Evalueringsrapport. Critical Information System (CIS): Elektronisk Observationsmodul (EOS) & Elektronisk Medicin Modul (EMM)
|
|
- Karl Sebastian Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evalueringsrapport Critical Information System (CIS): Elektronisk Observationsmodul (EOS) & Elektronisk Medicin Modul (EMM) 30. juni
2 Indholdsfortegnelse Executive Summary...3 Anbefalinger til at implementere den nye teknologi...4 Vurdering af løsningen...4 Anbefalingen til andre, som ønsker at implementere CIS til intensiv...5 Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet...6 Formål med evalueringen...8 Evalueringsspørgsmål...9 Opbygningen af evalueringen:...9 Projektets forandringsmodel Dataindsamling Evalueringsanalyse Arbejdsgange før implementering af CIS Den målte effekt efter implementering af EOS Observationer over registreringer i EOS Nye arbejdsprocessers indflydelse på måleresultatet Observationer ved dokumentation i EPJ Observationer ved rapportgivning ved vagtskifte Anvendelse af antibiotika Proceserfaringer Opfyldelse af målsætning Projektøkonomi Konklusion Bilag
3 Executive Summary Intensivafdelingen, ITA, på Regionshospitalet Horsens har implementeret, testet, videreudviklet og evalueret softwaresystemet CIS Intensiv, der består af et elektronisk journal-, medicin- og observationsmodul samt en database. ITA består af 8 intensivsenge. Projektperioden var fra til Der påvistes et totalt arbejdsbesparende potentiale på 18,7 min pr. intensivseng/vagt fremkommet ved: 6,3 min målt som direkte besparelse 6,8 min kvantificeret og målt som den tid, der anvendes til nye kvalitetsforbedrede registreringer 5,6 min yderligere potentiale ved optimering af processen ved rapportgivning (forventes realiseret efterår 2012) Dette svarer til 2,1 årsværk ( kr. på ITA i Horsens) og 110 årsværk på landsplan. CIS giver lægerne muligheden for påmindelse omkring revurdering af antibiotikaordinationen. Funktionen har medført et fald i antibiotikaforbrug på 13% ved beregningsgrundlaget: antal DDD (Definerede DøgnDoser)/patientforløb. Der forventes yderligere realisering af dette potentiale i løbet af CIS databasen giver mulighed for hurtigt og sikkert at udtrække relevante rapporter. Data bruges blandt andet til opgørelse af kvalitetsmål, ledelsesrapporter om kapacitetsudnyttelse og -mål (SMR-tal). ITA kontaktes af eksterne forskere, der ønsker at anvende datagrundlaget, da det er præcist og nemt at udtrække data fra CIS, også retrospektivt. Mængden af data er øget væsentligt i forhold til tidligere og potentialet i yderligere dataanalyser er endnu ikke undersøgt. Under implementeringen af CIS blev dialysebehandling indført, og ITA var under omfattende ombygning. Først nævnte resulterede i en opnormering af plejegruppen før projektstart, hvilket krævede ressourcer til uddannelse. CIS var ikke veltilpasset ITAs behov, der opstod en del justeringer og opgraderinger og yderligere behov for ressourceanvendelse til træning af nye funktioner. De 3 områder var hovedårsagen til den længerevarende implementeringsproces. Projektets samlede økonomiske balance viser en tilbagebetalingstid på lidt over 4 år, hvilket er længere end forventet. Dette skyldes udskiftning af medicoteknisk udstyr, IT-kabling og øget personaleforbrug ved den længere implementeringsperiode. Afdelinger, der implementerer uden disse ekstraomkostninger og med samme effekt som ITA, forventes at have en tilbagebetalingstid på 3 år. En fuld EPJ-implementering vil yderligere afkorte tilbagebetalingstiden. Under projektet er plejegruppens normering faldet med 0,3 fuldtidsstilling pr. intensivseng. Den opnåede besparelse forventes at blive anvendt til den ressourcekrævende pleje af bariatriske patienter og projekter om kompetent mobilisering. Et godt og tæt samarbejde med Daintel har medført et betydeligt bedre produkt end ved projektstart, da de positivt har modtaget forbedringsforslag. Daintel har fået feedback på forretningsmodellen og har optimeret det samlede tilbud til hospitaler bestående af en samlet pakke af software, forberedelse af hospitalet til ny teknologi, service og samarbejde. Afrapporteringen fremstiller implementeringsprocessen, som det er oplevet af ITA. Det er væsentligt at fremhæve, at indførelsen af CIS har medført en væsentlig øgning af datasikkerheden, som er basis for den øgede patientsikkerhed og kvalitet i behandlingen af den intensive patient. CIS intensiv er et meget hurtigt og brugervenligt system, der yder en stor hjælp for eksempel i medicinordination og overblik af patientens kliniske tilstand. Personalet har opnået et solidt grundkendskab til CIS, der muliggør, at de nu hurtigere og hurtigere tilegner sig flere af de indbyggede funktioner, også de der fremkommer efter Medical Advisory Board møderne med sygeplejesker og læger. 3
4 Anbefalinger til at implementere den nye teknologi Vurdering af løsningen Overordnet set giver CIS et kvalitetsløft, da det fremmer en ensartet patientbehandling på intensivafdelingen. Det opleves, at jo mere CIS anvendes, jo flere funktioner indbygges, og jo større udbytte opnås via CIS. Det kræver derfor, at superbrugere og andre klinikere er indstillet på at anvende de nye funktioner, der vedvarende opstår baseret på den erfaring, der er opnået efter brug. Førmålingen viste, at plejegruppen brugte uhensigtsmæssig megen tid ved manuelt at registrere måleværdier fra det medicotekniske udstyr, og når de indførte værdier i det papirbaserede observationsskema ikke kunne læses. Derudover skete det, at observationsskemaet ikke var tilgængeligt, og der skulle typisk ledes mere end et sted efter skemaet. Eftermålingen viste, at 25% af den tid, der blev anvendt til at registrere i EOS, blev anvendt på registrering i tjeklister, der ikke var indført i afdelingen før CIS-implementeringen. Tidligere brugte man meget tid på at registrere forholdsvis få observationer i et papirskema, hvor man i dag bruger en tilsvarende tid, men der bliver registreret en langt større datamængde, som efterfølgende giver en langt højere kvalitet i behandlingen. En positiv sidegevinst er, at disse data kan anvendes til forskning og analyser, som kan give yderligere et kvalitetsløft i behandlingen af intensivpatienten. CIS bestod ved implementeringen af 3 moduler (nærmere beskrivelse af modulerne ses på side 6): Journal Elektronisk ObservationsSkema (EOS) Elektroniske Medicin Modul (EMM) Under projektet blev endvidere CIS databasen anvendt. Før projektstart havde afdelingen udelukkende journaldelen. Værdien af at implementere alle modulerne samlet, vurderes at være væsentligt højere, end hvis de enkelte moduler var blevet implementeret enkeltvis. De samlede moduler giver blandt andet. mulighed for at vurdere, om indgivelsen af et lægemiddel på et givent tidspunkt, har den ønskede effekt. Som eksempel kan nævnes blodtrykseffekten ved vasopressorbehandlingen hos patienter med septisk chok. En kort opsummering af fordele, ulemper og muligheder ses i nedenstående skema: Fordele Ulemper Muligheder o Software opdateringer fra leverandøren kræver tid, da det skal vurderes om nye features er relevante på egen afdeling, hvorefter de implementeres o Den vedvarende udvikling af nye features i CIS kræver, at procedurer for opdateringer og træning skal implementeres o Sårbart, når servere, IT eller andet opdateres o Der skal udvikles klare procedurer, der tydeliggør, hvad der skal gøres, o Korrekt og tidstro dataopsamling fra af det medicotekniske udstyr o Altid korrekte sammenlægninger af scoreværdier og væskeskemaer o Afdelingens tjeklister og procedurer, der er overført til CIS, er til enhver tid opdateret o Medicinordinering, dispensering og ordination følger altid afdelingens procedurer o Adgang til CIS fra multiple PC er o Automatisk registrering af infusioner ordineret i EMM o Større gevinst efter EPJ integration o Muligheden for kliniske, kvalitetsog ledelsesmæssige analyser via CIS databasen o Ved implementeringen af nye procedurer og tjeklister, foretages opdatering centralt. o Udvikling af nye procedurer i pleje og behandling af intensivpatienter er baseret på faktuel viden fra tidligere patientforløb o CIS databasen giver gode værktøjer til bedring af kliniske processer og 4
5 Fordele Ulemper Muligheder o Den korrekt ordinerede medicin gives til den rette patient i korrekt dosis ved indbyggede sikkerhedssystemer i CIS o Alt vises både grafisk og talmæssigt, hvilket fremmer overblikket hvis for eksempel pumper ikke overfører data ledelsesmæssige informationer. Anbefalingen til andre, som ønsker at implementere CIS til intensiv Det anbefales, at man før anskaffelsen af løsningen vurderer følgende: Udstyrssiden: Gennemgå alt eksisterende medicotekniske udstyr dvs. pumper, dockingstationer, respiratorer for en vurdering af, om alt kan overføre data. Leverandøren har adgang til ca. 500 drivere, der kan anvendes i forbindelse med. dataopsamling Få Daintels specifikation til servere, pc er, skærme mm. og inddrag IT-afdelingen i vurderingen af, om eksisterende udstyr kan opfylde kravene Identificer eventuelt behov for anskaffelse af pc er, printere, stregkodelæsere, tastaturholdere, svingarme til pc er Hygiejne spørgsmål, når der kommer nyt udstyr ind på sengestuerne Personalesiden: Identificere medarbejdere i både pleje- og lægegruppen med interesse for IT, der kan udnævnes som superbrugere Analysen giver en basis for, om der er tilstrækkelige økonomiske ressourcer og personale med flair for IT til anskaffelse af udstyret. Forandringsledelse: Derudover anbefales, at analysere fordele, ulemper og muligheder ved implementeringen, som man forventer i forhold til egen afdeling processer, mål og kapacitet. Personalet kan med fordel inddrages i analysearbejdet. Det er vigtigt, at der arbejdes med forandringsledelse før, under og efter implementeringen. Følgende elementer kan med fordel overvejes og planlægges som led i forandringsprocessen. Opnå afdelingsledelsens og afsnitsledelsens opbakning Lav en plan for hvordan og hvornår kommunikationen startes i afdelingen og hvem, der er målgruppe for kommunikationen Beskriv roller og ansvarsområder, der følger med udnævnelsen til superbruger Inddrag medarbejderne i de processer, der med fordel kan tilpasses i forbindelse med implementeringen af SW (kan være rapportgivning både i vagtskifte og eventuel ansvarsoverdragelse mellem sygeplejersker ved pauser) Udnyt, at det er en fordel, at 2 læger og 2 sygeplejerske kan deltage i Medical Advisory Board i Daintel, hvor de har direkte indflydelse på, hvilke nye egenskaber, der udvikles i CIS Implementer på et tidspunkt, hvor der ikke er andre store projekter i afdelingen 5
6 Kort beskrivelse af demonstrationsprojektet Regionshospitalet Horsens (RHBO) er akuthospital med høj aktivitet på intensivafdelingen (ITA), der er normeret til 8 sengepladser. Afdelingen er normeret til 54,4 fuldtidsansatte i plejegruppen og hører organisatorisk under den anæstesiologiske afdeling. Afsnittet er uddannelsessted for kommende anæstesilæger samt sygeplejersker, som uddanner sig til intensive sygeplejersker samt sygeplejestuderende. Patienter, der indlægges på ITA, er alle i en klinisk kritisk tilstand, der kan være livstruende. Patienterne er oftest overvåget af forskelligt medicoteknisk udstyr som for eksempel hjertemonitorer og/eller får hjælp til at trække vejret via en respirator. Den intensive patient får typisk intravenøst medicin styret af medicinpumper. For behandleren skal alle data fra overvågningsudstyr og status over medicin- og væskeindtag til enhver tid være tilgængelige, da de giver fundamentet for den lægefaglige vurdering og behandlingsplan. Afhængigt af patientens tilstand overvåges patienten konstant af en sygeplejerske. Før projektstart anvendte intensivafdelingen papirbaserede observationsskemaer til manuel registrering af data fra det medicotekniske udstyr. Plejepersonalet aflæste og skrev data på papirobservationsskemaet løbende med forskellige tidsintervaller afhængig af den intensive patients aktuelle situation. Der var farver, streger og symboler, der skulle gøre det nemt at adskille de forskellige data registreringer. Læger spurgte efter de registrerede data på papirobservationsskemaet, når data skulle fortolkes og behandlingen justeres. Skrivefejl forekom, skrift kunne være svært at læse eller observationsskemaet var samtidigt efterspurgt på flere fysiske steder. Sygeplejerskerne udregnede manuelt scoringsværdier og væskestatus (ved vagtskifte) med risiko for fejl. Projektet var designet til at implementere, teste og evaluere en samlet SW-pakke, CIS Intensiv (CIS) udviklet specifik til at opfylde intensivafdelingens særlige behov i behandlingen af den kritisk syge patient. CIS giver muligheden for besparelser især i sygeplejedelen, via automatisk dataopsamling, og målet var oprindeligt at kvantificere denne arbejdsbesparende effekt. I løbet af projektet blev det tydeligt, at løsningen gav nye muligheder for at ændre arbejdsgange og processer, og det blev derfor ønsket at evaluere både den arbejdsbesparende effekt og hvilke kvalitative optimeringsmuligheder, de ændrede processer gav anledning til. Software systemet, CIS Intensiv, består af følgende dele: Elektronisk patientjournal Den elektroniske patientjournal giver et totalt overblik over patienten blandt andet. med muligheden for kronologisk overblik. Journaldelen er inddelt i forhold til de vitale organfunktioner. Grønne, gule og røde farver giver hurtigt overblik over aktiviteter, der enten er eller mangler at blive udført Elektronisk observationsskema (EOS) med automatisk dataopsamling fra det medicotekniske udstyr Opsamler automatisk data fra overvågningsudstyr og fremviser resultatet i det format, det kliniske personale måtte ønske. Giver endvidere mulighed for at indlægge afdelingens tjeklister og scoringsværktøjer. Når data viser, at patienten er ved at udvikle kritisk tilstand for eksempel svær sepsis, vises dette ved advarselslampe i EOS Elektronisk medicin modul (EMM) EMM er et beslutningsfaciliterende arbejdsredskab, der på baggrund af patientens kritiske kliniske data, sammenholdt med afdelingens evidensopbyggede medicineringsprotokoller, tilbyder optimerende behandlingsforslag af den intensive patient i klinisk praksis. Giver endvidere klinikerne overblik over medicinstatus, samt aktuel status og overblik over hele indlæggelsesforløbet CIS database: Giver muligheden for at udtrække kliniske data og ledelsesmæssige værktøjer for eksempel over medicinforbrug 6
7 Det blev valgt at implementere CIS intensiv, da EOS adskiller sig fra andre patient data management systemer (PDM) ved, at modulerne har egen interaktion med indbygget intelligent tænkning og beslutningsstøtte. Overordnet set var målet dels at lette klinikernes arbejdsgange med deraf følgende arbejdskraftbesparelse og dels at opnå kvalitetsforbedringer. Endvidere forventedes et mindsket antibiotikaforbrug. Arbejdskraftbesparelsen forventedes at ligge i: Effektivisering af arbejdsgange blandt andet ved rapportgiving ved vagtskifte og overførsel af patienter Undgå processer, hvor personalet skal registrere data, der automatisk kunne opsamles Undgå at skulle hente/bringe observationsskemaer til og fra konference, idet CIS kan tilgås ved alle pc ere Kvalitetsforbedringerne forventedes at ligge i: Alt data er - til enhver tid - tilgængelig og kan tilgås fra pc er, hvor det måtte være mest optimalt Sikkerhedsprocedurer, der blandt andet. er indbygget i medicinmodulet Ensartet medicinering, der følger afdelingens procedurer Overblik over patientens behandlingsstatus, hvor det hurtigt fremgår, hvis der er dele i behandlingen, der mangler at blive udført Projektet startede 2. januar 2011 og afsluttede 31. marts 2012 efter en projektforlængelse på 3 mdr. Projektet blev inddelt i 4 faser. Fase 1 - Forberedelse o Etablering af projektgruppe o Førmåling o Gennemgang af det eksisterende medicotekniske udstyr med fokus på muligheden for at kunne afgive data til EOS-modulet o Anskaffelse og opsætning af servere, dataopsamlingsmaskiner og nødprocedurer o Udvikling af afdelingsspecifikke medicinprotokoller o Introduktion til medarbejdere Fase 2 Implementering af EOS og EMM i 2 trin o Træning og uddannelse af medarbejdere o Opsætning og test af udstyr Fase 3 Drift o Anvendelse af EOS, først ved dobbeltregistrering, derefter udelukkende ved CIS EOS o Opsamling af brugernes tilbagemeldinger og tilpasning af SW Fase 4 Evaluering o Eftermåling o Afrapportering 7
8 Formål med evalueringen Som udgangspunkt var det målet at evaluere effekten af implementeringen af softwaresystemet CIS intensiv, hvor den største gevinst forventedes at ligge for sygeplejerskerne i form af: Reduktion af tiden anvendt til registrering (da alt medicoteknisk udstyr fremover registreres automatisk) Reduktion af tiden anvendt til rapportgiving Derudover forventedes en reduktion af medicinomkostninger, målt i antibiotikaforbrug. Endvidere forventedes en forbedret arbejdsgangsorganisering, øget kvalitet og sikkerhed. 8
9 Evalueringsspørgsmål Som det ofte ses ved implementering af software, udvikler softwarefunktionen sig, så den ikke besidder præcist de samme egenskaber ved start som ved afslutning. Det skete også i dette projekt, da der blev tilføjet mange egenskaber og tjeklister, der enten ikke var indført på afdelingen ved projektstart og/eller funktioner, der ikke blev målt ved førmålingen (for eksempel sammenlægning af væskestatus). Omvendt betød de mange nye tjeklister, at sygeplejerskerne oplevede en ændring af deres arbejdsfunktion mod flere og nogle gange andre plejeopgaver end før projektstart. Det blev tidligt besluttet at være loyal overfor det oprindelige design af effektmålingen. Der blev derfor observeret efter samme princip (og af sammen person) både før- og efter, og spørgeskemaundersøgelsen forblev i hovedtræk uændret. Den eneste ændring, der blev indført, var ønsket om at kunne udtale sig om effekten, HVIS CIS intensiv havde haft de samme egenskaber ved før- og eftermålingen. Der er derfor foretaget tidsstudier, der opsummerer al den tid, der er blevet anvendt til registrering i CIS intensiv og desuden hvor meget tid, der er anvendt på nye tjeklister. Det var ønsket at måle effekten vha. flg. værktøj: 1. Tidsstudier, der dokumenterende arbejdsprocesser i forbindelse med registrering 2. Tidsstudier i forbindelse med rapportgivning ved vagtskifte 3. Spørgeskemaundersøgelse til afdelingens sygeplejersker 4. Fokusgruppemøder med udvalgte områder 5. Opgørelse af antibiotikaforbrug Opbygningen af evalueringen: Førmålingen foregik i den periode, hvor ansøgningen blev behandlet og dermed så tidligt, at kun få centrale medarbejdere var orienteret om projektet. Grundet den relative korte projektperiode var det ifølge planen ønsket udelukkende at foretage en eftermåling og dermed at undlade en midtvejsevaluering. Tidsstudier ved før- og eftermålingen blev foretaget af samme person. Selve observationerne blev underbygget af spørgeskemaundersøgelse til personalegruppen. De områder, hvor der var uoverensstemmelser mellem tidsstudier og spørgeskemaresultatet, blev endvidere underbygget ved fokusgruppemøder. Desuden blev personalet bedt om at give deres personlige vurdering af fordele ved at anskaffe CIS til intensiv hhv. fordele ved at bibeholde et papirregistreringssystem. Såvel tidsstudierne som spørgeskemaundersøgelsen blev gentaget efter samme observations- hhv. spørgeramme. Dog var der spørgsmål, der udgik i eftermålingen for eksempel spørgsmål omkring observationsskemaets læsbarhed, da det ikke er relevant for den digitale løsning. Spørgeskemaerne kan ses i bilag 1. Antibiotikaforbruget blev opgjort over samme 3 måneder i henholdsvis 2010 og Forbruget blev trukket via sygehusapotekets database. 9
10 Projektets forandringsmodel Projektet er startet før, der blev krav om en beskrivelse af forandringsteorien i 1. afrapportering. Dette afsnit er derfor udformet retrospektivt i henhold til ansøgningen. PDSA-modellen er velimplementeret på Regionshospitalet Horsens og blandt andet. anvendt i forbindelse med. Patientsikkert Sygehus. (Se venligst : %20social/PDSA.pdf) Det er en tilpasning at anvende PDSA-modellen, da den er udviklet til at først at afprøve i pilot/mindre omfang, hvorefter en større implementering igangsættes baseret på pilottestens resultater og erfaringer. Når den alligevel vælges som forandringsmodel, skyldes det, at den planmæssige eftermåling i november 2011 blev startet; men det viste sig ved de indledende møder med afdelingen, at CIS ikke var tilstrækkelig velimplementeret. Det blev derfor besluttet at afbryde eftermålingen, søge projektforlængelse med 3 mdr. og derefter anvende PDSA-modellens principper til iværksætning af korrigerende handlinger. PDSA-modellens første cirkel, der opsummeres de processer, der var iværksat ses i nedenstående figur. Indtil eftermålingen i november 2011 blev afbrudt, havde afdelingen arbejdet med forandringsprocesser og kommunikationen omkring disse. Det blev dog tydeligt, at processen skulle yderligere systematiseres. Fokus indtil november var måling af effekten af registreringsprocessen for sygeplejegruppen; men det blev tydeliggjort, at CIS muliggjorde en kvalitetsforbedring. CIS var ved implementeringen på ITA ikke helt færdigtilpasset, hvilket medførte en del opdateringer af CIS, som personalet derefter skulle trænes i samtidig med implementeringen. Endelig påpegede den afbrudte effektmåling, at kommunikationen skulle forbedres, da der var procedurer, som personalet enten ikke havde hørt om eller ikke efterfulgte. Derudover var afdelingen under ombygning, hvilket greb forstyrrende ind i arbejdsplanlægning. Afdelingen havde modtaget og oplært 11 nye sygeplejersker i forbindelse med udvidelse af intensivsenge fra 6 til 8 umiddelbart ført projektstart. Endvidere blev dialyse indført som ny behandling. Begge områder er ressourcekrævende parallelt med implementeringen af CIS. Disse faktorer spiller ofte ind i forbindelse med forandringer, men de blev meget tydelige i forbindelse med eftermålingen. 10
11 De korrigerende handlinger var baseret på de opsamlede informationer fra den afbrudte eftermåling, fokusgruppemøder, møder med superbrugerne og Daintel. De kunne i hovedtræk inddeles iflg. områder: 1. Tiltag målrettet Daintel (som også var en optimeringsproces for Daintel) a. Plan over opdateringer b. Implementering af en demoversion med opdateringer, der anvendtes af personale til træning c. Opsamling af ønsker til tilpasninger, der implementeredes januar Tiltag målrettet superbrugerne a. Tydeligere definering af roller, ansvar og opgavefordeling med involvering af afdelingens ledelse b. Ekstra undervisningsdag ledet af Daintel c. Identificering af indsatsområder til 1-til-1 undervisning af medarbejdere, dokumenteret via afdelingens personalelister 3. Styrkelse af processer for arbejdsgruppen omkring rapportgivning 4. Kommunikationsplan a. Hvad, hvor og hvordan kommunikationen omkring projektet og tiltag blev foretaget b. Fast punkt omkring CIS-implementering på personalemøder og indlæg i Nyhedsbog på Intra c. Nyheder fra Daintel viderekommunikeredes via superbrugere PDSA modellens 2 cirkel ses nedenfor: Da eftermålingen afsluttedes i april 2012, blev de korrigerende handlinger vurderet og sammenholdt med effektmålingens resultater. Analysen påviste, at der er 2 områder (procedure ved rapportgivning for plejepersonalet og medicin review for lægerne), hvor processen skal revurderes og yderligere fokus og tiltag identificeres. Afdelingen arbejder på afrapporteringstidspunktet med identificering af konkrete tiltag inden for begge områder. Selve eftermålingen blev overordnet gennemført efter samme principper som før-målingen. Det er forsøgt at omsætte kvalitetstiltag til årsværk i forhold til fondens skabeloner, for at skabe et sammenligningsgrundlag, hvilket kan ses i evalueringsanalysen. 11
12 Der var ikke i førmålingen iværksat konkrete områder, der kan give anledning til at estimere de kvalitetstiltag, der blev gennemført i projektperioden, hvorved en direkte sammenligning ikke er mulig. Dataindsamling Det var ønsket at dokumentere, hvilken effekt implementeringen af CIS resulterede i. En grundig gennemgang af afdelingens arbejdsprocesser og procedurer i forbindelse med ansøgningsprocessen tydeliggjorde, at sygeplejerskerne anvendte en del tid pr. vagt pr. seng til notering af værdier på observationsskemaer. Tiden blev anvendt både til registrering af data fra det medicotekniske udstyr og til plejeobservationer. Derudover anvendtes en del tid i forbindelse med rapportgivning, da også de nedskrevne data blev gennemgået. I alt blev det estimeret, at ca. 45 min blev anvendt til aktiviteterne. Der blev sat et mål om et forventeligt besparelsespotentiale på 25 min. pr. vagt pr. seng. Yderligere potentiale forventedes i formindsket brug af antibiotika, idet CIS har en automatisk påmindelse til lægerne om revurdering af medicinordinationen. Der blev foretaget en før- og eftermåling. Data er indsamlet ved: Tidsstudier Der blev udvalgt 4 tilfældige sygeplejersker, 2 erfarne og 2 mindre erfarne intensivsygeplejersker i dagtid. Følgende observationsområder var udvalgt: o Tid for registrering af observationer fra medicoteknisk udstyr og plejeforhold o Tid ved rapportgivning ved vagtskifte o Tid for registrering i EPJ Spørgeskemaundersøgelse Det blev udsendt til alle medarbejdere i plejegruppen Formålet med spørgeskemaet var: o Opnåelse af plejegruppens opfattelse af, hvor lang tid der anvendtes til de områder, hvor der blev foretaget tidsstudier o Kvantificering af gener ved brug af papirskema, som for eksempel hvor ofte papirobservationsskemaet ikke var tilgængeligt, når plejegruppen skulle registrere og ventetid, før skemaet var tilgængeligt. Der blev der spurgt til læseligheden af observationsskemaet og risikoen for, at skema var blevet forbyttet Fokusgruppemøder: Fokusgruppemøderne blev hovedsageligt anvendt til klarlægning af områder, hvor der var uoverensstemmelse mellem tidsstudier og spørgeskemaundersøgelsens resultater. Desuden blev de brugt til at opnå kvalitative evalueringer of proces og produkt Medicinopgørelse: Antibiotikaforbruget blev opgjort på samme 3 måneder på 2 følgende år for henholdsvis forbrug i kr. & Definerede DøgnDoser(DDD) korrigeret for antal patientforløb på intensiv inden for perioden. Antallet af personer, der blev observeret via tidsstudier er relativt få, men skal ses i sammenhæng med afdelingens normering på 8 intensivsenge. Det var en vigtig validering af tidsstudiet, at sammenligne personalets opfattelse af tidsforbruget på de valgte områder. Som det senere fremgår, var der god overensstemmelse mellem tidsstudiet og personalets svar, og det vurderes derfor, at antal observationer har været repræsentativt for afdelingens tidsforbrug. 12
13 Evalueringsanalyse Evalueringsanalysen er opbygget over effektmålingens resultater. Efter projektafslutningen er hovedkonklusionen er CIS er velimplementeret. Al dokumentation på afdelingen foregår i CIS, der anvendes af alle læge- og plejegruppen. Arbejdsgange før implementering af CIS Før Implementeringen af CIS EOS og EMM anvendtes det håndskrevne papirobservationsskema. Værdier fra patienternes overvågningsudstyr blev aflæst og nedskrevet, og patientens behandling blev planlagt og justeret baseret på de nedskrevne observationer. Papirobservationsskemaet blev indlagt i journalen og ved udskrivning arkiveret sammen med journalen i journalarkivet. Førmålingen viste, at observationsskemaet kunne være svær at læse, at der skulle ledes efter den, da observationsskemaet blev brugt af andre medarbejdere. Det blev også oplevet, at observationsskemaet blev forbyttet. Op til 71% af plejepersonalet oplevede 1-4 gange pr. vagt ikke at kunne læse den håndskrevne tekst på observationsskemaet. Gennem arbejdsdagen blev papirjournalen anvendt af både læger og plejegruppen, og det oplevedes for 50% af plejegruppen, at de skulle lede efter observationsskemaet 2-5 gange i løbet af én vagt. Deraf skulle man i 50% af tilfældene lede 2 steder og i 21% af tilfældene, skulle der ledes mere end 3 steder. 48% angav, at de brugte langt mere end 30 sekunder på at lede efter observationsskemaet, typisk blev der brugt op til 10 min, før observationsskemaet var tilgængeligt. Op til 13% af plejepersonalet havde oplevet, at observationsskemaer blev forbyttet, hyppigst 1 gang ugentligt. Trods af generne udtrykte personalet, at de generelt var glade for at bruge skemaet, da det var et godt og overskueligt arbejdsredskab, der hurtigt gav et godt overblik. Det blev også nævnt, at det var et godt værktøj ved rapportgivning. I nedenstående skema, ses en opsummering af de enkelte spørgsmål og svar omkring gener ved papirobservationsskemaet. Spørgsmålene var irrelevante i eftermålingen og blev derfor ikke stillet til personalet. I designet af tidsstudier blev det valgt ikke at inkludere specifikke målinger omkring områderne. 13
14 Ud over ovennævnte spørgsmål blev flg. områder uddybet ved både før- og eftermålingen: Plejegruppens oplevelse af hvor meget tid, der anvendes til registrering på papirskema, EPJ og ved rapportgivning i forbindelse med vagtskifte. Resultatet af disse målinger ses i næste afsnit. Den målte effekt efter implementering af EOS Spørgeskemaundersøgelsen havde en svarprocent på 84% ved førmålingen og 68% ved eftermålingen. Før Efter Antal inviterede Antal besvarelser Svarprocent Ancienniteten blandt de, der havde besvaret spørgeskemaet ved hhv. før- og eftermålingen havde ændret sig. Ca. 24% havde været i afdelingen mindre end 1 år ved start, mens der ikke var respondenter ved eftermålingen med under 1 års ansættelse. Før Efter Anciennitet på afd. Antal Pct. Antal Pct. < 1år % 1-5 år % 6-10 år % år % år % 21 år eller mere % total % Der var en stor tilgang af personale før projektstart; men ved eftermålingen har der også været personale i afdelingen, der havde været ansat i mindre end 1 år. Umiddelbart før projektstart blev afdelingen opnormeret fra 7 til 8 intensivsenge. Normeringen i plejegruppen ved 7 intensivsenge var 49,9 (omregnet til fuldtidsansatte) i december 2010 og 54,5 til 8 intensivsenge ved projektafslutningen. Beregnes faktoren normering/seng er denne faldet fra 7,13 ved 7 senge til 6,81 ved 8 senge, dvs. en forskel på 0,32 fuldtidsansat pr. intensivseng. Tidsstudiet er opgjort for alle registreringer, tid forbrugt til registrering i EPJ og under rapportgivning ved vagtskifte. 14
15 Observationer over registreringer i EOS Opsummeres eftermålingen, så der medtages ALLE de registreringer, der blev foretaget i CIS, ses i nedenstående figur, at der er opnået en tidbesparelse på 6 min og 15 sek. Det bemærkes, at den største forskel ligger i antallet af registreringer, idet der ved observationsskemaet blev registeret gennemsnitligt 35 gange mod 11,5 ved CIS. Det bemærkes, at registrering i EPJ ikke er indregnet. Gennemsnit for de samlede observationer Før Efter Middelværdi 1.16 min. 47 sek. Område 4.05 min min. Minimum 5 sek. 2 sek. Maksimum 4.10 min min. Tid i løbet af en dagvagt min min. Gns.Hyppighed for registreringer i dagvagt I alt Gennemsnit pr. time 35 11,5 4,3 1 Forklaring til tabellen: Middelværdien viser gennemsnit for registrering. En registrering kan både være en enkelt parameter, der registreres, men også flere, der blot noteres på samme tid. Det sidst nævnte er det typiske billede. Område er det tidsspænd, registreringerne ligger mellem. Altså forskellen på minimum og maksimum. Under tidsstudierne blev der registreret følgende ændringer i arbejdsgang: FØR: Da observationsskemaet anvendtes foregik noteringen på skemaet oftest ved, at personalet tog skemaet og kikkede på det, hvorefter måleudstyrets værdi blev aflæst og noteret. Processen virkede meget iterativt. EFTER: Ved brugen af EOS registreres værdierne automatisk. Ofte er værdierne, der noteres i tjeklister, nogle der er husket og nogle gange noteret flere værdier i samme registrering. Det betyder, at processen omkring registrering i EOS ikke virker så iterativ som før. Det bemærkedes, at der også nogle gange blev noteret værdier på et stykke papir, for så senere at blive registreret i CIS. Endvidere er der nogle, der samler lidt sammen, inden de noteres i EOS Både før og eftermålingen viste god overensstemmelse mellem de målte værdier ved tidsstudier og plejegruppens oplevede tidsforbrug. 15
16 Nye arbejdsprocessers indflydelse på måleresultatet Som nævnt tidligere udviklede projektet sig, så der blev indført nye procedurer i projektet under implementeringsperioden. Dette skyldtes i første omgang, at sygehuset deltog i Patientsikkert Sygehus ( hvor det blev valgt at indlægge intensivsporets plejepakker i CIS. Følgende plejepakker blev indlagt som del af Patientsikkert sygehus CVK-pakken KAD-pakken PVK-pakken Respiratorpakken Tryksårspakken Og desuden blev der indlagt tjeklister i forbindelse med.: Mundpleje Afføring GCS RASS CAM-ICU VAS-score Abstinensscore Sikkerhedstjek af medicoteknisk udstyr Personlig hygiejne Lindeskift Registreringen på ovennævnte områder blev ikke udført på samme strukturerede måde ved førmålingen og indgår derfor ikke hverken i tidsopgørelsen i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen eller tidsstudierne. Nedenstående figur viser den procentvise fordeling af hyppigheden af brug af drop-down-lister, der anvendes til registrering af plejepakker og tjeklister. 16
17 De nye tjeklister og pakker er placeret under drop-down-listerne: sygepleje, patientpleje/udstyr og Sygepleje score/observationer. Det bemærkes, at under tidsstudierne anvendtes 54% af tiden til registrering i EOS af de observationstyper, der ikke blev foretaget ved førmålingen. Et forsigtigt skøn angiver, at ud af den anvendte tid på registrering, så bruges halvdelen på nye observationer, der ikke tidligere registreredes. Det vil sige, at ud af 25,25 minutter, blev 6,82 min ikke registreret ved førmålingen. Hvis det var valgt IKKE at tilføje nye tjeklister og pakker, ville registreringstiden havde været: 25,25 min 6,82 min = 18,43, hvorved det arbejdsbesparende potentiale ville være 13,07 minutter. I nedenstående skema ses det årlige potentiale for hhv. Regionhospitalet Horsens og det landsdækkende potentiale ved de 2 scenarier. De udførlige beregninger kan ses i bilag 1, jævnfør fondens skabeloner. Scenarie 1: Scenarie 2: Tidsbesparelse på 6,25 min Tidsbesparelse på 13,07 min Årlig besparelse i årsværk 0,71 1,48 Årlig besparelse i kr ,037 Landsdækkende potentiale(årsværk) 37,45 78,07 17
Implementering af IT system på en intensiv afdeling
Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført
Læs mereNotat. Evaluering af et projekt
Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede
Læs mereRapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014
Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på HJERTE-LUNGE-KARKIRURGISK AFD. T Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereBRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER
Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René
Læs mereEvaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Læs merePatientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis Afslutningsfolder for projekt PRO i Almen Praksis (2016-2018) Denne folder er udarbejdet på baggrund af rapporten Evaluering af Patientrapporterede
Læs mereNotat. Side 1 af 7. Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd
Notat Side 1 af 7 Evaluering af et projekt i regi af Strategi for digital velfærd Formål Ved afslutning af projekter i regi af initiativ 1.1. og 3.3 i Strategi for digital velfærd, skal der udarbejdes
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereVejledning til dataindsamling 2017
Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.
Læs mereAUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP!
AUTOMATISK BESØGSPLANLÆGNING I HJEMMEPLEJEN - MERE END AT TRYKKE PÅ EN KNAP! Product Manager, Hrönn Kold Sigurðardóttir, KMD Healthcare System analyst, Matias Sevel Rasmussen, KMD Healthcare Projektleder,
Læs mereErfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet
Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT Formål med evalueringen At give de enkelte
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 17. april 2015 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling.
Læs merelty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM]
Fyns Amt 17. marts 2003 Sygehus Fyn IT-afdelingen lty Projektledelse Notat Afprøvning af elektronisk medicinmodul [EMM] Indledning Kvalitetsudvalget har behandlet projektforslag fra medicineringsgruppen
Læs mereRapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012
Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til
Læs mereTilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp
Tilsyn med leverandører af personlig og praktisk hjælp NOTAT 7. april 2014 Indledning I Frederikssund Kommune gennemføres tilsyn med leverandører af 83 ydelser af visitationen som myndighedsafdeling. Journal
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mereBilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune
Bilag 1: Handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune 2017 2018. Målepunkt Fund Indsats Ansvarlig/ Tidsplan Patientforløb og journalføring: Opfølgning 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation.
Læs mereResume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereRoOS. Implementering og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital. Eva Lund
RoOS Implementering og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital Eva Lund 1. Baggrund for at gå i gang 2. Først lidt om systemet 3. Hvilke udfordringer har vi haft Hvilke udfordringer
Læs mereAnvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation
O K T O B E R 2 0 1 0 E L E K T R O N I S K P A T I E N T J O U R N A L Anvendelse af real-time klinisk information til Ledelsesinformation Anders Goul Nielsen, Vice President, Healthcare Systematic Niels
Læs mereInitiativer vedr. arbejdstilrettelæggelse i psykiatrien
Psykiatri og Social Administrationen Til Hoved-MEDudvalget for Psykiatri og Social Sekretariat, kommunikation og HR Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på MEDICINSK HEPATO-GASTROENT. AFD. V Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereMedicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi
Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Mette Frydensbjerg Bøg MTV-gruppen/CIMT, OUH Odense Universitetshospital Kristian Kidholm; Iben Fasterholdt; Mai-Britt Hagen Hansen; Poul Klint Andersen;
Læs mereHvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?
Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del
Læs mere2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær
Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær 1.7 Metodevalg af undersøgelsen i projektet Der planlægges en undersøgelse, der inddrager både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data omfatter
Læs mereaf integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler
UNDERSØGELSE af integrationsrådenes høringsret og økonomiske midler Rådet for Etniske Minoriteter Marts 2004 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN Rådet for Etniske Minoriteter afholdt den 3. maj 2003 en konference
Læs mereRegionshospitalet Horsens
Sikkert Patientflow Regionshospitalet Horsens Ortopædkirurgi Kvalitetskoordinator Anne-Mette Viberg Sørensen April - 2018 Regionshospitalet Horsens Målsætning 30% af patienter indlagt >48 timer skal udskrives
Læs mereEvaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis. CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm
Evaluering af Patientrapporterede oplysninger (PRO) i Almen Lægepraksis CIMT Anne Mette Ølholm Mette Bøg Horup Tue Kjølhede Kristian Kidholm Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Patienternes oplevelser
Læs mereHospitalsenheden VEST
EPJ Klinikernes kæreste eje Arbejdsmiljøkonference 10.10.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Introduktion til projektet Baggrund Fokusgruppeinterviews Resultater / anbefalinger KIT-styregruppen
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereEffektvurdering af MIA og minimaks
Effektvurdering af MIA og minimaks KORT & MATRIKELSTYRELSEN DECEMBER 2011 KORT & MATRIKELSTYRELSEN INTRODUKTION Rambøll har på vegne af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) i løbet af oktober-november 2011 gennemført
Læs mereUndersøgelse af implementeringen af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland.
Undersøgelse af af Sundhedsplatformens konsekvenser for overlægernes tidsforbrug på konkrete arbejdsopgaver i Region Sjælland. Indledning og baggrund for analysen Overlægeforeningen besluttede i efteråret
Læs mereIndhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør
Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til
Læs mereEvalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling
Evalueringen af socialsygeplejerskeordning på Aarhus Universitetshospital Opsamling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling - et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet Evalueringen
Læs mereResultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014
Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og
Læs mereMål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs mereEvalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i
Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i Læringscenter Midt, afvikling i november 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereForebyggelse af liggesår
Forebyggelse af liggesår vha. ny screeningsmetode og sensorlagner Projektejer Professor i biomedicinsk teknik, T-forskning Hans Nygaard Aarhus Universitetshospital, Skejby Projektleder Ph.d. stud., B-forskning
Læs mere1 5 ) Samling af intensiv kapacitet + 10.a ændring af struktur for akutlægebiler. 2 Samarbejdsrelationer mellem sektorer
Høringssvar til Spareplan 2015-2019 i Region Midtjylland Det Sygeplejefaglige Råd (DSYR) - Hospitalsenheden Horsens Høringsfristen er fredag den 8. maj 2015, kl. 12.00 Tema Forslag nr. Høringssvar 1 5
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereEvaluering af forsøg med samtaler under sygefravær
Evaluering af forsøg med 1-5-14 samtaler under sygefravær Forsøg er kørt over 16 uger og gennemført i 2015. 49 arbejdspladser har deltaget i forsøget. 1 Som led i sygefraværsindsatsen besluttede direktionen
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Dialyse Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: TENA Identifi Dato: 28.05.14 Rettet af: RAP Version: 1 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde TENA Identifi Marianne
Læs mereBilag 1 Evalueringens resultater
Bilag 1 Evalueringens resultater I dette bilag præsenteres resultaterne af evalueringen af det todelte tilbud om fysioterapi til medarbejdere. Datagrundlaget i evalueringen består af løbende registreringer
Læs mereTilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital
Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital Den 25. maj 2018 Side 1/ 6 1. Introduktion Sundheds- og Ældreministeriet
Læs mereStatusrapport Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Anæstesiologisk afdeling Hospitalsenheden Vest
Statusrapport 2012-2013 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Anæstesiologisk afdeling Hospitalsenheden Vest 1 Hermed foreligger årsrapport for patientsikkerhedsarbejdet i Anæstesiologisk afdeling -
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs mereResultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark
Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Neurologisk afdeling Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereSupplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort
Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre
Læs mereEVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense
CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereAUDIT-vejledning: sådan gør du
AUDIT-vejledning: sådan gør du Du skal gennemføre tre audits: 1. En journalaudit med en før-måling på journaler fra 2010 2. En journalaudit med en efter-måling på journaler fra 2011 i pilottestperioden
Læs mereAuditbeskrivelser for TPM
2-5-3 V01 Udføres vedligeholdelse: Forebyggende på udstyr? Punktet er opfyldt, hvis det kan verificeres, at der udføres forebyggende vedligeholdelse på udstyr. Verifikationen kan opfyldes ved, at der er
Læs mereEPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det
Læs mereTeletolkning - når sproget er en barriere
Teletolkning - når sproget er en barriere MedCom: http://www.medcom.dk/wm110850 Teletolkeprojektet Implementeringsgruppemøde d. 19. november 2014 lho@medcom.dk Information fra projektet Afslutningsrapport
Læs mereIdentifikation af kritisk syge
Identifikation af kritisk syge Århus Universitets Hospital Bodil Sestoft & Claus Valter Herlev 8/4 2010 Opgave: 1) Utilsigtede hændelserh Kritisk syge opdages sent 1 Ingen/manglende handling påp dårlige
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereNOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker
Louise Kryspin Sørensen (mlf@dsr.dk) August 2017 NOTAT Ukompenseret arbejde blandt sygeplejersker I samarbejde med Megafon udsendte DSR analyse i august 2017 en panelundersøgelse til i alt 4.186 medlemmer
Læs mereNotat. Vurdering intensivsystemet CIS med henblik på anskaffelse.
et og Sundhedsdata Sundhedsinformatik Notat. Vurdering intensivsystemet CIS med henblik på anskaffelse. Tel. +45 8726 5000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Generelt CIS ( Critical
Læs mereData PDSA Data Implementering - Data
Nordsjællands Hospital Data PDSA Data Implementering - Data Mette Østergaard Ovl. Intensiv afsnit 0531/0633 Nordsjællands Hospital Kvalitetsforbedring December 2015 1 12 intensive senge 2 semi-intensive
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereBehandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på
Læs mereNotat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene
Dato: 7. november 2016 Brevid: 3089673 Notat om Region Sjællands koncept "Patienten som partner" og arbejde for at undgå overnattende patienter på gangene Et medlem af Regionsrådet har stillet 12 spørgsmål
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Akut indlagte patienter på GERIATRISK AFD. G Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereTværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Læs mereSundhedsplatformen og Landspatientregisteret opgraderes den 2. februar 2019
FAKTA-ARK EKSTERN 13.12.18 Sundhedsplatformen og Landspatientregisteret opgraderes den 2. februar 2019 Hvorfor opgraderes Sundhedsplatformen og Landspatientregisteret? I februar-marts 2019 indfører sygehusene
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereCase til opgaven: Evaluering som belutningsmodel for forandring. Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring.
Case til opgaven: Evaluering som beslutningsmodel for forandring. Palle Ragn 1/6 Introduktion til casen Casen beskriver et forløb for implementering af et system for en af Stibo s kunder. Efter casen har
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs merePlastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord
Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.
Læs mereREGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på
REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Infektionsmedicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereNotat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM
Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt
Læs mereVURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET
Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereKan et it-system øge kvalitet i medicineringen?
Elektronisk medicinering Kan et it-system øge kvalitet i medicineringen? Henriette Mabeck (hm@dsi.dk) Seniorprojektleder, ph.d. Min undren.. Hvorfor foregår mange rutiner og opgaver (incl. opgaver med
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden. Dato:
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Indlagte patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereAfrapportering af sa rtriage.
Evaluering af Sårtriage 1 som metode i sårbehandling i Aalborg Kommune Denne rapport er udarbejdet af sårsygeplejersker i hjemmesygeplejen område Nord og en udviklingssygeplejerske i Aalborg Kommune. Rapporten
Læs mereSygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket
Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination
Læs mereOptagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016
Optagelsesprøver på erhvervsuddannelserne 2016 I perioden juli-august 2016 er cirka 29.300 elever startet på et grundforløb på erhvervsuddannelserne. Cirka 2.200 af ansøgerne har over sommeren været indkaldt
Læs mereOvervejelser ved valg af IT system
Overvejelser ved valg af IT system Teknologisk Institut v/: Tanya Sørensen, faglig leder Agenda Implementeringsproces og kravspecifikation Case Hvordan kommer vi videre? Implementeringsproces og kravspecifikation
Læs mereKvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker
Læs mereVelkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev
Læs mereDigitalisering af journalisering vha. talegenkendelse
Digitalisering af journalisering vha. talegenkendelse Baggrund Kommunerne bruger meget tid på dokumentation og journalisering i flere jobfunktioner. Topledelsen i Varde Kommune så derfor gevinster ved
Læs mereMiniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner
Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,
Læs mereTilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark
Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov
Læs mere