Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-"

Transkript

1 Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup Madsen, DANTERMcentret, i samarbejde med Kriminalforsorgens IT-kontor

2 Begrebsafklaring Del 1 Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2 Arbejdsproces Del 3 Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Emneord: Ontologi; Begrebsarbejde; Klassifikation; Definitioner; Begrebsbase Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: 14. september 2012 Format: pdf Udgivet af: Kriminalforsorgen og DANTERMcentret Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 2

3 Forord Kriminalforsorgens begrebsarbejde blev påbegyndt i sommeren Årsagen var: Mangel på fælles definition af centrale begreber gav undertiden anledning til dårlig datakvalitet i it-systemerne. Problemer med at kombinere information fra forskellige it-systemer til nyttig ledelsesinformation, fordi kildesystemerne i nogen grad bygger på divergerende forståelser af information. Stigende erkendelse af, at hvis manuel dataoverførsel (genindtastning) mellem it-systemer skal afskaffes, forudsætter det fælles definition af data (og relationer mellem data). It-systemer skal reflektere den virkelighed de bruges i, og derfor skal fælles definition af data (og relationer mellem data) udspringe af en afklaring af det sprog der bruges i forretningen - der skal være overensstemmelse mellem på den ene side medarbejdernes opfattelse af begreberne og på den anden side anvendelsen af betegnelser for de data der er indlejret i it-systemerne. Derfor arbejder Kriminalforsorgen systematisk med at opbygge en begrebsmodel (dvs. kortlægge og dokumentere det forretningsmæssige sprog) på en sådan måde at det bliver muligt efterfølgende at bygge datamodeller der er konsistente på tværs af it-systemer. Arbejdet er fra starten efterspurgt af Kriminalforsorgens direktion som et led i at skabe bedre datakvalitet generelt i Kriminalforsorgen - herunder bedre ledelsesinformation i særdeleshed. Efterfølgende er arbejdet endvidere blevet udbredt til også at skulle rumme den nødvendige afklaring af begreber af central betydning for den planlagte digitalisering af hele straffesagskæden dvs. digitalisering af sagsflowet mellem Politi, Anklagemyndighed, Domstole og Kriminalforsorg. Dele af afklaringsarbejdet foregår derfor på anmodning fra Justitsmuinisteriets it-forum og med bidrag fra de involverede myndigheder. Med en dokumenteret forretningsmæssig begrebsmodel får en organisation et værktøj, der samler alle medarbejdernes viden om centrale begreber. Begrebsmodellen giver dermed mulighed for konsistent brug af organisationens termer. Ikke kun for it-systemer men også til brug for publikationer, vejledninger mv. Begrebsmodellen publiceres samtidig på internettet og udgør dermed et videndelings-opslagsværk, som kan bruges af alle, nye som eksisterende medarbejdere, it-leverandører, andre samarbejdsparter og omverdenen i øvrigt. Se Den forretningsmæssige begrebsafklaring, som udarbejdes i en organisation, er uundværlig, når der skal udvikles datamodeller som grundlag for organisationens it-systemer, eller når der skal beskrives udvekslingsformater i forbindelse med samarbejde med andre organisationer. Den forretningsmæssige begrebsafklaring (og de terminologiske ontologier som er resultatet af heraf) sikrer ikke blot en fælles forståelse af begreberne, men også at der kan opstilles regler for hvordan informationen i disse ontologier omsættes til konceptuelle datamodeller til brug for opbygning af it-systemer. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 3

4 Hvad opnår vi med begrebsmodellering? Ved at følge det anbefalede modelleringsforløb kan vi: Sikre at datamodeller forankres på konsistent vis i terminologiske ontologier Spare ressourcer ved at undgå fejl og uklarheder under udvikling af it-systemer Bidrage til bedre dialog mellem fageksperter og it-udviklere. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 4

5 Denne publikation består af følgende 3 dele: Del 1. Forretningsmæssig begrebsafklaring - Principperne for den forretningsmæssige begrebsafklaring og opbygning af Kriminalforsorgens begrebsmodel. o Primær målgruppe: Personer der indgår i den forretningsmæssige begrebsafklaring o Sekundær målgruppe: It-leverandører der i deres arbejde for Kriminalforsorgen skal forstå og leve op til begrebsmodellen. Del 2. Arbejdsproces - Arbejdsforløb ved begrebsmodellering. o Målgruppe: Personer der indgår i den forretningsmæssige begrebsafklaring. Del 3. Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel - Principper for udarbejdelse af konceptuel datamodel på baggrund af Kriminalforsorgens begrebsmodel. o Målgruppe: Kriminalforsorgens it-leverandører. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 5

6 Indhold Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 1 Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Hvad opnår vi med begrebsmodellering? 4 1 Del 1 - Forretningsmæssig begrebsafklaring Indledning Introduktion af centrale begreber Termer kontra almensproglige ord Forholdet mellem term og begreb Ordorienteret kontra begrebsorienteret arbejdsmetode Principper for systematisk begrebsarbejde Ontologier begrebsrelationer og karakteristiske træk Typerelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier Nedarvning af karakteristiske træk og polyhierarki Del-helheds-relationer Temporale relationer Associative relationer Sammenhæng mellem begrebsrelationer og karakteristiske træk Udformning af definitioner på basis af begrebsrelationer og karakteristiske træk Definitionsmetoder Definitionsregler Prioritering af termer Kvalitetskrav Præmisser for anvendelse af begrebsmodeller som grundlag for datamodeller 24 2 Del 2 - Arbejdsproces Indledning Arbejdsforløb ved begrebsmodellering Fase 1: Udvælgelse af referencemateriale Fase 2: Udvælgelse og gruppering af begreber Fase 3: Udarbejdelse af skitse til ontologier Fase 4: Justering af ontologier og indsættelse af karakteristiske træk og inddelingskriterier Fase 5: Udarbejdelse af forslag til definitioner Fase 6: Termprioritering og udarbejdelse af kommentarer 29 3 Del 3 - Fra terminologisk ontologi til konceptuel datamodel Indledning Forskellige typer datamodeller Det anbefalede modelleringsforløb Det anvendte eksempel Fra terminologisk ontologi til konceptuel datamodel Den samlede proces Den anvendte terminologi Principper for anvendelse af en terminologisk ontologi som basis for en konceptuel datamodel 38 Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 6

7 3.6.1 Typerelationer og inddelingskriterier Associative relationer Del-helheds-relationer Temporale relationer Polyhierarki Intermediær model og konceptuel datamodel Guidelines for oprettelse af konceptuel datamodel på basis af terminologisk ontologi 43 Typerelationer og inddelingskriterier 43 Associative relationer 43 Del-helheds-relationer 43 Temporale relationer 43 Polyhierarki 43 Indsættelse af multiplicitet 43 4 Referencer 44 5 Bilag 46 Bilag 1: Terminologiske ontologier 46 Bilag 2: Oversigt over begrebsrelationer brugt i Kriminalforsorgen 50 Bilag 3: Diagrammet Retsfølge 52 Bilag 4: Processen fra terminologisk ontologi til logisk datamodel 53 Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 7

8 1 Del 1 - Forretningsmæssig begrebsafklaring 1.1 Indledning Del 1 af Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen, giver en kortfattet beskrivelse af de mest grundlæggende principper for terminologisk begrebsarbejde. Efter gennemgang af del 1 er det vores intention, at læseren har fået en vis forståelse for arbejdet med terminologiske begrebsmodeller og derved kan deltage som medlem i en begrebsgruppe. Hvorfor begrebsarbejde? Formålet med terminologisk begrebsafklaring er primært at forstå de centrale begreber i organisationens forretning, synliggøre denne forståelse for alle og dermed danne grundlaget for en fælles begrebskultur. Etablering af en begrebsmodel for Kriminalforsorgen skal ses som et generelt tiltag for at skabe bedre datakvalitet. Begrebssystemer, som indtager en central plads i terminologilære, giver en systematisk oversigt over de begreber, der er knyttet til et bestemt emneområde. Begrebssystemer viser de relationer mellem faglige begreber, som kan konstateres på baggrund af en analyse af begrebernes karakteristika (begrebsindholdet). De anvendes som hjælp ved udarbejdelse af definitioner og prioritering mellem synonyme termer. Begrebssystemer omtales i dag ofte som ontologier, og i det følgende vil vi bruge termen terminologisk ontologi (eller blot ontologi), i stedet for begrebssystem. Arbejdet med at opbygge ontologier, vil vi omtale som begrebsmodellering, og det arbejde, som består i at sammenfatte alle oplysninger om begreber, herunder synonymer, kommentarer og eksempler, vil vi benævne begrebsarbejde. Den database, som resultaterne af begrebsarbejdet samles i, vil vi omtale som begrebsbasen. Nedenfor ses definitionen af fire centrale begreber. Disse og andre begreber bliver nærmere forklaret i de følgende afsnit. I bilag 1 findes endvidere en ontologi med definitioner af terminologiske udtryk som er relevante for denne vejledning. ontologi: model til beskrivelse af viden om faglige begreber begreb: unik kombination af karakteristiske træk der udgør indholdssiden af en term term: sprogligt tegn med en fastlagt definition af et fagligt begreb Dvs. en bestemt kombination af udtryk (ord) og betydning (indhold). artikel: del af struktureret terminologisk datasamling som indeholder terminologiske data vedrørende et begreb på ét sprog eller ækvivalente begreber fra flere sprog Figur 1: Definitionen af fire centrale begreber. Definitionerne er baseret på NORDTERM (2009) og Bilag 5 Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 8

9 1.2 Introduktion af centrale begreber Termer kontra almensproglige ord En term bruges i faglig kommunikation, hører til et bestemt emne, og har en forholdsvis afgrænset betydning. Endvidere kan en term - eller mere korrekt det begreb, som repræsenteres af en term - indplaceres i en systematik (en ontologi) inden for det pågældende emne. En term kan som regel defineres præcist, men der findes også tilfælde, hvor en term defineres forskelligt af forskellige fagfolk. I modsætning til termer har almensproglige ord ofte en upræcis betydning, og de indgår ikke i en fagsystematik. En del termer anvendes i almensproget, ofte uden at den almindelige sprogbruger opfatter dem som termer. Se eksemplet med hane nedenfor Forholdet mellem term og begreb Hvis vi fx betragter en række plæneklippere i et byggemarked, har vi en fælles forståelse af disse redskaber og formålet med dem, uanset at de kan have forskellige udformninger og virkemåder. Denne fælles forståelse svarer til begrebet plæneklipper. Begrebet udgøres altså af det fælles træk, som vi tillægger plæneklippere, nemlig at der er tale om redskaber, der har til formål at slå græs. Når vi taler eller skriver om genstandene, anvender vi termen plæneklipper i stedet for at omtale trækket. En term er imidlertid mere end blot et udtryk (et ord). En term har en udtryksside (et eller flere ord), fx selvkørende plæneklipper, og en indholdsside (begrebet), her en bestemt type plæneklipper. En term er altså en kombination af et bestemt udtryk og et bestemt indhold, og en term kan derfor kun have én betydning. I modsætning hertil kan ét udtryk have flere betydninger, dvs. dække flere begreber. Et eksempel på dette er udtrykket hane, som har (mindst) tre forskellige betydninger: 1. Fuglen hane (inden for emnet ornitologi ) 2. Hane på skydevåben (inden for emnet våben ) 3. Hane på rør (inden for emnet VVS ). Her siger vi, at der er tale om ét udtryk, men tre forskellige termer. Figur 2: Ordet hane indgår som udtrykssiden af tre forskellige termer De tre termer dækker begreber inden for emnerne ornitologi, våben og VVS. Forholdet mellem begreb, udtryk og term kan også illustreres på følgende måde: Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 9

10 Figur 3: 5 begreber (billeder), 5 udtryk (blå skrift), 9 termer (sort skrift) Ordorienteret kontra begrebsorienteret arbejdsmetode Oplysninger i almensproglige ordbøger eller ordbaser fremtræder i artikler (indgange i ordbogen eller databasen), i hvilke der er fokus på ordet, idet hver ordbogsartikel indeholder ét opslagsord, hvortil der kan anføres flere betydninger, og til hver betydning kan der knyttes eksempler osv. I modsætning hertil er der i begrebsbaser fokus på begrebet, dvs. hver artikel (indgang i begrebsbasen) indeholder oplysninger om ét begreb, og det centrale er definitionen, som beskriver betydningen af termen. Der kan være anført en eller flere synonyme termer for det pågældende begreb. Forskellen mellem artiklerne i en almensproglig ordbog og i en begrebsbase kan illustreres som i figur 4. Figur 4: Strukturen i almensproglige ordbøger og i begrebsbaser Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 10

11 I figur 5 er det vist, hvordan hane vil være behandlet hhv. i en traditionel ordbog og i en begrebsbase, der indeholder begreber fra mange forskellige emneområder. I en almindelig ordbog vil man fx slå op på ordet hane og i samme artikel få de tre forskellige betydninger: 1) = fuglen hane, 2) = hane på våben og 3) = hane på rør, jf. figur 5. I en begrebsbase, der indeholder begreber fra mange forskellige emneområder, vil de tre betydninger af opslagsordet (dvs. de tre begreber) findes i hver sin artikel med én definition i hver artikel og evt. med et eller flere synonymer og andre oplysninger. Der vil i hver enkelt artikel ikke være nogen henvisning til de øvrige betydninger af hane. Hvis der er tale om en database, som udelukkende indeholder begreber vedrørende VVS, vil der naturligvis ikke være indlæst artikler med betydning 1 og 2 af hane, men kun med betydning 3. I figur 5 er der ét udtryk hane men tre termer, nemlig hane i de tre forskellige betydninger med hver deres definition. Figur 5: Eksempel på artikler i en ordbog og begrebsbase Hvis der er tale om en flersproget begrebsbase, kan helt eller delvist ækvivalente begreber på flere sprog (dvs. begreber med samme eller næsten samme indhold) være knyttet sammen i en artikel. I begrebsarbejde taler man ikke om ét begreb på flere sprog, men om ét begreb pr. sprog. I nogle tilfælde vil forskellene mellem begreber på to sprog være af mindre væsentlig art, hvilket betyder, at de vil kunne anvendes som oversættelse for hinanden. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 11

12 1.2.4 Principper for systematisk begrebsarbejde I en begrebsbase vil man som regel anvende en forholdsvis grov emneklassifikation. Formålet med emneklassifikationen er her, at man kan søge et antal begreber frem, ikke blot et enkelt begreb. Inden for et område kan der udarbejdes en eller flere ontologier. Eksempler på emner i Kriminalforsorgens begrebsbase er Strafferetslig retsfølge, Organisation, Klienter, Personale og Personundersøgelse. Ligeledes kan der inden for hvert emne kan der udarbejdes flere ontologier, fx ontologierne Institution og Belægsafdeling under emnet Organisation. Udarbejdelse af såvel ontologier som definitioner er baseret på en analyse af begrebers karakteristiske træk, og der er derfor tale om en iterativ proces, hvor begrebsmedarbejderen udarbejder udkast til ontologier sideløbende med at der udarbejdes beskrivelser af begrebernes karakteristiske træk. Anførelse af karakteristiske træk, fx i form af trækspecifikationer, kan lette begrebsmedarbejderens arbejde, når der skal udarbejdes ontologier og definitioner. Nedenfor gives eksempler på ontologier og karakteristiske træk. I en begrebsbase er der, som allerede nævnt, fokus på begrebet, dvs. at hver indgang (artikel), hvori et begreb beskrives, indeholder oplysninger om et begrebs definition og en eller flere synonyme termer. Ofte vil man ønske at foretage en prioritering blandt flere synonyme termer, således at der fastlægges en foretrukken term, hvorved der kan sikres ensartet sprogbrug i tekster, som fx lærebøger, vejledninger mv. Det vil dog som regel være hensigtsmæssigt at medtage alle registrerede synonymer til et begreb i begrebsbasen, da man derved kan finde ind til informationerne om et begreb, uanset om man søger på den foretrukne term eller en anden synonym term. 1.3 Ontologier begrebsrelationer og karakteristiske træk I det følgende beskrives begrebsrelationer som anvendes i begrebsarbejdet. I forbindelse med datamodellering taler man også om relationer, som i denne forbindelse beskriver relationer mellem klasser, se afsnit 3.6. Blandt de hyppigst anvendte arter af relationer mellem begreber er typerelationen og del-helhedsrelationen, se bilag 2. Ontologier, som er baseret på disse to relationer mellem begreber, er udformet som hierarkier, og derfor kaldes disse to begrebsrelationer også ofte for hierarkiske relationer. Derudover findes der en lang række andre relationsarter, som kan beskrives og systematiseres på forskellig måde. Til disse hører temporale relationer og en række relationer, som kaldes associative relationer. Her gives først nogle eksempler på typerelationer, del-helheds-relationer og temporale relationer, og derefter omtales de associative relationer. En ontologi kan indeholde mange forskellige relationsarter. I bilag 2 findes en oversigt over de relationsarter, der anvendes i Kriminalforsorgens begrebsarbejde. Figur 6: Eksempel på artikler i en ordbog og begrebsbase Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 12

13 1.3.1 Typerelationer, karakteristiske træk og inddelingskriterier En typerelation er en relation mellem et overbegreb og dets underbegreber, hvor underbegreberne er undertyper af overbegrebet. Typerelationen illustreres grafisk ved et diagram med form som en omvendt træstruktur. Et helt enkelt eksempel på typerelationen ses i figur 7, hvor begreberne ubetinget straf, betinget straf, fængselsstraf, bødestraf og samfundstjeneste er underbegreber til straf, dvs. typer af straf. Terminologiske ontologier udarbejdes, som nævnt, på basis af de karakteristiske træk, som kan konstateres ved de pågældende begreber. En nærmere analyse af de karakteristiske træk viser, at begreberne kan inddeles i to grupper på baggrund af to aspekter (også kaldet dimensioner): GEN- NEMFØRELSE og SANKTIONSART, jf. nedenfor. Figur 7: Udsnit af ontologi med typerelationer Eksemplet i figur 7 er et forenklet udsnit af diagrammet Retsfølge i Kriminalforsorgens begrebsbase. Hele diagrammet Retsfølge kan findes i bilag 3. Et karakteristisk træk kan anføres i form af en trækspecifikation, dvs. en specifikation, som består af et attribut-værdi-par. Eksempler på trækspecifikationer findes i figur 8, hvor der for hvert af begreberne er anført et karakteristisk træk i form af en trækspecifikation, dvs. et attribut-værdi-par, fx [SANKTIONSART: fængsel]. I eksemplet er SANKTIONSART attribut og fængsel er attributtens værdi. Når man opbygger en ontologi, er det vigtigt, at man for hvert begreb identificerer netop det træk, som adskiller det fra de sideordnede begreber. Det er den information, der skal anvendes til at udarbejde definitionen af det pågældende begreb. Figur 8: Ontologi med karakteristiske træk Ofte kan der være flere informationer om et begreb, og der vil derfor kunne knyttes flere træk til det. Sådanne supplerende træk medtages ikke i definitionen, da de ikke er med til at adskille det pågældende begreb fra andre begreber. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 13

14 Ved analyse af forholdet mellem et begreb og dets underbegreber sker det ofte, at man har brug for at anvende flere inddelingskriterier, dvs. aspekter, som inddeler sideordnede underbegreber i grupper. Som det ses i figur 9 er der tale om to forskellige adskillende træk, nemlig GENNEMFØRELSE og SANKTIONSART. Her kan der altså foretages en inddeling af de underbegreber, som adskiller sig fra hinanden med hensyn til hhv. GENNEMFØRELSE og SANKTIONSART. Inddelingskriterierne kan identificeres ved hjælp af navnet for den attribut, der anvendes i det adskillende træk på begreberne i den pågældende dimension. Inddelingskriterierne kan ekspliciteres i diagrammet ved hjælp af kasser henover de grene, som berøres af det pågældende kriterium, som vist i diagrammet i figur 9. Dette bidrager til at gøre illustrationen af relationerne mellem begreberne mere overskuelig. Figur 9: Ontologi med inddelingskriterier Der bør ikke anvendes samme inddelingskriterium flere steder i en ontologi. Dette krav er begrundet i en senere anvendelse af ontologien som grundlag for udvikling af en datamodel, jf. Del 3. I nogle ontologier er der brug for helt almindelige inddelingskriterier, som fx ÅRSAG, FORMÅL og MÅLGRUPPE. I ontologien Tilsyn i Kriminalforsorgens begrebsbase er der fx brug for inddelingskriteriet ÅRSAG til inddeling af begreber to forskellige steder i ontologien. For at undgå dette, kan man vælge en betegnelse for inddelingskriteriet, som er mere specifik: ÅRSAG TIL TILSYN og ÅRSAG TIL AFSLUTNING. Begreberne er forsynet med systematiske notationer, som kan anvendes til at udarbejde en liste, hvor begreberne vises i notationsrækkefølge, jf. figur 10. Ved typerelationer anvendes punktum til adskillelse af cifrene i notationerne, fx 1.1, 1.2. Notationerne i figur 10 er forenklede i forhold til det fulde diagram Retsfølge i Kriminalforsorgens begrebsbase. En systematisk liste er en god hjælp, når definitionerne skal kontrolleres med henblik på konsistens, dvs. til kontrol af om de adskillende karakteristiske træk har dannet grundlag for udarbejdelsen og fremgår klart af definitionerne. Det bør tilstræbes, at det adskillende træk for et begreb fremgår eksplicit af definitionen. En alternativ definition til fængselsstraf i figur 10 kunne være: straf hvor sanktionsarten er frihedsberøvelse. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 14

15 Figur 10: Systematisk liste 1.4 Nedarvning af karakteristiske træk og polyhierarki I ontologien i figur 11 er der vist et eksempel på polyhierarki, hvilket forekommer, når et begreb har flere umiddelbare overbegreber. En ubetinget fængselsstraf er både en type ubetinget straf og en type fængselsstraf. Figur 11: Ontologi med nedarvning afkarakteristiske træk og polyhierarki Et underbegreb, som står i en typerelation til et overbegreb, arver alle overbegrebets karakteristiske træk. I figur 11 er det vist, hvordan for eksempel begrebet ubetinget fængselsstraf arver trækket Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 15

16 [GENNEMFØRELSE: ja] fra overbegrebet ubetinget straf og trækket [SANKTIONSART: fængsel] fra fængselsstraf. Det er vigtigt at bemærke, at et begreb kun kan knyttes til to overbegreber, hvis disse hører under hvert sit inddelingskriterium. Fx kan en straf ikke samtidig være en ubetinget og betinget straf. Normalt vises de nedarvede træk kun, hvis der er tale om polyhierarki. I figur 11 kunne man vælge at vise det nedarvede træk, [PRIMÆRT FORMÅL: sanktionerende] på alle de nærmeste underbegreber til straf, men for overskuelighedens skyld, er der kun vist de træk, som adskiller de fem sideordnede begreber. Ved polyhierarki kan tilhørsforholdet til de pågældende overbegreber markeres ved hjælp af en kombination af de systematiske notationer, jf. fx begrebet ubetinget fængselsstraf. I forbindelse med terminologisk begrebsafklaring er polyhierarki et almindeligt fænomen, hvorimod man i datamodellering normalt vil undgå dette. Hvis der til en række sideordnede begreber, dvs. begreber der er underordnet samme overbegreb, er noteret samme karakteristiske træk, skal dette træk flyttes op på overbegrebet og fjernes på underbegreberne. Det kan også tænkes, at der mangler et begreb imellem det anførte overbegreb og de pågældende overbegreber. Figur 12 viser et eksempel på, at det er muligt at vise både træk og definitioner i diagrammet. Det er også muligt kun at vise definitioner eller at udelade både træk og definitioner. Figur 12: Diagram med visning af definitioner 1.5 Del-helheds-relationer Der består en del-helheds-relation mellem begreber, som refererer til en helhed og dens bestanddele. I figur 13 findes et eksempel på et udsnit af en ontologi med begreber, der står i en del-helhedsrelation til hinanden. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 16

17 Figur 13: Illustration af del-helheds-relation Ligesom ved typerelationer kan man anføre trækspecifikationer ved begreber, der indgår i en delhelheds-relation. Der er dog ikke tale om nedarvning af træk, som det er tilfældet ved typerelationer. Fx kan man ikke sige at afdeling arver træk fra institution. En celle er en del af et sted, og da sted er en del af en afdeling, er en celle ligeledes en del af en afdeling. Det er heller ikke almindeligt at indsætte inddelingskriterier i forbindelse med begreber, der indgår i en del-helheds-relation. Ofte kaldes underbegreber i en del-helheds-relation for delbegreber, og overbegrebet kaldes helhedsbegreb. I begrebsarbejde bruges der ved del-helheds-relationer ofte bindestreger til adskillelse af cifrene i notationerne. På denne måde fremgår det også af en systematisk liste, at der er tale om del-helhedsrelationer. I begrebsarbejde kan der anvendes en underinddeling af del-helheds-relationer i fire typer: bestanddelsrelation, opdelingsrelation, materialerelation og mængde-element-relation. Se en oversigt over begrebsrelationer, som anvendes i Kriminalforsorgens begrebsarbejde, i bilag Temporale relationer I nogle tilfælde kan der tilføjes temporale relationer, typisk mellem delbegreber, der indgår i en del-helhedsrelation. Der findes to typer af temporale relationer, dels faserelationer, dels udviklingsrelationer. I figur 14 vises et eksempel på faserelationer. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 17

18 Figur 14: Illustration af temporale relationer I figur 15 vises et eksempel på en udviklingsrelation. Se også bilag 2. Figur 15: Eksempel på en udviklingsrelation 1.7 Associative relationer Associative relationer benyttes ofte for at kunne knytte begreber sammen, som ikke indgår i typerelationer, eller for at illustrere væsentlige sammenhænge. De associative relationer kan underinddeles i en lang række undertyper. I bilag 2 findes en oversigt over de associative relationer, som anvendes i Kriminalforsorgens begrebsarbejde. Som et eksempel kan nævnes de relationer, som betegnes rollerelationer, der angiver hvilken rolle et begreb har i forhold til et andet. I figur 16 findes et eksempel på et udsnit af en ontologi for Retsfølge, hvori der indgår rollerelationer og typerelationer. Dette diagram er, ligesom de øvrige, forenklet. Her illustreres det for eksempel, at Kriminalforsorgen udfører fuldbyrdelse. Figur 16: Ontologi med associative relationer Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 18

19 De her anvendte associationer (rollerelationer), kan som alle binære relationer, ses fra to sider. Her er relationen udfører set fra begrebet Kriminalforsorgen i retning mod begrebet fuldbyrdelse. Hvis den ses fra begrebet fuldbyrdelse mod begrebet Kriminalforsorgen, vil man betegne den som en aktivitets-aktør-relation, hvilket svarer til at der i figur 16 havde stået udføres af. Der er her tale om to (modsatrettede) relationer mellem de to begreber, nemlig: udfører og udføres af. I begrebsarbejde er der ingen anbefalinger vedrørende adskillelse af cifrene i de systematiske notationer i forbindelse med associative relationer. Der kan fx anvendes en dobbelt-bindestreg, jf. fx begreberne dom og domfældt. Af eksemplet fremgår, at det vil være normalt at retningen på en associativ relation går fra det centrale begreb mod de mindre centrale begreber. I diagrammet Retsfølge er begrebet retsfølge det centrale begreb i forhold til dom og domfældt. Det vil derfor også være almindeligt at notationen med dobbelt-bindestreg, som markerer den associative relation, anføres på de mindre centrale begreber. Et begreb kan indgå i flere relationer med andre begreber og indgå i flere ontologier, og der kan være flere typer relationer mellem de samme to begreber. For eksempel kan det siges, at der er både en aktivitets-resultat-relation (dvs. en kausal relation) og en temporal relation mellem to begreber. 1.8 Sammenhæng mellem begrebsrelationer og karakteristiske træk Karakteristiske træk og associative begrebsrelationer hænger snævert sammen. Et karakteristisk træk kan repræsenteres som en begrebsrelation, og omvendt. Den associative relation i figur 16 ovenfor mellem kriminalforsorgen og fuldbyrdelse kan omformuleres til et karakteristisk træk, som kan knyttes til kriminalforsorgen: [UDFØRER: fuldbyrdelse]. Figur 17 nedenfor er et udsnit af diagrammet for Personundersøgelse. Figur 17: Associative relationer og karakteristiske træk Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 19

20 Begreberne almindelig personundersøgelse og begrænset personundersøgelse er undertyper af begrebet personundersøgelse. Hvis et begreb indgår i relation til flere begreber, kan nogle af relationerne afspejle adskillende træk, medens andre kan svare til supplerende træk, som ikke vil indgå i en definition af det pågældende begreb. De associative relationer fra de to typer personundersøgelse til de to typer dokumenter i figur 17 kan siges at udtrykke samme information, nemlig informationen om omfanget af personundersøgelsen ved hhv. en almindelig og en begrænset personundersøgelse. Se afsnit 1.10 om Prioritering af termer mht. termen pus-dokument. Terminologiske ontologier har ofte et centralt begreb, som udgør toppen af ontologien. I en del tilfælde kan et diagram dog have flere toppe, og i nogle ontologier er der udelukkende tale om associativt relaterede begreber, og derfor er der ikke tale om nogen top. I figur 17 er vist et udsnit af ontologien for personundersøgelse. Heri er to begreber, nemlig personundersøgelse og dokument, begge placeret i toppen af diagrammet. Det er dog begrebet personundersøgelse der er det centrale begreb i dette diagram, og derfor omtales det som topbegrebet. Begrebet dokument er indsat, da de to typer af dokumenter almindeligt pus-dokument og mini-pusdokument er med til at definere de to typer af personundersøgelse. 1.9 Udformning af definitioner på basis af begrebsrelationer og karakteristiske træk Definitionsmetoder Den klassiske og bedste metode til udarbejdelse af definitioner er analysemetoden, som bygger på en analyse af begrebers indhold (karakteristiske træk). Den mest hensigtsmæssige definition af et begreb opnås ved at anføre nærmeste overbegreb, og derefter det træk, som adskiller det pågældende begreb fra sideordnede begreber. Denne type definition kaldes en indholdsdefinition. Denne metode bygger på, at der er udarbejdet en ontologi, hvoraf overbegrebet til et begreb fremgår, dvs. at der er tale om typerelationer. Som et eksempel kan vises definitionen af straf, jf. ontologien i figur 12: straf: retsfølge med det primære formål at sanktionere et lovbrud Hvis der er tale om en del-helheds-relation kan man ikke anvende den nævnte metode, da et delbegreb ikke er en type af helhedsbegrebet. I stedet for at anføre nærmeste generisk relaterede overbegreb (overbegreb i typerelation), kan man i stedet anføre det begreb, som repræsenterer helheden. Definitionerne af sted og celle i figur 13 kunne derfor være følgende: sted: del af afdeling der er fysisk afgrænset og ledelsesmæssigt underlagt afdelingen celle: del af sted der er klientens adresse i institutionen Hvis et begreb ikke indgår i en typerelation eller en del-helheds-relation i forhold til andre begreber, kan man ikke altid anføre et nærmeste overbegreb eller helhedsbegreb. Ofte må man derfor introducere et mere generelt overbegreb, som vil stå i en typerelation til det begreb, som skal define- Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 20

21 res. Et sådant overbegreb kan fx være: aktivitet, proces, el. lign. Som adskillende træk kan man vælge at anføre et træk svarende til en af de begrebsrelationer, som begrebet indgår i. Definitioner bør kun indeholde de adskillende, og ikke de nedarvede træk. I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt også at kunne se de nedarvede træk, således at man ikke er nødt til at læse definitionerne til alle overbegreber for at få den fulde forståelse af et givent begrebs indhold. Muligheden for at se træk og definitioner i diagrammerne gør det lettere at danne sig et overblik. Der findes andre definitionsmetoder (jf. fx Madsen 1999), men der er ingen tvivl om, at den her nævnte metode langt er at foretrække, fordi man ved at anvende den kan udarbejde sammenhængende og konsistente definitioner. Følgende definitionsmetoder bør ikke anvendes: omfangsdefinition eksemplificering bestanddelsdefinition I en omfangsdefinition opregnes de underbegreber som er omfattet af begrebet, der defineres. Ulempen ved denne type definition er, at læseren ikke nødvendigvis kender underbegreberne og derfor ikke bliver meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke alle underbegreber er medtaget i definitionen. Eksemplificering, hvor der anføres eksempler på begrebet, minder om den ovennævnte omfangsdefinition og har de samme ulemper. I en bestanddelsdefinition anføres det pågældende helhedsbegrebs delbegreber, som refererer til helhedens bestanddele. Ulempen ved denne type definition er af samme karakter som ulempen ved omfangsdefinitioner. Læseren kender ikke nødvendigvis bestanddelene og bliver derfor ikke meget klogere. Endvidere er der fare for, at ikke alle bestanddele er medtaget i definitionen Definitionsregler Ud over den her nævnte definitionsmetode findes der også en række definitionsregler, som bør anvendes for at opnå så gode definitioner som muligt. En vigtig regel i forbindelse med udformning af definitioner er, at de skal være afstemt i forhold til hinanden. Dette kan bedst opnås, hvis de baseres på en ontologi og udarbejdes vha. analysemetoden, hvor der i definitionen af et begreb henvises til det nærmeste overbegreb. Definitioner skal være så korte og enkle som muligt og bør derfor ikke omfatte flere helsætninger. Definitionen begyndes med lille begyndelsesbogstav og afsluttes uden punktum. Supplerende oplysninger kan med fordel anbringes i et særligt felt i begrebsbasen. Definitioner skal udformes under hensyntagen til målgruppen. Det betyder bl.a., at de ord og termer, som anvendes i definitionen skal enten være kendte af målgruppen eller defineret andetsteds i begrebsbasen. Den primære målgruppe for denne vejledning er personer, der indgår i den forretningsmæssige begrebsafklaring, mens den sekundære målgruppe er Kriminalforsorgens it-leverandører. Definitionen må ikke være for snæver eller for bred, dvs. at den ikke må indeholde for mange træk, som indsnævrer definitionen eller for få træk, hvilket bevirker at den ikke er tilstrækkelig præcis. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 21

22 Definitioner må ikke være cirkulære. Et eksempel på en cirkulær definition er følgende: sagsbehandling: behandling af en sag Denne type cirkularitet, hvor cirkulariteten findes inde i én definition, kan være vanskelig at undgå, især hvis termen er selvforklarende, jf. afsnit En mere uheldig cirkularitet er den type, hvor cirkulariteten findes imellem to definitioner: fuldbyrdelse: handling som udføres af Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen: organisation som udfører fuldbyrdelse Man skal så vidt muligt undgå at definere et begreb ved at beskrive, hvad begrebet ikke dækker. Fx er det ikke hensigtsmæssigt at definere begrebet i tilsyn, som er en type klientstatus, på følgende måde: i tilsyn: klientstatus som ikke er afsluttet Dette betyder dog ikke, at man aldrig må bruge negationen ikke i en definition. I definitionen af udeblevet er det tilladt at bruge ikke som nedenfor, idet der her ikke siges noget om hvad begrebet udeblevet ikke dækker. udeblevet: (klient)status for en klient der ikke er mødt op på et aftalt tidspunkt Der findes eksempler og en grundig gennemgang af definitionsmetoder og definitionsregler i Madsen (1999) Prioritering af termer Da der, som nævnt, ofte vil eksistere flere synonyme termer for et begreb, vil det være hensigtsmæssigt at foretage en prioritering, dvs. at udvælge hvilken term, der er den foretrukne term, og som skal være den der fremover bruges i publikationer, grænseflader i it-systemer, etc. Der findes en række krav til termer, som man kan anvende ved prioritering mellem flere termer. Disse krav er ofte konkurrerende. De vigtigste krav til en term er, at den skal være selvforklarende systemrigtig (dvs. i overensstemmelse med den ontologi, hvori den hører hjemme) nøjagtig kort gængs (dvs. almindeligt brugt) i overensstemmelse med sprogets grammatiske regler og retskrivningsregler. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 22

23 Alene af denne opremsning fremgår det, at det kan være overordentlig vanskeligt at tage hensyn til alle krav samtidig. Det er altså nødvendigt at foretage en prioritering af hvilke(t) krav, der skal veje tungest. Der er i praksis meget ofte tale om konkurrerende krav, og det er ikke muligt altid at lægge samme prioritering til grund for samtlige fagudtryk. I Kriminalforsorgens begrebsbase findes begrebet pus-dokument, jf. figur 17, med følgende definition: pus-dokument: sagsbehandlingsdokument som indeholder oplysninger vedrørende en personundersøgelse Til dette begreb er der registreret tre synonyme termer: pus-dokument, pus-skema og personundersøgelsesskema. Hvis den første regel om at termer skal være selvforklarende skal overholdes, bør termen personundersøgelsesskema vælges som den prioriterede term. Termen pus-dokument er imidlertid den hyppigst anvendte, og derfor er den valgt som den prioriterede term. Reglen om at termer skal være systemrigtige betyder, at der i tilfælde af typerelationer vælges termer, hvori kernen i termen afspejler relationen til et overordnet begreb, og at kernen i termerne for de sideordnede begreber er den samme. Ifølge denne regel skal fx termerne for underbegreber til pus-dokument også indeholde ordet dokument som kerne, og det vil derfor ikke være i overensstemmelse med denne regel at anvende termen pus-skema. Reglen om så vidt muligt at anvende gængse termer er ofte i konflikt med reglerne om selvbeskrivende og systematisk korrekt dannede termer. Det bør dog normalt overvejes at vælge selvbeskrivende og systematisk korrekt dannede termer. Det er derfor vigtigt, at eksisterende synonymer registreres i basen, sådan at det sikres, at brugeren finder ind til begrebet, uanset hvilken term, der søges på. Derved kan brugeren få afklaret, om to termer er synonyme eller om der er tale om to begreber. Det bemærkes, at termer skrives med lille begyndelsesbogstav, medmindre der er tale om et akronym, dvs. en forkortelse, som udgøres af begyndelsesbogstaverne eller af stavelser af komponenterne i den fulde form, og som skrives med store bogstaver, fx KIF. Termer kan endvidere skrives med stort begyndelsesbogstav, hvis de repræsenterer specielle begreber. Et eksempel er et navn på en organisation, fx Kriminalforsorgen. En gennemgang af reglerne for termprioritering med eksempler findes i Madsen (1999). Kvalitetskrav Det endelige resultat af begrebsarbejdet skal overholde de nedenfor anførte kvalitetskrav: Alle behandlede begreber skal indgå i en eller flere ontologier. Alle ontologier, som omfatter mere end ca. 30 begreber, skal opdeles i delontologier. Alle topbegreber fra delontologier, skal indgå i en oversigtsontologi. 1 Alle relationer mellem begreber skal være påført en af de vedtagne relationstyper. Alle typerelationer skal være forsynet med inddelingskriterium, medmindre der er tale om polyhieraki. 1 Ved udvælgelse af topbegreber foretages der en vurdering af hvilke begreber der bedst repræsenterer delontologiernes emneområder. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 23

24 Alle associative relationer skal være forsynet med retning. Alle begreber skal være forsynet med karakteristisk træk og en definition. Alle definitioner af begreber, der indgår i typerelationer, skal være udarbejdet efter analysemetoden, dvs. at der skal anføres et overbegreb og det karakteristiske træk, som adskiller begrebet fra relaterede begreber. Alle definitioner skal overholde de beskrevne definitionsregler. Alle eksisterende synonyme termer og evt. forkortelser skal medtages, men én af termerne skal vælges som anbefalet term, og valget imellem synonyme termer skal baseres på reglerne for termdannelse. Alle termer, definitioner og eksempler skal være forsynet med oplysninger om kilder. Desuden kan der anføres kommentarer til de ovennævnte oplysninger Præmisser for anvendelse af begrebsmodeller som grundlag for datamodeller Hvis en ontologi skal anvendes som grundlag for en datamodel, skal de krav som er omtalt i afsnit 1.11 være opfyldt. I ontologier, som udelukkende skal bruges til begrebsafklaring, kan man måske udelade nogle begreber, fx begreber, som kan opfattes som meget lidt fagspecifikke. Hvis ontologierne imidlertid skal anvendes som grundlag for udarbejdelse af konceptuelle datamodeller, er det en forudsætning, at alle begreber, som i datamodellen vil optræde som klasser, attributter eller attributværdier, indgår i ontologierne. I Kriminalforsorgens begrebsbase medtages således en række begreber, som er fællesoffentlige og dermed ikke specifikke for Kriminalforsorgen. Eksempler er begreberne vedrørende personer: personnummer, køn, titel, stilling og civilstatus. Ofte vil det vise sig, at der ikke er fælles forståelse af sådanne begreber, og det er derfor yderst vigtigt at betydningen fastlægges, og at de medtages i ontologierne, hvis disse ontologier skal kunne danne grundlag for udarbejdelse af datamodeller. Et begreb som klient kan også umiddelbart opfattes som et fællesoffentligt begreb, men her er der i virkeligheden tale om et specifikt begreb med synonymet klient hos Kriminalforsorgen. I forhold til udveksling af data mellem myndigheder bør man derfor være opmærksom på, om der skulle være forskellige begreber, som tilfældigvis deler samme udtryk, såsom klient. Der kan også være begreber, som deler definition, men som benævnes forskelligt hos forskellige myndigheder. Det vil ofte være nødvendigt at gennemgå eksisterende it-løsninger (grænseflader og datamodeller) med henblik på at kontrollere, om alle relevante begreber er inddraget i ontologierne. Da inddelingskriterier ofte vil danne grundlaget for klasser i datamodellen, er det hensigtsmæssigt at der ikke anvendes samme betegnelse for flere inddelingskriterier i en ontologi. Hvis dette ikke overholdes, vil der umiddelbart opstå flere klasser med samme betegnelse. I del 3 af denne vejledning gives en mere detaljeret gennemgang af principper og metoder for udarbejdelse af konceptuelle datamodeller på basis af ontologier. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 24

25 2 Del 2 - Arbejdsproces 2.1 Indledning Da Kriminalforsorgen startede arbejdet med begrebsafklaring, blev der nedsat en datakvalitetskomité, et begrebssekretariat og en arbejdsgruppe. Inden opstart af begrebsarbejdet kom begrebssekretariatet og arbejdsgruppemedlemmerne på et to dages introduktionskursus i begrebsafklaring. Begrebssekretariatet fungerer som arbejdsgruppens koordinator og er ansvarlig for arbejdsgruppens resultater. Begrebssekretariatet vil koordinere arbejdsmøderne, oplære gruppen i metodisk udarbejdelse af ontologier, og forestå dokumentation af den fælles ontologi. Deltagerne i arbejdsgruppen skal kende den forretningsmæssige kommunikation og den sproglige kultur. Deltagerne skal derfor være personer, der har et bredt kendskab til de involverede processer, og som har arbejdet på forretningssiden i organisationen i en årrække - gerne i forskellige dele af organisationen. For at minimere den metodiske oplæring og sikre sammenhæng på tværs af de enkelte dele af den samlede ontologi, skal der blandt deltagerne så vidt muligt være gengangere fra begrebsområde til begrebsområde. 2.2 Arbejdsforløb ved begrebsmodellering I det følgende gennemgås et typisk arbejdsforløb. Indledningsvis gives en oversigt over de enkelte faser i arbejdet, og efterfølgende beskrives disse faser og de resultater, som typisk forventes opnået, mere udførligt. Fase 1 Udvælgelse af referencemateriale Fase 2 Udvælgelse og gruppering af begreber Fase 3 Udarbejdelse af skitse til ontologier Fase 4 Justering af ontologier og forslag til karakteristiske træk og inddelingskriterier Fase 5 Udarbejdelse af forslag til definitioner Fase 6 Termprioritering og udarbejdelse af kommentarer De nedenfor beskrevne faser er opdelt således, at de første faser primært vedrører begrebsorienterede oplysninger (ontologi, begrebsrelationer, karakteristiske træk, definitioner og kommentarer hertil). Efter udarbejdelse af disse oplysninger suppleres med andre oplysninger, fx oplysninger relateret til de enkelte termer. Informationer om kilder registreres løbende for alle udarbejdede oplysninger. Det skal understreges, at udarbejdelsen af ontologier udgør rygraden i begrebsarbejdet. Alle begreber, som behandles, skal være relateret til et eller flere andre begreber og indgå i et eller flere diagrammer Fase 1: Udvælgelse af referencemateriale Ved referencemateriale forstås typisk lærebøger, håndbøger, leksika, standarder, tidsskrifter, rapporter, vejledninger, klassifikationer og eksisterende, interne eller eksterne termsamlinger. Referencematerialet kan dog også bestå af tidligere udarbejdede grænseflader til it-systemer. Det er vanskeligt at fastlægge kriterier for kvalitetsvurdering af referencematerialet. Generelt tillægges videnskabelige afhandlinger, lærebøger og standarder størst pålidelighed i forbindelse med begrebsarbejde, men ofte har håndbøger, manualer, vejledninger, tidsskrifter o.l. et rigere og mere aktuelt udvalg af termer. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 25

26 Hvis man ønsker at basere begrebsarbejde udelukkende på fx lovtekster og videnskabelige tekster, risikerer man at gå glip af en række begreber eller termer, som bruges hyppigt inden for et emneområde. Det er vigtigt at eksisterende love og standarder inddrages, og at de udarbejdede begrebsdefinitioner ikke strider mod indholdet i disse. Det kan dog forekomme, at der i en lov eller en standard eksisterer en definition, som ikke findes hensigtsmæssig, for eksempel fordi definitionen, i sin udformning, ikke passer ind i ontologien, som udarbejdes for området. I sådanne tilfælde må det nøje overvejes, om der skal foreslås en ny definition. Definitionen fra den pågældende lov eller standard bør dog registreres og kommenteres. De definitioner, der udarbejdes i Kriminalforsorgens begrebsarbejde, tager udgangspunkt i diverse lovsamlinger. En kildes alder er afgørende inden for emner med hastig udvikling, men inden for andre mere statiske emner er alderen af mindre betydning. Selv om en kilde ifølge objektive kriterier, som fx videnskabelighed og alder, burde være meget pålidelig, bør man dog også tage hensyn til forfatterens konsekvens i anvendelse af begreber. Ud over publiceret materiale kan også enkeltpersoner anføres som kilde til oplysninger for arbejdet Fase 2: Udvælgelse og gruppering af begreber Inden selve begrebsmodelleringen påbegyndes, vil det være hensigtsmæssigt at opstille en liste over de emner, som skal behandles, og der kan evt. nedsættes en arbejdsgruppe for hvert emne. I fase 2 gennemgås referencematerialet med henblik på at udvælge de begreber, som skal inddrages i det videre arbejde. Denne første gennemgang af referencematerialet vil typisk bestå i at materialet skimmes for at finde de relevante begreber. Endvidere trækkes der på den viden, som deltagerne i begrebsarbejdet har inden for området. Det vil være naturligt at starte med en grovgruppering af begreberne. De begreber, som skal behandles inden for et emne, skal udgøre en eller flere sammenhængende grupper, som hver kan indgå i en eller flere ontologier. Ofte vil det vise sig i den næste fase, hvor der udarbejdes en første skitse til ontologier, at der vil være behov for at inddrage flere begreber, herunder en række mere generelle begreber, for at skabe en overordnet sammenhæng mellem de udvalgte begreber. Hver ontologi bør typisk ikke omfatte mere end ca. 30 begreber, men færre kan komme på tale. Hvis der til et emne udarbejdes flere ontologier, skal der udarbejdes en oversigtsontologi, som forbinder de enkelte delontologier. I Kriminalforsorgens begrebsarbejde kan der bl.a. identificeres følgende emner: Strafferetslig retsfølge, Organisation, Klienter, Personale, Person, Sag, Dokument og Personundersøgelse. I figur 18 er vist et eksempel, hvor de begreber, der hører til emnet Retsfølge, er registreret i et diagram i begrebsbasen. I første omgang er der ikke foretaget nogen systematisering, og ved den videre bearbejdning vil det sandsynligvis vise sig, at der skal tilføjes flere begreber. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 26

27 Figur 18: Registrerede begreber vedrørende retsfølge Samtidig med at arbejdsgruppen i fase 2 gennemgår referencematerialet for at registrere begreber og termer, kan der også ske en første registrering af, hvor der findes oplysninger om begreberne, fx definitioner eller forklaringer, som kan bruges som grundlag for udarbejdelse af begrebssystemer og forslag til definitioner. Ofte findes der ikke definitioner i materialet, og hvis der gør, vil der i mange tilfælde være brug for at ændre disse definitioner, således at definitionerne overholder definitionsmetoder og -regler. Derved opnås, at definitionerne bliver indbyrdes konsistente, og således at de afspejler den struktur inden for emnet, som fastlægges i ontologierne. Det er yderst vigtigt altid at registrere en eller evt. flere kilder til alle typer oplysninger bl.a. med henblik på senere verificering eller vurdering af oplysningernes pålidelighed. Det anbefales, at der anføres oplysning om den pågældende oplysnings placering i en reference (side el. lign.). Hvis den samme term findes i flere referencer, vil man typisk registrere den mest pålidelige. I nogle tilfælde vil det dog være hensigtsmæssigt at registrere flere referencer til en term, fx hvis man gerne vil fastholde informationen om, at termen anvendes i flere forskellige typer materiale og evt. med lidt forskellige definitioner. Information om prioriteringen af kilder kan fastholdes i en kommentar enten i artiklens kommentarfelt eller i kildens kommentarfelt Fase 3: Udarbejdelse af skitse til ontologier Efter den første gruppering af begreber skal der arbejdes videre med opstilling af en eller flere ontologier, hvoraf relationerne mellem begreberne fremgår. I nogle tilfælde kan man allerede ved den første gennemlæsning af referencematerialet udarbejde et første udkast til systematisering af emnets begreber i form af skitser til ontologier, men som regel vil dette arbejde først foregå efter en grovgruppering af begreberne, jf. fase 2. Systematiseringen kan ofte delvist baseres på strukturen i beskrivelsen af emnet, fx strukturen i en lærebog eller en vejledning. I figur 19 vises et af de første udkast til strukturering af begreberne vedrørende Retsfølge, jf. figur 18 ovenfor. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 27

28 Figur 19: Første skitse til ontologi for Retsfølge I dette diagram er der en del begreber, som ikke er sat på plads endnu, og ved det videre arbejde med indsættelse af karakteristiske træk, viser det sig, at nogle begreber er fejlplaceret, eller at der mangler begreber. I eksemplet er samfundstjeneste fx fejlagtigt anført som en type anden retsfølge. Der er i første omgang kun indsat typerelationer. Endvidere viser det sig, at der i første omgang er indsat et begreb frihedsstraf, som ved en nærmere analyse viser sig at være synonym til fængselsstraf, og som derfor skal lægges sammen med dette begreb. Den første skitse til en eller flere ontologier inden for et område kan betragtes som en form for arbejdshypotese, og i takt med den øgede forståelse, som fastlæggelsen af karakteristiske træk og inddelingskriterier giver, vil det være nødvendigt at justere ontologien Fase 4: Justering af ontologier og indsættelse af karakteristiske træk og inddelingskriterier Resultatet af denne fase er en justeret ontologi, bestående af en eller flere delontologier. Der kan endvidere udarbejdes en oversigt over de relationer, som er registreret for de udvalgte begreber. Dette er vist i bilag Karakteristiske træk og inddelingskriterier Strukturen i en ontologi baseres på begrebernes karakteristiske træk. Det vil i denne fase derfor være hensigtsmæssigt at notere et eller flere karakteristiske træk for hvert begreb og derefter at fastlægge, hvilke træk der adskiller begreberne. Som nævnt i afsnit 1.11 skal der altid indsættes inddelingskriterier ved typerelationer. I figur 12 i afsnit 1.4 er der vist et udsnit af den endelige ontologi vedrørende Retsfølge. Dette udsnit vedrører typer af straf. Her ses karakteristiske træk og inddelingskriterier. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 28

29 Delontologier og samlet diagram I fase 4 oprettes en eller flere delontologier, og der udarbejdes en oversigt, hvor alle hovedbegreberne fra de enkelte delontologier indgår. En sådan oversigt giver et godt overblik over begrebsområdet. I figur 20 er vist et udkast til en oversigt over hovedbegreberne fra diagrammerne i Kriminalforsorgens begrebsbase. Efterhånden som arbejdet med begrebsbasen skrider frem, og flere diagrammer bliver færdigbehandlet, vil denne oversigtsontologi blive udvidet og ændret. Figur 20: Oversigt over delontologier Fase 5: Udarbejdelse af forslag til definitioner I fase 5 produceres der forslag til definitioner af de behandlede begreber. Det tilstræbes, at der er udarbejdet forslag til en ontologi, inden definitionerne udarbejdes endeligt. Under udarbejdelsen af definitionerne kan det dog vise sig nødvendigt at indføre justeringer i ontologien, da arbejdet med udformning af definitioner kan give ny indsigt i begrebernes sammenhæng. Dette vil dog i høj grad kunne begrænses, idet man under udarbejdelsen af ontologien har afklaret begrebernes indbyrdes relationer og karakteristiske træk, og det er disse informationer, der danner grundlaget for definitionerne. Udarbejdelse af definitioner baseres på metoder og regler, jf. afsnit 1.9 og Madsen (1999) Fase 6: Termprioritering og udarbejdelse af kommentarer I denne fase kan der evt. foretages mindre justeringer af ontologier og definitioner, men det primære arbejde vil omfatte udvælgelse af en foretrukken term og tilføjelse af kommentarer vedrørende termer eller andre oplysninger. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 29

30 Termprioritering Der kan i givet fald være flere synonyme termer, som alle bør medtages i begrebsbasen. Ofte vil man allerede i forbindelse med udarbejdelsen af definitionerne have lagt sig fast på en anbefalet term, denne anvendes i ontologien og indgår i definitioner af andre begreber. Udvælgelsen af den anbefalede term baseres på regler for termdannelse og termevaluering, jf. afsnit 1.10 og Madsen (1999) Udarbejdelse af kommentarer Endelig er det muligt at knytte kommentarer til flere af de registrerede oplysninger, fx argumenter for en bestemt struktur i en ontologi eller en bestemt definition, herunder afvigelser fra eksisterende definitioner i love og standarder. Det kan i en del tilfælde være meget vigtigt at indsætte supplerende kommentarer og eksempler til støtte for forståelsen af et begreb. Her kan man også sammenligne flere synonyme termer. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 30

31 3 Del 3 - Fra terminologisk ontologi til konceptuel datamodel 3.1 Indledning Ideelt set bør et modelleringsforløb i forbindelse med udvikling af et it-system med en bagvedliggende database starte med afklaring af de begreber, som ligger bag ved datamodellen. Skabes der ikke begrebsafklaring og enighed om indholdet af et begreb og brugen af fagudtryk, kan der opstå problemer og misforståelser i forhold til datamodellen. En god metode til at opnå begrebsafklaring og fastlæggelse af betydningen af begreber inden for et forretningsområde er at opbygge en terminologisk ontologi efter de retningslinier, som er beskrevet ovenfor i del 1 og 2. Målet med del 3 er at beskrive en metode til at sikre at viden fra forretningen, som er fastholdt i en terminologisk ontologi, kan overføres til en datamodel. Dermed skal del 3 ikke betragtes som en samlet vejledning til at bygge datamodellen for et komplet it-system, hvor der også vil være andre hensyn, der skal tages. 3.2 Forskellige typer datamodeller Der er ikke enighed om indholdet af og betegnelserne for de forskellige datamodelleringsniveauer. En ofte anvendt betegnelse er fx informationsmodel. Denne anvendes både om konceptuel datamodel og logisk datamodel. Derfor vil vi først introducere, hvordan vi i dette dokument definerer og betegner de forskellige typer af datamodeller, jf. den terminologiske ontologi og definitionerne i figur 21. Der er ikke fuldstændig enighed om, hvad en konceptuel datamodel omfatter. Nogle forfattere medtager attributter i en konceptuel datamodel, medens andre først indfører disse i den logiske datamodel. I det sidste tilfælde vil der være en lang række klasser i den konceptuelle datamodel, som først ved konvertering til den logiske datamodel bliver omdannet til attributter (typisk klasser, som står i en-til-en relation til andre klasser). I litteraturen findes beskrivelser af fremgangsmåder til udvikling af en konceptuel datamodel, jf. fx Mathiassen et. al (1998). I den konceptuelle datamodel findes forklaringer til klasserne, men de er ikke anført på den samme formaliserede måde som de karakteristiske træk (attribut:værdi-par), og ofte giver de blot information om, hvad oplysningerne til en given klasse omfatter, hvilket formål de har, eller hvordan de skal anføres i it-systemet. En terminologisk ontologi indeholder ofte begreber, som er med til at skabe sammenhæng mellem begreberne, men som ikke nødvendigvis findes som tilsvarende klasser i en konceptuel datamodel. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 31

32 Figur 21: Forskellige typer datamodeller (Baseret på CEN 2004) 3.3 Det anbefalede modelleringsforløb Med baggrund i sammenligningerne mellem ontologier og datamodeller anbefales det at et modelleringsforløb i forbindelse med udvikling af et it-system med en bagvedliggende database består af fire faser: 1. terminologisk ontologimodellering 2. konceptuel datamodellering 3. logisk datamodellering 4. fysisk datamodellering Jf. figur 22. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 32

33 Terminologisk ontologimodellering Udarbejdelse af et ontologi der indeholder oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer Konceptuel datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en abstrakt repræsentation af data. Logisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der specificerer organiseringen af data på en måde, som afspejler den logiske struktur i et it-system. Fysisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler den fysiske struktur i et it-system Figur 22: Oversigt over det anbefalede modelleringsforløb med eksempler. Definitionerne er baseret på ITST (2010) og Madsen (2010) Metoderne til at komme fra en konceptuel datamodel til en logisk datamodel og videre til en fysisk datamodel er velkendte for udviklere af it-systemer, hvorfor vi ikke vil komme ind på disse i denne vejledning. I afsnittene nedenfor, som beskriver hvordan en terminologisk ontologi kan danne grundlaget for en konceptuel datamodel, gives et eksempel på en konceptuel datamodel. Først introduceres det eksempel på den terminologiske ontologi, som vi vil bruge, og derefter gennemgås principperne for at komme fra den terminologiske ontologi til den konceptuelle datamodel. 3.4 Det anvendte eksempel I vores beskrivelse vil vi anvende et eksempel på et modelleringsforløb i forbindelse med udvikling af et it-system med en bagvedliggende relationel database til konferenceadministration. Eksemplet stammer fra Mathiassen et al. (2001). Dette eksempel har vi valgt, da det vækker genkendelse hos de fleste it-udviklere, og da det indeholder nogle interessante problemstillinger, hvor terminologisk begrebsmodellering kan bidrage med en anden tilgang til den konceptuelle datamodellering. I figur 23 er vist et udsnit af en tekst, som beskriver konferencearrangørernes ønsker til databasen. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 33

34 Beskrivelse af databasen: Konferencesystemet skal bruges til forberedelse og administration af en konference, dvs. udarbejdelse af konferenceprogram og administration af deltagere og artikler. Det skal ikke bruges i forbindelse med budgetlægning, regnskab samt hotel- og lokalereservationer. Målgruppen er programkomiteen, organisationskomiteen og det administrative personale. Personer kan overordnet opdeles i to kategorier: personer, som er tilmeldt og derfor deltager i konferencens aktiviteter, og personer som ikke er tilmeldt, men som alligevel kan optræde i forbindelse med forberedelsen af konferencen. Sidstnævnte personer er typisk reviewere, som bedømmer artikler indsendt til programkomiteen, samt forfattere, der har skrevet artiklerne. I forbindelse med artikler er det vigtigt at holde styr på, hvem der bedømmer en given artikel, hvad bedømmelsen er, om artiklen udvælges til konferencen, og hvornår artiklen skal fremlægges. Konferenceprogrammet er sammensat af en række forskellige aktiviteter. De faglige aktiviteter består af en række sessioner Figur 23: Beskrivelse af konferencedatabasen I figur 24 er vist starten på opbygningen af en terminologisk ontologi, som omfatter de begreber, som kommer til at ligge til grund for datamodellen. Figur 24: Identifikation af relevante begreber i forbindelse med konferencedatabasen Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 34

35 I figur 25 nedenfor er vist et udkast til en ontologi for begreber i relation til konferencedatabasen, hvor der fx ikke er indsat karakteristiske træk på alle begreber. Af denne ontologi og de tilhørende definitioner, som ikke er vist her, fremgår det, at der i nogle tilfælde er tale om særlige definitioner af oplysningstyper, som ikke gælder for andre konferenceserier. Begrebet faglig aktivitet (A) har en associativ relation til tidsrum (B). Dvs. at en faglig aktivitet foregår inden for et givet tidsrum. Først i forbindelse med en session findes information om emne (C). Dette illustrerer, at databasedesigneren skal være bekendt med de begreber, som anvendes netop i sammenhæng med denne konference, og som ikke har samme betydning i andre konferencer. Det bedste grundlag herfor er, at der oprettes en terminologisk ontologi, hvor alle begreber sættes i relation til hinanden og defineres. I ontologien er der et eksempel på specialiserede inddelingskriterier: rolle i forhold til konference (D) og rolle i forhold til artikel (E). Som det fremgik af gennemgangen af typerelationer og inddelingskriterier i del 1 af denne vejledning, er det ikke tilladt at indføre to inddelingskriterier med samme betegnelse i en ontologi, og her er et eksempel på, hvorfor det ville være uheldigt. I forbindelse med gennemgangen af metoden nedenfor bliver dette uddybet. B D E A C Figur 25: Udkast til ontologi for begreber i forbindelse med konferencedatabasen Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 35

36 Det kan virke overflødigt, at der oprettes begreber som fx institution, som er knyttet til person i ontologien. Men systemudviklingsarbejde i praksis viser, at der langt fra altid hersker enighed om sådanne begreber. 3.5 Fra terminologisk ontologi til konceptuel datamodel Med baggrund i det ovenfor beskrevne eksempel introduceres her en metode til udarbejdelse af en konceptuel datamodel på basis af en terminologisk ontologi Den samlede proces Som det fremgår af figur 26 omfatter hele processen følgende trin: 1. Der udarbejdes en terminologisk ontologi 2. På basis af ontologiens begreber, relationer og inddelingskriterier udarbejdes et 1. udkast til en konceptuel datamodel uden anførelse af multiplicitet 3. Multiplicitet anføres for hver relation i den konceptuelle datamodel 4. Den konceptuelle datamodel konverteres til en logisk datamodel (behandles ikke nærmere i denne vejledning). Figur 26: Processen fra terminologisk ontologi til logisk datamodel Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 36

37 Datamodellerne er UML-diagrammer (OMG 2003), og de vises i større gengivelse i bilag 4. Følgende typer af afhængigheder ses brugt i forbindelse med klassediagrammer: Figur 27: Typer af UML-afhængigheder Den anvendte terminologi I beskrivelsen bruges nedenstående forenklede terminologi, jævnfør også bilag 1. underbegreb: generisk relateret underbegreb, dvs. underbegreb i typerelation overbegreb: generisk relateret overbegreb, dvs. overbegreb i typerelation associativt relateret begreb: begreb der indgår i associativ relation delbegreb: det begreb, der repræsenterer en del i forhold til en helhed helhedsbegreb: det begreb, der repræsenterer en helhed i forhold til en del temporalt relateret begreb: begreb, som indgår i en temporal relation o forudgående begreb: begreb, som repræsenterer en fase der går forud for en anden o efterfølgende begreb: begreb, som repræsenterer en fase der efterfølger en anden I figur 28 vises et udsnit af ontologien fra figur 25, som i første omgang anvendes til beskrivelse af metoden. Figur 28: Udsnit af en terminologisk ontologi for begreber i forbindelse med konferencedatabasen Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 37

38 Dette udsnit omfatter typerelationer og associative relationer. Efterfølgende udvides beskrivelsen til ligeledes at omfatte del-helheds-relationer, temporale relationer og polyhierarki. I figur 29 vises et udsnit af den konceptuelle datamodel for konferencedatabasen. Figur 29: Udsnit af konceptuel datamodel for konferencedatabasen 3.6 Principper for anvendelse af en terminologisk ontologi som basis for en konceptuel datamodel Typerelationer og inddelingskriterier Ontologier indeholder oftest typerelationer, hvor et overbegrebs underbegreber inddeles i grupper vha. inddelingskriterier. I dette tilfælde giver både overbegrebet og inddelingskriterierne umiddelbart anledning til klasser i den konceptuelle datamodel. En klasse, som oprettes på baggrund af et inddelingskriterium, relateres med en associativ relation til den klasse, som er oprettet på baggrund af overbegrebet. Underbegreberne vil i den logiske datamodel give anledning til indførelse af attributværdier på det attribut i klassen, som svarer til det inddelingskriterium, som de hører under i ontologien. EKSEMPEL: I eksemplet i figur 28 er der oprettet en klasse PERSON med to relaterede klasser ROLLE IFT KONFERENCE og ROLLE IFT ARTIKEL. Her oprettes altså med det samme de klasser, som senere skal danne grundlaget for valglister: ROLLE IFT KONFERENCE og ROLLE IFT ARTIKEL. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 38

39 Ved at oprette en klasse for hvert inddelingskriterium på et begreb, opnås at attributværdier i den logiske model adskilles, dvs. at attributværdier, som vedrører to forskellige inddelingskriterier ikke sidenhen blandes i databasen. Ved at basere attributværdierne på begreber i en terminologisk ontologi, sikres det, at der opnås klart definerede attributværdier, hvilket ofte ikke opnås, hvis der ikke ligger begrebsafklaring til grund for systemudviklingen. Klasserne, som svarer til inddelingskriterier, kommer til at stå i en associativ relation til klassen svarende til overbegrebet. Anvendelsen af inddelingskriterier forhindrer ligeledes forkert anvendelse af det man kunne kalde pseudoklasser. I Mathiassen et al. (1998) er der indført en klasse, ROLLE, som er en aggregering til klassen PERSON, og underklasserne DELTAGER, FORFATTER og REVIEWER er oprettet som specialiseringer af ROLLE, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Der mangler endvidere en klasse LEDSAGER, selv om det står i oplægget til casen i Mathiassen et al. (1998). Da der kun er anført én klasse ROLLE, vil der sidenhen ikke kunne foretages en opdeling af attributværdier svarende til de forskellige roller. Hvis et underbegreb selv har et eller flere underbegreber, oprettes der ligeledes klasser svarende til disse under-underbegreber, som vha. en specialiseringsrelation relateres til klassen svarende til disses overbegreb. EKSEMPEL: Da begrebet deltager selv har to underbegreber regulær deltager og udførende deltager med et inddelingskriterium oprettes en klasse på basis af inddelingskriteriet RELATION IFT PROGRAM, som relateres til klassen DELTAGER med en associativ relation Associative relationer Hvis et begreb indgår i associativ relation med et eller flere begreber, så oprettes begrebet som en klasse, og der oprettes en eller flere klasser svarende til de(t) associativt relaterede begreb(er) og tilsvarende associative relationer. EKSEMPEL: Begrebet person er relateret associativt til fire begreber: fornavn, efternavn, institution og adresse. Begrebet PERSON oprettes som klasse, og begreberne fornavn, efternavn, institution og e- mail-adresse oprettes som fire klasser FORNAVN, EFTERNAVN, INSTITUTION og - ADRESSE, alle med en associativ relation fra PERSON Del-helheds-relationer I det valgte eksempel på ontologien for begreber i relation til konferencedatabasen i figur 25 indgår der del-helheds-relationer. En session er en del af en faglig aktivitet, og en delsession er en del af en session. Dette vil vi bruge som eksempel her. Et helhedsbegreb oprettes som klasse (fx faglig aktivitet), og hvis det indgår i en typerelation til et overbegreb (her aktivitet), oprettes der en specialiseringsrelation til klassen svarende til overbegrebet (aktivitet). Hvis et begreb repræsenterer en del i en del-helheds-relation, oprettes delbegrebet (fx delsession) som klasse med en aggregeringsrelation til klassen, der er oprettet på basis af helhedsbegrebet (session) Temporale relationer Hvis begreber indgår i en temporal relation, oprettes klasser svarende til disse begreber, (med mindre de allerede er oprettet, hvilket er tilfældet, hvis de temporalt relaterede begreber selv har andre relaterede begreber og har et overbegreb). Der indsættes associative relationer mellem klasserne Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 39

40 med beskrivelse af det temporale forhold, svarende til det som findes mellem begreberne i ontologien. Hvis et temporalt relateret begreb har et eller flere underbegreber, oprettes der ligeledes klasser svarende til disse underbegreber, som vha. enten en specialiseringsrelation eller en aggregeringsrelation relateres til klassen svarende til disses overbegreb. Hvis et temporalt relateret begreb har associativt relaterede begreber, oprettes der ligeledes klasser svarende til disse begreber. Disse klasser relateres vha. associative relationer Polyhierarki Hvis et begreb har flere overbegreber, dvs. indgår i polyhierarki, og selv har et eller flere andre relaterede begreber, oprettes en klasse svarende til det pågældende begreb, og de tilsvarende klasser relateres til begge (alle) overordnede klasser med generaliseringsrelationer. Polyhierakiske modeller kan anvendes til at fastlægge begrænsninger for begrebernes kombinationsmuligheder, idet de fastlægger, at ikke alle kombinationer er mulige. I ontologien i figur 11 er der vist et eksempel på polyhierarki, hvoraf det fremgår, at der ikke findes kombinationsmuligheder mellem alle begreberne under de to inddelingskriterier GENNEMFØ- RELSE og SANKTIONSART, men at der kun eksisterer kombinationer svarende til de tre begreber ubetinget fængselsstraf, ubetinget bødestraf og betinget fængselsstraf. Der indsættes normalt ikke inddelingskriterier i polyhierarki. Klasserne arver egenskaberne fra de overordnede klasser. Logisk set eksisterer der dog et kombineret inddelingskriterium svarende til kombinationen af de to inddelingskriterier: GENNEMFØRELSE OG SANKTIONSART. I det foregående, er det beskrevet, hvorledes inddelingskriterier giver anledning til klasser, som har til formål at adskille værdierne i forskellige valglister. Hvis begreberne i et polyhierarki skal danne grundlag for en valgliste i et it-system, kan man indføre et sådant kombineret inddelingskriterium. Ved implementeringen skal de overliggende klasser, som i den konceptuelle model er oprettet på basis af de to enkelte inddelingskriterier evt. ikke indføres, således at brugeren kun skal vælge en af de kombinerede klasser: ubetinget fængselsstraf, ubetinget bødestraf og betinget fængselsstraf samt samfundstjeneste, som ikke indgår i nogen kombinationer. Dette svarer til at man opretter en klasse til angivelse af kombinationerne. Alt efter anvendelsesformålet kan der tænkes andre implementeringsmuligheder i den konceptuelle datamodel Intermediær model og konceptuel datamodel I figur 30 vises et udkast til den konceptuelle datamodel baseret på begreberne i ontologiudsnittet figur 28. Hvis vi havde baseret modellen på hele udsnittet i figur 25, så ville der naturligvis have været flere relationer og klasser, f.eks. svarende til regulær deltager og udførende deltager Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 40

41 Figur 30: Intermediær model (uden angivelse af multiplicitet) Figur 31: Konceptuel datamodel (med angivelse af multiplicitet) I figur 31 er indsat multipliciteter, som tilføjes efter konverteringen fra terminologisk ontologi til første udkast til en konceptuel datamodel. Indsættelse af multipliciteter kræver viden om domænet, og dette arbejde skal derfor foregå i et samarbejde mellem begrebsmedarbejdere/rekvirent og systemudviklere. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 41

42 Her beskrives multipliciteterne: Det er oplagt, at der er en en-til-mange-relation mellem inddelingskriteriet ROLLE IFT ARTIKEL og PERSON. Men det er ikke lige så oplagt, at en person kan have flere roller, hvilket er tilfældet i konferenceeksemplet. En person behøver ikke at have en rolle i en artikel, og derfor er der tale om at person ikke indgår obligatorisk i relationen til artikel. Relationerne er også oplagte mellem PERSON og de associativt relaterede klasser. For eksempel vil flere personer have samme fornavn, og derfor er der en en-til-mange-relation mellem FOR- NAVN og PERSON. Der kan være tale om en total fornavnsliste, hvori der findes fornavne, der endnu ikke er anvendt i basen, og derfor indgår FORNAVN ikke obligatorisk i relation til PER- SON. En ledsager er kun knyttet til en person, uanset at der kunne være tale om et ægtepar, som havde deres barn med som ledsager. I specialiseringsrelationerne indsættes ingen multiplicitet. Der er en specialiseringsrelation mellem PERSON og DELTAGER og derfor indsættes ingen multipliciteter. Imellem associativt relaterede klasser indsættes multiplicitet efter samme principper som ovenfor. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 42

43 3.7 Retningslinier for oprettelse af konceptuel datamodel på basis af terminologisk ontologi Typerelationer og inddelingskriterier Ved typerelationer, hvor et overbegrebs underbegreber inddeles i grupper vha. inddelingskriterier, giver både overbegrebet og inddelingskriterierne umiddelbart anledning til klasser i den konceptuelle datamodel. En klasse, som oprettes på baggrund af et inddelingskriterium, relateres med en associativ relation til den klasse, som er oprettet på baggrund af overbegrebet. Underbegreberne vil i den logiske datamodel give anledning til indførelse af attributværdier på det attribut i klassen, som svarer til det inddelingskriterium, som de hører under i ontologien. Hvis et underbegreb selv har et eller flere underbegreber, oprettes der ligeledes klasser svarende til disse under-underbegreber, som vha. en specialiseringsrelation relateres til klassen svarende til disses overbegreb. Associative relationer Hvis et begreb indgår i associativ relation med et eller flere begreber, så oprettes begrebet som en klasse, og der oprettes en eller flere klasser svarende til de(t) associativt relaterede begreb(er) og tilsvarende associative relationer. Del-helheds-relationer Et helhedsbegreb oprettes som klasse, og hvis det indgår i en typerelation til et overbegreb, oprettes der en specialiseringsrelation til klassen svarende til overbegrebet. Hvis et begreb repræsenterer en del i en del-helheds-relation, oprettes delbegrebet som klasse med en aggregeringsrelation til klassen, der er oprettet på basis af helhedsbegrebet. Temporale relationer Hvis begreber indgår i en temporal relation, oprettes klasser svarende til disse begreber, (med mindre de allerede er oprettet, hvilket er tilfældet, hvis de temporalt relaterede begreber selv har andre relaterede begreber og har et overbegreb). Der indsættes associative relationer mellem klasserne med beskrivelse af det temporale forhold, svarende til det som findes mellem begreberne i ontologien. Hvis et temporalt relateret begreb har et eller flere underbegreber eller associativt relaterede begreber, oprettes der ligeledes klasser svarende til disse begreber, som vha. enten en specialiseringsrelation, en delhelheds-relation eller en associativ relateres til den pågældende klasse. Polyhierarki Hvis et begreb har flere overbegreber, dvs. indgår i polyhierarki, og selv har et eller flere andre relaterede begreber, oprettes en klasse svarende til det pågældende begreb, og de tilsvarende klasser relateres til begge (alle) overordnede klasser med generaliseringsrelationer. Polyhierakiske modeller kan anvendes til at fastlægge begrænsninger på begrebernes kombinatiosnmuligheder, idet de fastlægger at ikke alle kombinationer er mulige. Der indsættes normalt ikke inddelingskriterier i polyhierarki. Hvis begreberne i et polyhierarki skal danne grundlag for en valgliste i et it-system, kan man indføre et kombineret inddelingskriterium. Dette svarer til, at man opretter en klasse svarende til kombinationerne. Indsættelse af multiplicitet Indsættelse af multipliciteter kræver viden om domænet, og dette arbejde skal derfor foregå i et samarbejde mellem begrebsmedarbejdere/rekvirent og systemudviklere. Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 43

44 4 Referencer Ambler, Scott (2004): The Object Primer 3rd Edition - Agile Model-Driven Development with UML 2. 0,Cambridge University Press, sidst tilgået 20. aug 2009 fra Applied Information Science (1997): Conceptual ~ Logical ~ Physical Models, sidst tilgået 20. august 2009 fra Bennet, Simon, John Skelton & Ken Lunn: Schaum s Outline of UML. McGRAW-HILL, CEN (2004): Workshop Agreement CWA Multilingual catalogue strategies for ecommerce and ebusiness, sidst tilgået 16. marts 2012 fra ftp://ftp.cenorm.be/public/cwas/e-europe/ecat/cwa jul.pdf Connolly, Thomas & Carolyn Begg, (2004): Database Systems 4.ed - A Practical Approach to Design, Implementation and Management, Pearson Education Limited ISO 704, Terminology work - Principles and methods, Second edition, , 48 s. ISO , Terminology work - Vocabulary - Part 1: Theory and application, First edition, , 52 s. ITST (2010): Begrebsmodel til brugerstyring. Version 1.1 Godkendt 21. januar 2010, sidst tilgået d. 24. feb 2012 fra datastandardisering/sags-og-dokumentomradet/begrebsmodel-til-brugerstyring/ Begrebsmodel_til_brugerstyring_-_Version_1_1.pdf Kop, Christian (2008): Conceptual modelling tool for novice designers, International Journal of Metadata, Semantics and Ontologies, v.3 n.2, p Madsen, Bodil Nistrup: Terminologistandardisering - Et eksempel på samarbejde mellem fag- og sprogfolk. SPRINT , Sproginstitutternes tidsskrift, Handelshøjskolen i København, s Madsen, Bodil Nistrup: Terminologi 1 Principper og metoder. Terminologi 2 Øvelser og eksempler. København: Gads Forlag, 1999, s. Madsen, Bodil Nistrup: Håndbog i begrebsarbejde. Del 1: Principper. Sundhedsstyrelsen, København. 2005, 40 s. Del 2: Metoder og arbejdsforløb. Sundhedsstyrelsen, København. 2006, 51 s. Madsen, Bodil Nistrup, Bolette Sandford Pedersen & Hanne Erdman Thomsen: Defining Semantic Relations for OntoQuery. In: Per Anker Jensen & Peter Skadhauge (eds.): Proceedings of the First International OntoQuery Workshop, January University of Southern Denmark, Department of Business Communication and Information Science, 2001, s Madsen, Bodil Nistrup, Bolette Sandford Pedersen & Hanne Erdman Thomsen: The Role of Semantic Relations in a Content-based Querying System: a Research Presentation from the OntoQuery Project. In: Simov, Kiril & Atanas Kiryakov (eds.): Proceedings Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 44

45 from OntoLex 2000, Workshop on Ontologies and Lexical Knowledge Bases, Sept , Sozopol, Bulgaria, udkommet i 2002, s Madsen, Bodil Nistrup & Hanne Erdman Thomsen: Terminological ontologies in normative terminology work. In: TSTT'06: Proceedings of the International Conference on Terminology, Standardization and Technology Transfer. Beijing: Encyclopedia of China Publishing House, s Madsen, Bodil Nistrup & Odgaard, Anna Elisabeth (2010): From Concept Models to Conceptual Data Models..I: Terminology and Knowledge Engineering Conference Proceedings. red. / Una Bhreathnack ; Fionnuala De Barra-Cusack. Dublin : Fiontar DCU, s Mathiassen, Lars, Andreas Munk-Madsen, Peter Axel Nielsen, Jan Stage (2001): Objektorienteret analyse & design, 3. udgave, Forlaget Marko ApS, Aalborg Nordterm (2009): Terminologiens terminolgi, sidst tilgået 24. feb 2012 fra Nuopponen, Anita:Begreppssystem för terminologisk analys. Acta Wasaensia, No 38 Språkvetenskap 5, Vasa 1994, 266 s. OMG - Object Management Group (2003): Unified Modeling Language Specification, March 2003, Version 1.5, Formal/ Yeung, Albert (1998): Unit Information Organization and Data Structure,sidst tilgået 20. august 2009 from Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 45

46 5 Bilag Bilag 1: Terminologiske ontologier Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 46

47 Terminologiske ontologier: Systematisk liste fagbegreb overbegreb overbegreb i typerelation helhedsbegreb underbegreb underbegreb i typerelation delbegreb sideordnet begreb begreb i typerelation HAS SUBTYPE: sideordnet begreb HAS SUBTYPE: overbegreb HAS SUBTYPE: underbegreb HAS PART: karakteristisk træk HAS SUBTYPE: begreb i del-helheds-relation HAS SUBTYPE: begreb i temporal relation HAS SUBTYPE: begreb i typerelation HAS SUBTYPE: begreb i associativ relation PART OF: terminologisk ontologi HAS SUBTYPE: helhedsbegreb HAS SUBTYPE: overbegreb i typerelation HAS SUPERTYPE: fagbegreb HAS SUPERTYPE: overbegreb HAS SUPERTYPE: begreb i typerelation HAS SUPERTYPE: overbegreb HAS SUPERTYPE: begreb i del-helheds-relation HAS SUBTYPE: delbegreb HAS SUBTYPE: underbegreb i typerelation HAS SUPERTYPE: fagbegreb HAS SUPERTYPE: underbegreb HAS SUPERTYPE: begreb i typerelation HAS SUPERTYPE: fagbegreb HAS SUBTYPE: overbegreb i typerelation HAS SUBTYPE: underbegreb i typerelation HAS SUPERTYPE: fagbegreb Concept Relation Type Notation Characteristic features Synonyms General Definition terminologisk ontologi HAS PART: inddelingskriterium HAS PART: begrebsrelation HAS PART: fagbegreb 1 PRINCIP: terminologisk FORMALISERING: formel DOMÆNE: specifikt FORMÅL: specifict NIVEAU: specifikke be- begrebssystem; ontologi udarbejdet efter terminologiske principper greber 1-1 EGENSKAB: indhold af term PLACERING I ONTOLOGI: over et andet begreb PLACERING I ONTOLOGI: over et andet begreb RELATIONSTYPE: typerelation PLACERING I ONTOLOGI: over et andet begreb RELATIONSTYPE: del-helheds- relation PLACERING I ONTOLOGI: under et andet begreb HAS SUPERTYPE: begreb i del-helheds-relation HAS SUPERTYPE: underbegreb PLACERING I ONTO- LOGI: under et andet begreb RELATIONSTYPE: typerelation PLACERING I ONTOLOGI: under et andet begreb RELATIONSTYPE: del-helheds-relation PLACERING I ONTOLOGI: samme overbegreb som et andet begreb RELATIONSTYPE: typerelation begreb; overordnet begreb; generisk overbegreb; underordnet begreb; betydningsenhed med en unik kombination af karakteristiske træk, der udgør indholdssiden af en term begreb der i et hierarki er placeret over et andet begreb generisk relateret overbegreb overbegreb i en delhelheds-relation der refererer til helheden begreb der i et hierarki er placeret under et andet begreb generisk relateret underbegreb underbegreb i en delhelheds-relation der refererer til en del af helheden begreb der har samme nærmeste overbegreb som et andet begreb begreb der står i en typerelation til et andet begreb Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 47

48 overbegreb i typerelation underbegreb i typerelation begreb i del-helhedsrelation helhedsbegreb delbegreb begreb i associativ relation begreb i temporal relation karakteristisk træk Adskillende karakteristisk træk supplerende karakteristisk træk begrebsrelation typerelation del-helheds-relation associativ relation temporal relation HAS SUPERTYPE: overbegreb HAS SUPERTYPE: begreb i typerelation HAS SUPERTYPE: underbegreb HAS SUPERTYPE: begreb i typerelation HAS SUBTYPE: helhedsbegreb HAS SUBTYPE: delbegreb HAS SUPERTYPE: fagbegreb HAS SUPERTYPE: overbegreb HAS SUPERTYPE: begreb i del-helheds-relation HAS SUPERTYPE: fagbegreb HAS SUPERTYPE: fagbegreb HAS SUBTYPE: supplerende karakteristisk træk HAS SUBTYPE: adskillende karakteristisk træk PART OF: intension PART OF: fagbegreb HAS SUPERTYPE: karakteristisk træk HAS SUPERTYPE: karakteristisk træk HAS SUBTYPE: associativ relation HAS SUBTYPE: temporal relation HAS SUBTYPE: typerelation HAS SUBTYPE: delhelheds-relation PART OF: terminologisk ontologi HAS SUPERTYPE: begrebsrelation HAS SUPERTYPE: begrebsrelation HAS SUPERTYPE: begrebsrelation HAS SUPERTYPE: begrebsrelation PLACERING I ONTOLOGI: over et andet begreb RELATIONSTYPE: typerelation PLACERING I ONTO- LOGI: under et andet begreb RELATIONSTYPE: typerelation RELATIONSTYPE: del-helheds-relation HAS SUPERTYPE: begreb i del-helheds-relation HAS SUPERTYPE: underbegreb PLACERING I ONTOLOGI: over et andet begreb RELATIONSTYPE: del-helhedsrelation PLACERING I ONTOLOGI: under et andet begreb RELATIONSTYPE: del-helheds-relation RELATIONSTYPE: associativ relation RELATIONSTYPE: temporal relation BESKRIVELSE AF: entitets egenskab DIFFERENTIERING: adskillende DIFFERENTIERING: ikke-adskillende 1-2 FUNKTION: relaterer begreber PRINCIP: subsumption PRINCIP: aggregering PRINCIP: association PRINCIP: tidsmæssig generisk overbegreb; generisk relation; partitiv relation; generisk relateret overbegreb generisk relateret underbegreb begreb der står i en delhelheds-relation til et andet begreb overbegreb i en delhelheds-relation der refererer til helheden underbegreb i en delhelheds-relation der refererer til en del af helheden begreb der står i en associativ relation til et andet begreb begreb der står i en temporal relation til et andet begreb element i et begreb der beskriver en egenskab ved de entiteter, der udgør begrebets ekstension væsentligt karakteristisk træk der er nødvendigt for at adskille et begreb fra sideordnede begreber væsentligt karakteristisk træk der ikke er nødvendigt for at adskille et begreb fra sideordnede begreber semantisk relation mellem to begreber begrebsrelation hvor det ene begrebs intension inkluderer det andet begrebs intension samt yderligere et eller flere adskillende træk begrebsrelation hvor det ene begreb refererer til en helhed og det andet begreb til en del af helheden begrebsrelation hvor forholdet mellem begreberne er baseret på association begrebsrelation mellem begreber i et tidmæssigt Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 48

49 inddelingskriterium PART OF: terminologisk ontologi 1-3 FUNKTION: grupperer begreber sprogligt tegn HAS SUBTYPE: term 2 KOMBINATION: udtryk og indhold term HAS SUPERTYPE: 2.1 ANVENDELSESOMsprogligt tegn RÅDE: begrebsdefinition indholdsdefinition omfangsdefinition bestanddelsdefinition HAS SUBTYPE: omfangsdefinition HAS SUBTYPE: bestanddelsdefinition HAS SUBTYPE: indholdsdefinition HAS SUPERTYPE: begrebsdefinition HAS SUPERTYPE: begrebsdefinition HAS SUPERTYPE: begrebsdefinition fagsprog 3 FUNKTION: differentiering af begreber 3.1 METODE: intensional 3.2 METODE: ekstensional 3.3 METODE: opregning af delbegreber polyhierarki 4 UDFORMNING: flere overbegreber til et begreb intension karakteristisk træk HAS PART: karakteristisk træk HAS SUBTYPE: supplerende karakteristisk træk HAS SUBTYPE: adskillende karakteristisk træk PART OF: intension PART OF: fagbegreb 5 INDHOLD: karakteristiske træk BESKRIVELSE AF: entitets egenskab ekstension HAS PART: referent 6 UDPEGNING VIA: begrebets omfang referent PART OF: ekstension HAS SUPERTYPE: entitet TILHØRS- FORHOLD: begrebsekstension fagudtryk 7 EGENSKAB: udtrykssiden af term entitet HAS SUBTYPE: referent 8 EGENSKAB: kan erkendes referent PART OF: ekstension TILHØRS- HAS SUPERTYPE: entitet FORHOLD: begrebs- trækspecifikation attribut værdi HAS PART: værdi HAS PART: attribut PART OF: trækspecifikation PART OF: trækspecifikation ekstension 9 REPRÆSENTATION: karakteristisk træk 9-1 SPECIFIKATION: træknavn 9-2 SPECIFIKATION: attributindhold egenskab 10 FUNKTION: konstituerer entitet definition; fagsprogligt udtryk; termudtryk; term; genstand; forløb dimension der grupperer sideordnede begreber på basis af det attribut der indgår i begrebernes adskillende træk enhed af udtryk og indhold sprogligt tegn der tilhører et fagsprog beskrivelse af et begrebs intension mhp at adskille det fra andre begreber definition der beskriver begrebets intension ved at anføre dets nærmeste overbegreb og det adskillende træk definition der refererer til ekstensionen direkte eller indirekte ved at opregne begrebets underbegreber definition der opregner alle begrebets delbegreber struktur i en ontologi, der tillader at et underbegreb har to eller flere nærmeste overbegreber mængde af karakteristiske træk der udpeger indholdet af et begreb element i et begreb der beskriver en egenskab ved de entiteter, der udgør begrebets ekstension mængde af referenter der beskrives af et begrebs omfang entitet der hører til et begrebs ekstension betegnelse der har en specifik betydning i et fagsprog noget der kan sanses eller som man kan forestille sig entitet der hører til et begrebs ekstension formel repræsentation af et karakteristisk træk ved hjælp af et attribut-værdi par del af en trækspecifikation, som specificerer træknavnet del af en trækspecifikation der specificerer indholdet af en attribut beskaffenhed ved en entitet Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 49

50 Bilag 2: Oversigt over begrebsrelationer brugt i Kriminalforsorgen Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 50

51 Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 51

52 Bilag 3: Diagrammet Retsfølge Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 52

53 Bilag 4: Processen fra terminologisk ontologi til logisk datamodel Udsnit af en terminologisk ontologi for begreber i forbindelse med konferencedatabasen Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 53

54 Intermediær model (uden angivelse af multiplicitet) Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 54

55 Konceptuel datamodel (med angivelse af multiplicitet) Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 55

56 Logisk datamodel Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 56

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16. Nordisk konference om klarsprog 16. november 2006 Klart sprog i sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Copenhagen

Læs mere

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Anne Lise Laursen Spansk Institut

Anne Lise Laursen Spansk Institut 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Juridisk ordbog. Dansk/italiensk, italiensk/dansk. Terminologisk fagordbog

Juridisk ordbog. Dansk/italiensk, italiensk/dansk. Terminologisk fagordbog Projektbeskrivelse Juridisk ordbog Dansk/italiensk, italiensk/dansk Terminologisk fagordbog 12. juni 2008 Cand.ling.merc. i italiensk, Eva Christine Sinding Når jura og sprog går op i en helhed ......

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Valutakurser og -koder UBL 2.0 Currency Exchange Rates G18 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Valutakurser og -koder Version

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning November 2004 Indholdsfortegnelse Kort beskrivelse af vejledning 3 Procedurebeskrivelse 4 Bilag: Teknisk vejledning 6 Procedure for brug af S-FoUs Miljøvejledning

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Person

OIOXML dokumentationsguide Person OIOXML dokumentationsguide Person OIOXML dokumentationsguide Person . Ejerskab Indenrigs og Sundhedsministeriets CPR-kontor i medfør af Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lov nr.

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer

Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Finanstilsynet Mikkel Chislett Udkast til bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om udførelse af ordrer Vi har modtaget Finanstilsynet udkast til bekendtgørelser om henholdsvis investorbeskyttelse

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision iflg. HB 2008 version3

Retningslinjer for teknisk revision iflg. HB 2008 version3 N O T AT 18. september 2009 J.nr. 2501/1211-0003 Ref. jdi Generel energipolitik og energibesparelser Retningslinjer for teknisk revision iflg. HB 2008 version3 Håndbog for Energikonsulenter 2008 version3,

Læs mere

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION

ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION ISSN: 1602-9259 LYKEION nyt 11 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: 38153371, Fax: 38153820 Juli 2003, redaktion: Mogens Ehrich Dette nummer indeholder bl.a. materiale

Læs mere

Et begrebssystem for. informationssikkerhed

Et begrebssystem for. informationssikkerhed Rapport fra nbs06 Informationssikkerhed Side 1 af 150 Et begrebssystem for informationssikkerhed Rapport fra arbejdsgruppe nbs06 under Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Maj 2006 Rapport fra

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases

Forsvarsakademiets Informationsservice. Kom godt i gang. - med at bruge EBSCO Host Research Databases Forsvarsakademiets Informationsservice Kom godt i gang - med at bruge EBSCO Host Research Databases FAKIS AUG 2006 Kom godt i gang med EBSCO FAKIS AUG 2006 Vejledning i anvendelse af EBSCO Host Research

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 69 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt LOVSEKRETARIATET NOTAT OM DET SÅKALDTE IDENTITSKRAV I GRUNDLOVENS 41, STK. 2, I FORHOLD TIL ET AF MINISTEREN STILLET ÆNDRINGSFORSLAG TIL

Læs mere

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word

Oversigt over formateringsmærker i Microsoft Word Oversigten på de følgende sider viser størstedelen af de forskellige formateringsmærker, der kan optræde i et Microsoft Word-dokument. Formateringsmærker vises kun på skærmen de kommer ikke med i udskrift.

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen

Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

SÅDAN SIKRER DU KVALITETEN I DIT INDHOLD PÅ SUNDHED.DK. Vejledning til redaktører. Web-kommunikation, nov. 2013, version 1.0

SÅDAN SIKRER DU KVALITETEN I DIT INDHOLD PÅ SUNDHED.DK. Vejledning til redaktører. Web-kommunikation, nov. 2013, version 1.0 SÅDAN SIKRER DU KVALITETEN I DIT INDHOLD PÅ SUNDHED.DK Vejledning til redaktører Web-kommunikation, nov. 2013, version 1.0 INDHOLD Vejledning til redaktører 1 Web-kommunikation, nov. 2013, version 1.0

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt.

Jeg tager det oplyste til efterretning og foretager mig herefter ikke mere på dette punkt. Direktoratet for Kriminalforsorgen Strandgade 100 1401 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it Hvad er det vi gerne vil? Hvordan kan vi sikre bedre samarbejde? SNOMED

Læs mere

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget:

Høringsnotat. Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig forslaget eller har ikke haft bemærkninger til forslaget: Transportudvalget 2011-12 L 39 Bilag 1 Offentligt Gammel Mønt 4 1117 København K Telefon 7226 7000 Fax 7226 7070 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Høringsnotat Vedrørende forslag til lov om

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

Engrosmodellen E2E-test - Godkendelser og håndtering af ændringer

Engrosmodellen E2E-test - Godkendelser og håndtering af ændringer Til Teknik-og implementeringsgruppen Engrosmodellen E2E-test - Godkendelser og håndtering af ændringer 11. marts 2015 xvje/xvje Dok. 14/15488-33 1/5 1. Baggrund Formålet med dette notat er at sikre en

Læs mere

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion

OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion OIO-arbejdsmodellen for datastandardisering i sektorerne Introduktion Udgivet af: IT- og Telestyrelsen IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade

Læs mere

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation

Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation Til Energitilsynet Metodeanmeldelse af markedsforskrift F1 EDIkommunikation med DataHub i elmarkedet Juni 2014 HBK/ADA Energinet.dk skal ifølge Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1085 af 20. september

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Undervisningsnotat til emne 5:

Undervisningsnotat til emne 5: HD-R, 5. SEMESTER 2002 ÅRSREGNSKAB Undervisningsnotat til emne 5: Årsregnskabets struktur Emnet vil blive gennemgået med udgangspunkt i den nye årsregnskabslovs skemakrav med henvisninger til lærebogens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12/IV/2006 K (2006) 1502 endelig KOMMISSIONENS BESLUTNING af 12/IV/2006 om ændring af Kommissionens beslutning K(2005) 1452 endelig af 26. maj

Læs mere

Ressourceregnskab. 18. november 2010 Ressourceregnskab Side 1

Ressourceregnskab. 18. november 2010 Ressourceregnskab Side 1 Ressourceregnskab Formål: belyse uddannelsesinstitutionernes prioriteringer, kvalitet og resultater Målgrupper: Bestyrelser Intern ledelse Benchmark-partnere Offentligheden Undervisningsministeriet Rigsrevisionen

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Afgørelsesdato: 23. november 2011. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

Afgørelsesdato: 23. november 2011. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-1927 Ulovlig indikationsangivelse Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-1927 Afgørelsesdato: 23. november 2011 Ankenævn: Klageemne: Klager: Indklagede: Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England.

Løsningen garanterer at finde alle de cookies, som et nationalt tilsyn kan finde. Løsningen er valideret af Audit Bureau of Circulation i England. Cookievejledningens Tekniske Guide Den tekniske guide beskriver fem skridt til overholdelse af cookiereglerne: 1. Fastlæggelse af webejendom 2. Undersøgelse af om der sættes cookies på hjemmesiden 3. Afgivelse

Læs mere

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode

Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Dokumentation Om at konvertere PDF - den gode, den dårlige og den forfærdelige metode Forfatter Leonard Rosenthal PDF Standards Architect, Adobe Inc. Oversættelse Søren Frederiksen / Søren Winsløw DDPFF

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere