Ministeriernes kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriernes kommunikation"

Transkript

1 Ministeriernes kommunikation ANALYSER AF DANSKE MINISTERIERS KOMMUNIKATIONSPOLITIKKER SPECIALE udarbejdet af: Søren Møller Nielsen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordisk Filologi 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING Back to the drawing board.....side 4 Fra industrisamfund til informationssamfund.. side 6 Fra myndighed til serviceinstitution..side 7 2. PROBLEMFORMULERING side 9 3. METODEOVERVEJELSER... side 11 Public relations teori og tekstanalyse... side 11 Datastatus. side 13 PUBLIC RELATIONS TEORETISK DEL 4. PUBLIC RELATIONS BEGREBETS OPRINDELSE Public relations begrebets oprindelse side 17 PR-branchens historiske referencer side 19 Opsummering side DEFINITION OG AFGRÆNSNING AF BEGREBET PUBLIC RELATIONS Definitioner af public relations side 21 PR, reklame og journalistik side 23 Specialets definition af public relations side MODERNE PUBLIC RELATIONS ANSKUET GENNEM FIRE MODELLER Moderne public relations anskuet gennem fire modeller side 26 2

3 Model 1: Press Agentry/Publicity side 28 Model 2: Public Information side 28 Model 3: Two-way Asymmetric......side 29 Model 4: Two-way Symmetric.....side 29 Opsummering og diskussion side OFFENTLIGHEDSRELATIONER Den borgerlige offentligheds gennembrud side 33 Offentlighedens forfald side 36 Offentlighedsanalyser i public relations.... side 37 Opsummering og diskussion...side PUBLIC RELATIONS OG ETIK Grundrids af en argumentationsmodel..side 44 Logos, ethos og pathos...side 45 Public relations og etik.side 47 EMPIRISK DEL ANALYSE AF MINISTERIERNES KOMMUNIKATIONSPOLITIKKER 9. ANVENDELSE AF GRUNIG OG HUNT S FIRE KOMMUNIKATIONSMODELLER De kommunikative målsætninger......side 49 De kommunikative værktøjer......side 53 Opsummering og diskussion... side MINISTERIERNES OFFENTLIGHEDSRELATIONER Ministeriernes offentlighedsrelationer....side 59 Det offentlighedsmæssigt naive ministerium....side 59 Det strategisk bevidste ministerium...side 61 3

4 Det ansvarliggjorte ministerium..side 65 Opsummering side ETISKE ASPEKTER AF MINISTERIERNES KOMMUNIKATIONSPOLITIKKER Etiske aspekter af ministeriernes kommunikationspolitikker.side 70 By & Boligministeriet. side 71 Justitsministeriet....side 72 Indenrigsministeriet..side 74 Sundhedsministeriet. side 75 Socialministeriet side 77 Opsummering side SAMMENFATNING OG KONKLUSION Sammenfatning og konklusion... side 81 Kommunikative målsætninger og værktøjer. side 82 Offentlighedsrelationer.side 82 Etik og selvfremstilling..side 83 Diskussion..side AFSLUTNING Afslutning side 88 Skitse for udformning af kommunikationspolitikker.side 90 Litteraturliste...side 94 Bilagsoversigt. side 96 English summary. side 97 4

5 1. INDLEDNING Den følgende mail-udveksling har jeg erhvervet mig på ganske uhæderlig vis. Jeg har, via en anonym kilde og under foregivelse af ikke at publicere indholdet, fået adgang til et ikke offentliggjort statsligt dokument, der uden tvivl for længst er slettet fra centraladministrationens computersystem. Teksten er gengivet ordret, dog med den undtagelse, at jeg af hensyn til de implicerede parter har valgt at hemmeligholde deres identitet. Jeg kan dog afsløre, at person X er pressechef og person Y kontorchef i et stort dansk ministerium. Teksten lyder: -----Oprindelig meddelelse----- Emne: Oplæg om departementets informationspolitik Kære x Er dit oplæg om departementets informationspolitik hemmeligt? Hvis ikke, vil jeg gerne bede om en kopi. Venlig hilsen y -----Oprindelig meddelelse----- Emne: SV: Oplæg om departementets informationspolitik Kære y Tænk, jeg har også længe haft en mistanke om, at vi har en informationspolitik, der er så hemmelig, at ingen må ane noget om den, allermindst pressechefen. Jeg kender i hvert fald ikke noget til sådan en, men har efterlyst det ved enhver given lejlighed Oprindelig meddelelse----- Emne: SV: Oplæg om departementets informationspolitik Kære x Jeg tillader mig at henvise til referatet af torsdagsmødet den 7. juni 2001, hvoraf det - under overskriften "Departementets informationspolitik" - fremgår, at "x s oplæg om departementets håndtering af pressen blev drøftet". Venlig hilsen y -----Oprindelig meddelelse----- Emne: SV: oplæg om departementets informationspolitik Kære y Jeg skal ikke kunne sige præcist, hvad der skete på det møde, da jeg ikke selv deltog. Men det omtalte oplæg drejede sig ikke om en informationspolitik, derimod om et gammelt forslag til hvordan vi kom igennem de kommende måneder uden sådan en. Der var tale om strukturelle ændringer i forhold til xxxxxx, xxxxxxxxx og xxxxx. Men det korte af det lange er, at man vedtog oplægget, men at jeg afviste det, fordi tiden var forpasset. Back to the drawingboard. Nu kunne man jo hævde, at her blot er tale om lidt almindelig forvirring fra en kontorchef, der tilsyneladende ikke har været helt præcis i sin læsning af et mødereferat. Det er imidlertid noget ganske andet og langt mere alvorligt, der efter min mening er på spil. Kontorchefen (person y) har via et mødereferat fået det indtryk, at 5

6 man i ministeriet har drøftet en informationspolitik, og han undrer sig naturligvis over, hvorfor han ikke er bekendt med dette papir. Derfor tager han kontakt til pressechefen (person x) for at spørge, om papiret skal betragtes som hemmeligt. Pressechefen kender imidlertid ikke noget til en informationspolitik, om end han længe har haft mistanke om, at en sådan eksisterede. Den er i givet fald også hemmelig for ham. Han finder imidlertid lejlighed til at understrege overfor kontorchefen, at han overfor ledelsen gentagne gange har efterlyst en informationspolitik. Nu får kontorchefen tilsyneladende blod på tanden og henviser til mødereferatet, hvoraf det fremgår, at pressechefens oplæg om departementets håndtering af pressen er blevet diskuteret under punktet departementets informationspolitik. Det viser sig nu, at pressechefen slet ikke deltog i mødet, og at han derfor ikke præcist kan sige, hvad der er blevet diskuteret under dette punkt. Forvirringen synes total. Men som han bemærker til sidst, var det slet ikke ministeriets informationspolitik, der blev drøftet, men et gammelt oplæg fra pressechefens side om, hvordan ministeriet skulle klare sig uden en sådan informationspolitik. Derfor kan pressechefen med rette slutte denne mailudveksling med at konkludere: Back to the drawing board. Det grundlæggende problem bag denne meningsudveksling mellem pressechefen og kontorchefen er, at de begge står i en mangelsituation. Kontorchefen har naturligvis brug for at vide, hvilke krav og forventninger den øverste ledelse har til ministeriets kommunikation. Han er jo den nærmeste chef for de sagsbehandlere, der som en del af deres job må besvare henvendelser fra pressen og fra offentligheden. Pressechefens problem består i, at han jo rent faktisk er blevet ansat til at sikre ministeriets medarbejdere klare regler for, hvordan minister og den øvrige ledelse ønsker, at der skal kommunikeres med omverden. Netop derfor er han også nødt til overfor kontorchefen at pointere, at den hemmelige informationspolitik ligeledes er et problem for pressechefen, og at han derfor gentagne gange har efterlyst en informationspolitik, der skulle omfatte hele departementet. Der er meget der tyder på, at ovenstående eksempel ikke er enestående. I følge den seneste officielle undersøgelse af det offentliges informationsaktiviteter viser det sig, at 6

7 kun 1/3 af samtlige kommuner har en nedskreven informationspolitik. For amternes vedkommende gælder det, at syv ud af i alt 14 amter ikke har nedskrevne retningslinier hverken for den interne og eksterne kommunikation, mens det for de danske ministerier viser sig, at kun lidt under halvdelen har en nedskreven informationspolitik. 1 Fra industrisamfund til informationssamfund Disse tal skal ses i lyset af, at statens rolle i samfundet i disse år er under kraftig forandring. En forandring der kan beskrives med transformationen fra et klassisk industrisamfund til et moderne informationssamfund. Som medlemmer af et moderne informationssamfund tilhører vi ikke længere veldefinerede grupper eller klasser i traditionel forstand. Vi opfatter os i højere grad som enkeltindivider og som medlemmer af skiftende fællesskaber bestemt af sociale, religiøse, etniske eller holdningsmæssige tilhørsforhold. Vores livsmønster og forbrug er ikke længere lokalt bestemt, men defineres i forhold til et globalt marked med uanede muligheder for individuel udfoldelse. Dette gør sig ligeledes gældende for vores valg af information. Teknologiske landvindinger har gjort det muligt at søge, samle og sprede information i en sådan grad, at problemet ikke længere er at tilegne sig information, men at det derimod ligefrem kan være svært at overskue og bedømme kvaliteten af den tilgængelige information. I takt med eksplosionen i antallet af informationskanaler og den samtidige fragmentering af velkendte målgrupper, har de traditionelle informationsudbydere måtte indse, at de hver for sig når ud til væsentligt mindre grupper en før. Vi har i dag mulighed for at skræddersy vores tilgang til information, så den tilpasses individuelle behov. Leveres informationen ikke på modtagerens præmisser, bliver den valgt fra. Herved svækkes også en lang række af de autoriteter, der bygger på monopolisering af information. Evnen til at levere pålidelig, forståelig og tidssvarende information på brugernes præmisser er blevet et af informationssamfundets vigtigste konkurrenceparameter. 1 Information til tiden, bilag 1-7, 1997 side 22 ff. 7

8 Fra myndighed til serviceinstitution Den beskrevne transformation fra industrisamfund til informationssamfund betyder ligeledes en række nye udfordringer for staten og de statslige institutioner. Personalemæssigt var staten i industrisamfundet karakteriseret ved stærkt specialiserede medarbejdere, der typisk arbejdede indenfor samme fagområde gennem hele arbejdslivet. I informationssamfundet bliver det vigtigt med medarbejdere, der med udgangspunkt i en solid faglig viden, er i stand til at betjene borgerne på tværs af forskellige fagområder og som typisk skifter arbejdsområde flere gange i deres karriere. Organisatorisk var staten i industrisamfundet kendetegnet ved en stram hierarkisk organisation med stive kommandoveje gennem systemet. I informationssamfundet må staten gøre op med gamle stive hierarkier og indstille sig på en fladere struktur, hvor kommunikationen skal gå ikke fra top til bund men snarere på tværs af hele organisationen og i konstant dialog med en lang række eksterne interessenter. Og endelig kan man sige, at staten i industrisamfundet var karakteriseret ved masseproduktion af ensartede informations- og serviceydelser, uden synderlig hensyntagen til forskellige samfundsgruppers divergerende behov, mens man i informationssamfundet må indstille sig på individuelt tilpassede ydelser, opfulgt af informationstiltag, der sker på borgernes og ikke på systemets vilkår. Transformationen fra industrisamfund til informationssamfund betyder nemlig ligeledes, at staten må redefinere sig selv fra myndighed til serviceinstitution. Dette skyldes at en lang række traditionelle skel mellem borger og det offentlige er blevet nedbrudt, og at borgernes rolle i forhold til det offentlige er blevet mindre entydig. I visse sammenhænge ser vi os først og fremmest som (for)brugere af en række statslige serviceydelser såsom børnehaver, skoler, renovation mv. Og i rollen som forbruger vil man naturligvis ikke acceptere uigennemskuelige beslutninger og standartinformation fra de offentlige systemer. Man kræver fleksibel service og information indrettet efter individuelle og konkrete behov en gennemskuelig varedeklaration af de offentlige serviceydelser. Privatiseringer og udliciteringer betyder nemlig, at statslige tjenesteydelser er i konstant konkurrence, og at der på en lang række områder findes andre offentlige eller private udbydere. 8

9 I andre sammenhænge opfatter vi os ikke som forbrugere af statslige tjenesteydelser, men som aktive deltagere i de demokratiske processer som samfundsborgere. I rollen som samfundsborger har man brug for stor gennemsigtighed i de offentlige administrative systemer. Som samfundsborger vil man delagtiggøres i den politiske debat, der ligger til grund for offentlige beslutninger, ligesom man kræver indsigt i, hvorvidt det offentlige lever op til de demokratiske spilleregler. Som samfundsborger kræver man, at det offentlige er lydhør overfor borgernes ønsker, at de administrative systemer er indstillet på dialog med borgerne, samt at åbenlyse urimeligheder eller administrative fejl erkendes og rettes. Endelig kræver man som samfundsborger general information om sine rettigheder og pligter i forhold til staten, ligesom man forventer åbenhed omkring - og effektiv vejledning i, hvilke muligheder man som medlem af det demokratiske fællesskab har til sin rådighed. Omvæltninger i kendte samfundsstrukturer betyder ligeledes, at enkeltindivider, foreninger, virksomheder og selvfølgelig også staten må agere anderledes for at leve op til de krav, en ny samfundsorden stiller. For den offentlige information betyder denne udvikling at fokus skifter fra selve informationen til den proces informationen formidles i. Det at skrive et borgerbrev er ikke afsluttet, når brevet er lagt i konvolutten og sendt, men først når borgeren har modtaget, forstået og evt. reageret på brevets ordlyd. En informationskampagne er ikke færdiggjort med indrykningen af annoncer i dagspressen, trykningen af pjecer, eller når det sidste OBS-indslag har været bragt i tv, men først når man har sikret sig, at tilstrækkeligt mange i målgruppen har modtaget, forstået og eventuelt handlet ud fra det ønskede budskab. Det er således min opfattelse, at staten på to helt afgørende punkter må revidere sig selv i forhold til en række arbejdsgange, der hører industrisamfundet og dermed fortiden til. Indadtil må man indstille sig på langt mere gennemsigtighed i sagsgange og et mere smidig informationsflow internt i systemet. I forhold til de eksterne relationer må staten bestræbe sig på en mere systematisk tilgang til kommunikation og en højere grad af dialog med både velkendte og en række nye interessenter. 9

10 Staten har med andre ord brug for at arbejde målrettet med sine offentlige relationer med public relations. 2. PROBLEMFORMULERING Specialets teoretiske grundlag er hentet fra forskellige dele af litteraturen om public relations. Via en kritisk gennemgang af nogle af de centrale begreber hentet fra den moderne public relations forskning, er det mit håb at bidrage til debatten om public relations som en selvstændig videnskabelig disciplin. Jeg har valgt at fokusere på fire centrale aspekter: Ud fra en analyse af public relationsbranchens historiske referencer, vil jeg forsøge at beskrive den selvforståelse, der hersker blandt den brede vifte af praktikere, der beskæftiger sig med public relations. Jeg vil via en analyse af de to amerikanske forskere James E. Grunig og Todd Hunts begreber om symmetrisk og asymmetrisk kommunikation diskutere de kommunikative aspekter af public relationsbegrebet. Med udgangspunkt i Jürgen Habermas bog Borgerlig offentlighed vil jeg forsøge at skrive mig frem mod en moderne forståelse af begrebet offentlighed, blandt andet ved at inddrage Inger Jensens relancering af offentlighedsbegrebet. Endelig vil jeg ved hjælp af argumentationsanalysen hentet fra den klassiske retorik forsøge at koble begreberne etik/legitimitet til en moderne forståelse af public relations blandt andet ved hjælp af Uwe Geists artikel om public relations og etik. Det er min intention at lade disse teoretiske overvejelser danne grundlag for en komparativ analyse af de danske ministeriers skriftlige kommunikationsspolitikker. Jeg har valgt at fokusere på ministerierne, da de er tættest på det politiske systems centrum regeringen og derfor må formodes at være den del af det offentlige, der hurtigst og mest markant tager det moderne samfunds udfordringer op. 10

11 Det empiriske materiale i specialet består derfor af en samling af kommunikationspolitikker indsamlet fra de danske ministerier i perioden I min analyse af disse, har jeg valgt at fokusere på tre centrale problematikker: Hvilke kommunikative målsætninger opstiller ministerierne, og i hvor høj grad harmonerer disse målsætninger med de kommunikative værktøjer, der er relevante for ministeriets ansatte? Hvordan ser ministerierne på deres offentlighedsrelationer, og hvilke konsekvenser har dette for deres mulighed for at agere aktivt i de offentlige diskurser, de indgår i? Hvilken selvfremstilling skriver ministerierne ind i deres kommunikationspolitikker, og i hvor høj grad benytter de sig af en etisk baseret argumentation? Det er mit håb på baggrund af disse analyser afslutningsvis at kunne opstille en række kriterier for, hvordan offentlige kommunikationspolitikker bør udformes, hvis de skal tjene både som et ledelsesmæssigt styringsredskab og som et effektivt arbejdsredskab for de ansattes kommunikative initiativer. Men måske i lige så høj grad hvis de statslige kommunikationspolitikker skal sikre offentligheden den indsigt i - og åbenhed omkring den offentlige forvaltning, som et moderne informationssamfund kræver. 11

12 3. METODEOVERVEJELSER Public relations teori og tekstanalyse Specialets genstandsfelt ministerierne vil nok for de fleste give associationer til politologi, organisationsteori eller sociologi. Jeg vil da også undervejs i specialet trække på visse dele af den nyere samfundsvidenskabelige tradition, navnlig i afsnittet om offentlighedsrelationer. Men mit mål er primært at vise den humanistiske videnskab, hermeneutikkens og tekstanalysens anvendelighed og udsagnskraft i en analyse af ministeriernes kommunikationspolitikker. Baggrunden er den overordnede samfundsmæssige tendens, som antydet i indledningen, at ministerierne står overfor nogle kraftige udfordringer som følge af samfundets udvikling fra industrisamfund til informationssamfund, og de deraf afledte nye og øgede krav til ministerier og andre offentlige institutioner med hensyn til service, åbenhed og kommunikation. Tallene taler deres klare sprog, idet ikke engang halvdelen af ministerierne i det hele taget har en nedskreven kommunikationspolitik. 2 Kvantitativt set står det med andre ord ret dårligt til med hensyn til et offentliges efterlevelse af egne målsætninger om at blive bedre til at kommunikere. Men langt væsentligere end de rent kvantitative oplysninger er en kvalitativ analyse af ministeriernes kommunikationspolitikker. Jeg vil gerne trænge ind bag tallenes tørre konstatering af ministeriernes manglende kommunikative formåen og se nærmere på, hvordan ministerierne kommunikerer, hvilke målsætninger de har, og hvordan de anskuer og besvarer de samfundsmæssige og kommunikative udfordringer, de står overfor. 2 Jf. specialets afsnit 3, side 13 ff. Kun 8 ud af i alt 20 ministerier svarende til blot 40% - havde på indsamlingstidspunktet en nedskreven kommunikationspolitik, de var villige til fremsende. 12

13 Den overordnede metodiske ramme for specialet er den kritiske diskursanalyse, der med en klar forankring i den humanistisk-tekstanalytiske tradition knytter an til nyere samfundsteoretisk analyse fra sociologer som Jürgen Habermas, Anthony Giddens m.fl. 3 Den kritiske diskursanalyse angiver tre analytiske dimensioner, som gør det muligt at undersøge samfundsmæssige forandringsprocesser gennem sproglige analyser af forskellige aktørers måde at kommunikere på, inden for et socialt rum. 4 Disse tre dimensioner kan sammenfattes til: 1. Tekstanalysen. Her analyseres den sproglige fremstilling ud fra bl.a. ordvalg, argumentationsform, og forekomsten af semantiske mønstre og metaforer. Ydermere inddrages den implicitte betydning, der kan ligge mellem linjerne, og som kommer til udtryk i præsuppositioner og implikationer og den implicitte betydning. 2. Produktions- og receptionsforhold. Her bevæger man sig væk fra selve teksten og søger andre kilder til belysning af afsenderens institutionelle og organisatoriske vilkår (f.eks. et ministeriums historie, interessenter eller nyere sager, der har betydning for ministeriet). Formålet med at indhente disse oplysninger er at sætte dem i relation til tekstens indhold og udformning, der herved kontekstualiseres og gøres meningsfuld i den konkrete kommunikative sammenhæng. 3. Placering i et overordnet samfundsmæssigt perspektiv. Diskursanalysens tredje led indplacerer teksten i den overordnede udvikling i samfundets kommunikations-, organisations- og magtforhold. Her sættes teksten og de diskursive praksisser i relation til samfundsmæssige tendenser og fænomener som f.eks. globalisering, identitetsdannelse, autoritetsformer. Disse tre dimensioner i den kritiske diskursanalyse udgør efter min mening en meget frugtbar og anvendelig ramme for en forståelse af, hvorledes ministeriernes kommunikationspolitikker på baggrund af en tekstanalyse kan vurderes kontekstuelt og samfundsmæssigt. Det skal dog understreges, at dette metodiske grundsyn er en overordnet ramme, idet der ikke er tale om en systematisk og ligelig vægtning af de tre 3 Jf. Femø Nielsen (red.) 2001, s

14 dimensioner i diskursanalysen. Snarere ligger diskursanalysen som en understrøm i specialets opbygning og logik: Udgangspunktet er en tekstanalytisk behandling af ministeriernes kommunikationspolitikker ud fra tre forskellige teoretiske perspektiver. Konteksten forklares undervejs med hjælp fra teoretiske diskussioner samt med inddragelse af konkret baggrundsviden om ministeriernes nyere historie, hvor dette er relevant. Datastatus Specialets empiriske analysemateriale består som tidligere nævnt af en samling af kommunikationspolitikker hentet fra de danske ministerier i perioden På daværende tidspunkt bestod centraladministrationen af 20 ministerier. Det var imidlertid kun muligt at skaffe materiale fra lidt under halvdelen af disse. Derfor finder jeg det vigtigt, at knytte et par kommentarer til min indsamling af kildemateriale. 5 Jeg vil primært hæfte mig ved de negative besvarelser, altså de ministerier, der af den ene eller anden grund ikke har set sig i stand til at levere det ønskede materiale. Målet er at undersøge, hvorvidt man ud fra de negative besvarelser kan udlede noget om disse ministeriers holdning til ekstern kommunikation. For overskuelighedens skyld har jeg valgt indledningsvis at samle de første besvarelser fra ministerierne i nedenstående skema: Besvarelser i alt 14 Besvarelser per brev 10 Besvarelser per telefon 4 Positive tilbagemeldinger per brev 6 Positive tilbagemeldinger per telefon 0 Negative tilbagemeldinger per brev 4 Negative tilbagemeldinger per telefon 4 4 Ibid. s Ideen til dette speciale og dermed også indsamlingen af kildemateriale ligger inden regeringsdannelsen i november I forbindelse med regeringsskriftet er antallet af ministerier blevet indskrænket fra 20 til i alt 18. Jeg har imidlertid valgt fortsat at benytte materialet, da mit projekt ikke er detailorienteret analyse af enkelte ministeriers kommunikationspolitikpolitik, men snarere går i retning af en overordnet karakteristik af centraladministrationens kommunikative udfordringer. 14

15 I alt var der altså 14 ministerier, der svarede på min forespørgsel. Det fremgår yderligere af ovenstående skema at 8 ud af de 14 ministerier, der besvarede min henvendelse ikke var i stand til at levere det ønskede materiale. På trods af at forespørgslen i kraft af en medfølgende svarkuvert - tydeligt lagde op til en skriftlig tilbagemelding, valgte 4 ministerier at besvare brevet telefonisk. Dette gjorde sig gældende for Økonomi-, Skatte-, Finans- og Udenrigsministeriet. Fælles for de fire telefoniske tilbagemeldinger var, at respondenten i alle tilfælde var en person, der organisatorisk var placeret i ministersekretariatet. 6 Et yderligere fællestræk ved disse samtaler var, at de alle på det kraftigste betonede, at de bestemt havde en kommunikationspolitik, men at den var af mundtlig karakter, hvilket i øvrigt fungerede fint. Af ovenstående model fremgår det ligeledes, at hele 6 ministerier slet ikke svarede på min skriftlige henvendelse. Efter 14 dage valgte jeg derfor at ringe til disse ministerier for mundtligt at forespørge om muligheden for at få tilsendt det ønskede materiale. Disse telefonopringninger blev alle foretaget til den person, den skriftlige henvendelse var stilet til. Det lykkes i alle 6 tilfælde at tale med den person, der 14 dage tidligere havde modtaget min skriftlige henvendelse. Hvorfor man endnu ikke havde svaret på brevet er i denne sammenhæng ikke så interessant, men i to tilfælde nemlig Indenrigsministeriet og Socialministeriet var man imidlertid i stand til efterfølgende at sende det ønskede materiale. Erhvervsministeriet meddelte, at deres kommunikationspolitik var af fortrolig karakter, mens Arbejdsministeriet, Forskningsministeriet og Kirkeministeriet kunne fortælle, at de ikke havde en nedskreven kommunikationspolitik. Opsummering og diskussion Det samlede billede der tegner sig for ministeriernes svar på såvel skriftlig som telefonisk henvendelse fremgår af nedenstående skema: 6 Dette kunne checkes ved at slå personerne op i ministeriernes telefonbog. 15

16 Besvarelser i alt på skriftlig henvendelse 14 Besvarelser per brev på skriftlig henvendelse 10 Telefonisk besvarelser af skriftlig henvendelse 4 Positive besvarelser på skriftlig henvendelse 6 Negative besvarelser på skriftlig henvendelse 8 Besvarelser i alt på telefonisk henvendelse 6 Positive besvarelser på telefonisk henvendelse 2 Negative besvarelse på telefonisk henvendelse 4 Besvarelser i alt på skriftlig og telefonisk henvendelse 20 Denne tabel skal naturligvis ikke ses som en endegyldig videnskabelig vurdering af ministeriernes kommunikationsindsats, men den kan give et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte ministerier reagerer på borgerhenvendelser, og dermed også give en fornemmelse af, hvor høj en prioritet ekstern kommunikation har i de forskellige departementer. I efteråret 1996 nedsatte Forskningsministeriet Udvalget om Offentlig Informationspolitik. Udvalgets opgave var bl.a., at formulere et sæt grundlæggende mål, principper og strategier for den offentlige information. 7 I September 1997 offentliggjorde udvalget sin betænkning nr Information til tiden. En af de gennemgående visioner i betænkningen er, at information skal være forståelig, relevant og ikke mindst lettilgængelig for borgerne. I anbefaling 8 hedder det således: Det skal være let at få fat i det offentlige, at få overblik over hvad der findes af information og at skaffe sig informationen, når man har brug for den. 8 Spørgsmålet er, om ministerierne i denne sag kan siges at have levet op til denne målsætning. Det er på den ene side glædeligt, at 17 ud af 20 ministerier har ansat en person, der har information som 7 Information til tiden, s Ibid s

17 primær arbejdsopgave 9, samt at det er nogenlunde let at finde frem til vedkommende. Man må på den anden side undre sig over, at hele 30% af ministerierne end ikke svarede på den skriftlige anmodning om at fremsende materiale vdr. deres informationspolitik. Om de var i stand til at levere det ønskede materiale eller ej, er i denne forbindelse ikke så interessant, men slet ikke at svare på en borgerhenvendelse ligger meget langt fra anbefalingerne i information til tiden. Man kunne hævde, at det faktum at hele 30% af de danske ministerier af den ene eller anden grund ikke svarer på en forholdsvis simpel borgerhenvendelse, illustrerer nødvendigheden af at arbejde mere systematisk med deres eksterne kommunikation. I information til tiden kan man yderligere læse, at kun knap halvdelen af de danske ministerier i 1997 havde en nedskreven informationspolitik. 10 Dette faktum får udvalget til at komme med følgende anbefaling: Myndighederne bør formulere en informationspolitik der fastsætter målene for organisationens informationsindsats, og en handlingsplan for informationsarbejdet der beskriver hvordan den interne og eksterne information skal tilrettelægges for at nå målene. 11 Det fremgår af de svar jeg har modtaget fra ministerierne, at dette tal ikke er blevet væsentligt højere. Kun 8 ud af i alt 20 ministerier svarende til blot 40% - havde en nedskreven informationspolitik, de var villige til fremsende. 9 Tallet har i øvrigt ikke ændret sig meget siden offentliggørelsen af Information til tiden i Dengang havde 14 ud af 17 departementer ansat en informationsmedarbejder, mens det på indsamlingstidspunktet var tilfældet for 17 ud af 20 ministerier. Se i øvrigt Information til tiden s Ibid, bilag 1-7 s Anbefaling 39 i Information til tiden s

18 4. PUBLIC RELATIONS BEGREBETS OPRINDELSE Inden blikket vendes mod de kommunikative udfordringer ministerierne står overfor, er det imidlertid givtigt, at give et hurtigt rids af public relations begrebets historie både praktisk og teoretisk. Ved gennemlæsning af en stor del af den eksisterende public relations litteratur, træder et tydeligt fællestræk ganske hurtigt frem - stor set samtlige forfattere bruger ganske mange kræfter på at datere public relations begrebets oprindelse. Og der findes mange mere eller mindre seriøse bud på begrebets historiske referencer. Newsom, Scott og Turk anlægger en næsten darwinistisk vinkel på public relations begrebet, når de tre forfattere i bogen This is PR hævder, at eftersom public relations i bund og grund handler om overtalelse, må begrebet være praktisk talt ligeså gammelt som den menneskelige civilisation: Since the effort to persuade underlies all public relations activity, the general endeavour of public relations is as old as civilization itself. 12 De to amerikanske forfattere Grunig og Hunt trækker i deres public relations historik på en af antikkens retoriske autoriteter, når de hævder, at Aristoteles retorikken kan ses som en af de tidligste bøger skrevet om public relations: Thus, one could consider the Rhetoric to be one of the earliest books written on public relations. 13 Endelig finder vi også teoretikere, der kobler public relations sammen med begreber som etik, social ansvarlighed og demokrati, og dermed ser en sammenhæng mellem PR og ombygningen af det moderne samfund: 12 Newsom, Scott og Turk, 1993, s Grunig og Hunt, 1984, s

19 Men også det etiske regnskab og PR s kobling af økonomi og etik står i gæld til samme moderne tænkning, dvs. til de tanker og ideer som blev formuleret i forbindelse med oplysningstiden op til de store borgerlige revolutioner i 1800-tallet, og som i efterkrigstiden i forbindelse med de mere og mere massive legitimationsproblemer som de vestlige demokratier løb ind i, blev reformuleret først og fremmest af Habermas. 14 Spørgsmålet er imidlertid, om en præcis tidsangivelse af public relations begrebets oprindelse er mulig, og om det tjener et reelt formål. Derimod mener jeg, det kan være gavnligt at se nærmere på PR-branchens egen selvforståelse. En kort skitsering af historikken bag den praktiske anvendelse af public relations kan dels give et indblik hvilken historisk udvikling branchen lægger vægt på, ligesom det kan give et indblik i hvilke discipliner og traditioner, man gerne vil kunne henvise til, samt hvilke man ønsker at distancere sig fra. Ydermere er det mit håb, at en kort gennemgang af nogle af historiens PR-lignende aktiviteter, beskrevet gennem praktikerens briller, kan være en hjælp i forsøget på at skrive sig frem mod en mere moderne opfattelse af public relations som en selvstændig fagdisciplin. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den følgende gennemgang af PR-branchens historiske selvreferencer anskuer public relations begrebet set gennem praktikerens briller. Forfatterne bag en stor del af de lærebøger, der beskæftiger sig med historikken bag public relations er skrevet ikke af teoretikere, men af praktikere. Disse har en naturlig interesse i at anskue historikken som en kontinuerlig historie, hvor begrebet bevidst har distanceret sig fra tidligere tiders manipulation af offentligheden til i dag at fremstå som brobygger mellem organisationer og offentligheden og som et aktiv for hele den offentlige debat. 14 Geist og Pearson, 1996, s. 9. Jeg er umiddelbart enig med de to forfatteres kobling mellem public relations oprindelse og indføringen af de vestlige moderne demokratier. Jeg vil senere i specialet gå dybere ind i sammenhængen mellem public relations og bl.a. Habermas tanker om det moderne samfunds opståen. 19

20 PR-branchens historiske selvreferencer Om end vi i det foregående afsnit så eksempler på teoretikerne der hævder, at public relations principielt har eksisteret siden Adam og Eva, kan man med en vis rimelighed antage, at public relations har sin historiske oprindelse i kølvandet af opblomstringen af den amerikanske underholdningsindustri i midten af 1800-tallet. I forbindelse med etableringen af den sensationshungrende amerikanske boulevardpresse blev det attraktivt for skuespillere og entertainere at ansætte presse-agenter til at skabe størst mulig eksponering i de nye massemedier. Et sigende eksempel på presse-agentens arbejdsmetode finder vi eksempelvis i teaterkongens P. T. Barums velkendte ytring: Det er lige meget hvad de skriver, bare de skriver. 15 I starten af 1900-tallet ændrede det amerikanske samfund karakter. I takt med industrialiseringen og de nye masseproduktionsmetoder fik virksomhederne nye muligheder for at henvende sig til uprøvede og købedygtige markeder. Samtidig voksede den amerikanske fagbevægelse samt en lang række forbrugerorganisationer sig store nok til at udgøre en trussel mod virksomhedernes økonomiske interesser. Det var ikke længere nok at skabe opmærksomhed om sit produkt med øget salg for øje. Hensynet til kunderne gjorde, at man i stigende grad var nødsaget til at fremstå troværdige, samt offentligt at agitere for sin eksistensberettigelse. I takt med samfundets stigende pluralitet bevæger public relations begrebet sig væk fra presse-agenternes manipulerende arbejdsmetoder, og de første egentlige PR-bureauer ser dagens lys. En af hovedmændene bag denne udvikling var den tidligere journalist Ivy Lee, der i 1904 var en af grundlæggerne bag et af de første egentlige PR-bureauer i USA. 16 Lee arbejdede bl.a. for den amerikanske fagbevægelse i forbindelse med den store kulminestrejke i 1902, hvor præsident Roosevelt efter fem måneders kamp måtte bøje sig for minearbejdernes krav. For Ivy Lee var public relations ikke et spørgsmål om overtalelse, men snarere et forsøg på at vinde omverdens tillid gennem gode argumenter og selvransagelse: Tell the truth about an organization s actions; if that 15 Blach og Højberg, 1989, s

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere?

DJs kommunikationspolitik Hvordan skal DJ kommunikere? DJs kommunikationspolitik DJs kommunikationspolitik skal understøtte DJs mission og vision og hjælpe forbundet til at nå sine mål som beskrevet i formålsparagraf og handlingsplaner vedtaget på delegeretmøder.

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere