Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko
|
|
- Dorte Juhl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Transportmiddelvalg og ulykkesrisiko Af Thomas Krag, Direktør, Dansk Cyklist Forbund, Rømersgade 7, DK-1362 København K, tlf , fax , Indledning Kørsel i personbil, varebil, taxa og bus er det mest sikre.. 1 Således kunne man for nylig læse i Forskningsinformation, og det er et synspunkt, som er udbredt både blandt trafikeksperter og menigmand. Synspunktet baserer sig på det forhold, at risikoen pr. kørt kilometer for at pådrage sig en personskade er mindre ved kørsel i bil end ved kørsel på cykel eller ved gang. Spørgsmålet er imidlertid, om risikoen pr. kilometer er et relevant mål at anvende, og om den logiske konsekvens af ovennævnte synspunkt - at man for at reducere sin ulykkesrisiko bør køre mest muligt i bil, herunder anskaffe sig en sådan - faktisk er hensigtsmæssig ud fra et sikkerhedssynspunkt. I en diskussion om sikkerhed, er der to væsensforskellige aspekter, der må tages i betragtning: 1) Den enkelte trafikants egen risiko 2) Den risiko, som såvel trafikanten som dennes omgivelser er udsat for som følge af trafikantens valg af transportmiddel. Det er let at påvise, at valg af f.eks. bil pålægger omgivelserne en betydeligt større risiko end f.eks. valg af gang eller cykel. Dette er et etisk aspekt, som imidlertid ikke vil blive berørt i det følgende, hvor det alene er egenrisikoen, der vil blive taget i betragtning. Risici for forskellige transportmidler Risikoen kan forholdsvis let beregnes på baggrund af data fra Danmarks Statistik, hvor man både har tal for trafikulykker og persontransporten. Dette er da også gjort for nylig i indtil flere rapporter 2 3. I det følgende vil alene risikoen for at komme af dage i trafikken blive taget i betragtning. Begrundelsen herfor er dels, at dødsulykker er den mest alvorlige type ulykker, dels, at tallene er mest pålidelige for disse ulykkers vedkommende, og endelig, at det giver nogle forholdsvis enkle beregninger, idet man ikke behøver tage stilling til at vægte den ene type personskader i forhold til den anden. 1 Omtale af Rådet for Trafiksikkerhedsforsknings rapport Risiko i trafikken i Forskningsinformation 1, februar/marts Risiko i trafikken for udvalgte transportmidler Arbejdsrapport 2/1998. Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, DUMAS, Safety of Pedestrians and Two-wheelers, Note no. 51, Vejdirektoratet, 1998
2 Der er ligeledes indført den begrænsning, at alene dødsulykkerne for de årige er taget i betragtning, idet de foreliggende tal for persontransport dækker denne aldersgruppe. Med disse tal fra Danmarks Statistik kan en risiko i forhold til den tilbagelagte afstand beregnes for 1997: Tabel 1. Antal dræbte, transportarbejde og dødsrisiko i for årige i 1997 til fods cykel bil tog/bus andet i alt dødsulykker kørsel, mio km/dag 1,9 5,9 128,2 21,5 6,5 164,0 døde/mia km Tallet for dødsulykker med tog og bus svinger en del fra år til år, men risikoen kan med rimelighed som i ovenstående beregning sættes til 0, idet tallet er meget beskedent i forhold til de øvrige. Andet dækker over knallert, motorcykel, taxa, færge og fly. Tallet herfor er behæftet med en betydelig usikkerhed, men tages med forsigtighed med i de videre beregninger. Tallene for persontransporten dækker både privat og erhvervsmæssig transport. Den beregnede risiko bekræfter umiddelbart den almindelige opfattelse, nemlig at det er adskillige gange farligere at bevæge sig til fods og på cykel end i bil. Dog bør man i sammenligningen af de forskellige transportmidlers farlighed tage transportmidlernes typiske brug med i betragtning. Og her vil man hurtigt støde på det forhold, at den enkelte biltur ikke nødvendigvis lader sig udskifte med en gang- eller en cykeltur af den samme længde. Man kan filosofere en del over, hvad der er den rigtige måde at opgive risiko på, og man kunne f.eks. lige så godt som den tilbagelagte afstand anvende antallet af ture eller den til transporten medgåede tid som målestok, således som det f.eks. er gjort i det førnævnte DUMAS-notat. Risiko som funktion af bilejerskab Et andet sammenligningsgrundlag vil være at tage udgangspunkt i, hvorledes forskellige grupper af danskere faktisk transporterer sig. Der foreligger fra persontransportundersøgelserne oplysninger om antallet af tilbagelagte kilometer pr. dag for de forskellige transportmidler for personer på husstande med hhv. ingen bil, 1 bil eller mere end 1 bil. Tallene, som i kilometer pr. person pr. dag viser den private transport, der udgør langt den største del af de tilbagelagte kilometer, tager sig således ud for 1997: Tabel 2. Transport i km pr. person pr. dag afhængigt af bilrådighed for årige 1997 til fods cykel bil tog/bus andet i alt ingen bil 0,9 2,9 7,7 10,7 1,6 23,8 1 bil 0,4 1,2 30,8 3,7 1,3 37,4 mere end 1 bil 0,2 0,6 45,7 2,8 1,0 50,3
3 Til skønsmæssig beregning af risikoen for, at en person på en af de tre typer husstande kommer af dage i trafikken, kan disse tal multipliceres med risikoen for de forskellige transportmidler og omregnes til dræbte pr. mio pr. år: Tabel 3. Antal dræbte pr. mio pr. år afhængigt af bilrådighed for årige 1997 til fods cykel bil tog/bus andet i alt ingen bil bil mere end 1 bil Denne beregning giver det umiddelbart overraskende resultat, at de, der bor på husstande med bil, er mere udsatte for at blive slået ihjel i trafikken. Årsagen til dette resultat er, at personer på bil-husstandene kører væsentligt mere i bil, og at de derved pådrager sig en risiko, der overstiger hvad personerne uden bil udsætter sig for, på trods af at disse går og cykler en del mere end de andre. En fordel for personerne på husstande uden bil er desuden, at de bruger kollektive transportmidler mere end de øvrige. Det ses, at andet giver et væsentligt men nogenlunde konstant bidrag i de tre tilfælde. Det skal imidlertid nævnes, at andet dækker over mange forskellige ting, hvoraf knallerter og motorcykler giver langt det største bidrag til dødsulykkerne, og at det ville rykke resultatet noget, hvis det f.eks. skulle vise sig, at der er en relativt større anvendelse af knallert og motorcykel blandt personerne i husstande uden bil. Det skal også nævnes, at man strengt taget ikke kan gå ud fra, at antallet af dødsulykker kan beregnes ud fra enkle gennemsnitsbetragtninger. Således kan der være grunde til at antage, at de, der kører mest, også vil køre bedst og derfor have en mindre ulykkesrisiko end gennemsnittet. Dette er dog ikke noget, der i væsentlig grad behøver at rykke slutresultatet, idet de billøse kan forventes at være relativt mere sikre til fods og til cykel og relativt mindre sikre i bil, mens det omvendte formentlig vil være tilfældet for dem, der har bil på husstanden. (Noget andet er, at dersom det ikke er muligt at regne en totalrisiko for en given sammensætning af transportmidler ud ved hjælp af de enkelte transportmidlers risici og eksponeringen med de enkelte transportmidler, reducerer risikotallene sig til rene regnestørrelser uden andet end akademisk betydning). Det skal også nævnes, at tallene naturligvis er behæftet med en vis usikkerhed, men at beregninger på data for forskellige år ikke desto mindre giver den samme tendens, nemlig at risikoen for at komme af dage i trafikken stiger med antallet af biler på husstanden. Med de nævnte forbehold kan man konkludere, at det måske ikke er farligere som sådan at køre i bil, men at meget tyder på, at det er farligere at leve med 1 og i særdeleshed flere biler på husstanden, idet det medfører en omfattende bilkørsel med en dertil hørende større totalrisiko.
4 Diskussion En typisk indvending imod denne konklusion er, at de, der bor på husstande med bil, jo også kommer mere omkring. Idet vi ser bort fra, at konklusionen netop ikke beskæftiger sig med den relative men den absolutte risiko for forskellige typer personer, skal det medgives, at personerne på husstande med bil i gennemsnit bevæger sig flere kilometer, og at deres risiko for at komme af dage pr. kilometer, de bevæger sig, er noget mindre end den tilsvarende risiko for dem, der ikke har bil på husstanden. Om dette forhold kan være en trøst i de tilfælde, vi skal tage afsked med et barn, ægtefælle, ven eller medborger er muligt, men må dog betegnes som tvivlsomt, idet det grundlæggende er hyppigheden af dødsfald i en population, som er afgørende for, om vi oplever en given aktivitet som et sikkerheds- eller sundhedsmæssigt problem eller ej. Ydermere kan man vel ikke umiddelbart sætte lighedstegn mellem tilbagelæggelse af kilometer og oplevet velfærd, som man implicit gør i den ovenstående betragtning. Transportens formål er vel ikke at producere det størst mulige antal personkilometer, men at sørge for den størst mulige tilfredshed ved bedst, sikrest og hurtigst muligt at bringe folk derhen, hvor de gerne vil være. Aktivitetsniveau som funktion af bilrådighed For nærmere at undersøge dette forhold, vil det være relevant at kigge på antallet af ture, som de forskellige persontyper tilbagelægger. Tallene hertil stammer fra Danmarks Statistik og angår persontransporten Tabellen har medtaget tal for tidsforbrug og viser desuden den andel af befolkningen, der bor på de forskellige typer husstande. Tabel 4. Ture, tidsforbrug og andel afhængigt af bilrådighed for årige ture/dag min/dag tid/tur andel ingen bil 2,8 48,0 17,1 22% 1 bil 3,0 51,2 17,1 61% mere end 1 bil 3,2 59,5 18,6 17% Tabellen viser, at man faktisk bliver lidt mere mobil i betydningen tilbøjelig til at foretage flere ture, desto flere biler man råder over. Personer, der bor på husstande med 1 bil bevæger sig således 7% oftere end dem, der ingen bil har, ligesom de, der bor på husstande med 2 biler og derover bevæger sig hele 14% oftere. Dem med flere biler har imidlertid tendens til at køre uforholdsmæssigt længere ture og ikke blot totalt men også i forhold til den enkelte tur at bruge mere tid end gennemsnitsdanskeren. Sættes risikoen i forhold til turantallet fås følgende resultater:
5 Tabel 5. Dødsrisici og turrater afhængigt af bilrådighed for årige døde/år/mio ture/dag døde/år/mio/tur/dag ingen bil 76 2, bil 87 3,0 29 mere end 1 bil 101 3,2 32 Det ses, at der i denne sammenligning er en svagt - men også kun svagt - stigende tendens til at dø i trafikken pr. gang man bevæger sig derud med stigende antal biler på husstanden. Det forhold, at de motoriserede bevæger sig lidt hyppigere end de ikke-motoriserede, kan således for en stor del forklare disse personers øgede risiko for at blive dræbt i trafikken. Man kunne forestille sig, at et noget smallere aldersudsnit svarende til de erhversaktive ville give et andet resultat mht. turhyppighed. Der er imidlertid ikke de store forskelle. Tabel 6. Ture, tidsforbrug og andel afhængigt af bilrådighed for årige ture/dag min/dag tid/tur andel ingen bil 2,9 50,3 17,3 20% 1 bil 3,1 52,6 17,0 63% mere end 1 bil 3,2 60,0 18,8 18% Man kan altså i praksis observere lidt flere ture pr. dag pr. person i husstande med 1 eller flere biler, men konstatere, at disse personer bruger en hel del mere tid til deres transport, og at de ligeledes også har en forhøjet risiko for at blive slået ihjel i trafikken. Konklusioner Man kan konkludere, at det ikke ud fra en gennemsnitlig betragtning er nogen sikkerhedsmæssig fordel at have en bil. Dette gælder både den absolutte risiko og risikoen for at dø pr. tur man kører. Kun hvis antallet af tilbagelagte kilometer tages med i betragtning, kan man beregne en størrelse, som for en overfladisk betragtning tager sig mere gunstig ud for personer, der bor på husstande med en eller flere biler. Dette må betegnes som overraskende med henvisning til i hvert fald to forhold. Det ene er, at det nok er accepteret, at trafikken på sikkerhedsområdet frembyder et såkaldt socialt dilemma, hvor det for den enkelte men ikke for helheden er en sikkerhedsmæssig fordel at køre bil. Det er imidlertid ikke kendt, at de, der har bil, totalt set udsætter sig for en større risiko for at komme af dage i trafikken. Det andet er, at det er almindeligt kendt, at risikoen for at blive dræbt i trafikken beregnet i forhold til den tilbagelagte afstand er betydeligt større for dem, der går og cykler, end det er for dem, der kører i bil. Dette forhold er yderligere skærpet i de sidste godt 10 år, hvor der
6 trods stigende bilkørsel er sket et fald i antallet af trafikdræbte bilførere og -passagerer, mens i hvert fald cyklisternes sikkerhed ikke i væsentlig grad er blevet forbedret. Forslag til videre forskning Det vil være nærliggende at undersøge, om beregningerne, som er gået ud fra gennemsnitsbetragtninger, kan bekræftes af en opgørelse over bilejerskab blandt dem, der faktisk kommer af dage i trafikken. Øvelsen demonstrerer i øvrigt, at der er al mulig grund til at inddrage begrebet livsstil og de ture, som i praksis foretages, i diskussionerne af sikkerhed og transportmiddelvalg. Forestillingen om, at transporten er en fast størrelse, hvor den enkelte kan vælge mellem en vifte af muligheder, der ikke i sig selv påvirker beslutningen om at tage et givet sted hen i en given situation, bør således afløses af analyser, hvor samspillet mellem tilstedeværelsen af transportmidler og transportkorridorer samt valg af bopæl tages i betragtning. Analyser af sikkerheden for et givet transportmiddel og strækning bør ligeledes afløses af analyser, hvor hele turen fra udgangs- til endepunkt tages i betragtning. Det vil f.eks. være interessant at undersøge, om en sådan analyse af de ture, der genereres ved anlæg af motorveje, kan bekræfte den udbredte påstand at "motorveje er sikre veje". Man kan på baggrund af ovennævnte beregninger have sin berettigede tvivl.
Trafikanters uheldsrisiko
Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereSikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling
Sikkerhedsadfærd for cyklister og holdninger til cykling Af Thomas Krag, Dansk Cyklist Forbund Indledning Cyklister beskyldes ofte for ikke at overholde færdselsreglerne og for ikke at tage hensyn til
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereAf seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning
Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereGenerisk sikkerhedsmål for letbaner i DK. Trafikstyrelsens sikkerhedskonference
Generisk sikkerhedsmål for letbaner i DK Trafikstyrelsens sikkerhedskonference 08.11.2012 Opgavekommissorium "I forbindelse med den planlagte etablering af letbaner i Danmark er det besluttet, at der skal
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereNOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort. 15. januar 2017
15. januar 2017 NOTAT// Aldersgrænser og Lægeundersøgelser for 75+ årige, der vil forny kørekort Dansk Folkeparti har foreslået afskaffelse af kravet om at 75+ årige skal undersøges af lægen for at forny
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereHele Danmark. TU-rapport for. Dataperiode 2012 Dataperiode 2012
TU-rapport for Hele Danmark Dataperiode 2012 Dataperiode 2012 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Transport Bygningstorvet 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rapporten er udarbejdet: 30-10-2013 TU-rapport
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mere3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6
RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mereAnalyse af TU data for privat og kollektiv transport. Marie K. Larsen, DTU Transport,
Analyse af TU data for privat og kollektiv transport Marie K. Larsen, DTU Transport, mkl@transport.dtu.dk Analyser af TU Analyserne er udført for at få et bedre overblik over data til brug i ph.d.-projekt
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mere1 - Problemformulering
1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige
Læs mereRisiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996
December 1998 Arbejdsrapport 2/1998 Risiko i trafikken - for udvalgte transportmidler i 1996 Inger Marie Bernhoft, Lars Klit, Claus Bang Pedersen og Nils Troland Resumé I denne arbejdsrapport beskrives
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereUlykkesanalyse maj 2017
Ulykkesanalyse maj 17 Dataene i analysen er trukket fra Vejdirektoratets database, der indeholder alle politiregistrerede uheld. Politiet får ikke kendskab til alle trafikuheld. Sammenligninger mellem
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereUdlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)
Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011 DATO: April 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-678-3 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007
1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereKønsforskelle i trafikulykker
Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereTrafikuheld. Året 2007
Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff
Læs mereBørne- og ungdomsulykker i Danmark 2011
21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat
Læs mereEn skattelettelse i form af gratis kollektiv trafik på 11, 4 milliarder giver:
Transportudvalget 2014-15 (2. samling) TRU Alm.del Bilag 8 Offentligt Kære trafikudvalg Teknologirådets rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport fra 2006 er halve sandheder baseret
Læs mereBesvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland
Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2012 DATO: December 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-728-5 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL 2012...
Læs mereDer bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.
Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereTransportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune
Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart
Læs mereHurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus. Etablering af en hurtigrute mellem Samsø og Århus
Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Hurtigruteforbindelse mellem Samsø og Århus Samsø Byråd mk 2.115 Etablering af en hurtigrute
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607520 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereudviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens
Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereFærdselsuheld 2009. Road traffic accidents
FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten
Læs mereHvorfor stiller vi cyklen?
Hvorfor stiller vi cyklen? Indledning Danmark er et cykelland. Sammen med Holland er vi to af de lande, hvor flest mennesker cykler. Cyklen er en del af vores kultur, noget vi er stolte af, og det er f.eks.
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs meretabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012
tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER
Læs mereScenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends
Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends
Læs mereEffekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986.
Effekten af ændringen i den danske køreuddannelse i 1986. af psykolog Gitte Carstensen Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 101 DK 2820 Gentofte Denmark
Læs mereBefolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave
Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres
Læs mere3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999
34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1999 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været
Læs mereRisiko i trafikken
Risiko i trafikken 2007-2016 Hjalmar Christiansen og Marie-Louise Warnecke Marts 2018 Risiko i trafikken 2007-2016 Marts 2018 Af Hjalmar Christiansen og Marie-Louise Warnecke Copyright: Hel eller delvis
Læs mereSKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN
SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,
Læs mereUheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:
Læs mereChaufførkonference 2018 Vejvrede. Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik
Chaufførkonference 2018 Vejvrede Jesper Sølund Rådet for Sikker Trafik Hvor sikker er trafikken i Danmark i forhold til andre lande? Er Danmark i en top 100? Hvilket nummer? Dræbte per 1 million indbyggere
Læs mereRedegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mere1 Problemformulering CYKELHJELM
1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.
Læs mereSmå virksomheder svigter arbejdsmiljøloven
LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereFærdselsuheld 2004. Road traffic accidents
Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereUheldsstatistik Året Tabeller og udvikling
Uheldsstatistik Året 214 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik - Året 214 Tabeller og udvikling Dato: September 215 ISSN (NET): 2445-494X ISBN (NET): 978-87-93184-78-7 Foto: Vejdirektoratet Copyright:
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereCyklens potentiale i bytrafik
Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik
Læs mereNotat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat
Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.
Læs mereCykling, sikkerhed og sundhed
Cykling, sikkerhed og sundhed Af Thomas Krag Thomas Krag Mobility Advice, Wilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø Tlf +45 35 42 86 24, e-post tk@thomaskrag.com, web www.thomaskrag.com Introduktion
Læs mereVed hjælp af Bootstrap metoden er der etableret en ramme for beregninger af varians og konfidensintervaller for Transportvaneundersøgelsen (TU).
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereBilag 2. Følsomhedsanalyse
Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereINTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG INDHOLD. 1 Introduktion 2. 2 Analysens design og omfang 2
FREDERIKSBERG KOMMUNE DECEMBER 2018 INTERVIEW AF BESØGENDE PÅ FREDERIKSBERG KOMMUNES HANDELSSTRØG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereTABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012
TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2012 DATO: Juni 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607766 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2012... 3 FORUDSÆTNINGER OG
Læs mereTEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015
TEMA2015 v/ Emil Hausgaard (Transport- og Bygningsministeriet) Trafikdage 2015 Aalborg, d. 24. august 2015 Introduktion Formålet med dette oplæg: Hvad er TEMA? Hvad kan TEMA bruges til? Opdatering af TEMA
Læs mereUlykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune
Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8
Læs mereMere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet
Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereTil. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER
Til Rødovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER Revision 0a Dato 2015-02-13 Beskrivelse Foreløbig udgave
Læs mere