Life Science. Vores Life Science-gruppe består af førende juridiske rådgivere inden for alle områder af Life Science.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Life Science. Vores Life Science-gruppe består af førende juridiske rådgivere inden for alle områder af Life Science."

Transkript

1 Nr. 2 maj årgang ISSN Nr MEDICO OG SUNDHEDS-IT MEDICO OG SUNDHEDS-IT LÆS INDE I BLADET DMTS har travlt i 2013! AF STUD.ING. MICHELLE NIELSEN OG OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN Innovation kræver samarbejde mellem industri og indkøbere AF DIREKTØR PETER HUNTLEY, MEDICOINDUSTRIEN Intensiv terapi AF OVERLÆGE TORBEN STEENSGAARD ANDERSEN Nye regler om midlertidige forbud AF ADVOKAT, PARTNER MIKKEL VITTRUP OG ADVOKAT, PARTNER STURE RYGAARD

2 Life Science Plesner er anerkendt som det førende danske advokatfirma inden for Life Science. Vi yder strategisk rådgivning til såvel virksomheder som offentlige institutioner inden for pharmaindustrien, biotek og medicinsk udstyr. Vores Life Science-gruppe består af førende juridiske rådgivere inden for alle områder af Life Science. Vi tager hensyn til kompleksiteten og sammenhængen i alle relevante retsområder og skaber balance mellem kommercielle prioriteter og juridiske risici. Læs mere om vores forretningsområde

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik INDHOLD 2/2013 Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. Ansvarshavende fagredaktør DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik Salg: Vibeke Lotinga Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s DMTS har travlt i 2013! AF STUD.ING. MICHELLE NIELSEN OG OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN, MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK 4 Innovation kræver samarbejde mellem industri og indkøbere AF DIREKTØR PETER HUNTLEY, MEDICOINDUSTRIEN 5 Intensiv terapi en højteknologisk disciplin AF OVERLÆGE TORBEN STEENSGAARD ANDERSEN, MASTER OF HEALTHCARE IT, INTENSIV AFDELING, VEJLE SYGEHUS 6 Kan vi stole på vores medicotekniske måleudstyr? AF OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN, MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK 10 Novo Seeds skaber vækst indenfor medico og biotek AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN, CYPRESS KOMMUNIKATION 12 CareWare 2013 teknologi til selvhjælp AF STUD. ING. MICHELLE NIELSEN 14 Tyveri af medicinsk udstyr AF OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN, MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK 16 Nye regler om midlertidige forbud AF ADVOKAT, PARTNER MIKKEL VITTRUP OG ADVOKAT, PARTNER STURE RYGAARD, PLESNER ADVOKATFIRMA 18 Besøg på det papirløse hospital Universitätsklinikum Hamburg-Eppendorf AF B.SC. METTE MARIE NIELSEN 19 De brænder for lyset AF JOURNALIST (DJ) / KOMMUNIKATIONSKONSULENT TINE GLINDVAD POLAT, SYGEHUS LILLEBÆLT 21 Kontrolleret af In Vitro model til test af TAVI-hjerteklapper AF INGENIØRSTUDERENDE I SUNDHEDSTEKNOLOGI JENS LASSE PIRK, INGENIØRHØJSKOLEN AARHUS 23 Referat af generalforsamlingen onsdag den 13. marts Støjfri medicinsk godkendte PC ere og super isolatorer AF JOURNALIST, CAND. SCIENT. BIRGER PEDERSEN 26 Kontrolleret oplag: 2611 i perioden 1. juli juni 2012 MTI 2 3

4 LEDER DMTS HAR TRAVLT I 2013! AF STUD.ING. MICHELLE NIELSEN OG OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN, MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK Som vores formand skrev i seneste nummer af MTI, fylder DMTS i år 40 år, og det er en begivenhed som vi vil fejre på dagen, den 27. november Dagen vil bl.a. byde på åbning af en særudstilling på Medicinsk Museion og efterfølgende et festarrangement på Den Sorte Diamant. DMTS arbejder på et spændende program, så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Du vil i den kommende tid, høre meget mere til dette interessante arrangement. Men foruden fejringen af vores jubilæum, har vi jo igen i år det årligt tilbagevendende landsmøde der skal sættes på skinner. Dette finder igen i år sted på Pejsegården i Brædstrup, og løber af stablen fra tirsdag den 17. september til torsdag den 19. september. Reserver også allerede nu disse dage i kalenderen, eller endnu bedre tilmeld dig med det samme via vores hjemmeside. Bestyrelsen, suppleanter, konsulenter og studierepræsentanter arbejder intenst på, at lave et godt og spændende program. Det er dog lidt af et puslespil at få sammensat et program, som rammer alle vore medlemmers interessefelt. I løbet af de sidste par år er medlemsantallet steget, og flere forskellige interessefelter er nu repræsenteret. Blandt vore medlemmer finder vi sygehusansatte teknikere og ingeniører, læger, studerende, professorer og mange flere, så det er lidt af en udfordring at lave et program som fanger alles interesse. Dog har vi alle et til fælles og det er Medicoteknikken. På landsmødet bibeholder vi vore faste traditioner omkring ERFA møderne den første dag, der jo primært er tiltænkt vore medlemmer, med daglig virke på sygehusene. For de studerende vil der igen i år være en posterkonkurrence samt en foredragskonkurrence. Sidst men ikke mindst vil landsmødet byde på en stor industriudstilling til gavn for både medlemmerne og Medicoindustrien. Alt dette forsøges krydret med spændende fællesindlæg. Hold øje med vores hjemmeside for løbende informationer og opdateringer omkring programmet til september i Brædstrup. I dette nummer af MTI vil du bl.a. kunne læse om vores generalforsamling den 13. marts i København. Herudover er der en artikel om et forskningsprojekt omhandlende dynamisk lys, en artikel omkring et frækt tyveri på Kolding Sygehus, en artikel omkring vejledende udstyr samt en artikel omkring en overlæges syn på medicoteknisk teknologi på hans intensive afdeling. Medredaktøren i dette nummer, studenterrepræsentant stud.ing Michelle Nielsen, har medvirket til dette nummer med 3 artikler. Disse handler henholdsvis om udviklingen af en in vitro model, om velfærdsteknologi konferencen, CareWare, som blev afholdt i Aarhus den april samt en artikel om et studenterbesøg på Universitätsklinikum Hamburg-Eppendorf, der er et papirløst Universitetshospital i Hamborg. Sidst men ikke mindst bidrager Medicoinustrien med en artikel omhandlende rammebetingelser for medicobranchen. Vi håber I alle finder artiklerne spændende, og ønsker jer alle God Læselyst!

5 INNOVATION KRÆVER SAMARBEJDE MELLEM INDUSTRI OG INDKØBERE AF DIREKTØR PETER HUNTLEY, MEDICOINDUSTRIEN De økonomiske vilkår med færre penge og flere behandlingskrævende patienter er blevet en fast indledning i ethvert oplæg om sundhedssektoren. Anbefalingen er entydigt, at mere innovation er eneste vej frem. Medicoindustrien er helt enig. Sundhedssektorens udfordringer kan ikke på lang sigt imødekommes gennem besparelser. Nye teknologier og produkter, der kan effektivisere arbejdsgange og behandlinger er en stor del af løsningen på fremtidens udfordringer. Hvis vi skal sikre en høj frekvens af udvikling og ibrugtagning af nyt medicoteknisk udstyr, der kan dække sundhedssektorens behov, bliver den offentlige sektor nødt til at finde løsninger på, hvordan innovation kan stimuleres inden for rammerne af de regionale og kommunale indkøb. Intelligente indkøb er her en helt central motor, der skal skabe afsæt for nye løsninger og produktmuligheder og ikke mindst offentlige besparelser. Hovedkonklusionen er, at hvis intelligent indkøb skal fungere efter hensigten, er det på høje tid, at vi forholder os til konkrete og mulige løsninger og vilkår i et tæt samarbejde mellem industrien og de regionale og kommunale indkøbere. Vi skal lære at tale det samme sprog Vi mangler en fælles forståelsesramme, når vi taler intelligent indkøb. Vi har behov for at afstemme forventningerne mellem industrien og de offentlige indkøbere, og vi behøver en metode til at tænke ud af boksen. Uden at vi vel at mærke blokerer for den hverdag med de løbende indkøb, som skal holde sundhedssystemet i gang. Altså er udfordringen at finde byggestenene til fornyelse, samtidig med at vi arbejder videre med business as usual. Når vi taler intelligente indkøb af medicoteknisk udstyr, vedrører det både afsender- og modtagerapparatet. Industriens virksomheder skal kunne stille forslag, der reelt er vurderingsegnede og regionerne og kommunerne skal råde over et forum, der reelt kan foretage vurderingen. Industrien skal kunne dokumentere Total Cost of Ownership Hvis vi som industri ønsker at blive taget seriøst hos indkøberne, når vi taler om produktalternativer, OPI-muligheder og funktionsudbud, er det fuldstændigt nødvendigt, at vi kan ledsage vores udsagn med konkrete kalkuler med substans. Derfor skal vi blive skarpere på at kunne dokumentere den langsigtede effektivisering ved brug af et nyt produkt også selv om den går på tværs af sektorerne. Først når vi kan det, vil vi kunne få det udstillingsvindue, som industrien sukker efter. Indkøbere skal kunne håndtere veldokumenterede TCO-oplæg Man kan forsigtigt spørge, hvorvidt indkøb af medicoteknisk udstyr er placeret tæt nok på behandlingen af patienterne. Refererer brugerinddragelsen til indkøbet eller refererer indkøbet til brugerinddragelsen? Eller spurgt på en anden måde, hvordan kan indkøb suppleres med en økonomisk og medicinsk teknologivurdering, så indkøbsopgaven går hånd i hånd med vurdering af nye muligheder, og hvordan kan vi skabe et økonomisk frirum til eksperimentering. Ideer til løsninger Innovationsudvalg og innovationsfond Et Innovationsudvalg kunne være en idé til en løsning. Et innovationsudvalg, kunne beskæftige sig med en lægefaglig, teknisk og økonomisk vurdering, som kunne skabe beslutningsgrundlag for indkøbsfunktionen, når der kommer forbedrede eller radikalt nye produkter på markedet Udvalget kunne bestå af primær og sekundær sundhedssektor og dermed råde over faglig kompetence til at give en langsigtet vurdering på basis af et bearbejdet industrielt eller offentligt forslag. Udvalget kunne have til opgave at bearbejde forslag og eventuelt gå i dialog med virksomheder om tilpasninger og videreudvikling af indsendte forslag. Et andet forslag kunne være oprettelsen af en Innovationsfond, der kunne finansiere forsøgsordninger i en tidsbegrænset periode. En fond eller pulje kunne sikre, at indkøbsmålsætningen ikke lider under afprøvning af nye tiltag. Finansieringen af en innovationsfond kunne være fordelt mellem det offentlige og private virksomheder. Hvis vi kunne stable et Innovationsudvalg og Innovationsfond på benene vil vi kunne: Skærpe regionernes intelligente indkøb og give et incitament til at tænke ud af boksen Skærpe virksomhedernes evne til at levere nye tiltrængte tiltag og dokumentation af Total Cost of Ownership. Danne ramme for flere OPI-projekter Tilføre ny energi til begrebet Funktionsudbud I særdeleshed lette livet for Start-up virksomheder inden for det medicotekniske område Medicoprodukter udgør kun 6 procent af sundhedssektorens budget. Vi kan ikke løse sektorens samlede økonomiske udfordring ved at barbere i de 6 procent, ligemeget hvor hårdt vi presser citronen. Tværtimod kan vi risikere at ødelægge innovationskraften i branchen. I stedet har vi behov for en fælles indsats som kunne have form som en innovationsfond og et innovationsudvalg. Det vil kunne sparke gang i udviklingen og anvendelsen af nye innovative produkter, der i sidste ende vil kunne påvirke sundhedsbudgettet med langt over 6% gennem effektiviseringer. MTI 2 5

6 INTENSIV TERAPI EN HØJTEKNOLOGISK DISCIPLIN AF OVERLÆGE TORBEN STEENSGAARD ANDERSEN, MASTER OF HEALTHCARE IT, INTENSIV AFDELING, VEJLE SYGEHUS Billede fra Intensivafdelingen i Vejle Intensiv afsnit A710 (ITA) på Vejle Sygehus er en geografisk afgrænset enhed placeret centralt på sygehuset og er indrettet og udstyret til at varetage intensiv terapi på et tidssvarende og højt fagligt niveau. I forbindelse med en intern flytning af afsnittet i 2005 blev det totalrenoveret med udskiftning og fornyelse af al væsentligt udstyr. Det multidisciplinære intensive behandlingsafsnit er fysisk indrettet med 9 sengepladser til intensiv terapi og 6 sengepladser til intermediær terapi. Fra alle sygehusets afdelinger modtages der patienter med potentielt reversible svigt af et eller flere organsystemer til observation, diagnostik, behandling og pleje. Afsnittets patientprofil afspejler således sygehusets profil med overvejende medicinske, kardiologiske, hæmatologiske, onkologiske, neurologiske og kirurgiske specialer med en bred variation i både alvorlighed af sygdomme og indlæggelsesvarighed. Afsnittet modtager knap 1000 patienter årligt. Ca. 1/3 af patienterne har behov for en intermediærplads oftest pga behov for forlænget observationstid efter en større operation. Knap 700 patienter modtages til behandling på intensiv afsnit pga svigt af ét eller flere organsystemer og af en sådan sværhedsgrad, at behandlingen ikke kan gennemføres på en almindelig sengeafdeling. I 2012 modtog afsnittet således 400 patienter til invasiv eller non-invasiv respiratorbehandling og ydede dialyse til 37 kritisk syge patienter. Den daglige lægefaglige ledelse udgøres af 3 overlæger med særlig interesse for og uddannelse i intensiv terapi og den sygeplejefaglige ledelse udgøres af en afdelingssygeplejerske og en souschef. Patienternes pleje og observation varetages af 70 sygeplejersker som alle har specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Intensiv afsnit A710 på Vejle Sygehus er således et afsnit som på mange områder ligner en række andre mellemstore intensivafsnit. ITA A710 adskiller sig dog fra andre afsnit ved igennem de sidste 2-3 år at inddrage og anvende avanceret informationsteknologi og medicoteknik. VÆK MED PAPIRET OG IND MED ELEKTRONISK OBSERVATIONSSKEMA Siden juni 2011 har afdelingen anvendt et avanceret system for Patient Data Management (PDM). Region Syddanmark besluttede ved udgangen af 2010, at samtlige intensivafdelinger i Region Syddanmark skulle anvende fa. Daintels Critical Information System (CIS). Intensiv afsnit på Vejle Sygehus var det første, som tog det fulde system i brug og siden juni 2011 har det understøttet læger og sygeplejerskers arbejde med intensivpatienter. Ved implementering af CIS-systemet besluttede styregruppen i samarbejde med klinikerne at CIS skulle kunne anvendes bed-side, hvorfor samtlige 9 søjler til sengepladserne blev forsynet med computere med touch-skærme. Med

7 Billede fra Intensivafdelingen i Vejle denne løsning sikres sygeplejerskerne mulighed for at registrere og dokumentere procedurer og medicinering direkte ved patienten. Dette er med til at sikre mere og kontinuerlig patientkontakt idet sygeplejersken ikke behøver at forlade stuen, gå til et observationsrum, åbne en computer og logge ind i de kliniske systemer. CIS-systemet er opbygget af 3 integrerede kliniske moduler som understøtter forskellige dele af klinikernes arbejde. Et notat- og registreringsmodul. Et medicinmodul og et observationsmodul. Notatmodulet understøtter i særlig grad lægernes daglige og systematiske gennemgang af patienternes organsystemer og gør det enkelt fra dag til dag og fra uge til uge at overskue ændringer i patienternes tilstand og ændringer indenfor de enkelte organsystemer. Desuden indeholder systemet beslutningsstøtte ved særlige kritiske diagnoser, således at lægerne bliver guidet på vej til den rette terapi og de rette diagnoser. En ganske væsentlig del af dette notatmodul er registreringsdelen, hvor alle udførte procedurer på patienten let registreres og med eksakte tidskoder. Disse registreringer er væsentlige elementer på et intensiv afsnit med ofte tids- og ressourcetunge procedurer såsom respirator- eller dialysebehandling og en korrekt procedureregistrering sikrer en korrekt afregning via DRGsystemet. Medicinmodulet er specielt designet til ordination, administrering og dispensering af medicin til intensiv patienter. I sin substans er modulets kerne mere end 200 gennemarbejdede protokoller, som gør det enkelt, hurtigt og sikkert at ordinere medicin til kritisk syge patienter. Protokollerne er skabt i et tæt samarbejde mellem Daintel og en række af landets førende intensivlæger og giver færdige skabeloner for ordination, administration og dispensering af medicin til patienterne. Ved anvendelse af protokollerne er der taget højde for en række faktorer, bl.a. alder, højde, vægt, nyre- eller leverfunktion eller hvorvidt patienterne er i dialyse. Ved at tage højde for disse parametre sikrer protokollerne dermed patienterne den korrekte behandling og sparer lægerne for en masse tid. Desuden indeholder protokollerne blandings- og justeringsvejledninger til sygeplejerskernes administration af medicinen og derved undgås en række dosis- og blandingsfejl. Således har afsnittet ikke haft indberettede, utilsigtede hændelser på dosis- og blandingsfejl siden implementering af systemet i Observationsmodulet er det modul, som har givet den største ændring i både sygeplejersker og lægers arbejdsgange. Før implementeringen af CIS overførte sygeplejerskerne manuelt samtlige observationer fra monitorer og andet medicoteknisk udstyr til et papirark. Efter implementeringen af CIS i juni 2011 har sygeplejerskerne ikke foretaget disse manuelle registreringer af data. I stedet overføres samtlige monitorerings- og apparaturdata automatisk til CIS-observationsmodul. Fra monitorerne overføres f.eks. puls, blodtryk, respirationsfrekvens, temperatur og en række andre parametre. Fra respiratorerne sendes data om ventilationsmodus, respirationsfrekvens, PEEP, tryk og voluminer også ind til CIS og tilsvarende fra dialyseapparatet er det bl.a. data om væskeflow og væsketræk der overføres. Fra pumperne overføres data om, hvornår pumpen er startet eller stoppet, hvilken medicin, væske eller sondeernæring der gives og pumpernes infusionshastigheder. Alle disse data kan i observationsmodulet betragtes i prædefinerede organspecifikke grafiske udtryk f.eks. Respiratorisk eller Cirkulatorisk men observationsmodulet åbner også mulighed for at sammensætte og præsentere data i en individualiseret og patientafhængig kontekst. F.eks. kan lægen ønske at se en grafisk fremstilling af sammenstillede data på patientens blodtryk og infusion af stærk cirkulationsstimulerende medicin infunderet via en pumpe og vælger ud fra disse parametre at få præsenteret et grafisk overblik. Ligeledes ønsker lægen måske for en anden patient at sammenstille og få vist data på respiratorens indstillinger (minutvolumen, PEEP, tryk) og sammenstille disse data med f.eks. arterielle blodgasser og få et visuelt indtryk af behandlingens effekt. Alle disse muligheder i CIS giver dagligt lægerne et effektivt redskab til at analysere og handle på de enorme mængder af informationer og data der er til stede omkring den kritisk syge patient på intensiv. For sygeplejerskerne har det været et paradigmeskift ikke længere manuelt at skulle nedskrive observerede data på patienten og på tilsluttet medicoteknisk udstyr. At sygeplejerskerne ikke længere manuelt skal registrere monitoreringsdata og at de har fået adgang til bed-side computere åbner helt nye muligheder for yderligere patientkontakt og forbedret sygepleje. MTI 2 7

8 Eksempel på et infusionspumperack til styring af patientens blodsukker. PATIENTENS BLODSUKKER STYRES AF COMPUTERALGORITME Siden november 2012 har intensiv afsnit A710 anvendt avanceret apparatur til styring af blodsukkeret hos kritisk syge patienter. En række undersøgelser har fastslået, at både for høje, for lave eller meget svingende blodsukker resulterer i dårligere prognose for kritisk syge patienter. Det er derfor essentielt for patienternes tilstand og prognose, at deres blodsukker styres relativt stramt indenfor ret snævre grænser. I praksis kan dette være overordentlig svært af en række forskellige årsager. Hos kritisk syge patienter kan absorptionen af sukker og næringsstoffer fra tarmen være forstyrret; infusion af en række lægemidler og væsker som indeholder sukker kan give pludselige stigninger i blodsukkeret ligesom svigt eller ændringer af patienternes metabolisme ved kritisk sygdom, stress og mange andre faktorer har indflydelse. Samtlige 9 søjler til sengepladserne er forsynet med 2 pumpe-racks (Space Stations fra B. Braun) med mulighed for tilslutning af 8 pumper. Udstyret vi anvender til den avancerede blodsukkerkontrol produceres ligeledes af B. Braun og kaldes Space GlucoseControl (SGC). Integrationen mellem SGC og vores infusions- og sprøjtepumper fungerer via Space Stations. De forskellige data fra pumperne hvilke produkter der infunderes i patienten sondemad, intravenøs ernæring, sukkerholdige infusionsvæsker og insulin sendes til SGC for en videre computeriseret integration af alle disse data. Når sygeplejersken har analyseret et blodsukker taster hun dette ind i SGC og SGC foreslår ud fra en avanceret algoritme, hvornår der skal foretages en ny blodsukkermåling og/eller hvorvidt der skal øges eller reduceres i insulininfusionen. Ved hjælp af visuelle og akustiske alarmer bliver sygeplejersken gjort opmærksom på, hvornår det er tid at foretage en ny blodsukkermåling og taste målingen ind i SGC. Data fra Space GlucoseControl sendes naturligvis også over i CIS Observationsmodul, således at disse observationer kan sammenstilles med andre data og anvendes i andre kontekster. Flere undersøgelser har vist, at ved denne algoritmebaserede styring af patientens blodsukker opnås den ønskede, stramme kontrol væsentligt hurtigere, end hvis styringen foretages manuelt. Typisk vil patienten have opnået de ønskede blodsukker-værdier indenfor 12 timer, hvorimod den manuelle kontrol sjældent giver det ønskede interval og med betydelige udsving i blodsukkerværdierne. PATIENTENS HJERNE STYRER RESPIRATOREN Afsnit A710 modtager årligt 400 patienter, som er ude af stand til selv at trække vejret og som behøver støtte til vejrtrækningen. Behandlingen gennemføres ved enten at anlægge en tube i patientens luftveje og tilslutte patienten til en respirator (invasiv respiratorbehandling) eller i mindre alvorlige tilfælde at forsyne patienten med en tætsluttende maske og understøtte deres vejrtrækning med samme respirator Non-Invasiv respiratorbehandling (NIV). Årsagerne til svigt af vejrtrækningen kan være mange, men er ofte lungebetændelse, forværring af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller som led i multiorgansvigt. For langt hovedparten af patienterne vil behandlingen medføre en del ubehag og ofte kræves der en vis grad af medicinering (sedation) til at dæmpe ubehag, stress eller angst. Ved moderne respiratorterapi ønsker man i størst mulig udstrækning at understøtte patientens egen vejrtrækning, idet dette giver færrest komplikationer og reducerer behandlingstiden i respirator. Moderne respiratorer er yderst avancerede og kan indstilles til en meget høj følsomhed overfor patientens egne bestræbelser på at trække vejret en såkaldt flow-trigning. Således vil selv små bestræbelser fra patienten udløse en lille flow-ændring i respiratorens kredsløb og bevirke, at respiratoren enten giver patienten luft eller lukker op for en ventil, således at patienten kan komme af med luft. Uagtet respiratorens meget høje sensitivitet for flowændringer i patientens vejrtrækning er det et faktum, at mellem % af alle respiratorens understøtninger af patientens vejrtrækninger i større eller mindre grad er asynkrone. Ofte fordi patienten forsøger at afslutte sin respiration før respiratoren har afsluttet indblæsningen eller patienten ønsker en mere varierende vejrtrækning end respiratoren kan tilbyde. På afsnit A710 er samtlige 9 søjler udstyret med Servo-i-respiratorer fra Maquet og disse respiratorer er netop blevet opgraderet med Neurally Adjusted Ventilatory Assist (NAVA), hvilket er en ventilationsform der reguleres af patientens eget respirationscenter i hjernen. Hos alle vågne mennesker styres vejrtrækningen af respirationscentret i hjernestammen. Ved ganske diskrete ændringer i bl.a. blodets ph, CO 2 - indhold eller iltning fås en omgående og direkte virkning på respirationscenteret. F.eks. vil en stigning i blodets CO 2 eller et fald i blodets iltning udløse forstærket aktivitet i respirationscenteret. Den forstærkede aktivitet i respirationscenteret giver øget udladning i nerven der forsyner den store mellemgulvsmuskel (diaphragma).

9 Ved NAVA-ventilation får patienten anlagt en sonde gennem næsen og sonden placeres med spidsen i mavesækken. På sonden er placeret en række elektroder, som opfatter de elektriske udladninger i den store mellemgulvsmuskel. Sonden er tilsluttet respiratoren og vha. de signaler, som mellemgulvsmusklen udsender opfatter respiratoren godt 62 gange/sekund, hvornår patienten skal have luft hvor meget luft der skal gives eller hvornår patienten ønsker at komme af med luft. Således vil signaler opstået i patientens respirationscenter indirekte via mellemgulvsmusklen afgøre respiratorens indsats til patienten. En øget udladning fra respirationscenteret = større respiratorstøtte og vice versa. Lægernes styring af respiratorterapien er traditionelt vejledt af arterieblods-analyser for at afgøre, hvorvidt patienten får ilt nok eller får udluftet sin CO 2. Med NAVA er langt hovedparten af disse arterieblodsanalyser overflødiggjort idet den vågne patients respirationscenter er langt mere præcis i sit udtryk af, hvorvidt der gives luft nok eller ej. Hvis den vågne patient føler lufthunger øges signalet til respiratoren og respiratoren understøtter patientens bestræbelser endnu mere. Vi har nu anvendt NAVA til alle patienter i respiratorterapi siden medio januar Vores første erfaringer ligger fuldstændig i tråd med internationale erfaringer: Der opnås nærmest 100 % synkroni mellem patientens bestræbelser og respiratorens understøttelse og alle patienter udtrykker langt større komfort ved denne ventilationsform frem for de konventionelle ventilationsformer. Desuden er det vores forventning, at i lighed med andres erfaringer kommer patienterne hurtigere ud af respiratoren, hvorved udfaldet for denne patientgruppe forbedres. En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at vi kan have patienterne langt mere vågne og uden brug af sløvende stoffer, mens de er i respiratorterapi. FREMTIDEN Det kan være svært at se, hvilke teknologiske skridt der er de næste på en intensiv afdeling, men på den informationsteknologiske og medicotekniske front er der et par oplagte muligheder! For det første er det desværre velkendt, at kapaciteten på intensivafdelingerne ikke altid kan efterkomme efterspørgslen. Dette betyder adskillige gange om året, at vi er nødt til at flytte patienter fra én intensivafdeling til en anden for måske senere at hjemtage patienten igen. For disse patienter vil der uvægerligt uagtet bestræbelser på det modsatte være informations-, kontinuitets- og datatab. På tilsvarende vis, når patienter flyttes fra intensiv afdeling til operationsgang og fra operationsgang til opvågning eller tilbage til intensiv vil der opstå tilsvarende tab. Det er helt oplagt og lige til højrebenet hurtigst muligt at få etableret en fælles regional server, hvorpå intensiv- og operationspatienters data opsamles via CIS. Ved at vælge en fælles, regional serverløsning vil dataopsamling og flow kunne foregå kontinuerligt og centralt uanset patientens geografiske placering og patientens data vil kunne tilgås på et hvilket som helst tidspunkt uanset placering på f.eks. intensiv Odense Universitetshospital (OUH), operationsgangen OUH og efterfølgende overflytning til en intensiv afdeling på er andet sygehus. En sådan regional serverløsning er tilgængelig og ville kunne tilbydes inden for ganske kort tid til gavn for patienter og klinikere. Et andet område, hvor der kunne ønskes optimerede løsninger er en reduktion i det uhensigtsmæssige antal monitorer vi har på intensiv. Vi har en bedside-computer, en monitor til præsentation af patientens vitaldata, en monitor på respiratoren og en monitor på dialyseapparatet. Desuden har vi ved udvidet hæmodynamisk monitorering endnu en monitor. I mange tilfælde har vi således 3-4 selvstændige monitorer omkring den samme sengeplads, hvilket er uhensigtsmæssigt både af patienthensyn og arbejdsmiljømæssigt. I en tid, hvor selv små smartphones er i stand til at håndtere et skift mellem 2 eller flere applikationer er det ganske enkelt ubegribeligt, at vi på et lavteknologisk område som monitorer skal slæbe med 4-5 stykker af slagsen i stedet for at integrere disse i en fælles monitor, hvorpå der så blot kunne bladres mellem forskellige skærmbilleder. MTI 2 9

10 KAN VI STOLE PÅ VORES MEDICOTEKNISKE MÅLEUDSTYR? Udviklingen igennem årene har bevirket, at medicoteknisk udstyr i vore dage er meget pålideligt, men kan vi altid stole på det vi måler, og kan der stilles diagnoser og laves behandlingsplaner ud fra de målte data? Og skal der også være plads til vejledende udstyr på sygehusene? AF OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN, MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK Blodtryksmåler til diagnostisk brug Dette er et dilemma de medicotekniske funktioner på de danske sygehuse ofte står over for, men i bund og grund er det jo lægen som bør vurdere målingernes kvalitet, da det jo er lægen som diagnosticerer patienten og herefter laver behandlingsplaner. Der er dog en gråzone omkring apparaturets målenøjagtighed som bør belyses efter min mening. Tager vi for eksempel udgangspunkt i måling af blodtryk, er der jo ingen tvivl om, at den invasive måling med en tryktransducer direkte i blodbanen giver en sand kontinuerlig måling, men det er ikke hensigtsmæssigt at lave invasive målinger overalt. Derfor er det rigtig smart, at der findes noninvasible blodtryksmålere. Der er dog en del fejlkilder forbundet med denne noninvasive målemetode. Der er mange forskellige fabrikater på markedet, og de findes i mange prisklasser. Måleresultaterne er derfor også forskellige. Da de noninvasible blodtryksmålere kom frem for rigtig mange år siden, kan jeg f.eks. huske eksempler på, at de kunne måle blodtryk selv på stoleben, så disse apparater var ikke ret pålidelige. Kvaliteten har heldigvis forbedret sig igennem årene, og de fleste apparater kan måle hæderligt på et normalt blodtryk. Men når blodtrykket er ekstremt, lavt eller højt, eller når der opstår arrytmier kan det være vanskeligt for disse apparater at måle præcist. Forskellen på de helt billige apparater til under 1000,- kr. og de mere professionelle typer til priser på omkring ,- kr. er typisk, at de billige apparater ikke kan kalibreres og valideres, hvorimod de mere professionelle apparater kan testes ved hjælp af en simulator i forskellige måleområder. Herved opnås der en vis sikkerhed for målingens korrekthed. De billige apparater er ofte kun udstyret med en standardmanchet. For at kunne måle korrekt er det vigtigt, at der benyttes en korrekt størrelse manchet, da en forkert størrelse er med til, at forringe målingens resultat og derved kvalitet. Mange af de billige apparater er godkendt efter diverse internationale godkendelser, men det siger ikke altid ret meget omkring præcisionen. I mange sammenhænge kan et blodtryk målt med et simpelt apparat dog, være en god vejledning omkring patientens almene tilstand. Det kan være når patienterne selv varetager målingen af deres blodtryk i eget hjem, eller i almen praksis hvor blodtrykket kontrolleres til f. eks indikering af hypoeller hypertension. I kritiske situationer hvor der skal stilles en diagnose eller laves et behandlingsforløb, er det vel rimeligt at kræve en rimelig sikkerhed for måleresultatets nøjagtighed. I de allermest kritiske situationer på sygehusene benyttes den invasive måling, men i andre mindre kritiske situationer anvendes typisk en noninvasiv måling. I disse mindre kritiske situationer bør den som udfører målingen, stille sig selv det spørgsmål om målingen nu kan være sand, og om det apparatur vedkommende måler med nu også er egnet til den opgave det benyttes til. Det sker nok også i de fleste tilfælde, men det kan ikke udelukkes at der sker fejl, og at patienten i værste fald får et forkert behandlingsforløb eller en forkert diagnose på grund af dette. Det er i sidste ende behandlerens ansvar, men ved at benytte mere professionelt udstyr på sygehusene kan vi dog sikre os, at udstyret kan valideres og kalibreres. Når der på baggrund af målinger skal stilles en diagnose eller planlægges et behandlingsforløb, er det vel rimeligt, at anbefale brugen af professionelt måleudstyr. Dette gør sig ligeledes gældende, hvis der skal gives farmaka på baggrund af en måling af f.eks. hypo- eller hypertension. Hvis de billige apparater benyttes

11 Prisbillig blodtryksmåler i f.eks. ambulatorier, er det vel også i orden at anbefale, at målingen kontrolleres på et professionelt apparat, hvis målingen ligger uden for normalområdet. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, som står for Akkrediteringsstandarder for sygehusene, tager ikke rigtig stilling til dilemmaet omkring måleudstyrets kvalitet. I standard i den danske kvalitetsmodel, som beskriver anskaffelse og implementering af apparatur til klinisk brug, skriver IKAS at det ikke er muligt at foretage en præcis definition af større og mindre apparatur til klinisk brug, samt at mindre apparatur som fx blodtryksmålere og termometre ikke er omfattet af denne standard. Dog lidt senere i samme standard skriver de, at alt apparatur til klinisk brug er omfattet af standard 1.7.3, som omhandler kontrol, vedligehold, reparation og udfasning af apparatur til klinisk brug. Så på den ene side er mindre apparatur ikke omfattet af akkrediteringen, men på den anden side skal alt apparatur til klinisk brug indgå i kontrol, vedligehold, reparation og udfasning. Dette giver ikke mening i forhold til mindre apparatur til klinisk brug. I standard står der endvidere, at denne omhandler alt apparatur til klinisk brug, hvor en fejl kan have betydning for den kliniske kvalitet. Her medtages således også mindre apparatur som fx blodtryksmålere og termometre, da fejlmålinger kan få store konsekvenser for patienten. Sygehuset og/eller den enkelte afdeling skal ud fra dette tage stilling til, hvilke apparaturtyper der er behov for kontrol af, og hvor ofte de skal kontrolleres. Så med andre ord lægger IKAS op til, at det er sygehusene og brugerne som skal tage stilling til kvaliteten af det udstyr, de vil bruge i de enkelte funktioner. Alt dette kan sammenfattes til at det i sidste ende er brugeren af måleudstyret der skal være bevidst om de risici, der er forbundet med brugen af blodtryksmålere, øretermometre og andet medicinsk måleudstyr, og kvaliteten af de resultater udstyret producerer. Brugeren skal også være bevidst om, i hvilken grad målingen indvirker på patientens diagnose og behandlingsforløb. De medicotek- niske funktioner må så sørge for at de professionelle måleapparater indgår i forebyggende vedligehold, så de med jævne mellemrum bliver valideret og kalibreret. Ydermere mener jeg at vi har THREE MAQUET DIVISIONS ONE GOAL - OPTIMAL WORKPLACES The MAQUET brand has three Divisions: Critical Care, Cardiovascular and Surgical Workplaces. These represent a full product portfolio for medical workplace equipment, clinical solutions and comprehensive therapeutic concepts for ICU and OR as well as for the areas of emergency rescue and emergency admissions immediately preceding the process chain. MAQUET The Gold Standard. pligt til at gøre brugerne opmærksomme på de begrænsninger der gør sig gældene ved de forskellige målemetoder, og forskellen i kvaliteten af det udstyr der benyttes. MAQUET Danmark A/S MAQUET Danmark A/S Industriparken 44B Firskovvej 23 DK 2750 Ballerup 2800 Lyngby, Danmark Phone Phone: Mobile Fax: maquet.com MEMBER OF THE GETINGE GROUP MTI 2 11

12 NOVO SEEDS SKABER VÆKST INDENFOR MEDICO OG BIOTEK Investeringsmandatet er udvidet fra lægemidler til også at omfatte lovende nye virksomheder indenfor medico udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi. Målet er at skabe nye, lovende virksomheder i Skandinavien AF JOURNALIST IB ERIK CHRISTENSEN CYPRESS KOMMUNIKATION Netværksisolator 1000Mbit/s Tel.: I I I Efter at have været fokuseret på udvikling af nye lægemidler, når der skulle uddeles bevillinger og investeres, har Novo Seeds bredt sin finansiering ud til også at omfatte udvikling af medicinsk udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi. Skandinavien har en stærk forskningstradition og industrielle kompetencer indenfor disse områder, så det kan blive en god forretning. Novo Seeds vurderer projekter årligt fra hele Skandinavien, men kun en håndfuld af de mest lovende slipper gennem nåleøjet. Men for de få heldige, der sikres penge, kan det være den hjælp der bliver helt afgørende for, at projekterne kommer ud over rampen med forskningsbevillinger og senere får kapital i form af investeringer, så de i sidste ende også bliver en kommerciel succes og har mulighed for at blive til gavn for patienterne. Novo Seeds mere bredspektrede strategi er en håndsrækning til projekter både i Danmark og det øvrige Norden. Novo Seeds, en afdeling af Novo A/S, kan sikre bevillinger til kommercialisering af videnskabelige opdagelser fra Novo Nordisk Fonden og senere fortsætte udviklingen af projekterne med investering fra Novo A/S, som dermed bliver medejere. Investeringsdirektør Søren Møller, Novo Seeds: Vi fokuserer i Novo Seeds på at finansiere videnskab af høj kvalitet og ser på, om projekterne rummer de afgørende potentialer. På den basis hjælper vi med at starte virksomheder op. Vi fokuserer på medicinsk udstyr og projekter der ved kliniske forsøg ønsker at skaffe videnskabelig evidens for, at udstyret også virker for patienterne. For alle projekterne gælder det, at de skal have en solid, videnskabelig fundering, så de produkter, der udvikles, lever op til vore krav om en høj, videnskabelig standard. INVESTERINGERNE I MEDICO Novo Seeds har det seneste års tid foreløbig investeret i tre lovende projekter: Den ene er en investering i medicoudstyr til den svenske virksomhed Denator AB i Göteborg. Det er et bioteknologisk selskab, der sælger apparater til forskere, der kan stabilisere organisk væv og væsker efter prøveudtagning. Apparatet varmebehandler biopsier sådan, at den hurtige nedbrydning af væv bliver stoppet uden at prøven ændres. Laboratorierne får således højere kvalitet i de gennemførte analyser. Selskabet er startet af to svenske iværksættere og på vej ind i den kommercielle fase. En investering i et større videnskabeligt, klinisk forsøg i virksomheden Reapplix ApS i Birkerød er også gennemført. Virksomheden har udviklet produktet LeucoPatch som hjælper kroppen til at hele svære, kroniske og invaliderende sår. Produktet fremstilles ud fra patientens eget blod uden brug af tilsætningsstoffer og selskabet har opnået særdeles lovende resultater med metoden. En tredje investering fra Novo Seeds hånd i 2012 er virksomheden Avilex Pharma. Det er en dansk virksomhed udsprunget fra Københavns Universitet, som udvikler lægemidler mod neuropatisk smerte, der opstår som følge af skade på perifere nerver, og kan føre til en kronisk smertepåvirkning. Forskerne bag Avilex har fundet en helt ny måde at fremstille stoffer der er relevante i den biokemiske signalering i denne type smerte. Disse stoffer skal nu afprøves i regi af det nye selskab. Avilex har også tiltrukket en britisk direktør

13 Investeringsdirektør Søren Møller med erfaringer på netop dette område fra sin tidligere karriere. Alle de selskaber, Novo Seeds investerer i, har meget ambitiøse forretningsplaner, og hvis de lykkes, kan de skabe rigtigt meget værdi, vurderer Søren Møller. Der er store forretningsmæssige og videnskabelige risici i de fleste startvirksomheder, men også mange hypoteser og ideer til løsninger. Novo Seeds har lavet langt de fleste af sine investeringer i lægemiddeludvikling, men vil fremover øge indsatsen markant indenfor medicinsk udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi. Novo Seeds har ikke lagt en plan for en fordeling af bevillinger og investeringer til de nævnte områder. Det bliver afgørende, hvor gode og lovende projekterne enkeltvis fremstår. Novo Seeds fokuserer på de nordiske lande, så grundlaget for de videnskabelige ideer er stort. Når vi ser på et projekt vurderer vi om der er kompetencer, god forskning og et godt team til stede, samt om der er kompetencer i regionen, hvor man kan rekruttere viden og kommerciel indsigt fra. Findes den specifikke spidskompetence ikke lokalt, sætter vi kræfter ind på at finde folk internationalt. Danmark er måske det land i verden, der har den største kompetence i industriel bioteknologi i kraft af virksomheder som Novozymes, Chr. Hansen og tidligere Danisco, der er nogen af verdens førende indenfor industriel bioteknologi bl.a. derfor mener vi at der er gode muligheder for at etablere virksomheder i den sektor. INVESTERINGER OG SAMARBEJDE Når Novo Seeds uddeler forskningsbevillinger, stiller man ikke betingelser om samarbejde, men erfaringen viser, at Novo Seeds og forskerne ofte arbejder tæt sammen efterfølgende. Det er både for Novo Seeds og forskerne naturligt at drøfte etablering af virksomhed, hvis det viser sig relevant. Novo Seeds har seks medarbejdere og råder over et ikke offentliggjort budget, men Søren Møller forventer at kunne foretage 3-6 nye investeringer årligt plus follow-on investeringer i de selskaber Novo Seeds allerede har investeret i. Søren Møller mener det er et absolut gode, at der eksisterer fonde til at sikre en finansiering til nogle af de mange projekter, der indgår som en del af det økosystem i dansk biotek. Økosystemet er præget af god forskning, erfarne iværksættere og store medicinalvirksomheder med mange kompetencer. Den danske biotek branche er en stor bidragsyder til dansk økonomi med virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, LeoPharma, Novozymes osv og er en vigtigt del af det fundament danskerne skal leve af i fremtiden. Finanskrisen har gjort det rigtigt svært at skaffe investeringer. Vi ser hos os måske et par hundrede sager om året og investerer måske kun i tre af dem. Det siger noget om, hvor svært det er at finde risiko villig kapital, siger han. Især biotek er ramt af mangel på risikovillig kapital som følge af finanskrisen. Samtidig er udklækningen af nye biotek selskaber hæmmet af, at venture investeringerne i stigende grad går til de mere modne selskaber. Det er vanskeligt for forskere med ideer til biotekprojekter at finde finansiering, og derfor har Novo Seeds en vigtig rolle at spille. De danske projekter skal ud og konkurrere på internationalt niveau om den internationale kapital, siger Søren Møller, der siden 2008 har været medlem af bestyrelsen for Dansk Biotek, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark. Han vurderer at Novo Seeds gør en forskel og ser trods krisen forholdsvist lyst på fremtiden: Vi står stærkt med innovationen i Danmark selv om markedet er vanskeligt. Får du ikke dit månedlige nyhedsbrev eller dit medlemsblad MTI? Så kan det skyldes, at du ikke har fået rettet din adresse eller din postadresse i vor database. Gå ind på Brug medlemslisten og klik på dit navn, så kan du se hvilke oplysninger vi har om dig. Hvis de ikke er korrekte så brug rubrikken i nederste højre del af hjemmesiden: Indsend rettelser til at korrigere oplysningerne. Venlig hilsen Sekretæren MTI 2 13

14 CAREWARE 2013 TEKNOLOGI TIL SELVHJÆLP AF STUD. ING. MICHELLE NIELSEN Netop nu er der stort fokus på sundhedssektoren og den store demografiske udvikling. Der bliver flere og flere ældre, men færre og færre unge raske hænder til at pleje den aldrende befolkning. For at få en ordentlig pleje på trods af de manglende hænder, er en større selvhjulpenhed nødvendig. Dette kan velfærdsteknologi være med til at danne grobund for. Den april blev der på Sundheds- og Omsorgshotellet Vikærgaarden i Aarhus afholdt CareWare konference. CareWare sætter fokus på sundheds og velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til øget selvhjulpethed, øget sikkerhed og tryghed, fysisk og kognitiv rehabilitering, telemedicin, social interaktion, meningsfuld fritid m.v. for personer med forskellige grader af nedsat funktionsevne. (www.carewareweb.dk) Kort sagt er CareWare en konference som siden 2010 har sat fokus på brugen af teknologi i rehabiliteringssektoren, samt på nye og innovative løsninger. CareWare afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune, Region Midtjylland samt den socialøkonomiske virksomhed Teknologi i Praksis. På dette års konference var der lagt et anderledes fokus end normalt. Normalt er der fokus på nyskabende teknologier og løsninger, til brug i sundhedssektoren, men på dette års konference blev der i stedet lagt stor vægt på implementering af forskellige teknologier. Implementering således teknologierne i det daglige skaber værdi for både borgere, medarbejdere samt den offentlige myndighed. Konference var desuden atypisk da den blev holdt som 10 workshops. Deltagerne var delt ind i grupper på tværs af fagområder. Gruppevis skulle alle workshops besøges henover de to dage. På hver workshop var der en præsentation af løsninger eller koncepter vedrørende workshoppens fokusområde. Herefter fik deltagerne tid til at udspørge netop de forhandlere eller medarbejder, som var interessante og havde relevant viden i forhold til deltagernes organisation og arbejdsområde. Gruppeopdelingen på kryds og tværs skabte en god dynamik i gruppen, samt et godt udgangspunkt for diskussioner og erfaringsudvekslinger deltagerne imellem. I de forskellige workshops blev allerede implementerede og afprøvede løsninger præsenteret ved forhandlere samt medarbejdere, men også nye og anderledes produkter samt en gruppe studerendes udviklingsprojekter var i fokus. Det var i alt en god blanding af nye produkter, ideer og erfaringer omkring implementering, samt præsentationer af nye og spændende projekter undervejs og i udvikling. Konferencedeltagerne fik en bred indsigt i, hvilke løsninger der allerede er i sektoren, men også hvilke der er på vej ind. ER VELFÆRDSTEKNOLOGI VEJEN FREM? Konferencen har vist, at der er et kæmpe potentiale indenfor velfærdsteknologi og at teknologierne/løsningerne klar til implementering. Efter mit besøg på konferencen ser jeg håb for, at mange af de store problemer med pleje i fremtiden nok skal kunne løses ved hjælp af teknologi. Løsningerne var anvendelige, smarte, lettilgængelige og ikke mindst interessante for udviklingen af fremtidens plejesektor. Den store udfordring som jeg ser vi står overfor nu, er hvordan vi vælger de rigtige teknologier ud til de bestemte formål, og ikke mindst hvordan vi får implementeret teknologierne hos medarbejdere og borger så de skaber glæde og støtte frem for besvær og irritation. Så markedet er klar med teknologierne, men er vi klar til implementeringen af dem? Billederne her viser konferencens fokus: Implementerede og anvendte teknologier i praksis, samt fremvisning af nye spændende produkter. (www.carewareweb.dk)

15 MEDUSA SoftPro Solutions har siden 1998 udviklet Medusa for service-afdelinger indenfor hospitaler og leverandører. Medusa bruges idag af mere end 100 hospitaler i Norden og bruges blandt andet af medicoteknik, teknisk afdeling og IT-afdeling. Medusa er komplet web-baseret og opbygget af en række moduler: Udstyr Vedligehold Lagerstyring Bestilling Aftale og kontrakt Økonomi Tidsregistrering System Helpdesk Kundeportal Serviceordrer Udleje Projekt Kontakt os for yderligere information, demonstration eller for at diskutere dine behov. SoftPro Medical Solutions er udstillere på Dansk Medicoteknisk Landsmøde MEDUSA IT S ALL ABOUT SERVICE SoftPro Medical Solutions AB Tlf: E-post:

16 TYVERI AF MEDICINSK UDSTYR Pas på jeres medicotekniske udstyr på sygehusene. Der er tyve med interesse for at stjæle udstyret. På Kolding Sygehus har ubudne gæster stjålet medicoteknisk udstyr til en værdi af mere end 5 millioner kroner. AF OMRÅDELEDER HANS JØRGEN CLAUSEN, MEDICOTEKNIK REGION SYDDANMARK forsvundet eller stjålet? Ja det kunne det godt, for den er i hvert fald aldrig dukket op igen. Umiddelbart tænkte vi, at det ikke var muligt at afsætte en stjålen respirator, da markedet for en respirator trods alt er meget lille. I november måned 2012 blev det så mere alvorligt. En mandag morgen da personalet mødte ind på det dagkirurgiske afsnit, kunne de konstatere at der i weekendens løb havde været ubudne gæster i afdelingen. Umiddelbart var der ikke tegn på indbrud, men der manglede en masse udstyr. Den dagkirurgiske funktion er lukket i weekenden, og i hverdagene foretages de dagkirugiske indgreb på 4 OP-stuer, og herforuden er der 2 endoskopistuer. De ubudne gæster var specifikt gået efter endoskopiudstyret. Udstyret var placeret på hængesøjler, og der var UPD endoskopiguide enheder på begge stuer. Da skaderne blev gjort op, viste det sig at tyvene havde fjernet en videobilledprocessor, lyskilde, skærm og en printer samt 21 gastro- og koloskoper. De øvrige enheder var efterladt i afdelingen. Sammensættes de forsvundne dele har man et komplet endoskopisystem, som kan benyttes til undersøgelser. Hertil skal der dog også bruges diverse forbrugsartikler. Dem havde tyvene også fjernet fra en anden lokation i afdelingen. Med andre ord havde tyvene haft kendskab til udstyrssammensætningen, og var gået målrettet efter de enheder de skulle bruge. Skoperne var placeret i skabe, hvor de hang til opbevaring. Denne sondring imellem de forskellige enheder ville en simpel tyveknægt ikke kunne gøre. Ydermere tyder det på at tyvene har haft kendskab til de lokale forhold, da forbrugsartiklerne er plukket ned af hylderne på et depot i andre lokaliteter. De øvrige OP-stuer blev ikke udsat for tyveri, men en transportabel ultralydsskanner der stod i gangarealet var også fjernet. Alt i alt skulle der gen- Endoskopisøjle Det har været kendt igennem flere år, at let omsætteligt underholdningselektronik som f. eks. fladskærme, projektorer, bærbare pc er m.m. blev stjålet fra venterum og konferencelokaler på vore sygehuse. Ligeledes er der i de senere år forsvundet designmøbler og lamper for mange penge. Det er irriterende når udstyr forsvinder, og på trods af mere aflåsning og overvågning på sygehusene kan disse tyverier nok ikke undgås. Vore sygehuse besøges dagligt af mange patienter og pårørende, og blandt vore gæster er der også nogle, som vil lave penge på vores inventar. For år tilbage havde vi et tyveri af et transportabelt EKG apparat. Tasken til udstyret lignede til forveksling en taske til en bærbar PC, så tyven har troet at det var en let omsættelig vare. Udstyret var registreret, og på registreringsmærket stod telefonnummeret til Medicoteknik. Vi fik efter nogle dage en opringning fra det lokale bibliotek, som havde fundet udstyret efterladt der. Vi fik vores apparat igen og var taknemmelige for, at tyven trods alt var så hæderlig at vi fik udstyret tilbage igen. Nu er det ikke kun underholdningselektronik og let omsættelige varer. For ca. et år siden får Medicoteknik en henvendelse fra Intensiv afdelingen som spurgte til, om vi havde en respirator til reparation, da de manglede en på afdelingen. De kunne ud fra deres rekvisitioner ikke se, at der var sendt en respirator til reparation, men den kunne jo være til eftersyn. Det var den ikke! Længe troede afdelingen, at den uforvarende var sat i et depot, eller sendt med til et andet sygehus. Efter en rum tid udloddede sygehuset en dusør, til den som kan skaffe respiratoren tilbage. Men nej den var borte. Kunne det virkelig være rigtigt, at en respirator var

17 anskaffes udstyr for cirka 5,8 millioner kroner for at reetablere endoskopifunktionen. Ud over tabet af udstyret var der også stop i driften på de 2 endoskopistuer. En hurtig indsats bevirkede dog, at der fra tyveriet blev opdaget mandag morgen til der igen blev lavet undersøgelser på stuerne kun gik 3 hele dage. Torsdag morgen var der igen produktion. Dette var takket være en ihærdig indsats fra leverandørens side, som stillede låneudstyr til rådighed, men også på grund af en stor indsats fra personalet, som arbejdede målrettet på at få tingene til at fungere igen. I den mellemliggende periode blev kun få undersøgelser aflyst. Øvrige undersøgelser som f. eks. cancer screening blev gennemført på andre afdelinger i Sygehus Lillebælt. Efterforskningen viste, at de automatiske døre til afdelingen var blevet tvangsåbnet, men der var ikke synlige tegn på indbrud. Tyvene er ikke pågrebet og udstyret er ikke fundet. PAS PÅ JERES UDSTYR Sygehuset har efterfølgende monteret overvågningsudstyr i afdelingen, og der er iværksat en del andre tiltag for at undgå en gentagelse. Det uhyggelige i sagen er den målrettethed der er lagt for dagen, det er ikke simple tyveknægte. Så pas på jeres udstyr ude på de danske hospitaler! Det medicotekniske udstyr udgør en stor værdi, og der er åbenbart mennesker der spekulerer i at stjæle det. Videokoloskop MTI 2 17

18 NYE REGLER OM MIDLERTIDIGE FORBUD AF ADVOKAT, PARTNER MIKKEL VITTRUP OG ADVOKAT, PARTNER STURE RYGAARD, PLESNER ADVOKATFIRMA Folketinget har vedtaget nye regler om fogedforbud, der fremover kommer til at hedde midlertidige forbud. Reglerne træder i kraft den 1. juli Midlertidige forbud udgør efter de nugældende regler en praktisk og effektiv måde til at forhindre krænkelser af immaterielle rettigheder, eksempelvis patenter, uden at skulle afvente udfaldet af en langvarig retssag. Med midlertidige forbud kan rettighedshaveren i løbet af kort tid få retten til at forbyde de handlinger, der krænker hans rettigheder. Under en fogedforbudssag skal det nemlig kun sandsynliggøres, at en rettighed er krænket. Hvis forbuddet nedlægges, skal der så herefter anlægges en almindelig retssag, hvor rettighedshaveren skal bevise, at hans ret faktisk var blevet krænket. Formålet med de nye regler er at styrke rettighedshaverens muligheder for at få nedlagt midlertidigt forbud, og dermed hans muligheder for at beskytte sine rettigheder. I det følgende gennemgås de vigtigste ændringer i reglerne. Formålet med de nye regler er at modernisere og styrke reglerne om midlertidige forbud, sådan at de afspejler sagernes stigende kompleksitet. NYE REGLER FOR STEDET FOR BEHANDLINGEN AF FORBUDSSAGEN For det første ændres reglerne for, ved hvilken ret en begæring om midlertidigt forbud skal indgives. Efter de nugældende regler skal det stort set altid ske ved byretten på det sted, hvor krænkeren bor eller driver virksomhed. Dette kan i praksis give anledning til en del problemer, eksempelvis i forhold til personer, der hører hjemme i udlandet, men sender patentkrænkende produkter på markedet i Danmark. Med de ændrede regler bliver det bl.a. muligt at indgive begæring om midlertidigt forbud ved retten på det sted, hvor krænkelsen finder sted (såkaldt deliktsværneting ). Hvis eksempelvis patentkrænkende produkter distribueres i en anden del af landet, end hvor krænkeren har hjemme, kan der indgives forbudsbegæring ved retten på det sted, hvor produkterne distribueres. Rettighedshaveren vil dog også som hidtil kunne indgive begæringen på det sted, hvor krænkeren hører hjemme. MULIGHED FOR AT FÅ SAGER BEHANDLET VED SØ- OG HANDELSRETTEN I SAGER ANGÅENDE IMMATERIELLE RETTIGHEDER Efter de nugældende regler skal forbudssager fremmes ved byretterne, men efter de nye regler åbnes der op for, at forbudssager kan begæres ført ved Sø- og Handelsretten i sager vedrørende immaterielle rettigheder (dog med undtagelse af ophavsrettigheder og plantenyheder). Det vil betyde, at hver part i sagen kan bede om, at sagen føres ved Sø- og Handelsretten, hvor sager vedrørende forbud for hele EU baseret på EU-design og EU-varemærker allerede behandles. Med de nye regler bliver det også muligt at anvende sagkyndige dommere i sager om midlertidige forbud, hvor der efter de gældende regler altid kun medvirker en juridisk dommer. Dette er muligt, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen. Med de nye regler bliver det også muligt at få sagen afgjort under medvirken af 3 juridiske dommere, eksempelvis hvis sagen er af principiel karakter. MULIGHEDER FOR AT FÅ UDSTEDT PÅBUD Med de nye regler bliver det muligt at få retten til at træffe midlertidig afgørelse om påbud, hvor en krænker pålægges at foretage bestemte handlinger. Tidligere var det kun muligt at pålægge sådanne positive handlepligter i tilknytning til et forbud. Hvis det eksempelvis forbydes en person at markedsføre et bestemt produkt, vil retten sædvanligvis være villig til samtidig at påbyde personen at tilbagekalde allerede solgte produkter fra handlen. Med ændringerne er der nu skabt en

19 udtrykkelig lovhjemmel til at udstede et påbud, og det er ikke længere et krav, at sådanne påbud udstedes i tilknytning til et forbud. Det er dog ikke præciseret i forbindelse med lovændringen, hvor omfattende påbud, der kan udstedes efter de nye regler. Lovforslaget udtaler blot, at den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet for påbud må overlades til retspraksis, og at påbud kan nægtes, hvis det vil påføre krænkeren skade eller ulempe, der står i åbenbart misforhold til rettighedshaverens interesse i at få udstedt et påbud. Dette svarer til, hvad der i almindelighed er en betingelse for at få udstedt et midlertidigt forbud. De nye regler ændrer ikke ved de grundlæggende betingelser for nedlæggelse af forbud. Det er således fortsat en grundbetingelse, at det sandsynliggøres, at en ret er blevet krænket, og at formålet med forbuddet vil forspildes, hvis rettighedshaveren skulle henvises til at kræve de krænkende handlinger forbudt under en almindelig retssag. En sag vedrørende et midlertidigt forbud skal, hvis et forbud nedlægges, også som hidtil følges op af en almindelig retssag, hvor der føres bevis for, at retten faktisk var blevet krænket. Som noget nyt kan rettighedshaveren dog vente med at anlægge denne sag indtil to uger efter afgørelsen af en eventuel kæresag eller indtil to uger efter, at det står klart, at afgørelsen om midlertidigt forbud ikke vil blive appelleret. Som hidtil kan et midlertidigt forbud nedlægges på betingelse af, at rettighedshaveren stiller sikkerhed for den skade, som den, der rammes af forbuddet, risikerer at blive påført ved forbuddet, eksempelvis derved at krænkeren i en periode ikke kan markedsføre sine produkter. BEVISSIKRING Reglerne om bevissikring, der giver en rettighedshaver mulighed for med fogedrettens bistand at sikre bevis for en krænkelse af immaterielle rettigheder eller en sådan krænkelses omfang, bliver ikke ændret. Dette kan muligvis komme til at give nogle praktiske udfordringer, da sager om bevissikring fortsat skal behandles ved fogedretten på det sted, hvor den potentielle krænker hører hjemme, eller hvor den ejendom, der skal undersøges, er beliggende. Det er meningen, at denne udfordring skal løses ved, at sager, der føres ved fogedretten, behandles af en dommer, der også kan varetage behandlingen af en fodbudssag, og hvis forbudssagen skal behandles af Sø- og Handelsretten, skal der ske en koordinering af sagerne mellem Sø- og Handelsretten og den pågældende fogedret. Der kan dog opstå en særlig udfordring i den situation, hvor en forbudsbegæring indgives i tilknytning til en begæring om bevissikring, hvilket kan være praktisk, hvis der eksempelvis under bevissikringen findes krænkende produkter, der er klar til distribution. Hvis en rettighedshaver i tilknytning til en bevissikringssag (dog med undtagelse af sager om ophavsrettigheder og plantenyheder) anmoder om, at der nedlægges et midlertidigt forbud, vil den påståede krænker kunne kræve, at denne sag behandles af Sø- og Handelsretten. Det er derfor usikkert, i hvilket omfang en rettighedshaver med de nye regler i denne situation kan kombinere en bevissikringsbegæring med en begæring om midlertidigt forbud. BESØG PÅ DET PAPIRLØSE HOSPITAL UNIVERSITÄTSKLINIKUM HAMBURG-EPPENDORF AF B.SC. METTE MARIE NIELSEN I november 2011 blev Universitätsklinikum Hamburg-Eppendorf (UKE), universitets hospitalet i Hamborg, det første hospital i Europa til at nå det øverste trin på EMRAM-skalaen fra non-profit organisationen Healthcare Information and Management systems society (HIMSS). EMRAM står for Electronic Medical Record Adoption Model og scorer hospitaler på en skala fra 0 til 7, hvor trin 7 tildeles for et fuldt tilgængeligt og fuldt integreret elektronisk patient journal (EPJ) system på hospitalet. Kun to hospitaler i Europa har indtil videre nået trin 7. I Danmark er det hospital der scorer højest på denne skala Odense Universitets Hospital, der nu har nået trin 6. Det vurderes, at hospitalerne i Region Hovedstaden i gennemsnit når trin 3 på denne skala. Har et hospital et fuldt fungerende EPJ system tilgængeligt nås trin 6, men først når dettes muligheder udnyttes fuldt og hospitalet er så papirløst som rimeligt muligt kan trin 7 nåes. I Tyskland vurderes det, at landets 350 hospitaler i gennemsnit kun når omkring 1,6 på denne skala. DET NÆSTEN PAPIRLØSE HOSPITAL I oktober 2008 blev projektet med Siemens Soarian Clinicals og Soian Health Archive sat i gang. Dette skete samtidig med, at hospitalet rykkede til nye bygninger og store arkiver med papirjournaler blev efterladt. En arbejdsgruppe fra Siemens rykkede ind på hospitalet og arbejdede sammen med personalet Grundlagt i 1889 Kapacitet: senge ansatte indlagte patienter årligt ambulante patienter årligt UKE har brugt Siemens Soarian løsninger siden oktober MTI 2 19

20 for at lette overgangen. Målet var at gøre UKE til det mest moderne hospital i Tyskland ved at eliminere de gamle papirjournaler og blive et så vidt muligt papirløst hospital. Alt føres nu direkte ind i systemet via pc arbejdsstationer på hjul. Ved stuegang er alt patientens data tilgængelig fra arbejdsstationen ved patientens side. Dette giver patienten mulighed for at få et større indblik i behandlingen, da eksempelvis billeddata kan fremvises fra monitorer på arbejdsstationen. Interne undersøgelser på UKE har vist, at der før systemet blev indført i gennemsnit var en tilgængelighed af patient data på omkring 60 %. Dette tal er nu 98 %, da alt er samlet i Soarian systemet. Når patienten udskrives, genereres der automatisk en journal, der kun skal redigeres af lægerne i begrænset omfang. Før skulle det hele håndteres manuelt af lægen, så dette giver nu tid til mere kontakt med patienterne. Hospitalsledelsen vurderer, at der i dag behandles 50 % flere patienter med kun 10 % mere personale end før projektet blev sat i gang. Skulle det i en krisesituation være nødvendigt, er det muligt at udskrive samtlige patientjournaler i systemet på under 30 minutter. HÅRD OVERGANG EFFEKTIVT I LÆNGDEN Overgangen til det nye system har været krævende, det fortæller både ledelse og personale. Gamle vaner og arbejdsgange skulle sættes til side og nye systemer skulle indarbejdes i hverdagen. Inden overgangen kunne brugerne gøre sig bekendt med systemet ved hjælp af e-learning programmer. En sådan overgang kræver en stærk ledelse, der sørger for, at alle bruger systemet optimalt og at udviklingen ikke stopper. Selvom det for alle har været en krævende proces har det givet en målbar øgning i effektiviteten. Ud af de godt ansatte på UKE bruger cirka i dag systemet. EFFEKTIV BEHANDLING I KRISESITUATIONER I 2011 blev omkring 3700 mennesker i Tyskland inficeret med Enterohaemorrhagic E. coli (EHEC) bakterien og dette udbrud medførte 45 dødsfald i landet. Omkring 1000 af de inficerede blev behandlet på UKE og ved denne epidemi viste det nye elektroniske system for alvor sit værd. En standard procedure for behandlingen af EHEC infektionen blev hurtigt integreret i hospitalets Soarian system. Dette gjorde, at personalet på alle hospitalets afdelinger med et enkelt muse-klik på en EHEC-knap i systemet, kunne få adgang til proceduren for behandlingen. Hospitalet var under dette udbrud stærkt overbelagt og mere personale fra andre afdelinger måtte tilkaldes. Dette system gav mulighed for at behandle hurtigt, effektivt og ensartet. Ved flere mere almindelige sygdomme og skader er der også i systemet udviklet standardprocedurer til at forbedre kvaliteten af behandlingen. Dog er der stadig en stor fleksibilitet, da for meget automatisering kan risikere, at personalet vil miste følingen med patienten. FÆLLES IT-SUNDHEDS- PLATFORM I ØSTDANMARK Indtil den 22. april var Siemens Soarian system med i kapløbet om udbuddet på en fælles IT-sundhedsplatform for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Der er nu 3 leverandører tilbage i den endelige tilbudsfase, nemlig Cerner Ireland Ltd, Epic og IBM Danmark A/S. Den 19. august i år afgiver de resterende firmaer deres endelige tilbud. Copyright: UKE

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER

BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER Anvendelse af brugerdreven innovation i forbindelse med udvikling af elektroniske plejeplaner til kritisk syge patienter på intensivafdelinger i Danmark BRUGERPERSPEKTIVER PÅ E- SUNDHEDSPROJEKTER René

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Medlemmer af SUU, medier, offentlighed. Samråd AG om Respirationscenter Øst. 10 min., herefter 45 min. til spm. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 473 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Medlemmer af SUU, medier, offentlighed Samråd AG om Respirationscenter

Læs mere

Vingesus og nærhed Strategi

Vingesus og nærhed Strategi Vingesus og nærhed Strategi 2010-2013 Profil Vingesus og nærhed Gentofte Hospital, som er placeret i Region Hovedstadens planlægningsområde Midt, er nærhospital for patienter fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrisk Klinik for Børn & Unge Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-09-2015 Gyldig til 28-10-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de

Læs mere

B. Braun Space GlucoseControl (SGC)

B. Braun Space GlucoseControl (SGC) B. Braun Space GlucoseControl (SGC) Quickguide Gyldig for software I9305_C Automated Infusion Systems Opstart af ny behandling 1. TÆND insulinpumpen, vælg insulin fra lægemiddellisten og vent på forbindelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Se dette nyhedsbrev i en browser

Se dette nyhedsbrev i en browser Se dette nyhedsbrev i en browser Medlemsmøde og generalforsamling d. 26. april kl. 16-20 OBS - Tryk på "Se dette nyhedsbrev i en browser" (øverst) eller tryk "Vis billeder" i dit mailprogram. Der indkaldes

Læs mere

Kapital til Medicovirksomheder

Kapital til Medicovirksomheder Kapital til Medicovirksomheder Nicolaj Højer Nielsen nhn@nhn.dk +45 25 46 25 80 www.linkedin.com/in/nicolajnielsen DET ER IKKE HELT SÅ SLEMT SOM RYGTERNE SIGER Min baggrund Medarbejder Iværksætter Konsulent

Læs mere

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011

Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interview med anæstesilæge Inge De Haas Dato: 4. November 2011 Interviewer: Sådan rent formelt, hvis vi lige kunne få dit fulde navn? Læge: Ja, jeg hedder Inge De Haas. Interviewer: Ja, og din stilling?

Læs mere

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør

Indhold. Gert Sørensen Hospitalsdirektør Indhold Status på Afdeling S Hvad er egentlig SFI? Al begyndelse er svær - også MidtEPJ Cytostatika og Afd. D Trykknapsintegration til e-journal Århus Sygehus kan noget helt særligt når det kommer til

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Resultater fra effektvurderingen af THS

Resultater fra effektvurderingen af THS 10. marts 2010 Resultater fra effektvurderingen af THS Lektor, ph.d., Institut for Ledelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet præsen TATION Deltagere i effektvurderingsprojektet Danni Hundahl, cand.merc.

Læs mere

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Sygehus Lillebælt SAS Forum Oslo 17. september v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Kenneth Seerup Jørgensen 2010 - Chef for Facility og IKT-strategisk Afdeling, Sygehus Lillebælt 2008-10 Administrationschef,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Innovation X 29. marts 2012

Innovation X 29. marts 2012 Innovation X 29. marts 2012 Aktiviteter hvad laver vi? Fremme udviklingen af nye virksomheder via: - Kvalificeret assistance til iværksættere og virksomheder - Forretningsudvikling Styrke de eksisterende

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018

Øjenlægernes Hus. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 14-10-2015 Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 25-02-2015 Gyldig til: 21-04-2018 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Øjenlægernes Hus. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Øjenlægernes Hus Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 25-02-2015 Gyldig til 21-04-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

1. juli 2015 Allergiklinikken i Roskilde. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Allergiklinikken i Roskilde Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 02-06-2015 Gyldig til 27-07-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen

Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen Interview med behandler Jacob Kirkelund Christensen Dato: 1. november 2011 Interviewer: Først så skal vi lige høre, hvad din stilling er? Falckredderr: Jeg er ambulancebehandler. Interviewer: Ambulancebehandler.

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Ortopædkirurgisk klinik, Sydhimmerland

Ortopædkirurgisk klinik, Sydhimmerland Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 17-02-2016 Ortopædkirurgisk klinik, Sydhimmerland Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 27-10-2015 Gyldig til: 21-12-2018

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02

CoLab Denmark. Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark. Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Sund Vækst hus, København 2015-24-02 Hvad er velfærdsteknologi? - vi har vel alle en idé om det Er det Tendenser og trends - Internet of things! Øget

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Interview med anæstesisygeplejerske Maibritt Krogh

Interview med anæstesisygeplejerske Maibritt Krogh Interview med anæstesisygeplejerske Maibritt Krogh Dato: 7. november 2011 Interviewer: Hvis vi til at starte med lige kunne få dit fulde navn? Sygeplejerske: Jeg hedder Maibritt Krogh. Interviewer: Hvad

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Psykiatrien i Region Syddanmark. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Psykiatrien i Region Syddanmark Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 03-10-2014 Gyldig til 27-11-2017 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af de patientsikkerhedskritiske

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Albertslund KOL Forening

Albertslund KOL Forening Albertslund KOL Forening Til Velfærdsudvalget. Albertslund 11.4.16 I de sidste 4 år har Kol foreningen modtaget 18 midler til blandt andet dækning af honorar til fysioterapeuter. Dette har gjort, at vi

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

UDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FALD FRA SENG

FOREBYGGELSE AF FALD FRA SENG IMPLEMENTERINGSGUIDE FOREBYGGELSE AF FALD FRA SENG - Faldforebyggende optisk sensor, IntelligentCALL fra virksomheden ANYgroup Implementeringsguiden er i størrelsen 21 x 21 cm Indholdsfortegnelse Problem

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor

Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Udvikling og test af nye serviceydelser og samarbejdsformer på sygehuse og i den primære sundhedssektor Ansøgningsrunde målrettet projekter, der i offentlig-privat samarbejde løser udfordringer i fremtidens

Læs mere

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så

BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så BRUGERVENLIGHED, ØKONOMI OG DRIFT MÅ I HØJSÆDET I FREMTIDENS SYSTEMER Når lokationsinformationer er tilgængelige i realtid hvordan sikrer vi så optimal anvendelse hos personalet uden at overinformere?

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik. 1.1.1 Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning Speciallægehuset, Gynækologisk Klinik Standardsæt for Sygehuse Standardversion 2 Standardudgave 2 Gyldig fra 05-11-2015 Gyldig til 30-12-2018 Akkrediteringsstatus Midlertidig akkreditering Opfyldelse af

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere