Digital museumsformidling til børn

Transkript

1 Digital museumsformidling til børn - en rapport om aktuelle danske erfaringer Udarbejdet af stud.mag. Mette Johnsen for Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med et praktikophold efteråret 2004 Rapporten kan downloades fra

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 3 BAG OM FEM FORMIDLINGSPROJEKTER... 4 Baggrund for rapporten... 5 PRÆSENTATION AF FEM DIGITALE FORMIDLINGSTILBUD... 6 TAGGEDX PÅ NATURHISTORISK MUSEUM... 7 BAG OM TAGGEDX... 8 ERFARINGER MED TAGGEDX Finansiering og samarbejdspartnere ZOOM ORDRUPGAARDS BILLEDMASKINE BAG OM ZOOM ERFARINGER MED ZOOM Finansiering og samarbejdspartnere DET DIGITALE VÆRKSTED PÅ THORVALDSENS MUSEUM BAG OM DET DIGITALE VÆRKSTED ERFARINGER MED DET DIGITALE VÆRKSTED Finansiering og samarbejdspartnere TOLLUNDMANDEN - ET MØDE MED DIN FORTID BAG OM TOLLUNDMANDEN.DK ERFARINGER MED TOLLUNDMANDEN.DK Finansiering og samarbejdspartnere KULTURREJSEN - GENNEM NORDJYLLANDS KULTUR OG HISTORIE BAG OM KULTURREJSEN.DK ERFARINGER MED KULTURREJSEN.DK Finansiering og samarbejdsparter GOD MUSEUMSFORMIDLING TIL BØRN HVORFOR OG HVORDAN? DET DIGITALE, LEG OG LÆRING MUSEER OG DIGITAL FORMIDLING Kulturministeriets indsats for digital formidling EKSEMPLER PÅ NY DIGITAL MUSEUMSFORMIDLING FOR BØRN Stig ombord Personlig digital museumsformidling (PDM) ArtXplorer Nyt liv til gamle film Flere danske sites til inspiration THE MUSEUM OF MODERN ART - DIGITAL MUSEUMSFORMIDLING TIL BØRN MOMA - RED STUDIO MOMA - DESTINATION MODERN ART Andre udenlandske sites til inspiration LITTERATURLISTE

3 Introduktion At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen i et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al Hjælpekunst 1 Ovenstående citat er af Søren Kierkegaard fra 1859 og illustrerer meget godt, ét af kendetegnene ved de formidlingstilbud, som bliver gennemgået i denne rapport. De viser, at digitale medier indeholder store potentialer for at skabe en formidling, som gør det muligt at tage hensyn til børns ståsted. Gennem de senere år er der blevet udviklet mange digitale formidlingstilbud til børn. På museumsområdet er der kommet et øget fokus på kombinationen børn, digitale medier og kulturarv. Denne rapport fremhæver en række eksempler på, hvordan museer konstruktivt og innovativt har brugt digitale medier til at gøre kulturarven vedkommende og tilgængelig for børn. I 1995 havde 36, 6 % af danske husstande en computer i hjemmet. I 2004 er dette tal steget til 81, 1 % 2. Børnefamilierne er den del af befolkningen, som står for den højeste andel af hjem med computere, ligesom det er børnefamilier, der har den største andel af computere med adgang til Internettet i Børn har været hurtige til at tage computeren til sig, og de er i dag den digitale kulturs indfødte. Det er ikke alene i hjemmet, men også i skolen og på fritidsinstitutionerne, at børn bruger computeren. Pc en har stor betydning i børns sociale relationer, i deres lege og i deres læreprocesser 4. Computeren er med andre ord blevet et vigtigt led i børns identitetsdannelse. Ved at benytte en digital formidlingsform kan man drage fordel af børns fortrolighed med computeren og Internettet. Både kulturinstitutioner og politikere mener, at kendskabet til kulturarven er væsentligt for børns identitetsdannelse. Kulturarven kan være med til at perspektivere børns opfattelse af sig 1 Formidlingen af kunst til børn og unge s. 11. Udgivet af projektgruppen børn, formidling, kunst og Landsforeningen for Børn, kunst og billeder Danmarks Statistiks tabeller til Informationssamfundet Danmark It-status I 2004 havde 95 % af børnefamilierne adgang til computer i hjemmet, hvoraf 88 % af dem havde adgang til Internettet. I samme periode var tallene for enlige uden børn med adgang til nettet henholdsvis 66 % og 55 %. Danmarks Statistiks tabeller til Informationssamfundet Danmark It-status Multimediedidaktik og læring børn og unges multimedieproduktioner/red. Birgitte Holm Sørensen, s

4 selv og det samfund, de lever i 5. Man kan imidlertid ikke tage for givet, at børn har de nødvendige forudsætninger for at kunne drage glæde og nytte af mødet med kulturarven. På danske museer kan børn få indsigt i kulturarven. Mange museer tilbyder allerede i dag forskellige former for digital formidling, og andre museer arbejder på at udvikle digitale produktioner. Men museerne benytter sig hovedsagelig af analog 6 formidling i forhold til børn. Det er ikke kun børn, som kan få ny viden og indsigt gennem museernes digitale formidling. Indirekte kan museerne også lære af børnene. I forhold til denne målgruppe, tvinges museerne til at nytænke deres formidling. Børn mister hurtigt koncentrationen, hvis noget bliver for abstrakt. Opmærksomme og nysgerrige børn forudsætter en konkret og tilgængelig formidling, hvor børnene inddrages. Konkretisering, tilgængelighed og brugerinddragelse er aspekter, som også kan gavne formidlingen til andre målgrupper. På den måde er god børneformidling lig med god formidling til alle. Kulturarvsstyrelsen har oplevet en stigende interesse for at benytte digitale medier i formidling af kulturarv hos museer og andre kulturinstitutioner. Styrelsen støtter blandt andet udviklingen gennem Kulturnet Danmark, hvor digitale projekter også tilbydes rådgivning. Kulturarvsstyrelsen deltager også i Børnekulturens Netværk, som er Kulturministeriets rådgivende organ indenfor børnekultur. Netværket har gjort Børnekultur på nettet til et fokusområde i Målet er at skabe en fortællende søgemaskine, hvor børnene kan gå på opdagelse i kunst, kultur og historie 7. Bag om fem formidlingsprojekter Rapporten vil gennem fem digitale formidlingsprojekter belyse, hvordan museer via den nye teknologi kan gøre kulturarven relevant for børn. Et vigtigt aspekt i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten har været, at den ikke alene skulle præsentere de færdige produkter. Rapporten skulle så at sige gå backstage, så man kan få en indsigt i de mange overvejelser og arbejdsprocesser, som går forud for det endelige resultat. Beskrivelserne af de digitale tilbud bygger derfor primært på interview med projekternes hovedpersoner i form af museumsformidlere, initiativtagere og udvalgte samarbejdsparter. Herigennem vil museernes forventninger og erfaringer med digitale medier i formidling til børn blive fremlagt. 5 Hanne Larsen, museumskonsulent i Kulturarvsstyrelsen: ocument 6 Begrebet analog formidling dækker i rapporten over en levende eller fysisk formidlingsform, som kan være besøg i udstillinger, mundtlig fortælling eller aktiviteter m.v. 7 Formidlingens Kunst et fælles ansvar for børn og kultur. Handlingsplan for Børnekulturens Netværk , s. 9. 4

5 De fem digitale projekter er valgt, fordi de giver et godt billede af de potentialer, som den digitale formidling besidder. Projekterne viser at: De digitale mediers særegne kvaliteter kan udnyttes til at formidle museers genstande og viden så det giver en høj grad af relevans for børn. Det er væsentligt i formidlingen, at børn kan føle, at de kan gå i dialog med kulturarven. Rapportens eksempler på digital museumsformidling er dialogbaserede, hvilket skaber interesse og engagement hos børn. Digitale medier blevet brugt, så de bidrager med en merværdi til museernes øvrige formidling. Den digitale formidling skal have en faglig tyngde og skal tage udgangspunkt i museet som videnscenter for kultur-, natur- eller kunsthistorie. Den digitale formidling indgår i et samspil med eller lægger op til det autentiske museumsbesøg. Baggrund for rapporten Denne rapport er resultatet af et praktikophold i Kulturarvsstyrelsen i efteråret Rapporten ville aldrig have blevet en realitet, hvis ikke jeg havde fået hjælp fra en lang række personer, som jeg har været i kontakt med i løbet af arbejdsprocessen. Der skal derfor lyde en stor tak til følgende personer, hvis erfaringer og viden har været med til at forme rapporten: Louise Elling, børnekulturkonsulent i Birkerød Kommune, Carsten Jessen, lektor og Ph.d på DPU, Simon Egenfeldt-Nielsen, cand. psyk. og Ph.d. på ITU, Poul Vestergaard, leder af Skoletjenesten på Sjælland, Søren Krogh, sektionsleder for digital formidling i KUAS, og Anne Elmer, museumsformidler på Museet Falsters Minder. Rapporten vil foruden en gennemgang af fem digitale formidlingsprojekter 9 indeholde betragtninger om digitale mediers forcer i forhold til museer og børn. Derudover vil der, som en service for digitale formidlere, være et kort afsnit om Kulturarvsstyrelsens Kulturnet Danmark, som har støttet en stor del af de projekter, der omtales i rapporten. I rapportens sidste del præsenteres en række danske og udenlandske eksempler på digital børneformidling. 8 Mette Johnsen har en BA i historie fra Københavns Universitet og er stud.mag. i Visuel Kultur samme sted. Hun kan kontaktes på johnsen@itu.dk 9 Beskrivelserne af de digitale produktioner er blevet til med hjælp fra følgende: Annette Rosenvold Hvidt, museumsinspektør på Ordrupgaard, Henrik Sell, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum, Line Esbjørn, leder af skoletjenesten på Thorvaldsens Museum, Peter Nørregaard medskaber af Tagged X, Christian Fischer, museumsdirektør på Silkeborg Museum, Carsten Jensen, Amtscentret for Undervisning i Århus Amt, Thomas Østergaard, kulturkonsulent i Nordjyllands Amt, Hans Munk Pedersen, museumsleder på Bangsbo Museum, Thomas Sich, AM Production A/S og Martin Brandt Djupdræt, museumsinspektør på Vikingeskibsmuseet. 5

6 Præsentation af fem digitale formidlingstilbud Præsentationen af de konkrete digitale museumstilbud indledes kort med en række overvejelser omkring de digitale mediers forcer, når det gælder museumsformidling til børn. Efter gennemgangen af projekterne følger et uddybende kapitel om dette emne. Det bedste ved computeren er, at man selv kan gøre noget! Ordene stammer fra en 10-årig dreng og understreger en væsentlig pointe ved det digitale medie set fra børnehøjde, nemlig kvaliteten ved det dialogbaserede, der rammer børns behov for at være i aktivitet 10. Computeren giver børn muligheden for at være aktører frem for recipienter, og det er en væsentlig grund til computerens succes. Den digitale form gør det også muligt at integrere forskellige medier i samme produktion, samtidig med at man kan skabe et hyperkomplekst univers, som bryder med den lineære fortælling. Hvis man formår at udnytte de ovennævnte egenskaber, kan man skabe en digital formidling som appellerer til børn, fordi: den giver dem følelsen af at blive anerkendt via deres interaktion med materialet den giver børnene frihed til at vælge deres egen vej gennem materialet den inddrager flere sanser og tilgodeser børns fascination af billeder og lyd Igennem denne form for formidling lægges fundamentet til genkendelse og identifikation med materialet, som i sidste ende er vigtigt for tilegnelsen af ny viden og forståelse. Museerne har en styrke i de fysiske genstande og viden om disse genstande, som danner et potentiale for spændende historier. Og det er netop historierne om genstandene, som kan vække børns nysgerrighed. Ved at præsentere fortællinger via de digitale medier, kan museerne tilgodese børns ønske om interaktivitet og derigennem lægge den bedste grobund for en vellykket læring. 10 Internetartiklen Børns brug af interaktive medier inspiration til ny læringspraksis i skolen/birgitte Holm Sørensen, s /24.html 6

7 TaggedX på Naturhistorisk Museum 7

8 Produktbeskrivelse TaggedX (forkortelse af tagged exhibition ) bygger på RFID (Radio Frequency Identification) teknologi, som bruger radiobølger til at identificere fysiske genstande. I forbindelse med TaggedX tagger/mærker man de fysiske genstande, dyrene, med mikro-chips, hvorefter man skal identificere dem via en RFID-læser, som er en PDA (Personal Digital Assistent), der også kaldes en håndholdt computer. TaggedX handler om mobil teknologi. Med PDA en i hånden kan museumsgæster scanne dyrene, og over det trådløse netværk hentes informationer i form af tekst, lyd, grafik og multimedieklip. De informationer man modtager gennem PDA en bliver lagret på en lokal server, og disse informationer, som udgør ens rute på museet, kan man få adgang til fra en vilkårlig computer efter besøget. En internetudgave af gæstens museumsbesøg giver adgang til supplerende informationer om dyrene. TaggedX består i dag af 80 tags og dens nuværende form gør, at den primære målgruppe er børn fra klasse. Hardware/software indhold: web-server, WIFI trådløst accesspunkt, RFID læsere og PDA ere med indbygget trådløst net. Det digitales fordele Personaliserer museumsbesøget via målgruppespecifikt indhold. Aktiverer brugeren i formidlingen. Dynamisk indhold som kan tilpasses museets forskellige udstillinger og målgrupper. Videoklip, lyd og animationer giver liv til de udstoppede dyr. Sprænger museets fysiske rammer og udvider museumsoplevelsen pga. den virtuelle opfølgning. Bag om TaggedX TaggedX s formål er at tilføre nye dimensioner til den fysiske museumsoplevelse på Naturhistorisk Museum i forbindelse med en aktuel udstilling samt at frigøre museumsbesøget fra de faste fysiske rammer. Det er også et mål at skabe en forbindelse mellem den fysiske udstilling og det digitale rum. Med TaggedX sigter Naturhistorisk Museum mod at udvide museumsoplevelsen før, under og efter besøget. Idealforløbet ser sådan ud: 1. Forberedelsen. Eleverne skal inden et besøg på museet forberede sig ved at søge informationer om de aktuelle udstillinger på Naturhistorisk Museums hjemmeside. 2. Selve besøget. På museet bruger eleverne PDA erne. 8

9 3. Efterbehandling. Efter besøget kan man logge sig på den lokale server og se sin rute i udstillingen og få perspektiveret og uddybet oplevelserne fra museet hjemme foran sin egen skærm. TaggedX er blevet til i et samarbejde mellem seks studerende på Aarhus Universitet, Cordura A/S, Innovation Lab og Naturhistorisk Museum. Ideen til TaggedX stammer fra de studerende. I forbindelse med et kursus på Aarhus Universitet om Mobilitet og Design arbejdede de med relationen mellem teknologi, mennesker, socialitet og kultur. Dette lagde kimen til deres ide om at udvikle ny teknologi til museumsformidling: Vi ønsker at udvikle en applikation, der kan udvide museumsoplevelsen og bidrage konstruktivt til udstillingerne på museet 11 I første omgang var målet at lave et teknologisk og informationsteoretisk proof-of-concept, hvor TaggedX skulle være en prototype for fremtidige visioner og refleksioner 12. Denne prototype blev udviklet til Naturhistorisk Museum. De studerendes umiddelbare antagelse var, at mange børn finder museer og naturvidenskab ret kedeligt. Via brug af digital teknologi ville de derfor vise, at de kunne gøre det sjovere at gå på museum. De mente også, at den form for teknologi, som de ønskede at anvende, egnede sig bedst til et naturhistorisk museum: Vi valgte Naturhistorisk Museum, fordi vi var enige om, at teknologien var for pågående og påtrængende på et kunstmuseum. Et kunstmuseum lægger op til en anden form for oplevelse, der er mere spirituel, og det er meget individuelt, hvor meget information man har brug for. På et naturhistorisk museum er der mere fokus på information og læring, og derfor mente vi, at teknologien havde en større berettigelse. 13 Derudover mente de studerende, at der var et stort formidlingspotentiale i museet pga. de mange fortællinger, som dyrene repræsenterede. Grunden til at de studerende valgte (skole-)børn som målgruppe var følgende: Vores målgruppe er mere valgt, fordi vi elsker at arbejde sammen med børn end af andre årsager. Der er ligeledes stort informationspotentiale, hvis teknologien ikke kun skal underholde, men også skal indgå i en læringsproces Projektbeskrivelsen i TaggedX Tagged Exhibition, eksamensopgave i mobilitet og design / Lau Rasmussen, Peter Lautrup, Esben Nielsen, Niels V. Jensen, Peter Nørregård og Thomas Jacobsen. 12 Ibid. 13 Mail fra Peter Nørregård (en af de seks studerende), hvor han forklarede om TaggedX. 14 Mail fra Peter Nørregård, hvor han forklarede om TaggedX. 9

10 Illustration af alle processerne: Tag ede objekter på museet ID læses med RFID reader modul på PDA Brugere på museet Informationer tilgængelige via Internet WLAN til opslag Individuel info Til bruger Museum web server Applikation på PDA til rådighed for besøgende Valget af denne målgruppe krævede også, at de studerende ud over de læringsmæssige elementer, skulle medtænke pædagogiske aspekter. De studerende havde dog fra start en klar ambition om, at TaggedX hen af vejen skulle udvikles til at kunne servicere alle museets gæster. Naturhistorisk Museum valgte at deltage i projektet, fordi deres formidlingspraksis kunne blive opdateret med TaggedX 15. Projektet kunne muliggøre en formidlingsform, som museet ikke ville kunne realisere gennem andre medier: Dels vil teknologien gøre det muligt at individualisere informationer til den enkelte besøgende Dels vil oplevelsen af udstoppede dyr og andre museumsobjekter, suppleres med ekstra dimensioner af formidling f.eks. gennem videoer af dyr i bevægelse eller lyd optagelser af dyr. 16 Arbejdsfordelingen i forbindelse med TaggedX blev defineret fra begyndelsen. Det var de studerende, med hjælp fra Cordura A/S og Innovation Lab, som skulle tage sig af teknik, design og brugertest af TaggedX, mens Naturhistorisk Museum skulle tage sig af det faglige indhold, som indebar udvælgelse af dyr og tilhørende relevante informationer. Selvom TaggedX umiddelbart så ud til at kunne bidrage konstruktivt til formidlingen på Naturhistorisk Museum, diskuterede museet meget, hvorvidt det var ønskeligt at bruge 15 Telefoninterview med Henrik Sell d. 8/ Naturhistorisk Museums formålsbeskrivelse af projektet, i ansøgningen om støtte til Kulturnet Danmarkpuljen

11 ressourcer på TaggedX 17. Bl.a. fordi museet allerede har en meget velfungerende skoletjeneste og den meget populære naturklub Falkeøje. Museet valgte ikke at gå ind i projektet, fordi deres eksisterende formidlingstilbud var dårlige eller utilstrækkelige, men fordi de gerne ville supplere disse. Den afgørende faktor for at museet tog det digitale spring var, at de fik økonomisk støtte fra Kulturarvsstyrelsens Kulturnet Danmark-pulje: Hvis vi ikke havde fået den økonomiske støtte, som vi fik, var det nok ikke blevet til noget. 18 Erfaringer med TaggedX Inden lanceringen af TaggedX i slutningen af maj 2004 blev der fra de studerendes side gennemført tre formelle brugertests. Henrik Sell, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum, har siddet med ved de fleste af disse brugertest. Men museet har desværre endnu ikke haft tid til selv at lave en nedskrevet erfaringsopsamling. De her skitserede erfaringer stammer fra de tre brugertest samt udtalelser fra Henrik Sell om de erfaringer og observationer, som personalet på Naturhistorisk Museums har gjort sig efter implementeringen af TaggedX. Pda erne i brug på museet: I et forsøg fra oktober 2003 var testpersonerne tre drenge og tre piger fra en 7. klasse. Der blev kun brugt én PDA i forsøget, selvom meningen var, at hver elev skulle udstyres med sin egen PDA. Det viste sig dog hurtigt, at børnene gerne ville være fælles om PDA en, og børnene gav udtryk for, at de stadigvæk ville søge sammen, selvom de havde haft deres egen PDA. 17 Telefoninterview med Henrik Sell d. 8/ Telefoninterview med Henrik Sell d. 8/

12 Jeg syntes, det er godt nok, at man er lidt flere, fordi så kan man også snakke om det. 19 Naturhistorisk Museum har også erfaret, at PDA en fungerer bedst, når børnene er fælles om brugen, og museet vurderer, at dette viser, at den menneskelige interaktion er uundværlig: Brugen af PDA en er en social oplevelse. Det er meningen, at man skal tale sammen [ ] Dialogen foran genstanden er meget vigtig. 20 Eksempel fra brugen af TaggedX i forbindelse med udstillingen Flyvning : I forløbet fra oktober 2003, var TaggedX ikke færdigudviklet, hvilket betød, at der indgik ganske få lyde og videoklip i formidlingen. Det var primært tekst og stillbilleder, som blev præsenteret på PDA en. Alligevel viste forsøget tydeligt, at børnene fandt selve den digitale formidlingsform meget spændende: Spørgsmål: Men er der noget, der kunne gøre det [museumsbesøget] mere spændende? Svar: Noget nyt. Sådan som det der [TaggedX], det synes jeg kunne være godt. Spørgsmål: Hvis der nu bare stod sådan et lille stykke papir nede ved elgen, som fortalte om geviret, hvordan ville det være? Svar: Så ville vi ikke læse det. Altså måske ville jeg, men det er da mere spændende på den der måde [henvisning til PDA en] TaggedX brugertest 2, oktober 2003 s Telefoninterview med Henrik Sell d. 8/

13 De generelle erfaringer fra museet viser også, at den digitale form appellerer til børn og unge. Det har endog vist sig at, at PDA erne har en beroligende effekt på urolige børn: Børn som ellers ville være igennem en udstilling på to-tre minutter, går nu rundt og får noget ud af udstillingen, fordi de bruger PDA erne. 22 PDA-interface eksempler: Henrik Sell er overbevist om, at børnene generelt får meget mere ud af udstillingerne med TaggedX, end de fik før teknologien blev benytte på museet. Han mener, at informationerne er blevet mere appetitlige via PDA erne, fordi de ikke længere er rent tekstbaserede. Efter implementeringen har det imidlertid også vist sig, at nogle børn lader sig forføre af teknologien, så dét bliver den primære oplevelse på museet. Denne risiko var de studerende bevidste om, og det var vigtigt for dem, at børnenes fokus skulle være på udstillingen 23. De fandt ud af, at brugen af PDA en skulle gøres meget stedbevidst via henvisninger til det det fysiske rum. Derudover skulle udstillingen spille mere visuelt sammen med PDA en 24. På trods af denne teknologipræventive taktik, er der altså alligevel nogle børn, som får en større oplevelse af teknologien end af udstillingernes indhold. De studerende mener dog, at problemet automatisk vil forsvinde med tiden, da børnenes fascination af PDA erne er bundet op på teknologiens nyhedsværdi. 21 TaggedX brugertest 2, oktober 2003, s Telefoninterview med Henrik Sell d. 8/ Brugertest fra januar Brugertest fra januar

14 De forskellige brugertest viste, at det mest populære var quizzerne om de forskellige dyr. Det begrundes med, at her er brugerindflydelsen størst. 25 I quizzerne skal eleverne selv besvare spørgsmål ved at finde relevante oplysninger i udstillingen. Det var et meget bevidst valg fra de studerendes side, at der skulle indgå elementer som fordrede en form for leg ved direkte inddragelse af eleverne. Quizzerne er altså primært blevet indlagt som et underholdende element, men skoleeleverne lærer samtidig om dyrene og tvinges via spørgsmålene til at gå på opdagelse i udstillingen. Brugen af videoklip viste sig ligeledes at være en stor succes, da det gav liv til de udstoppede dyr. Testen viste med al tydelighed, at brugerne af systemet, specielt skoleelever, skal have et klart motiv for at benytte systemet Vi skal gøre det helt klart, hvorfor dette system har sin berettigelse, og hvorfor det skal bruges. Er det underholdning, opgaveløsning eller bare et sjovt legetøj. 26 Naturhistorisk Museum er klar over, at TaggedX i dag højst sandsynligt lukrerer på nyhedseffekten. PDA erne opfattes af børnene som et nyt og spændende legetøj, og der er næppe tvivl om, at denne effekt vil aftage med tiden. Men det vigtige er, at TaggedX netop via sin digitale form tilfører formidlingen af museets genstande ekstra dimensioner, som udvider museumsoplevelsen. Naturhistorisk Museum vurderer, at et af de væsentligste aspekter ved projektet er, at man efter et museumsbesøg kan logge sig på sin computer derhjemme og gense sin rute i udstillingen på museet. Denne funktion indeholder store muligheder for efterbearbejdning, og udvider dermed museumsoplevelsen på en meget konkret måde. Opsummering Hvorfor skal et museum bruge tid, kræfter og penge på en ny formidlingsmåde, når de eksisterende tilbud fungerer udmærket? Dette spørgsmål diskuteres stadig på Naturhistorisk Museum i forbindelse med TaggedX. Overvejelserne går på, hvorvidt det er for tidskrævende og dyrt at producere og vedligeholde digital formidling. Desuden er der bekymring for, at teknikken overskygger hvad det egentlig handler om, nemlig museets genstande. TaggedX har ganske rigtigt været meget ressourcekrævende, og det har også vist sig, at teknologien til tider overskygger indholdet. At TaggedX alligevel har sin berettigelse skyldes, at fordelene langt opvejer ulemperne. Størstedelen af børnene får i dag mere ud af udstillingerne, 25 Telefoninterview med Peter Nørregård d.8/ TaggedX brugertest 2. oktober 2003 s.9. 14

15 end da informationerne blev formidlet via tekstplancher. Desuden forlænger og udvider det digitale projekt museumsoplevelsen, fordi man hjemme foran sin egen computer kan få en ny vinkel på de oplevelser, som man har fået på museet. TaggedX er ikke bedre end en omviser. Det formidler bare på en anden måde. 27 Finansiering og samarbejdspartnere Kulturnet Danmark ydede den økonomiske støtte og konsulentbistand. Al hardware/software blev stillet til rådighed af sponsorerne CISCO, Fujitsu-Siemens, BetaTechnic, Microsoft m.fl. Samarbejdsparterne bestod af seks studerende fra Århus Universitet, Cordura A/S, Innovation Lab og Naturhistorisk Museum. Henrik Sell, museumsinspektør: eller gå ind på Naturhistorisk Museums hjemmeside Peter Dreyer, Innovationlab: Cordura A/S: eller klik ind på deres hjemmeside Peter Nørregaard, en af de seks studerende fra Aarhus Universitet: 27 Telefoninterview med Peter Nørregård d.8/

16 ZOOM Ordrupgaards billedmaskine 16

17 Produktbeskrivelse Ordrupgaard lancerede i 2002 sitet Zoom er et kunstformidlingssite, hvis primære målgruppe er skoleklasser i aldersgruppen 8-14 år. Materialet i Zoom tager udgangspunkt i Ordrupgaards danske og franske samling af malerier. På sitet kan man, visuelt og tekstmæssigt, zoome ind på forskellige detaljer i de enkelte billeder. Malerierne er opdelt i elleve forskellige kategorier. Der er tilknyttet følgende fem undersøgelsesmuligheder til hvert maleri: 1. billedbeskrivelse, 2. zoom-effekt, 3. sammenligning af detaljer i maleriet, 4. sammenligning med andre malerier og 5. forskellige tolkningsmuligheder af maleriet. Desuden kan børnene ved alle billederne skrive deres egne tolkninger, som de kan printe ud. Teknisk er Zoom programmeret i Shockwave, og der er blevet brugt følgende software: Adobe Photoshop 6.0, MacroMedia Director 8.0, Adobe Illustrator, PHP 4; MySQL og GD_lib. Det digitales fordele Flytter formidlingen fra noget man passivt modtager, til noget man aktivt kan interagere med. Man kan gå på opdagelse i maleriet og få historierne bagved. Der er mange videns- og interesselag. Det er op til det enkelte barn, hvornår og i hvilken rækkefølge indholdet bliver anvendt. Børnene får en intimitet i forhold til malerierne, som ikke ville kunne lade sig gøre fysisk på museet. Indholdet kan varieres, så det kan bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige målgrupper. Bag om Zoom Hensigten med Zoom er at styrke og udvide de 8-14-åriges billedkompetence. Zoom er tænkt som et forberedelsesværktøj, som børnene skal bruge forud for et museumsbesøg. Igennem denne proces ønsker man at øge denne målgruppes fortrolighed med malerier og museer. Sitet skal give børnene fornemmelsen af, at de selv kan gå i dialog med kunsten. Målet er, at billederne og læsningen af dem skal udfordre børnenes kunst- og virkelighedsopfattelse, så de kommer til at bruge malerierne som en naturlig referenceramme i deres hverdag på niveau med f.eks. bøger og film. Meningen er desuden, at Zoom skal fungere som en slags digital skoletjeneste. 17

18 Annette Rosenvold Hvidt, der er museumsinspektør på Ordrupgaard, er idé-kvinden bag Zoom. Hun har sammen med samarbejdsparterne, projektleder Charlotte Mannstaedt fra Mannstaedt I.K. og programmørfirmaet Subsilo ApS, gjort sig mange tanker om, hvordan Zoom skulle udformes. Der var dog en meget klar holdning fra Ordrupgaards side om, at Zoom skulle udvikles til undervisningsbrug. Holdningen var, at der skulle en ydre motivation til, for at denne målgruppe ville bruge sitet: Det er naivt at tro, at børn selv går ind på museers hjemmesider. Konkurrencen er utrolig stor, plus at mange af børnene slet ikke har noget forhold til museer. Børnene skal introduceres for disse hjemmesider, og der er undervisningen i skolen et godt sted. 28 I starten af projektforløbet overvejedes det, at integrere spilelementer. Men det blev tydeligt, at det ikke er i underholdning, at museets force ligger. Museets styrke er derimod fordybelsen: Vi mente, at malerierne i sig selv havde masser at byde på. Desuden vil børn gerne lære, ikke bare underholdes. 29 Zoom er bygget op således, at børnene får forståelse for det enkelte billedes opbygning, og at det muliggør flere forskellige associationer og fortællinger. Herigennem lægges der op til, at børnene selv skal tage stilling til billederne. Børnene får i det virtuelle rum adgang til en nærhed med billederne, som ikke ville kunne lade sig gøre fysisk på museet. Zooms hyperkomplekse univers giver desuden børnene mulighed for selv at vælge, hvilke informationer de er interesseret i, og hvilken rækkefølge de vil have dem i. Billederne på Zoom er de samme, som man kan se på museet. Det er meningen, at det virtuelle besøg skal følges op af et fysisk besøg på Ordrupgaard. Da Ordrupgaard gerne ville have, at børnene skulle arbejde i dybden med kunsten, mente museet, at Zoom ville komme mest til sin ret som led i et længerevarende forløb. Derfor besluttede man, at brugen af sitet og et efterfølgende besøg på museet skulle tilbydes skoleklasser som en samlet pakkeløsning 30. Det handler altså ikke om, at det fysiske møde med kunsten skal nedprioriteres i forhold til en virtuel repræsentation. Meningen er, at det digitales muligheder og den fysiske museumsoplevelse skal danne en synergieffekt, som skal resultere i, at børnene får det optimale ud af deres møde med kunsten. Zooms primære brug er tiltænkt som led i 28 Telefoninterview med Annette Rosenvold Hvidt fra d.28/ Telefoninterview med Annette Rosenvold Hvidt fra d.28/ Telefoninterview med Annette Rosenvold Hvidt fra d.28/