Trafik- og miljøberetning 2009

Transkript

1 Teknik- og Miljøforvaltningen Trafik- og miljøberetning 29 Husk miljøzone Pr. 1. februar 29 indfører Aalborg Kommune miljøzone i midtbyen. Tjek for mere information R 2 UA. JAN ARCHIMEDES AALBORG KOMMUNE.DK

2

3 Forord Trafik & Veje udgiver hermed Trafik- og Miljøberetning for 29 til brug for både interne og eksterne samarbejdspartnere. Beretningen viser udviklingen for en række nøgleparametre indenfor trafikområdet i Aalborg Kommune og er en service- og kvalitetsberetning for området. Kollektiv trafik er for bustrafikken forankret i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, men er medtaget her ud fra en helhedsbetragtning. Aalborg, juni 21 Kurt Markworth Stadsingeniør Tylstrup Vestbjerg Vadum Vodskov Vester Hassing NØRRESUNDBY Gandrup AALBORG Nørre Tranders Klarup Frejlev Gug Sønderholm Farstrup Sebbersund Nibe Hals Storvorde Gistrup Egense Svenstrup Vaarst Kongerslev Indhold r biler... 4 r cykler... Hastighed... 6 Kollektiv trafik... 7 Trafikuheld... 8 Parkering... 9 Luftforurening... 1 Støj... 11

4 r biler I Aalborg Kommune stiger biltrafikken år for år. Biltrafikken registreres kontinuerligt på 23 veje og på 7 af disse veje har trafikmængden i 29 været stigende. Den stigende biltrafik nedsætter fremkommeligheden på vejnettet, og derfor står Aalborg Kommune overfor en stor udfordring med hensyn til at sikre god fremkommelighed på det overordnede vejnet. Tylstrup Sulsted Vestbjerg Vodskov Vadum Vester Hassing Nørresundby I 29 er biltrafikken på tværs af Limfjorden og på 6 af de større indfaldsveje til Aalborg steget mellem og 13 %. De største stigninger er sket på Forbindelsesvejen og på Thistedvej. På Jyllandsgade og Kjellerupsgade er biltrafikken derimod faldet fra 28 til 29. På Jyllandsgade er der registreret et fald på ca. % og på Kjellerupsgade ved Kayerødsgade et fald på ca. 23 %. En stikprøvemåling på Karolinelundsvej viser, at biltrafikken fra Kjellerupsgade er flyttet til Karolinelundsvej, hvor stigningen efter omlægningen er ca. 2 %. Ulsted Hou Gandrup Aalborg Klarup Frejlev Farstrup Nibe Sønderholm Svenstrup Visse Storvorde Gistrup Mou Gudumholm Sebbersund Ferslev Ellidshøj Hals Egense Vaarst Fjellerad Kongerslev Kortet viser placering af nedennævnte tællestationer. I forbindelse med ombygning af Nyhavnsgade er der foretaget stikprøvemålinger af trafikken på Slotspladsen ved Toldbod Plads. Målingerne viser, at biltrafikken er faldet med ca. 41 % fra 2 til 29. På de større veje uden for Aalborg Midtby er trafikken steget mellem og 3%. De største stigninger i biltrafikken er sket på Halkærvej ved Lundbæk og Østergade i Hals. Årsdøgntrafik - fjordsnittet Limfjordsbroen Limfjordstunnelen På figurerne vises ÅrsDøgnTrafikken (ÅDT) på udvalgte veje de seneste år. ÅDT er trafikmængden pr. døgn opgjort som gennemsnit over hele året I den -årige periode er trafikken på Jyllandsgade ved Kjellerupsgade steget med 1.1 biler pr. døgn, svarende til en stigning på ca. 3 %. Fra 28 til 29 er trafikmængden på Jyllandsgade faldet ca. %. Årsdøgntrafik - Hobrovej ved Dallvej / Gartnervej I den -årige periode er trafikken på Hobrovej ved Gartnervej steget med 3 køretøjer pr. døgn, svarende til en stigning på 2 %. Fra 28 til 29 er trafikmængden på Hobrovej faldet ca. 1 %. Faldet i biltrafikken fra 2 til 26 skyldes vejarbejde i forbindelse med ombygningen af Hobrovej ved Thøger Larsens Vej Årsdøgntrafik - Aalborgvej, Hals I den -årige periode er trafikken i Nyhavnsgadeområdet, fra Løkkegade til Toldbod Plads faldet med 8. køretøjer pr. døgn, svarende til et fald på ca. 41 %. Fra 28 til 29 er trafikmængden på Slotspladsen ved Toldbod Plads steget med ca. 12 % Årsdøgntrafik Nyhavnsgade / Slotspladsen ved Toldbod Plads 2. 2 I den -årige periode er trafikken på Egensevej ved Tranholmvej steget med 6 køretøjer pr. døgn, svarende til en stigning på ca. 1 %. Fra 28 til 29 er trafikmængden på Egensevej faldet med 14 % Årsdøgntrafik - Jyllandsgade ved Kjellerupsgade I den -årige periode er den fjordkrydsende trafik steget med 4.7 køretøjer pr. døgn, svarende til en stigning på %. Stigningen dækker over et fald på 1.8 køretøjer på Limfjordstbroen, og en stigning på 6. køretøjer i Limfjordstunnelen.. Årsdøgntrafik - Egensevej ved Tranholmvej I den -årige periode er trafikken på Aalborgvej i Hals faldet med 2 køretøjer pr. døgn, svarende til et fald på ca. 4%. Fra 28 til 29 er trafikmængden uændret 4.4 køretøjer pr. døgn. Trafik- og miljøberetning 29

5 r cykler Det er Aalborg Kommunes målsætning at få flere til at tage cyklen for at gavne miljøet, forbedre fremkommeligheden på vejnettet samt forbedre folkesundheden. For at få flere til at vælge cyklen frem for bilen har Aalborg Kommune bl.a. brugt ressourcer på at udbygge cykelstinettet. I 29 blev der etableret cykelsti fra Frejlev til Sønderholm. I perioden blev Hobrovej mellem Nibevej og Ny Nibevej ombygget for bl.a. at forbedre trafiksikkerheden for cyklister. Nørresundby Ves te rbro Aalborg Østr I Aalborg Midtby registreres cykeltrafikken på 14 cykelstier. Registreringerne viser, at cykeltrafikken i perioden 2 29 generelt set har været stagnerende. e All ndv erbro Sønd Hobrovej n dsu ej j ret Kæ kke Ha sve olm de leba rdsh kil Hum ngå er Ov Ind S oh I 29 er cykeltrafikken dog steget på Østre Alle og Thistedvej i forhold til 28. Den største stigning er sket på Thistedvej, hvilket sandsynligvis skyldes, at vejarbejdet for 28 er afsluttet og trafikafviklingen normaliseret. Figurerne viser udviklingen i årsdøgntrafikken for cyklister på udvalgte cykelstier i Aalborg Kommune de seneste år. Graferne viser store udsving fra år til år. Dette skyldes, at antallet af cyklister på vejene især afhænger af vejret samt påvirkes af vejarbejde. e ve j Nibevej Kortet viser placering af nedennævnte tællestationer. Årsdøgntrafik - cyklister Sønderbro ved Østre Alle I den -årige periode er antallet af cyklister på Vesterbro ved Østre Alle steget med cyklister pr. døgn, svarende til en stigning på ca. 36 %. Fra 28 til 29 er cykeltrafikken uændret ca. 1.9 cyklister pr. døgn. Årsdøgntrafik - cyklister Jyllandsgade ved Kjellerupsgade I den -årige periode er antallet af cyklister på Jyllandsgade ved Kjellerupsgade steget med 1 cyklister pr. døgn, svarende til en stigning på ca. 18 %. Fra 28 til 29 er cykeltrafikken uændret med ca. 2.3 cyklister pr. døgn. Trafik- og miljøberetning Årsdøgntrafik - cyklister Thistedvej ved Gadegårdsvej 2. 2 I den -årige periode er antallet af cyklister på Østre Alle ved Postmestervej steget med 2 cyklister pr. døgn, svarende til en stigning på 2 %. Fra 28 til 29 er cykeltrafikken steget med ca. 9 % Årsdøgntrafik - cyklister Østre Alle ved Postmestervej I den -årige periode er antallet af cyklister på Sønderbro ved Østre Alle steget med 2 cyklister pr. døgn, svarende til en stigning på ca. 18 %. Fra 28 til 29 er cykeltrafikken steget med ca. 8% Årsdøgntrafik - cyklister Vesterbro ved Østre Alle 4 I den -årige periode er antallet af cyklister på Limfjordsbroen faldet med 1 cyklister pr. døgn svarende til et fald på ca. 2 %. Fra 28 til 29 er cykeltrafikken uændret med ca. 4.4 cyklister pr. døgn Årsdøgntrafik - cyklister på Limfjordsbroen I den -årige periode er antallet af cyklister på Thistedvej ved Gadegårdsvej stort set uændret med cyklister pr. døgn. I 28 var den registrerede cykeltrafik lidt lavere, sandsynligvis begrundet i vejarbejde på strækningen dette år.

6 Hastighed Aalborg Kommune har fokus på bilisters hastighed. Dette sker for bl.a. at opfylde målsætningen om færre dræbte og tilskadekomne i Aalborg Kommune. Tylstrup Sulsted I Aalborg Kommune registreres kontinuerligt bilisternes hastighed på 2 veje i kommunen. Derudover foretages der årligt ca. 7 ad hoc hastighedsmålinger for at overvåge hastigheden på de øvrige kommuneveje. Høj hastighed er en stærkt medvirkende faktor ved trafikuheld. Selv små hastighedsoverskridelser kan bevirke alvorlige trafikuheld. Derfor forsøger Aalborg Kommune fortsat at påvirke bilisternes hastighed gennem etablering af fartdæmpende foranstaltninger, som f.eks. bump og forsætninger. Desuden indgår kommunen i et samarbejde med Nordjyllands Politi om udvælgelse af strækninger, der ønskes medtaget i den automatiske trafikkontrol (ATK). Farstrup Sebbersund Nibe Aalborg Frejlev Sønderholm Svenstrup Vadum Nørresundby Visse Vestbjerg Vodskov Gistrup Klarup Ferslev Vaarst Ellidshøj Fjellerad Vester Hassing Gandrup Storvorde Mou Gudumholm Kongerslev Ulsted Egense Hals Hou Hastighedsmålingerne på de 2 veje foretaget over de sidste år peger i retning af en reduktion i hastigheden på vejene i Aalborg Kommune. Hastigheden er dog i perioden 27 til 28 steget med 1 2 % på 3 af de veje, hvor hastigheden registreres kontinuerligt. Efter klippekortet for trafikforseelser blev indført i september 2 faldt hastigheden på vejene i Danmark, og der blev uddelt færre bøder via politiets manuelle og automatiske fartkontrol. Den positive udvikling er dog ikke fortsat. Et år efter klippekortets ikrafttræden har hastigheden været stigende og er i maj 27 flere steder på niveau med 23. Effekten af klippekortet er tilsyneladende aftagende. Kortet viser placering af nedennævnte hastighedsmålesteder. På figurerne angives gennemsnitshastigheden og 8 %-fraktilen for udvalgte vejstrækninger de seneste år. 8 %-fraktilen viser den hastighed, som 8 % af alle køretøjer kører under. Skiltet hastighed 8 km/t Hastighed på Løgstørvej 8%-fraktil Gennemsnitshastighed Km /t Hastighed på Humlebakken Km /t Skiltet hastighed 6 km/t 8%-fraktil Gennemsnitshastighed I den -årige periode er gennemsnitshastigheden på Løgstørvej øst for Lundbæk steget med ca. 3 %. I samme periode er 8%-fraktilen steget med 1 %. I den -årige periode er gennemsnitshastigheden på Humlebakken ved Sohngårdsholmsvej steget 2 %. I samme periode er 8%-fraktilen steget 1 %. Hastighed på Østergade, Nørresundby Km /t Skiltet hastighed km/t 8%-fraktil Gennemsnitshastighed I den -årige periode er gennemsnitshastigheden på Østergade ved Godthåbsgade uændret 46 km/t. I samme periode er 8%-fraktilen uændret km/t. 46 Hastighed på Sønderbro Km /t Skiltet hastighed 7 km/t 8%-fraktil Gennemsnitshastighed I den -årige periode er gennemsnitshastigheden på Sønderbro ved Østre Alle uændret 66 km/t. I samme periode er 8%-fraktilen steget 1%. 6 Trafik- og miljøberetning 29

7 Kollektiv trafik Aalborg Kommunes målsætning for den kollektive trafik er bl.a., at busserne skal være til rådighed på rette tid og sted. For at sikre bus til tiden og for at give kunderne information om ventetider er der bl.a. blevet installeret computere i alle bybusser. Buscomputerne sender information om ventetider til de elektroniske stoppesteder. Der er realtidsinformation på 46 stoppesteder i Aalborg Kommune. Endvidere sikrer computerne fremkommelighed for busserne ved hjælp af busprioritering. Der er etableret busprioritering i 1 signalregulerede lyskryds ud af 11 anlæg i Aalborg Kommune. Fra 28 til 29 er passagertallet faldet en lille smule. Dette er bl.a. sket på grund af, at der i 29 har været færre afgange i køreplanen end i 28. Både i 28 og 29 har den kollektive trafik været ramt af forsinkelser foranlediget af omkørsler i forbindelse med vej-omlægninger ved ombygningen af Nyhavnsgade og ombygningen af Nordkraft samt flere mindre omkørsler i forbindelse med ledningsejeres opgravninger. Dette har betydet, at den kollektive trafik har kørt med en del forsinkelser især i myldretiden. Det er håbet, at de mange nye attraktioner i Aalborg Midtby (Ny havnefront, Friis og Nordkraft) også smitter af på den kollektive trafik, som har sin styrke i transporten til og fra byen I den -årige periode er antallet af køreplantimer for bybusser steget med 29. timer, svarende til en stigning på 9 %. Fra 28 til 29 er køreplantimerne faldet med 2 %, hvilket skyldes helårsvirkninger af reduktioner i 28. Pris for 2 zoners 1 turskort 12 kr I den -årige periode er billetpriserne for et 2 zoners 1 turskort steget med 14 kr. fra 12 til 116 kr., svarende til en stigning på ca. 14 %. I 28 steg prisen for et 2 zoners 1 turskort med 6 kr. Driftsomkostninger Nibe Sønderholm Svenstrup Visse Gistrup Ellidshøj Hals Storvorde Mou Gudumholm Ferslev Egense Vaarst Fjellerad Kongerslev Kortet viser ruterne for de to metrobuslinier. Figurerne viser udviklingen inden for busdriften i Aalborg Kommune, herunder passagerantallet på de to kommunale færgeoverfarter de seneste år. Passagerer i den kollektive trafik 2 17, 16,6 1,4 14,9 14, Fra 27 har Aalborg Kommune overtaget færgefarten mellem Hals og Egense. Færgen har plads til 1 personbiler og 98 personer. Passagertallet ved Hals - Egense Færgefarten og Egholmfærgen har i perioden 2-29 været stigende. Passagerer på Hals - Egense færgen I den -årige periode er driftsomkostningerne til bybusserne steget 72 mio. kr., svarende til en stigning på ca. 4 %. Den voldsomme stigning skyldes ændrede afgiftsregler. Staten har dog ydet kompensation herfor I den -årige periode er antallet af passagerer som benytter Hals - Egense Færgefart steget med ca.6. passagerer, svarende til en stigning på ca. 2 %. Fra 28 til 29 er antallet af passagerer imidlertid faldet med %. Passagerer på Egholmfærgen Hou Klarup Sebbersund 4 Mio. kr. Farstrup 6 Ulsted Vester Hassing Gandrup Aalborg Frejlev 1 passagerer Vodskov Nørresundby 1 passagerer 1 timer 339 Vestbjerg Vadum I den -årige periode er antallet af passagerer i den kollektive trafik faldet fra 17, mio. passagerer til 14,7 mio. passagerer, svarende til et fald på ca. 14 %. Fra 28 til 29 er antallet af passagerer faldet med ca. 1 %. Antal køreplantimer 4 Sulsted Mio. passagerer I Aalborg Kommune er alle bybusserne udstyret med partikelfiltre og godkendt til kørsel i miljøzonen. Fra sommeren 21 bliver af bybusflådens 1 busser udskiftet. De nye busser er endnu mere miljøvenlige end de tidligere og er med til at begrænse indholdet af kvælstof i udstødningen. Hermed medvirker den kollektiv trafik til at nedsætte luftforureningen i bygaderne. Halvdelen af de nye busser kommer til at køre på biodiesel som resultat af Aalborg Kommunes deltagelse i ARCHIMEDES EU-projektet. Tylstrup I den -årige periode er antallet af passagerer som benytter EgholmfFærgen steget med ca. 4. passagerer, svarende til en stigning på ca. 3 %. Fra 28 til 29 er antallet af passagerer imidlertid faldet med ca. 1 %. 7

8 Trafikuheld I maj 27 vedtog Færdselssikkerhedskommissionen en ny handlingsplan for trafiksikkerhedsarbejdet. Den overordnede målsætning i den nationale handlingsplan er at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 4 % inden udgangen af år 212 i forhold til 2. Aalborg Kommune har tilsluttet sig den nye målsætning. Det betyder, at der i 21 er højst må være 16 dræbte og tilskadekomne på de kommunale veje. I Aalborg Kommune sker 8 % af uheldene på de kommunale veje. På disse veje er der i perioden 2-29 registeret 2.47 uheld med i alt 1.32 dræbte og tilskadekomne (personskader). I 3 % af alle trafikuheld er der personskade med dræbte eller tilskadekomne. I perioden 2 29 er antallet af dræbte og tilskadekomne faldet med 19 %. Trods faldet i antal af uheld over perioden lå antallet i 27 og 28 væsentligt over den opstillede målsætning. I 29 lå antallet på niveau med målsætningen. Der vil fortsat være fokus på at få minimeret trafikuheld i Aalborg Kommune ved systematiske forbedringer af det eksisterende vejnet gennem bl.a. vejtekniske foranstaltninger og gennem kampagner og information. I 29 satte Aalborg Kommune fokus på brug af cykelhjelm gennem en helt ny cykelhjelmkampagne. Samtidig deltog kommunen i de landsdækkende kampagner om hastighed og selebrug. I 29 blev der desuden gennemført skolevejsanalyser på 29 skoler. I slutningen af året blev der iværksat et forsøgsprojekt med udarbejdelse af trafikpolitikker på 18 skoler. Der har siden 26 i et samarbejde med Aalborg- og Nørresundby kørelærerforening været afholdt informationsaftener for køreskoleelever for at påvirke deres fremtidige adfærd i trafikken mht. hastighed, brug af sele, sprit osv. Målsætning for antal dræbte og tilskadekomne på kommuneveje Målsætning Antal dræbte og tilskadekomne Aalborg Kommune arbejder på at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 4 % inden udgangen af 212 i forhold til 2. Aalborg Kommune har i en årrække arbejdet på at fremme den bæredygtige transport bl.a. ved at få flere til at benytte cyklen frem for bilen som transportmiddel. Derfor arbejder Aalborg Kommune på at nedbringe antallet af uheld med cyklister og gøre det mere sikkert og attraktivt at være cyklist. I perioden 2-29 er der registeret 376 cyklistuheld på de kommunale veje. Antallet af cyklistuheld er i perioden faldet med 2% fra 86 uheld i 2 til 61 uheld i 29. På figurerne vises udviklingen i uheld, uheld i kryds, uheld med dræbte og tilskadekomne samt person- og materielskadeuheld de seneste år på kommuneveje i Aalborg Kommune. Dræbte eller tilskadekomne fordelt på trafikgrupper Billister Knallert 4 Cyklister Motorcyklister Knallekørere Fodgængere I den -årige periode er antallet af dræbte og tilskadekomne cyklister faldet med ca. 3 %. Antallet af dræbte og tilskadekomn billister er tilsvarende faldet 2 % over perioden og toppede i 27 og Antal uheld I den -årige periode er antallet af uheld på kommuneveje i Aalborg Kommune faldet ca. 1 %. Fra 28 til 29 er antallet af uheld faldet ca. 19 % Dræbte eller tilskadekomne personer Let tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte I den -årige periode er antallet af dræbte ligget mellem 4 og 8 personer, mens antallet af tilskadekomne er faldet med ca. 4 % Antal uheld i kryds og på strækning Kryds Strækning I den -årige periode er antallet af krydsuheld faldet med 8 %. Fra 28 til 29 er antallet af krydsuheld faldet med hele 21 %. I den -årige periode er antallet af strækningsuheld faldet med hele 11 %. Fra 28 til 29 er antallet af strækningsuheld faldet med ca. 19 %. 8 Person- og materielskadeuheld Personskade Materielskade I den -årige periode er antallet af personskadeuheld faldet med 21%, mens antallet af materielskadeuheld er faldet ca. 4 %. Trafik- og miljøberetning 29

9 Parkering Aalborg Kommune ønsker at skabe en bedre kobling mellem Aalborg Midtby og Limfjorden samt at fredeliggøre midtbyen. For at opnå dette er der indført forskellige typer af parkeringsrestriktioner såsom betalingsparkering og tidsbegrænset parkering i midtbyen. I 27 blev der etableret midlertidige grusparkeringspladser ved Stuhrsvej, Rendsburggade og på Honnørkajen. Dannebrogsgade Vesterbro Nørresundby Limfjorden Aalborg Kong Chr. Allé Prinsensgade Vingårdsgade Nytorv Fra 1. februar 26 har det været muligt at benytte betalingskort f.eks. dankort på alle betalingsparkeringspladser i Aalborg. I 29 har 61 % brugt betalingskort ved betaling for parkering. Danmarksgade Jyllandsgade Nyhavnsgade Kjellerupsgade Det er muligt at købe p-abonnementskort (årskort, kvartalskort eller månedskort) til pladserne ved Aalborg Kongres & Kultur Center, Sauers Plads og Havnefronten mellem broerne. I december 27 blev der solgt ekstraordinært mange p-abonnementskort på grund af prisstigninger pr. 1. januar 28. De midlertidige p-pladser ved Rendsburggade og Stuhrsvej er medtaget i ordningen for p-abonnement. Efter at Metax P-hus blev lukket, har der været større efterspørgsel på p-abonnement. En midlertidig p-plads med betaling blev oprettet ved Honnørkajen ultimo 27 og nedlagt marts 21. Beboere og virksomheder i Aalborg Midtby, dele af Vestbyen (mellem Vesterbro og jernbanen) samt Vesterbro syd for jernbanen og Gl. Kærvej har mulighed for at købe en beboer- og erhvervslicens, som giver adgang til at parkere uden tidsbegrænsning på kantstensparkering med tidsbegrænsning (se kort). I 29 er der solgt 2.3 stk. p-licenser. I oplandsbyerne til Aalborg foregår parkering primært på mindre parkeringspladser placeret i forbindelse med butikscentre el.lign., eller langs kantsten. Der er kun indført parkeringsrestriktioner enkelte steder, og alle pladser er som regel offentligt tilgængelige. Belægningsprocent på udvalgte p-pladser Belægningsprocent Budolfi Plads Gåsepigen Sauers Plads Aalborg Kongres & Kultur Center I den -årige periode er belægningsprocenten på Gåsepigen steget med 2 %, på Aalborg Kongrescenter med 71 %, på Sauers Plads med 84 %, og på Budolfi Plads med 21 %. I perioden 28 til 29 er belægningsprocenten på Budolfi Plads og Sauers Plads faldet med henholdsvis 1 og 2 %. I samme periode er belægningsprocenten på Gåsepigen steget med 6 %. Belægningsprocenten på Aalborg Kongrescenter er fra 28 til 29 uændret 29 %. Grunden til stigningen i belægningsprocenten på Gåsepigen fra skyldes P-pladsens centrale placering i forhold til Sygehus Nord og gågaderne. Indtægt ved salg af P-billetter og P-abonnementskort Mio kr ,8 18,9 I den -årige periode er indtjeningen ved betalingsparkering steget med ca. 99%. Fra 28 til 29 er indtjeningen steget med ca. 12 %. Den store stigning i indtjening ved betalingsparkering skyldes primært takststigninger. I 28 steg prisen for at parkere i Aalborg Centrum fra hhv. 4 til 6 kr/t, fra 7 til 9 kr/t og fra 14 til 1 kr/t. Solgte billetter 1 billetter ,2 28,1 31, Østre Allé Område med mulighed for beboer- og erhvervslicens i Aalborg Midtby Midlertidige grusparkeringspladser Kortet viser område med parkeringsordninger. I Nibe er der i bymidten indført en 2-timers tidsbegrænsning på offentlige parkeringsarealer. Der er også indført en parkeringslicensordning på Skomagertorvet af hensyn til beboerne i midtbyen. Parkering i Hals og Sejlflod foregår i dag uden restriktioner. Figurerne viser udviklingen i salg og indtægter for betalingsparkering samt belægningsprocenten på udvalgte p-pladser i tidsrummet kl på hverdage de seneste år. Parkeringen reguleres efter 17 stk. 2 i vejloven med henblik på adfærdsregulering I den -årige periode er salget af parkeringsbilletter på de kommunale P- pladser steget med ca. 1 %. Fra 28 til 29 er salget af parkeringsbilletter steget med ca. 4 %. Stigningen i antallet af parkeringstilfælde skyldes primært lukningen af Metax P-hus primo 27. Trafik- og miljøberetning 29 9

10 Luftforurening I Aalborg Kommune vurderes luftkvaliteten på grundlag af løbende luftkvalitetsmålinger foretaget ved 2 målestationer. Den ene målestation måler på gadeluften og er placeret på Vesterbro ved rampen op til Limfjordsbroen. Her måles på CO, SO 2, NO X og NO 2, dvs. den trafikale forurening. Den anden målestation måler det generelle forureningsniveau over byen og er placeret på toppen af Østerbro 7. Målestationerne er et led i et landsdækkende måleprogram vedrørende luftkvalitet. Mængden af CO (kulilte) er støt faldende. Denne positive udvikling skyldes primært indførelsen af katalysatorer på personbiler. Derimod er mængden af NO X (kvælstofoxider NO+ NO 2 ) ikke faldende. Dette skyldes en kombination af øgede trafikmængder samt en større andel af dieselbiler. For at vende denne udvikling er det bl.a. nødvendigt at sætte fokus på brugen af miljøvenlige transportformer og generelt søge at begrænse biltrafikbelastningen i Aalborg Midtby. Pr. 1. februar 29 blev der etableret en miljøzone i Aalborg Midtby indenfor Østre Alle ringen (se kort). Miljøzonen indføres for netop at begrænse luftforureningen, herunder udslippet af de sundhedsskadelige partikler i det centrale byområde. Miljøzonen omfatter lastbiler og busser over 3½ ton. Kravene til køretøjerne er, at motorstandarden skal være EURO III eller påmonteret partikelfilter, og efter 1. juli 21 strammes kravene til motorstandarden til EURO IV eller påmonteret partikelfilter. Årsmiddelværdi NO 2 myg/m Grænseværdi Årsmiddelværdi Dannebrogsgade Kong Chr. Allé Vesterbro Prinsensgade Aalborg Vingårdsgade Nytorv Danmarksgade Jyllandsgade Limfjorden Nyhavnsgade Kjellerupsgade Nørresundby Østre Allé Miljøzone Strækninger som er omfattet af prognose for luftforurening Kortudsnittet viser de strækninger i Aalborg Midtby, som er mest belastet med luftforurening samt Miljøzoneområdet. En prognose for forureningsniveauet på de viste strækninger 3 døgn frem kan ses på På Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside kan hentes oplysninger om forureningsparametre, måleresultater m.m. Der er i foråret 21 fremsat forslag om ændring af loven om miljøzoner, således at byer, hvor der allerede findes miljøzoner, får mulighed for at udvide bestemmelserne til også at omfatte dieseldrevne varebiler. Der er endnu ikke taget stilling til, om denne mulighed skal udnyttes i Aalborg. Det bliver også muligt at indføre miljøzoner i flere byer end nu, og politiet får bedre muligheder for at håndhæve bestemmelserne, bl.a. overfor udenlandske køretøjer. Figurerne viser målinger for kulilte, kvælstofoxider samt partikelkoncentrationen de seneste år. I den -årige periode har årsmiddelværdien for NO 2 (kvælstofdioxid) i myg/m 3 varieret mellem 34 og 43 myg/m 3. Fra 28 til 29 er årsmiddelværdien for NO 2 steget meget lidt. Årsmiddelværdien ligger tæt på grænseværdien, som er 4 myg/m 3. I den -årige periode har årsmiddelværdien for NO X (kvælstofoxider: NO+ NO 2 ) varieret mellem 9 og 112 myg/m 3. Fra 28 til 29 er årsmiddelværdien for NO X uændret. Med hensyn til tærskelværdier for NO X har EU vedtaget et direktiv om luftforurening, men der er ikke fastsat tærskelværdier for byområder. myg/m 3 Årsmiddelværdi NO X myg/m Årsmiddelværdi CO I den -årige periode er årsmiddelværdien for CO (kulilte) målt i myg/m 3 faldet med ca. 34 %. Fra 28 til 29 er årsmiddelværdien for CO faldet 3 %. Årsmiddelværdien i 29 er ca. 9. myg/m 3 under grænseværdien, som er 1. myg/m Fra og med 28 måles partikelkoncentrationen i PM2, (dvs. luftbårne partikler med en diameter <,2 mm), hvorfor det ikke har været muligt at foretage en sammenligning af data fra 28 med data fra tidligere år. Data for PM2, for 29 foreligger endnu ikke. Årsmiddelværdi PM 2, myg/m 3 Årsmiddelværdi PM 1 myg/m PM 2, beskriver de meget små luftbårne partikler, som er mest sundhedsskadelige, hvorfor det fremover vil være denne værdi med en diameter <,2 mm, der måles og angives i Trafik- og Miljøberetningen. Tallene for 29 foreligger efter sommerferien Fra 23 til 27 faldt årsmiddelværdien for PM 1 (dvs. luftbårne partikler med en diameter <,1 mm) ca. 7 %. Fra 26 til 27 faldt årsmiddelværdien for PM 1 ca. 1 %. Årsmiddelværdien i 27 lå ca. 7 myg/m 3 under grænseværdien på 4 myg/m 3 Trafik- og miljøberetning Grænseværdi Årsmiddelværdi 33

11 Støj I 27 blev støjen fra en række af de største kommunale veje kortlagt. Resultatet kan ses af nedenstående figur. Miljøstyrelsen besluttede forud for kortlægningen i 27 at benytte en ny beregningsmodel for trafikstøj, der blandt andet vægter støj om natten højere end hidtil. Det er derfor ikke muligt at sammenligne beregningerne med ældre beregninger. Frem mod 212 kortlægges støjen fra alle betydende veje i det sammenhængende byområde Aalborg/Nørresundby, ligesom alle kommunale veje med mere end gennemsnitligt 8. køretøjer pr. døgn kortlægges for hele kommunen. På baggrund af kortlægningen vil der blive udarbejdet en Trafikstøjhandlingsplan med henblik på at igangsætte og prioritere konkrete initiativer til at begrænse antallet af støjramte boliger. På støjområdet har der de senere år været fokus på at vurdere, hvorvidt der ved renovering af slidlag o.l. skal benyttes støjdæmpende asfalt på større indfaldsveje og ringveje. Ved omlægninger og nyanlæg tages der hensyn til trafikstøjen, ligesom der ved byomdannelse i højere grad lægges vægt på at begrænse trafikstøjen. De gennemførte projekter har positiv indflydelse på antallet af støjbelastede boliger. Eksempler på projekter: - Vejprofil på Strandvejen indrettet med henblik på lav hastighed, hvilket har positiv indvirkning på trafikstøjen. - Støjdæmpende asfalt på Kong Christians Alle, Østre Alle og Hobrovej i Skalborg har betydet målbar reduktion af trafikstøjen samt positive tilbagemeldinger fra naboer. - Forlægning af trafikken til Karolinelundsvej, hvor trafikken ledes ad facadeløs vej frem for Kjellerupsgade, hvor der er boligbebyggelse. Når der udarbejdes planer for nye byomdannelsesområder og etableres nye boliger i øvrigt, skal der fortsat tages højde for støj fra trafikken gennem indretning af området samt brug af virkemidler til at begrænse støjen. Virkemidlerne kan deles op i 3 kategorier: - ved kilden, hvor køretøjerne, belægningen og hastigheden har indflydelse. - under udbredelse, hvor støjen dæmpes undervejs, eksempelvis ved brug af støjskærm. - ved modtageren, primært ved hjælp af isolering. Kortet viser beregnet støj fra kortlægningen af de større veje i 27. Trafik- og miljøberetning 29 11

12 Teknk- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 94 Nørresundby Tlf Fax trafik.veje@aalborg.dk