Ministeriernes kommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ministeriernes kommunikation"

Transkript

1 Ministeriernes kommunikation ANALYSER AF DANSKE MINISTERIERS KOMMUNIKATIONSPOLITIKKER SPECIALE udarbejdet af: Søren Møller Nielsen Københavns Universitet Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordisk Filologi 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING Back to the drawing board.....side 4 Fra industrisamfund til informationssamfund.. side 6 Fra myndighed til serviceinstitution..side 7 2. PROBLEMFORMULERING side 9 3. METODEOVERVEJELSER... side 11 Public relations teori og tekstanalyse... side 11 Datastatus. side 13 PUBLIC RELATIONS TEORETISK DEL 4. PUBLIC RELATIONS BEGREBETS OPRINDELSE Public relations begrebets oprindelse side 17 PR-branchens historiske referencer side 19 Opsummering side DEFINITION OG AFGRÆNSNING AF BEGREBET PUBLIC RELATIONS Definitioner af public relations side 21 PR, reklame og journalistik side 23 Specialets definition af public relations side MODERNE PUBLIC RELATIONS ANSKUET GENNEM FIRE MODELLER Moderne public relations anskuet gennem fire modeller side 26 2

3 Model 1: Press Agentry/Publicity side 28 Model 2: Public Information side 28 Model 3: Two-way Asymmetric......side 29 Model 4: Two-way Symmetric.....side 29 Opsummering og diskussion side OFFENTLIGHEDSRELATIONER Den borgerlige offentligheds gennembrud side 33 Offentlighedens forfald side 36 Offentlighedsanalyser i public relations.... side 37 Opsummering og diskussion...side PUBLIC RELATIONS OG ETIK Grundrids af en argumentationsmodel..side 44 Logos, ethos og pathos...side 45 Public relations og etik.side 47 EMPIRISK DEL ANALYSE AF MINISTERIERNES KOMMUNIKATIONSPOLITIKKER 9. ANVENDELSE AF GRUNIG OG HUNT S FIRE KOMMUNIKATIONSMODELLER De kommunikative målsætninger......side 49 De kommunikative værktøjer......side 53 Opsummering og diskussion... side MINISTERIERNES OFFENTLIGHEDSRELATIONER Ministeriernes offentlighedsrelationer....side 59 Det offentlighedsmæssigt naive ministerium....side 59 Det strategisk bevidste ministerium...side 61 3

4 Det ansvarliggjorte ministerium..side 65 Opsummering side ETISKE ASPEKTER AF MINISTERIERNES KOMMUNIKATIONSPOLITIKKER Etiske aspekter af ministeriernes kommunikationspolitikker.side 70 By & Boligministeriet. side 71 Justitsministeriet....side 72 Indenrigsministeriet..side 74 Sundhedsministeriet. side 75 Socialministeriet side 77 Opsummering side SAMMENFATNING OG KONKLUSION Sammenfatning og konklusion... side 81 Kommunikative målsætninger og værktøjer. side 82 Offentlighedsrelationer.side 82 Etik og selvfremstilling..side 83 Diskussion..side AFSLUTNING Afslutning side 88 Skitse for udformning af kommunikationspolitikker.side 90 Litteraturliste...side 94 Bilagsoversigt. side 96 English summary. side 97 4

5 1. INDLEDNING Den følgende mail-udveksling har jeg erhvervet mig på ganske uhæderlig vis. Jeg har, via en anonym kilde og under foregivelse af ikke at publicere indholdet, fået adgang til et ikke offentliggjort statsligt dokument, der uden tvivl for længst er slettet fra centraladministrationens computersystem. Teksten er gengivet ordret, dog med den undtagelse, at jeg af hensyn til de implicerede parter har valgt at hemmeligholde deres identitet. Jeg kan dog afsløre, at person X er pressechef og person Y kontorchef i et stort dansk ministerium. Teksten lyder: -----Oprindelig meddelelse----- Emne: Oplæg om departementets informationspolitik Kære x Er dit oplæg om departementets informationspolitik hemmeligt? Hvis ikke, vil jeg gerne bede om en kopi. Venlig hilsen y -----Oprindelig meddelelse----- Emne: SV: Oplæg om departementets informationspolitik Kære y Tænk, jeg har også længe haft en mistanke om, at vi har en informationspolitik, der er så hemmelig, at ingen må ane noget om den, allermindst pressechefen. Jeg kender i hvert fald ikke noget til sådan en, men har efterlyst det ved enhver given lejlighed Oprindelig meddelelse----- Emne: SV: Oplæg om departementets informationspolitik Kære x Jeg tillader mig at henvise til referatet af torsdagsmødet den 7. juni 2001, hvoraf det - under overskriften "Departementets informationspolitik" - fremgår, at "x s oplæg om departementets håndtering af pressen blev drøftet". Venlig hilsen y -----Oprindelig meddelelse----- Emne: SV: oplæg om departementets informationspolitik Kære y Jeg skal ikke kunne sige præcist, hvad der skete på det møde, da jeg ikke selv deltog. Men det omtalte oplæg drejede sig ikke om en informationspolitik, derimod om et gammelt forslag til hvordan vi kom igennem de kommende måneder uden sådan en. Der var tale om strukturelle ændringer i forhold til xxxxxx, xxxxxxxxx og xxxxx. Men det korte af det lange er, at man vedtog oplægget, men at jeg afviste det, fordi tiden var forpasset. Back to the drawingboard. Nu kunne man jo hævde, at her blot er tale om lidt almindelig forvirring fra en kontorchef, der tilsyneladende ikke har været helt præcis i sin læsning af et mødereferat. Det er imidlertid noget ganske andet og langt mere alvorligt, der efter min mening er på spil. Kontorchefen (person y) har via et mødereferat fået det indtryk, at 5

6 man i ministeriet har drøftet en informationspolitik, og han undrer sig naturligvis over, hvorfor han ikke er bekendt med dette papir. Derfor tager han kontakt til pressechefen (person x) for at spørge, om papiret skal betragtes som hemmeligt. Pressechefen kender imidlertid ikke noget til en informationspolitik, om end han længe har haft mistanke om, at en sådan eksisterede. Den er i givet fald også hemmelig for ham. Han finder imidlertid lejlighed til at understrege overfor kontorchefen, at han overfor ledelsen gentagne gange har efterlyst en informationspolitik. Nu får kontorchefen tilsyneladende blod på tanden og henviser til mødereferatet, hvoraf det fremgår, at pressechefens oplæg om departementets håndtering af pressen er blevet diskuteret under punktet departementets informationspolitik. Det viser sig nu, at pressechefen slet ikke deltog i mødet, og at han derfor ikke præcist kan sige, hvad der er blevet diskuteret under dette punkt. Forvirringen synes total. Men som han bemærker til sidst, var det slet ikke ministeriets informationspolitik, der blev drøftet, men et gammelt oplæg fra pressechefens side om, hvordan ministeriet skulle klare sig uden en sådan informationspolitik. Derfor kan pressechefen med rette slutte denne mailudveksling med at konkludere: Back to the drawing board. Det grundlæggende problem bag denne meningsudveksling mellem pressechefen og kontorchefen er, at de begge står i en mangelsituation. Kontorchefen har naturligvis brug for at vide, hvilke krav og forventninger den øverste ledelse har til ministeriets kommunikation. Han er jo den nærmeste chef for de sagsbehandlere, der som en del af deres job må besvare henvendelser fra pressen og fra offentligheden. Pressechefens problem består i, at han jo rent faktisk er blevet ansat til at sikre ministeriets medarbejdere klare regler for, hvordan minister og den øvrige ledelse ønsker, at der skal kommunikeres med omverden. Netop derfor er han også nødt til overfor kontorchefen at pointere, at den hemmelige informationspolitik ligeledes er et problem for pressechefen, og at han derfor gentagne gange har efterlyst en informationspolitik, der skulle omfatte hele departementet. Der er meget der tyder på, at ovenstående eksempel ikke er enestående. I følge den seneste officielle undersøgelse af det offentliges informationsaktiviteter viser det sig, at 6

7 kun 1/3 af samtlige kommuner har en nedskreven informationspolitik. For amternes vedkommende gælder det, at syv ud af i alt 14 amter ikke har nedskrevne retningslinier hverken for den interne og eksterne kommunikation, mens det for de danske ministerier viser sig, at kun lidt under halvdelen har en nedskreven informationspolitik. 1 Fra industrisamfund til informationssamfund Disse tal skal ses i lyset af, at statens rolle i samfundet i disse år er under kraftig forandring. En forandring der kan beskrives med transformationen fra et klassisk industrisamfund til et moderne informationssamfund. Som medlemmer af et moderne informationssamfund tilhører vi ikke længere veldefinerede grupper eller klasser i traditionel forstand. Vi opfatter os i højere grad som enkeltindivider og som medlemmer af skiftende fællesskaber bestemt af sociale, religiøse, etniske eller holdningsmæssige tilhørsforhold. Vores livsmønster og forbrug er ikke længere lokalt bestemt, men defineres i forhold til et globalt marked med uanede muligheder for individuel udfoldelse. Dette gør sig ligeledes gældende for vores valg af information. Teknologiske landvindinger har gjort det muligt at søge, samle og sprede information i en sådan grad, at problemet ikke længere er at tilegne sig information, men at det derimod ligefrem kan være svært at overskue og bedømme kvaliteten af den tilgængelige information. I takt med eksplosionen i antallet af informationskanaler og den samtidige fragmentering af velkendte målgrupper, har de traditionelle informationsudbydere måtte indse, at de hver for sig når ud til væsentligt mindre grupper en før. Vi har i dag mulighed for at skræddersy vores tilgang til information, så den tilpasses individuelle behov. Leveres informationen ikke på modtagerens præmisser, bliver den valgt fra. Herved svækkes også en lang række af de autoriteter, der bygger på monopolisering af information. Evnen til at levere pålidelig, forståelig og tidssvarende information på brugernes præmisser er blevet et af informationssamfundets vigtigste konkurrenceparameter. 1 Information til tiden, bilag 1-7, 1997 side 22 ff. 7

8 Fra myndighed til serviceinstitution Den beskrevne transformation fra industrisamfund til informationssamfund betyder ligeledes en række nye udfordringer for staten og de statslige institutioner. Personalemæssigt var staten i industrisamfundet karakteriseret ved stærkt specialiserede medarbejdere, der typisk arbejdede indenfor samme fagområde gennem hele arbejdslivet. I informationssamfundet bliver det vigtigt med medarbejdere, der med udgangspunkt i en solid faglig viden, er i stand til at betjene borgerne på tværs af forskellige fagområder og som typisk skifter arbejdsområde flere gange i deres karriere. Organisatorisk var staten i industrisamfundet kendetegnet ved en stram hierarkisk organisation med stive kommandoveje gennem systemet. I informationssamfundet må staten gøre op med gamle stive hierarkier og indstille sig på en fladere struktur, hvor kommunikationen skal gå ikke fra top til bund men snarere på tværs af hele organisationen og i konstant dialog med en lang række eksterne interessenter. Og endelig kan man sige, at staten i industrisamfundet var karakteriseret ved masseproduktion af ensartede informations- og serviceydelser, uden synderlig hensyntagen til forskellige samfundsgruppers divergerende behov, mens man i informationssamfundet må indstille sig på individuelt tilpassede ydelser, opfulgt af informationstiltag, der sker på borgernes og ikke på systemets vilkår. Transformationen fra industrisamfund til informationssamfund betyder nemlig ligeledes, at staten må redefinere sig selv fra myndighed til serviceinstitution. Dette skyldes at en lang række traditionelle skel mellem borger og det offentlige er blevet nedbrudt, og at borgernes rolle i forhold til det offentlige er blevet mindre entydig. I visse sammenhænge ser vi os først og fremmest som (for)brugere af en række statslige serviceydelser såsom børnehaver, skoler, renovation mv. Og i rollen som forbruger vil man naturligvis ikke acceptere uigennemskuelige beslutninger og standartinformation fra de offentlige systemer. Man kræver fleksibel service og information indrettet efter individuelle og konkrete behov en gennemskuelig varedeklaration af de offentlige serviceydelser. Privatiseringer og udliciteringer betyder nemlig, at statslige tjenesteydelser er i konstant konkurrence, og at der på en lang række områder findes andre offentlige eller private udbydere. 8

9 I andre sammenhænge opfatter vi os ikke som forbrugere af statslige tjenesteydelser, men som aktive deltagere i de demokratiske processer som samfundsborgere. I rollen som samfundsborger har man brug for stor gennemsigtighed i de offentlige administrative systemer. Som samfundsborger vil man delagtiggøres i den politiske debat, der ligger til grund for offentlige beslutninger, ligesom man kræver indsigt i, hvorvidt det offentlige lever op til de demokratiske spilleregler. Som samfundsborger kræver man, at det offentlige er lydhør overfor borgernes ønsker, at de administrative systemer er indstillet på dialog med borgerne, samt at åbenlyse urimeligheder eller administrative fejl erkendes og rettes. Endelig kræver man som samfundsborger general information om sine rettigheder og pligter i forhold til staten, ligesom man forventer åbenhed omkring - og effektiv vejledning i, hvilke muligheder man som medlem af det demokratiske fællesskab har til sin rådighed. Omvæltninger i kendte samfundsstrukturer betyder ligeledes, at enkeltindivider, foreninger, virksomheder og selvfølgelig også staten må agere anderledes for at leve op til de krav, en ny samfundsorden stiller. For den offentlige information betyder denne udvikling at fokus skifter fra selve informationen til den proces informationen formidles i. Det at skrive et borgerbrev er ikke afsluttet, når brevet er lagt i konvolutten og sendt, men først når borgeren har modtaget, forstået og evt. reageret på brevets ordlyd. En informationskampagne er ikke færdiggjort med indrykningen af annoncer i dagspressen, trykningen af pjecer, eller når det sidste OBS-indslag har været bragt i tv, men først når man har sikret sig, at tilstrækkeligt mange i målgruppen har modtaget, forstået og eventuelt handlet ud fra det ønskede budskab. Det er således min opfattelse, at staten på to helt afgørende punkter må revidere sig selv i forhold til en række arbejdsgange, der hører industrisamfundet og dermed fortiden til. Indadtil må man indstille sig på langt mere gennemsigtighed i sagsgange og et mere smidig informationsflow internt i systemet. I forhold til de eksterne relationer må staten bestræbe sig på en mere systematisk tilgang til kommunikation og en højere grad af dialog med både velkendte og en række nye interessenter. 9

10 Staten har med andre ord brug for at arbejde målrettet med sine offentlige relationer med public relations. 2. PROBLEMFORMULERING Specialets teoretiske grundlag er hentet fra forskellige dele af litteraturen om public relations. Via en kritisk gennemgang af nogle af de centrale begreber hentet fra den moderne public relations forskning, er det mit håb at bidrage til debatten om public relations som en selvstændig videnskabelig disciplin. Jeg har valgt at fokusere på fire centrale aspekter: Ud fra en analyse af public relationsbranchens historiske referencer, vil jeg forsøge at beskrive den selvforståelse, der hersker blandt den brede vifte af praktikere, der beskæftiger sig med public relations. Jeg vil via en analyse af de to amerikanske forskere James E. Grunig og Todd Hunts begreber om symmetrisk og asymmetrisk kommunikation diskutere de kommunikative aspekter af public relationsbegrebet. Med udgangspunkt i Jürgen Habermas bog Borgerlig offentlighed vil jeg forsøge at skrive mig frem mod en moderne forståelse af begrebet offentlighed, blandt andet ved at inddrage Inger Jensens relancering af offentlighedsbegrebet. Endelig vil jeg ved hjælp af argumentationsanalysen hentet fra den klassiske retorik forsøge at koble begreberne etik/legitimitet til en moderne forståelse af public relations blandt andet ved hjælp af Uwe Geists artikel om public relations og etik. Det er min intention at lade disse teoretiske overvejelser danne grundlag for en komparativ analyse af de danske ministeriers skriftlige kommunikationsspolitikker. Jeg har valgt at fokusere på ministerierne, da de er tættest på det politiske systems centrum regeringen og derfor må formodes at være den del af det offentlige, der hurtigst og mest markant tager det moderne samfunds udfordringer op. 10

11 Det empiriske materiale i specialet består derfor af en samling af kommunikationspolitikker indsamlet fra de danske ministerier i perioden I min analyse af disse, har jeg valgt at fokusere på tre centrale problematikker: Hvilke kommunikative målsætninger opstiller ministerierne, og i hvor høj grad harmonerer disse målsætninger med de kommunikative værktøjer, der er relevante for ministeriets ansatte? Hvordan ser ministerierne på deres offentlighedsrelationer, og hvilke konsekvenser har dette for deres mulighed for at agere aktivt i de offentlige diskurser, de indgår i? Hvilken selvfremstilling skriver ministerierne ind i deres kommunikationspolitikker, og i hvor høj grad benytter de sig af en etisk baseret argumentation? Det er mit håb på baggrund af disse analyser afslutningsvis at kunne opstille en række kriterier for, hvordan offentlige kommunikationspolitikker bør udformes, hvis de skal tjene både som et ledelsesmæssigt styringsredskab og som et effektivt arbejdsredskab for de ansattes kommunikative initiativer. Men måske i lige så høj grad hvis de statslige kommunikationspolitikker skal sikre offentligheden den indsigt i - og åbenhed omkring den offentlige forvaltning, som et moderne informationssamfund kræver. 11

12 3. METODEOVERVEJELSER Public relations teori og tekstanalyse Specialets genstandsfelt ministerierne vil nok for de fleste give associationer til politologi, organisationsteori eller sociologi. Jeg vil da også undervejs i specialet trække på visse dele af den nyere samfundsvidenskabelige tradition, navnlig i afsnittet om offentlighedsrelationer. Men mit mål er primært at vise den humanistiske videnskab, hermeneutikkens og tekstanalysens anvendelighed og udsagnskraft i en analyse af ministeriernes kommunikationspolitikker. Baggrunden er den overordnede samfundsmæssige tendens, som antydet i indledningen, at ministerierne står overfor nogle kraftige udfordringer som følge af samfundets udvikling fra industrisamfund til informationssamfund, og de deraf afledte nye og øgede krav til ministerier og andre offentlige institutioner med hensyn til service, åbenhed og kommunikation. Tallene taler deres klare sprog, idet ikke engang halvdelen af ministerierne i det hele taget har en nedskreven kommunikationspolitik. 2 Kvantitativt set står det med andre ord ret dårligt til med hensyn til et offentliges efterlevelse af egne målsætninger om at blive bedre til at kommunikere. Men langt væsentligere end de rent kvantitative oplysninger er en kvalitativ analyse af ministeriernes kommunikationspolitikker. Jeg vil gerne trænge ind bag tallenes tørre konstatering af ministeriernes manglende kommunikative formåen og se nærmere på, hvordan ministerierne kommunikerer, hvilke målsætninger de har, og hvordan de anskuer og besvarer de samfundsmæssige og kommunikative udfordringer, de står overfor. 2 Jf. specialets afsnit 3, side 13 ff. Kun 8 ud af i alt 20 ministerier svarende til blot 40% - havde på indsamlingstidspunktet en nedskreven kommunikationspolitik, de var villige til fremsende. 12

13 Den overordnede metodiske ramme for specialet er den kritiske diskursanalyse, der med en klar forankring i den humanistisk-tekstanalytiske tradition knytter an til nyere samfundsteoretisk analyse fra sociologer som Jürgen Habermas, Anthony Giddens m.fl. 3 Den kritiske diskursanalyse angiver tre analytiske dimensioner, som gør det muligt at undersøge samfundsmæssige forandringsprocesser gennem sproglige analyser af forskellige aktørers måde at kommunikere på, inden for et socialt rum. 4 Disse tre dimensioner kan sammenfattes til: 1. Tekstanalysen. Her analyseres den sproglige fremstilling ud fra bl.a. ordvalg, argumentationsform, og forekomsten af semantiske mønstre og metaforer. Ydermere inddrages den implicitte betydning, der kan ligge mellem linjerne, og som kommer til udtryk i præsuppositioner og implikationer og den implicitte betydning. 2. Produktions- og receptionsforhold. Her bevæger man sig væk fra selve teksten og søger andre kilder til belysning af afsenderens institutionelle og organisatoriske vilkår (f.eks. et ministeriums historie, interessenter eller nyere sager, der har betydning for ministeriet). Formålet med at indhente disse oplysninger er at sætte dem i relation til tekstens indhold og udformning, der herved kontekstualiseres og gøres meningsfuld i den konkrete kommunikative sammenhæng. 3. Placering i et overordnet samfundsmæssigt perspektiv. Diskursanalysens tredje led indplacerer teksten i den overordnede udvikling i samfundets kommunikations-, organisations- og magtforhold. Her sættes teksten og de diskursive praksisser i relation til samfundsmæssige tendenser og fænomener som f.eks. globalisering, identitetsdannelse, autoritetsformer. Disse tre dimensioner i den kritiske diskursanalyse udgør efter min mening en meget frugtbar og anvendelig ramme for en forståelse af, hvorledes ministeriernes kommunikationspolitikker på baggrund af en tekstanalyse kan vurderes kontekstuelt og samfundsmæssigt. Det skal dog understreges, at dette metodiske grundsyn er en overordnet ramme, idet der ikke er tale om en systematisk og ligelig vægtning af de tre 3 Jf. Femø Nielsen (red.) 2001, s

14 dimensioner i diskursanalysen. Snarere ligger diskursanalysen som en understrøm i specialets opbygning og logik: Udgangspunktet er en tekstanalytisk behandling af ministeriernes kommunikationspolitikker ud fra tre forskellige teoretiske perspektiver. Konteksten forklares undervejs med hjælp fra teoretiske diskussioner samt med inddragelse af konkret baggrundsviden om ministeriernes nyere historie, hvor dette er relevant. Datastatus Specialets empiriske analysemateriale består som tidligere nævnt af en samling af kommunikationspolitikker hentet fra de danske ministerier i perioden På daværende tidspunkt bestod centraladministrationen af 20 ministerier. Det var imidlertid kun muligt at skaffe materiale fra lidt under halvdelen af disse. Derfor finder jeg det vigtigt, at knytte et par kommentarer til min indsamling af kildemateriale. 5 Jeg vil primært hæfte mig ved de negative besvarelser, altså de ministerier, der af den ene eller anden grund ikke har set sig i stand til at levere det ønskede materiale. Målet er at undersøge, hvorvidt man ud fra de negative besvarelser kan udlede noget om disse ministeriers holdning til ekstern kommunikation. For overskuelighedens skyld har jeg valgt indledningsvis at samle de første besvarelser fra ministerierne i nedenstående skema: Besvarelser i alt 14 Besvarelser per brev 10 Besvarelser per telefon 4 Positive tilbagemeldinger per brev 6 Positive tilbagemeldinger per telefon 0 Negative tilbagemeldinger per brev 4 Negative tilbagemeldinger per telefon 4 4 Ibid. s Ideen til dette speciale og dermed også indsamlingen af kildemateriale ligger inden regeringsdannelsen i november I forbindelse med regeringsskriftet er antallet af ministerier blevet indskrænket fra 20 til i alt 18. Jeg har imidlertid valgt fortsat at benytte materialet, da mit projekt ikke er detailorienteret analyse af enkelte ministeriers kommunikationspolitikpolitik, men snarere går i retning af en overordnet karakteristik af centraladministrationens kommunikative udfordringer. 14

15 I alt var der altså 14 ministerier, der svarede på min forespørgsel. Det fremgår yderligere af ovenstående skema at 8 ud af de 14 ministerier, der besvarede min henvendelse ikke var i stand til at levere det ønskede materiale. På trods af at forespørgslen i kraft af en medfølgende svarkuvert - tydeligt lagde op til en skriftlig tilbagemelding, valgte 4 ministerier at besvare brevet telefonisk. Dette gjorde sig gældende for Økonomi-, Skatte-, Finans- og Udenrigsministeriet. Fælles for de fire telefoniske tilbagemeldinger var, at respondenten i alle tilfælde var en person, der organisatorisk var placeret i ministersekretariatet. 6 Et yderligere fællestræk ved disse samtaler var, at de alle på det kraftigste betonede, at de bestemt havde en kommunikationspolitik, men at den var af mundtlig karakter, hvilket i øvrigt fungerede fint. Af ovenstående model fremgår det ligeledes, at hele 6 ministerier slet ikke svarede på min skriftlige henvendelse. Efter 14 dage valgte jeg derfor at ringe til disse ministerier for mundtligt at forespørge om muligheden for at få tilsendt det ønskede materiale. Disse telefonopringninger blev alle foretaget til den person, den skriftlige henvendelse var stilet til. Det lykkes i alle 6 tilfælde at tale med den person, der 14 dage tidligere havde modtaget min skriftlige henvendelse. Hvorfor man endnu ikke havde svaret på brevet er i denne sammenhæng ikke så interessant, men i to tilfælde nemlig Indenrigsministeriet og Socialministeriet var man imidlertid i stand til efterfølgende at sende det ønskede materiale. Erhvervsministeriet meddelte, at deres kommunikationspolitik var af fortrolig karakter, mens Arbejdsministeriet, Forskningsministeriet og Kirkeministeriet kunne fortælle, at de ikke havde en nedskreven kommunikationspolitik. Opsummering og diskussion Det samlede billede der tegner sig for ministeriernes svar på såvel skriftlig som telefonisk henvendelse fremgår af nedenstående skema: 6 Dette kunne checkes ved at slå personerne op i ministeriernes telefonbog. 15

16 Besvarelser i alt på skriftlig henvendelse 14 Besvarelser per brev på skriftlig henvendelse 10 Telefonisk besvarelser af skriftlig henvendelse 4 Positive besvarelser på skriftlig henvendelse 6 Negative besvarelser på skriftlig henvendelse 8 Besvarelser i alt på telefonisk henvendelse 6 Positive besvarelser på telefonisk henvendelse 2 Negative besvarelse på telefonisk henvendelse 4 Besvarelser i alt på skriftlig og telefonisk henvendelse 20 Denne tabel skal naturligvis ikke ses som en endegyldig videnskabelig vurdering af ministeriernes kommunikationsindsats, men den kan give et øjebliksbillede af, hvordan de enkelte ministerier reagerer på borgerhenvendelser, og dermed også give en fornemmelse af, hvor høj en prioritet ekstern kommunikation har i de forskellige departementer. I efteråret 1996 nedsatte Forskningsministeriet Udvalget om Offentlig Informationspolitik. Udvalgets opgave var bl.a., at formulere et sæt grundlæggende mål, principper og strategier for den offentlige information. 7 I September 1997 offentliggjorde udvalget sin betænkning nr Information til tiden. En af de gennemgående visioner i betænkningen er, at information skal være forståelig, relevant og ikke mindst lettilgængelig for borgerne. I anbefaling 8 hedder det således: Det skal være let at få fat i det offentlige, at få overblik over hvad der findes af information og at skaffe sig informationen, når man har brug for den. 8 Spørgsmålet er, om ministerierne i denne sag kan siges at have levet op til denne målsætning. Det er på den ene side glædeligt, at 17 ud af 20 ministerier har ansat en person, der har information som 7 Information til tiden, s Ibid s

17 primær arbejdsopgave 9, samt at det er nogenlunde let at finde frem til vedkommende. Man må på den anden side undre sig over, at hele 30% af ministerierne end ikke svarede på den skriftlige anmodning om at fremsende materiale vdr. deres informationspolitik. Om de var i stand til at levere det ønskede materiale eller ej, er i denne forbindelse ikke så interessant, men slet ikke at svare på en borgerhenvendelse ligger meget langt fra anbefalingerne i information til tiden. Man kunne hævde, at det faktum at hele 30% af de danske ministerier af den ene eller anden grund ikke svarer på en forholdsvis simpel borgerhenvendelse, illustrerer nødvendigheden af at arbejde mere systematisk med deres eksterne kommunikation. I information til tiden kan man yderligere læse, at kun knap halvdelen af de danske ministerier i 1997 havde en nedskreven informationspolitik. 10 Dette faktum får udvalget til at komme med følgende anbefaling: Myndighederne bør formulere en informationspolitik der fastsætter målene for organisationens informationsindsats, og en handlingsplan for informationsarbejdet der beskriver hvordan den interne og eksterne information skal tilrettelægges for at nå målene. 11 Det fremgår af de svar jeg har modtaget fra ministerierne, at dette tal ikke er blevet væsentligt højere. Kun 8 ud af i alt 20 ministerier svarende til blot 40% - havde en nedskreven informationspolitik, de var villige til fremsende. 9 Tallet har i øvrigt ikke ændret sig meget siden offentliggørelsen af Information til tiden i Dengang havde 14 ud af 17 departementer ansat en informationsmedarbejder, mens det på indsamlingstidspunktet var tilfældet for 17 ud af 20 ministerier. Se i øvrigt Information til tiden s Ibid, bilag 1-7 s Anbefaling 39 i Information til tiden s

18 4. PUBLIC RELATIONS BEGREBETS OPRINDELSE Inden blikket vendes mod de kommunikative udfordringer ministerierne står overfor, er det imidlertid givtigt, at give et hurtigt rids af public relations begrebets historie både praktisk og teoretisk. Ved gennemlæsning af en stor del af den eksisterende public relations litteratur, træder et tydeligt fællestræk ganske hurtigt frem - stor set samtlige forfattere bruger ganske mange kræfter på at datere public relations begrebets oprindelse. Og der findes mange mere eller mindre seriøse bud på begrebets historiske referencer. Newsom, Scott og Turk anlægger en næsten darwinistisk vinkel på public relations begrebet, når de tre forfattere i bogen This is PR hævder, at eftersom public relations i bund og grund handler om overtalelse, må begrebet være praktisk talt ligeså gammelt som den menneskelige civilisation: Since the effort to persuade underlies all public relations activity, the general endeavour of public relations is as old as civilization itself. 12 De to amerikanske forfattere Grunig og Hunt trækker i deres public relations historik på en af antikkens retoriske autoriteter, når de hævder, at Aristoteles retorikken kan ses som en af de tidligste bøger skrevet om public relations: Thus, one could consider the Rhetoric to be one of the earliest books written on public relations. 13 Endelig finder vi også teoretikere, der kobler public relations sammen med begreber som etik, social ansvarlighed og demokrati, og dermed ser en sammenhæng mellem PR og ombygningen af det moderne samfund: 12 Newsom, Scott og Turk, 1993, s Grunig og Hunt, 1984, s

19 Men også det etiske regnskab og PR s kobling af økonomi og etik står i gæld til samme moderne tænkning, dvs. til de tanker og ideer som blev formuleret i forbindelse med oplysningstiden op til de store borgerlige revolutioner i 1800-tallet, og som i efterkrigstiden i forbindelse med de mere og mere massive legitimationsproblemer som de vestlige demokratier løb ind i, blev reformuleret først og fremmest af Habermas. 14 Spørgsmålet er imidlertid, om en præcis tidsangivelse af public relations begrebets oprindelse er mulig, og om det tjener et reelt formål. Derimod mener jeg, det kan være gavnligt at se nærmere på PR-branchens egen selvforståelse. En kort skitsering af historikken bag den praktiske anvendelse af public relations kan dels give et indblik hvilken historisk udvikling branchen lægger vægt på, ligesom det kan give et indblik i hvilke discipliner og traditioner, man gerne vil kunne henvise til, samt hvilke man ønsker at distancere sig fra. Ydermere er det mit håb, at en kort gennemgang af nogle af historiens PR-lignende aktiviteter, beskrevet gennem praktikerens briller, kan være en hjælp i forsøget på at skrive sig frem mod en mere moderne opfattelse af public relations som en selvstændig fagdisciplin. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at den følgende gennemgang af PR-branchens historiske selvreferencer anskuer public relations begrebet set gennem praktikerens briller. Forfatterne bag en stor del af de lærebøger, der beskæftiger sig med historikken bag public relations er skrevet ikke af teoretikere, men af praktikere. Disse har en naturlig interesse i at anskue historikken som en kontinuerlig historie, hvor begrebet bevidst har distanceret sig fra tidligere tiders manipulation af offentligheden til i dag at fremstå som brobygger mellem organisationer og offentligheden og som et aktiv for hele den offentlige debat. 14 Geist og Pearson, 1996, s. 9. Jeg er umiddelbart enig med de to forfatteres kobling mellem public relations oprindelse og indføringen af de vestlige moderne demokratier. Jeg vil senere i specialet gå dybere ind i sammenhængen mellem public relations og bl.a. Habermas tanker om det moderne samfunds opståen. 19

20 PR-branchens historiske selvreferencer Om end vi i det foregående afsnit så eksempler på teoretikerne der hævder, at public relations principielt har eksisteret siden Adam og Eva, kan man med en vis rimelighed antage, at public relations har sin historiske oprindelse i kølvandet af opblomstringen af den amerikanske underholdningsindustri i midten af 1800-tallet. I forbindelse med etableringen af den sensationshungrende amerikanske boulevardpresse blev det attraktivt for skuespillere og entertainere at ansætte presse-agenter til at skabe størst mulig eksponering i de nye massemedier. Et sigende eksempel på presse-agentens arbejdsmetode finder vi eksempelvis i teaterkongens P. T. Barums velkendte ytring: Det er lige meget hvad de skriver, bare de skriver. 15 I starten af 1900-tallet ændrede det amerikanske samfund karakter. I takt med industrialiseringen og de nye masseproduktionsmetoder fik virksomhederne nye muligheder for at henvende sig til uprøvede og købedygtige markeder. Samtidig voksede den amerikanske fagbevægelse samt en lang række forbrugerorganisationer sig store nok til at udgøre en trussel mod virksomhedernes økonomiske interesser. Det var ikke længere nok at skabe opmærksomhed om sit produkt med øget salg for øje. Hensynet til kunderne gjorde, at man i stigende grad var nødsaget til at fremstå troværdige, samt offentligt at agitere for sin eksistensberettigelse. I takt med samfundets stigende pluralitet bevæger public relations begrebet sig væk fra presse-agenternes manipulerende arbejdsmetoder, og de første egentlige PR-bureauer ser dagens lys. En af hovedmændene bag denne udvikling var den tidligere journalist Ivy Lee, der i 1904 var en af grundlæggerne bag et af de første egentlige PR-bureauer i USA. 16 Lee arbejdede bl.a. for den amerikanske fagbevægelse i forbindelse med den store kulminestrejke i 1902, hvor præsident Roosevelt efter fem måneders kamp måtte bøje sig for minearbejdernes krav. For Ivy Lee var public relations ikke et spørgsmål om overtalelse, men snarere et forsøg på at vinde omverdens tillid gennem gode argumenter og selvransagelse: Tell the truth about an organization s actions; if that 15 Blach og Højberg, 1989, s

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen

DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED. En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen DEN POLITISEREDE LEDER OG VIRKSOMHED En pamflet af strategi- og forskningsdirektør Billy Adamsen SIDE 1 Er alt politik? Jean Luc Nancy, fransk filosof DEN POLITISEREDE VIRKSOMHED NY TID, NY KOMMUNIKATION

Læs mere

Public Relations Branchens etiske regler

Public Relations Branchens etiske regler Public Relations Branchens etiske regler 1. Public Relations Branchen (Danmark) Public Relations Branchen er den danske sammenslutning af virksomheder i PR- og kommunikationskonsulentbranchen. Disse regler

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet

STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer. Anders Dybdal, Ekstern lektor, Roskilde Universitet STRATEGISK PUBLIC RELATIONS Arbejde med organisationers omverdensrelationer Undervisere Anders Dybdal Kommunikationsrådgiver i PR-bureauet Operate A/S Ekstern lektor i kommunikation på RUC Tidl. arbejdet

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Forord... 9. 1. Introduktion til kommunikationspolitikker... 13

Forord... 9. 1. Introduktion til kommunikationspolitikker... 13 Indhold Forord...................................... 9 1. Introduktion til kommunikationspolitikker................ 13 Vi lever i en brydningstid men revolutionen er aflyst............... 13 Kært barn

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier

Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Dato: 16. september 2015 Gode råd til bloggere om skjult reklame på sociale medier Bloggeres omtale af produkter på de sociale medier kan være reklame for produkterne. Det gælder både omtale af fysiske

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1

KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 KL + COK: Ledelse i den nye folkeskole TEMA 1 Temaer 1 Hvad ved vi fra forskningen? 2 Hvordan skal skolelederne inspireres af andre ledere? 3 Hvad er skoleledernes største ledelsesudfordringer? 2 Udfordring

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Telefonbetjening i Randers Kommune

Telefonbetjening i Randers Kommune Telefonbetjening i Randers Kommune Borgeren i centrum også i telefonen Formål Med denne præciserende beskrivelse af telefonbetjeningen i Randers Kommune, er det formålet at udstikke rammerne for, hvordan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere