CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29.

Transkript

1 CSR og arbejdsmiljø: Hvilke muligheder giver den stigende offentlige styring? Arbejdsmiljøforskningsfonden Årskonference 29. oktober 2008 Karin Buhmann Ph.d., Lektor Institut for Fødevareøkonomi, Afdeling for Forbrug, Sundhed og Etik Københavns Universitet

2 Begrebet CSR Social og miljømæssig ansvarlighed: at tage ansvar for virksomhedens påvirkning af sine omgivelser Dansk: snarere samfundsansvar end socialt ansvar EU Kommissionens definition: at virksomhederne frivilligt integrerer sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i deres interaktion med deres interessenter. CSR er altså i princippet frivillig Frivillig opfattes ofte som det modsatte af lovkrav Stigende tiltag til blød offentlig styring: EU Kommissionens Multi-stakeholder Forum og CSR Alliance UN Global Compact Den danske regerings handlingsplan lovforslag

3 CSR og arbejdsmiljø Kommissionens Grønbog 2001: At være socialt ansvarlig betyder ikke blot, at man opfylder de juridiske krav, men også, at man går længere end til blot at overholde reglerne og investerer mere i menneskelig kapital, miljø og relationerne med andre interessenter. Erfaringerne med investeringer i miljøansvarlige teknologier og forretningspraksis tyder på, at det kan øge en virksomheds konkurrenceevne at gå videre end til blot at overholde loven. Hvis man gør mere end at opfylde de grundlæggende juridiske forpligtelser på det sociale område, f.eks. efteruddannelse, arbejdsvilkår, relationer mellem ledelse og medarbejdere, kan det også have en direkte betydning for produktiviteten Spørgsmål til jer: Arbejdsmiljømæssige aspekter? Hvilke er der allerede? Hvilke kunne tilføjes? Hvad skal vi vide mere?

4 Kommissionens grønbog, fortsat: pkt. 33: I takt med, at der fokuseres mere på sundheds- og sikkerhedsniveauet på arbejdspladsen og på varers og tjenesteydelsers kvalitet, stiger kravet også om at få disse kvaliteter målt og dokumenteret og få dem med i markedsføringsmaterialet. Arbejdsmiljøkriterier er i varierende grad blevet inkluderet i eksisterende certificerings- og mærkningsordninger for produkter og udstyr. Der er også udviklet certificeringsordninger for ledelsessystemer og underleverandører, som primært fokuserer på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Pkt. 34. Tendensen til, at virksomheder og organisationer inkluderer arbejdsmiljøkriterier i deres indkøbsordninger, har desuden støttet udviklingen af fælles indkøbsordninger baseret på ensartede krav til arbejdsmiljøuddannelses- eller -ledelsessystemer hos kontrahenten EU s MSF: anbefaler mærkningsordninger og lignende incitamenter. Spørgsmål: Er det de relevante måder at fremme arbejdsmiljø gennem CSR? Er der andre, som kunne være mere relevante? Hvad skal vi vide mere?

5 Hvad forstår vi ved arbejdsmiljø i en CSRsammenhæng? Kommissionen rejser spørgsmålet: Pkt. 66: Mange multinationale selskaber udarbejder nu rapporter om deres sociale engagement. Selv om miljøog arbejdsmiljørapporter er almindelige, er rapporter om spørgsmål som menneskerettigheder og børnearbejde det ikke. Spørgsmål: Er menneskerettigheder en del af arbejdsmiljø? Hvis ja, hvilke dele? Er børnearbejde en del af arbejdsmiljø? Eller mere præcist: Hvilke delspørgsmål vedr. børns og unges arbejdsvilkår kunne falde under arbejdsmiljøforskning? Med fuld respekt af nationale og internationale aldersgrænser

6 Arbejdstagerrettigheder som del af CSR UN Global Compact Princip 3-6: Labour Standards Principle Three: Businesses should uphold the freedom of association and the effective recognition of the right to collective bargaining; Principle Four: the elimination of all forms of forced and compulsory labour; Principle Five: the effective abolition of child labour; and Principle Six: eliminate discrimination in respect of employment and occupation. Spørgsmål: Arbejdsmiljø heri? - Hvad skal vi vide mere?

7 Arbejdsmiljø som en del af menneskerettigheder i Global Compact Principle One: Businesses should support and respect the protection of internationally proclaimed human rights within their sphere of influence; Principle Two: Make sure they are not complicit in human rights abuses. Henviser til FNs Verdenserklæring om menneske-rettigheder (1948) ( Verdenserklæringen ) - soft law ikke bindende; nogle dele antages at være bindende for stater som folkeretlig sædvaneret Præamblen: alle samfundsorganer (Verdenserklæringen vedtaget som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter ( ) at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og ( ) sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt ) - Fortolkes i stigende grad også som ikke-statslige aktører

8 Arbejdsmiljø som en del af menneskeretlig sundhed og arbejdsbetingelser To indgange: Værdighed som overligger Sundhed som menneskeret: Adgang til sundhedsydelser på højest mulige niveau konkret Menneskerettigheder: både princip og konkrete standarder Meget andet og mere præcist end pressens og politikernes konventionerne og menneskerettighederne

9 Verdenserklæringen, art. 1: Artikel 1: Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd. Retten til sundhed gælder: adgang til sundhedsydelser snarere end en ret som sådan til sundhed Art. 22: Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder. Art. 25: Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.

10 FNs konvention om sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder Ratificeret/tiltrådt af de allerfleste af verdens stater Artikel 7: De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde retfærdige og gunstige arbejdsvilkår, som i særdeleshed sikrer: II) en menneskeværdig tilværelse for sig selv og deres familier i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser; b) sikre og sunde arbejdsforhold; Artikel 12: 1. De i denne konvention deltagende stater anerkender ethvert menneskes ret til at nyde den højst opnåelige fysiske og psykiske sundhed. 2. De foranstaltninger, deltagerne i denne konvention skal træffe for at opnå den fulde virkeliggørelse af denne ret, skal omfatte sådanne som er nødvendige for at ( ) b) forbedre alle sider af de hygiejniske forhold i det menneskelige miljø og på arbejdspladsen; c) forebygge, behandle og bekæmpe epidemiske og endemiske sygdomme samt erhvervs- og andre sygdomme; ( )

11 ILO regler i øvrigt ILO Occupational Health and Safety Convention (1981) Protokol til ovst. (2002) Virksomheder, fx Novo Nordisk, har tilsluttet sig Konkrete ILO regler på for konkrete industrier Spørgsmål: Arbejdsmiljø som en del af Global Compact? Hvordan håndterer danske virksomheder arbejdsmiljø ift. Global Compact? (dobbelt relevant med regeringens handlingsplan) Hvad skal vi vide mere?

12 Regeringens CSR-handlingsplan Handlingsplanen (maj 2008) har fire indsatsområder: Udbredelse af forretningsdrevet samfundsansvar. Det er ikke blot er godt for samvittigheden, men også for omsætningen. Fremme samfundsansvar gennem statens aktiviteter. Styrke erhvervslivets klimaansvar. Markedsføre Danmark som ansvarlig vækstnation. Lovforslag: Danmarks største virksomheder skal rapportere årligt om deres arbejde med samfundsansvar i de ledelsesberetninger Ministeren: Det er helt frivilligt, om virksomhederne vil have en politik på området. Regeringen vil altså ikke lovgive om, hvordan virksomhederne konkret skal arbejde med samfundsansvar. Men vi vil have, at de største virksomheder fortæller hvad de gør

13 Lovforslaget om CSR-rapportering Årsregnskabsloven, ny 99a Stk. 2. Redegørelsen efter stk. 1, 1. pkt., skal indeholde oplysning om: Virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer herfor. Virksomhedens vurdering af, hvad der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Stk. 7. En virksomhed, som har udarbejdet en rapport (fremskridtsrapport) i forbindelse med tilslutning til FN s Global Compact eller FN s Principper for ansvarlige investeringer, kan undlade at give de oplysninger, som er anført [ovenfor] ( ).

14 Regeringens handlingsplan viser altså bl.a. tilbage til Global Compact Men lægger også op til at virksomhederne kan CSRrapportere uden for Global Compacts format Spørgsmål: Hvordan kan forskning om arbejdsmiljø være af værdi i denne sammenhæng? Fokusområder: Fra virksomhedens synspunkt? Fra det offentliges? Og ikke mindst: mhp. at forbedre de ansattes arbejdsmiljø Tage højde for nye arbejdsmiljøproblemer, fx stress, balance mellem familie- og arbejdsliv tilgodese grupper med særlige behov? Psykisk syge Re-integration af stress-ramte på arbejdsmarkedet (personlig og samfundsøkonomisk gevinst) Flere?

15 Opsamling CSR i princippet frivillig Stigende blød offentlig styring nationalt og internationalt Hvilke spørgsmål rejser dette, som arbejdsmiljøforskning kunne se på, fx: Hvordan kan de forskellige former for offentlig styring af CSR være med til at fremme arbejdsmiljø? Forståelsen af arbejdsmiljø ift. CSR? CSR at gøre mere end loven kræver: Hvilke muligheder giver det for at inddrage nye arbejdsmiljøproblemstillinger? Med meget mere

16 CSR og social kapital? Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Hvidbog om Virksomhedens Sociale Kapital (september 2008) 188 siders papir udgivet i samarbejde mellem Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Blandt konklusionerne: "Høj social kapital bygger på tillid, retfærdighed og samarbejde. Det er i dag et afgørende element i ledelsen og organiseringen af danske virksomheder. Arbejdsmiljøet, produktiviteten og kvaliteten af arbejdet bliver bedre, og sygefraværet falder. Desuden ruster høj social kapital virksomhederne til at imødegå forandringer og øget konkurrence". Seniorforsker Peter Hasle fra NFA, er en af forfatterne til hvidbogen. Han siger: "I praksis forudsætter det, at ledelse og medarbejdere kan samarbejde og at samarbejdet er baseret på en høj grad af tillid og retfærdighed. Så det er de tre ingredienser virksomhederne skal fokusere på, hvis de ønsker at opbygge en høj social kapital og løbende vedligeholde den". Mindre fravær Større forandringsparathed

17 Tak for opmærksomheden