Dansk Anæstesi Database ÅRSRAPPORT 2006

Transkript

1 Dansk Anæstesi Database ÅRSRAPPORT 2006 November 2007

2 Indhold Forord 1. Om kliniske databaser generelt 1.1 Faktorer af betydning for indikatorer og data i DAD 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) 2. Baggrund 2.1 Organisation af databasen 2.2 Styregruppe 2.3 Om årsrapportens tilblivelse 3. Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet 3.3 Statistiske analyser 4. Årets tema: Anæstesi til børn 4.1 Anæstesiformer til børn under 2 år 5. Indikatormålinger i DAD 5.1 Indikator 1: Postoperativ 48-timers mortalitet 5.2 Indikator 2: Aflyste anæstesier 5.3 Indikator 3: Manglende oplysninger om præoperative risikofaktorer 5.4 Indikator 4: Anæstesier til risikopatienter 5.5 Indikator 5: Akutte anæstesier 5.6 Indikator 6: Kombinationsanæstesi 5.7 Indikator 7: Vanskelige intubationer 5.8 Indikator 8: Uventet vanskelig intubation 5.9 Indikator 9: Vanskelig regional anæstesi 5.10 Indikator 10: Anæstesi med komplikation 6. Opfyldelse af kvalitetsstandarder 7. Konklusion og anbefalinger 7.1 Konklusioner 7.2 Anbefalinger Bilag 1: Regler for beregning af DAD-indikatorer Dansk Anæstesi Database 2

3 Forord Dansk Anæstesi Database (DAD) præsenterer hermed sin anden årsrapport med resultater fra patienters anæstesiforløb registreret i DAD i løbet af 2006, og DAD er dermed landets største kliniske kvalitetsdatabase. DAD har til formål at registrere kvalitet og ydelser vedrørende anæstesiforløb i Danmark og er en klinisk kvalitetsdatabase godkendt og finansieret af Amtsrådsforeningen. Rapporten omfatter alle patienter, som blev registreret i databasen i renset for dobbeltregistreringer af samme forløb. Den væsentligste konklusion man kan drage af den foreliggende årsrapport er, at der er store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patientpopulationernes sammensætning og afdelingernes registreringskultur. De registrerede forskelle kan også skyldes både behandlings- og kvalitetsforskelle, hvilket man endnu ikke kan sige med sikkerhed ud fra de foreliggende data. Sammen med Kompetencecenter Øst (KCØ) og H:S Enhed for Klinisk Kvalitet (EKK) har DAD arbejdet med at færdiggøre og teste version 3 (DAD3) med henblik på implementering I denne version er der foretaget adskillige ændringer mhp. at lette indtastningsprocessen, og samtidig er der tilkommet opvågningsmodul, og databasen er fusioneret med Dansk Register for Vanskelig Luftvej (DRVL). Desværre viste det sig ved implementeringsstarten, at databasen på visse sygehuse kørte uacceptabelt langsomt og med elektroniske fejl, hvorfor det hurtigt blev besluttet at vende tilbage til version 2 indtil disse fejl var rettet. Forhåbentligt kommer DAD3 i luften primo I 2006 er der også brugt en del ressourcer på at forberede automatisk overførsel af data fra diverse PDM-systemer for de afdelinger der ønsker dette. Processen er endnu ikke afsluttet, men forventes at blive det ultimo På trods af den store indsats både DAD, EKK og samtlige indtastende afdelinger har ydet i årets løb er der fortsat mange fejl og mangler i registreringen, hvilket især viser sig ved udtræk af data via analyseportalen. Eksempler på dette omfatter både manglende data, dobbeltregistreringer, CPR-numre der ikke eksisterer, etc. Mortaliteten indenfor 48 timer efter universel anæstesi er 4,2 i 2006 på landsplan. Dette er samme niveau af den perioperative mortalitet i andre europæiske lande. Variationen mellem de enkelte afdelinger er dog betydelig. Ved 21% af anæstesierne opstod en eller flere komplikationer, hvilket er et fald i forhold til sidste år på 5%. I alt 25 anæstesiafdelinger fra 21 sygehuse har indtastet data i DAD i løbet af DAD vil endnu engang gerne takke de registreringsansvarlige sygeplejersker og læger i afdelingerne for deres store indsats med at sikre indlevering af elektroniske skemaer til DAD via Klinisk Måle System (KMS). I DAD3 er data i højere grad end i DAD2 valideret, men der resterer fortsat et stort arbejde med at forsøge at højne såvel datakvalitet som datakomplethed i de kommende år. Gennem Analyseportalen kan afdelingerne selv analysere alle deres egne data. Årsrapporter om landsresultater kan udarbejdes på baggrund af statusrapporter, som f.eks. Status 2006, der allerede nu ligger på Analyseportalen. I de tilfælde hvor nærværende årsrapport afviger fra Status 2006 er det forsøgt præciseret i rapporten, hvad enten det gælder diagramfremstillingen eller tallene. Statusrapporten vil med tiden antage karakter af en standardrapport, så resultater hurtigt kan opgøres og publiceres. Afdelingerne har endvidere adgang til månedlige standardrapporter på indikatorerne fra egne data sammenlignet måned for måned og med landsgennemsnittet. DAD håber, at databasens resultater bliver genstand for interesse i de faglige miljøer, hvilket er hovedformålet. Også sygehusejerne, Sundhedsstyrelsen og politikere med interesse for sundhedsfag- Dansk Anæstesi Database 3

4 lige emner vil formentlig vise rapporten interesse, hvilket vi vil opfatte som en påskønnelse af den indsats, klinikerne yder for at overvåge resultatet af arbejdet i afdelingerne. Men vi er nødt til at understrege, at DAD stadig er under implementering, hvilket både påvirker datakvaliteten og ikke mindst de konklusioner, der kan drages af data. Adskillige indikatorer har endnu ikke fundet deres endelige form og datakompletheden og kvaliteten kan fortsat højnes. Afdelingsidentificerbare data offentliggøres for anden gang i denne årsrapport, vel vidende at der er problemer med datakvaliteten. Det er et krav fra Amtsrådsforeningen, hvis databasen skal opretholde driftsfinansiering. Styregruppen har diskuteret, hvordan man skal forholde sig til indikatorresultater, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet, og flere faktorer må tages med i vurderingen. Når afdelingerne sammenlignes, vil der både pga. tilfældigheder og systematiske registreringsfejl være risiko for, at afdelinger afviger signifikant fra gennemsnittet og man kan sige, at en afvigelse både kan skyldes tilfældigheder, patientpopulationens sammensætning og/eller kvalitetsproblemer. For at afbøde eventuelle virkninger af tilfældig variation vil der i denne og kommende årsrapporter for hver afdeling blive meddelt indikatorresultater for de foregående år. I DAD er det helt øjensynligt, at en særlig patientsammensætning (alder, sygdomsgrad, operationstype etc.) er medvirkende til at afdelinger afviger fra landsgennemsnittet. DAD ville derfor gerne have taget en risikojustering med ind i analyserne, men afdelingernes patientantal og antallet af begivenheder, som f.eks. mortalitet, er stadig for lavt til, at dette er muligt. Endelig er der fejlmulighederne. DAD kan ikke garantere, at der ikke er begået enkelte fejl i behandlingen af den store mængde data, der ligger til grund for denne årsrapport. Tilsvarende kan der være fejlregistrering og fortolkningsproblemer i de enkelte afdelinger. Alle afdelinger, der har registreret i DAD, har fået mulighed for at fremsende kommentarer til årsrapporten. Denne beslutning er truffet, fordi styregruppen ikke har til hensigt at hænge afdelinger ud i årsrapporten og fordi afdelingernes egne kommentarer naturligvis kunne ændre eller modificere konklusionerne i rapporten. Nødvendigheden af stor omhu i den primære registrering må endnu engang understreges. I de kommende år kan det ikke undgås, at data vil give anledning til diskussion og alle parter vil stå sig bedst med en høj datakvalitet, ikke mindst hvis de vil være anledning til undersøgelser af, hvordan praksis i afdelingerne forbedres. DAD indeholder mange flere data end rapporten medtager i nærværende form. Landsresultater vil være tilgængelige på Analyseportalen under Status 2006 for de afdelingsansvarlige med adgang til denne. Det er styregruppens forventning, at de ressourcer, der i 2005 og 2006 har været anvendt på implementering af DAD s netbaserede indberetning, fremover fortrinsvis vil kunne anvendes til analysearbejdet. Det er styregruppens håb, at alle brugere vil få glæde af denne rapport, og at de publicerede resultater kan give anledning til eftertænksomhed og diskussion i de faglige miljøer. Årsrapporten kan downloades fra: eller Ann Møller, fmd., årsrapportgruppen Jørn Wetterslev, specialeadministrator DAD Jakob Trier Møller, fmd., DAD Dansk Anæstesi Database 4

5 KAPITEL 1 Om kliniske databaser generelt I en landsdækkende klinisk database registreres oplysninger om alle patienter med en bestemt sygdom. Hermed muliggøres en sammenligning af behandlingsresultaterne. Målet er at følge og vurdere, om resultaterne lever op til det ønskede niveau, at fastholde og forbedre resultaterne, samt at lokalisere årsagerne til evt. utilfredsstillende resultater. Kvalitetsniveauet kan f.eks. forbedres ved indførelse af ny teknik og nye behandlinger eller ved at ændre arbejdsgange i forhold til undersøgelse, behandling, pleje mv. En klinisk database er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den kliniske afdeling, men det er også hensigten at synliggøre kvaliteten overfor borgerne. I Danmark har vi frit sygehusvalg, men muligheden for selv at vælge behandlingssted får først rigtig værdi, når det bliver til et informeret valg og det kan det bl.a. blive gennem oplysninger fra de kliniske databaser. Sundhedsstyrelsen arbejder aktuelt med Den Danske Kvalitetsmodel, der har som mål at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. De kliniske databasers bidrag af oplysninger hertil vil være af afgørende betydning. I tabel 1.1. ses de vigtigste faktorer, som indgår i og påvirker et anæstesiforløb, og som en klinisk database ideelt bør indeholde oplysninger om. Endvidere er de konkrete parametre, som DAD indeholder, angivet. Det drejer sig overordnet om faktorer, der vedrører patienten, anæstesien og operationen. Det er også heri, forklaringer på gode og mindre gode behandlingsresultater kan søges. Når resultaterne skal sammenlignes mellem afdelingerne, består kunsten i at måle resultatet af sundhedsvæsenets indsats (behandling og organisation) og justere for patientrelaterede faktorer. Det er f.eks. ikke rimeligt at vurdere overlevelsen efter en operation på to afdelinger efter samme målestok, når afdelingerne får henvist vidt forskellige typer af patienter, med forskellig sygdomsgrad og bedøvelser til vidt forskellige operationer og har patienter i deres optageområder, som er belastede af livsstilsfaktorer i meget forskellig grad. Arbejdet med at måle kvaliteten af behandlingen af patienterne er både vanskeligt og ressourcekrævende: Det er svært på nationalt niveau at fastsætte, hvad der er god kvalitet indenfor et givent behandlingsområde. Indsamling, bearbejdning, fejlretning og tolkning af data er et møjsommeligt arbejde. I praksis er det ofte svært at foretage retfærdige sammenligninger mellem afdelingerne, fordi patientsammensætningen kan være forskellig fra afdeling til afdeling. Det er en almindelig observation, at den enkelte afdelings resultater kan udvise tilfældige, periodiske udsving uden påviselige årsager. Faktorer af betydning for indikatorresultaterne i DAD Dansk Anæstesi Database 5

6 Tabel 1.1. Faktorer af betydning for mortalitet og indikatorværdier i DAD Udgangspunkt Eksempler på variabler Valgte variable i DAD Patienten Demografiske faktorer (alder, køn, højde, vægt) Livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost, motion) Interesse og engagement i behandling Konkurrerende sygdomme Alder Højde og vægt Tobaks- og alkoholforbrug ASA score + Operationen / sygdommen Operationstype ASA score Præoperative diagnoser Operationstype SKS kode for væsentligste procedure ASA score Anæstesi varighed, procedurevarighed + Anæstesien Anæstesitype Evidensbaseret praksis Generel-, regional-, sedation eller overvågning Kombinationsanæstesi Luftvejsplan Luftvejshåndtering Håndtering af regional anæstesi Komplikationer + Organisationen Anæstesipersonalets kompetence Arbejdstilrettelæggelse Brug af kliniske retningslinier Samarbejde Ventetid Anæstesipersonalets uddannelse Aflysninger Mortalitet Dansk Anæstesi Database 6

7 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og Analyseportalen (AP) DAD er oprettet med netbaseret indtastning i 2004, hvilket medfører en række store fordele for databasen bl.a. tidstro data og administrative lettelser. Vi har derfor fundet det relevant at give en kort beskrivelse af systemet i årsrapporten. Klinisk Måle System KMS er et generelt klinisk databasesystem til registrering af kliniske data mhp. måling af sundhedsfaglig kvalitet. KMS anvender generelle skabeloner, som muliggør opbygning af nye databaser relativt hurtigt og billigt. KMS bygger endvidere på en sikker netbaseret teknologi, som tillader brugere at indtaste data via enhver PC tilsluttet sundhedsdatanettet, hvorfor de tekniske krav til de enkelte afdelinger er overkommelige. Indtastede data kan valideres (klinikeren kan få advarsler/kan rette fejlindtastninger med det samme) og transmitteres til en central databaseserver. I AP er det endelig muligt for autoriserede datamanagere at udarbejde alle typer rapporter (f.eks. årsrapporter og indikatorrapporter), hvor data fra alle afdelinger i specialet kan sammenstilles. Sådanne rapporter kan publiceres som faste eller dynamiske rapporter, hvor brugeren selv bestemmer hvilke data der skal indgå. Hvem bruger KMS: AP? KMS er valgt som IT-platform for det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og opfylder dermed de tekniske krav, der er opstillet til brug for etablering af nye databaser. KMS er endvidere valgt som platform af næsten alle kliniske databaser tilknyttet KCØ og Enhed for Klinisk Kvalitet det drejer sig samlet om ca. 70 databaser. For yderligere beskrivelse henvises til: Analyseportalen (AP) AP er et SAS-baseret rapporteringsværktøj, som tilbydes databaser, der drives af Kompetencecenter Øst (KCØ). Adgang til AP sker direkte via et menupunkt i KMS, både for KMS databaser og databaser, som ikke anvender KMS til dataregistrering. I AP har brugeren umiddelbart adgang til alle data fra egen afdeling. Data i AP opdateres en gang i døgnet, men kan ved tildeling af særlig rettighed opdateres, så de højst er en halv time gamle. Ved hjælp af peg og klik kan der f.eks. foretages udtræk af patientlister, tabeller, grafer og frekvenstabeller. Data kan filtreres (f.eks. kvinder mellem år) og eksporteres til et PDF format, Word, Excel eller SPSS, hvor der kan ske videre bearbejdning. Brugerne kan desuden publicere lokalt udarbejdede rapporter (lister, tabeller, tests, grafer), således at de kan ses af andre brugere i afdelingen enten med et givet dataindhold (Faste Rapporter) eller som en rapportskabelon, der viser rapporten med tidsaktuelle data (Dynamiske Rapporter). Dansk Anæstesi Database 7

8 KAPITEL 2 Baggrund 2.1 Organisation af databasen DAD blev oprettet i 2004 og har i dag en styregruppe med en formand udpeget af Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM) og en af DAD s styregruppe vedtaget forretningsorden, der sikrer følgende sammensætning af styregruppen: 3 medlemmer valgt på DASAIM s generalforsamling (et medlem skal repræsentere forskning og udvikling og et medlem skal repræsentere uddannelse). Et medlem udpeget af Dansk Register for Vanskelig Luftvej. Under DAD er følgende udvalg etableret: Styregruppen for databasen Opvågningsmodulgruppen Fusion DAD / DRVL gruppen Årsrapportgruppen Skema I: Anæstesiforløbsskema omhandlende demografiske data, ASA klassifikation, livsstilsfaktorer, anæstesitidspunkt og varighed, procedure tidspunkt og varighed, luftvejshåndtering, anæstesi-beskrivelse SKS koder, operations-type SKS kode, håndtering af regional anæstesi og komplikationer. Jan Utzon, overlæge (KCØ) Valerij Kridin, afdelingslæge (DRVL) Niels Christian Hjortsøe, overlæge (DSDK) 2.3 Årsrapportens tilblivelse Der er afholdt i alt 3 møder i årsrapportgruppen samt 2 styregruppemøder i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten og mange supplerende diskussioner er foregået pr. . Overlæge Steffen Høgskilde (EKK) har opsat Status 2006 i Analyseportalen, hvorfra data er hentet, og Jørn Wetterslev (Copenhagen Trial Unit, RH), Lars Hyldborg Lundstrøm, klinisk assistent (Herlev Hospital), Helle Ørding, ledende overlæge, Vejle, Hasse Hjortsøe, overlæge, Glostrup Hospital og Ann Møller, overlæge, Herlev Hospital har udformet tabeller og diagrammer i rapporten. Anæstesiologer fra årsrapportgruppen har ansvaret for de lægefaglige kommentarer til de forskellige tabeller og figurer. Jørn Wetterslev og Ann Møller har udformet rapporten. Databasen er placeret i H:S og tilknyttet KCØ. Driften finansieres af Amtsrådsforeningens Fællespulje for Kliniske Databaser. 2.2 Styregruppe Sammensætningen af databasens styregruppe er fastlagt i DAD s vedtægter. Styregruppens ordinære medlemmer består aktuelt af: Jakob Trier Møller, klinikchef, dr.med. (fmd. DAD) Jørn Wetterslev, overlæge ph.d. (specialeadministrator DAD) Hans Kirkegaard, overlæge, dr.med. (fmd. DASAIM) Ann Møller, overlæge, (fmd. anæstesiudvalget DASAIM) Dansk Anæstesi Database 8

9 KAPITEL 3 Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag I rapporten opgøres bl.a. resultaterne for de kvalitetsindikatorer, DAD har besluttet at anvende i overvågningen. Indikatorantallet er 10. Datamaterialet i rapporten stammer fra patienter behandlet på 14 danske anæstesi-afdelinger i perioden 1. januar til 31. december Det drejer sig om i alt patienter. Alle patienter med gyldigt CPR-nummer blev inkluderet, og kun dobbeltregistreringer af forløb, hvor både CPR-nr. og operationstidspunkt er identiske, er blevet reduceret til én registrering. På opgørelsesdatoen var databasen opdateret med indleverede og fejlrettede registreringsskemaer modtaget før 1. marts Fejlbehæftet eller mangelfuld udfyldning af skemaerne kan betyde, at nogle tabeller kan omfatte færre patienter, end der er sendt skemaer ind på. 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet Dækningsgraden er 25 ud af ca. 44 anæstesiafdelinger i Danmark. De resterende afdelinger afventer udvikling af automatisk overførsel af data fra allerede eksisterende lokale kliniske databaser. Dette forventes muligt ultimo Statistiske analyser De 10 indikatorer, DAD har udvalgt, præsenteres i tabelform med angivelse af procentsatser, og for de enkelte afdelinger angives figurer med 95% sikkerhedsgrænser baseret på den eksakte binomialfordeling, og landsgennemsnittet er vist. DAD har ikke valgt standarder, da dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt. I nærværende rapport er afdelingernes patientantal og antallet af events (f.eks. ved mortalitet) for lille til risikojustering. Alle analyser er derfor ujusterede. Det betyder, at der ved sammenligning af afdelingernes resultater ikke kan tages hensyn til afdelingernes forskellige patientsammensætning (alder, køn, konkurrerende sygdomme, mv.). I en række tilfælde kan ujusterede data indeholde relevant information, men i andre tilfælde vil forskellene mellem indikatormålingerne på afdelingerne i en vis udstrækning skyldes forskelle i patientsammensætningen. Når der er flere års observationer for hver afdeling, vil styregruppen vurdere, hvor stor betydning risikojustering har for resultaterne. Listen over afdelinger, der bidrog til DAD i 2006 ses i tabel Datakompletheden m.h.t. antal indtastede patienter blev i 2004 vurderet i Holbæk, anæstesiafdeling til 87% sammenlignet med et simultant anvendt ydelsesregistreringssystem (OPUS). Datakomplethed 2006 Indikator 5.3 angiver, hvor stor en andel af de indsendte skemaer, der er fyldestgørende udfyldt med hensyn til opgørelsen af præoperative oplysninger. Denne er langt fra tilfredsstillende og afspejler vidt forskellig registrerings-praksis og -kultur. Dette understreger betydningen af at tage DAD output med stor forsigtighed. Når implementeringen af DAD3 er afsluttet bliver den næste store udfordring at øge kvaliteten og kompletheden af de indtastede data nationalt. Dansk Anæstesi Database 9

10 Tabel Afdelingsbetegnelser Betegnelse ABD RH JMC RH HOC RH NC RH BBH Hvidovre Amager Frbg. Herlev Horsens Glostrup Vejle Brædstrup Thisted Horsens Randers Kolding Herning Bornholm Næstved Skejby Nykøbing F Århus Holstebro Odder Afdeling Anæstesiklinikken Abdominalcentret Rigshospitalet Anæstesiklinikken Juliane Marie Centret Rigshospitalet Anæstesiklinikken Hoved OrtoCentret Rigshospitalet Anæstesiklinikken Neurocentret Rigshospitalet Anæstesiafdelingen Bispebjerg Hospital Anæstesiafdelingen Hvidovre Hospital Anæstesiafdelingen Amager Hospital Anæstesiafdelingen Frederiksberg Hospital Anæstesiafdelingen Herlev Hospital Anæstesiafdelingen Horsens Sygehus Anæstesiafdelingen Glostrup Sygehus Anæstesiafdelingen Vejle-Give Sygehus Anæstesiafdelingen Brædstrup Sygehus Anæstesiafdelingen Thisted Sygehus Anæstesiafdelingen Horsens Sygehus Anæstesiafdelingen Randers Central Sygehus Anæstesiafdelingen Fredericia-Kolding Sygehus Anæstesiafdelingen Herning Sygehus Anæstesiafdelingen Bornholms Sygehus Anæstesiafdelingen Næstved Sygehus Anæstesiafdelingen Skejby Sygehus Anæstesiafdelingen Nykøbing F Sygehus Anæstesiafdelingen Århus Sygehus Anæstesiafdelingen Holstebro Sygehus Anæstesiafdelingen Odder Sygehus LÆSEVEJLEDNING Hver afdeling identificeres med en betegnelse, som det fremgår af tabel Dansk Anæstesi Database 10

11 KAPITEL 4 Årets tema Årsrapportgruppens oprindelige intention var i 2006 at indføre Årets Tema for dette år data vedr. hoftenære frakturer og børneanæstesi. Ved datagennemgang viste det sig desværre ikke muligt at præsentere brugbare dat vedr. hoftenære frakturer. Data vedr. børneanæstesi forefindes nedenfor. 4.1 Anæstesiformer til børn under 2 år Diagrambeskrivelse: diagrammet viser antallet af anæstesier til børn under 2 år fordelt på sygehuse. Det ses, at langt hovedparten af disse anæstesier er registreret for Rigshospitalet, mens Fredericia, Kolding og Skejby har registreret mere end 100 anæstesier i De øvrige afdelinger udfører kun ganske få børneanæstesier årligt. Forbehold: Det er ikke undersøgt i hvilken grad forskellene mellem afdelingerne er udtryk for reelle forskelle i antallet af anæstesier, eller skyldes variation i afdelingernes indberetninger. Det er ikke undersøgt til hvilke kirurgiske indgreb, de registrerede anæstesier er udført. Sammenligning af afdelingerne: Der ses stor variation i antallet af anæstesier til børn under 2 år på landsplan. Dansk Anæstesi Database 11

12 KAPITEL 5 Indikatormålinger i DAD 5.1 Indikator 1: Postoperativ 48-timers mortalitet Diagrambeskrivelse: Rangstillingsdiagrammet viser fraktionen af dødsfald af samtlige anæstesier registreret i DAD i 2006 (blå) og 2005 (rød) indtil 48 timer efter startdato for anæstesi på 24 anæstesiafdelinger. Kun afdelinger med mere end 50 patienter er medtaget. Blandt alle anæstesiforløb er mortaliteten 4,2 (95% KI 3,9-4,6 ) i 2006 mod 4,2 (3,7-4,7 ) i Ved beregning af den perioperative mortalitet på denne måde er der ikke taget hensyn til at flere patienter bedøves flere gange på et år. Mortaliteten i Danmark overstiger ikke tidligere vurderinger af 2-3 døgns perioperativ mortalitet i andre europæiske lande. I UK var mortaliteten 2 døgn efter anæstesi og kirurgi således 8 beregnet på baggrund af operationer (Confidential Enquiry of Perioperative Deaths Lunn JN et al.). Forbehold: 48 timers mortalitetsestimaterne for afdelingerne skal betragtes med forbehold da DAD er under implementering. Dette afspejles i konfidensintervallernes forskellige bredde. Mortaliteten er ikke korrigeret for risikofaktorer hos afdelingernes patientpopulationer og afspejler først og fremmest patienternes præoperative morbiditet og de kirurgiske indgrebs kompleksitet. Mortaliteten afspejler således hvor belastede afdelingerne er af meget syge patienter. Dette fremgår af at mediane ASA score for RH NC er 2 (50% af patienterne har højere ASA score end 2), mens mediane ASA score for de elektive kirurgiske centre er 1 (50% af patienterne har ASA score 1 og den anden halvdel ASA score 2). Den ukorrigerede mortalitet udsiger intet om kvaliteten af de leverede anæstesiydelser. Størrelsen af afdelingernes mortalitet i 2006 og 2005 er ikke væsensforskellig for hvad man på forhånd måtte forvente ud fra kendskabet til de enkelte afdelingers primære funktion og patientpopulation. Sammenligning af afdelingerne: Variationen mellem afdelingernes mortalitet er betydelig og strækker sig fra 0 i de dagkirurgiske afsnit på Brædstrup, Odder og Frederiksberg til Dansk Anæstesi Database 12

13 1,5 (1,1-1,9) på Skejby. Glostrup, Amager, Kolding, Bispebjerg, RH ABD, RH NC og Skejby har en mortalitet der statistisk er højere end landsgennemsnittet mens de dagkirurgiske centre samt Århus, RH HOC, RH JMC, Thisted, Randers og Vejle, og har 48 timers mortalitet lavere end landsgennemsnittet. 5.2 Indikator 2: Aflyste anæstesier I 2006 blev 1,4% af alle planlagte anæstesier aflyst. Imidlertid har det vist sig, at der på ingen måde er konsensus imellem afdelingerne eller internt i afdelingerne om, hvornår en anæstesi skal registreres som aflyst. Denne indikator vil derfor ikke længere fungere som sådan. Dansk Anæstesi Database 13

14 5.3 Indikator 3: Manglende oplysninger om præoperative risikofaktorer Diagrambeskrivelse: Rangstillingsdiagrammet viser fraktionen af patienter, for hvem der mangler en eller flere af de obligatoriske præoperative risikofaktorer. Det drejer sig om ASA score, vægt, højde, rygning og antal ugentlige genstande. På landsplan er der i 2006 hos 64,2% af patienterne indtastet alle obligatoriske risikofaktorer, hvilket er en lille stigning i forhold til 2005 (60,3%). Forbehold: Der er ikke så store forbehold ved denne indikator, der aflæses direkte ud fra databasen og først og fremmest siger noget om data- og indtastningskvalitet. Det er positivt at der er sket en stigning i antallet af patienter, for hvem alle præoperative data er registreret, men fraktionen med manglende data er stadig for stor. Det er af stor betydning at de præoperative oplysninger indhentes og indtastes, da disse oplysninger indgår i indtil flere kvalitetsindikatorer. Sammenligning af afdelingerne: Som det ses af figuren er der meget stor forskel på hvor stor omhyggelighed afdelingerne udviser med henblik på at registrere præoperative data. Brædstrup Sygehus ligger i top med 91% fuldt registrerede patienter, men en del afdelinger ligger over 81%, hvilket vel er acceptabelt. Seks afdelinger udmærker sig ved at have præoperative oplysninger på under halvdelen af patienterne: Frederiksberg, Hvidovre, RH Juliane Marie Centret, Århus, Holstebro og Odder. Dansk Anæstesi Database 14

15 5.4 Indikator 4: Anæstesi til risikopatienter Eksl. MD Brædstrup Horsens Silkeborg Nykøbing F Randers Amager Herlev Vejle Kolding RH HOC Glostrup RH NC Bispebjerg Thisted Herning Bornholm Næstved Skejby RH ABC Frederiksberg Hvidovre RH JMC Århus Holstebro Odder Diagrambeskrivelse: På grund af det store antal manglende præoperative data, er det vanskeligt at angive fraktionen af risikopatienter for det enkelte hospital. Diagrammet viser fraktionen af risikopatienter for hvert hospital, beregnet ud fra registreringen af risikofaktorer. Man kan med en vis ret anføre at patienter, for hvem præoperative risikofaktorer ikke er dokumenteret har en øget risiko. Disse patienter indgår ikke i denne figur. Landsgennemsnittet for risikopatienter er 23,2%. Forbehold: Den manglende registrering af risikofaktorer, og denne store variation i omhyggeligheden af denne registrering gør det vanskeligt at sammenligne afdelingernes patienter hvad angår præoperativ risiko. Sammenligning af afdelingerne: Som det ses af figuren er der stor variation i fraktionen af risikopatienter mellem afdelingerne. Afdelinger med mange risikopatienter er Skejby, Silkeborg, Kolding, Amager og Bispebjerg. Afdelinger med relativt få risikopatienter er Frederiksberg, Hvidovre, Holstebro, Odder, Århus og RH Juliane Marie centret. Det må understreges at disse beregninger kunne falde helt anderledes ud, hvis registreringen af risikofaktorer var bedre. Dansk Anæstesi Database 15

16 5.5 Indikator 5: Akutte anæstesier Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser med blåt de akutte anæstesiers procentvise antal af alle anæstesier med 95% konfidensintervaller (KI) på de 24 anæstesiafdelinger der registrerede patienter i DAD i For alle patienter i DAD 2006 er 28,8% (95% KI 28,6-29,1) anæstesier registreret som akutte. Med rødt er angivet data fra 14 afdelinger i 2005 hvor 32,4% (95% KI 32,0-32,7) anæstesier blev registreret som akutte. Der er tale om et signifikant fald på 3,8% i antallet af registrerede akutte anæstesier fra 2005 til Forbehold: Indikatoren for fraktionen af akutte anæstesier i afdelingerne skal betragtes med forbehold, da definitionen af akut anæstesi volder afdelingerne problemer. I DAD er definitionen på en akut anæstesi, at patienten ikke står på et fortrykt program udarbejdet inden kl. 15:00 dagen i forvejen. Dette er en administrativ definition og betegnelsen akut afspejler ikke nødvendigvis, at indgrebet eller anæstesien er hastende af medicinske eller kirurgiske årsager. Flere afdelinger gør opmærksom på, at operationsprogrammerne ændrer sig flere gange i døgnet, hvorfor opgørelsen kan være usikker. Yderligere er DAD i en implementeringsfase, hvilket øger usikkerheden omkring registreringspraksis. Indikatoren er ikke korrigeret for risikofaktorer hos afdelingernes patientpopulationer og afspejler i øjeblikket formentlig først og fremmest forskellig registreringspraksis. Det er uhyre vigtigt at DAD definitionen fremover anvendes konsekvent i alle afdelinger ved registrering af patienternes akut/elektiv status i DAD. Sammenligning af afdelingerne: Variationen mellem afdelingernes frekvens af akutte patienter er betydelig og strækker sig fra 0 i det dagkirurgiske afsnit på Brædstrup til 46% (95% KI 46,5-47,5) på Bispebjerg Hospital og i Kolding. Ekskluderes de elektive centre fra vurderingen, er spændvidden fra 17% i Vejle til 46% på Bispebjerg Hospital og i Kolding. Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Indikatoren er intuitivt vigtig, men det er afgørende, at der etableres fælles og ensartet registreringspraksis, hvis indikatoren skal bruges til at sammenligne afdelingerne med hinanden og til at korrigere andre kvalitetsmål med. Dansk Anæstesi Database 16

17 5.6 Indikator 6: Kombinationsanæstesi Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser afdelingerne rangstillet efter procentvis antal kombinationsanæstesier af anæstesier til pancreatektomi, cystektomi, colonresektion, leverresektion og tarmrekonstruktive indgreb på 16 anæstesiafdelingers registrerede patienter i DAD. Kun afdelinger med mere end 10 af den type patienter er medtaget. Blandt alle patienter i DAD i 2006 er 57% (95% KI 54-60) af disse indgreb udført i en kombination af regional og generel anæstesi, i 2005 var tallet 61% (95% KI 57-64) Forbehold: Evidensen for anvendelse af kombinationsanæstesi til abdominalkirurgi er ikke entydig, men flere systematiske litteraturoversigter (Ballantyne 1997) og metaanalyser tyder på, at antallet af lungekomplikationer reduceres, og at kvaliteten af smertebehandlingen forbedres ved anvendelse af denne anæstesiform. Det er således ikke nødvendigvis høj anæstesikvalitet at have en høj værdi af denne indikator, da en række relative og absolutte kontraindikationer, som ikke registreres i DAD, kan være årsag til variationen afdelingerne imellem. Indikatoren er et mål for, hvor udbredt denne anæstesiform er, til de nævnte indgreb, i afdelingerne sammenlignet med landsgennemsnittet. Indikatoren for kombinationsanæstesi for afdelingerne skal betragtes med de største forbehold, fordi afdelingerne har implementeret DAD registreringen i årets løb. Dette afspejles blandt andet i meget forskellig bredde af konfidensintervallerne. Indikatoren kombinationsanæstesi til stort abdominalt indgreb indbefatter 1,0% af de registrerede indgreb/sks-koder (1.338 ud af ) og udsiger således kun i begrænset omfang om danske anæstesiafdelinger anvender kombinationsanæstesi til abdominalkirurgi. Sammenligning af afdelingerne: Variationen mellem afdelingernes andel af stor abdominal kirurgi, der anæsteseres med kombinationsanæstesi er betydelig og strækker sig fra 29% i Holstebro til 79% på Hvidovre. Kun Hvidovre, RH Abdominalcenter, Kolding og Herlev har signifikant flere, mens Randers, Herning, Glostrup, Bispebjerg, Thisted og Holstebro har signifikant færre kombinationsanæstesier end landsgennemsnittet til disse indgreb. Dansk Anæstesi Database 17

18 Indikatoren udgår fra og med Forslag til ny indikator: Indregnede indgreb i indikatoren skal evt. justeres og udvides til at omfatte flere abdominale indgreb. Det kan bestemt overvejes, om patienter med deciderede kontraindikationer mod anlæggelse af regionale/neuroaxiale blokade skal indgå i indikatoren, altså om patienter med koagulationsforstyrrelser eller columna sygdomme skal udgå af den population som indikatoren beregnes for. Dansk Anæstesi Database 18

19 5.7 Indikator 7: Vanskelige intubationer Diagrambeskrivelse: Diagrammet er rangstillet på baggrund af incidencer for For alle patienter (forsøgt) intuberet i 2006 er incidensen 6,4 (KI 6,2-6,7). Den tilsvarende incidens for 14 afdelinger i 2005 er 7,4% (KI 7,1-7,7%). Faldet fra 2005 til 2006 på 1,0 procentpoint er signifikant (p<0,001). Faldet er fortsat højsignifikant ved en sensitivitetsanalyse, hvor der er taget højde for den afhængighed, der er mellem observationerne for de patienter, der er gengangere mellem de to år. Forbehold: Tallene indbefatter alle patienter, der er (forsøgt) intuberet, således også planlagte fleksibel optiske intubationer, hvad enten disse er reelt forventet vanskelige eller tentative. Incidensen for de enkelte afdelinger er derfor meget afhængig af speciale / patientpopulation, hvilket gør at sammenligning mellem afdelingerne skal tages med stort forbehold. Sammenligninger af afdelinger og sammenligning mellem år: Der er stor variation imellem afdelingerne spændende fra 0,7 til 12,6%. Forventeligt findes den højest incidens i de afdelinger med en patientpopulation der ofte er planlagt til fleksibel optiske intubationer. Sammenlignes 2005 med 2006 inden for de enkelte afdelinger, som har registreret begge år, synes der at være en tendens til, at afdelinger, der har registret i DAD i længst tid, har konsolideret sig på et niveau uden stor forskel mellem årene. Omvendt synes de afdelinger, som har registreret i kortere tid i DAD at opleve en relativ større forskel i incidensen mellem de to år. Denne tendens kan tolkes som en erfaringsbetinget adaptation til registreringen i databasen, der udmunder i en mere stabil registreringskultur. Således tolkes det overordnet at faldet i vanskelig intubation mellem de to år primært er betinget af en ændring i registreringskultur. Dvs., hvis tendensen ligeledes gør sig gældende for nytilkomne afdelinger i 2006, kan man muligvis forvente, at den landsdækkende incidens falder yderligere for Andelen af alle patienter i generel- og kombinationsanæstesi, som er (forsøgt) intuberet, er henholdsvis 47,5% i 2006 og 48,5% i Dansk Anæstesi Database 19

20 Forslag til ændring af indikator eller opgørelse i kommende årsrapporter: Ved implementeringen af DAD 3 fjernes aktuelle indikator og erstattes af indikatoren Incidensen af uventede lette intubationer. Den nye indikator vil udelukkende beskrive patienter planlagt til- og primært (forsøgt) intuberet ved direkte laryngoskopi. Indikatoren bygger herefter alene på en præoperativ tilkendegivelse af om den enkelte patient er forventet vanskelig at intubere eller ej. Den nye indikator bygger således på et mere sammenligneligt patientgrundlag, hvorfor sammenligninger mellem afdelinger synes mere rimeligt. Dansk Anæstesi Database 20