Referat af møde 4. marts 2015 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion

Transkript

1 NaturErhvervstyrelsen, Økologikontrol Dato: 18. marts 2015 Sagsnr.: TINRAV Referat af møde 4. marts 2015 i Udvalget for Kontrol med Økologisk Jordbrugsproduktion Tilstede: Fra erhvervet: Lars Holdensen Flemming Skov Birgit Ingvorsen Mads Helms Sybille Kyed Klaus Loehr-Petersen Ikke til stede: Jette Jørgensen Bo Egelund Landbrug & Fødevarer (via videolink) Landbrug & Fødevarer SEGES Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Landbrug & Fødevarer Forbrugerrådet Fra NaturErhvervstyrelsen: Pernille Balslev-Erichsen dagsordenspunkt 1-12 Anne-Kathrine Mandrup dagsordenspunkt 1-12 Gitte Vinther dagsordenspunkt 1-12 Malene Kjer Andersen dagsordenspunkt 2-4 Mette Lücking Damm dagsordenspunkt 7 Rasmus Nimgaard dagsordenspunkt 7 Anne Katrine Skovsted Schultze dagsordenspunkt 8-10 Tina Ravn dagsordenspunkt 1-12 (referent) Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser (NaturErhvervstyrelsen) - Dispensationer (Bilag 1) - Status for kontrol og sagsbehandling mv. - Statistik over overtrædelse af økologireglerne 2013 (Bilag 2) - Elektroniske statusrapporter - FVO-inspektion i Energipil, spørgsmålet om mærkning som økologisk foder - Økologisk kaninproduktion - Status for arbejde om hønsegårde - Nyheder på økologiområdet (Bilag 3) 3. Meddelelser (erhvervet) 4. Status for EU-arbejdet 5. Status for økologien primo hvor mange økologer er kommet til og hvor mange er stoppet (Bilag 4) 1

2 6. Orientering om NaturErhvervstyrelsens brevprojekt (Bilag 5) 7. A Bier: Håndtering af ny praksis inden for 3 km zone (Bilag 6) B Bier: Præsentation af forslag fra Landbrug & Fødevarer (Bilag 7) 8. Status vedr. mulighederne for at sikre næringsstoffer til økologien, herunder bilag 1 produkter 9. Status for udegående dyr, vinteren 2014/2015 (Bilag 8) 10. Krydsning med Dansk Blå - Landbrug & Fødevarer (Bilag 9) 11. Kalve på græs - Landbrug & Fødevarer 12. Eventuelt Ad 1 - Godkendelse af dagsorden Det blev aftalt, at punkt 11 om kalve på græs udgår. Landbrug & Fødevarer havde ønsket punktet på dagsordenen, men da de havde modtaget nye informationer på området, ønskede de at lade punktet udgå. Punktet kan eventuelt tages op igen på et senere møde i Kontroludvalget. Dagsordenen blev herefter godkendt. Ad 2 - Meddelelser (NaturErhvervstyrelsen) Der er kommet to nye medlemmer i Kontroludvalget. Velkommen til Flemming Skov og Jette Jørgensen fra Landbrug & Fødevarer. NaturErhvervstyrelsen har gennemført anden del af organisationsændringen omkring dannelse af Center for Kontrol, idet miljøkontrol, økologikontrol, krydsoverensstemmelseskontrol og kontrolkoordinering er samlet i en kontrolenhed Jordbrugskontrol. I den forbindelse er Team Økologikontrol lagt sammen med Handelsgødning. Teamet har derfor skiftet navn til Team Økologikontrol & Gødning. Ledelsen er uændret. Dispensationer Det blev på sidste møde i Kontroludvalget aftalt, at vi fremover supplerer bilaget med en ekstra kolonne, der viser dispensationer og anmeldelser til dato i indeværende år. Der var derfor udsendt to bilag til dagens møde. Bilag 1a for indeværende periode og bilag 1b med en samlet oversigt for Der blev spurgt til begrundelsen for de afslag, der i 2014 er givet til bindestalde. Af bilag 4 til mødet i Kontroludvalget 10. september 2014 fremgår det, at der er givet tre afslag af følgende grunde: 1. NaturErhvervstyrelsen gav afslag på fortsat opstaldning i bindestald i en bedrift, hvor det ikke blev vurderet nødvendigt på grund af strukturelle forhold. Der var ikke igangsat byggeri af ny stald pga. forsinkelser, hvilket ikke kan sidestilles med strukturelle forhold jf. betingelserne for dispensation. Afslaget blev også begrundet med konstaterede dyrevelfærdsmæssige problemer i besætningen. 2. NaturErhvervstyrelsen gav afslag på en ansøgning om tilladelse til at opstalde 76 køer og 22 ungdyr i bindestald. Der kan kun opnås tilladelse til opstaldning af kvæg i bindestald på små bedrifter med mindre end 70 opbundne dyr. 3. NaturErhvervstyrelsen gav afslag på en ansøgning om at genoprette en bindestald, der ikke havde været i brug siden En af forudsætningerne for at opnå tilladelse er, at bygningen skal være taget i brug før 1. juli

3 Af samme bilag fremgår betingelserne for at få dispensation til fortsat at holde kvæg i bindestald: Bedriften skal have mindre end 70 opbundne dyr. Bygningen skal være taget i brug før 1. juli Det skal være nødvendigt at opbinde dyrene på grund af strukturelle forhold, herunder økonomiske. Kvæg, der er under 6 måneder, må ikke bindes. Dyrene skal have adgang til afgræsning i græsningssæsonen. Uden for græsningssæsonen skal dyrene have adgang til daglig motion på passende motionsarealer. Arealet skal være så stort, at belægningsgraden ikke er til gene for dyrene, hvilket ca. vil være 4 m 2 pr. dyr. Mindst to gange om ugen skal dyrene desuden have adgang til udearealer. Udearealet skal overholde minimumsarealkravene, hvilket for malkekøer er 4,5 m 2 pr. dyr. Udearealet kan udgøre det daglige motionsareal, hvis blot der er daglig adgang. Dyreholdet skal ske i overensstemmelse med økologireglernes øvrige krav til god dyrevelfærd, herunder må der ikke anvendes strømførende tråde, og dyrene skal til enhver tid have adgang til et tørt og velstrøet lejeareal. Status for kontrol og sagsbehandling mv. Der var 24. februar 2015 gennemført årlige kontroller, heraf mangler 44 at blive afsluttet. Der er gennemført 159 stikprøver, heraf mangler 4 at blive afsluttet. Herudover er der gennemført 100 autorisationskontroller, der alle er afsluttet. I alt er der gennemført kontroller. Der blev spurgt til, hvordan det hænger sammen med, at der er ca autoriserede økologer. NaturErhvervstyrelsen lovede at undersøge det. Statistik over overtrædelse af økologireglerne 2013 NaturErhvervstyrelsen sendte 5. februar 2015 en nyhed ud om overtrædelsesstatistikken. Fra 2013 har vi registreret overtrædelserne på en ny og mere detaljeret måde. Det gør, at det er vanskeligt at sammenligne direkte til overtrædelsespunkterne for de tidligere år. Samtidig har vi haft udfordringer i forhold til datagrundlaget, der har medført, at offentliggørelse af statistikken blev lidt forsinket. NaturErhvervstyrelsen vil fremover målrette vejledning i økologireglerne på baggrund af statistikken over overtrædelser af økologireglerne. Kontroludvalgets medlemmer blev opfordret til at reklamere lidt for, at økologerne tilmelder sig abonnement på NaturErhvervstyrelsens nyheder om økologi. I 2013 var der 15 overtrædelser af reglerne om strømførende tråde i stalde mv. Sybille Kyed oplyste i tilknytning hertil, at Økologisk Landsforening har anmodet om, at Fødevarestyrelsen udnytter artikel 6, stk. 2 i Lov om hold af kvæg til at tillade anvendelse af strømførende tråd til at hegne dybstrøelsesarealer på mindst 100 m 2. Økologisk Landsforening har ligeledes tilkendegivet overfor Fødevarestyrelsen, at foreningen mener, det må være tilladt at anvende strømførende tråd i portåbninger. Fødevarestyrelsen har efter et møde i Dialogforum for Økologi på Dyrevelfærd og Veterinærmedicins område i Fødevarestyrelsen 30. september 2014 tilkendegivet, at de mener, det er tilladt at anvende strømførende tråd i portåbninger, og de tilkendegav, at de ville informere NaturErhvervstyrelsen om dette. NaturErhvervstyrelsen vil kontakte Fødevarestyrelsen for at få deres definition af reglerne om strømførende tråde i stalde mv., hvorefter vi tager stilling til sagen. 3

4 Elektroniske statusrapporter Fra i år sender vi ikke statusrapporterne ud med post. Økologerne kan til gengæld hente deres statusrapport via Fødevareministeriets Tast selv-service. Som noget nyt bliver der automatisk dannet en ny statusrapport, hvis økologen indberetter rettelser i Fællesskema via Tast selv-service. Vi har sendt en nyhed ud om det 27. februar. Nyheden indeholder et link til en lille vejledning om, hvordan man som økolog henter sin statusrapport i Tast selv-service. Der blev udtrykt bekymring for, at modtagerne af de økologiske produkter vil ændre krav om årlig statusrapport til krav om senest opdaterede statusrapport. Hvis det sker, må det tages op i udvalget. FVO-inspektion i 2015 Kommissionen vil i 2015 gennemføre FVO kontrol på økologiområdet. Kontrollen vil foregå i perioden 25. maj til 4. juni. Energipil, spørgsmålet om mærkning som økologisk foder Vi har svaret Landbrug & Fødevarer direkte på deres forespørgsel om muligheden for at sælge fliset pil som økologisk fodermiddel. Vi har tidligere i afgørelsen af 31. oktober 2015 oplyst følgende omkring pil som økologisk foder: Hvis foderet skal sælges som økologisk eller med henvisning til økologi, skal virksomheden desuden være autoriseret til økologi af NaturErhvervstyrelsen. Denne autorisation drejer sig udelukkende om økologireglerne. Hvis virksomheden lever op til kravene for autorisation, vil man kunne blive autoriseret som økologisk fodervirksomhed med en produktion af fodermidlet økologisk snittet pil som produkt. Efterfølgende er der kommet nye oplysninger fra Fødevarestyrelsen, hvilket bl.a. betyder, at produktionen ikke behøver at medføre en registrering som fodervirksomhed. Desuden kan fodermidlet mærkes på andre måder end som snittet pil. NaturErhvervstyrelsen vurderer i det konkrete tilfælde, at under forudsætning af, at den pågældende produktion af pil er økologisk og der udelukkende sælges pil fra egen produktion, kan fodermidlet produceres med økologisk status og mærkes som sådan. Autorisationen som økologiautoriseret primærproducent er tilstrækkelig, dvs. at der ikke kræves autorisation som økologiautoriseret forsyningsvirksomhed. Desuden er det en forudsætning, at generelle regler på området er overholdt fx navnet på fodermidlet. Der blev spurgt til, om det kan åbne op for, at energipil generelt kan sælges og mærkes som økologisk, og om det eventuelt kan indarbejdes i den nye økologiforordning. NaturErhvervstyrelsen vil tage spørgsmålet med i det videre arbejde med den nye økologiforordning. Herudover vil vi undersøge, om energipil generelt kan sælges som økologisk i lighed med halm. Økologisk kaninproduktion NaturErhvervstyrelsen har fået en forespørgsel om muligheden for økologisk kaninproduktion i Danmark, vi skal derfor have lavet nogle regler på området. Det har vi ikke nået endnu, men vi arbejder videre med det, og ser i den forbindelse blandt andet på de franske regler. 4

5 Status for arbejde om hønsegårde NaturErhvervstyrelsen arbejder på en bestilling til Aarhus Universitet for at få en vurdering af rammerne for udearealer fra EGTOP-rapporten i forhold til danske forhold. Vi håber at kunne have et resultat til sommer. Nyheder på økologiområdet Ingen bemærkninger. Ad 3 - Meddelelser (erhvervet) Birgit Ingvorsen nævnte, at de får mange henvendelser om omlægning af små bedrifter med heste. Der er derfor brug for en hurtig afklaring af spørgsmål vedrørende: Hesteordningen Samtidig omlægning og spørgsmålet om brug af foder høstet før omlægningen Dokumentation for afgræsning med ikke-økologiske dyr NaturErhvervstyrelsen lovede at undersøge de nævnte emner, og vende tilbage med svar. Ad 4 - Status for EU-arbejdet Malene Kjer Andersen fortalte, at der for tiden arbejdes på to områder: 1. Et kompromisforslag til ny økologiforordning, der vil lægge sig forholdsvis tæt op ad den nuværende. 2. Arbejdet i den stående komite. Ny økologiforordning Der lægges pres på arbejdet fra det lettiske formandskab, da forslaget vil bortfalde, hvis der ikke opnås enighed til maj. Der er tre store udfordringer: skal der være en fastsat pesticidgrænse for økologiske produkter, skal import ske efter ens regler eller tilsvarende regler, og skal økologikontrollen fortsat være en obligatorisk årlig kontrol eller en risikobaseret kontrol. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer pointerede, at de lægger stor vægt på, at økologikontrollen fastholdes som en obligatorisk årlig kontrol, da det har afgørende betydning for økologiens troværdighed. Den officielle danske holdning er fortsat at, Regeringen finder, at det skal fastholdes, at medlemsstaterne har mulighed for at gennemføre årlig kontrol, men er positiv over for en øget mulighed for en risikobaseret tilgang i forhold til fastlæggelse af tilsynsfrekvens. Forslaget til ny økologiforordning vil også skulle drøftes på møde i Det Økologiske Fødevareråd. Arbejdet i den stående komite På grund af arbejdet med den nye økologiforordning sker der ikke så meget for tiden. De emner, der arbejdes med, er blandt andet elektronisk certificering af import fra tredjelande samt indberetning og opfølgning på uregelmæssigheder. Vedrørende EGTOP mandater vil emner i første halvår være vin og gødningsstoffer. Danmark har givet indspil vedrørende gødningsstoffer. I andet halvår skal der arbejdes med desinfektionsmidler og rengøringsprodukter. Sybille Kyed spurgte i den forbindelse til spørgsmålet om brug af søstjernemel, og foreslog, at man brugte den rapport, vi har om søstjerner. Det blev aftalt, at Sybille finder ud af, hvad hun har om emnet på engelsk og sender det til Malene. 5

6 Ad 5 - Status for økologien 2015 På det sidste møde i Kontroludvalget lovede NaturErhvervstyrelsen at komme med en oversigt for status primo 2015 over tilgåede og fragåede økologer. Det udsendte bilag indeholder disse oplysninger for 2014 og frem til 24. februar Der har været en lille nettoafgang af både økologer og areal. Det ser dog ud til, at der nu er bedre vilkår for økologerne, herunder de økologiske mælkeproducenter, så forhåbentlig vil resultatet blive bedre i løbet af Ad 6 - Orientering om NaturErhvervstyrelsens brevprojekt NaturErhvervstyrelsen har med det fælles brevprojekt sat fokus på, at breve fra styrelsen skal være ensartede, så vores kunder oplever et ensartet udtryk og en ens tone i brevene, uanset hvilken enhed, de får et brev fra. I Økologikontrol havde vi ca. 120 brevskabeloner, og de er alle omskrevet. For så vidt angår de kontrolbreve, som økologikontrollørerne sender efter et kontrolbesøg, så er de en del af vores elektroniske kontrolsystem og dannes fra systemet DCK. Breve i dette system sættes op en gang årligt forud for kontrolårets start. Økologisk Landsforening har tidligere udtrykt kritik af formuleringen i de høringsbreve, der sendes til økologerne efter kontrolbesøg. NaturErhvervstyrelsen har derfor forud for kontrolårets start 2015 ændret ordlyden i disse breve. Vi har lagt vægt på, at teksten både skal opfylde kravene i NaturErhvervstyrelsen fælles brevprojekt og de juridiske krav. Inden for denne ramme mener vi at have taget hensyn til kritikken fra Økologisk Landsforening. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det er uhensigtsmæssigt, at brevet indledes med en konstatering af, at reglerne er overtrådt. Landmanden kan dermed overse, at der er tale om en høring. Landmanden kan tillige føle sig stødt over formuleringen, og det kan medføre en unødvendig hård tone i høringssvaret til kontrolrapporten. NaturErhvervstyrelsen redegjorde for de juridiske forhold der gør, at vi ved ikke-ok kontroller ikke kan undlade at skrive, at der har været forhold, der ikke er i overensstemmelse med økologireglerne. I stedet kan vi se på, om vi kan skrive noget ind i det retssikkerhedsbrev, der udleveres i forbindelse med kontrollen, der kan forklare, hvorfor vi skriver, som vi gør. Herudover blev det drøftet, om der kan suppleres med en bedre instruks til kontrollørerne om, hvordan kontrolbesøget afsluttes, når der ved kontrolbesøget er talt om forhold, der ikke er i orden, og hvordan der kan rettes op på det. Det blev også drøftet, om informationen om at landmanden kan kommentere de konstaterede overtrædelser, inden der træffes endelig afgørelse, kan komme tidligere i brevet. Selvom der rettes op på forholdene, skal NaturErhvervstyrelsen vurdere forholdet ud fra det, der blev konstateret ved kontrollen, og der kan måske være behov for en bedre forklaring og forventningsafstemning. Det fremgår af NaturErhvervstyrelsens Kodeks for det gode kontrolbesøg, at kontrolløren skal gennemgå resultatet af kontrolbesøget med landmanden og oplyse om eventuelle overtrædelser, der er konstateret. Ved kontrolbesøgets afslutning skal kontrolløren også forklare, hvad der videre vil ske, herunder vigtigheden af at svare på eventuelle høringsbreve. NaturErhvervstyrelsen vil se på, om der er generelt er behov for yderligere tiltag, da problemstillingen ikke kun vil gælde for økologikontrollen. 6

7 Ad 7 - Bier A Bier: Håndtering af ny praksis inden for 3 km zone (Bilag 6) Mette Lücking Damm redegjorde for håndtering af den nye praksis inden for 3 km zonen, som den er udmøntet efter den nye fortolkning af afstandskravet blev præsenteret 3. oktober 2014 på konferencen om økologisk biavl. Det er nu muligt at have et antal konventionelle marker inden for en 3 km radius af den økologiske bigård, hvis den ikke-økologiske landmand erklærer, at han ikke bruger bejdset udsæd og pesticider på arealerne. NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet en tro & love erklæring, som ligger på vores hjemmeside, som kan bruges ved denne ordning. Der er oprettet et helt nyt punkt på hjemmesiden om bier, og her kan man fx hente materiale om bier fra Aarhus Universitet og kortene over de arealer, der er godkendt til økologisk biavl. Vi har fået en del henvendelser om ordningen, og har allerede godkendt en økologisk biavler under denne ordning. Der er stadig et enkelt hængeparti, nemlig hvordan biavlerne skal foretage deres årlige økologiindberetning. Det er vi ved at få afklaret, og når det er på plads, sender vi en nyhed ud om den samlede nye praksis. Efter konferencen for økologisk biavl blev der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Landbrug & Fødevarer, Danmarks Biavlerforening, Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug. Arbejdsgruppen skulle i 2015 udføre et pilotprojekt på en økologisk bedrift, baseret på et forslag fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening, som skulle finde løsninger på udfordringerne i forbindelse med økologisk honningproduktion. Ministeren har 25. januar 2015 været i samråd om økologisk biavl, hvor han lovede, at Fødevareministeriet ville arbejde videre med forslaget fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening, jf. punkt 7B. Indtil det arbejde er afsluttet, er det den nye praksis inden for 3 km zonen, der anvendes. B Bier: Præsentation af forslag fra Landbrug & Fødevarer (Bilag 7) Lars Holdensen præsenterede forslaget. Forslaget bygger på et godkendelsessystem, der ud fra andelen og kvaliteten af godkendte nektar- og pollenkilder inden for en radius af 3 km omkring bigårdens placering, kan bruges til at vurdere, hvor mange bifamilier, der kan være på de enkelte placeringer. Bigården skal som udgangspunkt placeres på en økologisk bedrift, eller på naturarealer med vild bevoksning og/eller afgrøder, der behandles efter skånsomme metoder. Der må ikke være ikke-økologiske rapsmarker inden for en radius af 1,5 km fra bigårdens placering. Der er tale om et kompromis, da bierne i de fleste tilfælde også vil trække på ikke-økologiske planter, men honningen vil i det væsentlige være baseret på indsamling fra økologiske eller andre godkendte planter. Økologisk Landsforening har deltaget i udarbejdelsen af forslaget og er positive overfor forslaget, men også parate til at acceptere endnu lempeligere regler. De lægger vægt på, at træk på ikke-økologiske planter kan ses som en baggrundsforurening i lighed med utilsigtet baggrundsforurening fra konventionelle marker ind på økologiske. 7

8 Da der er problemer med konventionelle rapsmarker, foreslog Økologisk Landsforening, at man eventuelt i den periode, hvor bierne har mulighed for at trække på konventionelle rapsmarker inden for 1,5 km zonen eller om nødvendigt 3 km zonen, har en bestemmelse om, at honningen ikke må sælges som økologisk, men uden krav om genomlægning af bierne. Flemming Skov påpegede, at hvis vi sorterer rapshonning fra, går det tillige ud over den økologiske rapshonning, der eventuelt kunne dyrkes i forbindelse med bigårdens placering. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug vurderer, at problemstillingen med konventionelle rapsmarker er central, og at man skal være påpasselig med ikke at svække økologiens troværdighed. De mener ikke, man kan sidestille det, at bierne trækker på ikke-økologiske rapsmarker, med baggrundsforurening. Efter deres vurdering er der tale om en situation med direkte søgning efter næring, der kan sidestilles med fodring. Der blev stillet en del spørgsmål til, hvordan konventionelle kløvergræsmarker skal håndteres, da kløvergræsmarker også er meget attraktive for bier. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der skal tages særlige hensyn til ikke-økologiske kløvergræsmarker, da de i vid udstrækning ikke behandles med produkter, der ikke er tilladt i økologien. Ikke-økologiske marker med kløverfrø kan være attraktive fødekilder for bierne, men på grund af deres begrænsede forekomst og udfordringerne for biavlerens godkendelsesmuligheder, mener Landbrug & Fødevarer ikke, at de skal sidestilles med ikke-økologisk raps. I områder med særlig stor produktion af ikke-økologisk kløverfrø kan økologisk honningproduktion eventuelt udelukkes. Det blev nævnt, at konventionel kløver til frø bliver sprøjtet med pesticider, og at træk på den type marker derfor ikke kan betragtes som uproblematiske. Det er derfor konventionelle kløverfrømarker, der udgør et problem mere end kløvergræsmarker, der afgræsses eller hvor der tages slæt. Det blev fremført, at marker med kløver til frø kun udgør et lille areal nationalt, men at de lokalt kan udgøre en stor del af biernes fødesøgning. Holdningen fra Foreningen for Biodynamisk Jordbrug er, at honning fra konventionelle kløvermarker skal vurderes på linje med konventionelle rapsmarker. Det indgår i forslaget, at der kan lempes på kravene om, at bistaderne hovedsageligt skal være bygget af naturlige materialer. Forudsætningen er, at der ikke er risiko for biernes sundhed og for forurening af miljøet og biavlsprodukterne. Dette skal vurderes af Aarhus Universitet. Herudover var der en drøftelse af, hvordan kontrollen kan gennemføres og til kravene om genomlægning. Af forslaget fremgår det, at honninghøsten fra bierne i år med ikke-økologisk raps indenfor en radius af 1,5 km af bigårdens placering, ikke kan markedsføres som økologisk. Jf. forslaget kræver det ikke en efterfølgende genomlægning af bierne. Ifølge økologiforordningen artikel 38, stk. 2, litra 3 må biavlsprodukter kun sælges med henvisning til den økologiske produktionsmetode, hvis reglerne for økologisk produktion har været overholdt i mindst et år. Det gør det vanskeligt at finde en løsning uden krav om genomlægning inden for den nuværende forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at selvom bierne i rapsens ca. tre ugers blomstringsperiode trak på denne, vil deres samlede træk over sæsonen fra april til november stadig i langt det væsentlige kunne bestå af godkendte nektar og pollenkilder. Ordlyden fra forordningen om væsentlige bør derfor både kunne tolkes i forhold til tid og i forhold til volumen. 8

9 Det blev nævnt, at kravet om et års omlægning muligvis alene skal henvise til stade og voks, da bierne med undtagelse af dronningen ikke lever et år. Med hensyn til kontrol blev der drøftet forskellige løsninger fx egenkontrol, registrering i logbog og eventuelt analyse af honningen. NaturErhvervstyrelsen har fået til opgave at vurdere forslaget og undersøge, hvad der kan lade sig gøre. I den forbindelse har vi på flere områder brug for at indhente yderligere viden fra Aarhus Universitet. Vi vil nu gå i gang med arbejdet, og vi vil inddrage de relevante interessenter. Når vi har foretaget den faglige vurdering og udarbejdet et materiale på denne baggrund, skal emnet tages op til politisk drøftelse i Det Økologiske Fødevareråd. Ad 8 - Mulighederne for at sikre næringsstoffer til økologien, herunder bilag 1 produkter Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe i regi af ØH2020, der skal arbejde med at sikre flere næringsstoffer til økologien. Sybille Kyed påpegede, at det er vigtigt hurtigt at komme videre med at finde løsninger. Ad 9 - Status for udegående dyr, vinteren 2014/2015 Der blev stillet spørgsmål om, hvilken fortolkning Fødevarestyrelsen anvender med hensyn til reglerne for dyr, der går ude om vinteren og i vinterlignende vejr. Med henvisning til konklusionen fra mødet 28. januar 2014 har forventningen været, at dyrene generelt har kunnet være ude uden adgang til læskur denne vinter, der har været meget mild, og hvor der var græs på mange marker helt hen i december. NaturErhvervstyrelsen følger konklusionen fra det møde, der blev holdt 28. januar 2014 med henblik på at få en fælles forståelse af de krav, der stilles til arealer, hvor dyrene holdes ude om vinteren og i vinterlignende vejr uden læskure, og til de krav, der stilles til udformningen af læskure i de tilfælde, hvor arealerne ikke yder tilstrækkelig beskyttelse. Der er ikke sket ændringer i vores kontrolpraksis. NaturErhvervstyrelsen lovede at følge op på det næste møde i Kontroludvalget. Ad 10 - Krydsning med Dansk Blå - Landbrug & Fødevarer Som opfølgning på den tidligere drøftelse i Kontroludvalget 3. juni 2014 havde Landbrug & Fødevarer sendt et forslag om at tillade krydsning med Dansk Blå. Forslaget går på, at valg af racer og stamdyr baseres på dyrenes egnethed og deres evne til at tilpasse sig stedets betingelser og avlspraksis. Der skal vælges racer og krydsninger, der sikrer, at mindst 95 % af fødslerne i besætningen over en treårig periode kategoriseres som lette eller uden hjælp fra dyrlæge. Det skal gælde alle racer og kan derfor efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ses som en opstramning af reglerne med yderligere fokus på dyrevelfærd. Økologisk Landsforening kunne ikke støtte forslaget, da økologisk produktion bør baseres på økologisk avlsarbejde, og da racen Dansk Blå ikke er forenelig med økologien. De tager stilling til racen og ikke alene til spørgsmålet om indkrydsning. Foreningen for Biodynamisk Jordbrug tilkendegav, at vi som udgangspunkt skal mindske afhængigheden af den konventionelle produktion, og da der fortsat er problemer med kejsersnit i ren bestand af Dansk Blå, er foreningen imod indkrydsning med Dansk Blå i økologiske besætninger. 9

10 Landbrug & Fødevarer gjorde opmærksom på, at der principielt kan købes sæd fra økologisk Blåkvæg fra andre medlemslande. NaturErhvervstyrelsen har haft kontakt til SEGES for at få de nyeste tal om kælvninger for de forskellige racer. Ved indkrydsninger med Dansk Blå ses der ikke forskel i forhold til andre racer. Ved ren Dansk Blå er der dog problemer ved så mange kælvninger, at den rene race ikke kan tillades i økologisk produktion. Pernille Balslev-Erichsen konkluderede, at NaturErhvervstyrelsen vil følge op på dagens drøftelse og forberede materiale til at drøfte emnet igen på det næste møde i Kontroludvalget. Ad 11 - Kalve på græs - Landbrug & Fødevarer Dette punkt udgik. Ad 12 - Eventuelt Klaus Loehr-Petersen spurgte til opfølgning på, at NaturErhvervstyrelsen har lovet at tage emnet køers behov for at drikke på dagsordenen for et kommende møde i Kontroludvalget. NaturErhvervstyrelsen arbejder på en bestilling til Aarhus Universitet om at udarbejde en vidensyntese om emnet, så vi får et godt fagligt grundlag for videre drøftelser. Flemming Skov havde på baggrund af mødet 3. marts 2015 om krav til dokumentation af behov for ikkeøkologisk gødning, et spørgsmål til forslaget om, at man ikke må importere konventionel husdyrgødning, når man eksporterer økologisk husdyrgødning. Hvis man har et økologisk kvægbrug og sender sine dyr til afgræsning på et økologisk planteavlsbrug, skal den økologiske kvægbruger eksportere sin gødning til planteavleren. Dermed bliver det økologiske kvægbrug eksportør af økologisk gødning, og kan, hvis forslaget bliver vedtaget, ikke importere konventionel husdyrgødning. Derfor mener Landbrug & Fødevarer, at forslaget kan få uheldige konsekvenser. NaturErhvervstyrelsen vil undersøge det og melde tilbage på næste møde i Kontroludvalget. Næste møde Det næste møde i Kontroludvalget er planlagt til onsdag den 6. maj