DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Maskiningeniørens job er ofte: - i en udviklingsafdeling i en mellemstor eller stor virksomhed. Meget ofte som projektleder med ansvar for udvikling af nye produkter. Normalt i et bredt samarbejde med mange personer og faggrupper i og uden for virksomheden. Produkterne kan være industriprodukter af enhver art til den private forbruger eller maskiner og anlæg til produktionsvirksomheder. - i en produktionsafdeling med ansvar for drift og vedligeholdelse af virksomhedens produktionsudstyr samt med ansvar for anskaffelse og indkøring af nyt produktionsudstyr. Nogle gange også med ansvar for indkøb af råvarer til produktionen. Der kan være tale om produktion på virksomheder såvel her i landet som i udlandet. - i en salgsafdeling med ansvar for salg af tekniske produkter både her i landet og i udlandet. Oftest med salg til offentlige og private virksomheder og ofte med megen rejseaktivitet. Nogle gange også i forbindelse med udarbejdelse af skriftlig og grafisk dokumentation og andet salgsmateriale. - i en mindre virksomhed. Måske som den eneste ingeniør i virksomheden og med ansvar for flere af virksomhedens aktiviteter inden for udvikling, produktion, salg og indkøb. Normalt med megen kontakt til leverandører og kunder. Meget ofte også med personalemæssigt og administrativt ansvar. - i en forskerpark eller et udviklingscenter, hvor ingeniøren som iværksætter arbejder med udvikling af egne ideer eller som entreprenør arbejder med videreudvikling af andres ideer. Et arbejde der primært består af at udarbejde forretningsplan, udvikle og fremstille prototyper, gennemføre forskellige former for test samt udarbejde nødvendig dokumentation. I arbejdet indgår også ofte megen informationssøgning. Ingeniøren er her ofte finansieret af offentlige udviklingspuljer og af private investorer. De fleste regnskabsmæssige og andre administrative opgaver varetages af en central fælles administration. Endelig vælger en del nyuddannede diplomingeniører i maskinteknik at læse videre til civilingeniør. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil kan opdeles i følgende delkompetencer: Produktudvikling Maskiningeniøren: - har fuldt kendskab til produktudviklingsprocessens forskellige faser og værktøjer herunder også kreative og systematiske idegenereringsmetoder. - kan udvikle produkter og systemer baseret på en helhedsbetragtning, der omfatter processerne fra den grundlæggende ide til det færdige produkt samt bortskaffelse af dette. - kan endvidere inddrage organisatoriske, ledelsesmæssige, markedsmæssige, lovmæssige og økonomiske betragtninger og en bevidsthed om samfundsmæssige, kulturelle og sociale normer og værdier samt et æstetisk og etisk ansvar. Konstruktion Maskiningeniøren: - kan konstruere produkter, anlæg og systemer ud fra en given grundspecifikation. - kan udføre dimensionering og beregninger på grundlag af et solidt fundament af maskintekniske discipliner. Discipliner der er anvendelsesorienterede og bygger på tekniske og naturvidenskabelige forskningsresultater og viden. - kan foretage valg af materialer, fremstillings- og samlingsmetoder samt overfladebehandling ud fra økonomiske samt styrkemæssige og miljømæssige forhold. Informationsteknologi Maskiningeniøren: - behersker brugen af IT i forbindelse med informationsøgning og informationsudveksling. - behersker brugen af IT i forbindelse med projektarbejde og projektledelse. - behersker brugen af 3D- og 2D-CAD. - behersker brugen af IT-baserede beregnings-, simulerings- og dataopsamlingsprogrammer. - behersker brugen af IT i forbindelse med skriftlig og grafisk præsentation samt som supplement ved mundtlig præsentation. Projektledelse Maskiningeniøren: - kan administrere og styre tværfaglige projekter på flere niveauer. Projekter der involverer flere personers indsats. Ofte personer med forskellig faglig, sproglig og kulturel baggrund og ofte også i et globalt miljø. - kan se sig selv i forhold til projektgruppen, virksomheden og det omgivende samfund. - har kendskab til og forståelse for organisation, ledelsesforhold og projektøkonomi. Personlig og læringsmæssig kompetence Maskiningeniøren: - kan tage vare på egen læring. - har formidlingsevne og samarbejdsevne. - kan se og forstå sin egen placering i en større sammenhæng. - kan tage ansvar og klare kaotiske situationer. 3

4 3 Uddannelsens fagsøjler Kompetencerne opbygges via den studerendes arbejde med emner fra 6 fagsøjler. Der er progression indenfor det enkelte emne. En progression der op gennem studiet fører til de endelige kompetencer. På det enkelte semester bindes de faglige emner sammen af et semestertema. Semestertemaet danner en fælles ramme for projektarbejdet og teoriundervisningen på det pågældende semester. I den sidste del af studiet er der mulighed for faglig fordybelse og specialisering gennem tilvalgskurser, projekter, ingeniørpraktik og afgangsprojekt. De 6 fagsøjler er: - Naturvidenskabeligt grundlag - Mekanisk konstruktion - Energiteknik - Måleteknik og styringsteknik - Virksomhed og samfund - Personlige og læringsmæssige kompetencer Naturvidenskabeligt grundlag Emnerne i denne fagsøjle virker dels som selvstændigt værktøj for maskiningeniøren i dennes job og dels som nødvendigt teoretisk grundlag for mange af de faglige discipliner, der indgår i de andre fagsøjler. Desuden giver denne fagsøjle meget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. - Matematik - Vektorbegreber og regneregler - Funktioner med en eller flere variable - Differentiation og integration - Ekstremværdier og grænseværdier - Parameterfremstilling - Hyperbolske funktioner - Lineær algebra - Matrixregning - Egenværdiproblemer - Polære funktioner - Differentialligninger - Komplekse tal - Matematiske modeller - Statistik - Deskriptiv statistik (middelværdi, varians og spredning) - Tilfældige eksperimenter - Sandsynlighedsregning - Stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger - Usikkerhedsberegning - Regressionsanalyse - Statistisk forsøgsplanlægning - Fysik - Partiklers kinematik og dynamik - Stive legemers kinematik og dynamik - Relativ bevægelse for mekaniske systemer - Massemidtpunkt og masseinertimoment 4

5 - Stive legemers energi - Arbejde og energi - Statik og styrkelære - Kraftsystemer og ligevægtsbetingelser - Belastningstyper og understøtningsreaktioner - Stangkræfter i gitterkonstruktioner - Snitkræfter og momenter i bjælke- og rammekonstruktioner - Statiske arealmomenter og arealinertimomenter - Normal-, bøjnings-, forskydnings- og vridningsspændinger - Spændingstilstand og transformation af spændingstilstand - Tøjninger og deformationer - Statisk ubestemte konstruktioner - Sammenhæng mellem spændings- og tøjningstilstand - Brudhypoteser Mekanisk konstruktion Emnerne i denne fagsøjle er et meget væsentligt bidrag til opbygning af maskiningeniørens faglige kompetencer inden for produktudvikling og konstruktion af mekaniske konstruktioner. Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille maskiningeniøren fra andre diplomingeniører. - Materialer og teknologi - Materialeegenskaber - Teknologiske processer - Støbeprocesser - Svejseprocesser - Hærdning - Korrosion - Overfladebehandling - Rustfrit stål - Aluminium - Legeringer - Plastmaterialer - Maskinelementer - Skruer og bolte - Fjedre - Aksler - Energitransmission - Lejer - Tandhjul - Elektriske maskiner - Elektriske kredsløb og magnetiske felter - Sinusformet vekselstrøm - Jævnstrømsmaskiner - Transformere - 1- og 3-faset induktionsmaskiner - Frekvensomformere - Computer Aided Engineering - Konstruktionsmetoder - Computer Aided Design, CAD-konstruktionsprincipper - Finite Element Method, FEM-elementtyper og FEM-analysetyper - Computerized Fluid Dynamics, CFD - Simulering af bevægelse og dynamik - Product Data Management System, PDM 5

6 Energiteknik Emnerne i denne fagsøjle er et meget væsentligt bidrag til opbygning af maskiningeniørens faglige kompetencer inden for produktudvikling og konstruktion af energitekniske anlæg og maskiner. Denne fagsøjle er i høj grad med til at adskille maskiningeniøren fra andre diplomingeniører. - Termodynamiske systemer og tilstandsvariable - Lukkede og åbne termodynamiske systemer - Reversible og irreversible termodynamiske processer - Termodynamikkens 1. og 2. hovedsætning - Rene stoffers termodynamiske egenskaber - Entropi - Faseændringer - Køle- og varmepumpeprocesser - Fugtig luft - Strømningsprocesser i rør, dyser og diffusorer - Arbejdsprocesser, dampkraftanlæg og gasturbineanlæg - Forbrændingsprocesser og forbrændingsmotorer - Varmetransmission ved ledning, stråling og konvektion Måleteknik og styringsteknik Emnerne i denne fagsøjle giver maskiningeniøren en viden og forståelse inden for elektroteknik og elektronik og bidrager således til at give maskiningeniøren en bred faglig kompetenceprofil. Denne fagsøjle er desuden med til at sikre en anvendelsesorienteret profil. - Målemetoder - Måleudstyr, herunder Strain Gauges og andre elektriske sensorer - Målesignal og støj - Modstande, kondensatorer, transistorer og operationsforstærkere - Dataopsamling og behandling - Styrings- og reguleringssystemer - Blokdiagram, dets komponenter og overføringsfunktion - Reguleringsprincipper, reguleringssløjfens egenskaber og simulering - Centrifugalpumper og reguleringsventiler - Boolsk algebra herunder ladderdiagram - Forsøg med PLC-programmering og indstilling af PID-regulator Virksomhed og samfund Emnerne i denne fagsøjle bidrager med fagligheder ud over de rent maskintekniske fagligheder og giver dermed maskiningeniøren helhedsforståelse og overblik. - Produktudviklingsprocessens faser og værktøjer - Projektarbejdsformen - Projektstyring - Projektroller - Arbejdsmiljø og ergonomi - Normer, regler, standarder og lovgivning - Kalkulation - Virksomhedsforståelse - Skriftlig præsentation - Grafisk præsentation. Herunder 3D- og 2D-CAD - Mundtlig præsentation 6

7 - Videnskabsteori og videnskabelige metoder - Innovation og iværksætteri Personlige og læringsmæssige kompetencer Emnerne i denne fagsøjle bidrager dels til maskiningeniørens endelige kompetenceprofil men er desuden nødvendige under studiet for en effektiv indlæring af emnerne i de øvrige fagsøjler. - Personlige kompetencer - Samarbejde - Engagement - Initiativ - Ansvar - Etik - Dannelse - Evne til at perspektivere egen læring - Læringsmæssige kompetencer - Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale - Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 7

8 4 Uddannelsens semestertemaer Semester Semestertema 7. semester Afgangsprojekt 6. semester Ingeniørpraktik 5. semester Experts in Teams 4. semester Konstruktion 3. semester Laboratorietest 2. semester Projektstyring 1. semester Produktudvikling 8

9 5 Uddannelsens struktur og moduler Semester Moduler 7. semester M-PRO7 Afgangsprojekt 6. semester M-IPR6 Ingeniørpraktik 5. semester X-CAS1 Computer Aided Simulation Valgfrit F-EIT5 Experts in Teams Innovation, Samarbejde, Projekt 4. semester M-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 Termodynamik, Reguleringsteknik Valgfrit M-PTE4/M-PTE4V Konstruktion/Køretøjskonstruktion Computer Aided Engineering, Projekt 3. semester 2. semester M-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 Dynamik, Maskinelementer M-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 Matematik, Statik og styrkelære M-PTE3 Laboratorietest Dataopsamling, Statistik, Elteknik, Videnskabsteori, Projekt M-PTE2 Projektstyring Projektstyring, Materialelære, Arbejdsmiljø, CAD, Projekt 1. semester M-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 Matematik, Statik og styrkelære M-PTE1 Produktudvikling Produktudvikling, Materialelære, CAD, Projekt ECTS Derudover indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 6 ECTS for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 9

10 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Temaet er Produktudvikling. Der produktudvikles et simpelt produkt ud fra et givent projektoplæg. Den faseopdelte produktudviklingsproces anvendes. VÆRDIARGUMENTATION Produktudvikling er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Desuden er det vigtigt, at de nye studerende hurtigt får indblik i uddannelsens forskellige fagligheder og i maskiningeniørernes arbejds- og ansvarsområder. Dette opnås gennem produktudviklingsprojektet, idet dette på en helt naturlig måde inddrager en stor del af maskiningeniøruddannelsens fagligheder og discipliner. Dette overblik vil senere i studiet give den studerende en bedre forståelse for betydningen af de forskellige fagligheder og deres indbyrdes relationer. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - har overblik over produktudviklingsprocessens faser og værktøjer. - kan beskrive, vurdere og vælge tekniske, økonomiske og miljømæssige sammenhænge i produktet, der udvikles. - har grundlæggende kendskab til materialer og processer, statik og styrkelære samt produktionsøkonomi. - har forståelse for grundlæggende matematik. - kan etablere arbejdsdygtige projektgrupper samt strukturere projektarbejdet. - kan fremlægge produktudviklingsprojektets resultat, såvel mundtligt som skriftligt og grafisk. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG1 Ingeniørfagligt grundlag 1 (10 ECTS) - M-PTE1 Produktudvikling (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG1 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give grundlæggende færdigheder, der kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige overvejelser i projektarbejdet i M-PTE1. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE1 skal give forståelse for produktudviklingsprocessen samt projektarbejdsformen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende gennem projektarbejdet stifter bekendtskab med væsentlige ingeniørrelevante problemstillinger, der behandles yderligere på de efterfølgende semestre, bliver projektet på 1. semester således fundament og referenceramme for det videre studium og er således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 10

11 7 Modulbeskrivelser for 1. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på første semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

12 8 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Temaet er Projektstyring. Der produktudvikles et simpelt produkt ud fra en åben problemstilling. De studerende planlægger og styrer selv projektforløbet. VÆRDIARGUMENTATION Projektstyring er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Desuden har de studerende efter projektforløbet på 1. semester erkendt et behov for en større viden om projektstyring og projektstyringsværktøjer. Ligeledes er der et behov for at forstå nogle af de psykologiske forhold, der gør sig gældende i og omkring projektgruppen. Da der ligesom på 1. semester arbejdes med produktudvikling, er der desuden et naturligt behov for, at 1. semesters fagområder statik og styrkelære samt materialer og processer udbygges yderligere. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - behersker de forskellige metoder og værktøjer til planlægning og styring af produktudviklingsprocessen. - har forståelse for sociologiske og psykologiske forhold i forbindelse med projektarbejdet. - har et dyberegående kendskab til et afgrænset antal materialer og teknologiske processer. - kan beregne og vurdere styrke- og deformationsforhold i statisk bestemte og statisk ubestemte konstruktioner. - har matematisk indsigt og forståelse i et omfang, der er tilstrækkeligt til at forstå det matematiske grundlag for de forskellige maskintekniske fagområder. - har grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø. - behersker 2D- og 3D-CAD som værktøj i forbindelse med teknisk dokumentation. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG2 Ingeniørfagligt grundlag 2 (10 ECTS) - M-PTE2 Projektstyring (20 ECTS-) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG2 omhandler faglighederne matematik samt statik og styrkelære. Undervisningen i dette modul skal give færdigheder, der på overbevisende måde kan benyttes i forbindelse med styrkemæssige beregninger og vurderinger i projektarbejdet i M-PTE2. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul den matematiske og styrkelæremæssige indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE2 skal give forståelse for metoder og værktøjer til planlægning og styring af produktudviklingsprocessen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret produktudviklingsprojekt. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da der ligesom på 1. semester arbejdes med produktudvikling, vil viden og metoder fra 1. semester direkte kunne bruges som fundament for læringen på 2. semester. 12

13 9 Modulbeskrivelser for 2. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på andet semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår

14 10 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA Temaet er Laboratorietest. Der gennemføres målinger på eksisterende maskinanlæg eller egne testopstillinger. Der laves dataopsamling, og data behandles og analyseres. VÆRDIARGUMENTATION Laboratorietest er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. For at kunne udvikle, videreudvikle eller optimere produkter eller maskintekniske anlæg er det ofte nødvendigt at kunne gennemføre test. Det er vigtigt at kunne planlægge test med hensyn til målemetode og måleudstyr samt at kunne opsamle, behandle og analysere måleresultater. For at kunne gennemføre og konkludere på test er det desuden nødvendigt at have forståelse for dynamiske forhold samt maskinelementers funktion og anvendelse. Videnskabsteori og videnskabelige metoder falder også naturligt ind i denne sammenhæng. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan planlægge og gennemføre måling af mekaniske og elektriske størrelser på produkter eller maskintekniske anlæg. - har grundlæggende kendskab til målemetoder og måleudstyr samt måleusikkerhed og målestøj. - kan foretage dataopsamling, databehandling og datapræsentation. - har grundlæggende kendskab til sandsynlighedsregning og statistik. - har grundlæggende kendskab til elektriske maskiner og kredsløb. - kan beregne og vurdere dynamiske forhold i mekaniske systemer. - kan vælge og dimensionere maskinelementer ud fra krav til funktion og anvendelse. - har indblik i videnskabsteori og videnskabelige metoder. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG3 Ingeniørfagligt grundlag 3 (10 ECTS) - M-PTE3 Laboratorietest (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG3 omhandler faglighederne dynamik og maskinelementer. Undervisningen i dette modul skal give forståelse og færdigheder, der kan benyttes i projektarbejdet i M-PTE3. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for undervisningen i de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE3 skal give indsigt i og forståelse for laboratorietest. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med en konkret fysisk laboratorieopstilling. I modulet undervises der i fagligheder, der giver de studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Samtidig benyttes modulet til at give indblik i videnskabsteori og forskellige videnskabelige metoder. Endelig giver modulet de studerende kendskab til laboratoriets faciliteter og medarbejdere. Et kendskab der kan benyttes i det videre studium. 14

15 11 Modulbeskrivelser for 3. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på tredje semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

16 12 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Temaet er Konstruktion. Der konstrueres et produkt, anlæg eller system ud fra en kompleks og åben problemstilling. Der samarbejdes med virksomhed eller andre projektgrupper. VÆRDIARGUMENTATION Konstruktion er i sig selv et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Projektarbejdets komplekse og åbne problemstilling inddrager på naturlig måde de fagligheder, der er tilegnet på de foregående tre semestre. Ligeledes kan projektarbejdet naturligt inddrage dette semesters fagligheder. Herved tydeliggøres de forskellige fagligheders relevans og sammenhæng. Da der samarbejdes med virksomhed eller andre projektgrupper, og da der i alle projektgrupper deltager internationale studerende, styrkes de studerendes samarbejdskompetence. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan konstruere et komplekst produkt, anlæg eller system. Herunder gennemføre ingeniørmæssig relevante beregninger og dimensioneringer. - kan anvende forskellige CAE-værktøjer (Computer Aided Engineering) i konstruktionsprocessen. - kan anvende CAD (Computer Aided Design) som værktøj i konstruktionsprocessen og til dokumentation af konstruktionsresultatet. - kan dimensionere og analysere styrings- og reguleringssystemer i konkrete problemstillinger. - kan analysere og optimere termodynamiske systemer og processer, der indgår i termiske maskiner og anlæg. - kan fungere sammen med internationale studerende i et undervisningsforløb og en projektgruppe, hvor kommunikation og rapportering foregår på engelsk. MODULER Semestret indeholder: - M-IFG4 Ingeniørfagligt grundlag 4 (10 ECTS) - M-PTE4 Konstruktion (15 ECTS gennemføres på engelsk) eller M-PTE4V Køretøjskonstruktion (15 ECTS gennemføres på engelsk) - Valgfag svarende til 5 ECTS Modulet M-IFG4 og et af de to moduler M-PTE4 og M-PTE4V er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet M-IFG4 omhandler faglighederne termodynamik samt styrings- og reguleringsteknik. Undervisningen i dette modul skal give forståelse og færdigheder, der kan benyttes i projektarbejdet i M-PTE4 eller M-PTE4V. Endvidere skal modulet fungere som et vigtigt fundament for de efterfølgende semestre. Desuden giver dette modul noget af den teoretiske indsigt og forståelse, der er nødvendig, hvis den studerende ønsker at læse videre til f.eks. civilingeniør. Modulet M-PTE4 eller M-PTE4V skal give forståelse for konstruktionsprocessen. Det centrale og engagerende element er de studerendes arbejde med et konkret konstruktionsprojekt. I modulet undervises der i Computer Aided Engineering, der giver den studerende en viden, der direkte kan anvendes i projektarbejdet. Da de studerende i projektarbejdet desuden benytter fagligheder fra de tidligere semestre, er modulet således med til at sikre sammenhængen på langs i studiet. 16

17 Det valgfrie modul er sammen med den valgfrihed, der ligger i projekterne, med til at give den studerende en speciel kompetenceprofil. 13 Modulbeskrivelser for 4. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på fjerde semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår

18 14 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Temaet er "Experts in Teams". Der arbejdes innovativt med en tværfaglig problemstilling. De studerende arbejder som "experts in teams" sammen med studerende fra andre uddannelser. VÆRDIARGUMENTATION Innovation og tværfagligt samarbejde er i sig selv vigtige og centrale elementer i maskiningeniørens kompetenceprofil. Begge disse kompetencer udbygges gennem projektsamarbejdet med studerende fra andre uddannelser. Samtidig giver semestret mulighed for, at den enkelte studerende gennem sit valg af valgfrie fag kan tilgodese specielle interesser og dermed sætte sit personlige præg på sin kompetenceprofil. Disse valgfrie fagligheder vil det være muligt at videreudvikle i ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de følgende semestre. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan samarbejde med studerende fra andre uddannelser om en innovativ og tværfaglig problemstilling. - har forståelse for forretningsplan, innovation og iværksætteri. Herunder innovative processer og værktøjer. - har forståelse for "Top-Down" konstruktion og kendskab til PDM-systemer (Product Data Management). - kan anvende CAE-værktøjer (Computer Aided Engineering) til forskellige former for simulering af mekaniske systemer og processer. - kan planlægge egen læring. Herunder udnytte valgfagenes og den efterfølgende ingeniørpraktiks muligheder optimalt. MODULER Semestret indeholder: - X-CAS1 Computer Aided Simulation (5 ECTS-point - gennemføres på engelsk) - F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS-point) - Valgfag svarende til 15 ECTS-point Modulerne X-CAS1 og F-EIT5 er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet X-CAS1 giver indblik i og forståelse for forskellige CAE-værktøjers brug ved modellering og simulering af mekaniske systemer og processer. Undervisningen i dette modul er en direkte fortsættelse af CAE-undervisningen på 4. semester. Undervisningen foregår på engelsk og sammen med internationale studerende. Modulet F-EIT5 er med til at udbygge samarbejdskompetencen, idet der i dette modul samarbejdes med studerende fra andre uddannelser. Desuden giver modulet viden om forretningsplan, innovation og iværksætteri samt innovative processer og værktøjer. De valgfrie moduler er sammen med ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de følgende semestre med til at give den studerende en speciel individuel kompetenceprofil. 18

19 15 Modulbeskrivelser for 5. semester Modulbeskrivelserne, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på femte semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

20 16 Semesterbeskrivelse for 6. semester SEMESTERTEMA Temaet er Ingeniørpraktik. Der arbejdes i en dansk eller udenlandsk virksomhed med ingeniørmæssige problemstillinger. Den studerende indgår i virksomhedens daglige arbejdsgange. VÆRDIARGUMENTATION Ingeniørpraktikken er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens anvendelsesorienterede uddannelse. Praktikken giver den studerende indblik i og forståelse for de daglige rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Samtidig erfarer den studerende, hvordan teori og metoder lært i de foregående semestre anvendes i en praktisk sammenhæng. Endelig giver praktikken den studerende en praktisk erfaring og viden, der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - kan udvise kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevne. - kan transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. - kan tilegne sig ny viden for gennemførelse af projekter. - har forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske og arbejdsmæssige forhold. - har indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø (kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere på flere niveauer, samt regler og administrative rutiner). - kan fremlægge arbejdsresultater i mundtlig såvel som skriftlig form i niveaumæssigt forskellige fora. MODULER Semestret indeholder: - M-IPR6 Ingeniørpraktik (30 ECTS gennemføres i dansk eller udenlandsk virksomhed) Modulet M-IPR6 er obligatorisk. SAMMENHÆNG Modulet sætter teori og metoder, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret og praktisk sammenhæng. Samtidig giver modulet praktisk erfaring med og viden om rutiner, arbejdsgange og samarbejdsformer i en virksomhed. Erfaring og viden der kan benyttes i afgangsprojektet i uddannelsens sidste semester. Praktikken gennemføres i en dansk eller udenlandsk virksomhed. I øvrigt henvises der til Praktikkonceptet, der er gældende for alle diplomingeniøruddannelser på Syddansk Universitet. 17 Modulbeskrivelse for 6. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på sjette semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud forår

21 18 Semesterbeskrivelse for 7. semester SEMESTERTEMA Temaet er Afgangsprojekt. Der arbejdes med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling. Der samarbejdes med en virksomhed. VÆRDIARGUMENTATION At kunne arbejde anvendelsesorienteret med en større og kompleks ingeniørmæssig problemstilling er et vigtigt og centralt element i maskiningeniørens kompetenceprofil. Afgangsprojektets omfang inddrager på naturlig måde mange af de teoretiske fagligheder og praktiske erfaringer, der er tilegnet på de foregående semestre. Herved tydeliggøres de forskellige uddannelseselementers relevans og sammenhæng. Desuden giver afgangsprojektet mulighed for tilegnelse af viden inden for et eller flere afgrænsede specifikke fagområder. KOMPETENCEMÅL Den studerende: - behersker et eller flere specielle fagområder samt demonstrerer selvstændig kritisk refleksion i forhold til uddannelsens samlede mål og indhold. - kan anvende sin faglige viden på komplekse problemstillinger. - har fuldstændig forståelse for og kan anvende ingeniørmæssige metoder og værktøjer på komplekse problemstillinger. - har overblik og helhedsforståelse samt kan inddrage ikke-tekniske aspekter. - kan inddrage erfaringer fra ingeniørpraktikken og andre praksisrelaterede uddannelseselementer. - kan gennemføre et ingeniørmæssigt projekt for eller i samarbejde med en virksomhed. MODULER Semestret indeholder: - M-PRO7 Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet M-PRO7 er obligatorisk. SAMMENHÆNG Modulet sætter teori, metoder og praktisk erfaring, der er erhvervet i de foregående semestre, i en anvendelsesorienteret sammenhæng. Samtidig udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. 19 Modulbeskrivelse for 7. semester Modulbeskrivelsen, der knytter sig til diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik, og som er gældende på syvende semester for studerende optaget i september 2011, ligger i Fagbasen under udbud efterår

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering

DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering

Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2006 1 1 Jobprofil Typiske professionsområder

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI

DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende optaget

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering

DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studieordning 2012, Version 1.1 Gældende for studerende optaget

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2016) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET)

SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2014, Version

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Version 1.0, Studiestart september 2011 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Version 1.0, Studiestart september 2011 Studieordningen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management. Studiestart september 2006 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Engineering in Manufacturing and Management Studiestart september 2006 1 1 Jobprofiler

Læs mere

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI

Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Gældende for studerende

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX afdelingen Statik og Styrkelære

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)

ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Byggeteknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret videregående

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014, forår 2012 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen - Valby Uddannelse og niveau Lærer(e)

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Teknikfag A Design og produktion

Teknikfag A Design og produktion Bilag 25 Htx, juni 2007 Teknikfag A Design og produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknikfaget omfatter teknologiens anvendelse. Faget omhandler formgivning og udvikling, komponenter og materialer,

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

DSMI Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser

DSMI Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser DSMI Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser 23. februar 2015 Introduktion Dette dokument beskriver Den Syddanske Model for Ingeniøruddannelser (DSMI). DSMI blev udviklet i forbindelse med oprettelsen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen

Læs mere

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007 Emne Tid Tværfagligt indhold Faglige metoder Transfaglige metoder Arbejdsformer IT anvendelse Skriftlige afleveringer JEP/15-06-2006 Bølgelære Uge 28

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0

PRODUKTIONSTEKNIK. Bachelor of Manufacturing Engineering and Management. Studieordning 2012, Version 1.0 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i PRODUKTIONSTEKNIK Bachelor of Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2012, Version 1.0 Gældende for

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse

Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Studieordning for Diplomingeniør i Bioteknologi 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Gyldighedsperiode... 2 Adgangskrav... 2 Studiestartsprøve... 3 Formål med uddannelsen... 3

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere