Titelblad. Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titelblad. Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre"

Transkript

1 Titelblad Information Projekttitel: Tid til velfærdsteknologi - en kritisk analyse af implementering af velfærdsteknologi til ældre Gruppe nr. 19 Roskilde Universitet Den Humanistisk Teknologiske Bacheloruddannelse 2. semester Hus 8.1 Projektet Afleveringsdato: 10/ Vejleder: Jesper Jørgensen Antal sider: 83 Antal bilag: 8 Antal sider i alt: 92 Udarbejdet af Nina Errboe Lea Cecilia Slaarup Freja Strunge Hansen Jasmin Weller 1

2 Abstract Dette projekt undersøger om det er muligt at erstatte menneskelig pleje med velfærdsteknologi, og hvilke problemstillinger der kan være forbundet med implementeringen af en velfærdsteknologi. Teorien redegør for kunstig intelligens, de forskellige syn på teknologi, etik og brugercentrerede designmetoder. Projektet har undersøgt casen Baderobotten Viami. Der er foretaget et casestudie og et feltstudie, på Præsthøjgården Plejecenter i Horsens hvor Viami er implementeret. Herefter blev Plejecentret Sølund brugt som en supplerende case, da de står overfor at skulle omstruktureres til et nyt højteknologisk plejehjem. Den indhentede empiri er blevet analyseret gennem en opstilling af hypoteser, som er blevet be- eller afkræftet, og der er blevet udarbejdet en DSR-evaluering. Der bliver igennem projektet beskrevet hvilke relationer plejepersonale, borger og velfærdsteknologien indgår i, og hvilke årsager der ligger til grund for implementering. På baggrund af dette belyses fordele og ulemper for de implicerede parter. På baggrund af dette konkluderes at der er for lidt erfaring vedrørende implementering af velfærdsteknologi, og at det ofte ikke er erfaringer og evalueringer der ligger til grund for beslutningen om anskaffelse af en velfærdsteknologi. Rapporten perspektiverer til brugen af velfærdsteknologier på andre områder end ældreområdet. 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Problemformulering 6 3. Problemfelt 6 4. Hypoteser 7 5. Semesterbinding 8 6. Læsevejledning 9 7. Afgrænsning Begrebsafklaring 11 Velfærdsteknologi 11 Ældrebyrde 12 Pleje & omsorg Teori 15 Teori om velfærdsteknologi 15 Robotteknologi 16 Etik 21 Brugercentrerede designmetoder 22 To syn på teknologi Metode 30 Rapportdesign & metode 30 Casestudie 31 Analysemetode Præsentation af cases 36 Viami på Præsthøjgården 36 Det velfærdsteknologiske plejehjem Det Nye Sølund Analyse 39 Viami som velfærdsteknologi 39 Teknikken bag Viami 39 DSR evaluering af Viami 41 3

4 Interview analyse og afdækning af hypoteser Diskussion 65 Hvad vil man opnå med Viami og andre velfærdsteknologier? 65 Hvad er teknologisk pleje? 66 Teknologiens påvirkning på brugerne 68 Implementeringsproces og evaluering 69 Ældre som brugergruppe 71 Hvorfor velfærdsteknologi til ældre? 72 Afrunding Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Indledning Alderdom er en uundgåelig periode i et menneskes livscyklus. Nogle mennesker formår at holde, stort set, samme mobilitet som da de var yngre. Men hvad sker der med dem der ikke gør? Den del af de ældre der pludselig ikke kan klare sig selv og behøver hjælp ender, ifølge en publikation om sundhedsteknologi (IDA 2012:7), med at blive problematisk for samfundet. Store dele af den såkaldte 68-generation forventes at gå på pension i løbet af de næste ti år (Mandag Morgen 2013:11), og det er netop denne generation der efter sigende kan risikere at overbelaste velfærdssamfundet. Dette er dog kun formodninger, da scenariet bygger på demografiske fremskrivninger (Danmarks statistik 2008) og ikke tager højde for, at sygdomsfrekvensen kan ændre sig. Frygten for den enorme mængde ældre mennesker med behov for hjælp og pleje, har medført et øget fokus på alternativerne, såsom velfærdsteknologier. I flere af landets kommuner har man valgt at erstatte den manuelle støvsugning, udført af hjemmehjælpen, med automatisk støvsugning, udført af robotstøvsugere (Ritzaus bureau 2013). Denne praktiske opgave er altså blevet overtaget af teknologien. Men hvilken hjælp eller pleje kan teknologien varetage? Dette projekt bygger på en case fra plejehjemmet Præsthøjgården i Horsens der i samarbejde med Teknologisk Institut og Arbejdsmiljøfonden har implementeret baderobotten Viami. Der er i forbindelse med omstruktureringen af plejesektoren mangel på udveksling af erfaringer, hvilket er spild af de afsatte ressourcer, der skal sparke den føromtalte omstrukturering i gang (Andersen 2008). Den viden der bliver produceret under en implementering af velfærdsteknologi, og ved et fortsat brug, skal ikke kun belyse hvordan en given teknologi implementeres, men også tage højde for de etiske problemstillinger der opstår i forbindelse med brugen af ny teknologi. Dette kan være svært at gennemskue, da teknologien oftest søger at løse et problem og analysen af effekten stopper så snart problemet er løst, og teknologien har opfyldt det succeskriterie man på forhånd har opstillet. Det er projektets mål at klarlægge hvilke problemstillinger der opstår når man vil implementere en velfærdsteknologi. Herefter vil projektet åbne op for hvilke overvejelser plejeinstitutioner skal gøre sig, før en implementering af en velfærdsteknologi. 5

6 Problemformulering Kan det menneskelige element indenfor pleje af ældre erstattes af en velfærdsteknologi, og hvilke problemstillinger opstår der i forbindelse med implementeringen? Problemfelt Viden om velfærdsteknologien og dens effekt på pleje-/omsorgsområdet bygger i høj grad på erfaringer, som dannes i projekter med optimering og rationalisering for øje, hvilket ligger i naturlig forlængelse af de nødvendige bestræbelser på at imødegå den dobbelte demografiske udfordring. (Teknologisk Institut 2012:82). Der bliver i stigende grad fokuseret på at udvikle velfærdsteknologi, særligt til at indgå i pleje og omsorgssituationer i sundhedssektoren. Denne type af velfærdsteknologier er bl.a. noget man fra politisk side satser på, fordi man mener at der bliver flere ældre, der har brug for pleje (Gjertsen & Rytgaard 2013), og færre til at varetage disse opgaver på arbejdsmarkedet - dette omtales ofte som ældrebyrden, eller den dobbelte demografiske udfordring (CareNet 2013b). Der er mange forskellige aktører indblandet i debatten om velfærdsteknologier, og disse repræsenterer ofte vidt forskellige holdninger til teknologien. Ofte er det dog de deterministiske tilgange man lægger mærke til, hvor teknologien enten er vejen til fremtiden eller derouten. Samtidig synes den ældre borger som bruger, at træde lidt tilbage i denne kontekst, og man kan spekulere over hvad dennes behov egentlig er (Teknologisk institut 2012:13). Velfærdsteknologier på sundhedsområdet er stadig et forholdsvist nyt indsatsområde, og der er endnu ikke meget erfaring med at implementere og evaluere teknologierne. Baderobotten Viami er en af de teknologier som målrettes til gruppen af ældre, bl.a. i rapporten Robotter til ældre- og handicapområdet (Kovacevic 2011). Denne teknologi er sammen med robotstøvsugere, spiserobotter og selvrensende toiletter, nogle af de hjælpemidler man finder potentiale i at indføre i velfærdssektoren. Men udviklingen indenfor dette områden af teknologi, og den medfølgende implementering, rejser en række spørgsmål, hvis svar endnu står hen i det uvisse. 6

7 Vil teknologien gå ind og påvirke vores etik, og de sociale relationer mellem borger og plejer? Hvem og hvad udgør beslutningsgrundlaget for at udvikle og implementere velfærdsteknologi, og har de overhovedet en relation til de implicerede brugere? Og hvorfor er det i grunden at man overvejende målretter teknologi til ældre? Hypoteser Projektgruppen har nedskrevet følgende hypoteser vedrørende implementeringer af velfærds- teknologier (VT): Beslutningen om implementering af VT er ikke kun plejehjemmets egen, men bliver påvirket af interesseorganisationer Relationen mellem borger/plejer forsvinder ved brug af VT Brugere er kritiske overfor brugen af VT Tidligere projekters resultater er en del af valget af VT Ved implementering vil der være en testperiode Evaluering er en del af implementeringsprocessen Implementering af VT sker uden brugerinddragelse af borgere Man implementerer VT for at spare penge Nogle af disse hypoteser stammer fra projektets opstart, og andre er kommet til senere mens data er blevet behandlet. 7

8 Semesterbinding Dimensionen i dette semesterprojekt er Teknologiske Systemer og Artefakter, hvor der er tilknyttet dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund (Studieordning 2013). Der er taget udgangspunkt i en specifik case, Viami på Præsthøjgården, som er blevet undersøgt med henblik på det teknologiske system, oplevelsen af teknologien i brug, og sammenspillet mellem teknologien og aktører. Dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter omhandler bl.a. teknologiske systemers og artefakternes indre mekanismer og processer (Studieordning 2013). Gennem projektet ønskes en forståelse for teknikken bag baderobotten, og særligt i hvor høj grad systemet bygger på kunstig intelligens. Et af målene med projektet er bl.a., at undersøge på hvilke områder teknologisk pleje kan erstatte den menneskelige pleje. Dimensionen Subjektivitet, Teknologi og Samfund(Studieordning 2013) knytter sig til projektet, da det undersøges vha. feltstudier og interviews, hvilke etiske overvejelser personalet på en plejeinstitution gør sig, ved implementeringen af velfærdsteknologier, i dette tilfælde baderobotten Viami. For at kunne belyse hvad menneskelig pleje erstattes med, er det vigtigt at forstå hvad menneskelig pleje er. Der anvendes udvalgte teorier og metoder til at underbygge den indhentede empiri. 8

9 Læsevejledning Dette projekt henvender sig til dem, som har interesse for at implementere velfærdsteknologier. Det kunne være institutioner, som overvejer at anskaffe sig teknologi, kommuner eller organisationer som udbyder dem. Det kan også være studerende som beskæftiger sig med emnet. Projektet er bygget op af syv dele: 1. Introducerende 2. Teori 3. Metode 4. Analyserende 5. Diskuterende 6. Konkluderende 7. Perspektiverende Denne opdelingen af rapporten er valgt på baggrund af den anvendte metode, den dobbelt halede fisk. Da der er mange navne for velfærdsteknologien Viami, er der valgt i projektet at omtale Viami som baderobotten. Når der i projektet bliver skrevet om brugerinddragelse, er brugeren i dette tilfælde borgeren. 9

10 Afgrænsning Økonomiske aspekter Der vil ikke blive redegjort i detaljer for økonomien omkring den valgte velfærdsteknologi, da målet med undersøgelsen ikke er, at lave en indgående cost-benefit analyse af baderobotten Viami. Der er ikke indhentet eksakte priser og budgetter forbundet med implementeringen af Viami på Præsthøjgården, men der lægges i stedet vægt på at anskaffe oplysninger omkring økonomiens rolle i forhold til argumenter for og imod at indføre baderobotten. I forbindelse med rapportens analyse, vil der dog blive taget højde for økonomiske aspekter ved en implementering af Viami, og der lægges vægt på økonomien, som en del af det socioteknisk system, bl.a. det at økonomiske besparelser kan være en begrundelse for implementering. Politiske aspekter Der vil ikke blive redegjort for det politiske paradigme omkring velfærdsteknologier, dog vil dele af aspekterne blive berørt, gennem en præsentation af forskellige videnspersoner og deres syn på teknologierne. Nogle af de aktører der har indflydelse på velfærdsteknologiske projekter, vil blive belyst gennem de udvalgte cases, med henblik på at kunne diskutere de forskellige holdninger til teknologi. Dermed ønskes det ikke at klarlægge rene politiske standpunkter. Andre brugergrupper Projektet forholder sig kun til den specifikke gruppe af brugere, som Viami og andre lignende teknologier målrettes til på nuværende tidspunkt. Fokus vendes særligt mod casens brugergruppe, der i overvejende grad er ældre, med særlige behov for hjælp i dagligdagen. Andre potentielle målgrupper er ikke belyst i projektet. 10

11 Begrebsafklaring I forbindelse med undersøgelsen ses det nødvendigt, at præcisere centrale begreber gennem følgende definitioner; velfærdsteknologi, ældrebyrde og pleje & omsorg. Velfærdsteknologi fig. 1 (IDA 2012:33) Velfærdsteknologi dækker over en bred gruppe af teknologier. Projektets fokus er rettet mod sundhedsteknologier, der anvendes i pleje- og omsorgssektoren - det er oftest den primære gruppe af artefakter, der forbindes med velfærdsteknologi (SDU 2013). Velfærdsteknologier er teknologier relateret til velfærd. Disse har inden for pleje/omsorg to overordnede hensigter: at sikre høj kvalitet af velfærdsydelser for borgere, der benytter sig af en velfærdsteknologi, og/eller lette arbejdsopgaver for personalet i plejesektoren (Carenet 2013a). Servicestyrelsen, en del af Socialstyrelsen, under Social- og integrationsministeriet, lægger ligeledes vægt på velfærdsteknologiernes rolle som værende: 11

12 At frigive tid, øge kvaliteten for borgeren eller forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte på det sociale område (Servicestyrelsen 2013). Velfærdsteknologiernes formål er at lette arbejdsbyrden (ved fx tunge løft), eller decideret overtage arbejdsopgaver så man ikke forringer eller skærer ned på det nuværende niveau af velfærd, og dermed at give borgeren den bedst mulige ydelse. Ældrebyrde Ældrebyrden er et begreb brugt om den forholdsvist store 68-generation. Andelen af ældre over 65 år forventes at stige fra ca. 17% af Danmarks befolkning i dag til 20% i 2020 (Mandag Morgen 2013:11). Den såkaldte byrde består derfor både af et øget pres på pleje- og sundhedssektoren grundet færre skattepenge i statskassen, samt en mulig mangel på arbejdskraft da over offentlige ansatte forventes at gå på pension eller efterløn i løbet af de næste 10 år (Ibid). Ifølge Mathias Meijer bruges begrebet som en form for politisk spin, der skal legitimere at vores offentlige velfærdssystem i fremtiden erstattes af private, og selvbetalte, alternativer (Information 2013). Også Dean Baker mener at konsekvenserne af det øgede pres på arbejdsmarkedet, grundet antallet af kommende pensionister, er stærkt overdrevet. Der vil dog være mangel på arbejdskraft i de lavest lønnede stillinger, hvilket vil gå ud over plejesektoren (Gardel 2011). Da ældrebyrden er et stærkt værdiladet ord kaldes det også for den dobbelte demografiske udfordring. Tidligere er samme generation blevet kaldt det grå guld (Weis 2008) men det er nu udskiftet til den mere negative term ældrebyrden. Ældrebyrden henviser altså til det forventede pres, forårsaget af det voksende antal ældre over 65 år, der ifølge de demografiske fremskrivninger forudsiges at blive et problem for velfærdssamfundet. Da det som sagt er et stærkt værdiladet ord, vil termen ikke blive brugt i dette projekt, det er dog vigtigt for forståelsen af de bagvedliggende problemer at redegøre for dets betydning. 12

13 Pleje & omsorg Inden for den private og offentlige sundhedssektor bruges begreberne pleje og omsorg. Som borger, hvad enten man er i et behandlingsforløb eller bor på et plejehjem, møder man ofte disse begreber. De dækker over det at blive passet, ud fra de individuelle behov man har, og som man ikke selv kan dække. Det er to svære begreber at definere, da de ligger meget tæt op ad hinanden i deres betydning, men alligevel ikke er helt ens. I Den Danske Ordbog forklares pleje som: det at passe, pleje og drage omsorg for et (sygt eller svækket) menneske eller dyr (Ordnet 2013a) og omsorg som: (følelse bag) kærlig, hensynsfuld eller omhyggelig behandling eller pleje (Ordnet 2013b). Som begreber er de tæt forbundet, da de begge knytter sig til det at tage sig af et menneske, dog betegnes omsorg som en handling hvor der ligger følelser bag. Da de to begreber understøtter hinanden vil personen, som enten plejer eller drager omsorg for et andet menneske, udføre handlingen med en vis form for empati og hensyn. Sygeplejerskens pleje dækker også over omsorg for patienten: I sygeplejen opfattes omsorg som en fundamental menneskelig aktivitet. (3,4,5). I sygeplejen udøves den professionelle del af omsorgen som en systematisk og målrettet aktivitet i samspil med mennesket og dettes egne ressourcer. (4,5) (Dansk sygeplejeråd 1995). At skulle definerer disse begreber volder besvær, og nogen egentlig uddybende definition er ikke at finde, dog er begreberne en vigtig del i vores sundhedssektor. Signild Vallgårda og Allan Kransnik, professorer ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, beskriver pleje som: Pleje indebærer at hjælpe mennesker med at udføre de daglige funktioner, som de ikke selv kan klare. Når det drejer sig om syge mennesker, handler det bl.a. om at sørge for, at patienterne får mad, har det rent omkring sig og selv er rene, evt. har en seng at ligge i og har det varmt/koldt nok. Plejen rummer også psykiske og sociale aspekter, som det er sværere at beskrive (Vallgårda & Krasnik, A:14). 13

14 I teksten ovenfor fremgår det, at de to begreber let overlapper hinanden. De psykiske elementer indenfor pleje defineres af begrebet omsorg, og fysisk pleje defineres som pleje. Dette skulle helst være med til at tydeliggøre hvad projektets fokus er rettet imod. Fx, når der i projektet skrives om plejen af borgeren, så omhandler det den fysiske pleje som fx kunne være badning. 14

15 Teori Teori om velfærdsteknologi Der er mange forskellige kategorier af velfærdsteknologier. I bogen Menneske, faglighed, teknologi er velfærdsteknologi delt op i fire kategorier, og projektet vil kigge nærmere på denne teori for at kunne klassificere casens velfærdsteknologi Viami. Fig. 2: velfærdsteknologiske kategorier (Kallesøe et al. 2012:22) Ovenstående figur viser, at borgeren er i centrum for velfærdsydelserne. Konteksten, altså rammebetingelserne og miljøet, er der borgeren opholder sig, fx borgerens hjem, institutioner, byrum eller lignende. Den eller de velfærdsteknologier som borgeren kan have gavn af eller anvende er delt op i fire kategorier: Læring og oplevelse Forebyggelse, træning og behandling Diagnose og overvågning Service, omsorg og vedligeholdelse 15

16 Casens velfærdsteknologi hører under service, omsorg og vedligeholdelse, og dækker over den livsudfoldende teknologi som kan opfylde behov for borgeren (ibid). Teknologien kan hjælpe borgeren ved enten at overtage en arbejdsopgave, eller skabe betingelser som fremmer hjælp til selvhjælp. Disse hjælpemidler anvendes ofte til personlig hjælp, som indgår i borgerens hverdag. Eksemplerne kan være robotstøvsugeren, den digitale skraldespand, baderobotten, robotsælen Paro, det selvrensende toiletsæde etc. Selvom denne opdeling adskiller teknologierne, kan en borger sagtens bruge flere af de nævnte teknologier samtidig. Man kan fx blive diagnosticeret, behandlet og derefter genoptrænet, eller motivere fysisk eller psykisk handicappede, ved at anvende læring og behandling i en kombination. De ovennævnte eksempler er nogle af de teknologier, som er en del af vores velfærdssystem. De forskellige kategorier kan sættes i forhold til borgeren eller dennes kontekst: Herunder sættes der fokus på, hvornår velfærdsteknologien er udviklende, vedligeholdende, monitorerende eller administrativ. (Kallesøe et al. 2012:24). Fig. 3: Typer af velfærdsteknologier ( Kallesøe et al. 2012:25) Figuren viser inddelingen af de fire kategorier som kan indgå i borgerens kontekst, eller som borgeren kan blive påvirket af i en fysisk, psykisk eller økonomisk sammenhæng. Disse teknologier vil ofte være en kombination af flere kategorier. Robotteknologi Velfærdsteknologi og robotteknologi er to områder, der ofte kædes sammen indenfor teknologisk forskning og innovation, da man med velfærdsteknologier til pleje enten ønsker at assistere eller erstatte en opgave der før er blevet varetaget af et menneske i plejesituationen, jvf definition af velfærdsteknologi. Nogle af disse teknologier skal kunne agere på egen hånd, andre sættes i gang, eller betjenes af mennesker. For at robotteknologierne kan agere på en mere selvstændig måde, og dermed overtage menneskelige opgaver, må de have en vis form for kunstig intelligens. 16

17 Kunstig intelligens De seks grundlæggende egenskaber, der skal være tilstede for at simulere kunstig intelligens på niveau med et menneskes intelligens, blev formuleret gennem en test af Alan Turing i deraf navnet Turing Test : The computer passes the test if a human interrogator, after posing some written questions, cannot tell whether the written responses come from a person or not. (Russel & Norvig 2003:2). De grundlæggende egenskaber(ibid): Natural language processing Knowledge representation Automated reasoning Machine learning Computer vision Robotics De fleste maskiner, der fungerer som robotter, besidder kun et par af de seks grundlæggende karakteristika som Turing formulerede. Fx er der mange industrielle robotter der ikke har sproglig kommunikation i form af skrift eller lyd. Det er heller ikke alle robotter der skal kunne 17

18 bevæge sig, og graden af hvor god en robot er til at tilegne sig viden, systematisere og lære af den afhænger af hvad teknologien skal kunne og hvor avanceret programmeringen er. Henning Christiansen, professor i datalogi på Roskilde Universitet, forklarer at man kan tale om en svag form for kunstig intelligens, når en maskine er i stand til at løse opgaver Vi normalt tænker på som noget mennesker er gode til (bilag 3) eller at en maskine kan eftergøre egenskaber vi normalt forbinder med mennesker (Ibid). Selvom Turings seks egenskaber ikke alene er de egenskaber man forestiller sig at en robot kan have, udgør de en del af den grundlæggende forståelse af hvad en robot skal kunne for at besidde kunstig intelligens. Robotten som system kan forstås som: a device that connects sensing to actuation in an intelligent way (Jones 2004:6). Det, at robotten kan måle på omverden (fx computer vision), behandle hvad den har målt (machine learning) og til sidst handle (robotics, natural language processing) er nok til at man kan kalde den intelligent. Graden af intelligens ligger primært i styreenheden, hvor man programmerer robottens computer til at behandle de data der bliver opfanget af robottens sensorer. En robot som system kan anskues ud fra en sense-plan-act model: Fig. 4: sense-plan-act (Bilag 4) Sense går ud på, at robotten vha. sensorer måler på omverdenen. En typisk sensor kunne fx være et termometer, en GPS, en trykmåler eller en ultralydssensor. Plan er den proces, der foregår i styreenheden. Denne proces kan variere alt efter hvor svær programmering man ønsker for systemet. For mere avancerede systemer udskiftes plan - modulet med et decide -modul, hvor robotten i stedet lægger mere vægt på at beslutte sin 18

19 handling, ved fx at beregne sandsynligheden for bedste udfald i forhold til næste mulige handling, fx skakrobotten. Act er resultat af de foregående skridt, hvor robotten har besluttet hvad den vil gøre. Her vil en aktuator, fx en højtaler, en motor, et relæ etc., gå i gang med at udføre en handling(behaviour). Robottens styreenhed kan programmeres alt efter hvilken handling(act) man ønsker. Et oplagt eksempel er robotstøvsugere. Hvis man fx ønsker at robotstøvsugeren skal kunne bevæge sig, og ændre retning efter rummets opbygning og objekter, kan man programmere den efter principperne for behavioural robotics. Her køres en programmering hvor sensorer opfanger rummets vægge og eventuelle forhindringer i rummet, og robotten vil hele tiden være i gang, enten med at køre eller med at stoppe op, og signalere at der er forhindringer, indtil den kører tilbage til laderen (widetech 2013). Hvor ofte en robot måler på sensorerne, opdaterer hukommelsen og lagrer viden, er forskelligt fra robot til robot, men de mere avancerede robotter har mulighed for at gemme data og udvikle en unik hukommelse, baseret på de erfaringer maskinen har gjort sig. Dette er dog ikke tilfældet for de mest almindelige robotstøvsugere, påpeger Ole Madsen, professor ved Center for Robotforskning, Aalborg Universitet: Det korte svar er, at robotten rent faktisk ikke ved, om den støvsuger et sted, den allerede har støvsuget. (Ebdrup 2013). Han forklarer, at det oftest er en simpel form for programmering som de fleste typer af støvsugere bygger på, eksempelvis for modellen Roomba fra irobot:... det tyder på, at robotten navigerer via simple algoritmer: Den begynder med at lave en simpel spiral, som bliver større og større. (Ebdrup 2013). De mere avancerede former for programmering af styreenheder, ses fx i systemer der anvendes til ansigtsgenkendelse, hvor man typisk anvender principper for machine learning 1. Udviklingen indenfor robotteknologi er i konstant forandring, men i praksis er det endnu den 1 Machine Learning kan bruges til at udvikle en mere intelligent robot, der kan foretage valg, ved at anvende beslutningstræer og data der er lagret i robottens hukommelse. I bogen Machine learning defineres learning som: A computer program is said to learn from experience E with respect to some class of tasks T and performance measure P, if its performance at tasks in T, as measured by P, improves with experience E. (Mitchell 1997:2). 19

20 simpleste form for programmering man anvender til robotteknologier der bruges i hverdagen. Faktum er, at der som minimum må være en form for sense-plan-act -proces til stede, for at man kan tale om kunstig intelligens og kalde en teknologi for en robot. I den ovenstående del af projektet, er den mere tekniske teori blevet fremlagt. Den efterfølgende teori vil omhandle etik, brugercentrerede designmetoder samt forskellige syn på teknologier. 20

21 Etik Etik, som stammer fra ordet etos, betyder sædvane. Et samfund bruger etikken til at afgøre om handlinger er rigtige eller forkerte. Det etiske regelsæt vi lever efter, udspringer af vores kultur og samfund og påvirker den måde vi lever og opfører os på. Etikken er med til at skabe de retningslinjer der eksisterer i et samfund som man bør handle efter. Filosoffen Hans Jonas udtrykker om etik: Den må findes, fordi mennesket handler, og etik er til for at ordne handlingerne og for at regulere magten. (Jonas 2008:478). Deontologi vs. Konsekventialisme Konsekventialisme har til mål, at frembringe mest godt på baggrund af en handling (Nyeng 2000:38). Handlingen skal ske af fri vilje og må ikke være noget man er tvunget eller nødsaget til at gøre. En handling udføres på baggrund af egen moral, og i tilfælde hvor handlingen ikke lever op til normerne i samfundet er det mængden af gode konsekvenser der bestemmer om handlingen er etisk korrekt. Deontologien har, som udgangspunkt, til formål at behandle alle med den samme absolutte respekt. Dette betyder at mængden af det gode ikke søges at blive maksimeret men derimod fordelt så ligeligt som muligt (Nyeng 2000:61). Ifølge deontologien udføres etisk korrekte handlinger på baggrund af de normer og regler der eksisterer i samfundet (Nyeng 2000:63). Organisationsetik I Ole Thyssens bog Jeg og du og vi - om moral og etik i moderne samfund beskrives etik i organisationer som værende den lim, der holder organisationen sammen (Thyssen 1996:84). Det er ved hjælp af fastsatte værdier, at en organisation fungerer. Uden værdier vil det enkelte individ handle efter egen moral og organisationen blive opløst (ibid.). For at kunne fastsætte værdierne må organisationen have et hierarki, der giver nogle lov til at tage beslutninger på vegne af organisationen (ibid.). Disse beslutninger skal dog ikke tages på baggrund af egen moral, men på et fælles grundlag. 21

22 For at en organisation, i dette tilfælde et plejehjem, skal kunne fungere og udvikle sig, er penge en afgørende faktor (Ibid). Med penge som organisationens fokus bør etikken angive hvordan, og på bekostning af hvad, pengene skal tjenes (Thyssen 1996:87). Værdierne kan være fleksible og er derfor mere brugbare end fastsatte regler, i organisationer der er i forandring (Thyssen, 1996:88). Værdierne kan bruges i forskellige situationer. En værdi som Vi behandler alle med respekt er lettere at overføre til en ny situation end Når en borger skal i bad må det højest tage 30 min. fra afklædning til påklædning. Derfor må beslutningstagerne i organisationen også finde sig i, at for at organisationen kan udvikle sig må rammerne være fleksible (Thyssen, 1996:89). For at værdierne har en reel etisk kvalitet må alle berørte parter inddrages i fastsættelsen af disse. Værdier kan sagtens være fastsat af ledelsen, men vil, grundet mangel på inddragelse, ikke have nogen betydning for de ansatte (Thyssen 1996:90). I en stor organisation kan det dog være svært at høre alle, så her må man ty til at høre alle parter og ikke alle personer (Thyssen, 1996:91). Det er også vigtigt at bemærke, at selvom et værdisæt fungerer i én organisation er det ikke ensbetydende med at det vil fungere i en anden. Værdierne er udtryk for organisationens identitet, der er dannet på baggrund af de parter der indgår i den (Thyssen 1996:92), og bygger altså ikke på en generel etik. Brugercentrerede designmetoder Brugercentreret design har til formål at sætte brugeren i centrum, for at undgå dårligt design. Da projektets beskæftiger sig med en velfærdsteknologi og interagerer med brugeren, findes det relevant at anvende designmetoder som har brugeren i fokus. Participatory Design og Design Thinking er to metoder indenfor brugercentreret design. Et fællestræk for de to metoder er, at de lægger vægt på empati (Bilag 8). Participatory Design er en designmetode der opstod i Skandinavien i 1970 erne. Navnet er udledt af participatory democracy (Den store danske 2013a), som var en konflikt i samfundet hvor borgerne ville have mere indflydelse på beslutninger, som påvirkede deres tilværelse (ibid.). Det er med samme udgangspunkt at denne designmetode løser sine problemstillinger, ved at 22

23 brugerne, der bliver påvirket af designet, skal inddrages i designprocessen (Bjögvinsson et al. 2012:103). De to designmetoder minder meget om hinanden, og derfor har projektet valgt kun at uddybe Design Thinking. Design Thinking Design Thinking er en designmetode, som fokuserer på det menneskelige behov i designopgaven eller problemløsningen. Metoden har til formål, at lave en designløsning som brugeren finder anvendelig, og det opnås ved at lave prototyper for at udviklingen af innovative forbedringer sker hurtigt. Det er først når designet kommer ud i verden, at man kan se styrker og svagheder (Brown, 2008:3). Dermed tages designprocessen ud af hænderne på designerne og giver aktiv deltagelse til brugeren. Det giver mulighed for at de potentielle brugere, kan udtrykke deres behov fremfor, at designerne blot har en idé om behovet. Det er ikke en metode hvor designerne undersøger deres potentielle brugere, de oplever dem. Det handler om at finde balancen, møde behovet og finde ud af hvad brugeren virkelig har brug for. Tim Brown beskriver det således: design thinking - a methodology that imbues the full spectrum of innovation activities with a human-centred design ethos. By this I mean that innovation is powered by a thorough understanding, through direct observation, of what people want and need in their lives and what they like and dislike about the way particular products are made, packaged, marked, sold and supported. ( Brown, 2008:1) Det, at observere brugernes kultur og omgivelser, giver en mere holistisk tilgang. Det kan også være medvirkende til at løse problemstillingen i designopgaven. Det handler om, at designeren træder tilbage, observerer realiteten og derefter prøver at skabe en løsning, i samarbejde med andre. Denne måde at lave designs på vil ikke kunne foregå uden samarbejdet med andre, det er en teambaseret opgave. 23

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde

Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje. Margrethe Hjemmet, Roskilde Robotteknologi i ældreplejen - Projekt under Puljen til udvikling af bedre ældrepleje Margrethe Hjemmet, Roskilde December 2008 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Om projektet... 3 Formål og målgruppe...

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen

Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd og erfaringer fra ældreplejen Center for Arbejdsliv, Teknologisk Institut Marts 2010 Indholdsfortegnelse Styrket arbejdsmiljø med ny teknologi - Gode råd

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN

Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN Hassansalem.dk/delpin User: admin Pass: admin INTERFACE DESIGN 1/20 Indledning Dette projekt er den afsluttende del af webudvikling-studiet på Erhvervs Lillebælt 1. semester. Projektet er udarbejdet med

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ATU Seminar 2014: Innova4on

ATU Seminar 2014: Innova4on ATU Seminar 2014: Innova4on Who are we? Professors and students from Innova&on and Business SDU Campus Sønderborg SDU Campus Sønderborg Approx. 1.000 Students Engineering, Social Science und Humani4es

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør

Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet. E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør Hvor skal vi hen du? - om ledelse i e-sundhedsvæsenet E-Sundhedsobservatoriets Årskonference 2013 Dorte Stigaard, Direktør "Would you tell me, please, which way I ought to go from here?" "That depends

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Hjernetræning med robotter 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ivan Kjær Lauridsen Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail:ijk@aarhus.dk

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Store IT-Innovationer TØ2

Store IT-Innovationer TØ2 Store IT-Innovationer TØ2 TØ2 Kontor One minute papers fra sidst Fremlæggelser Øvelse: Strip Sequence Tips og tricks til OO1 Næste gang Kontor Kontor Turing 123 - Rasmus og Kirstine Kontortid? - Evt fredag

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG

FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG KENMAY 07-05-2015 FLYT DIG! ELLER FREMTIDEN KOMMER EFTER DIG VED METTE SILLESEN FREMTIDSFORSKER I FUTURE NAVIGATOR VIL DU HAVE PRÆSENTATIONEN? SÅ SEND EN MAIL TIL: MAIL@METTESILLESEN.COM OG DU VIL MODTAGE

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere

FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere @sejer FabLab@school: Uddannelse af den næste generation af kreative tænkere Prof. Ole Sejer Iversen Center for Participatory IT Development Aarhus Universitet Danske elever ( ) anvender computeren o5ere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere