Børn og diagnoser II I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og diagnoser II I"

Transkript

1 II' I, II I II ii: I, l, il ~! II I! II. Børn og diagnoser Der er for kort vej til receptblokken, når børn får stillet en diagnose som ADHD. Men der er i det hele taget et bredere grundlag for skepsis over for de diagnostiske systemer. II l I I Psykolog Nyt J7(2009 rejser Carsten Rene Jørgensen (2009) en ræk1(e spørgsmål om det hensigtsmæssige i den måde, man forstar og behandler børn med ADHD på. Han gør opmærksom på, at der i det danske referenceprogram lægges betydelig mindre vægt på psykologiske interventioner end i det engelske, og at omvendt medikamentel behandling har en mere fremtrædende plads i det danske. Videre nævner han forskellen på den diagnostiske praksis i forskellige lande og kulturer, idet der i nogle lande (herunder Danmark og det øvrig ' Skandinavien) er større til bøjelighed til at give børn en ADHD-diagnose, mens man i det øvrige Europa og Asien snarere vil kalde børn med tilsvarende forstyrrelser adfærdsforstyrrede, Det har igen kon sekvenser for behandlingen, idet ADHD aktuelt betragtes som 'en overvejende biologisk betinget udviklingsforstyrrelse (som man traditionelt primært behandler medicinsk), mens adfærdsforstyrrelser i højere grad forstås i sammenhæng med socialiserings- og familiemæssige prohlemer (med deraf følgende psykologiske interventioner). Carsten Rene Jørgensen gør opmærksom på den eksplosive vækst i anvendelsen afritalin her i landet, men skriver forsigtigt, at han "ikke ser grund til at betvivle, at Ritalin er et ~ærdele~effektfuldt middel til behandling afde kompleksevanskeligheder, som falder ind under ADHD-diagnosen (s. 6)". Og videre skriver han, at genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen af de problemer og adfærdsformer, som relateres til ADHD-lidelsen. Jeg er hejt enig i det bereuigede i at rejse sådanne spørgsmål og har lyst til at bidrage med nogle tilføjelser og pointeringer, som måske især er iøjnefaldende for en børnekliniker. 20 PSYKOLOG NYT. 1~. 2J09

2 Børn er afhængige af deres miljø I artiklen fremhæves det, at det på ingen måde er hensig ten at problematisere anvendelsen af diagnoser. Det er hel ler ikke min. Naturligvis har vi brug for at kunne klassifi cere de fænomener, vi har med at gøre. Men det betyder ikke, at der ikke lean være endog overordentlig gode grun de til at problematisere de nuværende diagnostiske syste mer lcd-lo og DSM-IV. Jeg vil ber nøjes med at beskæftige mig med lcd-lo, da det er det, der bruges her i landet. Det hdc mange svagheaer, når det anvendes til voksne; men det står dog langt værre til på børneområdet. Det vil føre alt for vidt her at gå ind på alle de problemer, der er knyttet til børnediagnostikken i ICDl Oi interesserede kan læse mere om det i "Fra neuroser til relationstorstyrrelser" (Mortensen, 2006). Her vil jeg nøjes med at frembæve et par afde mest alvorlige svagheder. En af dem er, at systemet er meget lidt reliabelt, hvad der blandt andet bænger sammen med, at kriterierne for diagnoserne er dårligt defineret og ikke operationaliserede. Det er påvist mange steder, herunder i en rapport, der er udgivet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008), som blandt andet har undersøgt den procentvise fordeling afdiagnoser på amterne i Den viser, at netop ADHD~ diagnosen (og visse andre, som det ikke er nødvendigt at gå ind på her) stilles med meget forskellig hyppighed, svingende mellem 2 % og 29 % (1) i de enkelte amter. Detsidste må betragtes som vildt urealistisk i betragtning af, at prævalensen af ADHD som anført af Carsten Rene Jørgensen ansættes til mellem 3 og 7 %. Det betragtes da også med bekymring i rapporten, hvor man skriver at 'aen~ ne forskel (i diagnosticeringen) ikke er hensigtsmæssig, fordi det giver en risiko for manglende sammenhæng mellem barnet/den unges problemstilling og selve indsatsen. Samtidig kan det give en mistanke om, at den faglige diagnosti~ cering ikke er præcis nok (s. 42):' Ja, det tør vist siges! En så ringe reliabilitet medfører en tilsvarende ringe validitet. Det er dybt bekymrende, at der gives medikamentel behandling på et så løst grundlag. Den alleralvorligste indvending, man må rejse mod anvendelsen af lcd-lo på børneområdet, er imidlertid, at diagnoserne alene hviler på symptomer hos barnet, og at der ikke indgår en vurdering afbarnets miljø som et lige så obligatorisk led i diagnosticeringen. Børn et imidlertid dybt afhængige afderes miljø og kan aldrig vurderes uafhængigt afdet. Allerede Winnicott gjorde opmærksom på, at "there is no such thing as a baby" - underforstået, at hvis ikke der er en mor, er der heller ikke noget barn. Selvom barnets afhængighed selvfølgelig mindskes med alderen, er den stadig stor helt op th voksenalderen. Et barns symptomer kan fuldt så vel være en reaktion på familiemæssige eller andre miljøbetingede vanskeligheder, som de kan være en følge af genetiske eller neurologiske forstyrrelser; men hvis man ikke undersøger miljøet, finder man selvfølgelig ikke en sådan sammenhæng. Vi ved særdeles vel, at langt de fleste psykiske forstyrrelser er multideterminerede, og selvom genetiske faktorer og hjernernæssige fejludviklinger (som ofte er miljøbetingede) selvfølgelig også kan spille en rolle, er faktorer som tilknytnings~ problemer, familiemæssig dysfunktion og tab og traumer så godt som altid en del af det samlede billede. Sammenhængen mellem familiemæssig dysfunktion og børns adf-ærdsproblemer er empirisk meget velbelyst (fx Patterson et al., 1993; Srouk 1989). At det ikke kun drejer sig om min private idiosynkrasi over for lcd-lo, fremgår af, at der er udarbejdet flere alternative/supplerende diagnostiske systemer. Diagnostic Clas~ sifieation 0:3 udkom allerede i 1994 (ZERO TO THREE, 1994). Den retter sig specielt mod småbørnsområdet, som rcd-lo er helt uanvendelig over for, og udmærker sig ved at lægge meget stor vægt på vurderingen af relationsmønstret mellem barnet og dets omsorgsgiver. Selvom denne relation naturligvis er jo vigtigere, des yngre barnet er, bliver den ved med at have overordentlig stor betydning gennem hele barndommen. Psychodynamic Diagnostic Classification (PDM Task Force, 2006) er ligeledes overordentlig kritisk overfor de nuværende systemer og fremhæver. at man må inddrage en vurdering af både den samlede personlighedsfunktion og en række specifikke personlighedsvariable (fx kontaktevne, for ~ svarsmønstre, evne til affektforvaltning mv.) for at kunne diagnosticere meningsfuldt. De fremhæver også, at til trods for den store forenkling mh!. diagnostiske kriterier, er rehabilitet og validitet ikke så gode, som man havde håbet. Om diagnosen ADHD Det kan imidlertid også være nyttigt at kaste et blik på den specifikke diagnose ADHD og ikke bare på det diagnostiske system generelt IICD-IO (WHO, 199}) står der. at skønt :> PSYKOLOG NYT

3 et glver god memng atjorsta "D'. r. o symptomerne hos mange af børnene med ADHD som udtryk for blandede tilstande af utryghed, vrede og angst " > det er en almindelig antagelse, at konstitutionelle afvigelser spiller en væsentlig rolle i udviklingen af disse forstyrrelser, mangler man viden om den specifikke ætiologi på nuværende tidspunkt. Det hedder også, at laboratorieundersøgelser almindeligvis ikke viser en usædvanlig grad af sensorisk eller perceptuel distraherbarhed hos de børn, der lider af hyperkinetiske forstyrrelser. Det er jo en lidt mere beskeden fremstilling end den, man ofte møder. Bradley (2000) skriver, at skønt det er den almindelige antagelse, at ADHD-symptomerne hviler på en fortrinsvis konstitutionel og arvelig basis, viser arbejder af STaufe og kolleger, at distraherbarhed og hyperaktivitet også kan have deres oprindelse i omsorgs- og miljømæssige faktorer (Carlson, )acobvitz & Sroufe, 1995; )acobvitz & Sroufe, 1987).1 en langtidsundersøgelse afen højrisikogruppe afmødre og spædbørn fandt de, at omsorgsvariable i den tidlige barndom som fx grænseoverskridende moderomsorg, forførelse og overstimulering forudsagde distraherbarhed (som er en tidlig forløber for hyperaktivitet) bedre end biologiske eller temperamentsmæssige faktorer. Dekonk1uderer, at der kan være flere veje til ADHD. Bradley (2000) er inde på, at problemer i affektforvaltning er centrale for udviklingen afpsykopatologi, og peger på, at isærvrede (enten udlevet eller hæmmet) er afstor betydning for de udadrettede forstyrrelser, hvortil både ADHD og adfærdsforstyrrelser hører, Disse diagnoser forekommer overordentlig hyppigt sammen, og det er naturligvis ingen tilfældighed; der er snarere tale om en kunstig diagnostisk opdeling afkomplekse tilstande, som kan forekomme i forskellige varianter. Det giver god mening at forstå symptomerne hos mange af børnene med ADHD eller adfærdsforstyrrelser som udtryk for blandede tilstande af utryghed, vrede og angst. Og her må jeg erklære mig meget uenig med Carsten Rene Jørgensen, når han anser medicin for at være velegnet til at behandle de komplekse vanskeligheder, der falder ind under ADHD-diagnosen. Den kan utvivlsomt - i en række tilfælde, om end ikke i alle - være effektiv til at dæmpe symptomerne; men dels er der altid omkostninger ved medikamentel behandling, ikke mindst nar det gælder børn, dels kan den netop ikke behandle de eventuelle bagvedliggende følelsesmæssige eller miljømæssige problemer, men risikerer snarere at skjule dem. Og lige en sidste bemærkning: Det er ofte overraskende at se den resignation over for tanken om nytten af en psykologisk indsats, der kan gribe psykologer, når de får atvide, at der er en væsentlig genetisk faktor i en psykisk lidelse. Måske hænger det sammen med en mangelfuld forståelse af, hvad det betyder, at der er en genetisk andel på fx 50 %. Det siger imidlertid kun noget om den sandsynlige fore 22 PSYKOLOG NYT

4 LITTERATUR. : komst af lidelsen i grupper, men intet om, hvordan fordelingen af arv og miljø er hos det enkelte barn. Det kan være vidt forskelligt. Der vil altså være en betydelig risiko både for at komme uj al betragte et barn som hjerneskadet,.~om i virkeligheden Hder under svære miljømæssige belastninger, og for at hegå den modsatte fejl. Ydermere er det sådan, at hvis der er en arvelig komponent på 50 %, vil der være en miljømæssig komponent afsamme størrelsesorden, hvad der betyder, at ejer skulle være nok at tage fat på også for psykologer. Ydelserne skal skræddersys! Psykologisk forståelse og hehandling har en mere beskeden placering i det danske referenceprogram for børn og unge med ADHD end fx i det engelske, sådan som allerførst Trillingsgaard, Christiansen & Fensbu (2009) har gjort opmærksom på. l den forbindelse bn jeg ikke lade være med at undre mig over, at vi her i landet i det hele taget i så høj grad finder os i, at diagnostisk tænkning dominerer overpsykologisk viden og forståelse. Her tænker jeg blandt andet på den udbredle praksis, som består i, at eler kræves en diagnose, for at et baru enten kan placeres i en specialklasse eller modtage særlige sociale ydelser. Det undrer mig, at hele det brede kendskab, psykologerne i PPR har til de børn med psykiske prohjemer, som de ofte har fulgt i årevis, og som kan være udmøntet i grundige psykologiske beskrivelser, skubbes til side til fordel for en diagnose, som alene rummer en besk.rivels~ af nogle få symptomer, og som stilles på grundlag af et hmgt ringere kendskab til h~rnet og dets livsomstændigheder, end de lokale psykologer har. Man kan i den forbindelse støtte sig til ingen ringere end Michael Rutter, engelsk psykiatris grand old man, som ingen kan beskylde for at være en blødsøden psykodynamiker, så jeg vil overlade det sidste ord til ham. Han skriver, at "Det er en fejltagelse at sætte lighedstegn mellem bestemte diagnoser og bestemte administrative foranstaltninger eller ydelser (selvom det er udbredt praksis i USA). De til~ byder en nyttig generel vejledning, men ikke alle børn med Samme diagnose har brug for den samme behandling eller de samme ydelser. Ydelserne skal skræddersys efter de in~ dividuelle behov og ikke gives på grundlag afen diagnostisk sætten-i-bås (Cantwell & Rutter, 1994, p. 17):' Karen Vibeke Mortensen, cand.psych., a4j. professor Bradley, S. Affect Regulation and the Development ofpsycho~ pathology. New York; GUilford Press. CaotwcU, D.P. & Rutter, M. (1994). ConceptuaJ Issues and Substantial Findings. I: Rutter, M., Taylor, E. & Hersov, L. Child and Adolescent Psychiatry. Oxford: BlackweIl Scientific Publications. Carlson, E.A., jacobvitz, D. & Sroufe, L.A. (1995). A developmental investi~ationof inattentiveness and byperactivity. Child Development, 66, Jacobvitz, D. & Sroute, LA. (1987). The early caregjver-cbild relalionship and attention-deficit disorner wlth hyperaetivity in kindergarten: A prospective study. Child Development, 58, Jørgensen, C.R. (2009). Forståelse og behandling af ADHD. Psykolog Nyt, 63(17), 3-9. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2008). Henvisningsprojektet i børne- og ungdomspsykiatrien. Køhenhavn: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Mortensen, K.V: (2006). Fra neuroser til relatinn,1nrslyrrelser. (2. udg.) Køhenhavn: GyldendaL Pattersan, G.R. & Newman, J.P. (1993). Reflectivity and learning from aversive events: Toward a psycbological mechanism fur the syndromes of disinhibition. Psychalogical Revil"w, PDM Task Force (2006). Psychadynamic Diagnostic Manu.al. Silver Spring, MD.: Alliance ofpsychodynamic Organizatiom. Sroufe, L.A. (1989). Pathways to adaptation and maladapta~ tion: Psychopathology as de1feloprnental deviation. I: Cicehetti, D. (ed.), Rochesrer Symposium an Developmental Psychopathology: vol. I. The emergence af a discipline. Hillsdaie, NJ; Erlbaum. Trillingsgaard, A, Chr;sliallSf:n, ]J. & Fensbo, L Børn og unge med ADHD. Psykolog Nyt, 63(3), WHO (1992). The lcd-io Classification afmental and Behavioural Disorders. Cfinical descriptions and diagnastic guidelines. Geneve: WHO. ZERO TO THREE (1994). Diagnostic Classijication; 0-3. Washington, DC: ZERO TO THREE. PSYKOLOG NYT 19 '

5 MOIJHFOTOS: SAM/Se Forståelse og behandling af ADHD Har barnet ADHD? og hvilken behandling skal vi så tilbyde? To så enkle spørgsmål rummer et svarkompleks, der hænger sammen med køn, geografi, kultur og sociologi. ~ Inden for det sidste års tid er der m-i8.rbejdet både et dansk som på j Psykolog Nyt, er der en række forskelle på anbefaog et engelsk referenceprogram for forståelse og behandling lingerne i det danske og det engelske referenceprogram. Ud afbørn og lln~e med ADHD. Det er yderst prisværdigt, at fag Over at det engelske referenceprogram er langt mere omfatligt kompetente personer på denne m.1dc forsøger at skabe tende, er den væsentligste forskel, at psykologisk fofståelse overblik over den aktuelle viden om ætiologi og evidensbase og mere psykcllogisk orienterede behandlingstilgange har en ret behandling, med fokus på en specifik psykisk lidelse. mere fremtrædende placering i de engelske anbefalinger end Ofk giver udarbejdelsen afsådanne referem.:eprogrammer i de danske. også anledning til interessante spørgsmål og dis~ussioner. På basis af ganske O"vcrbevisenJe empirisk evidens anbe Som Aneg<?l1 Tdllir.gsgaard oget al (2009) har gjort opmærk- faler begge referenceprogrammer, at AD~D behandles me- PSYKOLOG NYT

6 li > dicinsk, primært med Methylphenidat (Ritalin, Concerta og beslægtede præparater). Også på dette punkt er der imidlertid bemærkelsesværdige nuanceforskelle. I det danske referenceprognlffi anbefales farmakologisk behandling som første valg til børn med moderat til svær ADHD (BUS O). Det engelske referenceprogram anbefaler kun medicinsk behandling som førstevalg til børn med svær AD HD samt til børn med moderat ADHO, der ikke har responderet på eller afviser ikke-medicinsk behandling (NICE 2008:317). Sammenlignet med det engelske referenceprogram lægger det danske referenceprograrn således større vægt på den medicinskli: behandling, medens mere psykologiske interventioner har en mere sekundær placering. AOHO-diagnosen Som bekendt rummer ADHD-diagnosen tre hovedelementer: opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Sammenligner man de to diagnosesystemer lcd-lo og DSM-IV-TR, ses eniøjnefaldendeforske!: l DSMrv kan man stille ADHD-diagnosen, hvis blot enten opmærksomhedsforstyrrelse ejler hyperaktivitet/impulsivitet er til stede (DSM-IV:92f). For at stille diagnosen hyperkinetisk forstyrrelse (svarende til ADHD, kombineret type i DSM-IV) i ICD IO (p.i7l0 kræves, at både opmærksomliedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet er til stede. Desuden skal de beskrevne forstyrrelser forekomme i mere end en kontekst. Dette kræves kun delvist i DSM-IV: ADHD-diagnosen i DSM-IV (med tre underkategorier) er således betydeligt bredere, hvilket betyder, at flere børn og unge vil kunne få en AD HD-diagnose, hvjs man anvender dette system, sammenlignet med en diagnosticeringspraksis, som tager udgangs~ punkt i lcd-lo. lcd-lo diagnosen 'i\ndre adfærdsmæssige forstyrrelser i barndom og adolesc.ens" (F98.8) inkluderer dog også "Opmærksomhedsforstyrrelse udell hyperaktivitet': der svarer til en afde lettere ADHD-diagnoser i DSM IV. Hertil kommer, at der er forskel på diagnostisk praksis i forskellige lande og kulturer. Børn og unge, der opfører sig og fungerer på måder svarende til ADHD-diagnosen, har større sandsynlighed for at få en ADHD~diagnose, hvis de bor i Nordamerika, Australien eller Skaudinavien, mens de oftere vil blive betragtet som adfærdsforstyrrede, hvis de vurderes afbehandlere i Storbritannien, Europa (minus Skandinavien) eller Asien (Barkley 2006:93f). Man kan umiddelbart tænke, at disse forskelle i diagnosti~ ske kriterier og diagnostisk praksis ikke har den store betydning. Men måske forholder det sig anderledes. Som nævnt vil flere børn og unge få en ADHD-diagnose, hvis man anvender DSM-IV frem for lcd-lo. Hertil kommer, at ADHDlidelsen aktuelt betragtes som en altovervejende biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, der bl.a. ifølge det danske refereneeprogram primært skal behandles medicinsk, imens "dfærdsforstyrrelser i langt højere grad forstås i sammenhæng med problemer i socialiseringen og solio-emotionelle vanskeligheder i familien, hvor den be]landlingsmæssige tilgang 4 PSYKOLOG NYT Q9

7 er bygget op omkring psykologiske intej'ventioner og social sløtte til familien. Betragtes et barns utijpassede adfærd som udtryk for en adfærdsforstytrelse - eller i sammenhæng mej problemer j affektreguleringen relateret til mangelfuld mentali.seringsev~ ne, lraumatiske oplevelser osv. - er der større sandsynlighed for, al dette barn vil bhve tilbudt en behandlingcentreretomkring en psykologisk forståelse og psykologiske interventioner, mens det er mere sandsynligt, at den tilbudte heh'i'lndlitig primært vil være medicinsk, hvis barnets utilpassede adiærd ses som udtryk for en ADHD-lidelse. Opfattes kriminalitet og misbrugsproblemer som manifestationer afen ADHD-lidelse, forrykkes vores opmærksomhed fra socio-emotionelle årsagsfaktorer til neuropsykojogiske og biologiske. Omvendt bør det oyervejes, om de problemer og fldfærdsforstyrrelscr, der indfanges af ADHD-diagnosen, er tidlige manifestationer af eller forløhere for personlighedsforstyrre1ser. AD HD 'rammer' især drenge Det er altid vanskeligt at nå til enighed om et præcist estimat for prævalensen af psykiske lidelser. Det danske refereneeprogram henviser til DSM-IV, hvor det anslås, at 3-5 % af alle skolebørn har ADHD. Samtidig henvises til senere studier, hvor det anslås, at prævalensen sn<'lrere er 4-7 % (BUS 2008:15). I det engelske referenceprogram henvises i [ørsle række til en engelsk prævalensundersøgelse, hvor man har fllndet, at 3,6 % af S-IS-årige drenge og 0.9 % af 5-15-ånge pigeropfylderde diagnostiske kriteriet' for ADHD (;..rlee 2008:27f). Altså en noget lavere anslået prævalens e:1u i det danske referenceprograrn. Begge programmer vurderer, i'lt prævalensen af den hyperkinetiske forstyrrelse i lcd-lo er betydeligt lavere. Den hyperkinetiske forstyrre! se svarer groft sagt til den alvorligste (kombinerede) af de trt: unuerkategorier af ADHD, som er beskrevet i DSM IV Ser man på kliniske populationer, er der næppe tvivl om, atadhd forekommer betydeligt hyppigere hos drenge end hos piger. Normalt anslås, at ADHD er tre gange hyppigere blandt drenge end blandt piger (Barkley 2006:99). Visse befolkningsundersøgelser tyder dog på, at kønsforskel1en er mindre, hvis man fokuserer på, hvem der opfylder de diagnostiske kriterier (uden nødvendigvis at værei eller have behov for behandling). I det danske referenceprogram (BUS 2008:1S) fortolkes dette som udtryk for en mulig underdi<'lgnostlcering og be~ handling af ADHD hos piger. Omvendt bør man også over Yeje, om de diagnostiske kriterier - særligt i DSM-IV - er skruet sammen på en måde, som øger risikoen for overdiagnosticering af drenge (hyor vi hele tiden har det problem, at vi ikke råder over en 'gylden standard' for diagnosticering af ADHD), ligesom man må regne med, at ikke alle, der opfylder de diagnostiske kriterier for ADHD, nødvendigvis har behov for behandling. Eksplosiv udvikling i medicinsk behandling I de senere år er forbruget afmethylphenidat (herefter Ritalin) i den primære sundhedssektor i Danmark vokset eksplosivt (se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside). I 2004 var ca drenge i alderen 5-19 år i Ritalinbehandling. Dette var i 2008 steget t11 ca Herudover blev der i den danske syg-ehussektor udskrevet dagsdoser Ritalin i2008, svarende til, at der hver dag harværet ca. 200 bøm i behandling med Ritalin (en stigning fra blot 50 i 2004). Særligt i aidersgruppen år har man set en markant stigning. I 2004 var ca drenge j ilenne aldersgruppe, svarende lil 0,8 % af alle drengei årsalderen, i behandling med Rita!in. T 2008 var dette steget til ca eller 2,1 % af alle drenge i 1O-14-årsalderen. Altså tæt på en tredobling på blot fem år! To danske eksperter p~ området, psykologerne Dorte Damm og Per Hove Thomsen, har i 2006 anslået, at omkring 1 % <'lf danske børn vil kunne profitere medikamentel behandling for ADTID (Damm & Hove Thomsen 2006:51). Deres formuleringer åbner for forskellige fortolkninger, men man må konstatere, at hvis andelen afbørn i Ritalin-behandling ikke allerede ligger over, hvad de for tre år siden vurderede som et fornuftigt leje, (fx blandt drenge i årsalderen), så vil det næppe vare m:mge år, før det er tilfældet, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det er naturligvis ikke meningsfuldt at operere med en absolut - normativt og moralskbestemt - grænse for, hvor mange børn og unge eler 'bør' være i medicinsk behandling for ADHD. Og det er bestemt mu1tgt, at det er fag1tgtvelhegrundet, at mere end 2 %af 1O~ 14-årige drenge aktuelt er i Ritalin-behandling, Men vil det være lige så fagligt velbegrundet, hvis andelen det om fem år steget %? Eller bør vi allerede nu begynde at overveje, hvilke problemer der kan være forblmdet med, at så relativt mange s~ttes i medicinsk be~ :> PSYKOLOG NYT' 17 ~OO.9 5

8 t I o Diagram. Antal dreng" 5-19 år i behandling med Ritalin I perioden 2004,2008. handling - og om de problemer, der opstår i disse drenges møde med skolen og andr p sociale sammenhænge, kan forstås som andet og langt mere end et medicinsk problem? Et entydigt fremskridt? Uden på nogen måde at være ekspert i forståelse og behandling af ADHD ser jeg ikke grund til at betvivle, at Rltalin er et særdeles effe\;tfuldt middel til behandling af de komplekse vanskeligheder som falder ind under ADHD-diagnosen. l den forstand må man betragte udviklingen af Ritalin som et entydigt fremskridt i bestræbelserne på at hjælpe en gruppe afbørn og unge med kompiekbe psykiske vanskeligheder. Desuden peger ganske meget på, at ADHD~lidelsen dels er forbundet med en række neuropsykologiske dysfunktioner, dysfunktioner i eksekutive funktioner mv., dels at genetiske faktorer har stor betydning for udviklingen afde problemer og adfærdsformer, som relateres tiladhd-lidelsen ('BarkIey 2006:106ff). En række forskere (Leuzinger-Bohleber et al. 2008:622f) har dog forsøgtat udskiue underkategorierafad I ld~ lidelsen, der bl.a. adskiller sig ved væsensforskellig æti 010gi' og hvor neuropsykologiske dysfunktioner kun i visse tilfælde er primære. Den eksplosive vækst i forbruget af Ritalin i Danmark og den til stadighed stigende andel af drenge i Ritalin-behandling betyder imidlertid, at det kan være relevant at spørge, om udviklingen i anvendelsen af Ritalin alene skal ses som udtryk for, at vi er blevet stadig bedre til at opspore og behandle en psykisk lideise, der indfanges af ADHD-diagnosen. Eller kunne der eventuelt være faktorer involveret i denne udvikling? Som det er tilfældet med en lang række andre psykiatriske diagnoser (depressioner mv.), må man overveje, om den eksplosive vækst i diagnosticering og medicinsk behandling af ADHD ikke kun er udtryk for behandlingsmæssige fremskridt, men også hænger sammen med påvirkning fra en magtfj1ld medicinalindustri, der har en økonomisk interesse i, at stadig flere børu og unge (og på sigt også voksne) får stil~ let en ADHD-diagnose og tilbydes behandling med Ritalin eller andre former for psykofarmaka. Hertil kommer, at de fleste psykiatriske diagnoser bygger på underliggende forestillinger om, hvad der er 'normalt' og socialt acceptabelt - forestillinger, som kan være mere eller mindre eksplicit formuleret som en del af de diagnostiske kriterier. Mit ærinde er på ingen måde at problematisere anvendelsen afdiagnoser. Men at vi må være opmærksomme på, hvad der sker, når vi udvider kriterierne for, hvad der betragtes som 'unormalt: dysfunktionelt og behandlingskrævende. Kan den eksplosive stigning i diagnosticering og behandling afadhd hos drenge ses som udtryk for, at det danske samfund på visse punkter er i færd med at blive mindre rummeligt? Hænger stigningen sammen med, at det danske skolesystem er blevet mindre rummeligt? Pisa~undersøgelserog pædagogik med fokus på den enkelte elevs ansvar for egen læring og ressourcelmaphed øger næppe tolerancen eller evn~n til at rumme urolige elever, der h~r svært ved at tilpasse sig. De konkrete diagnostiske kriterier for ADHD er langt fra entydige, men åbne for fortolkning, der kan forskydes over tid og under indtryk af forskellige påvirkninger. Hvor går grænsen for, hvornår en 12-årig dreng ikke hører, hvad der bliver sagt, ikke kan tilrettelægge opgaver, løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde (if. ICD-IO:l71f) i en grad, så det er patologisk? Endvidere kan forældre, der vedvarende vurderer deres børns adfærd og præstationer (i skolen og andre steder) ud fra herskende forestillinger om 'det oplimale menneske' som klarer sig godt i skolen og på sigt får en videregående boglig uddannelse - øge presset i retning afdiagnosticering og behandling afadhd. De herskende forestillinger om 'det optimale menneske' er ude af trit med, hvad visse børn kan og ikke kan. Når disse børn dumper i sammenligning med Ciet optimale menneske: bliver deres forældrene bekymrede. De beder om hjælp. Det gør de ikke, fordi de er 'dumme' el~ ler moralsk anløbne mennesker, men fordi deønsker det bedste for deres børn, måske oplever sig magtesløse og er påjagt efler forklaringer, så de kan håndtere pinefulde problemer i hverdagen. I den forbindelse kan man ikke se bort fra den følelses mæssige forløsning, som kan tølge med, når man som forældre ikke har kunnet begribe, hvad der var galt med ens. barn og omsider' får at vide, at 'Niel~ har en psykisk lidelse, der 6 PSYKOLOG NYT

9 hænger sammen med biologiske ubalancer i hjernen og kan ger måder at fungere på, som kan være stærkt uhensigtsmæsbehar:dles med medicin: Endelig kan ADHD-foreningens i øvrigt prisværdige indsats for at udbrede kendskabet til ADHD medvirke til, at for Detville ikke umiddelbart være foreneligtmed den moder ne velfærdsstats grnndlæggendeværdier, hvis vi straks greb til at ekskludere eller straffe børn som 'opfører sig forkert: Det er ældre, lære.re og visse behandlere bliver overopmærksomme på tegn på ADHD at impulsive, konfliktsøgende, nysgerri ge og l'landlingsorienterede drenges adfærd fortolkes som tegn på ADHD, også hvor dd måske handler om noget andet. Samlet set peger dette på det store ansvar, der hviler på de psykologer, psykiatere og andre behandlere, som skal fore præmisser. Langt hen ad vejen er dptle udtryk for cn grundtage diagnostiske udredninger og visitere børn og unge til læggende humanistisk og sympatisk tilgang. Man kan imid lertid også spørge: Når en øjensynligt ikke helt lille gruppe af behandling. Det kan være krævende, at holde tungen lige i munden og bevare det faglige overblik i en situation, hvor særligt drenge ikkr fungerer - men snarere forstyrrer - tradiman er under krydspres fra flere sider for at gøre noget: Senmodernitet og ADHD-diagnosticering De sen moderne samfunds sociale institutioner er bygget op alternative (mere afgrænsede ogstrammere stmkturerede) læom det autonome, selvregulerende og selvdisdphnerende menneske, der kan 'styre sig selv; løse opgaver på egen hånd og forfølge langsigtede mål (Jørgensen 2002). En almindelig diagnosticering af ADHD-lidelse og ignngsærte1se af medidan~k skole~asse kan.kun fungere som undervisningsmiljø, hvis alle elever kan sidde stille, modtage kolleklive beskeder, koncentrere sig om at løse stillede opgaver i længere tid og undlader at forstyrre deres klassekammerater (Nielsen & Jør børn, der fungerer på en bestemt måde, og herskende opfatgensen 2009). Vort skolesy~tern er bygget op om en række telser af normalitet, velfungerende adfærd og hvordan uokrav til den enkelte elev, som er helt relevante, hvis det skal være muligt at gennemføre normal undervisning. Pointen er ikke, at der nødvendigvis skull være noget galt med disse krav. Men at de fremstår selvfølgelige, hinsidesen hver problernahsering - og at man må forvente, at der altid være en gruppe afbørn, som ikke umiddelbart kan honore sige j ~n traditionel dansk skoleklasse, der ikke er gearet til at håndtere for megen individuel variation i adfærd. langt mere accepttibelt, at betragte dem som forstyrredp eller syge og tilbyde dem hjælp, så de kan blive bedre lil at fungere i det sociale fællesskab og pa det etablerede sociale fællesskabs tiolehe læringsmiljøer, skal man da medicinere dem, så de bedre kan tilpasse sig og fungere i de traditionelle læringsmil jøer, eller skulll1an i højere grad også arbejde på at opbygge ringsmiljøer, som bedre kan rumme impulsiv adfærd? SpidsformuJeret kan man se den herskende praksis med cinsk behandling som udtryk for en individualiserinr;, pato logisering og medikalisering af problemer, der i princippet også er sociale - i den forstand, at de opstår i mødet imellem dervisningsmiljøer skal opbygges. Der vil altid være børn, som afforskellige grunde er ude af stand til at fungere i 'nor male' sociale fællesskaber, ligesom ADHD-diagnosen uden tvivl har medvirket til at indkredse en gruppe af børn med pinefulde prohlpmer omkring opmærk.<iomhtusfokusering og selvregulering. Disse børn skal naturligvis tilbydes medire disse krav. Belyder det nødvendigvis, at disse børn er syge'! cinsk og anden evidensbaseretbehandling i overensstemmel- Det er jo ikke vanskeligt at se, at ADHD-diagnosen indfan- se med nyeste viden. > FAKTA II Brug af fotos Psykolog ~Jyt br Jger til denile og mange andre artikler modeltolos, livs billeder, som udelukkende skal understøtte tekstens tematik, men som er uden sammenhæng med de afbilueue pe soners Identitet. Red PSYKOLOG NyT

10 > Omvendt må vi bevare vort kritiske blik på klinisk praksisbevare bevidstheden om, at ADHD-dlagnosen altid stilles med afsæt i et møde, en relation imellem en herskende social orden (bl.a. i skolen) og det enkelte barn, der af forskellige grunde ikke 'passer ind i' denne orden, med risiko for at barnet bliver marginaliseret, udstødt, udpeget som 'sygt: imens vi overser, at de problemer, som opstår i dette møde, måske også rummer budskaber om problematiske elementer i den herskende sociale orden og de forventninger, vi har til det enkelte barn. Tilsvarende kan man sige, at ADHD-cliagnosen stilles med afsæt i det enkelte barns møde med en familie, hvor man samtidig bliver opmærksom på, at det er relevant at medtænke den klassiskecliskussion om samspilletimellem arv og miljø i spørgsmål om ætiologi. Et stimujussøgende og uroligt barn, der vokser op i et overstimulerende, kaotisk og ustruktureret miljø, vil alt andet lige have større risiko for at udvikle svær ADHD, end hvis det samme barn vokser op i et roligere og velstrulctureret miljø. Endvidere kan det meget nysgerrige, impulsive og rastløse barn selv bidrage til at skabe et opvækstmiljø som medvirker til at forstærke disse tendenser. Derfor er det ikke meningsfuldt at skelne skarpt imellem arvelige og miljøfaktorer i forståelsen afadhd-lidelsens ætiologi. Kultur- og værdikamp inden for psykiatrien? I de senere år er det blevet meget populært at tale om, at der ~kulle pågå en kultur- og værdikamp i Danmark (imellem 'folket' og eliten, smagsdommere osv.) - og i verdenssamfundet (imellem den kristne og den muslimske kultur). Selvom sådanne opdelinger er udtryk for en massiv forenkling, kan man retorisk spørge, om de senere års diskussioner af, hvordan vi bedst afgrænser og forstår de problemer, som indfanges af ADHD-diagnosen, også rummer elementer af en kultur- o~ værdikamp. En kamp om, hvorvidt det naturvidenskabeligt-medicinske eller det hwnanvidenskabeligt-psyko logiske blik på børn og unge, som bl.a. har vanskeligt ved at fungere i vore skolesystemer, skal have overtaget. Læser man det danske referenceprogram ud fra denne optik, er det nærliggende at tænke, at den naturvidenskabelig medicinske tilgang aktuelt har et betydeligt overtag. Når det humanvidenskabeligt-psykologiske perspektiv tillægges så forholdsvis ringe betydning, hænger det bl.a. sammen med, at referenceprogrammet kun inkluderer og anbefaler forståelses- og behandlingsrnodeller med en vis videnskabelig evidens. Det er helt legitimt, men betyder, at der ikke bliver megen plads til de psykologiske teorier, som kan hjælpe os med at forstå, hvad der sker i det enkelte barn med en ADHDdiagnose og imellem barnet og dets omgivelser (og her tænkes ikke blot på adfærdsterapi eller forskellige fonner for træningsprogrammer - se fx Warlich & Reinke 2007). Jeg skal ikke gøre krav på, at have overblik over ADHD-litteraturen. Men ud fra mit kendskab til litteraturen, er det mit indtryk, at der er bemærkelsesværdig ringe opmærksomhed om, hvordan det enkelte barn oplever dette at fungere på måder, som svarer til ADHD-diagnosen. Hvordan oplever barnet at få en ADHD-diagnose og blive sat i medicinsk behandling, 'så det kan blive ligesom de andre'? Hvad betyder det for et barns selvopfattelse og adfærd, hvis det i flere år har oplevet, at det ikke rigtig passer ind, får skæld ud, fordi det er uroligt og opfører sig forkert, ikke har kunnet leve op til sine forældres forventninger og gjort dem flove/vrede? Der er næppe tvivl om, at dette at fa. en diagnose og blive sat i medicinsk behandling, kan være en lettelse. Men hvordan kan barnets utilpassede adfærd hænge sammen med andet endbiologiske ubalancer, såsom selvforstærkende onde cirkler i det enkelte barns psykologi? Et barn, der afforskellige grunde opfører sig anderledes og forkert i andres øjne, har betydelig risiko for at få relationelle problemer, blive socialt marginaliseret og fa problemer med at udvikle en stabil idel},~tet (Jørgensen 2008). 8 PSYKOLOG NYT

11 menhænge barnet aktuelt lever i, hvor psykologiske interven tioner i en del tilfælde bør være første valg. Det vil ikke være produktivt ensidigt at bekende sig til en rent psykologisk eller en rent medicinsk tilgang lil ADHD. Vi har brug for at integrere viden fra både psykologien og den medicinske forskning. Og man kan med rimelighed spør~ ge, om det danske referenceprogram har ftmdet en passende balance i.mellem medicinske og psykologiske bidrag. Det sy nes jeg ikke helt man har. Carsten Rene Jørgensen, ph. d., lektor i klinisk psykolog, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Desuden tilknyttet Klinik for PersonlighedsforstyrrelIer, Århus Universitetshospital, Risskov Det er naturligvis et videnskabeligt spørgsmål, hvordan man bedst forst<1r og behandler de problemstillinger, som indfanges af ADHD-diagnosen - et spørgsmål, vi løbende må arbejde på at besvare via empiriske undersøgelser og stadig udvikling afvore videnskabeligt funderede teorier. Omvendt pågår der også en kamp om retten til at deftnere virkeligheden - en kamp, som kommer til udtryk i aktuelle diskussioner om, hvorvidt ADHD alene/altovervejende er en biologisk/genetisk betinget lidelse, hvor medicinsk behandling altid bør være første valg. Eller om der er tale om en kompleks lidelse, som resulterer af samspil imellem biologisk/genetisk betinget sårbarhed og miljøfaktorer/faktorer iopvækstfamilien og de sociale sam~ LITTERATUR. Barkley, R.A. (2006). Attention-Deficit/Hyperadivity Disorder. In: Wolfe, D.A. & Mash, EJ (eds.). Behavioral and Emolional Disorders in Adolescents. New York: Wiley, s Barry. E. & GiB, M. (2007). El1vironmental Risk Factors and Gene-Environment lnteraction in Attention Deficit Hyperactivity Disorder. In: Fitzgerald, M., BelIgrave, M. & Gill, M. (eds.). Handbook of Attention Deficit Hyper <lctivity Disorder. New York: Wiley, s Børne- og Uugdomspsykiatrisk Selskab (BUS) (2008). Referenceprogram for udredning og bebandling af børn og. unge med ADHD. Findes på: Damm, D. & Hove Thomsen, P. (2006). Om børn og unge med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. Haubl, R. (2008). Mit Ritalin leben. Zur Bedeutung der AD(H)S-Medikation fur die betroffenen Kinder. Psyche- Zeitschrift fur Psychoanalyse, vol 62, s Hove Thomsen, P. & Darum, D. (red.) (2007). Et liv i kaos. Om voksne med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, C.R. (2002). Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, c.r. (2008). Identitet. Psykologiske og kulturanalytiske perspektiver. København: Hans Reitze1s Forlag. Jørgensen, c.r. (2009). Personlighedsforstyrrelser. Moderne relationel forståelse og behandling afborderline-lidelser. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag (udkommer oktober 2009). Klimkeit, E.I. & Bradshaw, J.L. (2007). Evolutionary aspects ofadhd. In: Fitzgerald, M., Bellgrave, M. & Gill, M. (eds.). Handbook of Attention Deficit Hyperactivity Disorder. New York: Wiley, s Leuzinger-Bohleber, M., Fiselimann, T., Goppe1, G., Liizer, K.L. & Waldung, C. (2008). St6rungen der friihen Affektregulation: Klinische und extrak1inische Annaherungen an ADHS. Psyche - Zeitschrift fur Psychoanalyse, vol 62, s NationalInstitute for Menlal Health (NICE) (2008). Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Diagnosis and management of ADHD in Cliildren, Young People and Adults. Findes på: v,rwv,r.nice.org.uk Nielsen, K. & Jørgensen, er. (2009). Patologisering af uro? In: Brinkman, S. (ed.). Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. År1.Jus~ Klim (in press) Trillingsgaard, A., Christensen, B. & Fensbo, L. (2009). Børn og unge med ADHD. Psykolog Nyt, nr. 3, s Warrlich, C. & Reinke, E. (Hrsg) (2007). Auf der Zuche. Psychoanalytische Betrachtungen zur AD(H)S. Gottingen: Psychosozial Verlag. PSYKOLOG NYT

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e

Af Torsten Bjørn Jacobsen, Dansk Psykiatrisk Selskab Diagnosens validitet 2 0 B e s t P r a c t i c e ADHD hos voksne Af Torsten Bjørn Jacobsen, speciallægekonsulent, ph.d., Direktoratet for Kriminalforsorgen, Københavns Fængsler. Formand for Dansk Psykiatrisk Selskabs Udvalg for udarbejdelse af retningslinjer

Læs mere

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov

ADHD hos voksne. Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov ADHD hos voksne Udarbejdet af professor Per Hove Thomsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Indhold Hvad er ADHD? 3 Voksne med ADHD kan med den rette forståelse og behandling i langt de fleste

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN

ADHD. og ARBEJDSPLADSEN ADHD og ARBEJDSPLADSEN Hensigten med denne brochure 07 Fakta om ADHD 08 Hvordan OPLEVES ADHD typisk på arbejdspladsen? 12 Hvad kan du gøre som leder? 14 Information til kollegerne 20 Hvad kan du gøre som

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

ADHD. og bedsteforældre

ADHD. og bedsteforældre ADHD og bedsteforældre Indledning 06 Hvad er ADHD? 08 Hvordan kommer ADHD til udtryk? 10 12 Andre psykiske lidelser eller risici 14 Styrker 15 Kønsforskelle Behandlingsmuligheder 16 Reaktioner og tanker

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD

f o r e n i n g e n Voksne med ADHD f o r e n i n g e n Voksne med ADHD Fra kontroversiel til accepteret diagnose Udgiver ADHD-foreningen Kongensgade 68, 2. sal 5000 Odense C. Tlf: 70 21 50 55 Fax: 66 13 55 12 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside:

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson.

ADHD OG MEDICIN. Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. ADHD OG MEDICIN Afdelingsygeplejerske, Mette Skat Persson. Disposition Præsentation: - Hvem er jeg ADHD: - Hvordan, hvornår og hvorfor diagnosticere - Hvad er ADHD kort - Og andet - Hele livet? Behandling:

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014

ADHD. Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD og konflikthåndtering Birgit Laungaard Psykolog Handi info 20.05.2014 ADHD -karakteristika Attention Deficit Hyperactivity Disorder (Hyperkinetisk forstyrrelse) Vanskeligheder inden for kerneområderne:

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Liv og lidelse i forbrugersamfundet

Liv og lidelse i forbrugersamfundet Liv og lidelse i forbrugersamfundet Oplæg på ungekonference om De (u)lykkelige unge Svend Brinkmann, Cand. psych., Ph.d., Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Vor

Læs mere

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD

Jeg er ikke doven. Mette, mor med ADHD ADHD hos voksne Jeg er ikke doven jeg har ADHd Jeg fandt ud af det ved en tilfældighed - læste en artikel om en dame i halvtredserne, der havde fundet ud af, at hun havde ADHD. Jeg var selv 28. Jeg gik

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo

Børn og unge med. Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo Børn og unge med ADHD modelfotos: bam/scanpix Referenceprogram Af Anegen Trillingsgaard, Birgit Christiansen og Lotte Fensbo og unge med ADHD, man behandler i børne- og ungdomspsykiatrien. Men det er en

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov

ADHD hos unge. Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov ADHD hos unge Udarbejdet af Børneneuropsykolog Dorte Damm, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Karakteristisk udvikling

Læs mere

Evidens i familiebehandling er det besværet værd?

Evidens i familiebehandling er det besværet værd? Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring

På kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen

At lære af eleverne. Af: Psykolog Martin Dahl og studievejleder Karin Dam Nielsen At lære af eleverne Screening og psykoedukation på et narrativt og systemisk grundlag. Samarbejde mellem lærere, psykolog og elever på en ungdomsuddannelse - Kold htx, Odense Af: Psykolog Martin Dahl og

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen

Unge med psykiske vanskeligheder.! Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Unge med psykiske vanskeligheder Inge Lorenzen Psykolog, Firkløverskolen Dagens program. Diagnoserne autisme og ADHD. Erfaringer fra gymnasier og HF med specialtilbud. Den gode undervisning eksempler.

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusion af børn (med ADHD) Viden Struktur Organisering Inklusionssyn Barnet er inkluderet når: * Fysisk inklusion har adgang til almengruppen og barnets behov for fysiske hjælpemidler er dækket * Akademisk

Læs mere

Børn med særlige behov!

Børn med særlige behov! Ninna Olsen ninnaolsen84@gmail.com Børn med særlige behov! Hvordan rummer vi dem? Oplæg for FDF Roskilde d. 8/1 2014 Ninna Olsen Uddannet pædagog KFUM-spejder i 24 år Leder i 11 år, assistent 5 år Kursusleder

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

Lev med ADHD - hele livet

Lev med ADHD - hele livet Lev med ADHD - hele livet Indhold Side Hvad er ADHD 3 Forskellige typer ADHD 3 Forløb og komplikationer 5 Hvordan klarer de sig? 6 Hvad skyldes ADHD? 6 Hyppighed 8 Diagnose 8 Hvordan viser vanskelig hederne

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Sammenhængen mellem ADHD og antisocial personlighedsforstyrrelse

Sammenhængen mellem ADHD og antisocial personlighedsforstyrrelse Sammenhængen mellem ADHD og antisocial personlighedsforstyrrelse Mie Bjørn Jensen Specialeopgave Psykologi Juni 2008 Abstract The objective of this master thesis is to discuss the connection between attention

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til? Hvad er survey-eksperimenter og hvad kan de bruges til? Rune Slothuus Institut for Statskundskab Aarhus Universitet E-mail: slothuus@ps.au.dk Web: ps.au.dk/slothuus Dansk Selskab for Surveyforskning 20.

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere