Klinisk beskrivelse af uddannelsessted. for uddannelsessøgende på. Onkologisk afdeling 12.

Transkript

1 Klinisk beskrivelse af uddannelsessted for uddannelsessøgende på Onkologisk afdeling 12.

2 Beskrivelse af klinisk uddannelsessted 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold. 1.1 Afdelingstype, organisation og struktur. Onkologisk afdeling, onkologisk ambulatorium og stråleafsnittet, er alle afsnit i onkologisk afdeling på Næstved Sygehus. Afsnittene imellem har et tæt samarbejde i forbindelse med planlægningen af det enkelte patientforløb. Onkologien tager sig af medicinsk kræftbehandling, samt stråleterapi for udvalgte kræftsygdomme. Den medicinske kræftbehandling opstartes efter udredning på enten en medicinsk eller kirurgisk afdeling og behandlingen tilbydes kun i Roskilde og Næstved, som er 2 af Region Sjællands 10 sygehuse. 1.2 Overordnet ledelse af afdelingen. Den øverste ledelse for afdelingen består af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. På afdelingsplan består ledelsen af en Afdelingssygeplejerske og en Souschef. Ydermere er der ansat en klinisk ansvarlig sygeplejerske, som varetager udviklingsmæssige opgaver og introduktion af nyt personale, og den Ansvarlige Kliniske Underviser har det overordnede ansvar for planlægningen og gennemførelsen af uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. 1.3 Afdelingens personalesammensætning og videreuddannelser. I vores afdeling er der ansat: 1 afdelingssygeplejerske 1 souschef 25 sygeplejersker 2 Social- og sundhedsassistenter 2 sygehjælpere 7 overlæger 1 afdelingssekretær 2 stuegangs skrivende lægesekretærer 2 faste serviceassistenter I afdelingen har de ansatte sygeplejersker op til 17 års erfaring med specialet. Der er både ansat sygeplejersker med få års erfaring og sygeplejersker med mange års erfaring. Alle fastansatte får kemoterapikursus 5 sygeplejersker har klinisk vejlederuddannelse 1 sygeplejersker har palliationskursus. 3 sygeplejersker har kursus i Onkologisk sygepleje 2

3 Den ansvarlige kliniske underviser har klinisk vejlederuddannelse og skal opstarte sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. I løbet af året tilbydes der relevante kurser af både kortere og længere varighed til personalet ud fra kursusbudgettet. 1.4 Vagtdækning i afdelingen. Alle sygeplejersker i afdelingen arbejder enten dag/aften eller dag/nat. Rulleplanen er tilrettelagt på den måde, at man har mellem vagter på en 18-ugers plan. Afdelingssygeplejersken har ikke vagter og arbejder i dagvagt fra mandag til fredag. Den klinisk ansvarlige sygeplejerske og ansvarlig klinisk underviser deltager i få vagter samt arbejder hver 4. weekend. Vi tilstræber, at der i afdelingens 2 grupper altid er 5 af det faste personale på arbejde i hver gruppe. Der er 4 personaler om aftenen (2 eller 3 sygeplejersker og/eller 1 til 2 assistenter), og 3 personaler i hver gruppe lørdag og søndag i dagvagt og i aftenvagt 3 personaler i hele afdelingen. Vi har i afdelingen 1 fastansat sygeplejerske i aftenvagt og altid 2 sygeplejersker i vagt om natten. Hvis man som uddannelsessøgende skal have vagter, bliver det altid planlagt sammen med sin kliniske vejleder, hvis det er muligt. I perioder kan der være et øget antal uddannelsessøgende, og det kan betyde, at man kan være med i aftenvagter. Vagterne vil altid blive planlagt sammen med den uddannelsessøgende, og med læringsudbyttet for perioden som fokus. 1.5 Kliniske vejlederes kvalifikationer. 1 ansvarlig klinisk underviser 5 daglige kliniske vejledere 1 klinisk ansvarlig sygeplejerske Øvrige personaler i afdelingen 1 klinisk uddannelseskonsulent, som er tilknyttet afdelingen. Den enkelte sygeplejerske skal have været i afdelingen i mindst ½ år før hun/han bliver vejleder, da man selv er i gang med en læreproces og dermed ikke skal have ansvaret for en studerendes læring. Den ansvarlige kliniske underviser konfererer altid med den enkelte sygeplejerske, om hun/han vil være vejleder nu eller senere. Vi mener, at motivation fra en vejleders side, kan være medvirkende til at gøre den studerende mere tryg og have en positiv indvirkning på den uddannelssøgendes læring. 1.6 Uddannelsesrammer i afdelingen. Da vores plejeform har meget stor indflydelse på, hvordan rammerne for den uddannelsessøgendes periode tilrettelægges, bliver den her beskrevet. Vi arbejder med plejeformen tillempet tildelt patientpleje, og her følger vores definition af denne plejeform: Ved den daglige morgenrapport uddelligeres i fællesskab patienterne mellem sygeplejerskerne, 1-3 patienter i forhold til 3

4 patienternes kompleksitet (få/mange problemstillinger). Derefter har den enkelte sygeplejerske ansvaret for disse patienter omkring totalplejen (behandling, ernæring, udskillelser, personlig hygiejne, psyko/socialt, indlæggelser og udskrivelser, stuegang, udføre lægens ordinationer, mundtlig- og skriftlig rapport mm). Denne uddelligering sker med udgangspunkt i kontaktpersonordningssystemet, hvor den enkelte patient har tilknyttet 2 kontaktsygeplejersker. Det betyder at vores patienter kun har få kontakter i løbet af en dag, og vi mener, at det kan være medvirkende til at give patienterne mere trygge rammer. Det stiller store krav til den enkelte sygeplejerske at have ansvaret omkring alt hos den enkelte patient. Det er et meget selvstændigt arbejde at planlægge og yde sygepleje til svært syge mennesker. Hvis der opstår et behov, har man som personale og studerende mulighed for samtale ved afdelingens psykolog. Vi er opdelt i 2 grupper i afdelingen og tilstræber, at vi bliver i grupperne, hvilket dog kan ændres ved sygdom, ferie osv. Vores uddannelsessøgende vil altid blive i den gruppe, de er tilknyttet, og kan forvente at lære, hvordan man tilrettelægger og yder sygepleje til en patient, både fra en fysisk, psykisk, social og kulturel vinkel. Den studerende vil gå tæt sammen med vejleder eller anden sygeplejerske omkring patienterne, og det giver mulighed for hyppige refleksionssamtaler, både før og efter sygeplejehandlinger. Den uddannelsessøgende har de samme rammer som det øvrige personale. I afdelingen forefindes et studierum og en PC, som den studerende kan anvende ved behov. Ligeledes er der oprettet et bibliotek til personalet, som den studerende må gøre brug af, men det er ikke muligt at låne bøger med hjem. Der er udarbejdet litteraturliste til de studerende i de forskellige moduller. 1.7 Undervisning i afdelingen. Afdelingen modtager sygeplejestuderende fra modul 1-4 og og er bufferafdeling for social- og sundhedsassistentelever i praktik 3. Den ansvarlige kliniske underviser og den daglige kliniske vejleder afdækker med udgangspunkt i portfolien og med den studerende, hvordan forløbet skal planlægges. Der er udarbejdet kompetencekort for alle moduler. Den skal være en hjælp for den studerende i forhold til opnåelse af det planlagte læringsudbytte for perioden. Som tidligere nævnt vil den studerende i starten af deres periode i afdelingen følges tæt med sin vejleder, og kun have kontakter med få patienter. Ved forventningssamtalen og de efterfølgende studiesamtaler aftales det, hvad den studerende skal arbejde med det næste stykke tid. Det kan både være at arbejde tematiseret eller mere patientorienteret. Med udgangspunkt i hvilken læringsmetode den studerende anvender, laves individuelle aftaler om, hvordan den studerende skal arbejde. Efter hver studiesamtale skal den studerende skrive et resume af samtalen indenfor 2 dage, og den ansvarlige kliniske underviser/vejleder skriver kommentarer og underskriver. Der arbejdes med de fastlagte kompetencekort. 4

5 Afdelingen afholder fast hver torsdag sygeplejefaglige konferencer med forskelligt indhold. Det aftales med vejleder/ansvarlig kliniske underviser, om det er relevant at deltage. Den ansvarlige kliniske underviser følger så vidt muligt den enkelte studerende 1 gang om ugen og er med til alle studiesamtaler og udbyder sammen med Onkologisk ambulatorium ugentlige fælles refleksion. I ovenstående vægtes i høj grad aktivitet hos den studerende, og det aftaltes fra gang til gang, hvad den studerende skal forberede sig på. Fælles refleksionen kan tage udgangspunkt i en patients sygehistorie, sygeplejejournal, en studerendes oplevelser, dagbogsnotater eller rent praktiske procedurer for afdelingen. Den ene uge vil man ud fra en case en studerende har udarbejdet finde nøgleord og en problemstilling. Derefter vil hver studerende finde et område, de vil undersøge nærmere og udarbejde en beskrivelse med referencer til ugen efter, hvor så data præsenteres for resten af gruppen. Af undervisning tilbydes den studerende undervisning i følgende: Forflytning Opus medicin sygeplejejournaler Disse undervisningstilbud er planlagt af Medicinsk Netværk, som består af afdelingerne 3,11, 12, 13, 14, AMA, Neurologisk afdeling, Geriatrisk afd16 A og B, samt afd. 16 Y i Vordingborg. Den studerende har også mulighed for at komme i onkologisk ambulatorium. Modul 4 studerede tilbydes 4 dage og modul 11 studerende 2 dage. Der er udarbejdet program for dagene. Det vil være mulighed for at følge en patient til strålebehandling. 2.0 Sygeplejefaglige forhold. 2.1 Patientkategorier. Vi er en aktiv behandlende afdeling og kan have patienter i et palliativt (lindrende) forløb, hvis andre foranstaltninger ikke er muligt for patienten. Vi udfører sygepleje og giver kemoterapi behandling til patienter med følgende sygdomme: C. mammae (brystkræft), Småcellet og ikke- småcellet lungecancer (lungekræft), C.coli (tyktarmskræft) og C. recti (endetarmskræft), Pancreas cancer Prostata cancer (ny) Vesica urinarie cancer (ny) 5

6 2.2 Begreber i sygeplejen. Da vi møder patienter i mange faser af deres sygdom, er her beskrevet de begreber, vi ofte inddrager i vores sygepleje for at møde patienten, hvor han/hun er på det givne tidspunkt. Disse begreber er: Krise og sorg Tro og håb Tid, tryghed og empati Angst og smerte Livskvalitet og livsglæde Tab og død. Det er nogle essentielle begreber, som danner grundlag for både vores værdigrundlag og mål for sygeplejen i afdelingen. Ydermere kan nævnes at personalet bevidst arbejder sideløbende med at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre sygeplejen, ved at arbejde ud fra instrukser og kliniske retningslinier. 2.3 Samarbejde i forhold til patientforløb Vi arbejder meget bevidst på, at være hinanden gode kolleger, specielt omkring de episoder vi møder i vores hverdag med patienter og pårørende, der er i en eksistentiel krise. Det kan være psykisk belastende at yde sygepleje til denne patientkategori og behovet for supervision kan være til stede. Vores nære samarbejdspartnere i hverdagen er hospitalspræsten, afdelingens tilknyttede psykolog og socialrådgiver. Afdelingen og ambulatoriet arbejder tæt sammen omkring patienterne, og indlæggelser under deres behandlingsforløb kan være almindeligt. Vores overlæger er både tilknyttet ambulatoriet og afdelingen. Siden stråleafsnittet startede op i januar 2008, kan afdelingen have patienter indlagt, der skal gennem et strålebehandlingsforløb, hvis det kræver indlæggelse. 2.4 Samarbejdsrelationer Internt på Sygehuset. Onkologisk/hæmatologisk ambulatorium Stråleterapiafsnittet Øvrige sengeafdelinger på sygehuset. Fysio- og ergoterapeuter. Blodbank. Centrallaboratoriet. Røntgenafdelingen. Fællesambulatoriet. Operationsafdelingen. Øre- næse- hals afdelingen. Palliativt team 6

7 Psykolog. Socialrådgiver Præst. Klinisk uddannelseskonsulent Hygiejnesygeplejerske. Tillidsmand Nuklearmedicinsk afdeling Portør Eksternt udenfor Sygehuset. Mikrobiologisk afdeling, Slagelse sygehus Fodterapeut. Frisør. Primær sundhedssektor. Falck. Praktiserende læger. Kræftens bekæmpelse Faglig sammenslutning af personale ansat på kræftafdelinger. Sygehuse i og udenfor Regionen. Fagpolitiske organisationer og sundhedsudvalget. University College Sjælland. 2.5 Sygeplejeopgaver i afdelingen Hyppigst forekommende fysiske, psykiske og sociale sygeplejefaglige opgaver. Fysiske. Vi udfører og afdækker grundlæggende sygeplejemæssige behov hos den enkelte patient, som kan være: ernærings og væsketerapi, antibiotika, kemoterapi, medicinering, administrative opgaver, dokumentation (ESD= elektronisk struktureret dokumentation). Der vil være muligheder for at lære sygeplejen omkring Pac (Port a cath), som mange af vores patienter har pga dårlig venestatus. Pac er et kateter der indopereres under huden i lokal anæstesi(bedøvelse). Der vil ligeledes være muligheder for at lære at lægge urinkateter, sonde, PVK pleje mm. Psykiske. Da vi arbejder med mennesker i sorg og krise, bruger vi aktiv lytning, som et meget bevidst redskab. Det er vigtigt, at vi i vores arbejde har tid og rum til vores patienter, og de patienter der har behov for øget psykisk bistand, henviser vi til afdelingens psykolog. Det er ikke kun den syge, der er i krise, men hele familien. Det er en opgave, vi er meget bevidste om og medtænker i sygeplejen til patienten. Ydermere har vi mulighed for at kontakte sygehusets præst, hvis patienten og de pårørende har behov for dette.. Socialt. I afdelingen er det en stor sygeplejemæssig opgave, at patienterne har et solidt socialt netværk ved udskrivelsen. 7

8 Vi har et omfattende samarbejde med hjemmeplejen fra flere kommuner i regionen. Ergo- og fysioterapeuter kan være medinddraget i forhold til planlægning og udførelse af hjemmebesøg og hjælpemidler. Socialrådgiver bruger vi ligeledes ofte i forhold til pensionssager eller til økonomisk bistand, plejeorlov mm. 2.6 Anvendelse af sygeplejemetoder Den tillempet tildelt patientpleje er tidligere beskrevet, og i den sammenhæng kan det nævnes, at vi arbejder med teamdannelse. Det går ud på, at man arbejder 2 sygeplejersker eller 1 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistent sammen om 2-4 patienter. Det tilstræbes at de 2 kolleger, har hhv lidt og meget erfaring omkring specialet. Det giver god sparring og læring hos parterne imellem. Vi arbejder også med mentorordning, hvor man som nyansat og nyuddannet får tildelt en mentor, og det tilstræbes, at den nyansattes vagtplan følger mentorens gennem ½ års tid. Der er samtidig planlagt opfølgende samtaler gennem det halve år. Erfarne sygeplejersker, der ansættes i afdelingen, får ligeledes en mentor i starten, og det er individuelt, hvornår denne ordning ophører. Det kan typisk være et par måneder. I ESD (elektronisk struktureret dokumentation), som blev indført på sygehuset i nov. 2013, dokumenteres alle data om patienten, og den er opbygget over sygeplejeprocessen, hvor dataindsamling/sygeplejevurdering, indsatsområder, sygeplejeinterventioner, udførte interventioner og observationer er hovedingredienserne. Denne metode vægtes meget højt i forhold til udvikling af sygeplejen og sikring af patientens behandling og sygepleje. Personalet arbejder i det daglige ud fra retningslinier/instrukser, Det kan være i forhold til undersøgelser, dokumentation af sygeplejen, ernæringsscreening, pleje af iv adgange, blanding og givning af antibiotisk behandling, blanding og givning af kemoterapi, indlæggelse af patienter i afdelingen, overflytning af patient til en anden afdeling, klargøring af mors mm. 2.7 Sygeplejefaglige kvalitets, udviklings og forskningsprojekter. I juni måned 2011 blev Næstved Sygehus akkrediteret ud fra Den Danske Kvalitetsmodel. Denne akkreditering foregår igen i sommer Lige nu arbejder vi med Patientsikkert sygehus og arbejder målrettet med forskellige pakker, eks PVK pakken, sepsispakken og tryksårspakken. Som studerende i afdelingen kommer man til at arbejde med disse pakker. Vores udviklingssygeplejerske er ansat fuldtid til at varetage den udviklingsmæssige opgave i onkologisk afdeling og har et tæt samarbejde med ansvarlig klinisk underviser i afdelingen, ambulatoriet og stråleafsnittet. 8

9 I 2008 opstartede vi patientskole, hvor vores patientkategori kan tilmelde sig, og patienterne får undervisning af læger og sygeplejersker omkring kræft. En diætist omkring kost og motions betydning, når man har kræft. Ydermere får patienterne undervisning af en socialrådgiver, psykolog og palliativ enhed (lindrende team). Målet er at afholde patientskolen 2 gange årligt. Tre gange årligt planlægges et introduktionsprogram for nyansatte i afdelingen, hvor læger og sygeplejersker fra afdelingen, underviser i behandling og sygepleje til vores patientkategori. Studerende har mulighed for at deltage ved relevante emner. Kvalitet i patientmødet har eksisteret gennem flere år og består af personale fra den overordnede ledelse, udviklingssygeplejersken, ambulatoriet og afdelingen. Hvert kvartal skal kvalitetsgruppen udføre audit på sygepleje- og patientjournaler for at dokumentere, at der arbejdes med den Danske kvalitetsmodel, og gruppen mødes en gang om måneden. En audit er en metode til at kvalitetsudvikle klinisk praksis, og et eksempel kan være at undersøge om patienterne har kontaktpersoner, og om det er dokumenteret i ESD og patientjournalen. Det er en metode at sikre, at der kontinuerligt arbejdes med standarderne i afdelingerne. Vi arbejder også ud fra kræftplan IIl, der er vores overordnede målsætning i forhold til den kurative (helbredende) behandling. Behandling og sygepleje af kræftsyge mennesker er konstant under udvikling. Udviklingen mener vi etableres gennem ekstern og intern samarbejde, ved møder og konferencer, undervisning, behandlingsprotokoller, samt supervision af det daglig kliniske samarbejde. Vi er på nuværende tidspunkt meget optaget af, at udvikle sygeplejen; dokumentation, kvalitet i patientmødet og palliation. Vi har et ernæringsteam, hvor vi fortsat arbejder med screeningsskemaer og tiltag til gavn for patienterne. Den klinisk ansvarlige sygeplejerske er med til at der fortsat sker en sygeplejefaglig udvikling i afdelingen, og har udover det kliniske arbejde administrative dage til planlæggelse. Den enkelte studerende opfordres til at anvende D4 og undersøge, om der findes retningslinier og instrukser, omkring det, man møder i afdelingen. 3.0 Uddannelsesmæssige forhold. Der er udarbejdet rammer for den kliniske uddannelse på Næstved Sygehus, for at leve op til kravene i den nye nationale studieordning, og de skal anvendes som redskab til både den studerende og vejlederen. Det forventes at den studerende læser denne rammebeskrivelse og er bekendt med den, inden opstart på den kliniske forløb i afdelingen. Rammebeskrivelsen ligger på Fronter. 9

10 3.1 Introduktion af de studerende i afdelingen. 2-3 uger før den studerende skal starte i afdelingen, sender ansvarlig klinisk underviser beskrivelse af klinisk uddannelsessted, målene for perioden og navnet på den sygeplejerske, der skal være daglig vejleder. Hvis det er muligt sendes også de første ugers vagtplan, der er lagt så vidt muligt efter vejlederens vagtplan. Den første dag i afdelingen vil ansvarlige klinisk underviser, med udgangspunkt i beskrivelsen af det kliniske uddannelsessted og udarbejdede spørgsmål, introducere den studerende til afdelingen, både ved samtale og rundvisning i både afdeling, ambulatoriet og stråleafsnittet. Efterfølgende vil den studerende følge sine vejledere og introduceres til sygeplejen i afdelingen. I uge 1 eller 2 afholdes der planlægningssamtale med den studerende, hvor både daglig klinisk vejleder og ansvarlig klinisk underviser deltager. Den videre vagtplan planlægges i forhold til, hvornår den daglige vejledere er på arbejde under hensyntagen til den studerendes ønsker. Man møder dgl kl 7.30 i afdelingen. 3.2 Planlæggelse af uddannelsesforløb Da personalet som tidligere beskrevet også arbejder i vagter, kan den studerende ikke forvente, at den daglige vejleder er til stede hver dag. Den ansvarlige kliniske underviser prøver at planlægge hvem der skal gå med den studerende, når vejlederen ikke er til stede. For at den studerende får mest muligt kontinuitet under forløbet, er det vigtigt at følge de samme patienter mindst 1 uge ad gangen og måske i perioder ikke så meget vejlederen, der måske har andre patienter. Det er individuelt om man har de samme patienter 1 eller flere uger. Det afhænger af, hvilke problemstillinger og hvilket læringspotentiale, patientforløbet frembyder. 3.3 Vagtdeltagelse i klinisk uddannelse Den studerendes vagtplan bliver hovedsageligt lagt i dagvagt, hvor en stor del af døgnets aktiviteter ligger, som feks undersøgelser. Der vil også blive planlagt vagter i aften og evt. nat, hvis den studerende har mål/læringsudbytte, der skal arbejdes med, som f. eks søvn og hvile. Hvis der planlægges aften- eller nattevagter i perioden, og det ikke er muligt at følge sin vejleder, bliver det planlagt med den kollega, der er i den pågældende vagt, hvad den studerende har fokus på. 3.4 Læringsmiljøet i afdelingen. Vi arbejder meget bevidst på, at de studerende i afdelingen føler sig velkomne, og når vejledere ikke er til stede, tager en anden kollega over i forhold til refleksion og vejledning af den studerende. Vi har bevidst valgt ikke at have studieenhed i afdelingen, da vores plejeform gør, at man arbejder tæt omkring patienterne, og altid vil have mulighed for at spørge og sparre med personalet. 10

11 3.5 Hvilke læringsmetoder anvendes i afdelingen. Mesterlære og bed-side undervisning Refleksion før og efter handling Mindmap Fællesrefleksion Undervisning i afdelingen og netværket Instruktion/Vejledning Kompetencekort og Portfolio sammen 3.6 Patientforløb i afdelingen. Alle patienter, der er i et aktivt kemoterapiforløb, har åben indlæggelse til afdelingen, hvilket betyder, at den enkelte patient kan kontakte Onkologisk ambulatorium i dagtiden og afdeling 12 resten af døgnet, samt weekend og helligdage, og blive indlagt direkte. Patienterne, der indlægges i afdelingen, kan ydermere komme fra andre afdelinger, andre sygehuse og egen læge. Patienter der indlægges i afdelingen kan have følgende problemstillinger: Optimering af smertebehandling. Bivirkninger til kemoterapi Dårlig almen tilstand pga cancersygdom. Udredning ved truende symptomer, og senere evt. opstart af kemoterapi eller strålebehandling Terminale forløb Mange patienter har behov for yderligere undersøgelser, der foretages både udenfor og i afdelingen. Som studerende vil der være rig mulighed for både at observere og deltage i disse undersøgelser. De patienter, der skal modtage mere kemoterapi efter endt indlæggelse, får en ny tid til Onkologisk ambulatorium og måske stråleafdelingen. De patienter der bliver helt afsluttet fra afdelingen, får tilknytning til en anden stamafdeling. 3.7 Forventninger til den studerende. At den studerende tager initiativ til samarbejde med sine vejledere, at hun/han er aktiv omkring tilrettelæggelse af det kliniske forløb. At den studerende anvender kompetencekort og portfolio At den studerende har teoretiske forudsætninger for det kliniske forløb. At den studerende kender sit læringsudbytte for modulet. At den studerende er engageret i sin uddannelse. At den studerende arbejder i overensstemmelse med afdelingens mål. At den studerende bidrager til et godt samarbejde i gruppen. At den studerende arbejder bevidst ud fra vores plejeform. At den studerede bruger sine vejledere som ressourcepersoner. 11

12 At den studerende siger fra og til i givne situationer. At hvis den studerende reagerer følelsesmæssigt i plejen af alvorligt syge og døende patienter siger til ved behov for samtale. At faglige tvivlsspørgsmål afklares med vejledere hurtigst muligt. At uoverensstemmelser mellem den studerende og vejledere søges afklaret hurtigst muligt. At den studerende er/bliver bevidst omkring hvilken læringsstil og læringsmetoder hun/han bedst anvender. At den studerende anvender både mundtlig og skriftlig refleksion. At den studerende møder til tiden Denne kliniske beskrivelse af uddannelsesstedet er revideret januar 2014 af Christina Hansen Ansvarlig klinisk underviser Onkologisk/hæmatologisk afdeling 12. TLF: chnsn@regionsjaelland.dk 12