Forskningsprotokol Prædiktive faktorer og konsekvenser. Aarhus Universitetshospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsprotokol 2014. Prædiktive faktorer og konsekvenser. Aarhus Universitetshospital"

Transkript

1 Forskningsprotokol 2014 En deskriptiv undersøgelse af børns præoperative angst: Prædiktive faktorer og konsekvenser. Aarhus Universitetshospital Forskningsgruppe: Pernille Skovby 1 : Projektansvarlig Rolf Dall 1 :Hovedvejleder Marianne Lisby 3: Medvejleder Charlotte Ulrikka Rask 2 :Medvejleder 1Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I. Aarhus Universitetshospital 2 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Aarhus Universitetshospital 3Fælles AKUT Afdeling & Center for Akutforskning. Aarhus Universitetshospital 1

2 Ide Udenlandske undersøgelser viser, at mange børn udvikler præoperativ angst i forbindelse med bedøvelse, og at det kan have alvorlige konsekvenser for både barn og familie. Den tilsvarende viden om omfanget og konsekvenser af præoperativ angst hos danske børn er meget begrænset. Målet med dette studie, som udgår fra Aarhus Universitetshospital, er derfor 1) at beskrive forekomst og konsekvenser af præoperativ angst hos børn i et dansk hospitalsregi og 2) at forsøge at identificere specifikke prædiktorer/risikofaktorer for præoperativ angst, som kan gøre det muligt at identificere de børn, der kan have et særligt behov for forebyggende tiltag. Resultaterne kan bidrage til at belyse omfanget af problemet i det danske sundhedsvæsen og fremadrettet give nye muligheder for at forebygge og mindske angst hos børn, der skal bedøves og opereres. Baggrund Internationale undersøgelser viser, at mødet med operationsstue og anæstesiindledning er en af de mest stressfyldte oplevelser for både børn og forældre under barnets indlæggelse [1,2]. Der foreligger ikke danske tal for omfanget af problemet, men amerikanske og europæiske undersøgelser rapporterer, at cirka 65 % af børn, der skal bedøves udviser angst i svær grad [3]. Det er i dag anerkendt, at angst hos børn, der skal bedøves, er et multifaktorielt og komplekst problem med et bredt symptombillede, der berører hele familien både før, under og efter operationen [3,4]. Børn med præoperativ angst har behov for mere smertestillende og har hyppigere postoperativ kvalme og opkastning [5]. Børn med præoperativ angst udviser postoperative adfærdsændringer såsom mareridt, separationsangst, nattevæderi og spiseproblemer. Disse adfærdsændringer kan ses i mere end 6 måneder efter udskrivelsen [6]. Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem graden af barnets angstniveau på operationsgangen og graden af negative adfærdsændringer postoperativt [6,7]. Børn udviser forskellige former for angst- og stressrelateret adfærd, når de skal bedøves, herunder apati, gråd, og fysisk modstand [8,9]. Konsekvenserne af at barnet er angst og stresset, når anæstesi indledes, er uro i opvågningsforløbet, flere smerter og ændret adfærd hos barnet efter udskrivelsen [5,10]. En veloverstået operation kan dermed overskygges af et anæstesiforløb med dårlige oplevelser og risiko for, at barnet senere ikke vil samarbejde med sundhedspersonalet [8]. For børnene betyder dårlige oplevelser, at de kan opleve nye operationer eller kontakter til sundhedsvæsenet som overgreb med yderligere udvikling af angst og mistillid til sundhedspersonalet [11]. Der er derfor et stort behov for kunne forebygge udvikling af præoperativ stress og angst hos børn [2]. Samlet set kan grundig forberedelse af familien om den forstående anæstesi og operation med udgangspunkt i forældrenes og barnets ressourcer (herunder barnets alder) medfører et mindre stresset barn [12]. Der findes i dag både nationalt og internationalt en bred vifte af præoperative tilbud til børn og forældre, der kan imødekomme deres angst og usikkerhed i forbindelse med operation og anæstesi [2]. Disse tilbud kan eksempelvis være film, pixiebøger, bamser, informationsmateriale samt små video sekvenser børn kan se [13]. Til trods for de mange tilbud er præoperativ angst stadig et problem hos børn, der indlægges til operation [3]. Når det fortsat er et problem kan det skyldes at årsagerne og risikofaktorer for præoperativ angst er komplekse og mangeartede. Flere internationale undersøgelser har set på risikofaktorer for præoperativ angst men resultaterne har i nogle tilfælde været modstridende [14]. Disse modstridende resultater kan skyldes, at undersøgelsesmaterialet har været for småt eller meget selektivt i studie populationen eller at resultaterne i høj grad er kulturelt eller institutionelt bestemt. Flere og større undersøgelser af mulige årsager, risikofaktorer og risikogrupper er derfor nødvendige for at optimere de eksisterende interventionsstrategier [15]. Det aktuelle studie vil være den første større systematiske undersøgelse af forekomst og mulige prædiktorer for præoperativ angst hos danske børn og dermed kunne danne basis for den videre udvikling af angstreducerende tiltag i dansk regi både før, under ogefter anæstesi og operation. Den viden, som projektet genererer, forventes således fremadrettet anvendt i udviklingen af et dansk innovativt internet-baseret forberedelsesprogram for både børn og forældre. 2

3 Formålet med projekt At kortlægge graden af præoperativ angst i en repræsentativ gruppe af børn i dansk hospitalsregi og undersøge sammenhænge mellem præoperativ angst hos barnet, forældrenes angstniveau, opvågningsforløb samt efterfølgende postoperativ adfærd hos barnet. At identificere de børn, som er i særlig risiko for at udvikle angstsymptomer og dermed kan have et særligt behov for forebyggende tiltag. Hypoteser Primær hypotese Børn med høj grad af præoperativ angst, vurderet ved standardiseret måle-, og evalueringsredskaber, har klinisk og statistisk signifikant større risiko for et kompliceret opvågningsforløb og påvirket postoperativ adfærd. Sekundær hypotese Prædiktorer for udvikling af præoperativ angst hos barnet: o Øget generelt angstniveau hos barn (forældrerapporteret på standardiseret angst spørgeskema). o Forældre med øget state anxiety og trait anxiety. o En eller flere tidligere negative oplevelser i forbindelse med anæstesiforløb med flere operationer. o Alder og kønsforskelle muligvis vil kønsforskelle i angst niveauet først ses hos ældre børn. Alderen vil muligvis også have en rolle hos de større børn eftersom de kan have kammerater, der er blevet opereret. Design og metode Inklusionskriterier I undersøgelsen vil der rekrutteres psykisk sunde børn ASA gruppe 1 & 2 i alderen (2-12 år) og forældre, som er skrevet op til operation og bedøvelse på dagkirurgisk afsnit, urologisk-, øre/næse/hals-, øjen-, ortopædkirurgisk-, mave-tarm- eller plastikkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital. Forældre og børn forstår og taler dansk. Der skal foreligge informeret samtykke fra forældre. Eksklusionskriterier Børn med mental retardering og/eller uden sprog samt børn med diagnosticerede psykiatriske lidelser. Praktisk procedure Der rekrutteres børn, som skal opereres i dagkirurgisk afsnit, på urologisk afsnit, øre/næse/hals kirurgisk afsnit, ortopædkirurgisk afsnit, abdominalkirurgisk samt plastikkirurgisk afsnit, Aarhus Universitetshospital. Information om projektets formål, spørgeskemaer, tilladelse til at videooptage anæstesiindledningen samt kontaktinformation om projektsygeplejerske/undertegnede udsendes til forældre i forbindelse med barnets indkaldelse til operation. To uger efter familierne har modtaget materialet kontaktes de af projektsygeplejerske/undertegnede, som kan svare på spørgsmål og samtidig afklare om familierne vil deltage i projektet. Hvis familierne accepterer deltagelse i projektet gennemgås hele forløbet, herunder oplyses at de til enhver tid kan trække sig ud af projektet. 3

4 Projektsygeplejersken/undertegnede beder familien udfylde et udvalgt spørgeskemabatteri (se nedenfor), herunder vedr. demografiske data. Alle spørgeskemaer samt andet materiale der skal besvares og udfyldes foregår elektronisk via et link forældrene får udleveret efter accept til deltagelse. De familier, der ikke har elektronisk adgang vil få materialet udleveret i papirform. Forældre/myndighedshavere skal give skriftligt informeret samtykke til deltagelse. Det informerede samtykke følger barnets journal. På operationsdagen møder familierne projektsygeplejerske/undertegnede, som indsamler de udfyldte dokumenter. Projektsygeplejersken/undertegnede står for indsamling og registrering af alle data herunder, observationer på operationsgangen samt telefonisk kontakt til familierne 1 og 4 uger efter operation. Måleredskaber Assessment 1: Børn og forældre: Før indlæggelsen: Når familierne har givet skriftligt samtykke til at deltage i projektet udfylder forældrene skema med oplysninger om demografiske data blandt andet alder, køn, antal søskende, information om tidligere bedøvelse og type samt antal af tidligere operationer. Forældrene udfylder også SPENCE preschool anxiety scale 2-6 år (forældrerapport)[16] & SPENCE children's anxiety scale 6-12 år (forældrerapport) [17]. Disse redskaber screener for angst i følgende kategorier: separationsangst, social fobi, Obsessive Compulsive Disorder (OCD), panikangst, agorafobi, frygt for fysisk skade samt generaliseret angst. Der findes allerede en godkendt dansk version af denne score til skolebørn. Denne score anvendes i klinisk praksis. Versionen til førskolebørn er netop udfærdiget af medlemmer fra projektgruppen. Hvert udsagn vurderes på en 5-punkts skala med hensyn til frekvens fra 'aldrig' (0) til 'altid' (4). Total score er 114. Forældrerapport samt demografiske data forventes at tage minutter at udfylde. Data der opnås: Standard scores for barnets generelle angstniveau hjemme. Assessment 2: Operationsdag State-trait anxiety inventory (STAI) [18] er et amerikansk udviklet og valideret selvrapporteringsskema til bedømmelse af angst, som er benyttet i mange internationale undersøgelser. STAI består af to skalaer til at måle hhv. state anxiety og trait anxiety. State anxiety referer til hvordan forældrene føler sig i en akut opstået episode af angst, som er udløst af en forbigående emotionel tilstand. Trait anxiety refererer derimod til hvordan forældrene generelt føler sig. Begge skalaer består af 20 udsagn. Hvert punkt har en score på 1 til 4. En score på 4 angiver tilstedeværelsen af et højt niveau af angst. For begge skalaer gælder det, at den totale score kan variere mellem Skemaet findes i en dansk oversat version. Det forventes at tage 10 minutter at udfylde disse skemaer. Der vil blive indhentet data om anæstesiform samt operationstype (Projektsygeplejerske/undertegnede). Data der opnås: Standard selvrapporteret scores for forældrenes eget niveau af angst. Assessment 3: Ved anæstesi m-ypas [19] er et deskriptivt internationalt anvendt forskningsredskab, der evaluerer det 2-12 årige barns angst og ændring i adfærd over kort tid ved modtagelse og indledning til anæstesi. m-ypas anvendes ved to "stress højdepunkter": 1) når barnet kommer ind på operationstuen og 2) ved indledning af anæstesi med maske/intravenøs bedøvelse. Selve vurderingen af barnets angstniveau observeres og registreres på m-ypas af projektsygeplejerske. Barnets reaktioner observeres fra ankomst til operationsgangen indtil anæstesi er indledt og barnet sover. Kategorierne i m-ypas består af enten fire eller seks udsagn, der partiel vægtes til at beregne den samlede score. Den samlede vægtede score spænder fra 23, ,hvor en højere score indikerer større grad af angst. m-ypas har tidligere vist god til fremragende inter-og intra-observatør pålidelighed og gyldighed for evaluering af 4

5 angst præoperativt og under indledning til anæstesi[20]. Nærværende projektgruppe har i et tidligere projekt oversat m-ypas til dansk efter WHO's retningslinjer og foretaget en præliminær validering, som viste at den danske version havde tilfredsstillende face validitet og interrater-reliabiliet baseret på et mindre materiale [21]. I det aktuelle studie vil tre projektsygeplejersker og ansøger, Pernille Skovby (alle oplært som m-ypas ratere) foretage uafhængige vurderinger af barnets angstniveau med m-ypas på operationsgangen. For at sikre en forsat høj interrater-reliabilitet gennem hele projektperioden vil der undervejs blive foretaget dobbelt observationer af to ratere. Tidsforbruget er varierende. Data der opnås: Standard scores for børns præoperative angstniveau. Assessment 4: Mens barnet er til operation Anæstesilægen og anæstesisygeplejersken har ordet: Formålet med dette spørgeskema er at undersøge om raterens observationer stemmer overens med anæstesilægens og anæstesisygeplejerskens kliniske vurdering af barnets angstniveau samt forældres egen vurdering af barnets angst. Forældrene har ordet: Formålet med dette spørgeskema er at undersøge hvorledes forældre opfatter og vurderer deres barns angst. Det tager 5 minutter at udfylde hvert skema. Data der opnås: Undersøger om der er en sammenhæng mellem forældrenes observationer/opfattelse og anæstesistens kliniske vurdering af barnets angstniveau. Assessment 5: opvågningsafsnit Pediatric Anesthesia Emergence Delirium Scale (PAED) [22]: Opvågningsstatus hos barnet registreres af opvågningssygeplejersken. PEAD scoren består af fem udsagn, der reflekterer opvågningsdelirium som udtryk for adfærd hos børn 2-12 år. Hvert udsagn har en score på 0 til 4. Hvert udsagn opsummeres for at opnå en samlet score. Graden af delirium stiger direkte med den samlede score. Projektgruppen har oversat PAED score til dansk, men er ikke valideret og afprøvet i dansk klinisk praksis. Denne proces skal udføres som en del af dette projekt og er udgør et selvstændigt delprojekt. Det en denne del jeg ansøger om støtte til for Birgitte Simonsen. Data vedrørende merteniveau, behandling af smerter samt anvendelse af kvalmestillende midler findes i hospitalets patient data management system (=pdm). Opvågningssygeplejersken indhenter og registrer data. Data der opnås: Standard scores for barnets adfærd og forløb på opvågningsstuen. Assessment 6: 1 uge og 4 uger efter operation: Post Hospital Behavioural Questionnaire (PHBQ)[6,23]. Består af 27 spørgsmål, som sammenligner barnets sædvanlige handlemønstre før indlæggelsen med barnets handlemønstre i den første uge efter indlæggelsen. PHBQ screener for adfærdsændringer i følgende kategorier: generaliseret angst, regression, spiseforstyrrelser, separationsangst, aggression, angst for at sove, apati og tilbagetrækning. Der er fem svar kategorier: fra meget mindre end før (1) til meget mere end før (5). En total score beregnes ved at summere alle tal (range ). I aktuelle undersøgelse udfyldes skemaet af forældrene 1 og 4 uger efter udskrivelsen, hvilket er gjort i en lignede undersøgelse [10]. Projektgruppen har oversat (PHBQ) til dansk. Forældrene modtager en påmindelse pr mail om at udfylde skema. Det forventes at tage 10 minutter pr gang de skal udfylde skema. Data der opnås: Standard scores for forældrenes vurdering af om barnet har ændret adfærd efter indlæggelse Power beregning 5

6 Studiets design er deskriptivt og styrken ligger i at der inkluderes en stor og repræsentativ gruppe af børn hvorfor såvel den interne som den eksterne validitet er høj. Vi forventer at finde signifikante sammenhænge imellem den uafhængige variable: præoperativ angst samt disponerende faktorer. Vi forventer at inkludere ca patienter gennem en periode på et år. Det overensstemmende med lignende internationale undersøgelser [15]. Databearbejdning Data om anæstesiform, operationstype, STAI, m-ypas, data fra opvågningsstuen samt PHBQ registreres i database udarbejdet af Datamanagement enheden, AUH. Det samme gælder demografiske data samt data fra SPENCE forældrerapport som registreres via link udarbejdet af Datamanagement enheden AUH. Alle data overføres til samme database. Alle statistiske analyser udføres med STATA 12. Relevante statistiske metoder herunder logistisk regressionsanalyse til at undersøge de opstillede mulige prædiktorer for præoperativ angst vil blive udført. Etiske overvejelser Studiet vil blive udført i overensstemmelse med Helsinki Deklaration II. Alle forældre skal give skriftligt tilladelse til at deltage i undersøgelsen. Denne tilladelse vil følge barnets journal. Projektet er forelagt De videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland (skal ikke anmeldes). Er godkendt i Datatilsynet. Sagsnr Perspektivering Samfundets krav om accelereret patientforløb, korte indlæggelser og forældrenes efterspørgsel om information og forløbs gennemsigtighed udfordrer den professionelle sundhedsfaglige præoperative indsats. Data indhentet i dette studie giver mulighed for at klarlægge forekomst af præoperativ angst i en dansk børnepopulation. Hvilket vil være relevant i forhold til forskelle i patientforløb og organisation af den præoperative indsats på forskellige operationsafsnit, hvor der bedøves børn. Fremadrettet kan resultaterne således informere tilrettelæggelsen og målretningen af en præoperativ indsats til børn/familier. Samtidig kan de evalueringsredskaber, der afprøves i studiet, fremover anvendes til at monitorere og dokumentere effekten af interventioner, der iværksættes med henblik på at forebygge præoperativ angst/stress hos barnet og reducere/minimere postoperative adfærdsændringer. Forskningsgruppens fremtidige sigte er at udvikle metoder der kan reducere børns angst ved en operation. Her påtænkes en interaktiv internet baseret hjemmeside, der har til formål at støtte, styrke og inddrage hele familien i den præoperative forberedelse. For at sikre bedst mulig patient og bruger involvering i planlægningen af en national internet baseret hjemmeside vil projekt gruppen rekrutterer forældre blandt deltagerne i dette studie. Adspurgte forældrene vil via fokusgruppe interview kunne bidrage til at udvikle fremtidige interventioner. Herudover vil et symposium, hvor resultaterne af projektet formidles for både sundheds professionelle og forældre kunne danne yderligere basis for det videre arbejde frem med udviklingen af interventionen som er til glæde for børnene. Organisering og tidsplan Studiet planlægges som et Ph.d. studie for forskningssygeplejerske Pernille Skovby Publikation Publikationer og forfatterskab administreres i henhold til Vancouver bestemmelserne. Såvel positive som negative resultater offentliggøres. Studiets resultater vil blive offentliggjort i internationale peerreviewed tidsskrifter. Den Ph.d.-studerende vil være førsteforfatter og de øvrige fra projektgruppen indgår som medforfattere efter bidrag. Birgitte Simonsen vil være medforfatter på artikel på delprojekt. 6

7 Litteratur (1) Banchs RJ, Lerman J. Preoperative Anxiety Management, Emergence Delirium, and Postoperative Behavior. Anesthesiology Clinics 2014; 32: (2) Yip P, Middleton P, Cyna Allan M, et al. Non-pharmacological interventions for assisting the induction of anaesthesia in children. Cochrane Database Syst.Rev. 2009; 8. (3) Davidson A, McKenzie I. Distress at induction: prevention and consequences. CURR OPIN ANESTHESIOL 2011; 24: (4) Fernandes S, Arriaga P, Esteves F. Using an Educational Multimedia Application to Prepare Children for Outpatient Surgeries. Health Commun 2014: (5) Kain ZN, Mayes LC, Caldwell-Andrews A, et al. Preoperative anxiety, postoperative pain, and behavioral recovery in young children undergoing surgery. Pediatrics 2006; 118: (6) Karling M, Stenlund H, Hagglof B. Behavioural changes after anaesthesia: validity and liability of the Post Hospitalization Behavior Questionnaire in a Swedish paediatric population. Acta Paediatr 2006; 95: (7) Kain ZN, Mayes LC, O'Connor TZ, et al. Preoperative anxiety in children. Predictors and outcomes. Arch Pediatr Adolesc Med 1996; 150: (8) Kain ZN, Caldwell-Andrews A, Wang SM, et al. Parental intervention choices for children undergoing repeated surgeries. Anesth Analg 2003; 96: (9) THOMAS J. Brute force or gentle persuasion? Pediatric Anesthesia 2005; 15: (10) Karling M, Stenlund H, Hagglof B. Child behaviour after anaesthesia: associated risk factors. Acta Paediatr 2007; 96: (11) Wollin SR, Plummer JL, Owen H, et al. Anxiety in children having elective surgery. J Pediatr Nurs 2004; 19: (12) Kain ZN, Caldwell-Andrews A, Mayes LC, et al. Family-centered preparation for surgery improves perioperative outcomes in children: a randomized controlled trial. Anesthesiology 2007; 106: (13) Mifflin KA, Hackmann T, Chorney JM. Streamed video clips to reduce anxiety in children during inhaled induction of anesthesia. Anesth Analg 2012; 115:

8 (14) Caldas JC, Pais-Ribeiro JL, Carneiro SR. General anesthesia, surgery and hospitalization in children and their effects upon cognitive, academic, emotional and sociobehavioral development - a review. Paediatr Anaesth 2004; 14: (15) Davidson AJ, Shrivastava PP, Jamsen K, et al. Risk factors for anxiety at induction of anesthesia in children: a prospective cohort study. Paediatr Anaesth 2006; 16: (16) Edwards SL, Rapee RM, Kennedy SJ, et al. The Assessment of Anxiety Symptoms in Preschool- Aged Children: The Revised Preschool Anxiety Scale. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology 2010; 39: (17) Essau CA, Muris P, Ederer EM. Reliability and validity of the Spence Children's Anxiety Scale and the Screen for Child Anxiety Related Emotional Disorders in German children. J Behav Ther Exp Psychiatry 2002; 33: (18) Spielberger CD. Manual for the State-Trait Anxiety Inventory (Form Y). Palo Alto, CA: Consulting Psychologists Press; (19) Kain ZN, Mayes LC, Cicchetti DV, et al. The Yale Preoperative Anxiety Scale: how does it compare with a "gold standard"? Anesth Analg 1997; 85: (20) PROCZKOWSKA-BJÖRKLUND M, GIMBLER BERGLUND I, ERICSSON E. Reliability and validity of the Swedish version of the modified Yale Preoperative Anxiety Scale. Acta Anaesthesiol Scand 2012; 56: (21) Skovby P, Rask CU, Dall R, et al. Face validity and inter-rater reliability of the Danish version of the modified Yale Preoperative Anxiety Scale. Dan Med J 2014; 61: A4853. (22) Sikich N, Lerman J. Development and psychometric evaluation of the pediatric anesthesia emergence delirium scale. Anesthesiology 2004; 100: (23) Vernon DT, Schulman JL, Foley JM. Changes in children's behavior after hospitalization. Some dimensions of response and their correlates. Am J Dis Child 1966; 111:

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Children Centered Care. Møde med Innovationsudvalget

Children Centered Care. Møde med Innovationsudvalget Children Centered Care Møde med Innovationsudvalget 15.12.16 Formål At give børn og deres forældre en mere tryg oplevelse, i forbindelse med MR-skanning At nedbringe antallet af bedøvelser af børn, der

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet

Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Jeg vil ikke. Ufrivillig fastholdelse af det urolige barn. Lars Falcon Anæstesisygeplejerske, Master of Clinical Nursing, Stud. Cur.

Jeg vil ikke. Ufrivillig fastholdelse af det urolige barn. Lars Falcon Anæstesisygeplejerske, Master of Clinical Nursing, Stud. Cur. Jeg vil ikke Ufrivillig fastholdelse af det urolige barn Lars Falcon Anæstesisygeplejerske, Master of Clinical Nursing, Stud. Cur. Rigshospitalet FILM Redningskvinder, TV 3 Sæson 4, episode 8 Definitioner

Læs mere

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden:

Den kliniske vejledning er tilgængelig på hjemmesiden: Titel Procedurespecifik klinisk vejledning til patienter, der får foretaget herniekirurgi EPS Patientkategori Udarbejdelse og tilgængelighed Viden og udvikling 01.03.2011 Patienter, der får foretaget åben

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Materiale 1: Apopleksi Materiale 2: Hospitalsklovnen. Peter Birk Nielsen - SOB13, B7. Intern teoretisk prøve. Modul 5 TPM. Afleveret: 10/2014

Materiale 1: Apopleksi Materiale 2: Hospitalsklovnen. Peter Birk Nielsen - SOB13, B7. Intern teoretisk prøve. Modul 5 TPM. Afleveret: 10/2014 Peter Birk Nielsen - SOB13, B7 Intern teoretisk prøve Modul 5 TPM Afleveret: 10/2014 Materiale 1 7133 anslag Materiale 2 7165 anslag University College Lillebælt, Odense Opgaven må udlånes Materiale 1:

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING

ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum

Læs mere

Children Centered Care

Children Centered Care Children Centered Care Røntgenafdelingen Kolding Sygehus Lillebælt Ib Erik Jensen, ledende overlæge & Syddansk Sundhedsinnovation Kerstin Bro Egelund Hvad er radiologi? Billedvejledte diagnostiske og terapeutiske

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese

Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Projekt resume Helle Mätzke Rasmussen, Anders Holsgaard-Larsen, Niels Wisbech Pedersen, Søren Overgaard Engelsk titel Individually defined multidisciplinary interventions for children with cerebral palsy

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Overblik over retningslinjer

Overblik over retningslinjer Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Dagkirurgisk Afsnit Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO)

Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO) Sammenhængen mellem patienternes angst og bekymring, den patientoplevede kvalitet og patient rapporterede outcome (PRO) v. Cand. Scient. San, ph.d. stud. Randi Bilberg Orthopaedic Research Unit Dept. of

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O

Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet

Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse i hofteområdet Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Titel: Regional anaesthesia of the cutaneus nerves of the hip - Undersøgelse af det bedøvede hudområde efter nerveblokade med lokalbedøvelse

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Livskvalitet & vægtøgning

Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt

Læs mere

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi? 3 års opfølgning Sine Islin, Smahan Mrabet Dagkirurgi Herlev hospital Danmark Baggrund Dagkirurgi, Herlev hospital, Danmark Systematisk telefon

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

Enhed for Perioperativ Sygepleje

Enhed for Perioperativ Sygepleje Enhed for Perioperativ Sygepleje Sygepleje ved accelererede operationsforløb Øre-næse-hals symposium 2005 Vejle Enhed for Perioperativ Sygepleje Accelererede operationsforløb organisatorisk/økonomisk perspektiv

Læs mere

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase)

ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-RS anvendt rutinemæssigt i den nationale database i Børne- og ungdomspsykiatri (BupBase) ADHD-konference Ålborg 19.5.2010 Niels Bilenberg, Professor, Ph.D. Børne- og ungdomspsykiatrisk afd. Psykiatrien

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS

MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning.

Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Baggrund Muskel- og skeletbesvær er hyppigt forekommende i den danske befolkning. Halvdelen af alle voksne danskere har haft muskel- og skeletbesvær indenfor de sidste 14 dage, og 24 % angav at have været

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Postoperativ smertebehandling i hjemmet med en elastomerisk pumpe en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(2) Postoperativ smertebehandling

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015

Autisme og skolevægring. VISO konference 1. december 2015 Autisme og skolevægring VISO konference 1. december 2015 Baggrund Stigning i henvendelser hos VISO Komplekse sager med både udviklings- og kontekstuelle problematikker Viden om målgruppen, problemstillingen

Læs mere

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register Kræft og komorbiditet alle skal have del i de gode resultater 6. marts 2013 Kosmopol, København Erik Jakobsen, Leder I hovedpunkter

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2014 Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Enheden for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Resume af artikler Forfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstyp e Intervention Resultater (outcome) Komme ntarer Myrvik, et al.(1) Hadden, K. L.(2) 2015 ++ Børn 8-18 år Korrelation

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Deltagerinformation Opsporing af kritisk forværring og intervention hos hospitalsindlagte børn - Et regionalt multi-center studie om implementering af Pædiatrisk Early Warning System Kære forældre Vi vil

Læs mere

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre.

Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Dokumentation og udredning af komplekse posttraumatiske reaktioner hos bosniske flygtninge i danske behandlingscentre. Sabina Palić, Cand.psych., Ph.D. studerende, Videnscenter for Psykotraumatologi, Psykologisk

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Notat Status på kræftpakker

Notat Status på kræftpakker Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 19. januar 11 Udarbejdet af: Morten Jakobsen E-mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365 1. Baggrund Notat

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH

Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater. Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Livskvalitet og drænbehandling præliminære resultater Christian Heidemann, Læge og ph.d.- stud. ØHN-afd F, OUH Baggrund OM hyppigste årsag til lægebesøg hos småbørn i før-skolealderen Ca. 80% oplevet SOM

Læs mere

Dagkirurgi. Erfaringer fra Region H

Dagkirurgi. Erfaringer fra Region H Dagkirurgi Erfaringer fra Region H Claus Munk Jensen ledende overlæge Ortopædkirurgisk afdeling Gentofte Hospital claus.munk.jensen@regionh.dk Disposition Status for dagkirurgi i RegionH. Udvikling og

Læs mere

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition

Bayley-III Motor Scale. Bayley-III Screening test 06-03-2013. Bayley scales of Infant and Toddler. Development III. Development, Third Edition Redskaber til identifikation af cerebral parese Introduktion til Bayley Scales of Infant and Toddler Development III 28 februar 2013 Ulla Haugsted FT Rigshospitalet General Movements Fidgety Movements.

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Hvordan har du sovet?

Hvordan har du sovet? Hvordan har du sovet? En undersøgelse af faktorer, der påvirker søvnen hos rygkirurgiske I-dese patienter Sygehus Sygeplejerske Randi Jensen Rygkirurgisk sektor Middelfart Baggrund Patienterne klager over

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere