Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko"

Transkript

1 Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Af Thomas Krag, Direktør, Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 7, DK-1362 København K, tlf , fax , Indledning Kørsel i personbil, varebil, taxa og bus er det mest sikre.. 1 Således kunne man for nylig læse i Forskningsinformation, og det er et synspunkt, som er udbredt både blandt trafikeksperter og menigmand. Synspunktet baserer sig på det forhold, at risikoen pr. kørt kilometer for at pådrage sig en personskade er mindre ved kørsel i bil end ved kørsel på cykel eller ved gang. Spørgsmålet er imidlertid, om risikoen pr. kilometer er et relevant mål at anvende, og om den logiske konsekvens af ovennævnte synspunkt - at man for at reducere sin ulykkesrisiko bør køre mest muligt i bil, herunder anskaffe sig en sådan - faktisk er hensigtsmæssig ud fra et sikkerhedssynspunkt. I en diskussion om sikkerhed, er der to væsensforskellige aspekter, der må tages i betragtning: 1) Den enkelte trafikants egen risiko 2) Den risiko, som såvel trafikanten som dennes omgivelser er udsat for som følge af trafikantens valg af transportmiddel. Det er let at påvise, at valg af f.eks. bil pålægger omgivelserne en betydeligt større risiko end f.eks. valg af gang eller cykel. Dette er et etisk aspekt, som imidlertid ikke vil blive berørt i det følgende, hvor det alene er egenrisikoen, der vil blive taget i betragtning. Risici for forskellige transportmidler Risikoen kan forholdsvis let beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik, hvor man både har tal for trafikulykker og persontransporten. Dette er da også gjort for nylig i indtil flere rapporter 2 3. I det følgende vil alene risikoen for at komme af dage i trafikken blive taget i betragtning. Begrundelsen herfor er dels, at dødsulykker er den mest alvorlige type ulykker, dels, at tallene er mest pålidelige for disse ulykkers vedkommende, og endelig, at det giver nogle forholdsvis enkle beregninger, idet man ikke behøver tage stilling til at vægte den ene type personskader i forhold til den anden. 1 Omtale af Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings rapport Risiko i trafikken i Forskningsinformation 1, februar/marts Risiko i trafikken for udvalgte transportmidler Arbejdsrapport 2/1998. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, DUMAS, Safety of Pedestrians and Two-wheelers, Note no. 51, Vejdirektoratet, 1998

2 Der er ligeledes indført den begrænsning, at alene dødsulykkerne for de årige er taget i betragtning, idet de foreliggende tal for persontransport dækker denne aldersgruppe. Med disse tal fra Danmarks Statistik kan en risiko i forhold til den tilbagelagte afstand beregnes for 1997: Tabel 1. Antal dræbte, transportarbejde og dødsrisiko i for årige i 1997 til fods cykel bil tog/bus andet i alt dødsulykker kørsel, mio km/dag 1,9 5,9 128,2 21,5 6,5 164,0 døde/mia km Tallet for dødsulykker med tog og bus svinger en del fra år til år, men risikoen kan med rimelighed som i ovenstående beregning sættes til 0, idet tallet er meget beskedent i forhold til de øvrige. Andet dækker over knallert, motorcykel, taxa, færge og fly. Tallet herfor er behæftet med en betydelig usikkerhed, men tages med forsigtighed med i de videre beregninger. Tallene for persontransporten dækker både privat og erhvervsmæssig transport. Den beregnede risiko bekræfter umiddelbart den almindelige opfattelse, nemlig at det er adskillige gange farligere at bevæge sig til fods og på cykel end i bil. Dog bør man i sammenligningen af de forskellige transportmidlers farlighed tage transportmidlernes typiske brug med i betragtning. Og her vil man hurtigt støde på det forhold, at den enkelte biltur ikke nødvendigvis lader sig udskifte med en gang- eller en cykeltur af den samme længde. Man kan filosofere en del over, hvad der er den rigtige måde at opgive risiko på, og man kunne f.eks. lige så godt som den tilbagelagte afstand anvende antallet af ture eller den til transporten medgåede tid som målestok, således som det f.eks. er gjort i det førnævnte DUMAS-notat. Risiko som funktion af bilejerskab Et andet sammenligningsgrundlag vil være at tage udgangspunkt i, hvorledes forskellige grupper af danskere faktisk transporterer sig. Der foreligger fra persontransportundersøgelserne oplysninger om antallet af tilbagelagte kilometer pr. dag for de forskellige transportmidler for personer på husstande med hhv. ingen bil, 1 bil eller mere end 1 bil. Tallene, som i kilometer pr. person pr. dag viser den private transport, der udgør langt den største del af de tilbagelagte kilometer, tager sig således ud for 1997: Tabel 2. Transport i km pr. person pr. dag afhængigt af bilrådighed for årige 1997 til fods cykel bil tog/bus andet i alt ingen bil 0,9 2,9 7,7 10,7 1,6 23,8 1 bil 0,4 1,2 30,8 3,7 1,3 37,4 mere end 1 bil 0,2 0,6 45,7 2,8 1,0 50,3

3 Til skønsmæssig beregning af risikoen for, at en person på en af de tre typer husstande kommer af dage i trafikken, kan disse tal multipliceres med risikoen for de forskellige transportmidler og omregnes til dræbte pr. mio pr. år: Tabel 3. Antal dræbte pr. mio pr. år afhængigt af bilrådighed for årige 1997 til fods cykel bil tog/bus andet i alt ingen bil bil mere end 1 bil Denne beregning giver det umiddelbart overraskende resultat, at de, der bor på husstande med bil, er mere udsatte for at blive slået ihjel i trafikken. Årsagen til dette resultat er, at personer på bil-husstandene kører væsentligt mere i bil, og at de derved pådrager sig en risiko, der overstiger hvad personerne uden bil udsætter sig for, på trods af at disse går og cykler en del mere end de andre. En fordel for personerne på husstande uden bil er desuden, at de bruger kollektive transportmidler mere end de øvrige. Det ses, at andet giver et væsentligt men nogenlunde konstant bidrag i de tre tilfælde. Det skal imidlertid nævnes, at andet dækker over mange forskellige ting, hvoraf knallerter og motorcykler giver langt det største bidrag til dødsulykkerne, og at det ville rykke resultatet noget, hvis det f.eks. skulle vise sig, at der er en relativt større anvendelse af knallert og motorcykel blandt personerne i husstande uden bil. Det skal også nævnes, at man strengt taget ikke kan gå ud fra, at antallet af dødsulykker kan beregnes ud fra enkle gennemsnitsbetragtninger. Således kan der være grunde til at antage, at de, der kører mest, også vil køre bedst og derfor have en mindre ulykkesrisiko end gennemsnittet. Dette er dog ikke noget, der i væsentlig grad behøver at rykke slutresultatet, idet de billøse kan forventes at være relativt mere sikre til fods og til cykel og relativt mindre sikre i bil, mens det omvendte formentlig vil være tilfældet for dem, der har bil på husstanden. (Noget andet er, at dersom det ikke er muligt at regne en totalrisiko for en given sammensætning af transportmidler ud ved hjælp af de enkelte transportmidlers risici og eksponeringen med de enkelte transportmidler, reducerer risikotallene sig til rene regnestørrelser uden andet end akademisk betydning). Det skal også nævnes, at tallene naturligvis er behæftet med en vis usikkerhed, men at beregninger på data for forskellige år ikke desto mindre giver den samme tendens, nemlig at risikoen for at komme af dage i trafikken stiger med antallet af biler på husstanden. Med de nævnte forbehold kan man konkludere, at det måske ikke er farligere som sådan at køre i bil, men at meget tyder på, at det er farligere at leve med 1 og i særdeleshed flere biler på husstanden, idet det medfører en omfattende bilkørsel med en dertil hørende større totalrisiko.

4 Diskussion En typisk indvending imod denne konklusion er, at de, der bor på husstande med bil, jo også kommer mere omkring. Idet vi ser bort fra, at konklusionen netop ikke beskæftiger sig med den relative men den absolutte risiko for forskellige typer personer, skal det medgives, at personerne på husstande med bil i gennemsnit bevæger sig flere kilometer, og at deres risiko for at komme af dage pr. kilometer, de bevæger sig, er noget mindre end den tilsvarende risiko for dem, der ikke har bil på husstanden. Om dette forhold kan være en trøst i de tilfælde, vi skal tage afsked med et barn, ægtefælle, ven eller medborger er muligt, men må dog betegnes som tvivlsomt, idet det grundlæggende er hyppigheden af dødsfald i en population, som er afgørende for, om vi oplever en given aktivitet som et sikkerheds- eller sundhedsmæssigt problem eller ej. Ydermere kan man vel ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem tilbagelæggelse af kilometer og oplevet velfærd, som man implicit gør i den ovenstående betragtning. Transportens formål er vel ikke at producere det størst mulige antal personkilometer, men at sørge for den størst mulige tilfredshed ved bedst, sikrest og hurtigst muligt at bringe folk derhen, hvor de gerne vil være. Aktivitetsniveau som funktion af bilrådighed For nærmere at undersøge dette forhold, vil det være relevant at kigge på antallet af ture, som de forskellige persontyper tilbagelægger. Tallene hertil stammer fra Danmarks Statistik og angår persontransporten Tabellen har medtaget tal for tidsforbrug og viser desuden den andel af befolkningen, der bor på de forskellige typer husstande. Tabel 4. Ture, tidsforbrug og andel afhængigt af bilrådighed for årige ture/dag min/dag tid/tur andel ingen bil 2,8 48,0 17,1 22% 1 bil 3,0 51,2 17,1 61% mere end 1 bil 3,2 59,5 18,6 17% Tabellen viser, at man faktisk bliver lidt mere mobil i betydningen tilbøjelig til at foretage flere ture, desto flere biler man råder over. Personer, der bor på husstande med 1 bil bevæger sig således 7% oftere end dem, der ingen bil har, ligesom de, der bor på husstande med 2 biler og derover bevæger sig hele 14% oftere. Dem med flere biler har imidlertid tendens til at køre uforholdsmæssigt længere ture og ikke blot totalt men også i forhold til den enkelte tur at bruge mere tid end gennemsnitsdanskeren. Sættes risikoen i forhold til turantallet fås følgende resultater:

5 Tabel 5. Dødsrisici og turrater afhængigt af bilrådighed for årige døde/år/mio ture/dag døde/år/mio/tur/dag ingen bil 76 2, bil 87 3,0 29 mere end 1 bil 101 3,2 32 Det ses, at der i denne sammenligning er en svagt - men også kun svagt - stigende tendens til at dø i trafikken pr. gang man bevæger sig derud med stigende antal biler på husstanden. Det forhold, at de motoriserede bevæger sig lidt hyppigere end de ikke-motoriserede, kan således for en stor del forklare disse personers øgede risiko for at blive dræbt i trafikken. Man kunne forestille sig, at et noget smallere aldersudsnit svarende til de erhversaktive ville give et andet resultat mht. turhyppighed. Der er imidlertid ikke de store forskelle. Tabel 6. Ture, tidsforbrug og andel afhængigt af bilrådighed for årige ture/dag min/dag tid/tur andel ingen bil 2,9 50,3 17,3 20% 1 bil 3,1 52,6 17,0 63% mere end 1 bil 3,2 60,0 18,8 18% Man kan altså i praksis observere lidt flere ture pr. dag pr. person i husstande med 1 eller flere biler, men konstatere, at disse personer bruger en hel del mere tid til deres transport, og at de ligeledes også har en forhøjet risiko for at blive slået ihjel i trafikken. Konklusioner Man kan konkludere, at det ikke ud fra en gennemsnitlig betragtning er nogen sikkerhedsmæssig fordel at have en bil. Dette gælder både den absolutte risiko og risikoen for at dø pr. tur man kører. Kun hvis antallet af tilbagelagte kilometer tages med i betragtning, kan man beregne en størrelse, som for en overfladisk betragtning tager sig mere gunstig ud for personer, der bor på husstande med en eller flere biler. Dette må betegnes som overraskende med henvisning til i hvert fald to forhold. Det ene er, at det nok er accepteret, at trafikken på sikkerhedsområdet frembyder et såkaldt socialt dilemma, hvor det for den enkelte men ikke for helheden er en sikkerhedsmæssig fordel at køre bil. Det er imidlertid ikke kendt, at de, der har bil, totalt set udsætter sig for en større risiko for at komme af dage i trafikken. Det andet er, at det er almindeligt kendt, at risikoen for at blive dræbt i trafikken beregnet i forhold til den tilbagelagte afstand er betydeligt større for dem, der går og cykler, end det er for dem, der kører i bil. Dette forhold er yderligere skærpet i de sidste godt 10 år, hvor der

6 trods stigende bilkørsel er sket et fald i antallet af trafikdræbte bilførere og -passagerer, mens i hvert fald cyklisternes sikkerhed ikke i væsentlig grad er blevet forbedret. Forslag til videre forskning Det vil være nærliggende at undersøge, om beregningerne, som er gået ud fra gennemsnitsbetragtninger, kan bekræftes af en opgørelse over bilejerskab blandt dem, der faktisk kommer af dage i trafikken. Øvelsen demonstrerer i øvrigt, at der er al mulig grund til at inddrage begrebet livsstil og de ture, som i praksis foretages, i diskussionerne af sikkerhed og transportmiddelvalg. Forestillingen om, at transporten er en fast størrelse, hvor den enkelte kan vælge mellem en vifte af muligheder, der ikke i sig selv påvirker beslutningen om at tage et givet sted hen i en given situation, bør således afløses af analyser, hvor samspillet mellem tilstedeværelsen af transportmidler og transportkorridorer samt valg af bopæl tages i betragtning. Analyser af sikkerheden for et givet transportmiddel og strækning bør ligeledes afløses af analyser, hvor hele turen fra udgangs- til endepunkt tages i betragtning. Det vil f.eks. være interessant at undersøge, om en sådan analyse af de ture, der genereres ved anlæg af motorveje, kan bekræfte den udbredte påstand at "motorveje er sikre veje". Man kan på baggrund af ovennævnte beregninger have sin berettigede tvivl.

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling

Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017

NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017 15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Cykeltrafik - noget for sig?

Cykeltrafik - noget for sig? Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996

Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996 December 1998 Arbejdsrapport 2/1998 Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996 Inger Marie Bernhoft, Lars Klit, Claus Bang Pedersen og Nils Troland Resumé I denne arbejdsrapport beskrives

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE

174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik

Læs mere

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,

Analyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport, Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...

Læs mere

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver:

En skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver: Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 8 Offentligt Kære trafikudvalg Teknologirådets rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport fra 2006 er halve sandheder baseret

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus

Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Cykling, sikkerhed og sundhed

Cykling, sikkerhed og sundhed Cykling, sikkerhed og sundhed Af Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice, Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø Tlf +45 35 42 86 24, e-post tk@thomaskrag.com, web www.thomaskrag.com Introduktion

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Transportvaner i Odense Kommune

Transportvaner i Odense Kommune Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030

Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030 Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune.

Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune. Næstved Kommune Generelle tendenser en samlet respons på spørgeskema vedr. kollektiv trafik i Næstved Kommune. Dette notat indeholder de væsentligste konklusioner fra spørgeskemaet: Busserne i Næstved

Læs mere

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.

Redegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09. Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1

Læs mere

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015

TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner

Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner - 1 Befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Som et led i Vækstaftalen fra 2. juli 2014 er det tanken at give forhøjet befordringsfradrag til pendlere

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Nim Skole Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes ruter

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Stensballeskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008. Notat Rambøll Danmark as Rambøll NYVIG Bredevej 2 DK-2930 Virum Danmark T: +45 4574 3600 D: +45 4574 3625 F: +45 4576 7640 hhu@nyvig.dk www.nyvig.dk CVR nr. DK 3512 8417 Dato 2008-07-04 Ref hhu Skolevejsanalyse

Læs mere

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Vestbyskolen Tillægsrapport Februar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 8 2.3 Elevernes

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere