DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Maskiningeniørens job er ofte: - i en udviklingsafdeling i en mellemstor eller stor virksomhed. Meget ofte som projektleder med ansvar for udvikling af nye produkter. Normalt i et bredt samarbejde med mange personer og faggrupper i og uden for virksomheden. Produkterne kan være industriprodukter af enhver art til den private forbruger eller maskiner og anlæg til produktionsvirksomheder. - i en produktionsafdeling med ansvar for drift og vedligeholdelse af virksomhedens produktionsudstyr samt med ansvar for anskaffelse og indkøring af nyt produktionsudstyr. Nogle gange også med ansvar for indkøb af råvarer til produktionen. Der kan være tale om produktion på virksomheder såvel her i landet som i udlandet. - i en salgsafdeling med ansvar for salg af tekniske produkter både her i landet og i udlandet. Oftest med salg til offentlige og private virksomheder og ofte med megen rejseaktivitet. Nogle gange også i forbindelse med udarbejdelse af skriftlig og grafisk dokumentation og andet salgsmateriale. - i en mindre virksomhed. Måske som den eneste ingeniør i virksomheden og med ansvar for flere af virksomhedens aktiviteter inden for udvikling, produktion, salg og indkøb. Normalt med megen kontakt til leverandører og kunder. Meget ofte også med personalemæssigt og administrativt ansvar. - i en forskerpark eller et udviklingscenter, hvor ingeniøren som iværksætter arbejder med udvikling af egne ideer eller som entreprenør arbejder med videreudvikling af andres ideer. Et arbejde der primært består af at udarbejde forretningsplan, udvikle og fremstille prototyper, gennemføre forskellige former for test samt udarbejde nødvendig dokumentation. I arbejdet indgår også ofte megen informationssøgning. Ingeniøren er her ofte finansieret af offentlige udviklingspuljer og af private investorer. De fleste regnskabsmæssige og andre administrative opgaver varetages af en central fælles administration. Endelig vælger en del nyuddannede diplomingeniører i maskinteknik at læse videre til civilingeniør. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil kan opdeles i følgende delkompetencer: Produktudvikling Maskiningeniøren: - har fuldt kendskab til produktudviklingsprocessens forskellige faser og værktøjer herunder også kreative og systematiske idegenereringsmetoder. - kan udvikle produkter og systemer baseret på en helhedsbetragtning, der omfatter processerne fra den grundlæggende ide til det færdige produkt samt bortskaffelse af dette. - kan endvidere inddrage organisatoriske, ledelsesmæssige, markedsmæssige, lovmæssige og økonomiske betragtninger og en bevidsthed om samfundsmæssige, kulturelle og sociale normer og værdier samt et æstetisk og etisk ansvar. Konstruktion Maskiningeniøren: - kan konstruere produkter, anlæg og systemer ud fra en given grundspecifikation. - kan udføre dimensionering og beregninger på grundlag af et solidt fundament af maskintekniske discipliner. Discipliner der er anvendelsesorienterede og bygger på tekniske og naturvidenskabelige forskningsresultater og viden. - kan foretage valg af materialer, fremstillings- og samlingsmetoder samt overfladebehandling ud fra økonomiske samt styrkemæssige og miljømæssige forhold. Informationsteknologi Maskiningeniøren: - behersker brugen af IT i forbindelse med informationsøgning og informationsudveksling. - behersker brugen af IT i forbindelse med projektarbejde og projektledelse. - behersker brugen af 3D- og 2D-CAD. - behersker brugen af IT-baserede beregnings-, simulerings- og dataopsamlingsprogrammer. - behersker brugen af IT i forbindelse med skriftlig og grafisk præsentation samt som supplement ved mundtlig præsentation. Projektledelse Maskiningeniøren: - kan administrere og styre tværfaglige projekter på flere niveauer. Projekter der involverer flere personers indsats. Ofte personer med forskellig faglig, sproglig og kulturel baggrund og ofte også i et globalt miljø. - kan se sig selv i forhold til projektgruppen, virksomheden og det omgivende samfund. - har kendskab til og forståelse for organisation, ledelsesforhold og projektøkonomi. Personlig og læringsmæssig kompetence Maskiningeniøren: - kan tage vare på egen læring. - har formidlingsevne og samarbejdsevne. - kan se og forstå sin egen placering i en større sammenhæng. - kan tage ansvar og klare kaotiske situationer. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Kompetencerne opbygges via den studerendes arbejde med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression indenfor det enkelte emne. En progression der op gennem studiet fører til de endelige kompetencer. På det enkelte semester bindes de faglige emner sammen af et semestertema. Semestertemaet danner en fælles ramme for projektarbejdet og teoriundervisningen på det pågældende semester. I den sidste del af studiet er der mulighed for faglig fordybelse og specialisering gennem tilvalgskurser, projekter, ingeniørpraktik og afgangsprojekt. De 6 fagsøjler er: - Naturvidenskabeligt grundlag - Mekanisk konstruktion - Energiteknik - Måleteknik og styringsteknik - Virksomhed og samfund - Personlige og læringsmæssige kompetencer Naturvidenskabeligt grundlag Emnerne i denne fagsøjle virker dels som selvstændigt værktøj for maskiningeniøren i dennes job og dels som nødvendigt teoretisk grundlag for mange af de faglige discipliner, der indgår i de andre fagsøjler. Desuden giver denne fagsøjle meget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. - Matematik - Vektorbegreber og regneregler - Funktioner med en eller flere variable - Differentiation og integration - Ekstremværdier og grænseværdier - Parameterfremstilling - Hyperbolske funktioner - Lineær algebra - Matrixregning - Egenværdiproblemer - Polære funktioner - Differentialligninger - Komplekse tal - Matematiske modeller - Statistik - Deskriptiv statistik (middelværdi, varians og spredning) - Tilfældige eksperimenter - Sandsynlighedsregning - Stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger - Usikkerhedsberegning - Regressionsanalyse - Statistisk forsøgsplanlægning - Fysik - Partiklers kinematik og dynamik - Stive legemers kinematik og dynamik - Relativ bevægelse for mekaniske systemer - Massemidtpunkt og masseinertimoment 4

5 - Stive legemers energi - Arbejde og energi - Statik og styrkelære - Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser - Belastningstyper og understøtningsreaktioner - Stangkræfter i gitterkonstruktioner - Snitkræfter og momenter i bjælke- og rammekonstruktioner - Statiske arealmomenter og arealinertimomenter - Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger - Spændingstilstand og transformation af spændingstilstand - Tøjninger og deformationer - Statisk ubestemte konstruktioner - Sammenhæng mellem spændings- og tøjningstilstand - Brudhypoteser Mekanisk konstruktion Emnerne i denne fagsøjle er et meget væsentligt bidrag til opbygning af maskiningeniørens faglige kompetencer inden for produktudvikling og konstruktion af mekaniske konstruktioner. Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille maskiningeniøren fra andre diplomingeniører. - Materialer og teknologi - Materialeegenskaber - Teknologiske processer - Støbeprocesser - Svejseprocesser - Hærdning - Korrosion - Overfladebehandling - Rustfrit stål - Aluminium - Legeringer - Plastmaterialer - Maskinelementer - Skruer og bolte - Fjedre - Aksler - Energitransmission - Lejer - Tandhjul - Elektriske maskiner - Elektriske kredsløb og magnetiske felter - Sinusformet vekselstrøm - Jævnstrømsmaskiner - Transformere - 1- og 3-faset induktionsmaskiner - Frekvensomformere - Computer Aided Engineering - Konstruktionsmetoder - Computer Aided Design, CAD-konstruktionsprincipper - Finite Element Method, FEM-elementtyper og FEM-analysetyper - Computerized Fluid Dynamics, CFD - Simulering af bevægelse og dynamik - Product Data Management System, PDM 5

6 Energiteknik Emnerne i denne fagsøjle er et meget væsentligt bidrag til opbygning af maskiningeniørens faglige kompetencer inden for produktudvikling og konstruktion af energitekniske anlæg og maskiner. Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille maskiningeniøren fra andre diplomingeniører. - Termodynamiske systemer og tilstandsvariable - Lukkede og åbne termodynamiske systemer - Reversible og irreversible termodynamiske processer - Termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning - Rene stoffers termodynamiske egenskaber - Entropi - Faseændringer - Køle- og varmepumpeprocesser - Fugtig luft - Strømningsprocesser i rør, dyser og diffusorer - Arbejdsprocesser, dampkraftanlæg og gasturbineanlæg - Forbrændingsprocesser og forbrændingsmotorer - Varmetransmission ved ledning, stråling og konvektion Måleteknik og styringsteknik Emnerne i denne fagsøjle giver maskiningeniøren en viden og forståelse inden for elektroteknik og elektronik og bidrager således til at give maskiningeniøren en bred faglig kompetenceprofil. Denne fagsøjle er desuden med til at sikre en anvendelsesorienteret profil. - Målemetoder - Måleudstyr, herunder Strain Gauges og andre elektriske sensorer - Målesignal og støj - Modstande, kondensatorer, transistorer og operationsforstærkere - Dataopsamling og behandling - Styrings- og reguleringssystemer - Blokdiagram, dets komponenter og overføringsfunktion - Reguleringsprincipper, reguleringssløjfens egenskaber og simulering - Centrifugalpumper og reguleringsventiler - Boolsk algebra herunder ladderdiagram - Forsøg med PLC-programmering og indstilling af PID-regulator Virksomhed og samfund Emnerne i denne fagsøjle bidrager med fagligheder ud over de rent maskintekniske fagligheder og giver dermed maskiningeniøren helhedsforståelse og overblik. - Produktudviklingsprocessens faser og værktøjer - Projektarbejdsformen - Projektstyring - Projektroller - Arbejdsmiljø og ergonomi - Normer, regler, standarder og lovgivning - Kalkulation - Virksomhedsforståelse - Skriftlig præsentation - Grafisk præsentation. Herunder 3D- og 2D-CAD - Mundtlig præsentation 6

7 - Videnskabsteori og videnskabelige metoder - Innovation og iværksætteri Personlige og læringsmæssige kompetencer Emnerne i denne fagsøjle bidrager dels til maskiningeniørens endelige kompetenceprofil men er desuden nødvendige under studiet for en effektiv indlæring af emnerne i de øvrige fagsøjler. - Personlige kompetencer - Samarbejde - Engagement - Initiativ - Ansvar - Etik - Dannelse - Evne til at perspektivere egen læring - Læringsmæssige kompetencer - Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale - Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 7

8 4 Uddannelsens semestertemaer Semester Semestertema 7. semester Afgangsprojekt 6. semester Ingeniørpraktik 5. semester Experts in Teams 4. semester Konstruktion 3. semester Laboratorietest 2. semester Projektstyring 1. semester Produktudvikling 8

9 5 Uddannelsens struktur og moduler Semester Moduler 7. semester M-PRO7 Afgangsprojekt 6. semester M-IPR6 Ingeniørpraktik 5. semester X-CAS1 Computer Aided Simulation Valgfrit F-EIT5 Experts in Teams Innovation, Samarbejde, Projekt 4. semester M-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 Termodynamik, Reguleringsteknik Valgfrit M-PTE4/M-PTE4V Konstruktion/Køretøjskonstruktion Computer Aided Engineering, Projekt 3. semester 2. semester M-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 Dynamik, Maskinelementer M-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 Matematik, Statik og styrkelære M-PTE3 Laboratorietest Dataopsamling, Statistik, Elteknik, Videnskabsteori, Projekt M-PTE2 Projektstyring Projektstyring, Materialelære, Arbejdsmiljø, CAD, Projekt 1. semester M-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 Matematik, Statik og styrkelære M-PTE1 Produktudvikling Produktudvikling, Materialelære, CAD, Projekt ECTS Derudover indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 6 ECTS for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 9

10 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet er Produktudvikling. Der produktudvikles et simpelt produkt ud fra et givent projektoplæg. Den faseopdelte produktudviklingsproces anvendes. VÆRDIARGUMENTATION Produktudvikling er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Desuden er det vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens forskellige fagligheder og i maskiningeniørernes arbejds- og ansvarsområder. Dette opnås gennem produktudviklingsprojektet, idet dette på en helt naturlig måde inddrager en stor del af maskiningeniøruddannelsens fagligheder og discipliner. Dette overblik vil senere i studiet give den studerende en bedre forståelse for betydningen af de forskellige fagligheder og deres indbyrdes relationer. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - har overblik over produktudviklingsprocessens faser og værktøjer. - kan beskrive, vurdere og vælge tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet, der udvikles. - har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi. - har forståelse for grundlæggende matematik. - kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet. - kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 (10 ECTS) - M-PTE1 Produktudvikling (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i M-PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 10

11 7 Modulbeskrivelser for 1. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

12 8 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Temaet er Projektstyring. Der produktudvikles et simpelt produkt ud fra en åben problemstilling. De studerende planlægger og styrer selv projektforløbet. VÆRDIARGUMENTATION Projektstyring er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Desuden har de studerende efter projektforløbet på 1. semester erkendt et behov for en større viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Ligeledes er der et behov for at forstå nogle af de psykologiske forhold, der gør sig gældende i og omkring projektgruppen. Da der ligesom på 1. semester arbejdes med produktudvikling, er der desuden et naturligt behov for, at 1. semesters fagområder statik og styrkelære samt materialer og processer udbygges yderligere. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - behersker de forskellige metoder og værktøjer til planlægning og styring af produktudviklingsprocessen. - har forståelse for sociologiske og psykologiske forhold i forbindelse med projektarbejdet. - har et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer og teknologiske processer. - kan beregne og vurdere styrke- og deformationsforhold i statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner. - har matematisk indsigt og forståelse i et omfang, der er tilstrækkeligt til at forstå det matematiske grundlag for de forskellige maskintekniske fagområder. - har grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø. - behersker 2D- og 3D-CAD som værktøj i forbindelse med teknisk dokumentation. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 (10 ECTS) - M-PTE2 Projektstyring (20 ECTS-) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG2 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der på overbevisende måde kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige beregninger og vurderinger i projektarbejdet i M-PTE2. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul den matematiske og styrkelæremæssige indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE2 skal give forståelse for metoder og værktøjer til planlægning og styring af produktudviklingsprocessen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da der ligesom på 1. semester arbejdes med produktudvikling, vil viden og metoder fra 1. semester direkte kunne bruges som fundament for læringen på 2. semester. 12

13 9 Modulbeskrivelser for 2. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår

14 10 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA Temaet er Laboratorietest. Der gennemføres målinger på eksisterende maskinanlæg eller egne testopstillinger. Der laves dataopsamling, og data behandles og analyseres. VÆRDIARGUMENTATION Laboratorietest er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. For at kunne udvikle, videreudvikle eller optimere produkter eller maskintekniske anlæg er det ofte nødvendigt at kunne gennemføre test. Det er vigtigt at kunne planlægge test med hensyn til målemetode og måleudstyr samt at kunne opsamle, behandle og analysere måleresultater. For at kunne gennemføre og konkludere på test er det desuden nødvendigt at have forståelse for dynamiske forhold samt maskinelementers funktion og anvendelse. Videnskabsteori og videnskabelige metoder falder også naturligt ind i denne sammenhæng. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan planlægge og gennemføre måling af mekaniske og elektriske størrelser på produkter eller maskintekniske anlæg. - har grundlæggende kendskab til målemetoder og måleudstyr samt måleusikkerhed og målestøj. - kan foretage dataopsamling, databehandling og datapræsentation. - har grundlæggende kendskab til sandsynlighedsregning og statistik. - har grundlæggende kendskab til elektriske maskiner og kredsløb. - kan beregne og vurdere dynamiske forhold i mekaniske systemer. - kan vælge og dimensionere maskinelementer ud fra krav til funktion og anvendelse. - har indblik i videnskabsteori og videnskabelige metoder. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 (10 ECTS) - M-PTE3 Laboratorietest (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG3 omhandler faglighederne dynamik og maskinelementer. Undervisningen i dette modul skal give forståelse og færdigheder, der kan benyttes i projektarbejdet i M-PTE3. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE3 skal give indsigt i og forståelse for laboratorietest. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med en konkret fysisk laboratorieopstilling. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Samtidig benyttes modulet til at give indblik i videnskabsteori og forskellige videnskabelige metoder. Endelig giver modulet de studerende kendskab til laboratoriets faciliteter og medarbejdere. Et kendskab der kan benyttes i det videre studium. 14

15 11 Modulbeskrivelser for 3. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

16 12 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Temaet er Konstruktion. Der konstrueres et produkt, anlæg eller system ud fra en kompleks og åben problemstilling. Der samarbejdes med virksomhed eller andre projektgrupper. VÆRDIARGUMENTATION Konstruktion er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Projektarbejdets komplekse og åbne problemstilling inddrager på naturlig måde de fagligheder, der er tilegnet på de foregående tre semestre. Ligeledes kan projektarbejdet naturligt inddrage dette semesters fagligheder. Herved tydeliggøres de forskellige fagligheders relevans og sammenhæng. Da der samarbejdes med virksomhed eller andre projektgrupper, og da der i alle projektgrupper deltager internationale studerende, styrkes de studerendes samarbejdskompetence. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan konstruere et komplekst produkt, anlæg eller system. Herunder gennemføre ingeniørmæssig relevante beregninger og dimensioneringer. - kan anvende forskellige CAE-værktøjer (Computer Aided Engineering) i konstruktionsprocessen. - kan anvende CAD (Computer Aided Design) som værktøj i konstruktionsprocessen og til dokumentation af konstruktionsresultatet. - kan dimensionere og analysere styrings- og reguleringssystemer i konkrete problemstillinger. - kan analysere og optimere termodynamiske systemer og processer, der indgår i termiske maskiner og anlæg. - kan fungere sammen med internationale studerende i et undervisningsforløb og en projektgruppe, hvor kommunikation og rapportering foregår på engelsk. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 (10 ECTS) - M-PTE4 Konstruktion (15 ECTS gennemføres på engelsk) eller M-PTE4V Køretøjskonstruktion (15 ECTS gennemføres på engelsk) - Valgfag svarende til 5 ECTS Modulet M-IFG4 og et af de to moduler M-PTE4 og M-PTE4V er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG4 omhandler faglighederne termodynamik samt styrings- og reguleringsteknik. Undervisningen i dette modul skal give forståelse og færdigheder, der kan benyttes i projektarbejdet i M-PTE4 eller M-PTE4V. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE4 eller M-PTE4V skal give forståelse for konstruktionsprocessen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret konstruktionsprojekt. I modulet undervises der i Computer Aided Engineering, der giver den studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende i projektarbejdet desuden benytter fagligheder fra de tidligere semestre, er modulet således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 16

17 Det valgfrie modul er sammen med den valgfrihed, der ligger i projekterne, med til at give den studerende en speciel kompetenceprofil. 13 Modulbeskrivelser for 4. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår

18 14 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Temaet er "Experts in Teams". Der arbejdes innovativt med en tværfaglig problemstilling. De studerende arbejder som "experts in teams" sammen med studerende fra andre uddannelser. VÆRDIARGUMENTATION Innovation og tværfagligt samarbejde er i sig selv vigtige og centrale elementer i maskiningeniørens kompetenceprofil. Begge disse kompetencer udbygges gennem projektsamarbejdet med studerende fra andre uddannelser. Samtidig giver semestret mulighed for, at den enkelte studerende gennem sit valg af valgfrie fag kan tilgodese specielle interesser og dermed sætte sit personlige præg på sin kompetenceprofil. Disse valgfrie fagligheder vil det være muligt at videreudvikle i ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de følgende semestre. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan samarbejde med studerende fra andre uddannelser om en innovativ og tværfaglig problemstilling. - har forståelse for forretningsplan, innovation og iværksætteri. Herunder innovative processer og værktøjer. - har forståelse for "Top-Down" konstruktion og kendskab til PDM-systemer (Product Data Management). - kan anvende CAE-værktøjer (Computer Aided Engineering) til forskellige former for simulering af mekaniske systemer og processer. - kan planlægge egen læring. Herunder udnytte valgfagenes og den efterfølgende ingeniørpraktiks muligheder optimalt. MODULER Semestret indeholder: - X-CAS1 Computer Aided Simulation (5 ECTS-point - gennemføres på engelsk) - F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS-point) - Valgfag svarende til 15 ECTS-point Modulerne X-CAS1 og F-EIT5 er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet X-CAS1 giver indblik i og forståelse for forskellige CAE-værktøjers brug ved modellering og simulering af mekaniske systemer og processer. Undervisningen i dette modul er en direkte fortsættelse af CAE-undervisningen på 4. semester. Undervisningen foregår på engelsk og sammen med internationale studerende. Modulet F-EIT5 er med til at udbygge samarbejdskompetencen, idet der i dette modul samarbejdes med studerende fra andre uddannelser. Desuden giver modulet viden om forretningsplan, innovation og iværksætteri samt innovative processer og værktøjer. De valgfrie moduler er sammen med ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de følgende semestre med til at give den studerende en speciel individuel kompetenceprofil. 18

19 15 Modulbeskrivelser for 5. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

20 16 Semesterbeskrivelse for 6. semester SEMESTERTEMA Temaet er Ingeniørpraktik. Der arbejdes i en dansk eller udenlandsk virksomhed med ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende indgår i virksomhedens daglige arbejdsgange. VÆRDIARGUMENTATION Ingeniørpraktikken er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens anvendelsesorienterede uddannelse. Praktikken giver den studerende indblik i og forståelse for de daglige rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Samtidig erfarer den studerende, hvordan teori og metoder lært i de foregående semestre anvendes i en praktisk sammenhæng. Endelig giver praktikken den studerende en praktisk erfaring og viden, der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan udvise kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevne. - kan transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. - kan tilegne sig ny viden for gennemførelse af projekter. - har forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske og arbejdsmæssige forhold. - har indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer, samt regler og administrative rutiner). - kan fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. MODULER Semestret indeholder: - M-IPR6 Ingeniørpraktik (30 ECTS gennemføres i dansk eller udenlandsk virksomhed) Modulet M-IPR6 er obligatorisk. SAMMENHÆNG Modulet sætter teori og metoder, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret og praktisk sammenhæng. Samtidig giver modulet praktisk erfaring med og viden om rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Erfaring og viden der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester. Praktikken gennemføres i en dansk eller udenlandsk virksomhed. I øvrigt henvises der til Praktikkonceptet, der er gældende for alle diplomingeniøruddannelser på Syddansk Universitet. 17 Modulbeskrivelse for 6. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på sjette semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår

21 18 Semesterbeskrivelse for 7. semester SEMESTERTEMA Temaet er Afgangsprojekt. Der arbejdes med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling. Der samarbejdes med en virksomhed. VÆRDIARGUMENTATION At kunne arbejde anvendelsesorienteret med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Afgangsprojektets omfang inddrager på naturlig måde mange af de teoretiske fagligheder og praktiske erfaringer, der er tilegnet på de foregående semestre. Herved tydeliggøres de forskellige uddannelseselementers relevans og sammenhæng. Desuden giver afgangsprojektet mulighed for tilegnelse af viden inden for et eller flere afgrænsede specifikke fagområder. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - behersker et eller flere specielle fagområder samt demonstrerer selvstændig kritisk refleksion i forhold til uddannelsens samlede mål og indhold. - kan anvende sin faglige viden på komplekse problemstillinger. - har fuldstændig forståelse for og kan anvende ingeniørmæssige metoder og værktøjer på komplekse problemstillinger. - har overblik og helhedsforståelse samt kan inddrage ikke-tekniske aspekter. - kan inddrage erfaringer fra ingeniørpraktikken og andre praksisrelaterede uddannelseselementer. - kan gennemføre et ingeniørmæssigt projekt for eller i samarbejde med en virksomhed. MODULER Semestret indeholder: - M-PRO7 Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet M-PRO7 er obligatorisk. SAMMENHÆNG Modulet sætter teori, metoder og praktisk erfaring, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Samtidig udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. 19 Modulbeskrivelse for 7. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på syvende semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Teknikfag A Design og produktion

Teknikfag A Design og produktion Bilag 25 Htx, juni 2007 Teknikfag A Design og produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer,

Læs mere

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne

Syddansk Universitets praktikkoncept. for diplomingeniøruddannelserne Syddansk Universitets praktikkoncept for diplomingeniøruddannelserne Revideret Maj 2013 1 Indhold 1 Indledning baggrund for praktikkonceptet 3 2 Krav til konceptet 4 3 3.1 3.2 3.2.1 3.2.2 3.2.3 Konceptet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Tradium Teknisk Gymnasium

Tradium Teknisk Gymnasium 2013-2014 it dna kreativitet teknologi kommunikation naturvidenskab fremtid Tradium Teknisk Gymnasium htx - viden, videre, verden 2 htx - viden, videre, verden Vil du vide mere? Om verden og virkeligheden.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE 1. FORMÅL At deltagerne erhverver sig en faglig skole- og værkstedsuddannelse, som giver den viden, de færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at gennemgå en

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.

Den studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi. 11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM Teknikfag På 3. år på HTX uddannelsen kommer teknikfaget på skemaet. Det fylder ca. halvanden dag om ugen. Det obligatoriske teknikfag kan vælges frit på tværs af studieretningerne.

Læs mere

Energiteknologuddannelsen

Energiteknologuddannelsen Erhvervsakademiuddannelser til Lindø-medarbejdere Udlagt til Syddansk Erhvervsskole af Erhvervsakademiet Lillebælt 8. juni 2011 NB! Alle priser er bergnet ud fra Undervisningsministeriets takstkatalog

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012, plan

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne

Medialogi- og Ingeniøruddannelserne Medialogi- og Ingeniøruddannelserne Aalborg Universitet Esbjerg Hvad er en Medialog eller Ingeniør? En problemløser En opfinder En teoretisk praktiker Uddannelser ved AAU-Esbjerg AAU-Esbjerg Medialogi

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge.

Udarbejdet af: PS. Ingen specielle forudsætninger. Semestrene tages i rækkefølge. Ledelse, LED Side1af 8 1. Formål Uddannelsen i ledelse skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor fagemnet ledelse skal give den studerende de nødvendige kvalifikationer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses%

Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Karakteroplysninger - EUD 200 - til november Betegnelse Niv. UVM-fag betegnelse Kar.type Form Kar.skala Gns. Beståelses% Teknologi og kommunikation - Gr.kursus i 1.hjælp og elementær brandbekæmp. Standpunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Roskilde

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk Gør tanke til handling VIA University College Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse www.via.dk 1 Læreruddannelsen i Skive udbyder læreruddannelsens undervisningsfag som enkeltfag med

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

1. Godkendelse af referat. 2. Ansøgninger fra studerende. Godkendelse af referat af studienævnsmødet den 13. december 2007.

1. Godkendelse af referat. 2. Ansøgninger fra studerende. Godkendelse af referat af studienævnsmødet den 13. december 2007. Dagsorden til møde i Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet onsdag d. 16. januar kl. 9.30 12.00 i Mødelokale 1, Niels Bohrs Allé 1, Odense 1. Godkendelse af referat Godkendelse af referat

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Januar 2009 HTX

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

Revisionsnummer: 4 15.06.2010. Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal: Side 1 af 5 Formål Den studerende skal bibringes de færdigheder der er nødvendige for at opnå effektivt udbytte af projektorganiseret undervisning, herunder informationssøgning, projektstyring og udarbejdelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse...

Ledig? Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ta et akademifag på bare seks uger - med seks ugers selvvalgt uddannelse... Ledig? Kursuscentret, Frederikshavn Handelsskole Kirkegade 9 9900 Frederikshavn Telefon 9620 5597 Fax 9620 5639 www.kursuscentretfh.dk

Læs mere

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK)

STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) STUDIEORDNING Produktionsteknolog (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Afsluttende: Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium Stx Matematik

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR

STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 INGENIØR I BYGGERI OG INFRASTRUKTUR STUDIEORDNING 2008 HOVEDOMRÅDER Bygningskonstruktioner, Bygningsdesign og energi, Indeklima og sunde bygninger By og land, trafik og veje, Broer,

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Matematik-økonomi 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg Hvorfor skal jeg vælge Matematik-økonomi? 4 gode grunde ligger lige for: 1. Du bliver

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen

Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen Vejledning om praktik på it-teknologuddannelsen - med studieretninger inden for netværk og elektronik Praktikvejledning til virksomheder i Danmark Invitation til et værdifuldt samarbejde Den 1. august

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen

STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Skovskolen August 2011 STUDIEORDNING Specifik del for have- og parkingeniøruddannelsen Gældende fra august 2010 (Revideret august 2011) Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Uddannelsens placering, formål og

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

LEGO MINDSTORMS Education EV3

LEGO MINDSTORMS Education EV3 LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin

Læs mere

UVB Design og Produktion. Mekatronik-maskindel. Termin Juni 2013. Uddannelse HTX Fag og niveau Teknikfag A. Design og Produktion-Maskin. Mekatronik.

UVB Design og Produktion. Mekatronik-maskindel. Termin Juni 2013. Uddannelse HTX Fag og niveau Teknikfag A. Design og Produktion-Maskin. Mekatronik. UVB Design og Produktion. Mekatronik-maskindel. Termin Juni 2013 Institution Skive Teknisk Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Teknikfag A. Design og Produktion-Maskin. Mekatronik. Lærer PBL Hold 3.

Læs mere

Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk

Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk Jagten på Danmarks mest idérige unge er sat ind Søvej 6 4900 Nakskov Kringelborg Allé 7 4800 Nykøbing F. htxlf.dk Teknisk gymnasium Lolland-Falster er en del af CELF Skab din egen fremtid 3 gode grunde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2014 Institution Niels Brock Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HHX Matematik - Niveau A Peter Harremoës GSK hold t14gymaau1o2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere