Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide. til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer"

Transkript

1 Guide til skoleledelse og PPR Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer

2 Forord Formål Formålet med denne guide er, at give skoleledelser, PPR og skoleforvaltninger inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer. Det er regeringens målsætning, at 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning inden Ved at inkludere flere elever i den almindelige undervisning, bliver det muligt at kanalisere ressourcer fra specialområdet til almenrådet, som kan bruges til at styrke undervisningen til gavn for alle elever. Inklusion handler dog ikke kun om at optimere brugen af ressourcer, men også om at sikre alle børns rettigheder til at være en del af et læringsfællesskab. Hvis vi for alvor skal skabe en inkluderende skole, har alle aktører - medarbejdere, forældre, ledere og politikere - et ansvar for at løfte deres del af opgaven. Det kræver et styrket samarbejde mellem lærere, skoleledere og PPR, og et metodefællesskab, som kan understøtte og kvalificere brobygningen mellem skolens almenpædagogiske færdigheder og den specialpædagogiske viden og erfaring i PPR. Materialernes tilbliven Materialerne i serien Inkluderende læringsmiljø er udviklet af Amondo i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune i Lærere, skoleledere og PPR har bidraget med viden og erfaringer på udviklingsworkshops, og på baggrund af deres input blev der udarbejdet en pilotudgave af materialerne, som blev afprøvet på fire skoler i løbet af seks måneder. Lærerne valgte at afprøve materialerne på mange forskellige måder i undervisningen, til forberedelse, på teammøder og forældremøder. PPR afprøvede materialerne i supervisionsforløb med lærer- og pædagogteam. På baggrund af lærere og PPR s samlede erfaringer blev der udarbejdet en endelig version af materialerne. Materialerne er udviklet i forbindelse med projektet Alle børn har lyst til at lære, som har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden. I guiden introduceres tre forskellige materialer, som kan understøtte lærernes arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Materialerne tilgodeser forskellige behov i forskellige situationer, således at indsatsen vælges afhængig af det behov og den udfordring, der opleves i klassen. Der lægges op til, at lærerne arbejder med en konkret intervention i forhold til en udfordring med læringsmiljøet i en klasse, samtidig med at materialerne understøtter en lokal kompetenceudvikling. 3

3 Hvorfor arbejde med et inkluderende læringsmiljø? Alle elever har ret til at være en ligeværdig del af et læringsfællesskab, hvor de har mulighed for at bidrage, deltage aktivt og øve indflydelse. Ved at arbejde målrettet med læringsmiljøet sikres et naturligt fokus på helheden i læringssituationen fremfor på den enkelte elev, og indsatsen bliver fællesskabsorienteret fremfor individuel. Alle elever har særlige behov Materialerne, der præsenteres i denne guide, tager udgangspunkt i, at alle elever har særlige behov. Elever med særlige behov forstås således situationelt, hvilket vil sige, at det er i læringssituationen, at særlige behov skabes. Én elev vil i én læringssituation have ét særligt behov, men i en anden læringssituation være uden særlige behov. Behovet knytter sig til situationen og ikke til eleven. Et fokus på faglige færdigheder (læsning, stavning, regningsarter m.m.) skaber særlige og specifikke behov hos nogle elever, og et ensidigt fokus på faglige færdigheder vil ofte medføre, at man er tilbøjelig til at kategorisere netop disse elever med generelle særlige behov. Faglige færdigheder er blot ét parameter ud af mange, hvorpå elever kan skille sig ud med særlige behov. Materialerne appellerer derfor til en bred og varieret læringsforståelse i arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Elevernes oplevelse af at være inkluderet Inklusion er en subjektiv oplevelse, og derfor lægger materialerne op til, at lærerne arbejder målrettet med at lytte og forholde sig til elevernes oplevelse af læringssituationen. Et inkluderende læringsmiljø skabes og vedligeholdes i et samarbejde mellem lærer og elev, og det er en forudsætning, at læreren inddrager eleverne og tilrettelægger undervisningen, så alle elever oplever at være inkluderet. Elevinddragelse fremmer motivation og læring Elevernes motivation og lyst til at lære øges når eleverne medinddrages, og elevernes input kvalificerer lærernes arbejde med at differentiere undervisningen. Det styrker læringsmiljøet og den enkelte læringssituation. Materialerne lægger op til, at lærerne arbejder med at udvikle og styrke elevernes sprog om læring. Det vil sige, at eleverne lærer at vurdere og sætte ord på, hvornår de lærer noget, hvad det vil sige at lære, og hvornår de oplever at lære særlig godt. Gennem et styrket sprog om læring skabes en opmærksomhed omkring egen læring, som er gavnlig for både motivation og indlæring. 4

4 Fem temaer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer Inkluderende læringsmiljøer kan være et teoretisk og abstrakt begreb, og derfor kan det være en fordel at folde begrebet ud i konkrete temaer. I materialerne er inkluderende læringsmiljøer konkretiseret i fem temaer: Velfungerende klassefællesskaber En forudsætning for et velfungerende klassefællesskab er, at alle elever oplever sig som en naturlig og værdifuld del af det sociale fællesskab. Det betyder, at eleverne kender, værdsætter og respekterer hinandens styrker, interesser og forskelligheder. Lærerne kan styrke klassefællesskabet ved at have en opmærksomhed på at udvikle et positivt anerkendende sprogbrug om alle klassens elever - både blandt lærere og elever. T E MA 1 Klasseledelse og medindflydelse Klasseledelse og medindflydelse behandles i materialerne som to gensidigt afhængige størrelser, hvor der er fokus på at opbygge en ligeværdig relation mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Klasseledelse og medindflydelse er væsentlige byggesten i udviklingen af elevernes ansvarlighed og motivation for at indgå i en læringsproces. Ved at give eleverne medindflydelse kan læreren styrke elevernes oplevelse af at blive respekteret som kompetente og vidende individer, der er eksperter i eget liv. T E MA 2 Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering er lærerens svar på elevens behov. Det skaber mulighed for, at alle klassens elever kan bidrage forskelligt i et fælles undervisningsforløb og på den måde deltage ligeværdigt og aktivt i et læringsmiljø. Undervisningsdifferentiering skal ses som et bærende princip, som undervisningen bliver bygget op omkring, snarere end én eller flere foretrukne metoder eller organiseringsformer. T E MA 4 Inkluderende forældresamarbejde Et inkluderende forældresamarbejde skaber mulighed for at alle forældre kan deltage i samarbejdet med skolen og forældrene imellem. Det handler om at aktivere forældre som medspillere i skabelsen af et ligeværdigt og mangfoldigt fællesskab til gavn for eleverne. Lærere og ledelse kan sikre rammerne for det inkluderende forældresamarbejde gennem åbenhed, dialog og tydelig forventningsafstemning. T E MA 5 Motivation og lyst til læring Elevernes motivation og lyst til læring har en afgørende betydning for deres udbytte af undervisningen. Motivation er en individuelt oplevet tilstand, der er særlig og specifik for den enkelte elev. Læreren kan understøtte elevernes motivation og lyst til læring ved at være nysgerrig og opmærksom på den enkelte elevs interesser, prioriteter og forudsætninger. T E MA 3 5

5 INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Inspirationskatalog til lærere og pædagoger Inspirationskataloget er målrettet lærere og pædagoger, der ønsker at arbejde individuelt eller i team med at planlægge og gennemføre øvelser, aktiviteter, læringsforløb, samtaler og møder inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen kan understøtte lærerne og pædagogernes arbejde med Inspirationskataloget ved fx at: Opfordre den enkelte lærer til løbende at udvælge øvelser og aktiviteter i forhold til en konkret udfordring. Opfordre team til sammen at udfylde temperaturmålingen forrest i Inspirationskataloget og udvælge fokusområder og øvelser, de ønsker at arbejde med i klassen. Skoleledelsen samarbejder med ressourcecentret om at give løbende sparring på konkrete udfordringer i en klasse og opfordrer lærerne til at arbejde med relevante øvelser fra Inspirationskataloget. PPR-psykologens muligheder PPR kan understøtte lærerne og pædagogernes arbejde med Inspirationskataloget ved fx at: Opfordre lærere og pædagoger til at finde inspiration i arbejdet med konkrete udfordringer. Inddrage Inspirationskatalogets temaer i det forebyggende og konsultative arbejde som inspiration for en tidlig indsats. Inddrage udvalgte øvelser i anbefalinger målrettet konkrete problemstillinger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer 7

6 Refleksionsværktøj til team Refleksionsværktøjet er målrettet team og består af en mødeguide og øvelser, som giver lærere og pædagoger inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere refleksionsprocesser i teamet inden for forskellige temaer, der har betydning for arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Skoleledelsens muligheder Skoleledelsen spiller en vigtig rolle i at understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet. Skoleledelsen skal formulere en tydelig ramme og afstemme forventninger med teamet i forhold til formålet med at udvikle teammøderne, og hvordan skoleledelsen følger op på processen. Det handler både om at skabe tid og struktur på teammøder, men også om at legitimere og skabe en kultur for at reflektere og drøfte didaktiske og pædagogiske emner i teamet. PPR-psykologens muligheder PPR-psykologen kan understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet ved at: PPR-psykologen inddrager Refleksionsværktøjet i en tidlig indsats, når et team ønsker at arbejde med en koordineret indsats i forhold til konkrete udfordringer. PPR-psykologen tilbyder en faglig vurdering af, hvilke temaer der kan være relevante at tage op i et team i forhold til specifikke udfordringer med at udvikle et inkluderende læringsmiljø. PPR-psykologen inddrager Refleksionsværktøjet i en specialpædagogisk indsats i forhold til en konkret og specifik udfordring med et enkelt barn, hvor læringsmiljøet spiller en central rolle. Skoleledelsen kan understøtte teamets arbejde med Refleksionsværktøjet ved at: Skoleledelsen giver løbende sparring til et team på konkrete udfordringer i en klasse, og i samarbejde udvælges de temaer og øvelser, som findes relevante for den konkrete udfordring. Skoleledelsen kan bruge Refleksionsværktøjet til teamudviklingssamtaler, hvor ledelse og team sammen udvælger temaer, som teamet skal arbejde med på møderne. Refleksionsværktøjet kan benyttes som en del af et kompetenceløft i den samlede medarbejdergruppe. Fx gennem en udviklingsproces henover et par måneder, hvor man på et personalemøde drøfter rammer og forventninger til teamsamarbejde, og teamene udvælger temaer fra Refleksionsværktøjet, som de arbejder videre med på teammøder. Processen kan afsluttes med en fælles evaluering og opsamling. REFLEKsIONsvæRKtøj til team Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer 8

7 Supervisionsværktøj til PPR-psykologer Supervisionsværktøjet er målrettet PPRpsykologer og består af en inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteam. Supervisionsværktøjet giver inspiration til at planlægge, gennemføre og evaluere supervisionsforløb for team, som oplever komplekse udfordringer med at skabe et inkluderende læringsmiljø i en klasse. Hvad er supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer? Supervision med fokus på inkluderende læringsmiljøer er en psykologisk interventionsmetode, der i dette materiale kendetegnes ved: At være et afgrænset læringsforløb med mål og evaluering. At foregå i en asymmetrisk relation, hvor psykologen tager ansvar for at det forløber konstruktivt og forsvarligt. visionsværktøjet lægger vægt på, at skoleledelse og PPR-psykolog i samarbejde vurderer, hvorvidt den konkrete udfordring kan håndteres hensigtsmæssigt i et supervisionsforløb. Skoleledelsens ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb Det er skoleledelsens ansvar at vurdere, hvorvidt et team er egnet til og motiveret for at indgå i et supervisionsforløb. På baggrund af dialog med teamet formulerer skoleledelsen de overordnede mål for supervisionsforløbet - det vil sige, at skoleledelsen stiller opgaven. Det er også skoleledelsens ansvar efterfølgende at følge op på supervisionsforløbet og indgå i en understøttende proces. Det kan for eksempel foregå gennem opfølgningsmøder efter afslutning af supervisionsforløbet og en mere langsigtet evaluering. At tage afsæt i en konkret oplevet udfordring i klassen. At indeholde et progressivt læringsforløb med fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer. At skabe mulighed for faglig udvikling i et refleksionsrum præget af spørgsmål fremfor svar. At være et bud på en pædagogisk-psykologisk interventionsmetode målrettet et inkluderende læringsmiljø. Hvornår supervision? Det er relevant at indlede et supervisionsforløb, når et team oplever komplekse udfordringer med en klasse, og når teamet er motiveret for at arbejde med udfordringen i fællesskab. Aftalen om at indgå i et supervisionsforløb skal altid ske i et arbejdsfællesskab mellem skoleledelse, PPR-psykolog og team. SUPERVISIONSVæRktøj til PPR-psykologer Samarbejde og forventningsafstemning mellem skoleledelse og PPR-psykolog Det er afgørende, at skoleledelse og psykolog afstemmer forventninger i forhold til roller og ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb. Super- 1 Inspirationsguide til supervision af lærer- og pædagogteams 9

8 PPR-psykologens ansvar i forbindelse med et supervisionsforløb Psykologen tager ansvar for supervisionsforløbets gennemførelse - det vil sige, at psykologen løser opgaven. På baggrund af de overordnede mål for supervisionsforløbet tilbyder psykologen et progressivt læringsforløb med individuelle og fagligt relevante læringsmål for den enkelte lærer. Det er også psykologens ansvar at initiere en evaluering i henhold til skoleledelsens formulering af overordnede mål for supervisionsforløbet. Teamets motivation for at deltage i supervision Måske er det nyt for lærerne at indgå i et supervisionsforløb, og derfor er det vigtigt at skoleledelsen forbereder teamet på supervisionen. I en forberedelse er det vigtigt at lægge vægt på, hvad supervision er, hvad der skal komme ud af det, og hvordan skoleledelsen følger op på forløbet. I en forberedelse er det også vigtigt at tydeliggøre, hvilket omfang supervisionsforløbet har i tid, og hvilke øvrige forventninger skoleledelsen har til teamets deltagelse. Skoleledelsen bør sikre en god kommunikation med teamet, så teamet styrkes i deres motivation forud for forløbet og oplever at indsatsen prioriteres og værdsættes af skoleledelsen. Eksempler på mål for supervisionsforløb: Mål: Arbejde med at øge elevernes motivation for læring. Mål: Arbejde med sprogbrug og trivsel i pigegruppen. Mål: Arbejde med at udvalgte elever i højere grad inddrages i og bidrager til undervisningen. Supervisionsforløb (ca. 4 måneder) Fakta om Supervisionsværktøjet start Forberedelsesmøde Supervisionsværktøjet lægger op til et supervisionsforløb af ca. 2-4 måneders varighed som består af: 1 opstartsmøde med skoleledelse, PPR-psykolog og team Evaluering Forberedelse INtrodUktIoNsmøde med lærerteam og skoleledelse Forberedelse 1. supervision aktuel udfordring evalueringsmøde med lærerteam og skoleledelse evalueringsmøde med lærerteam 6. supervision Fra supervision til handling 4-6 x 2 timers supervision med PPR-psykolog og team Evaluering Forberedelse 2. supervision Undtagelsen SUPERVISIONSFORLØB 5. supervision Handleplan Evaluering Forberedelse 1 evalueringsmøde med skoleledelse, PPR-psykolog og team 1 3. supervision Visioner og værdier Evaluering Forberedelse 4. supervision Nye muligheder Evaluering Forberedelse 10 Supervisionsværktøjet tager afsæt i systemisk og narrativ teoridannelse. Fokus er på, hvordan lærerne forstår og fortæller om deres oplevelser og erfaringer i klassen. Formålet er at skabe nysgerrighed på fortællingerne og skabe en tilpas forstyrrelse i de etablerede antagelser om egen praksis. Det er gennem en undersøgende nysgerrighed at nye fortællinger om egen praksis og handlemuligheder opstår. Supervisionsværktøjet tager metodisk og strukturelt afsæt i Appreciative Inquiry. Omdrejningspunktet for supervisionsforløbet er at skabe forståelse og forbindelse mellem de gode oplevelser, der allerede er, og de didaktiske og pædagogiske visioner, der kunne være for fremtiden.

9 Bring materialerne i anvendelse på den enkelte skole De tre materialer kan med fordel bringes i anvendelse gennem skolens ressourcecenter, som er omdrejningspunktet for skolens almenog specialpædagogiske udvikling og indsats. Her findes ofte en bred repræsentation af skolens ressourcepersoner i form af speciallærere, AKTlærere, lærere og pædagoger fra familieklassen, talepædagog, PPR-psykolog, sundhedsplejerske med flere. Ressourcecenter Materialerne kan indgå i ressourcecentrets arbejde med at understøtte skolens udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Eksempelvis kan materialernes skelnen mellem en almen indsats, en koordineret indsats og en specialiseret indsats være afsæt for en tværfaglig drøftelse af en konkret udfordring og den indsats, man anbefaler. I en konsultativ indsats kan et tværfagligt sammensat ressourcecenter indgå i en drøftelse med den enkelte lærer og pædagog eller med et team omkring handlemuligheder og valg af indsats. Med afsæt i materialerne kan ressourcecentret være med til at understøtte en kvalificeret indsats gennem en dialog om udfordring, indsats og evaluering. Et eksempel på et forløb kunne være: En lærer præsenterer en udfordring Ressourcecentret anbefaler en indsats fx at læreren arbejder med temaet Motivation fra Inspirationskataloget Lærer og ressourcecenter følger op på indsatsen og vurderer i fællesskab at teamet bør inddrages Ressourcecentret overvejer behov for supervision eller alternativt en indstilling til PPR Ressourcecentret overvejer behov for aktivering af yderligere ressourcer fx hjælpemidler eller inddragelse af konkrete ressourcepersoner Ressourcecentret anbefaler et teammøde fx med udgangspunkt i temaet Motivation fra Refleksionsværktøjet og tilbyder sparring i forhold til handleplanen 11

10 Ressourcecentret kan på den måde være med til at understøtte brobygningen mellem skolens almen- og specialpædagogiske indsats gennem dialog, tværfaglig refleksion, konkrete handleplaner og evaluering. Materialerne kan fungere som omdrejningspunkt for dialogen og gøre det muligt at tale om og konkretisere begreberne udfordring, handleplan, indsats og evaluering. Præsentation af materialer for den samlede medarbejdergruppe Det kan være en fordel at introducere materialerne for den samlede gruppe af medarbejdere fx på et personalemøde hvor I sætter inkluderende læringsmiljøer på dagsordnen. Det anbefales, at I planlægger præsentationen sammen i ressourcecentret, og at I undervejs tager stilling til, hvordan I kan understøtte de udviklingsprocesser, som I sætter i gang. Ressourcecentret bør overveje følgende spørgsmål inden præsentationen: Hvordan ønsker vi at bringe materialerne i anvendelse på skolen? Fx i forbindelse med konsultative møder, AKT og teamudviklingssamtaler Hvilke forpligtelser og forventninger har vi til teamene i forhold til brug af materialerne? Kan vi tilbyde teamene supervisionsforløb? Hvornår og hvordan følger vi op på teamenes arbejde med materialerne? 12

11 Forslag til drejebog til præsentation på personalemøde Varighed Ca. 1 1/2 time Deltagere: Alle team (inkl. skolepædagoger) Find inspiration til dias, som understøtter præsentationen på Dagsordenpunkt/aktivitet Velkomst, præsentation af dagsorden og formål med mødet Introduktion til begrebet inkluderende læringsmiljøer Dialogøvelse om inkluderende læringsmiljøer Kort opsamling i plenum Præsentation af 3 konkrete materialer Hvordan skal vi arbejde med materialerne på skolen? Øvelse i team: Inspirationskatalog Kort opsamling i plenum Øvelse i team: Refleksionsværktøj Kort opsamling i plenum Afrunding og tak for i dag Varighed 10 min. 10 min. 10 min. 5 min. 5 min. 20 min. 20 min. 10 min. Materialer Dias 1+2 Dias 3 Dias 4 Dias 5+6 Dias 7 Dias 8 Kopi til alle deltagere: Forberedelsesark - tag temperaturen fra Inspirationskatalog Dias 9 Kopi til alle deltagere: Motivationscirklen fra Refleksionsværktøj Dias 10 13

12 Litteratur Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i et ledelsesperspektiv. Frydenlund, 2009 Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole i praksis. Frydenlund, 2008 Alenkær, Rasmus (red.): Den inkluderende skole: en grundbog. Frydenlund, 2008 Boelt, Vibeke og Jørgensen, Martin og Nørregaard Rasmussen, Torben: Specialpædagogik - teori og praksis. Kvan, 2011 Busck, Astrid og Pultz, Sabina: Børnene bliver ikke hørt. Psykolognyt, nr. 7, 2009 Cefai, Carmel: Frem elevens livsduelighed, Dansk Psykologisk Forlag, 2009 Cooperrrider, David L. & Whitney, Diana: Appreciative Inquiry - A positive revolution in Change; Ingram Pub Services, 2005 Dall, Mads Ole og Hansen, Solveig (red.): Slip anerkendelsen løs!. Frydenlund, 2001 Egelund, Niels (red.): Undervisningsdifferentiering: status og fremblik. Dafolo, 2010 Hertz, Berit & Iversen Frank (red.): Anerkendelse i børnehøjde, Dansk Psykologisk Forlag, 2004 Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Forældremødet. Amondo og AZENA, 2010 Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Amondo og AZENA, 2010 Holst Jensen, Line og Wybrandt, Mette: Værktøjskassen Teammødet. Amondo og AZENA, 2010 Hornstrup, Carsten & Loehr-Petersen, Jesper: Appreciative Inquiry - en konstruktiv metode til positive forandringer Håstein, Hallvard og Werner, Sidsel: Plads til forskellighed: tilpasset læring og differentieret undervisning. Gyldendal, 2005 Jensen, Elsebeth og Løw, Ole (red): Klasseledelse: nye forståelser og handlemuligheder. Akademisk Forlag, 2009 Juhl, René: På højde med klassen - Mere trivsel, PPR Center Ishøj Kommune, 2007 Kagan, Spencer og Stenlev, Jette: Cooperative learning: undervisning med samarbejdsstrukturer, Malling Beck, 2006 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik, Dansk Psykologisk Forlag, 2007 Miller, William R. og Rollnick, Stephen: Motivationssamtalen. Hans Reitzel, 2004 Murphy, John N & Duncan, Barry L.: Intervention i skolen, Dansk Psykologisk Forlag, 2008 Nielsen, Birgit og Wørts, Lars: Teamets arbejde med - holddannelse og undervisningsdifferentiering Kroghs Forlag, 2005 Nordahl, Thomas: Hjem og skole: hvordan skaber man et bedre samarbejde? Hans Reitzel, 2008 Rasmussen, Maria Løkke og Wybrandt, Mette Frithiof: Medborger Værktøjskassen, Amondo og Institut for Menneskerettigheder, 2011 Tomlinson, Carol Ann, Differentiering i klasseværelset: om at tilgodese alle elevers behov, Anholt, 2007 White, Michael: Kort over narrative landskaber, Hans Reitzel, 2008 Webpublikationer Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning, EVA, 2011 (www.eva.dk) Den usynlige klassekammerat - om forældres indflydelse på klassens trivsel. Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn, den-usynlige-klassekammerat-haefte-screen.pdf 14

13 Om Guide til skoleledelse og PPR Guide til skoleledelse og PPR er ét af fire materialer, som understøtter arbejdet med at styrke inkluderende læringsmiljøer. Serien Inkluderende læringsmiljø består af: Inspirationskatalog til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Refleksionsværktøj til team. Inspiration til teammøder, når I ønsker at drøfte og udvikle inkluderende læringsmiljøer. Supervisionsværktøj til PPR-psykologer. Inspiration til supervision af lærer- og pædagogteam. Guide til skoleledelse og PPR. Inspiration til at understøtte en skolekultur, der styrker inkluderende læringsmiljøer. Materialerne er udviklet af Amondo i forbindelse med projekt Alle børn har lyst til at lære i samarbejde med lærere, pædagoger, skoleledelser, PPR og forvaltninger i Gribskov og Frederiksberg Kommune. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Egmont Fonden. Inkluderende læringsmiljø - Guide til skoleledelse og PPR Amondo 2013 Forfattere Mette Wybrandt, cand.scient.pol., Amondo, Frem 43, 2800 Kgs. Lyngby, tlf og Sara Hedegaard Jensen, cand.psych.aut., mail: tlf Layout Ide Astronauterne Tryk Rosendahls Schultz Grafisk ISBN Materialet kan bestilles hos tlf ,

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer

INSPIRATIONSKATALOG. til lærere og pædagoger. Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer INSPIRATIONSKATALOG til lærere og pædagoger Konkrete forslag til øvelser, aktiviteter og værktøjer til at udvikle inkluderende læringsmiljøer Indhold Tema Aktivitet Type Tid Side Forberedelse Forberedelseark

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Børne- og Unge politik

Børne- og Unge politik Sammenhængende Børne- og Unge politik 2013-2017 1 Indhold Forord 3 Vision 4 Værdier 4 Tema 1 Læring og kompetencer 5 Tema 2 Fritid og kultur 7 Tema 3 Inklusion og fællesskab 8 Tema 4 Forebyggelse og tidlig

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv

gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv gladsaxe.dk DAP Pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv 1 DAP pædagogikkens landskaber i et teoretisk perspektiv Forord Dokumentation af pædagogiske læreplaner i vuggestue, børnehave og dagpleje

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser

T eamsamarbejde. i de gymnasiale uddannelser T eamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser p s y k i s k a r b e j d s m i l j ø p å s k o l e r K R O G H S F O R L A G Teamsamarbejde i de gymnasiale uddannelser 2005 Branchearbejdsmiljørådet Undervisning

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

Ro og klasseledelse i folkeskolen

Ro og klasseledelse i folkeskolen Dorte Marie Søndergaard Helle Plauborg Thomas Szulevicz Tine Basse Fisker Torben Mørup Lene Tetzlaff-Petersen Mette With Hagensen Agnete V. Hansen Gitte Øgendal Helle Saabye Pedersen Pia Werborg Ro og

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen

Sundheds- og seksualundervisning. Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen Sundheds- og seksualundervisning Model til kvalificering af seksualundervisningen i grundskolen ISBN 978-87-7104-472-0 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Anette Schulz & Ulla Pedersen Videncenter for Sundhedsfremme

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber

Drenge UD af gråzonen. Fokus på faglighed og læringsfællesskaber Drenge UD af gråzonen Fokus på faglighed og læringsfællesskaber 1 Indhold Forord 3 Aktionslæring 5 Forandring af læringskulturer 5 Eksempel på et eksperiment 6 Kom godt i gang med aktionslæring 8 Faglighed

Læs mere

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen

Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen Sådan gør vi på Hillerødsholmskolen - En vejledning i, hvordan læringsreformen kan blive til virkelighed på Hillerødsholmskolen 2. udgave oktober 2014 1 Indledning På de følgende sider kan du læse om,

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen

Læs mere

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e

Vi Vil Trives! - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e - t r i v s e l s p o l i t i k p å H e l l e r u p S k o l e Vores målsætning er:... 2 Vores succeskriterier er:... 2 Vi lykkes når:... 3 I praksis betyder det at:... 3 Hvad forstår vi ved trivsel, konflikt,

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering.

Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering. Artikel som afslutning på FoU: Niveaudeling og undervisningsdifferentiering, 2011. Baggrunden er et udviklingsprojekt under Ministeriet

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Udvikling af etniske minoritetsforeninger

Udvikling af etniske minoritetsforeninger Udvikling af etniske minoritetsforeninger - En guide til frivilligkonsulenter Er denne guide noget for dig? Arbejder du med at understøtte udvikling af etniske minoritetsforeninger? Vil du have inspiration

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Læringsmiljø, social kompetence og motivation Navn: Studienr.: Lisa Skytte Filipsen A070045 Stamhold: 08-5 Fag: Faglig vejleder: Pædagogisk vejleder: Antal

Læs mere

Den bedste start på livet

Den bedste start på livet Den bedste start på livet politik for de 0-6 årige i Skanderborg Kommune Forord B&U-politikker En god begyndelse Barnets trivsel Livsmestring B Forord Målet er klart: Alle børn i Skanderborg Kommune skal

Læs mere