cbs OBSERVER 2 avis avis for for copenhagen business school handelshøjskolen oktober Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "cbs OBSERVER 2 avis avis for for copenhagen business school handelshøjskolen oktober 2008 2008 Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?"

Transkript

1 avis avis for for copenhagen business school handelshøjskolen oktober cbs OBSERVER 2 Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre? CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med vækstgrænsegang Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Dagbladet Børsen udkom fredag den 26. september med et University Scorecard, hvor Danmarks ni universiteter blev målt op imod hinanden på kvalitet. CBS klarede sig ikke så godt og blev faktisk brugt som det dårlige eksempel i den analyserende artikel, der fulgte med tallene. Nogle af tallene taler dog deres eget sprog især når de bliver holdt op imod den virkelighed, CBS OBSERVER (og tidligere Kræmmerhuset) sag for sag har beskrevet gennem de senere år. Ifølge tallene bruger CBS forskere (heltidsvidenskabelige medarbejdere eller VIP) mere af deres tid på undervisning end på noget andet dansk universitet. CBS har absolut flest studerende per VIP og er samtidig det universitet, der har flest deltidsundervisere i forhold til antallet af VIP. Det altså virkelighedens forhold og ikke Børsens tal har medført, at CBS Students i år lagde ud med en semesterstartskampagne for at få øget mængden af forskningsbaseret undervisning på især bacheloruddannelserne. Trods de studerendes utilfredshed går halvdelen af CBS omkostninger ifølge Børsens tal til undervisning og kun en femtedel til forskning. CBS forskere udtrykker da også løbende utilfredshed med deres forskningsprocent der ud over at være blandt de laveste nu også skal udsættes for, at en andel af universiteternes basismidler til forskning skal i fri konkurrence. Så skal man også bruge tid og energi på at udvikle forskningsprojekter og udfylde ansøgninger. Er grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat? Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation. Arbejde der måske er spildt. Selvgjort er velgjort En dårlig økonomi har gjort, at den nødvendige udvikling af CBS administrative systemer har sakket agterud. Det er en investering på 30 millioner kroner nu ved at råd bod på, men opgaverne skulle udføres i mellemtiden. Samtidig ramte det gunstige arbejdsmarked CBS hårdt med en høj personaleomsætning til følge, og konsekvenserne har ikke trods de ihærdigste anstrengelser kunnet undgå at påvirke CBS service over for de stadig flere studerende. CBS grundlæggende infrastruktur, bygningerne med deres auditorier og undervisningslokaler, har heller ikke kunnet følge med i forhold til den voksende mængde storholdsundervisning, som økonomien har tvunget de studierne til at gøre brug af. Så en del af de store auditorieforelæsninger må holdes i nærliggende biografer og gymnasieaulaer. Det er der også ved at blive gjort noget ved, idet der er planer om at etablere et stort auditorium i Porcelænshaven, der kan tages i brug til næste år. Økonomien? Der var nogen tal, der manglede i Børsens sammenligning af universiteterne nemlig bevillingerne. CBS historisk betingede lave basismidler til forskning er stadig lave, og der er planer om at gøre en del af dem konkurrenceudsatte. CBS uddannelser modtager stadig det laveste taxametertilskud. Det har ingen meldt noget ud om, at der vil blive gjort noget ved. Læs mere i hele avisen skemanedbrud optag, optag, optag forskerlærere cbs it Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalificeret sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA s karrierekonsulent på CBS, Thomas Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV. KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING Book en tid nu det er gratis. Ring på eller skriv til 4-juni08-ann-kraemmerhuset_70x :56:42

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Sort uheld ved studiestart Skemaplanlægningen blev forsinket tre-fire uger ved semesterstart. De studerende kunne først hente deres skemaer lige efter semesterstart i uge 36, og de klager over rod i lokaleplanlægningen. Årsagen var et teknisk sammenbrud i lokaleallokeringssystemet. Nu arbejdes der på højtryk for at sikre, at sådan noget ikke sker igen murphy s lov Af Trine Madsen Tegning: Niels Poulsen De to eneste eksperter i CBS lokaleallokeringssystem forlod CBS IT hen over sommeren. Samtidig skiftede de to mest erfarne i lokaleadministrationen job internt på CBS. Det skulle vise sig at være skæbnesvangert for semesterets skemaplanlægning. Der skete nemlig et sort teknisk uheld, som ingen kunne forudse. CBS lokaleallokeringssystem, der styrer formidlingen af skemalægning og fordelingen af undervisningslokaler, blev efter en strømafbrydelse på én gang ramt af servernedbrud og databackup, der ikke kunne læses ind igen. Og da systemet kom op at køre igen, stod de berørte afdelinger på CBS uden erfarne medarbejdere til at løse problemerne hurtigt. - Hovedårsagen var et teknisk uheld af dimensioner, vi ikke har set før. Derudover har det været en kombination af mangel på erfarne medarbejdere, hvorfor kommunikationen ikke har fungeret optimalt, fastslår CBS' IT-chef Annie Stahel. En kompliceret opgave - Omstændig hederne omkring årets skemaplanlægning var så uheldige, som de kunne være. Det er vigtigt at fastslå, at skemaplanlægning er en opgave, som vi tager utrolig seriøst hvert eneste semester det er vi simpelthen nødt til, understreger Annette Juhl Hansen, der som studiechef er ansvarlig for CBS Lokaleadministration. CBS skemaplanlægning forudsætter, at adskilte enheder arbejder meget tæt sammen med mange deadlines gennem hele året. Der sidder en skemaplanlægger for hvert eneste studie, der har til opgave at få koordineret et væld af fag og undervisere, og studienævnssekretærerne understreger over én kam, at processen kræver, at alle overholder deres deadlines. Sidste år blev der endda sendt et brev ud til studielederne fra uddannelsesdekanen, der manede til, at man understøttede overholdelsen af deadlines i forbindelse med skemalægning og påpegede, at det var vigtigt for sekretærerne med ledelsesmæssig opbakning til denne overholdelse. - Vi har nu sat gang i et analysearbejde, der gerne skulle munde ud i en yderligere finpudsning af tidsplanen for skemaplanlægningen. Vi skal have så meget tid til rådighed som muligt, fremhæver Annette Juhl Hansen. Teknisk uheld, vi Syllabus er det lokaleallokeringssystem, der uden problemer har kørt i flere år på CBS. Det bruges desuden flere steder i Danmark og i udlandet, så systemet i sig selv fejler intet. Det gør Murphy s lov desværre heller ikke. I år blev hele skemalægningsprocessen forsinket i tre-fire uger. Selv om den strømafbrydelse, der gjorde, at Syllabus skulle lukke ned, var så godt planlagt, som det kunne være, kom systemet ikke op at køre igen bagefter. Som resultat gik store mængder data tabt. - Strøm afbrydelsen den 23. juni skyldes blandt andet, at vi skulle udføre en nødvendig omlægning i serverrummene på grund af problemer med varmeudvikling. Nødstrømsanlægget skulle flyttes ned i kælderen, så maskinerne kunne køre bedre. Det betød at alle servere blev lukket ned, og nogle af dem kunne ikke starte op igen, forklarer Annie Stahel om de tekniske detaljer bag uheldet og fortsætter: - Det gik blandt andet ud over Syllabussystemet. Det virkelig uheldige med Syllabus, som ingen kunne forudse, var, at genskabelsen af systemdata ud fra vores backup heller ikke lykkedes. Det betød, at Syllabussystemet maskinmæssigt var nede i tre uger. Serien af uheldige omstændigheder fortsatte. Da systemet endelig kom op igen, og skemaerne var lagt i, virkede funktionen vis skema på e-campus ifølge Annette Juhl Hansen og Kombisekretariatet oveni købet heller ikke. Den årlige udfordring Et er det uheldige systemnedbrud. Noget andet er, at der er problemer ved skemaplanlægningen hvert eneste år, der ikke har noget med systemet at gøre. Et af de helt basale årsager er undervisernes egne ønsker til, hvor og hvornår deres undervisning skal placeres: - Mange ønsker klumper sig sammen, fordi de fleste vil have de bedste lokaler mellem 9.50 og 3.30, påpeger Allan Stockfleth Olsen, tidligere medarbejder i Lokaleadministrationen. De ønsker er der ikke lokaler nok til at opfylde om efteråret, og der er slet ikke store lokaler nok. Der findes kun ni lokaler på CBS, hvor der er plads til 45 personer og derover. Det er derfor, CBS er nødsaget til at leje sig ind i blandt andet Falkoner Bio og på Teknisk Skole. Og manglen på store lokaler betyder, at processen bliver langtrukken: - Det kræver megen efterfølgende justering, hvis større lokaler bliver ledige til de hold, der havde fået et for lille lokale tildelt fra starten. Selv om studierne faktisk var rigtig gode til at overholde deres deadline i år, blev alt det tidskrævende opfølgningsarbejde skubbet i tre-fire uger, fordi semesterets data ikke kom med over i systemet efter strømafbrydelsen, pointerer Allan Stockfleth Olsen og understreger, at de fleste ændringer i skemaerne sker efter lokalerne er allokerede, og at der er mange løse ender, der skal følges op på, når studierne sender deres ændringer retur. - Normalt har vi mere tid til det. Men der var rigtig mange ændringer og lokaleomlægninger i år. Mængden i kombination med tidspresset gjorde det så ekstra svært at få taget højde for forhold som gåafstanden mellem bygningerne og lignende i år, fortæller Allan Stockfleth Olsen og forklarer: - Systemet tager nemlig kun højde for gåafstand, når hele skemaet tastes ind ikke når der senere foretages ændringer i skemaerne. Det skal der følges op på manuelt. Opbemanding Det sidste, studiechef Anette Juhl Hansen, studiesekretærerne og CBS IT ønsker at opleve, er at komme til at stå i en lignende situation igen. Derfor har de nu iværksat en handlingsplan, der skal sikre et bedre forløb fremover: - Der kommer en opbemanding i CBS IT, så vi altid har tre IT-medarbejdere med forstand på Syllabus. Vi får også lavet en Et omstændeligt forløb bedre supportaftale med systemleverandøren i England, og sammen med deres folk gennemfører vi et tjek af hele systemet og får forbedret serveropsætningen. Endelig laver vi et teknisk og administrativt kursusforløb for både IT- og lokaleadministrationsmedarbejderne, forklarer Annie Stahel, der forventer, at det vil sikre CBS fremover. Der er desuden blevet nedsat en semesterstartsgruppe, der består af repræsentanter fra Studieadministrationen, CBS IT og Lokaleadministrationen. Denne gruppe skal indsamle dokumentation, beskrive studieforløb og arbejdsprocesser, arbejde med koordinering mellem systemer og afdelinger samt optimere den interne kommunikation. Se også debatten på side 8 Skemaplanlægningen er et samspil mellem flere afdelinger og medarbejdergrupper på CBS. Her er et uddrag af proceduren for skemaplanlægningen for efterårssemestret, som den ser ud i Kombisekretariatet: Uge 7-4 Uge 4 Uge 6 Uge 6-20 Uge 20 Uge 2 Uge Uge 25 Uge 26 Det giver et lige godt første indtryk hvert eneste år! Arh? I år har vi vist overgået os selv! Studiesekretariaterne forbereder udetaljerede ugeskemaer, som de fagansvarlige godkender. Studiesekretariatet sender besked til de fagansvarlige undervisere om deadline for navne på undervisere og tidsønsker til efterårssemestrets detaljerede skema. Deadline for de fagansvarliges tidsønsker og navne på undervisere. Studiesekretariaterne planlægger et detaljeret skema for hele semestret. Det detaljerede skema sendes til alle undervisere for endelig godkendelse. Undervisernes deadline for godkendelse eller kommentarer til skemaet. Studiesekretariaterne foretager rettelser til det detaljerede skema. Studiesekretariaterne bestiller lokaler i lokaleallokeringssystemet Syllabus. Studiesekretærene logger på systemet og indtaster ønsker i et elektronisk skema. Efter deadline lukker systemet, og data importeres til kernesystemet. 23. juni i år sker strømafbrydelsen. Der sker et systemnedbrud, og al data går tabt. Systemet er nede i tre uger. Primo august Studiesekretariaterne modtager lokaletildelinger fra lokaleadministrationen. Lokaletildelingerne tjekkes igennem for fejl og mangler af studieadministrationen, der kontakter lokaleadministrationen, hvis noget skal ændres. Medio august De endelige fagskemaer kan trækkes i Syllabus. Studiesekretariaterne sender skemaerne til alle undervisere og giver de studerende besked om, at deres skemaer kan hentes via vis skema på e-campus. Ultimo august I august i år går vis skema ned på e-campus. De studerende kan derfor først hente skemaer i uge 36 første uge i september.

3 cbs observer 2 oktober Danske Studielegater hent ny viden i udlandet Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du læse tre til 2 måneder i udlandet? Så kan du søge et Danske Studielegat på kr. før skat. Og måske allerede være på vej til alverdens viden. Læs mere om vilkårene og ansøg på Der er ansøgningsfrist den. november Om Danske Studielegater Danske Studielegater er en del af vores program for finansiel forståelse og investering i uddannelse. Med Danske Studielegater ønsker vi at være med til at give studerende mulighed for at læse i udlandet og bringe ny viden med hjem.

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen foto:rie neuchs HA-studerende og medlem af studienævnet Thomas Nielsen er godt træt af at blive undervist i en biograf, hvor man skal bruge knæet som underlag for notatblokken eller laptoppen. For stort, for småt, for langt og for sent CBS har for få store auditorier. Derfor må mange storholdsforelæsninger afholdes i lokaler, der ikke er egnet til universitetsundervisning. CBS skemaplanlægning sker først i august. Derfor må mange studerende i starten rakke mellem CBS bygninger for at få undervisning med for lidt tid at rakke i. Ikke kun de studerende er utilfredse med situationen stordriftsbagdele Af Anders Thinggaard Christiansen For mange nye studerende på CBS er det i bogstaveligste forstand en udfordring at finde sin plads på campus. Ikke nok med, at man skal finde rundt på selve campus, man skal også finde vej til biografen i Falkoner Centret eller Frederiksberg Gymnasiums aula, når storholdsforelæsningerne er rykket derover. Og forholdene for de studerende, der må rykke ud af CBS for at modtage undervisning, er under al kritik, mener to af studenterrepræsentanterne i HA (Almen)- studienævnet: - Det er dybt forkasteligt, at vi skal ud at leje en biograf, hvor der ikke er ordentlige faciliteter til de studerende. Der er måske ikke engang et bord, som man kan sidde og skrive ved, og det mener jeg simpelthen er direkte pinligt for CBS, siger Thomas Nielsen, der bliver bakket op af næstformanden i studienævnet, Simon Højmark Rasmussen: - Ved undervisningen i Frederiksberg Gymnasium kunne man hverken se, høre eller skrive notater til undervisningen. Det er jo svært at sidde og tage notater, når man skal sidde og skrive på knæene, siger han. cbs observer Noget at bemærke? Læg en kommentar Artiklerne ligger også på cbsobserver.dk Knap så rettidig omhu Både Thomas Nielsen og Simon Højmark Rasmussen mener, at CBS ikke har været forudseende nok i forbindelse med opbygningen af campus. CBS undervisning var på det tidspunkt i højere grad baseret på holdundervisning og i mindre grad på forelæsninger i store hold. Sidenhen er bevillingerne fra staten skåret ned. Det gjorde det nødvendigt at slå en del holdundervisning sammen i større hold, hvilket der dog mangler lokaler til på CBS. Sven Bislev, HA(Almen) studieleder og CBS prodekan for uddannelser, medgiver, at det langt fra er optimale forhold. Han påpeger dog, at udviklingen hen imod stadig større hold kom som en økonomisk tvungen overraskelse efter campus var planlagt, og fastslår, at det er nødvendigt at forholde sig til de nuværende økonomiske rammer: - Regeringen har ikke til hensigt at ændre på vores bevillinger da der nu er så mange studerende indskrevet på CBS, vil det være en kæmpe bombe under finansloven, siger han. Siden der ikke er udsigt til nogen ændringer i holdstørrelserne, arbejder CBS direktion på at fjerne undervisningen fra de uhensigtsmæssige lejede lokaler. Helt konkret planlægger man at etablere et nyt storauditorium med plads til 500 studerende i Ovnhallen i Porcelænshaven. campusdirektør Gert Bechlund fortæller, at man er meget opmærksom på problemet med manglen på store auditorier: - Den mest knappe faktor, vi overhovedet har, er de helt store auditorier. Vi regner derfor med, at direktionen inden for den nærmeste måned kan nikke godkendende til dette projekt. Det vil i givet fald betyde, at vi kan arbejde på, at auditoriet kan tages i brug fra semesterstart næste år. Frem og tilbage for sent Ud over lokaleproblemerne oplever mange studerende også en del skemaændringer, der medfører, at de trods en målsætning fra CBS side om det modsatte kommer til at jagte fra den ene ende af campus til den anden. Årsagen til det er, at skemalægningen må justeres undervejs i semestret på grund af den sene tilmelding til undervisningsholdene på CBS. Mange af fagenes endelige holdstørrelser og skemaer ligger først helt fast i løbet af september og bare en enkelt skemaændring på dette tidspunkt kan føre til en dominoeffekt, hvor en række andre undervisningshold må flyttes. Også det problem er man opmærksom på i direktionen, fortæller Gert Bechlund, der desuden mener, at det på samtlige studielinjer efterhånden er på tide at gøre op med muligheden for at vælge på et så sent tidspunkt. - Når man kombinerer semesterstartens sædvanlige kaotiske planlægningssituation med, at vores planlægningsværktøj Syllabus har Når man kombinerer semesterstartens sædvanlige kaotiske planlægningssituation med, at vores planlægningsværktøj Syllabus har haft et meget uheldigt forløb hen over sommeren, så kan man virkeligt se, hvor ønskværdigt det ville være at få skubbet planlægningen hen til et langt tidligere tidspunkt. Gert Bechlund campusdirektør haft et meget uheldigt forløb hen over sommeren, så kan man virkeligt se, hvor ønskværdigt det ville være at få skubbet planlægningen hen til et langt tidligere tidspunkt. Selv om han ikke tror, at det bliver nogen let ændring at få iværksat da den sene skemalægning, der skal gøres op med, er en hævdvunden kultur på CBS så håber han, at det vil kunne lade sig gøre at få de studerende med på ideen: - En sådan ændring ville betyde to store forbedringer, siger Gert Bechlund. Lokale administrationen ville allerede den 30. august kunne have et skema klart, der ikke vil blive ændret i hen over semesteret, og de studerende ville stort set slippe for at rykke frem og tilbage mellem forskellige dele af campus på den samme dag. Hvis man kan få formidlet det budskab, så tror jeg, at de fleste vil kunne overtales, siger Gert Bechlund.

5 cbs observer 2 oktober DTU ranker sig bedst Dagbladet Børsen offentliggjorde den 26. september 2008 et Børsen University Scorecard, der ifølge avisen er et nyt måleredskab for kvaliteten på de danske universiteter. Forskerforum.dk påpeger, at det er DTU, som står bag analysen hvorfor det ikke overraskende også er DTU, der indtager førstepladsen på ranglisten. Syddansk Universitet og Aarhus Universitet lander på de næste pladser, Københavns Universitet ligger i midterfeltet, og nummer sjok blandt de otte er RUC med CBS og Aalborg Universitet på de næstlaveste rankings. Børsens ranking har vakt røre i diskussionen om fordelingen af forskningsmidler og mødes af mange protester fra de andre universiteter, fordi den ikke er baseret på kvalitet, men på politik. DTU indtager for eksempel en suveræn førsteplads med kun tre studerende per lærer på indikatoren over, hvor mange studerende der er per underviser, mens CBS i den anden ende har 9 studerende per lærer. Vil frede basismidlerne Et politisk flertal uden om regeringen vil ikke være med til at indføre mere konkurrence om universiteternes basismidler, skriver information.dk den 28. september Universitetsog Bygningsstyrelsen har de seneste år arbejdet på at udvikle et nyt system, der kan måle universiteterne på, hvor gode de er til at forske, undervise og formidle et såkaldt pointsystem, der skal tildele universiteterne penge ud fra, hvor godt og meget de præsterer. Forskningsordførerne fra Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokraterne har på det nærmeste begravet pointsystemet allerede nu, men alle er dog enige om, at der må findes en ny nøgle til fordeling af midler, fordi den nuværende fordeling er for historisk betinget. Fortsat ballade på KU om Universitetsavisen En beslutning om at nedlægge Universitetsavisens papirudgave var direkte årsag til, at de 4 tillidsfolk på Københavns Universitet onsdag den 24. september forlod et møde i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU). Bag tillidsrepræsentanternes udvandring ligger en stigende utilfredshed blandt det videnskabelige og teknisk-administrativ personale medarbejderne over ledelsesformen på universitetet. Beslutningen om at lukke Universitetsavisen i papirform var ifølge tillidsrepræsentanterne for de to største personalegrupper, VIPerne og HK-TAPerne, blot den seneste i en længere række, hvor ledelsen ikke har hørt de ansatte. Ralf Hemmingsen, rektor på KU, beklager over for Information den 25. september 2008, at beslutningen om at omlægge Universitetsavisen til en netavis ikke var blevet diskuteret med tillidsrepræsentanterne, før den blev truffet, men mener trods udvandringen fra HSU-mødet ikke, at der generelt er tale om et dårligt samarbejdsklima mellem universitetets ledelse og medarbejdere. Euforiserede studerende nyt og noter redigeret af dalia siwan Capacent Epinion har foretaget en undersøgelse for Urban om studerendes forhold til euforiserende stoffer. Den viser, at halvdelen af samtlige studerende har prøvet at ryge hash, men at færre end hver tiende har et forbrug, hvor de ryger mindst én gang om måneden. Samtidig viser undersøgelsen, at hver tiende studerende har prøvet et hårdt stof som amfetamin: - Der bliver jo snakket om stoffer hele tiden både i medierne og i deres egne miljøer. Det er svært at gå i byen, uden at nogen tæt på én tager stoffer. Men de, der eksperimenterer, skal passe på, for hver gang, man prøver noget, rykker man en grænse. Når man når dertil, hvor stoffer er pissesjove, og man har lyst til dem på alle byture, så skal man søge professionel hjælp, forklarer misbrugsekspert og overlæge Henrik Rindom til Urban den 25. september DSR-forlag får nyt navn Samfundslitteratur, der er Danmarks største erhvervsboghandel med speciale i erhvervslitteratur og erhvervssprog, skifter navn og logo. Butikkerne har ændret navn til SL books, internetsiden hedder nu slbooks.dk, og selve Forlaget Samfundslitteratur er nu ændret til Samfundslitteratur. Desuden har Samfundslitteratur Grafik skiftet navn til SL Grafik. - Det har været tydeligt for os, at det nye brand tydeliggør sammenhængen mellem virksomhedens forskellige afdelinger samtidig med, at de hver især bevarer deres egen identitet. Det synes vi er lykkes godt, siger direktør Mogens Eliasson. SL fonden havde i 2007 en omsætning på cirka 83 millioner kroner. Fonden blev grundlagt i 967 af studerende på CBS og støtter de formål, der fremmer det sociale og faglige miljø på CBS, RUC, Det Biovidenskabelige Fakultet og på IT Universitet. C3-business i Kina C3 studerende arrangerer for fjerde år i træk Doing Business in China, som er en international case konkurrence med økonomistuderede medlemmer af C3. Konkurrencen foregår omkring påske under et 4 dages ophold i Kina. Under opholdet skal deltagerne lære om landet og løse en relevant business case i samarbejde med virksomhederne Novozymes og Boston Consulting Group. Der vil være et informationsmøde på CBS onsdag den 29. oktober 2008, kl i Sps03. Studenterpræsten ud? Ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at studenterpræsterne bliver brugt meget lidt af de studerende i forhold til studenterrådgivningen, psykologer, terapeuter og lignende. Undersøgelsen stiller spørgsmål til, hvorfor studenterpræsterne skal have løn, når de studerende ikke bruger dem. Der er endnu ikke taget en endelig beslutning om studenterpræsterne i de studerendes nærmiljø, skriver religion.dk den 25. september Wheels Of Action Wheels Of Action er en non-profit organisation, stiftet i 2008 af nuværende og tidligere CBS studerende, som har til formål at bekæmpe global fattigdom gennem moderne business strategier. Organisationen består af frivillige med forskellig kulturel baggrund, der gennem en kombination af personlige, akademiske og professionelle kompetencer ønsker at reducere den globale fattigdom og dens problemer. Mottoet bag er: What people hear, they forget, what people see, they remember, & what people do, they understand!, og derfor har det kreative team netop iværksat en cykelkampagne, der består af en ualmindelig lang cykeltur fra København til Dar es Salaam i Tanzania, i et forsøg på at indsaml en million Euro til the Wheels Of Action Microcredit Fund. Læs mere eller deltag på ISBN udgave sider hæftet Kr. 425,00 (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag ISBN udgave sider hæftet Kr. 345,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Kr. 725,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Online 2007 Årsabonnement Kr. 230,00 (inkl. moms) Bestillingsnr. VEOL Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jurist- og Økonomforbundets Forlag Organisationsteoriens klassikere 2. udg. Fra Clausewitz og Weber til Simon og Drucker Jørgen Frode Bakka & Egil Fivelsdal (red.) Klassikerne er milepæle i organisationsteoriens turbulente historie. De viser fagets konflikter og gennembrud, effektivitetens mange problemer, bureaukratiets lange skygge, betydningen af ledelse og lederuddannelse. Organisationsteoriens klassikere er nøglen til en vigtig kulturel kapital. Denne 2. udgave er udvidet med tekster af Carl von Clausewitz og Chris Argyris og præsenterer nu et udvalg af 7 klassikere, dækkende fra begyndelsen af 900-tallet til 970. De er alle oversat til dansk for at nå ud til en større læserkreds. Til hver af teksterne er der en kort introduktion. Ledelse efter kommunalreformen sådan tackles de nye udfordringer Jacob Torfing (red.) Denne bog bidrager til en bedre og mere sammenhængende forståelse af de styrings- og ledelsesmæssige udfordringer i kølvandet på kommunalreformens og kvalitetsreformens krav om strategisk ledelse. Bogen handler om strategisk ledelse i de danske kommuner efter kommunalreformen. Grundtesen er, at ledelsesværktøjer og personlig kompetenceudvikling ikke er nok til at ruste de kommunale ledere. Strategisk ledelse kræver først og fremmest en forståelse af, hvad der sker med den offentlige sektor, og hvordan den fungerer i samspillet med omgivelserne. Dansk arbejdsret af Ruth Nielsen & Lynn M. Roseberry Dansk arbejdsret er en videreførelse af Ruth Nielsens Lærebog i arbejdsret, der udkom i 9. reviderede udgave i Bogen giver en systematisk fremstilling af dansk arbejdsret i lyset af den EU-retlige udvikling. Den retter sig mod praktikere, forskere og studerende, som har behov for et grundlæggende overblik over dansk arbejdsret. Der er foretaget en løbende integration af folkeretlige, danske og EU-retlige kilder frem til medio juni Virtuel Erhvervsret Online Redaktion: John Elling, Peter Møgelvang-Hansen & Lynn M. Roseberry Erhvervsret Online indeholder forelæsninger, plancher med illustrerende forklaringer, oversigtsnoter, domme, eksamensopgaver, selvtests og øvelsesopgaver angående grundlæggende erhvervsretlige temaer inden for blandt andet aftaleret, køb, gældsbreve/fordringer, erstatningsret, tinglysning/pant, konkurs m.m. Erhvervsret Online er udarbejdet som et supplement til lærebogspensum til brug for studerende i erhvervsret på HD.del-studiet på CBS men kan med nytte anvendes af alle erhvervsretsstuderende på HD-studiet, HA- studiet og på erhvervsskoler ved selvstudier som supplement til lærebøgerne. Handelshøjskolens Forlag Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax nyt juridisk forlag

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen CBS' studenteroptag holdt stand I et år, hvor universiteterne som helhed har oplevet markante fald i antallet af ansøgere, har CBS klaret sig pænt gennem skærene. Det gælder både for bachelor- og kandidatuddannelserne, og det gælder både. prioritetsansøgerne og det samlede ansøgertal. Der har dog været fald ogs stigninger de enkelte uddannelser imellem eksamensgennemsnit. Begge dele har betydning for de studerendes evne til at gennemføre studiet og ikke mindst hvor hurtigt de studerende kommer igennem. Et hurtigt gennemløb er vigtigt, da det i sidste ende har betydning for CBS økonomi. Det skyldes, at CBS først modtager taxametertilskud fra ministeriet i det øjeblik, en studerende har gennemført en eksamen. - Jeg plejer at sige til de studerende, at de selvfølgelig skal nyde studielivet og festerne. Men jeg beder dem huske at tage eksamener ind imellem, da vi faktisk lægger penge ud for dem indtil da, fortæller uddannelsesdekanen. Frem- og tilbagegang Netop for at øge andelen af. prioritetsansøgere og adgangskvotienten har CBS i år valgt at skære i antallet af studiepladser på visse studier. Beskæringen svarer til et samlet fald på procent. - Med udgangspunkt i kvote 2 ansøgningerne skal vi hvert år fastsætte antallet af studiepladser på baggrund af vores forventninger til adgangskvotienter og andel af. prioritetsansøgninger. I år har vores forventninger til kvotienten vist sig at passe for alle studier bortset fra ét, og reduktionen i antallet af studiepladser har betydet, at andelen af optagne. prioritetsansøgere er steget, fortæller Jan Molin og fortsætter: - Der er dog store variationer bacheloruddannelserne imellem. Omkring halvdelen af dem har oplevet en stigning, mens den anden halvdel har haft et fald i. prioritetsansøgningerne. De studerende vælter stadig ind. Antallet er faldet en smule i år, men der er kommet flere. prioritetsansøgere og flere med et højt eksamensgennemsnit. Det er godt, fordi disse studerende er de mest motiverede og de der bedst evner at gennemføre studiet hurtigt, fortæller uddannelsesdekan Jan Molin. optaget 2008 Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Tao Lytzen Optaget af årets nye studerende er vel overstået for bachelor og kandidatstudierne. Men det er ikke kun antallet af nye studerende, der er væsentligt, når man skal evaluere optaget. For bachelor- og kandidatuddannelserne er det langt mere vigtigt, hvor mange. prioritetsansøgere, man har fået det vil sige ansøgere, der har valgt den pågældende uddannelse som sit foretrukne studie. Set i forhold til sidste år er der i år en ganske lille stigning i det samlede antal af ansøgere til bachelorstudierne, mens antallet af. prioritetsansøgninger er på samme niveau: - At CBS har formået at fastholde niveauet af. prioritetsstuderende er yderst positivt set i lyset af, at andre universiteter har haft vanskeligt ved at fylde deres pladser op, fastslår uddannelsesdekan Jan Molin. Den samlede søgning på de videregående uddannelser i Danmark faldt nemlig i år med 5 procent. Særligt Københavns Universitet og Syddansk Universitet har været hårdt ramt af nedgang. Vigtigt at få fat i de rigtige - Der er to faktorer, der er væsentlige for vores optag på bachelor- og kandidatuddannelserne, siger Jan Molin og uddyber: - For det første ønsker vi. prioritetsansøgere, da disse erfaringsmæssigt er mere motiverede. For det andet ønsker vi studerende med en høj kvotient, det vil sige et højt Flere kandidatstuderende For kandidatuddannelserne er der ligeledes store variationer studierne imellem. Samlet set har kandidatstudierne oplevet en stigning i. prioritetsansøgninger på otte procent, og det er især cand.merc. og de nye uddannelser som cand.merc. (pol) og cand.soc, der har tiltrukket flest ansøgere. Det oplever uddannelsesdekan Jan Molin som meget positivt, da studierne har formået at tiltrække en stor andel af deres ansøgere fra andre universiteter end CBS. Der er dermed ikke tale om, at oprettelsen af de nye kandidatuddannelser har resulteret i en kannibalisering af de eksisterende på CBS. Samlet set kommer halvdelen af de studerende fra andre institutioner, og en tredjedel af alle. prioritetsansøgningerne stammer fra udenlandske statsborgere, primært fra Norge. Betalingsuddannelserne i ret så pæn vækst Det er gået rigtig godt med at tiltrække betalingsstuderende til CBS i år. Der er kommet flere studerende til såvel Executive Master-uddannelserne som til HD og Sommerskolens efteruddannelsesudbud. CBS Executive, der står for den overordnede administration af alle CBS betalingsuddannelser, kommer i år til at bidrage med 50 millioner kroner til CBS økonomi fremgang Af Ingrid Amelie Thorn Når det kommer til at sælge CBS uddannelser til betalende kunder, klarer CBS sig stadig bedre. Selv de dyreste produkter, Executive Master-uddannelserne, kan afsættes og det i en tid, hvor CBS konkurrenter på det område oplever faldende tilgang - Selv om CBS er en af de mindre spillere på det internationale marked for Executive Masters, har vi formået at skabe vækst i både ansøgerantal og optagne studerende på stort set samtlige programmer. Det har vi endda formået at gøre, uden at vores udbud af nye programmer har stjålet deltagere fra de bestående, fortæller en tilfreds og glad CBS Executive Dean, professor Christer Karlsson og påpeger de resultater, det fører med sig: - Det øgede optag kan så sandelig også mærkes på bundlinjen. Executive området er blevet lukrativt for CBS. Vi har samlet set en omsætning på 50 millioner, og alene i år kommer vi til at bidrage til CBS med omkring 50 millioner. Hvis det fortsætter sådan, vil vi uden problemer kunne leve op til målsætningerne i vores femårsplan. Scandinavian Leadership Ser man isoleret på MBA og de øvrige Master programmer, er det vanskeligt at komme med nogen entydig forklaring på det positive optag:

7 cbs observer 2 oktober Admission officer på Full Time MBA Lee Milligan (tv) har været med til at gøre markedsføringen mere personlig og lærer hver ansøger at kende før optagelsen. Full Time MBA-programmet i strid medvind Vinden er vendt for Full Time MBA. I år er optaget rekordhøjt, og andelen af både internationale deltagere og kvinder er større end nogensinde markedsucces Af Ingrid Amelie Thorn Foto: Liselotte Østergaard I år har CBS Full Time MBA optaget 4 studerende. Det er et rekordhøjt antal, og kun syv af de indskrevne er danskere. Resten stammer ud over de europæiske lande fra så eksotiske steder som Indien, USA, Malaysia, Mexico og Afrika. - I alt er der 22 forskellige nationaliteter på holdet. Enkelte deltagere boede allerede her i landet med deres danske ægtefælle, men de fleste har valgt at læse i København uden forudgående tilknytning til Danmark, fortæller Lee Milligan, Admission Officer for Full Time MBA, og tilføjer: - Der var faktisk endnu flere udlændinge tilmeldt. Men adskillige islændinge og amerikanere måtte trække sig i sidste øjeblik på grund af den lave dollarkurs. Dermed er den gennemsnitlige deltager på CBS Full Time MBA i år udlænding, i starten af 30 erne og har mere end otte års erhvervserfaring. Årsagen til, at de har valgt at tage en Full Time MBA er oftest et ønske om karriereskifte, og det mest imponerende er nok, at deltageren i de fleste tilfælde selv finansierer deltagerbetalingen på kroner, hvortil der skal lægges omkring kroner til udgifter som bolig, forplejning, bøger med videre. Personlig markedsføring Optaget på Full Time MBA på CBS er blevet styrket i en tid, hvor andre MBA-udbydere oplever en tilbagegang. Lee Milligan peger på flere faktorer, der har medvirket til det: - For det første har vi gjort markedsføringen mere personlig. Jeg snakker med hver enkelte ansøger flere gange inden optagelsen, enten ved personlige møder på messer eller over telefonen. Det betyder, at vi får skabt et bånd til ansøgeren og at vi samtidig får et billede af, hvilke forventninger vedkommende har til studiet. Desuden trækker vi på vores Alumni netværk, så ansøgeren får mulighed for at indhente konkrete erfaringer fra tidligere studerende. En anden væsentlig faktor er ifølge Lee Milligan den internationale ranking. At Aspen Institute for Business Education har ranket Full Time MBA på CBS som nummer seks i verden betyder meget, når en udenlandsk ansøger skal vælge uddannelsessted. En så stor investering som en MBA uddannelse foretages nemlig ikke uden forudgående undersøgelse af markedet, og her er uddannelsens ranking et væsentligt parameter. Fokus på København - Samtidig har vi fokuseret mere på København i markedsføringen, siger Lee Milligan, og også det har betydning. Mange opfatter København som attraktiv, fordi byen tilbyder et lukrativt arbejdsmarked og et trygt samfund, hvilket især er væsentligt for kvindelige deltagere. En god økonomi i samfundet og gode jobmuligheder efter end studium er faktisk helt afgørende for deltagerne, da de skal kunne betale af på lånet til studiet. At 9 procent af de tidligere studerende er i job allerede en måned efter uddannelsens afslutning er derfor et rigtigt godt salgsargument Men det har også betydning, at kvinder kan opnå chefjobs her i Skandinavien, hvilket gør det til et attraktivt arbejdsmarked for kvinder med lederpotentiale. Det mener Lee Milligan er en væsentlig forklaring på, at hele 34 procent af deltagerne er kvinder en helt ekstraordinær andel sammenlignet med andre Full Time MBA-udbydere. - Mit gæt er, at det handler om profilering. Vi har formået at skabe en skarpere profil af vores studier, ikke mindst på Full Time MBA, vurderer Christer Karlsson og uddyber: - CBS er slået igennem som brand, også internationalt, hvilket tydeligt fremgik af en undersøgelse blandt 00 deans verden over. Her blev CBS ranked som nummer to, kun overgået af Harvard. Det har ifølge Christer Karlsson vist sig, at CBS Executive s fokus på Scandinavian Leadership har været en rigtig satsning. Selv om programporteføljen er udviklet med specialiseringer inden for innovation, design, entrepreneurship med videre, har man sikret et centralt element af Scandinavian Leadership i samtlige Master-programmer. Ud over det mener Christer Karlsson, at den opnåede tredobbelte akkreditering af MBA uddannelsen samt CBS Executive s høje ranking i sammenligning med andre Master-udbydere har bidraget stærkt til det stigende optag. Og endelig peger han på det øgede fokus på København i markedsføringen, som i høj grad kan henføres til et konstruktivt samarbejde med Wonderful Copenhagen. Kurven vendt for HD CBS er Danmarks største udbyder af HD-uddannelser, og i år har både HD. del og HD 2. del oplevet en betydelig stigning i optaget. Den mere end 80 år gamle HD uddannelse har ellers haft vigende optagstal over en tiårig periode, men nu ser kurven ud til at være vendt. - Det er meget glædeligt, at vi nu for andet år i træk oplever en stigning i optaget på HD. del, og at vi i år også har mærket en øget tilgang til HD 2. del, siger vicedekan Jens Aaris Thisted og påpeger flere bidragende årsager: - For det første har vi moderniseret HD. del, så studiet er mere attraktivt og matcher ønsket om øget valgfrihed og selvstændige kompetencer. For det andet har HD 2. del som følge af den nye HD bekendtgørelse opnået status som bachelorniveau, og det giver en øget anerkendelse af uddannelsen både i Danmark og udlandet. Endelig er adgangskravet om Matematik på B-niveau faldet bort, og det har åbnet døren for flere studerende. Endelig mener Jens Aaris Thisted, at en fokuseret markedsføringsindsats, som har lagt vægt på CBS brede udbud af fag på HD og muligheden for at læse videre på en Master-uddannelse, også kan tage sin del af æren. Flere sommerskoledeltagere På Sommerskole kan man også tale med om fremgang: - Vi har aldrig haft så mange deltagere som i år. Vi afviklede 22 hold fordelt over to uger, og det er flere, end vi plejer, fortæller Program Manager Marianne Marholt. Idéen med sommerskole er efterhånden blevet kopieret flere steder, men CBS var de første på de daneske universiteters uddannelsesmarked, og ifølge Marianne Marholt skyldes den nuværende succes primært, at CBS har en stor faglig bredde og kan levere netop de målrettede, forskningsbaserede kurser, der efterspørges i både den private og offentlige sektor.

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Dobbeltklippere i kontant klemme I det nye SU-forlig blev muligheden for at optjene dobbeltklip fjernet. Det blev fremstillet som en sejr, hvor man fjernede en mulighed for misbrug af reglerne. Sådan oplever dobbeltklippende studerende det ikke Af Thomas Edvardsen Foto: Liselotte Østergaard De fleste, der har stiftet bekendtskab med Statens Uddannelsesstøtte, ved, at reglerne og logikken ikke er lige til at gennemskue. Det gælder både SU for den enkelte, hvor det ofte er nødvendigt at finde lommeregneren frem, og for ordningen som helhed. Den nye SU-aftale byder på højere SU til forældre og handicappede og et højere fribeløb: hvad man som SU-modtager må tjene, før man bliver trukket i sin SU. Til gengæld afskaffede man dobbeltklipsordningen, der betød, at man kunne fravælge SU i én måned for så at få dobbelt SU den næste og derved øge sit samlede årlige fribeløb. Dobbelt klipsordningen blev oprindelig indført for at sikre, at studerende kunne gemme SU til grafik: rené lynge, grafisk bureau reallønsfald slutningen af deres uddannelse, så de ikke behøvede at arbejde under deres bachelorprojekt og kandidatafhandling. Men der var politisk utilfredshed med, at nogle studerende udelukkende brugte den til at forhøje fribeløbet og tjene mere på arbejde ved siden af studierne. Forrige nummer af avisen (Kræmmerhuset 5, 2008) bragte en artikel om det nye SU-forlig. Her var de fleste, såvel folketingspolitikere som studenterpolitikere positive over for ændringen, men der kan sættes spørgsmålstegn ved, om ændringen virkelig er så positiv, som den er blevet udråbt til at være. De stærkeste straffes Martin Henriksen, uddannelsespolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, udtalte i ovennævnte artikel, at dobbeltklipordningen måtte lade livet, fordi kun få studerende brugte den. Men hvad betød den egentlig for de studerende, der Kasper Druedahl, eks-dobbeltklipper, kigger langt efter sin tidligere indtægt. Han har svært ved at forstå, hvorfor regeringen skal ødelægge hans mulighed for at have et godt job, når nu erhvervslivet skriger på studerende med relevant erhvervserfaring. gjorde det? Kasper Druedahl har stort set dobbeltklippet så meget, som reglerne tillader. Han har et godt, studierelevant job hos IBM, hvor han arbejder 5-20 timer om ugen og får en udmærket løn. Kasper ligger dermed netop i den kategori af studerende, som regeringen forsøger at ramme med det nye forlig. Kasper tjener i gennemsnit en løn på omkring.000 kroner om måneden. Det gør, at han dobbeltklipper hver anden måned, så han får så få udsving i økonomien så muligt. De.000 kroner er naturligvis en del over de kr. der udgør fribeløbet, men fordi Kasper kan dobbeltklippe, er hans samlede årlige fribeløb så højt, at han ikke bliver beskåret i sin SU. Når de nye regler træder i kraft, går Kaspers månedlige SU, som han hidtil har sparet op gennem dobbeltklip, nu bare tabt. Konsekvensen er, at han fremover kommer til at tjene kr. mindre om året. Kasper kan ikke gå ned i timer på hans nuværende job, så for ham betyder ændringen altså, at han skal miste pengene eller finde et andet job med færre timer eller lavere løn. - Jeg har svært ved at forstå, hvorfor regeringen skal ødelægge min mulighed for at have et godt job, når nu erhvervslivet skriger på studerende med relevant erhvervserfaring, siger Kasper Druedahl og fortsætter: - Jeg forudser, at det som studerende bliver langt sværere at differentiere sig i fremtiden med mindre man vil arbejde gratis. De nye SU-regler er angiveligt ellers rettet mod studerende som Kasper loftet og den fjernede mulighed for dobbeltklip skal netop sikre, at studerende ikke arbejder mere ved siden af deres studier end godt er. Fordelen ved dette skulle hermed være fjernet målt på indtjening, vel at mærke, ikke på arbejdstid. Kasper, der læser en kandidatgrad på CBS, føler sig kun straffet og hæmmet i forhold til en situation, som han trives med og får særdeles relevante kvalifikationer ud af. På trods af hans 5-20 ugentlige timer hos IBM kan han næppe kaldes en svag studerende han bestod for eksempel sin bacheloruddannelse med et snit på 9.7. Derfor undrer det ham også, at de nye regler er så ufleksible. - Jeg var meget optimistisk, da jeg hørte om det nye forlig. Men som landet ligger nu, følger jeg mig trådt på. Forliget giver mig et dårligere udgangspunkt for at leve op til de krav, som erhvervslivet stiller, siger Kasper Druedahl og slår fast: - Alt i alt er jeg temmelig skuffet. Kasper skal nu vælge mellem enten at arbejde endnu mere for at kompensere for den SU, som han ikke længere har ret til og det vurderer han vil gå ud over studiet. Alternativt kan han finde sig et andet, mindre fordelagtigt job end det, han har i dag. Adfærdsregulering Kaspers dilemma skal ses i relation til, at SU en har et efterslæb i forhold til pris og lønudviklingen for på 2 procent et efterslæb, der næppe er blevet mindre med de forhøjede fødevarepriser. Derfor er det også de færreste studerende, der kan overleve på SU alene. Studerende som Kasper, der er heldige eller dygtige nok til at få et velbetalt job, og som samtidig har overskud til at klare studiet, bliver ramt af forliget. Hvor studerende forældre og handicappede har fået lidt bedre kår, er den almene studerende som følge af de nye regler altså stillet lidt dårligere. Sagt på en anden måde, så er der taget fra de fattige og givet til de endnu fattigere. En anden mulighed havde været at lade selve SU en stige. Det skal ikke glemmes, at SU-reglerne virker adfærdsregulerende og at de nu kan være noget mindre heldigt fastsat i forhold til potentielle arbejdsgiveres krav om relevant erhvervserfaring til nye dimittender, som de studerende vil få sværere ved at leve op til under de nye regler. De nye regler stiller naturligvis alle studerende mere lige, men det er et blandet signal at sende, når danske studerende skal have høj international klasse på andre områder. Manglende fleksibilitet Endelig skal det ikke glemmes at forliget går ud over de studerende, der brugte reglerne som tiltænkt og gemte dobbeltklip til deres bachelorprojekt og kandidatafhandling. - Der er fare for, at man ikke længere kan fokusere på specialet i samme omfang, fordi man ikke kan optjene dobbeltklip. Der mangler en fleksibilitet i reglerne og det kan gå ud over de studerendes mulighed for at gennemføre studierne på nummeret tid, udtaler Pernille Miller, levevilkårsordfører for Danske Studerendes Fællesråd, og tilføjer: - Det er kedeligt, at forliget skal finansiere stærkt tiltrængte forbedringer i SU en ved at fjerne fleksibilitet i ordningen. Det nye SU forlig betyder altså mere struktur i bytte for en nu fjernet fleksibilitet, der gør, at de studerende reelt set kan tjene mindre efter det nye forlig, end de kunne tidligere. Et yderligere gennemsyn af konsekvenserne og SU en som helhed kunne være på sin plads.

9 cbs observer 2 oktober Studietilbud Få Børsen for kun 45 kr. pr. måned Børsen er et værdifuldt værktøj på dit studie og i din opgaveskrivning Spar 50% Som studerende kan du få avisen samt fuld adgang til borsen.dk og artikelarkivet for kun 45 kr. pr. måned. Du sparer 50% Ring eller bestil på borsen.dk/kh Tilbuddet gælder kun for studerende med gyldigt studiekort samt ved tilmelding til Betalingsservice. Der betales porto til udlandet.

10 0 avis for copenhagen business school handelshøjskolen DÅRLIGT BRILLEANSIGT? PRØV KONTAKTLINSER GRATIS 7370_ann_487934_258x354_M.indd 2 24/09/08 9:4:07

11 cbs observer 2 oktober 2008 De 25 eksklusive partnerskaber CBS Corporate Partners er uvurderlige. De bidrager til, at CBS kan sørge for boliger til internationale studerende og gæsteforskere. Som modydelse har de store fordele i forhold til at komme i kontakt med de studerende. Klubben er dog lukket land for de små og mellemstore virksomheder, der ikke har råd til medlemskabet til kroner om året partnerklubben Af Pernille Mortensen Tegning: Niels Poulsen De har grund til at smile, CBS Corporate Partners. Auditorium med eget navn. Virksomhedsevents på CBS. Eksklusive muligheder for kommunikation om stillingsopslag og traineeforløb. Kort sagt: eksklusiv eksponering over for de studerende. Fordelene ved at være medlem af CBS Corporate Partner Club er mange. Til gengæld koster medlemskabet penge en ganske pæn slat på kroner om året. Det giver en pæn lille indtægt på 7,5 millioner om året. Så CBS har også god grund til at smile. Vi kunne da tilbyde dem kontorgangene i B-fløjen Kilen? Porcelænshaven? Dalgas Have, da? Vigtige partnerpenge I de seneste ti år har det kostet kroner årligt at være Corporate Partner med CBS, og beløbet er først lige steget til kroner i år. Stigningen skyldes det generelle marked og en større vifte af udbud og serviceydelser, der er indlagt i konceptet. Indtægten fra partnerskaberne er vigtige for CBS. De finanslovsmidler, CBS modtager, må ikke bruges til eksempelvis at opføre kollegier eller købe boliger til gæsteprofessorer. Derfor går hovedparten af partnernes bidrag til Boligfonden for internationale studerende og gæsteforskere ved Handelshøjskolen i København. - Årsagen, til at vi oprettede Boligfonden, var, at vi havde enorme problemer med at finde værelser på det private marked til de udenlandske studerende, forklarer rektor Finn Junge-Jensen og fortsætter: - For at vi kan indgå udvekslingsaftaler, og for at CBS studerende kan komme på udveksling, er det en forudsætning, at vi sætter værelser til rådighed for de udenlandske studerende, vi modtager. Da vi som handelshøjskole ikke selv må opføre for eksempel et kollegium, så det er af stor vigtighed for CBS, at vi via Boligfonden kan gøre dette, uddyber han. De Corporate Partner-indtægter, der ikke går i Boligfondens kasse, bliver brugt til stipendier og rejselegater igen for at sikre CBS markante internationale fokus. CBS Corporate Partnerskaber er målrettet de større virksomheder, der skaber en enorm værdi på mange områder for både CBS som helhed og de studerende. Vi sørger samtidig for at have mange aktiviteter for de mindre virksomheder, så de også har en mulighed for at være synlige for de studerende. Jette Ryttergaard Corporate Relations Director Udpræget eksklusivitet Danmark er et land, hvis erhvervsliv er præget af mindre virksomheder. 95 procent af de danske virksomheder hører under EUs definition af kategorien SMV, Små eller Mellemstore Virksomheder, med mindre end 250 medarbejdere. Derfor repræsenterer CBS Corporate Partners kun de øverste fem procentdele af dansk erhvervsliv. På CBS anses det dog ikke som noget problem: - CBS Corporate Partnerskaber er målrettet de større virksomheder, der skaber en enorm værdi på mange områder for både CBS som helhed og de studerende. Vi sørger samtidig for at have mange aktiviteter for de mindre virksomheder, så de også har en mulighed for at være synlige for de studerende, påpeger Corporate Relations Director Jette Ryttergaard. At CBS Corporate Partners besidder en udpræget eksklusivitet er dog ikke til at komme uden om. Der kan eksempelvis ikke være nogen, der er i tvivl om, at Novozymes er med i partnerklubben. Den grønne lounge udsmykket i Novozymes farver og logo er svær at overse på førstesalen i Solbjerg Plads kantine. Grænser for synlighed Da Novozymes meldte sig ind i klubben, var CBS løbet tør for auditorier, der kan navngives efter nye partnere. Så med en ekstrabetaling oven i partner-kontingentet blev loungen tildelt Novozymes og indrettet derefter. Af samme årsag lægger Grundfos navn til de to stillelæsesale på Solbjerg Plads bibliotek. På Solbjerg Plads går jagten altså på alternative områder, som nye Corporate Partners kan lægge navn til. Men hvad med Dalgas Have? Hvorfor er der ingen Corporate Partner, der har lagt navn til en af lokaliteterne i CBS arkitekttegnede hvide bygning? - Fordi det ønsker partnerne ikke, lyder det simple svar fra Jette Ryttergaard, som uddyber: - Muligheden er blevet bragt på banen adskillige gange, men de potentielle partnere anser Solbjerg Plads for at være CBS hovedsæde og det centrale sted, hvor de fleste studerende færdes. Desuden er Dalgas Have desværre ikke så eftertragtet, fordi der er mest fokus på rekruttering af økonomistuderende, der jo mest er at finde på de andre lokaliteter. Jette Ryttergaard efterlyser gode ideer fra de studerende til, hvordan man på CBS kan interagere endnu bedre med erhvervslivet og bruge hinanden mere udbytterigt. En uperfekt verden Samme gode ideer efterlyses også i Dansk Erhverv, erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for virksomheder og 00 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service. Her kæmper man ifølge foreningens forskningspolitiske chef, Jannik Schack Linnemann, en lang, sej kamp for at få synliggjort Danmarks mindre og mellemstore virksomheder over for de studerende: - I den perfekte verden burde alle virksomheder selvfølgelig have lige adgang til at rekruttere blandt de studerende, men sådan er det bare desværre ikke, konstaterer han og henviser til, at partnerklubkontingentet på kroner om året er en stor grund til, at der ikke er en eneste lille eller mellemstor virksomhed at finde blandt CBS' Corporate Partners. De har simpelthen ikke råd. Så selv om den ikke er nogen lukket klub, så er den i praksis ret så eksklusiv. Det finder man problematisk i Dansk Erhverv: - Det er et generelt problem, at de små og mellemstore virksomheder ikke har mulighed for at blive synliggjort på de danske universiteter, blandt andet fordi de ikke har råd til at betale, hvad det koster at blive partner, siger Jannik Schack Linnemann, forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv. Kriterier for valget af Corporate Relations Partnere CBS beslutter, hvilke virksomheder der bliver optaget i CBS Corporate Partner Club. En kommende Corporate Partner skal gøre sig særligt gældende inden for et eller flere af følgende områder: Have væsentlig samfundsmæssig betydning Have stor international berøringsflade Have væsentlig strategisk betydning for CBS Have væsentlig betydning for CBS uddannelses- og/eller forskningsaktiviteter Udbyde særligt interessante muligheder for CBS studerende og/eller kandidater Være en professionel virksomhed, som arbejder kvalitetsbevidst og seriøst med sit forretningsområde og eksempelvis gør sig særligt bemærket inden for innovation m.m. Repræsentere brancher, som ikke i forvejen er repræsenteret i CBS Corporate Partner Club Have et brand, som nyder stor respekt i samfundet og blandt de studerende

12 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Niels Åkerstrøm er en af de få CBS-professorer, der ynder at komme i auditorierne for at undervise de bachelorstuderende. Det gør han fordi han her - som forsker - får mulighed for at formidle sin forskning til den verden, der skal have nytte af den. Mere undervisningsbaseret forskning - Det nytter ikke noget kun at have forskning for forskere. Hvis de studerende ikke kan undervises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs, siger professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi. Han mener, at et stærkt fokus på undervisning bør være en basal del af forskningen forskningslære Af Dalia Siwan Foto: Rie Neuchs CBS leverer forskningsbaseret undervisning. Det skal CBS. Det vil CBS. Det gør CBS. Ifølge CBS Students semesterstartskampagne måske ikke helt nok. Den forskningsbaserede undervisning er da også et område, som CBS traditionelt har lidt ondt i ikke mindst fordi CBS er det universitet i landet, der har færrest antal forskere per studerende. Lav mere undervisningsbaseret forskning! Sådan lyder det lidt omvendte budskab fra professor Niels Åkerstrøm Andersen, når man spørger ham om forskningsbaseret undervisning: - Hvis CBS ønsker at skabe topkandidater i verdensklasse, så bliver vi nødt til at sætte forskningsbaseret undervisning i fokus som det vel at mærke allerede bliver gjort men derudover er det lige så vigtigt med undervisningsbaseret forskning, siger Niels Åkerstrøm og understreger: - Det nytter ikke noget kun at lave forskning for andre forskere. Hvis de studerende ikke kan undervises i det, der bliver forsket i, så kan forskningen blive nytteløs. Ifølge professor Niels Åkerstrøm Andersen, der kandidatuddannelser Vi får Danmarks laveste taxametertilskud overhovedet. Selv gymnasierne får flere penge per studerende end os. Jan Molin uddannelsesdekan sætter en ære i at undervise på bacheloruddannelserne er de studerende og undervisningen af dem de bedste symboler på den større verden, der skal modtage forskningens resultater. Et stærkt fokus på undervisningsaspektet bør derfor være en basal del af forskningen, mener han. Forskere under pres En af grundene til at CBS forskere kan finde det svært at få forskning og undervisning til at hænge sammen er, at de oplever et øget pres på deres forskning. Den skal både finansieres i stedse højere grad gennem komplicerede ansøgningsprocedurer i skarp konkurrence med andre forskere og publiceres. At det kan være krævende kan Niels Åkerstrøm Andersen snildt nikke genkendende til: - Hvis man ikke har overblik og overskud, kan det være ganske svært for den enkelte forsker at skabe sammenhæng mellem sin forskning og undervisning, og det er da klart, at mange forskere vælger at nedprioritere deres undervisningstid frem for deres forskning. Generelt lever undervisningen i skarp konkurrence med interessen for og ønsket om at forske uanset om den lyst så drives af erkendelsestørst eller ærgerrighed. En forskers arbejdstid er delt mellem forskning og undervisning, og det kan ligge snublende nært at betragte undervisningsforpligtelsen som en blokering for den interessedrevne, præstigegivende og karriereskabende forskning. Et spørgsmål om penge Ifølge CBS Students er det største problem, at der ganske simpelt er for få forskere per studerende på CBS. Med semesterstartskampagnen Hulubuluu professor hvor er du henne? forsøger de at få politikere og studerende til at forstå, at gode kandidater kræver flere undervisere med forskningsforpligtelse. - Det er vigtigt, at de studerende bliver undervist af forskere og ikke blot af ældre studerende, mener Henrik Thorn, formand for CBS Students og henviser til CBS Students undersøgelse, som studenterorganisationen har udarbejdet på baggrund af tal fra Rektorkollegiet og Finansloven Her viser tallene, at CBS er det universitet i Danmark, der har flest studerende per forsker, nemlig Både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet har til sammenligning én forsker til 2 studerende og DTU har én forsker til syv studerende. Så det står på den måde ret skidt til for os CBS-studerende, siger Henrik Thorn. CBS Students bliver faktisk bakket op i deres utilfredshed af CBS uddannelsesdekan Jan Molin. Han mener, at en stor del af forklaringen skal findes i det såkaldte taxametersystem, som i årtier har angivet, hvor meget uddannelsesinstitutionerne får pr. studerende. Her blev CBS allerede ved sin indplacering i systemet forfordelt, da institutionen på den tid som handelshøjskole blev betragtet som mindre forskningstung end de traditionelle universiteter, hvorfor den ikke fik del i basisforskningsmidlerne. - Vi får Danmarks laveste taxametertilskud overhovedet. Selv gymnasierne får flere penge per studerende end os, påpeger Jan Molin. Kulturproblem på CBS Et særligt problem på CBS er, at alle uddannelser får leveret undervisning fra flere forskellige institutter. Det giver et internt styringsproblem i forhold til fordelingen af ressourcer. - Det er ganske vist institutlederen, der har det overordnede ansvar for at fordele undervisningen til alle involverede uddannelser. Men på CBS har vi altid haft tradition for, at den enkelte forsker selv styrer sin egen tid, siger uddannelsesdekan Jan Molin. CBS har i forbindelse med de forlængede introforløb taget initiativ til en række Kongeforelæsninger, der finder sted i løbet af november. Seks højtstående professorer har takket ja, til at holde en række åbne forelæsninger for såvel nye som gamle CBS-studerende. - Det gør vi for at fortælle de studerende at CBS er et fedt sted og at der er rigtig stærke folk her, siger undervisningsdekan Jan Molin. Følgende professorer forelæser. Både dekanen og Niels Åkerstrøm Andersen mener desuden, at der på CBS hersker et kulturproblem, idet de fleste forskere generelt foretrækker at undervise på cand.merc.- eller ph.d.- forløb, fordi niveauet ligger tættere på deres forskning. Ansvaret for at sikre den forskningsbaserede undervisning på bachelorniveau skal løftes bedre. - Vi taler om det videnskabelige personales forskningsret og forskningsfrihed, og vi taler om undervisningsforpligtelsen på alle uddannelsesniveauer. For mig er det naturligt, at de to hovedaktiviteter går hånd i hånd, fastslår Niels Åkerstrøm Andersen. Kongerne taler til folket Michael Møller: Finansiering. Majken Schultz: Corporate Branding Ove Kaj Pedersen: Business and Politics Jan Mouritsen: Økonomisk styring Nicolai Juul Foss: Strategier Ole Thyssen: Filosofi For mere information om Kongeforelæsninger og hvornår de finder sted, tjek e-campus.dk og cbsobserver.dk

13 cbs observer 2 oktober Minimumskravet er et forskningsmiljø Grib potentialet og styrk din viden Akkrediteringsrådet sætter et eksisterende forskningsmiljø som det absolutte minimumskrav for, at man kan få akkrediteret en uddannelse. Det er til gengæld det eneste krav til den forskningsbaserede undervisning, som der ikke hersker en vis fleksibilitet omkring fra fagområde til fagområde forskningslæring Af Torkil Bang Foto: Kim Ravn-Mortensen Forskningsbaseret undervisning er afgørende. Den forskningsbaserede undervisning er et af de områder, som er blevet diskuteret grundigt i Akkrediteringsrådet i forbindelse med den første runde af akkrediteringer. - Det kan ikke sættes på en formel, hvad der kan betegnes som god forskningsbaseret undervisning. Det afhænger blandt andet af de enkelte områders faglige traditioner. Og der skal være plads til forskellene, siger Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen, der er ekstern lektor på CBS, og fortsætter: - Men inden for fagtraditionerne kan vi vurdere, om det bliver gjort godt eller dårligt. Den første runde af akkrediteringer, der omfatter 37 uddannelser, skal også fungere som pilot for de næste runder. Derfor vil der blandt andet blive afholdt en konference, hvor universiteterne og Akkrediterings rådet med flere kan udveksle erfaringer omkring akkrediteringsforløbene. Ifølge Søren Barlebo Rasmussen har rådet løbende gennem arbejdet lært mere og mere om uddannelsers kvalitet og relevans, og de høstede erfaringer vil selvfølgelig få indflydelse på fremtidige vurderinger. Et af de områder, hvor en uddannelse kan komme i farezonen og få en negativ bedømmelse, er, hvis der ikke er et forskningsmiljø: - Det er sådan noget, der ikke kan rettes op på i løbet af et år. Og det er den frist, vi som udgangspunkt giver, hvis bedømmelsen er betinget positiv hvilket vil sige, at uddannelsen får lov at fortsætte, hvis visse forhold bliver bragt i orden, fortæller Søren Barlebo Rasmussen. Man har flere gange forsøgt empirisk at bevise en sammenhæng mellem forskning og undervisning, men man kan ikke finde den i hvert fald ikke umiddelbart. Mangel på empiri Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Per Fibæk Laursen, er enig med Akkrediteringsrådet i, at et forskningsmiljø må være et minimumskrav for at sikre en tilstrækkelig høj kvalitet. Han kan også følge CBS Students, der har forsøgt at måle i hvor høj grad, undervisningen er forskningsbaseret på CBS. - Det giver mening på den måde, at man, hvis man kommer under et vist minimum, nok har et kvalitetsproblem, siger Per Fibæk Laursen, der dog påpeger, at der ikke er noget empirisk belæg for at sige, at jo flere forskere, der er pr. studerende, desto højere bliver kvaliteten i undervisningen: - Man har flere gange forsøgt empirisk at bevise en sammenhæng mellem forskning og undervisning, men man kan ikke finde den i hvert fald ikke umiddelbart, siger Per Fibæk Laursen. De første akkrediteringer af eksisterende uddannelser, herunder HA (jur.), blev behandlet på Akkrediteringsrådets møde den 26. september. Resultaterne offentliggøres først efter at avisen går i trykken, men vil kunne læses på cbsobserver.dk. Per Fibæk Laursen professor, Danmarks Pædagogiske Universitet Vælg en karrierevej, der åbner mange døre Der er mange, der tror, at en revisor kun beskæftiger sig med tal og bogholderi, men faktisk er en revisoruddannelse noget af det bedste, du kan give dig selv. Du lærer selvfølgelig alt om regnskab og økonomi og om, hvordan en virksomhed hænger sammen. Men du lærer også at analysere, vurdere og rådgive kunderne om, hvordan de udvikler deres virksomhed til en god forretning. Revisortrainees til. september 2009 Afslutter du HA eller cand.merc.aud. til sommer? Så kan vi tilbyde dig et spændende job med masser af muligheder, gode og dygtige kolleger og interessante opgaver. Du bliver en del af et team, som tager ud og rådgiver kunderne, og du bliver hurtigt klædt på til dine opgaver. Vi sørger for dette samt at du får den uddannelse ved siden af, som gør dig til en kompetent og dygtig rådgiver. Samtidig får du adgang til et af branchens bedste interne uddannelsesprogrammer, så du bliver ved med at udvikle dig, så længe du er hos os. Når du starter, får du tilknyttet en buddy, der hjælper dig tilrette hos os. Du deltager også i et stort introduktionsprogram sammen med andre nystartede trainees fra hele landet. Du lærer derfor hurtigt en masse nye mennesker at kende. Du får en pc, når vi skriver kontrakt, en mobiltelefon og ADSL opkobling fra din bolig, når du starter. Ernst & Young er i dag en af verdens største rådgivnings- og revisionsvirksomheder. Du får kolleger, de 900 sidder i Danmark, og vi deler hinandens viden på kryds og tværs. Derfor er det ikke kun tørre tal, der tæller hos os. Du skal også være god til at lytte og tale med folk og være god til at samarbejde. Et job hos os er en unik mulighed for at udvikle din karriere i den retning, du selv ønsker. Det kræver blot, at du siger dine drømme højt og griber potentialet. Vi har også mange andre spændende stillinger til nyuddannede bl.a. i vores Advisory Services. For mere inspiration kan du besøge vores hjemmeside Din ansøgning Har du lyst til at prøve kræfter med en spændende fremtid, så besøg vores hjemmeside og send din ansøgning, CV samt dine eksamenskarakterer til os. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent Anne Krabbe på tlf Det afhænger blandt andet af de enkelte områders faglige traditioner, hvad der er god forskningsbaseret undervisning. Og der skal være plads til forskellene, siger Akkrediteringsrådets formand, Søren Barlebo Rasmussen. kræmmerhus 27x354mm_ indd 29/09/08 20:22:07

14 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Han skal være i Mauritius og i Ungarn og ta hotlinevagten! Så nu ta r vi et par kopier af ham og smider i faxen. Naaarj! Ja vil ikk!! En lille afdeling med kolossale opgaver CBS stiller store krav på it-området ikke mindst i den kommende tid, hvor mindst en tredjedel af de 30 millioner kroner til administrationens kvalitetssikring skal gå til administrative systemer. Det kræver en bred vifte af specialister at stå for den nødvendige udvikling, drift, kvalitetssikring, projektstyring og generelle service, og så mange er de heller ikke i CBS IT it-strategi Af Torkil Bang Tegning: Niels Poulsen Der er blevet kaldt til spredt samling på it-området. Nok er CBS IT s medarbejdere flyttet sammen i Learning Lab s tidligere domicil på Grundtvigsvej, men det kommer ikke til at betyde, at de alle dermed bare kan trække over samme hammel. Dertil er viften af specialiseringer nødvendigvis for bred. CBS IT s medarbejdere står for udvikling, drift og kvalitetssikring af CBS egne it-systemer. Samtidig står de for kvalitetssikringen af Set i bakspejlet kan man sige, at vi skal sørge for aldrig igen at komme i en situation, hvor vi er tvunget til at gå i luften med et system, som ikke er blevet kvalitetssikret, og hvor personalet, der skal bruge systemet hver dag, ikke er blevet uddannet i at bruge det. Peter Pietras universitetsdirektør de systemer, der bliver købt eller udviklet uden for huset hvad enten det drejer sig om Exchange og Office-pakken fra Microsoft eller en prototype fra et mindre firma i Mauritius. Ud over det står de i vid udstrækning stadig for itserviceringen af CBS medarbejdere. Det kræver dybt specialiserede folk at holde sådan en it-afhængig virksomhed som CBS i gang: - En firewall-specialist kan for eksempel ikke bedrive udvikling på SPARC-systemet. Det kræver to vidt forskellige kompetencesæt, forklare it-chef på CBS, Annie Stahel, der blandt andet derfor er imponeret over, at det er lykkedes for den forholdsvis lille afdeling overhovedet at få udviklet studieadministrationssystemet SPARC børnesygdomme eller ej: - Det er et kæmpe kæmpestort system. Jeg er stolt af, at vi har fået det op at køre. At vi gerne ville have lagt et års udvikling mere ind i det, før det blev lanceret, er så noget andet. Men det var nødvendigt, at det blev taget i brug sidste efterår, fordi det gamle system ikke kunne håndtere den nye syvtrins karakterskala, fortæller hun. SPARCs tvungne tyvstart At det ikke har været nogen helt let fødsel at få SPARC op at køre fremgår af tidligere numre af Kræmmerhuset (nu CBS OBSERVER). Der har blandt andet været en del problemer med at overføre data fra det gamle system til det nye, og det førte eksempelvis til, at studerende ikke kunne få deres eksamensbeviser: - Det er en udbredt misforståelse, at SPARC ikke har kunnet udskrive eksamensbeviser. Det har aldrig været problemet. Derimod har der været så mange fejl i data, at systemet ikke har kunnet håndtere dem, fortæller Annie Stahel. Hendes vurdering er, at fejlene i dataoverførslen fra det gamle til det nye system er skyld i omkring halvdelen af de problemer, der har været med SPARC, mens resten har ligget inden for selve SPARC. I øjeblikket afsætter CBS IT jævnligt en weekend til at overføre data, hvor de tager systemet ned, får lagt de gamle data ind og sætter systemet op igen. På den måde bliver tusindvis af studerende opdateret. - Jeg regner med, at vi er færdig med at udføre den type weekendarbejde inden årets udgang, fortæller Annie Stahel. Lærestykket for CBS er, at den type systemer kræver bedre tid, mener universitetsdirektør Peter Pietras: - Set i bakspejlet kan man sige, at vi skal sørge for aldrig igen at komme i en situation, hvor vi er tvunget til at gå i luften med et system, som ikke er blevet kvalitetssikret, og hvor personalet, der skal bruge systemet hver dag, ikke er blevet uddannet i at bruge det, siger universitetsdirektøren og vedgår, at CBS i det hele taget har været bagefter, når det gælder it: - Vi har nok udsat udskiftningen af en række forældede systemer lidt for længe. Men vi har økonomisk set været igennem en hård periode, og det gjorde det nødvendigt at udskyde investeringer i it. Prioriteret e-selvbetjening Annie Stahel understreger, at selv om man har sat folk af til at arbejde med at gøre den basale del af SPARC helt færdig, så betyder det ikke, at der er blevet sat færre folk af til udviklingsarbejdet hverken på SPARC eller andre områder: - Hele udviklingsarbejdet er blevet muligt, fordi Peter Pietras har besluttet at satse på programarbejdet, siger Annie Stahel. Peter Pietras vurdering er, at omkring en tredjedel af midlerne til kvalitetsudviklingen af CBS administration kommer til at gå til software-indkøb og -udvikling: - Men det kan ikke gøres helt præcist op. Der vil jo også blive brugt en del penge på efteruddannelse i de nye systemer, siger universitetsdirektøren. Lige nu foregår det meste itudviklingsarbejde inden for områderne selvbetjening og elektroniske blanketter. For eksempel ser Studieadministrationen ifølge studiechef Annette Juhl Hansen frem til, at SPARC bliver udvidet med et modul, hvor studerende til foråret selv kan til- og framelde sig eksamen. Fra studieåret skal man også kunne tilmelde sig hold elektronisk. PÅ HR-området er man også i færd med at udvikle mulighederne for elektronisk selvbetjening. Konsulent Kirsten Winther Jørgensen fra Fællesadministrationen påpeger, at der for eksempelvis vil kunne spares rigtig meget tid ved at indføre elektroniske blanketter til ansøgninger om barselsorlov: - Det er så indviklet et område, at det vil være en kolossal hjælp både for den, der skal ansøge, og for personaleadministrationen. Det ville være uvurderligt, hvis vi fik nogle blanketter, hvor mange af de fejl, man kan begå, simpelt hen er elimineret, og hvor der ligger en elektronisk vejledning i, hvordan de skal udfyldes, fortæller Kirsten Winther Jørgensen. Skrap projektstyring Alt udviklingsarbejde inden for CBS IT er bundet op på 2 personer. Med så begrænset et mandskab må en del af arbejdet udføres ude af huset. - Vores strategi er, at CBS IT primært står for udviklingen inden for studieområdet, der jo er CBS kerneforretning. Man kan så finde offshore-partnere som leverandør til andre områder, siger IT-chef Annie Stahel. Selv om universitetsdirektør Peter Pietras absolut ville foretrække at holde udviklingsarbejdet inden for CBS IT, så er det simpelthen er en nødvendighed at købe sig til en del af CBS systemudvikling. Men selv om offshore-partnerne er billigere, så trækker de på en anden slags ressourcer: - Vores erfaring med offshoreleverandører er, at CBS og ikke mindst IT-afdelingen skal være meget hands on i forhold til styring og kvalitetssikring af de udliciterede projekter. Så godt nok er timeprisen kun /5-/0 af prisen i Danmark, men så meget sparer man ikke, idet det kræver mere tid og en større indsats at holde snor i udviklingsarbejdet, forklarer han. Peter Pietras ville i princippet meget gerne hyre flere it-medarbejdere til CBS. Problemet er desværre, at det er svært at finde it-medarbejdere med de rigtige kompetencer for tiden. Det har dog aldrig været på tale at udlicitere itområdet: - Vi har høje ambitioner med vores investeringsplaner på itområdet, og vi er meget glade for de it-folk, vi har. Det er nødvendigt, at vi fastholder de interne kompetencer især inden for studieadministration. Det er alt for vigtigt et område til, at vi kan lade det gå ud i byen, fastslår universitetsdirektør Peter Pietras.

15 cbs observer 2 oktober Offshore-udliciteret it-udvikling ikke uden risici Offshore-it ydelser er prismæssigt konkurrencedygtige, og billigt er hot. Nogle gange kan det blive lidt for hot. CBS IT har på godt og ondt gjort sig sine første erfaringer og skærper nu risikostyringen systemimport Af Torkil Bang I sommers løb en ind fra det Mauritius-baserede selskab, M-ITC. Modtageren var CBS IT, og i mailen står, at man er ved at se på firmaets fremtidige arbejde. Pludselig blev en i forvejen varm sommer endnu varmere for IT-chef Annie Stahel og hendes medarbejdere. en var første signal om, at M-ITC var ved at lukke. At det faktisk forholdt sig sådan, fandt Annie Stahel ud af, da universitetsdirektør Peter Pietras, som sidder i porteføljegruppen, undersøgte sagen. På et møde kunne han meddele, at samarbejdet med M-ITC var opsagt, og at aktiviteterne var under afvikling. - Jeg måbede da lidt, da jeg fik at vide, at firmaet var ved at blive lukket, fortæller Annie Stahel. M-ITC, der havde en række større danske offentlige virksomheder som kunder, var på det tidspunkt i gang med at udvikle både et elektronisk registreringssystem for de studerende på ISUP (International Summer University Programme) og prototypen til et nyt HR-system til Fællesadministrationen. Fornuftig afvikling Annie Stahel fortæller, at forløbet med afviklingen af de offshoreaktiviteter, der var lagt ud til M-ITC, endte overraskende positivt i betragtning af, at firmaet var under afvikling. For M-ITC gik ikke ned fra den ene dag til den anden. Firmaet indgik i stedet aftaler om, hvordan man kunne afvikle de opgaver, man var i gang med. For CBS betyder det, at HR-prototypen blev færdigudviklet, mens der stadig er en del arbejde tilbage med at få ISUP-systemet op at køre. Fuldmægtig Kirsten Winther Jørgensen, Fællesadministrationen, fortæller, at samarbejdet om prototypen blev lukket ned på en pæn måde, idet man også fik den dokumentation til programkoden, som er nødvendig i det videre arbejde. System til evaluering Hvad ISUP s registreringssystem angår, så skal CBS IT nu ind over for at evaluere det. Man skal have vurderet, om det kan køres sammen med de eksisterende systemer, om det er tilstrækkeligt sikkert, og om CBS IT er i stand til at yde systemet den support, der vil være nødvendig for at sikre den driften. Først derefter kan man beslutte, om det er muligt at søsætte systemet. For Det internationale Kontor, som bestilte systemet, er deadline december 2008, hvis man skal have det op at køre til optaget i Her er souschef Niels Henrik Larsen stadig optimist, selv om Det internationale Kontor har nok at lave i forbindelse med studiestart og ankomsten af 740 nye internationale studerende. Han understreger, at elektronisk registrering er et vigtigt redskab af to grunde: - Først og fremmest signalerer det, at vi råder over alle de faciliteter, man finder på et moderne, velfungerende internationalt universitet. Og så sparer vi selv en hel del arbejde i forbindelse med registrering og kommunikation, idet systemet automatisk giver de studerende besked om optagelse og så videre, siger Niels Henrik Larsen og understreger: - Det Internationale Kontor har ansvaret for ca. 400 indkommende udvekslingsstuderende pr. år, og en af vores vigtigste opgaver er kontakten og støtten til de studerende både før og efter ankomst til CBS. Derfor er det nødvendigt, at vi får administrative systemer, der kan hjælpe os i det daglige arbejde, og som kan skaffe os den fornødne tid til at løse denne opgave med den kvalitet vi ønsker. Barfor offshore I det hele taget er det at lægge itopgaver ud til offshore-partnere ikke noget, man bare gør, har CBS Der er også en del tekniske forhindringer: For det første at få hul igennem, så man for eksempel fra Estland kan få adgang til CBS netværk. For det andet er der alt det sikkerhedsmæssige, når vi tillader adgang fra en udenlandsk partner. Det betyder blandt andet, at vi er nødt til at kryptere data, før et firma kan få lov til at arbejde med studenterdata. Annie Stahel IT-chef IT erfaret. Her har man nu gjort sig fuldstændigt klart, at man skal være meget koncis, præcis og eksplicit, når man stiller opgaven man skal altså selv have fuldstændig styr på, hvad man helt præcist vil have, og forklare meget, meget grundigt og nøjagtigt, hvad det skal kunne. Den indsigt har medført, at man i CBS IT har været meget projektstyringsorienteret i forhold til overvågning af projekter igennem det seneste års tid. Men det er ikke den eneste indsigt: - Der er også en del tekniske forhindringer: For det første at få hul igennem, så man for eksempel fra Estland kan få adgang til CBS netværk. For det andet er der alt det sikkerhedsmæssige, når vi tillader adgang fra en udenlandsk partner. Det betyder blandt andet, at vi er nødt til at kryptere data, før et firma kan få lov til at arbejde med studenterdata, fortæller Annie Stahel. Med det sagt, så vil CBS, hvis der ikke i forvejen findes bredt anvendte standardsystemer, der kan levere det nødvendige, fortsat samarbejde med it-leverandører uden for landets grænser. Ny Junior Chamber International-afdeling på CBS netværksadgang Af Rosa Ryberg, HA(dat.) og JCI at CBS Junior Chamber International, i daglig tale forkortet JCI, er et globalt omspændende anerkendt netværk af omkring mennesker i alderen 8-40 år. Netværket indbefatter alt fra studerende til selvstændige og ledere. JCI er også synonym for networking, personlig udvikling og et utal af projekter til gavn for samfundet. Endelig byder JCI på utallige muligheder for at deltage i kurser og projekter ud over sit daglige arbejde eller studie. Vi har valgt at starte en afdeling op på CBS, fordi vi efter at have betrådt CBS grund de sidste to år er kommet frem til, at der mangler noget i utallige studietilbud, der er for de studerende på CBS. Der mangler noget så fundamentalt som en bro mellem de studerende og erhvervslivet. Dette har vi, tre studerende på HA(dat.), brugt sommerferien på at lave om på. Vi mener, at studerende aldrig kan komme for tidligt i gang med at skabe denne bro til erhvervslivet, og vil derfor tilbyde en unik chance for at blive en del af et verdensomspændende netværk, der ud over at danne netværk mellem forskellige studieretninger på CBS giver adgang til JCI national med 2500 kontakter, Europa og verdenskongresser, hvor man kan møde JCI ere fra resten af verden og kontakt til eventuelle nye jobmuligheder. Formålet med en afdeling på CBS er netop at skabe de bedste muligheder for de studerende. Under studietiden vil der tilbydes alternativer til den daglige undervisning og chancen for at komme lidt ud over ens egne studierammer og møde folk fra andre studier. Desuden vil der ved hvert arrangement deltage folk fra andre JCI-afdelinger, der kommer fra erhvervslivet. Det er en helt unik chance for at få et personligt netværk, som ikke kun indeholder studerende, men også en masse allerede færdiguddannede personer, der kan hjælpe dig i gang med tiden efter studiet. Den personlige udvikling er i højsæde i enhver afdeling i JCI, så medlemmer af JCI at CBS vil få en masse forskellige tilbud, så som spændende foredrag, fede virksomhedsbesøg og trænings- og uddannelsesforløb, der kan være med til at udvikle dine faglige foto: jørn albertus og sociale kompetencer. JCI tilbyder således en helt speciel chance for at få et kæmpe personligt netværk, som man kan bruge i mange forskellige sammenhænge. Ud over foredrag og lignende vil der være projekter, man kan deltage i. Blandt disse projekter kan nævnes kampagnen mod malaria i Afrika Nothingbutnets, Morgendagens Leder-arrangementet, Kulturevent i Ørestaden og mange flere. Det er desuden også muligt at deltage i afdelingsmøder i andre afdelinger De tre grundlæggere af JCI at CBS mener, at der mangler en bro mellem de studerende og erhvervslivet. Den er de nu gået i gang med at bygge. Fra venstre Jakob Andersen, Rosa Ryberg og Jeppe Skjerning, alle HA(dat.)-studerende på tredje år. af JCI for at få et indtryk af, hvordan de kører deres afdelinger, og undersøge, hvilken afdeling passer dig bedst når du engang er færdig som studerende. Så kort sagt: Savner du at have fingeren på pulsen ude i erhvervslivet? Savner du inspiration fra de store erhvervsledere og iværksættere? Har du lyst til at være en del af at netværk, hvor du kan gøre en forskel? Føler du, ligesom os, at båndet til de erhvervsaktive er for svagt? Hvis du bare kan svare ja til et enkelt af ovenstående spørgsmål, så er JCI at CBS noget for dig. 2 Hvis man vil høre mere JCI og JCI at CBS, så sæt kryds i kalenderen den 29. oktober klokken Da holder Ulrik Gaarde Due (CEO i Georg Jensen) foredrag om networking i Sps26. Læs mere på eller hold øje med e-campus

16 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Erhvervslivets glokale dating-guide Der er brug for flere kvalificerede hænder i Danmark. Desværre drager de udenlandske studerende, der uddannes i Danmark, oftest tilbage til hjemlandet. Så danske virksomheder og udenlandske studerende skal have meget nemmere ved at finde hinanden. Det vil Forum for Business Education sørge for Den nye match making-guide kan afhælpe de ofte helt basale problemer, der spænder ben for, at danske virksomheder og internationale studerende kan finde sammen, fortæller chefkonsulent Susanne Brandenborg Boeck fra FUHUs Forum for Business Education. matchmaking Af Thomas Edvardsen Foto: Liselotte Østergaard Hver eneste gang, en international studerende afslutter en videregående uddannelse i Danmark og tager tilbage til sit hjemland, går Danmark glip af både arbejdskraft og talent. Det sker alt for ofte. Nu har den vidensfremmende forening FUHU taget initiativ til at gøre noget ved problemet. Midlet til at gøre noget ved sagerne er det nyoprettede Forum for Business Education (FBE). FBE har nedsat en task force, der skal udarbejde en match making-guide om spørgsmål som for eksempel praktik, studierelevant arbejde og ansættelse efter endt uddannelse. Denne guide skal altså hjælpe danske virksomheder og udenlandske studerende til at finde hinanden, både mens de studerer og når de har dimitteret. Baggrunden for det nye initiativ er især to forhold: Det ene er, at rigtig mange virksomheder har behov for de kompetencer, som de dansk uddannede internationale studerende kan bidrage med. Det andet er, at undersøgelser viser, at op til 80 procent af de udenlandske studerende i Danmark seriøst overvejer at arbejde i Danmark efter endt studietid. Basale forhindringer - Det er ofte helt basale ting, der spænder ben for, at danske virksomheder og internationale studerende kan finde sammen. Deciderede sprogproblemer kan vi næppe gøre noget ved, men hvad andre basale problemer angår, vil vi gøre tingene nemmere, fortæller chefkonsulent i FBE Susanne Brandenborg Boeck, og nævner: - Virksomhederne er eksempelvis ofte i tvivl om, hvorvidt udenlandske studerende overhovedet har arbejdstilladelse, hvor meget de må tjene, og om de kan fyres, hvis der ikke længere er brug for dem. Den slags tvivlsspørgsmål skal guiden blandt andet sørge for er besvaret klart og tydeligt et let tilgængeligt sted. Og der er behov for initiativet. Der kan allerede fremhæves flere succeshistorier med danske virksomheder og udenlandske studerende. VELFAC, der producerer vinduer, har for eksempel haft stor glæde af kinesiske praktikanter, der kunne bidrage med en forståelse af det kinesiske marked. På samme måde har den danske IT-virksomhed Omada ansat omkring 5 udenlandske studerende til at understøtte virksomhedens vækst i samarbejde med AIESEC, der formidler kontakt til talentfulde udenlandske studerende. Klarere kortlægning Det største problem er faktisk ofte, at koordinationen og eksponeringen af de allerede eksisterende tiltag i forhold til at samarbejde med eller ansætte udenlandske studerende kunne være væsentligt bedre. - Udfordringen består i at sørge for, at de muligheder, der er, overhovedet bliver brugt. Så dem vil vi kortlægge, forklarer Susanne Brandenborg Boeck og fortsætter: - Der er nemlig stadig brug for en indsats blandt virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. Den kommende matchmaking-guide skal hjælpe de forskellige tiltag på vej, så virksomheder og udenlandske studerende kan finde hinanden. Politiske hurdler Der er naturligvis stadig udfordringer at arbejde med. For eksempel har Danmark en udlændingepolitik, der ikke altid gør det lige let at komme til at arbejde i Danmark. For det første skal jobbet helst være på den såkaldte positivliste over akademiske jobs, før man kan blive i Danmark. Selv når jobbet så er det, er det i hvert fald på det merkantile område også et krav, at man har en længere videregående uddannelse. Sådan er det, selv om det danske arbejdsmarked sagtens kunne bruge nogle af de studerende, der har en mellemlang videregående uddannelse inden for fagområdet. Disse problemer skal selvfølgelig også afhjælpes. Guide til lanceringen En matchmaking-guide, der byder på informationer, anbefalinger og forslag, der skal forbedre situationen for udenlandske studerende og deres muligheder for at blive i Danmark og bidrage til den danske økonomi. Den er blevet udarbejdet af en task force i Forum for Business Education, der består af repræsentanter fra fremtrædende virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Sløret for guiden bliver løftet på en konference tirsdag den 2. ecember 2008 i FUHU Konferencecenter. Heftig debat på CBS Students generalforsamling Det tog syv timer at nå igennem den første regulære generalforsamling i CBS Students. Her vakte især forslaget om at ansætte organisationens ledelse frem for at vælge den demokratisk debat studenterpolitik Af Thomas Edvardsen og Jørn Albertus CBS Students bestyrelse foreslog at afskaffe de valgte formænd og næstformænd i CBS Students og bruge ansatte ledere i stedet. Formålet skulle være at gøre CBS Students til en mere professionel organisation. Det forslag fik en delvis ublid medfart på CBS Students generalforsamling i fredags. Det var især forslaget om, at organisationens formand skulle ansættes og ikke vælges demokratisk, der førte til en heftig debat. Debattens heftighed var faktisk årsag til, at generalforsamlingen varede hele syv timer til hen under midnat. Undervejs i debatten blev der fremsat et ændringsforslag til bestyrelsens forslag til vedtægtsændringerne. Det gik ud på, at kun næstformandsposterne skulle nedlægges til fordel for at ansætte ledere til de forskellige ansvarsområder. Og det var det ændringsforslag, der med hiv og sving blev stemt igennem. 5 stemte for og imod. Til gengæld gav bestyrelsens nu ændrede ændringsforslag anledning til forbrødring i form af et overvældende flertal i den skriftlige afstemning, hvor der kun var enkelte blanke stemmer og en, der stemte imod. Omorganisering forude Ud over nedlæggelsen af næstformandsposterne betyder det vedtagne forslag, at CBS Students nedlægger alle de udvalg, der hidtil har hørt under næstformændene, og at der kun bliver holdt en årlig generalforsamling. Hidtil har både de fire næstformænd og formanden været medlemmer af bestyrelsen, også det er slut med de nye vedtægter. Dermed har man skåret CBS Students bestyrelse ned med fem personer, så den nu kun tæller 2 medlemmer. Hidtil har CBS Students haft næstformænd inden for områderne Business, International, Netværk og Politik, de kommende ansatte ledere får også nye områder og vil desuden ikke længere have titel af næstformænd. Deres titler og de konkrete områder, de skal tage sig af, vil blive besluttet i CBS Students bestyrelse, oplyser CBS Students eneste tilbageværende formand, Henrik Thorn. Kampvalg til bestyrelsen Der var ved generalforsamlingen også valg til bestyrelsen, og der var tale om et kampvalg. Hver enkelte kandidat holdt en motivationstale og gav så i en efterfølgende spørgerunde svar på tiltale. Resultatet blev, at der blev valgt ti nye bestyrelsesmedlemmer sammen med to alumnerepræsentanter. Tilsammen skal de 2 være ansvarlige for den organisation, der repræsenterer de studerende på CBS fremover. CBS Students demokratisk valgte formand, Henrik Thorn, får den ære at være emnet for CBS Students næste ekstraordinære generalforsamling i februar. Til den skal man udelukkende beskæftige sig med at vælge en formand for organisationen.

17 cbs observer 2 oktober læst på cbsobserver.dk redigeret af dalia siwan Studerende skynder sig med specialet Nye regler for specialeaflevering, der trådte i kraft 2. september sidste år, betyder, at stadig flere studerende på universiteterne sørger for at aflevere speciale til tiden. Andelen af studerende, der bruger mere end et halvt år på specialet, er faldet med mere end ti procent, vurderer man rundt omkring på landets universiteter. De nye specialeregler betyder, at studerende, der ikke overholder tidsfristen, dumper og derefter får tre måneder til at løse en ny problemformulering inden for det samme emne. Overholdes denne frist heller ikke, får man et sidste forsøg på tre måneder, hvorefter det er slut. På den måde kan studerende maksimalt bruge et år på specialet. Da reglerne trådte i kraft sidste år, var Danske Studerendes Fællesråd bange for, at mange studerende helt ville opgive at skrive speciale på grund af de nye krav. Ifølge Carina Berg, tidligere politisk næstformand i CBS Students, er dette stadigvæk en reel risiko. Surf dig klogere i videnskabsteori og metode En ny webapplikation skal hjælpe de studerende med at blive bedre til at anvende videnskabsteori og metode i deres projektarbejde. Det skulle der gerne komme nogle bedre projekter ud af. Det nye e-learning materiale, der skal gøre videnskabsteori mere praktisk anvendelig i forhold til de studerendes projektarbejde, bliver lanceret af CBS i forårssemestret Det er ikke hensigten, at webapplikationen skal erstatte undervisningen i videnskabsteori det er snarere ideen, at materialet skal supplere og støtte undervisningen og højne kvaliteten af de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser i projektarbejderne. På CBS er det blandt andet studierne HA(fil.), BSc in Business, Language & Culture og BA i Information Management, der anvender problemorienteret projektarbejde fra første færd. Så det er førsteårsstuderende fra disse tre studier, der får webapplikationen stillet til rådighed til forårets projektarbejder. På sigt er det hensigten, at webapplikationen, der bliver udviklet i både en dansk og en engelsk udgave, skal kunne tilpasses og stilles til rådighed for andre uddannelser på CBS og andre universiteter. Løsere ministergreb om universiteterne Efter massiv kritik og lange forhandlinger løsner videnskabsminister Helge Sander (V) ministeriets administrative greb om universiteterne og lader det være op til de enkelte institutioner at bestemme blandt andet, hvor mange professorer og administrative ledere de vil ansætte, og hvilken løn de vil give. Lige siden den nye universitetslov trådte i kraft i 2003, har universiteterne ønsket at få flere frihedsgrader, blandt andet når det gælder ansættelser. I 2007 nedsatte videnskabsministeren derfor en arbejdsgruppe, der er kommet med ti anbefalinger til regelforenklinger. Nu har ministeren imødekommet de otte, mens to afventer en analyse om selvejende institutioner fra Finansministeriet. For Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er tiltaget imidlertid ikke vidtgående nok. Her kalder man det et skridt i den rigtige retning, men fremhæver samtidigt, at danske universiteter er blandt de mest topstyrede og detailregulerede i Europa. Som eksempel peger DSF på de nye optagelseskrav, der medførte et massivt fald i optaget på universiteterne i år. Ny uddannelse tager fat på værdikamp Den nye centrum-venstre tænketank Cevea etablerer en politisk talentuddannelse, som man håber at kunne få meritoverført til studier på blandt andet CBS. Uddannelsen optager studerende fra alle faggrupper og går ind i den politiske idekamp som et modsvar til CEPOS Universitet. Desuden byder den på flere nyskabelser i forhold til fagområdet blandt andet en mentorordning, hvor eksempelvis Per Schultz Jørgensen og Marianne Jelved står på listen over de erfarne udøvere inden for syv fagområder. Blandt stifterne af Cevea er professor Ove Kaj Pedersen, International Center for Business and Politics på CBS, som også er en underviserne på den nye uddannelse, der ligger i aftentimer og weekend, så den kan følges ved siden af arbejde eller undervisning. Bliver folk fjerne i blikket når du fortæller om dit fag? Det er måske fordi, de ikke forstår hvad du taler om. Et halvt år på Journalisthøjskolen giver dig kompetencerne til at formidle din specialviden til andre på en måde, så de finder det lige så spændende, som du gør. På Journalisthøjskolens tillægsuddannelse lærer du at formidle fagstof med udgangspunkt i de journalistiske redskaber og arbejdsmetoder. Samtidig får du en øget bevidsthed om målgrupper i teori og praksis. Du får en praktisk indføring i kommunikationsstrategier, herunder hvordan du arbejder med pjecer og pressemeddelelser, planlægning af hjemmesider og kampagnestrategier. Du får et indblik i mediernes arbejdsprocesser, så du kan bidrage til redaktionelle produkter på fx fagblade. Jeg vil gerne gøre op med den fordom, at arkitekter ikke kan kommunikere med almindelige mennesker. Jeg har altid været glad for at skrive, men fandt ud af, at jeg godt kunne blive endnu bedre til at formidle noget fagligt. Rene Lindsay, 27 år, Kunstakademiets Arkitektskole LÆS MERE OM TILLÆGSUDDANNELSEN PÅ Deadline for ansøgning: 2. oktober Karrierecentre skal på finansloven De universiteter, der etablerer karrierecentre som CBS Career Center for at hjælpe deres dimittender i arbejde, skal have en belønning, mener videnskabsminister Helge Sander (V), der ønsker at få en pulje til området med på finansloven. - Vi skal præmiere de universiteter, der for alvor letter overgangen fra studieliv til arbejdsliv ved hjælp af ting som for eksempel karrierecentre. Dels for at bekæmpe den alt for høje ledighed blandt nyuddannede akademikere, og dels fordi universiteterne har et rigtigt godt førstehåndskendskab til de næsten-færdige kandidater. Desuden må det betragtes som en ekstra service til de mange studerende, vi gerne skulle tiltrække til de videregående uddannelser over de kommende år, siger Helge Sander, der dog endnu ikke har en model for, hvordan belønningen skal uddeles. Planen om at præmiere karrierecentrene falder i god jord hos Finn Kjerulff Hansen, specialkonsulent i CBS Career Center: - Det er en win-win-situation for alle tre parter. På CBS har vi interesse i at få dimitenderne hurtigt i job, og på den måde blive attraktive for nye studerende. Desuden kan karrierevejledning under studiet indirekte medvirke til, at de studerende gennemfører på normeret tid, hvilket gavner CBS økonomisk. cbs observer Læs og kommenter avisernes artikler på cbsobserver.dk XXXJOURNALISTHØJSKOLEN XXXADR OLOF PALMES ALLÉ ÅRHUS N XXXTLF XXXFAX XXXWEB

18 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Studiestart Oh rædsel! debat den jeg har i år. Årets studiestart glæde sig til CBS prestigefyldte for mit og andres vedkommende undervisning på højt fagligt niveau kan beskrives med ordene ærgerlighed, frustration og fortvivlelse. verende og professionelle omgivel- med undervisere i særklasse, i moti- Nanna Gudmundsen BA-studerende Mit skema blev offentliggjort ser med det nyeste materiale, er nu Jeg har elsket at gå i skole i samtlige mine 7 skoleår. Men jeg kan ikke genkalde mig nogensinde at have haft en følelse i maven, som foto: jørn albertus sidst i uge 35, og mit studie skulle starte mandag i uge 36. Mandag den. september vidste jeg stadig ikke, hvilke valgfag jeg var blevet tildelt. Jeg tog derefter kontakt til valgfagssekretariatet, både pr. mail og pr. telefon og til sidst personlig. Her oplevede jeg, at et par personer oprigtigt prøvede at hjælpe mig. Men i hovedparten af tilfældene følte jeg mig som sekretariatets fjende nr. som den der irriterende, forkælede studerende, der i forsøg på at få styr på sit skema bevidst generer dem i deres arbejde: Hvad bildte jeg mig egentlig ind, når jeg vidste, hvor travlt de har? Jeg har altid været stolt af at studere på CBS og følt mig privilegeret over at gå på en så anerkendt skole. Men min første følelse af at blevet afløst af den samme frustrations-epidemi, som tydeligvis gennemsyrer hele CBS ved studiestart lige fra studerende til undervisere til administrative medarbejdere. Jeg er blot én blandt mange studerende, som kæmper en brav kamp for at få styr på mit skema. Det virker, som om hele CBS administrative system er gået ned, fordi de studerende på 5. semester skal have helt op til fire valgfag ved siden af deres obligatoriske undervisning åh gru! Jeg kan ikke få svar på, hvilke valgfag jeg er tilmeldt, når jeg henvender mig. Men jeg kan få en fællesbesked med generelle oplysninger og bliver opfordret til at sende en mail, som de travle mennesker vil bestræbe sig på at besvare inden for to uger. Indtil da bliver jeg rådet til at følge alle de valgfag, jeg har Der er håb forude debatsvar Af Rie Snekkerup studieadministrativ chef Der er ingen tvivl: Studiestarten på CBS var hektisk, de studerende var frustrerede, underviserne var frustrerede, og de studieadministrative medarbejdere ligeså. Valgfagssekretariatet gik ikke ram forbi! I en artikel i Kræmmerhuset (nu CBS OBSERVER) i juni måned i år blev formålet og perspektiverne med et fælles Valgfagssekretariatet på CBS beskrevet. At valgfag er samlet ét sted, frem for at ligge spredt på e-campus og cbs.dk, giver både større gennemsigtighed, et bedre overblik og dermed også bedre mulighed for at orientere sig. På længere sigt giver det desuden mulighed for et større og brede udbud af valgfag til glæde for studerende, undervisere og administrative medarbejdere på CBS. Valgfagssekretariatet administrerer hvert semester omkring 200 valgfag fordelt på 5 bachelorstudier og 5 valgfagsstudier, omfattende cirka 2500 kandidatstuderende og 500 bachelorstuderende. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig det kaos, der hersker, når skemaerne er forsinkede, og vis skema på e-campus ikke fungerer som man kan læse i artiklen Sort uheld ved studiestart andetsteds i dette nummer af CBS OBSERVER. Når det sorte uheld bliver kombineret med et nyetableret sekretariat, der udgør en gennemgribende organisatorisk ændring af den tidligere valgfagsorganisering med dertil hørende nye rutiner og ansvarsfordelinger, står billedet knivskarpt. Fra slutningen af august til starten af september var presset på Valgfagssekretariatet meget stort med spørgsmål fra studerende og undervisere. I løbet af en uge modtog sekretariatet over 600 mails og havde dagligt i gennemsnit omkring 50 studerende, der personligt kom forbi kontoret. Sekretariatets medarbejdere arbejdede på højtryk for at servicere og hjælpe alle! spørgsmål om både dem, som jeg ønsker byttet grundet overlap, og dem, som jeg ønsker at gå på. Jeg har ikke adgang til SiteScape, fordi mine tilmeldinger enten ikke er blevet registreret endnu, eller fordi man endnu ikke ved, om jeg kan komme over på holdet. Det medfører, at jeg ikke har adgang til det materiale, underviseren lægger ud, og det er risikabelt at købe det materiale, som skal erhverves i papirform, da jeg ikke kan være sikker på at blive tildelt en plads på holdet. Derudover virker mange undervisere lige så frustrerede som de studerende. Én glemmer at møde op. En anden er ikke blevet oplyst om, at der er oprettet et ekstra hold, og ved ikke, hvornår det kører. Og en tredje vælger at udskyde undervisningsstarten til uge 37, da man ikke har tildelt faget et lokale. Hvordan kan en institution, hvis image fylder det halve af Solbjerg Plads, levere så elendig en administration? Både studiestart, Vi vil bestemt gerne lære af erfaringerne. Der er sat et evalueringsarbejde i gang med henblik på at forbedre de uhensigtsmæssige administrative rutiner, som den første runde med et fælles Valgfagssekretariat har vist. Derudover er der også iværksat flere indsatser for at understøtte de IT systemer, som studieadministration og studerende er stærkt afhængige af. Alt er højst sandsynligt ikke lutter idyl ved næste semesterstart. Et er dog sikkert, ingen - hverken studerende, undervisere, administrative medarbejdere eller ledelsen kan leve med, at næste semesterstart bliver ligeså kaotisk som denne har været. eksamensdatoer, lokalefordelinger samt valgfagsfordelinger kan tilsyneladende komme bag på systemet hvert eneste semester. Lærer man aldrig af sine fejl på CBS? Man rundsender de studerende mails med dybfølte undskyldninger og gode grunde til, hvorfor tingene ikke lige kører optimalt i det pågældende tilfælde, og beder om vores forståelse. Men hvornår er grænsen nået? Jeg er oprigtig træt af CBS kedelige fejl og mangel på overblik, som gang på gang stjæler mit fokus fra mine studier. I mine omgivelser møder jeg den samme fortvivlelse over CBS administrative system. Venner, der ansøger om optagelse på CBS, må selv kontakte administrationen for at få at vide, at de er blevet afvist, fordi vedkommendes navn åbenbart er blevet væk i bunken. Er jeg naiv, hvis jeg håber på at blive positivt overrasket, når jeg påbegynder 6. semester til foråret? Der er håb forude! 2 2 foto: chrilles wybrandt foto:liselotte østergaard Årets bedste fra det største studie Den 20. september 2008 var der Dimittendreception for HA(Almen). Her blev de tre studerende med årets højeste gennemsnit hyldet med priser og blomster af sponsor McKinsey og Co. De er fra venstre forrest HA-dimittenderne Thomas Tang Ravnkilde Nielsen, Anette Primdahl Jakobsen og Morten Jensen. Bag dem ses McKinsey-repræsentanterne Morten Boesen og Klemens Hjartar, der stod for overrækkelsen. En pris i forsyningskæden Prisen for årets hovedopgave på HD Supply Chain hd pris Managenemt gik til Eva Af lektor Britta Gammelgaard Christensen som dagligt arbejder som Supply Chain Planner i Knud Wexøe A/S. Hovedopgaven med overskriften Optimering af leveringsperformance hos Knud Wexøe A/S behandlede en central problemstilling for virksomheder, der ligesom Knud Wexøe A/S har oplevet en markant vækst gennem flere år, men som samtidig oplever udfordringer i forhold til deres leveringsperformance. Eva Christensen demonstrerede i hovedopgaven en meget resultatorienteret tilgang til problemstillingen med konkrete løsninger og handlingsplaner. Helt specifikt påviste hendes analyser, hvordan en mere differentieret styring af færdigvarer og et integreret samarbejde med hovedleverandører kan bidrage positivt til leveringsperformance. Prisen, der er på kroner, er igen i år sponsoreret af konsulentfirmaet IMPLEMENT. Den blev overrakt og motiveret af konsulent, cand. merc. Jacob Bønnelycke. 2

19 cbs observer 2 oktober Alrø, Helle og Frimann, Søren (red.): Kommunikation og organisationsforandring. Aalborg Universitetsforlag.. udgave 2008, sider 36, kr. 299,- Alsted, Jacob og Haslund, Ditte: Ledelse og medarbejdere samarbejdets psykologi. Forlaget Samfundslitteratur.. udgave 2008, sider 326, kr. 299,- Andersen, Paul Krüger (et al.): Dansk Privatret. Juristog Økonomforbundets Forlag. 5. udgave 2008, sider 96, kr. 635,- Bødker, Keld (et al.): Professionel IT-forundersøgelse. Grundlag for brugerdrevet innovation. Samfundslitteratur. 2. udgave 2008, sider 350, kr. 375,- Christensen, Lars Thøger og Morsing, Mette: Bagom Corporate Communication. Forlaget Samfundslitteratur. 2. udgave 2008, sider 72, kr. 298,- Christensen, Søren og Jensen, Poul Erik Daugaard: Kontrol i det stille. Om magt og ledelse. Forlaget Samfundslitteratur. 3. udgave 2008, sider 36, kr. 98,- Dybdahl-Müller, Lise: Europæisk patent. Forlaget Thomson. 3. udgave 2008, sider 287, kr. 745,- Eyben, Bo Von: Juridisk ordbog. Forlaget Thomson. 3. udgave 2008, sider 45, kr. 560,- Hedegaard, Ove og Hedegaard, Machael: Strategic Investment and Finance. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2008, sider 234, kr. 395,- Hjarvard, Stig: En verden af medier. Medialiseringen af politik, sprog, religion og leg. Samfundslitteratur.. udgave 2008, sider 298, kr. 275,- Iversen, Bent (et al.): Regulating competition in the EU. DJØF publishing.. udgave 2008, sider 752, kr. 940,- Jess, Kristine (et al.): Matematik for lærerstuderende. Epsilon..-6- klasse. Forlaget Samfundslitteratur.. udgave 2008, sider 445, kr. 398,- Knudsen, Janne Lehmann (et al.) (red.): Regulering af kvalitet i det danske sundhedsvæsen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.. udgave 2008, sider 20, kr. 249,- Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne. Humanioras historie og grundproblemer. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2008, sider 224, kr. 248,- Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne. Humanistiske forskningstraditioner. Roskilde Universitetsforlag. 2. udgave 2008, sider 28, kr. 248,- Kreilgaard, Peter Boris (et al.): Management by Football. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.. udgave 2008, sider 76, kr. 249,- Lundquist, Lite: Navigating in Foreign Language Texts. Samfundslitteratur.. udgave 2008, sider 48, kr. 98,- publikationer Madsen, Thorbjørn Helmo og Mølgård, Henning: RevisorManual Forlaget Thomson.. udgave 2008, sider 36, kr. 98,75,- Nielsen, Gorm Toftegaard: Strafferet Ansvaret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 343, kr. 448,- Nielsen, Ruth og Roseberry, Lynn M.: Dansk arbejdsret. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2008, sider 635, kr. 725,- Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og Retsteorier. 2. reviderede udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 494, kr. 560,- Pedersen, Ove K og Olsen, Tore V.: Den Europæiske Skrue. Demokratisk dynamik i Danmark og Sverige. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2008, sider 226, kr. 285,- Petersen, Clement Salung: Immaterialrettigheder og foreløbige forbud. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2008, sider 57, kr. 625,- Peytz, Henrik: Aktieavancebeskatningsloven med kommentarer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 2. udgave 2008, sider 848, kr..250,- Rasmussen, Hjalte: EU-ret i grundtræk grundlove, institutioner og lovgivere i EU og Danmark. Forlaget Samfundslitteratur.. udgave 2008, sider 253, kr. 249,- Revisorhåndbogen Regnskab Forlaget Thomson. Sider 390, kr. 92,50,- Revisorhåndbogen Revision Forlaget Thomson. Sider 238, kr. 900,- Schou, John (et al.): Matematik for lærerstuderende. Omega klasse. Forlaget Samfundslitteratur.. udgave 2008, sider 462, kr. 398,- Schaumberg-Müller, Peer og Werlauff, Erik: Werlauffs kommenterede Aktieselskabslov 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 3. udgave 2008, sider 032, kr..500,- Torfing, Jacob: Ledelse efter kommunalreformen sådan tackles de nye udfordringer. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.. udgave 2008, sider 207, kr. 345,- Vejrup-Hansen, Per: Praktisk statistik. Forlaget Samfundslitteratur. 5. udgave 2008, sider 50, kr. 75,- Meditativ time Lindevang kirke er åben hver tirsdag fra 7-8 med lys og musik. Vi indbyder derfor til en meditativ time. Vi indbyder til en pause med ro og fordybelse i en travl hverdag, hvor det kan være svært at finde rum til livets mere spirituelle sider. Alle er velkomne. Med venlig hilsen Marianne Davidsen-Nielsen, forfatter, psykoterpaut og medlem af kirkens menighedsråd Kronprinsensvej F. tlf Studenterrådgivningen Har du personlige, studiemæssige eller sociale problemer, der påvirker dit studieliv? Se -> Cybercampus -> Organisationer og foreninger -> Studenterrådgivningen eller kontakt Studenterrådgivningen, Howitzvej 3, st., 2000 Frederiksberg, tlf (ons-tors-fre 0-5), Informationsmøder om USA studier, praktik, legater Hvis du er interesseret i at vide mere om dine muligheder i USA, bør du komme til et eller flere af vores informationsmøder i løbet af november Det kan blive de bedste timer, du giver ud i forhold til et ophold i USA. for nærmere information se DesktopDefault.aspx?tabid=77&PageID=98&ModeI D= (du skal bladre ned i bunden af siden) SU Vil du vide mere om SU, se -> e-campus ->studium eller Legatopslag Se legatsekretariat/legatsekretariat servicestof cbs observer Næste deadline 23. oktober Debatindlæg max. A4-side Sendes til Debatindlæg og artikelkommentarer Se også cbsobserver.dk cbs OBSERVER Nr årgang ISSN Dalgas Have 5 (V.04), 2000 Frederiksberg Tlf.: eller Fax: Udgivelsesdato for nr. 3: 2. november 2008 Deadline til næste nr.: 23. oktober 2008 Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bjørn Hyldkrog (DJ), redak tions sekretær Jørn Albertus (DJ), redaktionsassistent: Dalia Siwan. VIP-redaktører: Per Durst-Andersen og Christina Tvarnø. TAP-redaktør: Trine Madsen. Studenterredaktører: Martin Kølbæk og Thomas Edvardsen (CBS Students). CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen. Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS ledelse og redigeres efter gængse journalistiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS officielle eller CBS ledelses synspunkter og prioriteringer. Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale udefrakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre A4 side med 2-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen forbeholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer. Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 8, 457 København K Tlf.: Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students). Kontrolleret oplag stk. i perioden Oplag dette nummer stk.

20 20 in-house newspaper for copenhagen business school CBSummary edited by torkil bang and bjørn hyldkrog Johnny Gunneng (picture left), accompanied by two other members of Norsk Næringslivsutvalg, claims that CBS attracts so many Norwegian students because it is more internationally oriented than the Norwegian business schools. Getting the Norwegian business connection The Norwegian Business Committee at CBS exists to keep the school s many Norwegian students connected with companies in their home country. The committee also provides assistance for CBS-students from Denmark and elsewhere, who want to work in Norway fjordfinding By Torkil Bang Approximately 400 Norwegians study at CBS. This makes the Norwegians the schools largest group of foreign students. As many of these intend to return to Norway after graduation, they need to ensure good relations with and maintain their connections to Norwegian businesses. In order to do this, the school s Norwegian students have established the student organization, Norske Næringslivsutvalg (Norwegian Business Committee, abbreviated NNU): - We maintain relations with both Norwegian and other businesses that need to be reminded about the large group of Norwegian business students in Denmark, but also use our connections to help Danish, Swedish or other students get a job in Norway, says Bettina Nyquist from NNU. Norwegians at CBS There are a number of reasons why CBS is so popular among Norwegian students. First NNU activities and foremost, CBS has a better international reputation than the Norwegian business universities: Norsk Handelshøyskole in Bergen, the second-largest city in Norway, and Handelshøyskolen BI (BI Norwegian School of Management), which is a self-owned foundation with departments in six major cities in Norway including Oslo, Trondheim and Bergen. - Furthermore, CBS is more internationally oriented and has more study programs to choose from than can be found in Norway, explains Johnny Gunneng of NNU and continues: - And if you happen to live in the Oslo area and you don t want to pay for your own education which you do at BI the move to Copenhagen is no more difficult than moving to Bergen. A final reason is that it s actually easier to get the high school level grades necessary to enter some of the BSc study programs at CBS compared to the same programs in Norway. After getting into the programs at CBS, however, it should be noted that some of the Norwegian students find it hard to keep up the grade-level they were used to getting in Norway. NNU activities include several business presentations during each academic year and an annual Norwegian Business day at CBS this year to be held in Solbjerg Plads on November 3th from 5:00 to 20:00. The theme this year is The continuing success of Norwegian economy, offering lectures from some of the frontrunners in Norwegian business, Ingebrigt Steen Jensen, Jørgen Roll and Christian Ringnes. Read more about the business presentations and the Business day at NNU s website cbs observer Check us out at cbsobserver.dk You even get to comment on the articles Confusing and complicated semester start Finding out where to go for classes and when was a considerably greater challenge for students than usual this semester start. While changes in schedule and locations are a recurring problem every September, a breakdown in CBS allocation-system, Syllabus, turned chaos into nightmare. The Syllabus system was down for three weeks and would not accept the backup data, so all data was lost and had to be generated again from scratch. Due to general staff turnover, all of last year s Syllabus and allocation veterans were either no longer working with allocation or no longer employed at CBS, so the expertise to solve the problems quickly was no longer available. On top of all this, when the allocation system finally got up and running again, the show schedule function on e-campus broke down. Yes, CBS has established a task force in order to ensure that this will never happen again. Another challenge adding to the usual semester start confusion is that it takes a while before the allocation system can factor in transport time between class-venues. Students often have to travel between different locations on CBS campus in order to attend classes for some of the larger study programs also off-campus to the cinema at the nearby Falkoner Centret or the great hall at the local high school, Frederiksberg Gymnasium, where lectures are held for large audiences in less than optimal facilities. According to Campus Director Gert Bechlund, CBS hopes to establish a new auditorium seating audiences of up to 500 in Ovnhallen, Porcelainshaven by the beginning of the next academic year, which will reduce the need for off-campus venues considerably. He would also very much like to see an end to the never ending story of changes in schedule after the beginning of the semester so that by fall 2009 new students can spend their time studying books instead of timetables and maps of the local area. Breaking the year s trend of failing admissions Danish universities experienced a considerable downsizing in the number of applicants and admissions this semester. Changes made in the admission criteria for university educations by the Danish Ministry of Science resulted in a general drop in applications of 5 per cent, with Copenhagen University and the University of Southern Denmark as the worst affected. CBS was among the least affected universities, managing to maintain the number of first priority applications to the school, resulting in an uptake on par with last year s. CBS didn t just come out ahead in admissions to the general full time study programs. Also the part time study programs both the evening classes for fee-paying adult students and the quite expensive Executive Master s programs have increased their numbers of applications and admissions. On top of this, CBS Full Time MBA program has made a turnaround this year, setting new records in not only student admission in general, but in the numbers of international students and women participating in the program. Even though participating costs about Euro with estimated living expenses of about Euro added to that, the program In a year when other Danish universities complained about fewer applicants, CBS held its own can boast 4 new students from 22 different countries only seven of them from Denmark this year. Research-based education or vice versa Probably the main reason to study at CBS is the high academic standard in the tradition of research-based education. However the student organization CBS Students marked the start of the semester by asking Professor where are you?, pointing out that too many lectures and classes on the bachelor programs are held by people with no connection to research at CBS. One of the reasons for this could very well be that many professors fail to consider the educational aspect of their research activities. Education-based research is the solution offered by one professor at CBS, Professor Niels Åkerstrøm Andersen, suggesting that if you can t teach students on the basis of your research, the research probably isn t very useful for society either. Everybody at CBS seems to be able to agree on one thing: CBS doesn t get enough funding for the school s educational and research activities. This is due to the fact that business school study programs receive less money per student from the Danish state than any other educations in Denmark. Some years it's worse, some years it's better - but every year it's the same chaotic cirkus! This year was really rough! Professor Niels Åkerstrøm Andersen makes it a point of honor to teach on the bachelor programs.

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA Ansøgningsfrist 1. juni 2015 Læs venligst medfølgende vejledning grundigt, før du udfylder ansøgningsskemaet. Du bedes udfylde

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli Land: Italien Periode: Fra: September 2012 Til: December 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo Land: Norge Periode: Fra: 010813 Til: 311213 Udvekslingsprogram: Nordplus

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam Land: Holland Periode: Fra: 01-02-2013 Til: 01-07-2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven. Land: Belgien

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: KU Leuven. Land: Belgien US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: KU Leuven Land: Belgien Periode: Fra:1/2-2013 Til:1/7-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor har du valgt

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Virksomhedsklubbens studielegat

Virksomhedsklubbens studielegat Virksomhedsklubbens studielegat Lisa Ibenfeldt Schultz Datalogisk Institut Dias 1 Formålet med virksomhedsklubben Formålet med virksomhedsklubben: at styrke kvaliteten i undervisningen i datalogi med viden

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET

DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET DSF OG STUDERENDE MED BØRN I SU-SYSTEMET Vedtaget af DSF s levevilkårsudvalg d. 1. december 2013 Dette notat beskriver nogle af de problemer og barrierer studerende med børn møder i SUsystemet samt DSF

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 79 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-311-0055 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt ikke tidligere oversendte

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia

US AARH. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia US AARH Studie på Aarhus Universitet: Spansk og latinamerikansk sprog kultur og historie Navn på universitet i udlandet: Universidad de Valencia Land: Spanien Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juni 2012

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

STTUDIEKALENDER 2015-2016 FOR ALLE STUDERENDE

STTUDIEKALENDER 2015-2016 FOR ALLE STUDERENDE STTUDIEKALENDER 2015-2016 FOR ALLE STUDERENDE STUDIEKALENDER PROMOVER DINE YDELSER OG PRODUKTER Over for alle de studerende ved de videregående uddannelser i Danmark Studenterrådet udgiver hvert år ved

Læs mere

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING

STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING STADS-DANS ANSØGNINGSVEJLEDNING Login til STADS-DANS: www.stadsdans.aau.dk Et godt tip Tryk på F11 for at få STADS-DANS til at fylde hele skærmen. FANEBLADENE Den side, du starter på, når du er logget

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Universidad de Granada Land: Spanien Periode: Fra: 20.08.11 Til: 01.02.12 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv

DM Fagforening for højtuddannede. Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede Styrk dit studieliv DM Fagforening for højtuddannede er mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, naturvidenskab, samfundsfag og sundhedsvidenskab.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information om SU, herunder krav til dig

Optagelsen 2010 på Københavns Universitet. 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i minsu 2. Information om SU, herunder krav til dig K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T V E J L E D N I N G & O P T A G E L S E S U - K O N T O R E T Optagelsen 2010 på Københavns Universitet 1. Ansøgning om SU > Du skal søge i "minsu" 2. Information

Læs mere

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE

OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE OVERBLIK FOR NYE AKADEMIKERE Du er akademiker. Du har knoklet dig til viden og udviklet dig til unik, kvalificeret arbejdskraft. En værdifuld ressource, der vil bruges og selv yder en indsats for, at det

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.

Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar. Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Antropologi Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 16/1/12 Til: 23/5/12 Udvekslingsprogram:

Læs mere