med psykisk komorbiditet. Når udkast til afrapportering behandles i DASSOS den 18. maj 2016 vurderes det, om der er behov for yderligere initiativer i forhold til få afdækket målgruppen. 17.Feriepengesagen løsningsforslag godkendt i Kd.-net DASSOS er løbende gennem de seneste år blevet orienteret om Feriepengesagen og de løsningsforslag, der er blevet forsøgt godkendt. Kd.-net har godkendt vedhæftet løsningsforslag. Der udestår nu en drøftelse af det videre forløb mellem Kommunaldirektør og formand for Kd.-net, Jesper Kaas Schmidt samt Region Midtjylland, herunder håndtering af kommuner uden for den midtjyske region, opkrævning, udbetaling og den fremtidige håndtering. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 19. Feriepengesagen, løsningsforslag godkendt i Kd.-net Referat: DASSOS fik den 9. november 2015 fremsendt tillægsnotat til Rammeaftale 2016 vedr. løsning. Tekniske udfordringer betyder imidlertid, at notatet annulleres igen. Endelig tillægs- 13

30 notat vedr. løsning udsendes hurtigst muligt af Kommunaldirektør og formand for Kd.-net, Jesper Kaas Schmidt. 18.Snitfalder mellem DASSOS og KOSU vedr. psykiatrien (Medlem af KOSU, Direktør for Kultur og Sundhed i Holstebro Kommune, Anders Kjærulff deltager ved drøftelse af dette punkt) DASSOS drøftede på seneste møde den 18. august 2015 snitflader til KOSU. Formand for KOSU og formand for DASSOS samt de respektive sekretariater har efterfølgende drøfter emnet med følgende konklusion: KOSU-møder og møder i DASSOS / Forretningsudvalget placeres fremadrettet tæt på hinanden, således relevante emner hurtigt kan behandles i begge fora. Et fast punkt bliver Nyt fra KOSU, jf. seneste DASSOS-møde den 18. august, hvor direktør, Kate Bøgh fra Favrskov Kommune kort orienterede fra KOSU-møde den 11. august. KOSU har næste møde den 4. november, hvorfor DASSOS orienteres herom på møde den 10. november. Fire direktører er pt. gengangere i henholdsvis KOSU og DASSOS. Generel opmærksomhed på emnet i KOSU-sekretariatet og Sekretariat for rammeaftaler samt i direktørkredsen. Formandskaberne vurderer med ovenstående tiltag, at der sikres en løbende opmærksomhed omkring tværgående emner og opgaver, hvor en gensidig orientering er hensigtsmæssigt for en optimal opgavevaretagelsen på begge fagområder. Samtidig bliver det også muligt at komme på forkant af beslutninger, der eksempelvis træffes i sundhedsregi men med stor betydning for borgerne på socialområdet. Sidst men ikke mindst kan den gensidige orientering sikre en rettidig involvering i relevante arbejdsgrupper. Forretningsudvalget tog på møde den 29. september 2015 ovenstående status til efterretning men tilkendegav samtidig også, at de ønsker en ny drøftelse af organiseringen på psykiatriområdet, som de ikke finder hensigtsmæssigt, jf. referat fra DASSOS-møde den 18. august 2015, punkt 8.B. Der indstilles: - Til drøftelse Referat: DASSOS støttede op om de oplistede fælles tiltag. Det er vigtigt med bredt repræsentation i temagrupperne, hvilket også har været udgangspunktet i processen med at udpege repræsentanter til begge temagrupper. Ligeledes er det vigtigt med fokus på en ordentlig proces i de sager, der går på tværs. Det blev besluttet, at arrangere et årligt fællesmøde mellem KOSU og DASSOS. Omdrejningspunktet bør i højere grad være strategiske temadrøftelser eks. om psykiatri eller beskæftigelse og i mindre grad orienteringspunkter. Temagruppen for psykiatri kan inviteres med til mødet, når psykiatri drøftes. 14

31 19.Evaluering af Tilsynsreformen, bemærkninger fra de midtjyske kommuner Forligspartierne bag Tilsynsreformen besluttede tilbage i 2012, at der skal.foretages en opfølgning i forligskredsen efter to år.. Socialministeriet har som følge heraf igangsat en række hurtige processer. KL har fra ministeriet fået oplyst, at man vil køre i to spor: Midtvejsevaluering af Tilsynsreformen, herunder blandt andet whistleblowerordningen med inddragelse af forskellige interessenters erfaringer med reformen. Kortlægning af eventuelle juridiske problemstillinger, der er opstået i de to år, hvor tilsynene har været i gang. Det handler både om kvalitative og kvantitative undersøgelser om forskellige interessenters erfaringer med Tilsynsreformen. Det vil sige både de fem socialtilsyn, de kommunale, regionale og private tilbud samt kommuner, regioner og KL s erfaringer med Tilsynsreformen. KL vil på baggrund af ovenstående igangsætte forskellige processer, hvor der blandt andet på administrativt niveau skal indhentes kommunale erfaringer med tilsynsreformen/lovgivningen efter de første to år. I den forbindelse vil KL gerne have input fra det regionale (KKR-) system, først og fremmest de administrative styregrupper, men også politisk fra KKR hvis det er muligt. Vedhæftet er fremsendt til KL fra de midtjyske kommuner. Der indstilles: - Til orientering Bilag: - Bilag 20. Evalueringen af Tilsynsreformen, bemærkninger fra de midtjyske kommuner Referat: Taget til efterretning. Sekretariat for rammeaftaler kontakter Socialtilsyn Midt i forhold til den midlertidige løsning i sagen om egenbetaling, som de syddanske kommuner har fået. 20. Eventuelt BEMÆRK NY DATO (flyttes til den 25/1 i stedet for den 27/1): Politisk Januarkonference den 25. januar kl PÅ Viborg Rådhus, Multisalen. - Invitation udsendes snarest til: Medlemmer af KKR Midtjylland Formænd og næstformænd for kommunernes fagudvalg på specialområdet - voksne og børn Medlemmer af Det rådgivende udvalg vedrørende psykiatri- og socialområdet i Region Midtjylland Dialogforum Midtjylland Det regionale kontaktforum på handicapområdet Formænd og næstformænd for kommunernes handicapråd Formænd for lokale udsatteråd Repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer Medlemmer af DASSOS 15

32 Bilag 2

33 S K E M A V E D R Ø R E N D E I N D B E R E T N I N G T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2017 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 1. marts 2016 BESVARELSEN SENDES TIL: NB!: Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten Binderup kabi@viborg.dk Besvarelser bedes fremsendt: i word-format med angivelse af kommunens navn i dokumentets filnavn gerne som én samlet besvarelse fra kommunen. SPØRGSMÅL TIL BESVARELSEN KAN RETTES TIL : Sekretariat for rammeaftaler Att. Karsten Binderup kabi@viborg.dk Tlf BESVARELSEN ER FORETAGET AF: ANGIV KOMMUNENAVN (I BOKSEN NEDENFOR) ANGIV KONTAKTPERSON(ER) I KOMMUNEN OG KONTAKTOPLYSNINGER (I BOKSEN NEDENFOR) 1

34 VEJLEDNING OPBYGNING AF INDBERETNINGSDOKUMENTET Indhold 1. AFKRYDSNINGSSKEMAER OG FRI-TEKST VEDR. SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL AFKRYDSNINGSSKEMAER OG FRI-TEKST VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSCENTRENE AFKRYDSNINGSSKEMA og FRI-TEKST VEDR. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER... 7 A. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD... 7 B. SIKREDE AFDELINGER FRI-TEKST VEDR. KOMMUNENS/REGIONENS PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD FRI-TEKST VEDR. KOMMUNENS ETABLERING AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FRI-TEKST VEDR. KOMMUNENS OPLEVELSER AF TENDENSER OG BEVÆGELSER BILAG A: MÅLGRUPPEDEFINITION I RAMMEAFTALE BILAG B: OVERSIGT OVER KOMMUNIKATIONSCENTRE OG HVAD DE ANVENDES TIL BILAG C: OVERSIGT OVER LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER Det anbefales at danne sig et overblik over hver af de 6 dele og indholdet i bilagene før besvarelsen påbegyndes. Det anbefales at læse de vejledende bemærkninger, der indleder hver del før spørgsmålene besvares. 2

35 1. AFKRYDSNINGSSKEMAER OG FRI-TEKST VEDR. SAMMENHÆNG MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER Afkrydsningsskemaer og fri-tekst vedr. sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel kan bidrage til et generelt overblik i forhold til kommunernes rolle som efterspørger af tilbud. Dette overblik kan bidrage til at synliggøre behov for bl.a. omstilling, udvidelse og/eller nyetablering af specialiserede tilbud målrettet særlige målgrupper og/eller funktionsniveauer. Desuden kan det giver et grundlag for drøftelser af behovet for at dette sker i samarbejdesrelationer mellem kommuner. I nedenstående spørgsmål skal kommunen vurderer, hvorvidt der opleves sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af disse tilbud i regionen til 13 overordnede målgrupper på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet. Kommunens vurdering af sammenhæng skal alene baseres på de specialiserede tilbud i den midtjyske region målrettet de forskellige målgrupper, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen. Det er således ikke en vurdering af det samlede udbud af tilbud målrettet de forskellige målgrupper. Målgruppedefinitionerne tager udgangspunkt i de kategoriseringer, der er udarbejdet af Socialstyrelsen. Der spørges som udgangspunkt ind til overordnede målgrupper, hvorfor flere af disse overordnede målgrupper omfatter to eller flere undermålgrupper. For at sikre en så korrekt og anvendelig besvarelse som muligt anbefales det derfor, at der kigges nøje på målgruppedefinitionerne inden besvarelsen. Målgruppedefinitionerne findes bagerst i spørgeskemaet (bilag A). Under hvert spørgsmål har kommunerne mulighed for at uddybe besvarelsen. Kommunen anmodes om flittigt at benytte disse fri-tekst felter til uddybende beskrivelser af årsag og baggrund for vurderingen. Dette især, når der ikke vurderes en sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel. Dette kan give et langt bedre grundlag for at udlede udfordringer og behov på det specialiserede socialområdet. Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i fri-tekst felterne. VOKSENOMRÅDET 1. I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på voksenområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale? Bemærk: Voksenområdet omfatter voksne fra og med 18 år. Angiv svar med ét X for hver af nedenstående målgrupper Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5 (1=mindst grad og 5= højest grad) Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - herunder både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder voldsramte kvinder Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer Hvis kommunen svarer 1-3 til en eller flere af ovenstående målgrupper, uddyb da svar med beskrivelse af, hvor der ikke opleves mindre grad af sammenhæng med en nærmere specifikation af målgruppen og angivelse af tilbudstype ( ) samt eksempelvis antal pladser, indhold i tilbud m.v.: 3

36 BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 2. I hvilken grad oplever kommunen sammenhæng mellem kommunens behov for specialiserede tilbud til nedenstående målgrupper på børne- og ungeområdet, og det samlede udbud af specialiserede tilbud til denne målgruppe, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale? Bemærk: Børne- og ungeområdet omfatter børn og unge i alderen 0-17 år. Angiv svar med ét X for hver af nedenstående målgrupper Opfyldelsesgrad efter skala fra 1-5 (1=mindst grad og 5= højest grad) Ved ikke Fysisk funktionsnedsættelse Hjerneskade - herunder både medfødt og erhvervet Udviklingsforstyrrelser Udviklingshæmning Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Psykiske vanskeligheder - herunder sindslidelse Multiple funktionsnedsættelser Sjældent forekommende funktionsnedsættelser Hjemløshed Overgreb - herunder seksuelle og voldelige overgreb Alkoholmisbrug Stofmisbrug Øvrige svære sociale problemer - herunder omsorgssvigt Hvis kommunen svarer 1-3 til en eller flere af ovenstående målgrupper, uddyb da svar med beskrivelse af, hvor der ikke opleves mindre grad af sammenhæng med en nærmere specifikation af målgruppen og angivelse af tilbudstype ( ) samt eksempelvis antal pladser, indhold i tilbud m.v.: 4

37 2. AFKRYDSNINGSSKEMAER OG FRI-TEKST VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSCENTRENE 2.1 Hvor enig eller uenig er kommunen i følgende udsagn omkring de kommunikationscentre, der findes i den midtjyske region? Besvarelsen markeres med ét X for hvert udsagn under hvert kommunikationscenter vedrørende det specialiserede område. Hvis helt eller delvist uenig uddyb i boksen nedenfor. Bemærk: Såfremt kommunen ikke anvender det konkrete tilbud, og således ikke havde borgere på tilbuddet det foregående år, bedes dette markes med ét kryds (x) under kolonnen Anvender ikke tilbud. I dette tilfælde skal kommunen ikke svare på de fem udsagn, men gå videre til næste tilbud. Kommunikationscentre Center for Kommunikation (Herning Kommune) Udsagn Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Center for Syn og Hjælpemidler (Aarhus Kommune) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) (Skive og Viborg Kommune) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen 5

38 Kommunikationscentre Udsagn Kommunikation og Teknologi Anvender ikke tilbud (Horsens/Hedensted og Odder Kommune) Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Synsamarbejde Midt Anvender ikke tilbud (Randers/Favrskov/Norddjurs og Syddjurs Kommuner) Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Institut for Kommunikation og Handicap (Region Midtjylland) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Evt. uddybende bemærkninger: Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen 6

39 3. AFKRYDSNINGSSKEMA og FRI-TEKST VEDR. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER A. LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD A.1. Hvor enig eller uenig er kommunen generelt i følgende udsagn omkring de lands- og landsdelsdækkende tilbud (besvares af både kommunens børne- og ungeområde samt voksenområde hvis tilbuddet henvender sig begge målgrupper)? Besvarelsen markeres med ét X for hvert udsagn under hvert landsdækkende tilbud. Hvis helt eller delvist uenig uddyb i boksen nedenfor. Bemærk: Hvis tilbuddet henvender sig både til børne- og ungeområdet samt voksenområdet, skal hver af de respektive forvaltninger afkrydse ved tilbuddet. Ved forskellighed noteres hvilken forvaltning, der har afkrydset hvilket svar (B for børn og V for voksen) Bemærk: Besvarelsen skal foretages med afsæt i kommunens oplevelser og erfaringer omkring de angivne tilbud, og fordrer således ikke nødvendigvis et fuldstændig kendskab til alle tilbud. Bemærk: Såfremt kommunen ikke anvender det konkrete tilbud, og således ikke havde børn og unge på tilbuddet foregående år, bedes dette markes med ét kryds (x) under kolonnen Anvender ikke tilbud. I dette tilfælde skal kommunen ikke svare på de seks udsagn, men gå videre til næste tilbud. Afkrydsningsskemaet til spørgsmål A.1 breder sig over siderne 2-3. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Udsagn Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Center for Døve (CFD) (Gladsaxe Kommune) Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Synscenter Refsnæs, Synscenter Refsnæs/ Rådgivning (Region Sjælland) Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet 7

40 Tilbud Børneskolen på Kolonien Filadelfia (Region Sjælland) Udsagn Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) (Københavns Kommune) Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Center for Høretab (Region Syddanmark) Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Børneklinikken (Københavns Kommune) Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet 8

41 Tilbud Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Udsagn Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Geelsgårdsskolen (Region Hovedstaden) Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for højt specialiserede tilbud til målgruppen Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Evt. uddybende bemærkninger til spm. A.2: 9

42 B. SIKREDE AFDELINGER B.1. Hvor enig eller uenig er kommunen generelt i følgende udsagn omkring de sikrede afdelinger? Besvarelsen markeres med ét X for hvert udsagn under hver sikrede afdeling. Hvis helt eller delvist uenig uddyb i boksen nedenfor. Bemærk: Besvarelsen skal foretages med afsæt i kommunens oplevelser og erfaringer omkring de angivne tilbud, og fordrer således ikke nødvendigvis et fuldstændig kendskab til alle tilbud. Bemærk: Såfremt kommunen ikke anvender det konkrete tilbud, og således ikke havde unge over 18 år på tilbuddet foregående år, bedes dette markes med ét kryds (x) under kolonnen Anvender ikke tilbud. I dette tilfælde skal kommunen ikke svare på de seks udsagn, men gå videre til næste tilbud. Sikrede afdelinger Kompasset (Region Nordjylland) Udsagn Anvender ikke tilbud Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Koglen (Region Midtjylland) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Grenen (Region Midtjylland) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Egely (Region Syddanmark) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet 10

43 Sikrede afdelinger Bakkegården (Region Sjælland) Udsagn Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Stevnsfortet (Region Sjælland) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Sølager (Region Hovedstaden) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Sønderbro (Københavns Kommune) Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede afdelinger Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Evt. uddybende bemærkninger til spm. B.1: OBS: Den sikrede boform Kofoedsmind næste side. 11

44 B.2 Hvor enig eller uenig er kommunen generelt i følgende udsagn omkring den sikrede boform Kofoedsminde? Sikrede boform Kofoedsminde (Region Sjælland). Udsagn Anvender ikke tilbud Kapaciteten hænger sammen med behovet for sikrede boformer Sæt ét x Anvender ikke tilbud Helt enig Delvis enig Sæt ét x Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Tilbuddet besidder relevante kompetencer Tilbuddet anvender metoder, som er dokumenteret som virksomme overfor målgruppen Tilbuddet anvender relevant velfærdsteknologi De fysiske rammer på tilbuddet er tidssvarende og målrettet målgruppen Tilbuddets geografiske placering gør, at kommunen ikke anvender tilbuddet Evt. uddybende bemærkninger til spm. B.2: 4. FRI-TEKST VEDR. KOMMUNENS/REGIONENS PLANER OM ETABLERING AF NYE TILBUD VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER Nedenstående omfatter alene den planlagte etablering af egne nye tilbud, som kommunen vurderer vil få betydning for kommunens efterspørgsel efter antal pladser, indhold m.v. på de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Hvis regionen har planer om tilpasning/ændring af kapacitet (herunder oprettelse/nedlæggelse af tilbud) på et eller flere tilbud i forhold til 2016, angives dette. Både tilbud, der etableres/forventes etableret i 2016 og 2017 eller senere er relevant for besvarelsen. Angiv i hvert tilfælde gerne tilbudstype, målgruppe, foreløbigt planlagt pladsantal og forventet ibrugtagningstidspunkt. Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i fri-tekst felterne. Hvilke nye tilbud har kommunen/regionen etableret eller planlægger at etablere i 2016/2017, som har betydning for planlægning og udvikling af tilbud omfattet af rammeaftalen? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 12

45 5. FRI-TEKST VEDR. KOMMUNENS ETABLERING AF FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER Nedenstående omfatter alene forebyggende foranstaltninger, som kommunen vurderer, erfarer og/eller forventer vil få betydning for kommunens efterspørgsel efter antal pladser, indhold m.v. på de specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategi i Rammeaftale Både forebyggende foranstaltninger, der er etableret i 2016 og forebyggende foranstaltninger, der planlægges etableret i 2017 eller senere er relevant for besvarelsen. Kommunens uddybende beskrivelser i fri-tekst feltet omkring forebyggende foranstaltninger er afgørende for at kunne få et billede af de årsagssammenhænge, der kan indvirke på tilrettelæggelsen af udbuddet af de rette tilbud og kerneydelser på det specialiserede socialområde. Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i fri-tekst feltet. Hvilke forebyggende foranstaltninger, har kommunen etableret eller planlægger at etablere i 2016/2017, som har betydning for planlægning og udvikling af de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 6. FRI-TEKST VEDR. KOMMUNENS OPLEVELSER AF TENDENSER OG BEVÆGELSER VEJLEDENDE BEMÆRKNINGER Kommunens uddybende beskrivelser omkring tendenser og bevægelser med relevans for det specialiserede socialområde under fri-tekst - felterne nedenfor er afgørende for at kunne få et billede af de årsagssammenhænge, der kan indvirke på tilrettelæggelsen af udbuddet af de rette tilbud og kerneydelser. Bemærk, at der ikke er begrænsninger i antal anslag i fri-tekst felterne. Hvilke tre tendenser vil i kommunen være de mest dominerende i 2016/2017 på det specialiserede socialområde? (skriv hvilke i boksen nedenfor) Ser kommunen nogen tendenser eller behov i kommunen, der giver anledning til ændring i kapaciteten i forhold til de målgrupper som fremgår af bilag A? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 13

46 Oplever kommunen andre bevægelser, som kan have betydning for det fælleskommunale samarbejde på det specialiserede socialområde? (skriv hvilke i boksen nedenfor) 14

47 BILAG A: MÅLGRUPPEDEFINITION I RAMMEAFTALE 2017 Målgruppedefinition med afsæt i Socialstyrelsen målgruppekategorisering Overordnet målgruppe, der indgår i rammeaftalen Eksempler Fysisk funktionsnedsættelse Døvblindhed (medfødt og erhvervet) Hørenedsættelse Kommunikationsnedsættelse Mobilitetsnedsættelse Synsnedsættelse Anden fysisk funktionsnedsættelse. Hjerneskade Medfødt Erhvervet. Udviklingsforstyrrelser Autismespektrum Opmærksomhedsforstyrrelse Udviklingsforstyrrelse af sansemotoriske færdigheder Udviklingsforstyrrelse af skolefærdigheder Udviklingsforstyrrelse af tale og sprog Anden udviklingsforstyrrelse. Downs syndrom Udviklingshæmning Anden udviklingshæmning. Demens Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse Anden intellektuel/kognitiv forstyrrelse. Psykiske vanskeligheder - sindslidelse Angst Depression Forandre virkelighedsopfattelse Personlighedsforstyrrelse Spiseforstyrrelse Stressbelastning Tilknytningsforstyrrelse Anden sindslidelse. Borgere uden talesprog med flerhed af svære fysiske og psykiske Multiple funktionsnedsættelser funktionsnedsættelser. Sjældne, alvorlige og kroniske diagnoser/syndromer, som under 1000 Sjældent forekommende funktionsnedsættelser borgere i Danmark lider af. Husvilde Hjemløshed Funktionelt hjemløse. Alkoholmisbrug Alkoholafhængighed. Stofmisbrug Misbrug af cannabis Misbrug af centralstimulerende rusmidler Misbrug af opioider Misbrug af ikke-ordineret afhængighedsskabende lægemiddel Misbrug af andre rusmidler. Overgreb Overgreb i nære relationer Seksuelt overgreb Voldeligt overgreb Ærerelateret konflikt Andet overgreb. Øvrige svære sociale problemer Indadreagerende adfærd Kriminalitet Omsorgssvigt Prostitution Seksuel krænkende adfærd Selvmordstanker eller - forsøg Selvskadende adfærd Social isolation Udadreagerende adfærd Andet socialt problem. 15

48 BILAG B: OVERSIGT OVER KOMMUNIKATIONSCENTRE OG HVAD DE ANVENDES TIL Tabel 1. Oversigt over de midtjyske kommuners anvendelse af højt specialiserede tilbud Tilbuddets navn Driftsherre Anvendes til Center for Kommunikation Herning Kommune IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation Center for Syn og Hjælpemidler Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) Aarhus Kommune Skive/Viborg kommuner IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Indsatser der fremmer læring Udredning Alternativ kommunikation Kommunikation og Teknologi Horsens / Hedensted / Odder IKT-understøttelse Sproglig indsats ADL, Orientering og Mobility-træning Indsatser der fremmer læring Udredning Specialrådgivning vedr. inklusion Alternativ kommunikation Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) 1 Synssamarbejde Midt Københavns Kommune (nationalt center) Randers Kommune (Synssamarbejdet er indgået mellem Randers, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner Udredning Udredning Afprøvning af hjælpemidler Synsrådgivning Alternativ kommunikation Institut for Kommunikation Region Midtjylland Udredning og Handicap Synscenter Refsnæs 2 Region Sjælland Udredning Alternativ kommunikation 1 Tilbuddet er objektivt finansieret. 2 Tilbuddet er objektivt finansieret. 16

49 BILAG C: OVERSIGT OVER LANDS- OG LANDSDELSDÆKKENDE TILBUD OG SIKREDE AFDELINGER Landsdækkende tilbud Tilbud Målgruppe Driftsherre (kommune/region) Kofoedsminde Center for Døvblindhed og Høretab Synscenter Refsnæs, Synscenter Refsnæs/Rådgivning Instituttet for Blinde og Svagsynede CFD (Center for Døve) Voksne udviklingshæmmede, som har en dom eller er idømt en foranstaltning på åbne eller sikrede afsnit. Materialeudvikling og produktion af undervisningsmaterialer til børn med høretab. Undervisning af blinde børn og unge, rådgivning og vejledning samt udvikling og produktion af undervisningsmidler til blinde. Støtte til unge og voksne blinde og svagsynede i forbindelse med uddannelse og rehabilitering, rådgivning og vejledning samt udredning af forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse. Specialistfunktioner for unge og voksne med høretab på det sociale og undervisningsmæssige område. Region Sjælland Region Nordjylland Region Sjælland Københavns Kommune Selvejende institution med overenskomst med Gladsaxe Kommune Landsdelsdækkende tilbud Tilbud Målgruppe Driftsherre (kommune/region) Center for Høretab Center for Døvblindhed og Høretab Børneklinikken Undervisning, vejledning og rådgivning af børn med høretab. Undervisning, rådgivning og vejledning for børn med høretab. Rådgivning og vejledning for småbørn med høretab og børn med komplekse funktionsnedsættelser. Region Syddanmark Region Nordjylland Københavns Kommune Skolen på Kastelsvej Undervisning for børn med høretab. Københavns Kommune Geelsgårdsskolen Kolonien Filadelfia Specialskole for fysisk handicappede, multihandicappede og døvblinde børn. Undervisning af børn med epilepsi, og specialrådgivning samt rådgiver og vejleder forældre og skoler. Region Hovedstaden Selvejende institution med overenskomst med Region Sjælland Sikrede afdelinger Tilbud Kompasset Koglen Grenen Egely Bakkegården Stevnsfortet Sølager Sønderbro Driftsherre (kommune/region) Region Nordjylland Region Midtjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Sjælland Region Hovedstaden Københavns Kommune 17

50 Bilag 3

51 Årshjul for herunder udarbejdelse af Rammeaftale Måned Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Opgave Januarkonference (politisk) Rammeaftale Kommunale indberetninger Kom. indberet. - DASSOS DASSOS - KKR KKR - Byråd / Regionsråd Byråd / Regionsråd - Offentliggøres pr. 15. oktober Central Udmelding, Socialstyrelsen Borgere med svær spiseforstyrrelse afrapporteres i Rammeaftale 2017 Central udmelding, Socialstyrelsen Ny Central Udmelding Socialtilsyn Midt, årsrapport 1) Note 1. De enkelte tilbud indberetter deres årsrapport til Socialtilsynet pr. 1. maj Socialtilsynet indsender deres årsrapport pr. 1. juli Foreløbig drøftelse i DASSOS i maj 2016.

52 Bilag 4

53 Oversigt og status: Fokus- og udviklingsområder i Rammeaftaler D Rammeaftale 2016, fokus- og udviklingsområder Socialpsykiatri Status: KKR Midtjylland godkendte 20. april 2015 det fælleskommunale rammepapir for indsatser i forhold til voksne borgere med psykisk sygdom. DASSOS gennemfører primo 2016 en spørgeskemaundersøgelse af kommunernes opfølgning på målene i rammepapiret (Samarbejde, Mestring, Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte samt Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund). DASSOS drøfter resultatet af undersøgelsen og udarbejder et opsummeringsnotat for opfølgningen på tværs af de midtjyske kommuner. KOSU gennemfører en lignende drøftelse. Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse Status: Ny aftale indgået med Metodecentret ultimo 2015 til udgangen af Videreførelse af SII-afprøvning samt nyt fælles metodeudviklingsprojekt på handicapområdet - Udvikling og afprøvning af tværsektorielle arbejdsmetoder i støtten til borgere med handicap inspireret af collective impact -tilgangen. Ud over metodeudvikling sættes der også fokus på metodeanvendelse. Centralt bliver inddragelse evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. DASSOS nedsætter bredt funderende styregrupper for udarbejdelse af rammepapir med målsætninger på de resterende tre områder Voksenhandicap, Misbrug samt Socialt udsatte børn og unge. KKR-Midtjylland drøfter disse i det tempo, de bliver færdige til. Januarkonference 2016 er startskuddet til udarbejdelse af rammepapir på Voksenhandicapområdet. Første møde i Styregruppen primo 2016 (Lotte Henriksen er formand). Rammeaftale 2015, fokus- og udviklingsområder Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse (ministertema) Status: I forbindelse med ministertema 2013 udarbejdede en tværkommunal arbejdsgruppe en undersøgelse af familieplejeområdet i de midtjyske kommuner. Her blev anbragte børn og unges skolegang udpeget som et særligt fokusområde for kommunerne. Anbragte børn og unge er ministertema for Chefnetværk for børn og unge og Sekretariat for rammeaftaler afholdt derfor temadag den 12. marts 2015 om anbragte børn og unges skolegang samt 19. oktober om netværksplejefamilier. Fokus var bl.a. på hvordan kommunerne kan skabe de bedst mulige rammer for anbragte børn og unges skolegang og videre uddannelse. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Status: Ny aftale indgået med Metodecentret medio 2014 til udgangen af Nye inspirationskataloger i SII-afprøvning, implementeringsstøtte (generel vejledning, guides til implementering af metoder, konsulentbistand og website). Socialpsykiatri Status: Udarbejdelse af KKR-rammepapir på voksenpsykiatriområdet. Styregruppe er nedsat i samarbejde med KOSU (Jens Peter Hegelund er formand) med repræsentanter fra social, sundhed og beskæftigelse i kommunerne, Regionen samt PLO. Første møde var den 29. august Vend

54 Hjerneskadeområdet; et fælleskommunalt/regionalt indsatsområde gennem flere år Kompetenceudvikling Status: Den fælles kompetenceudvikling er afsluttet i juni medarbejdere har modtaget et kompetenceløft siden opstart i januar Den 16. juni afholdt styregruppen en 1. temadag for alle ledere, der har haft medarbejdere på uddannelse fokus for temadagen var på, hvordan den opnåede viden bedst forankres og skaber resultater i den enkelte kommune. Understøttelse af specialiserede sager Status: Mulighed for køb af rådgivning/sparring i særligt komplekse sager fra Hammel Neuroce n- ter afsluttes ultimo oktober Der udarbejdes læringskatalog over de centrale tendenser i de sager, hvor der er blevet ydet rådgivning kataloget vil blive sendt til hjerneskadekoordinatorerne til intern læring Der er udarbejdet informationsmateriale ( Genstart ) om alle kommuners rehabiliterin gsindsats til brug ved udskrivningssamtaler i hospitalsregi og generelt i samarbejdet med borgere/pårørende. Materialet består af en brochure for hver kommune samt understø t- tende videomateriale. Det er intentionen, at materialet snarest skal være tilgængeligt på alle kommuners hjemmeside. Denne målsætning er næsten nået pt. I efteråret 2014 gennemføres et kursusforløb vedr. apopleksi for alle apopleksi-teams og kommunale nøglemedarbejdere. Den kommunale deltagelse er finansieret af de fælleskommunale puljemidler. Formålet er at sikre den gode overgang mellem behandling og rehabilitering for borgeren, herunder skabe kendskab til og forståelse for hinandens opgaver og roller. Auditundersøgelse Status: Auditundersøgelsen blev præsenteret på Novemberkonferencen 2014 og efterfølgende udsendt til videre drøftelse i de enkelte kommuner. Evaluering Status: I efteråret 2014 igangsættes evaluering af de fælleskommunale projekter støttet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (kompetenceudvikling og understøttelse af specialiserede sager). Rammeaftale 2014, fokus- og udviklingsområder Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud Status: Der arbejdes løbende med emnet, bl.a. i fælleskommunalt/regionalt regi i Metodecentret, jf. inspirationskatalog. Tema på Novemberkonference 2013 med særlig fokus på velfærdsteknologi. Godkendelse og tilsyn Status: De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i 2013 igangsat processen med at løfte tilsynsopgaven mest hensigtsmæssigt. Dialog, samarbejde og koordinering er centrale elementer i denne proces. 2

55 Rammeaftale 2013, fokus- og udviklingsområder Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud 1. Status: Der arbejdes løbende med emnet, bl.a. i fælleskommunalt/regionalt regi i Metodecentret, jf. inspirationskatalog. Overgang fra barn til voksen Status: Der blev afholdt en Formidlingskonference den 29. maj Udvalgte kommuner redegjorde for deres erfaringer fra arbejde med temaet. Ligeledes formidlede Viborg 2. Kommune deres erfaringer fra deltagelse i Socialstyrelsens projekt om emnet. 3. Udviklingen i brugen af de forskellige former for familieplejeanbringelser Status: Afrapportering Novemberkonference Tilsyn med anbringelsessteder og opholdssteder Status: Tilsyns- og godkendelsesreformen Rammeaftale 2012, fokus- og udviklingsområder Takstopfølgning 1. Status: Løbende taktsopfølgning, teknisk beregning af takstudviklingen på baggrund af indberetning til takstfilen Gennemsigtighed i ydelse og pris 2. Status: Afrapportering fra arbejdsgruppe, Forretningsudvalgsmøde den 14. november. 3. Fælles metodeudvikling Status: Der arbejdes løbende med emnet, herunder Chefkonference i april 2012, Novemberkonference 2012 samt i regi af Metodecentret. 4. Uddannelse af visitatorer Status: KL og Socialministeriet har, i samarbejde med Deloitte, udviklet Voksenudredningsmetoden. Løbende uddannelse af visitatorer. 5. Særforanstaltninger til børn, unge og voksne Status: Afrapportering fra arbejdsgruppe på Novemberkonference Senhjerneskadeområdet Status: En Styregruppe har arbejdet med emnet i fælleskommunale uddannelsesforløb starter op fra 2013 for puljemidler kr. afsat til projekt Understøttelse af specialiserede sager, hvor kommunerne kan søge rådgivning hos Hammel Neurocenter. 3

56 Bilag 5

57 Forslag til kommissorium vedr. en fælles strategi på kommunikationsområdet Baggrund Borgere med særlige og komplekse kommunikationsbehov i region Sjælland skal sikres en effektfuld rehabiliteringsindsats af høj kvalitet. Forudsætningen for dette er et fagligt, økonomisk og organisatorisk bæredygtigt kommunikationsområde i region Sjælland. Abonnementsordningerne danner i dag det økonomiske fundament i regionens kommunikationscentre. Ordningen gør det muligt at ansætte et specialuddannet personale inden for nogle oftest snævre faglige specialer. Endvidere sikrer ordningen det nødvendige overskud til at omsætte den seneste forskning og viden til gavn for både borgerne og samfundet. Sikringen af kommunikationscentrenes økonomiske bæredygtighed rækker imidlertid ikke længere end, at kommunerne ønsker at forblive i abonnementsordningen. Alle kommuner i region Sjælland kan - på et hvilket som helst tidspunkt med et års varsel - træde ud af abonnementsordningen, hvis de kan dokumentere overfor den Administrative Styregruppe, at kommunen selv kan løse opgaven. Når en kommune udtræder af en abonnementsordning kan det få konsekvenser for opretholdelsen og udviklingen af de faglige miljøer på kommunikationsområdet, og dermed også for borgernes muligheder for den rette rehabiliteringsindsats efter fx en hjerneskade eller kræftoperation. Grunden er, at kommunikationscentrene hvert år kan blive nødsaget til at foretage væsentlige ændringer i både kapacitet og drift. Samtidig betyder det, at kommunikationscentrenes incitament til større og mere langsigtede investeringer i rehabiliteringsindsats falder på grund af et fremtidigt usikkert indtægtsgrundlag. Der er derfor behov for at sikre vilkårene for drift og udvikling på kommunikationsområdet i region Sjælland, således at der også i fremtiden findes et beredskab for rehabilitering af mennesker med særlige kommunikationsvanskeligheder og komplekse behov. I rammeaftalesamarbejdet for 2016 er der sat fokus på at udvikle en fælles strategi for kommunikationsområdet, der dels tager sigte på at drive området efter lavest effektive omkostninger, og dels sikrer kommunikationsområdets økonomiske, organisatoriske og faglige bæredygtighed. Den fælles strategi har til hensigt at præcisere og underbygge en mellemkommunal forpligtelse, hvor kommunernes ønske om rationel drift forenes med hensynet til kommunikationscentrenes økonomiske og faglige bæredygtighed.

58 Organisation og styring Styregruppen nedsætter en arbejdsgruppe bestående af udpegede repræsentanter fra hver af regionens 4 kommunikationscentre, Synscentralen i Vordingborg og X antal kommuner. Styregruppen udpeger en tovholder for arbejdsgruppen, som skal koordinere og sikre fremdrift i arbejdsgruppen i henhold til kommissoriets formål og opgaver. Arbejdsgruppen skal løbende afrapportere til Den administrative styregruppe som fungerer som styregruppe for arbejdet. Formål og opgaver Arbejdsgruppens formål er at udarbejde et forslag til en fælles strategi på kommunikationsområdet i region Sjælland. Arbejdsgruppen skal belyse og analysere: 1. Kommunikationscentrenes abonnementer, priser og serviceniveauer med henblik på øget gennemsigtighed. Analysen skal danne grundlag for en stillingtagen til, hvordan kommunikationsområdet kan drives efter princippet om lavest effektive omkostninger. Endvidere, i hvilket omfang der kan ske en harmonisering af serviceniveauer og priser på tværs af regionens kommunikationscentre. 2. Mulige finansieringsmodeller samt muligheden for en øget fleksibilitet i betalingsaftalerne. Arbejdsgruppen skal undersøge mulige finansieringsmodeller på kommunikationsområdet og vurdere fordele og ulemper ved hver af disse. Endvidere skal den komme med forslag til, hvordan kommunernes forskellige behov for ydelser i betalingsaftalerne (nyspecialisering) kan kombineres med hensynet til kommunikationscentrenes faglige og økonomiske bæredygtighed samt tilrettelæggelse af driften. 3. Mulighederne for etablering af et udviklingsfællesskab på tværs af kommunikationscentrene. Et udviklingsfællesskab defineres som et tæt fagligt samarbejde på tværs af regionens kommunikationscentre i forhold til:

59 Små områder fx Laryngectomi (strubeløse), Méniére, Tegnstøttet kommunikation og Auditory Processing Disorder (APD) Fælles faglige udviklingsprojekter Fælles fagligt forum for kommunikationscentrenes ledere Fælles fagligt forum for kommunikationscentrenes medarbejdere (enten regionalt eller nationalt) Fælles fremtidige indsatser på udvalgte fagområder, herunder fælles temadage og kursusdage. Arbejdsgruppen skal præsentere konkrete modeller for et udviklingsfællesskab og vurdere betydningen for den økonomiske, organisatoriske og faglige bæredygtighed i forhold til den nuværende indretning af kommunikationsområdet. Den økonomiske ramme Styregruppen har afsat kr ,- til gennemførelse af analysen på kommunikationsområdet. Tidsramme Arbejdsgruppen skal afslutte sit arbejde senest ved årsskiftet 2016/17.

60 Bilag 6

61 NOTAT Referat af møde i Koordinationsforum den 27. november 2015 Dagsorden 1. Status og fælles fokus på tværs af de fem regioner i forhold til de centrale udmeldinger vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 2. Kort status på arbejdet med forløbsbeskrivelser for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 3. VISO s overtagelse af specialrådgivning og materialeproduktion fra de lands- og landsdækkende tilbud 4. Central udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser 5. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner, herunder første drøftelse af eventuel fælles tekst til rammeaftale Socialtilsyn - gennemsigtighed og styrbarhed 7. Evt. 8. Fælles drøftelse med Socialstyrelsen og VISO Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1 af 8 1. Status og fælles fokus på tværs af de fem regioner i forhold til de centrale udmeldinger vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Indstilling: Der indledes med en kort statusrunde fra hver region, som bl.a. kan berøre: Hvordan har vi arbejdet med temaet? Hvad er konklusionerne i afrapporteringen? Hvad tages med i rammeaftalen for 2017? Efterfulgt af en fælles drøftelse af hvilke temaer/tilbud, hvor der er behov for et tværregionalt fokus, herunder hvorvidt der er temaer, som skal bringes i spil i dialogen med Socialstyrelsen/VISO senere på mødet. Referat: De centrale udmeldinger er på vej/eller har været behandlet af KKR, og sendes efterfølgende til godkendelse i kommunerne. Den fælles opsummering på tværs af alle regioner er, at forsyningssikkerheden er i orden vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlige synsnedsættelser. Der er endnu ikke taget stilling til i de enkelte regioner, hvorvidt og hvordan arbejdet med den centrale udmelding evt. videreføres i rammeaftalen for Det afhænger bl.a. af den videre dialog med Socialstyrelsen.

62 NOTAT De administrative styregrupper ser frem til, at arbejdet med de centrale udmeldinger fremadrettet følger rammeaftaleårshjulet for at mindske arbejdsgangene ifm. udsendelse og behandling af de centrale udmeldinger. Det er et generelt opmærksomhedspunkt, at de centrale udmeldinger ikke må blive en for bureaukratisk øvelse. Samtidig er der stor tilfredshed med Socialstyrelsens vilje til dialog. K29 i Hovedstaden har rettet henvendelse til KL, idet de er bekymret for det megen bureaukrati omkring afrapporteringerne og godkendelserne af de centrale udmeldinger i kommunerne. KL er meget opmærksomme på, at arbejdet med de centrale udmeldinger ikke må blive unødigt bureaukratisk for kommunerne. Det er et løbende opmærksomhedspunkt i dialogen med Socialstyrelsen. Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 2 af 8 Der var enighed om i koordinationsforum, at de administrative styregrupper på tværs af regioner selv kan bidrage til at mindske bureaukratiet ved at blive bedre til at arbejde med fælles definitioner og have fokus på fælles skabelon for afrapportering til Socialstyrelsen. Der skal naturligvis være plads til lokale variationer, men en tydeligere fælles linje i afrapporteringen kan styrke forventningsafstemningen med Socialstyrelsen. For at være yderligere på forkant kan styregrupperne i regi af Koordinationsforum også blive bedre til at iværksætte egne analyser af indsatser og målgrupper i forhold til at opfange væsentlige tendenser og bekymringspunkter. Det blev samtidig bemærket, at de centrale udmeldinger ikke forholder sig til kvalitet og effekt, men i stedet har fokus på de strukturelle rammer for indsatserne. En bedre brug af de informationer, som Socialstyrelsen allerede i dag modtager som en del af Socialtilsynets årsrapporter samt de oplysninger vedr. de enkelte tilbud, som fremgår af Tilbudsportalen vil både kunne styrke National Koordinationsstrukturs arbejde og aflaste kommunernes dataindsamling. Både Sjælland og Hovedstaden gør opmærksom på, at der er behov for en dialog om Refnæs fremtidige indsatser. Refnæs er i gang med en omstilling af sine ydelser, idet de særligt er udfordret på deres takstfinansierede ydelser. Samtidig oplever kommunikationscentrene i Hovedstaden, at der er behov for en tættere dialog med Refnæs. Det ses fortsat som en udfordring, at der ikke foreligger en national definition vedr. begrebet højt specialiseret. KL oplyste, at sekretariatet har møde med Socialstyrelsen fredag den 4. december 2015, hvor Socialstyrelsen vil fremlægge forslag til en generisk definition på højt specialiserede indsatser.

63 NOTAT 2. Kort status på arbejdet med forløbsbeskrivelser for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Indstilling: Hanne Bertelsen og Mette Tranevig giver en kort orientering. Referat: Forløbsbeskrivelse for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er blevet udskudt, så den forventes at ligge færdig 1. marts KL deltager i arbejdsgruppen og har opmærksomhed på, at forløbsbeskrivelsen for sociale indsatser har en tæt kobling til forløbsprogrammet fra Sundhedsstyrelsen. Endvidere lægger KL stor vægt på, at forløbsbeskrivelsen bliver anvendelsesorienteret, og indeholder den nyeste viden om effektive indsatser på området. Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 3 af 8 Forløbsbeskrivelse for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse offentliggøres efter planen januar Der har i arbejdsgruppen været stor enighed om det faglige indhold og fokus på overgange i barnet/den unges liv. KL er optaget af at få en pejling på, hvordan forløbsbeskrivelserne bliver anvendt, og afventer en tilbagemelding vedr. erfaringerne fra høreområdet, som er det eneste område, hvor der indtil nu er offentliggjort en forløbsbeskrivelse. Koordinationsforum ser positivt på, at Socialstyrelsen udarbejder forløbsbeskrivelser, idet de kan formidle den nyeste viden og gøre kommunerne skarpere på at arbejde med virksomme metoder. Samtidig er det væsentligt, at forløbsbeskrivelserne tager højde for udviklingen i de kommunale indsatser, hvor flere og flere leveres som matrikelløse tilbud. 3. VISO s overtagelse af specialrådgivning og materialeproduktion fra de lands- og landsdækkende tilbud Indstilling: Hanne Bertelsen og Maria Pilegaard orienterer om dialogen med Undervisningsministeriet og Socialministeriet vedr. samlingen af specialrådgivning og materialeproduktion under VISO. På baggrund heraf ønskes en drøftelse af kommunernes forventning til den fremtidige opgaveløsning, herunder hvilke punkter, som skal bringes i spil i dialogen med Socialstyrelsen/VISO senere på mødet. Referat: Der er foretaget en vurdering af, hvorvidt der er overensstemmelse mellem, hvad kommunerne tilsammen tidligere har haft af udgifter til objektiv finansiering til de lands- og landsdelsdækkende tilbud og det beløb, som er trukket fra bloktilskuddet efter VISO s overtagelse af specialrådgivning og materialeproduktion. Der vurderes at være overensstemmelse. Der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt VISO udgør en unfair konkurrence ift. andre takstfinansierede rådgivnings- og udredningstilbud.

64 NOTAT KL er repræsenteret i VISO s faglige bestyrelse og vil rejse spørgsmålet der bl.a. ved at få en vurdering af, hvorvidt der er et skævt kommunetræk på VISO s ydelser. De centrale udmeldinger vedr. børn og unge med alvorlige synsnedsættelser viser på tværs af de fem KKR er, at kommunernes muligheder for til stadighed at kunne levere et dækkende og helhedsorienteret tilbud til målgruppen, er betinget af, at de kommunale/regionale ydelser suppleres med landsdækkende indsatser, hvor både de landsdækkende tilbud og VISO er centrale aktører. Det drejer sig bl.a. om at bevare og udbygge eksisterende vidensnetværk, uddannelse af og netværksdannelse for synskonsulenter, materialeproduktion mm. Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 4 af 8 4. Central udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser Indstilling: Der ønskes en drøftelse af særlige opmærksomhedspunkter, herunder læringspunkter fra arbejdet med de to øvrige centrale udmeldinger, som går på tværs af regionerne, og dermed giver anledning til fælles opmærksomhed/handling. Referat: Der er en generel bekymring for, at den centrale udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser skubber på en opgaveglidning mellem behandlingspsykiatrien og den kommunale rehabilitering. Baggrunden er, at kommunerne allerede i dag oplever, at borgere med spiseforstyrrelse bliver tidligt udskrevet, så opgaver, der tidligere blev løftet i sundhedsvæsenet, i stedet skal løftes i det sociale område i kommunerne. Det er samtidig et opmærksomhedspunkt, at der kun er få matrikelbundne tilbud til målgruppen, men at kommunerne typisk yder indsatser til borgere med spiseforstyrrelse som matrikelløse tilbud. Det skal arbejdet med den centrale udmelding afspejle, og rammeaftalesekretariaterne er derfor i gang med at udarbejde en fælles definition af matrikelløse tilbud. Det bemærkes, at Socialstyrelsens definition af målgruppen for den centrale udmelding efterlader et stort fortolkningsarbejde til kommunerne. Der er derfor enighed om, at der særligt for dette tema set i lyset af ovenstående bemærkninger er et stort behov for en fælles forpligtelse på tværs af de fem KKR er til at arbejde med en fælles ramme for afrapportering i forhold til data og målgruppe. 5. Kapacitet og belægning på de sikrede institutioner, herunder første drøftelse af eventuel fælles tekst til rammeaftale 2017 Indstilling: Maria Pilegaard giver en status på analysen. På baggrund heraf samt de vedlagte bilag med belægningstal for mv. ønskes en drøftelse af, hvorvidt der skal udarbejdes en fælles tekst til rammeaftalen for 2017, som sætter retning for faglig udvikling og kapacitet på de sikrede institutioner.

65 NOTAT Referat: Maria Pilegaard redegjorde for de foreløbige resultater i analyseprojektet vedr. de sikrede institutioner, som Region Nordjylland på regionernes vegne er tovholder på samt med afsæt i det statistikmateriale, som er modtaget fra Danske Regioner forud for mødet i Koordinationsforum. På baggrund af oplægget havde Koordinationsforum en drøftelse af hvilke forventninger de administrative styregrupper har til faglighed og kapacitet på de sikrede institutioner til brug for arbejdet med rammeaftalen for Der var enighed i Koordinationsforum om, at der bør være en drøftelse med regionerne om kapaciteten på de sikrede institutioner, idet nogle tilbud i lange perioder har kørt med lav belægning. Der er samtidig en stor opmærksomhed på, at der skal tages højde for peak-perioder, og at pladsantallet skal afspejle, at unge ikke skal i fængsel. Der ses således et behov for at drøfte, hvorvidt der kan sikres mere fleksible pladser, således at institutionerne bedre kan tilrette sig behovet for pladser både i nedad- og opadgående retning. Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 5 af 8 Der ses samtidig et behov for en indholdsdrøftelse af institutionernes indsatser til de unge. Særligt bør der sættes fokus på skoledelen, metoder og tilgange på tværs af tilbuddene samt tilbud om psykologiske screeninger. Andre relevante kvalitetsindikatorer kan være antallet af rømninger og afbrudte forløb. Arbejdsgruppen afrapporterer i foråret 2016, således at konklusionerne kan lægges til grund for arbejdet med rammeaftalen for Socialtilsyn - gennemsigtighed og styrbarhed Indstilling: Der indledes med en kort statusrunde fra hver region ift. erfaringer med tilsynsreformen. Hanne Gøttrup giver efterfølgende en status på arbejdet med evaluering af tilsynsreformen. Referat: Sonja Miltersen redegjorde kort for, hvorfor punktet var sat på dagsordenen. Det udspringer af de konkrete erfaringer med fastlæggelse af Socialtilsynets budget i Syddanmark, hvor kommunerne oplever, at området er ustyrbart. Det blev bemærket fra andre regioner, at de på baggrund af et tæt dialog med Socialtilsynet i KKR-regi har opnået at få positiv indflydelse på Socialtilsynets budget og dermed taksterne. KL vil som led i Social- og Indenrigsministeriets evaluering af de foreløbige erfaringer med Socialtilsynet udarbejde et notat til Social- og Indenrigsministeriet med forslag til korrektion eller ændring af lovgivningen på området. KL s bidrag forventes sendt til ministeriet inden jul. 7. Evt. Der var ingen punkter.

66 NOTAT 8. Fælles drøftelse med Socialstyrelsen og VISO Fra Socialstyrelsen deltager kontorchef Else Lund Frydensberg, VISOkontorchef Jan Christensen og Chefkonsulent Bo Jensen. Indstilling: Orientering om den videre proces efter kommunernes afrapportering 1. marts Status og drøftelse af centrale udmeldinger vedr. hjerneskade- og synsområdet Nationalkoordinationsstrukturs høring blandt interessenter august Hvilke områder er der fokus på, og den videre proces. Status og drøftelse af VISO s samling af specialrådgivning og materialeproduktion, herunder dialog om forventning til den fremtidige opgaveløsning, Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 6 af 8 Referat: Socialstyrelsen redegjorde for den videre proces og dialog med kommunerne om de to centrale udmeldinger, som kommunerne skal afrapportere senest den 1. marts Efterfølgende vil der være en proces, hvor Socialstyrelsen i dialog med kommunerne skal validere afrapporteringerne. Socialstyrelsens plancher er vedhæftet referatet. Socialstyrelsen skal hvert år gennemføre en høring, hvor det er muligt at indmelde målgrupper og indsatser, som der er bekymring for i forhold til at bevare højt specialiseret viden og indsatser. I høringsrunden i 2015 er der fire målgrupper, som Socialstyrelsen vil arbejde videre med. Det drejer sig kommunikationsområdet, børn og unge med erhvervet hjerneskade, borgere med udviklingshæmning og demens samt borgere med udviklingshæmning og psykiatri. Det blev bemærket hertil, at der for målgrupperne udviklingshæmning med demens eller psykiatri skal være en opmærksomhed på sundhedsområdets gerontopsykiatri, ligesom målgruppen ikke kan siges at være lille i antal. Socialstyrelsen bemærker hertil, at de er opmærksomme på snitfladen i forhold til psykiatrien/sundhedsområdet samt at fokus på målgrupperne tager afsæt i funktionsnedsættelsernes kompleksitet. Der blev samtidig efterlyst en uddybning af, hvori bekymringerne på kommunikationsområdet består. Hertil svarede Socialstyrelsen, at der er tale om mange forskellige henvendelser fra flere aktører, hvor der er bekymring for både syn-, høre- og taleområdet. Socialstyrelsen har vanskeligt ved at udpege særlige specialer og fremhæver, at hvis der skal komme en central udmelding skal den skæres anderledes, end de foreløbige centrale udmeldinger. Socialstyrelsen orienterede endvidere om, at de lige nu sidder med alle fem rammeaftaler for 2016 for at få viden bragt ind, og er ved at udarbejde en skabelon for udarbejdelse af en tværgående analyse. Det betyder, at Socialstyrelsen fremadrettet vil komme med en tilbagemelding, når de årlige modtager rammeaftalerne. I aftalen om VISO s overtagelse af specialrådgivningen fra de lands- og landsdelsdækkende tilbud har tilbuddene fået en fredningsperiode, som

67 NOTAT løber i Derfor er VISO på nuværende tidspunkt i dialog med driftsherrerne om, hvordan der bliver skabt en mere datadreven praksis, så der kan skabes et grundlag for at arbejde med resultatmål, dokumentation og evaluering af tilbuddenes rådgivning frem mod VISO er opmærksom på, at der er et udestående vedr. uddannelse af synskonsulenter. Det er ved at blive afklaret, hvordan sektoransvaret er placeret, så der kan findes en løsning, som sikrer fortsat uddannelse af synskonsulenter. Til spørgsmålet om, hvordan VISO vil fungere som vidensformidler i forhold til det kommunale og regionale niveau er svaret, at VISO har behov for at komme mere i dybden på dette område, hvor der for fremtiden godt kan tænkes i nye modeller for kompetence- og videnscentre. Samtidig er en ny udbudslovgivning trådt i kraft, som VISO skal tage højde for. Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: MTA@kl.dk Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 7 af 8 VISO har ikke på nuværende tidspunkt overblik over hvilke kommuner, som trækker på VISO s generelle ydelser. Det er et overblik, som VISO er ved at gøre sig. Trækket på specialrådgivningen fra de lands- og landsdelsdækkende tilbud opgøres af tilbuddene selv, og her ligger en opgave for VISO i forhold til at skabe sig et bedre overblik. VISO s udgangspunkt er, at kommunerne kun trækker på VISO i relevant omfang. Der er således ikke fastsat grænser for den kommunale trækningsret. Men VISO kontakter de kommuner, som ikke bruger dem. Hvis VISO skal mere i dybden med problemstillingen er der behov for at kommunerne melder konkrete eksempler ind. Samtidig er VISO naturligvis opmærksom på det, hvis kommunerne henvender sig med spørgsmål, som de åbenlyst selv bør kunne løse. Der blev fra Koordinationsforums side spurgt ind til, hvorvidt data fra Socialtilsynet kan inddrages mere i arbejdet med de centrale udmeldinger bl.a. set i lyset af den bekymring for unødigt bureaukrati, som er tilstede i forhold til de centrale udmeldinger. Socialstyrelsen finder, at der er væsentlig forskel på de data, som indsamles i regi af National Koordinationsstruktur og Socialtilsynet, men har en fortløbende opmærksom på, at de centrale udmeldinger ikke udvikler sig unødigt bureaukratisk. Bl.a. er Socialstyrelsen optaget af, hvordan der kan etableres et bedre loop mellem rammeaftalen og de centrale udmeldinger. Kan der for fremtiden etableres en tættere dialog om de emner, som National Koordinationsstruktur ser på, således at rammeaftalearbejdet kan tage hånd om en bekymring fremfor at der skal komme en central udmelding.

68 NOTAT Mødedeltagere: Direktør Henrik Aarup-Kristensen, Brønderslev Kommune, Direktør Lise Plougmann Willer, Esbjerg Kommune Direktør Bruno Lind, Næstved Kommune Direktør Ulla Agerskov, Lyngby-Taarbæk Kommune Direktør Sonja Miltersen, Vejen kommune. Afbud fra Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune, direktør Lars Kirkegaard, Skanderborg Kommune og direktør Jesper Thyrring Møller, Hedensted Kommune. Dato: 4. december 2015 Sags ID: SAG Dok. ID: Direkte: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 8 af 8 Derudover deltager: Konsulent Charlotte Søndergaard Andersen og konsulent Frederik Moselund Møller, Rammeaftalesekretariatet Nordjylland Chefkonsulent Karsten Binderup og Mette Vest Hansen, Rammeaftalesekretariatet Midtjylland Konsulent Camilla Fyhn Milland og konsulent Tove Tørnæs, Rammeaftalesekretariatet Syddanmark Konsulent Povl Skov, Rammeaftalesekretariatet Sjælland Chefkonsulent Marie Olund og specialkonsulent Søren Kvistgaard, Rammeaftalesekretariatet Hovedstaden. Chefkonsulent Helene Lund Therkelsen, KKR-Nordjylland, Chefkonsulent Eva Glæsner, KKR-Midtjylland, Chefkonsulent Birgitte Lambrechtsen, KKR-Syddanmark, Konsulent Anne-Sofie Fischer Petersen, KKR-Hovedstaden Konsulent Anne Andersen, KKR-Sjælland. Fra KL-sekretariatet: Kontorchef Tina Wahl Chefkonsulent Anders B. Kristensen Chefkonsulent Hanne Gøttrup Specialkonsulent Maria Pilegaard Konsulent Hanne Bertelsen Konsulent Mette Tranevig.

69 Bilag 7

70 Belægning på de sikrede og særligt sikrede Sikrede Bakkegården Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 12,1 14,4 11,4 10,9 9,4 8,5 8,3 8,9 9,8 10,0 Belægning 60,6% 71,8% 57,1% 54,7% 78,0% 71,1% 68,8% 74,2% 81,4% 83,6% Stevnsfortet Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 10,5 8,5 8,5 6,6 7,1 9,5 7,2 4,8 7,9 10,0 Belægning 70,3% 56,4% 56,3% 66,0% 71,3% 95,3% 72,3% 48,4% 79,3% 99,7% Grenen (alm. Sikrede) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 9,6 9,1 8,3 9,4 10,1 10,4 9,9 9,7 8,8 9,2 Belægning 95,8% 90,7% 82,9% 94,3% 100,6% 103,7% 98,7% 96,8% 88,0% 91,6% Koglen Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 9,1 6,5 6,2 7,8 7,0 9,0 9,7 9,3 9,7 10,0 Belægning 91,3% 65,4% 61,9% 77,7% 69,7% 90,0% 97,1% 92,6% 97,3% 100,3% Sølager Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 16,6 15,5 13,1 12,6 10,7 13,7 12,5 10,9 10,0 8,2

71 Belægning 79,1% 74,0% 62,2% 60,2% 51,0% 65,2% 59,6% 60,8% 55,6% 45,5% Sønderbro Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte Belægning Egely (alm. sikrede) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 10,4 15,0 14,0 15,7 10,8 13,3 13,1 11,7 10,8 13,9 Belægning 74,19% 107,14% 100,00% 112,38% 76,96% 95,00% 93,32% 83,87% 76,90% 99,31% Kompasset Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 7,2 6,0 5,3 4,4 3,1 4,1 5,6 6,5 3,5 7,0 Belægning 89,9% 75,0% 66,1% 55,4% 38,3% 51,7% 70,2% 81,5% 43,3% 87,5% I alt sikrede Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 75,6 75,0 66,7 67,5 58,1 68,6 66,3 61,9 60,5 68,3 Belægning 77,1% 76,5% 68,1% 72,6% 68,3% 80,7% 78,0% 75,5% 73,7% 83,3% Særlig sikrede Egely (særligt sikrede) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 4,1 4,0 3,9 4,7 3,4 3,3 4,0 4,2 4,3 4,5 Belægning 81,3% 79,3% 78,7% 94,7% 67,1% 66,0% 80,0% 84,5% 85,3% 89,7%

72 Grenen (særligt Sikrede) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 4,9 Belægning 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% 98,7% I alt særligt sikrede Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 9,0 8,9 8,9 9,7 8,3 8,2 8,9 9,2 9,2 9,4 Belægning 90,0% 89,0% 88,7% 96,7% 82,9% 82,4% 89,4% 91,6% 92,0% 94,2%

73 Bilag 8

74 Notat vedrørende belægning og omkostningsreduceringer på de sikrede institutioner Som følge af, at de sikrede institutioner er delvist objektivt finansierede, opkræves den enkelt kommune ved årets start et beløb svarende til sin andel af den objektive finansiering. Herefter betaler kommunen ved anbringelser en fastsat grundtakst. Størrelsen af den objektive finansiering er fastsat med udgangspunkt i institutionens udgiftsbudget og den forudsatte aktivitet/belægning. Såfremt den faktiske aktivitet har afveget fra den forudsatte, kan der opstå et over- eller underskud, som jfr. den fælles opkrævningsmodel skal efterreguleres efter objektive kriterier. Således vil en højere aktivitet end forudsat typisk føre til en tilbagebetaling til kommunerne, mens en lavere aktivitet end forudsat kan føre til en efteropkrævning. I sidstnævnte tilfælde er institutionerne imidlertid forpligtede til at omkostningstilpasse mest muligt, således at efteropkrævning undgås eller begrænses. I indeværende år har der været meget store udsving i belægningen, men det overordnede billede er en belægning under det forudsatte. Derfor har de sikrede institutioner i videst mulige omfang tilpasset ressourceforbruget. På nogle institutioner er dette sket ved, at man i perioder har lukket normerede pladser, mens det andre steder har medført, at ledige stillinger ikke er blevet besat m.v. Samtidig er der etableret et samarbejde mellem regionerne, der sikrer en koordineret åbning af pladser i peaksituationer. Man skal således være opmærksom på, at det officielt udbudte antal pladser ikke nødvendigvis svarer til det antal, der faktisk er til rådighed, og som finansieres af henholdsvis objektiv betaling og takstbetaling. Danske Regioner vil derfor løbende supplere belægningsoversigterne med information om, hvor mange pladser der rent faktisk er i drift samt om, hvorvidt der i tilfælde af vigende aktivitet er udsigt til, at det i kraft af omkostningstilpasning undgås at sende efteropkrævninger til kommunerne. Samlet oversigt over antal pladser i drift og belægningsprocent * I alt sikrede Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Antal normerede pladser Antal pladser i drift Anbragte 75,6 75,0 66,7 67,5 58,1 68,6 66,3 61,9 60,5 68,3 Belægning 77,1% 76,5% 68,1% 72,6% 68,3% 80,7% 78,0% 75,5% 73,7% 83,3% *se udspeciferet skema over hver enkelt institution i vedhæftede bilag Forventet regnskabsresultat 2015 samt oversigt over forventet tilbagebetaling eller efteropkrævning som følge heraf 1. Region Nordjylland: Region Nordjylland forventer ved udgangen af 2015 et regnskabsresultat på ca. 1,1 mio. kr. i overskud og afledt heraf en tilbagebetaling til kommunerne på ca. 1,0 mio. kr. Baggrunden for 1 Det skal understreges at der er tale om et kvalificeret skøn d.d. fra regionerne ikke en endelig opgørelse.

75 forskellen imellem tallene er, at der i efterreguleringen opkræves kommuner for uledsagede unge flygtninges skoletilbud i 2015 ca. 0,1 mio. kr. Region Midtjylland: 0 Region Syd: Forventet ekstraopkrævning ca. 1,1 mio. kr. i forhold til benyttelsen af pladserne på Egely. Region Sjælland: Stevnsfortet forventes at komme ud med et regnskabsresultat på ca mio. kr. der vil kunne tilbagebetales til kommunerne. Bakkegården forventes at komme ud i balance, dvs. at forbrug svarer til det budgetterede (hverken tilbagebetaling eller efteropkrævning overfor kommunerne). Region Hovedstaden Sølager havde primo 2015 et budget på 50,3 mio.kr. med en normering på 21 pladser. Efterfølgende er der pr. 1. august 2015 midlertidig lukket 3 pladser, så der nu er 18 pladser. Årets resultat forventes at blive 45,9 mio.kr. Sølagers budget er reduceret med 2,9 mio.kr. svarende til en forventet besparelse fra 1. august og derudover er der et mindre forbrug på 1,5 mio.kr., som direkte følge af den lavere belægning. Der forventes 2,9 mio.kr. i efteropkrævning, som afspejler, at det på trods af færre åbne pladser ikke er muligt at reducere udgifterne svarende til en periodevis meget lav belægning. Der gøres opmærksom på, at ressourceforbruget til særligt sikrede er større end til almindeligt sikrede, og der er jævnligt behov for at sikre unge med flere ressourcer. Der er ikke i det oprindelige budget afsat midler til denne ekstraudgift. Samlet oversigt over tilbagebetaling og efteropkrævning Region Nordjylland + 1,0 mio.kr. Region Midtjylland 0 Region Syddanmark -1,1 mio.kr. Region Sjælland + 4 mio. kr. Region Hovedstaden -2,9 mio.kr. I alt + 1. mio.kr

76 Bilag 9

77 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Notat om status for implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus og implementeringsplan for indsatserne på området i sundhedsaftalen Sundhedskoordinationsudvalget besluttede på sit møde den 4. juni 2015, at udvalget inden udgangen af 2015 forelægges: En status for implementeringen af den nye bekendtgørelse på kommune-/hospitalsniveau Implementeringsplan for indsatserne på området i sundhedsaftalen herunder for den nye bekendtgørelse Dato Sagsbehandler Charlotte Jensen Charlotte.Jensen@stab.rm.dk Tel Sagsnr Side 1 Notatet behandles i Temagruppen vedrørende behandling, pleje, træning og rehabilitering den 16. december 2015, i Sundhedsstyregruppen den 1. februar 2016 og i Sundhedskoordinationsudvalget den 17. marts Temagruppen vedrørende behandling, pleje, træning og rehabilitering (herefter temagruppen ) har nedsat arbejdsgruppen vedrørende genoptræning. Arbejdsgruppen har til opgave at vurdere de konsekvenser, den nye bekendtgørelse får for det tværsektorielle samarbejde, herunder om der skal iværksættes initiativer i forbindelse med implementeringen. Implementering af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus (herefter bekendtgørelsen ) trådte i kraft den 1. januar Bekendtgørelsen indeholder en række nye elementer. De væsentligste nye elementer er: Nye specialiseringsniveauer (almen genoptræning på basalt niveau, almen genoptræning på avanceret niveau, genoptræning på specialiseret niveau og rehabilitering på specialiseret niveau)

78 Kommunen skal vurdere på baggrund af genoptræningsplan til almen genoptræning, om borgeren skal have genoptræning på basalt eller avanceret niveau Det er ikke længere et krav, at hospitalet skal beskrive patientens funktionsniveau ved indlæggelse i genoptræningsplanen Krav om at beskrive det samlede rehabiliteringsbehov for de patienter, som får en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Krav om at genoptræningsplanen angiver en tidsfrist for opstart af genoptræningen, hvis der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor Krav om at kommunen tilrettelægger genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven og anden lovgivning Kommunen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder specialiseringsniveau for indsatsen Side 2 Kommunerne og hospitalerne arbejder på at implementere bekendtgørelsen, og der er iværksat forskellige tiltag. Hovedvægten er ind til videre lagt på kommunernes stratificering af den almene genoptræning på basalt og avanceret niveau, samt at implementere genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau../. Indsatserne fremgår af vedlagte milepælsplan. Stratificering af den almene genoptræning Alle kommuner arbejder på at stratificere den almene genoptræning og dermed implementere den del af bekendtgørelsen. Stratificeringen forventes implementeret inden udgangen af Samtidig har kommunerne udarbejdet et fælles værdidokument, som beskriver de overordnede kriterier, der lægges til grund for stratificeringen. Genoptræning på specialiseret niveau til borgere med erhvervet hjerneskade Nogle borgere med erhvervet hjerneskade kan have behov for at få tilbudt genoptræning på specialiseret niveau. Det kan eksempelvis være borgere med svær dysfagi 1. Borgerne har indtil nu kun i begrænset omfang fået en genoptræningsplan til genoptræning på specialiseret niveau. Hammel Neurocenter har mulighed for at tilbyde denne genoptræning, og de vurderer, at det er få patienter, der har behov for genoptræning på specialiseret niveau. 1 Problemer med at synke, drikke og spise.

79 For at sikre, at der på tværs af sektorerne er enighed om tilbuddene, udarbejder hospitalerne i 2016 et udkast til et notat, som beskriver de ydelser, hospitalerne kan levere indenfor genoptræning på specialiseret niveau til borgere med erhvervet hjerneskade. Notatet drøftes med de kommunale samarbejdsparter og godkendes i Temagruppen behandling, pleje, træning og rehabilitering. Det skal bemærkes, at det får konsekvenser for den kommunale finansiering af genoptræning på specialiseret niveau, hvis antallet af genoptræningsplaner stiger, fordi kommunerne finansierer genoptræning på specialiseret niveau 100 %. Omvendt må det følgelig heraf forventes, at der sker en tilsvarende reduktion i antal genoptræningsplaner til almen genoptræning, idet patienterne nu får et højere specialiseringsniveau, hvor de tidligere blev udskrevet til almen genoptræning. Side 3 Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau er et nyt specialiseringsniveau. Det nye niveau fremgår af bekendtgørelsen om genoptræning og rehabilitering. De borgere, som skal have rehabilitering på specialiseret niveau, fik også tilbud før den nye bekendtgørelse trådte i kraft. Det nye er, at borgerne nu får tilbuddet via en genoptræningsplan, dvs. de har et retskrav på at få rehabilitering på specialiseret niveau, og, at der stilles særlige krav til tilbuddene, herunder krav til kompetencer. Rehabilitering på specialiseret niveau omfatter indsatser, som udover sundhedsfaglige indsatser også omfatter socialfaglige indsatser samt indsatser, der retter sig mod undervisnings- og arbejdsmarkedsområdet. Kommunerne har myndighedsansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau, og kommunerne finansierer indsatsen 100 %. Det er kun forholdsvis få borgere, som skal tilbydes en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, og det vil primært være borgere med erhvervet hjerneskade, som har meget komplekse følger af deres skade. Sundhedsstyrelsen har estimeret, at ca. 5 % af de borgere, som har en erhvervet hjerneskade, skal have rehabilitering på specialiseret niveau. Dette svarer til ca. 80 borgere (børn og voksne) om året i Region Midtjylland, ifølge Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen har med oprettelsen af National Koordination 2 fået bemyndigelse til at udsende centrale udmeldinger. Den nationale 2 Socialstyrelsen har kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor det vurderes, at der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af

80 koordination har udsendt en central udmelding vedrørende borgere med erhvervet hjerneskade. Kommunerne har indsendt opgørelser over brugen af specialiserede tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade til Socialstyrelsens videre arbejde. Socialstyrelsen er for nærværende (forventes klar marts 2016) ved at udarbejde forløbsbeskrivelse til borgere med erhvervet hjerneskade som forventes at kunne bidrage til kommunernes tilrettelæggelse af rehabilitering på specialiseret niveau, idet programmet omhandler de indsatser, der ikke er sundhedsfaglige. Kommunerne har en forventning om, at Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse vil bibringe kommunerne øget viden om de faglige kompetencer og indsatser, der lægges til grund for at kunne kalde et tilbud for højt specialiseret. Side 4 Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national faglig visitationsretningslinje, som blandt andet vejleder den kommunale visitation til voksne med erhvervet hjerneskade. Retningslinjen skal understøtte, at borgerne tilbydes en indsats på rette specialiseringsniveau 3. It- understøttelse i forbindelse med genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau Indtil den nye MedCom skabelon er klar til brug efteråret 2016, udarbejder hospitalerne en genoptræningsplan til almen ambulant genoptræning og tydeliggør, at der er tale om en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau. Hospitalerne vedlægger den tværfaglige statusrapport. Rehabilitering på specialiseret niveau har konsekvenser for kommunerne og hospitalerne Det er i den faglige visitationsretningslinje beskrevet, hvad der kræves af indhold og kompetencer for at kunne udføre rehabilitering på specialiseret niveau. Der er ikke krav om, at indsatsen skal foregå på en bestemt institution eller matrikel. Men det er i den faglige visitationsretningslinje udførligt beskrevet, hvilke faglige kompetencer, der skal være til stede for, at kravene i det nye niveau kan imødekommes. kommuner og regioner for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats. Socialstyrelsen vil komme med en central udmelding, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering, eller hvis det vurderes, at de nødvendige tilbud til en målgruppe inden for den nationale koordinationsstruktur ikke eksisterer. 3 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig retningslinje, Sundhedsstyrelsen, 2014, s. 6-7.

81 Kommunerne kan ved samarbejde på tværs af kommunegrænserne oprette fælles tilbud, ligesom andre udbydere kan gøre det med tydeligt afsæt i den faglige visitationsretningslinje. Kommunerne oplyser via Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering, at de har myndighedsansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau og, at de er ved at implementere indsatsen. Opgaven ligger i at implementere visitationsretningslinjen og Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse. Det er en indsats, som følges tæt i Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering. Der er ikke fulgt flere økonomiske midler med den nye bekendtgørelse. Det må forventes, at rehabilitering på specialiseret niveau vil bidrage til et højnet funktionsniveau, større selvhjulpenhed og øget livskvalitet hos den lille gruppe af borgere, der skal have rehabilitering på specialiseret niveau. Det vil blive vanskeligt på grund af manglende data og måling at kunne vurdere en samfundsøkonomisk effekt af indførelsen af det nye specialiseringsniveau. Side 5 Hospitalerne udarbejder en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau, og de er i tæt dialog med kommunerne herom. I Region Midtjylland er det primært hospitalsenhederne Hammel, Skive, og Lemvig, som henviser til rehabilitering på specialiseret niveau, fordi de har senge på regionsfunktionsniveau. Hammel har endvidere senge på højt specialiseret niveau. For hospitalerne er det en udfordring at stratificere patienterne således, at patienterne tilbydes genoptræning og rehabilitering på det rette specialiseringsniveau. Visitationsretningslinjen 4 vejleder hospitalerne i at udarbejde genoptræningsplaner til de forskellige specialiseringsniveauer. Hammel Neurocenter afholder tværsektorielle seminarer i første halvår 2016, hvor der gennemgås patientcases. Formålet med seminarerne er at styrke det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering på specialiseret niveau. Genoptræningsplaner til borgere med psykisk sygdom Det er fremhævet i den nye Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, at borgere med psykisk sygdom skal have en genoptræningsplan i forhold til en somatisk sygdom, når der er et lægefagligt begrundet behov herfor. Kommunerne og regionen er opmærksomme på dette indsatsområde. Formandskabet for Temagruppen vedrørende behandling, pleje, 4 Genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade en faglig retningslinje, Sundhedsstyrelsen, 2014, s. 6-7.

82 træning og rehabilitering retter i 2016 henvendelse til formandskabet for Temagruppen vedrørende voksenpsykiatri med henblik på at aftale, hvordan kommunerne og regionen kan samarbejde om at sikre, at borgere med psykisk sygdom får den genoptræning, de har behov for. Denne indsats kan imidlertid medføre, at antallet af genoptræningsplaner vil stige, fordi de psykiatriske afdelinger indtil nu har udarbejdet relativ få genoptræningsplaner. Antal genoptræningsplaner udarbejdet i psykiatrien i Region Midtjylland (data fra esundhed): Almen genoptræning Specialiseret genoptræning I alt Side 6 Ny MedCom standard for genoptræningsplan MedCom udarbejder en ny elektronisk genoptræningsplan, som understøtter den nye bekendtgørelse. Hospitalerne kan anvende den nye MedCom standard fra den 4. september Kommunerne kan modtage MedCom standarden, når hospitalerne kan sende den. Temagruppen vedr. behandling, pleje, træning og rehabilitering er ansvarlig for den organisatoriske implementering af MedCom Standarden. Den vil i første halvår 2016 udarbejde en retningslinje, som beskriver, hvordan hospitalerne og kommunerne skal anvende MedCom Standarden. Implementeringsplan for indsatserne på området i sundhedsaftalen./. Temagruppen vedrørende behandling, pleje, træning og rehabilitering har udarbejdet vedlagte milepælsplan for de indsatsområder, der er beskrevet i sundhedsaftalen indenfor genoptræning og rehabilitering. Der er tre indsatsområder i sundhedsaftalen: Det gode genoptræningsforløb, sammenhængende rehabiliteringsforløb samt fleksible åbningstider. Det gode genoptræningsforløb Temagruppen har beskrevet tre handlinger indenfor dette indsatsområde.

83 Temagruppen skal udarbejde et notat, som beskriver konsekvenserne for det tværsektorielle samarbejde som følge af den nye bekendtgørelse. Notatet er udarbejdet og opdateres løbende på Konklusionerne fra notatet er indarbejdet i nærværende notat. Det fremgår af milepælsplanen, at snitfladekataloget skal revideres i løbet af Snitfladekataloget beskriver hvilke patientgrupper, der som udgangspunkt skal have hhv. almen og specialiseret genoptræning. Gældende version af snitfladekataloget er fra Temagruppen har besluttet, at snitfladekataloget ikke opdateres og anvendes mere, da det ikke længere er relevant. Snitfladekataloget var en stor hjælp for stratificeringen af patienternes genoptræningsbehov i de første år efter kommunalreformen. Klyngerne har siden kommunalreformen arbejdet med opgavefordelingen, afholdt fælles skolebænk og etableret gode samarbejdsrelationer på tværs af sektorer. Side 7 Temagruppen skal udarbejde værktøjskasse for Det Gode Genoptræningsforløb i løbet af 2015 og Temagruppen udarbejder en midlertidig værktøjskasse, som er baseret på den værktøjskasse, der var gældende i den sidste sundhedsaftaleperiode. Inden den nye elektroniske genoptræningsplan er klar til implementering i efteråret 2016, udarbejder temagruppen en ny værktøjskasse, som beskriver arbejdsgangene. Den nye bekendtgørelse og den nye elektroniske genoptræningsplan danner grundlaget for værktøjskassen. Sammenhængende rehabiliteringsforløb Temagruppen skal i 2016 nedsætte en arbejdsgruppe, som skal udvikle og beskrive Det Gode Rehabiliteringsforløb til værktøjskassen, samt afprøve og udvikle nye metoder, som understøtter integrerede rehabiliteringsforløb. Fokus for indsatsen er at skabe sammenhæng mellem behandling, træning, rehabiliteringsindsats og arbejdsmarkedsområdet. Fleksible åbningstider Kommunerne og hospitalerne skal i 2016 og frem gennemføre analyser af, om der er behov for at tilpasse åbningstiden til genoptræning og rehabilitering og, om det er mere omkostningseffektivt. Formålet med at undersøge muligheden for at tilpasse åbningstiden er at sikre borgerne lettere adgang til træningstilbuddene. Afslutning

84 Temagruppen vil i aftaleperioden løbende følge udviklingen indenfor genoptræning og rehabilitering og iværksætte tværsektorielle indsatser. Side 8

85 Bilag 10

86 Version januar 2016 Mål Emne Indsats Aktivitet Handling Organisatorisk forankring Tid kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Opfølgn ing/ta Indikatorer Baseline Det gode genoptræningsforløb Beskrive det gode genoptræningsforløb Udarbejde notat vedr. ny bekendtgørelse og vejledning Temagruppen for genoptræning. Beskrive for BPTR konsekvenserne for det tværsektorielle samarbejde Revision af snitfladekataloget. Temagruppen BPTR har Temagruppen besluttet, at for BPGR snitfladekataloget ikke opdateres og anvendes Udarbejde værktøjskasse vedr. Det Gode Genoptræningsforløb Temagruppen for BPTR Sammenhængende rehabiliteringsforløb Fleksible åbningstider Genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Beskrive det gode rehabiliteringsforløb Hospitalerne udarbejder genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Nedsætte arbejdsgruppe, som skal udvikle Det Gode Rehabiliteringsforløb til Temagruppen værktøjskassen, samt for BPTR afprøve og udvikle nye metoder, som understøtter integrerede rehabiliteringsforløb. Fokus på at skabe sammenhæng mellem behandling, træning, rehabiliteringsindsats og arbejdsmarkedsområdet Gennemføre analyser af, om der er behov for at tilpasse åbningstiden til genoptræning og rehabilitering og, om det er mere omkostningseffektivt Kommunerne og hospitalerne Hospitalerne anvender genoptræningsplan til almen genoptræning, når de udarbejder genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau. Dette fortsætter, indtil den nye Hospitalerne MedCom standard kan implementeres. Herefter udarbejdes genoptræningsplanerne i den nye MedCom standard. Implementeret 1. oktober Flere borgere er trygge når de i deres behandlingsfor løb krydser sektorgrænser Genoptræning og rehabilitering Teknisk og organisatorisk implementering af ny MedCom standard i kommunerne Kommunerne har implementeret den nye MedCom standard, som skal bruges til genoptræningsplaner Kommunerne modtager den nye MedCom standard til genoptræningsplaner, når den er klar til brug i efteråret Hospitalerne og kommunerne implementerer hele bekendtgørelsen om genoptræningsplaner. Temagruppen for BPTR udarbejder retningslinjer for, hvordan den nye MedCom standard for genoptræningsplaner skal anvendes, herunder hvordan hele bekendtgørelsen om genoptræningsplaner implementeres. Implementeret 1. oktober 2016 Temagruppen for BPTR, hospitalerne og kommunerne Teknisk og organisatorisk implementering af ny MedCom standard på hospitalerne Implementering af udførelsen af rehabilitering på speciali-seret niveau Hospitalerne har implementeret den nye MedCom standard, som skal bruges til genoptræningsplaner Kommunerne implementerer udførelsen af rehabilitering på specialiseret niveau Hospitalerne anvender den nye MedCom standard til genoptræningsplaner, når den er klar til brug i efteråret Hospitalerne og kommunerne implementerer hele bekendtgørelsen om genoptræningsplaner. Temagruppen for BPTR udarbejder retningslinjer for, hvordan den nye MedCom standard for genoptræningsplaner skal anvendes, herunder hvordan hele bekendtgørelsen om genoptræningsplaner implementeres. Implementeret 1. oktober 2016 Kommunerne udfører rehabilitering på specialiseret niveau. Implementeret 31. december 2016 Temagruppen for BPTR, hospitalerne og kommunerne Kommunerne Stratificering af den almene genoptræning Kommunerne implementerer stratificeringen mellem almen genoptræning på basalt niveau og almen genoptræning på avanceret niveau Kommunerne skal på baggrund af genoptræningsplan til almen genoptræning vurdere, om en borger skal have genoptræning på basalt eller avanceret niveau. Kommunerne har udarbejdet Kommunerne et fælles værdidokument, som beskriver de overordnede principper, der lægges til grund for stratificeringen. Dokumentet udarbejdes i regi af netværket for kommunale ledere på træningsområdet. Implementeret 1/ Genoptræningsplaner til borgere med psykisk sygdom Det er fremhævet i Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, at der skal udarbejdes genoptræningsplaner til Temagruppen for BPTR borgere med psykisk udarbejder et sygdom, når der er et snitfladekatalog for lægefagligt begrundet behov genoptræning til borgere herfor. med psykisk sygdom Temagruppen for BPTR

87 Bilag 11

88 Bilag til fælles redskab til vurdering af funktionsevnen hos patienter med apopleksi Resume Det er besluttet i Implementeringsgruppen for Apopleksiomlægningen, at man som led i omlægning af apopleksiforløb skal udvælge få valide test og screeningsredskaber, der kan anvendes i hospitalsregi og i kommunerne. Dette forpligter sektorerne til at bruge de samme redskaber på tværs af patientforløb. Med udgangspunkt i ICF core set til apopleksi anbefaler arbejdsgruppen testredskaber indenfor områderne kognition, gang og dysfagi. Testredskaberne er udvalgt på baggrund af en kombination af: redskabernes psykometriske egenskaber (validitet, reliabilitet, følsomhed) i relation til patienter med apopleksi. at redskaberne er simple at anvende og kræver minimum af oplæring. at redskaberne kan anvendes af fagpersonalet i det tværfaglige team og ikke kræver specifik uddannelse. at redskaberne findes i en dansk udgave. Arbejdsgruppens intention er, at redskaberne også vil kunne anvendes til patienter med erhvervet hjerneskade. Område Anbefalede Formål med testen Hvornår skal redskabet benyttes Testredskaber Kognition MoCA Screening Grov screening for kognitiv funktionsevnenedsættelse. Anvendes sammen med neurofaglig vurdering. Sikre, at evt. kognitiv funktionsevnenedsættelse opdages. Primært til patienter, der udskrives fra akut hospital og direkte til eget hjem eller kommunal rehabilitering. MoCA udføres af apoteam som led i udredningen. Gang 10 meter gang test Beskrivelse af status samt ændring af gangfunktion Vurdering af ganghastighed I alle faser af rehabiliteringen, særligt ved overgange i rehabiliteringsforløb. Timed Up and Go Basismobilitet 1

89 Dysfagi 6 min gang test Gang udholdenhed GUSS Screening for dysfagi Hospitalsindlæggelse fase 1 og 2 EAT-10 Beskrivelse af grad af dysfagi I kommunalt regi Baggrund Det er besluttet i Implementeringsgruppen for Apopleksiomlægningen, at man som led i omlægning af apopleksiforløb skal udvælge få valide test og screeningsredskaber, der kan anvendes i hospitalsregi og i kommunerne. Dette forpligter sektorerne til at bruge de samme redskaber på tværs af patientforløb. For at sikre og fastholde kvalitet i rehabiliteringsforløb for patienter og borgere med apopleksi er det nødvendigt at gennemføre en systematisk udredning. Funktionsevnenedsættelse efter apopleksi er kompleks, hos nogle personer ses en mindre, forbigående funktionsevnenedsættelse og for andre en omfattende funktionsevnenedsættelse, der varer resten af livet. Mange rehabiliteringsforløb går på tværs af sektorer, eksempelvis ved udskrivelse fra hospital til kommunal rehabilitering. Også indenfor sektorerne kan der være overgange, både mellem fase 1 og 2, eller indenfor det kommunale rehabiliteringstilbud. Der er generelt i litteraturen og blandt fagfolk enighed om, at det er vigtigt, at viden om patientens funktionsevne indgår i de forskellige overleveringer. Nogle rehabiliteringsforløb er korte og involverer få fagpersoner mens andre er langvarige og involverer mange forskellige fagpersoner. Det fremmer et sammenhængende patientforløb, hvis fagpersonerne anvender de samme redskaber til vurdering og beskrivelse af funktionsevnen og formidler resultatet i overgangene. Et igangværende forskningsprojekt ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har påvist, at der i Region Midtjylland langt fra er konsensus omkring hvilke redskaber, der anvendes hverken 2

90 blandt de regionale enheder eller i kommunerne. Heller ikke i den internationale litteratur på området er der konsensus. I flere internationale guidelines og i eksempelvis Faglig visitationsretningslinje- genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade anbefales, at WHOs Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand (ICF) benyttes til beskrivelse af funktionsevne. I arbejdsgruppen tages udgangspunkt i ICF core set til apopleksi. ICF core set til apopleksi angiver 24 forskellige områder af funktionsevnen, der er vigtige at afdække hos patienter med apopleksi. Der afventes igangsætning af et nationalt samarbejde omhandlende test til samtlige områder af funktionsevnen. Nærværende arbejdsgruppe i Region Midtjylland vil fokusere på områderne kognition, gang og dysfagi. Arbejdet er begrænset til diagnosen apopleksi, men kan anbefales til alle diagnoser i forløbsprogrammerne for erhvervet hjerneskade. Formål Arbejdsgruppen skal pege på testredskaber til vurderingen af funktionsevnen hos patienter med apopleksi, som kan anvendes i overgange i rehabiliteringsforløb. Der tages udgangspunkt i ICF core set til apopleksi med fokus på områderne kognition, gang og dysfagi. Metode Testredskaberne udvælges på baggrund af redskabernes psykometriske egenskaber (validitet, reliabilitet, følsomhed) samt arbejdsgruppens krav til redskabernes egnethed i klinikken. Litteraturgennemgang Testredskabernes psykometriske egenskaber afdækkes ved en systematisk litteraturgennemgang af peer-reviewed artikler fundet ved søgning i fire sundhedsvidenskabelige databaser. Litteratursøgningen laves indenfor hvert af de valgte ICF områder. Litteraturgennemgangen skal afdække hvilke redskaber der findes, samt i hvilken grad de psykometriske egenskaber for redskabet er opfyldt. 3

91 Krav til testredskaberne De skal være simple at anvende og kræve minimum af oplæring. De skal ikke kræve specifik uddannelse og skal kunne anvendes af fagpersonale i det tværfaglige team. Det skal afklares om relevante testredskaber findes i en dansk udgave og om yderligere validering bør udføres. Resultater Testredskaber til vurdering af kognition En tidligere undergruppe under Implementeringsgruppen for apopleksiomlægningen i Region Midtjylland har vedtaget, at Montreal Cognitive Assessment (MoCa) (bilag 1) skal anvende til test af kognition. Nærværende arbejdsgruppe støtter denne beslutning. Begrebsafklaring Det kognitive område er stort, og forskellige kilder er ikke helt enige om afgrænsningen. Stroke Association omtaler funktionsevnenedsættelse inden for følgende områder: nedsat opmærksomhed, neglekt, rum-retnings-problemer, apraksi, svigtende sygdomserkendelse, manglende initiativ, forstyrrelser af synsopfattelsen og sprogforstyrrelser ( Erfaringer fra Region Midtjylland viser, at der blandt fagfolk i apopleksiteams og kommuner heller ikke er enighed om afgrænsningen. Der er eksempelvis forskel på, hvordan sundhedsfaglige umiddelbart definerer kognitive problemer og den måde ansatte i den kommunale socialfaglige indsats definerer samme område. I relation til det kognitive område er der i ICF brief coreset til apopleksi fire kategorier: bevidsthedstilstand, orienteringsevne, opmærksomhed og hukommelse. Disse fire kategorier beskriver funktionsevne og funktionsevnenedsættelse på kropsniveau. Derudover er der tre kategorier, der omhandler kommunikation: Sprogfunktioner, Forstå mundtlige meddelelser og Tale. Kommunikation vurderes særskilt og medtages ikke i nærværende arbejde. Litteraturgennemgang Der blev foretaget en systematisk litteratursøgning indenfor de fire ICF kategorier b110 bevidsthedstilstand, b114 orienteringsevne, b140 opmærksomhed og b144 hukommelse (Bilag 2). 4

92 Der blev fundet 66 studier, som evaluerede i alt 63 forskellige testredskaber. Flere testredskaber var kun evalueret i en til to artikler. MMSE og MoCA var de to mest velundersøgte testredskaber. Montreal Cognitive Assessment (MoCa) Der blev fundet 11 studier, som evaluerede de psykometriske egenskaber af MoCa. Fire af studierne opfyldte imidlertid ikke på forhånd fastsatte krav for enten design og/ eller statistisk metode (Bilag1). Resultaterne for de resterende syv studier er rapporteret (bilag 1) og omhandlede primært concurrent og prediktiv validitet. To studier sammenholdt MMSE og MoCA. Studierne viste, at MoCA havde mindre lofteffekt end MMSE og var mere sensitiv i fht. at afdække milde kognitive vanskeligheder. Beskrivelse af MoCA MoCA er udviklet til at identificere let kognitiv svækkelse. MoCA omfatter seks kognitive domæner: Visiospatiel konstruktion, eksekutiv funktion, episodisk hukommelse, opmærksomhed, sprogfunktion benævnelse, orientering. Lette kognitive problemer vil ofte vise sig ved problemer på et af ovenstående områder. Patienten kan scores fra 0 til maximalt 30 og ved en score < 26 anbefales det, at det kognitive område vurderes nærmere. MoCA tager ca. 10 min at anvende og er oversat til dansk. Det er tilladt at anvende MoCA til klinisk brug uden særlig tilladelse. Vurderingen kan gennemføres efter en kort vejledning, men det anbefales, at testere opnår rutine i at anvende MoCA. Arbejdsgruppens overvejelser om MoCAs anvendelighed og begrænsninger MoCA er forholdsvis hurtig og let at udføre. I forhold til eksempelvis MMSE, der er udviklet til brug ved demens, omfatter MoCA flere aspekter af kognition. MoCA kan ikke anvendes til patienter med svær apraksi og patienter som ikke taler eller forstår dansk. Patienter med en svær paretisk/ paralytisk hånd som ikke kan holde en blyant vil ikke kunne udføre de visuospatielle/ executive dele af testen. Patienten vil dog fortsat kunne udføre de resterende dele af testen. 5

93 Der er fundet flere danske versioner af MoCA. Versionen oversat af Kirsten Abildskov er den mest udbredte og anbefales af arbejdsgruppen (Bilag 2). Der er fundet et dansk bacherlorprojekt fra 2013 om reliabiliteten af MoCA til apopleksipatienter i den akutte fase (1). Der er ikke fundet peerreviewede studier omhandlende den danske udgave af MoCA, men oversættelsen er af nærværende arbejdsgruppe vurderet at have god face-validitet. Yderligere afdækning af kognitiv funktionsevne MoCA test vil altid foregå samtidig med en almen vurdering af patientens kognitive funktionsevne. Indholdet i en almen vurdering forudsættes kendt af fagfolk og vil altid inkludere anamnese, observation og samtale med patient og eventuelt samtale med pårørende. I tillæg til MoCA kan yderligere kognitiv udredning ved en ergoterapeut foretages hvis det vurderes, at MoCA ikke har afdækket de kognitive områder der er påvirket. Hvis der vurderes svære kognitive problemer anbefales det, at der henvises til en neuropsykologisk undersøgelse. Hvornår skal MoCA anvendes Patienter med apopleksi, som udskrives fra akutafdeling eller neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau til eget hjem eller kommunal rehabilitering, får ved udskrivelsen enten: en tid til 3 måneders kontrol på neurologisk afdeling på enten Hospitalsenhed Vest eller Aarhus Universitetshospital. en henvisning til apoteam, mhp. en 3 måneders opfølgning, hvor patienten vurderes og testes med MoCA. Patienter, der forud for den aktuelle indlæggelse havde svært nedsat kognitiv funktionsevne eller demens, kan ekskluderes fra 3 måneders kontrol/ 3 måneders opfølgning. Diagram 2 viser hvornår i patientforløbet MoCA anvendes. 6

94 Diagram 1. Anvendelse af MoCA test til kognitiv screening til patienter med apopleksidiagnose i Region Midtjylland Patient med apopleksi udskrevet fra akutafdeling eller neurorehabilitering på hovedfunktionsniveau til eget hjem eller kommunal rehabilitering Henvisning til 3 mdr. kontrol ved Apoteam Henvisning til 3. mdr. neurologisk kontrol ved neurologisk afdeling Almen vurdering og MoCa screening MoCa 26 og ikke mistanke om kognitive problemer MoCa < 26 eller almen vurdering giver mistanke om kognitive problemer Ikke yderligere kognitiv udredning Henvisning til yderligere udredning eller behandling Testredskaber til vurdering af gang Litteraturgennemgang Der blev foretaget en systematisk litteratursøgning inden for de to ICF områder d450 gå og d455 bevæge sig omkring (Bilag 3). De to kategorier relaterer sig til funktionsevne og funktionsevnenedsættelse på kropsniveau. Der blev fundet 37 studier som evaluerede i alt 22 forskellige testredskaber. På baggrund af litteratursøgningen samt arbejdsgruppens krav om testredskabernes anvendelighed anbefales, at man ved test af gangfunktion som førstevalg anvender 10 meter gang test og Timed Up and Go. Derudover kan suppleres med 6 min gang test. 7

95 De tre gangtests undersøger forskellige aspekter af gangen. Gangtests benyttes, når det vurderes, at der er nedsat funktionsevne, som påvirker gangfunktionen. Patienter som ikke har standfunktion, og hvor det ikke forventes at der kommer en stand- eller gangfunktion, skal ikke vurderes med gangtest. Specielt ved udarbejdelse af afsluttende status eller GOP er det væsentligt, at funktionsevnen beskrives systematisk med brug af ovenstående gangtest. Mellem regionale institutioner anvendes testene efter en faglig vurdering. Testene anvendes igen ved afslutning af forløb, eksempelvis ved udarbejdelse af GOP, og resultatet tydeliggøres i det kommunale slutnotat. Hermed bliver data tilgængelige og kan benyttes hvis borgeren genindlægges. Det anbefales, at testene anvendes ved opstart af efterfølgende kommunale og regionale genoptræningstilbud. Beskrivelse af gangtestene 10 meter gang test tester ganghastighed. Testpersonen skal gå 10 meter så hurtigt og sikkert som muligt. Timed Up and Go tester basismobilitet. Basismobilitet defineres som evnen til at komme ind og ud af seng, op og ned af stol, gang over kortere distancer samt vending. Testen måler den tid, det tager en person at rejse sig fra en stol med armlæn (sædehøjde ca. 46 cm), gå 3 meter, vende, gå tilbage til stolen og sætte sig igen Seks min gangtest tester gangdistancen. Testpersonen skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Det anbefales, at der anvendes en bane på 30 meter. I hver ende af banen placeres en kegle, som patienten skal gå rundt om. Bilag 4 angiver retningslinjer for testudførelse af de tre tests. Disse retningslinjer følger generelt anbefalinger beskrevet på Danske Fysioterapeuters hjemmeside, Testredskaber til vurdering af dysfagi Under indlæggelse på hospital følger nærværende arbejdsgruppe Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI (2) og anbefaler testredskabet The Gugging Swallowing Screen (GUSS) til screening for dysfagi i fase 1 og 2 (3). GUSS afdækker både grad af dysfagi og risiko for aspiration. GUSS tager højde for risiko for aspiration under selve screeningen, idet første trin i den direkte synketest udføres med fortykket væske. Det er god klinisk praksis at valg af kostform afhænger af patientens grad af dysfagi og må justeres efter behov ud fra et klinisk skøn. 8

96 Når patienten udskrives til kommunalt regi bør GUSS scoren være tilknyttet en faglig beskrivelse af dysfagiens sværhedsgrad (om det et ingen, let, moderat eller svær dysfagi). Anbefaling for valg af kostform vil ligeledes blive beskrevet med udgangspunkt i GUSS kombineret med det kliniske skøn. I tillæg til GUSS kan yderligere dysfagiudredning ved en ergoterapeut foretages, hvis det vurderes relevant. Hvis der efter udskrivelse fra hospital observeres symptomer på dysfagi screenes med Eating Assessment Tool-10, forkortet EAT-10. EAT-10 benyttes i samarbejde mellem kommuner og egen læge. EAT-10 kan ikke i sig selv danne grundlag for ændringer i kost og ernæring, men kan danne grundlag for yderligere udredning ved ergoterapeut. Hvis egen læge opdager en patient med risiko for dysfagi, kan han rette henvendelse til kommunen mhp yderligere udredning for dysfagi. Litteraturgennemgang Det er indenfor dysfagiområdet fravalgt at lave en systematisk søgning i 4 databaser. Der er i stedet lavet søgninger på dysfagitest og dysfagi screening samt på EAT-10. Et review fra 2014 omhandler de psykometriske egenskaber af spørgeskemaer til evaluering af dysfagi. I reviewet gøres brug af COSMIN tjekliste for spørgeskemaernes metodiske kvalitet. I reviewet konkluderes, at de inkluderede spørgeskemaer, herunder EAT-10, har lav metodisk kvalitet (4). EAT-10 er oversat til dansk (bilag 5). Nærværende arbejdsgruppe vurderer, at oversættelsen har god face-validitet, men der er behov for yderligere evidensbasering af EAT-10. Arbejdsgruppens krav til testredskaber for dysfagi EAT-10 opfylder arbejdsgruppen krav om at være hurtig og simpel at udføre og ikke kræve specifikke fagkundskaber. I Region Midtjyllands 19 kommuner er igangsat undervisning i dysfagi. I undervisningen nævnes EAT-10 som muligt opsporingsredskab der kan anvendes i kommunalt regi. Valget af EAT-10 følger således denne undervisning. 9

97 Resultater For at sikre og fastholde kvalitet i rehabiliteringsforløb for patienter og borgere med apopleksi er det nødvendigt at gennemføre en systematisk udredning. Nærværende arbejdsgruppe har med udgangspunkt i ICF undersøgt relevante testredskaber indenfor områderne kognition, gang og dysfagi. På baggrund af litteraturvurderinger samt arbejdsgruppens krav om testredskabernes anvendelighed anbefales, at man ved screening for kognition funktionsevnenedsættelse anvender MoCA. Ved test af gangfunktion anvendes som førstevalg 10 meter gang test og Timed Up and Go. Derudover kan suppleres med 6 min gang test. Ved test af dysfagi anvendes GUSS under indlæggelse på hospital. Når patienten udskrives til kommunalt regi skal GUSS scoren være tilknyttet en faglig beskrivelse af dysfagiens sværhedsgrad (om det et let, moderat eller svær dysfagi) samt kostanbefalinger. Hvis der efter udskrivelse fra hospital er symptomer på dysfagi udredes med EAT-10 i samarbejde mellem kommuner og egen læge. De anvendte test angiver resultater på aktivitetsniveau, men det anbefales at formidling af resultaterne formidles på deltagelsesniveau til den enkelte. 10

98 Bilag 12

99 Budget og takst for Børnehus Midt 2016 Til Til Kopi til DASSOS Drøftelse I efteråret 2015 har Børnehus Midt oplevet en massiv stigning i efterspørgslen fra kommunerne, idet der i gennemsnit er henvist ca. fem sager mere pr. måned i andet halvår af 2015 end i første halvår. Da Børnehuset ikke må have venteliste, og da sagerne skal afsluttes inden for fire måneder, fordi børnehuset bidrager med input til den børnefaglige undersøgelse ( 50), har Børnehuset arbejdet på højtryk for at nå at behandle alle sagerne. Børnehuset forventer, at den stigende efterspørgsel er varig, og for at det øgede antal sager også fremadrettet kan tages ind og behandles rettidigt, er det nødvendigt at øge børnehusets årlige sagstal og dermed driftsbudget. Herudover er Børnehuset ultimo oktober blevet orienteret om et lovforslag vedr. en forhøjelse af aldersgrænsen for videoafhøring af børn, som forventes at træde i kraft d. 1. april Børnehuset forventer, at dette også vil medføre en øget efterspørgsel, hvorfor sagstallet og driftsbudgettet må øges yderligere. På baggrund af ovenstående hæver Aarhus Kommune pr sagstallet for Børnehus Midt fra 200 til 250 sager pr. år. Dette er en stigning på 25% og driftsbudgettet hæves tilsvarende. Driftsbudgettet pr. sag fastholdes således på samme niveau som i januar 2016 Side 1 af 2 SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ressourcestyring Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte telefon: social@aarhus.dk Direkte pevi@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Vibeke Pedersen Børnehusets driftsbudget finansieres af kommunerne i Region Midtjylland (60% objektiv finansiering og 40% takstfinansiering). Kommunerne må således forvente, at deres udgift til børnehuset vil stige fra 2015 til En del af den højere udgift vil være i form af en større objektiv betaling og en del vil være i form af en højere takstfinansiering. Som nævnt følger udgiftsstigningen af, at Børnehusets sagstal øges, hvorfor kommunerne vil kunne have flere sager ved Børnehus Midt i 2016 end i 2015, da udgiften pr. sag fortsat vil være den samme. Kommunernes højere udgifter som følge af flere sager kan stadig afholdes inden for den ramme, der blev givet i statslig kompensation (DUT) til kommunerne ved vedtagelsen af den lovgivning, der ligger til grund for børnehuset. I august 2015 blev DASSOS orienteret om Børnehus Midts budget og takst for 2015, idet der var spørgsmål til den taksstigning, der var fra 2014 til I den forbindelse oplyste Aarhus Kommune, at der endnu ikke var

100 fastlagt budget og takst for 2016, men at der ikke forventedes væsentlige ændringer fra 2015 til At Aarhus Kommune nu alligevel øger Børnehusets sagstal og driftsbudget skyldes, at de forhold, der nødvendiggør forøgelsen, ikke var kendt, da DASSOS sidst blev orienteret om Børnehuset. Det er således først i løbet af efteråret 2015, at det har kunnet fastslås, at den øgede efterspørgsel synes at være varig, ligesom det også først var ultimo oktober, at Socialstyrelsen orienterede børnehusene om den forventede lovændring. 15. januar 2016 Side 2 af 2 Takst for sager i Børnehus Midt i 2016 Taksten for børnehuset i 2016 bliver kr. pr. sag inkl. overhead. Til sammenligning var 2015-taksten kr., dvs. en stigning på 97 kr. pr. sag, hvilket dækker over Aarhus Kommunes pris- og lønfremskrivning fra Den beskrevne forhøjelse af børnehusets sagstal og driftsbudget med 25% påvirker ikke taksten, da driftsbudgettet pr. sag er det samme som i Aarhus Kommune har været i kontakt med de andre børnehuse om taksterne for 2016, og vi kan konstatere, at taksten for Børnehus Midt er den laveste for de fem børnehuse. To andre børnehuse har en lidt højere takst end Aarhus Kommune, hhv kr. og kr. pr sag (Nord og Syd), mens to andre børnehuse har en noget højere takst, hhv kr. og kr. pr. sag (Hovedstaden og Sjælland). Ovenstående er de andre børnehuses forventede takster ultimo november, og de kan således have ændret sig, men niveauerne forventes at være retvisende.

101 Bilag 13

102 Ministertema 2015: Anbragte børn og unges undervisning og uddannelse AFRAPPORTERING FRA DE MIDTJYSKE KOMMUNER