Børn og diagnoser II I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og diagnoser II I"

Transkript

1 II' I, II I II ii: I, l, il ~! II I! II. Børn og diagnoser Der er for kort vej til receptblokken, når børn får stillet en diagnose som ADHD. Men der er i det hele taget et bredere grundlag for skepsis over for de diagnostiske systemer. II l I I Psykolog Nyt J7(2009 rejser Carsten Rene Jørgensen (2009) en ræk1(e spørgsmål om det hensigtsmæssige i den måde, man forstar og behandler børn med ADHD på. Han gør opmærksom på, at der i det danske referenceprogram lægges betydelig mindre vægt på psykologiske interventioner end i det engelske, og at omvendt medikamentel behandling har en mere fremtrædende plads i det danske. Videre nævner han forskellen på den diagnostiske praksis i forskellige lande og kulturer, idet der i nogle lande (herunder Danmark og det øvrig ' Skandinavien) er større til bøjelighed til at give børn en ADHD-diagnose, mens man i det øvrige Europa og Asien snarere vil kalde børn med tilsvarende forstyrrelser adfærdsforstyrrede, Det har igen kon sekvenser for behandlingen, idet ADHD aktuelt betragtes som 'en overvejende biologisk betinget udviklingsforstyrrelse (som man traditionelt primært behandler medicinsk), mens adfærdsforstyrrelser i højere grad forstås i sammenhæng med socialiserings- og familiemæssige prohlemer (med deraf følgende psykologiske interventioner). Carsten Rene Jørgensen gør opmærksom på den eksplosive vækst i anvendelsen afritalin her i landet, men skriver forsigtigt, at han "ikke ser grund til at betvivle, at Ritalin er et ~ærdele~effektfuldt middel til behandling afde kompleksevanskeligheder, som falder ind under ADHD-diagnosen (s. 6)". Og videre skriver han, at genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen af de problemer og adfærdsformer, som relateres til ADHD-lidelsen. Jeg er hejt enig i det bereuigede i at rejse sådanne spørgsmål og har lyst til at bidrage med nogle tilføjelser og pointeringer, som måske især er iøjnefaldende for en børnekliniker. 20 PSYKOLOG NYT. 1~. 2J09

2 Børn er afhængige af deres miljø I artiklen fremhæves det, at det på ingen måde er hensig ten at problematisere anvendelsen af diagnoser. Det er hel ler ikke min. Naturligvis har vi brug for at kunne klassifi cere de fænomener, vi har med at gøre. Men det betyder ikke, at der ikke lean være endog overordentlig gode grun de til at problematisere de nuværende diagnostiske syste mer lcd-lo og DSM-IV. Jeg vil ber nøjes med at beskæftige mig med lcd-lo, da det er det, der bruges her i landet. Det hdc mange svagheaer, når det anvendes til voksne; men det står dog langt værre til på børneområdet. Det vil føre alt for vidt her at gå ind på alle de problemer, der er knyttet til børnediagnostikken i ICDl Oi interesserede kan læse mere om det i "Fra neuroser til relationstorstyrrelser" (Mortensen, 2006). Her vil jeg nøjes med at frembæve et par afde mest alvorlige svagheder. En af dem er, at systemet er meget lidt reliabelt, hvad der blandt andet bænger sammen med, at kriterierne for diagnoserne er dårligt defineret og ikke operationaliserede. Det er påvist mange steder, herunder i en rapport, der er udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008), som blandt andet har undersøgt den procentvise fordeling afdiagnoser på amterne i Den viser, at netop ADHD~ diagnosen (og visse andre, som det ikke er nødvendigt at gå ind på her) stilles med meget forskellig hyppighed, svingende mellem 2 % og 29 % (1) i de enkelte amter. Detsidste må betragtes som vildt urealistisk i betragtning af, at prævalensen af ADHD som anført af Carsten Rene Jørgensen ansættes til mellem 3 og 7 %. Det betragtes da også med bekymring i rapporten, hvor man skriver at 'aen~ ne forskel (i diagnosticeringen) ikke er hensigtsmæssig, fordi det giver en risiko for manglende sammenhæng mellem barnet/den unges problemstilling og selve indsatsen. Samtidig kan det give en mistanke om, at den faglige diagnosti~ cering ikke er præcis nok (s. 42):' Ja, det tør vist siges! En så ringe reliabilitet medfører en tilsvarende ringe validitet. Det er dybt bekymrende, at der gives medikamentel behandling på et så løst grundlag. Den alleralvorligste indvending, man må rejse mod anvendelsen af lcd-lo på børneområdet, er imidlertid, at diagnoserne alene hviler på symptomer hos barnet, og at der ikke indgår en vurdering afbarnets miljø som et lige så obligatorisk led i diagnosticeringen. Børn et imidlertid dybt afhængige afderes miljø og kan aldrig vurderes uafhængigt afdet. Allerede Winnicott gjorde opmærksom på, at "there is no such thing as a baby" - underforstået, at hvis ikke der er en mor, er der heller ikke noget barn. Selvom barnets afhængighed selvfølgelig mindskes med alderen, er den stadig stor helt op th voksenalderen. Et barns symptomer kan fuldt så vel være en reaktion på familiemæssige eller andre miljøbetingede vanskeligheder, som de kan være en følge af genetiske eller neurologiske forstyrrelser; men hvis man ikke undersøger miljøet, finder man selvfølgelig ikke en sådan sammenhæng. Vi ved særdeles vel, at langt de fleste psykiske forstyrrelser er multideterminerede, og selvom genetiske faktorer og hjernernæssige fejludviklinger (som ofte er miljøbetingede) selvfølgelig også kan spille en rolle, er faktorer som tilknytnings~ problemer, familiemæssig dysfunktion og tab og traumer så godt som altid en del af det samlede billede. Sammenhængen mellem familiemæssig dysfunktion og børns adf-ærdsproblemer er empirisk meget velbelyst (fx Patterson et al., 1993; Srouk 1989). At det ikke kun drejer sig om min private idiosynkrasi over for lcd-lo, fremgår af, at der er udarbejdet flere alternative/supplerende diagnostiske systemer. Diagnostic Clas~ sifieation 0:3 udkom allerede i 1994 (ZERO TO THREE, 1994). Den retter sig specielt mod småbørnsområdet, som rcd-lo er helt uanvendelig over for, og udmærker sig ved at lægge meget stor vægt på vurderingen af relationsmønstret mellem barnet og dets omsorgsgiver. Selvom denne relation naturligvis er jo vigtigere, des yngre barnet er, bliver den ved med at have overordentlig stor betydning gennem hele barndommen. Psychodynamic Diagnostic Classification (PDM Task Force, 2006) er ligeledes overordentlig kritisk overfor de nuværende systemer og fremhæver. at man må inddrage en vurdering af både den samlede personlighedsfunktion og en række specifikke personlighedsvariable (fx kontaktevne, for ~ svarsmønstre, evne til affektforvaltning mv.) for at kunne diagnosticere meningsfuldt. De fremhæver også, at til trods for den store forenkling mh!. diagnostiske kriterier, er rehabilitet og validitet ikke så gode, som man havde håbet. Om diagnosen ADHD Det kan imidlertid også være nyttigt at kaste et blik på den specifikke diagnose ADHD og ikke bare på det diagnostiske system generelt IICD-IO (WHO, 199}) står der. at skønt :> PSYKOLOG NYT

3 et glver god memng atjorsta "D'. r. o symptomerne hos mange af børnene med ADHD som udtryk for blandede tilstande af utryghed, vrede og angst " > det er en almindelig antagelse, at konstitutionelle afvigelser spiller en væsentlig rolle i udviklingen af disse forstyrrelser, mangler man viden om den specifikke ætiologi på nuværende tidspunkt. Det hedder også, at laboratorieundersøgelser almindeligvis ikke viser en usædvanlig grad af sensorisk eller perceptuel distraherbarhed hos de børn, der lider af hyperkinetiske forstyrrelser. Det er jo en lidt mere beskeden fremstilling end den, man ofte møder. Bradley (2000) skriver, at skønt det er den almindelige antagelse, at ADHD-symptomerne hviler på en fortrinsvis konstitutionel og arvelig basis, viser arbejder af STaufe og kolleger, at distraherbarhed og hyperaktivitet også kan have deres oprindelse i omsorgs- og miljømæssige faktorer (Carlson, )acobvitz & Sroufe, 1995; )acobvitz & Sroufe, 1987).1 en langtidsundersøgelse afen højrisikogruppe afmødre og spædbørn fandt de, at omsorgsvariable i den tidlige barndom som fx grænseoverskridende moderomsorg, forførelse og overstimulering forudsagde distraherbarhed (som er en tidlig forløber for hyperaktivitet) bedre end biologiske eller temperamentsmæssige faktorer. Dekonk1uderer, at der kan være flere veje til ADHD. Bradley (2000) er inde på, at problemer i affektforvaltning er centrale for udviklingen afpsykopatologi, og peger på, at isærvrede (enten udlevet eller hæmmet) er afstor betydning for de udadrettede forstyrrelser, hvortil både ADHD og adfærdsforstyrrelser hører, Disse diagnoser forekommer overordentlig hyppigt sammen, og det er naturligvis ingen tilfældighed; der er snarere tale om en kunstig diagnostisk opdeling afkomplekse tilstande, som kan forekomme i forskellige varianter. Det giver god mening at forstå symptomerne hos mange af børnene med ADHD eller adfærdsforstyrrelser som udtryk for blandede tilstande af utryghed, vrede og angst. Og her må jeg erklære mig meget uenig med Carsten Rene Jørgensen, når han anser medicin for at være velegnet til at behandle de komplekse vanskeligheder, der falder ind under ADHD-diagnosen. Den kan utvivlsomt - i en række tilfælde, om end ikke i alle - være effektiv til at dæmpe symptomerne; men dels er der altid omkostninger ved medikamentel behandling, ikke mindst nar det gælder børn, dels kan den netop ikke behandle de eventuelle bagvedliggende følelsesmæssige eller miljømæssige problemer, men risikerer snarere at skjule dem. Og lige en sidste bemærkning: Det er ofte overraskende at se den resignation over for tanken om nytten af en psykologisk indsats, der kan gribe psykologer, når de får atvide, at der er en væsentlig genetisk faktor i en psykisk lidelse. Måske hænger det sammen med en mangelfuld forståelse af, hvad det betyder, at der er en genetisk andel på fx 50 %. Det siger imidlertid kun noget om den sandsynlige fore 22 PSYKOLOG NYT

4 LITTERATUR. : komst af lidelsen i grupper, men intet om, hvordan fordelingen af arv og miljø er hos det enkelte barn. Det kan være vidt forskelligt. Der vil altså være en betydelig risiko både for at komme uj al betragte et barn som hjerneskadet,.~om i virkeligheden Hder under svære miljømæssige belastninger, og for at hegå den modsatte fejl. Ydermere er det sådan, at hvis der er en arvelig komponent på 50 %, vil der være en miljømæssig komponent afsamme størrelsesorden, hvad der betyder, at ejer skulle være nok at tage fat på også for psykologer. Ydelserne skal skræddersys! Psykologisk forståelse og hehandling har en mere beskeden placering i det danske referenceprogram for børn og unge med ADHD end fx i det engelske, sådan som allerførst Trillingsgaard, Christiansen & Fensbu (2009) har gjort opmærksom på. l den forbindelse bn jeg ikke lade være med at undre mig over, at vi her i landet i det hele taget i så høj grad finder os i, at diagnostisk tænkning dominerer overpsykologisk viden og forståelse. Her tænker jeg blandt andet på den udbredle praksis, som består i, at eler kræves en diagnose, for at et baru enten kan placeres i en specialklasse eller modtage særlige sociale ydelser. Det undrer mig, at hele det brede kendskab, psykologerne i PPR har til de børn med psykiske prohjemer, som de ofte har fulgt i årevis, og som kan være udmøntet i grundige psykologiske beskrivelser, skubbes til side til fordel for en diagnose, som alene rummer en besk.rivels~ af nogle få symptomer, og som stilles på grundlag af et hmgt ringere kendskab til h~rnet og dets livsomstændigheder, end de lokale psykologer har. Man kan i den forbindelse støtte sig til ingen ringere end Michael Rutter, engelsk psykiatris grand old man, som ingen kan beskylde for at være en blødsøden psykodynamiker, så jeg vil overlade det sidste ord til ham. Han skriver, at "Det er en fejltagelse at sætte lighedstegn mellem bestemte diagnoser og bestemte administrative foranstaltninger eller ydelser (selvom det er udbredt praksis i USA). De til~ byder en nyttig generel vejledning, men ikke alle børn med Samme diagnose har brug for den samme behandling eller de samme ydelser. Ydelserne skal skræddersys efter de in~ dividuelle behov og ikke gives på grundlag afen diagnostisk sætten-i-bås (Cantwell & Rutter, 1994, p. 17):' Karen Vibeke Mortensen, cand.psych., a4j. professor Bradley, S. Affect Regulation and the Development ofpsycho~ pathology. New York; GUilford Press. CaotwcU, D.P. & Rutter, M. (1994). ConceptuaJ Issues and Substantial Findings. I: Rutter, M., Taylor, E. & Hersov, L. Child and Adolescent Psychiatry. Oxford: BlackweIl Scientific Publications. Carlson, E.A., jacobvitz, D. & Sroufe, L.A. (1995). A developmental investi~ationof inattentiveness and byperactivity. Child Development, 66, Jacobvitz, D. & Sroute, LA. (1987). The early caregjver-cbild relalionship and attention-deficit disorner wlth hyperaetivity in kindergarten: A prospective study. Child Development, 58, Jørgensen, C.R. (2009). Forståelse og behandling af ADHD. Psykolog Nyt, 63(17), 3-9. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008). Henvisningsprojektet i børne- og ungdomspsykiatrien. Køhenhavn: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Mortensen, K.V: (2006). Fra neuroser til relatinn,1nrslyrrelser. (2. udg.) Køhenhavn: GyldendaL Pattersan, G.R. & Newman, J.P. (1993). Reflectivity and learning from aversive events: Toward a psycbological mechanism fur the syndromes of disinhibition. Psychalogical Revil"w, PDM Task Force (2006). Psychadynamic Diagnostic Manu.al. Silver Spring, MD.: Alliance ofpsychodynamic Organizatiom. Sroufe, L.A. (1989). Pathways to adaptation and maladapta~ tion: Psychopathology as de1feloprnental deviation. I: Cicehetti, D. (ed.), Rochesrer Symposium an Developmental Psychopathology: vol. I. The emergence af a discipline. Hillsdaie, NJ; Erlbaum. Trillingsgaard, A, Chr;sliallSf:n, ]J. & Fensbo, L Børn og unge med ADHD. Psykolog Nyt, 63(3), WHO (1992). The lcd-io Classification afmental and Behavioural Disorders. Cfinical descriptions and diagnastic guidelines. Geneve: WHO. ZERO TO THREE (1994). Diagnostic Classijication; 0-3. Washington, DC: ZERO TO THREE. PSYKOLOG NYT 19 '

5 MOIJHFOTOS: SAM/Se Forståelse og behandling af ADHD Har barnet ADHD? og hvilken behandling skal vi så tilbyde? To så enkle spørgsmål rummer et svarkompleks, der hænger sammen med køn, geografi, kultur og sociologi. ~ Inden for det sidste års tid er der m-i8.rbejdet både et dansk som på j Psykolog Nyt, er der en række forskelle på anbefaog et engelsk referenceprogram for forståelse og behandling lingerne i det danske og det engelske referenceprogram. Ud afbørn og lln~e med ADHD. Det er yderst prisværdigt, at fag Over at det engelske referenceprogram er langt mere omfatligt kompetente personer på denne m.1dc forsøger at skabe tende, er den væsentligste forskel, at psykologisk fofståelse overblik over den aktuelle viden om ætiologi og evidensbase og mere psykcllogisk orienterede behandlingstilgange har en ret behandling, med fokus på en specifik psykisk lidelse. mere fremtrædende placering i de engelske anbefalinger end Ofk giver udarbejdelsen afsådanne referem.:eprogrammer i de danske. også anledning til interessante spørgsmål og dis~ussioner. På basis af ganske O"vcrbevisenJe empirisk evidens anbe Som Aneg<?l1 Tdllir.gsgaard oget al (2009) har gjort opmærk- faler begge referenceprogrammer, at AD~D behandles me- PSYKOLOG NYT

6 li > dicinsk, primært med Methylphenidat (Ritalin, Concerta og beslægtede præparater). Også på dette punkt er der imidlertid bemærkelsesværdige nuanceforskelle. I det danske referenceprognlffi anbefales farmakologisk behandling som første valg til børn med moderat til svær ADHD (BUS O). Det engelske referenceprogram anbefaler kun medicinsk behandling som førstevalg til børn med svær AD HD samt til børn med moderat ADHO, der ikke har responderet på eller afviser ikke-medicinsk behandling (NICE 2008:317). Sammenlignet med det engelske referenceprogram lægger det danske referenceprograrn således større vægt på den medicinskli: behandling, medens mere psykologiske interventioner har en mere sekundær placering. AOHO-diagnosen Som bekendt rummer ADHD-diagnosen tre hovedelementer: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Sammenligner man de to diagnosesystemer lcd-lo og DSM-IV-TR, ses eniøjnefaldendeforske!: l DSMrv kan man stille ADHD-diagnosen, hvis blot enten opmærksomhedsforstyrrelse ejler hyperaktivitet/impulsivitet er til stede (DSM-IV:92f). For at stille diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse (svarende til ADHD, kombineret type i DSM-IV) i ICD IO (p.i7l0 kræves, at både opmærksomliedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet er til stede. Desuden skal de beskrevne forstyrrelser forekomme i mere end en kontekst. Dette kræves kun delvist i DSM-IV: ADHD-diagnosen i DSM-IV (med tre underkategorier) er således betydeligt bredere, hvilket betyder, at flere børn og unge vil kunne få en AD HD-diagnose, hvjs man anvender dette system, sammenlignet med en diagnosticeringspraksis, som tager udgangs~ punkt i lcd-lo. lcd-lo diagnosen 'i\ndre adfærdsmæssige forstyrrelser i barndom og adolesc.ens" (F98.8) inkluderer dog også "Opmærksomhedsforstyrrelse udell hyperaktivitet': der svarer til en afde lettere ADHD-diagnoser i DSM IV. Hertil kommer, at der er forskel på diagnostisk praksis i forskellige lande og kulturer. Børn og unge, der opfører sig og fungerer på måder svarende til ADHD-diagnosen, har større sandsynlighed for at få en ADHD~diagnose, hvis de bor i Nordamerika, Australien eller Skaudinavien, mens de oftere vil blive betragtet som adfærdsforstyrrede, hvis de vurderes afbehandlere i Storbritannien, Europa (minus Skandinavien) eller Asien (Barkley 2006:93f). Man kan umiddelbart tænke, at disse forskelle i diagnosti~ ske kriterier og diagnostisk praksis ikke har den store betydning. Men måske forholder det sig anderledes. Som nævnt vil flere børn og unge få en ADHD-diagnose, hvis man anvender DSM-IV frem for lcd-lo. Hertil kommer, at ADHDlidelsen aktuelt betragtes som en altovervejende biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. ifølge det danske refereneeprogram primært skal behandles medicinsk, imens "dfærdsforstyrrelser i langt højere grad forstås i sammenhæng med problemer i socialiseringen og solio-emotionelle vanskeligheder i familien, hvor den be]landlingsmæssige tilgang 4 PSYKOLOG NYT Q9

7 er bygget op omkring psykologiske intej'ventioner og social sløtte til familien. Betragtes et barns utijpassede adfærd som udtryk for en adfærdsforstytrelse - eller i sammenhæng mej problemer j affektreguleringen relateret til mangelfuld mentali.seringsev~ ne, lraumatiske oplevelser osv. - er der større sandsynlighed for, al dette barn vil bhve tilbudt en behandlingcentreretomkring en psykologisk forståelse og psykologiske interventioner, mens det er mere sandsynligt, at den tilbudte heh'i'lndlitig primært vil være medicinsk, hvis barnets utilpassede adiærd ses som udtryk for en ADHD-lidelse. Opfattes kriminalitet og misbrugsproblemer som manifestationer afen ADHD-lidelse, forrykkes vores opmærksomhed fra socio-emotionelle årsagsfaktorer til neuropsykojogiske og biologiske. Omvendt bør det oyervejes, om de problemer og fldfærdsforstyrrelscr, der indfanges af ADHD-diagnosen, er tidlige manifestationer af eller forløhere for personlighedsforstyrre1ser. AD HD 'rammer' især drenge Det er altid vanskeligt at nå til enighed om et præcist estimat for prævalensen af psykiske lidelser. Det danske refereneeprogram henviser til DSM-IV, hvor det anslås, at 3-5 % af alle skolebørn har ADHD. Samtidig henvises til senere studier, hvor det anslås, at prævalensen sn<'lrere er 4-7 % (BUS 2008:15). I det engelske referenceprogram henvises i [ørsle række til en engelsk prævalensundersøgelse, hvor man har fllndet, at 3,6 % af S-IS-årige drenge og 0.9 % af 5-15-ånge pigeropfylderde diagnostiske kriteriet' for ADHD (;..rlee 2008:27f). Altså en noget lavere anslået prævalens e:1u i det danske referenceprograrn. Begge programmer vurderer, i'lt prævalensen af den hyperkinetiske forstyrrelse i lcd-lo er betydeligt lavere. Den hyperkinetiske forstyrre! se svarer groft sagt til den alvorligste (kombinerede) af de trt: unuerkategorier af ADHD, som er beskrevet i DSM IV Ser man på kliniske populationer, er der næppe tvivl om, atadhd forekommer betydeligt hyppigere hos drenge end hos piger. Normalt anslås, at ADHD er tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger (Barkley 2006:99). Visse befolkningsundersøgelser tyder dog på, at kønsforskel1en er mindre, hvis man fokuserer på, hvem der opfylder de diagnostiske kriterier (uden nødvendigvis at værei eller have behov for behandling). I det danske referenceprogram (BUS 2008:1S) fortolkes dette som udtryk for en mulig underdi<'lgnostlcering og be~ handling af ADHD hos piger. Omvendt bør man også over Yeje, om de diagnostiske kriterier - særligt i DSM-IV - er skruet sammen på en måde, som øger risikoen for overdiagnosticering af drenge (hyor vi hele tiden har det problem, at vi ikke råder over en 'gylden standard' for diagnosticering af ADHD), ligesom man må regne med, at ikke alle, der opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD, nødvendigvis har behov for behandling. Eksplosiv udvikling i medicinsk behandling I de senere år er forbruget afmethylphenidat (herefter Ritalin) i den primære sundhedssektor i Danmark vokset eksplosivt (se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside). I 2004 var ca drenge i alderen 5-19 år i Ritalinbehandling. Dette var i 2008 steget t11 ca Herudover blev der i den danske syg-ehussektor udskrevet dagsdoser Ritalin i2008, svarende til, at der hver dag harværet ca. 200 bøm i behandling med Ritalin (en stigning fra blot 50 i 2004). Særligt i aidersgruppen år har man set en markant stigning. I 2004 var ca drenge j ilenne aldersgruppe, svarende lil 0,8 % af alle drengei årsalderen, i behandling med Rita!in. T 2008 var dette steget til ca eller 2,1 % af alle drenge i 1O-14-årsalderen. Altså tæt på en tredobling på blot fem år! To danske eksperter p~ området, psykologerne Dorte Damm og Per Hove Thomsen, har i 2006 anslået, at omkring 1 % <'lf danske børn vil kunne profitere medikamentel behandling for ADTID (Damm & Hove Thomsen 2006:51). Deres formuleringer åbner for forskellige fortolkninger, men man må konstatere, at hvis andelen afbørn i Ritalin-behandling ikke allerede ligger over, hvad de for tre år siden vurderede som et fornuftigt leje, (fx blandt drenge i årsalderen), så vil det næppe vare m:mge år, før det er tilfældet, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er naturligvis ikke meningsfuldt at operere med en absolut - normativt og moralskbestemt - grænse for, hvor mange børn og unge eler 'bør' være i medicinsk behandling for ADHD. Og det er bestemt mu1tgt, at det er fag1tgtvelhegrundet, at mere end 2 %af 1O~ 14-årige drenge aktuelt er i Ritalin-behandling, Men vil det være lige så fagligt velbegrundet, hvis andelen det om fem år steget %? Eller bør vi allerede nu begynde at overveje, hvilke problemer der kan være forblmdet med, at så relativt mange s~ttes i medicinsk be~ :> PSYKOLOG NYT' 17 ~OO.9 5

8 t I o Diagram. Antal dreng" 5-19 år i behandling med Ritalin I perioden 2004,2008. handling - og om de problemer, der opstår i disse drenges møde med skolen og andr p sociale sammenhænge, kan forstås som andet og langt mere end et medicinsk problem? Et entydigt fremskridt? Uden på nogen måde at være ekspert i forståelse og behandling af ADHD ser jeg ikke grund til at betvivle, at Rltalin er et særdeles effe\;tfuldt middel til behandling af de komplekse vanskeligheder som falder ind under ADHD-diagnosen. l den forstand må man betragte udviklingen af Ritalin som et entydigt fremskridt i bestræbelserne på at hjælpe en gruppe afbørn og unge med kompiekbe psykiske vanskeligheder. Desuden peger ganske meget på, at ADHD~lidelsen dels er forbundet med en række neuropsykologiske dysfunktioner, dysfunktioner i eksekutive funktioner mv., dels at genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen afde problemer og adfærdsformer, som relateres tiladhd-lidelsen ('BarkIey 2006:106ff). En række forskere (Leuzinger-Bohleber et al. 2008:622f) har dog forsøgtat udskiue underkategorierafad I ld~ lidelsen, der bl.a. adskiller sig ved væsensforskellig æti 010gi' og hvor neuropsykologiske dysfunktioner kun i visse tilfælde er primære. Den eksplosive vækst i forbruget af Ritalin i Danmark og den til stadighed stigende andel af drenge i Ritalin-behandling betyder imidlertid, at det kan være relevant at spørge, om udviklingen i anvendelsen af Ritalin alene skal ses som udtryk for, at vi er blevet stadig bedre til at opspore og behandle en psykisk lideise, der indfanges af ADHD-diagnosen. Eller kunne der eventuelt være faktorer involveret i denne udvikling? Som det er tilfældet med en lang række andre psykiatriske diagnoser (depressioner mv.), må man overveje, om den eksplosive vækst i diagnosticering og medicinsk behandling af ADHD ikke kun er udtryk for behandlingsmæssige fremskridt, men også hænger sammen med påvirkning fra en magtfj1ld medicinalindustri, der har en økonomisk interesse i, at stadig flere børu og unge (og på sigt også voksne) får stil~ let en ADHD-diagnose og tilbydes behandling med Ritalin eller andre former for psykofarmaka. Hertil kommer, at de fleste psykiatriske diagnoser bygger på underliggende forestillinger om, hvad der er 'normalt' og socialt acceptabelt - forestillinger, som kan være mere eller mindre eksplicit formuleret som en del af de diagnostiske kriterier. Mit ærinde er på ingen måde at problematisere anvendelsen afdiagnoser. Men at vi må være opmærksomme på, hvad der sker, når vi udvider kriterierne for, hvad der betragtes som 'unormalt: dysfunktionelt og behandlingskrævende. Kan den eksplosive stigning i diagnosticering og behandling afadhd hos drenge ses som udtryk for, at det danske samfund på visse punkter er i færd med at blive mindre rummeligt? Hænger stigningen sammen med, at det danske skolesystem er blevet mindre rummeligt? Pisa~undersøgelserog pædagogik med fokus på den enkelte elevs ansvar for egen læring og ressourcelmaphed øger næppe tolerancen eller evn~n til at rumme urolige elever, der h~r svært ved at tilpasse sig. De konkrete diagnostiske kriterier for ADHD er langt fra entydige, men åbne for fortolkning, der kan forskydes over tid og under indtryk af forskellige påvirkninger. Hvor går grænsen for, hvornår en 12-årig dreng ikke hører, hvad der bliver sagt, ikke kan tilrettelægge opgaver, løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde (if. ICD-IO:l71f) i en grad, så det er patologisk? Endvidere kan forældre, der vedvarende vurderer deres børns adfærd og præstationer (i skolen og andre steder) ud fra herskende forestillinger om 'det oplimale menneske' som klarer sig godt i skolen og på sigt får en videregående boglig uddannelse - øge presset i retning afdiagnosticering og behandling afadhd. De herskende forestillinger om 'det optimale menneske' er ude af trit med, hvad visse børn kan og ikke kan. Når disse børn dumper i sammenligning med Ciet optimale menneske: bliver deres forældrene bekymrede. De beder om hjælp. Det gør de ikke, fordi de er 'dumme' el~ ler moralsk anløbne mennesker, men fordi deønsker det bedste for deres børn, måske oplever sig magtesløse og er påjagt efler forklaringer, så de kan håndtere pinefulde problemer i hverdagen. I den forbindelse kan man ikke se bort fra den følelses mæssige forløsning, som kan tølge med, når man som forældre ikke har kunnet begribe, hvad der var galt med ens. barn og omsider' får at vide, at 'Niel~ har en psykisk lidelse, der 6 PSYKOLOG NYT

9 hænger sammen med biologiske ubalancer i hjernen og kan ger måder at fungere på, som kan være stærkt uhensigtsmæsbehar:dles med medicin: Endelig kan ADHD-foreningens i øvrigt prisværdige indsats for at udbrede kendskabet til ADHD medvirke til, at for Detville ikke umiddelbart være foreneligtmed den moder ne velfærdsstats grnndlæggendeværdier, hvis vi straks greb til at ekskludere eller straffe børn som 'opfører sig forkert: Det er ældre, lære.re og visse behandlere bliver overopmærksomme på tegn på ADHD at impulsive, konfliktsøgende, nysgerri ge og l'landlingsorienterede drenges adfærd fortolkes som tegn på ADHD, også hvor dd måske handler om noget andet. Samlet set peger dette på det store ansvar, der hviler på de psykologer, psykiatere og andre behandlere, som skal fore præmisser. Langt hen ad vejen er dptle udtryk for cn grundtage diagnostiske udredninger og visitere børn og unge til læggende humanistisk og sympatisk tilgang. Man kan imid lertid også spørge: Når en øjensynligt ikke helt lille gruppe af behandling. Det kan være krævende, at holde tungen lige i munden og bevare det faglige overblik i en situation, hvor særligt drenge ikkr fungerer - men snarere forstyrrer - tradiman er under krydspres fra flere sider for at gøre noget: Senmodernitet og ADHD-diagnosticering De sen moderne samfunds sociale institutioner er bygget op alternative (mere afgrænsede ogstrammere stmkturerede) læom det autonome, selvregulerende og selvdisdphnerende menneske, der kan 'styre sig selv; løse opgaver på egen hånd og forfølge langsigtede mål (Jørgensen 2002). En almindelig diagnosticering af ADHD-lidelse og ignngsærte1se af medidan~k skole~asse kan.kun fungere som undervisningsmiljø, hvis alle elever kan sidde stille, modtage kolleklive beskeder, koncentrere sig om at løse stillede opgaver i længere tid og undlader at forstyrre deres klassekammerater (Nielsen & Jør børn, der fungerer på en bestemt måde, og herskende opfatgensen 2009). Vort skolesy~tern er bygget op om en række telser af normalitet, velfungerende adfærd og hvordan uokrav til den enkelte elev, som er helt relevante, hvis det skal være muligt at gennemføre normal undervisning. Pointen er ikke, at der nødvendigvis skull være noget galt med disse krav. Men at de fremstår selvfølgelige, hinsidesen hver problernahsering - og at man må forvente, at der altid være en gruppe afbørn, som ikke umiddelbart kan honore sige j ~n traditionel dansk skoleklasse, der ikke er gearet til at håndtere for megen individuel variation i adfærd. langt mere accepttibelt, at betragte dem som forstyrredp eller syge og tilbyde dem hjælp, så de kan blive bedre lil at fungere i det sociale fællesskab og pa det etablerede sociale fællesskabs tiolehe læringsmiljøer, skal man da medicinere dem, så de bedre kan tilpasse sig og fungere i de traditionelle læringsmil jøer, eller skulll1an i højere grad også arbejde på at opbygge ringsmiljøer, som bedre kan rumme impulsiv adfærd? SpidsformuJeret kan man se den herskende praksis med cinsk behandling som udtryk for en individualiserinr;, pato logisering og medikalisering af problemer, der i princippet også er sociale - i den forstand, at de opstår i mødet imellem dervisningsmiljøer skal opbygges. Der vil altid være børn, som afforskellige grunde er ude af stand til at fungere i 'nor male' sociale fællesskaber, ligesom ADHD-diagnosen uden tvivl har medvirket til at indkredse en gruppe af børn med pinefulde prohlpmer omkring opmærk.<iomhtusfokusering og selvregulering. Disse børn skal naturligvis tilbydes medire disse krav. Belyder det nødvendigvis, at disse børn er syge'! cinsk og anden evidensbaseretbehandling i overensstemmel- Det er jo ikke vanskeligt at se, at ADHD-diagnosen indfan- se med nyeste viden. > FAKTA II Brug af fotos Psykolog ~Jyt br Jger til denile og mange andre artikler modeltolos, livs billeder, som udelukkende skal understøtte tekstens tematik, men som er uden sammenhæng med de afbilueue pe soners Identitet. Red PSYKOLOG NyT

10 > Omvendt må vi bevare vort kritiske blik på klinisk praksisbevare bevidstheden om, at ADHD-dlagnosen altid stilles med afsæt i et møde, en relation imellem en herskende social orden (bl.a. i skolen) og det enkelte barn, der af forskellige grunde ikke 'passer ind i' denne orden, med risiko for at barnet bliver marginaliseret, udstødt, udpeget som 'sygt: imens vi overser, at de problemer, som opstår i dette møde, måske også rummer budskaber om problematiske elementer i den herskende sociale orden og de forventninger, vi har til det enkelte barn. Tilsvarende kan man sige, at ADHD-cliagnosen stilles med afsæt i det enkelte barns møde med en familie, hvor man samtidig bliver opmærksom på, at det er relevant at medtænke den klassiskecliskussion om samspilletimellem arv og miljø i spørgsmål om ætiologi. Et stimujussøgende og uroligt barn, der vokser op i et overstimulerende, kaotisk og ustruktureret miljø, vil alt andet lige have større risiko for at udvikle svær ADHD, end hvis det samme barn vokser op i et roligere og velstrulctureret miljø. Endvidere kan det meget nysgerrige, impulsive og rastløse barn selv bidrage til at skabe et opvækstmiljø som medvirker til at forstærke disse tendenser. Derfor er det ikke meningsfuldt at skelne skarpt imellem arvelige og miljøfaktorer i forståelsen afadhd-lidelsens ætiologi. Kultur- og værdikamp inden for psykiatrien? I de senere år er det blevet meget populært at tale om, at der ~kulle pågå en kultur- og værdikamp i Danmark (imellem 'folket' og eliten, smagsdommere osv.) - og i verdenssamfundet (imellem den kristne og den muslimske kultur). Selvom sådanne opdelinger er udtryk for en massiv forenkling, kan man retorisk spørge, om de senere års diskussioner af, hvordan vi bedst afgrænser og forstår de problemer, som indfanges af ADHD-diagnosen, også rummer elementer af en kultur- o~ værdikamp. En kamp om, hvorvidt det naturvidenskabeligt-medicinske eller det hwnanvidenskabeligt-psyko logiske blik på børn og unge, som bl.a. har vanskeligt ved at fungere i vore skolesystemer, skal have overtaget. Læser man det danske referenceprogram ud fra denne optik, er det nærliggende at tænke, at den naturvidenskabelig medicinske tilgang aktuelt har et betydeligt overtag. Når det humanvidenskabeligt-psykologiske perspektiv tillægges så forholdsvis ringe betydning, hænger det bl.a. sammen med, at referenceprogrammet kun inkluderer og anbefaler forståelses- og behandlingsrnodeller med en vis videnskabelig evidens. Det er helt legitimt, men betyder, at der ikke bliver megen plads til de psykologiske teorier, som kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker i det enkelte barn med en ADHDdiagnose og imellem barnet og dets omgivelser (og her tænkes ikke blot på adfærdsterapi eller forskellige fonner for træningsprogrammer - se fx Warlich & Reinke 2007). Jeg skal ikke gøre krav på, at have overblik over ADHD-litteraturen. Men ud fra mit kendskab til litteraturen, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdig ringe opmærksomhed om, hvordan det enkelte barn oplever dette at fungere på måder, som svarer til ADHD-diagnosen. Hvordan oplever barnet at få en ADHD-diagnose og blive sat i medicinsk behandling, 'så det kan blive ligesom de andre'? Hvad betyder det for et barns selvopfattelse og adfærd, hvis det i flere år har oplevet, at det ikke rigtig passer ind, får skæld ud, fordi det er uroligt og opfører sig forkert, ikke har kunnet leve op til sine forældres forventninger og gjort dem flove/vrede? Der er næppe tvivl om, at dette at fa. en diagnose og blive sat i medicinsk behandling, kan være en lettelse. Men hvordan kan barnets utilpassede adfærd hænge sammen med andet endbiologiske ubalancer, såsom selvforstærkende onde cirkler i det enkelte barns psykologi? Et barn, der afforskellige grunde opfører sig anderledes og forkert i andres øjne, har betydelig risiko for at få relationelle problemer, blive socialt marginaliseret og fa problemer med at udvikle en stabil idel},~tet (Jørgensen 2008). 8 PSYKOLOG NYT

11 menhænge barnet aktuelt lever i, hvor psykologiske interven tioner i en del tilfælde bør være første valg. Det vil ikke være produktivt ensidigt at bekende sig til en rent psykologisk eller en rent medicinsk tilgang lil ADHD. Vi har brug for at integrere viden fra både psykologien og den medicinske forskning. Og man kan med rimelighed spør~ ge, om det danske referenceprogram har ftmdet en passende balance i.mellem medicinske og psykologiske bidrag. Det sy nes jeg ikke helt man har. Carsten Rene Jørgensen, ph. d., lektor i klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Desuden tilknyttet Klinik for PersonlighedsforstyrrelIer, Århus Universitetshospital, Risskov Det er naturligvis et videnskabeligt spørgsmål, hvordan man bedst forst<1r og behandler de problemstillinger, som indfanges af ADHD-diagnosen - et spørgsmål, vi løbende må arbejde på at besvare via empiriske undersøgelser og stadig udvikling afvore videnskabeligt funderede teorier. Omvendt pågår der også en kamp om retten til at deftnere virkeligheden - en kamp, som kommer til udtryk i aktuelle diskussioner om, hvorvidt ADHD alene/altovervejende er en biologisk/genetisk betinget lidelse, hvor medicinsk behandling altid bør være første valg. Eller om der er tale om en kompleks lidelse, som resulterer af samspil imellem biologisk/genetisk betinget sårbarhed og miljøfaktorer/faktorer iopvækstfamilien og de sociale sam~ LITTERATUR. Barkley, R.A. (2006). Attention-Deficit/Hyperadivity Disorder. In: Wolfe, D.A. & Mash, EJ (eds.). Behavioral and Emolional Disorders in Adolescents. New York: Wiley, s Barry. E. & GiB, M. (2007). El1vironmental Risk Factors and Gene-Environment lnteraction in Attention Deficit Hyperactivity Disorder. In: Fitzgerald, M., BelIgrave, M. & Gill, M. (eds.). Handbook of Attention Deficit Hyper <lctivity Disorder. New York: Wiley, s Børne- og Uugdomspsykiatrisk Selskab (BUS) (2008). Referenceprogram for udredning og bebandling af børn og. unge med ADHD. Findes på: Damm, D. & Hove Thomsen, P. (2006). Om børn og unge med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. Haubl, R. (2008). Mit Ritalin leben. Zur Bedeutung der AD(H)S-Medikation fur die betroffenen Kinder. Psyche- Zeitschrift fur Psychoanalyse, vol 62, s Hove Thomsen, P. & Darum, D. (red.) (2007). Et liv i kaos. Om voksne med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, c.r. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitze1s Forlag. Jørgensen, c.r. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling afborderline-lidelser. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag (udkommer oktober 2009). Klimkeit, E.I. & Bradshaw, J.L. (2007). Evolutionary aspects ofadhd. In: Fitzgerald, M., Bellgrave, M. & Gill, M. (eds.). Handbook of Attention Deficit Hyperactivity Disorder. New York: Wiley, s Leuzinger-Bohleber, M., Fiselimann, T., Goppe1, G., Liizer, K.L. & Waldung, C. (2008). St6rungen der friihen Affektregulation: Klinische und extrak1inische Annaherungen an ADHS. Psyche - Zeitschrift fur Psychoanalyse, vol 62, s NationalInstitute for Menlal Health (NICE) (2008). Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosis and management of ADHD in Cliildren, Young People and Adults. Findes på: v,rwv,r.nice.org.uk Nielsen, K. & Jørgensen, er. (2009). Patologisering af uro? In: Brinkman, S. (ed.). Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. År1.Jus~ Klim (in press) Trillingsgaard, A., Christensen, B. & Fensbo, L. (2009). Børn og unge med ADHD. Psykolog Nyt, nr. 3, s Warrlich, C. & Reinke, E. (Hrsg) (2007). Auf der Zuche. Psychoanalytische Betrachtungen zur AD(H)S. Gottingen: Psychosozial Verlag. PSYKOLOG NYT

Forståelse og behandling af ADHD

Forståelse og behandling af ADHD modelfotos: bam/scanpix Forståelse og behandling af ADHD Diagnose Af Carsten René Jørgensen Har barnet ADHD? Og hvilken behandling skal vi så tilbyde? To så enkle spørgsmål rummer et svarkompleks, der

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

En drengediagnose. Antallet af drenge med ADHD er i vild vækst. Er det drengene, den er gal med, eller kan fænomenet forklares bredere?

En drengediagnose. Antallet af drenge med ADHD er i vild vækst. Er det drengene, den er gal med, eller kan fænomenet forklares bredere? 17 25. september 2009 63. årgang Dansk Psykolog Forening En drengediagnose Antallet af drenge med ADHD er i vild vækst. Er det drengene, den er gal med, eller kan fænomenet forklares bredere? Side 3 Leder

Læs mere

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD

Psykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER

Læs mere

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen

AMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag

Læs mere

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1 ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1

AUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1 AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser

Læs mere

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET

BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET En pixiguide om ADHD-symptomer og behandlingstilbud ADHD - fakta på fem minutter BESKÆFTIGELSESFREMME FOR ADHD-RAMTE I RANDERS-OMRÅDET Hvad er ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder betyder frit

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK Der er ikke noget usædvanligt i, at små børn har svært ved at sidde stille, koncentrere sig og kontrollere deres impulser. Men for børn, der lider af ADHD (Attention Deficit

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018

NÅR UROEN HÆMMER. Workshop 3. oktober 2018 NÅR UROEN HÆMMER Workshop 3. oktober 2018 HVORDAN SKABER VI ET INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ OMKRING ET BARN I ADHD-LIGNENDE VANSKELIGHEDER? MAGNUS ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) kan oversættes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen

Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom.

barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. Et anderledes barn Filmen Et anderledes barn handler om to familier og deres liv med et familiemedlem med en børnepsykiatrisk sygdom. I den ene familie følger vi Tobias, en 10-årig dreng, som har fået

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent

Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Min hjerne er ligesom et orkester fyldt med dygtige musikere, men der mangler desværre en dirigent Unge og ADHD UUVF, d.4.11.2014 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rhl@live.dk. Mobil: 40 94 19 22 ADHD-

Læs mere

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD

AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD AT HÅNDTERE STIGMATISERING VED ADHD I dette kapitel undersøges det stigma, der er forbundet med ADHD, og hvordan dette opleves af barnet og af øvrige familiemedlemmer. Der stilles forslag til, hvordan

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011

Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Salget af ADHD-medicin fra 2002-2011 Indhold RESUMÉ... 1 INDLEDNING... 1 LÆGEMIDLER PÅ MARKEDET... 2 RESULTATER... 3 FORTSAT MARKANT STIGNING I ANTAL BRUGERE... 3 ANTALLET AF 6-12 ÅRIGE I BEHANDLING STAGNERER...

Læs mere

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen

HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse

Læs mere

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser

Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Det skal vi vide på erhvervsskolerne om elever med diagnoser Undersøgelser viser, at der er en kønsfordeling på 60 % drenge og 40 % piger, der

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN

ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD

Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Når almen praksis overtager kontrollen af børn med ADHD Læge Thomas Alberto Hoffman Bach Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Afdeling Hillerød ADHD ambulatoriet Diagnostisk DF90.0 Forstyrrelse af aktivitet

Læs mere

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca. Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved Et tværfagligt team bestående af ca. 40 medarbejdere Program Hvad er ADHD? Gennemgang af to cases Hvordan kan

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen

Autisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus Fokus på børn med ADHD og autisme 1 Kursets underviser Præsentation Christine Scheel-Hincke - Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet - Projektleder

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen

ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen ADHD - Risiko og resiliens i førskolealderen Professor, Niels Bilenberg FOCUS - Forskningscenter for Udviklingsforstyrrelser BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD : Hvorfor væsentligt at beskæftige

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADHD er en neuropsykiatrisk lidelse, der giver børn, unge og voksne problemer med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Spil Løs! Af Natasha, Lukas, Shafee & Mads. Del 1. Vores målgruppe er 0-3 klasse med og uden diagnoser. Brainstorm: - Praksis/teoretisk brætspil. - Kortspil med skole-relaterede spørgsmål. - Idræts brætspil.

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv. Anders Petersen

Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv. Anders Petersen Diagnosekulturen i et kritisk perspektiv Anders Petersen Diagnosekultur Dagsorden Velkommen til diagnosekulturen Diagnosekulturens normalitet Diagnosekulturens konsekvenser Diagnosekultur Diagnosekultur

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP

Hvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET.

MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. MENNESKER DER KAN OPFØRE SIG ORDENTLIGT, GØR DET. Bo Hejlskov Elven Ovenstående citat kan godt være svært at forholde sig til og endda virke provokerende, især hvis man står i adfærdsproblemer til halsen.

Læs mere

Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis

Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Inklusionens dilemmaer, diagnosernes grænsesætninger og betydningen for den pædagogiske praksis EPOS Augustseminar 2010, Nyborg

Læs mere

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet.

Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Jeg vil bede deltagerne om at forholde sig til følgende udsagn: Børn og unge er ikke problemet, de viser problemet. Børnene og de unge viser os med deres symptomer og særlige vanskeligheder, at der er

Læs mere

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,

Læs mere

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC ADHD ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC Faglighed, Rummelighed, Mangfoldighed Hf2-konference onsdag d. 6. november 2013 FYNs HF-kursus ADHD ADHD: Alle Drenge Har Det?

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva

Uddannelsesmateriale. Atomoxetin Teva Uddannelsesmateriale Atomoxetin Teva 2019-05 VIGTIG SIKKERHEDSINFORMATION VEDRØRENDE ATOMOXETIN TEVA(ATOMOXETIN) OG RISIKO FOR ØGET BLODTRYK OG PULS Kære sundhedspersonale I overensstemmelse med Lægemiddelstyrelsen,

Læs mere

ADHD i almen praksis

ADHD i almen praksis 1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere

Læs mere

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense

Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE

VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE VIDEN OM ADHD EN PJECE TIL FORÆLDRE URO I KROPPEN Et barn med ADHD kan virke rastløst og have svært ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Barnet kan miste opmærksomheden og sidde stille

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere