MILJØR EDEG ØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MILJØR EDEG ØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T"

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T a1

2 Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, dannet på grundlag af aftalen af 23. marts 1991 mellem regeringerne i Danmark og Sverige og godkendt af det danske Folketing og Sveriges Riksdag. Øresundsbro Konsortiets virksomhedsformål er nærmere fastsat i regeringsaftalen; formålet er baseret på princippet om, at Øresundsbro Konsortiet er selvstændigt ansvarlig for ejerskabet og driften af Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet ejes i lige forhold af de af staterne til formålet oprettede selskaber, A/S Øresund og Svensk-Danska Broförbindelsen SVEDAB AB; nævnte selskaber er desuden ansvarlige for ejerskabet og driften af landtilslutningsanlæggene på de respektive sider af Øresundsbron. Samvirket mellem selskaberne med hensyn til ejerskabet af Øresundsbro Konsortiet er reguleret i en konsortieaftale, der er godkendt af respektive staters regeringer. Ejerselskaberne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

3 Indhold Drift og vedligehold 4 Aktiviteter 5 Energi 6 Vand 7 Forbrugsstoffer 8 Affald 9 Arbejds- og miljøuheld 10 Trafikken 11 Emissioner 12 Støj 13 Affald 13 Sikkerhed 14 Andre påvirkninger 15 Afledning af regnvand 16 Fugle på broen 17 Peberholm 18 Havområdet omkring Peberholm 18 Havområdet langs forbindelsen 19 Lernacken installationskanal 20 Fisk 20 Mål for miljøindsatsen Miljøvilkår 22 Gældende myndighedsvilkår for drift af Øresundsbron 22 Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav 24

4 Introduktion Øresundsbro Konsortiet udgiver årligt en miljøredegørelse med status over miljøarbejdet og de direkte og indirekte miljøpåvirkninger som følge af Øresundsbro Konsortiets virksomhed. Miljøredegørelsen omfatter den 16 km lange forbindelse mellem Danmark og Sverige, inklusive driftscenteret ved Lernacken i Malmö samt hovedkontoret i Vester Søgade i København. Miljøredegørelsen redegør for påvirkninger af miljøet i 2003 som følge af: Drifts- og vedligeholdsaktiviteter Tog- og motorvejstrafikken Andre påvirkninger Miljøpåvirkningerne sammenholdes med tidligere år, og det vurderes, om målsætningerne for 2003 er blevet opnået. Endvidere opstilles målsætninger for miljøarbejdet i

5 Ledelsens beretning om miljø Øresundsbro Konsortiets overordnede målsætning er at levere transportydelser og service på en måde, der sikrer en høj grad af kundetilfredshed under hensyntagen til legale bestemmelser, virksomhedens driftsresultat, arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og det eksterne miljø. Miljø-, arbejdsmiljø- og sikkerhedsledelse er en integreret del af selskabets ledelsessystem. Såvel internt i selskabet som eksternt over for de entreprenører og leverandører, der arbejder på forbindelsen, stilles der krav om efterlevelse af selskabets miljøkrav. I 2003 blev Øresundsbro Konsortiets kvalitetssystem OPUS certificeret i henhold til ISO 9001:2000 standarden, og der vil i det kommende år blive skabt grundlag for at tage skridtet imod certificering af vores arbejdsmiljø- og miljøledelsessystem, som er integreret i OPUS. Øresundsbro Konsortiet opnår gennem løbende indsamling af viden om miljøpåvirkningerne fra sin virksomhed et overblik, som gennem opsætning af konkrete miljømål gør det muligt at fokusere på væsentlige miljøpåvirkninger. De fleste miljømål opstillet for 2003 vurderes at være opfyldt, og der er opnået værdifuld erfaring gennem arbejdet med de definerede indsatsområder for For driftsog vedligeholdsarbejdet viser resultaterne, at der også i 2004 skal fokuseres på affaldsproduktion og vandforbrug. Samtidig vil vi arbejde på at fastholde øvrige miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold på et uændret niveau. Vi ønsker, at Øresundsbron og dens nærmeste omgivelser fungerer som en integreret og værdifuld del af Øresundsregionens miljø, såvel over som under vandet. På bropillerne er der under vandlinien etableret tætte bestande af fastsiddende alger og blåmuslinger, som giver grobund for fisk og havfugle. Over vandlinien har vi forsøgt at skabe forudsætninger for ynglende vandrefalk ved at opsætte redekasser på udvalgte bropiller. Endvidere fastholder vi slukning af pylonbelysningen i visse situationer i fuglenes træktid, idet vi mener, at risikoen for fuglekollisioner mod broen er minimeret ved dette tiltag. Etableringen af dyr og planter på Peberholm fortsætter, og blandt de nytilkomne arter er flere specielle, som på Peberholm finder både plads og ro. Vi har i 2003 af hensyn til naturen indført særlige regler for færdsel på Peberholm i forbindelse med drift og vedligehold. Vi fortsætter i 2004 med at indsamle viden, som kan anvendes til at optimere indsatsen for miljøet, men som også kan give værdifuld information om miljøpåvirkninger ved etablering af andre store marine anlæg. Der er således opstillet miljømål for 2004 som sigter på, at vi stadig bliver klogere på forbindelsens påvirkning af de nærmeste omgivelser, herunder de havbiologiske forhold, bundens udformning og fuglelivet. Venlig hilsen Til trods for et stort forebyggende arbejde har vi desværre ikke helt kunnet undgå arbejdsulykker i Selv om frekvensen er lav i forhold til andre virksomheder i Danmark og Sverige, fastholder vi den strengest mulige målsætning på dette område, dvs. nul arbejdsulykker. Sven Landelius VD, Øresundsbron 3

6 DRIFT OG VEDLIGEHOLD Mål for 2003 Implementering af miljøledelse i overensstemmelse med ISO Resultat Miljømålet er opfyldt. Den overordnede målsætning er, at miljøpåvirkningerne løbende skal kontrolleres og minimeres. Der blev i 2003 indarbejdet miljøledelse i overensstemmelse med ISO i Øresundsbro Konsortiets kvalitetssystem OPUS, som i efteråret 2003 blev ISO 9001:2000 certificeret. Miljøledelsen er i første række rettet mod de påvirkninger, der skyldes virksomhedens egne drifts- og vedligeholdsaktiviteter. Den sikrer bl.a., at der årligt opstilles miljømål, som mindsker miljøpåvirkningerne fra drifts- og vedligeholdsaktiviteterne, at der opstilles handlingsplaner for at nå disse mål, samt at resultaterne måles og evalueres. Miljøledelsen er integreret i en række arbejdsprocedurer, i politikken for kvalitet, miljø og sikkerhed og i de overordnede virksomhedsstrategier, med henblik på at sikre en systematisk og løbende vurdering af miljøpåvirkningerne fra vore drifts- og vedligeholdsaktiviteter. De væsentligste påvirkninger i forbindelse med drift og vedligehold er anvendelse af ressourcer (energi, vand og forbrugsstoffer), produktion af affald, samt uheld. I 2003 er kontoret i Vester Søgade inddraget i redegørelsen, men data herfra angives særskilt, og indgår ikke i sammenligningerne med tidligere år. 4

7 Aktiviteter Udover de almindeligt forekommende drifts- og vedligeholdsaktiviteter var 2003 præget af en række større og mindre anlægsarbejder. Lernacken driftscenter blev i perioden marts 2002 til juli 2003 udvidet med en ny kontorbygning på m 2 nord for betalingsbåsene, og samtidig blev der foretaget mindre ændringer i den eksisterende bygning syd for betalingsbåsene. Siden juli 2003 er der foretaget belægningsarbejder omkring bygningerne. Arbejdstimer Antal arbejdstimer På Peberholm blev der opført en mindre lagerhal ved brofæstet samt etableret to adgangstrapper til jernbanedækket på broen. På selve broen pågår forsøg med nye svingningsdæmpere på skråstagene. Desuden er der arbejdet med at forbedre redningsog servicedørene i tunnelen. 5

8 Energi Der anvendes primært energi i form af el og i mindre omfang drivmidler og gas. De væsentligste kilder til elforbruget er belysning og ventilation i tunnelen. Benzin anvendes primært til intern kørsel og tilsyn i forbindelse med vedligeholdsaktiviteter. En række af de maskiner, der anvendes til drift og vedligeholdsopgaver, anvender diesel som brændstof. Driftscenteret på Lernacken anvender gas til opvarmning. Kontoret i Vester Søgade anvender energi i form af el og fjernvarme. Energi (GWh) El 12,7 11,6 10,6 Benzin 0,5 0,5 0,5 Diesel 0,6 0,6 0,8 Gas 0,6 0,6 0,6 14,3 13,2 12,5 Vester Søgade 0,7 Til trods for udbygningen af Lernacken driftscenter, som bl.a. har medført et større forbrug af diesel, er det samlede energiforbrug i 2003 faldet i forhold til Dette skyldes et faldende elforbrug, primært som følge af en optimering af belysning og ventilation i tunnelen. 6

9 Vand Mål for 2003 En analyse af vandforbruget på Lernacken driftscenter, herunder en vurdering af mulighederne for at reducere vandforbruget. Resultat Miljømålet er opfyldt. Der anvendes vand til vask af tunnel og vejbane samt til kantinedrift mv. på driftscenteret ved Lernacken. Analyse af vandforbruget på Lernacken driftscenter i 2003 afslørede, at det opgjorte forbrug også dækker udstillingscenteret på Lernacken. Det er ikke muligt at fastslå udstillingscenterets andel af det samlede vandforbrug. Der er taget initiativ til at afklare dette i samråd med Malmö stad med henblik på at sikre, at forbruget fremover alene dækker Øresundsbro Konsortiets virksomhed. Når dette er afklaret, kan behovet for yderligere tiltag til reduktion af vandforbruget vurderes. Vand (m 3 ) Lernacken Tunnel- og drænvask Øvrige aktiviteter Vester Søgade 975 En medvirkende årsag til det forøgede forbrug i 2003 er udbygningen af Lernacken driftscenter. 7

10 Forbrugsstoffer De væsentligste forbrugsstoffer i forbindelse med drift og vedligehold i 2003 er vejsalt, papir samt rengørings- og smøremidler. Forbruget af byggematerialer i forbindelse med udbygningen på Lernacken og øvrige anlægsarbejder er ikke medtaget. Forbruget af vejsalt er i samme størrelsesorden som sidste år. Der var som i 2002 relativt få dage i 2003 med glat føre. Papir anvendes i administrationen, dels i Vester Søgade, dels i driftscenteret på Lernacken. Mængderne angivet i de tidligere miljøredegørelser har været baseret på aflevering til genbrug, og disse mængder er nu beskrevet under affald. Rengøringsmiddel anvendes primært til renholdelse af tunnelen samt i mindre omfang til kontorrengøring. Stigningen i forbruget skyldes en øget rengøringsindsats i tunnelen. Smøremiddel anvendes primært til sporskifter på jernbanen, og her er forbruget uændret. Hertil kommer forbrug af en række stoffer, som anvendes i mængder langt under 100 kg. Forbrugsstoffer (tons) Vejsalt ca. 250 Skærver 24 0 Papir 3,2 Rengøringsmidler 1,6 2,5 3,0 Smøremiddel 0,2 0,2 0,2 Vester Søgade Papir 5,2 Rengøringsmiddel 0,3 8

11 Affald Mål for 2003 En reduktion af mængden af affald som følge af drift og vedligehold i Resultat Miljømålet kan ikke vurderes p.g.a. usikkerhed vedrørende papir- og papaffald. Størstedelen af det brændbare affald fra 2003 stammer fra udvidelsen af driftscenteret (11 tons), idet mængden fra administrationen er reduceret til mindre end 1 ton som følge af en opstramning på sorteringen af kontoraffald. Papir og papaffald opgøres kun skønsmæssigt, baseret på antallet af tømninger af papircontainere. Den forbedrede sortering af affald fra administrationen og papaffald fra udvidelsen af driftscenteret er de væsentligste årsager til den forøgede mængde, men fordelingen på de enkelte kilder er ikke opgjort. Udvidelsen af driftscenteret har medført en stor mængde byggeaffald (beton, asfalt, gips, jord- og parkaffald). Affaldet fra driftscenteret afleveres til behandling på SYSAV i Malmö. Andet affald består af lamper og lysstofrør fra tunnelen (ca. 0,3 tons), samt brugte ventilationsfiltre fra tunnelen (0,6 tons). Slam fra fedtudskiller ved kantinen på Lernacken (ca. 18 tons) opsamles i tankbil og behandles på SYSAV i Malmö. Slam fra oprensning af olieskiller og sandfang i de pumpesumpe, som tunnelens pumpesystem dræner til, afleveres ligeledes på SYSAV (ca. 21 tons). Endvidere er der i 2003 afledt ca. 12 tons spildevand i forbindelse med udbygningen af Lernacken driftscenter. Mængderne fra større anlægsarbejder som udbygning af driftscenteret bør ikke medtages i vurderingen af, om miljømålet er opfyldt. Usikkerheden på fordeling og opgørelsen af papir- og papaffald betyder imidlertid, at det ikke er muligt at vurdere om miljømålet er opfyldt for de egentlige drifts- og vedligeholdsaktiviteter. Der er derfor behov for, at der også i 2004 bliver fokuseret på affaldshåndteringen på Lernacken driftscenter. I Vester Søgade er mængden af brændbart affald umiddelbart større, end man ville forvente af en ren kontorvirksomhed. Det formodes, at dette skyldes en mangelfuld sortering af papiraffald på kontorerne, og der vil derfor blive fulgt op på dette i Affald (tons) Brændbart affald Papir- og papaffald ca. 14 ca. 49 Byggeaffald 927 Andet affald 1 Slam Spildevand 0 12 Vester Søgade Brændbart affald 6 Papir og pap 7 Køkkenaffald 9 9

12 Arbejds- og miljøuheld Mål for arbejdsulykker. Resultat Miljømålet er ikke opfyldt. Arbejds- og miljøuheld Antal arbejdsulykker Antal miljøuheld Mål for miljøuheld. Resultat Miljømålet er opfyldt. Der var to arbejdsulykker i 2003, som medførte fravær i sammenlagt 116 arbejdstimer. Ingen af de to uheld medførte alvorlig personskade. Uheldene er blevet analyseret, og på denne baggrund er der iværksat tiltag med henblik på at undgå tilsvarende hændelser i fremtiden. 10

13 TRAFIKKEN Øresundsbro Konsortiets målsætning er at overvåge de miljøpåvirkninger, der skyldes trafikken på Øresundsbron. Det er generelt ikke muligt at begrænse påvirkningerne direkte uden at gribe ind i trafikken, men virkningerne på det omgivende miljø kan i visse tilfælde reduceres. Motorvejstrafikken er øget siden 2001, mens togtrafikken ligger på samme niveau. Antallet af passagertog er faldet lidt, men antallet af passagerer er øget fra 4,9 millioner i 2001 til 5,7 millioner i Trafiktal Køretøjer (mill.) 3,0 3,4 3,8 Godstog Passagertog Passagerer (mill.) 4,9 5,4 5,7 De væsentligste påvirkninger fra trafikken er emissioner til luften, støj, affald samt ulykker. 11

14 Emissioner Emissionen som følge af bil- og togtrafikken på Øresundsbron er vist til højre. Emissionen er steget siden 2001, primært som følge af en stigning i biltrafikken og en lidt større andel af dieselgodstog. En forøget andel af katalysatorer har samtidig medført, at emissionen af kulbrinter og CO er mindsket en smule, og at emissionen af NO X ligger på omtrent samme niveau til trods for, at trafikken er øget. Reduktionen i SO 2 kan skyldes, at kvaliteten af motorbrændstof kontinuerligt forbedres. Emissioner (tons) NO X Kulbrinter CO CO SO 2 5,4 6,3 6,0 Øresundsbro Konsortiets mulighed for at påvirke emission er yderst ringe, men indsatsen for at reducere hastigheden på forbindelsen vurderes at have en positiv effekt på emissionen. 12

15 Støj Siden forbindelsen åbnede er der gennemført flere omfattende målinger og støjberegninger af trafikken på broen og ved brofæstet på Lernacken. Der er i 2003 foretaget forfinede beregninger for at anskueliggøre effekten af en forøget trafikmængde på de stillede støjkrav. Beregningerne viser, at biltrafikken kan øges til køretøjer pr. døgn (over 10 mill. køretøjer pr. år), samtidig med, at togtrafikken øges til 360 passager pr. døgn (dvs tog pr. år), uden at de stillede støjkrav overskrides. Affald Affald, der smides eller tabes fra køretøjer på forbindelsen, opsamles løbende, ligesom vejbanen jævnligt renholdes med en fejemaskine. Den mængde affald, der således stammer fra trafikken, er ikke ændret i forhold til de foregående år. Affaldet afleveres til behandling hos SYSAV i Malmø, dog afleveres i Tårnby kommune en mindre mængde vejaffald fra rensning af tunnelen. Affald (tons)

16 Sikkerhed Mål for 2003 Akkumuleret frekvens af ulykker med alvorlig personskade mindre end 0,15 pr. 10 mill. kørte km. Resultat Miljømålet er opfyldt. Sikkerhed Motorvej Ulykker med alvorlige personskader siden åbning (pr. 10 mill. kørte km) 0,26 0,15 0,10 Mål for 2003 Akkumuleret frekvens af ulykker med dødsfald mindre end 0,25 pr. 100 mill. kørte km. Jernbane Alvorlige sikkerhedsmæssige hændelser Resultat Miljømålet er opfyldt. Sikkerheden for trafikanter og togpassagerer, der benytter Øresundsforbindelsen, er høj. Ingen trafikulykker med dødelig udgang er indtruffet på Øresundsbron. Motorvejsanlægget overvåges 24 timer i døgnet fra Trafikcenteret på Lernacken, og variable skilte på forbindelsen gør det muligt omgående at sikre trafikanterne, hvis der observeres uregelmæssigheder i trafikken. En aktiv glatførebekæmpelse, en effektiv vind- og vejrvarsling samt en stor indsats for sikkerhed ved afspærringer er også medvirkende hertil. Den samlede ulykkesfrekvens for Øresundsbrons driftsperiode faldt i 2003, og der var ikke nogen ulykker med alvorlig personskade i Jernbanen er udstyret med moderne sikkerhedssystemer herunder ATC (automatisk togkontrol) og strækningsradio. Der har ikke været ulykker eller alvorlige hændelser i perioden

17 ANDRE PÅVIRKNINGER En række påvirkninger skyldes Øresundsbrons tilstedeværelse, og muligheden for at mindske disse påvirkninger er som hovedregel ikke tilstede. Øresundsbro Konsortiets målsætning er at kortlægge disse påvirkninger og deres årsager samt, hvor det er muligt og relevant, at minimere påvirkningerne. De væsentligste påvirkninger, der umiddelbart hverken kan tilskrives drifts- og vedligeholdsaktiviteter eller trafik, er afledning af regnvand fra broen, fuglekollisioner, indvandring af dyr og planter til Peberholm, ændringer af havbunden mellem Peberholm og Saltholm, i Lernacken installationskanal og andre vandområder, samt påvirkninger af fisk i Øresund. 15

18 Afledning af regnvand Der udledes regnvand fra Øresundsforbindelsen til Øresund. I den forbindelse udvaskes der stoffer fra vejbanen og bilernes dæk. I tabellen er der vist mængder af stoffer, der er udvasket med regnvandet i perioden , baseret på fire årlige målinger. For flere stoffer er udledningen i 2003 lavere end tidligere. Der er en tendens til, at det især er de stoffer, som stammer fra trafikken (udstødning og bilernes dæk), der viser et fald. Faldet i bly kan således skyldes den stadigt stigende anvendelse af blyfri benzin. For PAH-16 kan faldet teoretisk afspejle en øget anvendelse af dæk uden HA-olie. Afledning af regnvand Stof (kg) Krom 0,93 0,44 0,24 Kobber 7,4 6,5 5,8 Zink Cadmium 0,045 0,0022 0,022 Kviksølv 0,020 <0,002 <0,001 Bly 1,2 0,56 0,29 PAH-16 0,030 0,019 <0,02 Kemisk syreforbrug, COD Kvælstof Fosfor Olie <10 For alle stofferne gælder, at de målte niveauer er lave, hvorfor det er vanskeligt entydigt at udskille klare tendenser. De fortsatte prøvetagninger vil forhåbentlig kunne forbedre grundlaget for dette. I forhold til den øvrige udledning fra Danmark og Sverige til Øresund er der tale om yderst marginale mængder, som ikke har nogen betydning for miljøet i Øresund. Mængderne svarer til øvrige tilsvarende motorvejsstrækninger i Danmark og Sverige, dog er niveauet af zink stadig noget forhøjet på grund af fortsat udvaskning fra forzinkede overflader på broens rækværk og belysningsstolper. 16

19 Fugle på broen Mål for 2002 Muligheden for at nedsætte risikoen for fuglekollisioner med broen ved at slukke for pylonbelysningen i usigtbart vejr undersøges. Resultat Miljømålet er opfyldt. Effekten skal verificeres. I oktober 2000 kolliderede et større antal trækfugle i usigtbart vejr med broen, og Øresundsbro Konsortiet har siden registreret døde fugle på forbindelsen. Øresundsbro Konsortiet besluttede i 2002 at forsøge at mindske kollisionsrisikoen i trækperioderne ved at slukke for pylonbelysningen i usigtbart vejr. I efteråret 2002 forekom ikke relevante perioder med usigtbart vejr, og effekten kunne ikke vurderes. I efteråret 2003 blev pylonbelysningen slukket i to perioder i efteråret, hhv. 14. september (ca. 2 timer) og 5. november (ca. 19 timer). I ingen af disse tilfælde er konstateret døde fugle, og i hele efteråret blev ligesom sidste år kun fundet enkelte fugle. Datagrundlaget er fortsat for spinkelt til at drage håndfaste konklusioner om effekten af pylonbelysningen, men såvel indsamlingen af døde fugle som slukning af pylonbelysningen fortsætter i Mål for 2002 Der etableres mulige ynglepladser for vandrefalk på Øresundsbron. Målet er, at ét ynglepar etablerer sig i Resultat Redekasser er opsat, men vandrefalk har ikke ynglet i I efteråret og vinteren 2002/2003 blev vandrefalken jævnligt observeret på broen. Vandrefalken slår sig ofte ned i høje bygningsværker, og det blev derfor besluttet at opsætte redekasser på udvalgte bropiller. Der blev i 2003 opsat fire redekasser til vandrefalk på bropillernes yderside. Det lykkedes dog ikke at få vandrefalken til at yngle i Vandrefalken ses dog stadig jævnligt på forbindelsen, og vi håber med dette tiltag, at den på et tidspunkt vil etablere sig som ynglefugl på Øresundsbron. Fugle på broen Fund af døde trækfugle i september december 8. okt Døde fugle

20 Peberholm Der er i 2003 gennemført tilsyn med dyre- og plantelivet på den kunstige ø Peberholm, som henligger uden nogen form for naturpleje, såning eller beplantning. Skånes Botaniske Forening har i løbet af sommeren 2003 foretaget fire besigtigelser af Peberholm som opfølgning på tidligere inventeringer. Der blev i 2003 registreret 279 arter af planter, og siden etableringen af Peberholm er nu registreret i alt 349 arter af planter. Flere af arterne er sjældne i Danmark og Sverige. Broget kålsommerfugl, der ikke er almindelig i Danmark og Sverige, etablerede sig på Peberholm i I maj 2003 blev der foretaget en inventering af ynglefugle sammen med Københavns Amt og Københavns Lufthavne. Der blev også observeret ynglefugle i forbindelse med de botaniske inventeringer. I 2003 blev registreret 8 12 arter af ynglefugle, hvilket er i samme størrelsesorden som sidste år. Skærpiperen blev ikke observeret i 2003, men kan godt stadigvæk yngle på Peberholm alligevel. Kolonien af ynglende dværgterne er vokset kraftigt siden 2002, og udgør med par en af landets største. Også antallet af ynglende havterne og klyde er væsentligt forøget. Der er i de seneste vintre observeret større rovfugle omkring Peberholm, ofte tæt på motorvej og jernbane. I starten af 2004 blev en havørn dræbt ved påkørsel, da den dykkede efter en tabt fisk på vejbanen. Selv om dette er en enkeltstående hændelse, vurderes det, at man kan nedsætte risikoen for påkørsler og kollisioner, såfremt der opsættes siddepæle for rovfugle langs nordkysten på Peberholm. Peberholm Planter Ynglefugle Havområdet omkring Peberholm Efter afslutning af anlægsarbejdet blev det besluttet, at Københavns Amt i samråd med Øresundsbro Konsortiet følger op på myndighedernes krav om, at der ikke må dannes landfæste mellem Peberholm og Saltholm. I 2003 foretog Københavns Amt sammen med Øresundsbro Konsortiet et indledende tilsyn med vanddybderne mellem Peberholm og Saltholm. Der var indikationer på dybdeforringelser en del steder, og der foretages derfor en mere grundig undersøgelse i

21 Havområdet langs forbindelsen Målsætning Etablering af marint dyre- og planteliv på havbunden langs forbindelsen samt på bropiller og pyloner undersøges og vurderes. Resultat Delvist opfyldt. Undersøgelserne er ikke afsluttet. Øresundsbro Konsortiet iværksatte i 2003 en undersøgelse af retablering af dyr og planter på 10 bropiller, hvoraf der nu foreligger resultater fra 4 bropiller. De foreløbige resultater viser, at der er etableret et lag af fastsiddende dyr og planter på bropillerne. Det er hovedsagelig små blåmuslinger, som sidder med tætheder på op til ca dyr pr. m 2, men også rurer og små krebsdyr findes hyppigt. Herudover findes der en vegetation af fastsiddende grønalger og rødalger. Laget er op til ca. 10 cm tykt og i gennemsnit ca. 3 cm. I den øverste meter under vandoverfladen er påvæksten ikke så kraftig på grund af bølgepåvirkning, og består her mest af fastsiddende grønalger, mens der dybere nede findes en del rødalger mellem blåmuslingerne. Et forsigtigt skøn er, at bropiller og pyloner samlet er levested for ca. 70 tons blåmuslinger. Undersøgelserne af bropillerne fortsættes og forventes afsluttet i Endvidere vil omfanget af supplerende undersøgelser af havbunden langs forbindelsen blive fastlagt. 19

22 Lernacken installationskanal Målsætning Muligheder og behov for afretning af Lernacken installationskanals sydlige kant, så akkumulering undgås, skal undersøges, og der udarbejdes en handlingsplan i overensstemmelse hermed. Resultat Miljømålet er opfyldt. Lernacken installationskanal blev etableret i 1996 med henblik på at skabe adgang til installation af bropillerne nærmest Lernacken. Den skulle have været tilbagefyldt efter anvendelsen, men i stedet ansøgte Øresundsbro Konsortiet i 1999 om tilladelse til at bibeholde kanalen, fordi der allerede dengang var sket en betydelig retablering af havbunden. Miljödomstolen gav i 2000 en midlertidig tilladelse til bibeholdelse af kanalen frem til 1. juli 2004, og stillede samtidig vilkår om årlige undersøgelser af miljøtilstanden i kanalen. Miljödomstolen vil ud fra disse undersøgelser beslutte kanalens videre skæbne, når Øresundsbro Konsortiet forinden har fremsendt sin ansøgning om at bibeholde kanalen. Der er hvert år i perioden fra 2000 til 2003 foretaget overvågning af bundfauna og sediment i Lernacken installationskanal. Undersøgelserne i 2003 bekræfter observationerne fra de tidligere år, dels at der sker indvandring af sand i kanalens bund, dels at der langs den sydlige kanalrand aflejres organisk materiale, der i perioder kan føre til iltsvind. Denne akkumulering har dog begrænset udstrækning og påvirker ikke tilstanden i Lernacken installationskanal som helhed. Faunaen i kanalen adskiller sig fortsat ikke fra de omkringliggende områder. I 2003 blev desuden foretaget en opmåling af den sydlige kanalrand, og det kan konstateres, at denne nogle steder står stejlt. Øresundsbro Konsortiets vurdering er, at den miljømæssige gevinst, der kan opnås umiddelbart nedenfor skrænten, ikke opvejer den skade, der sker på områderne ovenfor kanalens skrænt, såfremt kanalen udjævnes. Fisk Fiskeriverket har i 2003 afsluttet det overvågningsprogram, der blev iværksat i 1992 med henblik på at følge effekter af anlæg og drift af Øresundsforbindelsen på fiskelivet i Øresund. Undersøgelserne i 2003 har primært koncentreret sig om fiskenes reaktion på støj, vibrationer og lys fra forbindelsen. Disse undersøgelser er endnu ikke afrapporteret. Miljödomstolen tager i 2004 stilling til forbindelsens påvirkning af allmänna fisket på baggrund af Fiskeriverkets samlede undersøgelser. 20

23 MÅL FOR MILJØINDSATSEN 2004 For at kunne vurdere den overordnede målsætning om at optimere miljøindsatsen og løbende minimere miljøpåvirkningerne, opstilles konkrete mål for miljøarbejdet. Også for 2004 opstilles en række mål, der ved årets slutning vil gøre det muligt at vurdere, om miljøindsatsen har været effektiv. En række af målene er videreført fra tidligere år, og tilsigter at fastholde status quo. Drift og vedligehold 1. 0 miljøuheld i arbejdsulykker i Øvrige påvirkninger 10. Tilsyn og vedligehold med ynglepladser for vandrefalk. Målet er, at ét ynglepar etablerer sig i Opsætning af siddepæle for overvintrende rovfugle på Peberholm. 12. Inventering af dyre- og plantelivet på Peberholm. 13. Etablering af marint dyre- og planteliv på havbunden langs forbindelsen samt på bropiller og pyloner undersøges og vurderes. 3. Skabe grundlag for en beslutning om certificering af arbejdsmiljø- og miljøledelsessystemet. 4. Optimering af affaldshåndteringen, med henblik på at opnå en bedre sortering og en reduktion af den samlede mængde affald. 5. Registrering og analyse af det faktiske vandforbrug på Lernacken driftscenter, med henblik på en handlingsplan for reduktion heraf. 6. Forbruget af energi, vand og papir skal som minimum fastholdes på det nuværende niveau, med mindre det kan begrundes i hensynet til sikkerhed, arbejdsmiljø eller andre miljøforhold. Trafik 7. Akkumuleret frekvens af vejulykker med alvorlig personskade mindre end 0,15 pr. 10 mio. kørte km. 8. Akkumuleret frekvens af vejulykker med dødsfald mindre end 0,25 pr. 100 mio. kørte km. 9. Akkumuleret frekvens af jernbaneulykker med med dødsfald mindre end 0,025 pr. 100 mio. km. 21

24 MILJØVILKÅR Gældende myndighedsvilkår for drift af Øresundsbron Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Middel til glatførebekæmpelse skal være NaCl eller et miljømæssigt tilsvarende stof. Vattendomstolens Dom nr DVA 37/95 Koncessionsnämndets beslut nr 193/98 Fiskerimæssige undersøgelser gennemføres indtil 1. juli Redegørelse for disse undersøgelser skal sendes til Miljödomstolen senest 1. juli Trafikministeriets og Miljø- og Energiministeriets afgørelse fra januar 1995 Drift af Øresundsforbindelsen må ikke medføre signifikant øgede koncentrationer af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i dyr og planter. Indvandring af ræve og rotter til Saltholm skal undgås. Der må ikke dannes landfæste mellem den kunstige ø og Saltholm. Koncessionsnämndets beslut nr 110/95 Forbindelsen skal drives i hovedsagelig overensstemmelse med, hvad Øresundsbro Konsortiet har oplyst i ansøgningen. Mindre ændringer kan godkendes af tilsynsmyndigheden. Støj fra forbindelsen må maksimalt antage følgende værdier ved nærmeste beboelser: Døgnækvivalent lydniveau 45 db(a) Maksimal lydniveau om natten (19-07): 70 db(a) Hvis disse værdier overskrides, skal Øresundsbro Konsortiet iværksætte afhjælpende foranstaltninger. Øresundsbro Konsortiet skal udarbejde et kontrolprogram til tilsynsmyndigheden. Tilladelser af 1. september 1997 fra Københavns Amt til udledning af spildevand fra udløb I1, I2, I3 og P4 på den kunstige ø Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek). Krav om, at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang, som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt). Krav om driftsrapport. Tilladelse af 16. april 1998 fra Københavns Amt til udledning af spildevand fra udløb P1, P2 og P3 på halvøen ved Kastrup Krav om maksimal udledningshastighed ( l/sek). Krav om, at udledningen sker efter passage af olieudskiller og sandfang (P1 dog kun sandfang), som skal tilses og oprenses efter behov (mindst 2 gange årligt). Krav om driftsrapport. 22

25 Miljödomstolens dom Undersøgelser i Lernacken installationskanal skal gennemføres hvert år i perioden juni 2003 (bundfauna i april maj, aflejring af uorganisk og organisk materiale i april maj og september oktober). Øresundsbro Konsortiet skal senest 30. juni 2004 redegøre for undersøgelserne til miljödomstolen. Länsstyrelsens beslut Fastsættelse af kontrolprogram for Lernacken kanalen Rapport om kontrolprogrammet skal fremsendes til länsstyrelsen og Malmö stad senest 1. marts det efterfølgende år. Länsstyrelsens beslut 29. juni 2000 Miljönämnden Malmö stad beslut 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for anlægsfasen. Senest 1. marts hvert år indsendes en miljørapport til miljönämnden. Miljönämnden Malmö stad beslut 29. juni 2000 Fastsættelse af kontrolprogram for driftsfasen. Senest 1. marts hvert år indsendes en miljørapport til miljönämnden. 23

26 Øresundsbro Konsortiets egne miljøkrav Miljøpåvirkninger fra drift og vedligehold af forbindelsen skal kortlægges og overvåges. Unødige miljøpåvirkninger skal undgås. Offentligheden skal informeres om Øresundsbrons miljøforhold i en årlig miljøredegørelse. Der stilles krav til entreprenører om miljøledelse og miljøplaner, som skal godkendes af Øresundsbro Konsortiet. Der etableres et miljøledelsessystem for driftsfasen, som opfylder alle relevante krav i ISO

27 Udgivet af Øresundsbro Konsortiet Marts 2004 Design Foto b:graphic Miklos Szabo, Steen Brogaard, Pierre Mens, Søren Madsen, Stig-Åke Jönsson og Drago Prvulovic Tryk Arco Grafisk A/S

28 Øresundsbro Konsortiet Vester Søgade 10 DK-1601 København V Danmark Tel Fax Øresundsbro Konsortiet Kalkbrottsgatan 141 Box 4278 SE Malmö Sverige Tel +46 (0) Fax +46 (0) info@oeresundsbron.com

Forord. Ledelsens beretning om miljø

Forord. Ledelsens beretning om miljø Miljøredegørelse 2001 Forord Øresundsforbindelsen blev indviet den 1. juli 2000. År 2001 er derfor det første hele år, hvor Øresundsbro Konsortiet har fungeret som driftherre for den 16 km lange forbindelse

Læs mere

Introduktion 2. Virksomhedens miljøambitioner 3. Drift og vedligehold 4. Trafikken 10. Andre påvirkninger 14. Mål for miljøindsatsen

Introduktion 2. Virksomhedens miljøambitioner 3. Drift og vedligehold 4. Trafikken 10. Andre påvirkninger 14. Mål for miljøindsatsen Indhold Introduktion 2 Virksomhedens miljøambitioner 3 Drift og vedligehold 4 Trafikken 10 Andre påvirkninger 14 Mål for miljøindsatsen 2003 20 Miljøvilkår 22 Introduktion Dette er Øresundsbro Konsortiets

Læs mere

miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 7 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag

Læs mere

MILJØR EDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T

MILJØR EDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T 2 0 0 4 a1 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer bl.a. at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag

Læs mere

miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t

miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t miljøredegørelse ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 5 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer bl.a. at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T

MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T MILJØREDEGØRELSE Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T 2 0 0 8 Indhold Introduktion 3 Miljøpolitik 4 Forbindelsens trafikbelastning 5 Energi 6 Emissioner fra trafikken 6 Vand og forbrugsstoffer 7

Læs mere

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON

MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON MILJØET PÅ ØRESUNDSBRON Miljøledelsessystem Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds bron mellem

Læs mere

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring

NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen

Læs mere

miljø OG SiKKERHED ø R E S u n D S b R O K O n S O R t i E t

miljø OG SiKKERHED ø R E S u n D S b R O K O n S O R t i E t miljø OG SIKKERHED ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 6 Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven indebærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

SamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t

SamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t Samfundsansvar og bæredygtig udvikling ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 0 9 Indhold Forord 1 Om virksomheden Ejerforhold 2 Vores opgave 2 Vores vision og forretningsidé 2 Vores interessenter

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

SIKKERHEDS- HÅNDBOG JERNBANE

SIKKERHEDS- HÅNDBOG JERNBANE SIKKERHEDS- HÅNDBOG JERNBANE Sikkerhed på jernbanen Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds

Læs mere

SIKKERHEDS- HÅNDBOG MOTORVEJ

SIKKERHEDS- HÅNDBOG MOTORVEJ SIKKERHEDS- HÅNDBOG MOTORVEJ Sikkerhed på Øresundsbron Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virk somhed, som ejes ligeligt af den danske og svenske stat. Øresundsbro Konsortiet ejer og driver Øresunds

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede

Læs mere

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE

BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE BHN, 2. november 2012 Dansk Standard Energiledelse Work shop, 7. november 2012 ØRESUNDSBRO KONSORTIET ENERGILEDELSE 2 Bjørn Hasse Nielsen Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator/civ. ing. B ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune 2007 2009 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er en CO 2 reduktion på

Læs mere

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport

Årlig ISO-rapport til gronet for 2016 (perioden 2015/16) ISO-rapport 2015/16. ISOrapport Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) ISO-rapport 215/16 Kopi af certifikat (ISO 141:24) Årlig ISO-rapport til gronet for 216 (perioden 215/16) Basisoplysninger Virksomhedens navn Adresse

Læs mere

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin.

Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Sammenfattende redegørelse Tillæg til spildevandsplanen. Sanering af afløbssystemet i Vorup og etablering af regnvandsbassin. Nr. 31/2015 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Miljøvurderingslovens

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI

TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON JUNI R A P P O R T TRAFIK OVER ØRESUNDSBRON 2000 2005 Ø R E S U N D S B R O K O N S O R T I E T JUNI 2 0 0 5 a1 Indhold Fem år med Øresundsbron 2 Personrejsende mellem København og Malmö 5 Udviklingen på hele

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Supplement 2015 CSR. redegørelse

Supplement 2015 CSR. redegørelse CSR redegørelse 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

SamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t

SamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t Samfundsansvar og bæredygtig udvikling ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 1 0 Øresundsregionen Øresundsregionen er Nordens største og tættest befolkede storbyregion. I henhold til Øresundskommittéen

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet

A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet Verifikationsrapport Verifikation af miljøredegørelse udført i henhold til PRTR-bekendtgørelsen Bek. 1172 af 13.10.2015. Grundlag: Miljøredegørelse 2015, udgivet af A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet,

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019

Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene. Sammenfattende redegørelse. Februar 2019 Miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg for bro mellem NærHeden og Hedehusene Sammenfattende redegørelse Februar 2019 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Offentlig høring af planforslagene... 3 2.1

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2008 Indledning Denne ottende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2008. Allerød Genbrugsplads har i 2008, for

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling

Byrådsindstilling. Grønt Regnskab 2004. Til Århus Byråd Via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 27. april 2005 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Grønt Regnskab 2004 Resume Det grønne regnskab omfatter

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

PRESSEHÅNDTERING OVER SUNDET HVORDAN GJORDE VI?

PRESSEHÅNDTERING OVER SUNDET HVORDAN GJORDE VI? PRESSEHÅNDTERING OVER SUNDET HVORDAN GJORDE VI? En opsummering af erfaringer, status og anbefalinger Hans Ohrt, Seacon Øresundsbron: Anlagt 1995 2000 Åbnet 1. juli 2000 2 Agenda - Anlægsprojekter - Drift

Læs mere

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006 Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 25/26 CVR-nr. 26 68 11 11 1 Indholdsfortegnelse side Virksomhedsoplysninger. 2 Ledelsens redegørelse. 4 Mængdebalance.. 6 2 Virksomhedsoplysninger Virksomheden Tilsynsmyndighed

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...

Læs mere

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse

Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2011

Kommunens grønne regnskab 2011 Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Supplement CSR. redegørelse

Supplement CSR. redegørelse Supplement 2015-16 CSR redegørelse Supplement 2 Forord Det forpligter at have et EMAS-certifikat, og Vraa dampvaskeri har et krav om hvert år at offentliggøre udviklingen i virksomhedens miljøpåvirkninger.

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det.

I har regnet ud, at sandfanget skal kunne rumme 1200 l, men da kravet i DS858 er mindst 5.000 l, planlægger I at etablere det. Falken og Co post@falkenco.dk flemming@kps-as.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 03.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

SamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t

SamfundSanSvar og bæredygtig udvikling ø r e S u n d S b r o k o n S o r t i e t Samfundsansvar og bæredygtig udvikling ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t 2 0 1 1 Øresundsregionen Øresundsregionen er Nordens største og tættest befolkede storbyregion. Regionen omfatter områderne

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

Revideret tilslutningstilladelse

Revideret tilslutningstilladelse Furesø Kommune, By. Erhverv og Natur Revideret tilslutningstilladelse til Krogsgaard-Jensen Automobiler A/S Frederiksborgvej 27 3520 Farum 12. november 2009 Indledning Krogsgaard-Jensen Automobiler A/S

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen

Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 87 Offentligt Bilag 5 - Sikkerhed på Femern Bælt-broen Dette notat behandler to temaer relateret til sikkerheden på en Femern Bælt-bro. Først redegøres for det

Læs mere

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012

HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse Sammenfattende redegørelse - Juli 2012 HERNING KOMMUNE Miljørapport Sammenfattende Redegørelse i forbindelse med lokalplan nr. 09.E11.1 med tillæg nr. 73 til Herning Kommuneplan 2009-2020 for et erhvervsområde ved Teglværksvej, Feldborg Sammenfattende

Læs mere

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående

Storstrømsbroen. - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående Storstrømsbroen - En ny bro til tog, biler, cyklister og gående En ny Storstrømsbro Helsingør Sjælland Kalundborg København Roskilde Sverige Ringsted Odense Køge Slagelse Næstved Storstrømsbroen Rødby

Læs mere

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Helmers Vognmandsforretning og Containertransport

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven. Helmers Vognmandsforretning og Containertransport Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 02.06.2016 Journal nr. 13/033607 CVR-nummer 10626277 Virksomhed Adresse Helmers Vognmandsforretning og Containertransport

Læs mere