Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1. Proces, organisering og granskning
|
|
- Edvard Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1 Proces, organisering og granskning Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December
2 Denne publikation er en del af konceptet Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne udviklingsprojektet, der er resultatet af udviklingsprojektet Kvalitet og ArbejdsMiljørigtig Projektering i bygge- og anlægsbranchen med Særlig Fokus på Ulykkesforebyggelse (KAMP-SFU) med bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektparter: Kontakt: Casper Siebken Schultz, Forsker PhD Kirsten Jørgensen, Lektor PhD Production and Service Management, Implementation and Performance Management DTU Management Engineering Danmarks Tekniske Universitet DTU Management Engineering Produktionstorvet Bygning Kgs. Lyngby Mobil cass@dtu.dk
3 Forord Guide 1 Denne guide 1 beskriver tilgangen til proces, organisering samt granskning og henvender sig mod alle aktørerne i design og projektering. Guiden er et element i et udviklingsprojekt, hvor der er udarbejdet et koncept til at integrere arbejdsmiljøhensyn i design og projektering i bygge- og anlægsprojekter, for at opnå en højere grad af sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen og herigennem forebygge arbejdsulykker. Konceptet består af 5 separate guides plus et separat bilag. Bilaget gennemgår arbejdsmiljøloggen i detaljer og systematisk gennemgår risikofaktorer i relation til arbejdsmiljø i projektering. Denne guide bygger på erfaringer og observationer i forbindelse med 4 case projekter. Det er centralt at: 1. Organisering, at rammerne er etableres, herunder prioritering og incitamenter af arbejdsmiljøet og en kombination af: 2. aktiv, løbende integration og stillingtagen i processen, fx ved kontinuerlig behandling på alle planlægnings- og koordineringsmøder, herunder: 3. nedslagspunkter i form af screeninger og granskninger på passende tidspunkter i projektet 45
4 Indholdsfortegnelse Guide 1 1 PROCES, ORGANISERING OG GRANSKNING ORGANISERING OG MÅLSÆTNINGER Organisation Arbejdsmiljøkoordinator(P) og fagleder for arbejdsmiljø Aktører og entrepriseformer PASSENDE SCREENINGER OG GRANSKNINGER AKTIV, LØBENDE INTEGRATION I PROCES
5 1 PROCES, ORGANISERING OG GRANSKNING Samlet ses nedenfor en mulig proces for at integrere arbejdsmiljøindsatsen i design- og projektering. Processen er bygget op efter en Plan-Do-Check-Adjust (PDCA) struktur. Afhængig af projekttype, størrelse etc. kan det være, at elementerne enten skal være færre eller flere. FIGUR 15: PROCES FOR AT INTEGRERE ARBEJDSMILJØINDSATSEN I DESIGN- OG PROJEKTERING. Granskningselementerne, den formelle organisering og de værktøjer og systemer, man benytter i processen, kan ses som den strukturerede formelle side af arbejdsmiljøarbejdet i projektering, mens den aktive indsats, overvejelser og diskussioner i processen, kan betragtes som den mere ustrukturerede og uformelle del af arbejdsmiljøarbejdet i projektering. I Guide 2-4, der dækker projekteringsfaserne, vil processen i Figur 13 blive gennemgået nærmere. 1.1 ORGANISERING OG MÅLSÆTNINGER Organisering handler om at skabe rammerne for byggeprocessen, herunder projekteringen. For at sikre at disse rammer prioriterer og motiverer til at medtænke arbejdsmiljø hensyn, så kræver det, at ressourcer og kompetencer tilvejebringes og bringes aktivt i spil, samt at prioriteringen synliggøres. Dette sker i første omgang i de kontraktlige aftaler, der indgås mellem de projekterende og bygherren. Samtidig kan det ske ved tidligt at definere konkrete mål for arbejdsmiljøet og eksplicit at italesætte arbejdsmiljøet gennem synlig kommunikation. Det kan fx være at definere mål for at undgå ulykker og at nedbringe fysiske og psykiske belastninger, herunder at undgå ulykker og belastninger med årsag i projektering, eller mål for at skabe et sikkert og sundt projekt og projektgrundlag (se fx Guide 2). Bygherren bør sørge for at: 47
6 Der tidligt er stillet krav om hensyn til de udførendes arbejdsmiljø overfor de projekterende. Der følges op på disse krav både i projektering og udførelse fx ved at bede bydende parter om at dokumentere kompetencer og sikrer, at disse kompetencer også anvendes aktivt i projektet, herunder projekteringen. Ved udbud at fokusere på det økonomiske mest fordelagtige tilbud inkluderende krav til arbejdsmiljøet sammen med andre krav. De kontraktuelle forhold er på plads og er entydige både i projektering og udførelse Arbejdsmiljøkoordinering i alle faser er afklaret Der tidligt er lavet en forventningsafstemning til, hvad der skal gøres og hvem, der har ansvar for hvad. Samtidig må der formuleres en strategi for at realisere kravene. I figuren er denne aktivitet placeret i idéfasen (aktivitet 1), men det kan variere, hvornår det er hensigtsmæssigt. Alternativt kan de projekterende virksomheder have deres egne målsætninger om, hvad de vil medvirke til. En rådgivende eller projekterende virksomhed kan fx have som image, at de kan udvikle og projektere bygge og anlægsprojekter, der medtænker arbejdsmiljø og giver de bedste muligheder for de udførende at gennemføre byggeriet eller anlægget på en sikker måde. Organisation Efterfølgende, eller i samme ombæring, er det nødvendigt, at etablere en organisation, der sikrer en hensigtsmæssig proces, der understøtter, at bygherrens eller egne krav gennemføres. Organisationen skal både i program, projekt, udførelse og drift sikre: At de kvalitets- og arbejdsmiljømæssige mål kan opnås. At parternes kan opnå deres forskellige mål og succeskriterier. At samarbejdet men også tillid, retfærdighed og samarbejdsevne faciliteres6f7. At krav til kommunikationsplan kan føres ud i livet, osv. Arbejdsmiljøkoordinator(P) og fagleder for arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkoordinator(P) s rolle bør defineres tidligt, så inddragelsen kan effektueres tidligt. Det er muligt for bygherren enten at benytte en arbejdsmiljøkoordinator(p) fra en af de rådgivende virksomheder eller alternativt vælge én, der kommer fra en ekstern virksomhed. Der kan være fordele og ulemper ved at benytte en ekstern arbejdsmiljøkoordinator(p). Fordelen kan fx være, at det kan 7 Begreberne tillid, retfærdighed og samarbejdsevne kan kaldes projektets sociale kapital, se side
7 forhindre forskellige interessekonflikter og sikre, at en vurdering af materialet sker med kritiske briller. Omvendt kan distancen mellem projekteringen og en ekstern arbejdsmiljøkoordinator(p) uden reel magt let blive stor. Da arbejdsmiljøkoordinator(p) formelt varetager bygherrens pligter (BEK 117) bør man tidligt forholde sig til, hvem der er ansvarlig for, at rådgiverne varetager deres pligter (BEK 110). Dette kan være projektlederen, men det kan også være en fagleder for arbejdsmiljø (FAM), der altså skal sikre, at pligter fra BEK 110 er opfyldt, fx gennem en proces, hvor der anvendes en arbejdsmiljølog. I de sager hvor arbejdsmiljøkoordinator(p) er intern i rådgivergruppen, kan det tænkes at arbejdsmiljøkoordinator(p) også i praksis varetager rådgivernes pligter, altså at arbejdsmiljøkoordinator(p) for bygherren og FAM for de projekterende på samme tid, men da bør det være gjort eksplicit, hvordan man håndtere begge sæt af pligter og hvordan, det indbyrdes forhold håndteres. Der er fordele og ulemper ved at arbejdsmiljøkoordinator(p) er den samme som FAM. Det kan fx være en fordel, at det er den samme i forhold til viden og kompetencer, men en ulempe fordi der er tale om to forskellige regelsæt og hensyn. Ved at udpege en anden i projekteringsgruppen, fx projektlederen som ansvarlig for rådgivernes pligter, er der mulighed for, at tingene bliver mere integrerede. Omvendt er der også en risiko for, at de almindelige faglige pligter prioriteres højere. Aktører og entrepriseformer Aktørerne har hver især ansvar og pligter, jf. figuren nedenfor, samt en overordnet rolle i forhold til at facilitere og koordinere arbejdsmiljøet i processen. FIGUR 16: AKTØRER OG DERES OVERORDNEDE ROLLE I AT FACILITERE ARBEJDSMILJØ. 49
8 Samtidig har det stor betydning for aktørernes rolle og ikke mindst grænsefladerne mellem aktørerne, hvilken entrepriseform projektet udføres i, Figur 15. De tre aktører i den forsimplede model, bygherre (samt bygherrerådgivere), rådgivere (primært arkitekter og ingeniører) samt udførende (her primært entreprenører) har varierende roller i forhold til at varetage bygherrens pligter under projektering samt udførelse (BEK117), rådgivernes pligter (BEK 110) og arbejdsgiver ansvaret i udførslen. FIGUR 17: AKTØRROLLER OG GRÆNSEFLADER - SAMT VARETAGELSE AF BYGHERRES PLIGTER (FORSIMPLET). Figuren viser kun de typiske fordelinger, da der i praksis findes mange måder at organisere arbejdet og koordineringen på. Som koordinator er man desuden ikke rådgiver eller udførende, da man varetager bygherrens pligter. Rådgivere kan fint varetage koordinator (B) rollen under udførelse. Generelt kan det være hensigtsmæssigt at overveje, at centrale aktører går igen fra projektering til udførelse, for at viden potentielt lettere kan viderebringes. 1.2 PASSENDE SCREENINGER OG GRANSKNINGER For at sikre og fastholde et arbejdsmiljøfokus, bør man etablere en række nedslagspunkter på centrale, udvalgte tidspunkter i processen. Ofte opleves det i praksis at have en karakter af kontrol af projektet på dets stade i form af en bagudskuende granskning, hvor man snarere betragter at lave foranstaltninger på det, der er designet, end muligheden for at ændre design for at skabe sikkerhed. Imidlertid bør man også sikre, at screeningerne har et fremadrettet perspektiv, hvor man diskuterer, hvordan valg i projekteringsfaserne kan bidrage til et sundere og sikrere arbejdsmiljø i udførslen og ideelt også ved drift, vedligehold og nedrivning. 50
9 I Figur 13 er præsenteret en proces for arbejdsmiljørigtig projektering, der både inkluderer fremadrettede screeningspunkter og granskning. Den proces, der reelt vælges i projektering vil afhænge af projektstørrelse, -type, ressourcer, kompetencer mm. Ofte vil det i praksis udmønte sig i en række mindre nedslagspunkter fx hvor arbejdsmiljøkoordinator(p) inddrages - samt ofte to mere omfattende henholdsvis screeninger og efterfølgende eller granskninger på centrale tidspunkter i processen, fx: 1. Tidlig, indledende screening på skitseplan, hvor man virkelig kan ændre forudsætninger: fremadskuende! 2. Senere fx efter projektforslag en første granskning og derefter på ny en fremadrettet screening, hvor man ser på mulighederne fremadrettet for at ændre rammer og forudsætninger. 3. Efterfølgende i hovedprojektet endnu en granskning for i hvor høj grad hensynet til arbejdsmiljøet er opnået og hvor indholdet til PSS, udbud, arbejdsbeskrivelser kan begynde at tage form. Afslutningsvis vil man granske som en del af kvalitetssikring (KS) og desuden lave en granskning af grænsefladerne. En række af aktiviteterne kan med fordel afholdes som deciderede workshops, hvor man på passende tidspunkter i processen inddrager de relevante aktører til at diskutere projektets arbejdsmiljømæssige problemområder. De kan fx være som screeningsmøder versus granskningsmøder, hvor man med fordel kan tage udgangspunkt i forskellige delprocesser med mange grænseflader fx koordineringen ved installationer under loft, en badeværelsesrenovering, en byggegrube etc. Det er vigtigt, at sikre repræsentation fra alle de relevante fag og discipliner fra design og projektering. En typisk faldgruppe er, at arbejdsmiljøhensyn i design og projektering begrænses til en diskussion mellem arbejdsmiljøkoordinator(p) og projektleder(gruppen), og dermed ikke integreres i processen, med inddragelse af den relevante viden på tværs af fag og discipliner. Til brug for såvel screeninger som granskninger kan Risiko-oversigten i bilaget med fordel benyttes til at komme hele vejen rundt om de forskellige typer af risici. 1.3 AKTIV, LØBENDE INTEGRATION I PROCES Helt centralt er det, at arbejdsmiljø skal være en aktiv del af projekteringsprocessen. Det kan fx gøres ved at arbejdsmiljø er et fast punkt på relevante dagsordener i projektet og skal adresseres løbende ved projekteringsmøder og bygherre-møder. Særlige, projektspecifikke forhold kan dog typisk drøftes ved særskilte møder. Det er imidlertid ikke nok i sig selv, at være et punkt på en dagsorden, hvis man gør som man plejer og det ikke får en reel betydning. Den gode proces kræver, at man tager aktiv stilling og inddrager arbejdsmiljøhensyn i processen. Ofte kræver det også metoder og værktøjer, hvor anvendelsen af en 51
10 løbende, aktiv arbejdsmiljølog, kan være hensigtsmæssig. Dette er bl.a. en af erfaringerne fra afprøvningen af konceptet: Løbende log er vitalt Sagsarkitekt på et af interventionsprojekterne om arbejdsmiljøloggens betydning ved evaluering I det daglige arbejde, hvor de forskellige fag og discipliner i projekteringen laver det egentlige design og projektering, kan man opfordre de enkelte aktører til, at notere de bekymringer, de måtte støde på vedrørende arbejdsmiljømæssig bygbarhed. Derefter tages bekymringerne med til diskussion på det efterfølgende projekteringsmøde. Der henvises igen til Guide 2-4, der dækker projekteringsfaserne, for en nærmere gennemgang af punkterne i Figur
11 53
12 Guide 1: Denne guide 1 beskriver tilgangen til proces, organisering og granskning og henvender sig mod alle aktørerne i design og projektering. Guiden er et element i et udviklingsprojekt, hvor der er udarbejdet et koncept til at integrere arbejdsmiljøhensyn i design og projektering i bygge- og anlægsprojekter, for at opnå en højere grad af sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen og herigennem forebygge arbejdsulykker. Denne Guide 1 er den første ud af 5 guides. Desuden findes et separat bilagsbind, der gennemgår arbejdsmiljøloggen i detaljer og systematisk gennemgår risikofaktorer i relation til arbejdsmiljø i projektering. DTU Management Engineering DTU Management Engineering Institut for Systemer, Produktion og Ledelse Department of Management Engineering Danmarks Tekniske Universitet Universitet Produktionstorvet Produktionstorvet Bygning 424 Bygning Kongens Lyngby Tlf Kongens Lyngby Tlf www. man.dtu.dk www. man.dtu.dk ISBN:
Koncept for arbejdsmiljørigtig projektering
Koncept for arbejdsmiljørigtig projektering Casper Siebken Schultz, Forsker Kirsten Jørgensen, Lektor Emeritus BAR-BA gåhjem-møde København, 29. marts 2016 Om projektet 2 Projektdeltagere Fire case-virksomheder
Læs mereKvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen
Kvalitet og arbejdsmiljørigtig projektering i bygge- og anlægsbranchen - med særligt fokus på ulykkesforebyggelse Forsker Casper Siebken Schultz Lektor Kirsten Jørgensen 14. januar 2015 Arbejdsmiljøforskningsfondens
Læs mereArbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 2. Bygherre og projektets ledere: Program og proces
Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 2 Bygherre og projektets ledere: Program og proces Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 Denne publikation er en del af konceptet
Læs mereSigne Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ: ARBEJDSMILJØKOORDINERING UNDER PROJEKTERINGSFASEN
Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ: ARBEJDSMILJØKOORDINERING UNDER PROJEKTERINGSFASEN Byggeriets aktører Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Kilde: FRI
Læs mereArbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5. Udbud
Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne - Guide 5 Udbud Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 Denne publikation er en del af konceptet Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne
Læs mere1.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen
1.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse
Læs mereProjekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø
Projekterende og rådgiveres indflydelse på et godt arbejdsmiljø Workshop 307; AM2015 Signe Mehlsen, konsulent, BAR Bygge & Anlæg Kim Borch, konsulent, Arbejdstilsynet Arbejdstilsynets dialogmøder med rådgivere
Læs mereProjekterende/rådgiverens pligter
Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,
Læs mereProjekteringsfasen. 0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen
0.2 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Byggeopgaven bliver entydigt fastlagt i projekteringsfasen. Her bliver grundlaget skabt for endelig myndighedsgodkendelse og gennemførelse
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri. Dansk Byggeri, 11. april 2013
Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Dansk Byggeri, 11. april 2013 Program Den kvantitative undersøgelse - Forhold der har særlig betydning - Store og små byggesager - Entrepriseformerne Den kvalitative
Læs mereInteressegruppe for koordinatorer
BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere
Læs mereMøde om projekterendes og rådgiveres pligter
BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger
Læs mereBygherrens rammesætning af planlægning og samarbejde
Bygherrens rammesætning af planlægning og samarbejde Signe Mehlsen Konsulent i Videntjenesten, Byggeriets Arbejdsmiljøbus Susanne Nejst Lørup Sikkerhedsleder, DTU Byggeriets arbejdsmiljøbus Et fælles partsprojekt
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag
Læs mereBYGHERRES RAMMESÆTNING Interessegruppe for arbejdsmiljøkoordinatorer. Den 12. juni 2018
BYGHERRES RAMMESÆTNING Interessegruppe for arbejdsmiljøkoordinatorer Den 12. juni 2018 Dagsorden Hvem er SLKS & Anne Sofia SLKS Vision Arbejdsmiljø og store projekter i SLKS Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS)
Læs mereEvaluering og metode. Afrapportering af KAMP-SFU
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 21, 2015 Evaluering og metode. Afrapportering af KAMP-SFU Schultz, Casper Siebken; Jørgensen, Kirsten Publication date: 2015 Document Version Publisher final version
Læs mereOpsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015
Opsamling pa møder om anlægsarbejde, maj 2015 Indledning Her følger opsamling møder om anlægsarbejde, som blev afholdt to steder i landet i maj 2015. Møderne blev afholdt som en del af Handleplanen Knæk
Læs mereArbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter
DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning
Læs mereArbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer
Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereSigne Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ RAMMESÆTNING AF ARBEJDSMILJØKOORDINERING
Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus BYGHERRENETVÆRK OM ARBEJDSMILJØ RAMMESÆTNING AF ARBEJDSMILJØKOORDINERING Program Kl. 9: Velkomst og bordet rundt Kl. 9.15: Oplæg om bygherrens rammesætning, herunder
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital
Arbejdsmiljøpolitik for Det Nye Universitetshospital Overordnede målsætninger Vi vil planlægge, projektere og opføre Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU) under hensyntagen til hvad der er bæredygtigt,
Læs mereBygge. leder. uddannelsen
Bygge leder uddannelsen God ledelse og et godt arbejdsmiljø er to sider af samme sag At drive bygge- og anlægsvirksomhed i et arktisk samfund under hastig forandring stiller høje krav til ledelse og arbejdsmiljø.
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse
BILAG E.1-5 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse September 2016 Bekendtgørelse 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter pålægger BYGST som bygherre en række ansvarsområder på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereIndførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B SUSUP
Indførelse og brug af rutiner for AMK-P og AMK-B 09.03.2017 SUSUP Udviklingen marts 2016-marts 2017 CAS Bygherre ca. 30 Projektledere CAS DPP ca. 10 i samme funktioner Byggerier og renoveringer i fbm.
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mere»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre. Q1,2013 ver. 2
»Arbejdsmiljøkoordinering - Bygherre Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres, og
Læs mereINSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE
INSTITUT FOR ENTREPRENØRSKAB OG RELATIONSLEDELSE Dagsorden Resultater fra forprojekt Hovedprojektet: Formål og organisering Delprojekt 1: Fokusområder og observationer Forprojektet FM begrebet Hvad er
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereArbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser. Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen
Arbejdsmiljø i byggeriet Ydelsesbeskrivelser Projektdirektør i SES Jan Quitzau Rasmussen FRI og Danske ARK Ydelsesbeskrivelser Udgave Byggeri og Planlægning, april 2006. - Tilrettes let ultimo 2009. -
Læs mereTemadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013
Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30
Læs mereArbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter
Arbejdsmiljørådgivning og grænsefladerne - eksempler fra store byggeprojekter 5. marts. 2015 Chefrådgiver Charlotte Degn Bygherrerådgivning og sikkerhedsrådgivning omkring arbejdsmiljø BHs rolle vedr.
Læs mereIndikatorer på Det fejlfrie byggeri
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 01, 2017 Indikatorer på Det fejlfrie byggeri Jørgensen, Kirsten Publication date: 2013 Document Version Peer reviewed version Link to publication Citation (APA): Jørgensen,
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation
BILAG 7 Den 8.12.2016 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013, "Bekendtgørelse om bygherrens pligter", pålægger Slots- og Kulturstyrelsen (herefter
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME
ARBEJDSMILJØPOLITIK BYGGE- OG ANLÆGSPROJEKTER STYRELSEN FOR SLOTTE OG KULTUREJENDOMME JUNI 2015 1 INDHOLD Indledning / ambition 3 Generelt / Vision 4 Krav til arbejdsmiljøkoordinator under projektering
Læs mereBAR Bygge og Anlæg Informationsmøde/netværksmøde Vejdirektoratets erfaringer i projekteringen Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde
BAR Bygge og Anlæg Informationsmøde/netværksmøde Vejdirektoratets erfaringer i projekteringen Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde Arbejdsmiljøkoordinering PSS Koordinering Godt arbejdsmiljø Arbejdsmiljøkoordinering
Læs mereRisikoledelse projektspecifikke erfaringer. Netværksdage om sygehusbyggeri 2. september 2015 Mille Kauffmann & Trine Juhl Nielsen
Risikoledelse projektspecifikke erfaringer Netværksdage om sygehusbyggeri 2. september 2015 Mille Kauffmann & Trine Juhl Nielsen Dagsorden 1. Rammer og organisering 2. Værdi, fokus og læring 3. Udfordringer
Læs mereUdvikling af byggeprogram
Udvikling af byggeprogram I dette kapitel beskrives de krav der skal stilles til et standardbyggeprogram, med hensyn til indhold og opbygning. Der er til dette kapitel udarbejdet en standard for byggeprogram
Læs mereBygherre & koordinator Krav og samarbejde
Bygherre & koordinator Krav og samarbejde Anne Sofia Lønvig, SLKE Interessegruppen for koordinatorer den 10. juni 2015 Program 13.00 13.10 13.20 13.30 14.15 14.30 15.15 15.45 Velkomst og navnerunde Intro
Læs mereArbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling
Arbejdsmiljøorganisationens kompetenceudvikling AM 2011 Rikke Seim, adjunkt, ph.d. Afdelingsleder Lars Tornvig Tlf.: 23 28 28 65 Tlf.: 27618828 Mail: seim@man.dtu.dk Mail: lt@alectia.com Velkomst og program
Læs mereNye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009
Nye regler på bygge- anlæg, pr. 1. januar 2009 Både lovændringer og bekendtgørelsesændringer som følge af åbningsskrivelse fra EU Kommissionen om gennemførelse af direktiv 92/57/EØF (byggepladsdirektivet).
Læs mereVision Zero Slots- og Kulturstyrelsen, v. Anne Sofia Lønvig. Bygherre Netværk om Vision Zero, den 14. juni 2018
Vision Zero Slots- og Kulturstyrelsen, v. Anne Sofia Lønvig Bygherre Netværk om Vision Zero, den 14. juni 2018 Dagsorden Hvem er SLKS & Anne Sofia SLKS Vision Organisering & sikkerhedsledelse SLKS & Vision
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereTemamøde 9. december Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet
Temamøde 9. december 2010. Arbejdsmiljø. Anbefalinger om bygherrens ansvar for koordinering af arbejdsmiljøet Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020 0071 www.bygherreforeningen.dk
Læs mereFokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation
Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere
Læs mereINSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ I PROJEKTERINGSFASERNE
DOKUMENTNR. UDARBEJDET GODKENDT ENHED 11/01291-3 ARS Dec.. 2011 ANP 09.10.2009 ANL-PRO GYLDIGHEDSOMRÅDE MÅLGRUPPE Alle anlægsprojekter ARB-P i projekteringsfaserne, herunder rådgivere INSTRUKTION: ARBEJDSMILJØ
Læs mereBranchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER
Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar
Læs mereVision Zero v. Anne Sofia Lønvig Slots- og Kulturstyrelsen. ARBEJDSMILJØ TOPMØDE den 24. oktober 2018
Vision Zero v. Anne Sofia Lønvig Slots- og Kulturstyrelsen ARBEJDSMILJØ TOPMØDE den 24. oktober 2018 Dagsorden Intro til SLKS & Anne Sofia Indflyvning til Vision Zero SLKS Arbejdsmiljøvision SLKS ansvar
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereBentleyuser.dk årsmøde 2009. bips, IKT og CAD-standarder. Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll
Bentleyuser.dk årsmøde 2009 Michael Ørsted, Københavns lufthavne Thomas Lundsgaard, Rambøll Emner Hvilke CAD-standarder findes der? Scene 1: Eksempel på et projekt som ikke anvender IKT Hvad går galt!
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereArbejdsmiljø i projekteringsfasen
Arbejdsmiljø i projekteringsfasen - Hvordan løfter vi som bygherre vores ansvar? www.regionmidtjylland.dk 1. Præsentation André Paasch Region Nord, NUA Ingeniør Mail: andre.paasch@rn.dk Tue Lindstrøm Region
Læs mereDette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:
Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45
Læs mereErfaringer fra granskning af projekternes kvalitet mht. arbejdsmiljø og bygbarhed
2017.01.24 Århus og 2017.02.01 Ballerup Erfaringer fra granskning af projekternes kvalitet mht. arbejdsmiljø og bygbarhed V2C er inviteret, fordi vi har specialiseret os i granskning med entreprenørbriller
Læs mereARBEJDSMILJØPLAN. Indholdsfortegnelse. 1. Arbejdsmiljøplanen... 2. 2. Grundlag... 2. 3. Arbejdsmiljømål... 2. 4. Indsatsområder...
DOKUMENTNR. UDARBEJDET ENHED A021725-101-300 Udarbejdet Kontrol Godkendelse TNJ ALAL AEN/HLJ Driftsområdet/Vedligeholdelsesområdet ETAPE Arbejdsmiljø i projekteringsfaserne Bropakke VIW-23 Bro 03-0-110.00
Læs mereBygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af
Læs mere1.3.3 Bilag A Tjekliste projekteringsfasen - risici
1.3.3 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Projekteringsfasen Tjekliste 1.3 er orienteret mod at sikre en god proces og organisering gennem projekteringsfasen. Den suppleres af denne tjekliste
Læs mereV2C Torveporten Valby Kontakt 1
V2C Torveporten 2 2500 Valby www.v2c.dk Partner og direktør Peer Kisbye prk@v2c.dk Tlf. 2244 7233 Partner og direktør Lars Blaaberg lbl@v2c.dk Tlf. 2015 0012 Kontakt 1 Erfaringer fra granskning af projekternes
Læs mereNye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013
Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereDen Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013
Den Årlige Arbejdsmiljødrøftelse 2012/2013 Arbejdsmiljødrøftelse for Odense Kommune Rapport trukket d. 18-03-2013 Kære arbejdsmiljøgruppe Arbejdsmiljøet er et fælles anliggende, hvor alle ansatte i Odense
Læs meremaj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05- 07 < Forrige side IKT- projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1
Læs mereVision Zero Slots- og Kulturstyrelsen, v. Anne Sofia Lønvig
Vision Zero Slots- og Kulturstyrelsen, v. Anne Sofia Lønvig NFA Halvdagskonference om Vision Zero, den 11. juni 2018 Dagsorden Hvem er SLKS & Anne Sofia SLKS Vision Organisering & sikkerhedsledelse SLKS
Læs mereYdelsesbeskrivelse for Totalrådgivning
Ydelsesbeskrivelse for Totalrådgivning A1. Krav til totalrådgiveren Deltagelse i alle projekterings-, bygherre- & byggeudvalgsmøder. Totalrådgiveren indkalder til alle projekteringsmøder og bygherremøder.
Læs mereVærdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge
Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb
Læs mereInterviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet
Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereOpsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø
Opsamling pa møder om lean construction og arbejdsmiljø Indledning Her følger opsamling på møder om lean construction og arbejdsmiljø, som blev afholdt fem steder i landet i november 2014 januar 2015.
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Nyt OUH
Arbejdsmiljøpolitik for Nyt OUH 9. April 2013 Arbejdsmiljøpolitik for Nyt OUH Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 2. Formål 3. Fokusområder 4. Samarbejde 5. Revision 6. Bilag BYGHERRE 1 NYT OUH DK - 5000 Odense
Læs mereBygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon
Årsmøde 2011. Workshop om arbejdsmiljø: Den professionelle bygherre varetager sit ansvar og forholder sig aktivt til mulighederne for koordinering af arbejdsmiljøprocessen Bygherreforeningen Borgergade
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereReferat af forum omhandlende Arbejdsmiljø i bygge-anlæg ved AM2016
Referat af forum omhandlende Arbejdsmiljø i bygge-anlæg ved AM2016 Tirsdag den 8. november 2016 Facilitator: Oplægsholdere: Rapporter: Kort overblik: Signe Mehlsen Jacob Munk, Thomas Fløe & Berit Vangborg
Læs mereInitiativfase. 0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen
0.0 Vejledning og tjeklister til koordinator P i Initiativ fasen Initiativfasen Initiativfasen er den allerførste fase i byggeprocessen. Her opstiller bygherren sammen med de kommende brugere og med hjælp
Læs mereStruer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver
Struer Kommunes Udbudspolitik for bygge- og anlægsopgaver 1. Procedurer for udbud og valg af rådgiver 2 1.1 Lovgivning 2 1.2 Rådgivningsydelser 2 1.2.1 Bygherrerådgivning 2 1.2.2 Projektering 3 1.2.3 Valg
Læs meremaj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator
maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mere»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser. Q1,2013 ver. 2
»Arbejdsmiljøkoordinering Mål og indsatser Q1,2013 ver. 2 »Hvorfor arbejdsmiljøkoordinering? Bygherren får en klar profil og sikres tryghed om de sikkerhedsmæssige forhold Projektets bygbarhed optimeres,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereHvilke påbud får projekterende fra Arbejdstilsynet? forlængelse af møde d 14/
Hvilke påbud får projekterende fra Arbejdstilsynet? forlængelse af møde d 14/12 2016 Interessegruppe for koordinatorer 27/2 2017 Signe Mehlsen, Byggeriets Arbejdsmiljøbus Program 9.00 Bordet rundt 9.10
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereDANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.
DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012. Den af organisationerne nedsatte arbejdsgruppe omfattede:
Læs mereArbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen. Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014
Arbejdstilsynet indsats omkring bygherrerollen Bygherreforeningens temamøde om bygherrens ansvar og muligheder 25. februar 2014 Arbejdstilsynets særlige BA aktiviteter Indtil udgangen af 2015 er der årligt
Læs mereBrugerindflydelse i de forskellige faser
Inddragende byggeproces Byggeriets faser og aktører www.regionmidtjylland.dk Oversigt over projektfaser 2 www.regionmidtjylland.dk 1 Brugerindflydelse i de forskellige faser Indflydelse Omkostning ved
Læs mereCommissioning af hospitalsbyggeri
Commissioning af hospitalsbyggeri DS 3090 og erfaringer fra byggegruben FSTA årskonference 2015 1 1 Jeg er ikke længere ansat i Grontmij. 2 Strong local presence Market leading positions in Sweden, Finland,
Læs mereLean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder. af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk
Lean uden stress et forskningsprojekt i 10 virksomheder af Lektor, PhD, Kasper Edwards kaed@man.dtu.dk Lean Uden Stress LeanUS-projektet Perjektet er gennemført i 2006-10 Kontekst Lean spredes hastigt
Læs mereDen værdiskabende byggeproces
Den værdiskabende byggeproces Bygherreforeningen 14. november 2012 Værdibyg Værdibyg Der er udfordringer i byggeprocessen som den enkelte part ikke kan løse alene Byggeriets parter løfter i flok En ny
Læs mereByggesagens faser og workflow
Byggesagens faser og workflow En byggesags projektering strækker sig over mange faser, der gradvist øger projekteringsmaterialets detaljering. En yderligere udfordring er, at en lang række interessenter
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige
Læs mereDragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole. TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser
Dragør Kommune Om- og udbygning af St. Magleby Skole TOTALENTREPRISE Administrative bestemmelser Dato: 15.03.2013 Side: 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. AFHOLDELSE AF MØDER... 3 3.1 Bygherremøder
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereLYNINTRO til arbejdet med bygherrer
LYNINTRO til arbejdet med bygherrer Inden for rammerne af skolesamarbejdet Praktik på store byggerier Indhold Forord... 2 Udvælgelsen af nye bygherrer... 4 Den indledende kontakt med nye bygherrer... 4
Læs mereBIM og øget projektkvalitet
BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed
Læs mereErfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar
Susanne Flagstad, Cand. Arch. systemisk konsulent Erfaringer fra konsulentopgaver om bygherreansvar AM:2013 Workshop nr. 121 Baggrund Mange rådgivningspåbud til Københavns Ejendomme pga. manglende overensstemmelse
Læs mereAnalyse af problemstillingerne
Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereSunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads
Strategiplan for MED og arbejdsmiljø 2018-2020 Sunde medarbejdere der trives, er et aktiv for enhver arbejdsplads Indhold Baggrund og formål... 3 MED og arbejdsmiljøarbejdet mod 2020... 4 Styrket psykiske
Læs mereTænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen
Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud
Læs mere