MÅNEDENS SYNSPUNKï: Vintertjenesten på rette kurs. Af vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt

Transkript

1 =

2 NDHOLD: MÅNEDENS SYNSPUNKT: Vintertjenesten på rette kurs Af vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt 2 FOCUS ARTIKLER: VINTERMAN - det nye vinteradministrationssystem Af Freddy Knudsen, Vejdirektoratet og Bo Sommer, BS Data 3 PIARC - Vinterkongres Af Freddy Knudsen, Vejdirektoratet 6 Nyt udstyr til måling af,hvide pletter< Af Freddy Knudsen og Finn Krog Christensen, Vejdirektoratet... 7 Problemer med saltspredernes spredekvalitet Af Erik Juul Knudsen. Superfos Construction 13 Erfaringer med brug af tre saltspredertyper i Viborg Amt Af maskinmester Jørgen Stenholt. Viborg Amt 15 Dataopsamling i sintertjenesten - hvad er det godt for Af Preben Bøtteher, Epoke AIS 29 Vinteradministration i Sønderjyllands Amt Af ingeniør Holger Duus, Sonderjyllands Amt 32 Glatførevarsling i sæsonen 97/98 Af civilingeniør Bent Juhl Pedersen, Tele Danmark Process 42 NYT FRA VEJ1IREKTOR4TET: Ny struktur i Vejdirektoratet 18 NYT FRA VEJSEKTORENS LEVERANDØRER: MAFILON gør vejene mindre glatte Af Arne Bøgeløv Jensen, Fa. Bjørn Thorsen AIS 22 Moderne glatførebekæmpelse Af Mogens Bastiansen og Gert Larsen, Svenningsens Maskinforretning AIS 25 Nyt miljøneutralt tømiddel 28 Kantstenforstærkning med gittersten af plast Af ingeniør Kjeld Jensen, G9 35 DIVERSE: Miljørigtig vejprojektering uden okkerproblemer Af Poul Panduro, Vejdirektoratet og Lars Bo Christensen, Hedeselskabet 8 Fiberarmeret overliadebehandling Af salgsingeniør Frands Jørgensen, Marins Pedersen A/S og akademiingeniør Bente Kloster, Vejteknisk Institut 16 Tralikdage på Aalborg Universitet Af studerende Torben Kjeldgaard Larsen og Jesper Runge Madsen, Aalborg Universitet 20 Vejskilte kommer på rammekontrakt Af Palle Aarøe, journalist 27 Månedens web-adresser 31 Granitbelægningers holdbarhed Af ingeniør Preben Grønlund Johansen, RAMBØLL 36 Nliljoledelse i Vejdirektoratet Af miljokoordinator Gitte Falstrup, Vejdirektoratet 38 Nekrolog -Ole Rosbach 40 Fra den store verden 40 EURO4raffic 97 i Aalborg 41 Omfartsvejen øst om Faaborg - ny vej og naturopretning Af afdelingsingrnior Hans E. Pedersen. Fyns Amt 44 Kalenderen 46 Leverandørregister 47 - Se kolofonen side 46 Fornidefoto: Vinrerportræt afrundkørslen Hornwnbro i.iølle, Vesthimmerland. MÅNEDENS SYNSPUNKï: Vintertjenesten på rette kurs Af vejchef Allan Carstensen, Frederiksborg Amt Så nærmer vi os atter årstiden med sne og frost. Bilerne skifter til vinterdæk. og veivæsnerne ruster sig til vinterens udfor dringer. Med en ny aftale om fælles vintertjeneste på stats- og amtsveje under forbe redelse og med perspektiver og dynamik i udvikling af varslings- og managementsy stemer er vi også klar til at tage udfordrin gen op. Jeg glæder mig samtidig over, at amternes forhandlinger med Vejdirektoratet om fælles vintertjeneste i årene fremover ser ud til at ende med et positivt resultat. Man ge års samarbejde om fastlæggelse af krite rier for saitning, doseringer, fælles strategier for udvikling og indsats bør ikke tabes til ugunst for trafikanterne, der ikke kender forskel på amts- og statsveje. Forskelligheden Med vejaftalen er Vejdirektoratet blevet et»rigtigt vejvæsen a med alle de problemer og muligheder, det giver anledning til. I forhandlingerne om samarbejde om vinterområdet er statens Ønske at håndtere vintertjenesten ens fra Kruså til Helsingør. Som én organisation i forhold til amternes 14 forskellige organisationer er Ønsket for ståeligt, men ikke praktisabel i samarbej det. Alene lokale klimatiske forhold, den menneskelige bedømmelse af en situation og forskelligt valg af materiel til saltning og snerydning giver forskelle. Hertil kom mer så forskellig organisering og eventuel le politiske Ønsker om en særlig praksis på amtsveje fra amt til amt. I den fælles vintertjeneste udbygges samarbejdet om planlægning af vinterens aktiviteter, så forventningerne fra Vejdirek toratets driftsfolk kan afstemmes med afta ler, rutevalg og organisatorisk tilrette læggelse. Udbud på statsveje foretages med udgangspunkt i det fælles paradigma materiale, men med forankring i den lokale organisation, så styring og aftaleforhold over for entreprenører mv. er ens på både amts- og statsveje. Vejdirektoratet har Ønsket rene statsruter. Det er dog mit håb, at vi ved det praktiske samarbejde om ruteplanlægningen i stedet tilgodeser den mest effektive vintertjene ste. For nogle veje, f.eks. motorveje, er der i dag allerede rene statsruter, mens det for det øvrige amts- og hovedlandevejsnet sker en prioritering i forhold til trafiksikkerhed, effektivitet og Økonomi. Styring af indsats Styring af indsatsen på både amts- og statsveje vil i den nye aftale forblive i den amtslige vinterorganisation. Det er derfor vigtigt, at indsatsen foregår efter forud aftalte præmisser og på en så gennemskuelig mdde, at vejbestyrelserne efter en ind sats kan sætte sig sammen og drøfte denne i åbenhed. Det er selvfølgelig nemt, når indsatsen har været effektiv, men er især af betydning, hvis indsatsen ikke har været optimal, eller ikke svarer til forventninger ne hos brugerne eller de berørte vejbesty relser. Fælles mål og midler Der er mange grunde til at ønske dette samarbejd succes. Vi har i dag en udstrakt grad af enighed om hvornår, der er behov for en indsats samt metoder og kriterier herfor. Der er samarbejde omkring paradigma materiale til vintertjenesten, trafikantinfor mation og information til alle Øvrige aktører i vintertjenesten (kommuner, politi, falck, m.v.) Der er fælles interesser for, hvordan udviklingen af varslingssystemer, målesta tioner, metoder til varsling m.v. bør styres. Det har bla. resulteret i et fælles udvik lingsprojekt til et moderne glatførevars lingssystem og for nogle amter og Vejdi rektoratet også i en fælles udvikling af et administrationssystem. På næsten alle andre områder kan vejbe styrelserne udvikle sig i forskellige retnin ger under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed. På vinterområdet vil en sådan udvikling meget hurtigt kunne give konsekvenser for trafiksikkerhed og fremkommelighed. En optimal sikring af fortsatte fælles mål og strategier, er et tæt samarbejde, samt omkring den direkte udførelse. Det er derfor mit håb, at samarbejdet på vinterområdet fastholdes til gavn for trafi kanterne og til nytte for begge vejbestyrel ser, med det sigte-løbende at effektivisere og forbedre hvor det er muligt og fornuf tigt. Også på trods af eventuelle EU-direk tiver, der kan nødvendiggøre andre aftaleformer end i dag. Foto: Srend Tø/I/og

3 Dansk Vejtidsskrift 10/97 i 3 FOCUS ARTIKEL. VINTERMAN - det nye vinteradmini strationssystem At Freddy Knudsen, Driftsplana fdelingen, Vejdirektoratet Bo Sommer; BS Data Vejdirektoratet og 6 amter udvikler i øjeblikket et nyt fælles vinteradministra tions system, VINTERMAN. Systemet tages i brug i den kommende vinter samtidig med, at ekstra faciliteter udvikles. De fleste amter har i dag mere eller min dre avancerede systemer til administrati on af vintertjenesten. Fælles for syste merne er, at de er udviklet specifikt til den enkelte administration og normalt kun dækker de nødvendigste områder. Formålet med udviklingen af det nye vinteradministrationssystem har derfor været, at generalisere anvendelsesmulig hederne samt indføre nogle af de mere avancerede funktioner som f.eks. over vågning af saltspredernes position under indsats. Et fælles projekt 1januar 1997 stillede Vejdirektoratet og Frederiksborg amt forslag om, at udvikle et fælles vinteradministrationssystem i Danmark. Københavns-, Vestsjællands-, Storstrøms-, Ribe og Viborg amt onske de at deltage i det fælles udviklingsarbej de. Fælles for de 6 amter er, at de alle hidtil har anvendt forskellige systemer dækkende større eller mindre dele af vin teradministrationen. Udviklingsomkost ningerne deles mellem Vejdirektoratet (50%) og de deltagende amter. Det nye vinteradministrationssystem har fået navnet VINTERMAN, som på ingen måde må forveksles med VINTERMAN i Frederiksborg amt, der udfases den kommende vinter. Udviklingen af VINTERMAN har taget udgangspunkt i en analyse af facili teterne i de eksisterende systemer, så de bedste ideer og erfaringer er medtaget i det nye system. Samtidig er de enkelte funktioner generaliseret, så VINTER- MAN understøtter de forskellige arbejds gange hos vejbestyrelserne. VINTER- MAN udbygges desuden med en generel standard for kommunikation med for skellige køretøjer som f.eks. saltspredere og plove. I forbindelse med dette arbejde deltager repræsentanter for tre saltspre derleverandører i arbejdsgruppen. Her ved sikres, at kommunikations standar den kan understøttes af leverandørernes udstyr. Ved at udarbejde en generel stan dard sikres det samtidig, at den enkelte vejbestyrelse ikke bliver bundet til en enkelt leverandør af materiel. De grundlæggende moduler i systemet tages i brug den kommende vinter mens de mere avancerede moduler først vil blive færdiggjort henover vinteren. Efter en kort indledende analysefase er udvik lingsprocessen forløbet iterativt. Proces sen er startet med opbygningen af en pri mitiv prototype over de enkelte dele af systemet, hvorefter prototypen løbende udbygges. Denne udviklingsmetode sik rer deltagerne en stor grad af medindfly delse i udviklingsprocessen. Opbygning af VINTERMAN Systemet er opbygget via en server med VINTERMAN s database. De enkelte VINTERMAN klienter kan afvikles direkte på serveren eller på pc er tilslut tet via lokalnet, faste linier, modems eller ISDN. Derved kan f.eks. flere distrikter være opkoblet på samme data base via faste linier mens en bagvagt kan nå systemet via modern hjemmefra. I forbindelse med udkald kan VIN TERMAN trække målinger og prognoser direkte fra glatførevarslingssystemet og evt. også direkte fra DM1. Disse oplys ninger anvendes til dokumentation af forholdende i den aktuelle situation samt beregning af vinterindex mv. [ fr-, Figur]: Strukturen i VINTERMAN.

4 4 Dansk Vejtidsskrift 10/97 Afhængig af datamængden vil syste met inkl. database dels kunne afvikles på en enkelt pc dels med flere samtidige brugere centralt såvel som decentralt. Da systemet normalt vil skulle afvikles side løbende med glatførevarslingssystemet, er den samme platform valgt. Derfor vil VINTERMAN kunne afvikles under både Windows 95 og NT. Hovedfunktioner Administration Beskrivelse Funktioner Tabel I indeholder en kort opgørelse over hovedfunktionerne i VINTER- MAN. Inden vinteren vil der skulle inddateres en række stamdata i administrati onsdelen. De fleste af disse oplysninger vil være gyldige gennem hele vinteren og fungere som støtte i selve udkaldssi tuationen. Gennem vinteren vil udkald systemet og logbogen medføre dannelse af en stor mængde oplysninger om samt lige gennemførte aktiviteter. Stamdata Systemet er opbygget omkring en rygrad af stamdata beskrivende geografisk op deling, administration af personer, entre prenører og telefonnumre, disponibelt Administration af alle stamdata omkring geografisk opde ling, personer, entreprenører, telefonnumre, materiel, køre tøjer, saltpladser, ruter, priser, handlingsplaner og vagtplaner. Udkaidssystem Støtter selve udkaldsprocessen med håndtering af alle igangværende aktiviteter, udførelse af telefonopkald, afsen delse af telefax samt tidsmæssig overvågning af fremdriften i de enkelte aktiviteter. De enkelte aktiviteter kan præsente res såvel grafisk som på kort. Logbog Afregningsinodul Vinterindex GPS overvågning Indeholder oplysninger om alle hændelser i forbindelse med et udkald samt registrering af øvrige bemærkninger og kommentarer. Logbogen anvendes som dokumentation for samtlige udførte handlinger. Udskrift af faktureringsgrundlag samt styring af betalingen for de enkelte gennemførte aktiviteter. Modulet giver samtidig mulighed for at følge beholdningen på de enkelte saltlagre. Beregning af vinterindex, bla. via oplysninger fra glatføre varslingssystemet og evt. DM1. Modtager oplysninger om det enkelte køretøjs position under et udkald. Ved præsentation på kort kan status for den enkelte rute følges meget præcist. materiel og køretøjer, ruter, priser og handlingsplaner, vagtplaner mv. Fælles for disse stamdata er, at der er lagt meget arbejde i at generalisere oplysningerne, så de understøtter anvendelsen hos alle de deltagende parter. Et eksempel er vagtplanlægningen vist på figur 2. For at til fredsstille alle indeholder systemet mu lighed for at håndtere vagtplaner for for skellige grupper, indlæggelse af enkelte vagter samt anvendelse af standard vagtruller. Udkaldsystem VINTERMAN indeholder et avanceret udkaldssystem, hvor alle igangværende aktiviteter kan følges løbende. Selve igangsætningen af aktiviteter kan ske ud fra eksisterende handlingsplaner. En handlingsplan beskriver en række stan dardaktiviteter, der bør gennemføres i en given situation (f.eks. saltning på 12 kørebaneruter, 5 sti-ruter, orientering til en række myndigheder samt læssevagt). I udkaldssituationen assisterer systemet desuden med telefonopkald, faxafsendel se og foretager løbende tidsovervågning af gennemførelsen af de enkelte aktivite ter og rykker for manglende handling, hvis en aktivitet tager markant længere tid end forventet. Udkaldssystemet er suppleret med en avanceret logbog, hvor alle relevante hændelser registreres. Alt fra forgæves opkaldsforsøg til tidspunkter for alle handlinger registreres på en struktureret måde, så logbogen altid kan anvendes til dokumentation for de foretagne handlin ger på et givet tidspunkt. Da selve udkaldssituationen foretages under tidspres. er der lagt vægt på at gøre denne del af systemet s brugerven lig som muligt. Igangværende aktiviteter vil både kunne ses på tabelform samt grafisk på kort. Anvendelsen af kort Tabel]: Hrn edfunktioizer i VINTERMAN. * Vagtplan 12 Vælg vagthold: Initialer HH, Hans Hansen JJ, Jens Jensen LL, Lars Larsen NN, Niels Nielsen 00, Ole Olsen j Central Oktober 1997 Aftaler -i Ny Opdater Slet Figur 2. Eksempel på skærinbillede til vagtplanlægning i VINTERMAN.

5 opsamlet - så Epoke spredere kræveïdet rette materiel - EpoBasic S3501 Saltsprederen S 3501 klarer nutidens krav til vintertjeneste med fokus på driftsøkonomi, nøjagtighed, effektivitet, sikker saltudlægning og miljohensyn. Epoke spredere betjenes enkelt og sikkert med EpoBasic Logisk opbygning og aflæsning at alle sprededata i displayet giver chaufforen en sikker styring og effektiv glatforebekæmpelse. EpoMaster IC I.. CG. c ø -xl Enkel, men alligevel avanceret betjening at Epoke spredere klares med EpoMaster pga. logisk opbygning, lagring at relevante sprededata og muligheo for SPS positionsbestemmelse. EpoVision s Enkel og sikker handtering og præsentation at sprededata på PC - med EpoMaster EpoVision giver overblik i rap porter over vintertjenesten og sikrer chauffor og indsatsleder visuel dokumentation for det udførte arbejde. Når vinteren sætter ind......skal vore veje og pladser gøres farbare Men kun med den nødvendigste saltudlægning - for miljoets skyld! Epoke har det totale grus-, salt- og væskesprederprogram. S 4500 Kombispreder S 4500 forener torstofsprederens store kapacitet med væske sprederens for dele med kort optøningstid og lavt saltforbrug. Pick-up/Trailer Compact Vintertjeneste på stier og særligt 4 j j udsatte omrader løses effektivt med Pick-up Compact til små lastbiler!pick-ups eller Trailer Compact til firehjuls trækkere, små lastbiler og traktorer. City Sprayer City Sprayer spreder saltop losning på for tove, gagader og cykelstier cyklister og fodgængere - ikke generes at saltkorn eller grus. PM - ITM - SKE Hurtig indsats med salt eller grus på vinterglatte veje, cykelstier og lignende klares med SKE trukket at traktor., SpokeNS Vejenvej 50, Askov DK-6600 Vejen Tel.: klarer vinterglatte veje! epoke Fax: epoke@epoke.dk

6 19. primært 6. Dansk Vejtidsskrift 10/97 kombineret med systemets tidsovervåg ning af aktiviteterne giver et godt over blik i alle situationer, så intet glemmes. I løbet af vinteren udbygges systemet med funktionalitet til direkte positionering af de køretøjer, der er udstyret med GPS og GSM-forbindelse under indsatsen. Opfr5lgning VINTERMAN indeholder funktionalitet til sandsynlighedskontrol af hhv, tidsfor brug, kørelængde og saitforbrug. Samti dig kan registreringerne anvendes til udskrift af faktureringsgrundlag til vogn mændene. Denne funktion sparer meget kontrolarbejde og diskussion omkring regningernes størrelse. Den enkelte rutes saltforbrug registreres for det tilhørende saltdepot og systemet indeholder mulig hed for at føre en række saltkonti for et antal saltdepoter. Derved kan den aktuel le saltbeholdning samt ledig lagerkapaci tet altid opgøres med rimelig nøjagtig hed. Da samtidigt alt materiel er prissat og aktiviteternes prisniveau kendes, vil VINTERMAN hurtigt kunne opgøre den hidtidige pris for de væsentligste omkostninger til vintertjenesten. I forbindelse med et udkald, hvor der igangsættes en række aktiviteter, kan grundlaget for beslutningen udtrækkes direkte fra det nyudviklede glatførevar lingsprogram, GlatTerm. Idet hele be slutningsgrundlaget kan ses, indeholder systemet mulighed for efterfølgende at vurdere og registrere oplysninger om kvaliteten af udkaldet - f.eks. hvorvidt det var korrekt, unødvendigt, for tidligt eller for sent. Denne vurdering skal ude lukkende ske på baggrund af de kendte oplysninger på beslutningstidspunktet. Denne facilitet er vigtig - både for at lære af sine fejl men også i høj grad fordi flere og flere vejmyndigheder bliver mødt med krav fra politisk side om løbende at kunne måle og dokumentere kvaliteten af enhver udført opgave. Fremtiden Udviklingen har hidtil foregået i et højt tempo - fordi arbejdsgruppen omkring udviklingen består af en række erfarne kommende brugere, der har bidraget meget konstruktivt i udviklingsprocessen. Derfor forventes systemet taget i brug allerede fra denne vinter sideløbende med, at de mere avancerede moduler vil blive færdigudviklet. Heref ter nedsættes der en brugergruppe med repræsentanter fra Vejdirektoratet og amterne. Denne gruppe skal forestå den videre udvikling af systemet, bl.a. base ret på erfaringerne fra den første vinter. Efter anvendelsen denne vinter vil systemet blive udbudt til salg i moduler såvel nationalt som internationalt. Syste met er fra starten forberedt for inter national udbredelse, idet dialogen kan foretages på flere sprog og desuden kan VINTERMAN let tilpasses de fleste kendte typer af databaser. FOCUS ARTIKEL PIARC - Vinterkongres Af Freddy Knudsen, Driftsplana [de/ingen, Vejdirektoratet Den 10. PIARC - vinterkongres afholdes marts 1998/ Luleå, Sverige I den nordligste del af Sverige afholder PIARC i perioden marts 1998 den 10. internationale vinterkongres, hvor der forventes ca deltagere fra hele verden. På kongressen vil der være mere end 100 indlæg fra 25 lande med mange aspekter inden for vintervedligeholdelse. Kongressen er delt op i seks parallelløbende sessioner: Politikker for vintervedligeholdelse: Strategi Politikker for vintervedligeholdelse: Organisation Metoder for glatførebekæmpelse og snerydning Særskilte vintervedligeholdelsespro blemer i tætbebyggede områder Systemer til vintervedligeholdelse Samspil mellem mennesker, køre tøjer og veje. I forbindelse med kongressen afholdes der en stor udstilling indendørs såvel som udendørs, hvor offentlige (herunder Vejdirektoratet) og private præsenterer nyeste tiltag inden for vinterområdet. Den 16. og delvis den 17. marts afhol des der sideløbende SIRWEC-konferen ce. SIRWEC er en uafhængig organisati on til fremme af samarbejdet indenfor den vej-vejr meteorologiske del. Yderligere information, brochuremate riale, tilmeldingsblanketter etc kan fås ved henvendelse til Driftsplanafdelingen, Vejdirektoratet.

7 Sjælland Dansk Vejt/dsskrift 10/97 7 FOCUS ARTIKEL Nyt udstyr til måling af»hvide pleffer Af Freddy Knudsen, Driftsp/ana[de/ingen, Vejdirektora tet. Finn Krog Christensen, Vejteknisk /nstitut, Vejdirektora tet. På Vejteknisk Institut er der blevet udviklet nyt»isbil - udstyr. Udstyret bruge5 dels i forbindelse med placering afg/at føremålestationer dels til thermal mapping. Placering af glatføremålestationer har siden 1987 været baseret på målinger med en såkaldt isbil. Isbilen har, ud fra den infrarøde stråling som vejbanen afgi ver, målt vejtemperaturen. Desuden er målt lufttemperaturen i forskellige høj der samt luftfugtigheden. På Vejteknisk Institut er der til erstat ning af den udtjente isbil udviklet nyt udstyr. Udstyret udmærker sig ved at være mere fleksibelt, og ikke mindst mere mobilt, end det gamle. Hvor det hidtil var bundet til en bestemt bil, kan det nye udstyr monteres på enhver bil ved hjælp af sugekopper (se figur 1). Udstyret registrerer vej overfladens temperatur i op til 3 spor samtidigt. Des uden måles lufttemperaturen og luftfug tighed i 3 højder, hvoraf den ene er så tæt ved vejoveroverfladen som muligt. Herved er det muligt, at undersøge varia tioner i dugpunktet fra to meters højde (som indgår i glatførevarslingsstationer ne) og ned til vejoverfladen. Dataopsam lingen foregår ved hjælp af en standard pc er og et specialudviklet analog-digi talt interface for at opnå stor hastighed på systemet. Dataene gemmes i et pro gram, der kører under windows med ganske få kommandoer, og med grafisk præsentation af de målte værdier på skærmen. For at korrigere for vejræn dringer under måleforløbet, placeres ved målingens start en data-logger, som måler vejtemperatur samt Iufttemperatur og relativ fugtighed. Herved kan de opsamlede data med isbil-udstyret korri geres for evt, klimatiske ændringer under måleforløbet. Da det er meget vigtigt at kunne genskabe den nøjagtige måleposi tion i marken, er udstyret forberedt til GPS. ISBILMALING udført den: 06 april 1997 Målefr CSIVIDPLEPRAWVATMCESI7406EC.ICE Mdefrempem4wogslandaidafae5e Vejoverfladen: 0.0 Placering af glatføremålestationer Ved placering af glatføremålestationer er det vigtigt, at disse placeres på de såkaldte hvide pletter. I den forbindelse er der med det nye isbiludstyr blevet målt ca. 800 km.på kommune-, amts- og hovedlandevjsnettet i vinteren 1997/98. Typisk måles der 2 gange under forskel lige vejrforhold. På figur 2 er vist et eksempel på en udskrift fra en 5 km.lang strækning på den nye Kolding-Esbjerg motorvej. På denne strækning er der på vej temperaturen en forskel på op til 4 grader. Data bliver efterfølgende gen nemgået i samarbejde med en meterolog, da placeringerne ikke bør være baseret på udskrifterne alene. Thermal mapping På strækningen Fløng - Odde er der i vinteren 1997/98 desuden blevet målt en halv snes gange under forskelli ge vejrforhold. Formålet har været at undersøge, om det er muligt at udarbejde strækningsprognoser til erstatning af de såkaldte 5-timers punktprognoser der udarbejdes automatisk på DM1 for hver enkel glatføremålestation. Udarbejdelse af strækningsprognoser vil kræve gen nemkørsel med isbiludstyret op til 10 gange under forskellige klimatiske for hold. Ved at lade måledata indgå i DMI s prognosemodel, sammenholde med de målte værdier fra glatførestationerne, er det tanken, at der fremover udarbejdes strækningsprognoser for et større velde fineret geografisk område. Analysearbej det er endnu ikke afsluttet men vil fortsætte den kommende vinter. Yderligere oplysninger samt rekvire ring af målinger kan ske ved henvendel se til Vejteknisk Institut. M5leatrknlegesa hengde: m cm over: m over: AMelSef fra hele mmesüæknlngens n4cidefrempeealor Om Sæm IXOM Im Zm Z500n, tzæm Figur 1. Nyt isbiludstyr monteret med sugekopper Fh59: I17frC.XLS.O.5Im, 2014a loa.tw Figur 2. Variation af vejteinperatur samt lufttemperatur i to højder på en 5 km lang strækning.

8 - Overholdelse - Vejens Krav 8 Dansk Vejtidsskrift 10/97 Miljørigtig vejprojektering uden okkerproblemer Af Poul Panduro, Vejdirektoratet, og Lars Bo Christensen, Hedeselskabet Vejdirektoratet har i sin miljøstrategi »Vejen mod et bedre miljø(( vurderet, at der er behov for at styrke viden grundla get om vejsekto rens udledninger til jord- og vandmiljøet. Vejdirektoratet igangsætter derfor en række projekter, der skal 5kabe grundlag for en bedre vurdering af problemernes omfang. Et af pro jekterne var systematisk undersøgelse af vejprofekters påvirkning af miljøet med hensyn til okkerforurening. For offentlige og private virksomheder vil konsekvenserne for miljøet blive en stadig mere afgørende faktor for virk somhedens udviklings- og handlemulig heder. Vejdirektoratet har hidtil ladet indgå vurderinger af konsekvenser for miljøet ved anlæg af veje både i planlægnings og projekteringsfaserne og i byggefasen, eksempelvis i forbindelse med VVM undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet i henhold til EU-direktiv fra 1985). Miljøet har imidlertid fået en så vigtig og strategisk betydning, at der må en målrettet og koordineret indsats til på området. Vejdirektoratets Anlægsområde i Skanderborg, der varetager planlæg ning, projektering og udførelse af motor veje og broer, har derfor styrket mil jøområdet, bla. ved ansættelse af en mil jøkoordinator, som i samråd med ledel sen skal formulere en miljømålsætning og en miljøpolitik for Anlægsområdet. I forbindelse med planlægning og pro jektering af et større vejanlæg skal i fremtiden alle aspekter af projektets mil jøpåvirkning undersøges og vurderes således, at nødvendige miljøtiltag kan indarbejdes i projektet samt i udbudsma terialet i form af beskrivelser, der skal efterleves af entreprenøren. Vejdirektora tet har formuleret det fremtidige arbejde i sin miljøstrategi »Vejen mod et bedre miljø«(vejdirektoratet, 1996). MiljØrigtig pmjektering af et vejanlæg vil bl.a. omfatte: af miljøkrav i enhver henseende virkning på omgivelserne, herunder såvel naboer til vejen som flora og fauna - Forbrug og genbrug af materialer (råstofressourcer) til materialer i miljømæssig henseende - Energiforbrug - Levetidsbetragtninger For at være lidt på forkant med den miljømæssige udvikling påbegyndte Vejdirektoratet i samarbejde med Hedesel skabet i 1994 en systematisk undersøgel se af de enkelte projekters påvirkning af miljøet med hensyn til eventuel okker forurening. Hedeselskabet er blevet valgt til at forestå disse okkerundersøgelser for Vejdirektoratet, fordi selskabet har stor eks pertise på området. Okkerproblemer ved vejan læg I forbindelse med vejanlæg kan der i en række tilfælde opstå okkergener i nærliggende vandløb. Problemet vil overvejende hænge sammen med fore komsten af det jern-svovlholdige mine ral pynt, der ved luftens adgang iltes til jern og svovisyre. I andre tilfælde kan okkergenerne dog skyldes tilstede værelsen afjernholdigt grundvand. Der kan være tale om følgende gene relle situationer, der kan give anled ning til okkergener: A Vejen anlægges, hvor der passeres områder med blød bund (især tørv, dynd eller meget vandholdigt sand). Den normale procedure er i sådanne tilfælde at udskifte den bløde jord bund (afgravningsområdet) med stabilt materiale. Den bløde jord bund udsættes (deponeres) på egne de arealer, og da denne udsætning oftest finder sted over grundvands spej let, vil der kunne forekomme jernudvaskning som følge af pyri tiltning med okkerforurening af nærliggende recipienter til følge. Den opgravede og deponerede blødbunds jordvand kan tillige have betydelige koncentrationer af opløst jern. Dette kan ligeledes ved udsiv ning give anledning til okkerforure ning af nærliggende recipienter. B C Vejen anlægges i afgravning, og i denne forbindelse vil der ofte være behov for at gennemføre en perma nent grundvandssænkning. Grundvandet, som bortledes, kan være jernholdigt, hvilket kan give okker gener i recipienten. Grundvands sænkningen kan desuden igangsæt te iltning af pyritholdige jordlag i horisonten mellem gammel og ny grundvandsstand. Ved midlertidige grundvandssæn ninger kan der også opstå okkerge ner i recipienten. Jernudvaskingen i forbindelse hermed vil normalt ligeledes være midlertidig, og der med er problematikken mindre alvorlig. I forbindelse med vejanlæg er der ofte behov for regulering af grøfter, bække og åer, og i nogle tilfælde er der tale om en uddybning med en permanent grundvandssænkning på de nærliggende arealer til følge. Denne uddybning kan være nød vendig i forbindelse med selve vejanlægget eller for at sikre nuværen de eller fremtidige afvandingsfor hold for de nærliggende arealer. Dette kan resultere en iltning af pynt og dermed en jernudvaskning til recpienten.

9 15 15 Dansk Vejtidsskrift 10/97. 9 Okkervej ledning I forbindelse med Vejdirektoratets meget detaljerede arbejde omkring miljørigtig projektering arbejdes der også med de okkerproblemer, der kan opstå i forbin delse med anlæg af veje. Vejdirektoratet har gennem længere tid beskæftiget sig med disse problemer, idet direktoratet med mellemrum er stødt på fænomenet primært i forbindelse med anlæg af motorveje og omfartsveje. De største vejanlæg har frem til sidst i Situation Området er beliggende inden for de okkerpotenti- Området er beliggende uden for de okkerpotenti elle arealer. elle arealer. Generelt Som hovedregel gennemfores der altid undersogel- Som hovedregel gennemføres der ikke ser i disse tilfælde, men der arbejdes udfra visse undersøgelser i disse tilfælde, men der arbejdes bagatelgrænser. udfra en række væsentlige undtagelser. A Hvis blodbundsområdet har en meget ringe Hvis blødbunden har en dybde> 2 m, vertikal og horisontal udstrækning, gennemføres gennemføres der altid undersøgelser. der ikke undersøgelser. Hvis der er umiddelbart synlige tegn, der indikerer Hvis hele blodbundsmængden kan deponeres under okkergener, gennemføres der altid undersøgelser. grundvandsstanden, er det ikke nødvendigt med undersøgelser. Hvis der er tale om meget store arealer med en blødbundsdybde < end 2 m, vil en undersøgelse blive overvejet. B Hvis der er tale om en beskeden (<10 - cm) Hvis der er tale om en grundvandssænkning større grundvandssænkning. gennemføres der ikke end cm, gennemføres altid en analyse af undersøgelser. grundvandskvaliteten. Jordprøver udtages kun, hvis der er synlige tegn på okkergener, eller hvis Hvis der er tale om en midlertidig grundvands- der i øvrigt er kendskab til risiko for okkergener. sænkning (kortere end Ca. I måned), gennemføres der ikke jordbundsundersøgelser. Der gennemføres dog altid analyser af grundvandets jerokoncen tration. C Hvis der er tale om en beskeden (<10 - cm) Der gennemføres kun undersøgelser, hvis der er grundvandssænkning. gennemføres der ikke synlige tegn på okkergener, og hvis grundvands undersøgelser. sænkningen er større end cm. Tabel 1. Oversigt ovet; hvornår der gennemføres okkerundersøgelser A, B og C henvi ser til de i artiklen omtalte generelle situatione,; der kan give anledning til okkergener Vejdirektoratet Nej Okkerundersogelser Fastlæggelse af de blodbunds områder, som skal undersøges for evt, indhold af ovrit Udvælgelse af udsætningsområde! mængde og recipient. Modelberegning over konsekvenser for recipient ZZ2 Belastning af recipient oncentrationsforøgelse i Nej ient større end grænseværdi (Myndighedsafgørelse) Ja Ja Projekt for afværgeforanstaitning udarbejdes og konsekvenser beregnes af myndigheder Afværgeforanstaltninger udføres Figur 1. Beslutningsprocesser ved okkerundersøgelsei: Ingen yderligere tiltag med hensyn til okker Blødbundsdeponeringer skal udføres som forudsat i modelberegninger (område og mængde) 1980 erne især fundet sted på Sjælland, Fyn og i det østlige Jylland, hvor der erfaringsmæssigt kun sjældent forekom mer okkerforureninger. Da Vejdirektoratet fik til opgave at projektere og anlægge motorveje i den øvrige del af Jylland, var man opmærk som på problemet. Samarbejdet med Hedeselskabet resulterede i første omgang i, at selskabet i 1994 udarbejde de en»vejledning i forbindelse med okkerproblemer ved vejanlæg«for Vejdirektoratet (Christensen, 1994). Denne vejledning samt erfaringer ved en række undersøgelser af konkrete vej strækninger har resulteret i, at der nu foreligger en fast procedure for, hvordan risikoen for okkergener skal tackles ved de igang værende og fremtidige vejanlæg. Hvornår gennemføres okkerundersøgelser? OkkerundersØgelser gennemføres efter en fast undersøgelsesprocedure, hvor der udtages jordprøver til analyse af pyritind hold, ligesom der gennemføres feltanaly ser afjernindholdet i grundvandet. Under søgelsesmetodikken er beskrevet i»vej ledning i forbindelse med okker-under søgelser«(christensen, 1989), der er udarbejdet af Hedeselskabet i samarbejde med Miljøstyrelsen og de jyske amter. Da der kan være tale om betydelige okkergener ved forskellige tiltag i for bindelse med vej anlæg, gennemføres der okkerundersøgelser til belysning af pro blemernes omfang. Der gennemføres dog ikke okkerundersøgelser i alle oven nævnte tilfælde, da der vil være en ræk ke situationer, hvor der åbenlyst ikke vil opstå okkergener i recipienten. I tabel 1 er det vist, hvornår der gen nemføres okkerundersøgelser i forbin delse med vejanlæg. Beslutningen om, hvorvidt der i et konkret tilfælde skal gennemføres okkerundersøgelser, tager sit udgangspunkt i, om det pågældende areal er beliggende inden for de kortlagte såkaldte»okkerpotentielle områder x. Denne kortlægning er gennemført i af det daværende Arealdatakon tor under Landbrugsministeriet. Kortlægningen blev gennemført primært med det fonnål at belyse okkerproblemets omfang i Jylland i relation til den daværen de store landbrugsmæssige drænaktivitet. Kortlægningen var som følge heraf tem melig ekstensiv, idet der i gennemsnit kun blev undersøgt og analyseret i jordprofil for hver 75 ha. Derfor kan kortlægningen ikke anvendes til at be- eller aflcræfte, om et konkret areal er okkerpotentielt, men man kan sige noget om sandsynligheden herfor. Man er derfor nødt til at gennem føre undersøgelser af de konkrete arealer, der er berørt af vej anlægget. Resultatet af kortlægningen er, at de