Uddelegering af forvaltningsansvar levende ressourcer i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddelegering af forvaltningsansvar levende ressourcer i Grønland"

Transkript

1 6 Uddelegering af forvaltningsansvar levende ressourcer i Grønland Hanne Haaland Ketil Skogen Arild Landa Dave Loeks Oddgeir Andersen Peter Aastrup Carsten Egevang Roel May

2 NINAs publikasjoner NINA Rapport Dette er en ny, elektronisk serie fra 2005 som erstatter de tidligere seriene NINA Fagrapport, NINA Oppdragsmelding og NINA Project Report. Normalt er dette NINAs rapportering til oppdragsgiver etter gjennomført forsknings-, overvåkings- eller utredningsarbeid. I tillegg vil serien favne mye av instituttets øvrige rapportering, for eksempel fra seminarer og konferanser, resultater av eget forsknings- og utredningsarbeid og litteraturstudier. NINA Rapport kan også utgis på annet språk når det er hensiktsmessig. NINA Temahefte Som navnet angir behandler temaheftene spesielle emner. Heftene utarbeides etter behov og serien favner svært vidt; fra systematiske bestemmelsesnøkler til informasjon om viktige problemstillinger i samfunnet. NINA Temahefte gis vanligvis en populærvitenskapelig form med mer vekt på illustrasjoner enn NINA Rapport. NINA Fakta Faktaarkene har som mål å gjøre NINAs forskningsresultater raskt og enkelt tilgjengelig for et større publikum. De sendes til presse, ideelle organisasjoner, naturforvaltningen på ulike nivå, politikere og andre spesielt interesserte. Faktaarkene gir en kort framstilling av noen av våre viktigste forskningstema. Annen publisering I tillegg til rapporteringen i NINAs egne serier publiserer instituttets ansatte en stor del av sine vitenskapelige resultater i internasjonale journaler og populærfaglige bøker og tidsskrifter.

3 Uddelegering af forvaltningsansvar - levende ressourcer i Grønland Hanne Haaland Ketil Skogen Arild Landa Dave Loeks Oddgeir Andersen Peter Aastrup Carsten Egevang Roel May

4 Hanne Haaland, Ketil Skogen, Arild Landa, Dave Loeks, Oddgeir Andersen, Peter Aastrup, Carsten Egevang & Roel May Uddelegering af forvaltningsansvar - levende ressourcer i Grønland - NINA Rapport pp. Trondheim, januar 2005 ISSN: ISBN: RETTIGHETSHAVER Norsk institutt for naturforskning Publikasjonen kan siteres fritt med kildeangivelse TILGJENGELIGHET Åpen PUBLISERINGSTYPE Digitalt dokument (pdf) REDAKSJON KVALITETSSIKRET AV Øystein Ås, Erling Solberg ANSVARLIG SIGNATUR Forskningssjef Inga Bruteig (sign.) OPPDRAGSGIVER(E) Direktorat for Miljø og Natur & Direktorat for Fiskeri og Fangst KONTAKTPERSON(ER) HOS OPPDRAGSGIVER Marianne Jensen FORSIDEBILDE Arild Landa NØKKELORD co-management, lokal forvaltning, naturressourcer, Grønland, rensdyr, fjeldørred, norske og canadiske erfaringer KEY WORDS co-management, local administration, natural resources, Greenland, reindeer, mountain trout, Norwegian and Canadian experiences KONTAKTOPPLYSNINGER NINA Trondheim NO-7485 Trondheim Telefon: Telefaks: NINA Oslo Postboks 736 Sentrum NO-0105 Oslo Telefon: Telefaks: NINA Tromsø Polarmiljøsenteret NO-9296 Tromsø Telefon: Telefaks: NINA Lillehammer Fakkelgården NO-2624 Lillehammer Telefon: Telefaks:

5 Naalisaaneq Hanne Haaland, Ketil Skogen, Arild Landa, Dave Loeks, Oddgeir Andersen, Peter Aastrup, Carsten Egevang & Roel May Aqutsinermut akisussaaffinnik agguaaneq pisuussutit uumassusillit Kalaallit Nunaanni Nina Rapport pp. Kalaallit Nunaanni pisuussutinik uumassusilinnik atuinermi annertunerusumik akisussaaffinnik agguaassinissanik apeqqut oqallissutaalluartarpoq, Namminersornerusullu Oqartussat kissaatigisimavaat aqutsinermi akisussaaffimmik sumiiffinni aaliangersimasunut agguaassinissap periarfissai nassuiarneqassasut. Taanna uani nalunaarusiami aallaaviuvoq. Misissueqqissaartoqareerneratigut inaarneqarput pissutsinik sinaakkusiunneqarsinnaasunik piumasaqaatit, aqutsinermi akisussaaffinnik agguaassinermi, pissutsinik inernerusussamut sunneeqataasinnaasunik siammarsaanermi pissutsit innimigisariallit qulaarneqarput. Taakkua tunuliaqutigalugit aqutsinermi ilusissat piffimmut tunngasut ineriartortinnissaat iluatsissappat. Taakkua qularnaassavaat pisuussutinik atuinermi uumassusilinnik piujuartitsineq, kiisalu sumiiffimmi soqutigisaqaqatigiit sunneeqataavinnerisigut aqutsinermi akuerisat annertunerulernissaat qularnaassallugu. Nalunaarusiaq uumassusilerituut inuiaqatigiilerisullu akunnerminni suleqatigiinnerrisigut inerneruvoq. Tassa imaappoq, taassuma uumassusulerituut inuiaqatigilerisullu aqutsinermut isiginnittaasiat nittarpaa. Siulequtsiussami ilisaritineqarput inooqatigiinnikkut piuartitsinissaq, kiisalu uumassuseqassuseq, piffissami ungasinnerusumi uumassusillit amerlassusaasa ataavartinnissaat pilligu, aamma pisuussutit agguaanneqartarnerannut tunngasoq. Taanna isumaqarpoq pisuussutit pillugit akerleriittarneq aamma agguaassisarnermi akerleriittarnerusinnaammat. Uumassuseqartunik aqutsineq tassaaginnanngilaq piniarnikkut illersuiniarnikkulluunniit amerlassuseqarnermut saatitsiniarneq, kisianni aamma tassaavoq inuit pineqartut assigiinngitsut akornanni, oqaloqatigiinneq suleqatigiinnerlu, inatsisinik malittarisassanillu ilusilersuineq, kiisalu aqutsinerup siunertassaa anguniarlugu naleqquttunik aqutsinermut ilulissanik aallartitsineq. Aqutseriaatsit qanoq ittuugaluarunilluunniit uumasoqatigiiaat uumaniarnermikkut piginnaassusaat isiginiartariaqarpaat, taamaaliornermikkummi uumasoqatigiiaat piniarneqarnissaannut piumasaqaatinik pilersitsisoqarsinnaammat, kiisalu aqutsinissamut piumasaqaatinik pilersitsisoqarsinnaammat, ilaatigullu oqartussaaffiit allat ataatsimut aaqqiissutigineqarsinnaallutik. Siunertalimmik aqutseriaatsimik ilisserusiornermi aamma uumasup siammarsimassusia nunanillu allanit piumasaqaataasut nalilersortariaqarput. Uumasut pillugit ilisimasat pinngitsoorneqarsinnaanngillat, uumasut ilisimasaqarfigerpianngisat ilisimasat annertusinissaasa tungaannut qitiusumik aqunneqarnissaat inassutigerusunnarpoq. Uumasut ikittut qaqutigoortullu qitiusumik aqunneqartariaqarput. Uumasut arlallit nunanut allanut isumaqatigiissuteqarfigineqarput taamattumillu sumiiffimmi aqunneqarsinnaanatik. Uumasut sumiiffimmi aaliangersimasuinnarmi siammarsimasut nalinginnaapput (nunani arlalinni) sumiiffimmilu aqussallugit naleqquttuullutik. Piujuartitsinissaq eqqarsaatigalugu sumiiffimmi aqutsinerup pitsaaqutit ersarinnersaasa ilagaat sumiiffimmi allannguutit najugallit pipallannerusumik malugisinnaasarmatigit taamatullu piniarnerup killilersornerata naleqqussarsinnaanera pisariinnerusumik uumasup naleqqussarneranut malinnaatinneqaqarsinnaammat. Eqaluk (kujataani) tuttulu (Nuussuarmi uumasoqatigiit) tamatuminnga tunngavilersuutilerlugit misiliummik sumiiffimmi aqunneqartussatut naleqquttutut nalilerneqarput. Ingerlatap matuma siunertarisimavaa uumasut aningaasarniornikkut, inuiaqatigiit aaqqissuussaaneratigut, piorsarsimassutsikkullu sumiiffimmi aqunneqarnissamut naleqqussusiat. Inuiaqatigiit aningaasarsiornerannut aalisarneq nunatsinni pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut inissisimavoq. Aamma miluumasut timmissallu aningaasarsiornermut pingaaruteqarput, kisianni uumasut ileqqutoqqatigut pinialunniutitullu pingaarutillit aningaasarsiornermut pingaarutaat nalileruminaappoq. Qularutissaanngilarli inuiaqatigiit piniarnermut aalisarnermullu ilaatinneqarnerat inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut piorsarsimassutsikkullu assorsuaq pingaaruteqartoq, qanorli tamatuma uumasut sumiiffimmi aqunneqarnissaannut sunniunnersoq er- 3

6 sarippallaanngilaq. Nunani allanisulli aamma takorloorneqarsinnaavoq piniarnissamut aalisarnissamullu siunertarineqartartut allanngoriartortut misigisassarsiornerlu nerisassarsiornertulli pingaartigilersinnaasoq. Taamaannikkut aqutsineq nutaanik piumasaqaateqarfigineqalissaaq, tasusngali tunngasutigut ullumikkut ilisimasat annikeqaat. Nunarsuarmi ileqquuleraluttuinnarpoq sumiiffimmi najugallit pisuussutinik aqutsinermut peqataatinneqartalernerat, tamannalu co-management-itut imaluunniit aqutseqatigiinnertut taaneqartarpoq. Taamatut aqutsinissamut akisussaaffinnik agguaassineq ilisserutit assigiinngitsut atorlugit pisarpoq. Pingaarnerpaasarpoq soqutigisallit arlallit aqutsinissap ilusilersorneranut atuutsilerneranullu sunneeqataatinneqartarnerat, taamalilluni aqutsineq eqaannerulersinneqarsinnaalluni aporaanerillu annikillisinnaallutik. Misilittakkalli aamma takutippaat aqutseqatigiinneq ajornartorsiutitaqarsinnaasoq. Tamakku akuutitsinnginnermut attuumassuteqarajupput, inuinnaallu soqutigisaannik nunallu avatangiisinut anguniagaannik inatsisaannillu suusupaginnikkiartorneq. Ilisimasat assigiinngisitaartut akuutinneqarnerat, soqutigisallit pissaaneqarnikkut assigiinngitsunik inissisimasarnerat aqutsinikkullu suliassat suut sumiiffimmi tiguneqarnissaat pillugit isumaqatigiinnginnerat aamma ajornartorsiutinik nassataqarsinnaapput. Taamaammat aqutseqatigiinnerup arlaanaataluunniit aporaannerit nunguissinnaanngilai. Aqutseqatigiinnerup unammilligai ajornartorsiutaalu Canadamit Norgemillu misilittagatigut takutinneqarput, tamakkunanngalu nunatsinni pissutsinut sanilliussisoqarluni. Ullutsinni nunatsinni pisuussutinik aqutsineq allanut naleqqiullugu qitiusumik ingerlavoq atuisullu peqataatinneqarnerat nuna tamakkerlugu peqatigiiffinnit, suliffeqarfiit politikkikkut ingerlasut tusarniaanikkut ataatsimiinnikkullu ingerlanneqartarluni. Ataatsimoorfiit tamakku soqutigisallit ikittuinnaat ilannguppaat. Sumiiffimmi aqutseriaatsit pimminni ineriartortinneqartariaqarput. Ineriartortitsinerup tamanik ilanngussinera qularnaarniarlugu piffissamik nukinnillu immikkoortitsisoqartariaqarpoq. Aqutsinermut ataatsimoorfiit nutaat pilersinnissaanni aamma pinngitsoorneqarsinnaanavianngilaq nukissanik naammattunik tigussaasunngortitsinissaq. Atuisut namminneq aningaasatigut tapeeqataassanersut apeqqutigineqarpoq. Canadamisut Trust Fund -inik pilersitsineq atorlugu inerisaaneq piniakkanik aalisakkanillu nunatsinni pinngortitamik aqutsinermi ilisimatusarnermut ilinniartitsinermullu aningaasaliisoqarsinnaavoq. Sumiiffimmi aqutsinermik inerisaanermut aaliangiisuuvoq ataatsimoorfiit nutaat ilumut piginnaatitaaffilerneqarnissaat, soorlu pisassiinissamut, piniarnermi/aalisarnermi inatsisini, eqqissisimatitsinermi, il.il. Inassutigineqarpoq ataatsimoorfiit taamaattut politikkikkut kommuninit toqqagaasarnissaat, soqutigisalli isiginnittariaatsillu assigiingitsut ilanngunnerat ilaasortat aaliangersimasumik toqqagaanerisigut pisassasoq. Ataatsimoorfiit aaliangiisartut sumiiffimmilu pisuussutinik atuisut akornanniittussamik atorfinitsitsineq oqaloqatigiinnermut paasissutisseeqatigiinnermullu iluaqutaasinnaavoq. Tamanna Canadamiit Norgemiillu assersuutit aamma takutippaat. Tikkuarneqarpoq aqutsinermi suliassat ataatsimoorunnerat aporaannernut pinaveersaataasoq, soqutigisaqaqatigiillu akornanni tatigeqatigiinnermut iluaqutaalluni. Uumasunik nakkutiginninneq nalunaarsuinerlu sumiiffimmi najugalinnit peqataaffigineqarnissaannut naleqqulluartuupput. Aqutsinerup ilisimatusarnerullu ingerlataat pillugit paasissutissiineq soqutigisallit oqaloqatigiinnissaannut ikiuutitut qitiutinneqatariaqarput. Aammattaaq kissaatiginarpoq soqutigisallit qangatut pinngortitamik atuisuiunngitsut akuutinnissaat. 4

7 Resume Hanne Haaland, Ketil Skogen, Arild Landa, Dave Loeks, Oddgeir Andersen, Peter Aastrup, Carsten Egevang & Roel May Uddelegering af forvaltningsansvar - levende ressourcer i Grønland - NINA Rapport pp. I diskussioner om udnyttelse af de levende ressourcer i Grønland har spørgsmålet om en øget decentralisering indtaget en fremtrædende plads, og Hjemmestyret har ønsket at få udredet mulighederne for uddelegering af forvaltningsansvar til et lokalt niveau. Dette var udgangspunkt for denne rapport. Her gennemføres en analyse af faktorer der vil udgøre rammebetingelser for uddelegering af forvaltningsansvar og faktorer der kan ha en indvirkning på resultatet af en sådan decentralisering. På dette grundlag identificeres forhold som man må tage hensyn til dersom man skal lykkes med at udvikle lokale forvaltningsmodeller som både sikrer biologisk bæredygtig udnyttelse af ressourcer og som giver forvaltningen øget legitimitet gennem reel deltagelse fra lokale interessegrupper. Rapporten er et resultat af et samarbejd mellem biologer og samfundsforskere. Det vil sige at den reflekterer både biologiske og samfundsfaglige syn på forvaltning. Indledningsvis præsenteres refleksjoner rundt biologisk og social bæredygtighed, som henholdsvis drejer sig om en langsigtet opretholdelse af bestande og fordeling af ressourcer. Det betyder at ressourcekonflikter kan være fordelingskonflikter. Forvaltning af arter kan ikke blot handle om at manipulere en bestand gennem fangst eller beskyttelse, men må inkludere dialog og samarbejd mellem ulige aktører, udformning af lover og regler og etablering af hensigtsmæssige forvaltningsstrukturer for at kunne nå forvaltningens mål. Forvaltningsmodeller må også tage hensyn til arternes biologiske egenskaber, der vil sætte betingelser for hvordan en art kan udnyttes og hvilke krav der kan sættes til forvaltning og en eventuel samordning af forvaltningsområder. Hvad som er formålstjenlige forvaltningsniveau må også vurderes ud i fra arters geografiske udbredelsesområde og eventuelle internationale forpligtelser. Viden omkring den enkelte art er essentielt, arter med ringe kundskabsstatus anbefales at forvaltes centralt indtil den nødvendige viden fremskaffes. Fåtallige og sjældne arter bør forvaltes centralt. Mange arter i Grønland omfattes også af internationale aftaler og kan således ikke forvaltes lokalt. Arter der danner geografisk afgrænsede bestande og er almindeligt forekommende med en vid udbredelse (flere lande) kan derimod være egnet til at forvaltes lokalt. De mest åbenlyse bevaringsmæssige fordele med en lokal forvaltning er lokalforankret brugere hurtigere kan spore ændringer i bestanden samtidig som en lettere kan regulere fangsten efter dens fysiologiske tilpasning til den aktuelle geografiske lokalitets miljø. Fjeldørred (i Sydgrønland) og rensdyr (bestanden på Nussuaqhalvøen) vurderes på denne baggrund som godt egnet for forsøg med lokal forvaltning. Dette projekt har haft til opdrag at vurdere arternes egnethed for lokal forvaltning også på baggrund af økonomisk, social og kulturel betydning. Økonomisk set udgør fiskeri en nationaløkonomisk hjørnesten i Grønland. Også fangst af pattedyr og fugle har økonomisk betydning, men det er svært at kvantificere den økonomiske betydning af arter der er vigtige i traditionel erhvervsvirksomhed og i rekreationssammenhæng. Det råder ingen tvivl om at befolkningens deltagelse i fangst og fiskeri har stor social og kulturel betydning, men hvordan det påvirker arternes egnethed for lokal forvaltning er ikke givet. Som i andre land kan det for øvrig tænkes at motiver for at drive fangst og fiskeri ændrer sig og at oplevelse efterhånden kan blive lige så vigtig som selve produktionen af mad. Dette vil i givet fald stille nye krav til forvaltningen, men det findes i dag ringe viden herom. Internationalt har man i de senere år set en øgende tendens til at lokale aktører spiller en rolle i ressourceforvaltning, og dette kaldes gerne co-management eller samforvaltning. En sådan uddelegering af forvaltningsansvar kan finde sted efter forskellige modeller. Et hovedprincip er 5

8 at flere aktørgrupper får indflydelse i udformning og implementering af forvaltningstiltag, hvilket kan give en mere fleksibel forvaltning og et reduceret konfliktniveau. Erfaringer har imidlertid vist, at det også er mange problemer med samforvaltning. Disse er knyttet til manglende repræsentativitet, mindsket hensynstagen til almenhedens interesser og til national miljøpolitik og lovgivning. At integrere forskellig former for viden, aktørernes ulige magtpositioner og uenighed om hvilke forvaltningsopgaver der bør placeres på et lokalt niveau kan også medføre problemer. Derfor kan ingen variant af samforvaltning fjerne konflikter helt. Nogle af samforvaltningens udfordringer og problemer bliver illustreret gennem erfaringer fra Canada og Norge og det trekkes linjer fra disse eksemplerne til de grønlandske forhold. Dagens ressourceforvaltning i Grønland er relativt centraliseret og brugermedvirkning bliver hovedsageligt varetaget af nationale foreninger, politiske institutioner og gennem høringer og dialogmøder. Disse fora involverer i dag et fåtal aktører. Udvikling af nye lokale forvaltningsmodeller må finde sted lokalt. Tid og ressourcer må stilles til rådighed for at sikre en inkluderende proces. Ligeledes vil oprettelse af nye forvaltningsorganer være afhængig af, at tilstrækkelige ressourcer gøres tilgængelige. Spørgsmålet om brugerne selv også må bidrage økonomisk til dette, bliver stillet. En model med etablering af Trust Funds, som i Canada, kan være en finansieringsmulighed for vildt- og fiskeforskning og uddannelsesformål inden naturforvaltning i Grønland. Et afgørende element i udvikling af lokale forvaltningsmodeller er at de nye organer gives reel myndighed, som for eksempel i forbindelse med kvotefastsættelse, jagt/fangst/fiskeregler, frednings- og jagt/fiskeperioder, osv. Det anbefales at sådanne forvaltningsorganer udnævnes politisk af kommunerne, men at forskellige interesser og perspektiver bliver varetaget gennem en planmæssig udvælgelse af medlemmer. Ansættelse af medarbejdere i en position mellem besluttende organer og lokale ressourcebrugere kan bidrage til en bedre dialog og forbedre informationen mellem de ulige parter. Dette ses også eksemplerne fra Canada og Norge. Det påpeges at samarbejde om praktiske forvaltningsopgaver kan virke konfliktreducerende og forbedre tilliden mellem ulige grupper. Bestandsovervågning og registreringsarbejde er opgaver der er velegnede for lokal deltagelse. Information om forvaltningens og forskningens aktiviteter bør være en central komponent i dialogen mellem de forskellige aktører. Det er desuden ønskeligt at involvere også andre grupper end dem, der har en stærk forankring i traditionel naturbrug. 6

9 Abstract Hanne Haaland, Ketil Skogen, Arild Landa, Dave Loeks, Oddgeir Andersen, Peter Aastrup, Carsten Egevang & Roel May Uddelegering af forvaltningsansvar - levende ressourcer i Grønland - NINA Rapport pp. Decentralised management of natural resources has been widely discussed in Greenland. The Home Rule Government therefore wished to explore the possibilities of delegating management responsibility to the local level. This was the background for commissioning the present report, where general conditions for decentralisation of management, and the factors which may affect the results of decentralisation, are analysed. Based on this analysis, prerequisites for successful local management models are identified. These are models that seek to maintain a resource utilization which is biologically sustainable while at the same time increasing management legitimacy through local stakeholder participation. The report is the product of cooperation between biologists and social scientists and reflects perspectives on resource management from both disciplines. In the introductory part, reflections on biological and social sustainability are presented. Whilst biological sustainability refers to maintaining stocks at a certain level, social sustainability focuses on resource distribution. This implies that resource conflicts may be conflicts over access and allocation. The management of a species is thus not only about manipulating the stock through exploitation or conservation. In order to achieve management goals, one must focus on dialogue and cooperation between different groups as well as on developing regulations and establishing adequate management structures. The biological characteristics of a given species provide the basic framework for the utilisation of that species, as well as management requirements and a potential coordination of management areas. Considerations concerning optimal management levels (central, regional or local) must also take into account the geographical distribution of the species as well as potential international obligations. A sound knowledge base is essential. If there is limited knowledge about a species, that species should be managed at the central level until sufficient knowledge is developed. Species that are few in numbers should also be managed at the central level. Many species in Greenland are subject to international treaties and are thus not suited for management at the local level. Species which form geographically defined populations and that are widely distributed are the most suitable for local management. The most obvious conservation benefit of local management is the rapid detection of changes within the population, as well as a more speedy and flexible regulation of the catch. Considering the arguments above, mountain trout (in the South of Greenland) and reindeer (the stock in the Nussuaq peninsula) are suggested for pilot projects in order to develop local management models. The present report also evaluates whether species are suitable for local management when considering their economic, social and cultural importance. Fisheries form a cornerstone in the national economy of Greenland. The hunting of mammals and birds also has economic significance. However, it is hard to quantify this significance when it comes to species that are important in traditional (subsistence) economic activities and for recreation. It is quite clear that people s involvement in hunting and fishing is of great social and cultural significance. However, how this social cultural and social significance affects the suitability of species for local management is not clear. In many other countries the motives for hunting and fishing are changing from food production to leisure pursuits. It is possible that such a development is taking place in Greenland as well, but there is limited knowledge about this. However, if such a change is taking place it would certainly imply new demands on the management regime. At the international level there has been an increasing trend towards involving local actors in resource management. This is often referred to as collaborative management or comanagement. The decentralization of management responsibility follows different models, but a main principle is that stakeholders gain influence on the development and implementation of management decisions and action. This may contribute to more flexible (adaptive) manage- 7

10 ment and a reduced level of conflict. However, there are also problems with co-management, such as biased or limited stakeholder representation within management bodies, and limited regard for the interests of the general public and for national environmental policies and legislation. What may also cause problems is the integration of different forms of knowledge, uneven power relations between the various actors, and disagreement concerning which management responsibilities that should be transferred to the local level. Thus, no co-management model can eliminate conflicts entirely. Some of the challenges and problems of co-management are illustrated through experiences from Canada and Norway, and parallels are drawn from these examples to the situation in Greenland. The current management regime in Greenland is relatively centralised. Stakeholder involvement mainly takes place through national associations, political institutions and through public hearings and dialogue meetings. Only a small range of stakeholders are involved in these activities. The development of new management models must take place locally. Resources must be made available in order to ensure an inclusive and transparent process, and in order to establish efficient new management bodies. The question is raised whether the users of the resources should economically contribute to this. A model including establishment of Trust Funds, as seen in Canada, could be a way of funding local management and research on fish and wildlife, as well as contributing to the establishment of education programmes within resource management in Greenland. A crucial element in the development of local management models is to provide the new management bodies with a substantial authority, for instance regarding the setting of quotas, regulations for hunting and fishing, seasons, etc. It is recommended that local management bodies are appointed politically by the municipal assemblies. However, a sufficient diversity of interests and perspectives should be included through a deliberate appointment of members. Hiring staff that can take up an intermediate position between decision making bodies and local resource users can improve the dialogue and information flow between various interest groups, and between interest groups and local authorities. This is illustrated by examples from Canada and Norway. It is indicated that cooperation on practical management tasks and monitoring activities can increase the trust between different interest groups, scientists and management authorities (local or not). Information is also an essential element in this process, but information about the activities of management agencies and researchers is just as important as information about the biology of the species in question. The inclusion of groups that are not involved in traditional resource utilization should also be a priority. 8

11 Indhold Naalisaaneq...3 Resume...5 Abstract...7 Indhold...9 Siulequt...12 Forord Annertusisamik eqikkaaneq Ilisarititsineq Aningaasarsiornerup, inooqatigiinnerup kulturillu pingaarutaat Sumiiffimmi aqutsinermut misiliutissanik uumasunik toqqaaneq Tuttu Eqaluk Co-management Pinngortitap pisuussutaanik aqutseqatigiinneq Aqutseqatigiinnermit Canadamit Norgemiillu misilittakkat Canada Norge Norgemiut Canadamiullu misilittagaannut oqaaseqaatit Kalaallit Nunaanni sumiiffimmi aqutseqatigiinneq Sumiiffimmi aqutseqatigiilernissamut aqqut Sumiiffimmi aqutsinerup miligarneqarnissaanut aaqqissussinissamik siunnersuut Udvidet sammenfatning Introduktion Økonomisk, social og kulturel betydning Valg af arter for forsøg med lokal forvaltning Rensdyr Fjeldørred Co-management Samforvaltning af naurressourcer Erfaringer med samforvaltning: Canada og Norge Canada Norge Kommentarer til de norske og canadiske erfaringer Lokal samforvaltning i Grønland Vejen videre mod lokal samforvaltning Forslag til organisering og gennemføring af forsøg med lokal forvaltning Introduktion Arbejdsmetoder og rapportens opbygning Noget om begrebsbrug Interview med nøgleinformanter Følgegruppe Baggrund Nogle refleksioner omkring bæredygtighed Hvad ligger i begrebet forvaltning af levende ressource? Hvad er optimal fangst?

12 4.1.3 Interaktioner mellem arter og betydning for forvaltning Hvad er en bestand og ved hvilket niveau bør den forvaltes? Hensigtsmæssige forvaltningsniveauer Økonomisk betydning Social og kulturel betydning Udvælgelse af arter der kan egne sig til lokal forvaltning Forslag til pilotprojekter Fjeldørred Rensdyr Co-management - Samforvaltning af naturressourcer Samforvaltning - nogle hovedpunkter Forskellige former for medvirken Problemer og udfordringer knyttet til samforvaltning Forskellige interesser og organisatoriske niveauer Økonomi...60 Deltagelse - ikke nogen trylleformular Viden og medvirken Forskningsbaseret og folkelig erfaringsbaseret viden Viden og kulturelle modsætningsforhold Erfaringer med samforvaltning: Canada og Norge Canadiske erfaringer med fælles ressourceforvaltning Canadiske ejendomsforhold og overordnet forvaltningsstruktur Modeller for delt ressourceforvaltning Kontrol: håndhævelse af lover og lokale reguleringer Finansiering Nogle refleksioner om modeller for delt ressourceforvaltning i Canada Lokal medvirken i vildtforvaltningen i Norge Kort beskrivelse af offentlig og privat forvaltning på forskellige niveauer Aktører i forvaltningen Eksempel med vildrennævn og vildrenudvalg Eksempel med fjellstyre i statsalmenning Lokal medvirken i områder med overvejende privat ejendom Driftsplanprojektet : Forvaltning af fiske- og vildtressourcer i kommunerne Regional rovvildtforvaltning Rovvildtkontakterne rovvildtforvaltningens barfodlæger Øvrigt personale med ansvar for vildforvaltningen Opsyn og kontrol Andre former for lokal medvirken i vildtforvaltningen De norske og canadiske erfaringer - nogle kommentarer med henblik på Grønland Lokal samforvaltning i Grønland Vejen videre mod samforvaltning udfordringer, forslag til praktisk samarbejde og vigtige skridt i den videre proces Generelt Kortlægning og planlægning Sammensætning, udnævnelse og repræsentativitet

13 11.4 Myndighed og funktioner Forvaltningsplaner Lokale naturforvaltere Opsyn og kontrol Ressourcer Forskellige former for medvirken Forslag til organisering og gennemføring af forsøg med lokal forvaltning Rammebetingelser / forudsætninger Projektmål Forventet resultat Aktiviteter Finansiering Referancer Appendiks 1. Forklaring til tabeller (Fra Status 2000, Grønlands Naturinstitut) Appendiks 2. Fisk og rejer Appendiks 3. Pattedyr og fugle Appendiks 4. Rensdyr og Moskusokser

14 Siulequt Kalaallit Nunaata nutaaliaasumik ineriartornera suliffissuaqalerneralu piniarnerinnarmik inuussutissarsiornermik kingoqqiveqarpoq, annertuumillu pisuussutinik uumassusilinnik atuinermik tunngaveqarluni. Taamatuttaaq aalisarsinnaanermik piniarsinnaanermillu pisinnaatitaaneq inuiaqatigiinnut atassuteqarluinnarpoq, inuussutissarsiutigigaluaraanni tapertarigaluaraanni sunngiffimmiluunniit nuannaarniutigalugu aliikkutarigaluaraanni. Taamaakkaluartoq aamma soqutigisat allat nutaajusullu takkunnikuupput, soorlu pinngortitami takornariarneq, akiliilluni aallaaniarneq kiisalu aliikkutaralugu aalisarneq. Inuit soqutigisaqaqatigiillu assigiinngisitaartut amerliartuinnartut, pisuussutinik avitsisussat siornarnit amerlanerupput. Pisuussutit killeqartillugit soqutigisaqaqatigiit akornanni akerleriinnermik pilersoqartarpoq. Aqutsineq akerleriinnerillu assigiinngisitaaqaat. Ilaatigut pisuussut taassumalu uumassuseqarneranut atugassaritinneqartut pineqartarput. Tassa pisuussut nammineq naleqaraangat siunissami nungutsaaliugaalluni aqunneqartussaatillugu. Illuatungaanilli soqutigisaqaqatigiit tamarmiusut soqutigisaat taamatuttaaq pingaartigipput. Sumiiffimmi aqutsinermut misiliiniarnerup siunertaa tassaavoq piuartitsilluni atuineq kiisalu aqutsineq atuisunut tamanut naapertuilluarsorinartoq. Unamminartut annersaat tassaavoq kikkulluunniit tamarmik pisuussummut pineqartumut soqutiginnittut eqeersimaarlutik akisussaassusermik tigusinissaat, pineqartup piuartinnissaanut siunissaq ungasinnerusoq eqqaarsaatigalugu. Taamaaliornissap piumasaraa illuatungeriit tamarmik piumassuseqarlutik piginnaaneqarlutillu isumaqatigiinnissaat. Taamaattumik tupinnanngitsumik qanigisap iluani aqutsineq nukipparujussuarnik pisariaqartitsivoq ajornartorsiuterpassuarnillu qulaarsiviussalluni, piffissap ingerlanerani iluarsiissutissamik nassaartariariaqartussamik. Uumap nalunaarusiap misissoqqissaarnikuuai sumiiffimmi aqutsinermi misilittakkat siullermik Norgemit Canadamillu pisut, siunnersuutigalugu Kalaallit Nunaanni taakkua qanoq atorneqarsinnaaneri. Kisianni ilusiliviutassap ilusissani nassaarisariaqarpaa misiligutaasumik misissueqqaarnikkut Kalaallit Nunaanni pissutsinik tulluarsakkanik imalinnik, kiisalu sumiiffimmi pisumi soqutigisaqaqatigiit tamarmik peqataaffigisaanni. Nalunaarusiaq uumassusilerituut inuiaqatigiilerisullu suleqatigiinnerannit pinngortuuvoq, taperserneqarlunilu eqeersimaarluartunit soqutiginnittunillu suliamut malinnaasunit makkuninnga sinniiseqartunit: Aalisarnermit piniarnermillu pisortaqarfimmit, Pinngortitamut avatangiisinullu pisortaqarfimmit, KANUKOKA-mit Pinngortitaleriffimmillu. Norgemit Canadamiillu immikkut oqariartaatsinik peqarpoq qallunaatut oqalunnermi naliginnaanngitsunik. Taamaakkuupput soorlu oqaatsit ataasiakkaat oqariartaatsillu qallunaatut nutsernerlutaasinnaasut. Taanna paaseqqunaraluaqaaq, neriullutali oqaatsit atukkagut tamakkiisumik nalunaarusiap imarisaanik soqutiginnilluni atuartussamut paasisitsiumaartut. Sæbøvik den 1. december Arild Landa Suliamik aqutsisoq 12

15 Forord Det moderne Grønlands udvikling og industrialisering har rødder tilbage til det oprindelige fangsterhverv og er i stor grad baseret på udnyttelsen af de levende ressourcer. Samtidig er retten til at udøve fiskeri og fangst, enten som erhverv, bierhverv eller fritidsfornøjelse, stærkt forankret i befolkningen. Men der er også opstået andre og nye interesser som for eksempel naturturisme, betalingsjagt og sportsfiske. Antallet af mennesker og antallet af forskellige interessegrupperinger, der skal dele ressourcerne mellem sig, er flere end tidligere. Når ressourcerne er begrænsede opstår der konflikter mellem de forskellige interesser. Forvaltning og konflikter om de levende ressourcer har mange sider. Dels er der tale om hensynet til selve ressourcen og dens livsbetingelser. Ressourcen har en egenværdi der skal forvaltes sådan at den kan opretholdes i livskraftige bestande ind i fremtiden. Men lige så vigtigt er også hensynet til alle interesseparterne. Målet med at forsøge lokal forvaltning er at opnå en bæredygtig udnyttelse og en forvaltning der opfattes som retfærdig blandt brugerne. Den største udfordringen er at alle der har interesser i en ressource tager et aktivt ansvar for dens langsigtede opretholdelse. Dette kræver at alle parter har evne og vilje til at indgå kompromisser. Det er derfor klart at lokal forvaltning er ressourcekrævende og vil afdække mange problemer der over tid må finde sin løsning. Denne rapport analyserer erfaringer med lokal forvaltning først og fremmest i fra Norge og Canada og giver forslag til hvordan dette kan søges udført i Grønland. Men den endelige udformning må finde sin form via pilotprojekter der er tilpasset grønlandske forhold, det aktuelle sted og med indspil fra alle interessegrupper. Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem biologer og samfundsforskere med bidrag fra en aktiv og interesseret projektfølgegruppe med repræsentanter fra Direktoratet for fiskeri og fangst, Direktoratet for miljø og natur, KANUKOKA og Grønlands Naturinstitut. Både fra Norge og Canada findes mange specielle ord og udtryk der ikke er almindelige i dansk tale. Det kan således være at enkelte ord og udtryk ikke har fået en korrekt dansk oversættelse. Vi beder om forståelse for dette, men håber at de ord vi har anvendt giver den interesserede læser en fyldestgørende forståelse af rapportens indhold. Sæbøvik den 1 december 2004 Arild Landa Projektleder 13

16 1 Annertusisamik eqikkaaneq 1.1 Ilisarititsineq Uani nalunaarusiaqmi misissueqqissaartoqareerneratigut inaarneqarput pissutsinik sinaakkusiunneqarsinnaasunik piumasaqaatit, aqutsinermi akisussaaffinnik agguaassinermi, taamatuttaaq pissutsinik inernerusussamut siammarsaanermi sunneeqataasinnaasunik. Taakkua tunuliaqutigalugit pissutsit pingaarutillit innimigisariallit nassaarineqarput, aqutsinermi ilusissat qanigisamut tunngasut ineriartortinnissaat iluatsissappat. Taakkuttaaq qularnaassavaat uumassusilinnik piujuartitsineq, ilutigalugulu anguneqassaaq aqutsinermi akuerisat annertunerulernissaat, qanigisami soqutigisaqaqatigiit sunneeqataavinneqatigut. Uumassusillit sorliit qanigisamit aqunneqarnissaannut piukkunnaateqarnerusut nalilersorneranni eqqarsaatigisariaqarput uumassusilinnik piujuartitsineq kiisalu inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannik piujuartitsineq. Uumassusilinnik piujuartitsinerup pisuussutinik atuineq tunaartarigaa siunissamullu ungasinnerusumut amerlassutsinut atatitsiinnarnissaamut qulakkeerisuusoq, inuuiaqatigiit aaqqissuussaaneranik piujuartitsinerup aamma pisuussutinik agguaassineq imaraa. Pissuusutinik akerleriissuteqarneq tassaasinnaavortaaq agguaassinermi akerleriinneq. Taamaattumik uumassuseqartunik aqutsineq tassaaginnanngilaq amerlassuseqarnermut saatitsiniarneq piniarnikkut illersuiniarnikkulluunniit. Kisianni aamma inuit pineqartut assigiinngitsut akornanni, ilisimasanik ingerlatitseqqiineq, ilisimatitsinikkut, inatsisinik malittarisassanillu ilusilersuinermi, aamma tulluarsakkanik ilusilersukkanik pilersitsinermi aqutsinerup siunertaa angujumallugu. Amerlanerpassuartigut nungusaataanngitsumik piniarneq naleqqussarneqartarpoq amerlassutsit annertusisarneri malillugit. Kisianni uumassusillip piaqiornera piffissami nikerarsinnaasarpoq taamaattumik siunissap ungasinnerup nungusaataanngitsumillu atuinerup naatsorsuutigisariaqarpaat amerlassutsimut piumasaqaat taassumalu uumassuseqarneranut atugassarititat nakkutigineqarnissaat. Taamatullu toqqaanerup pinngortitap atugassarititaanut allanngorartunut naleqqussarneqarnissaa. Uumassuseqarnerup sunniutaa aqutsinerni assigiingitsunit suliniutigineqartunit pisoq uuttorumagaanni pisariaqarpoq tunngaviusumik uumasup uumassuseqarnerata ilisimaarinissaa kiisalu amerlassuseqarnera. Pisuussutini uumassusilinni amerlasuuni aqutsinermi piniartoq aalisartorluunniit tassaavoq aqutsisup sakkua siunnerfiup anguniarneranut. Kisianni aqutsisoq soqutigisaqaqatigiit sakkoraat imaluunniit ilisimasanik tigooraaffigaa piniarnerup anguniarnerani inuiaqatigiit piniagassamut soqutigisaat naapertorniarneranni. Aqutsinerup iluatsilluartup piumasaraa suleqatigiinneq annertooq ataatsimullu malitassanik eqqortitsiniarneq. Uumasoqatigiinnik nungusaataanngitsumik atuinerup piumasaraa aqutsinermi ataatsimut ingerlatsineq uumasup tamakkiisumik siammarfigisaani. Uumasut tamarmik immikkut uumasuussutsimikkut assigiinngitsunik piginnaassuseqarput sumiiffimmi assigiinngisitaartuni, uumasoqatigiit iluanni akornannilu. Taakkua pissutsinut aaliangiisuusarput qanoq atorneqarnissaminnut. Uumasut amerlassusaat, siammarsimaneri, ingerlaartarneri piaqqiorsinnaanerilu tassaapput piginnaanerit sumiiffimmi aqutsinerup ataatsimut aaqqissuunneqarnissaanni piumasaqartut. Kiisalu uumassuseqartup piniarneqarnissaanut atorneqarnissaanullu piukkunnassuseqarneranut. Uumassusillit imminnut sunneeqatigiinnerat assigiinngisitaartorpassuarnik ataqatigiissunik katitigaavoq. Uumassusilimmik ataatsimik aqutsinerup ilusaa taannarpiaannavimmik sunniiffigineqarpoq, kisianni taanna aamma uumassusilinnut allanut sunneeqatigiissunut sunniuteqarpoq. Nuna aaliangersimasoq aqutseriaatsinik assigiinngisitaartunik aqunneqarsimappat pingaaruteqarpoq taakkua ataatsimut aaqqissuunneqarnissaat. Uumasut sumiiffinni simaarsimanerisa assigiinngisitaarnerat avatangiisitigut assigiinngissuteqartitsivoq sumiiffiullu nammassinnaasaanut uumasullu amerlisinnaaneranut uumariaasianullu, kiisalu uumasup qanoq piniarneqartigisinnaaneranut. Nunat immikkoortuisa assigiinngisitaar- 14

17 nerisa immikkut aqunneqarnissaanut pissutissaqarluartitsivoq. Uumasup sumiiffinni assigiinngisitaartumik amerliartoraaseqarnera sumiiffimmi aqutsisoqarnikkut nakkutigiuminarneruvoq. Pingaartumik taanna qitiusumik aningaasatigut sulisussatigulluunniit naammaginartumik peqanngippat ataavartumik qanimullu nakkutigineqarnissaanut tassuunakkullu eqaatsumik aqutsinissakkut. Uumassusillip siammarsimassusia sumiiffinni aaliangersimasuni agguataarsimappat ikittunnguakkuutaani kiisalu uumassusillit ataasiakkaat akunnerminni paarlaateqatigiittanngippata taakkua nunap immikkoortuisa akornanni, soorlu assersuutigalugu tuttut, uumassuseqarnertik aallaavigalugu qanigisami aqunneqarnissaannut piukkunnaateqarnerupput. Illuatungaanilli uumassusilik sumiiffimmi aaliangersimasumiittoq navianartorsiortinneqajasuuppat imaluunniit ulorianartorsiortinneqartorujussuuppat nuna tamakkerlugu imaluunnit nunarsuarmi pisussaaffiit qularnaarneqassapput, nuna tamakkerlugu imaluunniit qitiusumik aqutsineq pisariaqassalluni. Kisianni taassumap qanigisami aqutsinerup sunneeqataasinnaanera killilissanngilaa. Aqutsineq assigiinngisitaarsinnaavoq. Uumassuseqarneq kisiiviat aallaavigigaanni siunnerfigissaarneruvoq aqutsinerup minnerpaamik uumasup atorneqarfiani ingerlatsinissaq. Agguataarineq qanigisamiissinnaavoq soorlu nunaqarfigisami kommunemiluunniit. Aqutsineq nunap ilaani soorlu kommunet qanigisariit aqutsinermik ataatsimoorussineratigut. Imaluunniit qitiusumik aqutsineq nuna tamakkerlugu ilaatigut nunat allat malittareqqusaannik ataatsimoortitsinikkut taamaalillunilu nunarsuarmi pisussaaffit qularnaarlugit. Aqutsineq sunaluunnit pisariaqavissumik ilisimasaqarluarnissamik piumasaqartitsivoq. Uumassusillit ilisimaneqarpianngitsut tamatigut qitiusumik naalakkersuisunit aqunneqarnissaat siunnersuutigineqartarpoq ilisimasap aaliangersimasup pisariaqartullu pissarsiarinissaa tikitserlugu. Kisianni uumassusilik ilisimaneqarpianngikkaluarluni taamaattorli qanigisami amerlassuseqarsimappat naliginnaalluni ilaatigut siunnersuutiginartarpoq qanigisamit aqunneqarnissaa. Pinngortitaleriffiup nalunnarsuiffia uumassusillit killiffiannut piginnaassuseqarnerannullu tunngasoq ilanngussami 1-imi takuneqarsinnaavoq. 1.2 Aningaasarsiornerup, inooqatigiinnerup kulturillu pingaarutaat Suliamut pingaaruteqarluinnarsimavoq anguniassallugu uumassusillit assigiinngitsut sumiiffimmi aqunneqarnissaannut piukkunnassusaat nalilersussallugu, aningaasarsiornikkut, inooqatigiinnikkut kulturikkullu pingaarutaat aallaavigalugit. Aalisarneq, pingaartumik raajanik Kalaallit Nunaata nuna tamakkerlugu aningaasarsiorneranut pinngitsoorneqarsinnaanngilaq. Qaleralinnik assagiarsunnillu aalisarneq pingaaruteqarluarputtaaq aningaasarsiornikkuinnaanngitsoq suliffissaqartitsinermuttaaq tapertaalluartunik. Timmissanik miluumasunillu piniarneq aningaasarsiornikkut annertuumik pingaaruteqarportaaq. Siullermik piniarneq piniartunut 2800-sunut inuussutaavoq taassumalu saniatigut allarpassuarnut tapertaralugu inuutissarsiutaalluni. Aappassaanik inuussutissarsiutigalugu piniarnerup ilaa kiisalu sunngiffimmi pinialunneq kalaallit nerisaannut tapertaalluarput tassuunakkullu aningaasarsiornikkut pingaaruteqarlutik. Kisianni uumasut ileqqutoqqatigutaningaasarsiutitut sammisassaqarniutigalugulu pingaarutillit aningaasarsiornermut ilapittutaassusiat nalileruminaappoq. Ajornannginneruvoq uumasut aningaasarsiutitut pingaarutillit, suliffissaqartitsinermut atorneqartut aningaarsarsiornermut pingaarutaat nalilissallugit. Tamanna soorunami ileqqutoqaralugu sunngiffimmiluunniit piniarnermit annertunerungaatsiarpoq. Ataatsimut oqaatigineqarsinnaavoq, pisuussutit suliffissaqartitsinikkut politikkikkullu pingaarutillit sumiiffimmi aqunneqartussatut inissikkuminaassasut. Pisuussutit taamaattut qitiusumik nakkutigineqarnissaat assut orniginarnerorpasippoq. Qularutigineqarsinnaanngilaq inuuttaasut aalisarnermut piniarnermullu peqataanerat Kalaallit Nunaanni inooqatigiinnikkut kulturikkullu pingaaruteqarluinnarmata. Uumassusillit assigiinngitsut inooqatigiinnikkut kulturikkullu pingaarutaat immikkoortinneqarsinnaagaluartut upper- 15

18 narsineqarsimanngilaq tassuuna sunniuteqarsinnaanersoq uumassusillit qanigisamit aqunneqarsinnaanerannut piukkunnaateqarnersut. Piniarneq, aalisarneq kalaaliminernillu atuineq kalaaliussutsimut pingaaruteqarluinnartutut isigineqartarput. Kisianni allatulli inuiaqatigiittut nutaaliasutut Kalaallit Nunaani inuiaqatigiit allanngoriartornerit aqqusaarpaat. Taamaattumik qularutigineqarsinnaanngilaq inuiaat immikkoortukkaat assigiinngitsut pinngortitap pissarititaanut isumaat aamma aallanngoriartortoq. Qanittukkut pinngortitamut illersuiniaqatigiinnik pilersitsinerup soorlu Timmiakkut Uppikkullu takutissinnaavaa isummanik allanik pilersoqarsimasoq aalisarnerup piniarnerullu oqallisigineranni. Eqqarsaatigineqarsinnaavortaaq inuit piniarnermut aalisarnermullu tunngavigisaat allanngorsimassasut. Nalileruminaappoq qanoq annertutigisumik nerisassanik pisariaqartitsineq misigisaqarniutigalugu piniarnermik taarserneqarsimanersoq. Kisianni taanna aamma piniartut aalisartullu aqutsinermut tunngasumut ilimasunnerannik kinguneqassasoq. Tassa neqinik pissarsiniarnermi sinneqartoornissaq kisimi siunertaasinnaajunnaarmat. Ullumikkut inuiaqatigiinni soqutigisaqaqatigiit assigiinngitsut pinngortitamik uumasunillu aqutsinermut isumaannut sunniisarneq pillugu ilisimasat amigaataapput. Taanna eqqarsaatigisariaqarpoq aqutsinermut sakkut nutaat inerisarneqassappata. Taassumap inerisarneqarnerani pingaaruteqarluinnarpoq Kalaallit Nunaani qangaaniilli pinngortitap aqunneqarneranut soqutigisat tusarniaavigisarnissaat, kiisalu inuiaqatigiit pinngortitamut avatangiisillu pissusaannut nutaajusunut. 1.3 Sumiiffimmi aqutsinermut misiliutissanik uumasunik toqqaaneq Ullumikkut uumasorpassuit aqunneqartarput nunarsuarmi soqutigisaqaqatigiikkoorlugit. Taakkua atuinerup annertussusianik aaliangiisarput kiisalu nunat ataasiakkaat ilaasortaasut atuinerannut pisassiissutissaannik malittarisassaannillu aaliangersaasarlutik. Uumasut amerlanngitsut qaqutigoortullu tamatigut nungutsaaliugaalluinnagaapput nunarsuamioqatigiinnik eqqumaffigineqarlutik, kiisalu taakkuninnga isumaqatigiissusiorfigineqarsimallutik. Uumasut taamaattut tupinnanngitsumik qitiusumik aqunneqarput. Siunniussap angunissaanut qanoq annertutigisumik sunneeqataanissaq akisussaaffimmillu tigusinissap tulluartuusorinera qanoq annertutigisumik qanitami uumasoqassutsip aaliangissavaa, kiisalu taakkua pisuussutsit aningaasarsiornikkut kulturikkullu pingaarutaasa. Ullutsinni nunarsuarmioqatigiinni siammasissumik uumassuseqarnerup allanngorarnera kiisalu killeqarfiit akimorlugit suleqatigiinnerup pisariaqarluinnarnera akuersaarneqarnikuuvoq, ataatsimut aaqqissuussineq nungusaataanngitsumillu atuineq angujumallugu. Kalaallit Nunaat tassunga ilaavoq, uumasut arlallit nunarsuarmioqatigiit suliniaqatigiiffiisigoorlugit aaliangersarneqarsimammata. Taakkunani ilaat siunnersuisuinnaapput ilaalli pisassiissutaasartussat aaliangersarneqarneranni siunnersuisuusarlutik. Uumasoqatigiit ingerlaartartut nunani arlalinni avinneqarsimasut nunarsuarmioqatigiit iluanni isumaqatigiissusiorfigineqarsimasut imaluunnit siunnersuisuuffigineqartut, qanitamit aqunneqarnissaasa misiligarneqarnissaa piukkunnaateqannginneruvoq. Taamaattumillu qitiusumik aqutsisuniit aqunneqarnerat ingerlatiinnartariaqarluni. Uumasut nunarsuamioqatigiinnit isumaqatigiissusiorfigineqarsimanngitsut nunanillu allanik avinneqarnermikkut sunniuteqarsimanngitsut qanigisamik imaluunniit nunat immikkoortuinit aqunneqarnissaat nalilersorneqarsinnaavoq. Uumasut nunap immikkoortuini immikkut avatangiisilinni amerlassusillit iluaqutaasumik qanigisamit aqunneqarsinnaapput. Uumasut kommuneni marlunni arlalinniluunnit siammarsimappata taakkunani nunap immikkoortuini ataatsimut aqunneqarnissat tulluarneruvoq. Taamaakkaluartoq soqutigisaqaqatigiit sunneeqataanissaat tunngavigitinneqarsinnaavoq. Taamaattumik uumasut sumiiffimmi aalingersimasumi uumasoqatigiittut soorlu tuttut umimmaallu aqunneqartariqarput. Uumasut ullumikkut ilisimasaqarfigineqarpianngitsut agguaan- 16

19 neqarnissaat kissaatiginanngilaq amerlassusiviat sumiiffiallu paasitinnagu. Kisiannili nunami tassaniittut ilisimasap pisariaqavissup aqqutissiuunnissaanut suleqataanissaat killilerneqanngilaq. Uumasunik Kalaallit Nunaanni atuinerup ataatsimut nalilersoreernerani kiisalu uumasut sorliit qanigisamit nunalluunniit immikkoortuini aqunneqarsinnaanerannut nalilersuisoqareerneratigut, tuttut eqaluillu toqqarneqarsimapput suliamut misiligutaasussamut tulluarnerusut. Toqqaaneq uumassuseqarneq tunngavigalugu pisimavoq, ullutsinni nunat nunallu tamalaat akornanni aqutseriaatsit eqqarsaatigalugit, uumasut nalunaarsorfiat Pinngortitalerifimmit sananeqarsimasoq tunngavigalugu kiisalu uuminnga suliamik innuttaasut oqallisereerneratigut. Uumasut sorliit qanitamit aqunneqarsinnaanerannut aaliangiinermi tunngaviusut makkuninnga toqqammaveqarput: 1) uumasoq inooqatigiinnikkut kulturikkullu pingaaruteqartuuvoq 2) uumasoq naliginnaasuuvoq aaliangersimasumillu amerlassuseqarluni ippoq 3) uumasoq nunarsuarmioqatigiit akornanni isumaqatigiissusiorfigineqarsimanngilaq 4) uumasut uumassuseqarnera, siammarsimassusia ingerlaartarnerilu ilisimaarilluarneqarput Tuttu Kalaallit Nunaanni tuttunik atuineq nunap qanitaani najugalinnut annertuumik pingaaruteqartuaannarsimavoq. Aqutsineq akerleriiffiugajuttuuvoq tamanut ammasumik oqalliffiusaqaluni. Ullutsinni tuttup siammarfigaa Kalaallit Nunaata kitaa, Paamiuniit Uummannap tungaanut kiisalu Avanersuarmi Ingefielip Nunaani. Tuttoqarfiit amerlanerit siammarfigisaat kommunemi ataatsimi marlunniluunniit ipput. Tuttut ataatsimik ukioqaliinnarlutik piaqqisinnaanngortarput taamaattumillu amerliartorluarnissamut periarfissagissaarlutik najugarisat pissutsillu pitsaappata. Nungusaataanngitsumik atuineq siunertarineqassatillugu pingaaruteqarpoq amerlassutsit ilisimanissaat, tuttoqarfiit killeqarfii, amerlassutsit annertussusii, alliartortaneri kiisalu uumasut naasoqassutsillu qanoq issusii. Taakkua ilisimasat annersaat qanigisami najugallit biologillu suleqatigiinnerisigut anguneqarsinnaavoq pingaartumik tuttoqarfiit ikitsillugit. Pissutsit taamaattut aqutsinerup ineriartortinnissaanut qanigisamillu aqutsinissap misiligarneqarnissaannut piukkunnartuupput. Taamatullu tuttut nunarsuarmioqatigiinni isumaqatigiissusiorfigineqarnikuunngillat. Nuussuaq halvøenimi tuttoqarfik taamatut aqutsiffigineqarnissaa piukkunneqarluni nalilersuiffigineqarsimavoq. Taanna tuttoqarfik killeqarfigissoq Uummannap Ilulissallu avissimasaat ullumikkut nalilersorneqarsimavoq minnerpaamik 1164-nik tuttoqartoq. Taakkunani najugallit sulilluataalereersutut isumaqarfiginarput Pinngortitaleriffillu suleqatigalugu paasissutissanik katersilereerlutik Eqaluk Eqaluk issittumi siammarsimasoq Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nassaassaavoq. Eqaluk pillugu Kalaallit Nunaanni tunngaviusumik ilisimasat killeqarput, kisianni uumassuseqarnera nunani allani issittuni ilisimaarilluarneqarluarluni. Eqalunniartarneq qangaaniilli Kalaallit Nunaanni ileqquusimavoq ullumikkullu nuannarineqaqaluni nuannaarniutitut qissattarlugu aalisarneqartarluni takornariaqarnermi siunissagissaarluinnarluni. Taamatuttaaq sumiiffinni eqaloqarfiusuni naliginnaalluinnarpoq aqunneqarneralu nunarsuarmioqatigiinni isumaqatigiissusiorfigineqarsimanngilaq. 1.4 Co-management Pinngortitap pisuussutaanik aqutseqatigiinneq Ukiuni kingulliunerusuni nunarsuarmioqatigiinni naliginnaajartuinnalersimavoq qanigisamit aqutsisut pisuussutinik aqutsinermi peqataagaluttuinnarnerat. Aqutsinermi akisussaaffinnik agguaassineq aqutseqatigiinnermi sakkut assigiinngitsut atorlugit pisinnaavoq. Sakkut taamaattut nunarsuaq tamakkerlugu orpippassuaqarfiit, nunat allanngutsaaliukkat imeqarfiillu aqunneqarneranni, kiisalu aalisarfeqarfiit uumasullu nujuartat aqunneqarneranni atorneqarput. 17

20 Aqutseqatigiinneq oqaaseq ataasiinnaq atorlugu nassuiaaserneqarsinnaanngilaq. Oqaaseq peqataanerup pissaarneqarnerullu agguaanneqarnerisa ataqatigiisinneqarnerannik imaqarpoq. Ataatsimut isigalugu oqartoqarsinnaavoq aqutseqatigiinneq naapertuilluarnermik sunneeqataanissarmillu misiginissamik isumalluarnermik tunngaveqartoq. Taakkulu aqutsinermi aaliangiisarnermi pisuussutinik atuisunut inuillu naliginnaat akornanni annertunerusumik akuersissutinik tunniussisinnaalissasut. Kisianni taakkua aamma nalunaarpaat qanigisamit aqutsisunit annertunerusumik aqutsinermi sunneeqataanissaq piumaffigineqalersoq. Aaliangiisarnerup annertussusia sakkuni aqutseqatigiinnermi atorneqartartuni assigiinngisitaartorujussuuvoq. Aqutseqatiginneq annikinnerpaaq pisarpoq atuisut aqutsinermi suliniutinik nutaanik paasissutissinneqaraangata sunneeqataaffigisinnaanngisaminnik. Ilaatigut sunneeqataaneq annertunerusarpoq siunnersuisooqatigiinnik akisussaaffimmik pissaanermillu pisuussutinik aqutsinerup iluani agguaassinermi isumaqatigiissusiortussamik pilersitsisoqaraangat. Imaluunniit atuisut pisuussutinik atuinermi tunngasunut toqqaannartumik malitassarisassiorlutillu inatsisilioqataatillugit. Tunngaviusoq anneq tassaavoq suleqataasut tamarmik ataatsimoorlutik aqutsinermi suliniutissanik ilusilersuinermi atuutsitsilernermilu sunneeqataanissaat. Taamaalillunilu aqutsineq eqaannerusumik ingerlalerluni. Taamaalilluni aaqqiagiinnginneq millisinneqarsinnaavoq. Aaliangersaasarnerit qajannaannersumittaaq toqqammaveqalissagaluarput tassa ilisimasat tunngavigisaat siammasinnerussagaluaramik qitiusumik aqutseriaatsinik sakkoqarnermit. Aqutseqatigiinerup iluatsilluarnissaanik takorluukkat unamminarnerulersimapput. Isornartorsiuinermi qitigititaq tassaavoq qanoq annertutigisumik aqutseqatigiinnermi sunneeqataasarneq pivisumik uumasut pinngortitallu assigiinngitsut nungutsaaliorneqarnissaannut tunniussisarnersoq. Aqutseqatigiinnerup uumassuseqarnerullu assigiinngissitaartap ataqatigiinnerisa ataqatigiissumik aaqqissukkanik nalilersorneqarneri ikittuinnaapput. Kisianni nunani allanngutsaaliukkani aqutsinermi misilittakkat takutippaat uumassuseqarnerup assigiinngisitaarnerata aqunneqarnera tamatigut pitsaasuinnarmik tunniussisanngitsoq. Tassani isornartorsiuineq aqutseqatigiinnermi aallartitaqartitsisarnerup pitsaanerpaarsuunnginnerata ajornartorsiutaaneranut tunngatinneqarpoq. Tassa tamat soqutigisaannut, nunami pinngortitaq pillugu politikkimut kiisalu nunami inatsisisnut qajassuarneq millisinneqartarmat. Suleqatigiinneq sumiiffinni aaliangersimasuni qitiusumillu aqutsinermi assigiinngitsunik soqutigisaqarnerup ajornakusoortittorujussuanngorsinnaavaat. Aqutseqatigiinerup isumaata ajornartorsiutaa tassaavoq naalagaaffiup assigiiaartumik siunnerfeqarluartumillu inuiaqatigiinnut taakkulu nalaatsornikkut soqutigisaannik suleqataanissaata isumalluarfiginera. Piviusumik taamaattuaannanngippat. Naalagaafiit assigiinngitsut tamatigut immikkut assigiinngitsunik soqutigisaqartarput, taamattaarluni aamma inuiaqatigiinni pissutsit taamaapput. Aqutseqatigiinneq taamaattumik ajornartorsiutitaqanngivissunngilaq unamminartorpaalutaqarlunilu. Taamatuttaaq aqutsinermi suliassat sorliit inuiaqatigiinnut sumiiffimmi ittunut tunniunneqartarnissaat isumaqatigiinngissutaagajuppoq. Unamminartoq alla peqataasut piginnaasaannut tunngaveqarpoq, tassa aningaasaqarneq, piffissaq piginnaassuseqarnerlu apeqqutaammata. Annertunerusumik sunneeqataanissap qitiusumik aqutsinerminngarnit piginnaasat nukiillu annertunerusut pisariaqartippai. Tassami nammineq piumassutsimik suliniaqatigiiffiit amerlanerit ingerlanneqarneranni aningaasanik taperneqartarneq piginnaassutsinillu ineriartortitsineq peqataavinissamut piumasaalluinnarmata. Taassuma saniatigut piffissaqartarneq ajornartorsiutaalluinnartuuvoq amerlasoorpassuartigullu peqataasut assigiinngitsut aaliangiiniartarnerit ajornarnerulersittarpaat. Aqutseqatigiinnerup sumiiffimmi najuqatunit peqataaffigineqartup sumiiffimmi pisortatiguunngitsoq ilisimasaq milluartariaqarpaa, kisianni taassumap ilisimatuussutsikkut paasisat aallaavigalugit ilisimalikkamut ilanngunneqarnissaa unamminartorujussuusinnaavoq. Ilisimasat assigiinnginnerannik aallaaveqaannarani aammattaarli ilisimatusarnikkut ilisimasat ulluinnarni inuunermi misilitanut illuatungiliuttuummata. Tamatigorluinnaq ilisimatusarnikkut ilisimasat aaliangersaalernermi tunngavigineqartarput inuillu naliginnaat ilisimasaat itigartinneqarajuttarlutik. 18

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT

ATTAT pillugu paasissutissiineq. Orientering om ATTAT ATTAT pillugu paasissutissiineq Orientering om ATTAT December 2006 1 Imai / Indholdsfortegnelse ATTAT pillugu paasissutissiineq... 3 Allakkanut systemi... 3 Oqalliffiit... 4 Chat... 5 Suliffeqarfimmi allakkanut

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq

Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit. Kunstdage i svømmehallen Malik. Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Naluttarfimmi Malimmi ullut eqqumiitsuliorfiit Kunstdage i svømmehallen Malik Naliliisarnermi professori ukioq ataaseq atorfeqartussaq Ny gæsteprofessor i evaluering Nunat Avannarliit KappAbel-imi ajugaaniutivinnerat

Læs mere

INDUSTRIAL relations

INDUSTRIAL relations Carsten Strøby Jensen INDUSTRIAL relations indenmark - from conflict-based consensus to consensus-based conflict DJØF Publishing Industrial Relations in Denmark From conflict-based consensus to consensus-based

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Network Code Development

Network Code Development Network Code Development Møde hos Energinet.dk 7. februar 2012 ENTSO-E Network Code - høringsmøde Tidsplan 10.00 10:20 Velkomst og introduktion v/peter Jørgensen 10:20 10.40 Baggrund, proces og jura v/johannes

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ

NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ SIUMUT NOVEMBARIP 28-IANI 2014-IMI INATSISARTUNUT QINERSINEQ ATAATSIMOORNEQ TOQQISSISIMANEQ INERIARTORNEQ VALG TIL INATSISARTUT DEN 28. NOVEMBER 2014 SAMMENHOLD TRYGHED UDVIKLING WWW.SIUMUT2014.GL 1 AALLARNIUT

Læs mere

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken.

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken. APPA News nr. 1 2011 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Maniitsoq 2 Nutarsaaneq / Miljølån 4 Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9 Mobilbank 14 APPA News nr. 1 2011 2 Maniitsoq GrønlandsBANKEN-ip immikkoortortaqarfiani

Læs mere

Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuiisoqarfiup. Departementet for Uddannelse og Forskning

Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuiisoqarfiup. Departementet for Uddannelse og Forskning Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Uddannelse og Forskning Ilisimatuut paasissutissiinerat Forskningsenheden informerer Nummer 2 oktober 2011 Nyhedsbrevet udsendes

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions

EVENT DESCRIPTION RES-e Regions EVENT DESCRIPTION RES-e Regions Title: Visions for Solar Energy & Sustainable Energy Systems for Cities Date & location: 18 April 2007, Copenhagen Organizer: SolarCity Copenhagen and DTI Number of Participants:

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning

Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen. Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Jeg har rettigheder! Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissut Børnekonventionen Ilinniartitsisumut ilitsersuut I Lærervejledning Pisinnaatitaaffe qarpunga! Pisinnaatitaaffeqarpunga!

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq?

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq? Lufthavn i Qaqortoq? Oktober var en rigtig mødedag i Qaqortoq 3 møder Ramboll A/S, Sara Olsvig og Lufthavn i Qaqortoq, hvor alle interesserede kunne deltage blev afholdt i en og samme dag. (KK)Det var

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT

IMAI INDHOLD. PI - Paasissutissat / Information SIULEQUT PI 3 2013 PI - Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk: Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold

Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Hvad er INSPIRE? - visionen - infrastrukturen - relationer til danske forhold Formålet med INSPIRE er : at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

4. Oktober 2011 EWIS

4. Oktober 2011 EWIS 4. Oktober 2011 EWIS EWIS 1.Hvad betyder EWIS 2.Historien bag bestemmelserne 3.Implementering i Part M / 145 4.Konklusion Hvad er EWIS Electrical Wiring Interconnection System Men i denne sammenhæng: Særlig

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI. 2 2015 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 10 Qaqortoq, den 26. maj 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Department meeting, 31 October 2012

Department meeting, 31 October 2012 Department meeting, 31 October 2012 Introduction and presentation of programme (by CT) Presentation and discussion of budget/fc 3 2012 and budget 2013 (by Martha Berdiin, Head of Finance, BSS) Presentation

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth

KPMG Global Healthcare. KPMG Healthcare. A perfect storm in global healthcare 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth KPMG Global Healthcare 1 2 KPMG Healthcare "A perfect storm in global healthcare" 3 Thought leadership - veje til successfuld implementering af ehealth 1 KPMG's globale healthcare team Global 1. Global

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

Betydningen af de nye aktionærrettigheder

Betydningen af de nye aktionærrettigheder Betydningen af de nye aktionærrettigheder - boosting aktivt ejerskab på tværs af EU - af Caspar Rose EU Parlamentet vedtog 15. februar direktivet om "Shareholders Rights" EU-Kommissær Charlie McCreevy

Læs mere

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING.

Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ. Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING. Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT KATSORSAANEQ Patientinformation MEDICINSK KRÆFTBEHANDLING Dansk/ Grønlandsk Napparsimasumut paasissutissiineq NAKORSAATIT ATORLUGIT KRÆFTIMUT

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 1 2015 1 PI Paasissutissat / Information Imai Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen

Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq. Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen Qeqqata Kommunia Atuilluartuunermut Suliniutaa: Atuarfinni Qarasaasiaqarneq Qeqqata Kommunia Bæredygtighedsprojekt: IT i Folkeskolen 1 Atuarfitsialak, 1. august 2003 Peqqussummi allassimavoq IT InformationsTeknologi

Læs mere

C15.2. Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat. Lokalplan Ilulissat Kommune. Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip Aqqutaa

C15.2. Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat. Lokalplan Ilulissat Kommune. Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip Aqqutaa C15.2 Pilersaarusiaq Ilulissat Kommuneat Jørgen Sverdrupip Aqqutaata eqqaanik immikkoortoq ataatsimoorussatut siunertanut atugassaq Lokalplan Ilulissat Kommune Område til fælles formål ved Jørgen Sverdrupip

Læs mere

Nr. 51 upernaaq Forår 2011

Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Nr. 51 upernaaq Forår 2011 Imarisai Indhold 03 Piffissaq ungasissoq eqqarsaatigalugu aamma pisariaqartumik iluarsiineq En langsigtet og nødvendig løsning 04 mut & Royal Arctic Bygdeservicemut umiarsuit

Læs mere

Recycling with care we think about the future

Recycling with care we think about the future Recycling with care we think about the future At RC Plastic, we recycle everything and have been doing so for 30 years RC Plast A/S was founded in 1984 with the aim of collecting factory waste from the

Læs mere

Allaganngorlugu nalunaarusiaq

Allaganngorlugu nalunaarusiaq Allaganngorlugu nalunaarusiaq 2015 Allaganngorlugu nalunaarusiaq Sinniisoqarfik Ilulissani Hotel Arcticimi 2015-imi ileqquusumik ataatsimiissaaq. Tamanna tassaavoq maannakkut siulersuisuusut piffissami

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag

4. 2004. Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq. Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Piareersimassusermi? Hvad med paratheden? Pædagogisk diplomuddannelse; Pinngortitalerineq Pædagogisk diplomuddannelse i naturfag Naliliisarneq atuartitsinerup ilassaraa Evaluering en del af undervisning

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004

Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Ilaqutariit inuuniarnerminni atugarisaat 2004 Familiers levevilkår 2004 Kisitsisit qulaajaanertallit Kommenteret statistik MIPI - Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik MIPI - Videnscenter om Børn

Læs mere

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 1861-2011 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT

Læs mere

ILINNIAKKAMIK PILLERSAARUSIAQ Issittumi Takornarissanik Nassuiaassisartutut Ilinniagaqarnermi

ILINNIAKKAMIK PILLERSAARUSIAQ Issittumi Takornarissanik Nassuiaassisartutut Ilinniagaqarnermi ILINNIAKKAMIK PILLERSAARUSIAQ Issittumi Takornarissanik Nassuiaassisartutut Ilinniagaqarnermi Atuuffia 2014 Saqqummigaq1.1 december 2013 Arktisk turistguide Uddannelsesplan 2014 v. 1.1 Ujarliut Siulequt...

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC

Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC Manag Event København, 27 Maj 2013 Europæiske og danske målsætninger for energieffektivisering og EPC V/Nils Daugaard, EC Network Hvorfor energi besparelser? Økonomiske besparelser almindelig sund fornuft

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012

Tanker omkring en dansk uddannelse i bæredygtighed baseret på erfaringer fra Ecovillage Design Education (EDE) i Hallingelille, august 2012 Tankeromkringen danskuddannelsei bæredygtighed baseretpåerfaringerfraecovillagedesign Education(EDE)iHallingelille,august2012 BjørnUldall,SasjaChristensen ogcamillanielsen Englyst Hallingelille,februar2013

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI

Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu. Fiskeri, fangst og landbrug TAC 7.1 AALISARNEQ 7.1 FISKERI Aalisarneq, piniarneq nunalerinerlu Fiskeri, fangst og landbrug.1 AALISARNEQ.1.1 Aalisarnerup aqunneqarnera Aalisarneq pisassiissutit akuersissutillu aqqutigalugit aqunneqarpoq. Pisassiissutit atorlugit

Læs mere