Titelblad. Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre"

Transkript

1 Titelblad Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre Gruppe nr. 19 Roskilde Universitet Den Humanistisk Teknologiske Bacheloruddannelse 2. semester Hus 8.1 Projektet Afleveringsdato: 10/ Vejleder: Jesper Jørgensen Antal sider: 83 Antal bilag: 8 Antal sider i alt: 92 Udarbejdet af Nina Errboe Lea Cecilia Slaarup Freja Strunge Hansen Jasmin Weller 1

2 Abstract Dette projekt undersøger om det er muligt at erstatte menneskelig pleje med velfærdsteknologi, og hvilke problemstillinger der kan være forbundet med implementeringen af en velfærdsteknologi. Teorien redegør for kunstig intelligens, de forskellige syn på teknologi, etik og brugercentrerede designmetoder. Projektet har undersøgt casen Baderobotten Viami. Der er foretaget et casestudie og et feltstudie, på Præsthøjgården Plejecenter i Horsens hvor Viami er implementeret. Herefter blev Plejecentret Sølund brugt som en supplerende case, da de står overfor at skulle omstruktureres til et nyt højteknologisk plejehjem. Den indhentede empiri er blevet analyseret gennem en opstilling af hypoteser, som er blevet be- eller afkræftet, og der er blevet udarbejdet en DSR-evaluering. Der bliver igennem projektet beskrevet hvilke relationer plejepersonale, borger og velfærdsteknologien indgår i, og hvilke årsager der ligger til grund for implementering. På baggrund af dette belyses fordele og ulemper for de implicerede parter. På baggrund af dette konkluderes at der er for lidt erfaring vedrørende implementering af velfærdsteknologi, og at det ofte ikke er erfaringer og evalueringer der ligger til grund for beslutningen om anskaffelse af en velfærdsteknologi. Rapporten perspektiverer til brugen af velfærdsteknologier på andre områder end ældreområdet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Problemformulering 6 3. Problemfelt 6 4. Hypoteser 7 5. Semesterbinding 8 6. Læsevejledning 9 7. Afgrænsning Begrebsafklaring 11 Velfærdsteknologi 11 Ældrebyrde 12 Pleje & omsorg Teori 15 Teori om velfærdsteknologi 15 Robotteknologi 16 Etik 21 Brugercentrerede designmetoder 22 To syn på teknologi Metode 30 Rapportdesign & metode 30 Casestudie 31 Analysemetode Præsentation af cases 36 Viami på Præsthøjgården 36 Det velfærdsteknologiske plejehjem Det Nye Sølund Analyse 39 Viami som velfærdsteknologi 39 Teknikken bag Viami 39 DSR evaluering af Viami 41 3

4 Interview analyse og afdækning af hypoteser Diskussion 65 Hvad vil man opnå med Viami og andre velfærdsteknologier? 65 Hvad er teknologisk pleje? 66 Teknologiens påvirkning på brugerne 68 Implementeringsproces og evaluering 69 Ældre som brugergruppe 71 Hvorfor velfærdsteknologi til ældre? 72 Afrunding Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Indledning Alderdom er en uundgåelig periode i et menneskes livscyklus. Nogle mennesker formår at holde, stort set, samme mobilitet som da de var yngre. Men hvad sker der med dem der ikke gør? Den del af de ældre der pludselig ikke kan klare sig selv og behøver hjælp ender, ifølge en publikation om sundhedsteknologi (IDA 2012:7), med at blive problematisk for samfundet. Store dele af den såkaldte 68-generation forventes at gå på pension i løbet af de næste ti år (Mandag Morgen 2013:11), og det er netop denne generation der efter sigende kan risikere at overbelaste velfærdssamfundet. Dette er dog kun formodninger, da scenariet bygger på demografiske fremskrivninger (Danmarks statistik 2008) og ikke tager højde for, at sygdomsfrekvensen kan ændre sig. Frygten for den enorme mængde ældre mennesker med behov for hjælp og pleje, har medført et øget fokus på alternativerne, såsom velfærdsteknologier. I flere af landets kommuner har man valgt at erstatte den manuelle støvsugning, udført af hjemmehjælpen, med automatisk støvsugning, udført af robotstøvsugere (Ritzaus bureau 2013). Denne praktiske opgave er altså blevet overtaget af teknologien. Men hvilken hjælp eller pleje kan teknologien varetage? Dette projekt bygger på en case fra plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens der i samarbejde med Teknologisk Institut og Arbejdsmiljøfonden har implementeret baderobotten Viami. Der er i forbindelse med omstruktureringen af plejesektoren mangel på udveksling af erfaringer, hvilket er spild af de afsatte ressourcer, der skal sparke den føromtalte omstrukturering i gang (Andersen 2008). Den viden der bliver produceret under en implementering af velfærdsteknologi, og ved et fortsat brug, skal ikke kun belyse hvordan en given teknologi implementeres, men også tage højde for de etiske problemstillinger der opstår i forbindelse med brugen af ny teknologi. Dette kan være svært at gennemskue, da teknologien oftest søger at løse et problem og analysen af effekten stopper så snart problemet er løst, og teknologien har opfyldt det succeskriterie man på forhånd har opstillet. Det er projektets mål at klarlægge hvilke problemstillinger der opstår når man vil implementere en velfærdsteknologi. Herefter vil projektet åbne op for hvilke overvejelser plejeinstitutioner skal gøre sig, før en implementering af en velfærdsteknologi. 5

6 Problemformulering Kan det menneskelige element indenfor pleje af ældre erstattes af en velfærdsteknologi, og hvilke problemstillinger opstår der i forbindelse med implementeringen? Problemfelt Viden om velfærdsteknologien og dens effekt på pleje-/omsorgsområdet bygger i høj grad på erfaringer, som dannes i projekter med optimering og rationalisering for øje, hvilket ligger i naturlig forlængelse af de nødvendige bestræbelser på at imødegå den dobbelte demografiske udfordring. (Teknologisk Institut 2012:82). Der bliver i stigende grad fokuseret på at udvikle velfærdsteknologi, særligt til at indgå i pleje og omsorgssituationer i sundhedssektoren. Denne type af velfærdsteknologier er bl.a. noget man fra politisk side satser på, fordi man mener at der bliver flere ældre, der har brug for pleje (Gjertsen & Rytgaard 2013), og færre til at varetage disse opgaver på arbejdsmarkedet - dette omtales ofte som ældrebyrden, eller den dobbelte demografiske udfordring (CareNet 2013b). Der er mange forskellige aktører indblandet i debatten om velfærdsteknologier, og disse repræsenterer ofte vidt forskellige holdninger til teknologien. Ofte er det dog de deterministiske tilgange man lægger mærke til, hvor teknologien enten er vejen til fremtiden eller derouten. Samtidig synes den ældre borger som bruger, at træde lidt tilbage i denne kontekst, og man kan spekulere over hvad dennes behov egentlig er (Teknologisk institut 2012:13). Velfærdsteknologier på sundhedsområdet er stadig et forholdsvist nyt indsatsområde, og der er endnu ikke meget erfaring med at implementere og evaluere teknologierne. Baderobotten Viami er en af de teknologier som målrettes til gruppen af ældre, bl.a. i rapporten Robotter til ældre- og handicapområdet (Kovacevic 2011). Denne teknologi er sammen med robotstøvsugere, spiserobotter og selvrensende toiletter, nogle af de hjælpemidler man finder potentiale i at indføre i velfærdssektoren. Men udviklingen indenfor dette områden af teknologi, og den medfølgende implementering, rejser en række spørgsmål, hvis svar endnu står hen i det uvisse. 6

7 Vil teknologien gå ind og påvirke vores etik, og de sociale relationer mellem borger og plejer? Hvem og hvad udgør beslutningsgrundlaget for at udvikle og implementere velfærdsteknologi, og har de overhovedet en relation til de implicerede brugere? Og hvorfor er det i grunden at man overvejende målretter teknologi til ældre? Hypoteser Projektgruppen har nedskrevet følgende hypoteser vedrørende implementeringer af velfærds- teknologier (VT): Beslutningen om implementering af VT er ikke kun plejehjemmets egen, men bliver påvirket af interesseorganisationer Relationen mellem borger/plejer forsvinder ved brug af VT Brugere er kritiske overfor brugen af VT Tidligere projekters resultater er en del af valget af VT Ved implementering vil der være en testperiode Evaluering er en del af implementeringsprocessen Implementering af VT sker uden brugerinddragelse af borgere Man implementerer VT for at spare penge Nogle af disse hypoteser stammer fra projektets opstart, og andre er kommet til senere mens data er blevet behandlet. 7

8 Semesterbinding Dimensionen i dette semesterprojekt er Teknologiske Systemer og Artefakter, hvor der er tilknyttet dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund (Studieordning 2013). Der er taget udgangspunkt i en specifik case, Viami på Præsthøjgården, som er blevet undersøgt med henblik på det teknologiske system, oplevelsen af teknologien i brug, og sammenspillet mellem teknologien og aktører. Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter omhandler bl.a. teknologiske systemers og artefakternes indre mekanismer og processer (Studieordning 2013). Gennem projektet ønskes en forståelse for teknikken bag baderobotten, og særligt i hvor høj grad systemet bygger på kunstig intelligens. Et af målene med projektet er bl.a., at undersøge på hvilke områder teknologisk pleje kan erstatte den menneskelige pleje. Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund(Studieordning 2013) knytter sig til projektet, da det undersøges vha. feltstudier og interviews, hvilke etiske overvejelser personalet på en plejeinstitution gør sig, ved implementeringen af velfærdsteknologier, i dette tilfælde baderobotten Viami. For at kunne belyse hvad menneskelig pleje erstattes med, er det vigtigt at forstå hvad menneskelig pleje er. Der anvendes udvalgte teorier og metoder til at underbygge den indhentede empiri. 8

9 Læsevejledning Dette projekt henvender sig til dem, som har interesse for at implementere velfærdsteknologier. Det kunne være institutioner, som overvejer at anskaffe sig teknologi, kommuner eller organisationer som udbyder dem. Det kan også være studerende som beskæftiger sig med emnet. Projektet er bygget op af syv dele: 1. Introducerende 2. Teori 3. Metode 4. Analyserende 5. Diskuterende 6. Konkluderende 7. Perspektiverende Denne opdelingen af rapporten er valgt på baggrund af den anvendte metode, den dobbelt halede fisk. Da der er mange navne for velfærdsteknologien Viami, er der valgt i projektet at omtale Viami som baderobotten. Når der i projektet bliver skrevet om brugerinddragelse, er brugeren i dette tilfælde borgeren. 9

10 Afgrænsning Økonomiske aspekter Der vil ikke blive redegjort i detaljer for økonomien omkring den valgte velfærdsteknologi, da målet med undersøgelsen ikke er, at lave en indgående cost-benefit analyse af baderobotten Viami. Der er ikke indhentet eksakte priser og budgetter forbundet med implementeringen af Viami på Præsthøjgården, men der lægges i stedet vægt på at anskaffe oplysninger omkring økonomiens rolle i forhold til argumenter for og imod at indføre baderobotten. I forbindelse med rapportens analyse, vil der dog blive taget højde for økonomiske aspekter ved en implementering af Viami, og der lægges vægt på økonomien, som en del af det socioteknisk system, bl.a. det at økonomiske besparelser kan være en begrundelse for implementering. Politiske aspekter Der vil ikke blive redegjort for det politiske paradigme omkring velfærdsteknologier, dog vil dele af aspekterne blive berørt, gennem en præsentation af forskellige videnspersoner og deres syn på teknologierne. Nogle af de aktører der har indflydelse på velfærdsteknologiske projekter, vil blive belyst gennem de udvalgte cases, med henblik på at kunne diskutere de forskellige holdninger til teknologi. Dermed ønskes det ikke at klarlægge rene politiske standpunkter. Andre brugergrupper Projektet forholder sig kun til den specifikke gruppe af brugere, som Viami og andre lignende teknologier målrettes til på nuværende tidspunkt. Fokus vendes særligt mod casens brugergruppe, der i overvejende grad er ældre, med særlige behov for hjælp i dagligdagen. Andre potentielle målgrupper er ikke belyst i projektet. 10

11 Begrebsafklaring I forbindelse med undersøgelsen ses det nødvendigt, at præcisere centrale begreber gennem følgende definitioner; velfærdsteknologi, ældrebyrde og pleje & omsorg. Velfærdsteknologi fig. 1 (IDA 2012:33) Velfærdsteknologi dækker over en bred gruppe af teknologier. Projektets fokus er rettet mod sundhedsteknologier, der anvendes i pleje- og omsorgssektoren - det er oftest den primære gruppe af artefakter, der forbindes med velfærdsteknologi (SDU 2013). Velfærdsteknologier er teknologier relateret til velfærd. Disse har inden for pleje/omsorg to overordnede hensigter: at sikre høj kvalitet af velfærdsydelser for borgere, der benytter sig af en velfærdsteknologi, og/eller lette arbejdsopgaver for personalet i plejesektoren (Carenet 2013a). Servicestyrelsen, en del af Socialstyrelsen, under Social- og integrationsministeriet, lægger ligeledes vægt på velfærdsteknologiernes rolle som værende: 11

12 At frigive tid, øge kvaliteten for borgeren eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale område (Servicestyrelsen 2013). Velfærdsteknologiernes formål er at lette arbejdsbyrden (ved fx tunge løft), eller decideret overtage arbejdsopgaver så man ikke forringer eller skærer ned på det nuværende niveau af velfærd, og dermed at give borgeren den bedst mulige ydelse. Ældrebyrde Ældrebyrden er et begreb brugt om den forholdsvist store 68-generation. Andelen af ældre over 65 år forventes at stige fra ca. 17% af Danmarks befolkning i dag til 20% i 2020 (Mandag Morgen 2013:11). Den såkaldte byrde består derfor både af et øget pres på pleje- og sundhedssektoren grundet færre skattepenge i statskassen, samt en mulig mangel på arbejdskraft da over offentlige ansatte forventes at gå på pension eller efterløn i løbet af de næste 10 år (Ibid). Ifølge Mathias Meijer bruges begrebet som en form for politisk spin, der skal legitimere at vores offentlige velfærdssystem i fremtiden erstattes af private, og selvbetalte, alternativer (Information 2013). Også Dean Baker mener at konsekvenserne af det øgede pres på arbejdsmarkedet, grundet antallet af kommende pensionister, er stærkt overdrevet. Der vil dog være mangel på arbejdskraft i de lavest lønnede stillinger, hvilket vil gå ud over plejesektoren (Gardel 2011). Da ældrebyrden er et stærkt værdiladet ord kaldes det også for den dobbelte demografiske udfordring. Tidligere er samme generation blevet kaldt det grå guld (Weis 2008) men det er nu udskiftet til den mere negative term ældrebyrden. Ældrebyrden henviser altså til det forventede pres, forårsaget af det voksende antal ældre over 65 år, der ifølge de demografiske fremskrivninger forudsiges at blive et problem for velfærdssamfundet. Da det som sagt er et stærkt værdiladet ord, vil termen ikke blive brugt i dette projekt, det er dog vigtigt for forståelsen af de bagvedliggende problemer at redegøre for dets betydning. 12

13 Pleje & omsorg Inden for den private og offentlige sundhedssektor bruges begreberne pleje og omsorg. Som borger, hvad enten man er i et behandlingsforløb eller bor på et plejehjem, møder man ofte disse begreber. De dækker over det at blive passet, ud fra de individuelle behov man har, og som man ikke selv kan dække. Det er to svære begreber at definere, da de ligger meget tæt op ad hinanden i deres betydning, men alligevel ikke er helt ens. I Den Danske Ordbog forklares pleje som: det at passe, pleje og drage omsorg for et (sygt eller svækket) menneske eller dyr (Ordnet 2013a) og omsorg som: (følelse bag) kærlig, hensynsfuld eller omhyggelig behandling eller pleje (Ordnet 2013b). Som begreber er de tæt forbundet, da de begge knytter sig til det at tage sig af et menneske, dog betegnes omsorg som en handling hvor der ligger følelser bag. Da de to begreber understøtter hinanden vil personen, som enten plejer eller drager omsorg for et andet menneske, udføre handlingen med en vis form for empati og hensyn. Sygeplejerskens pleje dækker også over omsorg for patienten: I sygeplejen opfattes omsorg som en fundamental menneskelig aktivitet. (3,4,5). I sygeplejen udøves den professionelle del af omsorgen som en systematisk og målrettet aktivitet i samspil med mennesket og dettes egne ressourcer. (4,5) (Dansk sygeplejeråd 1995). At skulle definerer disse begreber volder besvær, og nogen egentlig uddybende definition er ikke at finde, dog er begreberne en vigtig del i vores sundhedssektor. Signild Vallgårda og Allan Kransnik, professorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, beskriver pleje som: Pleje indebærer at hjælpe mennesker med at udføre de daglige funktioner, som de ikke selv kan klare. Når det drejer sig om syge mennesker, handler det bl.a. om at sørge for, at patienterne får mad, har det rent omkring sig og selv er rene, evt. har en seng at ligge i og har det varmt/koldt nok. Plejen rummer også psykiske og sociale aspekter, som det er sværere at beskrive (Vallgårda & Krasnik, A:14). 13

14 I teksten ovenfor fremgår det, at de to begreber let overlapper hinanden. De psykiske elementer indenfor pleje defineres af begrebet omsorg, og fysisk pleje defineres som pleje. Dette skulle helst være med til at tydeliggøre hvad projektets fokus er rettet imod. Fx, når der i projektet skrives om plejen af borgeren, så omhandler det den fysiske pleje som fx kunne være badning. 14

15 Teori Teori om velfærdsteknologi Der er mange forskellige kategorier af velfærdsteknologier. I bogen Menneske, faglighed, teknologi er velfærdsteknologi delt op i fire kategorier, og projektet vil kigge nærmere på denne teori for at kunne klassificere casens velfærdsteknologi Viami. Fig. 2: velfærdsteknologiske kategorier (Kallesøe et al. 2012:22) Ovenstående figur viser, at borgeren er i centrum for velfærdsydelserne. Konteksten, altså rammebetingelserne og miljøet, er der borgeren opholder sig, fx borgerens hjem, institutioner, byrum eller lignende. Den eller de velfærdsteknologier som borgeren kan have gavn af eller anvende er delt op i fire kategorier: Læring og oplevelse Forebyggelse, træning og behandling Diagnose og overvågning Service, omsorg og vedligeholdelse 15

16 Casens velfærdsteknologi hører under service, omsorg og vedligeholdelse, og dækker over den livsudfoldende teknologi som kan opfylde behov for borgeren (ibid). Teknologien kan hjælpe borgeren ved enten at overtage en arbejdsopgave, eller skabe betingelser som fremmer hjælp til selvhjælp. Disse hjælpemidler anvendes ofte til personlig hjælp, som indgår i borgerens hverdag. Eksemplerne kan være robotstøvsugeren, den digitale skraldespand, baderobotten, robotsælen Paro, det selvrensende toiletsæde etc. Selvom denne opdeling adskiller teknologierne, kan en borger sagtens bruge flere af de nævnte teknologier samtidig. Man kan fx blive diagnosticeret, behandlet og derefter genoptrænet, eller motivere fysisk eller psykisk handicappede, ved at anvende læring og behandling i en kombination. De ovennævnte eksempler er nogle af de teknologier, som er en del af vores velfærdssystem. De forskellige kategorier kan sættes i forhold til borgeren eller dennes kontekst: Herunder sættes der fokus på, hvornår velfærdsteknologien er udviklende, vedligeholdende, monitorerende eller administrativ. (Kallesøe et al. 2012:24). Fig. 3: Typer af velfærdsteknologier ( Kallesøe et al. 2012:25) Figuren viser inddelingen af de fire kategorier som kan indgå i borgerens kontekst, eller som borgeren kan blive påvirket af i en fysisk, psykisk eller økonomisk sammenhæng. Disse teknologier vil ofte være en kombination af flere kategorier. Robotteknologi Velfærdsteknologi og robotteknologi er to områder, der ofte kædes sammen indenfor teknologisk forskning og innovation, da man med velfærdsteknologier til pleje enten ønsker at assistere eller erstatte en opgave der før er blevet varetaget af et menneske i plejesituationen, jvf definition af velfærdsteknologi. Nogle af disse teknologier skal kunne agere på egen hånd, andre sættes i gang, eller betjenes af mennesker. For at robotteknologierne kan agere på en mere selvstændig måde, og dermed overtage menneskelige opgaver, må de have en vis form for kunstig intelligens. 16

17 Kunstig intelligens De seks grundlæggende egenskaber, der skal være tilstede for at simulere kunstig intelligens på niveau med et menneskes intelligens, blev formuleret gennem en test af Alan Turing i deraf navnet Turing Test : The computer passes the test if a human interrogator, after posing some written questions, cannot tell whether the written responses come from a person or not. (Russel & Norvig 2003:2). De grundlæggende egenskaber(ibid): Natural language processing Knowledge representation Automated reasoning Machine learning Computer vision Robotics De fleste maskiner, der fungerer som robotter, besidder kun et par af de seks grundlæggende karakteristika som Turing formulerede. Fx er der mange industrielle robotter der ikke har sproglig kommunikation i form af skrift eller lyd. Det er heller ikke alle robotter der skal kunne 17

18 bevæge sig, og graden af hvor god en robot er til at tilegne sig viden, systematisere og lære af den afhænger af hvad teknologien skal kunne og hvor avanceret programmeringen er. Henning Christiansen, professor i datalogi på Roskilde Universitet, forklarer at man kan tale om en svag form for kunstig intelligens, når en maskine er i stand til at løse opgaver Vi normalt tænker på som noget mennesker er gode til (bilag 3) eller at en maskine kan eftergøre egenskaber vi normalt forbinder med mennesker (Ibid). Selvom Turings seks egenskaber ikke alene er de egenskaber man forestiller sig at en robot kan have, udgør de en del af den grundlæggende forståelse af hvad en robot skal kunne for at besidde kunstig intelligens. Robotten som system kan forstås som: a device that connects sensing to actuation in an intelligent way (Jones 2004:6). Det, at robotten kan måle på omverden (fx computer vision), behandle hvad den har målt (machine learning) og til sidst handle (robotics, natural language processing) er nok til at man kan kalde den intelligent. Graden af intelligens ligger primært i styreenheden, hvor man programmerer robottens computer til at behandle de data der bliver opfanget af robottens sensorer. En robot som system kan anskues ud fra en sense-plan-act model: Fig. 4: sense-plan-act (Bilag 4) Sense går ud på, at robotten vha. sensorer måler på omverdenen. En typisk sensor kunne fx være et termometer, en GPS, en trykmåler eller en ultralydssensor. Plan er den proces, der foregår i styreenheden. Denne proces kan variere alt efter hvor svær programmering man ønsker for systemet. For mere avancerede systemer udskiftes plan - modulet med et decide -modul, hvor robotten i stedet lægger mere vægt på at beslutte sin 18

19 handling, ved fx at beregne sandsynligheden for bedste udfald i forhold til næste mulige handling, fx skakrobotten. Act er resultat af de foregående skridt, hvor robotten har besluttet hvad den vil gøre. Her vil en aktuator, fx en højtaler, en motor, et relæ etc., gå i gang med at udføre en handling(behaviour). Robottens styreenhed kan programmeres alt efter hvilken handling(act) man ønsker. Et oplagt eksempel er robotstøvsugere. Hvis man fx ønsker at robotstøvsugeren skal kunne bevæge sig, og ændre retning efter rummets opbygning og objekter, kan man programmere den efter principperne for behavioural robotics. Her køres en programmering hvor sensorer opfanger rummets vægge og eventuelle forhindringer i rummet, og robotten vil hele tiden være i gang, enten med at køre eller med at stoppe op, og signalere at der er forhindringer, indtil den kører tilbage til laderen (widetech 2013). Hvor ofte en robot måler på sensorerne, opdaterer hukommelsen og lagrer viden, er forskelligt fra robot til robot, men de mere avancerede robotter har mulighed for at gemme data og udvikle en unik hukommelse, baseret på de erfaringer maskinen har gjort sig. Dette er dog ikke tilfældet for de mest almindelige robotstøvsugere, påpeger Ole Madsen, professor ved Center for Robotforskning, Aalborg Universitet: Det korte svar er, at robotten rent faktisk ikke ved, om den støvsuger et sted, den allerede har støvsuget. (Ebdrup 2013). Han forklarer, at det oftest er en simpel form for programmering som de fleste typer af støvsugere bygger på, eksempelvis for modellen Roomba fra irobot:... det tyder på, at robotten navigerer via simple algoritmer: Den begynder med at lave en simpel spiral, som bliver større og større. (Ebdrup 2013). De mere avancerede former for programmering af styreenheder, ses fx i systemer der anvendes til ansigtsgenkendelse, hvor man typisk anvender principper for machine learning 1. Udviklingen indenfor robotteknologi er i konstant forandring, men i praksis er det endnu den 1 Machine Learning kan bruges til at udvikle en mere intelligent robot, der kan foretage valg, ved at anvende beslutningstræer og data der er lagret i robottens hukommelse. I bogen Machine learning defineres learning som: A computer program is said to learn from experience E with respect to some class of tasks T and performance measure P, if its performance at tasks in T, as measured by P, improves with experience E. (Mitchell 1997:2). 19

20 simpleste form for programmering man anvender til robotteknologier der bruges i hverdagen. Faktum er, at der som minimum må være en form for sense-plan-act -proces til stede, for at man kan tale om kunstig intelligens og kalde en teknologi for en robot. I den ovenstående del af projektet, er den mere tekniske teori blevet fremlagt. Den efterfølgende teori vil omhandle etik, brugercentrerede designmetoder samt forskellige syn på teknologier. 20

21 Etik Etik, som stammer fra ordet etos, betyder sædvane. Et samfund bruger etikken til at afgøre om handlinger er rigtige eller forkerte. Det etiske regelsæt vi lever efter, udspringer af vores kultur og samfund og påvirker den måde vi lever og opfører os på. Etikken er med til at skabe de retningslinjer der eksisterer i et samfund som man bør handle efter. Filosoffen Hans Jonas udtrykker om etik: Den må findes, fordi mennesket handler, og etik er til for at ordne handlingerne og for at regulere magten. (Jonas 2008:478). Deontologi vs. Konsekventialisme Konsekventialisme har til mål, at frembringe mest godt på baggrund af en handling (Nyeng 2000:38). Handlingen skal ske af fri vilje og må ikke være noget man er tvunget eller nødsaget til at gøre. En handling udføres på baggrund af egen moral, og i tilfælde hvor handlingen ikke lever op til normerne i samfundet er det mængden af gode konsekvenser der bestemmer om handlingen er etisk korrekt. Deontologien har, som udgangspunkt, til formål at behandle alle med den samme absolutte respekt. Dette betyder at mængden af det gode ikke søges at blive maksimeret men derimod fordelt så ligeligt som muligt (Nyeng 2000:61). Ifølge deontologien udføres etisk korrekte handlinger på baggrund af de normer og regler der eksisterer i samfundet (Nyeng 2000:63). Organisationsetik I Ole Thyssens bog Jeg og du og vi - om moral og etik i moderne samfund beskrives etik i organisationer som værende den lim, der holder organisationen sammen (Thyssen 1996:84). Det er ved hjælp af fastsatte værdier, at en organisation fungerer. Uden værdier vil det enkelte individ handle efter egen moral og organisationen blive opløst (ibid.). For at kunne fastsætte værdierne må organisationen have et hierarki, der giver nogle lov til at tage beslutninger på vegne af organisationen (ibid.). Disse beslutninger skal dog ikke tages på baggrund af egen moral, men på et fælles grundlag. 21

22 For at en organisation, i dette tilfælde et plejehjem, skal kunne fungere og udvikle sig, er penge en afgørende faktor (Ibid). Med penge som organisationens fokus bør etikken angive hvordan, og på bekostning af hvad, pengene skal tjenes (Thyssen 1996:87). Værdierne kan være fleksible og er derfor mere brugbare end fastsatte regler, i organisationer der er i forandring (Thyssen, 1996:88). Værdierne kan bruges i forskellige situationer. En værdi som Vi behandler alle med respekt er lettere at overføre til en ny situation end Når en borger skal i bad må det højest tage 30 min. fra afklædning til påklædning. Derfor må beslutningstagerne i organisationen også finde sig i, at for at organisationen kan udvikle sig må rammerne være fleksible (Thyssen, 1996:89). For at værdierne har en reel etisk kvalitet må alle berørte parter inddrages i fastsættelsen af disse. Værdier kan sagtens være fastsat af ledelsen, men vil, grundet mangel på inddragelse, ikke have nogen betydning for de ansatte (Thyssen 1996:90). I en stor organisation kan det dog være svært at høre alle, så her må man ty til at høre alle parter og ikke alle personer (Thyssen, 1996:91). Det er også vigtigt at bemærke, at selvom et værdisæt fungerer i én organisation er det ikke ensbetydende med at det vil fungere i en anden. Værdierne er udtryk for organisationens identitet, der er dannet på baggrund af de parter der indgår i den (Thyssen 1996:92), og bygger altså ikke på en generel etik. Brugercentrerede designmetoder Brugercentreret design har til formål at sætte brugeren i centrum, for at undgå dårligt design. Da projektets beskæftiger sig med en velfærdsteknologi og interagerer med brugeren, findes det relevant at anvende designmetoder som har brugeren i fokus. Participatory Design og Design Thinking er to metoder indenfor brugercentreret design. Et fællestræk for de to metoder er, at de lægger vægt på empati (Bilag 8). Participatory Design er en designmetode der opstod i Skandinavien i 1970 erne. Navnet er udledt af participatory democracy (Den store danske 2013a), som var en konflikt i samfundet hvor borgerne ville have mere indflydelse på beslutninger, som påvirkede deres tilværelse (ibid.). Det er med samme udgangspunkt at denne designmetode løser sine problemstillinger, ved at 22

23 brugerne, der bliver påvirket af designet, skal inddrages i designprocessen (Bjögvinsson et al. 2012:103). De to designmetoder minder meget om hinanden, og derfor har projektet valgt kun at uddybe Design Thinking. Design Thinking Design Thinking er en designmetode, som fokuserer på det menneskelige behov i designopgaven eller problemløsningen. Metoden har til formål, at lave en designløsning som brugeren finder anvendelig, og det opnås ved at lave prototyper for at udviklingen af innovative forbedringer sker hurtigt. Det er først når designet kommer ud i verden, at man kan se styrker og svagheder (Brown, 2008:3). Dermed tages designprocessen ud af hænderne på designerne og giver aktiv deltagelse til brugeren. Det giver mulighed for at de potentielle brugere, kan udtrykke deres behov fremfor, at designerne blot har en idé om behovet. Det er ikke en metode hvor designerne undersøger deres potentielle brugere, de oplever dem. Det handler om at finde balancen, møde behovet og finde ud af hvad brugeren virkelig har brug for. Tim Brown beskriver det således: design thinking - a methodology that imbues the full spectrum of innovation activities with a human-centred design ethos. By this I mean that innovation is powered by a thorough understanding, through direct observation, of what people want and need in their lives and what they like and dislike about the way particular products are made, packaged, marked, sold and supported. ( Brown, 2008:1) Det, at observere brugernes kultur og omgivelser, giver en mere holistisk tilgang. Det kan også være medvirkende til at løse problemstillingen i designopgaven. Det handler om, at designeren træder tilbage, observerer realiteten og derefter prøver at skabe en løsning, i samarbejde med andre. Denne måde at lave designs på vil ikke kunne foregå uden samarbejdet med andre, det er en teambaseret opgave. 23

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse

Robotstøvsugere. - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse - rapport om velfærdsteknologi i anvendelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 1.1. Metode Side 3 2. Velfærdsteknologi Side 4 2.1. Robotstøvsugere Side 4 3. Bedre udnyttelse af ressourcerne Side

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Velfærdsteknologi er positivt

Velfærdsteknologi er positivt Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø

Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Fremtidens fysiske arbejdsmiljø Tovholder/ordstyrer: Pernille Vedsted, Arbejdsmiljøcentret Talere: Søren Jensen, CEO, Go Appified Tue Isaksen, Organisationspsykolog, Arbejdsmiljøcentret Dorte Rosendahl

Læs mere

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi

Velfærdsteknologi. Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Velfærdsteknologi udfordringer d & muligheder Temamøde i ATV, Aalborg d. 27. oktober Jørgen Løkkegaard, teamleder Center for Robotteknologi Teknologisk Institut, Center for Robotteknologi 104 år, 40 centre.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen

Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Velfærdsteknologi på ældreområdet

Velfærdsteknologi på ældreområdet Velfærdsteknologi på ældreområdet Danske Ældreråds ældrepolitiske konference Tirsdag d.12.maj Hotel Nyborg Strand Rikke Sølvsten Sørensen Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? Begrebet er første gang anvendt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv

Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Veldfærdsteknologi - et kulturanalytisk perspektiv Astrid Jespersen, Center for Humanistisk Sundhedsforskning & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Center for Sund Aldring (CESA) Theme 1: Health

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Værdiskabende teknologi

Værdiskabende teknologi Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Semesterbeskrivelse OID 3. semester.

Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Baggrund: Den Intelligente Hospitals- og Plejeseng

Baggrund: Den Intelligente Hospitals- og Plejeseng Baggrund: Den Intelligente Hospitals- og Plejeseng Den demografiske udvikling betyder flere ældre og folk med kroniske sygdomme, men færre hænder til at opretholde serviceniveauet i pleje- og sundhedssektoren.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen?

Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark

Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Resumé Afdækning af arbejdet med social IKT i Danmark Indledning Socialt Udviklingscenter SUS har i 2012 gennemført en afdækning af arbejdet med social IKT 1 til mennesker med fysiske og/eller psykiske

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03

Er det frugtbart at anskue datalogi som ingeniørvidenskab? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03 Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

VTV for forflytning med en medarbejder

VTV for forflytning med en medarbejder Teknologi Borgerperspektiver Manual til gennemførelse af Velfærds Teknologi Vurdering 1 Denne manual beskriver spørgsmål, som stilles og besvares når der arbejdes velfærds teknologi vurdering (VTV). VTV

Læs mere

Forord... 6. Indledning... 6. Emne... 6. Gruppens motivation... 6. Problemfelt... 7. Problemformulering... 8. Begrebsafklaring... 8. Varme hænder...

Forord... 6. Indledning... 6. Emne... 6. Gruppens motivation... 6. Problemfelt... 7. Problemformulering... 8. Begrebsafklaring... 8. Varme hænder... Abstract This study contains an analysis of welfare technology through a case taking place at the care center Præsthøjgården in Horsens. We collected our empirical data through interviews with the area

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen

SKETCHING MED VIDEO. Hvorfor sketching? Video sketching som metode. Quick start med Premiere Pro. Peter Vistisen SKETCHING MED VIDEO Hvorfor sketching? Video sketching som metode Quick start med Premiere Pro Peter Vistisen Fra viden mod indsigt Nu skal der ideer på bordet...hvordan når vi fra data om hvad der er,

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

HJÆLPETEKNOLOGIER. Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen

HJÆLPETEKNOLOGIER. Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen HJÆLPETEKNOLOGIER Find eller skab, hvad der er brug for, og brug det rigtig! 8. september 2010 Ivan Kjær Lauridsen Udbud / efterspørgsel efter arbejdskraft personaleplanlægning i Århus Kommune set fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk

Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej Skærbæk INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune - Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Rosenvænget Tøndervej 47 6780 Skærbæk Januar 2013 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE FOR ÆLDRE, BØRN, BØRNEFAMILIER OG VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Vores vej // Politik for brugerinddragelse // Side 1 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere