Titelblad. Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre

Transkript

1 Titelblad Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre Gruppe nr. 19 Roskilde Universitet Den Humanistisk Teknologiske Bacheloruddannelse 2. semester Hus 8.1 Projektet Afleveringsdato: 10/ Vejleder: Jesper Jørgensen Antal sider: 83 Antal bilag: 8 Antal sider i alt: 92 Udarbejdet af Nina Errboe Lea Cecilia Slaarup Freja Strunge Hansen Jasmin Weller 1

2 Abstract Dette projekt undersøger om det er muligt at erstatte menneskelig pleje med velfærdsteknologi, og hvilke problemstillinger der kan være forbundet med implementeringen af en velfærdsteknologi. Teorien redegør for kunstig intelligens, de forskellige syn på teknologi, etik og brugercentrerede designmetoder. Projektet har undersøgt casen Baderobotten Viami. Der er foretaget et casestudie og et feltstudie, på Præsthøjgården Plejecenter i Horsens hvor Viami er implementeret. Herefter blev Plejecentret Sølund brugt som en supplerende case, da de står overfor at skulle omstruktureres til et nyt højteknologisk plejehjem. Den indhentede empiri er blevet analyseret gennem en opstilling af hypoteser, som er blevet be- eller afkræftet, og der er blevet udarbejdet en DSR-evaluering. Der bliver igennem projektet beskrevet hvilke relationer plejepersonale, borger og velfærdsteknologien indgår i, og hvilke årsager der ligger til grund for implementering. På baggrund af dette belyses fordele og ulemper for de implicerede parter. På baggrund af dette konkluderes at der er for lidt erfaring vedrørende implementering af velfærdsteknologi, og at det ofte ikke er erfaringer og evalueringer der ligger til grund for beslutningen om anskaffelse af en velfærdsteknologi. Rapporten perspektiverer til brugen af velfærdsteknologier på andre områder end ældreområdet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Problemformulering 6 3. Problemfelt 6 4. Hypoteser 7 5. Semesterbinding 8 6. Læsevejledning 9 7. Afgrænsning Begrebsafklaring 11 Velfærdsteknologi 11 Ældrebyrde 12 Pleje & omsorg Teori 15 Teori om velfærdsteknologi 15 Robotteknologi 16 Etik 21 Brugercentrerede designmetoder 22 To syn på teknologi Metode 30 Rapportdesign & metode 30 Casestudie 31 Analysemetode Præsentation af cases 36 Viami på Præsthøjgården 36 Det velfærdsteknologiske plejehjem Det Nye Sølund Analyse 39 Viami som velfærdsteknologi 39 Teknikken bag Viami 39 DSR evaluering af Viami 41 3

4 Interview analyse og afdækning af hypoteser Diskussion 65 Hvad vil man opnå med Viami og andre velfærdsteknologier? 65 Hvad er teknologisk pleje? 66 Teknologiens påvirkning på brugerne 68 Implementeringsproces og evaluering 69 Ældre som brugergruppe 71 Hvorfor velfærdsteknologi til ældre? 72 Afrunding Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Indledning Alderdom er en uundgåelig periode i et menneskes livscyklus. Nogle mennesker formår at holde, stort set, samme mobilitet som da de var yngre. Men hvad sker der med dem der ikke gør? Den del af de ældre der pludselig ikke kan klare sig selv og behøver hjælp ender, ifølge en publikation om sundhedsteknologi (IDA 2012:7), med at blive problematisk for samfundet. Store dele af den såkaldte 68-generation forventes at gå på pension i løbet af de næste ti år (Mandag Morgen 2013:11), og det er netop denne generation der efter sigende kan risikere at overbelaste velfærdssamfundet. Dette er dog kun formodninger, da scenariet bygger på demografiske fremskrivninger (Danmarks statistik 2008) og ikke tager højde for, at sygdomsfrekvensen kan ændre sig. Frygten for den enorme mængde ældre mennesker med behov for hjælp og pleje, har medført et øget fokus på alternativerne, såsom velfærdsteknologier. I flere af landets kommuner har man valgt at erstatte den manuelle støvsugning, udført af hjemmehjælpen, med automatisk støvsugning, udført af robotstøvsugere (Ritzaus bureau 2013). Denne praktiske opgave er altså blevet overtaget af teknologien. Men hvilken hjælp eller pleje kan teknologien varetage? Dette projekt bygger på en case fra plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens der i samarbejde med Teknologisk Institut og Arbejdsmiljøfonden har implementeret baderobotten Viami. Der er i forbindelse med omstruktureringen af plejesektoren mangel på udveksling af erfaringer, hvilket er spild af de afsatte ressourcer, der skal sparke den føromtalte omstrukturering i gang (Andersen 2008). Den viden der bliver produceret under en implementering af velfærdsteknologi, og ved et fortsat brug, skal ikke kun belyse hvordan en given teknologi implementeres, men også tage højde for de etiske problemstillinger der opstår i forbindelse med brugen af ny teknologi. Dette kan være svært at gennemskue, da teknologien oftest søger at løse et problem og analysen af effekten stopper så snart problemet er løst, og teknologien har opfyldt det succeskriterie man på forhånd har opstillet. Det er projektets mål at klarlægge hvilke problemstillinger der opstår når man vil implementere en velfærdsteknologi. Herefter vil projektet åbne op for hvilke overvejelser plejeinstitutioner skal gøre sig, før en implementering af en velfærdsteknologi. 5

6 Problemformulering Kan det menneskelige element indenfor pleje af ældre erstattes af en velfærdsteknologi, og hvilke problemstillinger opstår der i forbindelse med implementeringen? Problemfelt Viden om velfærdsteknologien og dens effekt på pleje-/omsorgsområdet bygger i høj grad på erfaringer, som dannes i projekter med optimering og rationalisering for øje, hvilket ligger i naturlig forlængelse af de nødvendige bestræbelser på at imødegå den dobbelte demografiske udfordring. (Teknologisk Institut 2012:82). Der bliver i stigende grad fokuseret på at udvikle velfærdsteknologi, særligt til at indgå i pleje og omsorgssituationer i sundhedssektoren. Denne type af velfærdsteknologier er bl.a. noget man fra politisk side satser på, fordi man mener at der bliver flere ældre, der har brug for pleje (Gjertsen & Rytgaard 2013), og færre til at varetage disse opgaver på arbejdsmarkedet - dette omtales ofte som ældrebyrden, eller den dobbelte demografiske udfordring (CareNet 2013b). Der er mange forskellige aktører indblandet i debatten om velfærdsteknologier, og disse repræsenterer ofte vidt forskellige holdninger til teknologien. Ofte er det dog de deterministiske tilgange man lægger mærke til, hvor teknologien enten er vejen til fremtiden eller derouten. Samtidig synes den ældre borger som bruger, at træde lidt tilbage i denne kontekst, og man kan spekulere over hvad dennes behov egentlig er (Teknologisk institut 2012:13). Velfærdsteknologier på sundhedsområdet er stadig et forholdsvist nyt indsatsområde, og der er endnu ikke meget erfaring med at implementere og evaluere teknologierne. Baderobotten Viami er en af de teknologier som målrettes til gruppen af ældre, bl.a. i rapporten Robotter til ældre- og handicapområdet (Kovacevic 2011). Denne teknologi er sammen med robotstøvsugere, spiserobotter og selvrensende toiletter, nogle af de hjælpemidler man finder potentiale i at indføre i velfærdssektoren. Men udviklingen indenfor dette områden af teknologi, og den medfølgende implementering, rejser en række spørgsmål, hvis svar endnu står hen i det uvisse. 6

7 Vil teknologien gå ind og påvirke vores etik, og de sociale relationer mellem borger og plejer? Hvem og hvad udgør beslutningsgrundlaget for at udvikle og implementere velfærdsteknologi, og har de overhovedet en relation til de implicerede brugere? Og hvorfor er det i grunden at man overvejende målretter teknologi til ældre? Hypoteser Projektgruppen har nedskrevet følgende hypoteser vedrørende implementeringer af velfærds- teknologier (VT): Beslutningen om implementering af VT er ikke kun plejehjemmets egen, men bliver påvirket af interesseorganisationer Relationen mellem borger/plejer forsvinder ved brug af VT Brugere er kritiske overfor brugen af VT Tidligere projekters resultater er en del af valget af VT Ved implementering vil der være en testperiode Evaluering er en del af implementeringsprocessen Implementering af VT sker uden brugerinddragelse af borgere Man implementerer VT for at spare penge Nogle af disse hypoteser stammer fra projektets opstart, og andre er kommet til senere mens data er blevet behandlet. 7

8 Semesterbinding Dimensionen i dette semesterprojekt er Teknologiske Systemer og Artefakter, hvor der er tilknyttet dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund (Studieordning 2013). Der er taget udgangspunkt i en specifik case, Viami på Præsthøjgården, som er blevet undersøgt med henblik på det teknologiske system, oplevelsen af teknologien i brug, og sammenspillet mellem teknologien og aktører. Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter omhandler bl.a. teknologiske systemers og artefakternes indre mekanismer og processer (Studieordning 2013). Gennem projektet ønskes en forståelse for teknikken bag baderobotten, og særligt i hvor høj grad systemet bygger på kunstig intelligens. Et af målene med projektet er bl.a., at undersøge på hvilke områder teknologisk pleje kan erstatte den menneskelige pleje. Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund(Studieordning 2013) knytter sig til projektet, da det undersøges vha. feltstudier og interviews, hvilke etiske overvejelser personalet på en plejeinstitution gør sig, ved implementeringen af velfærdsteknologier, i dette tilfælde baderobotten Viami. For at kunne belyse hvad menneskelig pleje erstattes med, er det vigtigt at forstå hvad menneskelig pleje er. Der anvendes udvalgte teorier og metoder til at underbygge den indhentede empiri. 8

9 Læsevejledning Dette projekt henvender sig til dem, som har interesse for at implementere velfærdsteknologier. Det kunne være institutioner, som overvejer at anskaffe sig teknologi, kommuner eller organisationer som udbyder dem. Det kan også være studerende som beskæftiger sig med emnet. Projektet er bygget op af syv dele: 1. Introducerende 2. Teori 3. Metode 4. Analyserende 5. Diskuterende 6. Konkluderende 7. Perspektiverende Denne opdelingen af rapporten er valgt på baggrund af den anvendte metode, den dobbelt halede fisk. Da der er mange navne for velfærdsteknologien Viami, er der valgt i projektet at omtale Viami som baderobotten. Når der i projektet bliver skrevet om brugerinddragelse, er brugeren i dette tilfælde borgeren. 9

10 Afgrænsning Økonomiske aspekter Der vil ikke blive redegjort i detaljer for økonomien omkring den valgte velfærdsteknologi, da målet med undersøgelsen ikke er, at lave en indgående cost-benefit analyse af baderobotten Viami. Der er ikke indhentet eksakte priser og budgetter forbundet med implementeringen af Viami på Præsthøjgården, men der lægges i stedet vægt på at anskaffe oplysninger omkring økonomiens rolle i forhold til argumenter for og imod at indføre baderobotten. I forbindelse med rapportens analyse, vil der dog blive taget højde for økonomiske aspekter ved en implementering af Viami, og der lægges vægt på økonomien, som en del af det socioteknisk system, bl.a. det at økonomiske besparelser kan være en begrundelse for implementering. Politiske aspekter Der vil ikke blive redegjort for det politiske paradigme omkring velfærdsteknologier, dog vil dele af aspekterne blive berørt, gennem en præsentation af forskellige videnspersoner og deres syn på teknologierne. Nogle af de aktører der har indflydelse på velfærdsteknologiske projekter, vil blive belyst gennem de udvalgte cases, med henblik på at kunne diskutere de forskellige holdninger til teknologi. Dermed ønskes det ikke at klarlægge rene politiske standpunkter. Andre brugergrupper Projektet forholder sig kun til den specifikke gruppe af brugere, som Viami og andre lignende teknologier målrettes til på nuværende tidspunkt. Fokus vendes særligt mod casens brugergruppe, der i overvejende grad er ældre, med særlige behov for hjælp i dagligdagen. Andre potentielle målgrupper er ikke belyst i projektet. 10

11 Begrebsafklaring I forbindelse med undersøgelsen ses det nødvendigt, at præcisere centrale begreber gennem følgende definitioner; velfærdsteknologi, ældrebyrde og pleje & omsorg. Velfærdsteknologi fig. 1 (IDA 2012:33) Velfærdsteknologi dækker over en bred gruppe af teknologier. Projektets fokus er rettet mod sundhedsteknologier, der anvendes i pleje- og omsorgssektoren - det er oftest den primære gruppe af artefakter, der forbindes med velfærdsteknologi (SDU 2013). Velfærdsteknologier er teknologier relateret til velfærd. Disse har inden for pleje/omsorg to overordnede hensigter: at sikre høj kvalitet af velfærdsydelser for borgere, der benytter sig af en velfærdsteknologi, og/eller lette arbejdsopgaver for personalet i plejesektoren (Carenet 2013a). Servicestyrelsen, en del af Socialstyrelsen, under Social- og integrationsministeriet, lægger ligeledes vægt på velfærdsteknologiernes rolle som værende: 11

12 At frigive tid, øge kvaliteten for borgeren eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale område (Servicestyrelsen 2013). Velfærdsteknologiernes formål er at lette arbejdsbyrden (ved fx tunge løft), eller decideret overtage arbejdsopgaver så man ikke forringer eller skærer ned på det nuværende niveau af velfærd, og dermed at give borgeren den bedst mulige ydelse. Ældrebyrde Ældrebyrden er et begreb brugt om den forholdsvist store 68-generation. Andelen af ældre over 65 år forventes at stige fra ca. 17% af Danmarks befolkning i dag til 20% i 2020 (Mandag Morgen 2013:11). Den såkaldte byrde består derfor både af et øget pres på pleje- og sundhedssektoren grundet færre skattepenge i statskassen, samt en mulig mangel på arbejdskraft da over offentlige ansatte forventes at gå på pension eller efterløn i løbet af de næste 10 år (Ibid). Ifølge Mathias Meijer bruges begrebet som en form for politisk spin, der skal legitimere at vores offentlige velfærdssystem i fremtiden erstattes af private, og selvbetalte, alternativer (Information 2013). Også Dean Baker mener at konsekvenserne af det øgede pres på arbejdsmarkedet, grundet antallet af kommende pensionister, er stærkt overdrevet. Der vil dog være mangel på arbejdskraft i de lavest lønnede stillinger, hvilket vil gå ud over plejesektoren (Gardel 2011). Da ældrebyrden er et stærkt værdiladet ord kaldes det også for den dobbelte demografiske udfordring. Tidligere er samme generation blevet kaldt det grå guld (Weis 2008) men det er nu udskiftet til den mere negative term ældrebyrden. Ældrebyrden henviser altså til det forventede pres, forårsaget af det voksende antal ældre over 65 år, der ifølge de demografiske fremskrivninger forudsiges at blive et problem for velfærdssamfundet. Da det som sagt er et stærkt værdiladet ord, vil termen ikke blive brugt i dette projekt, det er dog vigtigt for forståelsen af de bagvedliggende problemer at redegøre for dets betydning. 12

13 Pleje & omsorg Inden for den private og offentlige sundhedssektor bruges begreberne pleje og omsorg. Som borger, hvad enten man er i et behandlingsforløb eller bor på et plejehjem, møder man ofte disse begreber. De dækker over det at blive passet, ud fra de individuelle behov man har, og som man ikke selv kan dække. Det er to svære begreber at definere, da de ligger meget tæt op ad hinanden i deres betydning, men alligevel ikke er helt ens. I Den Danske Ordbog forklares pleje som: det at passe, pleje og drage omsorg for et (sygt eller svækket) menneske eller dyr (Ordnet 2013a) og omsorg som: (følelse bag) kærlig, hensynsfuld eller omhyggelig behandling eller pleje (Ordnet 2013b). Som begreber er de tæt forbundet, da de begge knytter sig til det at tage sig af et menneske, dog betegnes omsorg som en handling hvor der ligger følelser bag. Da de to begreber understøtter hinanden vil personen, som enten plejer eller drager omsorg for et andet menneske, udføre handlingen med en vis form for empati og hensyn. Sygeplejerskens pleje dækker også over omsorg for patienten: I sygeplejen opfattes omsorg som en fundamental menneskelig aktivitet. (3,4,5). I sygeplejen udøves den professionelle del af omsorgen som en systematisk og målrettet aktivitet i samspil med mennesket og dettes egne ressourcer. (4,5) (Dansk sygeplejeråd 1995). At skulle definerer disse begreber volder besvær, og nogen egentlig uddybende definition er ikke at finde, dog er begreberne en vigtig del i vores sundhedssektor. Signild Vallgårda og Allan Kransnik, professorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, beskriver pleje som: Pleje indebærer at hjælpe mennesker med at udføre de daglige funktioner, som de ikke selv kan klare. Når det drejer sig om syge mennesker, handler det bl.a. om at sørge for, at patienterne får mad, har det rent omkring sig og selv er rene, evt. har en seng at ligge i og har det varmt/koldt nok. Plejen rummer også psykiske og sociale aspekter, som det er sværere at beskrive (Vallgårda & Krasnik, A:14). 13

14 I teksten ovenfor fremgår det, at de to begreber let overlapper hinanden. De psykiske elementer indenfor pleje defineres af begrebet omsorg, og fysisk pleje defineres som pleje. Dette skulle helst være med til at tydeliggøre hvad projektets fokus er rettet imod. Fx, når der i projektet skrives om plejen af borgeren, så omhandler det den fysiske pleje som fx kunne være badning. 14

15 Teori Teori om velfærdsteknologi Der er mange forskellige kategorier af velfærdsteknologier. I bogen Menneske, faglighed, teknologi er velfærdsteknologi delt op i fire kategorier, og projektet vil kigge nærmere på denne teori for at kunne klassificere casens velfærdsteknologi Viami. Fig. 2: velfærdsteknologiske kategorier (Kallesøe et al. 2012:22) Ovenstående figur viser, at borgeren er i centrum for velfærdsydelserne. Konteksten, altså rammebetingelserne og miljøet, er der borgeren opholder sig, fx borgerens hjem, institutioner, byrum eller lignende. Den eller de velfærdsteknologier som borgeren kan have gavn af eller anvende er delt op i fire kategorier: Læring og oplevelse Forebyggelse, træning og behandling Diagnose og overvågning Service, omsorg og vedligeholdelse 15

16 Casens velfærdsteknologi hører under service, omsorg og vedligeholdelse, og dækker over den livsudfoldende teknologi som kan opfylde behov for borgeren (ibid). Teknologien kan hjælpe borgeren ved enten at overtage en arbejdsopgave, eller skabe betingelser som fremmer hjælp til selvhjælp. Disse hjælpemidler anvendes ofte til personlig hjælp, som indgår i borgerens hverdag. Eksemplerne kan være robotstøvsugeren, den digitale skraldespand, baderobotten, robotsælen Paro, det selvrensende toiletsæde etc. Selvom denne opdeling adskiller teknologierne, kan en borger sagtens bruge flere af de nævnte teknologier samtidig. Man kan fx blive diagnosticeret, behandlet og derefter genoptrænet, eller motivere fysisk eller psykisk handicappede, ved at anvende læring og behandling i en kombination. De ovennævnte eksempler er nogle af de teknologier, som er en del af vores velfærdssystem. De forskellige kategorier kan sættes i forhold til borgeren eller dennes kontekst: Herunder sættes der fokus på, hvornår velfærdsteknologien er udviklende, vedligeholdende, monitorerende eller administrativ. (Kallesøe et al. 2012:24). Fig. 3: Typer af velfærdsteknologier ( Kallesøe et al. 2012:25) Figuren viser inddelingen af de fire kategorier som kan indgå i borgerens kontekst, eller som borgeren kan blive påvirket af i en fysisk, psykisk eller økonomisk sammenhæng. Disse teknologier vil ofte være en kombination af flere kategorier. Robotteknologi Velfærdsteknologi og robotteknologi er to områder, der ofte kædes sammen indenfor teknologisk forskning og innovation, da man med velfærdsteknologier til pleje enten ønsker at assistere eller erstatte en opgave der før er blevet varetaget af et menneske i plejesituationen, jvf definition af velfærdsteknologi. Nogle af disse teknologier skal kunne agere på egen hånd, andre sættes i gang, eller betjenes af mennesker. For at robotteknologierne kan agere på en mere selvstændig måde, og dermed overtage menneskelige opgaver, må de have en vis form for kunstig intelligens. 16

17 Kunstig intelligens De seks grundlæggende egenskaber, der skal være tilstede for at simulere kunstig intelligens på niveau med et menneskes intelligens, blev formuleret gennem en test af Alan Turing i deraf navnet Turing Test : The computer passes the test if a human interrogator, after posing some written questions, cannot tell whether the written responses come from a person or not. (Russel & Norvig 2003:2). De grundlæggende egenskaber(ibid): Natural language processing Knowledge representation Automated reasoning Machine learning Computer vision Robotics De fleste maskiner, der fungerer som robotter, besidder kun et par af de seks grundlæggende karakteristika som Turing formulerede. Fx er der mange industrielle robotter der ikke har sproglig kommunikation i form af skrift eller lyd. Det er heller ikke alle robotter der skal kunne 17

18 bevæge sig, og graden af hvor god en robot er til at tilegne sig viden, systematisere og lære af den afhænger af hvad teknologien skal kunne og hvor avanceret programmeringen er. Henning Christiansen, professor i datalogi på Roskilde Universitet, forklarer at man kan tale om en svag form for kunstig intelligens, når en maskine er i stand til at løse opgaver Vi normalt tænker på som noget mennesker er gode til (bilag 3) eller at en maskine kan eftergøre egenskaber vi normalt forbinder med mennesker (Ibid). Selvom Turings seks egenskaber ikke alene er de egenskaber man forestiller sig at en robot kan have, udgør de en del af den grundlæggende forståelse af hvad en robot skal kunne for at besidde kunstig intelligens. Robotten som system kan forstås som: a device that connects sensing to actuation in an intelligent way (Jones 2004:6). Det, at robotten kan måle på omverden (fx computer vision), behandle hvad den har målt (machine learning) og til sidst handle (robotics, natural language processing) er nok til at man kan kalde den intelligent. Graden af intelligens ligger primært i styreenheden, hvor man programmerer robottens computer til at behandle de data der bliver opfanget af robottens sensorer. En robot som system kan anskues ud fra en sense-plan-act model: Fig. 4: sense-plan-act (Bilag 4) Sense går ud på, at robotten vha. sensorer måler på omverdenen. En typisk sensor kunne fx være et termometer, en GPS, en trykmåler eller en ultralydssensor. Plan er den proces, der foregår i styreenheden. Denne proces kan variere alt efter hvor svær programmering man ønsker for systemet. For mere avancerede systemer udskiftes plan - modulet med et decide -modul, hvor robotten i stedet lægger mere vægt på at beslutte sin 18

19 handling, ved fx at beregne sandsynligheden for bedste udfald i forhold til næste mulige handling, fx skakrobotten. Act er resultat af de foregående skridt, hvor robotten har besluttet hvad den vil gøre. Her vil en aktuator, fx en højtaler, en motor, et relæ etc., gå i gang med at udføre en handling(behaviour). Robottens styreenhed kan programmeres alt efter hvilken handling(act) man ønsker. Et oplagt eksempel er robotstøvsugere. Hvis man fx ønsker at robotstøvsugeren skal kunne bevæge sig, og ændre retning efter rummets opbygning og objekter, kan man programmere den efter principperne for behavioural robotics. Her køres en programmering hvor sensorer opfanger rummets vægge og eventuelle forhindringer i rummet, og robotten vil hele tiden være i gang, enten med at køre eller med at stoppe op, og signalere at der er forhindringer, indtil den kører tilbage til laderen (widetech 2013). Hvor ofte en robot måler på sensorerne, opdaterer hukommelsen og lagrer viden, er forskelligt fra robot til robot, men de mere avancerede robotter har mulighed for at gemme data og udvikle en unik hukommelse, baseret på de erfaringer maskinen har gjort sig. Dette er dog ikke tilfældet for de mest almindelige robotstøvsugere, påpeger Ole Madsen, professor ved Center for Robotforskning, Aalborg Universitet: Det korte svar er, at robotten rent faktisk ikke ved, om den støvsuger et sted, den allerede har støvsuget. (Ebdrup 2013). Han forklarer, at det oftest er en simpel form for programmering som de fleste typer af støvsugere bygger på, eksempelvis for modellen Roomba fra irobot:... det tyder på, at robotten navigerer via simple algoritmer: Den begynder med at lave en simpel spiral, som bliver større og større. (Ebdrup 2013). De mere avancerede former for programmering af styreenheder, ses fx i systemer der anvendes til ansigtsgenkendelse, hvor man typisk anvender principper for machine learning 1. Udviklingen indenfor robotteknologi er i konstant forandring, men i praksis er det endnu den 1 Machine Learning kan bruges til at udvikle en mere intelligent robot, der kan foretage valg, ved at anvende beslutningstræer og data der er lagret i robottens hukommelse. I bogen Machine learning defineres learning som: A computer program is said to learn from experience E with respect to some class of tasks T and performance measure P, if its performance at tasks in T, as measured by P, improves with experience E. (Mitchell 1997:2). 19

20 simpleste form for programmering man anvender til robotteknologier der bruges i hverdagen. Faktum er, at der som minimum må være en form for sense-plan-act -proces til stede, for at man kan tale om kunstig intelligens og kalde en teknologi for en robot. I den ovenstående del af projektet, er den mere tekniske teori blevet fremlagt. Den efterfølgende teori vil omhandle etik, brugercentrerede designmetoder samt forskellige syn på teknologier. 20

21 Etik Etik, som stammer fra ordet etos, betyder sædvane. Et samfund bruger etikken til at afgøre om handlinger er rigtige eller forkerte. Det etiske regelsæt vi lever efter, udspringer af vores kultur og samfund og påvirker den måde vi lever og opfører os på. Etikken er med til at skabe de retningslinjer der eksisterer i et samfund som man bør handle efter. Filosoffen Hans Jonas udtrykker om etik: Den må findes, fordi mennesket handler, og etik er til for at ordne handlingerne og for at regulere magten. (Jonas 2008:478). Deontologi vs. Konsekventialisme Konsekventialisme har til mål, at frembringe mest godt på baggrund af en handling (Nyeng 2000:38). Handlingen skal ske af fri vilje og må ikke være noget man er tvunget eller nødsaget til at gøre. En handling udføres på baggrund af egen moral, og i tilfælde hvor handlingen ikke lever op til normerne i samfundet er det mængden af gode konsekvenser der bestemmer om handlingen er etisk korrekt. Deontologien har, som udgangspunkt, til formål at behandle alle med den samme absolutte respekt. Dette betyder at mængden af det gode ikke søges at blive maksimeret men derimod fordelt så ligeligt som muligt (Nyeng 2000:61). Ifølge deontologien udføres etisk korrekte handlinger på baggrund af de normer og regler der eksisterer i samfundet (Nyeng 2000:63). Organisationsetik I Ole Thyssens bog Jeg og du og vi - om moral og etik i moderne samfund beskrives etik i organisationer som værende den lim, der holder organisationen sammen (Thyssen 1996:84). Det er ved hjælp af fastsatte værdier, at en organisation fungerer. Uden værdier vil det enkelte individ handle efter egen moral og organisationen blive opløst (ibid.). For at kunne fastsætte værdierne må organisationen have et hierarki, der giver nogle lov til at tage beslutninger på vegne af organisationen (ibid.). Disse beslutninger skal dog ikke tages på baggrund af egen moral, men på et fælles grundlag. 21

22 For at en organisation, i dette tilfælde et plejehjem, skal kunne fungere og udvikle sig, er penge en afgørende faktor (Ibid). Med penge som organisationens fokus bør etikken angive hvordan, og på bekostning af hvad, pengene skal tjenes (Thyssen 1996:87). Værdierne kan være fleksible og er derfor mere brugbare end fastsatte regler, i organisationer der er i forandring (Thyssen, 1996:88). Værdierne kan bruges i forskellige situationer. En værdi som Vi behandler alle med respekt er lettere at overføre til en ny situation end Når en borger skal i bad må det højest tage 30 min. fra afklædning til påklædning. Derfor må beslutningstagerne i organisationen også finde sig i, at for at organisationen kan udvikle sig må rammerne være fleksible (Thyssen, 1996:89). For at værdierne har en reel etisk kvalitet må alle berørte parter inddrages i fastsættelsen af disse. Værdier kan sagtens være fastsat af ledelsen, men vil, grundet mangel på inddragelse, ikke have nogen betydning for de ansatte (Thyssen 1996:90). I en stor organisation kan det dog være svært at høre alle, så her må man ty til at høre alle parter og ikke alle personer (Thyssen, 1996:91). Det er også vigtigt at bemærke, at selvom et værdisæt fungerer i én organisation er det ikke ensbetydende med at det vil fungere i en anden. Værdierne er udtryk for organisationens identitet, der er dannet på baggrund af de parter der indgår i den (Thyssen 1996:92), og bygger altså ikke på en generel etik. Brugercentrerede designmetoder Brugercentreret design har til formål at sætte brugeren i centrum, for at undgå dårligt design. Da projektets beskæftiger sig med en velfærdsteknologi og interagerer med brugeren, findes det relevant at anvende designmetoder som har brugeren i fokus. Participatory Design og Design Thinking er to metoder indenfor brugercentreret design. Et fællestræk for de to metoder er, at de lægger vægt på empati (Bilag 8). Participatory Design er en designmetode der opstod i Skandinavien i 1970 erne. Navnet er udledt af participatory democracy (Den store danske 2013a), som var en konflikt i samfundet hvor borgerne ville have mere indflydelse på beslutninger, som påvirkede deres tilværelse (ibid.). Det er med samme udgangspunkt at denne designmetode løser sine problemstillinger, ved at 22

23 brugerne, der bliver påvirket af designet, skal inddrages i designprocessen (Bjögvinsson et al. 2012:103). De to designmetoder minder meget om hinanden, og derfor har projektet valgt kun at uddybe Design Thinking. Design Thinking Design Thinking er en designmetode, som fokuserer på det menneskelige behov i designopgaven eller problemløsningen. Metoden har til formål, at lave en designløsning som brugeren finder anvendelig, og det opnås ved at lave prototyper for at udviklingen af innovative forbedringer sker hurtigt. Det er først når designet kommer ud i verden, at man kan se styrker og svagheder (Brown, 2008:3). Dermed tages designprocessen ud af hænderne på designerne og giver aktiv deltagelse til brugeren. Det giver mulighed for at de potentielle brugere, kan udtrykke deres behov fremfor, at designerne blot har en idé om behovet. Det er ikke en metode hvor designerne undersøger deres potentielle brugere, de oplever dem. Det handler om at finde balancen, møde behovet og finde ud af hvad brugeren virkelig har brug for. Tim Brown beskriver det således: design thinking - a methodology that imbues the full spectrum of innovation activities with a human-centred design ethos. By this I mean that innovation is powered by a thorough understanding, through direct observation, of what people want and need in their lives and what they like and dislike about the way particular products are made, packaged, marked, sold and supported. ( Brown, 2008:1) Det, at observere brugernes kultur og omgivelser, giver en mere holistisk tilgang. Det kan også være medvirkende til at løse problemstillingen i designopgaven. Det handler om, at designeren træder tilbage, observerer realiteten og derefter prøver at skabe en løsning, i samarbejde med andre. Denne måde at lave designs på vil ikke kunne foregå uden samarbejdet med andre, det er en teambaseret opgave. 23