Evalueringsrapport. Critical Information System (CIS): Elektronisk Observationsmodul (EOS) & Elektronisk Medicin Modul (EMM)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport. Critical Information System (CIS): Elektronisk Observationsmodul (EOS) & Elektronisk Medicin Modul (EMM)"

Transkript

1 Evalueringsrapport Critical Information System (CIS): Elektronisk Observationsmodul (EOS) & Elektronisk Medicin Modul (EMM) 30. juni

2 Indholdsfortegnelse Executive Summary...3 Anbefalinger til at implementere den nye teknologi...4 Vurdering af løsningen...4 Anbefalingen til andre, som ønsker at implementere CIS til intensiv...5 Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet...6 Formål med evalueringen...8 Evalueringsspørgsmål...9 Opbygningen af evalueringen:...9 Projektets forandringsmodel Dataindsamling Evalueringsanalyse Arbejdsgange før implementering af CIS Den målte effekt efter implementering af EOS Observationer over registreringer i EOS Nye arbejdsprocessers indflydelse på måleresultatet Observationer ved dokumentation i EPJ Observationer ved rapportgivning ved vagtskifte Anvendelse af antibiotika Proceserfaringer Opfyldelse af målsætning Projektøkonomi Konklusion Bilag

3 Executive Summary Intensivafdelingen, ITA, på Regionshospitalet Horsens har implementeret, testet, videreudviklet og evalueret softwaresystemet CIS Intensiv, der består af et elektronisk journal-, medicin- og observationsmodul samt en database. ITA består af 8 intensivsenge. Projektperioden var fra til Der påvistes et totalt arbejdsbesparende potentiale på 18,7 min pr. intensivseng/vagt fremkommet ved: 6,3 min målt som direkte besparelse 6,8 min kvantificeret og målt som den tid, der anvendes til nye kvalitetsforbedrede registreringer 5,6 min yderligere potentiale ved optimering af processen ved rapportgivning (forventes realiseret efterår 2012) Dette svarer til 2,1 årsværk ( kr. på ITA i Horsens) og 110 årsværk på landsplan. CIS giver lægerne muligheden for påmindelse omkring revurdering af antibiotikaordinationen. Funktionen har medført et fald i antibiotikaforbrug på 13% ved beregningsgrundlaget: antal DDD (Definerede DøgnDoser)/patientforløb. Der forventes yderligere realisering af dette potentiale i løbet af CIS databasen giver mulighed for hurtigt og sikkert at udtrække relevante rapporter. Data bruges blandt andet til opgørelse af kvalitetsmål, ledelsesrapporter om kapacitetsudnyttelse og -mål (SMR-tal). ITA kontaktes af eksterne forskere, der ønsker at anvende datagrundlaget, da det er præcist og nemt at udtrække data fra CIS, også retrospektivt. Mængden af data er øget væsentligt i forhold til tidligere og potentialet i yderligere dataanalyser er endnu ikke undersøgt. Under implementeringen af CIS blev dialysebehandling indført, og ITA var under omfattende ombygning. Først nævnte resulterede i en opnormering af plejegruppen før projektstart, hvilket krævede ressourcer til uddannelse. CIS var ikke veltilpasset ITAs behov, der opstod en del justeringer og opgraderinger og yderligere behov for ressourceanvendelse til træning af nye funktioner. De 3 områder var hovedårsagen til den længerevarende implementeringsproces. Projektets samlede økonomiske balance viser en tilbagebetalingstid på lidt over 4 år, hvilket er længere end forventet. Dette skyldes udskiftning af medicoteknisk udstyr, IT-kabling og øget personaleforbrug ved den længere implementeringsperiode. Afdelinger, der implementerer uden disse ekstraomkostninger og med samme effekt som ITA, forventes at have en tilbagebetalingstid på 3 år. En fuld EPJ-implementering vil yderligere afkorte tilbagebetalingstiden. Under projektet er plejegruppens normering faldet med 0,3 fuldtidsstilling pr. intensivseng. Den opnåede besparelse forventes at blive anvendt til den ressourcekrævende pleje af bariatriske patienter og projekter om kompetent mobilisering. Et godt og tæt samarbejde med Daintel har medført et betydeligt bedre produkt end ved projektstart, da de positivt har modtaget forbedringsforslag. Daintel har fået feedback på forretningsmodellen og har optimeret det samlede tilbud til hospitaler bestående af en samlet pakke af software, forberedelse af hospitalet til ny teknologi, service og samarbejde. Afrapporteringen fremstiller implementeringsprocessen, som det er oplevet af ITA. Det er væsentligt at fremhæve, at indførelsen af CIS har medført en væsentlig øgning af datasikkerheden, som er basis for den øgede patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen af den intensive patient. CIS intensiv er et meget hurtigt og brugervenligt system, der yder en stor hjælp for eksempel i medicinordination og overblik af patientens kliniske tilstand. Personalet har opnået et solidt grundkendskab til CIS, der muliggør, at de nu hurtigere og hurtigere tilegner sig flere af de indbyggede funktioner, også de der fremkommer efter Medical Advisory Board møderne med sygeplejesker og læger. 3

4 Anbefalinger til at implementere den nye teknologi Vurdering af løsningen Overordnet set giver CIS et kvalitetsløft, da det fremmer en ensartet patientbehandling på intensivafdelingen. Det opleves, at jo mere CIS anvendes, jo flere funktioner indbygges, og jo større udbytte opnås via CIS. Det kræver derfor, at superbrugere og andre klinikere er indstillet på at anvende de nye funktioner, der vedvarende opstår baseret på den erfaring, der er opnået efter brug. Førmålingen viste, at plejegruppen brugte uhensigtsmæssig megen tid ved manuelt at registrere måleværdier fra det medicotekniske udstyr, og når de indførte værdier i det papirbaserede observationsskema ikke kunne læses. Derudover skete det, at observationsskemaet ikke var tilgængeligt, og der skulle typisk ledes mere end et sted efter skemaet. Eftermålingen viste, at 25% af den tid, der blev anvendt til at registrere i EOS, blev anvendt på registrering i tjeklister, der ikke var indført i afdelingen før CIS-implementeringen. Tidligere brugte man meget tid på at registrere forholdsvis få observationer i et papirskema, hvor man i dag bruger en tilsvarende tid, men der bliver registreret en langt større datamængde, som efterfølgende giver en langt højere kvalitet i behandlingen. En positiv sidegevinst er, at disse data kan anvendes til forskning og analyser, som kan give yderligere et kvalitetsløft i behandlingen af intensivpatienten. CIS bestod ved implementeringen af 3 moduler (nærmere beskrivelse af modulerne ses på side 6): Journal Elektronisk ObservationsSkema (EOS) Elektroniske Medicin Modul (EMM) Under projektet blev endvidere CIS databasen anvendt. Før projektstart havde afdelingen udelukkende journaldelen. Værdien af at implementere alle modulerne samlet, vurderes at være væsentligt højere, end hvis de enkelte moduler var blevet implementeret enkeltvis. De samlede moduler giver blandt andet. mulighed for at vurdere, om indgivelsen af et lægemiddel på et givent tidspunkt, har den ønskede effekt. Som eksempel kan nævnes blodtrykseffekten ved vasopressorbehandlingen hos patienter med septisk chok. En kort opsummering af fordele, ulemper og muligheder ses i nedenstående skema: Fordele Ulemper Muligheder o Software opdateringer fra leverandøren kræver tid, da det skal vurderes om nye features er relevante på egen afdeling, hvorefter de implementeres o Den vedvarende udvikling af nye features i CIS kræver, at procedurer for opdateringer og træning skal implementeres o Sårbart, når servere, IT eller andet opdateres o Der skal udvikles klare procedurer, der tydeliggør, hvad der skal gøres, o Korrekt og tidstro dataopsamling fra af det medicotekniske udstyr o Altid korrekte sammenlægninger af scoreværdier og væskeskemaer o Afdelingens tjeklister og procedurer, der er overført til CIS, er til enhver tid opdateret o Medicinordinering, dispensering og ordination følger altid afdelingens procedurer o Adgang til CIS fra multiple PC er o Automatisk registrering af infusioner ordineret i EMM o Større gevinst efter EPJ integration o Muligheden for kliniske, kvalitetsog ledelsesmæssige analyser via CIS databasen o Ved implementeringen af nye procedurer og tjeklister, foretages opdatering centralt. o Udvikling af nye procedurer i pleje og behandling af intensivpatienter er baseret på faktuel viden fra tidligere patientforløb o CIS databasen giver gode værktøjer til bedring af kliniske processer og 4

5 Fordele Ulemper Muligheder o Den korrekt ordinerede medicin gives til den rette patient i korrekt dosis ved indbyggede sikkerhedssystemer i CIS o Alt vises både grafisk og talmæssigt, hvilket fremmer overblikket hvis for eksempel pumper ikke overfører data ledelsesmæssige informationer. Anbefalingen til andre, som ønsker at implementere CIS til intensiv Det anbefales, at man før anskaffelsen af løsningen vurderer følgende: Udstyrssiden: Gennemgå alt eksisterende medicotekniske udstyr dvs. pumper, dockingstationer, respiratorer for en vurdering af, om alt kan overføre data. Leverandøren har adgang til ca. 500 drivere, der kan anvendes i forbindelse med. dataopsamling Få Daintels specifikation til servere, pc er, skærme mm. og inddrag IT-afdelingen i vurderingen af, om eksisterende udstyr kan opfylde kravene Identificer eventuelt behov for anskaffelse af pc er, printere, stregkodelæsere, tastaturholdere, svingarme til pc er Hygiejne spørgsmål, når der kommer nyt udstyr ind på sengestuerne Personalesiden: Identificere medarbejdere i både pleje- og lægegruppen med interesse for IT, der kan udnævnes som superbrugere Analysen giver en basis for, om der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer og personale med flair for IT til anskaffelse af udstyret. Forandringsledelse: Derudover anbefales, at analysere fordele, ulemper og muligheder ved implementeringen, som man forventer i forhold til egen afdeling processer, mål og kapacitet. Personalet kan med fordel inddrages i analysearbejdet. Det er vigtigt, at der arbejdes med forandringsledelse før, under og efter implementeringen. Følgende elementer kan med fordel overvejes og planlægges som led i forandringsprocessen. Opnå afdelingsledelsens og afsnitsledelsens opbakning Lav en plan for hvordan og hvornår kommunikationen startes i afdelingen og hvem, der er målgruppe for kommunikationen Beskriv roller og ansvarsområder, der følger med udnævnelsen til superbruger Inddrag medarbejderne i de processer, der med fordel kan tilpasses i forbindelse med implementeringen af SW (kan være rapportgivning både i vagtskifte og eventuel ansvarsoverdragelse mellem sygeplejersker ved pauser) Udnyt, at det er en fordel, at 2 læger og 2 sygeplejerske kan deltage i Medical Advisory Board i Daintel, hvor de har direkte indflydelse på, hvilke nye egenskaber, der udvikles i CIS Implementer på et tidspunkt, hvor der ikke er andre store projekter i afdelingen 5

6 Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet Regionshospitalet Horsens (RHBO) er akuthospital med høj aktivitet på intensivafdelingen (ITA), der er normeret til 8 sengepladser. Afdelingen er normeret til 54,4 fuldtidsansatte i plejegruppen og hører organisatorisk under den anæstesiologiske afdeling. Afsnittet er uddannelsessted for kommende anæstesilæger samt sygeplejersker, som uddanner sig til intensive sygeplejersker samt sygeplejestuderende. Patienter, der indlægges på ITA, er alle i en klinisk kritisk tilstand, der kan være livstruende. Patienterne er oftest overvåget af forskelligt medicoteknisk udstyr som for eksempel hjertemonitorer og/eller får hjælp til at trække vejret via en respirator. Den intensive patient får typisk intravenøst medicin styret af medicinpumper. For behandleren skal alle data fra overvågningsudstyr og status over medicin- og væskeindtag til enhver tid være tilgængelige, da de giver fundamentet for den lægefaglige vurdering og behandlingsplan. Afhængigt af patientens tilstand overvåges patienten konstant af en sygeplejerske. Før projektstart anvendte intensivafdelingen papirbaserede observationsskemaer til manuel registrering af data fra det medicotekniske udstyr. Plejepersonalet aflæste og skrev data på papirobservationsskemaet løbende med forskellige tidsintervaller afhængig af den intensive patients aktuelle situation. Der var farver, streger og symboler, der skulle gøre det nemt at adskille de forskellige data registreringer. Læger spurgte efter de registrerede data på papirobservationsskemaet, når data skulle fortolkes og behandlingen justeres. Skrivefejl forekom, skrift kunne være svært at læse eller observationsskemaet var samtidigt efterspurgt på flere fysiske steder. Sygeplejerskerne udregnede manuelt scoringsværdier og væskestatus (ved vagtskifte) med risiko for fejl. Projektet var designet til at implementere, teste og evaluere en samlet SW-pakke, CIS Intensiv (CIS) udviklet specifik til at opfylde intensivafdelingens særlige behov i behandlingen af den kritisk syge patient. CIS giver muligheden for besparelser især i sygeplejedelen, via automatisk dataopsamling, og målet var oprindeligt at kvantificere denne arbejdsbesparende effekt. I løbet af projektet blev det tydeligt, at løsningen gav nye muligheder for at ændre arbejdsgange og processer, og det blev derfor ønsket at evaluere både den arbejdsbesparende effekt og hvilke kvalitative optimeringsmuligheder, de ændrede processer gav anledning til. Software systemet, CIS Intensiv, består af følgende dele: Elektronisk patientjournal Den elektroniske patientjournal giver et totalt overblik over patienten blandt andet. med muligheden for kronologisk overblik. Journaldelen er inddelt i forhold til de vitale organfunktioner. Grønne, gule og røde farver giver hurtigt overblik over aktiviteter, der enten er eller mangler at blive udført Elektronisk observationsskema (EOS) med automatisk dataopsamling fra det medicotekniske udstyr Opsamler automatisk data fra overvågningsudstyr og fremviser resultatet i det format, det kliniske personale måtte ønske. Giver endvidere mulighed for at indlægge afdelingens tjeklister og scoringsværktøjer. Når data viser, at patienten er ved at udvikle kritisk tilstand for eksempel svær sepsis, vises dette ved advarselslampe i EOS Elektronisk medicin modul (EMM) EMM er et beslutningsfaciliterende arbejdsredskab, der på baggrund af patientens kritiske kliniske data, sammenholdt med afdelingens evidensopbyggede medicineringsprotokoller, tilbyder optimerende behandlingsforslag af den intensive patient i klinisk praksis. Giver endvidere klinikerne overblik over medicinstatus, samt aktuel status og overblik over hele indlæggelsesforløbet CIS database: Giver muligheden for at udtrække kliniske data og ledelsesmæssige værktøjer for eksempel over medicinforbrug 6

7 Det blev valgt at implementere CIS intensiv, da EOS adskiller sig fra andre patient data management systemer (PDM) ved, at modulerne har egen interaktion med indbygget intelligent tænkning og beslutningsstøtte. Overordnet set var målet dels at lette klinikernes arbejdsgange med deraf følgende arbejdskraftbesparelse og dels at opnå kvalitetsforbedringer. Endvidere forventedes et mindsket antibiotikaforbrug. Arbejdskraftbesparelsen forventedes at ligge i: Effektivisering af arbejdsgange blandt andet ved rapportgiving ved vagtskifte og overførsel af patienter Undgå processer, hvor personalet skal registrere data, der automatisk kunne opsamles Undgå at skulle hente/bringe observationsskemaer til og fra konference, idet CIS kan tilgås ved alle pc ere Kvalitetsforbedringerne forventedes at ligge i: Alt data er - til enhver tid - tilgængelig og kan tilgås fra pc er, hvor det måtte være mest optimalt Sikkerhedsprocedurer, der blandt andet. er indbygget i medicinmodulet Ensartet medicinering, der følger afdelingens procedurer Overblik over patientens behandlingsstatus, hvor det hurtigt fremgår, hvis der er dele i behandlingen, der mangler at blive udført Projektet startede 2. januar 2011 og afsluttede 31. marts 2012 efter en projektforlængelse på 3 mdr. Projektet blev inddelt i 4 faser. Fase 1 - Forberedelse o Etablering af projektgruppe o Førmåling o Gennemgang af det eksisterende medicotekniske udstyr med fokus på muligheden for at kunne afgive data til EOS-modulet o Anskaffelse og opsætning af servere, dataopsamlingsmaskiner og nødprocedurer o Udvikling af afdelingsspecifikke medicinprotokoller o Introduktion til medarbejdere Fase 2 Implementering af EOS og EMM i 2 trin o Træning og uddannelse af medarbejdere o Opsætning og test af udstyr Fase 3 Drift o Anvendelse af EOS, først ved dobbeltregistrering, derefter udelukkende ved CIS EOS o Opsamling af brugernes tilbagemeldinger og tilpasning af SW Fase 4 Evaluering o Eftermåling o Afrapportering 7

8 Formål med evalueringen Som udgangspunkt var det målet at evaluere effekten af implementeringen af softwaresystemet CIS intensiv, hvor den største gevinst forventedes at ligge for sygeplejerskerne i form af: Reduktion af tiden anvendt til registrering (da alt medicoteknisk udstyr fremover registreres automatisk) Reduktion af tiden anvendt til rapportgiving Derudover forventedes en reduktion af medicinomkostninger, målt i antibiotikaforbrug. Endvidere forventedes en forbedret arbejdsgangsorganisering, øget kvalitet og sikkerhed. 8

9 Evalueringsspørgsmål Som det ofte ses ved implementering af software, udvikler softwarefunktionen sig, så den ikke besidder præcist de samme egenskaber ved start som ved afslutning. Det skete også i dette projekt, da der blev tilføjet mange egenskaber og tjeklister, der enten ikke var indført på afdelingen ved projektstart og/eller funktioner, der ikke blev målt ved førmålingen (for eksempel sammenlægning af væskestatus). Omvendt betød de mange nye tjeklister, at sygeplejerskerne oplevede en ændring af deres arbejdsfunktion mod flere og nogle gange andre plejeopgaver end før projektstart. Det blev tidligt besluttet at være loyal overfor det oprindelige design af effektmålingen. Der blev derfor observeret efter samme princip (og af sammen person) både før- og efter, og spørgeskemaundersøgelsen forblev i hovedtræk uændret. Den eneste ændring, der blev indført, var ønsket om at kunne udtale sig om effekten, HVIS CIS intensiv havde haft de samme egenskaber ved før- og eftermålingen. Der er derfor foretaget tidsstudier, der opsummerer al den tid, der er blevet anvendt til registrering i CIS intensiv og desuden hvor meget tid, der er anvendt på nye tjeklister. Det var ønsket at måle effekten vha. flg. værktøj: 1. Tidsstudier, der dokumenterende arbejdsprocesser i forbindelse med registrering 2. Tidsstudier i forbindelse med rapportgivning ved vagtskifte 3. Spørgeskemaundersøgelse til afdelingens sygeplejersker 4. Fokusgruppemøder med udvalgte områder 5. Opgørelse af antibiotikaforbrug Opbygningen af evalueringen: Førmålingen foregik i den periode, hvor ansøgningen blev behandlet og dermed så tidligt, at kun få centrale medarbejdere var orienteret om projektet. Grundet den relative korte projektperiode var det ifølge planen ønsket udelukkende at foretage en eftermåling og dermed at undlade en midtvejsevaluering. Tidsstudier ved før- og eftermålingen blev foretaget af samme person. Selve observationerne blev underbygget af spørgeskemaundersøgelse til personalegruppen. De områder, hvor der var uoverensstemmelser mellem tidsstudier og spørgeskemaresultatet, blev endvidere underbygget ved fokusgruppemøder. Desuden blev personalet bedt om at give deres personlige vurdering af fordele ved at anskaffe CIS til intensiv hhv. fordele ved at bibeholde et papirregistreringssystem. Såvel tidsstudierne som spørgeskemaundersøgelsen blev gentaget efter samme observations- hhv. spørgeramme. Dog var der spørgsmål, der udgik i eftermålingen for eksempel spørgsmål omkring observationsskemaets læsbarhed, da det ikke er relevant for den digitale løsning. Spørgeskemaerne kan ses i bilag 1. Antibiotikaforbruget blev opgjort over samme 3 måneder i henholdsvis 2010 og Forbruget blev trukket via sygehusapotekets database. 9

10 Projektets forandringsmodel Projektet er startet før, der blev krav om en beskrivelse af forandringsteorien i 1. afrapportering. Dette afsnit er derfor udformet retrospektivt i henhold til ansøgningen. PDSA-modellen er velimplementeret på Regionshospitalet Horsens og blandt andet. anvendt i forbindelse med. Patientsikkert Sygehus. (Se venligst : %20social/PDSA.pdf) Det er en tilpasning at anvende PDSA-modellen, da den er udviklet til at først at afprøve i pilot/mindre omfang, hvorefter en større implementering igangsættes baseret på pilottestens resultater og erfaringer. Når den alligevel vælges som forandringsmodel, skyldes det, at den planmæssige eftermåling i november 2011 blev startet; men det viste sig ved de indledende møder med afdelingen, at CIS ikke var tilstrækkelig velimplementeret. Det blev derfor besluttet at afbryde eftermålingen, søge projektforlængelse med 3 mdr. og derefter anvende PDSA-modellens principper til iværksætning af korrigerende handlinger. PDSA-modellens første cirkel, der opsummeres de processer, der var iværksat ses i nedenstående figur. Indtil eftermålingen i november 2011 blev afbrudt, havde afdelingen arbejdet med forandringsprocesser og kommunikationen omkring disse. Det blev dog tydeligt, at processen skulle yderligere systematiseres. Fokus indtil november var måling af effekten af registreringsprocessen for sygeplejegruppen; men det blev tydeliggjort, at CIS muliggjorde en kvalitetsforbedring. CIS var ved implementeringen på ITA ikke helt færdigtilpasset, hvilket medførte en del opdateringer af CIS, som personalet derefter skulle trænes i samtidig med implementeringen. Endelig påpegede den afbrudte effektmåling, at kommunikationen skulle forbedres, da der var procedurer, som personalet enten ikke havde hørt om eller ikke efterfulgte. Derudover var afdelingen under ombygning, hvilket greb forstyrrende ind i arbejdsplanlægning. Afdelingen havde modtaget og oplært 11 nye sygeplejersker i forbindelse med udvidelse af intensivsenge fra 6 til 8 umiddelbart ført projektstart. Endvidere blev dialyse indført som ny behandling. Begge områder er ressourcekrævende parallelt med implementeringen af CIS. Disse faktorer spiller ofte ind i forbindelse med forandringer, men de blev meget tydelige i forbindelse med eftermålingen. 10

11 De korrigerende handlinger var baseret på de opsamlede informationer fra den afbrudte eftermåling, fokusgruppemøder, møder med superbrugerne og Daintel. De kunne i hovedtræk inddeles iflg. områder: 1. Tiltag målrettet Daintel (som også var en optimeringsproces for Daintel) a. Plan over opdateringer b. Implementering af en demoversion med opdateringer, der anvendtes af personale til træning c. Opsamling af ønsker til tilpasninger, der implementeredes januar Tiltag målrettet superbrugerne a. Tydeligere definering af roller, ansvar og opgavefordeling med involvering af afdelingens ledelse b. Ekstra undervisningsdag ledet af Daintel c. Identificering af indsatsområder til 1-til-1 undervisning af medarbejdere, dokumenteret via afdelingens personalelister 3. Styrkelse af processer for arbejdsgruppen omkring rapportgivning 4. Kommunikationsplan a. Hvad, hvor og hvordan kommunikationen omkring projektet og tiltag blev foretaget b. Fast punkt omkring CIS-implementering på personalemøder og indlæg i Nyhedsbog på Intra c. Nyheder fra Daintel viderekommunikeredes via superbrugere PDSA modellens 2 cirkel ses nedenfor: Da eftermålingen afsluttedes i april 2012, blev de korrigerende handlinger vurderet og sammenholdt med effektmålingens resultater. Analysen påviste, at der er 2 områder (procedure ved rapportgivning for plejepersonalet og medicin review for lægerne), hvor processen skal revurderes og yderligere fokus og tiltag identificeres. Afdelingen arbejder på afrapporteringstidspunktet med identificering af konkrete tiltag inden for begge områder. Selve eftermålingen blev overordnet gennemført efter samme principper som før-målingen. Det er forsøgt at omsætte kvalitetstiltag til årsværk i forhold til fondens skabeloner, for at skabe et sammenligningsgrundlag, hvilket kan ses i evalueringsanalysen. 11

12 Der var ikke i førmålingen iværksat konkrete områder, der kan give anledning til at estimere de kvalitetstiltag, der blev gennemført i projektperioden, hvorved en direkte sammenligning ikke er mulig. Dataindsamling Det var ønsket at dokumentere, hvilken effekt implementeringen af CIS resulterede i. En grundig gennemgang af afdelingens arbejdsprocesser og procedurer i forbindelse med ansøgningsprocessen tydeliggjorde, at sygeplejerskerne anvendte en del tid pr. vagt pr. seng til notering af værdier på observationsskemaer. Tiden blev anvendt både til registrering af data fra det medicotekniske udstyr og til plejeobservationer. Derudover anvendtes en del tid i forbindelse med rapportgivning, da også de nedskrevne data blev gennemgået. I alt blev det estimeret, at ca. 45 min blev anvendt til aktiviteterne. Der blev sat et mål om et forventeligt besparelsespotentiale på 25 min. pr. vagt pr. seng. Yderligere potentiale forventedes i formindsket brug af antibiotika, idet CIS har en automatisk påmindelse til lægerne om revurdering af medicinordinationen. Der blev foretaget en før- og eftermåling. Data er indsamlet ved: Tidsstudier Der blev udvalgt 4 tilfældige sygeplejersker, 2 erfarne og 2 mindre erfarne intensivsygeplejersker i dagtid. Følgende observationsområder var udvalgt: o Tid for registrering af observationer fra medicoteknisk udstyr og plejeforhold o Tid ved rapportgivning ved vagtskifte o Tid for registrering i EPJ Spørgeskemaundersøgelse Det blev udsendt til alle medarbejdere i plejegruppen Formålet med spørgeskemaet var: o Opnåelse af plejegruppens opfattelse af, hvor lang tid der anvendtes til de områder, hvor der blev foretaget tidsstudier o Kvantificering af gener ved brug af papirskema, som for eksempel hvor ofte papirobservationsskemaet ikke var tilgængeligt, når plejegruppen skulle registrere og ventetid, før skemaet var tilgængeligt. Der blev der spurgt til læseligheden af observationsskemaet og risikoen for, at skema var blevet forbyttet Fokusgruppemøder: Fokusgruppemøderne blev hovedsageligt anvendt til klarlægning af områder, hvor der var uoverensstemmelse mellem tidsstudier og spørgeskemaundersøgelsens resultater. Desuden blev de brugt til at opnå kvalitative evalueringer of proces og produkt Medicinopgørelse: Antibiotikaforbruget blev opgjort på samme 3 måneder på 2 følgende år for henholdsvis forbrug i kr. & Definerede DøgnDoser(DDD) korrigeret for antal patientforløb på intensiv inden for perioden. Antallet af personer, der blev observeret via tidsstudier er relativt få, men skal ses i sammenhæng med afdelingens normering på 8 intensivsenge. Det var en vigtig validering af tidsstudiet, at sammenligne personalets opfattelse af tidsforbruget på de valgte områder. Som det senere fremgår, var der god overensstemmelse mellem tidsstudiet og personalets svar, og det vurderes derfor, at antal observationer har været repræsentativt for afdelingens tidsforbrug. 12

13 Evalueringsanalyse Evalueringsanalysen er opbygget over effektmålingens resultater. Efter projektafslutningen er hovedkonklusionen er CIS er velimplementeret. Al dokumentation på afdelingen foregår i CIS, der anvendes af alle læge- og plejegruppen. Arbejdsgange før implementering af CIS Før Implementeringen af CIS EOS og EMM anvendtes det håndskrevne papirobservationsskema. Værdier fra patienternes overvågningsudstyr blev aflæst og nedskrevet, og patientens behandling blev planlagt og justeret baseret på de nedskrevne observationer. Papirobservationsskemaet blev indlagt i journalen og ved udskrivning arkiveret sammen med journalen i journalarkivet. Førmålingen viste, at observationsskemaet kunne være svær at læse, at der skulle ledes efter den, da observationsskemaet blev brugt af andre medarbejdere. Det blev også oplevet, at observationsskemaet blev forbyttet. Op til 71% af plejepersonalet oplevede 1-4 gange pr. vagt ikke at kunne læse den håndskrevne tekst på observationsskemaet. Gennem arbejdsdagen blev papirjournalen anvendt af både læger og plejegruppen, og det oplevedes for 50% af plejegruppen, at de skulle lede efter observationsskemaet 2-5 gange i løbet af én vagt. Deraf skulle man i 50% af tilfældene lede 2 steder og i 21% af tilfældene, skulle der ledes mere end 3 steder. 48% angav, at de brugte langt mere end 30 sekunder på at lede efter observationsskemaet, typisk blev der brugt op til 10 min, før observationsskemaet var tilgængeligt. Op til 13% af plejepersonalet havde oplevet, at observationsskemaer blev forbyttet, hyppigst 1 gang ugentligt. Trods af generne udtrykte personalet, at de generelt var glade for at bruge skemaet, da det var et godt og overskueligt arbejdsredskab, der hurtigt gav et godt overblik. Det blev også nævnt, at det var et godt værktøj ved rapportgivning. I nedenstående skema, ses en opsummering af de enkelte spørgsmål og svar omkring gener ved papirobservationsskemaet. Spørgsmålene var irrelevante i eftermålingen og blev derfor ikke stillet til personalet. I designet af tidsstudier blev det valgt ikke at inkludere specifikke målinger omkring områderne. 13

14 Ud over ovennævnte spørgsmål blev flg. områder uddybet ved både før- og eftermålingen: Plejegruppens oplevelse af hvor meget tid, der anvendes til registrering på papirskema, EPJ og ved rapportgivning i forbindelse med vagtskifte. Resultatet af disse målinger ses i næste afsnit. Den målte effekt efter implementering af EOS Spørgeskemaundersøgelsen havde en svarprocent på 84% ved førmålingen og 68% ved eftermålingen. Før Efter Antal inviterede Antal besvarelser Svarprocent Ancienniteten blandt de, der havde besvaret spørgeskemaet ved hhv. før- og eftermålingen havde ændret sig. Ca. 24% havde været i afdelingen mindre end 1 år ved start, mens der ikke var respondenter ved eftermålingen med under 1 års ansættelse. Før Efter Anciennitet på afd. Antal Pct. Antal Pct. < 1år % 1-5 år % 6-10 år % år % år % 21 år eller mere % total % Der var en stor tilgang af personale før projektstart; men ved eftermålingen har der også været personale i afdelingen, der havde været ansat i mindre end 1 år. Umiddelbart før projektstart blev afdelingen opnormeret fra 7 til 8 intensivsenge. Normeringen i plejegruppen ved 7 intensivsenge var 49,9 (omregnet til fuldtidsansatte) i december 2010 og 54,5 til 8 intensivsenge ved projektafslutningen. Beregnes faktoren normering/seng er denne faldet fra 7,13 ved 7 senge til 6,81 ved 8 senge, dvs. en forskel på 0,32 fuldtidsansat pr. intensivseng. Tidsstudiet er opgjort for alle registreringer, tid forbrugt til registrering i EPJ og under rapportgivning ved vagtskifte. 14

15 Observationer over registreringer i EOS Opsummeres eftermålingen, så der medtages ALLE de registreringer, der blev foretaget i CIS, ses i nedenstående figur, at der er opnået en tidbesparelse på 6 min og 15 sek. Det bemærkes, at den største forskel ligger i antallet af registreringer, idet der ved observationsskemaet blev registeret gennemsnitligt 35 gange mod 11,5 ved CIS. Det bemærkes, at registrering i EPJ ikke er indregnet. Gennemsnit for de samlede observationer Før Efter Middelværdi 1.16 min. 47 sek. Område 4.05 min min. Minimum 5 sek. 2 sek. Maksimum 4.10 min min. Tid i løbet af en dagvagt min min. Gns.Hyppighed for registreringer i dagvagt I alt Gennemsnit pr. time 35 11,5 4,3 1 Forklaring til tabellen: Middelværdien viser gennemsnit for registrering. En registrering kan både være en enkelt parameter, der registreres, men også flere, der blot noteres på samme tid. Det sidst nævnte er det typiske billede. Område er det tidsspænd, registreringerne ligger mellem. Altså forskellen på minimum og maksimum. Under tidsstudierne blev der registreret følgende ændringer i arbejdsgang: FØR: Da observationsskemaet anvendtes foregik noteringen på skemaet oftest ved, at personalet tog skemaet og kikkede på det, hvorefter måleudstyrets værdi blev aflæst og noteret. Processen virkede meget iterativt. EFTER: Ved brugen af EOS registreres værdierne automatisk. Ofte er værdierne, der noteres i tjeklister, nogle der er husket og nogle gange noteret flere værdier i samme registrering. Det betyder, at processen omkring registrering i EOS ikke virker så iterativ som før. Det bemærkedes, at der også nogle gange blev noteret værdier på et stykke papir, for så senere at blive registreret i CIS. Endvidere er der nogle, der samler lidt sammen, inden de noteres i EOS Både før og eftermålingen viste god overensstemmelse mellem de målte værdier ved tidsstudier og plejegruppens oplevede tidsforbrug. 15

16 Nye arbejdsprocessers indflydelse på måleresultatet Som nævnt tidligere udviklede projektet sig, så der blev indført nye procedurer i projektet under implementeringsperioden. Dette skyldtes i første omgang, at sygehuset deltog i Patientsikkert Sygehus (www.patientsikkertsygehus.dk), hvor det blev valgt at indlægge intensivsporets plejepakker i CIS. Følgende plejepakker blev indlagt som del af Patientsikkert sygehus CVK-pakken KAD-pakken PVK-pakken Respiratorpakken Tryksårspakken Og desuden blev der indlagt tjeklister i forbindelse med.: Mundpleje Afføring GCS RASS CAM-ICU VAS-score Abstinensscore Sikkerhedstjek af medicoteknisk udstyr Personlig hygiejne Lindeskift Registreringen på ovennævnte områder blev ikke udført på samme strukturerede måde ved førmålingen og indgår derfor ikke hverken i tidsopgørelsen i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen eller tidsstudierne. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af hyppigheden af brug af drop-down-lister, der anvendes til registrering af plejepakker og tjeklister. 16

17 De nye tjeklister og pakker er placeret under drop-down-listerne: sygepleje, patientpleje/udstyr og Sygepleje score/observationer. Det bemærkes, at under tidsstudierne anvendtes 54% af tiden til registrering i EOS af de observationstyper, der ikke blev foretaget ved førmålingen. Et forsigtigt skøn angiver, at ud af den anvendte tid på registrering, så bruges halvdelen på nye observationer, der ikke tidligere registreredes. Det vil sige, at ud af 25,25 minutter, blev 6,82 min ikke registreret ved førmålingen. Hvis det var valgt IKKE at tilføje nye tjeklister og pakker, ville registreringstiden havde været: 25,25 min 6,82 min = 18,43, hvorved det arbejdsbesparende potentiale ville være 13,07 minutter. I nedenstående skema ses det årlige potentiale for hhv. Regionhospitalet Horsens og det landsdækkende potentiale ved de 2 scenarier. De udførlige beregninger kan ses i bilag 1, jævnfør fondens skabeloner. Scenarie 1: Scenarie 2: Tidsbesparelse på 6,25 min Tidsbesparelse på 13,07 min Årlig besparelse i årsværk 0,71 1,48 Årlig besparelse i kr ,037 Landsdækkende potentiale(årsværk) 37,45 78,07 17

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation

Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen

ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden. Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen ABT-projekt afsluttende rapport Patologiafdelingen, Herlev Hospital Region Hovedstaden Projektleder cand. scient. Tim Svenstrup Poulsen Indholdsfortegnelse 1.1 Sammenfatning 1.2 Anbefalinger til implementering

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00.

Ansøgningsfrist 26. maj 2009, kl. 12.00. Indenrigs- og Socialministeriet 15.75.40.10 Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat

IKT programmer for Facilities Management. Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat DFM Workshop 05.10.09 09 IKT programmer for Facilities Management Vejledning for førstegangskøbere: Præsentation & debat Vejledning til systemkøberen Hvorfor en vejledning? Opbygning, highlights og vigtige

Læs mere

Og hvad kan man ellers få ud af det?

Og hvad kan man ellers få ud af det? Brugerinddragelse i storskala Hvordan får man 500 læger, sygeplejersker, lægesekretærer og andre sundhedsfaglige til at vurdere 3 kliniske It-systemer? Og hvad kan man ellers få ud af det? Kaspar Cort

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen ESDH i praksis Krav til medarbejdere og ledelse for at ESDH bliver en succes v/ Bjerne Hansen www.esdh-specialisten.dk Program Implementeringens 4 faser Resultat af spørgeskemaundersøgelse i 4 myndigheder

Læs mere

Evaluering af projektet BørneIntra i dagtilbud

Evaluering af projektet BørneIntra i dagtilbud 1 Evaluering af projektet BørneIntra i dagtilbud I overensstemmelse med kommunens IT-strategi 2009-2012 om øget digital borgerbetjening samt de kanalstrategiske tiltag udføres projektet Børneintra i dagtilbud

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk

Læs mere

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening

Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Stemmestyret omstilling og informationsbetjening Projekt gennemført i Aarhus Kommune i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi I perioden 1.2. 2011 31.10. 2012 Aarhus Kommune Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016

REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 REGIONERNES FÆLLES PEJLEMÆRKER FOR PERIODEN 2013-2016 Regionerne er nået langt i digitaliseringen af sundhedsvæsenet. Og regionernes samarbejde omkring sundheds-it de sidste tre år viser, at vi indfrier

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål

Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Projektets titel: Udfyldes af projektejer og projektleder. Læs inden du udfylder skabelonen: Svarene udgør den dokumentation projektet besluttes på baggrund af. Spørgsmålene er ment som inspiration til

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

Effektvurdering af GOP (genoptræningsplaner)

Effektvurdering af GOP (genoptræningsplaner) Effektvurdering af GOP (genoptræningsplaner) e-sundhedsobservatoriet 2009 Kitta Lawton & Sven Koldby Projektafdelingen, Koncern IT Disposition Generelt om effektvurdering Effektvurdering af genoptræningsplaner

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT

B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT B U S I N E S S C AS E F O R P R O J E K T F Æ L L E S M E D I C I N KO RT 1. Ledelsesresumé I den fælleskommunale digitaliseringsplan indgår projekt vedr. Fælles Medicinkort (FMK), projekt 4.2. Det fælles

Læs mere

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport

Slutrapport Projekt Vaskesystem. Hovedrapport Slutrapport Projekt Vaskesystem Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 ARBEJDSKRAFTBESPARENDE POTENTIALE... 3 2.1 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE RENGØRINGSPERSONALE 3 2.2 ARBEJDSKRAFTBESPARELSE REPARATØR

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent Projekt Nervecentre Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014 Eva Lund, Innovationskonsulent Systemet kort fortalt Nervecentre er et softwaresystem, der kan styre

Læs mere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere

Business case. for. implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Dato: 2012 J.nr.: xx Business case for implementering af InCare på plejecenter med 40 beboere Version: 3.2 2/11 Indholdsfortegnelse 1. Ledelsesresume... 3 2. Løsningsbeskrivelse... 4 Projektets navn eller

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune

App-strategi for Randers Kommune December 2012. Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Bilag 2: Procesvejledning for app-udvikling i Randers Kommune Procesvejledningen har til formål, at skabe overblik over app-udviklingsprocessen, og skal sikre kvalitet og genkendelighed blandt apps ene

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Evaluering af Projekt Fælles Medarbejderpulje. Demonstrationsprojekt støttet af Fonden for Velfærdsteknologi

Evaluering af Projekt Fælles Medarbejderpulje. Demonstrationsprojekt støttet af Fonden for Velfærdsteknologi Evaluering af Projekt Fælles Medarbejderpulje Demonstrationsprojekt støttet af Fonden for Velfærdsteknologi INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning...1 1.1. Arbejdskraftbesparende potentiale... 1 1.2. Andre

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark

EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark ERFARINGER PLANER HVAD VIL VI HAVE ERFARINGER HAR VI MASSER AF DE ER BÅDE GODE OG DÅRLIGE Hvad har vi erfaringer

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE

LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE LEDELSE AF FORBEDRINGSARBEJDE SOM EN NATURLIG DEL AF DEN DAGLIGE DRIFT UKK Karina Kilde Afdelingssygeplejerske Elin S. Merklin Akutklinikken NOH Frederikssund BAGGRUND Tiden efter fusionen: Personalemæssigt

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder. 29. august 2013 Klinisk Integreret Hjemmemonitorering Torben Lage Frandsen, Senior Projektleder 29. august 2013 Forretningsbegrundelse Politisk ønske om telemedicin Viden om effekt Telemedicinsk motorvej Sparede ressourcer

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408

Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408 Norddjurs Kommune, Ansøgningsnr. 408 AnsøgningsID Ansøgningsnr. 408 Hovedansøger Hovedansøger 1 Norddjurs Kommune Hovedansøger 2 - Adresse 1 Torvet 3 Adresse 2 - Postnr. 8500 By Grenaa Fornavn Kenneth

Læs mere

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Rapport 1 Plejecentret Johan Riis Minde i Morsø Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte

Læs mere

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet

Kom ud af kontoret. Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Kom ud af kontoret Forandringsledelse i sundhedsvæsenet Patientsikkerhedskonference den 27. april 2015 Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth Nordsjællands Hospital Nordsjællands Hospital ligger i Region Hovedstaden

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud

Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud Rejsekort A/S idekonkurence Glemt check ud 9. marts 2015 1 Indhold 1 Introduktion 4 1.1 Problembeskrivelse........................ 4 1.2 Rapportens opbygning...................... 4 2 Ordliste 5 3 Løsning

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen

Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Socialstyrelsens IT- understøttelse af Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Martin Terkelsen, Socialstyrelsen Nyborg, d. 12. november 2014 Socialstyrelsens IT-

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere