FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - FEBRUAR 2011 LANDSKURSUS 2011 GÅ HJEM OG TÆNK

Transkript

1 FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - FEBRUAR 2011 LANDSKURSUS 2011 GÅ HJEM OG TÆNK CT LONDON LEDERFORENINGEN

2 INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG REDAKTØR: Troels Jeppensen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Bech Poulskervej Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag KLS Grafisk Hus A/S trykt CO 2 neutralt DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD Udkommer ca ÅRGANG Marts April Maj RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET AF CHARLOTTE GRAUNGAARD BECH, FORMAND Når du sidder og læser dette, så er overenskomstforhandlingerne for 2011 (OK 11) på vej ind i den afgørende fase. Forventningen er at vi afslutter forhandlingerne med et resultat henover weekenden og senest den 28. februar. Ved OK 08 arbejdede vi med delforlig, som kunne offentliggøres efterhånden. Det gav mulighed for hele tiden, at have noget nyt at informere om. Sådan er det ikke ved OK 11. Her arbejder vi med delresultater, som er afhængige af, at der indgås en samlet overenskomst i sidste ende. Derfor er det begrænset, hvad vi har kunnet berette undervejs. Nyt ved disse forhandlinger er også, at der hvor vores krav er sammenfaldende med FOA s, AC s og KTO s, forhandler vi (Sundhedskartellet) fælles i det, vi kalder tværgående politiske forhandlinger. Det er eksempelvis emner som seniorordning og trivsel, sundhed og arbejdsmiljø. Når vi er i hus med et resultat, skal der naturligvis gennemføres en urafstemning den vil kunne foregå elektronisk, pr. brev og sms du kan læse mere om disse afstemningsformer inde i bladet. Traditionen tro har de tre radiografuddannelser færdiguddannet nye kolleger til faget her i starten af året. Mange af disse nye dimittender står desværre uden arbejde. Da de nye radiografer startede deres uddannelse, gjorde de det i troen på, at der var masser af arbejde når de blev færdige. Sådan ser verden desværre ikke ud længere. Der er brug for at tænke kreativt for de nyuddannede radiografer og de kan i den forbindelse også godt bruge kreativitet fra den etablerede radiografverden. Der er eksempelvis mulighed for jobrotation, hvor der gives tilskud til vikardækning i forbindelse med uddannelse. Det er vigtigt at vi fastholder de nyuddannede ledige i faget - vi får brug for dem senere, hvis vi skal tro de politiske udmeldinger. De nyuddannede ledige vil jeg gerne opfordre til at tænke i områder, som tidligere er blevet bemandet med ikkeradiografer og radiografiske nicher, såsom operationsgange, mammografiscreening, PET og SPECT med videre. Der er også muligheder som at læse videre eller tage et udlandsophold. Sidder du med andre idéer derude, modtager og videreformidler vi gerne disse. Vi har en stor opgave i at hjælpe de ledige dimittender. Den 3. september fejrer vi FRD s 40 års jubilæum. Det sker ved en fest i Margrethehallerne i Fredericia, hvor der vil være mad, drikke underholdning og dans og ikke mindst GODT SELSKAB. Vi håber at vi bliver rigtig mange, for vi har sat ambitionerne om et brag af en fest højt. I anledning af jubilæet er sekretariatet godt i gang med at få store dele af foreningens historie nedskrevet, blandt andet laves der interviews med foreningen tidligere formænd. Det bliver spændende læsning her i Radiografen frem til jubilæet. Den 1.oktober er der kongres i FRD. På kongressen får vi blandt andet internationalt besøg af Michael Ward, der er præsident for vores internationale organisation ISRRT. Han vil tale om danske radiografers betydning for resten af verden. Der er også spændende emner på dagsordenen, såsom hvordan FRD ruster sig til fremtiden. I den sammenhæng skal vi drøfte et nyt navn og eventuelt nyt logo til FRD der er igangsat et professionelt arbejde forestået af Kommunikationsfirmaet Bindslev A/S, som vi blandt andet kender fra Hvid Zone kampagnen. Ønsket om professionel bistand til proceduren blev givet af sidste kongres. Derudover er der også et nyt tiltag omkring etablering af en Forskningsfond. I sandhed et spændende år, der venter os. Charlotte Graungaard Bech Formand, FRD FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 3

4 NOTITSER Af Gladys Geertsen, Arbejdsmiljøansvarlig FRD Flere og flere er efterhånden stødt ind i ordet social kapital. Hvad er social kapital egentlig for en størrelse? Tag nu ikke nej - hatten på med det samme Social kapital er et redskab til et bedre arbejdsmiljø. Måske gammel vin på nye flasker, men jeg er sikker på at det virker, hvis du vil. Definitionen på social kapital kan udtrykkes på denne måde:, Hospitalets sociale kapital er den egenskab som sætter de ansatte i stand til i fællesskab at løse dets kerneopgaver. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt at alle evner at samarbejde og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. De tre ord der går igen når vi taler om social kapital er tillid, retfærdighed og samarbejde. Tillid hænger tæt sammen med troværdighed Følelsen af at blive retfærdigt behandlet er vigtigt for viljen til at samarbejde med både kolleger og ledelse på hospitalet. Et godt samarbejde er kendetegnet ved at lederne og medarbejderne har evnen til at samarbejde mod at nå et fælles mål. Som sådan går det jo bare ud på at vi alle forholder os til hvordan vi gerne vil omgås hinanden, hvad der skal til for at vi trives når vi går på arbejde, og at vi udfører vores kerneopgaver. Du skylder dig selv, din leder og dine kollegaer at gå ind på og læse mere om dette. Af Randi Aarre, afdelingsradiograf På baggrund af, at mammografiscreening blev landsdækkende i 2008 og der nu screenes i 22 mobile / stationære enheder fordelt på de fem regioner er Komiteen for Radiografisk Kvalitetssikring i Screeningsklinikker i Danmark blevet dannet. Komiteen er et vejledende organ for Styregruppen for Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening KOMMISSORIET FOR KOMITEEN ER: at ensarte evaluering af mammografibilleder at foretage interne audits nationalt at udvikle uddannelsesforløb for evalueringsansvarlige at udveksle erfaringer nationalt og internationalt så højst mulig kvalitet opnås og fastholdes Der er blevet afholdt et par møder, hvor der er lavet sammenligninger på forskellige områder enhederne imellem, f.eks. af foto af implantater og anvendelse af specialoptagelser. Ligeledes er der skabt kontakt til udenlandske screeningsenheder for at konkretisere og sammenholde evaluering af mammografibilleder samt udvikle et uddannelsesforløb for evalueringsansvarlige i Danmark. Komiteen stiler også efter at kunne foretage interne audits screeningsenhederne imellem for opretholdelse af bedst mulig billedkvalitet, omsorg og service. 4 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

5 FDR D-EVO: Flat Panel DR-kassette, en intelligent Digital EVOlution! FDR D-EVO er en nem måde at opgradere jeres nuværende røntgenrum til et højteknologisk DR rum. Denne mobile DR detektor kan anvendes i buckyleje, stand eller til frie optagelser. Det bedste valg til en flexibel hverdag. Kom forbi på vores stand i Wien og se vores forskellige løsninger med den nyeste teknologi indenfor DR. I finder os på EXPO B lige ved rulletrappen Fujifilm Danmark Hurtig, tynd og let Billedpreview på 3 sek. Exponerings-interval 9 sek. Høj DQE og MTF Forbedret billedkvalitet og reduceret dosis

6 OVENSTÅENDE BUDSKAB OPSUMMERER GANSKE ENKELT HELE FORMÅLET MED FRD S LANDSKURSUS, DER I ÅR BLEV AFHOLDT 4. OG 5. FEBRUAR 2011 I AUDITORIET PÅ UC LILLEBÆLT. OG DER VAR MASSER AT GÅ HJEM OG TÆNKE OVER. DER VAR ETISKE, TEKNISKE OG KONKRETE PROBLEMSTILLINGER, SOM ER VÆRD AT SE PÅ UDE PÅ AFDELINGERNE. AF MICHAEL DREYER, FAGLIG KONSULENT Formand Charlotte Graungaard Bech bød som sædvanlig velkommen til de i alt godt 60 deltagere og oplægsholdere, der var samlet. Desværre har krisen også slået igennem på kursussiden, og mange afdelinger har set sig nødsaget til at stoppe al uddannelse i år. Takket være et sponsorat fra Covidien blev landskurset dog alligevel gennemført, og de små 60 betalende kursister blev ikke skuffede. Charlotte bebudede at det til næste år bliver en anden slags Landskursus. Ovenpå den store succes med afviklingen af Nordisk Kongres tilbage i 2009 har FRD med Dansk Radiologisk Selskab (DRS), aftalt at afholde et fælles Landskursus i Det bliver i sidste del af januar og over tre dage. Under oplægget om nuklear medicin blev det også foreslået at invitere de bioanalytikere, der arbejder på de nuklearmedicinske afsnit, hvilket der arbejdes videre på. Det bliver nok mere og mere udbredt, blandt andet i kursusmæssige sammenhænge, at arbejde sammen med andre faggrupper, på områder hvor der er et uddannelsesmæssigt overlap. Netop det uddannelsesmæssige overlap fortalte Christina Baun levende og engageret om, da hun havde et oplæg om arbejdet i Nuklearmedicinsk Afsnit på OUH. Der er tale om en stor afdeling med 90 ansatte, men kun 3 af disse er radiografer. Derudover er der 45 bioanalytikere og 1 sygeplejerske, samt et antal læger, fysikere, ingeniører, en radiokemiker og en biostatistiker og så selvfølgelig et antal teknisk og administrativt personale. Radiografer og bioanalytikere udfører de samme opgaver på afdelingen, og prøver at udnytte hinandens resurser bedst muligt. Det var i den henseende interessant at høre, hvad en anden faggruppe, her bioanalytikere, mener om radiogra- fer. Noget af det der skinnede igennem disse udsagn var dels radiografernes tilgang til patienterne, hvor omsorg, kommunikation og etik var omdrejningspunktet, og dels radiografernes Peter Pedal tilgang til tingene, nysgerrigheden og det at radiograferne fremstår som pilfingre. De undrer sig og ønsker viden. Teknologiforskrækkede er radiografer i hvert fald ikke Denne tværfaglighed er nu også en del af den nye modulopbyggede uddannelse, som er den 3. opbygning af radiografuddannelsen siden afskaffelsen af elevuddannelsen. Marianne Gellert gennemgik detaljeret denne opbygning, således at deltagerne fik en indsigt i moduluddannelsens fleksibilitet. Der er som bekendt tre retninger, hvor det alment radiologiske speciale, som er det der minder mest om en klassisk radiografuddannelse, også er det speciale, som har langt flest studerende. Derudover udbyder alle tre skoler speciale i stråleterapi (for UC Nordjylland og UC Lillebælt er det samlet i Odense), og endelig udbyder PH Metropol specialet i nuklearmedicin. Et andet nyt tiltag er, at der er en national studieordning og nationale prøvekriterier. Dette gør at det er muligt at flytte under uddannelsen uden at miste noget. Valgfagene koordineres mellem de 3 skoler, således at alle tre studieretninger tilgodeses. Apropos studenterlivet, så havde Helle Precht og Sussi Holm det sidste oplæg fredag, hvor de fortalte om innovative læringsformer og brugen af stedets videnscenter Conrad. Der var en gennemgang af de muligheder de studerende har for at øve sig i både praksissituationer og eksamenssituationer på videnscentret. Conrad er for de studerende blevet en sikker havn, hvor de er trygge og kan lege med CR, DR, CT, MR og et PACS system, hvor de studerende tidligt i studiet lærer 6 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

7 LANDSKURSUS at skrælle patienter, som selvfølgelig er 100 % anonymiserede, fra hinanden. For, som Sussi sagde, så kan man ikke være åben overfor andre, hvis ikke man har en fast forankring et sted. Og for de studerende er deres learning lab denne forankring. Også i den humanistiske del af faget bliver der øvet med skuespillere eller frivillige, der spiller patienter i forskellige situationer. Der blev vist en film, der skabte en del munterhed og eftertænksomhed over de pudsige situationer der kan opstå, når man f.eks. skal forklare en patient, at hun er radioaktiv det næste døgns tid. Der er tale om en meget nærværende undervisningsform, og de studerende er jo top motiverede, når de leger med sig selv eller hinanden. Første foredrag på LK11 drejede sig om det meget spændende og aktuelle område om intercerebral trombectomi, og for det stod Kaj Skov-Hansen og Birgit Bomskov. Der er tale om at man mekanisk suger en blodprop ud af et blodkar i hjernen, når intravenøs trombolyse ikke har en effekt. Under en sådan behandling har radiografen mange opgaver, blandt andet at sørge for at det hele virker som det skal, at der er dækket op, at tidligere dokumentation er til rådighed, at betjene apparatur og assistere radiologen, at registrere i RIS og at rydde op. Der kræves perfusions CT hver gang, for at optimere lokaliseringen af infarkt. Baggrunden for overhovedet at give behandlingen i stedet for trombolyse er, at der ved en central trombe kun er % helbredelse ved trombolyse. Derfor har de patienter, der bliver tilbudt behandling med trombectomi ifølge Kaj og Birgit større sandsynlighed for bedring, sammenlignet med de patienter der ikke får denne behandling. Som Kaj og Birgit konkluderede, så er trombectomi ikke nogen mirakelkur, man gør sjældent patienter raske. Forskellen kan være at forblive selvhjulpen i eget hjem frem for at ende som fuldstændig plejekrævende på et plejehjem, og det er nok så betydeligt for den enkelte. Behandlingen tilbydes lige nu i Odense, Århus og København. Et andet oplæg, hvor CT var en central del, var om Flash CT af hjertet. Flash, fordi det går pænt stærk, ja, det går faktisk meget meget hurtigt. Det var Lena Lassen og Ditte Marie Toft fra Vejle Sygehus, der fortalte om deres erfaringer på kardiologisk afdeling, hvor skanneren står. Samarbejdet med kardiologerne var ikke fra starten præget af faglig respekt. Radiograferne skulle bare komme og trykke på en knap, og det var det. I dag betragtes radiograferne som en uundværlig faggruppe i forbindelse med de pågældende undersøgelser. Blandt andet er der stor faglig enighed om at have fokus på lavest mulige dosis. Der er mange gode grunde til at foretage CT KAG. CT KAG er et non-invasivt indgreb, hvor man hurtigt kan visualisere coronar arterierne. Undersøgelsens styrke er, at den kan udelukke CAD, hvorimod den er mindre egnet til at kvantificere stenosegraden. Derudover sparer CT KAG mange patienter for unødvendige invasive KAG, og sidst men ikke mindst koster det under 1/5 i DRG takst. Lena og Ditte gav en god og grundig gennemgang i skannerens specifikationer og teknologien bag de meget hurtige optagelser. Nina Heigren fra Holbæk sygehus var på som nummer to fredag med fremlæggelsen af et projekt om nøjagtigheden af udmålinger foretaget i PACS på konventionelle knoglebilleder af skulderen. Baggrunden for projektet var et ønske til radiologisk afdeling fra ortopædkirurgerne, om specialoptagelser i forbindelse med et skulderprojekt. En af hovedproblematikkerne var, om vi overhovedet kan stole på sikkerheden af de lineære værktøjer til udmåling, der er integreret i PACS? Nina konkluderede, at der er store usikkerheder ved at anvende udmålinger i PACS. Det er nødvendigt, at kende forstørrelsen for at kunne gøre brug af de lineære værktøjer til udmåling, og det er derfor essentielt at have oplysninger om SID, SOD og OID fra eksponeringerne. Det er således ikke muligt ved retrospektivt studie at foretage præcise målinger. Børn var en central del af to meget forskellige oplæg. Fredag havde Line Dansbo og Mia M Hansen et oplæg om indførelse af plastikvugge ved CTC af spædbørn. De havde i deres bachelorprojekt ville undersøge hvilken betydning det har for billedkvaliteten og for stråledosis, om der skannes med faste parametre eller med dosismodulation når en plexiglasvugge inddrages ved en CTC af spædbørn. Til forsøget fremstillede Line og Mia deres eget fantom, og efter flere forsøg fandt de frem til en plastikbold kaldet Nemo efter fisken på bolden fyldt med en masse bestående af kartoffelmel og kogende vand, FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 7

8 som var delvist størknet efter afkøling. Et rigtigt grødhoved. Den vugge der blev brugt til de pågældende forsøg, var den kuvøse børnene allerede lå i, således at forflytninger var overflødige. Fra salen blev det oplyst, at der findes egentlige vugger bygget til skanninger, og at disse også bruges i praksis. Indførelse af plexiglasvuggen ved CTC af spædbørn konkluderede Line og Mia er en god idé og de synes man bør overveje at indføre metoden. Et andet emne der berørte børn, var på lørdag, hvor radiografens skærpede underretningspligt i henhold til servicelovens 35 blev gennemgået og i særdeleshed diskuteret i salen. Gorm Hansen har for godt et år siden skrevet bachelorprojekt om emnet. Ifølge 35 har personer, der udøver offentlig tjeneste pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Alle offentlige ansatte er omfattet af reglen. Og dermed også radiografer. Baggrunden for valg af emne var alvorlig nok. Der er 1000 registrerede tilfælde af vold mod børn hvert år, familier som oplever vold i hjemmet og børn som er tvangsfjernet eller frivilligt anbragt udenfor hjemmet. Det blev anbefalet at der på arbejdspladserne udarbejdes en procedure, hvor også kommunernes telefonnumre fremgår, således at indberetninger bliver nemt håndterbare. Emnet følges i øvrigt op med en artikel i Radiografen her i foråret. det nye fancy udstyr, som kommer væltende ind? For eksempel 3D knogleoptagelser med en C bue. Modaliteten var en del af eksemplet på en Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV), som Lene Tarp og Trine Agertoft fremlagde. En MTV er en alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi. Medicinsk teknologi forstås som både undersøgelse, behandling, apparatur, pleje og rehabilitering. De tog udgangspunkt i at finde ud af, hvilken af afdelingens tilgængelige radiologiske undersøgelsesmetoder der er mest velegnet til primær diagnostik af hoftefraktur. Der blev lagt til grund for undersøgelsen, at der inden for det musculoskeletale område de seneste år er sket en stor udvikling af røntgenapparater og software. Tidligere var der mest fokus på MR, CT og angio, men der er nu flere bud inden for det almenradiologiske, for eksempel 3D muligheden. men i stedet for bare at hoppe på blev der foretaget en MTV. Denne viste, at 3D ikke giver et bedre resultat end konventionel røntgen, og at lejringen ved 3D derudover er problematisk. På den baggrund anbefaledes det at benytte konventionel røntgen ved observation for hoftefraktur. Ved uafklaret diagnostik og positiv klinisk mistanke suppleres med CT. Janni Jensen havde prøvet at arbejde den anden vej, hvor man i stedet for at have en undersøgelse, og skal finde ud af den bedste metode, så har en metode og skal finde en undersøgelse. Andres/ egne erfaringer og forskellige artikler om problemer, der var svære at diagnosticere og så det faktum, at metoden egnede sig bedst til ekstremiteter gjorde at hun faldt over Total Ankel Alloplastik (TAA). I forbindelse med identifikationen af cyster kan konventionel røntgen være inkonklusiv, CT giver mange artefakter og MR er selvfølgelig helt udelukket, men hvad med 3D? Pilotundersøgelsen konkluderede i hvert fald, at der er et radiologisk behov, dosis er lavere end CT, men højere end 2D, 3D kan fortages med belastning, hvilket er væsentligt for undersøgelsen (om end patienterne lejres noget højt) og sidst, men ikke mindst så er der opbakning fra radiologer og ortopædkirurger til at udarbejde et projekt om denne undersøgelsesmetode. Lørdagen startede og sluttede med skadede patienter i to vidt forskellige kontekster. Lørdag morgen havde Charlotte Graungaard Bech og Karen Lisbeth Brædstrup et oplæg, hvor de berettede om deres arbejde i det, der indtil 1. januar hed patientklagenævnet. I dag hedder det disciplinærudvalget. Som noget nyt skal en klage fra en patient 1. behandles på hospitalet. Det er hospitalet selv, der bestemmer i hvilket ledelsesled klagen behandles, så det kan sagtens ske at den klagende og den tiltalte konfronteres tidligt for at finde forståelse. Formålet med dette er naturligvis gennem dialog at opnå færre sager. Der er ingen erstatning at tage stilling til i disciplinærudvalget. Karen Lisbeth og Charlotte fremlagde en del cases, og det blev diskuteret, hvilken praksis der blev klaget over og hvorfor. Formålet med arbejdet i disciplinærudvalget er at få sundhedspersonalet til at reflektere over praksis. Opmærksomhed på de procedurer der ligger, og måske særligt på de der ikke ligger, ude på afdelingerne. Sidste fremlæggelse på LK11 kom fra Kim Pelle Christensen, der havde været 7 uger i felten i Afghanistan, mere præcist Camp Bastion i Hellmann, hen over sommeren Her var der skadede patienter på et helt andet niveau. Og det lignede overhovedet ikke den krigsromantik man ser i M*A*S*H. Det var en barsk omgang at se eksplosionsofre i den målestok, og høre om den indsats hospitalspersonalet lægger for dagen i 55 C i skyggen. Man fik et god indblik i den type skader, og statistikken talte da også for sig selv. På 10 uger blev der amputeret 10 arme og 69 ben. Arm og håndskader er mest fra de lokale, der samler ting op (eller fifler med sprængstoffer), men benskader rammer alle, der kommer i nærkontakt med miner eller vejsidebomber. Der køres også rigtig meget CT på sådan et hospital, 1409 skanninger på 3 måneder. 90 % af alle skanninger er traumer. Under så ekstreme forhold er små practical jokes en nødvendighed for at kapere den psykiske belastning. Og tro det eller ej oven i alt dette bliver der gået højt op i strålehygiejne og kvalitetssikring. Imponerende. Det var indtrykket at kursisterne var glade for det meget brede program der var lagt for dagen fra Landskursus-udvalgets side. Og alt udenoms fungerede perfekt. Maden var rigtig god, både til frokost og til spisningen fredag aften. Udvalget takker alle deltagere og håber at rygtet om et fagligt bredt, relevant og funktionelt Landskursus spreder sig i alle kredse. Også til de studerende, som vi savnede i år. 8 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

9 one total Delivery Solution for CT Optivantage DH CT-injektor Touch screen også på sprøjtehovedet Frontplade også til forfyldte kontrastsprøjter Patency Check function minimerer risikoen for extravasal injektion Optiray (ioversol) kontraststof Hvis du vælger forfyldte kontrastsprøjter: Reducere du risikoen for kontaminering og fejladministrering 1 Sparer tid og øger patient flowet 1 Reducerer risikoen for skader 2 Hør mere - kom og besøg os på vores stand, Expo C317 på ECR Venlig hilsen, Covidien Danmark A/S Pernille Beyer Nissum, Hanne Mikkelsen & René Duvander, Nordic Marketing Manager Referencer 1. Enterline DS. A multicenter time-efficiency trial. Imaging Economics Recommendations on the use of contrast media prefilled syringes in radiology: a roundtable discussion. Hospital Pharmacy Europe. May/June COVIDIEN, COVIDIEN with Logo and marked brands are trademarks of Covidien AG or an affiliate Covidien. All rights reserved. NOR/01/2010 FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 9

10 AF TROELS JEPPESEN FRD HAR IGENNEM LÆNGERE TID KÆMPET FOR, AT SYNLIGGØRE PROBLEMERNE VED DE NUVÆRENDE FRIVIL- LIGE VAGTORDNINGER VED TROMBEKTOMI. DER ER BEHOV FOR AT GENOVERVEJE DE AFTALER, SOM SIKRER AT RADIOGRAFERNE ER TIL STEDE VED BEHANDLINGEN, OG FOR AT AFSÆTTE PENGE TIL EN FORMEL AFTALE. Det er dejligt, at vi i Danmark har den politiske vilje til at give danskerne en behandlingsgaranti og sikre akut døgnbehandling på de store sygehuse i regionerne, når der skal fjernes blodpropper i hjernen. For vi har både den fornødne viden og den nødvendige teknik til at sikre, at alle patienter fremover behandles med den nye behandling trombektomi. En metode, der også blev gennemgået på FRD s Landskursus tidligere på måneden, og som højner chancerne for at undgå svære følger eller i værste fald livet efter apopleksi. Men er Sundhedsstyrelsens ambitionerne høje nok til reelt at sikre den behandlingsgaranti regeringen har givet danskerne? Følger der også penge med til at sikre tilstedeværelsen af det personale der, på trods af ikke at være læger, er mindst lige så nødvendige for behandlingen? For i modsætning til en formel rådighedsvagt, giver en frivillig vagtordning, ifølge formand Charlotte Graungaard Bech, ingen garanti for behandling, da den er afhængig af, at der er frivillige til at møde op og gennemføre behandlingen. I praksis fungerer de frivillige aftaler ved, at personalet ringes op i fritiden og må tage stilling til om det er muligt at træde til. Er der ingen som svarer eller har man fået et glas rødvin til mørbraden, må man nødvendigvis sige nej. Patienten og dennes familie må så sætte sin lid til den næste i telefonkæden. For patienten inde- bærer den frivillige vagtordning altså en risiko for, at der ikke er nogen til at udføre funktionen uden for almindelig arbejdstid, og garantien ender med alligevel ikke at være en garanti for behandling, mener Charlotte Graungaard Bech og fortsætter: Hvis behandlingsgarantien skal være Indtil nu har behandlingen kørt som forsøg på flere af de store sygehuse. Men lige inde jul afsluttede en hurtigarbejdende arbejdsgruppe, ifølge Politiken, udarbejdelsen af et oplæg til Sundhedsstyrelsen der anbefalede, at den nye behandling gøres til et ensartet tilbud i hele Danmark Arbejdet tog for alvor fart efter at Politiken i september havde beskrevet, hvordan dødssyge patienter med en blodprop i hjernen blev afvist på Rigshospitalet. Det skete blandt andet fordi patienterne blev syge uden for normal arbejdstid. andet end flotte ord, så skal regeringen sprænge regionernes hidtidige manglende vilje til at sikre døgnbemandingen af det nødvendige personale med en formel rådighedsvagt. En sådan vagtordning kræver nemlig, at der skal være personale til at gennemføre behandlingen. Ambitionerne er høje i Sundhedsstyrelsens udspil om landsdækkende døgnbehandling af patienter med blodprop i hjernen. Men er de høje nok til også at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige personale? I løbet af det sidste år er Århus og Odense ofte blevet nævnt som gode eksempler på trombektomiens gavnlige effekt. Alligevel kunne Politiken, tirsdag den 28. december, fortælle at også her skal beredskabet gennemgås. Det skyldes, at både Århus og Odense sikrer det nødvendige personale gennem en frivillig vagtordning, hvilket formentligt også er årsagen til, at man kun har behandlet næsten alle patienter. Med Sundhedsstyrelsens beslutning er der lagt op til, at behandlingen skal være et døgntilbud til alle patienter og en forpligtelse til at tilbyde den til samtlige patienter. Tilbage står spørgsmålet: Hvor høje er Sundhedsstyrelsens ambitioner om en landsdækkende døgnbehandling af patienter med blodprop i hjernen? 10 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

11 Informationsmøde Kom og hør om master i medicinsk billeddiagnostik tirsdag den 15. marts kl på Syddansk Universitet i Odense. Syddansk Universitet tilbyder, som det eneste sted i Efteruddannelse SYDDANSK UNIVERSITET 2011 MASTER KURSER KONFERENCER DIPLOM UDDANNEL SER P Å DEL T ID Norden, en master i medicinsk billeddiagnostik. Uddannelsen bygger oven på din uddannelse og erhvervserfaring, så du bliver i stand til at udvikle medicinsk billeddiagnostik og billedvejledt behandling på et videnskabeligt niveau. SÅDAN TACKLER DU ANGSTEN FOR FYRING Tilmeld dig nyhedsbrevet Job og Arbejdsliv og få inspiration til din arbejdsdag. Job og Arbejdsliv kommer seks gange om året direkte i din mailboks. NYT FRA DSA! Læs mere om informations mødet og tilmeld dig på Du kan også kontakte os på tlf eller efteruddannelse@sdu.dk DANSKE SUNDHEDSORGANISATIONERS ARBEJDSLØSHEDSKASSE DSA.DK DIN SIKKERHED ALTID Tilmelding i er efter først til mølle princip, i og deadline d for tilmelding er d. 8. marts. Vi opfordrer til, at man kommer kl , da bowlingen starter præcis kl. 19. METROPOL: For Metropol foregår arrangementet på Glostrup Bowling Center - Diget - 54,1. Sal Glostrup. Arrangementet indeholder skoleje, bowl og en lækker to retters menu. Tilmelding sker via mail på minddal@gmail.com med FRD medlems nr., navn og holdnummer, herefter vil du modtage konto nr. hvor du skal indbetale følgende beløb: Medlem i FRD/RSD: 75 kr. Ikke-medlem: 259 kr. UCN: I Aalborg kommer arrangementet til at foregå på Seaport - Strandvejen Aalborg. Arrangementet indeholder velkomstdrinks, snack kurv under bowling, buffet, isbar, kaffe/te ad libitum, sko leje og selvfølgelig bowling. Tilmelding sker via mail på chbr09s@ucn.dk med FRD medlems nr., navn og hold nr. du vil herefter modtager du en mail med konto nr. hvortil du indbetaler følgende beløb: Medlem i FRD: 75 Kr. Ikke-medlem: 269 kr. UCL: Vi vil også rigtig gerne lave et tilsvarende arrangement i Odense, men i øjeblikket er der ikke nogen repræsenteret i RSD bestyrelsen fra Odense og derfor ingen som kan varetage denne opgave. Hvis nogen skulle være interesseret i bestyrelses arbejde, og dermed dette arrangement, hører vi meget gerne fra jer? Kontakt RSD formand Christina Bendtsen chbr09s@ucn.dk FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 11

12 OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE OK 11 AF TROELS JEPPESEN Januar og februar har været en stille periode i overenskomstforhandlingerne, i hvert fald hvad angår informationer der kan gives videre uden for forhandlingslokalerne. Det skyldes, at forhandlingerne er fortrolige ind til der foreligger et resultat og da der denne gang ikke forhandles delresultater på plads i løbet af perioden, kan vi ikke fortælle noget specifikt før forhandlingerne afsluttes. Men januar og især februar er faktisk en utrolig travl tid for forhandlingslederne. For efterhånden som forhandlingsperioden nærmer sig sin aftalte deadline, den 28. februar, hvor der enten opnås et resultat eller et sammenbrud, bliver arbejdet med at finde et fælles stå sted stadigt mere krævende. Og det er ikke nogen hemmelighed, at især finanskrisen og dens eftervirkninger på regionernes økonomi har gjort, at OK11 byder på nogle svære forhandlinger. ARBEJDSGIVER Danske Regioner sender deres krav til Sundhedskartellet. Samtidig modtager de arbejdstagernes krav. KRAVUDVEKSLING MED ARBEJDSGIVERE MODKRAV ARBEJDSTAGER Sundhedskartellet sender medlemsorganisationernes krav videre til Danske Regioner. Samtidig modtager der arbejdsgivernes krav. 22. november 2010 KRAV På hjemmesiden kan du under OK 11 læse mere om overenskomst og urafstemning. Der vil også være mulighed for at finde det fulde forligsmateriale, så snart det er klar og det er også fra hjemmesiden du kan afgive en elektronisk stemme. 12 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2010

13 OK11 Når forhandlingerne om få dage afsluttes forligger der forhåbentligt et forlig, som skal til afstemning blandt Sundhedskartellets medlemmer. Hvis du er stemmeberettiget medlem af FRD, vil du ca. 2 uger efter der foreligger et forlig får tilsendt et brev med en stemmeblanket. Du vil både kunne afgive din stemme elektronisk over internettet, pr. SMS og så selvfølgelig med almindelig brevpost. I brevet finder du en vejledning til hvordan du skal gøre. Urafstemningen er en mulighed for at få direkte indflydelse. Det er her du bliver spurgt og her du sætter dit kryds og du har både mulighed for at stemme for og imod det forlig som bliver indgået. OK Hvis medlemmerne stemmer ja, så gælder den nye overenskomst. til OK11 Hvis parterne når til enighed om et resultat sendes det til urafstemning blandt alle medlemmer. Hvis medlemmerne stemmer nej, stemmer de alle parter tilbage til forhandlingsbordet. HER STÅR VI NU 28. februar skal alle forhandlinger være afsluttet. Kravene bliver forhandlet frem og tilbage og filet til, ind til de måske kan godkendes af begge parter. Hvis det er umuligt at blive enige, skal forligsmanden på banen og mægle mellem. Lykkes det for forligsmanden at mægle parterne til enighed, så går resultatet til urafstemning blandt alle medlemmerne. FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 13

14 AF MICHAEL DREYER DSR S LEDERFORENING HAR FÅET FORHANDLINGSKOMPETENCEN TIL LEDERNES LOKALE LØNFORHANDLINGER. DET BETYDER, AT FRD I LANGT HØJERE GRAD VIL HAVE HÅND I HANKE MED DE LEDENDE RADIOGRAFERS LØNFORHANDLINGER. Et af målene for Lederforeningen er, at ingen ledende sygeplejersker eller radiografer er ubekendte med egne lønforhandlinger. Så klart udtrykker Irene Hesselberg, formand for DSR s Lederforening sig overfor Radiografen. FRD har igennem tiden hørt fra mange ledende radiografer, at deres egne lønforhandlinger foregik henover hovederne på dem, mellem personer som de ikke hørte fra eller kendte til. Dette har givet anledning til frustrationer og undren. Men står det til målene for Lederforeningens arbejde med ledernes lønforhandlinger, så bør ovennævnte forhold være en saga blot. Det vigtigste er, at lederne er velorienterede og føler en anerkendelse af deres uddannelse, kvalifikationer og erfaringer. Det nye er, at det bør være synligt og nærværende, hvorfor lederne er indplaceret hvor de er. I en tid, hvor arbejdsgivere gerne vil operere med meget individuelle indplaceringer, bliver vi nødt til at imødekomme individualiteten uden at give køb på solidariteten. En individuel lønaftale må ikke betyde, at man sætter sig selv ringere, siger Irene Hesselberg. Lederforeningens ledelsescenter benævnes som et murstenløst center. Der sidder 9 ledelseskonsulenter, som er placeret i Aalborg, Silkeborg, Fredericia, Ringsted og København. Der er således både en lokal forankring, med kendskab til ledelsesstrukturer og kulturer, og et center, hvor hver enkelt konsulent har erfaring og kendskab til spørgsmål og problematikker om ledelse. Det er ledelseskonsulentens opgave at føre Lederforeningens opgaver ud i livet, når det drejer sig om forhandling, rådgivning, vejledning om løn- og ansættelse, ledelsesmæssig og faglig sparring, karriere- og uddannelsesvejledning og meget mere. Lederne skal igennem konsulenterne føle at de ved mere om de lokale lønforhandlinger, og lederne vil blive kontaktet ved lønforslag. Lederforeningen er politisk repræsenteret i DSR s Hovedbestyrelse ved formanden og selv om betegnelsen murstenløs bruges, så har Lederforeningen adresse i Kvæsthuset, som er DSR s forbundshus. I forbindelse med overtagelse af forhandlingsretten har Lederforeningen og skabt et pilotprojekt med leder-tr. Den store vision er at være med til at styrke faglighed og netværk. Vores leder-tr skal være et middel til at styrke sygeplejersker og radiografer som ledere. udtaler Irene Hesselberg. En leder-tr vil bidrage til at sætte turbo på den faglige udvikling, både det der gælder selve faget og det der gælder lederskabet. At få valgt en leder-tr vil også give vores ledergruppe bestående af sygeplejersker og radiografer en bedre sparring med den øvrige ledelse på et hospital. Et af de mere overordnede mål med at styrke faget blandt leder, og især at synliggøre nødvendigheden af en stærk fagperson er at hindre at der i stedet for sygeplejersker og radiografer ansættes DJØF ere. Det er vigtigt at vise udadtil, at vi kan være visionære og innovative i et fællesskab. Når det er på plads, så er visionen en bedre beskyttelse af lederen som medarbejder. Vi skal være på forkant med det ansættelsesmæssige. Det er vigtigt at vi på sigt ser en styrkelse af lederens fundament og vilkår, slutter hun. LEDERFORENINGEN Henvendelse Ring direkte på: lederforeningen@dsr.dk Web: dsr.dk/lederforeningen Medlemmer Der er ca medlemmer. Ledelse Formand er Irene Hesselberg. Direktør er Bo Christensen. Lederforeningen har en bestyrelse på i alt 10 medlemmer. Radiografer henvender sig vedrørende alle ledelsesspørgsmål på lige fod med sygeplejersker. 14 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

15 LEDERE AF MICHAEL DREYER FOR FØRSTE GANG I DSR S HISTORIE ER DER VALGT TILLIDSREPRÆSENTANTER FOR LEDERE. EN UDVIKLING, SOM FRD SER PÅ MED STOR INTERESSE. Endnu er der tale om et eksperiment på to arbejdspladser i landet, men i Lederforeningen er arbejdet begyndt, så ledende sygeplejersker over hele landet kan få deres egne tillidsrepræsentanter, kaldet leder-tr. Vel at mærke ledere valgt af ledere. Oversygeplejerske Margrethe Bisgaard på Aalborg Sygehus og teamleder Marianne Skals fra Ballerup Kommune er de to første leder-tillidsrepræsentanter, der er valgt til posten som led i det eksperiment, de to arbejdspladser og Lederforeningen satte i gang i begyndelsen af oktober i år. Retten til at vælge tillidsrepræsentanter for ledende sygeplejersker på lederoverenskomsten er enslydende med retten til at vælge tillidsrepræsentanter for sygeplejersker på sygeplejerskeoverenskomsten. Eneste forskel er, at der endnu ikkeer forhandlet valgområder og vilkår for leder-tr ers virke. I den kommende tid vil Lederforeningen derfor indgå forhandlinger med samtlige kommuner og regioner for at definere valgområder, så der kan blive valgt leder-tr er i hele landet, siger formand for Lederforeningen Irene Hesselberg.Hun fastslår, at det er helt afgørende for Lederforeningen, at en ledertillidsrepræsentant skal repræsentere ledere på eget ledelsesniveau. I begyndelsen af det nye år skal der vælges tillidsrepræsentanter i alle kom- muner og på alle sygehuse. Fra årsskiftet kan man følge med på Lederforeningens hjemmeside. Man kan f.eks. læse mere om: hvornår der er valgmøder i de enkelte kommuner og sygehuse. udviklingen af strukturen for de ny repræsentanter. arbejdsopgaver. kompetencer. uddannelsesmuligheder. vilkår. Også på statens og det private område ser Lederforeningen på, hvordan der kan etableres en struktur med ledertillidsrepræsentanter eller talspersoner. Lederforeningen samarbejder med Foreningen af Radiografer i Danmark, så ledende radiografer også bliver dækket ind. Det er helt fantastisk at opleve den store opbakning og interesse, der er for at få valgt leder-tr er overalt i landet, siger Irene Hesselberg. Den store opbakning sikrer, at strukturen kommer til at dække de ledende sygeplejerskers behov og efterspørgsel. Det er vigtigt, at strukturen bliver fleksibel og tager udgangspunkt i, hvad der sker lokalt. Ikke mindst giver det mulighed for et fantastisk samspil med Lederforeningens ledelsescenter, hvor de faglige konsulenter har mulighed for et meget tæt samspil med leder-tr er og dermed kan opnå større nærhed for samtlige medlemmer, siger Irene Hesselberg. LEDER-TR Beslutning På Lederforeningens generalforsamling i oktober 2010 blev det besluttet, at opbygge en lokal struktur i Lederforeningen med lokale Leder-TR. Baggrund I Lederforeningen er Leder-TR/ talspersoner blevet drøftet ved mange lejligheder. Inspiration Lederforeningens bestyrelse er blevet inspireret af og har draget erfaringer fra andre organisationer, der organiserer ledere og som har Leder-TR, særligt FAS/Foreningen af Overlæger og Skolelederforeningen. Formål Formålet med Leder-TR er at styrke indflydelses-, forhandlings- og udviklingsmuligheder for både den enkelte ledende sygeplejerske, for den sygeplejefaglige ledelse og profession, for Lederforeningen og for DSR. Rammen Leder-TR vælges med udgangspunkt i den eksisterende TR-aftale. Opgaven På de enkelte arbejdspladser vil der blive forhandlet lokale aftaler, der er tilrettet arbejdspladsen samt præciseret i forhold til en Leder-TR s opgaver og virke. FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 15

16 AF PICA ANDERSEN, SYGEHUS LILLEBÆLT KOLDING HVORDAN ER DET AT FÅ LOV TIL, AT TAGE EN UDDANNELSE INDEN FOR MIN HOVEDINTERESSE? HVORDAN ER DET AT LÆSE I EN AF VERDENS FEDESTE HOVEDSTÆDER? HVORDAN ER DET AT UDVIKLE SIG OG BLIVE KLOGERE DAG FOR DAG? Det er pisse hårdt!!! Det hele startede tilbage i 2009 hvor en kollega og jeg, meget spændte og fuld af forventning, drog til City University London for første gang. Vi skulle starte på det første modul i masteruddannelsen i CT: CT applikation. Vi var imponerede over den struktur skolen lagde for dagen, og det var tydeligt at dette var en skole med styr på sagerne. Der var introduktioner til alt og vi fandt os hurtigt til rette med det først modul. Faget var meget rettet mod patologi og hvordan man bedst visualiserer det på billedmateriale. Det betyder, at det ikke var udelukkende rettet mod CT, men også de alternativer der kan være bedre af forskellige strålehygiejniske eller økonomiske årsager. En kompetence som resultat af dette modul er, at vi, i teorien, nu kan 16 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

17 VIDEREUDDANNELSE visitere patienter til CT. (Hvilket vi dog ikke udnytter på vores arbejdsplads) Af andre kompetencer opnået gennem dette halve år kan nævnes evnen til at finde rundt i Londons undergrund, holde sig væk fra bacon og æg selvom det lokker hver morgen, ikke stresse i lufthavne, pakke en taske på 5 minutter og mange andre nyttige og unyttige ting. Videre til det næste obligatoriske CT fag: Physics and Science of CT, hvor der blev undervist i parametervalg, opbygning af CT, strålehygiejne, kvalitetssikring, billedkvalitet, udbudsregler, indretning af CT rum, dosismåling og mange andre meget relevante emner. På det tidspunkt kan jeg huske at jeg tænkte: Hvordan kan man overhovedet være med i en udbudsrunde uden at have dette fag? Men igen, mange af de ting vi lærte kan man sikkert også lære gennem erfaringer. I dette første år har vi været i London en gang om ugen, i de måneder vi skulle være tilstede på skolen, hvilket var ca. to gange to måneder. Vi har afleveret opgaver, lavet poster og bestået en skriftligt fysikopgave for at gennemføre fagene. I dette sidste år er undervisningen i de øvrige fag jeg har taget foregået via langdistanceundervisning på nettet, da min afdeling er lidt økonomisk presset for tiden. Mine udgifter til skolen er løbende blevet betalt via trepartsmidlerne, som vi har søgt og fået. Disse penge kan ikke bruges til dækning af rejseudgifter og kun en begrænset del af dem til bogindkøb. I Storbritannien er der lavet en del analyser og publikationer om radiografer og studerende i forskellige sammenhænge og der er meget interessant læsning imellem. Gå ind på: doc-lib.sor.org, scroll ned og find den du finder interessant. Alle kan downloades i PDF format. De tre bøger jeg skal bruge i dette sidste modul i uddannelsen har jeg fået dækket via Nålefonden hvilket jeg er meget taknemmelig for. Mit sidste fag startede i mandags og frem til d. 12/4 skal jeg påregne 300 timers arbejde på at komme igennem alle forelæsninger, ugentlige opgaver der skal afleveres på nettet, port-folio arbejde og slutopgaver. Det er hårdt arbejde at tage en videreuddannelse, både fagligt og personligt. Jeg skifter lidt mellem at undre mig over hvorfor jeg udsætter mig selv for denne pinsel samtidigt med, at jeg synes det er det bedste jeg har gjort længe. Jeg har følt mig usikker, utilstrækkelig, dum og håbløs men også privilegeret, udviklet samt klogere på mig selv, mit fag og de processer der skaber udvikling. Siden jeg startede mit studie i Storbritannien er der kommet en masteruddannelse indenfor det billeddiagnostiske område i Danmark, og derfor vil det begrænse sig hvor meget vi vil have brug for uddannelse i udlandet. Der er dog stadig en mangel på moduler rettet direkte mod CT, MR, UL og DR/CR, som jeg håber, der vil komme med tiden på Syddansk Universitet. Hvis man i mellemtiden vil læse videre indenfor en bestemt modalitet så kan jeg varmt anbefale City University London som uddannelsessted. Se nærmere på: city.ac.uk/radiography og kig under postgraduate courses. Igen tak til Nålefonden for bidraget og mine kollegaer samt afdeling for støtten. FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 17

18 18 RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011

19 DEBAT TØRKLÆDEDISKUSSIONEN I SUNDHEDSVÆSENET DUKKEDE PLUDSELIG OP IGEN I NOVEMBER MÅNED, DA SUNDHEDSMINISTER BERTEL HAARDER UDTALTE, AT PATIENTEN HAVDE RET TIL AT BLIVE KØRT TIL ANDET HOSPITAL MED AMBULANCE, HVIS MAN UNDER AKUT INDLÆGGELSE IKKE BLEV IMØDEKOMMET I ØNSKET OM IKKE AT BLIVE BEHANDLET AF PERSONALE MED TØRKLÆDE. LARS BRANDT RADIOGRAF, AMAGER HOSPITAL. Sagen udsprang af en episode på Næstved Sygehus, hvor en kvindelig patient følte sig udsat for psykisk tortur, fordi hun sagde nej til en læge med muslimsk tørklæde. Personalet havde endvidere spurgt til om patienten var racist og havde brugt tid på at diskutere religiøsitet i den akutte fase. FOA s formand Dennis Kristensen ville have, at den ansatte skulle politianmelde patienten, hvis den ansatte følte sig diskrimineret. Grethe Christensen fra DSR ville hellere fokusere på kvaliteten frem for tørklædet, hvilket vores egen formand, Charlotte, gav hende ret i. Jonas Christoffersen, direktør for institut for menneskerettigheder, fastslog at det var ulovligt at fravælge tørklædelæger. Men er et tørklæde fra sygehuset et religiøst symbol? Nej, det er faktisk hygiejnisk mere korrekt at bære tørklæde, især ved intervention og kirurgi. Den altdominerende debat om integration af indvandrerne har desværre også fået en racistisk drejning, hvilket er unødvendigt, da hospitalerne har en stor andel af succesfuld integration. Lad os nu være med til at stoppe den integrationskløft, når man er født i Danmark er man dansker, slut (Jeg er selv med franske, svenske, tyske og jyske aner). Hvis vi skal se objektivt på sagen, er der en del problematikker, der bør afklares. Har man ret til at vælge et andet sygehus i akutfase ved akut indlæggelse? Næppe, da det frie sygehusvalg jo fortrinsvis gælder planlagt behandling. Har man ret til at vælge en person fra? Ja, selvfølgelig. Er det ikke det vi gør når vi skifter kærester, koner og ægtemænd. Problemet er hvordan vi formidler og fortolker det. Hvis patienterne siger til personalet, at de ikke føler sig trygge ved behandlingen, er det jo vores pligt at afdække hvorfor og sikre, at patienten bliver tryg. Men hvad sker der når vi udsættes for en mistro af vores kvalifikationer? Man bliver usikker, stresset og har det fysisk og psykisk rigtigt dårligt. Ofte løser vi problemet inden det opstår, da vi alene på navnet kan se, at her er der en potentiel situation, hvor vi kan lande i den ovennævnte problematik. Imidlertid er der jo vagter og andre situationer, hvor vi ikke kan undgå konfliktsituationer, hva så? Jeg mener, at patienten til- eller fravælger min ekspertise, og så er det patienten der har ansvaret fremadrettet. Jeg vejleder gerne, men jeg vil ikke springe land og rige rundt, når folk har fravalgt mig, sådan er det. Har jeg lov til det? Måske, Patientrettigheder er beskrevet, og her står der, at du har ret til at bestemme, om du vil modtage et undersøgelsestilbud, eneste undtagelse er livstruende undersøgelse! Patienten har ret til information om undersøgelsen og hvilke konsekvenser et fravalg giver! Men det er ikke kun kvinder med tørklæde der oplever at blive valgt fra. For hverdagen er jo også den, at nogle få kvinder med anden etnisk baggrund bevidst vælger mandlige radiografer fra, hvis det kan lade sig gøre. Desværre viste tørklædediskussionen tydeligt vrangforestillingen om, at sygeplejersker, radiografer og andet sundhedspersonale partout er kvinder. Som mandlig radiograf er jeg er led og ked af, at vi mænd, der lever i et kvindefag bliver negligeret og udsat for et feministisk undertrykkende syn på fagidentiteten. Kom ind i kampen og lad os sammen gøre en indsats for at fjerne udtrykket et kvindefag. Samtlige formænd for fagforeningerne og tv-medierne gjorde alt hvad de kunne for at betone, at ingen kvinder i dagens Danmark skulle finde sig i nedværdigende behandling fra de slemme patienter. Det var kun FRD s formand Charlotte der også så historien fra en mands synspunkt, og det tjener dig til stor ære. Siden OK -08 har jeg og mange andre mandlige kolleger hørt på, at vi kvinder får for lidt (løn) i forhold til mænd. Vi har kæmpet, slidt og stræbt ved jeres side, kvinder. Ved hele tiden at fastholde at radiografer er lig kvinder, gør vi ikke noget aktivt for at fremme ligeløndebatten. Jeg håber med dette indlæg, at få gang i debatten om fagidentitet uden skelen til køn! Jeg håber, at vi alle kan se at fravalg er ok, det er en ret vi har og i bund og grund udnytter dagligt. (forkortet af redaktionen) FEBRUAR 2011 RADIOGRAFEN 19

20 AF LONE KROGSHOLM*) VI LEVER LÆNGERE, DERFOR SKAL PENSIONSALDEREN IFØLGE VEL- FÆRDSFORLIGET FRA 2006 LØFTES MARKANT FRA DET BETYDER, AT ÅRGANG 2010 SKAL ARBEJDE I HVERT FALD TIL DE ER 73 ÅR. MEN EN FAST PENSIONSALDER VIL SNART FORSVINDE OG BLIVE ERSTATTET AF LYSTEN OG EVNEN TIL AT ARBEJDE, FORUDSER EN FREMTIDSFORSKER. Den udvikling er allerede hjulpet godt på vej, fordi vi grundlæggende har mangel på arbejdskraft, selv om det ikke er så tydeligt lige p.t., på grund af finanskrisen. Men den er der, og det gør arbejdsgivere medgørlige og positive over for blandt andet deltidsordninger, siger Johan Peter Paludan. Danmarks ældste ægtepar er henholdsvis 100 og 101 år gamle og bor fortsat i eget hus. Og i fremtiden vil mange flere følge deres eksempel, viser statistikken. Ved årsskiftet var der 889 danskere over 100 år, og det er dobbelt så mange som for ti år siden, mens der tilbage i 1950 var færre end 20 danskere, der havde en trecifret alder. Og flere af nutidens 100-årige bliver boende i deres eget hjem, viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet. I 1995 fejrede to ud af tre 100-årige fødselsdage på plejehjem, mens det i 2005 kun var hver anden. Middellevetiden stiger med et par måneder fra år til år, og over de seneste tyve år er kvinders gennemsnitlige levealder steget med tre år og mændenes med godt fem. På verdensplan er der i dag mindst 100 mennesker, som er fyldt 110 år. Ni ud af ti af dem er kvinder Når der bliver lagt gode og aktive år til livet, kræver det, at den enkelte har planlagt sin økonomi, så pengene rækker til det sidste åndedrag. Men samtidig er politikerne indstillet på at hæve pensionsalderen, så de kommende generationer ikke ender med at være pensionister i en tredjedel af deres liv, men skal blive ved at stille vækkeuret, også efter de er fyldt 70. Pensionsalderen må nødvendigvis stige sammen med levealderen, siger Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning. Han forudser, at en egentlig tilbagebetrækningsalder helt forsvinder: De rigide regler, vi har i dag, passer til et klassisk industrisamfund, men de kan ikke bruges mere. Så vores pensionssystem vil ændre sig fra at være en standardmodel til at blive helt individualiseret, og det vil være en kombination af lyst og evne til at arbejde, der bestemmer, hvornår den enkelte går på pension. Som eksempel nævner Johan Peter Paludan, at hans egen hustru, der er overlæge, har en tidligere chef, der 75 år gammel stadig går på arbejde og yder sit bidrag, men i et mere begrænset omfang end tidligere i karrieren. I fremtiden bliver det langt mere almindeligt at være tilknyttet arbejdsmarkedet højt oppe i årene, når man måske nok er blevet træt af lange dage med fuld fart på, men samtidig godt vil bevare den sociale kontakt, mener Johan Peter Paludan. Og behovet for seniorerne vil give de ældre årgange ny status og flere muligheder på arbejdsmarkedet. Han har tidligere erklæret, at den såkaldte kommende ældrebyrde de store generationer fra 1940erne er på vej til at realisere fritidssamfundet. Tidligere tiders pensionister var anderledes. For det første blev de først pensionister, når de ikke kunne arbejde mere. For det andet var der større respekt om arbejdet. Dem, der ikke arbejdede, skulle gerne være lidt ydmyge og i øvrigt ikke gå i vejen. For det tredje skulle der jo være noget til børnene, så mange sparede op i det omfang, de kunne. Sådan er det ikke mere. Man pensioneres længe før, ens arbejdsevne er forsvundet. De fleste mener, de er noget, selv om de ikke bidrager produktivt, og børnene har skam fået rigeligt. Det er vores tur nu, lød det for et par år siden i en af hans kommentarer i bladet Fremtidsforskning. Her understregede han, at fremtiden bød på stadig flere mennesker, der var færdige med at arbejde, og derfor virkelig havde tid til at forbruge, hvorfor han i en humoristisk tone resonerede sig frem til, at økonomien faktisk burde være indrettet, så rådighedsbeløbet steg, når man gik på pension. *)Udlånt af PKA Pension, og bragt i medlemsbladet PKA din pension i juni RADIOGRAFEN FEBRUAR 2011